LYDKULTUR 2012 | 1 - Vega

vega.dk

LYDKULTUR 2012 | 1 - Vega

Særarrangementer

VEGA

Der blev vendt rundt på de velkendte rammer i Store VEGA, da electrorock-bandet

WhoMadeWho inviterede publikum med op på scenen

til en unik og intim koncert, som gav publikum mulighed for at opleve

VEGA fra musikernes perspektiv.

Til denne koncert gik Lydkultur i dybden med, hvornår og

hvordan der skabes værdi i forbindelse med et særarrangement,

og hvem særarrangementer på spillestederne skaber værdi for.

Koncerten blev til i samarbejde med Frost Festival, der netop

arbejder med at rykke rundt på rammerne for den traditionelle

koncert.

Koncerten ”WhoMadeWho – Spejlvendt i VEGA” var lagt dagen

før udgivelsen af deres album Brighter, og det var desuden

god PR for en kommende koncert i Store VEGA.

Hvorfor?

Hele koncertsystemet i den danske livebranche er præget

af rutine og faste processer. Men hvad sker der, hvis man udfordrer

rutinen for både spillested, band og publikum – hvis

man vender det hele på hovedet? Kan et spillested på længere

sigt profitere ved at investere i en oplevelse, der vender op og

ned på rutine og processer? Disse spørgsmål satte Lydkultur

sig for at diskutere og udfordre med nye idéer.

Idéudvikling

Workshoppen handlede denne gang om:

Oplevelsesteori – hvordan gør oplevelser en forskel?

Idéudvikling med fokus på eksklusive særarrangementer

på spillestederne

Værdi: Konkrete mål for økonomi (kortsigtet/langsigtet),

brandingværdi og kunstnerisk værdi.

Videooptagelse til deling og branding

Lydkulturnetværket blev her sat på prøve i

forhold til at udvikle idéer ud fra 10 karakteristika,

der er afgørende for ”den gode oplevelse”:

1. Interaktiv

2. Intim

3. Nærhed

4. Autenticitet

5. Unik

6. Involverende

7. Levende

8. Lærende

9. Interessant

10. Relevant

Ud fra disse punkter blev der udviklet idéer til nye koncertkoncepter.

Udover de 10 punkter fik deltagerne udleveret plantegninger

over de involverede spillesteder, således at idéerne

kunne relateres til de fysiske rammer, som spillestederne hver

især har. Idéerne var ikke målrettet WhoMadeWho koncerten, da

den blev til i samarbejde med Frost, men de var derimod af mere

generel karakter. Læs mere om idéerne i idékataloget bagerst i

rapporten samt på lydkultur.dk.

Eventet

Den spejlvendte koncert gik ud på at anvende rummet på en

ny måde – at lege med den velkendte ramme og samtidig åbne

en del af spillestedet, som publikum normalt ikke ser. Således

delte publikum backstageområdet med bandet og fulgte

dem op på scenen i Store VEGA. Selve salen var tom og

blev dermed brugt som en form for scenografi for Who-

MadeWho, der stod med ryggen til salen, og publikum

var derfor inviteret til en intim fest i utraditionelle rammer.

Der var kun et yderst begrænset antal billetter i salg

på vega.dk + en liste af inviterede branchefolk. Publikum

havde mulighed for at få et trykvarmt eksemplar af

bandets nye album, Brighter, med sig hjem, inden det

udkom dagen efter, og publikummer med billet til både

denne koncert og bandets koncert i Store VEGA halvanden

måned senere, fik desuden en WhoMadeWho

goodiebag.

Erfaring

Billetterne røg meget hurtigt, og der var en rigtig

god og forventningsfuld stemning i backstageområdet

før koncerten. Også på scenen var stemningen høj, og

publikum havde en fest. Det var dog tydeligt, hvem der

var betalende publikum, og hvem der var med i brancheregi,

for mens den ene halvdel af scenen gav den gas,

var den anden halvdel mere observerende. Det kræver

da også sin mand at feste igennem på en søndag, og

det var lidt ærgerligt, når nu WhoMadeWho er kendt for

deres festlighed. Men publikum fik, hvad de kom efter –

nemlig en særlig oplevelse med et særligt band:

14 | LYDKULTUR 2012 LYDKULTUR 2012 | 15

Foto: Jonas Bang

Similar magazines