25.07.2013 Views

CT, MR, PET, SPECT... Røntgen, ultralyd, - Aarhus Universitetshospital

CT, MR, PET, SPECT... Røntgen, ultralyd, - Aarhus Universitetshospital

CT, MR, PET, SPECT... Røntgen, ultralyd, - Aarhus Universitetshospital

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

dforsk

OM fOrskning på AArhus universitetshOspitAl

TEMA: billeddiagnostik

Røntgen,

CT, MR,

ultralyd,

PET, SPECT...

Hjulpet af nyeste forskning:

Unik løsning afslører gigt i ryggen

2. halvår 2011


udforsk

Udforsk udgives i samarbejde mellem Aarhus Uni versi tet,

Health og universitetshospitalerne i Region Midtjylland og

Region Nordjylland:

Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital, Riiskov

Aalborg Sygehus

Aalborg Psykiatriske Sygehus

Den primære målgruppe er ledere, forskere og forskningsinteresserede

på universitetshospitalerne i Aarhus og Aalborg samt

på Health, Aarhus Universitet. Desuden sendes magasinet til

regionspolitikere, pressen og andre eksterne interessenter.

Redaktionsudvalg pr. 1. oktober 2011

Faglige redaktører:

Cheflæge Claus Thomsen,

(ansvarsh. i.h.t. presseloven)

Prodekan Ole Steen Nielsen,

Aarhus Universitet, Health

Journalistisk redaktør:

Kommunikationskonsulent Eva Bundegaard

Seniorkonsulent, journalist, MSA Kirsten Olesen,

Aarhus Universitet, Health

AC­fuldmægtig Katrine Svane Jørgensen,

Region Midtjylland

Journalist Anne Westh,

Aarhus Universitetshospital

Journalist Anne­Mette Siem,

Aarhus Universitetshospital

Kommunikationsmedarbejder Finn Marsbøll,

Aarhus Universitetshospital, Risskov (børne­ og ungdomspsykiatrien)

Journalist Gudrun Haller,

Aarhus Universitetshospital, Risskov (voksenpsykiatrien)

Kommunikationskonsulent Peter Friis Jeppesen,

Aalborg Sygehus

Læge Søren Østergaard,

Aalborg Psykiatriske Sygehus

Lay­out

Birgit Stenou

Kommunikation,

Aarhus Universitetshospital

Forsidefoto

Ole Hein Pedersen

Kontakt redaktionen

Tlf.: 78461652

evabunde@rm.dk

Udgiver

Aarhus Universitetshospital

Oplag

4.700

Artikler må citeres med angivelse af kilde

Tryk

DeFacto

Tryksagen kan genbruges

ISSN: 1904­1748

Titel: Udforsk: om forskning på Aarhus Universitetshospital

2 · udforsk

Ole Thomsen

Direktør med særligt

ansvar for somatik,

Region Midtjylland

Allan Flyvbjerg

Dekan

Aarhus Universitet, Health

Jens Winther Jensen

Sundhedsfaglig direktør,

Region Nordjylland

Revolutionen i diagnostikken

I dag tager patienterne det for givet, at man ikke blot skal kikkes på, men også ofte skal kikkes

ind i, for at lægerne kan finde ud af, hvad man fejler.

Den udvikling, der igennem et århundrede er sket inden for de billeddannende teknikker, har

revolutioneret udredning og behandling af sygdomme. Røntgenundersøgelse, ultralyd, SPECT,

CT­, PET­ og MR­skanning – samt de nye kombinationer af de forskellige teknikker – har

ført til et paradigmeskifte i forståelse af sygdomsprocesser og er nu uundværlige redskaber i

moderne diagnostik.

Tænk blot på, at man kan skanne et fosters hjerte ved mistanke om en hjertefejl, og så umiddelbart

efter fødslen operere barnet, inden nyre, lever og andre organer tager skade på grund

af iltmangel.

Patienten med kræft får stillet diagnosen for sygdommens udbredelse og med de nye skanningsmetoder

kan man tilrettelægge fx stråleterapeutisk behandling præcist. Andre eksempler

er skanninger af hjernens anatomi og fysiologi – nu også med mulighed for 3D­billeder – der

giver helt nye perspektiver for undersøgelse og præcis behandling af skader og sygdomme i

hjernen – herunder mulighed for såkaldt deep brain stimulering.

Patienter med symptomer på dissemineret sclerose kan i dag få stillet en meget mere præcis

og hurtig diagnose ved hjælp af en MR­skanning. Og billeder af biologiske og kemiske processer

i forbindelse med en psykisk lidelse som depression er indenfor rækkevidde.

Mulighederne for at få præcise og detaljerede billeder af menneskets indre er lige så væsentlige

i forbindelse med forskning. Det er muligt at gå på opdagelse i menneskets indre, som man

ikke havde drømt om for blot et par årtier siden. Ikke mindst de seneste årtiers forsøg med

kombinationer af fx PET/CT og andre kombinationsteknikker er lovende.

Udfordringen og muligheden er derfor – som professor, overlæge Jørgen Frøkiær pointerer i

dette nummers tema­indledning – i høj grad at benytte netop den teknologi, som kan belyse

det problem, man står overfor.

Med temaet ”Billeddiagnostik – at se ind i kroppen” tager vi en rejse gennem nogle af de

nyeste teknikker indenfor billeddiagnostikken, hvor sygehusene i Aarhus og Aalborg er særligt

langt fremme.

Morgendagens billeddiagnostik baseres på nye skannere karakteriseret af teknologiske

kvantespring, som indebærer at hastighed og opløselighed for billeddannelse nærmer sig

det grænseløse. Funktionel billeddannelse fordrer udvikling af dedikerede sporstoffer og

nano­partikler, som giver mere præcis diagnostik, og der opstår parallelt et voldsomt stigende

behov for at teste, udvikle og validere nye metoder.

Aarhus Universitetshospital er vi godt rustet til at være med i denne spændende udvikling.

Vi har personalet og infrastrukturen til i de kommende år at være krumtap på globalt niveau i

dette hurtigt udviklende område.

God læsning


FAsT FAsT indhOld

6 hjulpet af nyeste forskning

35 udtrykt

43 nye forskningsresultater

53 Forskning i gang

55 nyt om navne

Bagside: Aktuel forsker

hJulpeT AF nyesTe FOrskning

hJulpeT AF nyesTe FOrskning

TEMA

6 Av, min ryg

Efter tre års smertehelvede er Søren

Franck nu i effektiv behandling for

rygsøjlegigt.

8 unge mænd med mere end

almindeligt ondt i hovedet

Overlæge Anne Grethe Jurik har udviklet

en unik løsning til at afsløre

rygsøjlegigt tidligt.

At se

ind i kroppen

4 nyrekontrast uden skaning

Med baggrund i Omniscan-sagen

forskes nu i at undersøge nyrepatienter

uden brug af kontrastmiddel.

34 Færre smerter efter knæoperation

Forskere i Aalborg har fundet en ny

teknik, som kan hjælpe patienterne

til færre smerter efter en knæoperation.

36 hud fra grise hjælper brystopererede

Aarhus Universitetshospital har succes

med ny metode, hvor hud fra en

gris indgår i brystrekonstruktioner.

38 Anne Mette har et lille stykke gris i

kroppen

Anne Mette Jensen fra Hjørring er en

af de første patienter, der har fået et

nyt bryst ved hjælp af kunstig hud,

som er udviklet fra en gris.

på opdagelse i fostrets hjerte side 13

Billede af en depression side 16

depression og blodpropper side 19

der er bid i 3d side 20

skræddersyet ultralyd side 22

hvor ondt gør det? side 26

Mr afslører benæder side 29

hjælp fra astronomien side 30

et nyt kik ind i hjernen side 32

At kunne se ind i mennesket krop er en

vigtig forudsætning for at kunne stille

mange diagnoser. I dag foretages sygdomsbestemmelse

i høj grad ved at kombinere

forskellige billedteknologier, der

hver har deres fordele.

Indhold

40 søvn er en udfordring for børn med

Adhd

Børn med ADHD kan have svært ved

at sove. Nu undersøger Børne- og

Ungdomspsykiatrisk Center sammenhængen

mellem sygdommen og

søvnproblemer.

42 ny forskningsstrategi til psykiatrien

Region Midtjylland har vedtaget en

Forskningsstrategi 2011-20115 indenfor

det psykiatriske område.

udforsk · 3


4 · udforsk

Nyreskanning

uden kontrast

Et forskningsprojekt på Aarhus Universitetshospital undersøger, hvordan man bedst muligt kan

lave skanninger af nyresyge uden brug af kontraststoffer. Projektet tager sit udgangspunkt i

Omniscan­sagen fra 2009, der trods sin triste baggrund på den måde er med til at give større

viden og sikre bedre forhold for alle nyresyge patienter.

Af Anne­Mette Siem foto Helene Bagger

I januar 2009 offentliggjorde Aarhus Universitetshospital, at en

række nyrepatienter, der var blevet MR-skannet med kontrastoffet

Omniscan siden havde udviklet sygdommen nefrogen

systemisk fibrose (NSF). Offentliggørelsen var baseret på et

forskningsprojekt, der på baggrund af fund af NSF-patienter i

Herlev havde undersøgt, om også patienter fra Aarhus Universitetshospital

havde udviklet sygdommen efter at være blevet MRskannet

med et gadoliniumholdigt kontraststof. Undersøgelsen

fra Aarhus Universitetshospital slog fast, at fundene i Herlev

ikke var en enlig svale, men at der var risiko for at nyresyge

udviklede NSF efter brugen af kontraststoffer.

Samtidigt satte Billeddiagnostisk Afdeling på Aarhus

Universitetshospital en stopper for brugen af kontraststoffer

til nyrepatienter, der skulle udredes før nyretransplantation

og gik over til CT-skanninger uden kontrast. På

baggrund af erfaringerne i Aarhus søsatte hospitalet

et forskningsprojekt, der udforsker hvilke undersøgelser

der er bedst, når man skal lave billeddiagnostisk

uden kontraststoffer.

Undersøgelser Uden kontrast

Det er forskningsradiograf Anne Dorte Blankholm

der laver undersøgelsen som en del af sit ph.d.-pro-

jekt. Hun er den første radiograf på Aarhus Universitetshospital,

der laver en ph.d, og resultatet af hendes undersøgelse forventes

at få stor indflydelse på billeddiagnostiske undersøgelser til

nyresyge.

Forskningsprojektet inkluderer 50 nyrepatienter, der alle er

kandidater til en nyretransplantation. Før en eventuel transplantation

skal de igennem flere undersøgelser, der skal udrede

hvor egnede de er til transplantation. Patienterne i projektet

har alle fået foretaget en angiografi med brug af de tre billeddiagnostiske

teknikker ultralyd, MR-skanning og CT-skanning

– alle sammen uden brug af de kontrastvæsker, man ellers

normalt ville bruge for at sikre billedkvaliteten.

”Vi sammenligner

de forskellige

skanningsformer

for at se på, hvad

der giver den

bedste undersøgelse.

Men det er

svært, for ingen

af dem er i sig

selv den gyldne

standard”, siger

Anne Dorte


Mr-skanninger, kontraststoffer og nyrepatienter

De kontraststoffer der kan anvendes i forbindelse med MR­skanning tilfører væv

eller organer en kontrast i forhold til de omgivende væv, så man lettere kan stille

en diagnose. Normalt bliver kontraststoffet udskilt igen gennem urinen, men hos

svært nyresyge patienter er nyrefunktionen så dårlig, at stoffet i stedet for kan

ophobe sig i kroppen og lagres i knoglerne. Hvis stoffet frigøres kan man risikere

at udvikle NSF. Det er kun ved brug af gadoliniumholdige kontraststoffer, at nyrepatienter

har udviklet NSF. Alle kontraststoffer der bliver brugt til MR­angiografier

indeholder gadolinium, men det er ikke dem alle der er lige stabile. Man ved i

dag, at der findes gadolinium baserede kontraststoffer, der er mere stabile end

Omniscan, og derfor mindre farlige for nyrepatienter. På Aarhus Universitetshospital

bruger man kun de mest stabile kontraststoffer.

Blankholm. Derfor bliver den gyldne standard i undersøgelsen

operationsresultatet. Først der kan man se, hvilken undersøgelse

der virkede bedst.

Hensigten er at finde den bedste undersøgelse, der er så

ufarlig, sikker og patientvenlig som muligt.

lang tid til resUltat

Det varer nok et par år endnu førend Anne Dorte Blankholm

har materiale nok til at kunne konkludere på resultaterne. Hun

må vente på, at der bliver fundet donorer til de undersøgte

nyrepatienter, og det tager tid. ”Efter operationerne kan vi sige,

hvad der er bedst; en af undersøgelserne eller en kombination.

Målet er at finde frem til den bedste undersøgelsesform uden

kontrast , siger Anne Dorte Blankholm. ”Perspektivet er, at vi

fremover kan undersøge nyrepatienterne uden at udsætte dem

for kontraststoffer og næsten uden at bruge røntgenstråler. Så

har man en ufarlig undersøgelsesform, der er helt noninvasiv”,

siger hun.

de forskellige metoder

De tre billeddiagnostiske metoder har hver deres fordele. På

CT-skanninger kan man se forkalkninger, på MR-skanninger

flow i blodårene og på ultralyd begge dele. Ultralyd er en

dynamisk undersøgelse, hvor man ser udsnit at kroppen undervejs,

mens man skanner. Det stiller store krav til den læge,

der laver undersøgelsen, da man ikke på samme måde som

ved CT og MR kan se på billederne og lave rekonstruktioner

efter undersøgelsen er afsluttet. CT- og MR-skanninger giver

3-dimensionelle billeder, som man kan se på bagefter, og det

er en stor hjælp for kirurgerne, når de senere skal operere,

fordi de kan se, hvordan karrene ser ud i hele deres forløb.

Efter Omniscan-sagen har Sundhedsstyrelsens retningslinjer

Forskningsradiograf Anne Dorte Blankholm forsker

i, hvordan man bedst skanner nyresyge uden at

bruge kontraststoffer

anbefalet ultralyd som den primære undersøgelse forud for

nyretransplantation.

kontrast giver gode billeder

MR-skanninger kom for alvor frem for ca. 20 år siden. Omkring

1997 begyndte man at bruge kontraststoffer til kar-undersøgelserne.

”Det gjorde billederne til glansbilleder. Det blev meget

lettere at få gode billeder af karrene med MR-skanning”, fortæller

Anne Dorte Blankholm. Dengang var der ingen mistanke

om, at stofferne kunne være skadelige. I stedet betød de langt

bedre undersøgelsesmuligheder. Siden er der sket en teknologisk

udvikling, der har givet skannerne bedre spoler, software

og flere sekvenser, end da man begyndte med at bruge kontraststoffer.

Derfor er gode undersøgelser uden brug af kontrast

inden for rækkevidde. I sin ph.d. undersøger Anne Dorte

Blankholm også forskellige metoder inden for MR-angiografi.

Hun forsøger at finde frem til den bedste og mest robuste

metode. Undersøgelser uden kontrast tager længere tid og kan

være mere usikre. Derfor er tid og robusthed vigtige faktorer i at

beskrive den bedst egnede undersøgelse uden kontrastmiddel.

bedre vilkår for nyrepatienter

”Omniscan-sagen var forfærdelig for de, der blev ramt af NSF.

Men den har betydet, at vi har fået ny viden , og gjort vilkårene

bedre for alle nyrepatienter”, siger Anne Dorte Blankholm.

Undersøgelser uden kontrast til alle os andre ligger til gengæld

noget ude i fremtiden, tror hun. ”Nogle karundersøgelser ville

man godt kunne lave helt uden kontrast. Men der skal stadig

udvikles for at opnå den ønskede kvalitet og robusthed. Det

skal virke hver gang og være hurtigt” siger Anne Dorte Blankholm.

”Det mangler endnu, hvis man skal undersøge hele kroppen

uden at bruge kontrast”.

udforsk · 5


Hjulpet af nyeste forskning

6 · udforsk

Av, min ryg

Smerterne stak så voldsomt i nakke, brystkasse og hofter,

at Søren Franck var parat til at dø. Både han selv og hans

praktiserende læge troede, han havde kronisk ondt i ryggen,

men efter tre års smertehelvede er han nu i behand–

ling for rygsøjlegigt.

I flere år havde Søren Franck så stærke

smerter, at han var parat til at dø. I dag kan

den 34-årige førtidspensionist male sit og

morens sommerhus på Djursland


Af Henrik Stanek, Stickelbergs Bureau foto Helene Bagger

Kroppens lidt kantede bevægelser

afslører, at 34-årige Søren Franck ikke

er i fuldt vigør, da han tager imod i sin

lejlighed på 3. sal i det centrale Aarhus.

Men han har haft det langt værre. Inden

han kom i behandling for rygsøjlegigt,

kunne han slet ikke rette sig op.

– Jeg gik nærmest og samlede mønter

op. Smerterne strømmede fra hoften op

i brystkassen, nakken og skuldrene og

tvang kroppen til at bukke sig sammen,

fortæller han.

Det begyndte for 11 år siden med, at

Søren Franck havde lidt ondt i ryggen,

når han vågnede. Han var i lære som

væksthusgartner og tænkte, at smerterne

skyldtes fysisk arbejde. Men da de tog til,

opsøgte han sin læge, der sendte ham til

kiropraktor og fysioterapeut. Kiropraktoren

var ren tortur, så efter to gange

stoppede han. I stedet eksploderede hans

forbrug af smertestillende piller, og et

højt sygefravær kostede ham en ansættelse,

da han var udlært.

– Til sidst havde jeg så ondt, at jeg

besvimede, når jeg foretog en halvhurtig

bevægelse. Jeg satte mig til at vente på, at

smerterne enten skulle holde op eller slå

mig ihjel. Jeg er ikke typen, der springer

ud ad vinduet for at begå selvmord. Ja,

jeg var slet ikke i stand til at kravle over

gelænderet. Men jeg var sikker på, at

smerterne måtte være en dødsdom.

sov i to døgn

I løbet af et halvt år tabte Søren Franck

næsten halvdelen af sine 110 kilo. Det

voldsomme vægttab fik hans nye læge til

at sende ham til undersøgelse for tarm-

eller mavekræft. Det var der intet af, men

lægerne på Gastoenterologisk Afdeling V

mente ikke, at Søren Francks ryg var helt,

som den skulle være, og overførte ham til

Reumatologisk Afdeling U. Her afslørede

en MR-skanning, at han har rygsøjlegigt.

Det er en betændelsestilstand, der til

sidst gør ryggen så stiv og krum, at man

ikke kan se fremad.

– Lægen spurgte, om jeg ville prøve

intravenøst medicin. Jeg havde ingen

betænkning. Smerterne havde kostet

mig min nattesøvn i et halvt år, og jeg

var parat til at prøve alt for at få dem til

at stoppe. Medicinen virkede med det

samme, og jeg sov i to døgn. Jeg vågnede

først, da en sygeplejerske ruskede halvvoldeligt

i mig, fortæller Søren Franck.

medicinen virker

Inden Søren Franck kom i behandling,

var han tre timer om at komme ud af sengen.

I dag klarer han det på 15-20 minutter,

og en halv time senere bevæger han

sig uden ekstrem stivhed, selv om hans

seks nederste ryghvirvler er groet helt

sammen. Kun når han bukker sig, har

han problemer med at komme op igen.

Han får medicin hver ottende uge.

Han har forsøgt at nøjes med hver tiende

uge, men de to sidste uger viste sig at

være et mareridt, fordi sygdommen igen

blev aktiv.

– Medicinen virker ekstremt godt på

mig. Den værste bivirkning er, at jeg hele

tiden skal på hospitalet og stikkes i, siger

Søren Franck, der igen har sin normale

vægt.

udforsk · 7


Af Henrik Stanek, Stickelbergs Bureau foto Helene Bagger

Hjulpet af nyeste forskning

8 · udforsk

Det er afgørende, at patienter med rygsøjlegigt får

stillet diagnosen tidligt. Men det er svært, fordi

sygdommen let forveksles med almindeligt ondt i

ryggen. Anne Grethe Jurik fra Radiologisk Afdeling

har udviklet en unik løsning med MR­skanninger.

sidder mellem korsbenet og hoftebenene.

I mange år brugte man røntgen og

CT-skanninger (computer tornografi) til

at afdække lidelsen, men ingen af dem

kan bruges til at stille en diagnose på et

tidligt stadie, da de kun kan vise større

skader i led og knoglevæv.

trafikofre hjalp forskningen

I 1997 besluttede Anne Grethe Jurik at

forsøge sig med MR-skanninger. Men

først skulle hun vide, hvordan et sundt

korsbensled ser ud.

– Vi fik lov at tage led ud af fem trafikdræbte,

så vi kunne undersøge deres

komplekse opbygning. Vi skal vide, hvordan

et normalt led ser ud for at kunne

stille en sikker diagnose. Vi har så bygget

på med undersøgelser af, hvilke forandringer

der er tale om ved rygsøjlegigt.

En MR-skanning viser også eventuelle

strukturelle skader og afslører sam-

Hjulpet af nyeste forskning

Unge mænd med mere end

Af Henrik Stanek, Stickelbergs Bureau Foto Helene Bagger

Det begynder med ondt i ryggen. Med

årene bliver smerterne kraftigere og

kraftigere, og sygdommen ender med en

ryg så stiv, krumbøjet og skrøbelig, at den

i værste fald koster patienten livet.

I gennemsnit går der otte-ti år, fra

rygsøjlegigt bryder ud, til man finder ud

af, hvad der er galt. Men skal man sikre

patienten et acceptabelt liv, skal diagnosen

stilles, inden rygsøjlen tager alvorligt

skade.

– Der er forsket meget i leddegigt,

mens rygsøjlegigt har levet et stille liv,

selv om sygdommen er lige så hyppig.

Forskellen er, at leddegigt får leddet til

at hæve, så det er til at få øje på. Ved

rygsøjlegigt har man ondt i led, der

ligger skjult dybt inde i kroppen, siger

overlæge, dr.med. Anne Grethe Jurik fra

Radiologisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital,

Nørrebrogade.

Rygsøjlegigt begynder typisk med

betændelse i korsbensleddene, der

tidig, om betændelsestilstanden er aktiv.

Derfor kan MR bruges til at diagnosticere

lidelsen tidligt og til efterfølgende at

overvåge, om behandlingen virker.

Ideen til at bruge MR-skanning fik

Anne Grethe Jurik fra et stort europæisk

studie af CT-skanninger og strålehygiejne,

hun er tilknyttet. Som radiolog fandt

hun det naturligt at prøve en metode,

som er uskadelig for patienten.

At hendes forskning er unik, fik hun

et fingerpeg om, da hun for nylig var inviteret

til Sahlgrenska Universitetshospital

i Gøteborg for at fortælle, hvordan hun

diagnosticerer rygsøjlegigt. Her bruger

man stadig røntgen og CT, mens MRskanningerne

nu bliver implementeret i

en national standard i Danmark.

rygsøjlen knækker let

Rygsøjlegigt rammer især unge mænd.

Sygdommen er til en vis grad arvelig, så


Man kender ikke årsagen til rygsøjlegigt,

men op mod 95 procent af patienterne har

en bestemt vævstype. Den er ikke ene om at

være skyld i lidelsen, så sammen med et andet

institut prøver overlæge, dr.med. Anne Grethe

Jurik at finde ud af, om sygdommen udløses af

en bestemt bakterie

almindeligt ondt i ryggen

mange lever med smerterne i årevis, fordi

de tror, der er tale om en familiesvaghed.

Når de langt om længe går til læge, får de

ofte at vide, at det er almindeligt at have

ondt i ryggen.

– Jeg prøver at beskytte dem, der

ellers ender med at få en ryg, der er så

stiv og krum, at de ikke kan se fremad.

Patienter med en stiv ryg får nemt brud,

som de risikerer at dø af, fordi rygmarven

rykkes over. Derfor skal de diagnosticeres,

inden rygsøjlen vokser sammen,

siger Anne Grethe Jurik, der i MR-skanningen

ser efter patienter, som har forandringer

i både korsbensled og ryg.

Man kender ikke årsagen til sygdommen,

men op mod 95 procent af patienterne

har vævstypen HLA-B27. Otte

procent af danskerne har denne vævstypen,

så den er ikke ene om at være skyld

i rygsøjlegigt.

– Sammen med Institut for Medicinsk

Mikrobiologi og Immunologi på Aarhus

Universitet prøver vi at finde ud af, hvad

der går i kombination med vævstypen og

udløser sygdommen. Vi ser blandt andet

efter, om det skyldes en speciel bakterie,

siger Anne Grethe Jurik.

Patienter med HLA-B27 er opmærksomme

på, om deres børn har arvet

vævstypen, og det giver den fordel, at

man kan opfange kommende patienter

på et meget tidligt tidspunkt.

– Det er svært at afgøre, om børn har

rygsøjlegigt, før de er færdige med at

vokse i 20 års alderen, men jeg finder

ud af, hvordan deres led ser ud, og ved

det mindste tegn på forandring, kommer

børnene til kontrol en gang om

året, siger Anne Grethe Jurik.

gode mUligheder for behandling

Der er gode muligheder for at blive

behandlet for rygsøjlegigt, hvis diagnosen

stilles i tide. Nogle klarer sig med

gængse gigtmidler, også ved forandringer

i ryggen. Ellers prøver man biologisk

medicin, som hæmmer betændelsestilstanden.

Der findes forskellige

præparater, der kan anvendes.

Overlæge, dr.med. Ulrik Tarp fra

Reumatologisk Afdeling U i Nørrebrogade

er med til at kortlægge, hvem der

responderer på medicinen ud fra et

landsdækkende register over patienter

i biologisk behandling.

– De biologiske lægemidler er det

største fremskridt i reumatologien

i mange år. Vi har brugt dem mod

forskellige gigtsygdomme siden 2000.

De er ofte meget effektive, og selv

betydelige forandringer i knoglerne kan

forsvinde. Medicinen virker ganske vist

ikke på alle, men mange oplever en så

markant nedgang i smerterne, at de føler

sig som genfødt, siger Ulrik Tarp

Om rygsøjlegigt

• Sygdommen kaldes ofte Morbus Becterew efter

den russiske læge Wladimir Bectherew, der

beskrev sygdommen for cirka 100 år siden.

Betegnelsen ankyloserende spondylitis vinder

dog mere og mere indpas.

• Omkring en halv procent af befolkningen har

sygdommen, heraf er 75­80 procent mænd.

• Sygdommen kan i flere år udløse smerter og

stivhed i lænden, måske sammen med smerter

der stråler til ben og lyske. Brystkassen kan

også være stiv og øm. Uden behandling ender

lidelsen med en stiv og krum ryg.

• Der går i gennemsnit otte-ti år, før diagnosen

bliver stillet. Det skyldes blandt andet, at sygdommen

begynder gradvist og ofte er afbrudt

af gode perioder uden gener.

Læs mere på spa­imaging.org.

udforsk · 9


10 · udforsk

TeMA: Billeddiagnostik

At se ind i kroppen

Af Eva Bundegaard

Medicinske billeddannende teknikker er udviklet over mere end

et århundrede. Diagnoser stilles i dag i høj grad ved at kombinere

forskellige teknologier, der hver har deres fordele. Udviklingen er

især gået stærkt inden for de sidste par årtier.

Lægerne er gået fra at kunne se flade billeder af det indre af kroppen

til at kunne se ind i kroppen fra flere vinkler på én gang og se

på udsnit eller skiver af et organ. Og fra blot at kunne se faste former

til at kunne følge processer som blodgennemstrøm ning igennem

et organ eller nerveimpulsers vej til og fra hjernen.

Teknikkerne bliver hele tiden forbedrede og er også mindre belastende

for kroppen. Der er langt fra de første røntgenundersøgelser

med stor strålebelastning til MR­skanninger, som baseres på magnetisme.

