Måltidet & ældre i eget hjem.pdf - Ældreforum

aeldreforum.dk

Måltidet & ældre i eget hjem.pdf - Ældreforum

Måltidet

& ældre i

eget hjem


Udgivet af ÆldreForum, 2001

Design: DanChristensenDesign

Fotos: Polfoto (Preben Kirkholt, Søren Jensen, Stefan

Kai Nielsen, Claus Bonnerup) og Billedhuset 2. maj

(Stig Stasig, Stuart McIntyre, Marianne Grøndahl).

Vignetter: Dan Christensen MDD

Tryk: SvendborgTryk

ISBN: 87-90651-21-9


Måltidet

& ældre i

eget hjem


Indhold

4 Forord

Ritt Bjerregaard, minister for fødevarer, landbrug og fiskeri,

og Henrik Dam Kristensen, socialminister

6 Forord

Povl Riis, formand for ÆldreForum

8 Indledning

8 Måltidets betydning for livsindholdet

17 Måltid og livsindhold

18 Ændres kroppens sammensætning og næringsbehov med alderen?

Læge, ph.d. Agnes N. Pedersen, Fødevaredirektoratet

23 En bid af hverdagslivet

Cand.rer.soc. Boye Top Christensen, Ergoterapeut- og

Fysioterapeutskolen, Odense

27 Indkøbet

28 PÆDAL – Projekt Ældres Dagligvarehandel på Landet

IT-konsulent Thomas Frovin Jensen og ergoterapeut Jette Thuesen

33 Indkøbet til det vigtige måltid

Claus Bøgelund Nielsen, De Samvirkende Købmænd, DSK

35 Købmanden henter kunderne i taxa

Eggert Christiansen, Aktiv Super i Ullerslev, Fyn


37 Kommunal måltidsservice m.v. til hjemmeboende

38 Måltidsprojekt Skibhus

Cand.rer.soc. Boye Top Christensen, Ergoterapeut- og

Fysioterapeutskolen, Odense

40 Madservice a la Carte – Madudbringning i Københavns Kommune

Kontorchef Lene Lone Pedersen, Sundhedsforvaltningen,

Københavns Kommune

43 Madklub for enlige mænd – et samarbejde mellem aftenskole og

områdecenter i Thisted Kommune

Lise Hove, underviser ved Thyboernes Aftenskole

46 Projekt småtspisende i Københavns Kommune

Kontorchef Lene Lone Pedersen, Sundhedsforvaltningen,

Københavns Kommune

48 Opsporing og tværgående indsats i hjemmeplejen ved vægttab

Klinisk diætist Anne Marie Beck, Fødevaredirektoratet, Afdelingen

for Ernæring

51 Uddrag af kogebogen ‘Bedste LIVretter’

– opskrifter indsamlet af Pensioniststudiekredsene i Viborg

60 Litteraturoversigt m.m.

3


Regeringen offentliggjorde i april i år

handlingsplanen bedre mad til ældre.

Handlingsplanen indeholder 10 initiativer,

gennem hvilke regeringen ønsker

at sætte offentlige måltidsordninger

til ældre på dagsordenen rundt om

i landet. Reaktionerne på handlingsplanen

og de fine eksempler i denne

udgivelse viser, at der allerede i mange

kommuner er god gang i debatten og i

nytænkningen på området. ÆldreForums

udgivelse af Måltidet & ældre i

eget hjem skal sammen med regeringens

andre initiativer tjene som inspiration

for kommuner, hjemmepleje og

andre, der dagligt arbejder med at give

vore ældre gode måltidoplevelser.

Også ældreorganisationerne og ældre

selv kan hente inspiration i informationspjecen.

Måltidet er for mange et lyspunkt i

hverdagen. For nogle, og ikke mindst

for de mindre mobile ældre, der bor

Forord

4

alene, skal der dog lidt mere til, før

indkøb og madlavning opleves som

positive elementer i det daglige. Derfor

er det vigtigt, at det offentlige tilbud

er af en høj kvalitet og afpasses

den enkeltes ønsker og behov.

Langt de fleste ældre klarer sig

godt på egen hånd, men der er også en

stor gruppe som på grund af sygdom

eller anden svækkelse har behov for

offentlig hjælp. Svage ældre har øget

risiko for underernæring. Derfor er

det vigtigt, at vi bliver bedre til at opdage

underernæring og sætte hurtigt

ind med en ernæringstæt og sund

kost. På den måde kan yderligere sygdom

forebygges for mange ældre.

Nogle ældre oplever at blive ensomme

eller isolerede. Måltidet kan

som et socialt samlingspunkt være en

god måde at komme i kontakt med

andre på. Samværet ved spisetid kan

være en god ramme for det sociale


samvær, der er så vigtigt også for de

ældre. Derfor er det centralt også at

huske på måltidets sociale og trivselsmæssige

kvaliteter, når de offentlige

måltidstilbud tilrettelægges.

ÆldreForums initiativ giver mange

eksempler på, at det er muligt at tilrettelægge

det offentlige tilbud så

fleksibelt, at det imødekommer de ældres

meget forskellige behov og ønsker.

Initiativet viser også, at inddragelsen

af f.eks. frivillige, aftenskoler

og lokale købmænd kan være vejen

til at sikre, at tilbudene gives som

hjælp til selvhjælp og ikke skaber

Ritt Bjerregaard

Minister for fødevarer,

landbrug og fiskeri

5

unødig afhængighed af en offentlig

madudbringning. Der er behov for at

fokusere på, at brugerne inddrages i

tilrettelæggelsen af madordninger, og

at der eksisterer valgmuligheder for de

ældre, som ikke længere kan klare

indkøb og madlavning alene.

Vi anbefaler derfor alle, der arbejder

med mad og måltider til ældre at

lade sig inspirere af ÆldreForums pjece.

Pjecen er et godt grundlag for at

udvikle gode ideer til, hvordan tilbudene

til vore ældre også kan tilrettelægges.

August 2001

Henrik Dam Kristensen

Socialminister


Fødeindtagelse er som bekendt en

biologisk nødvendig del af menneskers

tilværelse. Men til forskel fra dyrene

har mennesket med tiden udviklet

måltidet, dvs. fødeindtagelse med

en social funktion, fra floktilværelsen

og til samfundsdannelsen.

Og hvor familien tidligere var rammen

om op til 3­4 generationers fælles

måltider, har nutidens opdeling af

familien på alder og geografi skabt et

vidtrækkende spektrum af måltidssituationer,

fra festernes store rituelle

spisninger og til de individuelt valgte,

affodringslignende situationer, med

hurtigmads­bakken i den ene hånd og

TV­fjernbetjeningen i den anden.

Mellem disse yderpunkter trives familiemåltidet

fortsat. Mange – heriblandt

mange ældre – har imidlertid

et udækket behov for et nærende og

socialt indrammet måltid, men bor

alene og kan derfor selv kun opfylde

nogle af den ønskede måltidsforms forudsætninger.

Dette ultrakorte, historiske perspektiv

var baggrunden for Ældre­

Forums initiativ til afholdelse af en

temadag med titlen ”Måltidet & ældre

i eget hjem”. Hensigten var dels at

Forord

6

belyse de forsøgsordninger, som danske

kommuner har etableret og at

overføre inspiration herfra til landets

øvrige kommuner, dels at belyse madkulturens

vilkår for de ældre, som bor

alene i eget hjem, og som ønsker at

udnytte deres frihed til selv at stå for

indkøb, tilberedning og anretning.

I forbindelse med forberedelsen af

temadagen oplevede ÆldreForum atter

en gang, at særligt fagkyndige beredvilligt

stillede op og dermed bidrog

afgørende til denne pjece.

Det var også en del af det oprindelige

sigte at inddrage repræsentanter

for fødevarernes produktions­ og distributionsled.

Det lykkedes dog kun

at få tilsagn fra et par enkelte i denne

omgang. ÆldreForum takker alle bidragyderne

for indsatsen.

Povl Riis,

formand for ÆldreForum

August 2001


Måltidets betydning

for livsindholdet

For de fleste mennesker er

måltidet en selvfølgelig og vigtig del

af dagligdagen. Dette kom ikke

mindst til udtryk på regeringens ældrehøringer

i foråret 2000, hvor de

kommunale madudbringningsordninger

og kosten på plejehjemmene kom

på top 10­listen over de hyppigst

nævnte emner. Og da Pensioniststudiekredsen

i Viborg samme år inviterede

ældre over hele landet til at indsende

opskrifter til kogebogen Bedste

LIVretter – gerne suppleret med en

historie om de minder, der knytter sig

til retten – strømmede det ind med

bidrag.

Måltidet og de daglige gøremål

Men også de daglige gøremål, der

knytter sig til måltidet, er med til at

opretholde den personlige identitet,

og mange føler det som et tab af livsindhold,

når de mister indflydelse på

dette område. Således viser undersøgelsen

En bid af ældres hverdagsliv, at

gøremål som fx at planlægge måltidet,

Indledning

8

købe ind og tilberede

maden, dække bordet

og til slut at spise, opfylder

en lang række behov,

der ikke alene har noget med ernæring

at gøre.

Undersøgelsen bygger på interview

med ældre, og det fremgår, at gøremålene

tilfredsstiller mange forskellige

behov. Indkøb giver fx mulighed for

social kontakt, for at vedligeholde

kondition, kredsløb og muskelstyrke

m.v. Planlægningen af indkøbet stiller

samtidig krav til intellektet. Men indkøb

kan også styrke følelsen af uafhængighed

og selvbestemmelse, ligesom

det fysiske og psykiske velbefindende

bliver større. Samtidig stiger

appetitten, fordi kvaliteten af maden

bliver bedre, når man selv har valgt

varerne. Undersøgelsen omtales nærmere

i artiklen En bid af hverdagslivet

på side 23.

Måltidet som led i forebyggelse

Det er velkendt, at også kosten har

stor betydning for den enkeltes fysiske

sundhed og velvære. En sund og varieret

kost giver bl.a. mere energi og


forebygger samtidig en række sygdomme.

Modsat kan mangelfuld kost bl.a.

føre til træthed, appetitløshed og forstoppelse

m.v.

Kroppen ændres med alderen, fx

nedbrydes knoglevævet, og risikoen

for knoglebrud er derfor større, hvis

man falder. Men udviklingen kan forhales

ved at holde sig fysisk i gang, fx

ved daglige gåture, ved at gå på indkøb

og ved selv at klare husholdningsarbejdet.

Desuden falder fysisk aktive

personer ikke så ofte, fordi det er lettere

at holde balancen, når musklerne

vedligeholdes. Ændringerne i kroppens

sammensætning omtales nærmere

i artiklen Ændres kroppens sammensætning

og næringsbehov med alderen?

på side 18.

Nye spisevaner i takt med

ændringer i tilværelsen

Mens der således er nok af gode grunde

til at holde fast i gode madvaner og

daglige rutiner i forbindelse med måltidet,

kan der opstå praktiske eller mere

grundlæggende ændringer i hverdagen,

som gør det vanskeligt at opretholde

de gode intentioner. Nogle vanskeligheder

kan dog løses, hvis man er

villig til at ændre på gamle vaner,

mens andre forudsætter en indsats fra

omgivelserne, fx fra kommuner eller

dagligvarebutikker. Ældreråd, ældreorganisationer

og aktivitetscentre m.

fl. kan også bidrage.

9

Mindre appetit

Langt de fleste ældre har samme næringsbehov

– og problemer – som resten

af den voksne befolkning, men

nogle af de ændringer, der optræder

hyppigere med alderen, bør måske give

anledning til et eftersyn af spisevanerne.

Fx taber en del ældre sig under sygdom

og i andre belastende situationer,

bl.a. i forbindelse med tab af ægtefælle.

Det er heller ikke ualmindeligt, at

ældre, der bor alene, mangler appetit.

Måske er lysten til at lave mad til sig

selv ikke så stor, og så er det lettere at

springe et måltid over eller ikke gøre

så meget ud af maden.

Men det er en udbredt misforståelse,

at lav vægt hører med til at

blive gammel. Nyere forskning tyder

på, at ældre tværtimod har gavn af

lidt mere huld på kroppen end yngre.

Men ældre har vanskeligere end yngre

ved at tage på i vægt, og indtil den

normale vægt er nået, kan man med

fordel følge kostråd for syge og småtspisende,

der anbefaler særlig kalorie­ og

energirig kost. Det kan også være en

god idé at fordele maden på flere små

måltider i løbet af dagen og at skabe

en hyggelig stemning. Kostrådene for

syge og småtspisende er omtalt nærmere

i artiklen Ændres kroppens sammensætning

og næringsbehov med alderen?

på side 18.


