Forord

Forord 

Beredskabsforbundets udvidede førstehjælpsbog er skrevet til kursister, 

som lærer førstehjælp, svarende til mellem niveau og til højt niveau. 

Bogen beskriver ikke brug af hjertestarter, men ellers alle de øvrige emner, 

der indgår i de førstehjælpsmoduler, som Dansk Førstehjælpsråd har godkendt 

til mellem niveau og højt niveau. 

Afsnittet om sygdomme indeholder tegninger og dele af tekster fra 

www.sundhedsguiden.dk. Beredskabsforbundet henviser til Sundhedsguidens 

hjemmeside får yderligere information om sygdomme. 

Britta og Bent Mortensen 

Førstehjælp, Beredskabsforbundets 

udvidede bog 

1. udgave, september 2007 

© Beredskabsforbundet og forfatterne 

Forfattere: 

Britta og Bent Mortensen 

Lægefaglig konsulent: 

Korpslæge Sven Trautner. 

Tegninger: 

Erik Simonsen 

Tryk: 

Center for undervisningsmidler 

Oplag: 7.000 

ISBN 978-87-92126-02-3 

Udgiver: 

Beredskabsforbundet 

tlf. 3524 0000 

Uddannelse i førstehjælp 

Førstehjælpsuddannelsen i Danmark 

er modulopdelt. Hvert modul er på 

enten 3 eller 4 timer og er godkendt 

af Dansk Førstehjælps Råd. Pr. 1/9 

2007 havde Dansk Førstehjælps 

Råd godkendt følgende moduler. 

♦ Hjerte-lunge-redning (3 timer) 

♦ Livreddende førstehjælp (3 timer) 

♦ Førstehjælp ved tilskadekomst 

(3 timer) 

♦ Førstehjælp ved sygdomme (3 

timer) 

♦ Færdselsrelateret førstehjælp (4 

timer) 

♦ Genoplivning med hjertestarter 

(3 eller 4 timer) 

♦ Rutinering i livreddende førstehjælp 

A (3 timer) 


B (3 timer) 


C (3 timer)

Indholdsfortegnelse ------------ 1 

Førstehjælpens 4 hovedpunkter 

------------------------------------ 3 

Stands ulykken ------------------- 4 

Nødflytning ------------------------ 6 

Særlige forhold ved færdselsuheld--------------------------- 

8 

Livreddende førstehjælp -----10 

Bevidstløshed -------------------11 

Aflåst sideleje -------------------12 

Hjerte-lunge-redning-----------13 

Blokering af luftvejene--------18 

Shock ------------------------------22 

Blødninger, forbrændinger --23 

Tilkald hjælp ---------------------29 

Almindelig førstehjælp--------30 

Skelettets knogler --------------33 

Brud på knogler -----------------34 

Led, ledskred, forstuvninger 37 

Muskler og muskelskader ----40 

Støtteforbindinger--------------43 

Brud på nakke, ryg og bækken 

----------------------------------46 

Ulykker med tilskadekomst --48 

Slag mod hovedet----------48 

Drukning ---------------------50 

Kuldepåvirkning ------------51 

Forfrysninger----------------52 

Sne og jordskred -----------52 

Hængning, strangulering 

og kvælning -----------------53 

Silo- og brøndulykker -----54 

Brystkasselæsioner--------54 

Afskårne fingre og tæer --56 

Kulilteforgiftning------------56 

Ætsninger--------------------57 

Forgiftninger ----------------58 

El - ulykker ------------------60 

Hedeslag---------------------61 

Småskader------------------------63 

Fremmedlegemer i øjet ---63 

Fremmedlegemer i øre eller 

næse----------------------64 

Fremmedlegemer i huden 64 

Indholdsfortegnelse 

Buler --------------------------64 

Små stik- og snitsår -------65 

Hudafskrabninger ----------65 

Næseblødning --------------66 

Udslået tand-----------------66 

Bid fra dyr eller mennesker 

---------------------------67 

Insektstik---------------------67 

Skovflåt ----------------------68 

Hugormebid -----------------69 

Fjæsing-----------------------69 

Brandmænd -----------------70 

Bjørneklo---------------------70 

Sygdomme og førstehjælp ---71 

Organernes placering ---------74 

Sygdomme, der medfører 

smerter ----------------------------75 

Blindtarmsbetændelse ----75 

Galdesten--------------------76 

Nyresten ---------------------77 

Tarmstop---------------------78 

Mavesår ----------------------78 

Abort --------------------------79 

Sygdomme, der medfører 

kramper----------------------------80 

Epilepsi-----------------------81 

Kramper med feber --------82 

Lungesygdomme----------------82 

Astma-------------------------82 

KOL ---------------------------83 

Hjerte- karsygdomme----------84 

Blodprop i hjertet-----------85 

Blodprop i lunge------------86 

Hjerneblødning -------------87 

Sygdomme med infektion ----87 

Maveinfektion ---------------88 

Falsk strubehoste ----------88 

Meningitis--------------------89 

Sukkersyge -----------------------90 

Hjerte-lunge-redning, børn---92 

Flere tilskadekomne -----------94 

Førstehjælp og etik ------------95 

Stikordsregister-----------------98 

side 1

Systematik i førstehjælpen 

Der er forskellige former for systematik i førstehjælpen. De tjener alle til at 

give generelle retningslinier og huskeregler for førstehjælpen, sådan at førstehjælperen 

kommer godt i gang. 

Overlevelseskæden 

Overlevelseskæden er tegnet 

herunder. Den beskriver de handlinger, 

som fremmer overlevelse 

ved akut hjertestop. 


Den vigtigste systematik er ”førstehjælpens 

4 hovedpunkter”, 

som er en fremgangsmåde og en 

”igangsætter” for førstehjælperen. 

Når en ulykke sker, er det vigtigt 

at få taget det første skridt, og 

derved komme i gang med at yde 

førstehjælp. 

side 2 

ABC reglen 

ABC reglen er en metode til at 

skaffe sig et overblik over den tilskadekomnes 

tilstand. 

A = Airways (luftveje) 

B = Breathing (åndedræt) 

C = Cirkulation (blodkredsløb). 


fortæller, hvad du først skal gøre 

(standse ulykken), og hvordan du 

kommer videre (livreddende førstehjælp). 

Denne bog er bygget op over førstehjælpens 

4 hovedpunkter.


Førstehjælpens 4 hovedpunkter er den fremgangsmåde, som du anvender 

for at komme i gang med førstehjælpen, og for at give førstehjælpen i den 

rigtige rækkefølge. 

Stands ulykken 

Livreddende 

førstehjælp 

Alarmering 

Almindelig 

førstehjælp 

Stands ulykken (overblik og sikring) 

ved f.eks. at: 

• Udsætte advarselstrekant 

• Slukke ild 

• Afbryde strøm 

• Nødflytte en tilskadekommen. 

Giv livreddende førstehjælp ved 

f.eks. at: 

• Stoppe kraftig blødning 

• Lægge den tilskadekomne i 

aflåst sideleje 

• Afhjælpe alvorlig blokering af 

luftvejene 

• Give hjerte-lunge-redning. 

Alarmer ved at ringe 1-1-2 

Giv almindelig førstehjælp mens 

du venter på ambulancen, f.eks. 

ved at: 

• Tale med den tilskadekomne 

• Beskytte den tilskadekomne 

mod vejrliget 

• Lægge forbinding 

• Give psykisk førstehjælp. 

side 3

Det første du skal gøre, når du 

kommer til et ulykkessted, er at 

standse ulykken. 

Overblik 

Det er af stor betydning for den 

videre førstehjælp, at du fra starten 

skaber dig et overblik over situationen. 

Dermed bliver du bedst 

i stand til at planlægge førstehjælpen, 

at alarmere korrekt, og 

at tage hensyn til risici. 

Du skal således se, hvor mange, 

der er kommet til skade, om der er 

fare for dig selv eller andre på 

uheldsstedet, om der skal tilkaldes 

hjælp, og evt. hvilken form for 

hjælp. 

Sikring 

Du skal altid tænke på at beskytte 

dig selv, de andre hjælpere og tilskuere, 

samt de tilskadekomne. 

Ved et færdselsuheld skal du 

f.eks. sætte advarselstrekanter 

op. På landevej mindst 50 m fra 

uheldsstedet og på motorvej 

mindst 100 m fra uheldsstedet. 

Du kan også anvende en bil som 

afspærring. Tænd advarselsblinket 

og anbring den i god afstand 

fra f.eks. tilskadekomne på kørebanen, 

sådan at den spærrer for 

anden færdsel. 

side 4 


Andre måder at standse ulykken 

på er f.eks. at trække en druknet 

op af vandet, at afbryde strøm ved 

el-ulykker, at afbryde kørende 

maskiner, eller at 

nødflytte den tilskadekomne. 

Hvis du kommer til 

stede kort efter, at 

en brand er opstået, 

kan du ofte slukke 

den med en ildslukker.

Nødflytning af en tilskadekommen 

En tilskadekommen må kun flyttes 

i nødstilfælde. Flyttes han, kan 

skaden blive værre. Knoglebrud 

kan f.eks. medføre blødninger, og 

nakke- og rygskader kan give varige 

men i form af lammelser og 

smerter. 

situationer er det imidlertid så farligt 

at lade den tilskadekomne forblive 

på stedet, at du må se bort 

fra risikoen ved at flytte ham (liv 

før førlighed). 

Vær forberedt 

Du bør altid have følgende 

hjemme, hvor du bor, og i sommerhuset: 

• Førstehjælpstaske 

med forbindinger 

• En godkendt 

ildslukker (6 kg eller 

større) 

• Røgalarmer. 

Køb det i Beredskabsforbundets 

online butik: www.beredskab.dk 

Flyt disse tilskadekomne 

• En bevidstløs skal kontrolleres 

for vejrtrækning og lægges 

i aflåst sideleje, hvis han 

trækker vejret normalt. 

• Tilskadekomne uden normal 

vejrtrækning skal have hjertelunge-redning. 

De lægges på 

ryggen på et fast underlag. 

• Andre situationer, hvor risikoen 

for yderligere skade er 

større end risikoen ved nødflytning. 

Du bør altid have følgende i din 

bil: 

• Førstehjælpstaske med forbindinger, 

måske 

aluminiumstæpper, 

og lifekey 

• En godkendt ildslukker (ikke 

under 2 kg) 

• Seleskærer 

• Trafikvest 

• Advarselstrekant 

• Batterilygte 

• Tæppe. 

side 5

Nødflytning 

Hvis det er nødvendigt at flytte en 

tilskadekommen jf. forrige side, så 

skal nødflytningen foretages sådan, 

at du skåner både dig selv 

og den tilskadekomne mest muligt. 

Er du alene, så er nødflytning en 

fysisk krævende opgave, hvor du 

løber en risiko for at skade din 

egen ryg. Her vises en metode, 

som er skånsom for dig, men som 

også gør dig i stand til at flytte en 

tilskadekommen, selv om du er 

alene. 

Læg dig på knæ - meget tæt på 

den tilskadekomne. 

Løft den tilskadekomnes hoved og 

overkrop, mens du samtidig kravler 

ind under ham. 

Skub den tilskadekomnes overkrop 

fremad til en position som 

vist på tegningen. 

side 6 

Det vil være en fordel at være 

3-4 hjælpere til nødflytningen, 

navnlig hvis der er risiko for 

brud på nakke og rygsøjle (se 

side 46).

Når den tilskadekomne sidder, 

rækker du dine arme frem langs 

hans brystkasse og tager med 

begge hænder fat i hans ene arm. 

Sæt dig på hug (bliv evt. siddende 

med knæene mod underlaget), og 

læn dig bagover, til den tilskadekomne 

glider over underlaget. Flyt 

dig lidt mere bagud, og flyt ham 

igen en smule. 

Bliv ved sådan, til den tilskadekomne 

er flyttet tilstrækkeligt langt 

væk. 

Du skal skåne din ryg. Du bør kun 

rejse dig helt op hvis den, som du 

skal flytte, kun vejer ganske lidt. 

Ved nødflytning af tilskadekomne 

førere og passagerer fra biler, bør 

der være flere hjælpere. 

Det er navnlig vigtigt at sikre, at 

der er en ekstra hjælper til at støtte 

den tilskadekomnes hoved i 

neutralstilling under flytningen (se 

mere om dette på side 47). 

side 7

Særlige forhold ved færdselsuheld 

Når en bevidstløs tilskadekommen 

sidder på et bilsæde, er han i 

livsfare, fordi bevidstløsheden 

kombineret med den tilskadekomnes 

siddestilling på et bilsæde giver 

risiko for åndedrætsstop. 

Du skal du sikre dig, at han trækker 

vejret normalt. Løft hovedet og 

træk hagen frem, inden du kontrollerer 

vejrtrækningen. Fasthold 

om muligt hovedet i neutralstilling. 

(se side 47). 

Hvis ud ikke kan konstatere normal 

vejrtræning, eller hvis du skal 

efterlade den tilskadekomne - for 

eksempel for at alarmere - så er 

det farligt for den bevidstløse til- 

Uheld med farligt gods 

Der er særlige regler for transport 

af farligt gods. En af reglerne er, 

at transporten skal være afmærket 

med et orange skilt. 

Skiltet angiver 

øverst nogle 

egenskaber ved 

stoffet, og nederst 

et UN-nummer, som angiver, hvilket 

stof der er tale om. 

Ved et færdselsuheld med farligt 

gods skal du oplyse alarmcentralen 

om tallene på skiltet, når du 

alarmerer. 

side 8 

skadekomne at forblive i bilen, og 

så skal han nødflyttes til en placering 

uden for bilen (aflåst sideleje 

eller hjerte-lunge-redning). 

Tilskadekomne ved bevidsthed, 

kan forblive i bilen, men de skal 

overvåges, og du skal sikre dig, at 

der ikke er fare for yderligere påkørsel 

(tilskadekomne er ikke i 

sikkerhed i en bil, hvis den påkøres 

igen). 

Fastklemte kan undertiden frigøres 

ved at skære selen over, rykke 

sædet tilbage, eller ved at 

lægge ryglænet ned. 

Vær i øvrigt ekstra forsigtig, når 

du færdes på et uheldssted med 

farligt gods, og overvej dine handlinger 

nøje.

Forebyggelse i trafikken 

Risikofaktorer 

Alvorlige færdselsuheld skyldes 

næsten altid en af - eller en kombination 

af - følgende faktorer: 

• Hastighed 

• Manglende brug af sikkerhedssele 

• Spirituspåvirkethed. 

Hver af de 3 risikofaktorer tegner 

sig for cirka 1/3 af alle trafikdræbte. 

Sikkerhedsudstyr 

Korrekt brug af bilers sikkerhedsudstyr 

kan redde liv og forhindre 

alvorlig tilskadekomst. 

Sikkerhedsselen er vigtig i sig 

selv, men den virker i kombination 

med airbag og nakkestøtte. Mange 

biler er indrettet sådan, at airbaggen 

ikke udløses, hvis ikke 

sikkerhedsselen er spændt. 

Nakkestøtten skal støtte hovedet, 

når det under et færdselsuheld 

slynges kraftigt tilbage. Nakkestøtten 

virker imidlertid kun efter 

hensigten, hvis den er indstillet 

korrekt. 

Nakkestøtten skal justeres sådan, 

at overkanten af nakkestøtten er i 

højde med toppen af hovedet. 

Når ulykken er sket 

• Brug trafikvest for at fremme 

synlighed 

• Vend aldrig ryggen til kørende 

færdsel 

• Sørg for en tydelig afmærkning/afspærring. 

side 9

Livreddende førstehjælp er sikring 

af vejrtrækning og blodkredsløb. 

Du giver livreddende førstehjælp 

• Når du håndterer bevidstløse 

(se side 11) 

• Når du giver hjerte-lungeredning 

(se side 13) 

• Når du afhjælper alvorlig blokering 

af luftvejene (se side 

18) 

• Når du forebygger shock (se 

side 22). 

Livsvigtig ilttransport 

Ilttransporten til hjernen er betinget 

af, at en tilskadekommen 

trækker vejret, og at blodet cirkulerer 

i kroppen. 

Hjernen lider uoprettelig skade 

ved iltmangel i mere end 4-6 minutter. 

På den korte tid er det kun 

undtagelsesvis muligt at få en 

ambulance til stede. 

En person med hjertestop er 

fuldstændig afhængig af, at du 

som førstehjælper giver hjertelunge-redning. 

Hjernen tager skade, 

hvis den er uden iltforsyning 

i mere end 4-6 

minutter, og personen 

vil dø. 

side 10 

Livreddende førstehjælp 

ABC reglen (side 2) bruges for at 

skaffe et overblik over den tilskadekomnes 

vejrtrækning og blodkredsløb, 

og omfatter: 

A. Skabe frie luftveje (airways) 

B. Vejrtrækning/indblæsning 

(breathing) 

C. Cirkulation/brystkompressioner 

(circulation). 

Livsvigtig ilttransport: Vejrtrækning 

og blodkredsløb skal fungere, 

ellers lider hjernen uoprettelig 

skade.

Bevidstløshed 

Det er farligt at være bevidstløs. 

En bevidstløs kan ikke hoste eller 

på anden måde reagere, hvis han 

for eksempel har noget i halsen. 

Når en bevidstløs ligger på ryggen, 

kan tungen synke tilbage og 

blokere for åndedrættet. 

Da den bevidstløse ikke kan reagere, 

kan han dø af det. Det 

samme kan ske, hvis f.eks. blod 

og spyt løber ned i halsen. 

Ved at skabe ”frie luftveje”, sikrer 

du, at tungen ikke hindrer vejrtrækning. 

Du sikrer frie luftveje ved at bøje 

hovedet bagover og løfte hagen 

som det ses på tegningen. Det 

medfører, at tungen automatisk 

løftes fra halsen, så den ikke kan 

hindre vejrtrækning. 

Førstehjælp til bevidstløse 

En tilskadekommen er bevidstløs, 

hvis han ikke reagerer på, at du 

taler til ham og rusker i ham. 

Bevidstløshed er en livsfarlig tilstand. 

Du skal derfor altid tilkalde 

en ambulance, når du finder en 

bevidstløs tilskadekommen. 

Er der tale om kortvarig bevidstløshed, 

og er årsagen til bevidstløsheden 

kendt, er det tilstrækkeligt 

at konsultere egen læge. 

Hvis en bevidstløs har normal 

vejrtrækning, skal han lægges i 

aflåst sideleje. 

Se i øvrigt side 13 om hjertelunge-redning, 

hvor det beskrives, 

hvordan du konstaterer, om en tilskadekommen 

er bevidstløs og 

har normal vejrtrækning. 

side 11

Aflåst sideleje 

Hvis den bevidstløse har normal 

vejrtrækning, skal du lægge ham i 

aflåst sideleje, inden du ringer 

1-1-2 for at tilkalde en ambulance. 

Læg den tilskadekomnes nærmeste 

arm vinkelret ud fra kroppen 

som vist på tegningen. 