Udfordringen – og muligheden – er derfor i høj grad at benytte

netop den teknologi, som kan belyse det spørgsmål, man jagter.

Det forklarer professor, overlæge Jørgen Frøkiær, Nuklearmedicinsk

Afdeling & PET­Centret på Aarhus Universitetshospital.

På den brede motorvej, som de billeddannende teknologier kører

stærkt ud ad, er væsentlige milepæle passeret og flere venter

forude. Udforsk er kort stoppet op ved nogle af fortidens milepæle.

På de følgende sider har vi under temaet ”Billeddiagnostik ­ at se

ind i kroppen” kikket nærmere på nogle af de områder af billeddiagnostikken,

hvor universitetshospitalerne i Aarhus og Aalborg er

særligt langt fremme.

udviklingen

i medicinske

billedteknikker

1886-

1900

RadiUm og Røntgen

A. H. Becquerel opdager i 1886 radioaktivitet.

Et par år senere isolerer Marie Curie

grundstofferne Radium og Polonium.

I 1895 opdager Conrad Röntgen røntgenbølgerne,

der er energirige elektromagnetiske

bølger, som kan trænge gennem kroppens

blødere dele som hud, blodkar og nogle

organer. Året efter bruger Walter Bradford

Cannon røntgenstrålingen fra barium sulfat

til at afbilde et dyrs indre organer.

Thomas Edison udvikler det første simple

røntgenapparatur.

Med røntgen bliver det muligt at se fx brud

på knogler og måle hjertets størrelse.


Radioaktive isotopeR

Georg de Hevesy bruger i 1911 for første gang

radioaktive isotoper til at markere partikler,

hvis bevægelse kan følges rundt i kroppen ved

skanning.

Ved at bruge kontraststof, der kan bremse

strålerne, kan man bl.a. tage røntgenbilleder

af blodkar, ligesom kontraststof får

stor betydning ved undersøgelse af nyrer og

urinveje samt til påvisning af svulster med

CT-skanning.

1911

1957

UltRalyd

Hal O. Angers bruger ultralyds egenskaber i kombination

med et gamma-kamera og skaber ultralydsskanneren.

Ultralyd er lyd med frekvenser

over det hørbare, som kan brede sig i både

gasser, væsker og faste stoffer. Ultralydsskanneren

fungerer i princippet ligesom et ekkolod, der

sender lydbølger tilbage fra det, der rammes.

Ultralyd udvikles op gennem 60’erne, og bliver

et epokegørende supplement til røntgenundersøgelser

og andre billeddannende teknikker.

Ekkokardiografi – ultralydsundersøgelse af

hjertet – gør det fx muligt at registrere hjertets

pumpefunktion og hjerteklappernes funktion.

Teknikken får også stor betydning ved rutinemæssig

undersøgelse af fostre.

Ct

Godfrey N. Hounsfield skaber den første CT- skanner.

CT er en røntgenundersøgelse med computer-fremstillede

tværsnit af det, man undersøger, enten det er

hoved, krop eller lemmer. Ved skanningen roterer et

røntgenrør en gang om kroppen for hver optagelse,

mens der udsendes et tyndt, vifteformet strålebundt

gennem det tværsnit, man ønsker afbilledet.

Teknikken revolutionerer hurtigt røntgendiagnostikken.

Med CT-skanning kan man skelne flere grå-tone

nuancer end med røntgen. Det bliver muligt at se

svulster i organer og se ind i hjernen. CT-skanning får

stor betydning for diagnostik af kræft og ved lidelser i

nyrer og urinveje samt ved ulykkestilfælde, der medfører

læsioner i hovedet eller det indre af kroppen.

CT= Computerbaseret Tomografi.

1973

udforsk · 11

Foto Ole Hein Pedersen , Michael Harder m.fl.


12 · udforsk

1977

mR og pet

Lauther og Mansfield udvikler MR-skanneren som de

modtager Nobelprisen for I 2003. MR er en undersøgelsesmetode

baseret på en kombination af anvendelsen af

magnetfelter, radio-bølger og avanceret computerteknik.

Med MR kan man undgå røntgenbestråling af patienten.

MR giver også bedre billeder end de første CT- skannere.

Det bliver muligt at tage billeder af bl.a. hjerne, rygmarv,

rygsøjle, knogler og visse organer. På den måde kan man

fx få billeder af syg-domme som dissemineret sclerose og

diskusprolaps.

Samme år udvikler Ter-Pogossian, Phelps, Hofmann og

Nutt skaber i 1977 den første PET-skanner. (PET-skanning

er en undersøgelsesteknik, hvor man ved hjælp af hurtigt

nedbrydelige, radioaktivt mærkede sporstoffer kan få

snitbilleder af organismens stofoptagelse eller stofskifte.

PET-skanning adskiller sig fundamentalt fra CT-skanning

og – og senere MR-skanning - som fortrinsvis fremstiller

billeder af kroppens opbygning. PET giver billeder af

kemiske processer som fx enkelte cellernes stofoptagelse.

PET-skanning bruges fx ved diagnostik og behandling

af kræft, hvor man ved hjælp af PET bl.a. kan vurdere

effekten af en behandling.

PET= Positron Emission Tomografi.

MR= Magnetisk Resonans.

speCt

SPECT-skanning udvikles i midten af 80’erne. Denne

teknologi baserer sig på at et gamma-kamera kan

rotereres rundt om patienten i lighed med en CTskanner.

Billedoptagelsen synkroniseres og man får

efterfølgende mulighed for at se organfunktionsændring

i 3 dimensioner. Denne undersøgelse har bl.a.

revolutioneret diagnostik af hjertesygdomme p.g.a.

åreforkalkning.

SPECT= Single Photon Emission Computed To-mography.

1985

1990-

2011

kombinationeR

De forskellige skanningsteknikker har hver deres

fordele og ulemper. I løbet af de seneste årtier er

der udviklet flere kombinationer af de beskrevne

teknikker, som tilfører synergi til den diagnostiske

anvendelse.

En af de mest succesfulde kombinationer af

skanningsteknikker skabes af David Townsend

og Ronald Nutt, der i 1998 kombinerer PET/CT, og

dermed forener fordelene ved skarpe anatomiske

billeder fra CT-skanning med bedre informationer

om aktivitet i cellers stofskifte.

Det betyder, at man i dag kan få fremragende

funktionel billedfremstilling af tumorer, organfunktionsændringer

i lever, hjerte og hjerne.


På opdagelse

i fostrets

hjerte

Når børn fødes med en uventet og alvorlig hjertefejl,

risikerer de at dø eller få skader på hjernen. På Aarhus

Universitetshospital skanner man fostre for misdannelser

i hjertet halvvejs inde i graviditeten, så man kan stå klar

med medicin og operationsudstyr ved fødslen.

Af henrik stanek, stickelbergs Bureau Foto Ole hein pedersen

>>

udforsk · 13


At se ind i kroppen

– Forældrene får selvfølgelig et chok, når vi fortæller,

at vi skal se nærmere på hjertet. Men misdannelsen

er der, uanset om vi skanner eller ej.

...På opdagelse i fostrets hjerte

14 · udforsk

Overlæge Olav Bjørn Petersen

har indført udvidet skanning

for hjertefejl af alle fostre

>>

Lykken stråler ud af forældrene. Et velskabt

barn er kommet til verden. Men få

timer efter fødslen bliver barnet pludselig

dårligt og blåt. Der mangler ilt i blodet,

og barnet rives ud af hænderne på forældrene

for med fuld udrykning at blive

kørt til hjertecentret i Skejby. Forældrene

står chokeret tilbage.

Så dramatisk kan situationen udspille

sig, når det viser sig, at et barn

født på et lokalt sygehus har en alvorlig

hjertefejl. Nu skannes langt de fleste

fostre i Jylland for fejl i og omkring hjertet

midtvejs i graviditeten, så læger og

forældre kan forberede sig på, hvad der

skal ske umiddelbart efter fødslen.

I 2005 besluttede fødselslæge Olav

Bjørn Petersen og hans kolleger på Afdeling

Y på Aarhus Universitetshospital

i Skejby at gå grundigere til værks, end

retningslinjerne fra Sundhedsstyrelsen

påbyder. De blev indført i 2004, og hvad

hjertet angår, kræver de blot, at man ser

efter, om det har fire kamre, når gravide

tilbydes skanning i uge 19.

Alligevel blev der i det første halve

år med retningslinjerne født tre børn i

Skelby, hvor krops- og lungepulsåre var

byttet om. De to døde, mens den tredje

akkurat blev reddet på målstregen.

– Man kan ikke se forbytningen på

billedet af de fire kamre, så vi besluttede,

at retningslinjerne ikke er tilstrækkelige

for så centralt et organ som hjertet, siger

Olav Bjørn Petersen.

billedet er fUldt af detaljer

Ni ud af ti børn med misdannelser i hjertet

fødes af familier uden hjertefejl. For


at finde frem til børnene inden fødslen

indledte fødselslægerne på Afdeling Y

et udviklingsarbejde med kolleger fra

Børneafdeling A og Hjertemedicinsk

Afdeling B.

– Vi har forskellige indgange. Mens

vi har erfaringen med at skanne fostre,

ved de, hvad forskellige hjertefejl betyder

for barnet ved fødslen og på lang sigt,

forklarer han.

Samarbejdet faldt sammen med, at

ultralydsskanneren var blevet forbedret,

så den kunne vise meget detaljerede

billeder. Man kunne både se, om hjerteklapperne

åbnede sig, som de skulle,

om blodet strømmede den rigtige vej til

og fra hjertet, og om pumpekamrene

fungererede.

Når fødselslægen opdager en misdannelse,

laver han en udvidet hjerteskanning

sammen med læger fra de to andre

afdelinger, så de sammen kan finde frem

til, hvad der er tale om. Det kan være alt

fra et mindre hul i hjertets skillevæg over

underudviklede pumpekamre til manglende

pulsårer.

– Vi begynder i uge 13 eller 14 med

kvinder, der tidligere har fået et barn

med en kompleks hjertefejl. Vi kan ikke

Alle gravide i regionen får tilbudt hjerteskanning

Fødselslæge Olav Bjørn Petersen og hans kolleger fra Børneafdeling A og Hjertemedicinsk

Afdeling B måtte først selv lære teknikken at kende, da de begyndte at skanne

fostre for hjertefejl. Dernæst lærte de metoden videre til de specialuddannede sygeplejersker

og jordemødre, der som sonografer står for de rutinemæssige skanninger

af gravide på Aarhus Universitetshospital.

For halvandet år siden blev der ansat ekstra personale til at tage rundt til de andre

hospitaler i regionen og lære deres kolleger, hvordan man skanner for hjertefejl. Når

projektet slutter til nytår, har der også været afholdt syv kurser. På hvert kursus har

30 sygeplejersker, jordemødre og læger fået to dages intensiv træning, så fremover

får alle gravide i Region Midtjylland tilbudt udvidet hjerteskanning i uge 19.

få øje på alle detaljer på det tidspunkt,

men vi kan se meget, og ved alvorlige

misdannelser kan forældrene vælge at

stoppe graviditeten, inden fostret bliver

for stort, siger overlæge Keld Sørensen

fra Hjertemedicinsk Afdeling B.

hUrtig indsats redder liv

Hvis man på forhånd ved, at der er noget

galt, kan jordemoder, fødselslæge, børnelæge,

børnehjertelæge, narkoselæge

og kirurg stå klar, når barnet bliver født.

– Tidligere gik der unødig tid med

undersøgelser og transport til Skejby

fra lokale sygehuse. Nu føder mødrene

hos os. Ved at bruge tiden fornuftigt

reducerer vi risikoen for hjerneskader og

dødsfald, siger overlæge Jesper Bjerre fra

Børneafdeling A.

Det er også langt bedre at operere,

inden nyrer, lever og andre organer tager

skade på grund af iltmangel.

– I de første timer efter fødslen har

barnet det godt, fordi det fortsætter på

kredsløbet fra fostertilstanden, men når

det hører op, bryder hjertefejlen ud i fuldt

omfang. Derfor gælder det om at operere,

inden barnet kommer i en livstruende

krise, siger Keld Sørensen.

forældrene er glade

Olav Bjørn Petersen fra Gynækologisk-

Obstetrisk Afdeling Y har ikke oplevet

én eneste forælder, som ikke er glad for,

at misdannelsen bliver opdaget inden

fødslen.

– De får selvfølgelig et chok, når

vi fortæller, at vi skal se nærmere på

hjertet. Men misdannelsen er der, uanset

om vi skanner eller ej. Nu får forældrene

mulighed for at forberede sig, og hvis

barnet har udsigt til et liv med megen

lidelse og sygdom, kan de overveje at

afbryde graviditeten. Mange fortæller os

senere, at de er glade for, at de har haft et

valg, også selv om det var et svært valg,

siger fødselslægen.

De fleste fortsætter graviditeten,

mens cirka 20 procent af de, der venter et

barn med en kompleks hjertefejl, vælger

abort. Det betyder, at der bliver født færre

børn med meget komplicerede hjertefejl.

– Sygeplejerskerne bliver bedre og

bedre til skanningerne, og de børn, der

bliver valgt til, får bedre operationer med

færre komplikationer, fordi vi er forberedt.

Vi kan aldrig love, at en hjertepatient

bliver helt rask, men de kan få det

meget bedre, siger Keld Sørensen.

udforsk · 15


at at se se

At se ind i i kroppen

16 · udforsk

Af Lene Horsholt Foto Helene Bagger

Hvordan

Depression er blevet en folkesygdom, og prognoserne tyder på,

at endnu flere vil blive ramt af sygdommen i de kommende år.

Derfor er det bekymrende, at den i dag mest anvendte behandling

mod depression har vist sig at være utilstrækkelig for

mange patienter. Kun ca. en tredjedel af dem, der behandles

med de såkaldte SSRI-præparater, opnår tilstrækkelig gavnlig

effekt, og halvdelen af dem, der behandles, bliver syge igen

senere i livet.

Når langt fra alle har udbytte af behandlingen, skyldes det

formentlig, at depressionssygdomme er mere forskellige end

tidligere antaget – og at de derfor også må behandles forskelligt.

nye mUligheder med mri

Men hvad er det faktisk, der sker, når mennesker får en depression?

Hvad skyldes det? Og hvordan kan symptomerne forklares?

I disse år er der en stigende interesse for at finde biokemiske

svar på disse spørgsmål, og forbedrede billeddannende

teknikker medvirker nu til, at hjernes anatomi og fysiologi kan

undersøges med en præcision og grundighed, der ikke tidligere

har været mulig.

Det er der gjort erfaringer med på Radiologisk Afdeling på

Aalborg Sygehus, hvor MRI-skanninger helt bogstaveligt har

synliggjort forskelle hos patienter, der henholdsvis kommer sig

Ved hjælp af MRI­skanning af

hjernens anatomi og fysiologi kan

der påvises ligheder – og forskelle

blandt patienter med depression.

Hanna Järnum fra Radiologisk

Afdeling på Aalborg Sygehus står

bag en undersøgelse, der giver nyt

indblik i, hvordan depressioner

kan ses og spores i hjernen.

ser en depression

egentlig ud…?

og ikke kommer sig med traditionel medicinsk behandling for

depression.

fokUs på kortisol og immUnforsvar

Det er læge og ph.d. Hanna Järnum, der står bag undersøgelsen

i Aalborg, der bl.a. er inspireret af nyere forskning, der har

dokumenteret, at depressionslignende symptomer kan være et

udslag af en biologisk eller kemisk ubalance eller abnormitet

hos patienten. Afvigelser i langtids-stresshormonet kortisol

og/eller et svækket immunforsvar kan muligvis være det, der

udløser symptomerne og f.eks. påvirker patientens humør og

stemningsleje.

Ved hjælp af MRI kan hjernevævet gengives i en langt højere

opløsning end ved CT-skanning, og det har Hanna Järnum gjort

brug af. Hun har undersøgt patienter med unipolar depression

– samt en rask kontrolgruppe. Patienterne var rekrutteret fra

Affektiv Klinik og Enheden for Psykiatrisk Forskning på Aalborg

Psykiatriske Sygehus.

Specifikt har hun haft fokus på at undersøge hjernebarkstykkelsen

og gennemstrømningen af blod i bestemte dele af

hjernen. Også koncentrationen af forskellige stoffer er blevet

undersøgt – alt sammen med henblik på at afprøve antagelsen

om, at mennesker med depression har et svækket immunforsvar

og et øget kortisolindhold i blodet.


Læge og ph.d. Hanna Järnum

hvorfor bliver patienterne ikke raske?

Deltagerne i undersøgelsen blev skannet 2 gange, ved baseline

og igen efter 6 måneder. Her blev patienterne opdelt i 2 grupper;

dem, der nåede at blive raske indenfor 6 måneder, og dem, der

fortsat var syge.

Det viste sig, at de patienter, der stadig var syge efter 6

måneder, havde tyndere hjernebark i et område med central

betydning for bl.a. de kognitive funktioner (posterior cingulate

cortex). Et andet fund i denne gruppe var, at de havde en lavere

gennemstrømning af blod i frontallappen og temporallappen,

der begge har essentiel betydning for bl.a. hukommelse og

personlighed. Hos de deprimerede blev der også påvist lavere

niveauer af stoffer, der er vigtige for immunforsvaret.

Kombinationen af et svækket immunforsvar og et højt

niveau af kortisol kan måske føre til en ”kædereaktion”, der gør,

at patienterne ikke kommer sig: Formentlig er det aktivering af

specifikke pro-inflammatoriske cytokiner, der fører til en øget

produktion af kortisol. Det kan så igen medføre tab af hjerneceller

– og dermed tyndere hjernebark.

Overproduktion af kortisol mindsker desuden antallet af

serotonin-receptorer i hjernen, og netop serotonin menes at

kunne påvirke blodgennemstrømningen.

Inflammatoriske processer vil også kunne føre til tab af støtteceller

i hjernen og dermed lavere niveauer af de stoffer, som

disse celler ellers producerer.

symptomer på depression eller

depressions-lignende symptomer?

Når patienter udredes for depression sker det ofte

ved hjælp af rating scales (Hamilton m.fl.), hvor

der spørges ind til en lang række af de typiske

symptomer på depression. Patienterne svarer så på,

hvor lidt eller meget de er belastet af de faktorer,

der bliver nævnt.

Men hvor sikker er egentlig en diagnose, der i så høj

grad bygger på det generelle og på det, patienterne

selv fortæller? Og hvor sikkert er det, at det reelt

er symptomer på depression, patienterne beskriver?

Måske er det snarere depressions­lignende

symptomer?

Hvis patienten f.eks. føler sig træt, trist og har

problemer med koncentration og hukommelse,

så kan det være tegn på depression, men det kan

også være anden form for sygdom, der er på spil.

Diabetes måske? Eller hjerteproblemer?

Et sammenfald af symptomer betyder ikke automatisk,

at patienterne fejler det samme. Depressive

symptomer kan være tegn på somatisk sygdom – og

omvendt. Derfor er det vigtigt, at der også sker en

grundig somatisk udredning – med afsæt i de specifikke

symptomer, den enkelte patient kommer med.

Der kræves dog mere forskning, før man kan fastslå, at inflammatoriske

processer i kombination med abnorme niveauer af

kortisol kan have indflydelse på depression hos prædisponerede

individer.

mindre stigma og mystik

Undersøgelsen gør det desuden tydeligt, at patienter med depression

ikke kan kategoriseres og behandles som én homogen

gruppe. Samtidig bidrager den med konkret information om, at

patienternes sygdom faktisk kan spores, følges og ses i hjernen.

På en måde, der er anderledes præcis og håndgribelig, i forhold

til hvad der hidtil har været muligt.

En voksende erkendelse af, at biologiske og kemiske forhold

spiller en stor og måske afgørende rolle ved psykisk sygdom,

har først og fremmest betydning for patienternes diagnose og

behandling. Samtidig kan det medvirke til at nedbryde nogle af

de fordomme, der stadig knytter sig til de psykiske lidelser – for

bliver det mere konkret, hvad patienterne fejler, bliver det også

mere ”legalt” og lettere at tale om.

Også derfor er der et stort potentiale i, at forskere på tværs

af specialer mødes for at løse flere at de ”mysterier”, som psykiatrien

fortsat rummer (for) mange af.

udforsk · 17


At se ind i kroppen

18 · udforsk

Psykiatere stiller

Mennesker, der får den første depression efter de er fyldt 50 år, har større risiko for at

få en blodprop end jævnaldrende, der ikke har depression. Og mennesker, der har haft

en blodprop i hjertet eller hjernen, har en øget risiko for at få en depression end andre,

der ikke har haft en blodprop. Det er fakta, som forskere ved Aarhus Universitetshospital,

Risskov søger at udrede ved hjælp af nye billeddiagnostiske værktøjer.

Forskerne håber, at MR- og CT-skanninger kan give indblik i sammenhænge

mellem depression og blodpropper i hjerte og hjerne, så der kan

sættes ind med effektiv forebyggelse

Tekst: Gudrun Haller Foto Ole Hein Pedersen

På Center for Psykiatrisk Forskning ved

Aarhus Universitetshospital, Risskov

foregår flere forskningsprojekter, som ser

på sammenhængene mellem depression

og blodpropper. Et af projekterne har

fokus på sammenhænge mellem depression

og hjertesygdom hos førstegangsdeprimerede

over 50 år. Projektet ledes af

læge Torben Albert Devantier.

– Vi ved, at der er en sammenhæng

mellem depression og hjertekarsygdom,

men om det går den ene eller anden

vej eller begge, ved vi ikke endnu, siger

professor Poul Videbech, der er vejleder

på projektet. Men vi ved, at risikoen for at

få en blodprop i hjertet er fordoblet, hvis

man har haft en depression.

– Der er mange teorier om denne

sammenhæng, men i dette projekt er

vi specielt interesseret i, om hjerneforandringer,

som hænger sammen med

depression, er forbundet til forkalkning

af hjertets blodkar.

Fra blandt andre læge Rikke Beese

Dalbys forskning ved man, at depressionsramte

er særligt disponerede for

forandringerne i det område af hjernen,

som kaldes den hvide substans. Forandringerne,

som også kaldes white matter

lesions, kan optræde hos alle mennesker,

men nye undersøgelser viser, at mennesker,

der får depression sent i livet, har

flere af disse skader end andre menne-


skarpt på

depression og

blodpropper

sker. Og de skader øger markant risikoen

for at få en blodprop.

Det er de nye billeddiagnostiske

værk tøjer, der har sat forskerne i stand til

at granske forandringer i hjernen, og som

nu også skal bruges til at vise, om disse

forandringer har forbindelse til forkalkning

af hjertets blodkar.

patienterne rekrUtteres fra psykiatrien

Der er 30 patienter med i projektet, som

er rekrutteret fra psykiatrien i Region

Midtjylland, plus 30 i en kontrolgruppe.

Deltagerne undersøges ved:

• Psykiatrisk interview

MR (magnetisk resonans-skanning) af

hjernen

• Koronarcalciumskanning af hjertets

blodkar

Herudover foretages blodtryksmåling og

en række biokemiske målinger.

Undersøgelserne udføres som led i

et større klinisk udredningsprogram

ved Neuropsykiatrisk Klinik (NK) som

administrativt hører under Center for

Psykiatrisk Forskning (CPF) på Aarhus

Universitetshospital i Risskov (AUHR),

og projektet bliver gennemført i et samarbejde

mellem bl.a. CPF, Center for

Funktionelt Integrativ Neurovidenskab

(CFIN) på Aarhus Universitetshospital

(AUH) og Hjertemedicinsk Afdeling på

Vejle Sygehus.

skal indhente 15-20 leveår

De depressionsramte patienter er meget

interesseret i at deltage i forskningsprojektet.

De vil gerne have hjertet undersøgt

og kan se ideen i, at der kan sættes ind

med forebyggelse, hvis der er noget galt.

Næsten alle patienter siger ja til at være

med. De vil gerne bidrage til forskning og

til at hjælpe andre. Det giver god mening

for dem.

– Desuden føler de sig rigtig godt

behandlet, når de er med i et projekt. Her

bliver de virkelig grundigt undersøgt, og

der bliver taget hånd om dem, fortæller

Poul Videbech.

– Vi har med en patientgruppe at

gøre, som statistisk lever 15 til 20 år mindre

end andre, der ikke er psykisk syge.

Så vi har nogle år at indhente for vores

patienter, så alt hvad der kan vise, hvad

det er for mekanismer i kroppen, der gør

patienten syg, skal vi have udredt. Projektet

kan måske pege på mekanismer,

så vi kan sætte ind med forebyggelse,

der kan fjerne årsagerne til, at kar bliver

skrøbelige.

– Vi ved, at usund levevis har en

betydning for udviklingen af læsioner

i hjernen og for den øgede risiko for

Mr-skanning

MR­skanning (magnetic

resonance imaging, MRI) til undersøgelse

af patienter med depression

har været kendt siden

slutningen af 1980’erne, men

har hidtil ikke været anvendt

rutinemæssigt i den diagnostiske

udredning.

Den teknologiske udvikling

indenfor billeddannende teknikker

har imidlertid medført,

at man i dag med komplicerede

MR­skanningsteknikker kan få

indsigt i såvel strukturelle som

funktionelle forhold i hjernen

ved depression.

blodpropper i både hjerne og hjerte. Vi

ved også, at årsagerne til læsionerne bl.a.

skal findes i risikofaktorer som rygning,

forhøjet blodtryk og diabetes. Men vi

har brug for at vide mere, understreger

Poul Videbech, som regner med, at der er

resultater af undersøgelsen om et år.

øget brUg af skanning i klinikken

Aarhus Universitetshospital, Risskov

er man foregangsfolk, når det gælder

brug af de nye billeddiagnostiske værktøjer

i forskningen, men i den daglige

klinik er man ikke så langt, oplyser Poul

Videbech.

På neuropsykiatrisk klinik bliver MRskanninger

af hjernen imidlertid brugt i

stigende grad. Det er ikke sådan, at alle

deprimerede bør skannes, særligt ikke

ukomplicerede tilfælde, som reagerer

hurtigt på behandling. Men i sværere tilfælde

kan det gøre en forskel – især ved

langvarig depression, hvor behandling

ikke virker og ved depression med svære

kognitive problemer.

– Her kan en hjerneskanning give et

billede af, om der er mange læsioner i patientens

hjerne, og om patienten derfor

skal have blodfortyndende behandling

for at forebygge blodpropper i hjerte og

hjerne, forklarer Poul Videbech.

udforsk · 19


At se ind i kroppen

Der er bid i 3D

20 · udforsk

Specialtandlæger fra Institut for Odontologi træder til,

når børn har leddegigt i kæben. Skanninger og computerteknik

er deres medsammensvorne i en behandling,

der på verdensplan er langt fremme.

Af Kirsten Olesen Foto Ole Hein Pedersen

Når et barn bliver ramt af børneleddegigt, påvirker

sygdommen kroppens led og kan også ramme

kæbeleddet – i værste fald med forkert bid, kosmetiske

problemer og tyggevanskeligheder til følge, hvis

kæben vokser sig skæv. Kæbeleddet, er nemlig det

eneste led hvis anatomi og måde at vokse på, gør det

særdeles sårbart over for sygdomsmæssige påvirkninger,

og væksten i kæbeleddet er for en stor del

ansvarlig for underansigtets udvikling.

I den situation træder specialtandlæger til. Ortopædiske

behandlinger og tandregulering påvirker

nemlig væksten i kæberne, og tandlæger med speciale

i tandregulering – ortodonti – har magt til at få

tænder ind på rad og række og få sammenbiddet til

at udvikle sig korrekt, selv om sygdommen trækker i

modsat retning.