Nedsat fysisk aktivitet

Andre oplever, at den fysiske aktivitet

falder med alderen, og reagerer naturligt

ved at spise mindre. Men da kroppens

behov for mineraler og vitaminer

ikke nedsættes tilsvarende, kan det

være svært at få næring nok. Det er

derfor en god idé at sammensætte

kosten med tanke på, at den mindre

mængde mad skal indeholde lige så

mange vitaminer og mineraler som

tidligere. De 7 kostråd er fortrinlige for

alle raske voksne – også hvis man hører

til dem, som uønsket vokser omkring

livet. Kostrådene for raske er

omtalt nærmere i artiklen Ændres

kroppens sammensætning og næringsbehov

med alderen? på side 18.

Uanset om man ønsker mere appetit

eller det modsatte – at tabe sig – er

motion og frisk luft en nem og ofte inspirerende

genvej, og i tilgift opnås

bedre søvn og bedre fordøjelse.

At spise alene

eller sammen med andre

Når man spiser alene, kan måltidet

ofte opleves som ’noget der bare skal

overstås’. Nogle keder sig eller føler

måske, at spisningen ikke er et rigtigt

måltid, når oplevelsen ikke deles med

andre. Mange ældre, som spiser alene,

gør ikke så meget ud af rammerne 1.

10

Men måltidet kan i mange tilfælde

gøres mere indbydende og hyggeligt,

så maden glider lettere ned, fx ved at

dække bord med dug, levende lys eller

en blomst, og måske pifte den udbragte

mad op med lidt salat eller andet

nemt tilbehør.

Mange nyder også det sociale samvær

ved at spise sammen med andre,

og appetitten stiger ofte, når man har

selskab. For nogle er samværet ligefrem

det vigtigste ved måltidet, og en

del enlige ønsker derfor at spise sammen

med andre. Der er dog mange eksempler

på, at det er vigtigt selv at

kunne vælge, hvem måltidet deles

med. Man kan fx slå sig sammen i en

madklub med venner, naboer, familie

eller med dem, man spiller kort eller

går tur med.

Man kan mødes og spise sammen i

det nærmeste spisehus eller café. Man

kan også skiftes til at tilberede maden

eller til at købe ind, før maden tilberedes

i fællesskab. Hvis man er flere,

end der kan være rundt om spisebordet,

har boligforeningen eller grundejerforeningen

måske et lokale med

køkken til udlån. Mange aktivitetscentre

har også spiseklubber, hvor

man tilbereder og spiser maden sammen.

Nedsat syn, som rammer mange

ældre, kan imidlertid gøre det fælles

måltid til en belastning, og nogle und­

1. Jens Kofoed, Du er dem du spiser sammen med – et brugerperspektiv på den offentlige måltidsservice.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Fødevaredirektoratet, FødevareRapport

2000:09. Anne Binzer Sørensen, Projekt ’Det gode Måltid’ – ifølge brugerne og ansatte. Om ældre,

der modtager offentlig kostforplejning. Herlev kommune, 2000.


går selskabelighed, fordi de er nervøse

for ikke at spise så pænt som tidligere.

Instituttet for Blinde og Svagsynede

har derfor i samarbejde med Videncenter

for Synshandicap udgivet hæftet

Med kniv og gaffel, som beskriver

en række let lærte måltidsteknikker,

der gør det muligt igen at nyde samvær

med andre over et måltid, uden

at skulle bekymre sig om selve spisningen.

Hæftet er omtalt i litteraturoversigten

sidst i denne pjece.

Nye indkøbsvaner

Indkøb er et af de gøremål, der kan blive

ganske besværligt. Fx kan det være

vanskeligt at købe ind i passende portioner,

men med en fryser eller en

frostboks i køleskabet er det muligt at

fordele fx grøntsager eller en pakke

kød over nogle dage. Eller man kan

slå sig sammen med andre og dele indkøbene.

Og i artiklen Indkøbet til det vigtige

måltid (side 33) opfordres alle kunder

til at drøfte ønsker og behov med de

handlende. Samtidig understreges det,

at hvis ældre holder sig tilbage, taber

de til de unge, som i højere grad er

opdraget til at sige fra, hvis noget ikke

passer dem. Den unge generation er

dog også en forbundsfælle i efterspørgslen

efter mindre kvanta, da

mange i denne aldersgruppe er enlige.

11

Støtte fra omgivelserne

Indkøb m.v.

Nedsat mobilitet kan gøre indkøb af

dagligvarer så vanskeligt, at gode

kost­ og måltids­vaner kun kan opretholdes,

hvis omgivelserne støtter. Fælles

transport eller ledsagelse til dagligvareforretninger

er den mindst indgribende

form for indsats, der samtidig

overlader størst muligt initiativ og

selvbestemmelse til den enkelte.

Artiklerne PÆDAL – Projekt Ældres

Dagligvarehandel på Landet (side

28) og Købmanden henter kunderne i

taxa (side 35) giver en række forskellige

eksempler på transportløsninger

m.v. Såvel de forretningsdrivende som

kommuner, ældreråd og frivillige organisationer

kan være initiativtagere

– hver for sig eller i samarbejde. Kommunerne

kan anskue hjælpen ud fra

et forebyggelsesperspektiv, og for de

forretningsdrivende kan der være fordele

ved at bevare handlen i lokalområdet

og sikre sig de impulskøb, der

ofte følger med, når kunderne selv

kommer i butikken.

Selv om man foretrækker selv at

tilberede sin mad, er det ind imellem

rart med nem middagsmad. Slagtere

og supermarkeder kan bidrage ved at

fremstille hjemmelavede retter – evt.

som dybfrost – som afveksling til de

fabriksfremstillede dybfrostretter, og

samtidig vil det givet lokke flere kunder

til.


Dårlige adgangsforhold og uigennemtænkte

butiksindretninger er

blandt de forhold, der gør det svært

eller umuligt for en del ældre selv at

komme til og rundt i forretninger og

lade sig inspirere. Også det begrænsede

udbud af råvarer i passende små

portioner kan gøre dagligvareindkøbet

til en blandet fornøjelse – for såvel

unge enlige som ældre småtspisende.

For nogle af de ældre, der ikke selv

kan købe ind, kan vareudbringning og

indkøbsordninger sikre, at de fortsat

selv kan tilberede maden og bestemme,

hvad der skal købes ind. Indkøbsordninger

iværksættes typisk af ældreorganisationer

og af andre frivillige

organisationer. Vareudbringning kan

sættes i værk af såvel de forretningsdrivende

som af kommunerne, og gerne

i samarbejde. Jo flere forretninger,

der indgår i samarbejdet, jo større mulighed

har den enkelte for at købe ind

et sted, hvor vareudbudet kendes på

forhånd.

Men som det fremgår af det omtalte

PÆDAL­projekt, kan nedskæringer

i kommunernes visitation til indkøbshjælp

– bl.a. med henvisning til

købmændenes gratis vareudbringning

– presse mindre købmænd og det private

netværk i en urimelig grad. Kommunernes

forpligtelse til at yde hjælp

til indkøb er nærmere omtalt i afsnittet

Kommunale ydelser (side 13).

Ikke kun ‘samfundet’, men også familien

kan støtte ved at tilbyde hjælp

til fx ledsagelse til indkøb. Eller ved af

og til at lave en ekstra portion eller

12

to, evt. i dybfrossen stand, til et nærtboende

ældre familiemedlem. Det kan

lette hverdagen, det smager ofte bedre

og skaber variation for dem, der er

henvist til madservice.

Viden og inspiration

De fleste ældre vil gerne spise sundt,

men ikke alle har den nødvendige viden

eller holder sig måske tilbage på

grund af manglende rutine. Ved at oprette

madværksteder eller madlavningskurser,

der er målrettet ældre, kan ældreråd,

ældreorganisationer, kommuner

og Sund By Butikker – fx i samarbejde

med den lokale aftenskole –

være med til at ruste denne gruppe

ældre bedre og samtidig styrke de sociale

netværk. Den kliniske diætist

fra det nærmeste sygehus eller kommunens

økonoma kan eventuelt overtales

til at undervise et par timer i ernæringslære.

Artiklen Madklub for enlige

mænd – et samarbejde mellem aftenskole

og områdecenter i Thisted Kommune

viser hvordan det kan gå, når enkemænd

mødes og for første gang laver

mad (side 43).

Mikroovn er en anden måde til at

lette tilberedningen af mad i mindre

portioner. Frederiksberg Kommune

tilbyder fx via det kommunale forsyningsselskab

pensionister korte kurser

i brug af mikroovn.

Ældreråd og kommuner kan endvidere

inspirere ældre til at spise mere ude,

hvor der er mulighed for at få en snak

med andre og for at få rørt sig lidt på


vejen ud og hjem. Fx har Københavns

Kommune stor succes med folderen

Spisesteder for ældre i København, der

beskriver medborgerhuse, plejecentre

og cafeer m.v., hvor ældre kan købe et

billigt måltid. Hvert sted er omtalt

med adresse, åbningstider, priser og

relevante offentlige transportmidler.

Det fremgår også, om der kan købes

mad med hjem, ligesom adgangsforholdene

er beskrevet.

Kommunale ydelser

Kun få kommuner ser i dag kosten og

måltidet til ældre, som bor i egen bolig,

i en større sammenhæng. Men det

selv at stå helt eller delvis for indkøb

og tilberedning m.v. er som nævnt for

mange mennesker en del af identiteten

og livskvaliteten, og tilmed en

meningsfuld måde at vedligeholde en

række færdigheder på, som kan bidrage

til at udskyde eller helt fjerne tidspunktet

for afhængighed.

Kommunerne bør således ved tilrettelæggelsen

af indsatsen på måltids

området være mere opmærksomme

på måltidsaktiviteternes mangeartede

aspekter – ikke mindst de forebyggende.

Forebyggende hjemmebesøg

Kommunerne skal ifølge serviceloven

tilbyde forebyggende hjemmebesøg til

alle, der er fyldt 75 år. Flere kommu­

13

ner har allerede inddraget kost som

tema i disse besøg, hvor medarbejderne

vejleder om spise­ og drikkevaner,

og taler om eventuelle praktiske problemer

i forbindelse med indkøb og

madlavning. Denne vejledning bør

dog ikke stå alene. Således kan medarbejderne

også motivere flere ældre

til at holde fast i de daglige gøremål,

der er knyttet til måltidet, ved at oplyse

om de positive gevinster på længere

sigt. Medarbejderne kan endvidere

bidrage til på et tidligt tidspunkt

at opspore ældre med øget risiko for

vægttab og underernæring. Risikofaktorerne

er omtalt i artiklen Opsporing

og tværgående indsats i hjemmeplejen ved

vægttab (side 48).

Praktisk og personlig hjælp

Kommunerne har ifølge servicelovens

§ 71 pligt til at sørge for, at personer,

som har behov for personlig hjælp eller

for støtte til at klare de nødvendige

praktiske opgaver i hjemmet, får

tilbudt hjælp. Der kan alene ydes

støtte til opgaver, man ikke selv kan

klare, og kommunen skal lægge en

konkret og individuel vurdering af behovet

til grund for tildelingen af hjælpen.

Kommunerne har frie hænder til

at tilrettelægge hjælpen, men skal i

de kvalitetsstandarder, som kommunerne

er forpligtet til at udarbejde, informere

om hvilke former for personlig

og praktisk hjælp, borgerne kan

forvente, hvis de får behov for støtte,

fx til indkøb eller til måltider.


Hjælp til indkøb og måltider

Hjælp til indkøb og til måltider kan

være nødvendigt for at kunne klare

sig i hjemmet, og er derfor en opgave,

kommunen skal yde praktisk hjælp

til, såfremt behovet er til stede og ikke

kan dækkes på anden vis. Er dette efter

en konkret individuel vurdering

tilfældet, skal kommunen sikre, at de

personer, der har behov for det, har

mulighed for at få den fornødne

hjælp. Fx ved at kommunen indgår

aftale om vareudbringning e.lign. med

forretninger. Den Sociale Ankestyrelse

har dog for nylig truffet principiel

afgørelse om, at serviceloven ikke indeholder

hjemmel til at erstatte nødvendig

personlig hjælp til indkøb med

et kontant tilskud til borgeren som refusion

for udgiften til udbringning af

varer. 2

Vedligeholdelse og træning

Hjælp til at vedligeholde og optræne

færdigheder indgår ligeledes i de tilbud,

som kommunerne efter serviceloven

skal tilbyde. Ud over at indkøb og

madlavning har selvstændig betydning

for den enkelte, kan disse aktiviteter

imidlertid også bruges til at vedligeholde

eller optræne en række fysiske,

psykiske og intellektuelle færdigheder,

som er nødvendige for den almindelige

daglige livsførelse. Støtte til

2. Sociale Meddelelser: SM C­16­01.

3. Jens Kofoed, se note 1 side 10.

14

eller optræning på måltidsområdet

kan således forebygge yderligere afhængighed.