Læg hans fjerneste arm over brystet, 

og hold bagsiden af hånden 

mod nærmeste kind. 

Bøj fjerneste ben i hofte og knæ 

Træk i det bøjede ben, så den tilskadekomne 

rulles over mod dig 

selv. 

Tilpas det bøjede ben, så både 

hofte og knæ er i rette vinkler 

(90 0 ). 

Læg hovedet bagover med hånden 

under kinden. Derved sikrer 

du frie luftveje. 

Kontroller nu igen vejrtrækning, 

og undersøg derefter regelmæssigt 

om der stadig er normal vejrtrækning. 

side 12

Hjerte-lunge-redning 

”Hjerte-lunge-redning” er en række ting, som du skal gøre for at redde en 

person med hjertestop. Hjerte-lunge-redning kan udføres på samme måde 

på voksne og børn. Se dog det specielle afsnit om børn på side 92. 

Når du giver hjerte-lunge-redning til en voksen, så skal han altid ligge på et 

fast underlag. 

Tal og rusk 

Du skal først kontrollere, om den 

tilskadekomne er bevidstløs (side 

11). 

• TAL til ham. Spørg for eksempel 

med høj stemme, om 

der er noget galt. Hvis han ikke 

svarer, så 

• RUSK i ham. Tag fat i hans 

skuldre og rusk. Reagerer 

han ikke, er han bevidstløs 

Alarmering, hvis der er flere til 

stede 

En bevidstløs er som udgangspunkt 

i livsfare, og du skal have 

tilkaldt en ambulance. Er du alene, 

skal du råbe om hjælp, og 

derved prøve at tilkalde en hjælper, 

der kan ringe til 1-1-2. 

Hvis der er flere hjælpere til stede, 

skal den ene ringe 1-1-2 for at tilkalde 

en ambulance straks, når I 

har konstateret, at den tilskadekomne 

er bevidstløs. 

side 13

Frie luftveje 

Når du har konstateret, at en tilskadekommen 

er bevidstløs, skal 

du kontrollere, om han har normal 

vejrtrækning. 

Først skal du sikre dig, at han har 

frie luftveje. Det gør du ved at 

lægge din ene hånd på hans pande, 

og den anden under hans hage 

(brug 2 fingre som vist på tegningen). 

Du bøjer derefter hans 

hoved bagover, indtil du mærker 

naturlig modstand, og løfter hagen. 

Se, føl og lyt 

Du skal herefter udføre ”Se – Føl 

– Lyt” som vist på tegningen til 

højre. Du skal udføre ”se-føl-lyt” til 

du med sikkerhed konstaterer 

normal vejrtrækning eller i op til 

10 sekunder. 

• Se om brystkassen hæver sig 

• Føl på din kind, om den tilskadekomne 

puster på dig 

• Lyt efter normalt åndedræt. 

Bemærk, at gisp og hostelyde (der undertiden optræder kort efter et hjertestop) 

ikke er normalt åndedræt. Er du i tvivl om, hvorvidt der er normalt åndedræt, 

så skal du reagere, som om der ikke er normalt åndedræt. 

Konstaterer du normalt åndedræt, skal du lægge den tilskadekomne i aflåst 

sideleje (side 12). 

Hvis du er alene, og hvis der ikke allerede er alarmeret, så skal du nu ringe 

1-1-2 for at tilkalde en ambulance, inden du fortsætter hjerte-lunge-redning. 

side 14

Hjertemassage 

Hvis der ikke er normalt åndedræt, 

skal du give 30 brystkompressioner 

(hjertemassage). 

Find først trykstedet, som er midt 

på brystbenet (d.v.s. så højt, at 

ingen del af din hånd trykker på 

det bløde område under brystbenet). 

Placer hælen af din ene hånd 

(den del af hånden, der er vist på 

tegningen til højre) midt på brystbenet. 

Placer hælen af din anden hånd 

over den første, flet fingrene og 

træk den nederste hånds fingre 

opad, sådan at det kun er 

håndhælen, som du trykker med. 

Tryk brystbenet 4-5 cm ned. 

Tryk med en hastighed, der svarer 

til 100 kompressioner pr. minut 

(30 tryk på 18 sekunder). 

Tryk sådan, at ”turen op” varer lige 

så længe, som ”turen ned”. 

Når du giver brystkompressioner, 

skal dine arme være strakte og 

lodrette. 

side 15

Indblæsninger 

Når du har givet 30 brystkompressioner, 

skal du give 2 indblæsninger. 

Sørg fortsat for at have frie luftveje 

(Hovedet tilbage og hagen løftet). 

Brug fingrene på den hånd, 

de holder hovedet tilbage, til at 

klemme næsen sammen. Brug 

den anden hånd til at holde hagen 

løftet, dog sådan at hans mund er 

åben. 

Tag en normal indånding, anbring 

dine læber rundt om den tilskadekomnes 

mund, så de lukker helt 

tæt. 

Blæs i den tilskadekomnes mund. 

Gab godt op, ellers mislykkes indblæsningen 

ofte. Er der problemer 

med at blæse gennem munden, 

så blæs i stedet gennem næsen. 

Blæs ca. 1 sekund (svarende til 

en lille normal vejrtrækning), du 

skal kunne se, at den tilskadekomnes 

brystkasse hæver sig. 

Når den har sænket sig, blæser 

du igen. 

Giv 2 indblæsninger. 

Blæs ikke for hårdt eller for længe, 

for det kan presse luft ned i 

den tilskadekomnes mavesæk i 

stedet for i lungerne. Luft i mavesækken 

forårsager opkastning og 

efterfølgende, at du blæser maveindhold 

ned i lungerne. 

side 16 

Fortsæt 30:2 

Fortsæt derefter med skiftevis 30 

brystkompressioner og 2 indblæsninger, 

til der kommer normal 

vejrtrækning, eller til ambulancepersonalet 

overtager.

2 førstehjælpere 

Hjerte-lunge-redning er mest effektiv, 

hvis pauserne mellem 

brystkompressioner og indblæsninger 

er så korte som muligt. Er 

der 2 hjælpere, kan den ene give 

brystkompressioner og den anden 

indblæsninger, sådan at pauserne 

blive meget korte. 

Den, der giver brystkompressioner, 

skal tælle, sådan at den anden 

hjælper er klar til indblæsning, 

når de 30 brystkompressioner 

er givet. 

Det er især vigtigt, at der tælles 

de sidste gange, altså: ”27 – 28 – 

29 – 30”. Den anden hjælper bøjer 

den tilskadekomnes hoved 

bagover, og straks, når det 30. 

tryk er givet, blæser han. 

Hjerte-lunge-redning til børn 

Børn kan få hjertestop, men langt 

hovedparten af hjertestop uden 

for hospital forekommer hos voksne. 

Hjerte-lunge-redningen er derfor 

baseret på voksne. Hjerte-lungeredning 

til voksne er enkel og let 

at lære, og den virker rigtigt godt, 

både på voksne og på børn. På 

Mens den anden hjælper blæser, 

kontrollerer den første hjælper 

trykstedet, og straks når brystkassen 

har sænket sig efter den anden 

indblæsning, så trykker han 

igen 30 gange. 

Byt efter et par minutter, så I ikke 

bliver trætte, inden ambulancen 

kommer. 

børn skal der dog ikke trykkes helt 

så hårdt som på voksne. 

Personer, der har særlig risiko for 

at skulle påbegynde hjerte-lungeredning 

til børn, f.eks. personale i 

børneinstitutioner, livreddere m.fl., 

kan dog med fordel lære den særlige 

hjerte-lunge-redning til børn, 

som er beskrevet på side 92. 

side 17

Blokering af luftvejene 

Hvis en person får "noget galt i 

halsen" så er det generende, men 

som regel noget forbigående. Kan 

personen tale, hoste og trække 

vejret (omend med besvær), kaldes 

det en delvis blokering. 

Andre gange går det imidlertid ikke 

helt så let. Navnlig helt små 

børn og gamle mennesker kan 

være i livsfare, hvis de får noget 

"galt i halsen". 

Der behøver ikke være tale om 

noget skarpt eller spidst, som for 

eksempel fiskeben. Et stykke kød, 

et bolche eller lignende kan også 

blokere luftvejene. 

Spærres luftvejene sådan, at personen 

ikke kan tale, hoste eller 

trække vejret, så er der tale om en 

alvorlig blokering, som er livsfarlig. 

Personen vil blive blå om læberne 

og vil på et tidspunkt blive bevidstløs, 

medmindre det lykkes at afhjælpe 

blokeringen af luftvejene. 

Delvis blokering 

side 18 

Delvis blokering: 

Personen trækker vejret 

og kan hoste 

Førstehjælp: 

• Opfordre personen til 

at hoste 

• Observere. 

Alvorlig blokering: 

Personen kan ikke trække 

vejret, tale eller hoste 


• 5 slag i ryggen 

• 5 bugkompressioner 

• Alarmering 

• Hjerte-lunge-redning. 

Ved en delvis blokering af luftvejene skal du opfordre personen til at prøve at 

hoste, og blive hos ham, indtil situationen igen er normal.

Alvorlig blokering 

Ved en alvorlig blokering skal du 

lade personen bøje sig fremover. 

Støt ham med en hånd på hans 

bryst, og giv ham op til 5 kraftige 

slag mellem skulderbladene med 

flad hånd (håndhæl). 

Tjek efter hvert slag, om personen 

er begyndt at trække vejret. 

Hvis det ikke hjælper, skal du give 

5 tryk i bughulen (også kaldet 

”bugkompressioner” eller ”Heimlich 

metoden”). 

Stil dig bag personen, og lad ham 

bøje sig lidt fremad. Knyt din ene 

hånd som vist på tegningen, og 

læg den på personens mave mellem 

navlen og den nederste del af 

brystbenet. 

Grib med den anden hånd om den 

første, og tryk indad og opad i 

kraftige stød. 

Pas på ikke at trykke for tæt på 

brystbenet, idet du derved kan 

knække sværdbenet og beskadige 

leveren (som ligger lige under 

sværdbenet). 

side 19

Når du har trykket 5 gange i bughulen, 

skal du kontrollere, om 

fremmedlegemet er kommet løs. 

Hvis du kan se fremmedlegemet i 

munden, må du gerne ”kroge” det 

ud med en finger, men du skal 

passe meget på, at du ikke skub- 

Bliver personen bevidstløs 

Lykkes det ikke for dig at få fremmedlegemet 

ud, vil personen efter 

en tid blive bevidstløs. Du skal så: 

• Ringe 1-1-2 for at alarmere 

ambulance 

• Give hjerte-lunge-redning, 

mens du venter på ambulancen. 

Altid skadestue efter bugkompressioner 

Selv om det er nødvendig førstehjælp, 

så er bugkompressioner en 

voldsom metode, der i visse tilfælde 

kan give skader på bryst- 

eller ribben og på mave- tarmsystemet. 

Derfor skal du altid sørge for, at 

personen kommer på skadestuen 

til kontrol, når der har været anvendt 

bugkompressioner. 

side 20 

ber fremmedlegemet længere ned 

i halsen. 

Fortsæt med skiftevis 5 slag i ryggen 

og 5 bugkompressioner, indtil 

fremmedlegemet kommer op, eller 

til personen bliver bevidstløs. 

Ved bevidstløshed: 

• 1-1-2 

• Giv skiftevis 30 

brystkompressioner 

og 2 indblæsninger.

Blokering af luftvejene hos børn 

Principielt er førstehjælpen den 

samme til børn og voksne med alvorlig 

blokering af luftvejene, men 

børns mindre anatomi gør alligevel, 

at der er lidt forskel i praksis. 

Spædbørn 

Spædbørn (op til ca. 1 år) lægges 

på en arm. Hold med fingrene 

omkring barnets hals/skuldre, så 

du ikke taber det. Klap 5 gange i 

ryggen på barnet. 

Vend så barnet og giv 5 brystkompressioner 

som ved hjertelunge-redning. 

Fortsæt med skiftevis 5 klap i ryggen 

og 5 brystkompressioner, til 

fremmedlegemet kommer ud 

(normal vejrtrækning), eller til barnet 

bliver bevidstløs. 

Store børn 

Store børn (indtil puberteten) skal 

behandles som voksne, dog med 

den forskel, at du knæler ned bag 

barnet, når du giver bugkompressioner, 

og afpasser trykket efter 

barnets størrelse. 

Bliver barnet bevidstløst 

Ring til 1-1-2 for at tilkalde en ambulance. 

Giv hjerte-lunge-redning 

indtil ambulancepersonalet overtager, 

eller til barnet får normal 


side 21

Shock 

Shock er betegnelsen for et 

kredsløbssvigt. Forud for kredsløbssvigtet 

optræder et blodtryksfald, 

udløst af bl.a. blødninger og 

hjertesygdomme. 

Shock medfører, at hjernen ikke 

får ilt i tilstrækkeligt omfang, og er 

derfor en livstruende tilstand. 

Symptomerne på shock er: 

• Bleg hud 

• Kold og fugtig hud (koldsved) 

• Træthed og tørst 

• Forvirring, bevidstheden svinder 

og bliver til bevidstløshed. 

Førstehjælp 

Førstehjælpen er at forebygge 

kredsløbssvigtet og sikre iltforsyning 

til hjernen: 

• Stands blødning 

• Læg personen ned 

• Støt beskadigede områder 

• Beskyt mod klimaet (såvel 

varme som kulde) 

• Giv psykisk førstehjælp. 

side 22 

”Blødningsshock” opstår, hvis en 

person mister meget blod. 

Jo hurtigere blodtabet sker, jo 

større er risikoen for shock. 

Bemærk, at en indre blødning kan 

være så voldsom, at den kan være 

livsfarlig - også selv om du ikke 

kan se en dråbe blod.

Blødninger og forbrændinger 

Blødninger 

De fleste blødninger (ikke pulsåreblødninger) 

kan begrænses eller 

helt stoppes ved at løfte det 

blødende sted så højt som muligt i 

forhold til hjertet. 

Er det ikke nok, vil en fast forbinding 

kunne standse blødningen. 

Forebyggelse 

Vær opmærksom på risikoen for 

at forurene et sår, brug så vidt 

muligt sterile forbindinger, og undlad 

at røre ved det sterile kompres. 

Pulsåreblødning 

Stort blodtab kan give shock. 

Nogle store blødninger er synlige, 

mens andre er indre blødninger. 

Pulsåreblødninger kan give et 

stort og livstruende blodtab, og 

kan bløder så voldsomt, at du ikke 

vil kunne standse blødningen med 

en almindelig stram forbinding. 

En pulsåreblødning kan i værste 

fald betyde, at den tilskadekomne 

dør, inden han kommer til en skadestue. 

Blødninger har en psykologisk effekt. 

Blod får en skade til at se 

voldsom ud. Dæk derfor blødninger 

til for at give psykisk førstehjælp. 

Store og langvarige blødninger 

kan medføre shock. Se mere om 

shock på side 22. 

Du bør altid have en førstehjælpskasse 

i din bolig og i din bil. 

I førstehjælpskassen skal bl.a. 

være sterile forbindinger og et trekantet 

tørklæde. 

En pulsåreblødning medfører ofte 

et blodtryksfald, som kan få den 

tilskadekomne til at udvikle shock. 

Du kan kende en pulsåreblødning 

på, at blodet sprøjter kraftigt og i 

stød (ikke en jævn blødning). 

side 23

Førstehjælp 

Læg straks din tommelfinger direkte 

i såret og tryk, indtil blødningen 

standser. 

Læg den tilskadekomne ned, hæv 

det blødende sted. 

Du kan ofte standse en pulsåreblødning 

ved at anlægge en stram 

forbinding eller en trykforbinding. 

Det kan du gøre, hvis blødningen 

er midt på overarmen eller tættere 

på hånden, eller fra lige over 

knæet og nedad til foden. 

Anlæg stram forbinding ved hjælp 

af en kompresforbinding. Læg den 

stramt, men ikke så stramt, at den 

afsnører for blodomløbet. 

Hvis den ikke standser blødningen, 

så anlæg en trykforbinding. 

Trykforbinding 

En trykforbinding er en fast forbinding 

som beskrevet ovenfor, 

hvor der supplerende lægges en 

hård genstand direkte ovenpå den 

faste forbinding, du lige har lagt, 

og derefter en ny fast forbinding, 

som trykker den hårde genstand 

ind mod såret. 

Alle hårde genstande kan bruges, 

men en sten er ofte det bedste. 

Kan du ikke standse blødningen 

med en trykforbinding, skal du 

side 24 

fortsætte med at trykke direkte i 

såret. Få evt. en anden hjælper 

eller den tilskadekomne selv til at 

hjælpe, sådan at presset opretholdes, 

til ambulancen er fremme.

Improviseret forbinding 

En kompresforbinding findes i de 

fleste førstehjælpskasser, men 

det er jo ikke sikkert, du har sådan 

en ved hånden. 

I stedet kan du bruge enhver form 

for stof, du måtte have, f.eks. et 

skjorteærme, et tørklæde, et slips 

ellr lignende. 

På denne side vises et eksempel, 

hvor der anvendes et trekantet 

tørklæde. 

Fold tørklædet som vist på den 

øverste tegning. 

Lav først en rundtur om armen, og 

drej så tørklædets to snipper, så 

der dannes en knude lige over såret. 

Lav en rundtur mere, og bind som 

afslutning en knude lige over såret 

og den første knude. 

Uanset om du anvender kompresforbinding, 

tørklæde eller andet, 

så skal forbindingen være så 

stram, at blødningen standses. 

Du må dog ikke standse blodomløbet 

fuldstændigt. Det er ikke 

sket, hvis der stadig siver en lille 

smule blod fra såret. 

side 25

Knebelpres 

Knebelpres anvendes, når en legemsdel 

er så ødelagt, evt. afrevet, 

at det ikke er muligt at standse 

blødningen ved at presse en 

finger i såret eller anlægge en 

trykforbinding. 

Ved knebelpres bindes et stykke 

stof, et stykke reb, en rem, eller 

lignende om legemsdelen løst 

sammen tæt over den afrevne legemsdel. 

Derefter stikkes en ”knebel” (pind, 

stok eller lignende) ind i under 

stoffet/rebet, og der strammes ved 

at dreje knebelen netop så meget, 

at blødningen ophører. 

Anvend stof eller lignende, der er 

så bredt som muligt for at undgå 

at ”skære” I hud og væv. 

Forbrænding 

Enhver varmepåvirkning, der ødelægger 

huden, betegnes som forbrænding. 

Det er ligegyldigt, om 

varmepåvirkningen skyldes skoldning, 

berøring af varme flader eller 

påvirkning af ild. 

Udbredte forbrændinger medfører 

væsketab, og kan forårsage udvikling 

af shock. 

Ved symptomer på shock skal 

ringes 1-1-2 for at tilkalde en ambulance. 

side 26 

Førstehjælp 

Ethvert brandsår behandles med 

koldt vand. Du skal hurtigst muligt 

finde koldt/køligt vand, som skal 

hældes over det forbrændte sted, 

hold f.eks. en forbrændt hånd under 

den kolde hane. 