Med skanning af kæberne på forskellige udviklingstrin

og 3-D computeranimationer som stadigt

vigtigere redskaber er det i dag lykkedes dem at

komme rigtig langt i behandlingen af en sygdom,

som har sat grå hår i hovedet på reumatologer og

specialtandlæger verden over:

”Tidligere ventede vi på, at barnet var udvokset, hvorpå

ansigtsdeformiteten måtte behandles med en omfattende kirurgisk

behandling. Men lige nu har vi introduceret forskellige

tidlige behandlingstiltag, som støttes af computerteknologien,

og her på stedet er vi meget langt fremme”, fortæller lektor

DDS, ph.d. Thomas Klit Pedersen fra Institut for Odontologi på

Aarhus Universitet.

Med skanning og 3-D

computeranimationer

som stadigt vigtigere

red skaber er ortodontister

ne kom met rigtig langt i

behandlingen af børneleddegigt

i kæben, som har sat grå

hår i hovedet på reumatologer og

specialtandlæger verden over

mysteriet om væksten

Udviklingen i den abnorme vækst og mulighederne for at

påvirke den i positiv retning er man blevet klogere på igennem

de seneste år. Det skyldes bl.a., at instituttets forskere bruger

CT-skannere til at se ind i kæbens væv og knogler. Ved hjælp

af computergrafik kan skanningerne vise, hvordan vækst og

vækstafvigelser foregår på hver enkelt patient – ganske enkelt


ved at lægge billeder fra forskellige perioder oven i hinanden.

På samme måde kan effekten af behandlingen vurderes.

Den viden har kastet afgørende lys over spørgsmålet om,

hvordan underansigtet vokser; både når det går godt, og når

det går i en skæv retning og kan resultere i underudviklet hage,

smerter og problemer med at tygge.

Og det spørgsmål er helt centralt for forskere og behandlere:

”Sammen med kolleger verden over har vi gennem de seneste

tyve år diskuteret, hvad problemet ved vækstafvigelse er;

dels hvordan væksten i underansigtet foregår, dels hvordan den

patologiske vækst foregår”, fortæller Thomas Klit Pedersen.

”Det hjælper teknologien os nu med at afdække, så selv om

vi ikke kan behandle børneleddegigt i kæbeleddet 100 pct., er vi

i dag kommet meget langt”.

Det gælder i forskningscentre verden over, og det gælder

i Aarhus. Her er forskning og behandling centreret omkring

Institut for Odontologi på Aarhus Universitet og Tand-, Mund-

og Kæbekirurgisk Afdeling O på Aarhus Universitetshospital,

hvor de to odontologiske specialer – kæbekirurgi og ortodonti –

forener kræfterne i tæt samarbejde med kolleger i det internationale

forskningsmiljø.

virtUelle operationer

Men den helt store revolution i selve behandlingsplanlægningen

ligger i brugen af data fra en såkaldt Cone Beam CT-skanner

– en tredimensional røntgenteknologi, som kan generere indre

strukturer og forhold mellem kæber, tænder og led i alle planer

og kan konstruere en 3-D model af patientens kranie – med

uhyre nøjagtighed og med strålingsdoser, der er langt mindre

end konventionel CT-skanning.

Faktisk er teknologien så nøjagtig, at computerbillederne

Vi vil have vores egne fingeraftryk

på udviklingen af det perfekte

system. Og det er lige på trapperne,

siger lektor Thomas Klit Pedersen

fra Institut for Odontologi på

Aarhus Universitet

kan bruges til at tilrettelægge operationer med millimeters

præcision. Kæbekirurgerne kan se, hvor de kan skære, studerende

kan øve sig i at skære – uden at patienten er til stedet.

Og samtidig bruger man færre røntgenbilleder.

Så ved at flytte en stor del af arbejdet med at rekonstruere

røntgenbilleder og med detaljeret at planlægge behandlingerne til

computerskærmen spares børnene både for ubehag og strålinger.

Teknologien er taget i brug nogle steder i verden, men er

stadig under udvikling. Afd. for Ortodonti, Institut for Odontologi

ved Aarhus Universitet og Tand-, Mund- og Kæbekirurgisk

Afdeling O, Aarhus Universitetshospital er således lige nu

ved at udvikle deres eget computerprogram, der skal kunne

bearbejde Cone Beam skannerens billeder og anvende dem til

virtuel planlægning. For, som Thomas Klit Pedersen siger:

”Vi har vores egne visioner, der styres af patienternes

behov for optimale og kvalitetssikrede behandlinger, så vi vil

have vores egne fingeraftryk på udviklingen af det perfekte

system. Og det er lige på trapperne”.

Børneleddegigt i kæben

· Hvert år behandler specialtandlægerne i Aarhus omkring

300 børn med børneleddegigt i kæbeleddet.

· Børneleddegigt rammer børn under 16 år.

· Ortodonti er et speciale, der beskæftiger sig med kæbernes

og tændernes stilling, vækst og udvikling.

· Lektor Thomas Klit Pedersen fra Institut for Odontologi,

Aarhus Universitet, er aktiv i samarbejdet EuroTMJoint,

der p.t. arbejder på at blive en officiel europæisk

organisation for behandling af børneleddegigt i kæben.

Han er formand for arbejdsgruppen ”Behandling”, der

arbejder på en konsensusprotokol.

udforsk · 21


At se ind i kroppen

22 · udforsk

Hvordan sikrer man sig, at dyr lungekræftmedicin

kun bliver givet til de

patienter, der virkelig har gavn af den?

Aarhus Universitetshospital har en

PET­skanning vist sig at være en del af

svaret.

Af Anne Westh Foto Ole Hein Pedersen

Lungekræft. En ubarmhjertig diagnose at

få stemplet på sig. Det kender læge Britta

Weber alt til. Fra sit arbejde på Onkologisk

Afdeling D på Aarhus Universitetshospital

ved hun, at sygdommen ofte bliver

opdaget i så fremskredent et stadie, at

der kun er få måneder tilbage at leve i. Og

kemoterapi og strålebehandling kan kun

forlænge livet med nogle måneder.

Men alligevel. Britta Weber har opdaget,

at der er nogle lyspunkter blandt de

mange triste skæbner. For en lille gruppe

patienter har rigtig god effekt af en

bestemt type skræddersyet kræftmedicin

– kaldet Erlotinib.

– Det fik mig til at spekulere på, om

det mon var muligt at forudsige hvilke

patienter, der ville få gavn af Erlotinib,

fortæller Britta Weber. Og det blev starten

på hendes ph.d.-projekt, som er tilknyttet

Klinisk Biokemisk Afdeling.

begrænset sUcces

Erlotinib er et af de første præparater i en

ny generation af kræftmedicin - kaldet

skræddersyet kræftmedicin. Skræddersyet

fordi den ikke angriber alle celler,

men kun et bestemt mål. For Erlotinibs

vedkommende den epidermale vækstfaktor-receptor,

som er en af de vigtigste

vækstreceptorer på kræftcellerne.

På verdensplan havde man set rigtig

gode resultater af de første celle- og dyreforsøg

med Erlotinib. Så forventningerne

til de første kliniske studier var høje.

De viste sig dog ikke at holde stik. På

Skræddersyet

Aarhus Universitetshospital begyndte

man at bruge Erlotinib i 2005. Og erfaringen

her har været, at kun 10-20 procent af

patienterne har haft gavn af medicinen.

Da behandlingen tilmed er dyr, blev det

desto mere vigtigt at finde ud af, hvorfor

nogle få patienter havde rigtig god gavn

af medicinen, og andre slet ikke.

– Vores første idé var at bruge en

PET-skanning til at undersøge, hvordan

Erlotinib bliver optaget i kroppen, siger

Britta Weber.

Hendes kollega Ashfaque Memon fra

Klinisk Biokemisk Afdeling, som stod for

forsøget med PET-skanningerne, havde

på det tidspunkt allerede vist særdeles

interessante resultater på mus.

radioaktiv medicin

En kemiker fra PET-centret fik fremstillet

en dosis Erlotinib, som var radioaktivt

mærket. Denne dosis blev sprøjtet ind i

en patient med lungekræft. Og lidt efter

kunne man se på skanningen, hvor radioaktiviteten

hobede sig op – f.eks. om

det var inde i kræftknuden.

17 patienter blev skannet på denne

måde. Og resultaterne viste, at primært de

patienter, som fik stoffet ophobet i kræftknuderne,

havde god gavn af Erlotinib.

– For patienterne kan resultaterne

på længere sigt betyde, at vi kan skanne

dem i begyndelsen af deres behandlingsforløb

for at se, om de tilhører den

gruppe, der responderer på Erlotinib.

Overraskende viste det sig også,

at stoffet hos en enkelt patient kunne

trænge over blodhjerne-barrieren og

ophobe sig i hjernemetastaser. Dette

resultat er yderst interessant, fordi kræftlæger

i mange år har diskuteret, hvorvidt

traditionel kemoterapi formår at trænge

over blodhjerne-barrieren.


på jagt efter mUtationer

Men for Britta Weber sluttede arbejdet

ikke med PET-skanningerne. For hun

ville også finde ud af, hvorfor nogle patienter

ophober Erlotinib i kræftknuderne

og andre ikke gør.

I dag ved man allerede fra videnskabelige

studier, at de fleste patienter,

der responderer på Erlotinib, har en

mutation i den epidermale vækstfaktorreceptor.

Og denne mutation kan der

undersøges for, hvis man har en vævsprøve

fra patienten. Så med hjælp fra

Patologisk Institut gik Britta Weber i gang

med at indsamle vævsprøver og tog samtidig

blodprøver på 400 patienter, som i

de sidste tre år er blevet behandlet med

Erlotinib på Aarhus Universitetshospital.

Indsamlingen er netop afsluttet og i

de kommende måneder skal Britta Weber

og hendes kolleger i gang med at analysere

prøverne.

Analyserne foregår ved hjælp af en gensekventeringsmaskine:

Små tynde skiver

af vævsprøverne bliver oprenset, og

DNA-materialet opformeret. Herefter lægges

DNA-materialet på en mikrochip og

puttes ind i en gensekventeringsmaskine.

Maskinen kan med meget følsomme

metoder beregne, om patienten har en

mutation i vækstfaktor-receptoren.

– Fra vores PET-skanninger ved vi, at

ikke alle tumorer optager Erlotinib. Det

spændende bliver nu at finde ud af, om

det kun er tumorerne med mutationen,

der optager medicinen.

patienter lever længere

I november publicerer Britta Weber og

hendes kolleger allerede resultaterne fra

to af de patienter, som deltager i det store

studie, hvor vævsprøverne bliver undersøgt

for mutationer. Disse to patienter

lungekræft

Patienter med lungekræft har en meget

dårlig prognose. Ofte opdages kræft i

lungerne så sent, at patienten kun har

kort tid tilbage at leve i.

Kun 25 procent af patienterne får opdaget

deres kræft så tidligt, at det er muligt

at operere den væk. De resterende 75

procent får opdaget kræften på så sent

et tidspunkt, at en operation ikke er

mulig. Disse patienter tilbydes palliativ

behandling.

Fra det tidspunkt, hvor kræften bliver

opdaget, vil en patient i gennemsnit

overleve fire måneder, hvis man ikke

bliver behandlet. Med standardbehandling

vil man overleve i gennemsnit otte

måneder.

kamp mod lungekræft

har haft så god effekt af Erlotinib, at

man til sidst besluttede sig for at operere

resten af deres tumor ud. Her fandt man

overhovedet ingen levende kræftceller. Et

meget opløftende resultat.

– Vi kan ikke sige, at patienterne

er helbredt. Men man skal huske på, at

overlevelsen for disse patienter normalt

ville være fire måneder fra det tidspunkt,

hvor de begynder på behandlingen med

Erlotinib. Så set i den sammenhæng er

resultaterne meget opløftende.

– Alt i alt er jeg meget optimistisk

over for den lille gruppe af patienter, der

responderer godt på Erlotinib. For nu begynder

vi for alvor at finde ud af, hvordan

vi kan identificere dem fra begyndelsen

af deres behandlingsforløb. Og måske

vil vores metoder også kunne bruges til

at målrette andre typer af skræddersyet

kræftmedicin.

udforsk · 23


At se ind i kroppen

24 · udforsk

Af Lotte Fisker Jørgensen Foto Ole Hein Pedersen

Ultralydsteknologien bliver bedre og

billigere, og det er et spørgsmål om

tid, før fokuseret ultralyd har afløst

stetoskopet som et af lægens vigtigste

arbejdsredskaber. Det mener i hvert

fald professor Erik Sloth, som gennem

20 år har arbejdet med ultralydsdiagnostik.

Ultralyd

– De senere par år er det for alvor gået

stærkt. Apparaterne bliver bedre og billigere,

og lige om lidt kommer vi til at se

handy multifunktionelle lommeskanner,

der både kan tages med overalt og bruges

over hele kroppen, fortæller Erik Sloth,

som sidste år blev verdens første anæstesiolog,

der kunne kalde sig professor

i klinisk og eksperimentel ultralydsdiagnostik.

– Det giver en helt anden fleksibilitet,

end vi har kendt til tidligere. I fremtiden

vil de nye ultralydsskannere være fast

inventar ikke bare på mange hospitalsafdelinger,

men også i lægebiler, lægehelikoptere

og hos praktiserende læger.

Jeg er slet ikke i tvivl om, at fokuseret

ultralydsdiagnostik vil blive udbredt i

et omfang, vi slet ikke har fantasi til at

forestille os i dag, uddyber han.

Det seneste skud på teknologistammen

er en håndholdt lommeskanner,

som ikke er meget større end en iPhone.

Snart kommer miniskanneren i en endnu

mere avanceret version med forskellige

transducere, så den kan bruges ikke bare

til ultralydsskanning af hjertet, men også

til maveregionen, venerne, lunger, osv.

På Anæstesiologisk-Intensiv Afdeling

I på Aarhus Universitetshospital i

Skejby har man i dag 25 ultralydsskannere.

Meget af ultralydsudstyret i Skejby

er doneret af The John and Birthe Meyer

Foundation, men sidste år investerede hospitalet

i yderligere ti skannere, så endnu

flere kunne få glæde af teknologien.

fra hypotese til viden

– Grundlæggende handler det jo om

at have den rette arbejdshypotese fra

starten. Med point-of-care ultralyd bliver

hypotese til viden, fordi man meget klart

kan se, hvad der foregår, uanset om det


2.0

handler om hjertet, nyrerne eller en

nerveblokade der skal lægges. Ideen er,

at man skal stille sig enkle spørgsmål,

som skal kunne besvares med ja eller

nej under en pågående ultralydsskanning,

forklarer Erik Sloth.

– Det bliver ganske enkelt en helt

ny måde at tænke på, fordi man på

under et minut kan se direkte ind i

kroppen og behandle ud fra, hvad man

kan se, i stedet for ud fra, hvad man

f.eks. kan høre i et stetoskop.

Erik Sloth har som anæstesilæge i

mange år arbejdet med ultralydsdiagnostik

i forhold til kredsløbet. Han og hans

kolleger har for flere år siden påvist, at

behandlingen blev ændret i op til 60%

af tilfældene efter man havde brugt

fokuseret ultralyd på intensivpatienter.

Han er også idémanden bag det

såkaldte FATE-kort, som er distribueret

i 30.000 eksemplarer verden over.

Kortet gør det let for alle læger hurtigt

at sammenligne skanningsbilledet af

patienten med billeder af udbredte

hjertesygdomstilfælde, og derudfra

afdække patienternes hjertemæssige

tilstand. I tråd med den teknologiske

udvikling findes kortet selvfølgelig også

som app til iPhones.

I dag bruges der point-of-care ultralyd

til meget andet end hjertet, og Erik

Sloth underviser nu primært i såkaldt

ultralyds-ABCD, som dækker over brugen

af ultralyd til øvre luftveje, maveregionen,

lunger, hjerte, blodkar, m.m.

ny stikketeknik

Point-of-care ultralyd er ikke bare effektivt

og tidsbesparende. Store og små

patienter med angst for nåle har også

god grund til at glæde sig over den nye

teknologi:

FATE-kortet findes nu

også som applikation

til iPhone

– Ultralyd er jo også et fantastisk arbejdsredskab

i forhold til patienter, som af den

ene eller anden grund er svære at stikke

i. Vejledt af ultralydsteknik kan vi meget

præcist se, hvor et blodkar ligger, og

derfor nærmest smertefrit få lagt et drop

eller taget en blodprøve i første forsøg,

fortæller Erik Sloth, der tilføjer at den

nye stikketeknik, udviklet af forskere ved

Aarhus Universitetshospital, vil spare

mange tårer og blå mærker på børneafdelingen

og være et vigtigt arbejdsredskab i

Blodbanken, hvor man i dag må afvise 1-2

% af de potentielle donorer, fordi det er

for svært at se blodkarrene udefra.

overvældende interesse

Det er ikke kun den teknologiske udvikling

der har fart på. Også lægekollegerne

er ved at få øjnene op for de banebrydende

perspektiver:

– Erik Sloth er virkelig en pioner på

det her område. Hans arbejde har inspireret

os til at udbrede ultralyd til både

helkrops-ultralyd og i forhold til, hvor

ofte vi bruger det. Det er jo fx et genialt

værktøj til monitorering af kritisk syge

patienter om natten. Denne brug er helt

klart med til at reducere risikoen for, at

patienten udvikler kritiske komplikationer,

forklarer læge Josefin Elzén fra Capio

S:t Görans Sjukhus, Stockholm, der var en

af de 68 kursusdeltagere på ”USabcd: the

Ultrasound of ABCD”-kurset på Aarhus

Universitetshospital i oktober.

Fred van Steveninck (Deventer Hospital,

Holland), som også var med på

kurset, er enig:

– Der er et kæmpe potentiale i point-ofcare

ultralyd. Både på de internationale

konferencer og ude på hospitalerne

bliver der større og større opmærksomhed

omkring, hvad der sker på det her

område, fortæller han.

Erik Sloth bekræfter den stærkt

stigende efterspørgsel:

– På Aarhus Universitetshospital holder

vi alene i år fem kurser i point-of-care

ultralyd af hjertet, den såkaldte FATEprotokol,

og vi kan slet ikke følge med

efterspørgslen. Kursisterne kommer fra

hele verden nu og fra mange forskellige

fagområder. Blandt kursisterne begynder

vi for eksempel at se, børnelæger,

kirurger, praktiserende læger, læger der

arbejder med intern medicin, luftfartslæger,

gerontopsykiatrere, ja faktisk har vi

undervist læger fra alle mulige afkroge af

sundhedssektoren.

snebolden rUller

Senest har point-of-care ultralyd som

disciplin fundet vej ind på speciallægeuddannelsen

i anæstesi i Region Midt- og

Nordjylland. En anden udløber af Erik

Sloth og hans kollegers pionerarbejde

ultralydsområdet er etableringen af et

”Center of Clinical UtraSound” (CECLUS)

Aarhus Universitet. Centeret skal

på tværs af alle specialer ved Aarhus

Universitetshospital implementerer

ultralyden på medicinstudiet og etablerer

postgraduat certificeringsstandarder. Så

snebolden ruller stærkere og stærkere –

både i forhold til teknologiske fremskridt

og kendskabet til de lovende perspektiver

ved point-of-care ultralyd.

udforsk · 25


At se ind i kroppen

26 · udforsk

Hvor

ondt

gør det?

Svaret på det spørgsmål har

alle dage været vanskeligt

at håndtere for læger med

patienter, som fortæller, at de

har ondt et sted i kroppen. Smerte er nemlig en

subjektiv størrelse, og nogle føler mere smerte

end andre. Med ny teknologi vil forskere fra

Aalborg Sygehus nu kigge ind i hjernen og sætte

tal på smerterne.

Af Peter Friis Jeppesen Foto Ole Hein Pedersen

Klokken er 10, og forsøgspersonen ankommer til

Radiologisk Afdeling, hvor teamet ledet af læge Jens

Brøndum Frøkjær står klar foran glasruden ind til afdelingens

store 3 Tesla MR-skanner. Her har han, cheffysiker Torben

Fründ, civilingeniør og ph.d.-studerende Tine Maria Hansen og

radiograf Kenneth Krogh Jensen siden morgenstunden været i

fuld gang med at gøre klar til dagens forsøg. Det kræver sin forsker

at holde overblikket i det tilsyneladende virvar af kabler,

computere, dingenoter og skærme. Ikke færre end fem skærme

er der at holde styr på.

Forskergruppen har sat sig for, ved hjælp af MR-teknologi,

at kortlægge smertesystemet, der stadig opfattes som en sort

boks, det endnu ikke er lykkedes lægevidenskaben at åbne

fuldt ud. Projektet er støttet af Det Strategiske Forskningsråd

og foregår i samarbejde med Mech-Sense og Medicinsk

Gastroenterologisk Afdeling på Aalborg Sygehus, skannerleverandøren,

og eksterne partnere på bl.a. Kings College i

London.

– Der er en lang række smertetilstande – både akutte og

kroniske smerter – hvor den behandling, man tilbyder nu til

dags, ikke altid er tilstrækkelig. Man prøver måske flere forskel-


lige typer lægemidler, og det fungerer ikke lige godt på alle. Vi

vil derfor udvikle en test, hvor vi lægger folk i en MR-skanner,

giver en veldefineret serie af stimuli og på den måde finder ud

af, hvordan smertesystemet fungerer hos netop den patient.

– Så kan man sige ”Aha! Der er noget galt på et eller andet

niveau, som tyder på, at det kan være bedst at vælge en bestemt

smertestillende behandling”.

Sådan beskriver Jens Frøkjær forsøget, hvor han og kollegaerne

over de næste måneder skal have omkring 20 raske

forsøgsdeltagere en tur i skanneren, hvor de udsættes for

forskellige kontrollerede smertepåvirkninger.

på med manchetten

Dagens forsøgsdeltager lægges til rette i skanneren, og der gøres

klar til den første af mange tests. Han er blevet udstyret med

nogle særlige briller med to små indbyggede skærme, som giver

ham informationer under hele forsøget.

– Vi har en hel masse huskesedler, fortæller Jens Frøkjær og

viser en to-do-liste med alle de tests, forsøgspersonen skal nå

igennem. Det er kun den tredje forsøgsdeltager, de har igen-

Fuld aktivitet fra morgenstunden. Fra venstre

ses radiograf Kenneth Krogh Jensen, cheffysiker

Torben Fründ og læge Jens Brøndum

Frøkjær

nem, så intet kører på rutinen. I dag skal alt helst klappe, for

forsøgsdeltageren skal være i lufthavnen ved 15-tiden.

Efter at have lavet nogle korte indledende MR-skanninger,

går testen i gang. En slange er blevet ført ind gennem et hul i

væggen. Det er en varmestimulator, som placeres på forsøgsdeltagerens

højre underarm. 18 sekunder med varme på armen

efterfølges af 18 sekunder uden varme. Forsøgsdeltageren skal

så score smerten på en skala fra 1-10 (en såkaldt VAS-skala),

som han kan se i sine briller. Han er blevet udstyret med nogle

knapper, som han kan trykke på, alt efter hvor ondt det gør. 1

kan netop lige mærkes, 10 er uudholdelig smerte.

Planen er, at forsøgsdeltageren skal gennem den samme

serie tests to gange. Om formiddagen er det uden smertestillende

medicin, og om eftermiddagen får han en dosering med

enten morfin blandet med appelsinjuice eller ren appelsinjuice

(placebo). Forsøget er blindet, så hverken han eller forskerne

ved, om der er givet morfin – og det interessante er så at se,

om han reagerer anderledes, når han udsættes for de samme

smertepåvirkninger.

– På nogle vil vi sikkert se, at morfinen virker, mens vi ikke

kan se forskel på andre, forklarer Tine Hansen. – Så hvis vi >

udforsk · 27


At se ind i kroppen

„Hvor ondt har du?

Har du meget ondt?

Men hvor meget er

meget?“

28 · udforsk

Torben Fründ (tv) og

Jens Brøndum Frøkjær

gør klar til endnu en

test. Denne gang skal

smertemanchetten

sidde på underbenet

får et værktøj, hvor vi kan finde ud af, hvad det er for personer,

der har gavn af en bestemt behandling, har man en

forudsætning for at vælge den rigtige medicin med det samme.

kan kvantificere smerter

Torben Fründ fortæller, at forsøget også handler om at blive i

stand til at sætte tal på patienternes smerter:

– Hidtil har smerteforskning handlet om, at man har spurgt

patienten ”hvor ondt har du? Har du meget ondt?”. Men hvor

meget er meget?

– Det der med smerter er jo meget subjektivt, og der er

mange faktorer, som spiller ind. Hvordan man har det, følelser,

angst med videre. Så med MR-teknologien kan man udlede et

mere kvantitativt mål for smerten. Vi kan simpelthen se, hvad

der sker inde i hjernens centre – med gennemblødningsintensiteten

og ændringer i iltomsætningen i hjernevævet, forklarer

Torben Fründ.

På de fem skærme uden for skannerrummet følger teamet

intenst, hvordan forsøgspersonen reagerer på de forskellige

tests. På skærmen der viser billederne fra MR-skanneren, kan

man se, at der er aktivitet bestemte steder i hjernen, mens man

på en anden kan følge med i, hvor højt på skalaen, forsøgsdeltageren

scorer smertepåvirkningen. Alle målinger (sekvenser)

optages og gemmes til senere databehandling.

Torben Fründ peger på en kurve, som kører op og ned:

– Her kan vi se, at aktiviteten skifter i takt med varmepåvirkningen,

og på skanningen kan vi følge med i, hvilke af hjernens

aktivitetscentre, som lyser op, forklarer han og understreger,

at teamet efterfølgende skal behandle dataene yderligere

for at kunne give et mere præcist udsagn.

så godt som hjemmelavet

– Pokkers, udbryder Jens Frøkjær, da teknikken pludselig

begynder at drille. En af computerne er umiddelbart gået i stå

under lagringen af en sekvens, men efter nogle hektiske minutter,

kører det hele igen.

Torben Fründ forklarer, at én af forskerholdets store udfordringer

har været, at de selv har måtte udvikle hele test-opstillingen:

– Vi bruger produkter fra forskellige leverandører. De har

alle forskellige grænseflader, som vi har arbejdet på at få til

at spille sammen, og det hele skal være MR kompatibelt for at

kunne arbejde inden for det kraftige magnetfelt. Nogle gange

opstår der nogle ting, som man bare ikke kan forudse.

Jens Frøkjær haster nu ind i et teknikrum, som befinder sig

ved siden af skanneren. Han kigger på den seddel, han har i

hånden, og i virvaret af kabler og teknik og støjen fra et stort køleanlæg

udser han sig et par ledninger, som han bytter om på.

– Nu skifter vi over til manchetten på benet, forklarer han,

og teamet gør klar til næste test.

Testen går ud på at puste en manchet, der sidder på forsøgsdeltagerens

ben, op og lade ham score på VAS-skalaen i takt

med at trykket øges, og smerten tiltager. Når han når til 7 på

skalaen, stopper den med at pumpe.

– Systemet er hjemmelavet, fortæller Torben Fründ. Vi

har allieret os med ingeniør Peter Kunwald, som har udviklet

software, der styrer kommunikationen mellem trykknapperne

og den hardware, som puster manchetten op, og samtidig præsenterer

dataene på skærmen. Det fungerer virkelig godt.

isvand sprænger skalaen

Formiddagens sidste test er en kold fornøjelse. Forsøgsdeltageren

skal have sin hånd i en pose med isvand, så længe han

kan – dog højst to minutter, alt imens MR-skanneren registrerer,

hvordan hjernen reagerer på kulde.

Torben Fründ forklarer, at de fleste godt kan klare de fulde

to minutter, men allerede efter godt 30 sekunder, giver vores

forsøgsdeltager op. Han mener, at smerteskalaen i dette tilfælde

burde gå til 500.

Herefter er der pause. Forsøgsdeltageren får mulighed for

at tage sig et velfortjent hvil, mens han drikker blandingen af

enten morfin med appelsinjuice eller ren appelsinjuice. Imens

gør teamet sig klar til at afvikle serien af tests én gang til.