Og i stedet for at erstatte

hjemmehjælp med passiviserende ordninger

som vare­ eller madudbringning,

fortjener hjælp til indkøb og

madlavning i hjemmet langt større

udbredelse, end det er tilfældet i dag.

Madudbringning

Mange kommuner tilbyder madudbringning

til personer, som ikke selv

kan købe ind og tilberede mad. Men

mad bliver som bekendt først til næring,

når den er spist, og derfor er det

vigtigt, at modtageren har både lyst og

appetit til maden.

En undersøgelse 3 viser imidlertid,

at over halvdelen af brugerne af en

madudbringningsordning glemte at

spise, fordi de ikke var sultne. Undersøgelsen

viser dog samtidig, at større

valgfrihed kan afhjælpe en del af problemet

med manglende appetit. Fx

forsøger nogle ældre at holde fast i de

spisetider – og dermed den inddeling

af dagen – som de tidligere har været

vant til. Behovet kan i en del tilfælde

imødekommes, hvis der er flere leveringstidspunkter

eller mulighed for at

vælge mellem varm og nedkølet

– eller dybfrossen – mad. Nogle ønsker

også i et eller andet omfang selv

at være med til at tilberede maden på

trods af funktionsnedsættelse. Leve­


ing af halvfærdige retter stiller dog

særlige krav til indpakning og opbevaring.

4

Københavns Kommune er en af de

kommuner, som i de senere år har haft

succes med at udvide valgmulighederne,

fx ved at indføre flere leveringstidspunkter

og mulighed for at få leveret

mellemmåltider og råvarer. Ordningen

omtales i artiklen Madservice a

la Carte (side 40), der samtidig peger

på vigtigheden af, at både personalet i

hjemmeplejen og modtagerne er godt

informeret om valgmulighederne.

Madens smag og kvalitet er et ofte

diskuteret emne, og nogle kommuner

søger at bedre den udbragte mad ved

at nedsætte kostråd m.v., fx med deltagelse

af medlemmer af ældrerådet.

Også en større inddragelse af brugerne

i fx smagspaneler eller brugerråd kan

være med til at øge kvaliteten.

Medarbejderne i de køkkener, som

leverer maden, bør dog også være opmærksomme

på, at smagssansen forringes

med alderen hos mange og at

hukommelsen derfor må tages til

hjælp. Synssansen og genkendelsen af

retten har derfor stor betydning, når

– den ofte begrænsede – appetit skal

stimuleres 5. Medarbejderne kan eventuelt

anvende Viborg­pensionisternes

kommende kogebog ’Bedste LIVretter’,

der indeholder ældres opskrifter,

som inspiration til retter, der vækker

4. Anne Binzer Sørensen, se note 1 side 10.

5. Anne Binzer Sørensen, se note 1 side 10.

6. Anne Marie Beck, Projekt Diætist i Solrød Kommune, 1999.

15

genkendelse og glæde. Ved tilrettelæggelse

af menuplaner bør medarbejderne

desuden være opmærksomme

på, at ældre ofte er mere tilbageholdne

med at bestille retter med ukendte

navne. Fx er ’pasta’ af nyere dato på

vore breddegrader, og kan derfor afholde

nogle fra at bestille retter, hvor

denne – for andre velkendte – ingrediens

indgår.

Men også god behandling ved personlig

kontakt til køkkenet kan påvirke

modtagerens oplevelse af måltidet

positivt.

Over for den ofte oversete gruppe

af undervægtige ældre, der udgør ca. 30

pct. af modtagerne af hjemmepleje er

der behov for en ekstra indsats. De

undervægtige ældre er i en særlig udsat

situation, fordi de har sværere ved

at komme sig efter sygdom, ligesom de

har større risiko for at blive syge. Da

undervægt samtidig svækker musklerne,

nedsætter konditionen og fører til

lavere fysisk aktivitet, er der et øget

behov for hjælp til personlig pleje og

praktisk hjælp hos denne gruppe ældre.

6 Der er således gevinster at hente

både for modtagerne af madudbringning

og for kommunen, hvis hjemmeplejen

og køkkenerne får vendt denne

udvikling.

I artiklerne Opsporing og tvær gående

indsats i hjemmeplejen ved vægttab (side

48) og Projekt småtspisende i Køben-


havns Kommune (side 46) omtales en

række forskellige instrumenter, der

kan anvendes til at imødegå eller rette

op på utilsigtede vægttab blandt ældre.

Nogle midler er enkle, men der

kan også være behov for de lange, seje

træk og samarbejde mellem flere faggrupper.

Behov for fleksible tilbud

Da måltidet er forbundet med personlige

vaner, gælder det også på dette

område, at flere valgmuligheder gør

det lettere at sammensætte et tilbud,

der passer til den enkeltes behov.

Nogle modtagere af udbragt mad

vil måske i stedet foretrække selv at

købe ind eller tilberede maden, hvis

blot de får den nødvendige støtte. Fx i

form af vejledning om relevante redskaber

og hjælpemidler, der kan afla ­

ste det daglige køkkenarbejde. Hvis fx

problemet blot er vanskeligheder med

at skrælle kartofler, er madudbringning

næppe det optimale tilbud, som

et konkret eksempel beretter om.

Andre foretrækker måske adgang

til fælles transport, målrettet træning,

ledsagelse til indkøb eller vareudbringning

som alternativ til madudbringning.

Nogle mangler måske først og

fremmest kendskab til indkøb og madlavning

og har brug for et kursus,

mens andre vil være bedst tjent med

mindre madklubber, hvor de kan indgå

i et socialt samvær, og nogle vil

måske også hjertens gerne være med

16

til at tilberede maden, hvis blot den

nødvendige støtte er til stede. Madklubløsningen

vil formentlig forudsætte,

at kommunen er villig til at løse

transporten for evt. immobile deltagere.

Måltidsprojekt Skibhus, der er omtalt

på side 38, er netop et eksempel på et

kommunalt initiativ, som ved at øge

fleksibiliteten og skabe sammenhæng

i tilbudene skaber mulighed for, at flere

ældre kan opretholde de gøremål,

der knytter sig til måltidet, som en

daglig færdighed.

Regeringens initiativ Bedre mad til

ældre danner ramme om en række

projekter, der skal inspirere kommuner

og hjemmeplejen m.fl. til at fokusere

mere på måltidets betydning for

livskvaliteten. Forskningsprojektet

Fremtidens kost til ældre ser bl.a. på spisemiljøets

indflydelse på ernæringstilstanden,

og der er afsat en pulje til

kommunale projekter, der forbedrer

måltidets sociale og ernæringsmæssige

sider. I august 2001 oprettes endvidere

en database på internetadressen

www.madtilmange.dk, hvor kommuner

m.fl. kan videregive og hente inspiration

til organisering af måltidsservicen.

Disse og andre projekter i

Bedre mad til ældre er beskrevet i pjecen

af samme navn, der er omtalt i litteraturlisten.

Som led i regeringens

initiativ er der endvidere i sommeren

2001 udgivet pjecen Forskellighed, Frihed,

Fleksibilitet, som er omtalt i litteraturlis

ten.


Måltid og

livsindhold

17


Ændres kroppens sammensætning og

næringsbehov med alderen?

Læge, ph.d. Agnes N. Pedersen, Fødevaredirektoratet

Ved måltiderne deltager

vi med krop og

sjæl. Men hos ældre

er kroppen ikke helt

den samme, som da de var yngre, og

det har konsekvenser for den del af

livsstilen, der angår maden og den fysiske

aktivitet.

Vores viden om ældres ernæringsstatus

– dvs. om kroppens sammensætning,

hvad ældre spiser af mad og

kosttilskud samt om blodets indhold

af næringsstoffer – er fortsat begrænset,

når det drejer sig om de ’ældre

ældre over 75 år. Det er først inden

for de sidste 10­15 år, at forskning i

ald ring og ældre for alvor er kommet i

gang, og resultaterne fra disse undersøgelser

kan være svære at tolke,

blandt andet fordi vi ældes så forskelligt.

Kroppens sammensætning

Forløbsundersøgelser med raske ældre

bekræfter, at kroppen ændres med alderen.

Efter 70 års alderen aftager

højden i gennemsnit med ca. 1 cm pr.

5 år, og vægten falder i gennemsnit

ca. 1 kilo pr. 5 år. For at vurdere, om

18

man er over­ eller undervægtig, kan

man udregne det såkaldte kropsmasseindeks,

i daglig tale ofte kaldet BMI

(dvs. Body Mass Index).

BMI udregnes på denne måde:

Vægten vejes i kg

Højden måles i meter

BMI = vægt

(højde x højde)

Eksempel:

Vægten er 70 kg

og højden er 1,70 meter

BMI = 70 = 24

(1,70 x 1,70)

Ud fra BMI inddeler man vægten i:

Undervægt BMI er mindre end 20

Normalvægt BMI er 20­25

Overvægt BMI er 25­30

Fedme BMI er over 30

Både over­ og undervægt er forbundet

med øget risiko for sygdom og død,

men hos ældre ser det ud til, at det


’normale BMI’ er noget højere end for

andre voksne. Det er således hensigtsmæssigt,

at ældre har ’sul på kroppen’,

uden der dog skal være tale om

decideret fedme. Fedme er fortsat

sundhedsfarligt og forbundet med øget

risiko for svækkelse og nedsat funktionsniveau.

Større vægttab og undervægt

og dermed nedsat BMI bør ligeledes

give anledning til bekymring for

og hos ældre. Det er således ikke

vægttab, der bør anbefales ældre. Derimod

er det en god idé at forebygge

overvægt og fedme gennem hele livet.

Kroppens sammensætning ændres

også med alderen. I forhold til yngre

har ældre ofte mere fedtvæv og mindre

muskelvæv. Ændringen skyldes

ikke kun aldring i sig selv, men er snarere

udtryk for et nedsat fysisk aktivitetsniveau.

Således har studier med

muskelstyrketræning vist, at muskelmasse

og muskelstyrke også kan øges

efter 85 års alderen.

Kroppens væskeindhold falder ligeledes

efter 75 års alderen fra omkring 70

pct. til under 60 pct. Da ældre kan

have en nedsat evne til at føle tørst,

og ofte afgiver større mængder urin

end yngre, er resultatet en øget risiko

for væskemangel. Under hedebølger

betyder dette, at flere ældre indlægges

på sygehusene med væskemangel, fordi

de ikke får drukket den ekstra væske,

som kroppen sveder ud.

Også knoglemassen ændres med alderen.

Både mængden af knoglevæv

og styrken i knoglevævet forringes,

specielt hos ældre kvinder. Resultatet

19

er en øget risiko for knoglebrud, hvis

man falder. Det er dog muligt at forhale

denne proces ved at holde sig fysisk

i gang, og stærke muskler nedsætter

endvidere risikoen for at falde.

Sammenlignet med yngre er ældre:

Tørrere (mindre væske i kroppen)

Skørere (mindre knoglevæv)

Lettere (mindre højde og vægt)

Federe (mere fedtvæv i kroppen)

Det vigtigste budskab i forbindelse

med kroppens ændringer er, at man

selv har indflydelse på udviklingen.

Ved at holde sig fysisk i gang bibeholdes

musklerne for en stor del, risikoen

for at falde mindskes, og kroppen ophober

ikke så meget af det sygdomsforvoldende

fedtvæv. Man kan holde

sig fysisk aktiv ved at udføre de daglige

gøremål som indkøb, madlavning,

rengøring og om muligt havearbejde.

Daglige gåture i rask tempo samt cykelture

er ligeledes en god idé. Såfremt

man har lyst og kræfter til det,

er det også hensigtsmæssigt at dyrke

egentlig idræt som for eksempel

svømning, boldsport og løb.

Raske ældres kostvaner

Forløbsundersøgelser viser, at appetitten

falder med alderen, men at kostvanerne

ikke ændres. Kort sagt ligger

der det samme som tidligere på tallerkenen,

men i mindre mængder. Den

nedsatte appetit kan dels skyldes, at


kroppen indeholder mindre muskelvæv,

hvorved kroppens behov for

energi nedsættes, dels at man rører sig

mindre. Hvis appetitten ikke samtidig

blev mindre, ville kroppen få tilført

mere energi, end den havde brug for,

og så tager man på i vægt. Det er således

hensigtsmæssigt, at appetitten til

en vis grad aftager. Der er imidlertid

ikke noget, der tyder på, at behovet

for vitaminer og mineraler falder med

alderen. Den mindre mængde mad,

man spiser, skal derfor indeholde lige

så mange næringsstoffer som tidligere.

