Klik her for at hente folderen

dlf.dk

Klik her for at hente folderen

naturligt græs

det naturlige valg til

fodboldbaner,

sportsanlæg og

legepladser

The European Seed Association (ESA)


græs eller kunstgræs?

Når der er planer om at investere i anlægning eller renovering af en sportsplads i kommunen eller idrætsforeningen, er

den vigtigste beslutning, om det skal være græs eller kunstgræs. Der er mange forskellige faktorer at tage med i

betragtning. Der er både de praktiske, klimatiske og økonomiske hensyn samt en række offentlige, politiske og

personlige overvejelser.

Der er argumenter for begge løsninger, og det kan føles som en svær beslutning - men det er det faktisk slet ikke. Græs giver

en lang række fordele – fra klare miljøfordele til den udbredte opfattelse af, at den ‘gamle hæderkronede sport’ kun kan

udøves på en rigtig græsbane.

Når det er sagt, så har det internationale fodboldforbund FIFA i de seneste år gjort sig til fortaler for kunstgræs og har

støttet produktudviklingen, så de kunstige underlag har opnået større almen accept. Teknologien er blevet bedre, og mange

af de tidlige generationer af kunstgræsbaners problemer er løst.

Samtidig er det vigtigt at vide, at der med den naturlige græsløsning også er gjort store fremskridt takket være ny viden og

planteforædlernes konstante udviklingsarbejde. Det gælder både traditionelle og mere innovative græsarter. Man har nu

udviklet græs, der opfylder de helt afgørende krav til modstandsdygtighed over for slid, tørke og sygdomme. Dermed er

vedligeholdelsen også blevet langt mere effektiv.

Det nyligt afholdte fodbold-VM i Sydafrika i 2010 er et fremragende eksempel herpå. Græs var langt den mest udbredte

løsning på både de stadionanlæg og træningsbaner, hvor mesterskaberne blev afviklet. Og det til trods for, at FIFA var

fortaler for, at mesterskabet udelukkende skulle spilles på kunstgræs på grund af det varme og tørre klima i Sydafrika.

I praksis viste græs sig at være den bedste løsning – en rigtig god anbefaling!

det naturlige valg

Både kommuner og sportsklubber er under pres med

stigende krav om at udnytte sportsanlæg og andre

faciliteter optimalt for lavest mulige omkostninger og

ressourceforbrug. Mange beslutningstagere overbevises

af kunstgræsproducenternes løfter om flere spilletimer,

mindre vedligeholdelse og lavere omkostninger.

Men er disse argumenter og løfter så reelt ensbetydende

med, at kunstgræs er det bedste og mest moderne valg?

Som talerør for Europas græsfrøproducenter er ESA

overbevist om, at det ikke er tilfældet, og vi ønsker at

udbrede kendskabet til fordelene ved at vælge græs alle

steder, hvor det er muligt.

Lad os se nærmere på fordelene ved at vælge græs.


Et af de vægtigste argumenter for at anlægge græsbaner

er, at det er langt den mest bæredygtige, miljøvenlige og

CO 2-venlige løsning.

Vi har alle et medansvar for at sikre en renere og grønnere

fremtid for vores klode. Alle kan yde et bidrag, om end i lille

målestok. Det er op til den enkelte at træffe positive valg,

uanset om det handler om genbrug af husholdningens

affald eller tage cyklen på arbejde. At vælge græs frem for

kunstgræs spiller også en rolle i denne sammenhæng.

Mange klubber og kommuner ønsker aktivt at reducere

deres CO 2-udledning eller blive CO 2-neutrale. Her kan valget

at anlægge eller bevare græsbaner yde et væsentligt

bidrag. Som illustration kan vi nævne, at for hver

kunstgræsbane, der anlægges, skal der anlægges en

tilsvarende af græs for at kompensere for den øgede

CO 2-udledning fra en kunstgræsbane.