Kolesteatomer. Benædere. Perletumor

i mellemøret. Besværligt

barn har mange navne. På Øre­

Næse­Halskirurgisk Afdeling på

Aalborg Sygehus vil forskerne bruge

MR­teknologi til at få bugt med

sygdommen.

Af Peter Friis Jeppesen Foto Ole Hein Pedersen

På Aalborg Sygehus laver lægerne

omkring 300 ørekirurgiske indgreb om

året. Mange af dem er relateret til mellemørebetændelse.

Hos patienter med

kronisk mellemørebetændelse er det

imidlertid ikke unormalt, at der opstår en

perlemors-lignende svulst i mellemøret.

Dannelsen, som på lægelatin hedder kolesteatom,

kaldes også for benæder. Det

gør den, da den kan nedbryde knoglen,

så der kan opstå hul op til hjernen eller

ind til indre øre (cochlea) med risiko for

fx meningitis eller døvhed.

– Et meget stort problem med denne

gruppe patienter og især med børn er

MR afslører

benædere i øret

risikoen for tilbagefald efter en operation.

Betændelsen har tendens til at

gendanne sig i rummet bag mellemøret,

forklarer læge Michael Gaihede. Han er

forskningsansvarlig overlæge på Øre-

Næse-Halskirurgisk Afdeling på Aalborg

Sygehus. Sammen med læge Suzan Al

Kole arbejder han på at introducere ny

MR-teknologi, som kan bruges til at opdage

kolesteatomet, før det når at skabe

problemer.

– Når vi opererer patienterne, bruger

vi som regel en teknik kaldet obliteration,

hvor vi lukker hullet bag mellemøret af.

Med den teknik er det kun 8-9 procent

af vores patienter, som får tilbagefald.

Tilbagefaldet kan blandt andet ske, hvis

der stadig er ganske få celler af kolesteatomet

inde i et oblitereret område.

Så kan det faktisk ligge og vokse ganske

langsomt over en årrække og pludselig

gøre alvorlig skade, forklarer Michael

Gaihede.

Undgå Unødige reoperationer

Kolesteatomet kan altså ikke ses ved

almindelig undersøgelse med øremikro-

skop. Derfor arbejder Michael Gaihede og

Suzan Al Kole på at indføre en metode,

hvor man billedmæssigt kan påvise, om

der er kolesteatom inde bag trommehinden

og i mellemørets hulrum.

– I dag er det sådan, at alle alarmklokker

pr. automatik begynder at ringe,

hvis en person, som tidligere er opereret

for kolesteatom, henvender sig med

smerter i eller flåd fra øret. Så er der ikke

andet at gøre end at åbne op til mellemøret

og se efter, om kolesteatomet er

vendt tilbage, fortæller Michael Gaihede.

– Det er lidt ærgerligt, hvis der så ikke er

noget, for hver gang du åbner, er der jo

en risiko – fx kan patienten blive døv.

At forskerne har valgt at anvende

MR-teknlogi til at kigge ind i øregangen,

er ikke nogen tilfældighed:

– Vi har kunnet CT-skanne i mange

år, men CT-skanninger kan ikke vise, om

det man ser blot er fortykkede slimhinder

eller kolesteatom. Det har den

samme signalværdi på en CT-skanning.

Men i det øjeblik vi bruger den nyeste

diffusionsvægtede Magnetisk Resonans

(MR)-teknik, kan vi ved at aflæse den

molekylære struktur med stor sikkerhed >

udforsk · 29


At se ind i kroppen

...MR afslører

benædere i øret

30 · udforsk

afgøre, om det vi ser er kolesteatom,

fortæller Michael Gaihede, der tilføjer,

at MR-teknologien heller ikke udsætter

patienterne for samme strålerisiko som

den røntgenbaserede CT-teknologi.

MR-skanneren på sygehusets

radiologiske afdeling er blevet forsynet

med en særlig softwareopdatering (en

sekvens) kaldet ”Propeller”. Med den er

skanneren i stand til at korrigere for små

bevægelser af hovedet under skanningen

og dermed undgå ”støj”, og resultatet er

knivskarpe billeder, som med høj præcision

kan påvise kolesteatomet.

– Udenlandske undersøgelser har

vist, at man med mere end 90 % sikkerhed

kan bestemme, om der er kolesteatomvæv

helt ned til en størrelse på 2 millimeter.

Det er længe før, patienterne får

symptomer og længe før, det når at lave

ravage op imod hjernen eller ind mod

cochlea, forklarer Michael Gaihede.

forebyggende screening

Endnu er forsøget med skanninger kun

på tegnebrættet, men Suzan Al Kole

skal som led i et kommende ph.d.-studie

evaluere effekten af en forebyggende

skanning af patienterne:

– Hvis det viser sig, at vi rent faktisk

kan påvise kolesteatomet på et tidligt

stadie og samtidig undgå unødige reoperationer,

er det oplagt, at MR-skanninger

indføres som en del af rutinen for denne

patientgruppe på alle danske sygehuse.

Så vil man i en årrække efter operationen

kunne skanne folk for at følge op på,

om kolesteatomet vender tilbage, fortæller

hun.

Aarhus Universitetshospitals øjenafdeling afprøver én af

10 skannere i verden, der gør det muligt at undersøge

nethinden uden de begrænsninger, som øjets egen optik

har indbygget. Den nye teknik er vigtig i forskningen,

men giver også håb om at kunne opdage og dermed

behandle visse øjensygdomme tidligere i forløbet.

Af Eva Bundegaard Foto Ole Hein­Pedersen

Professor Toke Bek

En sjældenhed – det er, hvad en fiks, lille og ny skanner er, som

Øjenafdelingen på Aarhus Universitetshospital har fået stillet

til rådighed. Skanneren ligner for den ukyndige et af de andre

apparater, som øjenlæger og optikere bruger til at studere vores

øjne med. Men den er – om ikke en ener – så dog kun nummer

seks ud af ti i verden, fortæller professor og ledende overlæge

Toke Bek.

Han kan tillade sig at være stolt oven i sin åbenbare begejstring.

Når skanneren befinder sig i Aarhus, skyldes det, at

afdelingens forskning internationalt er meget anerkendt - ikke

mindst på de områder, hvor skanneren formentlig vil kunne få

stor betydning. Det kan være som hjælp til at fange øjen-følgesygdomme

hos diabetikere eller til at få mere indsigt i øjensygdomme

som den uhelbredelige, arveligt betingede Retinitis

Pigmentosa, hvor nethindens sanseceller langsomt nedbrydes

og synet til sidst helt forsvinder.

Grunden til Toke Beks begejstring er, at den nye teknik -

adaptiv optik – kan kompensere for en indbygget fejl i menneskets

øje, som gør det vanskeligt at få et retvisende billede

af patientens nethinde. Det øjenlægen ser ved at kikke ind

gennem pupillen og bruge øjets linse omvendt, er præget af de

begrænsninger, som er knyttet til øjets optik.


Opfindelse fra

astronomien

den UfUldkomne natUr

– Begrænsninger i billeddannelse er også kendt fra astronomiske

observationer i rummet. De vedvarende forstyrrelser fra blæst og

støv i atmosfæren forringer billedkvaliteten. Derfor placerer man

i dag observatorier i højtliggende bjergområder, hvor atmosfæren

har størst stabilitet. Men det har ikke helt løst problemer med

forringelse af billedet af det, man kikker på gennem en linse.

Løsningen har her været udviklingen af en smart teknik, der er

baseret på brug af spejle og magneter, fortæller Toke Bek.

Vi vender tilbage til sammenligningen med astronomien, og

hvorfor den har betydning for den nye øjen-skanner. Først noget

om øjets begrænsning som indad skuende kikkert. Toke Bek

forklarer:

– Når det menneskelige øje observerer omverdenen, har vi

hjælp fra mekanismer i nethinden, der sørger for at korrigere for

de optiske fejl, som skyldes det ikke helt perfekte linsesystem,

vi er udstyret med. Derfor ser vi fx en lige kant eller afgrænsede

bogstaver, selv om det linsesystemet formidler til nethinden,

faktisk er en flosset kant eller udflydende pletter.

– Måske er øjets optik mindre fuldkomment, fordi det

gennem årtusinder udviklingsmæssigt har været lettere at få

nethinden til at kompensere end at udvikle en fejlfri optik i øjet.

I hvert fald har naturen fundet en måde at klare det i forhold til

synet, siger Toke Bek.

Adaptiv optik

Adaptiv optik rummer to elementer.

De lokale variationer i øjets optik måles ved hjælp

af tynde, uskadelige laserstråler, der sendes ind i

øjet og reflekteres af nethinden. Det returnerede

signal fra hver enkel laserstråle sammenlignes

med en reference, så man kan kortlægge afvigelser

fra en perfekt billeddannelse.

På et tyndt, justerbart spejl, korrigerer man elektronisk

for de fejl, som er kortlagt ved laserbestrålingen.

Justeringen sker ved hjælp af et stort

antal tæt pakkede magneter, der er placeret på

bagsiden af spejlet.

Når en enkelt magnet bliver aktiveret, kommer

der en lille indtrækning i det spejlet, og

lyset bliver reflekteret lidt anderledes i området

omkring punktet. På den måde kan man ændre

lige præcis dér, hvor man vil rette op på fejlagtige

informationer.

hjælper øjenlæger

spejl og magneter retter op

Men når øjenlægen undersøger det indre af øjet hos en patient,

får den ufuldstændige optik fra naturens hånd betydning. Det

er bl.a. ikke muligt at skelne små strukturer som fx nethindens

enkelte celletyper. Og begrænsningen skyldes altså ikke graden

af forstørrelse, men simpelthen fejl i billedgengivelsen.

Det er her astronomien kommer ind. Principperne i den

opfindelse, som har hjulpet til at få et retvisende billede ved

stjernestudier og andre undersøgelser af himmelrummet, bliver

nu også brugt i den særlige øjen-skanner, der foreløbig afprøves

ti steder i verden.

Adaptiv optik går ud på, at billedet, som linsen projekterer,

bliver opfanget og reflekteret i et spejl i skanneren. Her kan man

ved hjælp af magnetisme styre de falske informationer fra linsen

ind på rette vej. Resultatet er, at man med den rette kodning

af de kendte fejlmeldinger fra øjets linse, kan få et fuldstændigt

korrigeret billede.

Teknikken er betydeligt mere kompliceret end det her er beskrevet,

og derfor er udbredelsen ikke så stor endnu. Men selve

undersøgelsen af øjet er smertefri og ret enkel for patienten, forklarer

Toke Bek, der tror, at det inden for en overskuelig fremtid

bliver muligt at bruge skanneren til at stille mere præcise,

tidlige diagnoser samt til at følge og justere behandlinger.

udforsk · 31


At se ind i kroppen

Danmarks første MEG­skanner er netop taget i

brug på Aarhus Universitetshospital. Den kræver

nænsom pasning og pleje, hvilket er lagt i

hænderne på den 33­årige ingeniør Chris Bailey.

32 · udforsk

Af Anne Westh Foto Ole Hein Pedersen

Et nyt kig ind i

Det er tirsdag eftermiddag i kælderen under bygning 9 på Nørrebrogade

Aarhus Universitetshospital. Ingeniør Chris Bailey

er i gang med sin ugentlige påfyldning af flydende helium på

MEG-skanneren. En ny type skanner på Aarhus Universitetshospital,

der meget præcist kan registrere det magnetiske felt,

der opstår rundt om hovedet, når nervecellerne kommunikerer

med hinanden. Skanneren skal bruges til at forske i hjernens

funktioner og undersøge patienter med hjernesygdomme.

Chris står ved den store heliumbeholder, der hver uge forsyner

MEG-skanneren med flydende helium nedkølet til -269 grader

celsius – kun fire grader over det absolutte nulpunkt. Han

kører den specialbyggede heliumelevator ned, så han med en

lang pind kan komme til at måle mængden af flydende helium

i beholderen. Bagefter sætter han en hævert på heliumbeholderen

og ruller forsigtigt beholderen hen over gulvet, så påfyldningen

kan begynde. En hvislen fra fordampet helium-gas

undslipper slangen, inden den iskolde helium begynder at løbe

over i skanneren. Den ekstremt lave temperatur er nødvendig

for at sensorerne i skanneren kan opnå tilstrækkelig følsomhed

til at registrere det magnetiske felt rundt om hjernen.

Tirsdag efter tirsdag gentager ritualet sig. For det meste er

det Chris, der foretager påfyldningen. Men hvis Chris er væk,

har nogle af hans kolleger til opgave at gennemføre påfyldningen.

For det er yderst vigtigt, at MEG-skanneren får sin

ugentlige dosis helium. Hvis den løber tør, vil det koste mange

arbejdstimer, før skanneren er funktionsdygtig igen.

meg-skanner i aarhUs

Historien om MEG-skanneren i Aarhus begyndte tilbage i 2007,

da en række forskere fra flere danske universiteter diskuterede,

hvordan man ved fælles hjælp kunne skaffe midler til at indkøbe

det dyre udstyr, som kræves i moderne hjerneforskning - herunder

Skandinaviens første MEG-skanner. Et konkret resultat

af det nationale samarbejde er den aarhusianske MEG-skanner

og den første højfelts MR-skanner på 7 Tesla, som i øjeblikket er

under opførsel i Hvidovre.

En plan og en fælles forståelse var dog ikke nok til at

anskaffe en MEG-skanner. Så Albert Gjedde, der dengang var

leder af PET-centret på Aarhus Universitetshospital, lavede en

ansøgning, som i 2008 blev belønnet med en donation på 16

mio. kr. fra Velux Fonden og Villum Kann Rasmussen Fonden.

Fondene har tidligere støttet dyrt hjerneforskningsudstyr på

Aarhus Universitetshospital.

samarbejde om UdbUd

Opgaven med at indkøbe det avancerede og kostbare udstyr var

en stor, men spændende opgave for Chris Bailey, som havde

været ansat ved Center for Funktionelt Integrativ Neurovidenskab

(CFIN) siden 2003. Han kendte allerede til MEG-skannere,

da han tidligere havde arbejdet med denne type skanner på

universitetshospitalet i Helsinki i Finland.

Udbuddet for en MEG-skanner, som både skulle bruges

til forskning og patienter, blev udformet i samarbejde med


hjernen

udenlandske samarbejdspartnere, forskere på CFIN og Medikoteknisk

Afdeling på Aarhus Universitethospital.

specialbygget rUm

Næste udfordring var at bygge et rum, hvor skanneren kunne

stå. Et rum, der så vidt muligt skulle være isoleret fra magnetisk

støj og rystelser fra omgivelserne. Placeringen midt i Aarhus

et travlt sygehus gjorde udfordringen desto større, men fordelene

ved at integrere MEG-skanneren med de øvrige hjerneskannere

– især PET og MR – på hospitalet var åbenlyse for alle.

Satsningen på MEG blev prioriteret meget højt af Aarhus

Universitetshospital, Aarhus Universitet og Region Midtjylland,

som indvilgede i at finansiere opførelsen af en ny ca. 70 m2 stor

facilitet til MEG-forsøg i forbindelse med de eksisterende neuroforskningslokaler

på Nørrebrogade, Aarhus Universitetshospital.

Desuden indvilgede de samme parter i at betale driften af

skanneren, som bl.a. omfatter den meget dyre helium.

– Med de nye lokaler har vi mulighed for at øge effektiviteten

i projekter, som udnytter flere af de tilgængelige teknologier

til hjerneforskning og patientudredning, siger Chris Bailey.

– Men vi kan også højne niveauet, fordi vi nu er mange, som

indenfor fælles rammer kan holde hinanden i ørene og sikre en

god oplevelse for vores forsøgspersoner og patienter samtidig

med, at målingerne bliver af den allerhøjeste kvalitet.

ressoUrcerne skal fordeles

MEG-skanneren blev indviet i august 2011 og er nu i drift. To

dage om ugen er der patienter i skanneren og resten af tiden

bruges på forskningsprojekter.

– Det har været et stort privilegium for mig at være tovholder

for den gruppe ingeniører, fysikere og sundhedsfaglige

eksperter, som er med i MEG-projektet. Det har været fantastisk

at opleve den store opbakning fra ledelsen af Institut for Klinisk

Medicin, Hoved-Neuro-Centret og CFIN. Det har medført,at vi

alle sammen står med følelsen af, at vi har været med til at opføre

det bedst tænkelige MEG-laboratorium, siger Chris Bailey.

– Nu har vi også et stort ansvar for, at vi bedst muligt udnytter

og fordeler skannerens ressourcer.

hvad kan Meg-skanneren bruges til?

MEG­skanneren på Aarhus Universitetshospital rummer

et utal af muligheder for at undersøge og forske

i både den raske og den syge hjerne:

Et hold forskere skal undersøge, hvorvidt ludomaners

hjerneaktivitet er forskellig fra almindelige

menneskers, når de skal vurdere personlige egenskaber

hos sig selv eller andre.

I et andet forskningsprojekt skal det undersøges, om

visse former for musik ændrer hjerneaktiviteten hos

mennesker i hvile – m.h.p. at vurdere, om musikken

har en terapeutisk effekt.

MEG­skanneren bliver allerede nu brugt til at undersøge

patienter med svær epilepsi, som ikke har

gavn af medicin, og derfor skal have bortopereret

den del af hjernen, hvor epilepsien sidder. En MEGskanning

kan bruges til præcist at finde ud af, hvor

i hjernen epilepsien sidder. Tidligere har det været

nødvendigt at åbne hjernen ved en operation for at

finde stedet.

Dyb hjernestimulation (DBS) har i en række år været

brugt til at behandle patienter med Parkinsons

sygdom. Virkningsmekanismen bag metoden er dog

ikke kortlagt. Her kan MEG­skanneren kortlægge

hvilke områder af hjernen, der bliver stimuleret.

Og denne viden vil kunne bruges til at forbedre

behandlingen af Parkinson­patienter.

MEG­skanneren skal også bruges til at undersøge,

hvordan elektrisk stimulation af rygmarven virker på

patienter med svære kroniske nervesmerter. Mange

patienter har stof effekt af denne type behandling,

men indtil nu forstår man kun delvist hvorfor.

udforsk · 33


Færre smerter

efter knæoperation

34 · udforsk

Af Peter Friis Jeppesen Foto Ole Hein Pedersen

Hvert år får godt 8.000 danskere isat et nyt kunstigt knæled

på grund af slidgigt i knæet. Under operationen får patienten

spændt en 10-12 cm bred manchet omkring låret. Den pumpes

så hårdt op, at den bremser blodtilførslen til knæet. Metoden,

som kaldes ”blodtomhed” skal forbedre fastgørelsen af det nye

knæled og give kirurgen bedre udsyn, men manchetten er ikke

uden problemer.

– Manchetten klemmer meget stramt i de op til 90 minutter,

en operation typisk varer. Så udover at stoppe blodtilførslen,

er det hårdt for nervebaner, blodkar, muskler og hud omkring

knæet, forklarer læge Ashir Ejaz. Ifølge ham er manchetten

årsag til, at patienterne som oftest oplever store smerter i tiden

efter operationen, sammenlignet med f.eks. en hofteoperation,

der giver færre smerter. Faktisk kan manchetten knuse vævet i

låret, næsten som ved en trafikulykke og den øger risikoen for

blodprop i underbenet.

I et ph.d.-studium vil Ashir Ejaz og kollegaerne derfor undersøge,

om manchetten virkelig er nødvendig – eller om den

skader mere end den gavner.

– I dag giver man patienten medicin før operationen, som

mindsker blødningen og under operationen skyller man med store

mængder saltvand, for netop at sikre en ordentlig fastgørelse

af protesen – der må ikke være ”snasket”. Derfor er det tvivlsomt,

om manchetten faktisk er nødvendig, mener Ashir Ejaz.

mest af gammel vane

Indtil videre har 30 patienter ud af de planlagte 60 deltaget i

projektet, og cirka halvdelen er blevet opereret uden manchetten.

Resultaterne er meget positive:

En ny teknik til knæoperationer

giver patienterne færre smerter

og forbedrer muligheden for

hurtigt at vende tilbage til

et normalt liv. Sådan lyder

den foreløbige, optimistiske

melding fra en gruppe forskere

ved Ortopædkirurgisk Afdeling

Farsø, Aalborg Sygehus –

Aarhus Universitetshospital.

– Meget tyder på, at vores hypotese holder stik. Patienterne,

som er blevet opereret uden blodtomheds-manchetten, har

færre smerter og kan allerede efter et par dage udskrives fra

sygehuset. Efterfølgende har de brug for væsentligt mindre

smertestillende medicin, og de kommer hurtigere i gang med at

bruge det nye knæ normalt, fortæller Ashir Ejaz.

Når det er så vigtigt at begrænse blødninger og sikre god

oversigt, skyldes det, at langt de fleste knæproteser bliver

cementeret til knogler i lårbenet og underbenet. Og for at cementen

kan holde, skal overfladerne være rene og tørre.

- Vi har ikke registreret større blødning, når vi opererer uden

manchetten, så vi tror, at det mest er af gammel vane, at man

stadig anvender den, fortæller Ashir Ejaz. Han og kollegerne på

Ortopædkirurgisk Afdeling, Farsø skal nu følge patienterne, for

at sikre, at forankringen af cementen er så god, som den skal

være. Det foregår blandt andet ved hjælp af præcisionsrøntgen,

hvor bittesmå kugler – 0,2 mm i diameter – er blevet placeret

omkring protesen. Ud fra dem kan forskerne måle, om protesen

flytter på sig.

Viser det sig, at det er mest hensigtsmæssigt at operere

uden manchetten, vil den metode blive gjort til standard i

Region Nordjylland, og Ashir Ejaz forventer, at hospitalerne i

landets øvrige regioner hurtigt vil følge trop:

– De foreløbige resultater lover så godt, at det vil være

oplagt at diskutere om, der er tilfælde hvor manchetten helt

kan undværes. Udover at skåne patienterne for smerter, er der

jo store samfundsøkonomiske perspektiver i at gøre patienterne

friske så hurtigt som muligt, så de kan genoptage deres vante

liv.


Videnudveksling – en ny disciplin

Videnudveksling er ét af Aarhus Universitets fire erklærede indsatsområder:

forskning, uddannelse, talentudvikling og videnudveksling. Indsatsområderne

udmøntes ved en række særlige indsatser, som skal varetages

af dekaner og prodekaner.

Alle sundhedsforskere har et ønske om at

bidrage til omverden med ny viden, der kan

ændre livet for patienter, føre til nye produkter

for industrien eller på anden måde

kan bedre forholdene i samfundet.

Der er derfor ikke noget grundlæggende nyt

i Aarhus Universitets erklærede indsatsområde,

Videnudveksling, der skal bidrage til

samfundet ved at sikre, at forskningsbaseret

viden kommer til anvendelse for virksomheder,

myndigheder etc. Det nye er at sætte

særligt fokus på videnudveksling.

Det er et stort og abstrakt mål, som angribes

med nogle konkrete initiativer, hvor

interaktion med erhvervslivet har særlig

bevågenhed. Vi skal altså som forskere være

mere opmærksomme på muligheden for at

kommercialisere videnskabelige opdagelser.

Det betyder ikke at forskningen skal styres af

kommercielle interesser, tværtimod; kommerciel

forskning drives bedst i industrien.

Vi skal som offentlige forskere blot være opmærksomme

når muligheden for industriel

udnyttelse opstår.

Gør du som forsker en opdagelse, som du

mener, kan have potentiale til ny medicin,

nyt udstyr eller nye metoder, har du

som offentlig ansat – uanset om det er på

universitet eller hospital – pligt til at oplyse

arbejdsgiver om din opdagelse/opfindelse.

Arbejdsgiver har til gengæld pligt til at

undersøge de kommercielle muligheder – og

forfølge dem.

Så snart den gode ide opstår, skal du hen­

udtryktaf

Michael hasenkam,

vende dig til Technology Transfer Office på

Aarhus Universitet, som er behjælpelig med

de følgende trin i kæden: Skal der patenteres?

Skal der tages kontakt til et eller flere

firmaer? Skal der etableres et nyt firma? Kan

der skaffes penge til produktmodning? Eller

kan du selv gå videre med ideen på egen

hånd.

Det er visionen for Aarhus Universitet og Region

Midtjylland, at vejen fra forskningsopdagelse

til kommerciel udnyttelse skal være

så kort og let som mulig. Den vision skal der

lægges handling bagved; men organisatoriske

rammer er ikke nok. Kilden

til det hele: opdagelser,

nysgerrighed og lyst til at se

ideer omsat til virkelighed er

drivkraften hos hver enkelt

forsker, som skal drive hele

processen.

Det skal være sjovt som forsker

at se sine ideer omsat til produkter, og

der skal være sammenhæng mellem ønsker

og virkelighed. Derfor udfordrer Technology

Transfer Office Aarhus Universitets og Region

Midtjyllands forskere og idé­rige sjæle til at

prøve kræfter med kommerciel udnyttelse af

nye ideer. At være forsker kræver ikke særlig

uddannelse eller indehaver af særlige gener.

Det kræver opmærksomhed for den særlige

lejlighed, lysten til at gribe chancen når den

er der, og villighed til at gå videre med ideen.

Der er utroligt mange tilbud om hjælp til

innovation, patentering, forretningsplan,

prodekan for Videnudveksling,

Aarhus universitet, health

produktmodning, firmakontakt, kontraktforhandling

og alle de øvrige fine ord man kan

sætte på den kommercielle proces. Det er alt

sammen noget der kan læres – især når man

opsøger hjælp. Technology Transfer Office er

etableret for at hjælpe med overførslen fra

idé til firmakontakt.

Går du med ideer eller opdagelser du tror,

kunne have kommercielt potentiale, så

kontakt Technology Transfer Office, som også

kan bidrage med oplysning og undervisning

om kommercialisering.

udtrykt

„Det skal være sjovt som forsker

at se sine ideer omsat til

produkter, og der skal være

sammenhæng mellem ønsker

og virkelighed.“

Har du lyst til at starte som iværksætter har

Aarhus Universitet og Region Midtjylland

også andre tilbud i MedTech, Incuba, Østjysk

Innovation, Center for Entrepreneurship.

Som prodekan har jeg mulighed for at

hjælpe på mere generelle spørgsmål.

Målet er at få aktiviteter på Aarhus Universitet

og i Region Midtjylland bragt til mest

mulig nytte for vores samfund.

Få mere information om Technology Transfer

Office på: www.au.dk Søg TTO

udforsk · 35


Aarhus Universitetshospital

har succes med ny metode til

at genskabe et bryst.

Hud fra grise

hjælper

brystopererede

36 · udforsk

Af Eva Bundegaard Foto Helene Bagger

Et lille stykke kunstigt fremstillet hud, der oprindeligt stammer

fra huden hos en gris, kan give det fineste nye bryst til

en kvinde, der opereres i forbindelse med kræft. Den form for

brystrekonstruktion, hvor man bruger kunstigt fremstillet væv (i

fagsprog: biologisk mesh), er godt nyt til en gruppe af brystkræftpatienter.

Metoden, der er ny i Danmark, er mere skånsom, fordi der

er tale om et mindre omfattende indgreb, og fordi man i én operation

kan fjerne kræften og genopbygge brystet. Samtidig får

man et mere naturligt formet bryst end det, der kan skabes med

den hidtil anvendte brystrekonstruktion med protese.

indvendig bh

Den kunstige hud bliver fremstillet af huden fra en gris, og vævet

er helt renset for griseceller, så den ikke afstødes af patientens

krop. I forbindelse med brystrekonstruktionen bruges det

kunstige væv til at skabe en slags hængekøje, som understøtter

det nye bryst, plastikkirurgen former. Det sker ved at det tilførte

væv integreres i bindevævet under kvindens underhud, og

Overlæge Tine Engberg Damsgaard

med den kunstige hud

dermed støtter det nye bryst. Der dannes så at sige en indvendig

brystholder.