Dette stiller større krav til madens

kvalitet. Madvarer med et højt indhold

af fedt og sukker og dermed relativt

færre vitaminer og mineraler kan

være med til at ’fortynde’ maden, og

hvis appetitten samtidig er meget lille,

kan det blive svært at få nok af de

livsnødvendige næringsstoffer.

Det bedste, man kan gøre for at

forebygge mangel på næringsstoffer, er

at holde sig fysisk i gang, så både appetitten

og kroppens energibehov

øges. Den øgede appetit kan mest

hensigtsmæssigt bruges til at spise mere

af gode madvarer som frugt, grøntsager

– og fisk. Fisk er godt af flere årsager.

De indeholder vitaminer og mineraler,

og fede fisk som fx sild, laks

og makrel er gode kilder til D­vitamin,

der er med til at vedligeholde

knoglerne. D­vitamin tilføres desuden

via sollys, så også af den grund er det

en god idé at komme udendørs, specielt

i sommerhalvåret.

20

Mange raske ældre spiser kosttilskud

i form af vitaminer og mineraler.

Undersøgelser tyder på, at det er de

personer, som i forvejen har en sund

livsstil, der også supplerer med kosttilskud.

I langt de fleste tilfælde er vitamin­

og mineralpillerne ikke nødvendige

– pengene vil være bedre brugt

på at købe frugt og grøntsager. I visse

tilfælde er det dog en god idé med en

multivitamin­mineraltablet: hvis appetitten

er meget lille, hvis man ikke

spiser ret meget fisk og hvis man sjældent

kommer udendørs, specielt i

sommerhalvåret.

Kostrådene til raske ældre er de

samme, som til den øvrige raske, danske

befolkning:

De 7 kostråd til raske

◆ Spis meget brød og gryn

◆ Spis frugt og mange grøntsager

hver dag

◆ Spis kartofler, ris eller pasta hver

dag

◆ Spis ofte fisk og fiskepålæg

– vælg forskellige slags

◆ Vælg mælkeprodukter og ost

med lavt fedtindhold

◆ Vælg kød og pålæg med lavt

fedtindhold

◆ Brug kun lidt smør, margarine og

olie

Og spar i øvrigt på sukker og salt


Hvad skal man spise,

hvis man bliver syg

eller mister appetitten?

Hvis man bliver alvorligt syg hjemme,

for eksempel af en langvarig lungebetændelse,

eller får en sygdom, der

kræver hospitalsindlæggelse, skal den

mad, man spiser, være helt anderledes

sammensat end i de perioder, hvor

man er rask. Det samme gør sig gældende,

hvis man i længere perioder

mangler appetit, så man spiser for lidt

og utilsigtet taber i vægt.

Der er således stor forskel på, om

man skal spise for at forebygge sygdomme,

eller om man skal spise for at blive

rask eller for at tage på i vægt.

Principperne for kost til syge og

småtspisende er beskrevet i bogen Anbefalinger

for den danske institutionskost,

der er udgivet af Fødevaredirektoratet.

Bogen, der er omtalt i litteraturoversigten

sidst i denne pjece, beskriver

desuden andre kostformer til syge,

nemlig Tygge­/synkevenlig kost og

Energi­ og proteintilskud m.v. Der bør

være mulighed for at tilbyde alle disse

forskellige kostformer – efter en vurdering

af modtagerens ernæringemæssige

status – til modtagere af madudbringning

og på alle offentlige institutioner,

hvor brugerne har risiko for

ernæringsmæsige problemer, fx på sygehuse

og plejehjem.

Grunden til, at der anbefales en

anden kost under sygdom og til småtspisende

er, at man i disse perioder

har et ekstra behov for energi, protein

21

(æggehvidestof) samt for vitaminer og

mineraler. Udfordringen er at få tilstrækkeligt

med energi og næringsstoffer

fordelt i flere små portioner

mad, da appetitten også ofte er nedsat,

når man er syg. Maden skal derfor

være ’energi­tæt’, dvs. mere koncentreret

med et højt indhold af fedt og

protein, og det er nødvendigt at supplere

med en kombineret vitamin­mineraltablet

dagligt. Kostrådene til syge

og småtspisende – uanset alder – er

derfor helt anderledes end kostrådene

til raske.

Kostråd til syge og småtspisende

◆ Spis tynde skiver brød med rigeligt

fedtstof og pålæg. Spis lidt

gryn, gerne grød kogt på mælk

og med en smørklat ovenpå

◆ Spis lidt frugt og grøntsager hver

dag. Fx stuvede grøntsager eller

grøntsagsmos, evt. af frosne

grøntsager. Gerne henkogt eller

tørret frugt, avocado, frugtjuice

og frugtgrød med fløde

◆ Spis lidt kartofler, ris eller pasta

hver dag. Gerne kartoffelmos

rørt op med fløde, smør eller æg

◆ Spis ofte fisk eller fiskepålæg

– vælg forskellige slags. Gerne i

form af fiskesalater, tun i olie og

lignende. Pynt med mayonnaise

eller remoulade

◆ Vælg mælkeprodukter og ost

med højt fedtindhold. 45+ ost i

tykke skiver. Piskefløde og


creme fraiche i sovse og desserter.

Revet ost i supper eller på anden

varm mad. Spis gerne flødeis og

kærnemælks­koldskål og drik

gerne drikke­yoghurt og kakaomælk

◆ Vælg kød og pålæg med højt

fedt indhold. Gerne fars­ og æggeretter,

flødeleverpostej,

spege­ og rullepølse og kødsalater

med mayonnaise

◆ Brug gerne smør, margarine og

olie. Fx i sovs, supper, mos og på

brød. Brug rigeligt med dressinger

af olie/eddike, fløde, cremefraiche

eller mayonnaise

Og brug gerne sukker i maden i

form af kiks, chokolade, kager,

fromage eller is.

Suppler desuden med en vitaminmineralpille

dagligt.

22

Så snart man er rask eller har nået sin

normale vægt igen, er det vigtigt at

genoptage de gode kostvaner fra før,

man blev syg, eller mistede appetitten

og tabte i vægt. Så er man med til at

forebygge kommende sygdomme.

Hvis appetitten er væsentlig nedsat

igennem længere tid, og man har

vanskeligt ved at opnå sin normale

vægt igen, bør man tale med sin læge,

da der bl.a. kan være behov for at

supplere kosten med særlige energi­

og proteintilskud.


’Det ville ikke tilfredsstille mig

at andre købte ind, for så har jeg

ikke selv haft fingre i sagerne …’

’hvis man ikke skal lave de dagligdags

ting, så kan man jo sidde og glo

hele tiden, der skal være et eller andet

at beskæftige sig med …’

En bid af hverdagslivet

Cand.rer.soc. Boye Top Christensen,

Ergoterapeut- og Fysioterapeutskolen, Odense

’det er et festmåltid, når man er flere,

det er bare mere hyggeligt, og jeg tror, vi

spiser lidt mere, det glider lettere ned …’

’i går fik jeg porrer, duften og så lukke op

for sådan en, bare duften når vi laver

det, det betyder meget for mig …’

Citaterne er brudstykker af de ældres

fortællinger, der deltog i undersøgelsen

’En bid af ældres hverdagsliv – en

undersøgelse af måltidets aktiviteter,

mønstre og betydninger’.

Måltidets aktiviteter

og deres betydninger

Måltidet er den aktivitet, vi opretholder

længst i livet. Det er en af de ofte

få aktiviteter, ældre har tilbage i slutningen

af livet. Og der er stor forskel

23

på den betydning, ældre

tillægger de forskellige aktiviteter,

der er forbundet med

måltidet: planlægning, indkøb,

tilberedning og spisning.

Viden om de betydninger,

ældre tillægger disse aktiviteter,

giver bedre mulighed

for både at udforme en

politik på området og for at tilrettelægge

konkrete initiativer, der imødekommer

den mangfoldighed, der

kommer til udtryk i undersøgelsen.

Nedenstående udpluk af citater giver

et indtryk af de mange betydninger.

Citaterne, der er sammenfattet

gruppevis, indledes med generelle udsagn

om aktiviteterne:

◆ aktiviteten bidrager til velbefindende

– ’giver følelsen af at fuldføre

eller udføre noget, som er meget

værdifuldt’

◆ aktiviteten er en måde at udtrykke

sin identitet på

– ’det er min natur at gøre sådan’

– ’det er vigtigt at fastholde sin

identitet’


◆ aktiviteten er forbindelsesled til

andre mennesker

– ’etablerer og opretholder sociale

kontakter’

– ’det er samværet, der er det bedste’

– ’så træffer man en masse

mennesker, og så snakker man lidt’

◆ aktiviteten organiserer eller strukturerer

tiden

– ’giver noget at se frem til’

– ’strukturerer dagen og ugen,

så ’tiden går hurtigt’

◆ aktiviteten er forbindelsesled til

fortiden, nutiden og fremtiden

– ’at have sin historie med sig’

– ’at være i kontakt med nutiden’,

’at følge med’

◆ vigtigheden af kontrol (selvbestemmelse)

over aktiviteten

– ’at være i stand til at vælge til og

fra uanset begrænsninger i formåen

– ’at vælge måder, som man kan

have kontrol over’

– ’det er mig der bestemmer’,’ jeg kan

ikke ret meget mere, men jeg kan

lave mad og køre bil’

◆ aktiviteten som nydelse og

inspiration

– ’man kan fristes og inspireres’

Måltidshisorier

I undersøgelse har vi fokuseret på den

enkeltes historie om måltidsmønstre

og måltidets betydninger. Og undersøgelsen

har for det første vist, at ældre

forsøger at fastholde deres måltids­

24

mønstre, selv om forskellige vendepunkter

i livet giver andre betingelser,

fx tab af ægtefælde, sygdom, skift af

bolig og flytning til et nyt nærmiljø.

For det andet viser de enkelte historier,

at en række elementer, bl.a.

livsform, køn og livsstil, er afgørende

for forskelligheden i de enkelte historier

og mønstre. Elementer, som tilsammen

viser, hvor vigtigt det er at

være opmærksom på den enkeltes

livs løb.

For det tredie viser historierne vigtigheden

af at se på måltiderne som

en proces, der både er afhængig af den

enkelte og af de konkrete betingelser,

den enkelte er underlagt i hverdagen.

Annas historie er en blandt mange

forskellige i undersøgelsen. Anna på

68 år er enke og tidligere landmandskone.

Efter indlæggelse på sygehus på

grund af en gigtlidelse, som har bundet

Anna til en kørestol, blev Anna

udskrevet til en ældrevenlig bolig.

Samtidig arrangerede kommunen en

madordning til hende.

Anna brugte 6 uger på at kæmpe

sig ud af madordningen. Hun kunne

ikke lide maden fra kommunen, og

ønskede for alt i verden selv at købe

ind og lave sin egen mad. Efter mange

indvendinger endte kommunen med

at bevilge Anna ledsagelse til en

ugentlig indkøbstur. Noget Anna ikke

selv kan klare på grund af dårlige adgangsforhold

i de nærliggende butikker.

Indkøbene og madlavningen er

Annas eneste faste gøremål. Uden


disse aktiviteter ville Annas hverdag

blive tømt for indhold, og hun ville

igen være henvist til at spise mad,

som hun ikke kan lide og til en passiv

hverdag.

Tænk bredt

og individuelt

Undersøgelsens resultater viser, at der

bør tænkes bredt og individuelt, når

de serviceopgaver, der er knyttet til

måltidet, skal løses. Perspektiverne og

resultaterne bør både inspirere politikere

og administratorer, der træffer

beslutninger om servicetilbudene, det

servicepersonale og de terapeuter, der

er en del af de ældres hverdagsliv, det

private erhvervsliv og også ældre selv.

Forslag

til udvikling

Følgende tiltag, der alle er knyttet til

måltidet, kan være med til at øge den

enkeltes sundhed og trivsel:

◆ De handlende bør gå aktivt ind i

transportordninger til butikker,

bedre tilgængelighed og indretning

af butikker, samt give mulighed for

personlig assistance

◆ En kommunal måltidsservice med

større fleksibilitet og valgmulighed

giver mulighed for en individuel

tilrettelægning, der tilgodeser den

enkeltes ønsker og behov. Valgmuligheden

bør ikke kun omfatte valg

mellem forskellige retter, men også

25

mulighed for levering af råvarer,

halvfabrikata eller assistance til indkøb

og tilberedning

◆ Træning og vedligeholdelse,

herunder kompensationstiltag, af de

funktioner der er nødvendige for at

opretholde måltidets mønster

◆ At gøre ældre selv og deres omgivelser

bevidste om betydningen af at

vedligeholde måltidsaktiviteterne,

således at ældre støttes i at værdsætte

betydningen af meningsfulde aktiviteter

i hverdagen

◆ Plejecentre og dagcentre bør give

ældre mulighed for at deltage i planlægningen

af måltiderne, i indkøb

og tilberedning, og mulighed for at

styrke den sociale kontakt i forbindelse

med måltider. En kontakt, der

tager hensyn til livsstil og livsforløb.