Når du får tid, kan du fjerne løstsiddende 

tøj, hvis det sidder i vejen, 

og du skal sikre, at vandet har 

en temperatur, så det føles behageligt 

køligt, men ikke koldt (15 – 

20 gader).

Det er vigtigt at starte kølingen 

med koldt vand hurtigt. 

Derfor skal du ikke i første omgang 

tænke på vandets temperatur, 

men bare skynde dig at få 

hældt koldt vand på det forbrændte 

sted. 

Du må ikke afbryde kølingen, men 

skal holde det forbrændte sted i 

køligt vand, indtil smerterne ophører. 

Det varer mindst en halv time, 

men ofte 3 – 4 timer eller mere. 

1., 2., og 3. grads forbrænding. 

Forbrændinger deles op i 3 grader: 

1. grads forbrænding giver rød 

og øm hud. Solskoldning er en 1. 

grads forbrænding. 

2. grads forbrænding giver vabler. 

3. grads forbrænding har ødelagt 

huden helt, nervebaner og 

måske også vævet under huden. 

Søg læge hvis forbrændingen: 

Er en 1. grads forbrænding af 

meget stor udstrækning 

Er en 2. grads forbrænding og: 

• Er større end ca. en håndflade 

• Dækker et led (f.eks. på en 

finger) 

• Er tæt på et øje 

• Er tæt på legemsåbninger 

(mund, næse, øre m.v.) 

• Er ”cirkulær” (hele vejen rundt 

om f.eks. en finger) 

• Er i ansigtet. 

Er en 3. grads forbrænding. 

side 27

Sluk ild i en person 

Hvis der opstår ild i en persons 

tøj, skal personen straks lægges 

ned, så ilden kvæles ved at han 

rulles rundt på underlaget. 

Har du et tæppe eller en jakke, 

kan du bruge det til at slukke ilden 

med. 

Du skal tage fat i tæppet sådan at 

dine hænder er dækket af tæppet 

og dermed beskyttet mod varmen, 

ligesom du skal nærme dig personen 

bag fra. 

Læg derefter tæppet rundt om 

personen. Læg ham ned, og klap 

uden på tæppet (oppefra og ned), 

til ilden er slukket. Fjern tæppet 

forsigtigt, og påbegynd køling 

med koldt vand. 

Forebyg forbrænding 

Køkkenet er det sted, hvor de fleste 

forbrændingsskader opstår. 

Sørg for at kaffemaskine, varme 

gryder m.v. ikke står yderligt på et 

bord. Vær særlig opmærksom på 

børns færden i køkkenet, når der 

laves mad. 

Brændeovne er også farlige. Sørg 

for at ovnen er sikret, så små børn 

ikke rører ved den. Det kan du for 

eksempel gøre ved at have et gitter 

foran ovnen. Vær særlig opmærksom, 

hvis du får besøg af 

børn, der ikke er vant til brændeovne. 

side 28 

Brug sprittabletter i stedet for 

væsker til optænding af grill og 

brændeovne.

Når du skal tilkalde hjælp skal du 

taste 1-1-2. Du skal sige: 

• Hvem du er 

• Hvor ulykken er sket 

• Hvad der er sket 

• Hvor mange, der er kommet 

til skade. 

Giv dig tid til du er sikker på, at 

alarmoperatøren har fået alle oplysninger 

(lad alarmoperatøren 

slutte samtalen af). 

Hvis du bruger en mobiltelefon, 

behøver du ikke SIM-kort eller 

PIN kode for at ringe til 1-1-2. 

Opkaldet er gratis, uanset om du 

ringer fra en fastnettelefon, mobiltelefon, 

telefonboks eller motorvejstelefon. 

Motorvejstelefoner står med 2 km’s 

mellemrum. De giver direkte forbindelse 

til Vejdirektoratet, som 

kan stille om til Alarmcentralen. 

På store veje og motorveje er der 

på kantpælene et nummer under 

kilometerangivelsen. På Alarmcentralen 

kan alarmoperatøren 

ud fra tallene på kantpælen se 

nøjagtigt, hvor kantpælen står. 

På kantpælene på motorveje er 

der et lille blåt skilt med en pil, 

som viser vej til nærmeste nødtelefon. 

Tilkald hjælp 

side 29

Almindelig førstehjælp er al førstehjælp, 

der ikke kan betegnes 

som livreddende, herunder psykisk 

førstehjælp. 

Du skal fortsætte med livreddende 

førstehjælp, men derudover 

kan du gøre meget andet for den 

tilskadekomne. 

Det er også almindelig førstehjælp 

at undersøge den tilskadekomne 

nærmere. 

Almindelig førstehjælp er f.eks.: 

• At sætte plaster på eller lægge 

en forbinding 

• At lægge en armslynge ved 

forstuvning eller brud på arm 

• At rense småsår med vand 

og sæbe 

• At tildække sår og læsioner. 

Psykisk førstehjælp 

Man kan opleve forskellige former 

for psykiske reaktioner efter en 

ulykke. Det gælder både hvis man 

har været direkte involveret i ulykken, 

og hvis man har været i nærheden 

af ulykkesstedet. 

Det er meget forskelligt, hvordan 

reaktionerne opleves, og hvor 

længe de varer. Der er dog nogle 

reaktioner, der ofte opstår for personer, 

der gennemgår en krise. 

side 30 

Almindelig førstehjælp 

Chok 

I den første tid efter en ulykke kan 

man opleve en mangel på følelsesmæssig 

reaktion og en følelse 

af uvirkelighed. 

Det kan være svært at forstå, 

hvad der er sket, og det er normalt, 

at personer, der har oplevet 

en ulykke, får en ændret tidsopfattelse, 

så tiden under selve ulykken 

enten huskes som meget lang

eller meget kort. Det kan føre til 

en følelse af skyld over ikke at 

have gjort nok for at hjælpe de 

personer, der kom til skade ved 

ulykken. 

Denne reaktion kommer ofte, 

selvom der reelt ikke var mulighed 

for at handle anderledes. 

Sorg 

Efter en tid kan der komme en periode, 

hvor følelser som sorg, 

smerte og tristhed opstår. Disse 

følelser kan for nogle personer 

hænge sammen med en overle- 

Efter at ulykken er sket 

Tal om ulykken 

Det er vigtigt at tale med andre 

om ulykken, om hvordan man har 

det, og at tale meget om ulykkens 

forløb. 

velsesskyld: ”Hvorfor er det netop 

mig, der lever?” 

Når der er gået et stykke tid fra 

ulykken skete, får nogle en følelse 

af at blive glemt. 

Familie og bekendte er ofte meget 

opmærksomme på at spørge til 

ulykken i tiden lige efter. Men har 

man oplevet en ulykke, er den ofte 

i bevidstheden i meget længere 

tid, end omgivelserne forventer. 

Genoplevelse 

Det er normalt, at personer, der 

har været involveret i en ulykke, 

er påvirket af oplevelsen i lang tid 

efter ulykken, og at den stadig fylder 

meget i bevidstheden. 

Dette kan komme til udtryk i form 

at koncentrationsbesvær, angst, 

øget irritabilitet, lethed til gråd, 

søvnbesvær og gentagne tanker 

om ulykken. 

For de fleste mennesker er det en 

meget stor hjælp til at komme 

gennem en krise. Gør dine omgivelser 

opmærksomme på, at du, 

ved at fortælle om ulykken igen og 

igen, bearbejder oplevelsen. 

side 31

Respekter dine reaktioner 

Der findes ingen bestemte måder 

at reagere på efter en ulykke, og 

det er væsentligt, at du ikke benægter 

dine følelser og reaktioner. 

Og husk at der ikke er en opskrift 

på, hvor lang tid det tager at 

bearbejde og komme over en krise. 

Det tager den tid, det tager. 

Bevar rutinerne 

Forsøg at opretholde en normal 

hverdag. Det kan være nærliggende 

at isolere sig, bl.a. fordi 

man ikke altid føler sig forstået af 

omgivelserne, og fordi det kan 

knibe med koncentrationen på 

arbejdet, i skolen el.lign. 

For langt de fleste vil det dog være 

bedre at fortsætte med at gå på 

arbejde, i skole, møde venner og 

side 32 

familie i det omfang, man kan overkomme 

det, da det vil lette bearbejdningen 

af krisen. Også 

selvom det kan føles uoverkommeligt 

at være i selskab med andre 

mennesker. 

Tænk over, hvordan du ønsker, at 

andre skal omgås dig, og gør dem 

opmærksom på det. 

Professionel krisehjælp 

Hvis du ønsker at tale med en 

psykolog, kan du henvende dig til 

din egen læge, som herefter kan 

henvise dig til den rette krisehjælp. 

Du kan også vælge at henvende 

dig på skadestuen, hvor der ligeledes 

er mulighed for at få vejledning 

om, hvor du kan få hjælp. 

Hvis du har en familieforsikring, 

kan du undersøge, om den giver 

mulighed for hjælp. 

Endelig kan du kontakte Offerrådgivningen, 

hvor frivillige tilbyder 

samtale og rådgivning, bl.a. efter 

en trafikulykke. 

Kilde: Havarikommissionen for Vejtrafikulykker, 

brochuren: ”Tiden efter en ulykke”

Skelettet har ca. 206 knogler, der 

enten bærer og støtter kroppen, 

eller omgiver og beskytter indre 

organer. 

Knogler består af knoglevæv, der 

udvendigt er stærkt og glat, og 

indvendigt er knoglevæv, der forstærker 

knoglen, samt knoglemarv, 

der har en række funktioner 

som produktion af bl.a. røde og 

hvide blodlegemer. 

Flere typer af knogler 

Der er flere forskellige typer knogler 

i kroppen: 

Rørknogler 

Disse danner lemmerne 

og findes 

bl.a. i overarme, 

fingre, lår og skinneben. 

Røropbygningen giver 

knoglerne en 

stor brudstyrke 

trods en relativt begrænset 

vægt. 

Skelettets knogler 

side 33

Flade knogler findes i. kraniet, 

brystbenet, ribben og bækkenet. 

Flade knogler danner vægge i 

skelettets hulrum. På tegningen til 

højre er en del af kraniet. 

Brud på knogler 

Man taler om knoglebrud, uanset 

om knoglen er helt adskilt, eller 

om den er flækket, og stadig 

hænger sammen 

Som det ses på tegningen til højre, 

ligger både nervebaner (den 

grå) og pulsårer (den røde) tæt på 

de store knogler i arme og ben. 

Bevæges brudstedet, er der risiko 

for skader på nerver (manglende 

bevægelse og følelse), blodårer 

(blødning), samt på vævet. 

side 34 

Uregelmæssige knogler er 

blandt andet knoglerne i rygsøjlen

Blødningerne kan være voldsomme 

og nogle gange livstruende, 

f.eks. ved brud på bækken, hofte 

og lår, navnlig når en pulsåre 

overrives. 

Der kan være tale om indvendige 

blødninger, som ikke kan ses af 

førstehjælperen, men er lige så 

farlige som en synlig blødning. 

Man taler om åbne brud, hvis huden 

over brudstedet er ødelagt, 

og om lukkede brud, når huden er 

hel over brudstedet. 

Se på side 46 om brud på nakke 

og ryg. 

Førstehjælp 

Et knoglebrud skal så vidt muligt 

forblive i findestillingen (og støttes 

i findestillingen). 

Hvis den tilskadekomne er bevidstløs, 

så er det vigtigste at sikre 

vejrtrækningen (aflåst sideleje 

eller hjerte-lunge-redning), og så 

skal du ikke bruge tid på at støtte 

brudstedet. 

Er den tilskadekomne ved bevidsthed, 

skal du tale med ham, 

og være opmærksom på hans 

smerter. Skal den tilskadekomne 

flyttes, så gør det sådan, at personen 

har så få smerter som muligt 

(se tegning på næste side). 

Støt brudstedet i findestillingen. 

Brug tæpper, jakker, eller hvad du 

tilfældigvis har til din rådighed. 

Mens du understøtter brudstedet, 

så skal du gøre dig umage for at 

fastholde brudstedet i findestillingen, 

så knoglestumper i bruddet 

ikke bevæges i forhold til hinanden. 

side 35

Hvis du skal flytte en tilskadekommen 

med brud på arm eller 

ben, så vil det ofte være en god 

ide at anbringe dine hænder 

ovenfor og nedenfor brudstedet, 

sådan at du kan støtte armen eller 

benet uden at knoglestumperne i 

bruddet bevæges i forhold til hinanden. 

Armslynge 

Ved brud på en arm, ved forstuvning, 

og ved muskel- og ledskader, 

kan det være en fordel at 

støtte armen med en armslynge. 

Der anvendes et trekantet tørklæde, 

som vist på tegningerne herunder. 

side 36 

Underarmen i armslyngen skal 

være en smule over vandret, hånden 

skal være støttet, og knuden 

skal være bundet i siden, sådan at 

den ikke trykker i nakken.

Led 

Kroppens led opdeles i ægte og 

uægte led. 

I ægte led kan knoglerne bevæges 

i forhold til hinanden. 

Ægte led er omgivet af en ledkapsel. 

Ledfladerne er dækket 

af ledbrusk, og mellem ledfladerne 

findes en ledspalte fyldt 

med ledvæske. Der findes flere 

slags ægte led bl.a. hængselled 

(f.eks. knæled og albue), kugleled 

(hofte- og skulderled) og 

drejeled (f.eks. halshvirvler). 

De fleste ægte led bindes 

sammen vha. en stærk, fleksibel 

ledkapsel, der forstærkes af 

ekstra ledbånd. 

I uægte led kan knoglerne kun 

bevæges ganske lidt som fx i 

leddene mellem rygsøjlens 

knogler. 

Ledbrusk 

Ledflade 

Et ægte led 

Tegning af hængselled (albue) 

Tegning af et uægte led (rygsøjle) Tegning af kugleled (hofteled) 

Ledkapsel 

Led- 

spalte 

side 37

Ledskred 

Ledskred opstår, når knogleender 

(ledflader) i et led tvinges unaturligt 

fra hinanden, sådan at de udsatte 

knogler ”går af led”. 

Ved et ledskred kan der sker skade 

på ledkapsel, ledbånd, ledbrusk, 

muskler, sener, blodkar og 

eventuelt nerver. 

Ledkapslen kan hele op med arvæv, 

som ikke er så stærkt, som 

det oprindelige væv. Derfor er der 

risiko for, at ledkapslen bliver 

slappere end før, og der er en 

øget risiko for endnu et ledskred i 

samme led. 

Symptomer på ledskred: 

♦ Stærk smerte 

♦ Synlig fejlstilling af leddet 

♦ Nedsat/manglende funktion af 

leddet 

♦ Hævelse og rødme. 

Førstehjælp 

Forsøg aldrig selv at sætte leddet 

på plads, for der er stor risiko for, 

at du laver mere skade på knogle 

og senehinder m.v., hvis du prøver. 

I stedet støttes ledskredet i findestillingen, 

og den tilskadekomne 

bringes til læge eller skadestue. 

side 38

Forstuvninger 

En forstuvning er en forstrækning 

eller lettere skade på ledbånd og 

ledkapsel, opstået ved, at to ledflader 

på knoglerne tvinges hurtigt 

fra hinanden, og derefter igen indtager 

normal position. 

Forstuvning ses ofte i ankel-, finger- 

og knæled, og medfører en 

indre blødning omkring skaden. 

Symptomer på forstuvning: 

• Smerter i området 

• Ledet vil hæve op 

• Nedsat bevægelighed i ledet. 

• Nogle oplever en følelse af 

løshed i ledet 

• Blødning vil vise sig som hævelse 

og rødme og senere 

som blåfarvning af huden. 

Førstehjælp 

Ved forstuvninger, hvor førstehjælperen 

er sikker på, at der ikke 

er tale om brud eller væsentlig 

skade på ledkapsel og ledbånd, 

gives førstehjælp efter R-I-C-E 

princippet (se side 41). 

Er der tegn på en større forstuvning, 

eller går de værste smerter 

ikke over efter et par dage, bør du 

søge læge med henblik på en 

grundig undersøgelse, evt. med 

røntgenbillede, der kan udelukke 

knoglebrud. 

Afhængigt af, hvilket led der er 

forstuvet, findes der en række 

støttende forbindinger og skinner 

til at aflaste og støtte leddet. På 

side 43 -45 vises støtteforbindinger, 

der kan anvendes på de fleste 

led. 

side 39

Muskler og muskelskader 

Skeletmusklerne er de muskler, 

som er hæftet på knoglerne, og 

som bruges til at bevæge knoglerne 

i forhold til hinanden. 

Skeletmuskler og skelet kaldes 

derfor også bevægeapparatet 

En skeletmuskel består af ganske 

tynde muskelfibre, som er bundet 

sammen i bundter. Hver skeletmuskel 

består af et større eller 

mindre antal muskelbundter. 

I hver eneste muskelfiber i musklen 

findes nerver og blodkar. 

I hver ende af musklen er en 

stærk sene, som er hæftet til skelettet 

(til en knogle). 

På tegningen til højre ses en muskel 

med sener og vedhæftning til 

knogler i en arm. 

Fibersprængning 

Fibersprængning er en skade, 

hvor en eller flere fibre i en muskel 

rives over. 

Det sker ved stor og uventet belastning, 

meget ofte i forbindelse 

med idrætsudøvelse. 

Fibersprængning optræder oftest i 

de store muskler i låret og i lægmuskulaturen. 

side 40 

Overrivningen medfører pludselig 

smerter som forværres ved brug 

af musklen. 

Førstehjælp 

Ved førstehjælp følges R-I-C-E 

princippet, som er beskrevet på 

næste side.

Senesprængning 

En senesprængning er en hel eller 

delvis overrivning af senen i 

den ene ende af musklen, og forekommer 

ved akut overbelastning 

i forbindelse med for eksempel 

sport, arbejde eller faldulykker. 

Ved senesprængning opstår en 

pludselig smerte, og undertiden 

hører den tilskadekomne et 

smæld. 

Førstehjælp 

Senesprængning kræver altid behandling 

ved læge eller skadestue. 

R-I-C-E princippet anvendes til 

smertelindring indtil lægebehandling 

kan finde sted. 

R-I-C-E princippet 

Førstehjælpen til forstuvning samt 

muskel- og seneskader udføres 

efter ”R-I-C-E princippet”. 

R-I-C-E er forkortelsen for Rest 

(ro), Ice (køling), Compression 

(komprimering) og Elevation (højtlejring). 

R(o) 

Det skadede sted skal holdes i ro i 

de første 24-48 timer for at forhindre 

en eventuel forværring af skaden. 

Kvæstning af muskelvæv 

Ved direkte slag mod en muskel 

kan der opstå blødning i muskelvævet. 