Selve brystet rekonstrueres ved hjælp af den store brystmuskel

og et brystimplantat. Det hele dækkes så af den bevarede

hud på brystet. Derved undgår kirurgen at skulle bruge

patientens skrå side-brystmuskler og bindevævet på forsiden af

mavemusklen.

Operationen udføres i et samarbejde mellem en brystkræftkirurg

og en plastikkirurg. Først fjerner brystkræft-kirurgen

det indvendige brystvæv, og derefter foretager plastikkirurgen

rekonstruktionen. I alt kan det samlede indgreb klares i løbet af

ca. 3 timer, hvis begge bryster skal rekonstrueres. Ved den traditionelle

brystrekonstruktion skal patienten opereres to gange,

hvor man i første operation indsætter en midlertidig saltvandsprotese,

som kan udvides. Herefter skal patienten lidt efter lidt

have fyldt saltvand på, og dermed ind til flere ambulante besøg

på hospitalet. Omkring et halvt år senere skal patienten opereres

igen. Ved denne operation skiftes det midlertidige implantat

ud med et implantat af silikone.


mange fordele

Overlæge, ph.d. Tine Engberg Damsgaard, Plastikkirurgisk

Afdeling på Aarhus Universitetshospital har – siden den nye

metode blev indført i afdelingen i marts 2011 – gennemført fem

brystrekonstruktioner med kunstigt fremstillet hud. Og hun er

yderst tilfreds med metoden.

– Operationen er mere skånsom for kroppen, og vi har med

denne teknik mulighed for at skabe et mere naturligt udseende.

Med den traditionelle metode kan det være vanskeligt at opnå

en helt naturlig form på brystet, mens det rekonstruerede bryst

vil komme til at se mere ungpigeagtigt ud, forklarer Tine Engberg

Damsgaard og pointerer yderligere fordele for patienterne:

– Først og fremmest oplever kvinden ikke at skulle leve uden

begge eller det ene bryst i en periode. Desuden bevarer kvinden

sin egen hud på brystet, og vi behøver ikke at udvide kvindens

hud og muskulatur med den midlertidige protese. Ydermere undgår

patienten at skulle opereres igen seks – otte måneder senere.

Endelig viser internationale undersøgelser, at man udover

at kunne skabe en mere naturlig brystform også bedre kan

bevare følesansen på huden.

– Vi håber også at kunne dokumentere fordelene hos vores

egne patienter, idet vi på Aarhus Universitetshospital er i gang

med en videnskabelig undersøgelse af den nye teknik.

– Ud over de helt klare fordele for patienten, er der bestemt

også et samfundsøkonomisk aspekt, fordi patienten med den

nye teknik undgår yderligere fire ugers sygemelding og et antal

ambulante besøg, siger Tine Engberg Damsgaard.

ikke for alle

Det er desværre ikke alle patienter, hvis brystrekonstruktion

kan foretages med biologisk meshe. Den kan benyttes, når man

kan bevare hovedparten af huden ved en kræftoperation eller

en forebyggende operation, men ikke hvis både brystkirtel og

den overliggende hud fjernes. Desuden har lægerne foreløbig

Biologisk mesh

• Biologisk mesh er fagsprog for kunstigt fremstillet hud, der fx fremstilles af grisehud.

• Grisens hud renses for grisen genetiske egenskaber for at undgå, at menneskekroppen

afstøder den biologiske mesh.

• Plastikkirurgisk Afdeling Z bruger biologisk Strattice, der fremstilles af et amerikansk firma.

• Et enkelt stykke Strattice, som rækker til rekonstruktion af ét bryst, koster 17.000 kr.

• Metoden er indført til visse brystrekonstruktioner i Danmark i 2011.

• Plastikkirurgisk Afdeling Z på Aarhus Universitetshospital har siden marts 2011 foretaget

fem brystrekonstruktioner ved hjælp af biologisk mesh.

• Kirurgisk Afdeling P har siden 2008 anvendt biologisk mesh til rekonstruktion af bækkenbunden

efter operation for lav endetarmskræft for at forebygge senere brokdannelse.

valgt ikke at bruge metoden, hvis patientens hud har været

strålebehandlet. Det skyldes, at huden og det underliggende

bindevæv så er for skrøbelig til den proces, hvor bindevævet og

den kunstige hud skal arbejde sig ind i hinanden.

Tine Engberg Damsgaard vurderer, at man i Region Midtjylland

vil have 20-30 patienter om året, der med fordel kan hjælpes

med brystrekonstruktion efter den nye metode.

perspektiver på andre områder

Der er efter plastikkirurgens opfattelse ingen tvivl om, at metoden

med den kunstige hud, også i Danmark, vil kunne bruges til

flere typer af rekonstruktioner og andre steder på kroppen – fx

i ansigtet. Tine Engberg Damsgaard håber at, Plastikkirurgisk

Afdeling Z på Aarhus Universitetshospital kan bidrage til denne

udvikling af mere forfinede og skånsomme operationsmetoder

med åbenbare fordele for patienterne.

Men plastikkirurgien er ikke alene om at se og benytte de

muligheder, der ligger i anvendelse af biologisk mesh.

Aarhus Universitetshospital er internationalt meget langt

fremme med at anvende metoden til at forbygge brok hos

patienter. Specialisterne i tarmkirurgi i Kirurgisk Afdeling P har

siden 2008 brugt indsættelse af biologisk mesh til patienter,

der gennemgår avancerede operationer i bækkenet – fx ved

lav endetarmskræft, hvor bækkenbunden må fjernes som led i

bestræbelserne på at fjerne kræften helt ved operation.

– Vi anvender med succes forskellige typer af svinglapper

til rekonstruktion af bækkenbund og bækkenorganer, fortæller

overlæge Henrik Christensen og uddyber:

– Nu kan vi – med samme teknik, som nu bruges ved

brystrekonstruktion – til udvalgte patienter skabe en ny hud

og underhud, som fungerer som en ny bækkenbund. Vores

undersøgelser har vist, at risiko for senere dannelse af brok kan

reduceres betydeligt, hvis man gendanner bækkenbunden ved

hjælp af biologisk mesh.

udforsk · 37


38 · udforsk

Anne Mette

har et lille

stykke gris i

kroppen

Af Eva Bundegaard Foto Helene Bagger

Anne Mette Jensen er en flot, sporty kvinde omkring de 50. Fysisk

aktiv både i sin fritid og i jobbet som pædagogisk assistent

på en døgninstitution. Hun er også en af de mere end 4.000

danske kvinder, som årligt rammes af brystkræft. Men hun er

en af de hidtil ganske få, som har fået genskabt et bryst ved

hjælp af kunstig hud, der stammer fra en gris.

I 2004 fik Anne Mette Jensen konstateret en kræftknude i

venstre bryst og fik foretaget en brystbevarende operation. Det

vil sige, at kirurgerne på Hjørring Sygehus kunne nøjes med at

fjerne knuden, mens resten af brystet undgik kniven. Operationen

blev fulgt op af kemoterapi og strålebehandling. Efter knap

et år var Anne Mette Jensen færdig med behandlingsforløbet og

kunne derefter nøjes med at gå til kontrol.

Desværre viste det sig i foråret 2011, at der på ny var kræftceller

i brystet – denne gang i højre side.

– Der var ganske vist ikke noget at se i det bryst, der tidligere

var blevet opereret, men jeg ville ikke risikere, at jeg måske

skulle igennem en tredje operation, så derfor sagde jeg, at jeg

gerne ville have det hele fjernet i begge sider, forklarer Anne

Mette Jensen.

Hun blev henvist til Aarhus Universitetshospital, hvor hospitalets

plastikkirurger er eksperter i den type brystrekonstruktion,

som tilbydes kvinder, der gennemgår en brystkræftopera-

Anne Mette fra Hjørring er en af

de første patienter i Danmark,

der har fået brystet rekonstrueret

ved hjælp af en ny metode

tion eller en forebyggende operation i forbindelse med arveligt

betinget høj risiko for brystkræft. Operationen blev fastlagt til

d. 15. juli.

– Dagen før jeg skulle opereres, blev jeg spurgt, hvad

jeg ville sige til at få indopereret et stykke kunstigt hud, som

stammede fra en gris, og dermed prøve en helt ny metode i

Danmark. Jeg fik information om fordelene ved den metode,

men også at det kun kunne lade sig gøre i højre side, fordi det

venstre bryst tidligere var strålebehandlet. Lægen kunne heller

ikke før under selve operationen afgøre, om det kunne lade sig

gøre med højre bryst. Men jeg sagde ja til at de skulle prøve,

hvis det var muligt, fortæller Anne Mette Jensen.

ikke så ondt

Da hun vågnede op, mærkede Anne Mette Jensen, at det venstre

bryst var lidt mere spændt end det højre, men ellers registrerede

hun i første omgang ingen forskel.

Plastikkirurgen Tine Engberg Damsgaard kunne imidlertid

fortælle sin patient, at planen var lykkedes. Brystet i højre

side var blevet gendannet ved hjælp af et lille stykke kunstigt

fremstillet hud, der oprindeligt stammede fra en gris. På den


måde havde man undgået at hente væv fra den store rygmuskel

eller maven, og hele brystet var blevet rekonstrueret på én gang.

Der var dermed heller ikke behov for først at indoperere en midlertidig

udvidelses-protese, som så ved flere ambulante besøg

skulle fyldes med saltvand for til sidst ved en fornyet operation

at skulle skiftes til en silikoneprotese.

– Senere kunne jeg også mærke, at jeg ikke havde ondt i

ryggen i højre side, sådan som i den venstre. Der var jo ikke

taget noget af rygmusklen i den side. Jeg kunne også ligge på

højre side uden problemer, og det var dejligt, siger Anne Mette

Jensen.

Hun har undgået efterbehandling, og skal hverken have

kemoterapi eller strålebehandling i denne omgang, så nu er det

kun kontrollerne, som bringer hende i kontakt med hospitalet,

og vendelboen glæder sig til, at hun inden alt for længe kan

genoptage jobbet med handicappede, som hun er meget glad

for – men også et job, som kræver, at man er helt på toppen

både fysisk og psykisk.

At hun har et lille stykke af en gris i kroppen er hun kun

taknemmelig for:

– Det skænker jeg ikke en tanke. Jeg er bare glad for at være

nået så langt, som jeg er nu, og arbejder på at føle mig helt rask

trods kontrollerne, siger hun fast.

udforsk · 39


Søvn er en udfordring

for børn med ADHD

Søvn er for mange en naturlig følge af en lang og aktiv

dag. Man bliver træt, og så skal man sove. Sådan er det

normalt, men søvn eller det at sove kan også være en

udfordring – både for børn og voksne.

40 · udforsk

Af Finn Marsbøll Foto Helene Bagger

Nikolaj på ni år og Lasse på otte har fået stillet diagnosen ADHD

på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC) i Risskov. I

forbindelse med udredningen har drengenes forældre fortalt

behandlerne, at deres sønner har problemer med at sove om

natten, og muligvis derfor bliver ekstra trætte og ukoncentrerede

om dagen. Sådanne observationer har 2/3 af pårørende

til børn med diagnosen ADHD fortalt til læger og psykologer.

På den baggrund kører for tiden et projekt, der skal forsøge at

komme nærmere en sammenhæng mellem søvnproblemer og

ADHD hos børn i alderen 8-12, der alle har diagnosen ADHD.

Læge og klinisk assistent Anne Virring Sørensen fra BUC´s

Forskningsafsnit er tovholder på et projekt, der forsker i børnenes

søvnproblemer. Forskningsprojektet med overskriften

”Søvnmønstret hos børn med ADHD før og efter behandling”

er bl.a. støttet økonomisk med en donation på 1,5 mio. kr. fra

Lundbeck Fonden.

8-12 årige børn

Alle nydiagnosticerede børn med ADHD i aldersgruppen 8-12 år

i BUC deltager i projektets spørgeskemadel, hvor det forventede

antal er ca.175. Alle børnene får desuden tilbud om at deltage

i den anden del af projektet, som er undersøgelse af børnene i

deres eget hjem ved brug af et transportabelt søvnregistreringsudstyr

(polysomnografi). I denne del af projektet forventes ca.

80 børn at deltage.

Nikolaj og Lasse er to af de børn, der deltager i søvnprojektet,

og begge drenge synes, at de nærmest ændrer udseende, jo

flere ledninger og elektroder, de får påmonteret.

”Jeg ligner en robot”, siger Nikolaj, og følger stærkt interes-


Lasse Lang på otte år er én af deltagerne

i søvnprojektet. Her er han ved at få

monteret en række elektroder af læge og

klinisk assistent Anne Virring Sørensen

seret og ivrigt spørgende med i Anne Virrings arbejde med at få

gjort ham klar til at komme hjem med elektroder monteret.

Det overordnede formål med projektet er at forske i, hvad

der ligger til grund for børnenes opmærksomhedsproblemer.

Hvad skyldes det, og kan børnene eventuelt være så søvnforstyrrede,

at det går ud over koncentrationen og giver børnene

uro. Eller er det omvendte tilfældet, at børnene er så urolige at

de har svært ved at falde til ro og dermed falde i søvn om aftenen

– eller er det noget helt tredje? En ting er sikkert: ADHD må

være en 24 timers diagnose/lidelse/sygdom! Gruppen af børn,

der deltager i undersøgelsen er ikke medicinerede, men på et

senere tidspunkt, når de evt. får medicinsk behandling (Ritalin

eller lignende), vil de blive undersøgt igen, for at se behandlingens

påvirkning af søvnen.

Men tilbage til Nikolaj, Lasse og Anne Virring i EEG-afdelingen

på Psykiatrisk Hospital i Risskov.

Anne er lige nu i færd med at montere en række elektroder

på Nikolajs hoved. Elektroder tæt ved øjnene skal monitorere

drømmesøvn, elektroder ved hagen holder øje med om han

skærer tænder, og elektroder ved hjertet holder øje med hans

hjerterytme.

Dertil kommer en række andre elektroder, der tjekker

iltprocent og periodiske benbevægelser. Alt i alt tager det en

lille times tid at få gjort et barn klart til at tage hjem med en

Forskningsprojektet

• Projekt påbegyndt 2011, forventes afsluttet 2014

• Antal inkluderede børn pr 1. oktober 2011: 62

• Hovedvejleder: Professor Per Hove Thomsen, Risskov

• Vejledere: Afdelingslæge Lene Ruge Møller, Risskov;

Professor Poul Jørgen Jennum, Glostrup

• Projekt støttes økonomisk af Lundbeck Fonden, Forskningsfond til

støtte af psykiatrisk forskning i Region Midtjylland og A.P. Møller og

Hustru Chastine Mc­Kinney Møllers Fond til almene Formaal

rygsæk på ryggen. Når barnet forlader ambulatoriet, er det

under nonstop overvågning med det formål at registrere barnets

søvnarkitektur.

I ugen op til påmonteringen af elektroderne har barnets

forældre udfyldt en detaljeret søvndagbog, så forskerne har et

generelt billede af søvnmønstret hos netop dette barn.

hjem med rygsæk

Nikolaj og Lasse iført rygsæk, elektroder og hue har nu sagt

farvel til Risskov og er på vej hjem. Hjem for at sove – under

stadig overvågning!

Næste dag er det igen til Risskov for at deltage i anden del

af undersøgelsen – en såkaldt MSLT (Multibel Søvn Latens Test)

test. Det er en test, der skal registrere træthed om dagen og

tendensen til at falde i søvn.

Testen laves over en hel dag, og børnene bliver lagt til at

sove i et behageligt og mørkt rum 4x 20 minutter med 2 timers

interval. Det er en test, der foretages efter såkaldt AASM-kriterier,

(American Academy Sleep Medicine).

På andendagen får børnene 23 elektroder monteret på hovedet.

Elektroderne sidder mere løst end ved den første test og

kan lettere tages af. Testen kan bl.a. fortælle, hvor lang tid der

går, før barnet falder i søvn – hvis det falder i søvn! Kort sagt

fortæller testen, om børnene er søvnige om dagen.

Testen er nu forbi for drengene, og det er tid at indsamle

resultaterne og sammenholde dem med resultaterne for alle de

andre deltagere og med børn uden ADHD.

Hvad resultaterne så vil fortælle rent forskningsmæssigt er

endnu for tidligt at sige noget om.

udforsk · 41


42 · udforsk

Ny forskningsstrategi til

psykiatrien

Af Gudrun Haller Foto Michael Harder

At skabe ny viden om psykisk sygdom og at omsætte denne

viden til effektive behandlingsformer til gavn for psykisk syge,

det er målet med en ny forskningsstrategi på psykiatriområdet.

Forskningsstrategi 2011-2015 har som vision at fastholde

den psykiatriske grundforsknings høje niveau, at styrke den

kliniske forskning og den translationelle forskning, der omsætter

ny basal viden til praksis, samt styrke samspillet mellem

forskning og klinik.

Psykiatrien i Region Midtjylland har en lang tradition for at

bidrage væsentligt til den psykiatriske forskning både nationalt

og internationalt. Det er den tradition psykiatrien nu ønsker at

overføre til klinikken.

fra fire til syv professorer

Forskningsstrategien indebærer, at der skal være en professor

ansat i alle behandlingsafdelinger i Aarhus Universitetshospital,

Risskov og i Regionspsykiatrien Vest.

Der skal således tilknyttes en professor til følgende afdelinger

ved Aarhus Universitetshospital, Risskov: Afd. M – Afdeling

for organiske psykiske lidelser og akutmodtagelse,

Afd. P – Afdeling for psykoser, Afd. Q – Afdeling

for depression og angst, Afd. R – Afdeling for

retspsykiatri og BUC, Børne- og Ungdomspsy-

kiatrisk Center Risskov. Her til kommer en

professor tilknyttet Regionspsykiatri Vest.

En syvende professor vil herudover

være knyttet til Center for Psykiatrisk Forskning

og alene varetage opgaver i forhold til

grundforskning.

Det er professoren, som i samarbejde

med afdelingsledelsen, er ansvarlig for, at

der etableres et forskningsmiljø i den enkelte

afdeling.

Ud over stillingerne som kliniske professorer

lægger forskningsstrategien op til et antal ansatte i

kombistillinger, hvor de pågældende dels skal arbejde i

klinikken og dels forske.

Forskningsafsnittet på BUC er et eksempel på de forskningsafsnit,

der efterhånden skal opbygges i forbindelse med

de kliniske afdelinger i Risskov og i regionspsykiatrien i Vest.

BUC´s forskningsafsnit varetager forskning inden for epidemiologi,

genetik og klinisk forskning.

Fokusområdet for forskningsafsnittene på de øvrige kliniske

afdelinger vil afspejle den pågældende kliniske afdelings fokus

i forhold til sygdomsgrupper.

Psykiatrien har i dag fire professorer, hvoraf tre er ansat i

Center for Psykiatrisk Forskning og én i Børne- og Ungdomspsykiatrisk

Center.

skal inddrage ny viden i klinikken

Der skal skabes kliniske forskningsmiljøer i de enheder, hvor

der foregår specialiseret behandling. Det vil sige i afdelingerne

Aarhus Universitetshospital, Risskov og i Regionspsykiatri

Vest. Herudover skal de øvrige regionspsykiatrier inddrages i

forskningen i større omfang end hidtil.

I første omgang handler det om, at patienterne i alle

regionspsykiatrier skal indgå i forskningsprojekter gennem et

styrket samarbejde med forskningsmiljøerne i de specialiserede

funktioner. Men på sigt er det hensigten, at

der også tilknyttes forskere til regionspsykiatrierne,

så de bliver egentlige

”teaching hospitals”.

Fremover skærpes kravet

Fremover skærpes

kravet til samspil

mellem grundforskning

og

klinisk forskning

til samspil mellem grundforskning

og klinisk forskning

med det sigte, at den

forskningsbaserede viden

også bliver anvendt i den

kliniske praksis.

Forskningsstrategien

lægger blandt andet op til,

at afdelingerne fremover

hvert andet år skal gøre rede

for, hvilke konkrete initiativer, de

har taget i forhold til undersøgelse,

diagnostik, behandling og pleje som følge

af ny forskning – både egen og andres.

Forskningsstrategien omfatter forskning i hele psykiatrien –

Aarhus Universitetshospital, Risskov og regionspsykiatrierne.


nye forskningsresultater

genetiske og epigenetiske forskelle

mellem børne- og voksen akut myeloid

leukæmi

hæmatologisk Afdeling r og Børneafdeling

A, Aarhus universitetshospital samt Børneafdelingen,

rigshospitalet

Akut myeloid leukæmi er den akutte leukæmitype,

der er sjældnest hos børn, men hyppigst ved

voksne. Samtidig er det den akutte leukæmitype,

der med børn er vanskelligst at behandle.

I et netop afsluttet forskningsprojekt har forskere

fra børneafdelingerne på Aarhus Universitetshospital

og Rigshospitalet samarbejdet

med forskere fra Hæmatologisk Afdeling, Aarhus

Universitetshospital om at sammenligne forandringer

i akut myeloide leukæmicellers arvemateriale.

Forskerne kunne påvise, at de leukæmifremkaldende

genforandringer var forskellige for børn

og voksne og ligeledes, at der var forskelle i de

såkaldte epigenetiske forandringer mellem de

akutte myeloide leukæmier, som hhv. børn og

voksne får.

Viden om hvilke forandringer i cellerne, der forvandler

dem til leukæmiceller, kan bruges til at

skræddersy leukæmibehandlingen til den enkelte

patient. Håbet med det nye forskningsprojekt

er således at bedre forståelsen af akut myeloid

leukæmi ved børn og dermed deres behandling

og prognose.

Caroline Juhl-Christensen, carjuhlc@rm.dk og

Hans Beier Ommen, hansomme@rm.dk

MdCT-skanning er et værdifuldt supplement

for lungekræftpatienter

radiologisk Afdeling og lungemedicinsk

Afdeling luB, Aarhus universitetshospital

Den aktuelle standardundersøgelse for patienter

med mistænkt lungekræft er en kontrastforstærket

CT (MDCT) skanning af bryst­ og bughulen. Ved at

undersøge sensitiviteten og specificiteten af en

supplerende højopløseligheds CT (HRCT) skanning af

brysthulen på 213 patienter med mistænkt lungekræft,

kunne man konkludere, at en supplerende

HRCT skanning er et både værdifuldt og bredt tilgængeligt

supplement til rutine MDCT skanningen.

Således var sensitiviteten 98% og specificiteten

23%, hvilket samlet set var tilfredsstillende.

Undersøgelsen blev udført i et bredt samarbejde

mellem fortrinsvis Radiologisk Af de ling og

Lunge medicinsk Afdeling LUB, Aarhus Universitetshospital.

Stefan W. Harders, læge, ph.d.-studerende,

stefhard@rm.dk

MdCT-skanning og speCT-skanning lige

gode for lungekræftpatienter

radiologisk Afdeling, nuklearmedicinsk Afdeling

og lungemedicinsk Afdeling luB, Aarhus

universitetshospital

Denne sammenlignende undersøgelse af værdien

af en kontrastforstærket CT (MDCT) skanning og

en Single­Photon Emission CT (SPECT) skanning af

bryst­ og bughulen hos patienter med mistænkt

lungekræft viste, at de to metoder er ligeværdige.

Således var sensitiviteten og specificiteten for henholdsvis

MDCT og SPECT 97% og 30% versus 94% og

58%. Studiet omfattede 140 patienter med mistænkt

lungekræft og blev udført i et bredt samarbejde

mellem fortrinsvis Radiologisk Afdeling,

Nuklearmedicinsk Afdeling og Lungemedicinsk

Afdeling LUB, Aarhus Universitetshospital.

Stefan W. Harders, læge, ph.d.-studerende,

stefhard@rm.dk

MdCT-skanning og peT/CT-skanning lige

gode for lungekræftpatienter

radiologisk Afdeling, nuklearmedicinsk Afdeling

og lungemedicinsk Afdeling luB, Aarhus

universitetshospital

En ny undersøgelse har sammenlignet værdien

af en kontrastforstærket CT (MDCT) skanning og

en F­18­FDG Positron Emission Tomography/CT

(F­18­FDG PET/CT) skanning ved mistænkt lungekræft

– og ved stadieinddeling ved konstateret

lungekræft. Resultaterne viste, at de to metoder er

ligeværdige. Dette med baggrund i, at sensitiviteten

og specificiteten for henholdsvis MDCT og F­18­

FDG PET/CT var 96% og 34% versus 97% og 47%

ved mistænkt lungekræft. Ved stadieinddeling ved

konstateret lungekræft var sensitiviteten og specificiteten

hhv. 62% og 67% versus 48% og 79%.

Studiet omfattede 168 patienter med mistænkt

lungekræft og 92 patienter med konstateret

lungekræft og blev udført i et bredt samarbejde

mellem fortrinsvis Radiologisk Afdeling,

Nuklearmedicinsk Afdeling og Lungemedicinsk

Afdeling LUB, Aarhus Universitetshospital.

Stefan W. Harders, læge, ph.d.-studerende,

stefhard@rm.dk

Nye forskningsresultater

CTp-skanning har ringe værdi for

lungekræftpatienter

radiologisk Afdeling og lungemedicinsk

Afdeling luB, Aarhus universitetshospital

Vi undersøgte den diagnostiske værdi af at supplere

en kontrastforstærket CT­skanning af brystog

bughulen med en CT perfusions (CTP) skanning

af brysthulen. 59 patienter med mistænkt

lungekræft deltog i undersøgelsen over en 3­årig

periode. Resultaterne af undersøgelsen var, at

CTP­værdier skal analyseres på logaritmisk skala,

at CTP­værdier ikke kan skelne mellem ond­ og

godartede lungenoduli, samt, at CTP­værdier

ikke er reproducerbare. Konklusionen var, at den

diagnostiske værdi af CTP er lav ved mistænkt

lungekræft.

Undersøgelsen blev udført i et bredt samarbejde

mellem fortrinsvis Radiologisk Afdeling

og Lungemedicinsk Afdeling LUB, Aarhus

Universitetshospital.

Stefan W. Harders, læge, ph.d.-studerende,

stefhard@rm.dk

proteinet haptocorrin er vigtig markør

for leverkræft

klinisk Biokemisk Afdeling, Aarhus universitetshospital,

samt københavns universitet og

Odense universitetshospital

Proteinet haptocorrin binder vitamin B12 i blodet.

Flere studier har vist, at en øget koncentration af

proteinet kan ses hos patienter med bl.a. leverkræft,

men proteinets funktion og betydning for

kroppens celler kendes ikke.

Vi har fulgt niveauet af haptocorrin hos en en

15­årig dreng med fibrolaminær levercancer

fra diagnosetidspunktet, gennem operationer,

tilbagefald og endelig levertransplantation. Vi

fandt, at niveauet af haptocorrin følger sygdommens

forløb. Fundet er vigtigt, fordi der ved

netop denne kræftform ikke er andre anvendelige

tumormarkører.

Vi konkluderer, at haptocorrin kan bruges som

markør for sygdomsudviklingen hos patienter

med fibrolaminært hepatocellulært carcinom.

Desuden er der et behov for flere undersøgelser,

som kan belyse, om haptocorrin også kan anvendes

ved andre typer af leverkræft.

Forsøget er udført som et forskningssamarbejde

mellem forskere på Klinisk Biokemisk Afdeling,

Aarhus Universitetshospital samt Københavns

Universitet og Odense Universitetshospital.

Post.doc Dorte L. Lildballe, dolild@rm.dk,

tlf. 89 49 97 43

udforsk · 43


Nye forskningsresultater

44 · udforsk

Bedre klassificering af patienter med

vitamin B12-mangel

klinisk Biokemisk Afdeling, Aarhus univer sitetshospital,

Aarhus universitet og Clinical Trial

service unit, university of Oxford

Vitamin B12­mangel kan – især hos ældre mennesker

– give neurologiske symptomer, bl.a.

kognitive svigt.