Rapporten ’En bid af ældres hverdagsliv

– en undersøgelse af måltidets aktiviteter,

mønstre og betydninger’ af Karen

Marie Bundgaard og Boye Top Christensen

kan bestilles hos:

Ergoterapeut- og Fysioterapeutskolen

Odense

Munkebjergvænget 34,

5230 Odense M

Tlf: 66 15 65 05. Fax: 66 15 86 05

E­mail: odenergfys@odenergfys.dk


27

Indkøbet


PÆDAL – Projekt Ældres

Dagligvarehandel på Landet

En række kommuner har

inden for de sidste 5 år omlagt

den praktiske hjælp til indkøb af

dagligvarer. En del er helt hørt op med

at yde hjælp, mens andre har skåret den

ned til kun at omfatte bestilling af varer.

Dermed overlades opgaven til de lokale

købmænd eller til den enkeltes netværk.

For mange ældre betyder det et forringet

livsindhold – for de mindre købmænd et

skridt nærmere lukning. Der er stor forskel

på serviceniveauet i kommunerne og

dermed på vilkårene for borgere med behov

for hjælp. Men samtidig er der mange

uudnyttede muligheder for at løse opgaven.

For de fleste danskere volder indkøb

af dagligvarer ikke de store problemer,

da de frit kan vælge, hvor de vil

handle. For flertallet betyder butiksdøden

på landet heller ikke, at de er

afskåret fra at handle, idet en stigende

andel af de danskere, der bor på landet,

har bil.

Imidlertid er der stadig en mindre

gruppe, som har vanskeligt ved at få

købt ind. Det er de – ofte ældre – borgere,

som ikke har bil eller offentlige

IT-konsulent Thomas Frovin Jensen

og ergoterapeut Jette Thuesen

28

transportmuligheder, eller

som har vanskeligt ved

at komme omkring i en butik

og udvælge varer. Det – ikke selv

at kunne klare indkøbet af dagligvarer

– betyder, at det bliver mere besværligt

at eksistere, at man sjældent

selv kan vælge sine foretrukne varer,

og i yderste konsekvens at man mister

en del af sin identitet.

Ældremobiliseringens Projekt Ældres

Dagligvarehandel på Landet

(PÆDAL) har bl.a. til formål at formidle

nytænkning inden for dagligvarehandel

for ældre, der ikke selvstændigt

kan foretage dagligvareindkøb,

samt at udvikle bæredygtige lokale

løsninger. Og projektet er netop

iværksat fordi meget tydede på, at

kommunerne i stigende omfang har

skåret ned på hjemmehjælp til indkøb

af dagligvarer.

Kommunerne har ifølge serviceloven

pligt til at sikre, at personer, som

ikke selv magter at købe ind, får tilbudt

hjælp til opgaven. Men kommunerne

har frie hænder til at tilrettelægge

hjælpen, dvs. at indkøb ikke

nødvendigvis skal udføres af hjemmehjælpen,

men også kan tilbydes på


anden måde, fx ved at hjælpe med at

bestille varer, eller ved at aftale vareudbringning

med de handlende e.lign.

Kommunernes nedskæring

af den praktiske hjælp til indkøb

For at få et overblik over situationen

blev der udsendt et spørgeskema til

samtlige kommuner. 138 kommuner

svarede, og svarene bekræftede, at

den praktiske hjælp til indkøb i mange

tilfælde var strammet. Nedskæringen

fordelte sig med en gruppe som

ikke længere modtager hjælp, en

gruppe som kun får hjælp til at bestille

varer, en mindre gruppe som får

hjælp til at sætte varerne på plads, og

endelig en lille gruppe, som hjemmehjælperen

stadig køber ind for.

◆ 58 pct. af de kommuner, som svarede,

havde inden for de seneste 5 år

omlagt hjælpen til dagligvareindkøb.

Der kan udledes tre hovedtendenser

i omlægningen (nogle kommuner

indgår i mere end én gruppe)

:

◆ 64 kommuner (77%) baserer sig

på de lokale handlendes vareudbringning,

uden kommunal kompensation

◆ 18 kommuner (22%) har bevaret

opgaven som et overvejende kommunalt

ansvar, og halvdelen af disse

kommuner betaler private handlende

for at modtage bestilling,

pakke og udbringe varerne

29

◆ 43 kommuner (52%) baserer sig på

det civile netværk, det vil sige familie,

naboer og frivillige indkøbsordninger.

Konklusionen på undersøgelsen er, at

omlægningen af hjælpen til indkøb

har ført til en væsentlig og samtidig

uensartet nedskæring. Mange ældres

livskvalitet er på denne måde forringet,

enten fordi deres adgang til et

bredt varesortiment er blevet vanskeliggjort,

eller på grund af øgede udgifter

til udbringning, eller fordi de har

belastet deres netværk.

Kommunernes nedskæringer

rammer også butikkerne

Undersøgelsen viser endvidere, at

kommunernes omlægning navnlig har

sat de mindre, lokale købmænd under

pres. Omlægningerne er i mange tilfælde

sket under henvisning til, at

’købmændene bringer varer ud’, og

mange kommuner har samtidig udarbejdet

lister over købmænd, der bringer

varer ud. Men på grund af konkurrencen

er fortjenesten på dagligvarer i

dag så lav, at købmændene ikke i større

målestok bringer varer ud ‘uden beregning’.

Ofte er ældres indkøb så små, at

fortjenesten ikke dækker købmandens

omkostninger. Mange købmænd vil

dog gerne yde gamle kunder lidt ekstra

service i alderdommen, men i nogle

tilfælde kan vareudbringning til ældre

koste købmanden, hvad der svarer

til en halv stilling ekstra, og det bela­


ster selv en lidt større købmandsbutik.

Enkelte købmænd bringer endnu

varer ud gratis, men oftest forlanges

en symbolsk betaling, og den almindelige

holdning blandt købmændene

er, at det vil ende med, at der over alt

skal betales fuld pris. Fællesforeningen

for Danmarks Brugsforeninger

(FDB) og De Samvirkende Købmænd

(DSK) beregnede i 1997, at det koster

ca. 55 kr. at håndtere og udbringe en

ordre. I de kommuner, som betaler for

udbringningen, svarer betalingen normalt

til de faktiske omkostninger.

Mange lokale butikker i landdistrikterne

har svært ved at overleve.

En del kommuner, der stadig har små

købmænd, vil dog gerne tiltrække discountbutikker

for at imødekomme de

øvrige borgere. Og en ting kan man

være sikker på: discountbutikker bringer

ikke varer ud – ikke engang mod

betaling. Og hvis de sidste muligheder

for vareudbringning forsvinder, fx som

følge af discountbutikkernes udbredelse

på bekostning af de mindre købmænd,

må det forudses, at kommunerne

må finde alternative løsninger

på de ældres indkøbsproblemer.

Det personlige netværk

Af undersøgelsen fremgår det, at en

række kommuner satser på, at ældres

personlige netværk løser indkøbsopgaven.

Spørgsmålet er, om denne mulighed

varer ved. Nogle af de kommuner,

der indgår i undersøgelsen, erkender,

at hvis den sidste lokale butik for­

30

svinder, eller hvis der sker en mindre

demografisk forskydning i bosætningen

i området, så vil netværket – eller

de praktiske forudsætninger for, at netværket

kan påtage sig at købe ind –

forsvinde. Fx på grund af øget afstand

til familie og butikker samt prak tiske

problemer med at nå at handle, inden

butikkerne lukker.

Forskellige løsningsmuligheder

Kommunerne kan med fordel kombinere

forskellige former for hjælp og

omsorg, fx hjælp til indkøb, fysisk træning,

samt træning med henblik på at

opretholde ældres mulighed for at klare

daglige gøremål og opfylde sociale

behov.

Og en række kommuner har kreativt

omlagt deres praktiske hjælp til

indkøb. Fx har Helsinge Kommune forskellige

tilbud, der tager højde for, at

nogle ældre har behov for hjælp til at

bestille, afregne og sætte varer på

plads, mens andre blot har behov for

vareudbringning. Personer, der selv

kan handle, henvises til indkøbsbussen,

der drives af frivillige. Horsens

Kommune har revideret visitationen,

således at ca. 80 pct. fortsat modtager

hjælp til indkøb, og indkøbene organiseres

nu ved hjælp af et kommunalt

indkøbskorps, som håndterer bestilling

og udbringning af varer. Dermed har

man sparet ca. 50 pct. af udgifterne

og samtidig fastholdt et højt serviceniveau.

I en række kommuner bestiller


hjemmehjælperen varerne hos købmanden,

som derefter bringer dem ud.

Bestillingen foregår via telefon, telefax

eller Internet. Telefax­løsningerne

giver imidlertid mange fejlkilder, fx er

det ikke sikkert, købmanden kan læse

håndskrevne bestillinger, og en beskrivelse

af varesortiment i et lille supermarked

kan nemt fylde 60 sider.

Heller ikke de eksisterende indkøbsmuligheder

på Internettet er

fuldt effektive. For kommuner, der ønsker

at fastholde bestillingsopgaven i

eget regi, er der dog store uudnyttede

muligheder i bestillingssystemer til Internettet,

som er specielt designet til

professionel brug med et stort antal

bestillinger. Sådanne systemer kan effektivisere

både kommunens og købmandens

arbejde, og højne kvaliteten

af servicen.

I PÆDAL­projektet ser vi også

mange muligheder i mere utraditionelle

former for samarbejde. Fx kan

en konkret dialog mellem kommune

og købmænd hurtigt udvikle sig til

tættere samarbejde. Det samme gælder

inddragelse af frivillige i busordninger

med kommunalt tilskud.

Mange ældre foretrækker selv at

komme i butikken, og i PÆDAL­projektets

første modelprojekt kører lokale

vognmænd i Søndersø med minibus

til dagligvarebutikkerne i de 6 lokalområder

hver uge. Og en gang om

måneden køres til Søndersø by, hvor

der er mulighed for at besøge bibliotek,

rådhus og apotek m.m. Ordningen

finansieres af brugerne med et

31

kommunalt tilskud. På Sydals er det

frivillige, som – med tilskud fra kommunen

– sørger for, at ældre hentes i

busser, hjælpes i butikkerne, bringes

hjem og hjælpes ind med varerne.

Tilsvarende er der løsninger baseret

på frivilliges hjælp, fx i Ældre hjælper

Ældre­projekter, i nogle tilfælde med

brug af private biler. I Skørping betaler

brugerne og det lokale supermarked

en lokal vognmand for at køre til supermarkedet

en gang om ugen. Turen

tilrettelægges og koordineres af vognmanden.

‘Hjælp til selvhjælp’ og inddragelse

af lokale kræfter og personligt netværk

til opfyldelse af ældres behov

rummer også mange andre fordele.

Men kommuner, der overlader dele af

omsorgsopgaven til andre, bør dog

fortsat sikre sig, at de lever op til de

lovmæssige krav.

På PÆDAL­projektets hjemmeside

beskrives eksempler på forskellige indkøbsordninger,

fx initiativer med

transport af ældre til butikker, indkøbskorps

hvor en gruppe kommunale

medarbejdere eller frivillige køber ind,

rullende købmænd, eller løsninger

hvor der bestilles varer via telefon, fax

eller Internet. Hjemmesiden indeholder

endvidere bl.a. en ”værktøjskasse”

med omtale af lovgivning og vejledninger

om fx rullende købmandsforretninger,

kommunal støtte til privat

vareudbringning, servicejob m.m.

I projektets Nyhedsbrev vil man til

sin tid kunne læse om PÆDAL’s fire

modelprojekter i Søndersø (omtalt


ovenfor), i Rødekro hvor der bl.a. arbejdes

med fax­bestilling af dagligvarer,

og i Haderslev og Dragsholm hvor

butiksdød i to landsbyer og lokalbutikkernes

ophør med vareudbringning

m.v. har skabt behov for ny kommunal

praksis.

Ældremobiliseringen beskæftiger

sig endvidere i stigende grad med de

muligheder, der ligger i at skabe jobs

på særlige vilkår i forbindelse med ældres

dagligvareforsyning.

Yderligere oplysninger om PÆDALprojektet

kan fås ved henvendelse til:

Ældremobiliseringen

Tlf: 33 97 26 00

Internet: www.paedal.dk

Thomas Frovin

Tlf: 86 13 15 50

E­mail: Thomas@Frovin.com

Jette Thuesen

E­mail: jette.thuesen@mail.dk

Har man ikke adgang til Internettet,

sender PÆDAL­projektet de ønskede

oplysninger.