Skovrydning nævnes med rette som en af de væsentligste

trusler mod miljøet. I den sammenhæng er det interessant

at konstatere, at den årlige iltproduktion og CO 2-optaget fra

én hektar græs er større end for én hektar skovareal.

kunstgræsbaner

resulterer i

udledning af flere

drivhusgasser…

hvordan græs bidrager til at nedbringe CO2-udledningen

Græs er vigtigt for bindingen af CO 2 – det vil sige, at den

proces, hvor CO 2 optages fra atmosfæren og gennem

rødderne deponeres i jorden, udgør det tredjestørste

kulstofreservoir næst efter jordskorpen og de underjordiske

olie- og gasreserver. Det betyder også, at for hver hektar

græsoverflade, der anlægges, vil der blive optaget og lagret

mere CO 2 i jorden hvert år end via et tilsvarende skovareal.

Modsat fremstilles de fibre, som anvendes i

kunstgræsbanerne, overvejende af fossile, oliebaserede

produkter, der hører til de vigtigste bidragsydere til den

globale opvarmning. En undersøgelse fra 2010 gennemført

på University of Berkley i USA har fastslået: “Kunstgræs

udleder en større mængde drivhusgas ved produktion,

transport og forarbejdning end driften af en græsbane

nogensinde vil kunne komme til.”

I ESA’s nye debatoplæg ‘Natural turf: why it remains

the natural choice for football, sports and playing

surfaces’ ser vi nærmere på disse fordele. Læs mere

på www.tinyurl.com/ESAdoc eller bestil et eksemplar

af rapporten.

græs eller kunstgræs: fakta


cost benefits

græs er levende

vitalt, friskt...

Græs er en omkostningseffektiv løsning sammenlignet med kunstgræs. Det viser nedenstående tal fra ESA. De årlige

omkostninger for en kunstgræsbane er høje, ofte langt højere pr. banetime end for græs, på grund af den høje

initialomkostning.

Vedligeholdelsesomkostningerne for græsbaner i forhold til kunstgræsbaner ligger på omtrent samme niveau, selvom det

ofte hævdes, at kunstgræsbanerne er billigere at vedligeholde. Mange baneanlæg beretter dog om øgede

vedligeholdelsesomkostninger efter anlæg af kunstgræsbaner – en kunstgræsbane passer langt fra sig selv.

Sammenligning af omkostninger til baner med græs og kunstgræs

Ca. antal spilletimer

Vedligeholdelsesomkostninger (DKK)

Samlede årlige omkostninger (DKK)

Samlede årlige omkostninger

pr. spilletime (DKK)

Bemærk: En detaljeret forklaring af tallene findes i ESA's rapport ‘Natural turf: why it remains the natural choice for football,

sports and playing surfaces’ eller på nettet på www.tinyurl.com/ESAdoc.

græs eller kunstgræs: fakta

Græs

450

60.000-75.000

120.000-195.000

275-430

Græs

+ 3 % kunstfibre

750

75.000-110.000

290.000-360.000

385-480

Kunstgræs

+ gummiindlæg

1.000-1.500

75.000-110.000

560.000-670.000

465-555


samlet overblik over omkostninger til kunstgræs vs. græs

Andre omkostningsfaktorer, der skal tages i betragtning:

Hvis investeringen i en kunstgræsbane skal tjene sig hjem i

dens levetid, skal der spilles på banen i over 1.000 timer pr.

år. Det svarer til mindst tre timers spilletid hver dag, alle

ugens 7 dage, året rundt, og i al slags vejr. Hvor mange

sportsklubber eller kommunale anlæg har så høj en

udnyttelsesgrad?

Kunstgræsoverflader siges ofte at have en levetid på 15 år.

Men indtil videre har det ikke været tilfældet i praksis. Man

mener nu, at en forventet levetid på typisk 10 år er mere

realistisk. Det indebærer en væsentlig forøgelse af de årlige

omkostninger, da de årlige afskrivninger bliver langt højere,

og samtidig er der problemstillingen med genanvendelse af

materialerne efter endt levetid.

sundshedsfordele

Vidste du, at undersøgelser har vist, at duften, følelsen

og oplevelsen af græs har en positiv effekt på vores

sundhed og velvære? Det kan faktisk reducere stress

og sænke hjerterytmen.