I undersøgelsen blev der afprøvet en ny matematisk

model, der kombinerer informationsværdien

af den totale og den aktive (holoTC) mængde

vitamin B12 i plasma med mængden af de to

metabolitter homocystein og methylmalonyl syre

(MMA). Det kombinerede parameter har fået navnet

B12 wellness score. B12 wellness score korellerer

bedre til lav kognitiv status end de enkelte

parametre hver for sig. Vi viste desuden, at kombination

af de fire nævnte parametre kunne klassificere

de undersøgte patienter i i fire grupper alt

efter deres vitamin B12 status: Alvorlig mangel,

Mulig mangel, Normal status eller Fremragende

status. Undersøgelsen omfattede også vitamin B12

bindende proteiner, men måling af disse bidrog

ikke med ny viden.

Vi forventer, at hvis man bruger B12 wellness

score vil det være muligt at opspore vitamin B12

mangel tidligt og dermed intervenerer, inden den

kognitive funktion påvirkes uopretteligt.

Forsøget er udført som et forskningssamarbejde

mellem forskere på Klinisk Biokemisk Afdeling,

Aarhus Universitetshospital, Aarhus Universitet og

Clinical Trial Service Unit, University of Oxford.

Post.doc Dorte L. Lildballe, dolild@rm.dk,

tlf. 89 49 97 43

skræddersyet program gavner ryggen

Aarhus reumatologiklinik, reumatologisk

Afdeling u, Arbejdsmedicinsk klinik samt

Fysioterapi- og ergoterapiafdelingen, Aarhus

universitetshospital

Når rygpatienter indgår i et tre måneders forløb,

der både ser på arbejdet og hjælper patienten

til at øge den daglige fysiske aktivitet, får de

færre smerter, bedre kondition og færre sygedage.

Det viser ny forskning fra Arbejdsmedicinsk

Klinik og Reumatologisk Afdeling U på Aarhus

Universitetshospital.

300 erhvervsaktive rygpatienter fra Aarhus

Univer sitetshospital med alvorlige lænderygsmerter

deltog i en lodtrækningsundersøgelse,

hvor resultatet viste, at få timers rådgivning om

arbejdet og fysisk aktivitet gav patienterne færre

smerter og bedre fysisk form.

De positive resultater betyder at Arbejdsmedicinsk

Klinik fremover vil tilbyde programmet til klinikkens

rygpatienter.

Undersøgelsen er et samarbejde mellem

Århus Reumatologiklinik, Reumatologisk

Afdeling U, Arbejdsmedicinsk Klinik og

Fysioterapi­ og Ergoterapiafdelingen på Aarhus

Universitetshospital.

Afdelingslæge Lone Donbæk Jensen,

lonjesen@rm.dk eller tlf. 89 49 42 96

ny diagnostisk markør ved akut

myeloid leukæmi

hæmatologisk Afdeling r, Aarhus universitetshospital

Diagnostik af akut myeloid leukæmi (AML) beror

dels på flowcytometri og dels på morfologi med

immunhistokemi. Immunfænotypering ved flow

cytometri er en hurtig og pålidelig diagnostisk

undersøgelse, men der kræves oftest et bredt

panel af antistoffer for at skelne AML fra andre

former for akut leukæmi, samt for en fuldstændig

karakteristik af AML­klonen.

Vi har i et materiale på 70 patienter ved flowcytometri

undersøgt udtrykket af ”human myeloid

inhibitory C­type lectin­like receptor” (hMICL)

på patienter med akut leukæmi på diagnosetidspunktet.

Vi fandt, at dette overfladeantigen

er udtrykt på mere end 90% af patienter med

AML, men ikke udtrykt ved andre former for akut

leukæmi. Hyppigheden af hMICL på diagnosetidspunktet

og den forbeholdte ekspression af hMICL

hos AML patienter, er enestående i forhold til

andre antigener i anvendt i diagnostik.

Studierne viste endvidere, at ved sygdomstilbagefald

(25 patienter) var hMICL ekspressionen

bevaret på den maligne klon, modsat andre

antigener, der kan ændre sig i forbindelse med

sygdomsudvikling.

Professor Peter Hokland, phokland@ki.au.dk

eller reservelæge Anne Stidsholt Roug, roug@

ki.au.dk

gartnere er gladere

Arbejdsmedicinsk klinik, Aarhus universitetshospital

Gartnere, vejmænd og pædagogmedhjælpere,

der er ude i vejr og vind mere end to timer om

dagen, er i bedre humør og har færre depressive

symptomer, end dem, der arbejder indendørs.

Det viser en undersøgelse fra Arbejdsmedicinsk

Klinik på Aarhus Universitetshospital.

Undersøgelsen viser, at folk, der arbejder ude

mere end to timer om dagen har 40 procents

mindre risiko for at være nedtrykte og i dårligt

humør end folk, der arbejder indendørs.

Undersøgelsen bygger på spørgeskema­besvarelser

fra næsten 3000 offentligt ansatte i Århus.

650 blev udvalgt til nærmere undersøgelser, og

konklusionen var klar: Udendørsarbejde i mere

end to timer om dagen gavner humør og velbefindende.

Arbejdsmedicinsk Klinik deltager på basis af

undersøgelsen i et nyt forskningsprojekt, der

blandt andet sætter fokus på, om lave niveauer

af lys ved indendørsarbejde giver større risiko for

depression, søvnforstyrrelser og andre symptomer.

I projektet vil en større gruppe forsøgspersoner

få en lysmåler på overarmen. Målingerne

sammenholdes med personernes oplevelse af

deres velbefindende.

Professor Henrik Kolstad, henrkols@rm.dk

Flere end hver fjerde hiv-positiv lider

af svær depression

infektionsmedicinsk Afdeling Q, Aarhus

universitetshospital

Depression er underdiagnosticeret hos hiv­positive

i Danmark. Der er en sammenhæng mellem

depression og nedsat evne til at passe den medicinske

behandling, usikker sex og hiv­relateret

stress. Det viser et ph.d.­projekt, som udgår

fra Infektionsmedicinsk Afdeling Q på Aarhus

Universitetshospital.

I undersøgelsen deltog 205 hiv­positive fra Aarhus

Universitetshospital. Resultaterne viste, at 38 %

af de adspurgte var i risiko for en depression,

mens 26 % havde en svær, behandlingskrævende

depression. Til sammenligning skønnes det, at

3­4 % danskere har en depression.

Samme gruppe blev undersøgt igen 3 år efter,

hvor forekomsten og graden af depressioner var

faldet, hvilket formentlig skyldtes, at flere blev

sat i behandling for depression efter den første

undersøgelse.

Undersøgelsen påpeger, at hiv­positive vil have

glæde af løbende at drøfte overvejelser om åbenhed

af hiv­status med henblik på at reducere

hiv­relateret stress og dermed forebygge depression.

Forskningssygeplejerske Lotte Ørneborg Rodkjær,

lottrodk@rm.dk


stor forskel i brug af hjertestimulerende

medicin ved hjerteoperationer

Anæstesiologisk-intensiv Afdeling i og

klinisk epidemiologisk Afdeling keA, Aarhus

universitetshospital

Ny undersøgelse viser, at brug og valg af hjertestimulerende

medicin (inotropi) i forbindelse

med hjerteoperationer i høj grad er afhængig

af den ansvarlige narkoselæges præferencer for

præparater.

Hjerte­ og karstimulerende medicin kræves ofte

i forbindelse med åbne hjerteoperationer. Der

findes dog endnu ikke helt klart belæg for, hvilke

af denne type medicin, som har bedst effekt og

færrest bivirkninger.

I en registerbaseret undersøgelse blandt 3585

hjertekirurgiske patienter, opereret i Aalborg,

Skejby eller Odense i perioden 2007­2008, fandt

man en næsten syv­fold variation i brug af hjertestimulerende

blandt ansvarlige narkoselæger

ved de enkelte operationer. Således anvendte

nogle narkoselæger hjertestimulerende medicin

ved hjerteoperationer syv gange så hyppigt, som

narkoselæger med lav frekvens af brug af inotropi.

Undersøgelsen viste endvidere, at der fandtes

store forskelle mellem de tre hjertecentre i valg af

hjertestimulerende medicin.

Undersøgelsen kommer ikke nærmere hvilket

valg af hjertestimulerende, der er det rette, men

understøtter, at der fortsat er behov for undersøgelse

af effekt og bivirkningsprofil af denne type

medicin. Forfatterne er i gang med at undersøge

eventuelle forskelle i alvorlige bivirkninger blandt

to af de mest anvendte stoffer.

Dorthe Viemose Nielsen, dorthnie@rm.dk

hiv-medicin påvirker immunforsvaret

infektionsmedicinsk Afdeling Q, Aarhus

universitetshospital

Ny forskning tyder på, at hiv­medicinen tenofovir

kan påvirke immunforsvaret under sekundære

infektioner og hæmme betændelsestilstande

(inflammation).

Laboratoriestudierne viser, at hiv­medicinen

Tenofovir Disoproxil Fumarat (tenofovir) hæmmer

bakterie­ og virusinduceret produktion af visse

grupper at signalmolekyler kaldet cytokiner –

kroppens ”sms’er” – mens andre enten opreguleres

eller ikke påvirkes.

Tenofovir hæmmer produktionen af bl.a. betændelsesmarkøren

interleukin (IL)­8 både ved infektion

med bakterier og ved stimulering af celler med komponenter

fra bakterier. Desuden hæmmes immuncellers

evne til at producere IL­10 efter infektion med

bakterier og virus, mens udskillelsen af IL­12 forøges

markant ved tilstedeværelse af tenofovir.

Resultaterne er interessante, fordi et højere IL­12

niveau kan bidrage positivt til bekæmpelsen af

visse infektioner, og hæmning af inflammation

menes at have positiv effekt på HIV smittedes

generelle immuntilstand

Cand.scient, ph.d Jesper Melchjorsen, jespmelc@

rm.dk

ny måleprocedure sparer dyrbar tid

under hjerteoperationer

hjerte-lunge-kar-kirurgisk Afdeling T og

Anæstesiologisk-intensiv Afdeling i, Aarhus

universitetshospital

En undersøgelse foretaget under hjertekirurgiske

operationer med brug af hjerte­lungemaskine

har vist, at operationstiden kan reduceres ved at

mindske tiden mellem indgift af stoffet heparin,

og blodprøven til kontrol af heparinens effekt.

Heparin forlænger blødningstiden, hvilket er

en forudsætning for, at blodet ikke størkner i

hjerte­lungemaskinen. Heparinen gives i en vene

kort tid før hjerte­lungemaskinen skal bruges, og

effekten varer i nogle timer. Den hidtidige ventetid

fra indgift af heparin og til kontrolblodprøven

har været 5 minutter, men effektivisering af de

kirurgiske arbejdsgange samt bedre måleudstyr

har gjort det relevant at undersøge, om det er

muligt at reducere denne ventetid.

Studiet blev foretaget ved 50 bypass­ og hjerteklap­operationer,

hvor effekten af heparin blev

målt 1, 2, 3, 4 og 5 minutter efter indgiften.

Man kunne konkludere, at blodprøven efter 2

minutter ikke vil vise en falsk høj værdi, og at

resultatet efter 2 minutter derfor er lige så brugbart

som resultatet efter 5 minutter i hjertekirurgisk

sammenhæng.

Perfusionist Anne Louise Bellaiche, annebell@

rm.dk

komplicerede operationer giver størst

risiko

hjerte-lunge-kar-kirurgisk Afdeling T

og hjertemedicinsk Afdeling B, Aarhus

universitetshospital

De fleste børn og unge (85 %) med medfødte

hjertesygdomme behøver kun én operation.

Overlevelse, antallet af nye operationer og

kateter­baserede indgreb hænger sammen med

sværhedsgraden af den medfødte hjertesygdom,

således at børn med svære hjertefejl oftere har

nedsat overlevelse og hyppigere skal igennem nye

operationer. Størstedelen af de nye operationer er

dog planlagte allerede fra fødslen.

Det er konklusionen efter at forskere fra Aarhus

Universitetshospital har undersøgt langtidsresultaterne

hos 801 børn og unge opereret for medfødt

hjertesygdom i perioden 1996­2002 i Aarhus.

Opfølgningen blev muliggjort af de danske registre.

CPR­registeret blev brugt til at finde ud af,

om patienterne stadig var i live, og Landspatientregisteret

til at bestemme antallet af nye operationer

og kateter­baserede procedurer. Studiet er

lavet med støtte fra Hjerteforeningen.

Læge Signe Holm Larsen. Tlf. 78 45 20 78

hiv-positive stresses konstant af overvejelser

over, om de skal fortælle om

deres hiv-status

infektionsmedicinsk Afdeling Q, Aarhus

universitetshospital, samt Aarhus universitet og

Odense universitetshospital

I Danmark lever mange hiv­positive anonymt

med sygdommen på grund af frygt for at blive

stemplet og diskrimineret. Danske undersøgelser

har vist, at hiv­positive, som udvikler moderat

til svær depression, lider af følelsesmæssige

belastninger, der hænger sammen med, at de

er hiv­smittede. I en ny undersøgelse fra Aarhus

Universitetshospital har forskerne ledt efter

mulige faktorer i det at leve med sygdommen hiv,

som kan stresse hiv­smittede.

Dybtgående interviews med hiv-smittede viste, at

de vedvarende havde overvejelser om, hvem de

skulle fortælle om deres hiv­status, og om konsekvenserne

både af åbenhed og hemmeligholdelse.

Disse overvejelser gav anledning til bekymring

og var en afgørende faktor for udvikling af stress.

Resultaterne viser, at det at leve med hiv er

ligeså vel et psykosocialt problem, som et fysisk

og medicinsk problem. Overvejelser om åbenhed

om HIV­status er en vedvarende udfordring og

potentiel stressfaktor. Undersøgelsen peger på, at

hiv­positive vil have glæde af løbende at drøfte

overvejelser om åbenhed af hiv­status. Det vil

kunne hjælpe til at reducere hiv­relateret stress

og dermed forebygge depression.

Forskningssygeplejerske, MPH, ph.d. Lotte

Ørneborg Rodkjær, tlf. 78 45 28 40, mobil 22 30

80 60, lottrodk@rm.dk

udforsk · 45


Nye forskningsresultater

46 · udforsk

Mange patienter med vitamin B12mangel

kan slippe for indsprøjtninger

klinisk Biokemisk Afdeling, Aarhus

universitetshospital

Hovedparten af de patienter, der i dag er i

behandling med vitamin B12­indsprøjtninger,

kan nøjes med en daglig vitaminpille. Det er

konklusionen på et nyt arbejde, der viser, at en

simpel vitamin B12­optagelsestest kan afsløre

hvilke patienter, der har brug for en livslang

behandling med indsprøjtning af vitamin B12.

Optagelsestesten undersøger, om vitamin B12 stiger

i blodet, når patienten i to dage har indtaget

en testdosis af vitaminet.

I undersøgelsen deltog 44 patienter, som i mindst

ét år havde været i behandling med vitamin

B12 indsprøjtninger. Behandlingen blev stoppet,

og optagelsestesten blev gennemført, så snart

patientens vitamin B12 i blodet var faldet til normale

værdier.

Kun ni patienter fik et test resultat, der tydede

på, at de ikke kunne optage vitamin B12, og de

genoptog straks fortsat behandling med indsprøjtninger.

De øvrige 35 patienter optog vitamin

B12, men blev for en sikkerheds skyld ordineret

fortsat behandling med en daglig vitamin pille

med 9 mikrogram vitamin B12 . Patienterne blev

tilbudt fortsatte undersøgelser, og 25 af dem tog

i mod tilbuddet. Op til fem år efter ophør med

indsprøjtninger af vitamin B12 var patienternes

vitamin B12 status fortsat helt normal.

Vitamin B12 optagelsestesten tilbydes i

dag fra Klinisk Biokemisk Afdeling, Aarhus

Universitetshospital.

Overlæge Anne-Mette Hvas, tlf. 78 45 52 00

stærke blodkar kan forhindre blodpropper

i hjertet

hjertemedicinsk Afdeling B, Aarhus

universitetshospital

I en undersøgelse har forskere vist, at forskel i

modtagelighed for åreforkalkning kan skyldes

arvelige forskelle lokalt i blodkarrene.

Undersøgelsen blev udført på to forskellige musestammer

– den ene musestamme med kendt til­

bøjelighed til udvikling af åreforkalkning og den

anden med relativ resistens mod åreforkalkning.

Fra disse to musestammer transplanterede forskerne

et stykke af halspulsåren over i en gruppe

af modtagermus, som var fremavlet som et kryds

mellem de to donormusestammer.

I modtagermusene fremprovokerede man åreforkalkning

i de indopererede blodkar. Det viste sig,

at blodkarrene fra den modtagelige donormusestamme

udviklede meget åreforkalkning, mens

blodkarrene fra den relativt resistente donormusestamme

stort set ikke udviklede åreforkalkning.

Undersøgelsen tyder derfor på, at medfødte

stærke blodkar kan beskytte mod udvikling af

åreforkalkning og dermed forhindre blodpropper i

hjertet. Forskergruppen er gået videre med andre

undersøgelser for at belyse mekanismerne bag

fænomenet nærmere.

Læge Jeong Shim, jeonshim@rm.dk

Blodprøve til fosterdiagnostik påvirkes

af type 1 diabetes

klinisk Biokemisk Afdeling og Center

for Føtalmedicin og ultralyd, Aarhus

universitetshospital

Årligt er der ca. 180 gravide med type 1 diabetes,

som føder i Danmark. Normalt tages der ikke

hensyn til, om den gravide har diabetes, når

risikoen for Down’s syndrom udregnes. I et nyt

studie blev oplysninger på 331 gravide med type

1 diabetes fra Aarhus Universitetshospital og

Rigshospitalet undersøgt.

Resultaterne af undersøgelsen viste, at type 1

diabetes har omtrent lige så stor indflydelse på

blodprøven som IVF­behandling og rygning. Disse

to sidste faktorer korrigerer man for ved risikoberegningen

for Down’s syndrom.

Undersøgelsen viste også en tendens til, at gravide

med dårligt reguleret type 1 diabetes også

havde den mest påvirkede blodprøve i forhold til

risikoberegningen for Down’s syndrom.

Hvis informationen om diabetes benyttes, så tyder

dette studie på, at der fremover kan blive færre

gravide med raske fostre, som får lavet invasiv

diagnostik i form af en moderkage­prøve, da

justering for type 1 diabetes kan gøre undersøgelsen

mere præcis.

Helen Nordahl Madsen, helen.nordahl.madsen@

ki.au.dk

Børn og forældre styrer behandlingen

lige så godt som lægen

hjerte-lunge-kar-kirurgisk Afdeling T, Aarhus

universitetshospital samt kardiologisk Afdeling,

Aalborg sygehus, og Aalborg universitet

For at nedsætte risikoen for blodpropper hos

udsatte patienter, behandles de med blodfortyndende

medicin (AK­behandling). Behandlingen

indebærer imidlertid en vanskelig balance mellem

over­ og underbehandling. Underbehandling kan

give blodpropper, og overbehandling kan føre til

blødninger. Nøje kontrol af AK­behandlingen er

derfor nødvendig.

Patienten får hyppigst taget en blodprøve, som

analyseres på et laboratorium. Herved bestemmes

en International Normalized Ratio (INR)­værdi,

som lægen anvender til at bestemme dosis af

medicinen i form af vitamin K­antagonister (VKA)

(f.eks. warfarin (Marevan) eller phenprocoumon

(Marcoumar)).

Børn og unge i AK­behandling giver specielle

udfordringer, fordi de bl.a. har hyppige ændringer

i International Normalized Ratio (INR)­værdierne,

hyppige lægebesøg, smerter og problemer ved

normal blodprøvetagning.

Det kan samlet konkluderes, at selvtestning samt

selvstyret AK­behandling er mindst lige så god, og

muligvis bedre end konventionel AK­behandling

hos udvalgte børn og unge. Større randomiserede

studier er dog påkrævet for at undersøge, om

disse nye metoder er konventionel AK­behandling

overlegen.

Afdelingslæge Thomas Decker Christensen, tlf. 29

41 85 28, e-mail: tdc@ki.au.dk

peT-skanning kan vise blodgennemstrømning

i leveren

nuklearmedicinsk Afdeling og peT-centret,

Aarhus universitetshospital

Langt størstedelen af leversygdomme påvirker

blodgennemstrømningen i leveren. Derfor vil

patienter med bl.a. skrumpelever have stor gavn

af at få lavet en afbildning af blodgennemstrømningen

i leveren. For det vil betyde, at deres

sygdom kan behandles tidligere samt at evt. følgesygdomme

kan opdages hurtigt.

Blodprøver fra både leverens pulsåre og portåre

er en forudsætning for at kunne lave en afbildning

af leverens blodgennemstrømning ved en

PET­skanning.

Hidtil har det ikke været muligt at lave en sådan

undersøgelse, da det ikke er muligt at udtage

blodprøver fra leverens portåre hos mennesker.

Men nu har et forskningsprojekt fra Aarhus

Universitetshospital udviklet en metode, hvor


man med en PET­skanning kan afbilde leverens

blodgennemstrømning uden at skulle tage blodprøver

fra portåren.

Modellen gør det muligt at måle og afbilde leverens

blodgennemstrømning med en 3 minutter

lang PET­undersøgelse og blodprøver udelukkende

fra en perifer blodåre.

Metoden er udviklet på grise, men forskerne forventer,

at den også kan overføres til patienter.

Post doc., ph.d. Michael Winterdahl,

tlf. 89 49 16 38, mw@pet.auh.dk

patienter med blødninger kan undgå

unødvendige blodtransfusioner

klinisk Biokemisk Afdeling, Aarhus

universitetshospital

Nyt studie viser, at Aarhus Universitetshospital

anvender en fordelagtig metode til at diagnosticere

blødende patienter. Svært blødende

patienter kommer ofte til at mangle en eller

flere bestanddele i blodet, der er vigtige for at

blodet kan størkne ordentligt. Gennem de senere

år, er der sket stor udvikling indenfor målrettet

behandling af svært blødende patienter, men

den optimale metode til at afdække patienternes

behov er fortsat heftigt debatteret.

I det nye studie sammenlignes den fremgangsmåde,

der anvendes på Aarhus Universitetshospital,

med den metode, der sædvanligvis bruges til at

afdække patienternes blodstørkningsproblemer

på flere førende centre i Danmark og udlandet.

Undersøgelsen viser, at aarhusianske patienter

kan se frem til hurtigere og mere præcise svar på,

hvilke bestanddele i blodet de mangler. Dermed

er der mulighed for at behandle patienterne

hurtigt og målrettet, hvorved unødvendige blodtransfusioner

kan undgåes.

Læge Ole Halfdan Larsen, OLE.HALFDAN.LARSEN@

KI.AU.DK

i fremtiden kan urinprøve påvise

blære kræft

Molekylær Medicinsk Afdeling, Aarhus

universitets hospital

Ny forskning fra Molekylær Medicinsk Afdeling

Aarhus Universitetshospital kan på sigt overflødiggøre

indlæggelse i forbindelse med undersøgelse

for blærekræft – i stedet kan diagnosen

stilles med en simpel analyse af urinprøver.

I undersøgelsen indgik 220 prøver fra patienter

med blærekræft og 59 prøver fra raske mænd og

kvinder. Undersøgelsen har identificeret epigenetiske

ændringer, som ikke tidligere er sat i forbindelse

med blærekræft, og viser, at lukningen

af disse gener er meget stabil i tilfælde af tilba­

gefald. Undersøgelsen påviser yderligere, at i 84

tilfælde ud af 100 kan blærekræft diagnosticeres

ud fra en urinprøve.

Molekylærbiolog og ph.d.-studerende Thomas

Reinert, thomas.reinert@ki.au.dk

kan små kromosomafvigelser forårsage

medfødt hjertesygdom?

hjerte-lunge-kar-kirurgisk Afdeling T

og hæmatologisk Afdeling r, Aarhus

universitetshospital

Det normale hjertes dannelse i fosteret har

været kendt i årtier, men lægerne ved stadig

kun meget lidt om de gener, der kontrollerer

denne udvikling. For at forbedre forståelsen af de

tilgrundliggende molekylære og genetiske mekanismer

har børnehjertelæger og genforskere ved

Aarhus Universitetshospital undersøgt to danske

tvillingepar med medfødt hjertesygdom for små

submikroskopiske kromosomafvigelser i arvemassen,

såkaldte ”copy number variations”, som

forskerne i løbet af de seneste år er blevet i stand

til at opdage.

Forskerne fandt ikke nogen kendte kromosomfejl

hos de to tvillingepar, men de fandt imidlertid en

række submikroskopiske ”copy number variationer”

i tvillingebørnenes DNA sekvenser.

Resultaterne kan måske i fremtiden hjælpe med

at identificere nye sygdomsgener, der kan give

nye muligheder for forebyggelse og behandling af

medfødte hjertesygdomme, men langt de fleste af

disse ”copy number variations” er dog endnu ikke

blevet kædet sammen med udvikling af bestemte

sygdomme.

Læge Henrik Jensen, henrik.jensen@ki.au.dk

Amygdala føler med den grimme ælling

Center for Funktionelt integrativ neurovidenskab

(CFin), Aarhus universitetshospital, og

Center for semiotik, Aarhus universitet

Hjernens reaktion på frygt er ofte studeret i dyr,

der udsættes for det vi hos mennesker ville kalde

tortur, f.eks. elektriske stød. Denne forskning

har vist, at hvis man kobler elektriske stød med

sansestimuli, f.eks. en lyd, så vil hjernen begynde

at reagere på lyden, som om det var et elektrisk

stød. Et system af hjerneområder, centreret om

en kerne ved navn amygdala, har vist sig at være

ansvarlig for sådanne frygtreaktioner.

I et nyt eksperiment lyttede forsøgspersoner til

H.C. Andersens eventyr Den grimme ælling, mens

hjerneaktiviteten blev målt med en MR­skanner.

En anden gruppe forsøgspersoner lyttede til

samme historie uden for skanneren og angav

undervejs, hvornår de oplevede at historien var

mest intens. Når de to målinger blev sammenlignet,

kunne man se, at under de intense øjeblikke

i historien steg forsøgspersonens puls og hjernen

øgede sin aktivitet i amygdala samt i samme netværk

af hjerneområder, som aktiveres hos rotter,

der har lært at frygte elektriske stød.

Lektor Mikkel Wallentin, mikkel@cfin.dk

lægens erfaring påvirker risikoen for

problemer med pacemakeren

hjertemedicinsk Afdeling B, Aarhus universitetshospital

Ny undersøgelse viser, at 3,6 % af de patienter,

der får indopereret en pacemaker, har brug for en

ny operation inden for tre måneder pga. problemer

med elektroden til hjertet. De fleste af disse

problemer skyldes, at elektroden har løsnet sig

fra sin position i hjertet. Undersøgelsen bygger på

information fra Dansk Pacemaker og ICD Register,

og alle patienter, der i årene 1997­2008 fik foretaget

en pacemakerimplantation, i alt 28.860

patienter, blev inkluderet.

Risikoen for elektrodeproblemer var større, hvis

operatøren var under oplæring, eller implantationen

blev foretaget på et ikke­universitetshospital.

Desuden viste undersøgelsen, at jo flere elektroder,

der blev implanteret i samme patient, jo

større var risikoen for elektrodeproblemer.

Læge, ph.d.-stud. Rikke Kirkfeldt, rikkirkf@rm.dk

Calmette-skylninger helbreder hvert

andet tilfælde af forstadier til blærekræft

urinvejskirurgisk Afdeling k, Aarhus univer sitets

hospital

Carcinoma in­situ (CIS) i blæren er et forstadium

til blærekræft. Det er en skæbnesvanger diagnose

at få, fordi ikke mindre end halvdelen af

patienterne vil udvikle livstruende blærekræft. CIS

kan behandles med blæreskylninger, f.eks. med

Calmette­vaccine (BCG).