32


Indkøbet til det vigtige måltid

Claus Bøgelund Nielsen,

De Samvirkende Købmænd, DSK

Antallet af enlige har aldrig før

været så højt som nu. Udover de

mange enlige ældre, er 30 pct. af

alle 30­årige også enlige.

Samtidig er der sket

nogle generelle forbrugsændringer,

som gør, at stadig

flere kunder først beslutter sig under

selve indkøbet. På dosmersedlen

står der i dag blot ’aftensmad’, ’husk

gæster’ eller ’morgenmad’.

Flere og flere supermarkeder har

derfor gennem de senere år – stort set

ubemærket – reduceret pakkestørrelser,

portioner og mængder i øvrigt

som følge af forbrugernes ændrede behov.

Samtidig er der kommet øget fokus

på kundeservicen hos de mange

supermarkeder med egen slagterafdeling,

der gør, at man som kunde altid

har mulighed for at henvende sig til

slagteren for at få tilpasset den enkelte

portion.

Konkurrencen på det danske dagligvaremarked

er så hård, at forretninger

kun kan overleve ved konstant at

levere de varer, som kunderne efterspørger.

33

Ældre

Hjemmehjælpens kerneområde

har aldrig været,

og må heller ikke blive,

indkøb ude i butikkerne. Mange

kommuner har da også skåret ned på

hjem mehjælpen til indkøb, og i takt

med disse besparelser får dagligvarebutikkerne

flere svage og ældre kunder,

der har behov for hjælp til indkøb.

De Samvirkende Købmænd er af

den opfattelse, at ældre, der har behov

for hjælp, ikke fra kommunens

side må begrænses i valg af indkøbssted.

At modtage en ordre via telefonen,

samle varerne ind, at køre varerne

ud til kunden, bære dem op, og

eventuelt modtage tomme flasker

m.m. koster alt sammen penge. Men

det er faktisk dyrere for kommunen at

lade hjemmehjælperen købe ind, end

at betale eksempelvis 65 kr. til forretninger

med en udbringningsordning

for at yde denne service.

Flere kommuner samarbejder allerede

i dag med de lokale dagligvarebutikker

om indkøb til ældre, der er

visiteret hertil af kommunen. De


Samvirkende Købmænd mener, at

kommunen bør indbyde alle interesserede

butikker til at deltage i samarbejdet,

så borgeren, som har brug for

hjælp, frit kan vælge indkøbssted.

Kommunen sparer penge, forretningen

får dækket sine udgifter til servicen,

og de ældre vælger selv, hvor de

ønsker at handle.

Frederiksberg Kommune er et godt

eksempel på en succesfuld inddragelse

af butikkerne. Hver borger, der er visiteret

til hjælp, kan få købt ind én

gang om ugen. Butikken får 25 kr. for

at tage mod bestillingen og samle varerne,

og 40 kr. for at bringe varerne

ud. Kommunen betaler 65 kr. i alt,

men sparer 150 kr. til hjemmehjælpen.

En anden mulighed er at indføre

en kommunal tilkaldeordning med taxi­vognmænd,

der henter og bringer

til en ugentlig indkøbstur.

Den samme frihed burde gøres gældende

for personer, der modtager

varm mad via udbringningsordninger.

Her vil brugeren også være interesseret

i valgfrihed og selvbestemmelse.

Hvem siger, at det varme måltid altid

skal komme fra det samme storkøkken,

og hvorfor ikke gå nye veje, så

eksempelvis supermarkeder med delikatesse/slagterafdeling

også kan byde

sig til?

34

Når enlige ældre springer et måltid

over, skyldes det i mange tilfælde, at

kvaliteten ikke er i orden. Det kan

forebygges ved øget konkurrence og

større valgfrihed for den enkelte bruger.

Afslutningsvis vil jeg gerne opfordre

alle kunderne til at drøfte ønsker

og behov med deres lokale forretning.

Købmanden tilpasser – så vidt muligt

– sortimentet til det, kunderne efterspørger.

Her må de ældre ikke holde

sig tilbage, for så taber de til den yngre

generation, som er opdraget til at

sige fra, hvis noget ikke behager dem.

De Samvirkende Købmænd er brancheorganisation

for ca. 1.500 eller 98 pct.

af de købmandsejede butikker bl.a. Spar,

SuperBest, Favør, ISO Supermarked,

Prima, Aktiv Super, Merko og 1 af De

Friske.


Købmanden henter kunderne i taxa

Eggert Christiansen,

Aktiv Super i Ullerslev, Fyn

I stedet for at bringe varerne

ud til kunderne, henter Aktiv

Super i Ullerslev på Fyn kunderne

til butikken, hvor de

selv køber ind.

To timer om ugen lejer forretningen

en taxa til at hente de

kunder, som har svært ved selv at

komme til butikken eller at transportere

varerne hjem. Nye eller svagtseende

kunder m.fl. får hjælp til at finde

varerne og få dem ned fra hylderne.

Og der er hjælp til at pakke varerne

sammen, så man er klar til at køre,

når taxaen kommer med det næste

hold kunder. Vel hjemme igen hjælper

chaufføren gerne med at bringe

varerne ind.

Ordningen opstod, da en af de små

købmænd i kommunen lukkede for et

par år siden, og kunderne mistede deres

vareudbringning. Siden er endnu

en lille købmand lukket, og i dag benytter

10­12 personer hver uge muligheden

for at blive bragt til forretningen

i Ullerslev. De hentes og bringes

til gadedøren, da et centralt opsamlingssted

vil give problemer med at

komme til og fra opsamlingsstedet, og

samtidig overtræde koncessionsafta­

35

lerne om den offentlige transport.

Kunderne betaler 25 kr.

pr. gang, og selv om tilbudet

er målrettet ældre, kan det

benyttes af alle alders grupper.

Fordele

for købmanden

Ordningen løber muligvis ikke helt

rundt økonomisk, men har alligevel

store fordele.

Forretningen sparer den omkostnings­

og tidskrævende vareudbringning,

som forudsætter, at der er en

medarbejder til rådighed til at tage

imod telefonbestillinger. Nogle kunder

har måske ikke talt med et andet

menneske i et par dage, så samtalen

kan let trække ud. Derefter skal varerne

findes frem, læses ind ved kassen,

pakkes sammen og køres ud.

Ved at stryge vareudbringningen

undgås samtidig de fejl, der let opstår

i en større butik med flere medarbejdere

og skiftende elever, der ikke altid

kender kunden i telefonen, og som

derfor ikke ved, at fru Jensen med

’margarine’ mener lige netop den ste­


gemargarine, hun altid plejer at få,

mens hr. Andersen forventer at få én

bestemt plantemargarine.

Hertil kommer, at kunderne køber

flere varer, når de selv kommer i butikken,

og det er med til at dække

omkostningerne til taxaen. Især delikatesser,

blomster og bagerens varer

frister sanserne og ender ofte som ekstra

impulskøb.

Kunderne er glade

Taxaordningen skifter ærgrelser ud

med glade og tilfredse kunder, for

hvem den ugentlige indkøbstur er en

god oplevelse, hvor de selv ser og vælger

deres varer. For nogle er det tilmed

ugens højdepunkt, og første gang siden

sidste indkøbstur de ser andre

mennesker. For andre blot en hyggetur,

de nødigt vil undvære – og så tager

man måske også den indkøbstur,

der egentligt kunne springes over.

36

Positiv omtale

i lokalsamfundet

Dertil kommer positiv omtale i lokalsamfundet

og good­will fra pårørende,

som gerne vil hjælpe ældre familiemedlemmer,

men som hellere vil hygge

sig sammen med dem end bruge tiden

på indkøb.


Kommunal

måltidsservice m.v.

til hjemmeboende

37


Måltidsprojekt Skibhus

Cand.rer.soc. Boye Top Christensen,

Ergoterapeut- og Fysioterapeutskolen, Odense

Distrikt Skibhus i Odense

Kommune er blevet inspireret

af den før omtalte

undersøgelse En bid af ældres

hverdagsliv, og vil med Måltidsprojekt

Skib hus skabe mulighed for, at flere

ældre opretholder de gøremål, der

knytter sig til måltidet som en daglig

færdighed.

Det er Odense Kommunes overordnede

målsætning at fjerne, mindske

eller kompensere for forhold, der

hindrer ældre og handicappede i at

leve et normalt og aktivt liv, og dette

skal opnås ved at understøtte borgernes

egne ressourcer ved at give mulighed

for at styrke det sociale netværk,

samt ved at skabe tryghed for de borgere

som er afhængige af hjælp.

Distrikt Skibhus har i sin virksomhedsplan

specielt sat fokus på forebyggelse

og sundhedsfremme som en styrkelse

af ældres muligheder for at tage

vare på egen situation. Med Måltidsprojekt

Skibhus ønsker distriktet derfor

– i samarbejde med Ergoterapeut­ og

Fysioterapeutskolen i Odense – at udvikle

et tilbud med øget valgfrihed og

fleksibilitet, der inddrager såvel kom­

38

munen som de private leverandører.

På baggrund af undersøgelsen

En bid af ældres hverdagsliv

vil der blive udarbejdet

et redskab, der kan afdække de ældres

behov og sikre et ensartet grundlag

for visitation til hjælp. Visitatorer og

ældrekonsulenter skal derefter undervises

i brug af redskabet.

Der skal kunne visiteres til følgende

ydelser:

◆ Hjælp til indkøb, enten ved ledsagelse

eller ved hjælp af de næringsdrivendes

indsats

◆ Hjælp til tilberedning

◆ Levering af råvarer eller halvfabrikata

fra eksisterende køkkener,

kommunale såvel som private

◆ Etablering af madklubber, nabospisning

eller spisegrupper i ældrecentrene

◆ Tilbud om målrettet funktionstræning

for at fastholde ønskede aktiviteter.

De relevante institutioner og personer

orienteres og inddrages i projektet i


forbindelse med visiteringen. Tilgængeligheden

både til og i områdets forretninger

samt mulighederne for forbedringer

afdækkes i samarbejde med

de forretningsdrivende.

Måltidsprojekt Skibhus er under planlægning

og ledes af aktivitetsleder Lis

Huge. Yderligere oplysninger kan fås

ved henvendelse til:

Aktivitetsleder Lis Huge

Odense Kommune

Tlf: 66 14 88 14, tast 3102

Cand. rer. soc.

Boye Top Christen sen

Ergoterapeut- og

Fysioterapeut skolen i Odense

Tlf: 66 15 65 05

39


Madservice a la Carte

Madudbringning i Københavns Kommune

Kontorchef Lene Lone Pedersen,

Sundhedsforvaltningen, Københavns Kommune

Madservice a la Carte er et

koncept for madservice til

hjemmeboende pensionister

i Københavns Kommune,

og ordningen er forbeholdt de pensionister,

der har behov for at få leveret

maden hjemme. Det er den lokale

hjemmepleje, som vurderer behovet

for at få leveret hovedmåltidet, der er

’krumtappen’ i ordningen.

Knapt 4.000 pensionister får dagligt

bragt hovedmåltidet – og hvad de

enkelte ellers har bestilt – fra et af de

fire leveringskøkkener. Køkkenerne

udbringer årligt ca. 1,3 mio. hovedmåltider,

og trods en dalende ældrebefolkning

har dette tal været stort

set uændret siden starten i 1996.

Modtagerne er typisk fra 74 år og opefter.

Det er storkøkkenerne på fire københavnske

plejehjem – et kommunalt

og tre selvejende, som har overenskomst

med Københavns Kommune

– der producerer maden. Transporten

af maden varetages af et privat firma,

der har vundet kontrakten i EUlicitation.

40

Maden

Maden fremstilles efter

’kølemetoden’ (kølemad),

hvilket indebærer, at maden

efter fremstillingen pakkes i enkeltportioner

i miljøvenlig plastemballage

og nedkøles meget hurtigt i store kølerum.

Denne produktionsform er

mest hensigtsmæssig ved storproduktion,

da man på denne måde undgår

unødigt tab af vitaminer og smag.

Bilerne, der skal bringe maden ud,

er specielt indrettet til at opvarme

maden under kørslen. Når maden leveres

varm, skal den spises med det

samme, og det giver selvfølgelig nogle

bindinger for modtageren. En del

modtagere – for øjeblikket ca. 10 pct.

– vil selv bestemme, hvornår de vil

spise og får derfor leveret maden kold

med opvarmningsvejledning på samtlige

portioner. Den kolde mad opbevares

i bilernes særligt fremstillede

termokasser ved konstant temperatur.

Alle portioner er for øvrigt forsynet

med fuld næringsdeklaration.


Valgmuligheder

Den enkelte kan vælge at få maden

leveret ved frokosttid eller sent på eftermiddagen.