Ved berøring er musklen øm, og 

ved brug føles der smerter. Efterhånden 

opstår hævelse og misfarvning: 

Først blålig, men efter 

nogle dage grønlig eller gullig. 

Førstehjælp 

Ved muskelskader anvendes R-I- 

C-E princippet, som nedsætter 

smerter og blødninger, samt medvirker 

til at hindre yderlig læsion. 

Opstår der efter nogen tid stærke 

smerter eller følelsesløshed, bør 

man søge læge. 

Løft det skadede sted og anlæg 

komprimerende forbinding 

side 41

I(ce) 

Der skal lægges noget koldt på 

det skadede sted. Der kan bruges 

specielle isposer eller en pose isterninger. 

Du kan også bruge en 

pose frosne ærter eller noget lignende. 

Isen må aldrig lægges direkte på 

huden. Der skal forbinding eller 

noget klæde mellem isen og huden, 

ellers risikerer du forfrysninger 

i huden. Vær særlig opmærksom 

på forfrysninger, hvis du bruger 

frosne ærter eller lignende i 

stedet for ispose. 

Der lægges is på i højst 20 minutter 

hver time. Der bør minimum 

behandles med is de første tre timer, 

men der kan være effekt af 

isbehandlingen i hele det første 

døgn. 

C(ompression) 

Der anlægges en komprimerende 

forbinding. Forbindingen skal være 

fast men ikke snærende. Den 

må ikke påvirke blodcirkulationen. 

Brug et elastikbind i passende 

bredde, anlagt fra et passende 

stykke under det skadede sted til 

et stykke over. 

En komprimerende forbinding 

modvirker blødning og smerte, og 

giver støtte til det forstuvede led 

eller det beskadigede sted. 

side 42 

Læg ispose. Husk at der altid skal 

være stof mellem ispose og hud. 

Dæk isposen med forbinding. Køl 

højst 20 minutter pr. time. 

E(levation) 

Det skadede sted skal lejres højt, 

helst højere end hjertet, for at 

mindske blødning og hævelse. 

Hvis den tilskadekomne ligger 

ned, kan et ben for eksempel lejres 

på nogle puder. 

Det skadede sted bør de næste 

par dage anbringes højt, når den 

tilskadekomne sidder eller ligger.

Støtteforbindinger 

Støtteforbindinger anvendes ved mindre muskelskader, f.eks. opstået efter 

et slag (trælår), og forstuvninger, ofte som en del af R-I-C-E princippet. En 

støtteforbinding kan mindske blødning og lindre smerter. 

Når der anlægges støtteforbinding, er der nogle generelle regler, der skal 

følges: 

Støttebindets bredde 

Glat og uden folder 

2 / 3 overlapning 

Start under, slut over 

Fast, men ikke afsnøre 

Ikke støttebind om natten 

Støttebind findes i forskellige 

bredder og længder. Vælg den 

dimension, der passer bedst til det 

skadede område. Et for bredt støttebind 

vil for eksempel meget let 

give folder. 

Støttebindet skal ligge glat og 

uden folder, idet folder vil blive 

presset ned i vævet, og vil genere 


Når du anlægger et støttebind, 

skal den foregående tur dækkes 

af den følgende tur med totredjedele 

af bindets bredde. 

En støtteforbinding på et ”lige 

stykke” på arm eller ben startes 

under det skadede sted (længst 

væk fra hjertet), og sluttes over. 

Støtteforbindingen skal anlægges, 

så den er ”fast”, men den må ikke 

stramme, sådan at legemsdelen 

under forbindingen begynder at 

sove eller bliver mørkere i huden. 

Støtteforbindingen skal tages af 

om natten. 

side 43

Anlæg en støtteforbinding 

Støtteforbinding på albue. 

Brug et 6 cm bredt bind. Armen bøjes 

ca. 90 o mens bindet lægges. Tur nr. 

2 og 3 lægges så de to ture næsten 

Støttebind på håndled. 

Et 6 cm bredt støttebind er normalt at 

foretrække. 

Læg turene som på tegningen herover. 

side 44 

rører hinanden over albuen. 

Forbindingen afsluttes over eller 

under albuen. 

Herover den færdige forbinding. 

Bemærk mønsteret på overhånden, 

og at forbindingen skal ligge 

så stramt, at det giver effektiv 

kompression og støtter håndledet

Støtteforbinding på finger. 

Støtteforbinding på tommelfinger. 

Støtteforbinding på ben eller arm. 

Vælg et 6, 8 eller 10 cm bredt støttebind. 

Den færdige forbinding 

Den færdige forbinding 

Støtteforbinding på knæ. 

Vælg et 6 eller 8 cm bredt støttebind. 

Bøj benet som på tegningen, 

mens forbindingen lægges. 

side 45

Brud på nakke, ryg og bækken 

Ved en række ulykker, navnlig 

ved færdselsuheld, er der stor risiko 

for skade på hals- og ryghvirvler. 

Derfor er der en række 

forholdsregler, en førstehjælper 

bør tage, f.eks. 

• Vurder risikoen for nakke- og 

rygskader ud fra uheldets omstændigheder 

• Flyt ikke en tilskadekommen 

(medmindre det er strengt 

nødvendigt) 

• Gå til en tilskadekomnen på 

en måde, så den tilskadekomne 

ikke skal dreje hove- 

det (d.v.s. forfra). Sig, at han 

skal sidde stille 

• Spørg til smerter i nakke og 

ryg, og om der er følelse i arme 

og ben 

• Ved flytning af en tilskadekommen: 

Vær flere, så den 

ene af Jer kan sikre hovedet 

mod voldsomme bevægelser. 

Er det nødvendigt at foretage 

nødflytning (se side 6) fordi risikoen 

for at forblive på stedet er større 

end risikoen ved nødflytning, 

må du se bort fra risikoen for at 

forværre en skade. 

Stabilisering af formodede nakke- og rygskader 

Ved risiko for skade på nakke eller 

ryg skal førstehjælperen være 

særlig forsigtig. Spørg altid den 

tilskadekomne ud om smerte i 

nakke og ryg, samt om evt. følelsesløshed, 

navnlig i arme og ben. 

Såfremt en tilskadekommen skal 

flyttes, eller bare have ændret 

kropsstilling, så skal nakke og ryg 

stabiliseres. En førstehjælper kan 

med sine hænder stabilisere hovedstillingen 

på en tilskadekommen, 

der skal flyttes. 

Først og fremmest – giv dig god 

tid, og vær sikker på, at der ikke 

forekommer hurtige bevægelser 

og ryk. Sørg for, at der er det til- 

side 46 

strækkelige antal hjælpere, inden 

I går i gang, og sørg for, at alle er 

instrueret om, hvad de skal gøre. 

Tal med den tilskadekomne. 

Hvis der ved 

ændring af hovedstilling 

opstår: 

• Smerte 

• Følelsesløshed 

• Kramper. 

- så stop bevægelsen, 

og støt hovedet, til 

ambulancen kommer 

frem.

Stabilisering 

”Stabiliserings-håndgrebet” udføres 

således: 

Hjælperen lægger sine hænder på 

begge sider af den tilskadekomnes 

hoved (oven på ørerne), og 

flytter forsigtigt den tilskadekomnes 

hoved til ”neutralstilling”, hvor 

det fastholdes. 

For at flytte en tilskadekommen i 

denne situation skal der være flere 

hjælpere. Den ene skal fastholde 

hovedet i neutralstilling under 

flytningen. (Se tegning på side 6 

øverst og 7 nederst) 

Mens hovedet flyttes, skal hjælperen 

have en tæt kontakt med den 

tilskadekomne, og skal stoppe 

bevægelse af den tilskadekomnes 

hoved, hvis der: 

• Opstår smerte 

• Opstår følelsesløshed 

• Opstår kramper. 

”Neutralstilling” af hovedet svarer 

til, at en tilskadekommen ligger på 

et plant underlag og kigger opad 

(sidder i en bil og kigger ud ad forruden). 

Når hovedet er i neutralstilling, 

støtter førstehjælperen det i neutralstilling 

ved at fastholde sit greb 

om den tilskadekomnes hoved. 

Husk at tale med den tilskadekomne 

om, hvad du gør, og at 

han ikke må dreje hovedet eller 

bøje det fremad, men bare holde 

det i den stilling, du støtter ham i. 

Brud på bækken 

Ved voldsomme uheld, f.eks. 

faldulykker eller færdselsuheld, 

kan der opstå brud på bækkenet. 

Det kan medføre livstruende indvendige 

blødninger, som kan forværres 

ved, at den tilskadekomne 

flyttes. 

Også i den situation gælder, at 

den tilskadekomne skal forblive i 

findestillingen, så længe det er 

muligt, og kun må flyttes, hvis det 

er absolut nødvendigt. 

side 47

Slag mod hovedet 

Hvis hovedet udsættes for en 

kraftig påvirkning (slag), f.eks. ved 

fald eller færdselsuheld, kan der 

opstå forskellige skader. 

Hjernerystelse 

Ved hjernerystelse bliver hjernen i 

bogstaveligste forstand ”rystet”. 

Kraniebrud 

Et kraniebrud kan være åbent eller 

lukket. 

side 48 

Tilskadekomst 

Symptomer 

Hovedpine, svimmelhed, dobbeltsyn, 

kvalme, opkastninger, hukommelsestab, 

evt. bevidstløshed. 

Førstehjælp 

Søg læge: 

♦ Ved bevidstløshed, der ikke 

er ganske kortvarig samt ved, 

hukommelsestab, dobbeltsyn, 

kramper, kvalme/-opkastning, 

eller kraftig hovedpine 

♦ Hvis den tilskadekomne efter 

opvågning igen bliver søvnig/uklar 

eller ukontaktbar 

♦ Hvis den tilskadekomne efter 

bedring igen får det dårligere. 

Hvis den tilskadekomne har valgt 

ikke at tage på skadestue, så observer 

ham i 24 timer. Kontakt 

ham en gang i timen for at sikre 

dig, at symptomerne ikke har udviklet 

sig. 

Symptomer og førstehjælp 

Der kan være blødning fra øre eller 

næse, og blodudtrædning omkring 

øjnene. I øvrigt er symptomer 

og førstehjælp som ved hjer- 

nerystelse. Ved mistanke om kraniebrud: 

søg læge.

Blødning mellem kranium og hjernehinder 

Skaden kan opstå ved at et blodkar 

brister, sådan at der opstår en 

blødning lige under kraniet, men 

på ydersiden af hjernehinderne. 

Blødningen kan ikke komme ud 

på grund af kraniet. Derfor vil 

blødningen give et tryk på hjernen, 

som kan være livstruende. 

Symptomer og førstehjælp 

Som ved hjernerystelse. Observation 

i 24 timer er meget vigtig. 

På landets skadestuer behandles ca. 100.000 hovedlæsioner hvert år. 

♦ 7-8 % sker på arbejdspladsen 

♦ 8-9 % sker i færdslen, svarende til, at hver 5. personskade efter færdselsuheld 

er en hovedlæsion 

♦ Knap 75 % sker i hjemmet/ved fritidsaktivitet, svarende til hver 6. af alle 

ulykker. Ældres faldulykker udgør en meget stor del af skaderne 

♦ 10-11 % sker ved vold og selvmord. 

(Kilde: Sundhedsstyrelsens analyse af landspatientregisteret) 

Forebyggelse af hovedlæsioner 

I hjemmet 

• Brug sko, der sidder fast på 

fødderne og ikke har glatte 

såler 

• Hvis det er nødvendigt at klatre 

op for at nå noget, så brug 

stabil stol eller stige 

• Ingen løse tæpper 

• Sørg for godt lys ved f.eks. 

yderdør og trapper 

• Især ældre bør bruge skridsikre 

måtter i badekarret og på 

gulvet under bruseren 

• Ingen løse ledninger på gulvet. 

I trafikken 

• Brug cykelhjelm eller styrthjelm 

• Brug sikkerhedssele 

• Indstil nakkestøtten korrekt. 

side 49

Drukning 

Ved drukning standses vejrtrækningen, 

og hjernen kommer til at 

mangle ilt. Den druknende vil forsøge 

at holde vejret, men på et 

tidspunkt vil de fleste forsøge at 

trække vejret, og vil så fylde lungerne 

med vand i stedet for luft. 

Den druknende synker herefter til 

bunds med vandfyldte lunger, 

hvori stort set alt luft er fortrængt. 

Den druknende kan være i en panikagtig 

tilstand, hvor han fægter 

og slår om sig med armene over 

vandet i et forsøg på at holde hovedet 

oven vande, samtidig råbes 

typisk på hjælp. 

Når den druknende ikke har fået 

ilt nok gennem kort tid, bliver han 

Forebyggelse 

Lad ikke børn være uden opsyn i 

haver med småbassiner eller 

uafskærmede swimmingpools. Indendørs 

skal børn være under 

opsyn i badekarret. 

Lær bjærgning af druknede og 

vent med at gå i vandet til ½ time 

efter at du har spist. 

Ved badning: Kend den strand du 

bader fra, så du ved hvor vandet 

er dybt, om der er understrømme, 

side 50 

bevidstløs, og efter endnu et stykke 

tid, vil hans hjerte gå i stå på 

grund af iltmangel. Huden bliver 

samtidig bleg med et blåligt skær. 

Førstehjælp 


følges. Hvis du ikke umiddelbart 

kan få den druknede ind på land, 

tilkaldes hjælp som det første. 

Giv hjerte-lunge-redning, når du 

har fået den druknede op af vandet. 

Se også førstehjælpen til kuldepåvirkning 

på næste side. 

og hvor langt ude, du (eller dit 

barn) kan bunde.

Kuldepåvirkning 

Udsættes et menneske for ekstrem 

kulde, for eksempel pga. ophold 

i koldt og blæsende vejr uden 

passende påklædning, eller ophold 

i koldt vand, kan legemstemperaturen 

falde i en sådan grad, 

at det kan være livsfarligt. 

”Kuldesyge” (eller hypotermi) giver 

først kulderysten, døsighed, 

forvirring og bleghed. Derpå følger 

bevidstløshed og hjertestop. 

Førstehjælp 

Personen bringes i læ og pakkes 

ind i uopvarmede tæpper. Tag 

vådt tøj af, og pak eventuelt kroppen 

ind i et aluminiumstæppe 

(tæppe af et særligt varmeisolerende 

plast/aluminiumsprodukt). 

Indpak derefter personen i uopvarmede 

tæpper med armene adskilt 

fra kroppen. 

Indpakningen er vist til højre på 

denne side. 

Er personen ved bevidsthed, gives 

varme drikke (aldrig alkohol). 

Er eller bliver personen bevidstløs 

(med normal vejrtrækning), lægges 

han i aflåst sideleje. 

En bevidstløs person uden normal 

vejrtrækning gives hjerte-lungeredning. 

Læg 2 tæpper som vist herover. 

Læg så personen på tæpperne 

med armene over det ene tæppe. 

Pak derefter det ene tæppe om 

kroppen, sådan at armene er frie. 

Læg armene ind til siden, og pak 

overkroppen ind med det andet 

tæppe. 

. 

side 51

Forfrysninger 

Forfrysninger er en indfrysning af 

vævet, så væsken i vævet bliver 

til is. Forfrysninger er sjældent forekommende 

i Danmark. 

Symptomerne er væv af hvid/ 

voksagtig farve, som er hårdt og 

ikke kan forskydes over for eksempel 

en kno eller en fingerspids. 

Førstehjælp 

Du skal fjerne vådt og strammende 

tøj og pakke den forfrosne legemsdel 

forsigtigt ind. Derefter 

skal du sørge for, at tilskadekomne 

kommer til skadestue. 

Kan du ikke komme på skadestue, 

skal forfrysningen optøs i 40 

– 42 grader varmt vand. 

Sne- og jordskred 

Jord- og sneskred kan begrave 

folk, og kan give store kvæstelser 

af muskler, knogler, indre organer, 

ligesom vejrtrækningen kan 

standses med deraf følgende hjertestop. 

Jorden eller sneens vægt 

kan flytte den tilskadekomne op til 

flere meter fra der hvor du sidst så 

ham. 

Førstehjælp 

Hvis du er helt sikker på, hvor den 

tilskadekomne blev begravet kan 

side 52 

Hvis vævet er koldt og hvidt, men 

huden kan forskydes over led 

m.m., er der ikke tale om en forfrysning 

og det er tilstrækkeligt at 

du lægger den forfrosne legemsdel 

ind på kroppen, sådan at der 

sker en langsom opvarmning af 

vævet. 

Forebyggelse 

Sørg for passende påklædning i 

koldt og blæsende vejr, beskyt 

blottede dele af kroppen med 

f.eks. handsker, huer, halstørklæder 

m.m. 

Hav tæpper med i bilen om vinteren. 

Gå ikke alene ud, når det er 

meget koldt og blæsende, og 

medbring mobiltelefon.

du standse ulykken ved at forsøge 

at grave hovedet fri og så påbegynde 

hjerte-lunge-redning. Så 

længe den tilskadekomne er begravet, 

vil det ikke være muligt at 

give hjertemassage, men du kan 

forsøge at give kunstigt åndedræt, 

når hovedet er gravet fri. 

Pas på dig selv. Kommer du til 

skade, kan du ikke gøre gavn. 

Afhængig af situationen kan det 

derfor være rigtigt og nødvendigt, 

at du alarmerer, før du begynder 

at søge efter den tilskadekomne. 

Forebyggelse 

Hængning, strangulering og kvælning 

Selvmordsforsøg ved hængning, 

børns tøj med snore i hætten, 

børns leg med plasticposer eller 

lange halstørklæder, der griber fat 

i f.eks. en cykelkæde, er eksempler 

på årsager til hængning, 

strangulering og kvælning. 

Den tilskadekomne kommer til at 

mangle ilt til hjernen, idet blodtilførslen 

og vejrtrækningen er truet. 

Førstehjælp 

Fjern det, der strammer om halsen. 

Hvis den tilskadekomne 

hænger i en løkke skæres han fri. 

Hvis den tilskadekomne er bevidstløs 

og uden normal vejrtrækning, 

påbegyndes hjerte-lungeredning. 

Lad ikke børn lege i grus- eller 

mergelgrave. Såfremt du skal lave 

et dybt hul hos dig selv f.eks. udgravning 

til en kælder eller et 

guldfiskebassin, sørg for god afstivning 

af udgravningen. Ved turistattraktioner, 

som f.eks. Møns 

Klint, følg de anvisninger der gives 

af myndighederne, og lad være 

med at gå på steder, hvor færdsel 

frarådes. 

Hvis den tilskadekomne er ved 

bevidsthed, så tal med ham og 

berolig ham. Ring 1-1-2 for at få 

en ambulance, sådan at det på 

skadestuen kan sikres, at der ikke 

er sket skade på f.eks. luftrør og 

spiserør. 