Urinvejskirurgisk Afdeling K ved Aarhus Universitets

hospital har nyligt opgjort alle sine patienter

udforsk · 47


Nye forskningsresultater

48 · udforsk

med CIS uden samtidig blærekræft siden 1994.

Resultaterne bekræfter, at ca. hver 3. patient med

CIS udvikler blærekræft i løbet af 5 år, og hver

anden patient i løbet af 10 år. BCG helbredte CIS i

hvert andet tilfælde, og nedsatte også kræftrisikoen

tilsvarende.

Konklusionen er, at CIS bør behandles aggressivt

og uden tøven. Primær behandling er blæreskylninger

med BCG, som altid er værd at prøve.

Behandlingssucces skal dog overvåges nøje. Ved

behandlingssvigt bliver patienterne på Aarhus

Universitetshospital tilbudt fjernelse af blæren

(cystektomi).

Læge, ph.d. Karsten Zieger, karsten.zieger@

ki.au.dk

sufentanil påvirker ikke hjertet ved

operationer

Anæstesiologisk-intensiv Afdeling i, Aarhus

universitetshospital

En ny undersøgelse fra Aarhus Universitetshospital

tyder på, at Sufentanil, som er et smertestillende

middel, der anvendes i forbindelse med

bedøvelse ved hjerteoperationer, ikke har den

store indvirkning på kredsløbet og hjertefunktionen,

selv når det gives i relativt høje doser.

Patienterne blev undersøgt ved hjælp af de nyeste

ekkokardio grafiske metoder som vævs­Doppler

og speckle­tracking ultralyd. Undersøgelsen

blev gennemført på 30 patienter med iskæmisk

hjertesygedom, som skulle have udført en bypass

operation på hjertet.

Resultaterne viste, at bortset fra et ubetydeligt

fald i systolisk blodtryk (fra 159 til 155) var hjertets

funktion uforandret, og de øvrige hæmodynamiske

parametre forblev uændret selv efter relativ

stor engangsdosis af Sufentanil. Fundet er nyttigt

ved bedøvelse af hjertepatienter og andre kritisk

syge patienter.

Carl-Johan Jakobsen, cjj@dadlnet.dk

nedsat nyrefunktion har ikke betydning

for effekten af hjertemagnyl

hjertemedicinsk Afdeling B og klinisk Biokemisk

Afdeling, Aarhus universitetshospital

Patienter med nedsat nyrefunktion har en

øget risiko for at få hjerte­kar­sygdomme.

Hjertemagnyl virker blodfortyndende og gives

til patienter med hjerte­kar­sygdomme for at

nedsætte risikoen for blodprop i hjertet. Tidligere

studier har vist, at patienter med svært nedsat

nyrefunktion har en nedsat blodfortyndende

effekt af hjertemagnyl. Desuden har studier vist,

at patienter med mange umodne blodplader i

blodet har en nedsat effekt af hjertemagnyl.

I en ny stor undersøgelse fra Aarhus Universitetshospital

indgik 124 patienter med hjerte­karsygdom

og normal eller moderat nedsat nyrefunktion.

Alle patienterne var i blodfortyndende

behandling med hjertemagnyl. Resultaterne viste,

at den blodfortyndende effekt af hjertemagnyl

var uafhængig af patienternes nyrefunktion.

Undersøgelsen tyder således på, at patienter med

moderat nedsat nyrefunktion opnår en god effekt

af hjertemagnyl.

Læge, ph.d.-studerende Morten Würtz, morten.

wurtz@ki.au.dk

Optagelse af Vitamin B12 under

graviditet

klinisk Biokemisk Afdeling, Aarhus universitetshospital

Mange gravide har en nedsat koncentration

af vitamin B12 i blodet. En forskningsgruppe

på Klinisk Biokemisk Afdeling, Aarhus

Universitetshospital, har undersøgt, om den nedsatte

koncentration af B12 er et tegn på en nedsat

optagelse af vitaminet, og om kvinderne har tegn

på vitamin B12­mangel.

I undersøgelsen deltog 27 raske gravide, der

fik bestemt totalniveauet af B12 (total­B12) og

niveauet af biologisk aktivt B12 (holoTC) i blodet

i graviditetsuge 13, 24 og 36. Mængden af B12

bundet til transportproteinet haptocorrin blev

også bestemt. Kvindernes evne til at optage B12

blev vurderet ved hjælp af CobaSorb­testen, der

bestemmer stigningen i holoTC i blodet efter indtag

af B12.

Undersøgelsens resultater viser, at de gravide

optager B12 lige så godt som ikke­gravide kontroller

i alle tre graviditetsuger, og at niveauet

af holoTC forbliver uændret under graviditeten.

Faldet i total­B12 må tilskrives et fald i niveauet

af ikke­biologisk aktivt B12 bundet til transportproteinet

haptocorrin. Forskerne kan således konkludere,

at gravide ikke viser tegn på B12 mangel

eller nedsat evne til at optage vitaminet, selvom

koncentrationen af total­B12 falder.

Ph.d.-studerende Eva Greibe, tlf. 89 49 30 18,

evagreibe@gmail.com

Blodtryksmedicin frikendt for at

hæmme effekten af blodfortyndende

medicin

klinisk epidemiologisk Afdeling keA

og hjertemedicinsk Afdeling B, Aarhus

universitetshospital, samt university of north

Carolina school of Medicine, usA

En ny undersøgelse viser, at medicin til behandling

af forhøjet blodtryk og hjertekrampe (calciumantagonister)

ikke mindsker effekten af en

meget hyppigt anvendt type af blodfortyndende

medicin (clopidogrel), som gives til hjertepatienter

efter ballonudvidelse.

Tidligere undersøgelser har antydet, at hvis disse

to typer medicin anvendes samtidigt, vil det medføre

en nedsat effekt af begge midler. Det ville

betyde, at hjertepatienter ikke vil få den gavnlige

effekt af den blodfortyndende medicin og derfor

have større risiko for nye blodpropper.

Den aktuelle undersøgelse fra Aarhus Universitetshospital

omfattede 13.001 patienter med hjertekrampe

eller blodprop i hjertet, der efterfølgende

blev behandlet med calciumantagonister og

clopidogrel. Undersøgelsen viste, at de patienter,

der anvendte begge typer af medicin, ikke havde

en øget risiko for nye blodpropper eller andre

komplikationer. Hjertepatienter kan således også

fremover bruge begge typer af medicin efter ballonudvidelse

uden risiko for nedsat effekt.

Ph.d.-studerende Morten Schmidt, tlf. 41 28 99 55

Tilsyneladende normale lymfeknuder

kan indeholde kræft

urinvejskirurgisk Afdeling k og patologisk

institut, Aarhus universitetshospital

I et nyt studie har forskerne lavet en minutiøs

udskæring af alle lymfeknuderne fra patienter

med kræft i urinblæren, der ved normal patologisk

undersøgelse ikke havde spredning til

lymfeknuderne. De undersøgte lymfeknuder blev

skåret i talrige ganske tynde snit, og ved hver

skæring blev der lavet den normale farvning samt

yderligere immunfarvning for at identificere små

ansamlinger af kræftceller.

Studiet viste, at patienter med en stor svulst i

urinblæren, som i forvejen havde stor risiko for

at have spredning af sygdommen, også havde

en større risiko for at have små skjulte kræftceller

i de fjernede lymfeknuder. Samlet set havde

hver 10. af de undersøgte patienter spredning til

en lymfeknude, som ikke var fundet ved normal

patologisk undersøgelse. Studiet viste også, at de

ekstra kræftceller blev fundet v.h.a. ekstra snit

i lymfeknuderne og ikke v.h.a. immunfarvning,

som er mere kostbar end den almindelige farvemetode,

der anvendes til normale undersøgelser.

Klinisk lektor, afdelingslæge Jørgen Bjerggaard

Jensen, joejense@rm.dk


nyopdaget molekyle har betydning for

kræftcellers vækst

Molekylær Medicinsk Afdeling, Aarhus

universitetshospital

I et nyt studie har forskere undersøgt gener på

kræftsvulster i tarmen. Ved hjælp af gen­chip

analyser på mere end 500 tarmvævsprøver har

forskerne identificeret et tumorspecifikt gen

”KIAA1199”, som er kraftigt opreguleret i mere

end 95 % af tarmkræftsvulster. KIAA1199 findes

ikke i normal tarmslimhinde.

Analyser på mere end 300 tarmkræftsvulster og

normal tarmslimhinde viste, at KIAA1199­proteinet

er til stede i store mængder i tumorceller fra

større kræftsvulster. KIAA1199­proteinet blev både

fundet i cellekernen og i cytoplasma (hele celleindholdet

på nær cellekernen). En del af patienterne,

hvor KIAA1199 var til stede i cellekernen,

viste sig at have en bedre overlevelse, idet de

ikke fik tilbagefald i form af lever­ eller lungemetastaser.

Via eksperimenter på cellekulturmodeller

efterviste forskerne, at man ved fjernelse af

KIAA1199 fra kulturcellerne er i stand til at nedsætte

væksten af tyktarmskræft­celler signifikant.

KIAA1199 nedreguleringen påvirkede én af de

vigtige cellulære signaleringsveje i tarmkræft, den

såkaldte wnt/beta catenin signaleringsvej.

Forskningsleder, ph.d Karin Birkenkamp-

Demtröder, karibirk@rm.dk

Fjernelse af lymfeknuder øger overlevelsen

urinvejskirurgisk Afdeling k og patologisk

institut, Aarhus universitetshospital

I løbet af de seneste år er det blevet rutine at

fjerne samtlige lymfeknuder i bækkenet på

patienter, der gennemgår operation med fjernelse

af urinblæren pga. kræft. Det er tidligere vist, at

en omhyggelig og omfattende fjernelse af lymfeknuder

kan bedre overlevelsen for patienter, der

ikke har modtaget kemoterapi forud for operation,

mens det ikke har været afklaret om patienter,

der har gennemført kemoterapien, også vil

have gavn af en omfattende lymfeknudefjernelse.

I et nyt studie har forskere undersøgt resultaterne

efter operation for kræft i urinblæren, hvor

patienterne havde fået kemoterapi forud for

operationen. Kemoterapien inden operationen

havde haft god effekt på spredningen af kræften

uden for blæren. Alligevel var der flere af patienterne,

der fortsat havde kræft i de omkringliggende

lymfeknuder. Men reultaterne fra studiet

viste, at ved at fjerne disse under operationen fik

patienterne bedre overlevelse, og flere var uden

tilbagefald af sygdommen, end hvis de ikke var

blevet fjernet.

Klinisk lektor, afdelingslæge Jørgen Bjerggaard

Jensen, joejense@rm.dk

Traditionel risikovurdering er bedst til

at forudsige tilbagefald af blærekræft

urinvejskirurgisk Afdeling k og patologisk

institut, Aarhus universitetshospital

Patienter med kræft i urinblæren har en relativt

dårlig prognose, som i nogen grad kan inddeles i

lav­ mellem­ og høj­risikosygdom baseret på den

traditionelle inddeling efter TNM systemet. TNM

inddeler sygdommen i stadier afhængig af tumorens

dybdevækst (T), lymfeknudespredning (N) og

spredning til organer (M).

I nogle tilfælde klarer patienter med et tilsyneladende

dårligt udgangspunkt, vurderet vha TNM

systemet, sig dog bedre end patienter med et formodet

bedre udgangspunkt. Det har fået forskere

til at foreslå nye inddelinger, hvor sygdommen

vurderes på andre forhold end TNM.

Et nyt studie har evalueret samtlige nye forslag til

risikovurdering i en serie af 167 patienter, der har

gennemgået en standardiseret operation efter et

præcist oplæg. Forskerne har undersøgt, hvordan

det er gået patienterne efter operationen og fundet,

at ingen af de foreslåede variable er bedre

end TNM systemet til at forudsige tilbagefald af

sygdommen.

Klinisk lektor, afdelingslæge Jørgen Bjerggaard

Jensen, joejense@rm.dk

konditionen hos patienter med cystisk

fibrose kan forbedres med træning

Cystisk Fibrose Centret, Aarhus universitetshospital

En undersøgelse viser, at et 12 ugers konditionsprogram

øger konditionen hos patienter med

cystisk fibrose. Der kunne ikke måles effekt på

livskvaliteten efter dette 12 ugers program.

Før og efter gennemførelsen af konditionsprogrammet

udfyldte deltagerne et spørgeskema

om livskvalitet og blev spurgt om nuværende

træningsvaner og ­præferencer, ligesom de blev

målt og vejet og fik foretaget både konditionstest

og lungefunktionsmåling. 24 ud af 42 egnede

patienter valgte at deltage, og 14 ud af de 24

gennemførte konditionsprogrammet i 12 uger.

De 14 patienter, som gennemførte konditionsprogrammet,

havde efterfølgende en signifikant

bedre kondition, men der var ingen ændringer at

se på deres livskvalitet målt ud fra et sygdomsspecifikt

spørgeskema.

Fysioterapeut Anne Mette Schmidt, annemette.

schmidt@skejby.rm.dk

Avanceret pacemaker er bedre til at

bevare hjertets pumpekraft

hjertemedicinsk Afdeling B, Aarhus universitetshospital

Ny forskning fra Hjertemedicinsk Afdeling B ved

Aarhus Universitetshospital viser positive langtidsresultater

fra et studie, der sammenligner almindelig

pacemakerbehandling med 2 ledninger, der

stimulerer højre hjertehalvdel, med en avanceret

pacemaker med 3 ledninger, der tillige stimulerer

venstre hjertehalvdel.

Resultaterne viste, at almindelig pacemakerbehandling

med 2 ledninger medførte et fald

i hjertets pumpekraft samt øget forekomst af

ukoordineret sammentrækning af hjertemuskulaturen,

imens tilsvarende ikke blev fundet hos

patienterne med den avanceret pacemaker med

3 ledninger. Trods dette var der ikke forskel på

de kliniske effektmål; f.eks. gik patienterne lige

langt ved en 6 minutters gangtest.

Spørgsmålet er derfor fortsat om den dyrere og

mere avancerede pacemakerbehandling med 3

ledninger, hvor der tilmed er en øget risiko for

komplikationer, skal erstatte den almindelige

behandling, hjertelægerne bruger i dag. Dette bør

afklares ved at gennemføre større undersøgelser,

hvor det er muligt at måle behandlingseffekten

på overlevelse.

Læge, ph.d. Andi Eie Albertsen, andieie@gmail.com

radioaktivt sporstof viser hvor stor en

del af hjertet der var truet af blodproppen

nuklearmedicinsk Afdeling og peT-centret

og hjertemedicinsk Afdeling B, Aarhus

universitetshospital og institut for klinisk

Medicin, Aarhus universitet,

99mTc­Sestamibi (MIBI) er et radioaktivt mærket

sporstof, som binder sig til cellernes energifabrik,

mitochondrierne. Ved blodprop i hjertet får

hjertemuskulaturen ikke tilstrækkeligt med ilt, og

mitochondriernes funktion påvirkes således, at

binding af MIBI bliver dårligere. Vi ved imidlertid,

at det tager nogen tid, efter blodforsyningen er

blevet reetableret, før mitochondriernes funktion

bliver normal.

Hjerteforskere ved Aarhus Universitetshospital

har derfor opstillet den hypotese, at afbildning

af MIBI med et gammakamera umiddelbart efter

behandling ville vise omfanget af truet væv inden

behandling. Hos grise simulerede forskerne en

blodprop og efterfølgende behandling ved at

afklemme blodforsyningen i en kranspulsåre i 45

minutter. Forskerne indgav MIBI to timer efter at

blodforsyningen gennem kranspulsåren var normaliseret

igen.

udforsk · 49


Nye forskningsresultater

50 · udforsk

Billederne af grisens hjerte viste et veldefineret

område med nedsat optag af MIBI­stoffet svarende

til området, der havde været udsat for

blodmangel.

Forskningsresultatet underbygger således hypotesen

om, at sporstoffet MIBI kan anvendes til billeddannelse

af det akut syge patients hjerte mhp

at kvantificerer omfanget af blodproppen.

Runa Hyldgaard Poulsen, RPOU@SVF.AU.DK

hurtig behandling af blodproppen

nedsætter risikoen for efterfølgende

hjertesvigt

hjertemedicinsk Afdeling B, Aarhus universitetshospital

Ved behandling af patienter med blodprop i

hjertet er det veldokumenteret, at jo hurtigere

behandlingen iværksættes, des lavere er dødeligheden.

Der har desuden været en formodning

om, at tidligere behandling med akut ballonudvidelse

også resulterede i bedre livskvalitet og mindre

grad af hjertesvigt hos dem, der overlevede.

Ny dansk forskning baseret på data fra

Vestdanmark gennem en 10­årig periode dokumenterer

nu, at forsinkelsen fra man kontakter

en ambulance til ballonduvidelse foretages er forbundet

med en øget risiko for senere at blive indlagt

med hjertesvigt. Jo hurtigere man behandles,

jo lavere er risikoen således for, at man udvikler

hjertesvigt. En times tidligere behandling med

akut ballonudvidelse giver således 10% lavere

risiko for genindlæggelse med hjertesvigt.

I Danmark har telemedicinsk diagnostik i ambulancerne

kombineret med visitering af patienter

direkte til hjertecentre med henblik på ballonudvidelse

medført, at danske hjertepatienter nu

behandles cirka én time tidligere.

Afdelingslæge, ph.d. Christian Juhl Terkelsen,

tlf. 24 28 85 71

nedsat hjertefunktion hos fysisk aktive

teenagere med tragtbryst

hjerte-lunge-kar-kirurgisk Afdeling T, Aarhus

universitetshospital

Et nyt studie har fundet en årsag til, at børn

og unge med tragtbryst ofte oplever træthed,

abnormt hurtigt åndedræt samt ubehag og åndenød

ved let anstrengelse.

I dette studie er hjertefunktionen hos 75 teenagere

(49 tragtbryst patienter og 26 alderssvarende

kontrolpersoner) undersøgt både i hvile og under

fysisk aktivitet. Ekkokardiografi blev anvendt til

at bestemme hjertets funktion i hvile. Derudover

blev de unges maximale iltoptagelse, puls og

hjertets pumpefunktion bestemt både i hvile og

under hårdt fysisk arbejde ved cykeltest.

Resultaterne viser, at der ved hårdt fysisk arbejde

findes en signifikant nedsat pumpefunktion af

hjertet blandt teenagere med ukorrigeret tragtbryst

i.f.t. raske alderssvarende. Denne forskel

kunne ikke genfindes i hvile.

Reservelæge Maj Lesbo, maj.lesbo@ki.au.dk

ny analyse har ændret behandlingen af

blødninger under hjerteoperationer

klinisk Biokemisk Afdeling og Anæstesiologiskintensiv

Afdeling i, Aarhus universitetshospital

Hjerteoperation giver en betydelig øget

risiko for blødning. I 2008 indførte Aarhus

Universitetshospital en ny analyse, som kan

anvendes til at finde årsagen til blødningen og

vejlede til at få den stoppet. Analysen kaldes

roterende tromboelastometri (ROTEM®).

I en undersøgelse blev forbrug af blodprodukter

og anden behandling af blødning sammenlignet

hos 811 patienter, som blev hjerteopereret i

2008 (før ROTEM®), med behandlingen af 865

patienter, som blev hjerteopereret i 2009 (efter

ROTEM®).

Undersøgelsen viste, at mere end 70 % af blodprodukterne

blev givet til en meget lille andel af

patienterne (ca. 10 %). Helt overordnet var der

ikke forskel i forbruget af blodprodukter i 2008 og

2009, men blandt de patienter som fik blod, fik

patienterne i 2009 signifikant mindre blod end de

patienter, som i 2008 fik blodtransfusion.

Alt i alt viser studiet, at håndteringen af blødning

hos patienter med transfusionskrævende blødning

efter hjerteoperation blev ændret efter indførelse

af den nye laboratorieanalyse ROTEM®.

Overlæge Anne-Mette Hvas, tlf. 78 45 52 00

Blodpladerne har større tendens til at

klumpe sig sammen hos patienter med

mange blodplader

hjertemedicinsk Afdeling B og klinisk Biokemisk

Afdeling, Aarhus universitetshospital

I et nyt stort studie har forskerne undersøgt sammenhængen

mellem antallet af blodplader og

resultatet af blodpladefunktions­undersøgelser

hos 417 patienter med åreforkalkning i kranspulsårerne.

Alle patienter var i behandling med

blodfortyndende medicin i form af hjertemagnyl.

Desuden indgik 21 raske personer i studiet.

Studiet viste en stærk sammenhæng mellem

antallet af blodplader og resultatet af blodpladefunktionsundersøgelserne.

Hos patienter med

høje blodpladetal klumpede blodpladerne således

mere sammen end hos patienter med lave

blodpladetal. Resultaterne tyder desuden på, at

antallet af røde og hvide blodlegemer i blodet

ligeledes har betydning for udfaldet af blodpladefunktionsundersøgelserne.

Resultaterne for

raske personer stemte overens med resultaterne

for patienter med åreforkalkning.

Studiets resultater bidrager med ny viden om

nyudviklede metoder til vurdering af blodpladers

funktion og bekræfter, at antallet af blodplader

samt røde og hvide blodlegemer indvirker på

resultaterne.

Læge, ph.d.-studerende Morten Würtz, morten.

wurtz@ki.au.dk

kombinationsbehandling mod forstørret

prostata giver mest sundhed for

pengene

urinvejskirurgisk Afdeling k, Aarhus

universitetshospital

Med udgangspunkt i skandinaviske data er det

blevet undersøgt, hvilken behandling mod godartet

forstørret prostata, der giver mest sundhed for

pengene. Sammenligningerne omfatter observation

uden medicin (watchful waiting), behandling

med enten 5­alfareduktasehæmmere eller alfablokkere

samt kombinationsbehandling med både

5­alfareduktasehæmmere eller alfa­blokkere.

Resultaterne viser, at ser man på forholdet mellem

omkostninger og gevinster ved behandling

over en fire års periode, så opvejer de helbredsmæssige

fordele ved kombinationsbehandling

ikke udgifterne til endnu et præparat. Men ser

man på omkostninger og gevinster ved behandling

resten af livet, så vinder man dobbelt så

meget QALY (Quality­Adjusted Life Years) ved

kombinationsbehandling sammenlignet med

behandling med et enkelt præparat.

Samlet konkluderer forskerne, at kombinationsbehandling

mod godartet forstørret prostata giver

mest sundhed for pengene.

Ledende overlæge Truls Erik Bjerklund Johansen,

tlf. 7845 2600


kun Mr-skannede nyrepatienter har

udviklet nefrogen systemisk fibrose

dermato-Veneroloigsk Afdeling s, Aarhus

universitet

En undersøgelse foretaget på Aarhus

Universitetshospital har kun fundet sygdommen

nefrogen systemisk fibrose (NSF) hos nyresyge

patienter, der har været MR­skannet med

gadolinium­kontraststof. Der blev ikke fundet

NSF blandt nyresyge patienter, der ikke er blevet

MR­skannet med gadolinium­kontraststof. Det

gadolinium­holdige kontraststof Omniscan kom

i 2006 under mistanke for at kunne medføre NSF

hos nyrepatienter.

Undersøgelsen fandt 17 patienter med NSF ud

af en gruppe på 565 patienter. Disse patienter

blev køns og alders­matchede med en tilfældig

stikprøve af nyresyge patienter, der ligeledes var

blevet MR­skannet med gadolinium­kontraststof,

og en stikprøve af nyresyge patienter, der ikke var

blevet MR­skannet med gadolinium kontraststof.

Undersøgelsen understøtter, at gadoliniumkontraststof

anvendt ved MR­skanning er en

afgørende risikofaktor for udviklingen af NSF.

Læge, ph.d.-studerende Tina Rask Elmholdt, tina.

elmholdt@mr.au.dk

Jordemødre og læger videregiver ikke

altid sundhedsstyrelsens råd til gravide

gynækologisk-Obstetrisk Afdeling y, Aarhus

universitetshospital, institut for Folkesundhed,

Aarhus universitet og Alkoholbehandlingen,

Aarhus kommune

I perioden 1999­2007 anbefalede Sundhedsstyrelsen,

at gravide så vidt muligt skulle undgå

alkohol. I 2007 blev anbefalingen skærpet: Er du

gravid, undgå alkohol.

To nye undersøgelser viser, at både jordemødre

og praktiserende læger i højere grad kender den

nye end den gamle anbefaling; men kun godt

halvdelen informerer om den nye anbefaling.

I 2000 og 2009 blev alle 54 jordemødre på Aarhus

Universitetshospital, som havde konsultationer

med gravide, interviewet om deres viden om,

holdninger til og informationspraksis ift. alkohol

og graviditet. En stikprøve på 62 praktiserende

læger i Aarhus blev ligeledes interviewet i 2000,

og 100 besvarede et spørgeskema i 2009.

Undersøgelsen viser, at stort set alle jordemødre

og praktiserende læger kender den nye officielle

anbefaling fra 2007, mens stort set ingen kendte

den fulde ordlyd af den tidligere anbefaling.

Alligevel syntes kun godt halvdelen, at gravide

bør være helt afholdende, og kun 50­60 % anbefalede

i 2009 de gravide at være helt afholdende.

Overlæge Ulrik Schiøler Kesmodel, tlf. 78 45 33 53

Opvækst på landet beskytter landmænd

mod astma

institut for Miljø- og Arbejdsmedicin, Arhus

universitet

Børn, der vokser op på en gård med svin eller

malkekvæg, er populært sagt vaccineret mod

den form for arbejdsbetinget astma, der hyppigt

optræder netop blandt landmænd. Det har

forskere fra Aarhus Universitet nu påvist for første

gang i verden.

Undersøgelsen, der er publiceret i Journal of

Allergy and Clinical Immunology, viser, at risikoen

for at udvikle den ikke­allergiske form for astma

falder med knap halvdelen, hvis man allerede

som barn er blevet udsat for det miljø, der findes

på gårde med svine­ og malkekvægsbesætninger.

Omvendt øges risikoen for arbejdsbetinget astma

til det dobbelte, hvis man er opvokset i byen og

bliver landmand som voksen.

Forskerne har gennem 15 år fulgt samtlige landbrugselever

fra to årgange i Danmark – 2.000 i alt

– og undersøgt dem løbende, hvilket gør studiet

enestående.

”Vi ved nu at børn, opvokset i de omtalte landbrugsmiljøer,

er beskyttede indtil 20­25­års

alderen, og meget tyder på, at virkningen holder

endnu længere”, siger professor i arbejdsmedicin

Torben Sigsgaard fra Aarhus Universitet.

”Perspektivet i undersøgelsen er, at hvis vi kan

finde den mekanisme, der er på spil, og derefter

påvirke den, så kan det måske være til gavn for

rigtigt mange mennesker i hele samfundet”.

Undersøgelsen skal ses i lyset af, at landmænd

generelt har øget risiko for astma og kronisk

bronkitis.

Professor i arbejdsmedicin, Torben Sigsgaard,

Aarhus Universitet. Tlf. 28 99 24 26,

ts@mil.au.dk

Fem nye skizofreni-gener fundet

institut for Biomedicin, Center for psykiatrisk

Forskning og Center for registerforskning,

Aarhus universitet

Aarhus­forskere er med til at opdage nye risikogener

med betydning for skizofreni i den hidtil

største undersøgelse på feltet.

Fem nye risiko­gener, der har betydning for

udviklingen af skizofreni, er blevet identificeret

af forskere fra Danmark og resten af Europa, USA

og Australien. Det betydningsfulde resultat af en

meget stor, international undersøgelse er offentliggjort

i Nature Genetics. Fundet betyder, at

videnskaben nu har fat i grundlæggende nøgler

til forståelsen af, hvorfor den psykiske sygdom

udvikler sig.