Man behøver ikke at

købe mad hver dag, men man skal på

leveringsdage som minimum købe hovedretten,

og der kan vælges mellem:

◆ tre hovedretter

◆ at få leveret hovedmåltidet varmt

eller koldt

◆ at få leveret til to dage ad gangen,

forudsat at modtageren selv kan

varme maden

◆ at få et hovedmåltid leveret som en

råvarepakke, der ikke nødvendigvis

er identisk med dagens ret.

Der kan endvidere til­ og fravælges:

◆ forret og/eller dessert

(afhænger af dagens menu)

◆ morgenmadspakke

◆ smørrebrødspakke, råkost

◆ supper

◆ grød

◆ forskellige survarer

◆ proteindrik.

Drikkevarer indgår ikke i ordningen,

og diætmad forudsætter lægeordination.

Brugerne af Madservice a la Carteordningen

har en væsentlig indflydelse

på menuerne, dels gennem de kvartalsvise

brugerundersøgelser, dels gennem

de brugerudvalg, der er knyttet

til hvert enkelt leveringskøkken.

41

Erfaringer fra

Madservice a la Carte

De ældre kan som nævnt selv vælge,

om de vil have maden bragt ved frokosttid

eller sen eftermiddag. 33 pct.

vælger at få bragt maden om eftermiddagen,

og dette tal må forventes at

stige i fremtiden.

En del modtager ikke mad hver

dag, men fx 3 gange ugentligt afhængig

af, om modtageren også frekventerer

et dagcenter eller anden institution,

hvor der kan købes måltider.

De ældre benytter aktivt mulighederne

for at vælge mellem menuplanens

3 hovedretter A, B og C. Hovedretterne

A og B kan bedst karakteriseres

som gode, gamle, danske retter,

og ca. 89 procent vælger kategori

A eller B. Valgmuligheden har været

populær fra starten – den allerførste

dag benyttede 25 pct. sig af muligheden.

Hovedret C er en relativ ny mulighed

for mere ’moderne’ retter som

pa s taretter, krydrede retter, fiskeretter,

grønne retter m.v. For tiden vælger

11 pct. at benytte sig af dette tilbud,

men andelen er stigende.

50­60 pct. af de ældre i ordningen

bestiller foruden hovedmåltidet også

dagens forret eller dessert. Et beskedent,

men stadig stigende antal, bestiller

råkost, der er et ret nyt tilbud

på spisekortet.

Meget få – under 1 pct. – benytter

sig af muligheden for at få bragt råvarerne

til måltidet, som de derefter selv


tilbereder. Modtagernes alder taget i

betragtning er dette måske ikke så underligt.

Efterspørgslen efter smørrebrødspakker

er også beskeden – kun 1

pct. – hvilket også kan tyde på, at ældre

om muligt vælger at spise smørrebrødet

i dagcenter, på cafe eller lignende.

Det kan imidlertid undre, at kun

10 pct. af modtagerne udnytter muligheden

for at få maden leveret kold, så

de har friheden til ikke at spise i samme

øjeblik, chaufføren kommer med

maden. Dette kan selvfølgelig skyldes,

at den ældre ikke er i stand til selv at

opvarme i ovn eller gryde, men det

42

kan også skyldes manglende kendskab

til ordningen både hos den ældre selv

og i hjemmeplejen. Da tilbuddet

umiddelbart forekommer at være attraktivt,

kan det som sagt undre, at ikke

flere benytter sig af tilbuddet, men

der er endnu ikke foretaget en egentlig

undersøgelse af årsagerne hertil.

Sammenfattende er der rigtig gode

erfaringer med Københavns Kommunes

madudbringningsordning, hvor

det kan konstateres, at de ældre generelt

er meget aktive til at udnytte de

valgmuligheder, som ordningen omfatter.


Madklub for enlige mænd

– et samarbejde mellem aftenskole og områdecenter

i Thisted Kommune

Lise Hove, underviser ved Thyboernes Aftenskole

Madklubben for enlige

mænd startede i begyndelsen

af 2001som et forsøg

på områdecentret

’Søskrænten’. Heldigvis

havde en del lyst til at

være med, og holdet

kom til at bestå af syv enlige

mænd, der boede nær centeret.

Tanken var, at hvis der efter tre

gange fortsat var interesse for idéen,

skulle klubben oprettes som et madlavningshold

under Thyboernes Aftenskole,

og som på andre aftenskolehold

skulle deltagerne betale lærerløn

og materialer m.v. (Kommunen kan

dog vælge at nedsætte betalingen for

pensionister).

Formålet

med madklubben

Hensigten var at give deltagerne mulighed

for at lære at lave daglig, sund

mad og samtidig at spise den sammen

med andre. Det var håbet, at deltagerne

på længere sigt selv kunne stå for

den daglige madlavning.

At kunne tilberede mad kan være

livsnødvendigt, og kan desuden være

43

både sjovt, udfordre kreativiteten

og give indhold i

hverdagen – bl.a. ved at skabe

et netværk for deltagerne,

og vænne dem til at benytte sig

af områdecentrets faciliteter og

forskellige former for hjælp.

Køkken

I begyndelsen blev de primitive køkkenfaciliteter

i terapilokalet brugt. En

overgang blev gryder, skåle, røremaskine

og meget andet derfor hentet i

centerets store køkken. Det gav en

voldsom trafik til gene for både køkkenpersonalet

og madholdet, men det

skabte også god kontakt. Det var dog

uholdbart i længden, og områdecentret

indkøbte derfor i stedet de nødvendige

køkkenredskaber.

Planlægning af

et undervisningsforløb

Holdet lignede ikke de hold, jeg tidligere

har undervist, og jeg måtte derfor

prøve mig frem. Deltagerne var mænd

mellem ca. 60 og 80 år, og selv om jeg

var optaget af at formidle budskaber


om sund mad, var det nærliggende at

forestille sig, at de gerne ville have

ganske almindelig dansk mad, og at de

fleste ikke havde kendskab til madlavning.

Det var desuden vigtigt at etablere

et godt socialt miljø, at deltagerne

kunne spise maden i pæne omgivelser,

og at selve måltidet var indbydende,

velsmagende og sundt. Derudover

forestillede jeg mig, at jeg på en diplomatisk

måde kunne informere lidt om

både hånd­ og køkkenhygiejne.

Første dag

i madklubben

Første gang lavede vi oksekødssuppe

med hjemmelavede kød­ og melboller,

og til efterret pandekager med hjemmelavet

syltetøj. Til eftermiddagskaffen

bagte vi boller til at tage med

hjem.

Vi brugte gammeldags opskrifter,

skrevet med store bogstaver på hvidt

papir og sat i plastlommer. De nødvendige

madvarer blev indkøbt på forhånd,

og deltagerbetalingen for materialer

svarede omtrent til prisen for to

retter mad i cafeteriaet.

Dagen begyndte med en kop kaffe,

mens vi talte om dagens menu, der

blev justeret efter deltagernes lyster

og vaner. Melbollerne mislykkedes i

første omgang, men blev reddet med

lidt ekstra mel. Kødet til suppen blev

ikke mørt, fordi komfuret varmede

meget langsomt. Det ødelagde imidlertid

ikke humøret. De første pande­

44

kager var ca. 1 cm. tykke og kunne

kun bruges som smagsprøver. Syltetøjet

blev for sødt, men blev alligevel

spist.

I det hele taget var det en god formiddag

og alle ville gerne fortsætte.

Begyndervanskeligheder

De første gange måtte der ringes efter

flere af deltagerne, fordi de havde

glemt aftalen. Vi blev derfor enige

om, at det var nemmere for alle at huske,

hvis vi mødtes en fast dag hver

uge. En deltager kom i et dilemma,

nemlig at skulle vælge mellem hjemmehjælp

og madklubben. Det er nu

lagt til rette af områdecentret, så de to

arrangementer ikke falder sammen.

I begyndelsen var deltagerne ikke

så interesserede i at få mad med hjem,

for ’nu var de jo lige så mætte’. Men

efterhånden er det blevet populært at

få noget med hjem, fx franskbrød,

kringle, småkager, leverpostej osv.

Det var lidt vanskeligt ikke at instruere

og hjælpe for meget i starten,

men efterhånden arbejder deltagerne i

det store og hele selvstændigt. Også

oprydning og opvask kneb det lidt

med, men nu forlader vi et pænt, rent

køkken, når vi er færdige.

Hygge

og arbejdsdeling

Der er meget hygge i arrangementet,

der bliver grinet meget, og deltagerne

driller hinanden i al venskabelighed.


Duften i lokalet bliver kommenteret,

og resultaterne af madlavningen beundret.

Bordet bliver dækket, stearinlysene

tændt, og somme tider er der

vin til maden. Der kommer mange –

både beboere og personale – for at se,

om det er rigtigt, at mænd i en moden

alder kan lære at lave mad.

Alle deltagere ringer nu afbud, hvis

de er forhindret i at komme. De bestemmer

selv, hvilken del af middagen,

de vil lave, og jeg sørger blot for,

at der er opgaver til alle. En deltager

vil fx helst kun skrælle kartofler, og et

par stykker vil gerne lave kødretten,

og medbringer selv kokkeknive. Resten

af opgaverne fordeles efter lyst og

interesse.

Yderligere oplysninger kan fås ved

henvendelse til:

Lise Hove

Tlf. 96 18 80 84

E­mail: lisehove@post3.tele.dk

45


Projekt småtspisende

i Københavns Kommune

Kontorchef Lene Lone Pedersen,

Sundhedsforvaltningen, Københavns Kommune

Det er en myte, at hver tredje

ældre er underernæret. Langt de

fleste raske ældre, der klarer

sig selv, spiser godt og kun et

fåtal på 2 pct. er undervægtige.

Blandt de mere skrøbelige

ældre, som er afhængige af offentlig

pleje, er der derimod en langt

større forekomst af undervægt, ca. 30

pct. Også andelen af småtspisende

vurderes at være langt større i denne

gruppe, formentlig 25­50 pct.

Projekt småtspisende

For at belyse problemstillingen igangsatte

et hjemmeplejeområde i Valby i

samarbejde med Peder Lykke Centrets

køkken et pilotprojekt, som tilbød

’Kost til småtspisende’ til 10 ældre

mennesker, der var tilknyttet madudbringningsordningen.

Før projektets start indsamlede de

tilknyttede sygeplejersker oplysninger

om deltagernes højde, vægt og energiindtag,

samt oplysninger om deres

aktivitetsniveau, veloplagthed og tilfredshed

generelt, samt om deres til ­

fredshed specielt med hensyn til kvaliteten

af den mad, der blev leveret.

46

I projektperioden blev

alle deltagerne tilbudt

’Kost til småtspisende’,

hvilket betød en daglig

levering af hovedret, biret

samt et mellemmåltid,

beriget med piskefløde

og smør m.v., uden ekstra omkostninger

for den ældre. Tilsætningen

af ekstra piskefløde, smør m.v. betød

en stigning i madens fedtindhold

fra 36 til 57 pct.

Mange småtspisende strækker maden

og bestiller kun mad hver anden

dag. For at sikre et tilstrækkeligt energiindtag,

får deltagerne i projektet

imidlertid bragt mad hver dag, bestående

af to retter samt et mellemmåltid.

Valby Bydel giver tilskud til

ordningen, således at deltagerne ikke

skal betale ekstra for maden.

Erfaringer

fra projektet

Med en enkelt undtagelse oplevede

deltagerne at blive mere veloplagte og

mere tilfredse – både generelt og med

maden – og deres aktivitetsniveau

steg. En af forklaringerne på dette er


det øgede indtag af mad. En anden

væsentlig faktor er den øgede opmærksomhed,

som deltagerne fik fra

henholdsvis pleje­ og køkkenpersonalet.

Der vil naturligvis blive arbejdet

videre med erfaringerne fra projektet.

Supplerende oplysninger om projektet

kan fås hos:

Klinisk diætist Anne Marie Beck

Fødevaredirektoratet

Tlf: 33 95 65 10.

E­mail: be@fdir.dk

Økonoma Kristina Lyngevig

Peder Lykke Centrets Køkken

Tlf: 32 87 81 87

Konsulent Karen Harder

Københavns Kommune

Madservice København

Tlf: 35 30 49 69

Uddannelseskonsulent Marianne

Mahler, Pensions- og omsorgsafdelingen,

Valby Bydel

Tlf: 36 18 90 23

E­mail: marianne _mahler

@valby­bydel.kk.dk

47


Opsporing og tværgående indsats

i hjemmeplejen ved vægttab

En lang række faktorer

vides at kunne påvirke

ældre menneskers

ernæ rings tilstand og øge

deres risiko for vægttab og undervægt.