Det er fordi græs er en levende organisme, der vokser og

giver os mennesker en følelse af glæde og velvære. Græs

foretrækkes derfor af mange spillere og personalet omkring

dem. Det er også tilskuernes foretrukne underlag, fordi det

giver en vis uforudsigelighed, som en kamp, der spilles på en

kunstgræsoverflade, ikke har. Forældre foretrækker ofte, at

deres børn spiller på græs. Græs og mudder på knæene

”hører med til sporten”. Det er følelsesmæssige argumenter,

men sande alligevel.

En række sundheds- og sikkerhedsmæssige problemstillinger

skal overvejes ved brug af kunstgræs. Der er bevis for, at der

er en let forhøjet risiko for skader ved spil på de tidlige

generationer af kunstgræsbaner. Det kan være tåskader,

korsbåndsskader, fodledsskader, forbrændinger og

hjernerystelser. Risikoen for skader på de nye generationer af

kunstgræsbaner er endnu ikke tilbundsgående undersøgt.

Undersøgelser viser dog en højere forekomst af MRSAinfektioner

(methicillinresistent Staplylococcous aureus)

blandt amerikanske fodboldspillere, der spiller og træner på

Ved sammenligningen af græs og kunstgræs glemmer

mange kunstgræsinteressenter at tage faktorer i

betragtning såsom lanceringen af nye og bedre græssorter

og -arter. Derfor beregnes vedligeholdelsesomkostningerne

for græs oftest alt for højt. Samtidig påvirkes

omkostningerne ved græs af klimaforhold,

brugsintensiteten og i høj grad af banepersonalets

kvalifikationer og ressourcer.

Græs fornyer og reparerer sig selv, hvorimod en

kunstgræsplæne nedslides og forringes fra den dag, at den

anlægges, indtil den skal udskiftes - uanset hvor mange

ressourcer der anvendes på vedligeholdelsen.

kunstgræs. Man mener, at det skyldes, at de ‘forbrændinger’,

man får af at glide på kunstgræsbanen, er indgang for MRSAbakterier.

Græs derimod har en række nyttige bakterier, så

overfladen virker selvrensende og i stand til at absorbere

kropsvæsker som sved, spyt, opkast, blod og urin samt

dyreekskrementer og alger, der ellers kan være kilder til

infektioner.

Nogle producenter fremhæver fraværet af bakterier i

kunstgræs som en positiv egenskab, men hvor ofte og

grundigt rengøres banerne, og hvor effektive er

rengøringsmidlerne? Og hvor sunde er de så igen for både

mennesker og miljøet?

En anden ulempe ved kunstgræsbaner, når vi tænker på

sundhed og spillernes velvære, er, at de bliver meget, meget

varmere end græsbaner. En undersøgelse fra USA har

sammenlignet gennemsnittemperaturen på en testbane

mellem kl. 07.00 og 19.00. Her viste det sig, at

kunstgræsbanen blev opvarmet til 47ºC med 69ºC som

højeste temperatur, sammenlignet med 26ºC på græsbanen

med en maks. temperatur på 32ºC. Vanding af banen kan

sænke temperaturen, men den stiger hurtigt igen. Selv i

skygge har en kunstgræsbane en højere temperatur på

overfladen end en græsbane. Det kan resultere i øget

træthed, forværrede hud- og faldskader og – i ekstreme

tilfælde – vabler og forbrændinger.

græs eller kunstgræs: fakta


avancerede græsløsninger

Lige som producenterne af kunstgræs har forsøgt at løse de tidligere generationers problemer med bæredygtighed

og øget risiko for skader, så har vi på samme måde i vores branche arbejdet utrætteligt på at lancere forbedringer

og innovative græsløsninger.

På baggrund af omfattende græsforædling, forskning og udviklingsprogrammer i Europa og på globalt plan samt nye

avancerede plejeteknikker kan vi i dag tilbyde stadigt bedre græsløsninger, der er slidstærke, tåler skygge, har fremragende

fleksibilitet, kortere anlægstid og en lang række andre fordelagtige egenskaber.