”Vi ved, at skizofreni i høj grad er arvelig, men

vi kender ikke meget til de specifikke årsager til

sygdommen. Så den nye opdagelse af fem risikogener

er et rigtig stort skridt, der om 10­15 år

kan være omsat i konkret patientbehandling”,

siger en af undersøgelsens danske bidragydere,

professor i medicinsk genetik Anders Børglum fra

Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet.

Sammen med kolleger fra bl.a. Aarhus Universitet

har han bidraget til, at den globale viden om

årsager til skizofreni er blevet væsentligt større

– og at sandsynligheden for en bedre medicinsk

behandling i fremtiden er øget. Det er sket i den

hidtil mest finmaskede og omfattende undersøgelse

til dato; 50.695 raske og syge mennesker fra

hele verden indgår i studiet, heraf ca. 1.000 raske

og 1.000 syge danskere, som er blevet klinisk og

genetisk karakteriseret af Aarhus­gruppen.

Forskerne fra Aarhus Universitet er: professor

Ole Mors, Center for Psykiatrisk Forskning,

professor Preben Bo Mortensen, Center for

Registerforskning, postdoc Ditte Demontis, Institut

for Biomedicin og professor Anders Børglum,

Institut for Biomedicin og Center for Psykiatrisk

Forskning.

Professor Anders Børglum, anders@hum-gen.

au.dk

udforsk · 51


Nye forskningsresultater

52 · udforsk

Forskning i gang

har pneumokok-vaccination effekt på

akut mellemørebetændelse?

Øre-næse-og halsafdeling h og klinisk

epidemiologisk Afdeling, Aarhus

universitetshospital

Akut mellemørebetændelse efter en almindelig

forkølelse er den hyppigste sygdom blandt børn

i den vestlige verden. En tredjedel af børnene

udvikler gentagne mellemørebetændelser og får i

fuld bedøvelse lagt dræn i trommehinden – ofte

flere gange (72.000 dræn årligt i Danmark). 10 %

får langvarige mellemøreproblemer med væske

bag trommehinden. Hertil kommer, at mellemørebetændelsen

kan kompliceres med meningitis

og andre alvorlige tilstande i det akutte forløb.

I 2007 blev pneumokok­vaccinen indført i det

danske børnevaccinationsprogram. Da langt de

fleste tilfælde af akut mellemørebetændelse skyldes

denne bakterie, synes det muligt, at vaccinen

vil begrænse antallet af akutte mellemørebetændelser

og komplikationer hertil. Dette er dog blot

en antagelse, og derfor blev det aktuelle studie

igangsat. Studiet skal undersøge, om antallet af

komplicerede mellemørebetændelser samt drænindlæggelser

har ændret sig i Danmark efter vaccinens

indførelse. Projektet begyndte 1. september

2001 og løber et år frem.

Forskningårsstuderende Christina Groth,

christina.groth@studmed.au.dk, tlf. 26704442

sammenligning af MdCT-skanning og

peT/CT-skanning ved stadieinddeling af

lungekræftpatienter

radiologisk Afdeling og peT-centret, nuklearmedicinsk

Afdeling og lungemedicinsk Afdeling

luB, Aarhus universitetshospital

En ny undersøgelse skal sammenligne værdien

af en kontrastforstærket CT (MDCT) skanning og

en F­18­FDG Positron Emission Tomography/CT

(F­18­FDG PET/CT) skanning ved TNM stadieinddeling

af patienter med ikke­småcellet lungekræft.

Undersøgelsen skal belyse stærke og svage

sider ved de to metoder samt udforme en klinisk

anvendelig undersøgelsesalgoritme. Studiet vil

blive udført i et bredt samarbejde mellem fortrinsvis

Radiologisk Afdeling, Nuklearmedicinsk

Afdeling og Lungemedicinsk Afdeling LUB, Aarhus

Universitetshospital. Resultater fra studiet forventes

at foreligge sommeren 2012.

Stefan W. Harders, læge, ph.d. studerende,

stefhard@rm.dk

CT-perfusion ved avanceret lungekræft

radiologisk Afdeling og Onkologisk Afdeling d,

Aarhus universitetshospital

Patienter med avanceret lungekræft behandles

med kemoterapi og kontrolleres regelmæssigt

med en kontrastforstærket CT (MDCT) skanning.

Imidlertid har nogle patienter slet ikke, eller

kun i begrænset grad, gavn af behandlingen.

I dette studie vil patienterne blive kontrolleret

med CT perfusions (CTP) skanninger udover rutine

MDCT­skanningerne. Håbet er, at CTP på et tidligt

tidspunkt kan forudsige hvilke patienter,

der ikke har gavn af den tilbudte kemoterapi

­ med sigte på at kunne tilbyde anden relevant

behandling. Ligeledes er det håbet, at CTP kan

forudsige almindeligt behandlingssvigt på et

tidligere tidspunkt end MDCT. 100 patienter med

avanceret (stadie IV) lungekræft skal inkluderes.

Undersøgelsen er i gang, og forventes at fortsætte

yderligere 1­2 år.

Undersøgelsen udføres i et bredt samarbejde mellem

fortrinsvis Radiologisk Afdeling og Onkologisk

Afdeling, Aarhus Universitetshospital.

Stefan W. Harders, læge, ph.d. studerende, stefhard@rm.dk

Teksturanalyse af lungesvulster

radiologisk Afdeling, Aarhus universitetshospital

Kræftsvulster er morfologisk set udtalt heterogene.

Derfor forventes, at teksturanalyse af

lungesvulster hos patienter med mistænkt lungekræft

kan forudsige hvilke patienter, der har

lungekræft og hvilke, der ikke har. 70 patienter

med mistænkt lungekræft er inkluderet, og

studiet forventes at fortsætte i yderligere 1 år.

Undersøgelsen udføres på Radiologisk Afdeling,

Aarhus Universitetshospital.

Stefan W. Harders, læge, ph.d. studerende,

stefhard@rm.dk

skræddersyet behandling af livmoderhalskræft

Onkologisk Afdeling d, Aarhus universitetshospital

og klinisk institut, Aarhus universitet

Hvert år rammes 350 danske kvinder af livmoderhalskræft,

og ca. halvdelen af disse patienter

bliver behandlet med strålebehandling.

Stråleplanlægning af livmoderhalskræft har hidtil

foregået med anvendelse af røntgenbilleder og

CT­skanning. Ved at supplere med MR­skanning

kan man bedre bestemme kræftsvulstens størrelse

og biologi, hvorefter strålerne kan skræddersys til

at passe med svulsten og det omgivende raske

væv. Formålet med projektet er at evaluere den

kliniske fordel ved MR­baseret stråleterapi.

Projektet bygger på data fra to store internationale

studier (EMBRACE og retroEMBRACE) med i

alt 1200 patienter. Projektet forventes at skabe

evidens for væsentligt forøget lokalkontrol ved

anvendelse af MR­baseret stråleterapi.

EMBRACE­studiet inkluderer patienter fra 2008

til 2012, hvorefter der vil være yderligere tre års

opfølgning. Kræftens Bekæmpelse støtter projektet

med 1.350.000 kr. i årene 2012­14.

Lektor Kari Tanderup, e-mail: karitand@rm.dk,

tlf. 89 49 26 52

effekten af patientuddannelsesforløb

til rygpatienter

Fysioterapi­ og Ergoterapiafdelingerne samt

de ortopædkirurgiske afdelinger, Aarhus

Universitetshospital og Regionshospitalet Silkeborg

En ny undersøgelse skal vise, om et tværfagligt

patientuddannelsesforløb med fokus på smertehåndtering

inden operationen vil have bedre

effekt end et vanligt forløb for patienter, der skal

gennemgå en stivgørende operation i lænderyggen.

Der måles primært på funktion og sygefravær

efter operationen, og sekundært måles også

smerte, forbrug af sundhedsydelser, indlæggelsen

og psykologiske faktorer.

Projektet er et samarbejde mellem Fysioterapi­ og

Ergoterapiafdelingerne samt de ortopædkirurgiske

afdelinger på Aarhus Universitetshospital og

Regionshospitalet Silkeborg.

Projektet er startet i september 2011 og forventes

at være afsluttet omkring sommeren 2014.

Ph.d.-studerende Nanna Rolving Rasmussen, tlf.

89 49 22 10, nannrasm@rm.dk

hpV-virus og kræft i mandlerne

Øre-næse-hals Afdeling h, klinisk

Mikrobiologisk Afdeling, klinisk immunologisk

Afdeling og infektionsmedicinsk Afdeling Q,

Aarhus universitetshospital

I løbet af de sidste tyve år er det i stigende grad

blevet klart, at HPV er associeret med en række


hoved­halskræft typer, især tonsilkarcinom – dvs.

kræft i mandlerne. Andelen af sådanne HPVrelaterede

kræfttilfælde er i denne periode steget

hurtigt, hvilket har ført nogle forskere til at foreslå,

at der er tale om en virus­forårsaget kræftepidemi.

Selvom der har været meget forskning inden

for HPV­associeret hoved­halskræft, ved man kun

lidt om hvor hyppige HPV­infektioner i mund­ og

halsregionen er, hvem der får denne slags infektioner

og hvilke faktorer der medvirker til kræftudvikling,

og hvor lang tid denne proces tager.

Projektets formål er at udvide vores viden inden

for dette område. Projektet vil fokusere på

tonsiller (mandlerne) og vil benytte: 1) en epidemiologisk

tilgang for at undersøge forekomsten

af HPV i tonsiller uden kræft (og hvilke typer eller

varianter) og for at identificere risikofaktorer for

HPV infektion, og 2) en mere basal karakterisering

af immunresponset imod HPV, hvilket er essentielt

for at udvikle terapeutiske vacciner og effektive

immunterapier.

Projektet er et tværfagligt samarbejde mellem

Øre­Næse­Hals Afdeling, Klinisk Mikrobiologisk

Afdeling, Klinisk Immunologisk Afdeling

og Infektionsmedicinsk Afdeling, Aarhus

Universitetshospital.

Ph.d.-studerende Maria Rusan, rusanm@yahoo.

com eller professor Therese Ovesen, theroves@

rm.dk

dyrkning af discusvæv på nanofiber

Ortopædkirurgisk Afdeling e, Aarhus

universitets hospital

Smerter i lænderyggen resulterer i invaliditet

og alvorlige socio­økonomiske konsekvenser.

Degeneration eller beskadigelse af den intervertebrale

discus er de primære patologiske årsager til

lændesmerter. Nuværende behandlingsstrategier

er kun symptomastiske og smertelindrende

I dette studie vil vi v.h.a. nanofiber forsøge at

dyrke celler, der kan reparere de beskadigede

discus.

Med anvendelse af nanoteknologi vil vi modificere

den biomimetiske komposit nanofiber stillads

med henblik på at forbedre celle­seednings

effektivitet, levedygtighed, formeringsevner,

differentiering og mekaniske egenskaber. Vi vil

bruge en veletableret dyremodel til at fremme

forståelsen af biomaterialerne på mennesker og

ved anvendelse af en ny kryds­linkningsmetode

påhæftes værtsvævet en cellestillads­konstruktion.

Til sidst evalueres det, hvordan det unikke

stabiliseringskoncept kan anvendes til discusreparation

og ­regeneration.

Projektet forventes afsluttet i slutningen af 2014.

Ph.d.-studerende Ran Kang, tlf. 50 24 38 06,

Kang.ran@ki.au.dk

Optimering af kirurgi ved endetarmskræft

med Mr-skanning

kirurgisk Afdeling p og Mr-centret, Aarhus

universitetshospital

Over de sidste 20 år er der sket en væsentlig

forbedring i behandlingen af endetarmskræft

med introduktionen af mesorectal excision og

centralisering af behandlingen i multidisciplinære

teams. Kvaliteten af kirurgien varierer dog stadig

signifikant, og 6­15% af patienter vil få tilbagefald

i bækkenet. Et tilbagefald, der er pinefuldt

og vanskeligt at behandle.

Hos patienter med lokalt recidiv er der påvist en

høj prævalens af residualt mesorectalt fedtvæv

ved MR­skanning. Mesorectalt fedtvæv vides at

kunne indeholde spredte tumorceller op til 5 cm

fra primærtumor. Normalt får patienterne foretaget

en patologisk undersøgelse på det væv, der

er udtaget ved operationen. Og ved at anvende

MR­skanning i kvalitetsvurderingen af kirurgien

kan man supplere den patologiske undersøgelse

og bidrage til, at den kirurgiske behandling kan

forbedres, så færre patienter får tilbagefald.

Projektet forventes at bidrage med væsentlig ny

viden omkring mulighederne for kvalitetssikring

og behandling af endetarmskræft. Og hvorvidt en

post­operativ MR­skanning kan bruges som kontrol

til udvalgte risiko­patienter.

Projektet gik i gang 1. juli 2011 og resultaterne

forventes at foreligge om et par år.

MD/Ph.d-studerende Peter Bondeven, tlf: 89 49

77 11, email: petefred@rm.dk og overlæge, ph.d.

Bodil Ginnerup, tlf. 78 45 60 02, bodilped@rm.dk

Bedre behandling af prostatakræft

Molekylær Medicinsk Afdeling, Aarhus

universitetshospital

En ny gentest skal identificere den lille gruppe

af mænd, som har forhøjet arvelig risiko for at

udvikle prostatakræft. Og samtidig sortere de

mænd fra, som i dag bliver overbehandlet for

såkaldt fredelig prostatakræft.

Bag testen står forskere fra Molekylær Medicinsk

Afdeling på Aarhus Universitetshospital. Samme

forskere er med i et stort internationalt studie,

der er blevet publiceret i det internationalt

anerkendte tidsskrift Nature Genetics – og som

har identificeret syv hidtil ukendte variationer i

den menneskelige arvemasse, som disponerer til

udviklingen af prostatakræft.

Det er viden fra dette studie, som vil blive brugt

til et nyt forskningsprojekt, hvor en genetisk test

skal sørge for, at kun de mænd med forhøjet

arvelig risiko bliver udvalgt til en egentlig PSAscreening

hos deres praktiserende læge – den

type test, der i dag bruges for at opspore prosta­

Forskning i gang

takræft. Disse mænd vil blive tilbudt et særligt

kontrolprogram, som vil kunne finde prostatakræft

tidligt.

Professor Torben Ørntoft, tlf. 78 45 53 00

kræft tidligt.

Professor Torben Ørntoft, tlf. 78 45 53 00

Ældre medicinske patienter skal holde

sig i gang

Fysioterapi- og ergoterapiafdelingen, Aarhus

universitetshospital, ViA university College og

Aarhus kommune

Ældre mennesker oplever ofte mange og lange

indlæggelser på hospitalet. Og tit kan det være

svært for de ældre at komme i gang igen, når

først de er tilbage i deres eget hjem. Men det vil

et nyt forskningsprojekt nu forsøge at lave om på.

De ældre medicinske patienter vil blive undersøgt

af en fysioterapeut eller en ergoterapeut allerede

i løbet af de to første døgn, hvor de er indlagt.

I dag bliver terapeuterne først inddraget, når

patienten har været indlagt i længere tid, og der

er tale om komplicerede forløb.

Som en del af projektet lægger hospitalets ergoog

fysioterapeuter en plan for den træning og

aktivitet, som skal sættes i gang allerede under

indlæggelsen, og som kan bruges af kommunen

også efter udskrivningen.

Forskningsansvarlig terapeut Thomas Maribo,

thommari@rm.dk

udforsk · 53


Nyt om navne ...og andet nyt

54 · udforsk

nyt om navne

doktorgraden

Doktor i sukkersyge

Afdelingslæge Troels

Krarup Hansen, Medicinsk

Endokrinologisk Afdeling MEA,

Aarhus Universitetshospital

har opnået doktorgrad på en

afhandling om ”Mannosebinding

lectin in diabetes”.

Doktor i blærefunktion

Overlæge Lars Henning Olesen, Urinvejskirurgisk

Afdeling K, Aarhus Universitetshospital har opnået

doktorgrad på en afhandling med titlen The

development of voiding. Experiental and clinical

aspects”.

nye professorer

Epidemiologi

Speciallæge, ph.d. Mogens Vestergaard er per 1.

marts udnævnt til professor i almenmedicinsk

epidemiologi ved Institut for Folkesundhed/

Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus

Universitet.

Medicinsk analytisk kemi

Afdelingsleder, lektor, Mogens Johannsen, er

per 1. april udnævnt til professor i Medicanal

Analytical Chemistry ved Retsmedicinsk Institut,

Aarhus Universitet.

MR-billededannelse

Lektor, dr.med. Hans Stødkilde­Jørgensen,

Nuklearmedicinsk Afdeling og PET­Center, Aarhus

Universitetshospital er per 1. maj udnævnt til

klinisk professor indenfor eksperimentel Magnetic

Resonans Imaging resonans ved Institut for Klinisk

Medicin, Aarhus Universitet.

Biostatistik

Lektor Erik Parner er per 1. juli udnævnt til professor

i biostatistik ved Afdeling for Biostatistik,

Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet.

Epigenetik

Lektor Anders Lade Nielsen er per 1. august

udnævnt til professor i epigenetik ved Institut for

Biomedicin, Aarhus Universitet.

Virologi

Ledende overlæge, dr.med. Svend Ellermann­

Eriksen, Mikrobiologisk Afdeling, Aarhus

Universitetshospital, er per 1. september udnævnt

til klinisk professor i virologi ved Institut for

Klinisk Medicin, Aarhus Universitet.

Klinisk farmakologi

Overlæge, dr.med. Jørgen Rungby, Institut for

Biomedicin, Aarhus Universitet, er per 1. september

udnævnt til professor i klinisk farmakologi

ved Health, Aarhus Universitet.

Iskæmisk hjertesygdom

Overlæge, dr.med. Steen Dalby Kristensen,

Hjertemedicinsk Afdeling B, Aarhus Universitetshospital,

er per 1. oktober udnævnt til klinisk

professor i iskæmisk hjertessygdom ved Institut

for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet.

Hjerte-lunge-karsygdomme

Overlæge, dr.med., klinisk lektor Henning

Mølgaard, Hjertemedicinsk Afdeling B, Aarhus

Universitetshospital, er per 1. oktober tiltrådt et

20 procents klinisk professorat inden for hjertelunge­karsygdomme

ved Enhed for Medicinsk

Uddannelse, Aarhus Universitet.

Motorisk rehabilitering

Overlæge, dr.med. Henning Andersen, Neurologisk

Afdeling F, Aarhus Universitetshospital, er per

1. oktober udnævnt til klinisk professor indenfor

motorik rehabilitering ved Health, Aarhus

Universitet.

Professor Søren Riis

Paludan, Aarhus

Universitet er i år modtager

af den prestigefyldte

norske Anders Jahre­pris

for yngre medicinske

forskere for sin innovative

forskning i kroppens

forsvar mod virusinfektioner.

Søren Riis Paludan

forsker i krydsfeltet mellem virologi (læren om

virus) og immunologi (læren om immunsystemet).

Han beskæftiger sig mere specifikt med, hvordan

immunsystemet registrerer virusinfektioner, hvordan

virus forsøger at undvige dette, og hvordan

det bidrager til bekæmpelse af infektioner og

udvikling af sygdomme.

Han har på få år været i stand til at afdække

mange vigtige aspekter af dette krydsfelt.

Han betragtes som pioner inden for forskning

i immunforsvarets cellulære receptorer, som

Arbejdsmedicin

Overlæge, ph.d. Henrik A. Kolstad, Arbejdsmedicinsk

Klinik, Aarhus Universitetshospital er

per 1. oktober udnævnt til klinisk lærestolsprofessor

i arbejdsmedicin ved Institut for Klinisk

Medicin, Aarhus Universitet.

Hjertearytmier

Overlæge, dr.med. Jens Cosedis Nielsen,

Hjertemedicinsk Afdeling B, Aarhus Universitetshospital,

er per 1. november tiltrådt et ekstraordinært

klinisk professorat inden for behandling af

hjertearytmier.

Kredsløbssygdomme

Forskningsoverlæge, dr.med. Jes S. Lindholt,

Karkirurgisk Afdeling, Regionshospitalet Viborg,

er per 1. november udnævnt til professor i forebyggelse

af kredsløbssygdomme ved Institut for

Klinisk Medicin, Aarhus Universitet.

Apopleksi

Overlæge, dr.med. Grete Andersen, Neurologisk

Afdeling F, Aarhus Universitetshospital er per 1.

november udnævnt til klinisk professor i apopleksi

ved Institut for Klinisk Medicin, Aarhus

Universitet.

pionerprofessor modtager prestigefyldt pris

detekterer tilstedeværelsen af infektiøse mikroorganismer.

Dette område har stor international

bevågenhed og årets Nobelpris i Fysiologi og

Medicin er for nyligt givet til grundlæggerne af

netop dette forskningsfelt. Søren Riis Paludans

forskning har til formål at bidrage til at skabe et

bedre vidensgrundlag for at udvikle nye og mere

effektive vacciner, samt at forbedre behandlingen

af infektionssygdomme og potentielt også autoimmune

sygdomme.

Søren Riis Paludan er 39 år. Han har siden han

blev kandidat i 1998 gjort lynkarriere på Aarhus

Universitet: Han forsvarede sin ph.d.­afhandling i

2000, derefter en doktorafhandling i 2003 og blev

professor i 2010.

Prisen på 400.000 NKR deles med en finsk professorkollega.

Anders Jahre­prisen er blevet uddelt

af Universitetet i Oslo siden 1960, og er en af de

mest prestigefyldte priser inden for medicinsk

forskning i de nordiske lande. Sammen med

hovedprisen på 1.000.000 kr. bliver den kaldt

”den lille nobelpris”.


hæderspris til visionær studieleder

Lektor, ph.d., Anne Mette Mørcke har stået i

spidsen for en storstilet reform af den lægefaglige

kandidatuddannelse. Hun er nu blevet hædret

for sit store arbejde som studieleder med tildelingen

af Aarhus Universitets Jubilæumsfonds

Pædagogiske Hæderspris.

Lægeuddannelsens mål – hvad, hvordan og

hvorfor? Sådan lød første del af overskriften på

Anne Mette Mørckes ph.d.­afhandling, som hun

forsvarede i december 2003.

Arbejdet for sammenhæng mellem uddannelse

og arbejdsliv har været intakt siden da. Anne

Mette Mørcke har altid været fortaler for en tæt

sammenhæng mellem lægeuddannelsens teori

og praksis.

Hendes forskning i lægeuddannelsens metodik er

i dag publiceret både i Danmark og internationalt,

og hun har gennem sin karriere undervist

både studerende og undervisere i emnet.

Anne Mette Mørcke blev i 2004 adjunkt og senere

lektor ved Center for Medicinsk Uddannelse,

Aarhus-professor

opbygger forskningscenter i kina

professor, ph.d., dr.odont. peter svensson fra

institut for Odontologi, Aarhus universitet, er

udnævnt til visiting professor samt honorary

director for ’sino-denmark Orofacial pain and

TMd research Centre, stomatological school

of nanjing Medical Centre’ i en tre-årig

periode.

Peter Svensson skal i Nanjing dels styrke den lokale

behandling af patienter med smerter i ansigt og

mund, herunder besvær i kæben, dels være med

til at opbygge et lokalt, kinesisk forskningsmiljø

på feltet. Det er et specialefelt, som han til daglig

beskæftiger sig med som leder af Afdeling for

Klinisk Oral Fysiologi på Aarhus Universitet, hvor

niveauet i forskning og behandling tiltrækker

forskere og ph.d.­studerende fra andre steder i

verden.

Feltet, der i fagsprog kaldes orofaciale smerter

og temporomandibulær dysfunktion (TMD), er til

gengæld et område, som millionbyen Nanjing

satser hårdt på at få til at blomstre. Derfor har den

ansete universitetsby bl.a. investeret i forskningsmæssigt

apparatur og nye lokaler til centret.

Aarhus Universitet. I februar 2010 overtog hun

posten som studieleder for lægeuddannelsen på

AU. Her har hun lagt et stort arbejde i udviklingen

af en ny studieordning for kandidatuddannelsen.

Et innovativt arbejde der får mange

rosende ord med på vejen:

­ Anne Mette Mørcke har haft modet til at

udfordre konventionel tænkning samtidig med,

at hun har haft de eksisterende kvaliteter i

uddannelsen for øje. Reformen har været et

omfattende projekt, hvor hun har været fantastisk

til at inddrage både studerende, undervisere,

administrationen og ikke mindst aftagerne.

Det er i høj grad hendes fortjeneste, at

de kommende lægevidenskabelige kandidater

vil være endnu bedre rustet til at varetage deres

fremtidige rolle som læger, siger Allan Flyvbjerg,

dekan på Health.

Hædersprisen, som ud over æren også inkluderer

100.000 kr., blev overrakt i forbindelse med

Universitetets årsfest.

Det nye forskningscenter åbnede 1. august 2011 og

har foreløbig bl.a. tilknyttet tre kinesiske ph.d.studerende,

der som led i aftalen skal på kortere

forskningsophold på Aarhus Universitet. Desuden

vil danske ph.d.­studerende sandsynligvis kunne

tage til Nanjing for at deltage i bl.a. kliniske

forskningsprojekter.

udforsk · 55

Fotos og illustration: Tonny Foghmar, John Kristensen, Michael Harder, Ken Kragsfeldt m.fl.


Af Finn Marsbøll Foto Helene Bagger

Forskningspsykolog Anne-Mette Lange (45) fra Børne- og Ungdomspsykiatrisk

Centers (BUC) Forskningafsnit i Risskov har stærke

bånd til England.

Her er hun er uddannet, og her har hun har boet og arbejdet i

15 år.

– Jeg er uddannet og opdraget i det engelske sundhedssystem,

og har arbejdet seks år i børnepsykiatrien som psykolog på et hospital

i London, siger Anne-Mette Lange.

Med den basis kan hun tydeligt se forskelle på det engelske og

det danske behandlingssystem i børnepsykiatrien. En stor forskel

er ifølge Anne-Mette Lange, at der i Danmark ikke er så meget fokus

på behandling som i England.

en afgørende rolle

– Børnepsykiatrien i Danmark har en afgørende rolle at spille i

evidensbaserede behandlingstilbud til børn og unge med psykiske

forstyrrelser, og det er netop et evidensbaseret projekt, som Anne-

Mette Lange nu er tovholder på.

Projektet går kort fortalt ud på at hjælpe forældre til børn med

ADHD i at blive bedre til at håndtere deres barns adfærd og udvikle

aktuel forsker

Forskningspsykolog Anne­Mette Lange

Den engelske forbindelse

barnets impulskontrol, opmærksomhed og reguleringsevner.

For hvad stiller man op, når små episoder udvikler sig til større

kriser i den lille familie. Et svar på det spørgsmål er forældretræning.

Indtil nu har der ikke været et tilgængeligt tilbud om

forældretræning i dansk børnepsykiatri, men det bliver der nu

med omdrejningspunkt i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center.

Forældretrænings-projektet, der er støttet med 10 mio. kroner

af Trygfonden og medfinansieret af BUC, skal løbe de næste

fem år. I England har man stor erfaring med forældretræningsprojekter,

og Anne-Mette Lange samarbejder med førende ADHD

eksperter i Southampton og Nottingham. De har specielt udviklet

et program, der retter sig mod behandling af ADHD-symptomer.

Erfaringer fra den britiske forskning viser, at en tidlig indsats

hjælper med til, at børnene bliver bedre til at koncentrere

sig. De bliver mindre urolige, og de har nemmere ved at få styr

på deres impulser.

Nyheden om forældretræningsprojektet har fundet vej bl.a.

til DR 2 og tidligere på efteråret rejste Anne-Mette Lange til

England sammen med et kamerahold for at lave optagelser til

et program om forældretræningsprogrammet. Programmet vil

blive sendt i starten afdet nye år.

Tema næste nummer: nye landområder for forskning

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!