Forebyggelse: Se næste side. 

side 53

Forebyggelse af hængning, strangulering og kvælning 

Lad ikke små børn lege med plasticposer, 

da de kan få posen 

over hovedet og ikke kan få den 

af igen. Der bør ikke være snore i 

Silo- og brøndulykker 

I store siloer og brønde er der så 

lidt cirkulation i luften at tungere 

luftarter som f.eks. kultveilte vil 

”lægge” sig på bunden af siloen 

og fortrænge ilten. Det betyder, at 

der ikke er ilt nok i luften, og at du 

ret hurtig vil blive bevidstløs på 

grund af iltmangel. 

Hvis ulykken sker, og du finder en 

tilskadekommen på bunden af en 

brønd, silo, gylletank, septiktank 

el.lign. må du aldrig selv gå derned. 

I stedet skal du alarmere. 

Brystkasselæsioner 

Brystkasselæsioner kan deles op i 

åbne og lukkede læsioner. 

De åbne læsioner skyldes oftest 

skarpe genstande som knive, 

knækkede metaldele fra biler 

m.m. som perforerer lungerne. 

Ved en åben læsion kan der være 

luftsusen i såret, og den tilskade- 

side 54 

hætterne på børns tøj, da snorene 

kan hænge fast i grene og klatrestativer, 

hvorved barnet kan blive 

hængt. 

Mens du venter på ambulancen 

kan du forsøge at udlufte beholderen. 

I en brønd kan du for eksempel 

bruge en paraply i en snor til 

at lave et luftskifte i brønden. 

Forebyggelse 

Vær opmærksom på risikoen for 

iltmangel i sådanne lukkede beholdere 

og gå aldrig selv ned i en 

lukket beholder, medmindre du 

har fuld åndedrætsbeskyttelse. 

Sørg for at brønddæksler m.m. 

sidder godt på plads.

komne vil få åndenød og kan blive 

blålig i ansigtet. 

De lukkede læsioner kan skyldes 

trykpåvirkninger af brystkassen, 

som f.eks. en træstamme der vælter 

ned over den tilskadekomne. 

Førstehjælp 

De åbne læsioner dækkes med 

en flad hånd og har du forbindinger 

med, kan du anlægge en 

”ventilforbinding” med et kompres 

lagt over såret, og tapet til på 3 af 

siderne. 

Forbindingen vil stort set blive lufttæt, 

når kompresset bliver vædet 

med blod. Ved indånding vil forbindingen 

blive suget ned mod såret, 

hvorved luft forhindres i at 

trænge ind i lungen. Ved udånding 

vil luften kunne slippe ud. 

Det kan betyde brud på et eller 

flere ribben og en ribbensspids 

kan trænge ind i lungen. Dette 

forårsager vanskeliggjort vejrtrækning 

evt. lys skummende 

blødning fra munden, blåfarvning 

af læberne og evt. neglene. 

Uanset om der er tale om åben eller 

lukket læsion, skal du give 

hjerte-lunge-redning, hvis den tilskadekomne 

er bevidstløs og 

mangler normal vejrtrækning. 

Er der vejrtrækning, lægger du 

den tilskadekomne i aflåst sideleje 

på den syge side, sådan at blod, 

slim og evt. opkast ikke løber over 

i den uskadte lunge. 

Fremmedlegemer der sidder i 

brystkassen må ikke fjernes, da 

det kan give luftadgang gennem 

brystvæggen. 

Det kan derfor være problematisk 

at lægge den tilskadekomne i aflåst 

sideleje på den syge side, 

men så må den tilskadekomne 

lægges på siden og du skal hele 

tiden kontrollere vejrtrækningen 

og den bevidstløses tilstand. 

side 55

Afskårne fingre og tæer m.v. 

Ved for eksempel uheld med save, 

økser eller andet værktøj, sker 

det undertiden, at fingre eller tæer 

bliver skåret af. 

Førstehjælp 

Blødningen standses ved at hæve 

det blødende sted. 

Den afskårne legemsdel opsamles, 

og lægges i en plasticpose, 

som lukkes tæt. 

Derefter hældes vand og isterninger 

i en anden plastic pose, evt. i 

en spand. I denne iskolde blanding 

nedsænkes posen med den 

afskårne legemsdel, og gives til 

ambulanceredderne, når ambulancen 

når frem. 

Kulilteforgiftning 

Ved ufuldstændig forbrænding i 

for eksempel biler, oliefyr, brændeovne, 

grill, petroleumsovne eller 

gasovne, kan der opstå kulilte i 

omgivelserne. 

En bil, der holder i en garage med 

motoren i gang, vil for eksempel 

kunne udvikle kulilte. 

Kulilte bindes lettere i de røde 

blodlegemer end ilten gør, og kulilten 

bliver ikke frigivet ligesom 

kultveilte. Dermed er de røde 

blodlegemer ”optaget” og kan ikke 

side 56 

En afskåret legemsdel kan ofte 

syes på igen med et særdeles 

godt resultat. Betingelsen er, at 

den afskårne legemsdel behandles 

rigtigt.

optage ilt. Det kan derfor give en 

situation med bevidstløshed og 

manglende ilt til hjernen. 

Førstehjælp 

Stands ulykken ved at åbne garageporten 

på vid gab. Ligger den 

tilskadekomne lige inden for garagedøren 

nødflyttes han, før du 

konstaterer, om han er bevidstløs. 

Så snart han er ude i frisk luft påbegyndes 

hjerte-lunge-redning, 

Ætsninger 

Ætsninger kan opstå efter uheld 

med syre og alkaliske stoffer, 

f.eks. batterisyre og kaustisk soda. 

De fleste ætsninger skyldes imidlertid 

de stoffer, der findes i husholdningen. 

Der er flere, end de 

fleste regner med, og det går ofte 

ud over mindre børn. 

Den store risiko opstår, når det 

ætsende stof passerer slimhinderne 

i halsen, som hæver på 

grund af ætsningen, og kan kvæle 


hvis han er bevidstløs uden normal 


Ligger han længere inde i garagen 

alternativt sidder i bilen og 

denne fortsat går i tomgang, bør 

du sikre dig, at det er sikkert at 

trænge ind og slukke for motoren, 

hvorefter den tilskadekomne kan 

nødflyttes ud af bilen og ud i det 

fri, hvor der kan påbegyndes hjerte-lunge-redning. 

Derefter alarmeres. 

Ætsende og lokalirriterende stoffer 

er afmærket med et faresymbol 

på etiketten. 

Førstehjælp 

Er ætsningen udvendig på huden 

eller i øjet, skylles straks med 

koldt vand (behageligt køligt). 

Fortsæt skylning med vand til 

smerten hører op, eller til du er 

kommet til skadestuen. 

Er ætsningens omfang større end 

ca. en femkrone, bringes den tilskadekomne 

til læge eller til skadestue. 

Tøj bør fjernes fra det ætsede 

sted, idet tøjet ofte vil indeholde 

syrerester. 

Fortsættes på næste side 

side 57

Ætsninger, fortsat 

Er der stænket noget ætsende i 

øjet, skylles ved at vand hældes i 

øjet, så det løber fra næseroden 

ud over øjet til kinden. Ved ætsning 

i øjet skal den tilskadekomne 

altid på skadestuen. 

Forebyggelse 

Brug aldrig uoriginal emballage 

(uden afmærkning) til ætsende og 

lokalirriterende stoffer. 

Gå køkkenskabe og skabe på badeværelset 

igennem. Fjern toiletrens, 

afløbsrens, afkalkningsmidler, 

vaskepulver til opvaskemaskiner 

og andet, der er afmærket 

som ætsende eller lokalirriterende, 

og anbring det så højt, at 

børn ikke kan nå det. 

Forgiftninger 

Forgiftninger kan ske på mange 

måder, og såvel symptomer som 

førstehjælp og lægebehandling er 

meget forskellig. 

Eksempler på forgiftninger er forsøg 

på selvmord, uheld ved børns 

omgang med medicin og indholdet 

i køkkenskabe m.v., narko, giftige 

vækster, plante- og insektgifte 

og forskellige kemiske midler. 

side 58 

Har en tilskadekommen drukket 

noget ætsende, skal du give personen 

noget at drikke. Brug vand, 

saftevand eller mælk (aldrig noget 

spiritusholdigt), men giv ikke så 

meget, at der er risiko for, at han 

kaster op.

Nogle forgiftninger er harmløse, 

andre er livsfarlige. Afhængig af 

det aktuelle giftstof, kan der ses 

næsten enhver form for symptom, 

f.eks. smerte, diaré, svimmelhed, 

kvalme og bevidstløshed. 

Førstehjælp 

Da forgiftninger er 

så forskellige, er der 

heller ikke en 

entydig førstehjælp. 

Ved svære forgiftningssymptomer, 

f.eks. stærke smerter eller bevidstløshed, 

skal du ringe 1-1-2 

for at rekvirere en ambulance. 

Er du i tvivl, kontakt giftlinjen eller 

vagtlægen. 

I tvivl ? 

Kontakt Giftlinjen 

tlf. 82 12 12 12 

Forebyggelse 

Børn har en særlig risiko for at blive 

forgiftet, fordi de ”undersøger” 

ting ved at putte dem i munden. 

Derfor er det nødvendigt at gøre 

en særlig indsats for at forebygge 

forgiftninger af børn. 

Giftige stoffer skal være 

afmærket. Brug aldrig 

uoriginal emballage uden 

afmærkning. 

Førstehjælpen er i øvrigt 

• Fjern evt. rester fra munden 

med en finger. Skyl munden 

med vand 

• Forsøg kun at fremkalde opkastning, 

når der er indtaget et 

kraftigt virkende giftigt stof, og 

når det kan gøres uden risiko 

• Ved bevidstløshed og manglende 

normal vejrtrækning, giv 

hjerte-lunge-redning 

• Hvis du er i tvivl om, hvorvidt 

stoffet er ætsende eller er der 

tale om jordolieprodukter, skal 

du give en kop væske at drikke 

for at fortynde og skylle 

• Undlad at give væske til en 

forgiftet, som er sløv, eller som 

ikke vil drikke 

• Giv lidt mælk eller flødeis, hvis 

der er tale om et petroleumsprodukt. 

Gå dine skabe i soveværelse, på 

badeværelset og evt. andre steder 

igennem, og fjern alt, hvad der er 

afmærket som giftigt, samt enhver 

form for medicin. Anbring det så 

højt, at børn ikke kan nå det. 

Har du små børn, så vær opmærksom 

på giftige planter i vindueskarmen 

og i haven. 

side 59

El ulykker 

El-ulykker forårsages af defekte 

el-installationer, el-værktøj, nedfaldne 

ledninger m.v. 

Elektrisk stød kan give brandsår, 

muskelkramper, bevidstløshed, og 

hjertestop. 

Elektrisk stød kan også give hjerteskade. 

En undersøgelse på et 

sygehus straks efter det elektriske 

stød vil kunne påvise skaden, så 

der kan behandles i tide. 


Rør ikke ved en tilskadekommen, 

som har fået elektrisk stød, før du 

er helt sikker på, at strømmen er 

afbrudt. Sluk på nærmeste kontakt 

eller træk stikket ud af kontakten. 

Førstehjælp 

Alle tilskadekomne, som har været 

udsat for el-påvirkninger, skal 

tilses af læge eller skadestue. 

Er der tale om ulykker med højspænding, 

ringes 1-1-2 for at tilkalde 

en ambulance. 

side 60 

Er højspændingsledninger faldet 

ned, så er sikkerhedsafstanden 

20 meter. Ved andre luftledninger 

er sikkerhedsafstanden 2 meter. 

Hvis du ikke er sikker på, at 

strømmen er afbrudt, så gå ikke 

hen til den tilskadekomne, men 

alarmer i stedet (1-1-2). 

Er der brandsår, behandles disse 

med koldt vand på samme måde 

som andre brandsår (efter at 

strømmen er afbrudt). 

Hvis den tilskadekomne er bevidstløs 

og ikke har normal vejrtrækning, 

skal du give hjertelunge-redning. 

(Se side 12)

Forebyggelse 

Udskift dine kontakter til en model, 

hvor kontaktens huller er 

spærret, indtil der indsættes et 

stik. Eller sæt en "blændprop" af 

plastic i kontakten, sådan at børn 

ikke kan stikke metaldele ind i 

kontakten. 

Vedligehold din el-installation. Der 

må ikke være beskadigede stikkontakter 

eller ledninger i huset. 

Afprøv dit HPFI (HFI) relæ mindst 

en gang om året ved at trykke på 

test-knappen. 

Hedeslag 

Ved hedeslag (også kaldet solstik) 

bliver kroppen i løbet af relativ 

kort tid overophedet (ofte over 41 0 

C). Det er en livsfarlig tilstand, 

som kræver hurtig lægehjælp. 

Unormalt forhøjet legemstemperatur 

kan ses i bl.a. følgende eksempler 

• Anstrengelsesudløst hedeslag. 

Opstår især ved større 

fysiske anstrengelser i varmt 

og fugtigt vejr. Den tilskadekomne 

vil normalt være blussende 

rød, og badet i sved 

• Temperaturreguleringen svigter. 

Huden er typisk blussende 

rød, men helt tør 

• Ved udbredte forbrændinger 

(også solskoldninger), hvor 

svedkirtlerne kan være beskadigede 

eller helt ødelagt. 

Symptomer på hedeslag er 

• Høj legemstemperatur 

• Tiltagende utilpashed, svimmelhed 

og hovedpine 

• Blussende rød, varm og tør 

(nedsat eller ophævet svedproduktion), 

eller rød, kold og 

svedende 

• Svindende bevidsthed, forvirring, 

besvimelser og bevidstløshed 

• Eventuelt kramper. 

side 61

Førstehjælp til hedeslag 

Bring den tilskadekomne i skygge 

og helst ind i kølige omgivelser. 

Klæd den tilskadekomne af og 

køl, f.eks. ved at lægge et lagen 

eller håndklæde over hans krop, 

og holde det vådt. 

Er den tilskadekomne ved bevidsthed, 

gives rigeligt at drikke 

(ikke alkohol). 

Hvis det er muligt, bør den tilskadekomne 

bringes til læge eller hospital 

hurtigst muligt. 

Bevidstløse med normal vejrtrækning 

trækkes i skygge og lægges i 

aflåst sideleje. Der køles så vidt 

muligt som ovenfor nævnt, eventuelt 

ved at hælde vand på tøjet, 

og som minimum ved at lægge 

Forebyggelse 

Anvend let og luftig påklædning 

på varme dage med høj luftfugtighed, 

og begræns fysisk aktivitet. 

Bliver du utilpas og svimmel i 

varmt vejr, skal du hurtigst muligt 

søge i skygge og blive afkølet. 

side 62 

kolde omslag. Der skal ringes 1-1- 

2 for at tilkalde ambulance. 

Bevidstløse uden normal vejrtrækning 

gives hjerte-lungeredning. 

Sørg for at drikke rigeligt, når vejret 

er varmt. 

Efterlad aldrig børn i en bil, der er 

parkeret i solen.

Fremmedlegemer i øjet 

Når insekter, støv eller andre 

fremmedlegemer rammer øjenæblet, 

kan du som regel fjerne det 

med et øjenskylleglas. 

Førstehjælp 

Øjet skylles med vand der har 

kropstemperatur. Brug et specielt 

øjenskylleglas og isotonisk saltvand, 

eller bare et snapseglas og 

postevand. 

Isotonisk saltvand er en mild saltopløsning 

(ca. 1 teskefuld salt til 1 

l vand), og findes blandt andet i 

de specielle øjenskyllesæt, der 

kan købes på apoteket. 

Træk det nederste øjenlåg nedad, 

sæt glassets kant mod nederste 

øjenlåg. Luk så øjet helt op (du 

skal sikre dig, at øjet er vidt 

åbent), og sæt glassets øverste 

kant ind mod øverste øjenlåg. 

Læg hovedet tilbage nogle gange, 

så vandet i glasset skyller øjenæblet. 

Kan du ikke umiddelbart få fremmedlegemet 

ud, eller har det 

brændt sig fast i øjet, skal du søge 

læge/skadestue. 

Småskader 

side 63

Fremmedlegemer i øre eller næse 

Fremmedlegemer i øre og næse 

opstår ofte ved at børn putter små 

ting ind i øre eller næse. 

Vær varsom, når du prøver at fjerne 

fremmedlegemet, for du kan 

meget let komme til at skubbe 

fremmedlegemet længere ind i 

øret eller længere op i næsen. 

Fremmedlegemer i huden 

Splinter fra træ, torne el.lign. der 

sætter sig fast i huden, er normalt 

harmløse. Vær dog opmærksom 

på splinter, der trænger dybt ind i 

huden og ind i det underliggende 

væv, idet der vil være en risiko for 

infektion. 

Førstehjælp 

Fjern splinten med en pincet eller 

en nål, der er steriliseret over ild 

og nedkølet. Såfremt splinten ikke 

umiddelbart lader sig fjerne, eller 

har stukket dybt, så søg læge/ 

skadestue. 

Buler 

Buler er hævelser, forårsaget af 

blødninger i vævet/blodansamlinger 

under huden, og opstår ved 

slag mod for eksempel hovedet. 

side 64 

Førstehjælp 

Hvis det ikke umiddelbart lykkes 

at fjerne fremmedlegemet, f.eks. 

ved at pudse næsen, så søg læge 

eller skadestue.

Førstehjælp til buler 

En bule skal køles. Det tager hævelsen 

og smerten. 

Små stik- og snitsår 

Småsår er normalt harmløse, men 

der kan opstå gener som smerte, 

blødning og infektion. 

Førstehjælp 

Du kan normalt selv behandle 

småsår. Søg dog læge hvis såret: 

• Er mere end 1,5 cm. langt 

• Er mere end 0,5 cm. dybt 

• Gaber så meget, at sårkanter 

ikke kan holdes sammen af 

plaster 

• Bløder meget 

• Sidder over led 

• Sidder i ansigtet. 

Rens såret omhyggeligt med vand 

og sæbe og en børste. Børst i så- 

Hudafskrabninger 

I en hudafskrabning kan der være 

skurestriber, som kan være noget 

dybere end resten af hudafskrabningen, 

og der kan sidde grus og 

småsten i såret. 

Førstehjælp 

Vask hudafskrabningen omhygge- 

Den tilskadekomne undersøges 

for andre skader imod hovedet, så 

som hjernerystelse eller kraniebrud. 

rets retning. Herefter sætter du 

hæfteplaster på, som skal skiftes, 

hvis det bliver vådt eller snavset. 

Plasteret aftages hver aften. 

ligt som nævnt under småsår. Tildæk 

ikke med plaster eller forbinding, 

idet sårskorpe dannes hurtigere, 

når såret får luft. 

Søg læge, hvis hudafskrabningen 

er omfattende, i ansigtet, eller der 

er fastsiddende urenheder. 

side 65

Næseblødning 

En næseblødning kan opstå i forbindelse 

med forkølelse mv., hvor 

næsens slimhinder er mere sarte, 

eller pga. slag mod næsen. 

Førstehjælp 

Sæt dig på en stol med albuen 

støttet på et bord, og hovedet let 

foroverbøjet. Klem næsen sammen 

mellem 2. og 3. finger. 