Her nævner vi nogle få af de vigtigste gennembrud inden for forædling af sportsgræsser og græsløsninger fra de seneste år:

n Ifølge tal fra den hollandske anbefalingsliste er

slidstyrken for alm. rajgræs – den hyppigst anvendte

græsart til sportsanlæg – blevet forbedret med 1 % pr.

år. Det betyder, at en boldbane, der i 1975 kunne klare

330 timers spil pr. år, tilsvarende i 2010 kunne tilbyde

117 ekstra spilletimer, så det totale antal spilletimer på

banen pr. år kommer op på hele 450 timer. Visse

moderne banetyper, der er anlagt med særlige

jordforberedningsteknikker, kan give helt op til 750

timers spil og træning pr. år.

n Via forædlingsarbejdet er vækstsæsonen for græs også

blevet væsentligt forlænget. De moderne sorter

begynder at vokse meget hurtigt om foråret og langt ind

i efteråret, hvilket muliggør reparation og fornyelse

næsten hele året rundt, uanset forholdene. Resultatet er,

at banerne kan holdes i bedre stand og friskere i farven

gennem en stor del af vinteren.

n Senest er der udviklet en meget hurtigt spirende etårig

rajgræstype til baneanlæg. Den spirer ved temperaturer

helt ned til 3,5 ºC, så spiring og vækst opnås hurtigt året

rundt – selv i de kølige efterårs- og vintermåneder. Den

græstype blev meget omtalt i forbindelse med

træningsbanerne ved VM i Sydafrika i 2010, hvor den

unikke etårige type rajgræs blev anbefalet af en af

FIFA’s uafhængige baneeksperter som ”af exceptionelt

høj standard”.

græs eller kunstgræs: fakta

n De bedste græssorters evne til at skabe et stærkt rodnet

kan understøttes ved at blande kunstfibre i det øverste

jordlag. Alternativt ved at kombinere græs med

kunstgræs, der væves sammen til en fiberoverflade,

som vi kender det fra Desso-systemet. Det giver en

meget stærk og stabil overflade. Her får man alle

græssets fordele kombineret med kunstfibrenes

holdbarhed i perioder, hvor banen udsættes for

særligt hårde belastninger.

n Sidst men ikke mindst har man fundet løsninger på

skyggeproblemet, som er en stor udfordring på mange

stadionanlæg. Her har udviklingen af arter og sorter, der

tåler skygge samt brug af kunstigt vækstlys resulteret i

massive forbedringer.


Resultatet er, at uanset banens formål – fritidssport i kommunen eller

professionel sport – og uanset brugskrav, lokale forhold, klimaforhold

og individuelle behov, så er der altid en græsløsning, der opfylder

kravene. Den naturlige løsning scorer højst på alle parametre; miljø,

økonomi, levetid og sikkerhed. Samtidig er græsset både spillernes

og tilskuernes foretrukne valg.

græs – det naturlige valg


ESA’s mission

European Seed Association (ESA) er den europæiske frøbranches talerør, der varetager interesserne for

branchens aktører inden for forskning, forædling, produktion samt afsætning af frø af landbrugs-,

havebrugs- og prydplanter.

Frø og planter er udgangspunktet for alle vores fødevarer, for innovative og miljøvenlige industriprodukter,

samtidig med at de forskønner vores omgivelser.

ESA’s mission er at arbejde for:

n Effektiv beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder inden for plante- og frøavl.

n Rimelig og retfærdig lovgivning for den europæiske frøavlsindustri.

n Valgfrihed for kunderne (landmænd, avlere, industrien og forbrugerne) ved at sikre et udbud af frø som et

resultat af innovative og alsidige teknologier og produktionsmetoder.

Yderligere oplysninger om ESA findes på www.euroseeds.org.

Alternative kontaktmuligheder er telefon +32 (0) 2743 2860, e-mail secretariat@euroseeds.org eller

post til adressen European Seed Association, Rue du Luxembourg 23/15, B 1000, Bruxelles.

More magazines by this user
Similar magazines