Bliv siddende i 5 - 10 minutter. Er 

blødningen ikke standset, bør du 

prøve igen i 5-10 minutter. Suppler 

eventuelt ved at sutte på en 

isklump og/eller lægge et koldt 

omslag over næse/pande. 

Standser blødningen ikke efter 2- 

3 forsøg, skal du søge læge. 

Udslået tand 

Selv om en tand er slået ud, kan 

den gro fast igen, hvis den får den 

rigtige behandling. 

Hvis den udslåede tand får lov til 

at tørre ind, vil vævet omkring 

side 66 

tandroden gå til, og tanden kan 

ikke gro fast igen. 

Også større stykker af en tand, 

der er slået af, skal medbringes til 

tandlægen, som vil kunne lime 

tanden sammen. 

Førstehjælp 

Find tanden eller tandstumpen og 

hold den fugtig i en plastpose eller 

et glas med mælk eller saltvand, 

(1 tsk. salt til 1 liter vand).

Bid fra dyr eller mennesker 

Det sker at mennesker bliver bidt 

af dyr, men også at især børn bider 

hinanden. 

Der er mange bakterier i et bidsår, 

og dermed risiko for stivkrampe. 

Et bid, der ikke giver hul i huden, 

giver ikke risiko for stivkrampe. 

Førstehjælp 

Du skal rense såret med vand og 

sæbe. 

Insektstik 

Insektstik er normalt ufarlige. Der 

er dog nogle undtagelser, hvor du 

skal tilkalde en ambulance: 

• Hvis du er allergisk overfor 

f.eks. hvepsestik 

• Hvis du bliver stukket i munden. 

Hvis du ikke er sikker på, at du er 

vaccineret mod stivkrampe indenfor 

de sidste 10 år, bør du søge 

læge/skadestue for at blive revaccineret 

mod stivkrampe. 

Hvis et barn har gennemgået vaccinationsprogrammet 

fra Statens 

Seruminstitut er barnet dækket i 

mindst 10 år. 

Allergisk reaktion kan være voldsomme 

hævelser, eventuelt udslæt 

på kroppen, almen utilpashed, 

vejrtrækningsproblemer, man 

føler sig meget varm og kan blive 

koldsvedende, håndfladerne bliver 

fugtige og den tilskadekomne bliver 

måske bevidstløs. 

Førstehjælp 

Ved små hævelser kan du køle 

stikstedet med isvand, sutte på en 

isterning ved stik i munden eller 

bruge lidt lokalt smertestillende 

creme, som kan fås i håndkøb til 

at smøre på huden. 

Ved voldsomme (allergiske) reaktioner 

skal du shockforebygge, tilkalde 

ambulance og evt. give hjerte-lunge-redning. 

side 67

Skovflåt 

Skovflåten er en lille mide på 1 – 

2 mm., som suger blod af dyr og 

mennesker. 

Dyret sidder i lav bevoksning og 

venter på, at et dyr eller menneske 

går forbi, hvorefter det falder 

ned på dyret eller mennesket. 

Den vil søge mod varme og fugtige 

steder som knæhaser, lyske 

og armhuler. 

side 68 

Normalt er bid af en skovflåt ikke 

farligt, men skovflåten kan være 

bærer af borreliabakterien som 

kan give hjernebetændelse og 

lammelser. 

Det er derfor vigtigt at være opmærksom 

på symptomer på, at 

borreliabakterien er overført. 

Hvis der efter bid af skovflåt optræder 

hævelse (eventuelt med 

en lille rød ring omkring), rødme 

eller udslet omkring bidstedet, 

skal du søge læge. 

Brug ikke de gamle husråd med at 

smøre fedtstof eller sprit på flåten, 

da det kan få flåten til at udtømme 

sit maveindhold, og derved øge 

smitterisikoen. 

Førstehjælp 

Fjern flåten så snart den opdages. 

Fjern den med en negl, en kniv eller 

med en speciel flåttang, som 

kan købes på apoteket. 

Forebyggelse 

Brug gummistøvler, eller sæt bukserne 

ned i strømperne og hav 

langærmet trøje på, når du går i 

skoven. Kig godt efter på kroppen 

efter skovflåt, når du har været i 

skoven. Undersøg evt. hinanden 

for mulige skovflåt.

Hugormebid 

Hugormen er som regel kun farlig 

for allergikere. Risikoen for at blive 

bidt er meget lille, da de fleste 

hugorme vil være mere bange for 

mennesker, end vi er for dem. 

Førstehjælp 

Du skal køle bidstedet, evt. med 

is. Husk at lægge stof imellem det 

kølende og huden, hvis du bruger 

noget frosset. Derefter skal du 

søge læge/skadestue. 

Hvis der opstår voldsomme reaktioner 

som udslet, almen påvirkning, 

hvor den bidte får det dårligt 

Fjæsing 

Fjæsing en fisk, der findes ved 

danske kyster. Fisken graver sig 

ned i sandet, men rygfinnetornen 

stikker op gennem sandet. Kommer 

du til at træde på den vil det 

gøre voldsomt ondt. Det vil give 

en stærk brændende smerte, og 

der vil komme hævelse af foden. 

Førstehjælp 

Du skal sætte den ramte fod i så 

varmt vand som overhovedet muligt. 

Derefter skal du søge læge/skadestue. 

skal du shockforebygge. Bliver 

han bevidstløs, skal du give hjerte-lunge-redning. 

Forebyggelse 

Brug gummistøvler, så kan hugormen 

ikke bide igennem. 

Forebyggelse 

Brug badesko, eller badesandaler, 

når du bader fra stranden. 

side 69

Brandmænd 

Brandmænd findes ved danske 

kyster - i perioder i store stimer. 

De er forsynet med meget lange 

fangtråde (tentakler), som kan 

”brænde” ved berøring. Det kan 

forårsage smerter og i allergiske 

tilfælde muskelkramper. 

Bjørneklo 

Bjørneklo er en stor skærmplante 

som bekæmpes ivrigt i Danmark, 

da den dels er meget pågroende, 

dels indeholder en saft, der i forbindelse 

med sollys giver voldsomme 

hudreaktioner som f.eks. 

blærer og røde striber i mærkelige 

mønstre. Denne virkning forstærkes 

af sollys. 

Førstehjælp 

Har du fået saft fra en bjørneklo 

på din hud, skal du sørge for at 

komme i skygge hurtigst muligt, 

derefter vasker du omhyggeligt 

området med vand og sæbe. 

Optræder der hudreaktioner, skal 

du søge læge/skadestue og sørge 

for at dække området til, så det 

ikke får yderligere sol. 

side 70 

Førstehjælp 

Du skal barbere fangtrådene væk 

med en engangsskraber. Brug 

evt. barberskum og sørg for tæt 

barbering af det ramte område. 

Derefter kan der smøres lidt smertestillende 

håndkøbsmedicin på. 

Søg læge/skadestue hvis symptomerne 

fortsætter i længere tid.

Sygdomme og førstehjælp 

Sygdomme kan være livstruende, og kan kræve førstehjælp på samme måde 

som skader, forårsaget af ulykker. En række alvorlige sygdomme kan 

medføre bevidstløshed, shock, kraftige smerter, kramper og vejrtrækningsproblemer. 

Førstehjælp til sygdomme 

Har du en syg i familien, bør du 

sætte dig ind i sygdommens 

symptomer og den førstehjælp, du 

evt. kan give, og du skal altid tilkalde 

en ambulance ved sygdomme, 

der medfører bevidstløshed 

i mere end et par minutter, 

shock eller meget stærke smerter. 

Bevidstløse 

En række sygdomme kan medføre 

bevidstløshed, bl.a. blodprop i 

hjertet, hjerneblødning og blødende 

mavesår. 

De almindelige regler for førstehjælp 

til bevidstløse jf. side 10 

gælder også for syge. Ved bevidstløshed, 

der varer mere end 

nogle få minutter, 

skal du alarmere. 

Hvis den bevidstløse 

har normal vejrtrækning, 

skal han 

lægges i aflåst side- 

Førstehjælpen til syge prioriteres 

efter de vigtigste symptomer, altså 

først bevidstløshed, derefter 

shock, så smerter. Desuden er 

der ved nogle sygdomme en speciel 

førstehjælp. Se denne i forbindelse 

med omtale af de enkelte 

sygdomme. 

leje. Se mere om aflåst sideleje 

på side 12). Hvis den syge ikke 

har normal vejrtrækning, skal du 

give hjerte-lunge-redning. Se mere 

om hjerte-lunge-redning på 

side 13). 

side 71

Shockforebyggelse 

Sygdomme som påvirker kredsløbet, 

kan medføre shock. For eksempel 

kan mavesår og abort give 

store blødninger, og dermed 

shock. I de tilfælde anvendes de 

Lejring 

Nogle sygdomme giver stærke 

smerter i bughulen, f.eks. mavesår, 

tarmslyng, galde- og nyresten, 

samt blindtarmsbetændelse. 

Du skal bringe den syge til læge, 

evt. tilkalde en ambulance, hvis 

han får meget stærke smerter eller 

vedvarende smerter uden 

kendt årsag, eller hvis han får tilbagevendende 

smerteanfald. 

Smerterne kan ofte lindres ved at 

anbringe den syge i aflastende 

rygleje, efter at du har alarmeret. 

Ved aflastende rygleje placeres 

den syge for eksempel, som det 

ses på tegningen herunder. Det er 

side 72 

almindelige regler for forebyggelse 

af shock jf. side 22. 

Blodprop i hjertet kan også medføre 

shock. Se førstehjælpen til 

blodprop i hjertet på side 86. 

vigtigt, at benene er bøjet, og at 

overkroppen er støttet godt. 

Ofte er det nødvendigt at lade den 

syge sidde op ad en væg eller et 

møbel for at holde overkroppen 

støttet i fremoverbøjet stilling. 

Spørg den syge, i hvilken stilling, 

han har færrest smerter, og hjælp 

ham til at ligge i den bedste stilling. 

Den syge kan også lægges på siden, 

men du skal være opmærksom 

på, at det nogle gange vil 

forøge smerterne i stedet for at 

lindre dem. Prøv i så fald at vende 

den syge om på den anden side.

Kramper 

Nogle sygdomme giver krampe, 

f.eks. epilepsi og feberkrampe 

(børn). Kramper er normalt kortvarige 

(få minutter), men kan aldrig 

afbrydes eller afkortes ved at 

fastholde den syge. 

En førstehjælper kan derimod 

hindre den syge i at skade sig 

selv under krampeanfaldet. 

Et barn i feberkrampe kan f.eks. 

lægges på en seng, og ved et 

epilepsianfald kan førstehjælperen 

lægge noget under den syges 

hoved. 

Vejrtrækningsproblemer 

Astma, bronkitis og blodprop i 

hjertet er sygdomme, der kan 

medføre vejrtrækningsproblemer. 

For så vidt angår selve vejrtrækningsproblemerne, 

er førstehjælpen 

at holde den syge i ro og berolige 

ham. Den syge kan stå eller 

sidde efter behag, men jo mindre 

anstrengt han er, jo færre vejrtrækningsproblemer 

vil han have. 

Syge med vejrtrækningsproblemer 

vil ofte have det bedst, hvis 

de sidder i en stilling som på teg- 

ningen herunder, d.v.s. let foroverbøjet 

og med armene hævet/støttet 

side 73

Sygdommene 

En lang række sygdomme er relateret til kroppens organer. 

På tegningen herunder kan organernes placering ses. 

På de følgende sider gennemgås de almindeligste sygdomme. 

Hjerte 

12 finger tarm 

Galdeblære 

side 74 

Nyre 

Tyktarm 

Blindtarm 

Blære 

Lunger 

Lever 

Milt 

Mavesæk 

Bugspytkirtel 

Tyndtarm 

Livmoder

Sygdomme, der medfører smerter 

Blindtarmsbetændelse 

Blindtarmsbetændelse er betændelse 

i det ormeformede vedhæng 

på tarmen ved overgangen mellem 

tyndtarm og tyktarm. Blindtarmsbetændelse 

er som regel 

forårsaget af almindelige tarmbakterier. 

Sygdommen er hyppig, og i 

Danmark udføres der 12.000 operationer 

for blindtarmsbetændelse 

hvert år. Sygdommen er hyppigst i 

8 til 25-års alderen, og rammer 

sjældent børn under to år. 

Symptomerne kan være lidt forskellige, 

men har ofte følgende 

forløb: 

♦ Pludseligt indsættende smerter 

omkring navlen. I løbet af 

nogle timer forværres smerterne 

og flytter sig nedad og 

ud mod højre side. De forværres 

ved bevægelse 

♦ Evt. temperaturforhøjelse 

♦ Kvalme og evt. opkastninger 

♦ Nedsat appetit 

♦ Ømhed ved hoste 

♦ Direkte og indirekte ømhed, 

dvs. at det gør ondt nedadtil i 

højre side af maven, når der 

trykkes på selve stedet, men 

også når der trykkes i den 

modsatte side af maven 

♦ Forstoppelse eller diare ses 

også. 

Førstehjælp 

Ved pludselige indsættende stærke 

mavesmerter der flytter sig eller 

er langvarige, skal man straks 

søge læge. Tag ikke smertestillende 

medicin, da det kan dæmpe 

symptomerne så sygdommen kan 

udvikle sig ubemærket. 

Blindtarmsbetændelse er en akut 

tilstand, der kræver hurtig operation. 

Hvis der går for lang tid, risikerer 

man, at blindtarmen brister, så 

tarmindhold løber ud i bughulen 

og giver bughindebetændelse. 

side 75

Galdesten 

Galdesten er små eller store sten, 

der dannes i galdeblæren. 

Galdesten er hyppigt forekommende, 

men tilstanden giver først 

symptomer, når stenen blokerer 

afløbet fra galdeblæren eller sætter 

sig fast i de dybe galdegange 

på vej til tolvfingertarmen. 

Symptomerne på galdesten kommer 

typisk i anfald og ofte lige efter 

man har spist. De er blandt 

andet: 

♦ Kraftige, ret pludseligt opståede 

smerter under højre ribbenskant, 

evt. med udstråling 

til ryg eller skulder (smerterne 

kan dog sidde andre steder). 

Anfaldet klinger af over flere 

timer 

♦ Ofte samtidig kvalme og opkastninger 

♦ Rastløshed (pga. smerter). 

Derudover kan der ses: 

♦ Gulfarvning af hud og øjne 

(gulsot) 

♦ Affarvning af afføringen, der 

bliver kitfarvet (lysegrå) 

♦ Mørkfarvning af urinen, der 

bliver porter- eller colafarvet. 

Der kan opstå komplikationer som 

infektioner i galdeblære, galdegange 

og bugspytkirtel, og i disse 

tilfælde vil den syge udvikle feber 

evt. med kulderystelser samt me- 

side 76 

re konstante smerter. Ved sten i 

galdegangene kan symptomerne 

svinge i intensitet, fordi en sten 

skiftevis kan blokere og tillade 

passage af galden. 

Førstehjælp 

Se side 72 om lejring af syge med 

smerter.

Nyresten 

Nyresten dannes i nyrebækkenet, 

som ligger tæt op ad nyren. Oftest 

er der tale om små sten, der selv 

passerer med vandladningen, 

men der kan også dannes så store 

sten, at de udfylder hele nyrebækkenet. 

Nyresten er ikke skadelige i sig 

selv, men de kan f.eks. sidde fast 

i urinlederne og skabe en række 

problemer og voldsomme smerter. 

Symptomer 

♦ Voldsomme smerter, der starter 

i siden eller ryggen lige 

under nederste ribben. Siden 

stråler de om på forsiden og 

ned mod skridtet. Smerterne 

er meget voldsomme og 

kommer i ture 

♦ Kvalme og opkastninger ses 

undertiden 

♦ Der kan komme blod i urinen, 

fordi stenene laver smårifter i 

urinvejene, men der er som 

regel tale om små og ubetydelige 

mængder blod 

♦ Der kan være hyppig vandladningstrang 

♦ Blærebetændelse kan opstå 

som resultat af nyresten, og 

kan være det eneste symptom 

på nyresten. 

Nyrestensanfald kan kompliceres 

af infektion i urinvejene eller nyrerne, 

men vil sjældent føre til varig 

påvirkning af nyrefunktionen. 

Har man haft et anfald af nyresten, 

så vil man have øget risiko 

for endnu et tilfælde af nyresten 

senere i livet. 

Førstehjælp 

Har den syge kraftige smerter, der 

kommer i ture, og/eller blod i urinen, 

er det vigtigt at søge læge 

(dette giver oftest sig selv, da 

smerterne er så voldsomme). 

Specielt hvis den syge udvikler 

feber, er hurtigt lægetilsyn nødvendigt. 

Se i øvrigt side 72 om lejring af 

syge med smerter. 

side 77

Tarmstop – Tarmslyng 

Tarmstop og tarmslyng er ikke det samme, men 

symptomerne er ens. 

Tarmstop er en tilstand, hvor passagen gennem 

mave-tarm-kanalen er spærret ved, at tarmen 

er blokeret, f.eks. efter operationer, ved indeklemt 

brok, eller ved hårde klumper afføring. 

Tarmslyng er en tilstand, hvor et tarmafsnit roteres 

om sig selv, og derved skaber en spærring. 

Symptomerne vil typisk være en kombination 

af: 

♦ Stærke smerter, der kommer i ture 

♦ Opkastninger, der kan være afføringslignende 

♦ Udspilning af mave og tarme 

♦ Stop af afføring og stop af afgang af luft fra 

tarmene. 

Ubehandlet vil et tarmstop i mange tilfælde få 

dødelig udgang på grund af dehydrering, koldbrand 

i tarmen, betændelse i bughulen og 

shock. 

Mavesår 

Mavesår er en forholdsvis hyppig 

sygdom. Mavesår findes både i 

selve mavesækken og i den første 

del af tolvfingertarmen. Mavesår 

opstår bl.a. som følge af forøget 

syreproduktion i mavesækken, infektion, 

indtagelsen af visse typer 

smertestillende midler og rygning. 

side 78 

Symptomer er ofte: 

Førstehjælp 

Se side 72 om lejring 

af syge med 

smerter. 

♦ Smerter i øvre maveregion 

♦ Sviende eller brændende fornemmelse 

i øvre mave-region 

♦ Halsbrand og sure opstød 

♦ Kvalme og opkastninger 

♦ Nedsat appetit.

Perforeret mavesår 

Mavesår vil kunne udvikle sig, så 

der opstår et regulært hul i mavesækken 

eller tolvfingertarmen 

(perforeret mavesår), hvorved 

mave-tarm-indhold kan flyde ud i 

bughulen og forårsage bughindebetændelse. 

Blødende mavesår 

En anden alvorlig situation er, hvis 

et blodkar i mave- eller tarmvæggen 

ødelægges. Dette kan føre til 

en voldsom, livstruende blødning. 

Afhængig af blødningens hastighed 

og hvor den er opstået, kan 

den vise sig ved opkastning af 

frisk, rødt blod eller brunligt, kaffegrumslignende 

opkast, samt 

som stærkt ildelugtende afføring 

med en klistret, sort og tjæreagtig 

konsistens. 

Førstehjælp 

Abort og graviditet uden for livmoderen 

En spontan abort er afstødning af 

fosteret før udløbet af 22. graviditetsuge. 

Spontane aborter er meget hyppige, 

men da der ofte er en lidt tabuagtig 

indstilling til dem, taler 

kvinder ikke så meget om det, og 

er derfor ikke klar over, hvor tit, 

det sker. 

Se side 72 om lejring af syge med 

smerter. 

En spontan abort er som regel 

ufarlig, men kan give så voldsom 

en blødning, at den er livstruende. 

En graviditet uden for livmoderen 

forekommer, hvis et normalt befrugtet 

æg vokser sig fast et andet 

sted end i livmoderens slimhinde. 

Det sker som regel i æggelederne, 

men kan også forekomme 

side 79

Abort (fortsat) 

i æggestokkene, bughulen eller livmoderhalsen. 

Symptomerne er 

♦ Uregelmæssige menstruationer 

♦ Smerter i underlivet 

♦ Blødning 

♦ Evt. bevidstløshed. 

Førstehjælp 

Se side 72 om lejring af syge med smerter og shockforebyggelse ved blødning. 

Sygdomme, der medfører kramper 

Feberkrampe 

Feberkramper er anfald af kramper 

hos børn i alderen tre måneder 

til fem år. Feberkrampe opstår, 

når temperaturen stiger brat 

og hurtigt. 

Krampen ligner epilepsi-anfald. 

Vejrtrækningen ophører kortvarigt, 

og barnet bliver blåt om munden. 

Barnet er bevidstløst, så du kan 

ikke komme i kontakt med det. 

Det kan også ske, at barnet i ste- 

side 80 

det for at gå i krampe bliver helt 

slapt. 

Anfaldet varer normalt kun et par 

minutter, men kan vare op til ca. 

20 minutter. 

Førstehjælp 

Når krampen er overstået, skal 

barnet afklædes og afkøles. Barnet 

kan evt. køles aktivt med kolde 

omslag på panden samt hånd- 

og fodrygge. 

Varer krampen længere end et 

par minutter, skal du tilkalde en 

ambulance. Ellers er det tilstrækkeligt 

at konsultere egen læge ved 

først givne lejlighed. 

Se i øvrigt side 73 om førstehjælp 

ved krampe.

Epilepsi 

Epilepsi er ikke en selvstændig 

sygdom, men et symptom på en 

bagvedliggende forstyrrelse i centralnervesystemet. 

Ældre får ofte krampe som en følge 

af andre sygdomme. 

Epileptiske anfald er meget forskellige. 

For eksempel kan et epilepsianfald 

betyde, at den syge er 

fraværende (ikke bevidstløs) en 

kort tid, eller har kramper i enkelte 

legemsdele, eller har voldsomme 

anfald med generel krampe. Anfaldet 

med generelle kramper er 

det anfald, de fleste forbinder med 

epilepsi. 

Anfaldet med generel krampe 

starter (ofte uden forvarsel) med, 

at alle den syges muskler spændes 

voldsomt, hvorefter han falder 

om. 

I denne fase ses ofte afgang af 

urin og afføring samt opkastning, 

ligesom der kan optræde en form 

for skrig ved, at luften fra den 

spændte brystkasse presses ud 

gennem stemmelæberne. 

Herefter følger en periode uden 

vejrtrækning, hvilket kan føre til 

stærk blåfarvning af huden. 

Efterhånden begynder den syge 

at sitre, og der kommer ryk i arme 

og ben samt trækninger af musklerne 

i tungen og ansigtet, hvor- 

ved spyt piskes op og kan vise sig 

som fråde om munden. 

Anfaldet varer typisk fra 1/2 til 2 

minutter. Efter anfaldet kan den 

syge være træt og omtåget. Nogle 

sover tungt i flere timer og kan 

dårligt vækkes. 

Førstehjælp 

♦ Beskyt den syges hoved. Læg 

f.eks. noget under hovedet, 

så personen ikke slår sig 

♦ Læg personen i aflåst sideleje 

når kramperne er overstået 

♦ Lad anfaldet tage den tid det 

tager 

♦ Når anfaldet er overstået, så 

hjælp evt. personen hen på et 

mere komfortabelt sted 

♦ Lad personen hvile sig eller 

sove et stykke tid efter anfaldet, 

hvis han har behov for 

det 

♦ Hvis ét nyt krampeanfald følger 

efter et andet, uden at 

personen kommer til bevidsthed, 

eller hvis anfaldet varer 

længere end fem minutter – 

så tilkald en ambulance. 

side 81

Kramper med feber i øvrigt 

Nogle sygdomme (hjernehindebetændelse 

(meningitis), malaria i 

hjernen eller hjernebetændelse) 

giver både høj feber og kan i sig 

selv fremkalde kramper. 

Sygdomme i nervesystemet kan 

også være årsag til kramper. 

Lungesygdomme 

side 82 

Særlig førstehjælp. 

Personer med hyppige krampetilfælde 

har normalt krampestillende 

medicin. Som førstehjælper må 

du hjælpe med at finde og give 

medicinen. 

De almindeligste lungesygdomme er astma og KOL (bronkitis og rygerlunger). 

Astma 

Astma er en reaktion i bronkierne, 

som medfører, at bronkierne udskiller 

en sej slim. Astma giver en 

pibende vejrtrækning og åndenød. 

Ca. 300.000 danskere, især børn 

og ældre mennesker, har astma. 

Astmaanfald udløses hyppigt af 

infektion, fysisk anstrengelse, indånding 

af kold eller tør luft eller 

forskellige stærke duftstoffer. 

Psykiske faktorer kan både udløse 

og forværre et anfald. 

Under et astmaanfald trækker 

muskulaturen i bronkievæggen sig 

sammen, og der opstår en øget 

produktion af slim, hvorved luft 

passagen yderligere besværliggøres 

Lette anfald giver åndenød under 

aktivitet, men den syge kan tale i 

hele sætninger. 

Ved alvorlige anfald har den syge 

åndenød i en sådan grad, at han 

må sidde eller ligge, og kun kan

tale i afbrudte sætninger. Ved alvorlige 

anfald, og hvis der tidligere 

har været livstruende anfald, skal 

ambulance tilkaldes. 

Hurtigtvirkende astmamedicin skal 

inhaleres, og virker indenfor få 

minutter. Den er som regel markeret 

med blå farver. Langsomt virkende 

(forebyggende) astmamedicin 

er som regel markeret med 

brune farver. 

KOL (rygerlunger) 

KOL er en kronisk obstruktion af 

luftvejene, der skyldes kronisk 

bronkitis og/eller lungeemfysem. 

Kronisk bronkitis fører til ardannelse 

i og forsnævring af bronkierne, 

og lungeemfysem fører til 

ødelæggelse af lungernes elastiske 

væv. 


♦ Find den syges medicin og 

find ud af, hvordan den skal 

anvendes 

♦ Hjælp den syge op i en bekvem 

stilling, der understøtter 

indåndingen. En god stilling er 

når den syge sidder i opret 

siddende stilling, let foroverbøjet 

og støtter sig på armene. 

Det er også vigtigt, at den 

syge får frisk luft 

♦ Forsøg at optræde roligt og 

besindigt og sørg for, at den 

syges omgivelser er rolige for 

at mindske hans angst. Tilskuere 

bør af samme grund 

fjerne sig 

♦ Hvis der ikke foreligger tegn 

på iltmangel, er situationen 

mindre presserende, og man 

kan forsøge at få kontakt med 

den læge, som behandler den 

syge, eventuelt lægevagten. 

side 83

KOL (Fortsat) 

Rygning er den hyppigste årsag til 

sygdommen. 

De hyppigste symptomer på KOL 

er åndenød, hoste, opspytning af 

slim og blåfarvning af hud og læber. 

Ved akut forværring af KOL kan 

der optræde nedsat åndedrætsfrekvens 

og åndedrætsstop. 

Hjerte- karsygdomme 

Hjerte- karsygdomme skyldes 

som hovedregel åreforkalkning, 

der medfører, at diameteren på 

kroppens pulsårer nedsættes. 

Dette fører til, at modstanden i 

pulsåren stiger, og dermed at 

blodforsyningen falder. Åreforkalkning 

er oftest lokaliseret i 

pulsårer i hjerte, hjerne og ben. 

Pludselige smerter i brystkassen 

stammer i lidt mere end 2/3 af tilfældene 

fra hjertekramper eller en 

blodprop i hjertet. 

Det skønnes, at omkring 150.000 

danskere lider af hjertesygdomme, 

som medfører lokal blodmangel 

i hjertet, på grund af åreforkalkning 

i hjertets pulsårer. Forkalkningen 

af pulsårene foregår 

over lang tid, og opdages ofte 

side 84 

Førstehjælp. 

Yd psykisk førstehjælp og hjælp 

personen til at finde sin sædvanlige 

medicin eller iltapparat. Bliver 

personen tiltagende træt, taler i 

kortere sætninger eller får sværere 

ved at hoste bør læge kontaktes 

eller ambulance tilkaldes. 

Se i øvrigt side 73 om førstehjælp 

ved vejrtrækningsproblemer 

først, når det indre tværsnitsareal 

af en eller flere af de større pulsårer 

i hjertet er mindsket med 75 

% eller mere.

Blodprop i hjertet 

Blodpropper i hjertet opstår som 

regel hos personer med forkalkning 

af hjertets kranspulsårer. 

En blodprop i hjertet opstår, når et 

stykke af belægningen i det forkalkede 

kar ødelægges, og blodet 

begynder at størkne omkring læsionen. 

Det medfører ofte, at 

blodkarret trækker sig sammen, 

sådan at der er ganske lille eller 

slet ingen blodtilførslen til den del 

af hjertet, som pulsåren forsyner. 

I denne del af hjertet vil hjertemuskelcellerne 

efterhånden ophøre 

med at fungere. Jo større et område 

der mister sin blodforsyning, 

jo lavere bliver hjertets samlede 

pumpekraft. Når pumpefunktionen 

svigter, vil der opstå shock og 

egentligt hjertestop. 

I starten vil hjertemuskelcellerne 

hver især trække sig sammen 

som normalt, men uden koordination 

med de øvrige hjertemuskelceller. 

Denne ukoordinerede aktivitet 

giver ingen pumpeeffekt, og 

efter nogle få minutter vil hjernen 

lide uoprettelig skade på grund af 

manglende iltforsyning. 

Symptomerne på blodprop i hjertet 

Symptomerne svinger i intensitet 

fra person til person, og er ikke 

helt de samme for mænd og kvin- 

der. Generelt set medfører blodprop 

i hjertet følgende symptomer 

(se næste side): 

side 85

Symptomer på blodprop i hjertet 

♦ Centrale brystsmerter, evt. 

med udstråling til venstre arm, 

side 86 

hals eller ryg 

♦ Åndenød / forøget åndedræts 

frekvens 

♦ Bleg og kold svedende 

(shock) 

♦ Kvalme og opkast. 

♦ Angst 

♦ Bevidstløshed. 

Førstehjælp 

♦ Ring 1-1-2 og beskriv symptomerne 

♦ Personen lejres halvt siddende 

♦ Giv psykisk førstehjælp. 

Blodpropper i lunge 

I kroppens vener, typisk i benene, 

dannes af og til blodpropper. Ved 

længere tids sengeleje, fedme, 

hjertesygdom, langvarig placering 

i samme stilling (f.eks. bus- og flyrejser) 

og udbredte forbrændinger, 

er risikoen for blodpropper i 

venerne øget. 

Den type blodpropper, der dannes 

i venerne, river sig løse, og driver 

med blodet. De opfanges i lungerne, 

hvor mindre blodpropper 

nedbrydes uden at der opleves 

symptomer. 

Hvis den syge bliver bevidstløs og 

uden normal vejrtrækning: giv 

hjerte-lunge-redning. 

Større blodpropper giver symptomer 

som ligner blodprop i hjertet, 

og førstehjælpen er som ved 

blodprop i hjertet.

Hjerneblødning 

Den rigtigste betegnelse for ”hjerneblødning” 

er slagtilfælde eller 

apopleksi. Det er en af de hyppigste 

alvorlige sygdomme i Danmark 

og rammer 12.000 danskere 

hvert år. 

Et slagtilfælde opstår, når hjernen 

bliver beskadiget på grund af 

manglende blodforsyning. Dette 

kan enten ske som følge af en 

blodprop i en af hjernens blodårer, 

eller en blødning i hjernevævet. 

Symptomerne på et slagtilfælde 

kommer ofte pludseligt, og kan efterfølgende 

forværres over nogle 

timer. 

Hjernen er delt i to halvdele og 

hver hjernehalvdel styrer den 

modsatte side af kroppen. En 

blodprop i venstre del af hjernen 

vil derfor give symptomer i højre 

side af kroppen. 

Symptomerne er forskellige af karakter, 

afhængig af, hvilket område 

i hjernen, der er ramt: 

♦ Lammelse af en arm eller et 

ben 

♦ Lammelse i den ene halvdel 

af krop eller ansigt 

♦ Blindhed i den ene halvdel af 

synsfeltet 

♦ Uforståelig ("sort") tale eller 

forståelsesproblemer 

♦ Snurren eller følelsesløshed i 

en del af kroppen 

♦ Svimmelhed, evt. bevidstløshed 

♦ Balance- eller koordinationsproblemer. 

Førstehjælp 

Hold den syge i ro i siddende stilling, 

og ring 1-1-2 for at rekvirere 

ambulance. 

Psykisk førstehjælp har en særlig 

betydning ved slagtilfælde, idet 

den syge kan have svært ved at 

give udtryk for ubehag eller ønsker 

i situationen. 

En syg med apopleksi, der er vågen 

og har talebesvær, kan for 

eksempel ofte høre og forstå alt, 

hvad der bliver sagt. Tilsvarende 

kan en person have svært ved at 

forstå, hvad der bliver sagt, men 

være i stand til at udtrykke sig nogenlunde 

klart. 

side 87

Sygdomme, der medfører infektion 

Maveinfektioner 

En ukompliceret maveinfektion viser 

sig ved almen utilpashed, mavesmerter 

og rumlen, kvalme, opkastninger, 

diare og evt. feber. 

Hos de fleste er det en uskadelig 

tilstand, som går over uden behandling. 

Det kan dog undertiden 

være et symptom på alvorlig sygdom. 

Blod i afføringen kan være symptom 

på alvorlig infektion i tarmen, 

kronisk tarmbetændelse eller 

kræftsygdom i tarmen. Ved diare 

Falsk strubehoste 

Falsk strubehoste er en akut betændelse 

i struben, hvor slimhinden 

hæver så meget, at luften får 

svært ved at komme til og fra lungerne. 

Falsk strubehoste rammer 

især børn i alderen fra 6 måneder 

til omkring 5 år. 

Falsk strubehoste opdages ofte 

ved, at barnet er hæst og vågner 

om natten med en karakteristisk 

hoste, der kan minde om en søløves 

gøen. Når barnet trækker vejret 

ind, kommer der en hivende og 

pibende lyd. 

Ofte er det en mindre lidelse, der 

ikke kræver nogen behandling, 

men hvis der er tale om en svær 

side 88 

med pus (betændelse) kan der 

være tale om kronisk tarmbetændelse. 

Førstehjælp 

Som generel huskeregel bør man 

søge læge efter en uge med 

vandtynde hyppige afføringer, eller 

efter en måned med lettere afføringsændringer. 

Ved blodig diare 

eller diare med pus skal man 

straks søge læge. 

infektion, kan barnet have vejr- 

trækningsproblemer, bliver blegt, 

få en karakteristisk blå farve pga. 

iltmangel, og blive træt og søvnig. 

Det er i så fald en alvorlig situation, 

og der skal ringes til vagtlægen 

eller 1-1-2.

Førstehjælp 

Lad barnet sidde op (Se side 73 

om førstehjælp ved vejrtrækningsproblemer). 

Barnets vejrtrækning 

lettes både ved at lade 

barnet indånde kold luft, og vanddamp. 

Meningitis 

Meningitis opstår, når bakterier eller 

virus trænger ind til hjernehinderne 

og skaber en betændelses 

tilstand. Meningitis er en alvorlig 

tilstand, specielt den bakterielle 

form. 

Symptomerne på meningitis er lidt 

forskellige, afhængig af, om der er 

tale om virus eller bakterier og efter, 

om der er tale om børn eller 

voksne, men de er oftest: 

• Feber 

• Symptomer på halsbetændelse 

(hoste, forkølelse og hæshed) 

• Hovedpine 

• Stivhed af nakke og ryg (man 

kan f.eks. ikke bøje hagen 

ned til brystet) 

• Kvalme og opkastninger. 

Senere (efter timer eller et døgn) 

ses 

• Følsomhed for lyd og lys 

• Påvirket almentilstand (gråbleg, 

træt, slap) 

Er der egentlige vejrtrækningsproblemer, 

bliver barnet blegt eller 

får en blålig farve i ansigtet, så 

kontakt egen læge/vagtlæge, eller 

ring 1-1-2 for at få ambulance. 

Der er tre hjernehinder, som danner 

et beskyttende lag om hjernen. 

Mellem de to inderste hinder er en 

væske (blåt herover). Bakterierne 

vil typisk sprede sig fra hjernevæsken 

til hinderne ved meningitis. 

• Sløret bevidsthed (sløv, forvirret) 

• Småblødninger i huden 

(knappenålsstore røde pletter, 

der ligner et udslæt). Til sidst 

kramper og bevidstløshed. 

Ubehandlet fører sygdommen 

til døden. 

Førstehjælp 

Ved symptomer på meningitis, 

søg straks læge. 

side 89

Sukkersyge 

Ved sukkersyge er produktionen 

af hormonet insulin nedsat (type 

1), eller der er nedsat effekt af insulin 

(type 2). 

I bugspytkirtlen dannes der hormoner, 

som styrer kroppens sukkerbalance, 

bl.a. insulin, som gør, 

at det sukker, der er i blodet, 

nemmere optages i bl.a. muskel- 

og leverceller. Opstår der en fejl i 

dette system, vil sukkeret ophobes 

i blodet. 

Type 1 sukkersyge skyldes en fejl 

i insulinproduktionen i bugspytkirtlen, 

og kræver behandling med 

insulin. 

Type 2 sukkersyge skyldes en 

nedsat følsomhed for insulin uden 

på muskelcellerne. Bugspytskirtlen 

kan stadig producere insulin, 

evt. i lettere nedsat omfang. Denne 

type sukkersyge kaldes også 

aldersbetinget eller "gammelmands" 

sukkersyge, men ses stadig 

oftere hos yngre. 

For højt blodsukker 

For højt blodsukker ses oftest hos 

personer med type 1 sukkersyge. 

Årsagen kan være, at den sukkersyge 

har spist mere end planlagt i 

forhold til insulinbehandlingen eller 

har glemt en eller flere indsprøjtninger 

af insulin. 

side 90 

Symptomerne på Type 2 sukkersyge 

overses ofte, men er: 

♦ Udtalt tørst 

♦ Dehydrering 

♦ Hyppige vandladninger (op til 

1 gang i timen døgnet rundt) 

♦ Vægttab 

♦ Træthed 

♦ Kløe omkring kønsorganerne 

♦ Besvær med at fokusere med 

øjnene. 

Febersygdom eller graviditet, hvor 

insulinbehovet er større, kan også 

føre til for højt blodsukker, hvis 

den daglige behandling ikke reguleres.

Symptomer på forhøjet blodsukker: 

♦ Øget vandladning 

♦ Tørst 

♦ Kvalme, opkastning og mavesmerter 

♦ Dyb og hurtig vejrtrækning 

♦ Udåndingsluften har en mar- 

kant lugt af acetone 

♦ Dehydrering 

♦ Shock 

♦ Uklar, senere bevidstløs. 

For lavt blodsukker 

For lavt blodsukkerniveau kaldes 

også ”insulintilfælde”. Situationen 

kan opstå som følge af ændret 

kostindtag, forøget aktivitetsniveau 

eller overdosering af insulin. 

Symptomer på for lavt blodsukker 

er: 

♦ Bleghed 

♦ Rysten 

♦ Svedudbrud 

♦ Øget hjertefrekvens 

♦ Sultfornemmelse 

♦ Ængstelse 

♦ Indre uro. 

Desuden følgende symptomer, 

som i nogle situationer kan forveksles 

med beruselse: 

♦ Træthed 

♦ Irritation 

♦ Nedsat koncentration 

Førstehjælp. 

Er den sukkersyge ved bevidsthed, 

kan førstehjælperen hjælpe 

med at finde og indsprøjte insulin. 

Ved bevidstløshed gives hjertelunge-redning. 

♦ Hovedpine 

♦ Psykiske afvigelser (mærkelig/underlig 

opførsel) 

♦ Synsforstyrrelser 

♦ Omtågethed 

♦ Krampe 

♦ Lammelser 

♦ Bevidstløshed. 

Førstehjælp 

Førstehjælpen er at give den sukkersyge 

mad eller drikke med 

sukker, som kan optages hurtigt, 

f.eks. druesukkertabletter eller et 

glas sød saft, juice eller mælk. 

I alvorligere tilfælde kan den sukkersyge 

have brug for en indsprøjtning 

med glukagon. Har den 

sukkersyge selv glukagon, kan du 

hjælpe med at finde sprøjten. Bliver 

den sukkersyge bevidstløs, 

gives hjerte-lunge-redning. 

side 91

Som almindelig førstehjælper kan 

du give den samme hjerte-lungeredning, 

uanset om personen er 

voksen eller barn. 

Hjerte-lunge-redning til børn 

Er du forælder til et barn, eller har 

du et arbejde, som gør at du omgås 

børn til dagligt, bør du imidlertid 

træne en hjerte-lunge-redning 

til børn, der er lidt anderledes end 

til voksne, men har en større effekt 

og giver en større chance for 

overlevelse. 

Som børn regnes i denne sammenhæng 

børn og unge indtil puberteten. 

Er du i tvivl om, hvorvidt en person 

med muligt hjertestop er vok- 

Spædbørn 

Som spædbørn regnes børn op til 

ca. 1 år. De holdes på armen eller 

lægges på et bord, når de skal 

have hjerte-lunge-redning. 

Der skabes frie luftveje ved at bøje 

hovedet til neutral-stilling som 

på tegningen. Bøjes hovedet for 

langt bagover, vil luftvejene på 

spædbørn kunne spærres. 

Der gabes over både mund og 

næse, og der gives 5 indblæsninger. 

Blæs forsigtigt (over 1-1,5 

side 92 

sen eller barn, så skal du behandle 

personen som et barn. 

Indblæsninger først 

Børn har en mindre iltreserve i 

blodet end voksne. Derfor bør du 

starte med 5 indblæsninger, når et 

barn har åndedrætsstop. 

Du bør desuden give hjerte-lungeredning 

i et minut, inden der alarmeres 

(hvis du er alene). 

Børn: 

Start med 5 indblæsninger 

– så brystkompressioner 

1-1-2 efter 1 minut

sekund) til du ser brystkassen 

hæve sig. 

Brystkompressioner udføres på 

spædbørn med 2 fingre, trykhastigheden 

er som hos voksne 

(100 tryk pr. minut). Der gives 30 

brystkompressioner. 

Tryksted er nederste tredjedel af 

brystbenet, trykdybden er 1/3 af 

brystkassens dybde. 

Fortsæt derefter skiftevis med 30 

brystkompressioner og 2 indblæsninger. 

Store børn 

Som store børn regnes børn fra 

ca. 1 år indtil puberteten. De lægges 

på et bord eller på gulvet. 

Giv 5 indblæsninger. 

Brystkompressioner udføres med 

1 eller 2 hænder, afhængig af 

barnets størrelse. Trykhastighed 

er som hos voksne (100 tryk pr. 

minut). Der gives 30 brystkompressioner. 

Tryksted er nederste tredjedel af 

brystbenet. Trykdybden er 1/3 af 

brystkassens dybde. 

Fortsæt derefter skiftevis med 30 

brystkompressioner og 2 indblæsninger. 

Alarmer efter et minut (hvis det ikke 

allerede er sket), og fortsæt 


Alarmer efter et minut (hvis det ikke 

allerede er sket), og fortsæt 


side 93

Flere tilskadekomne / Prioritering 

Når der er flere tilskadekomne efter 

en ulykke, kan du blive nødt til 

at afgøre, hvem der skal hjælpes 

først. 

Den beslutning kan være svær, 

men her er nogle hovedregler: 

1. Bevidstløse 

Bevidstløshed i mere end et par 

minutter er altid en livsfarlig tilstand. 

Koncentrer dig derfor først 

om bevidstløse, og vær sikker på, 

at de har frie luftveje og trækker 

vejret (ABC reglen). Har den tilskadekomne 

normal vejrtrækning, 

så læg ham i aflåst sideleje. (se 

mere på side xx 

Katastrofer 

Katastrofer er kendetegnet ved, at 

der er flere tilskadekomne, end du 

som førstehjælper kan nå at hjælpe. 

I katastrofesituationer forventes 

det ikke af dig som førstehjælper, 

at du kan organisere førstehjælpsarbejdet. 

I stedet skal du først sikre dig, at 

der er alarmeret. Derefter bør du 

udvælge dig et område eller et antal 

tilskadekomne, som du kan 

overkomme at hjælpe, og derefter 

kun koncentrere dig om dem. 

side 94 

2. Shock 

Shock er en farlig tilstand. Finder 

du shockfremkaldende skader 

som pulsåreblødninger eller store 

forbrændinger m.v., eller finder du 

symptomer på shock (bleg og 

koldsvedende) hos en tilskadekommen, 

skal du forebygge mod 

shock (se mere på side xx). 

3. Andre skader 

Når du har taget dig af de bevidstløse 

og de shocktruede, er tiden 

inde til at hjælpe de, der har andre 

skader (ikke livstruende). 

Sirener/alarmsignaler 

Myndighederne alarmerer borgerne 

ved giftudslip m.v. ved hjælp af 

et landsdækkende sirenesystem, 

der afprøves hvert år den 1. onsdag 

i maj. 

Se mere i telefonbogen 

eller se og 

hør sirenerne på 

internet: 

www.beredskabsstyrelsen.dk

Førstehjælp og etik 

Der rejser sig ofte etiske spørgsmål, når et menneske kommer til skade eller 

dør. 

Udgangspunktet for en førstehjælper er, at alle hjælpes uanset alder, køn, 

religion, race eller sygdom. Men i praksis er det ikke helt så let. Derfor bør 

hver enkelt førstehjælper gøre sig nogle tanker om egen formåen og om såvel 

egne som andres grænser. 

Herunder er nogle eksempler. 

Bliver den tilskadekomne ”en grøntsag” efter genoplivning? 

Når hjernen har været uden ilt i 4- 

6 minutter sker der skade på hjernen. 

De centre, der først skades i hjernen, 

er dem, der styrer hjerte- og 

åndedrætsfunktionen. Derfor er 

det forholdsvis let at konstatere 

”hjernedød” på sygehuset. 

Forventet dødsfald 

Når et dødsfald er ventet, f.eks. 

på grund af fremskreden sygdom, 

så vil det være etisk korrekt at 

undlade at give hjerte-lungeredning. 

En persons udtrykkelige 

ønske om ikke at blive ydet førstehjælp 

skal også respekteres. 

I Danmark er ”hjernedød” dødskriteriet. 

Det betyder, at en tilskadekommen 

får lov at dø, når hjernen 

har lidt uoprettelig skade. 

Derfor behøver du ikke at tænke 

på risikoen, når du giver hjertelunge-redning 

til en bevidstløs. 

Men pas på! 

Du skal vide med sikkerhed, at 

dødsfaldet er ventet, eller at personen 

aktivt har modsat sig, at 

der bliver givet førstehjælp. Du 

må aldrig undlade at give førstehjælp, 

bare fordi personen er syg 

eller gammel. 

side 95

Afklædning 

Det er ofte hensigtsmæssigt at 

fjerne tøj fra en tilskadekommen. 

F.eks. bør du altid blotte brystkassen 

på en tilskadekommen, når 

du skal give hjerte-lunge-redning, 

fordi det giver den bedste effekt. 

Som førstehjælper skal du gøre 

op med dig selv, om du kan få dig 

selv til at tage personens tøj af, eller 

om du føler, at du dermed 

krænker såvel den tilskadekomnes 

som din egen blufærdighed. 

Religion og fremmede kulturer 

Undertiden vil du som førstehjælper 

stå overfor tilskadekomne, der 

tilhører religioner eller kulturer, 

som du ikke kender. 

Du vil ofte være i tvivl om, hvad 

du kan tillade dig, når du giver førstehjælp. 

Krænker du for eksempel 

den tilskadekomnes religion? 

Overskrider du kulturelle grænser? 

Udsætter du dig selv for kraftige 

reaktioner? 

Egen sikkerhed, egne grænser 

Du hjælper bedst og mest, når du 

selv er i sikkerhed. Derfor skal du 

tænke på dig selv. Du får ikke tak, 

fordi du pådrager dig en skade, 

side 96 

Prøv at tale med den tilskadekomne, 

hvis han er ved bevidsthed. 

Forklar årsagen, og få den 

tilskadekomne til at acceptere afklædningen. 

Kommer du imidlertid i en situation, 

hvor du føler, at du overtræder 

dine eller den tilskadekomnes 

grænser, så lad den tilskadekomne 

beholde tøjet på, og gør hvad 

du kan udenpå tøjet. Du vil under 

alle omstændigheder kunne gøre 

mere, end hvis du blot vender ryggen 

til. 

Svaret på sådanne spørgsmål er 

ukendt for de fleste. Du må imidlertid 

ikke tage hensyn til eventuelle 

religiøse holdninger, som du 

ikke kender til bunds. Du skal bare 

yde førstehjælp og redde liv. 

Har du imidlertid en helt konkret 

viden om, at den tilskadekomne 

ikke ønsker, at du yder livreddende 

førstehjælp, så må du respektere 

det ønske. 

f.eks. ved at nødflytte en person, 

eller ved at blive påkørt efter et 

færdselsuheld, fordi du ikke så dig 

for.

Tilskadekomne kan ofte se ”ulækre” 

ud. Der kan være blod, snavs 

og legemsvæsker, som en førstehjælper 

kommer i berøring med, 

når han yder førstehjælp. 

Der kan også være tilskadekomne, 

som virker skræmmende gennem 

deres adfærd, f.eks. ved at 

skrige, græde eller skælde ud. 

Det er i orden at have begrænsninger, 

men man skal gøre 

sig klart, at manglende førstehjælp 

kan koste den tilskadekomne 

livet. 

Fotografi af en ulykke 

Det ses med mellemrum, at tilskuere 

til ulykker optager fotos eller 

video af en tilskadekommen, 

f.eks. med en mobiltelefon. 

En sådan adfærd er næsten altid 

stærkt krænkende for en tilskadekommen, 

der befinder sig i en situation, 

hvor han er hjælpeløs og 

fremtræder på en måde, han finder 

ydmygende. 

Derfor: Optag aldrig fotos af tilskadekomne 

ved ulykker. 

Som førstehjælper bør du forsøge 

at afskærme uheldsstedet mod 

nysgerrige. Bed folk med kamera/mobiltelefon 

om at gå, og placer 

dig og andre hjælpere, så I 

dækker for den tilskadekomne. 

Kan du for eksempel ikke få dig 

selv til at give kunstigt åndedræt, 

så er der stor effekt i blot at give 

brystkompressioner. 

Prøv at involvere andre. Er der 

noget, som du ved, skal gøres, 

men som du ikke kan få dig selv 

til, så sig det. Det er nemlig muligt, 

at andre formår at gøre det, 

du ikke selv kan gøre. Vi har jo 

forskellige grænser. 

side 97

A 

ABC reglen 2 

Abort og graviditet uden for livmoderen 

79 

Afklædning 96 

Aflåst sideleje 12 

Afskårne fingre og tæer m.v. 56 

Almindelig førstehjælp 30 

Astma 82 

B 

Bevidstløse 71 

Bevidstløshed 11 

Bid fra dyr eller mennesker 67 

Bjørneklo 70 

Blindtarmsbetændelse 75 

Bliver den tilskadekomne ”en 

grøntsag” efter genoplivning? 

95 

Blodprop i hjertet 85 

Blodpropper i lunge 86 

Blokering af luftvejene 18 

Blokering af luftvejene hos børn 21 

Blødende mavesår 79 

Blødning mellem kranium og 

hjernehinder 

49 

Brandmænd 70 

Brud på knogler 34 

Brud på nakke, ryg og bækken 46 

Brystkasselæsioner 54 

Buler 64 

Bækkenbrud 47 

D 

Drukning 50 

E 

Egen sikkerhed, egne grænser 96 

El ulykker 60 

side 98 

Stikordsregister 

Epilepsi 81 

F 

Falsk strubehoste 88 

Feberkrampe 80 

Fibersprængning 40 

Fjæsing 69 

Flere tilskadekomne / Prioritering 

94 

For højt blodsukker 90 

For lavt blodsukker 91 

Forbrænding 26 

Forebyggelse i trafikken 9 

Forfrysninger 52 

Forgiftninger 58 

Forstuvninger 39 

Forventet dødsfald 95 

Fotografi af en ulykke 97 

Fremmedlegemer i huden 64 

Fremmedlegemer i øjet 63 

Fremmedlegemer i øre eller 

næse 

64 

Færdselsuheld, særlige forhold 8 

Førstehjælp og etik 95 

Førstehjælp til sygdomme 71 

Førstehjælpens 4 hovedpunkter 3 

G 

Galdesten 76 

H 

Hedeslag 61 

Hjerneblødning 87 

Hjernerystelse 48 

Hjerte- karsygdomme 84 

Hjerte-lunge-redning 13 

Hjerte-lunge-redning til børn 92 

Hjertemassage 15

Hudafskrabninger 65 

Hugormebid 69 

Hængning, strangulering og 

kvælning 

53 

I 

Indblæsninger 16 

Insektstik 67 

K 

Katastrofer 94 

Knebelpres 26 

KOL (rygerlunger) 83 

Kramper 73 

Kramper med feber i øvrigt 82 

Kraniebrud 48 

Kuldepåvirkning 51 

Kulilteforgiftning 56 

Kvæstning af muskelvæv 41 

L 

Led 37 

Ledskred 38 

Lejring 72 

Livreddende førstehjælp 10 

Livsvigtig ilttransport 10 

M 

Maveinfektioner 88 

Mavesår 78 

Meningitis 89 

Muskler og muskelskader 40 

N 

Nyresten 77 

Næseblødning 66 

Nødflytning 6 

O 

Overlevelseskæden 2 

P 

Perforeret mavesår 79 

Psykisk førstehjælp 30 

Pulsåreblødning 23 

R 

Religion og fremmede kulturer 96 

R-I-C-E princippet 41 

S 

Senesprængning 41 

Shock 22 

Shockforebyggelse 72 

Silo- og brøndulykker 54 

Skelettets knogler 33 

Skovflåt 68 

Slag mod hovedet 48 

Sluk ild i en person 28 

Sne- og jordskred 52 

Stabilisering af formodede nakke- 

og rygskader 

46 

Stands ulykken 4 

Stik- og snitsår 65 

Støtteforbindinger 43 

Sukkersyge 90 

Sygdomme og førstehjælp 71 

Sygdomme, anatomi 74 

T 

Tand – udslået 66 

Tarmstop – Tarmslyng 78 

Tilkald hjælp 29 

Trykforbinding 24 

V 

Vejrtrækningsproblemer 73 

Æ 

Ætsninger 57 

side 99

Til egne notater. 

side 100


side 101


side 102


side 103


side 104

Beredskabsforbundet er det foreningsmæssige ståsted for frivillige i redningsberedskabet. 

Beredskabsforbundet har 3 formål: 

Organisation: 

♦ at være foreningsmæssigt 

ståsted for de frivillige i det 

kommunale og statslige redningsberedskab 

samt andre, 

som ønsker at være medlemmer 

af forbundet. 

Information: 

♦ at medvirke til at udbrede 

kendskabet i befolkningen til 

beredskab og forebyggelse. 

Uddannelse: 

♦ at uddanne befolkningen 

med henblik på at øge dens 

selvhjulpethed og robusthed, 

og at uddanne frivillige til at 

varetage opgaver i redningsberedskabet. 

Se mere om førstehjælp på følgende adresser: 

• Beredskabsforbundet: www.beredskab.dk 

• Dansk Førstehjælps Råd: www.dfr-net.dk 

• Dansk Råd for Genoplivning: www.genoplivning.dk 

• Giftlinjen: www.giftlinjen.dk 

• www.sundhedsguiden.dk 

Sundhedsguiden A/S er Danmarks førende 

udbyder af information indenfor sundhed, 

sygdom, helbredelse og alternativ 

behandling. 

Desuden medvirker Beredskabsforbundet 

ved løsning af humanitære 

opgaver. 

Vision: 

Beredskabsforbundets vision er 

at skabe øget tryghed i samfundet. 

Befolkningsuddannelse i førstehjælp 

og brandslukning 

Beredskabsforbundet administrerer 

et statstilskud på 4 mio. kr. 

om året til uddannelse af befolkningen 

i førstehjælp og elementær 

brandslukning. 

Afsnittet i denne bog om sygdomme er skrevet i samarbejde med 

Sundhedsguiden A/S

Forord - Beredskabsforbundet

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

Forord - Beredskabsforbundet

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

Delete template?

Save as template ?