Der kan være tale om:

◆ Nedsat hukommelse/demenslignende

symptomer

◆ Depression

◆ Ensomhed

◆ Nedsat fysisk funktionsevne

◆ Tygge­ og synkeproblemer

◆ Sygdom

◆ Bivirkninger ved en medicinsk

behandling

◆ Hospitalsindlæggelser

Klinisk diætist Anne Marie Beck,

Fødevaredirektoratet, Afdelingen for Ernæring

Hyppige perioder med utilstrækkelig

kost, fx i forbindelse med sygdom,

nedsat fysisk funktionsevne eller depression,

kan resultere i store vægttab.

Forklaringen er, at ældre mennesker

i forhold til yngre er langt dårligere

til at kompensere, dvs. af sig selv

øge deres energiindtag tilstrækkeligt

til at tage de tabte kilo på igen. En

konsekvens af dette er bl.a., at forekomsten

af undervægt blandt de så­

48

kaldt ”skrø be lige gamle”,

som fx hjemmeplejeklienter,

er langt højere

end blandt raske ældre mennesker

– ca. 30 pct.

Da flere af de nævnte risikofaktorer

ingen direkte tilknytning har til

kostindtagelsen, bliver det ernæringsmæssige

problem ofte først opdaget,

når det har resulteret i et større vægttab.

Madudbringning

En umiddelbar ’nem’ løsning på problemet

med vægttab vil være at tilbyde

madudbringning. I de fleste tilfælde

sættes madudbringningen dog i

værk uden skelen til den enkelte ældres

behov, og kun sjældent får det

køkken, der står for leveringen af maden,

nærmere oplysninger om eventuelle

problemer hos modtageren.

Det kunne ellers relativt nemt lade

sig gøre, fx ved hjælp af et kort spørgeskema

med oplysninger om den ældres

højde, vægt, eventuelt vægttab,

appetit, tyggeproblemer, mobilitet,

eventuelt sygehusophold m.m. Skemaet

kunne enten sendes til den ældre

modtager selv eller (bedst) udfyl­


des af den sygeplejerske, der visiterer

til madudbringning.

Og ud fra skemaet ville det være

muligt både at afgøre, om modtageren

tilhører en af de mange modtagere af

hjemmepleje, der har haft et vægttab

og derfor har behov for mad med et

højere indhold af piskefløde, smør

osv., end der normalt er i den leverede

mad. Og at blive opmærksom på, at

en ældre hjemmeplejeklient netop er

vendt hjem fra et længere sygehusophold

og derfor mangler både kræfter

og appetit. Disse personer bør i stedet

for ’normalmenu’ med lavt fedtindhold

tilbydes flødelegerede supper, risengrød

kogt på sødmælk, buddinger,

fromager, flødeis osv., suppleret med

kalorieholdige mellemmåltider i form

af koldskål, kakao med flødeskum,

maltøl m.m.

På nuværende tidspunkt er det dog

desværre meget få madudbringningsordninger,

der har mulighed for at levere

en ’energitæt menu’ på trods af,

at det i flere år er blevet anbefalet fra

officiel side, at en sådan menu bør

væ re standard i alle køkkener, der

producerer mad til ældre mennesker,

og på trods af at det er relativt simpelt

at omdanne en ’normalmenu’ til en

’energitæt menu’.

Mange ældre mennesker er tilknyttet

den offentlige måltidsservice i årevis.

Alligevel har de kun sjældent nogen

indflydelse på den mad, der serveres,

eller valgmuligheder til det varme

måltid.

Ligeledes er der sjældent nogen,

49

der holder øje med, at den mad, der

sendes ud, rent faktisk bliver spist. En

simpel metode til at undersøge dette

kunne være at anvende Kostskema til

ældre – et kort spørgeskema, der har

vist sig velegnet i bl.a. hjemmeplejen

til at vurdere, om ældre menneskers

indtag af energi er tilstrækkeligt.

Kost skemaet har endvidere vist sig at

være et godt grundlag for en snak med

de ældre om kost og eventuelle praktiske

problemer i forbindelse med fx

indkøb og madlavning. Kostskemaet

er optrykt i Anbefalinger for den danske

institutionskost, der omtales i litteraturoversigten

sidst i pjecen.

Endelig stiller meget få køkkener

spørgsmål ved, hvorfor nogle modtagere

kun ønsker at få leveret mad til

tre af ugens syv dage. Eller undrer sig

over, at en modtager lever af ’skånekost’

eller ’hakket kost’ i årevis, idet

mave­ eller proteseproblemer jo bør

være udbedret for længst.

Samtidig vil den eller de risikofaktorer,

der oprindelig udløste vægttabet,

fortsat være til stede. Eksempelvis

lider den ældre stadig af mundtørhed

som bivirkning af et medicinsk præparat,

eller af nedsat hukommelse, der

gør det svært for vedkommende at

finde ud af at spise, eller af nedsat fysisk

funktionsevne, der gør det svært

at komme på gaden og få købt ind til

de øvrige måltider osv.

Alt i alt betyder det, at den iværksatte

madudbringning kun sjældent

har den tilsigtede effekt – at vægten

genvindes.


Tværgående indsats

Det er derfor vigtigt, at der, udover

tilbuddet om madudbringning, også

sættes ind over for de øvrige risikofaktorer

via praktiserende læge, klinisk

diætist, fysio­ og ergoterapeut m.m.

En hjælp til at blive opmærksom på

hvilke risikofaktorer, der er tale om,

kan fås i skemaet ’HVEM’ (Hurtig

Vurdering af ErnæringsMangel), der

sammen med en vejledning er udsendt

til samtlige landets praktiserende

læger i sommeren 1999.

50

Vejledningen findes i Retningslinier

for identifikation og behandling af mangelfuldt

ernærede ældre, der er udsendt

til alle kommuner i sommeren 2000

sammen med inspirationsmappen

Offentlig måltidsservice til ældre. Skemaet

’HVEM’ er optrykt i Anbefalinger

for den danske institutionskost. De tre

publikationer er omtalt i litteraturoversigten

sidst i denne pjece.

Yderligere oplysninger kan fås hos:

Klinisk diætist Anne Marie Beck

Fødevaredirektoratet,

Afdelingen for Ernæring

Tlf: 33 95 65 10.

E­mail: be@fdir.dk


Uddrag af kogebogen

’Bedste LIVretter’

– opskrifter indsamlet af

Pensioniststudiekredsene

i Viborg

51


Pensioniststudiekredsene i Viborg tog

i sommeren 2000 initiativ til at indsamle

opskrifter med livretter fra pensionister

i hele landet, gerne ledsaget

af en lille historie om de minder, der

knytter sig til retterne. Opskrifterne

samles i en kogebog ’Bedste LIVretter’,

der kan inspirere såvel hjemme i

de private køkkener, som i de storkøkkener,

hvor medarbejdere tilbereder

mad til pensionister.

Initiativet er inspireret af debatten

om mad til pensionister, hvor mange

hævder, at den opvarmede mad fra de

offentlige køkkener er for kedelig. Ved

at indsamle og bevare de gamle opskrifter

og minder – fx om tilberedningen,

smagen, duften og synet, eller

hvilken ret man fik, når det var vaskedag,

grøddag eller fiskedag ­ viser

initiativtagerne endvidere sider af

måltidskulturen og dermed måltidets

betydning i en større sammenhæng.

Titlen LIVretter er valgt, fordi Viborgpensionisterne

lægger vægten på

livet og ser bogen som en igangsætter

over for læserne. Minder sætter tankerne

i gang og giver noget at tale om.

Bogen forventes at udkomme i september

2001.

Med tilladelse fra

Pensioniststudiekredsene

i Viborg bringes

her et par smagsprøver

på den kommende

kogebog.

52

Æbleflæsk

Der skal bruges madæbler samt røget

flæsk eller spæk. Der smages til med

sukker, og der spises rugbrød til.

Æblerne skæres i stykker, efter at

kernehuset er fjernet, men skrællen

beholdes på.

Det røgede flæsk i skiver steges på

panden og tages derefter op. Æblestykkerne

kommes på panden i fedtet

(hvis der er for meget, hældes det fra

til en fedtemad).

Låg lægges på, og æblerne dampes

til de er møre (man kan eventuelt tilsætte

lidt vand).

Til sidst smages til med sukker, og

retten serveres i stegepanden, eller på

et fad med de stegte flæskeskiver oven

på.

Denne gamle fynske ret har jeg lavet

for min mor mange gange. Jeg boede

hos hende i et lille hus, som vi

flyttede til, da min bror overtog vores

fødegård i Hjadstrup. Huset lå over for

gården, og vi hentede æblerne i gårdens

gamle have. Det røgede flæsk fik

vi fra den hjemmeslagtede gris (fra

gården), dengang det var tilladt. Jeg

boede hos min mor, indtil hun døde

88 år gammel. I dag bor jeg i en moderne

pensionistlejlighed i fællesskab

med andre beboere. Æbleflæsk er én

af mine livretter, som vi laver flere

gange i løbet af efteråret og vinteren.

Else Knudsen, 69 år.


Laksefilet

Meget let, sund og fedtfattig ret!

Èn portion: 1 laksefilet á 125 g,

kartofler og grønt

Kartofler og gulerødder m.m. skives på

panden – plus et lille løg. Salt, peber

og fx provence krydderi drysses på, og

lidt vand hældes ved.

Låg lægges på – koger ca. 10 min.

Låget fjernes – grøntsagerne skubbes

lidt væk fra midten og laksefileten

lægges ved. Låget på igen og retten

koger videre i ca. 5 min.

Det er min yndlingsret!

Agnes B. Kabel

Kærnevælling

med flæsk og rugbrød

1 liter kærnemælk

100 g ris (1 dl)

sukker efter smag

letsaltet flæsk

groft rugbrød

1. Mælken bringes i kog

2. Risen drysses i under omrøring

3. Det koges i 20 min. under jævnlig

omrøring

4. Smages til med sukker

5. Steg nogle skiver letsaltet flæsk

6. Flæsket spises på groft rugbrød

sammen med vællingen

53

Farsbudding

med grøntsager

1/2 kg flæskefars

25 g mel

25 g kartoffelmel

salt og peber

1/2 liter mælk

1 kg gulerødder

selleri og porrer

1. Mel og peber æltes i farsen

2. Mælken røres i lidt af gangen

3. Farsen smages til med salt

4. Grøntsagerne koges næsten møre

5. Formen smøres og pyntes med

grøntsager

6. Formen beklædes på bund og sider

med fars

7. Grøntsagerne fyldes i midten og

dækkes med fars

8. Buddingen koges i vandbad i et

kvarter

Farsbuddingen serveres med pillekartofler,

persille og smørsovs.

Opvask

anno 18.10.1933

1. Før Opvasken begyndes, ordnes

Tingene således, at man har hver

Slags for sig. De Ting, der skal

vaskes af først, stilles nærmest

Vasken. Madrester fjernes, idet

Tingene stilles til Opvask.


2. Der bør vaskes op i to hold Vand,

et hold Sæbe eller Sodavand og et

hold rent hedt Skyllevand.

Vask op med en Børste og tag Tingene

op af Skyllevandet ved Hjælp af en

Hulske.

Glas og Sølvtøj og Kopper tørres af

med et Viskestykke. Resten tørres af

med en Karklud vredet op i Skyllevandet.

3. Opvasken foregår i følgende Orden:

Glas, Kopper, Sølvtøj, Tallerkener,

Fade og Skaale, Knive og

Køkkentøj.

4. Naar det er nødvendigt skiftes vandet.

Skyllevandet bruges saa til at

vaske op i.

5. Børste og Balje og Klud gøres grundigt

rene.

Ketty Jensen, 12 år

54

De Gamles LIVretter

Vi er en flok damer, som hver tirsdag

formiddag mødes i gruppen ’Alt for

Damerne’. Vi tager forskellige emner

op både fra nutiden og fra gamle dage,

og har med udfordringen fra Pensionist

kredsene i Viborg om LIVretter fået

masser af opskrifter og små beretninger

skrevet ned.

Suppe

Mange fik suppe dengang. Om søndagen,

juleaften eller nytårsaften. Det

var f.eks. hønsekødssuppe, som hele

familien elskede. Suppe skal koges på

hønse­ eller oksekød eller på kraftben.

Gerda beretter om sin barndomsvenindes

mor, som altid lavede blomkålssuppe

med røde pølser. Denne tradition

tog hendes egen mor op, og hun

laver det selv også. Hendes børnebørn

beder hende stadig om at lave den,

dén dag i dag.

Æbleskiver og sødsuppe

En tradition, som Grethes søster altid

opretholdt. Hver Sankt Hans samledes

næsten hele sognet (eller i hvert

fald mange mennesker) for at spise

æbleskiver og sødsuppe med rosiner

og sagogryn. Det var nærmest et slags

åbent hus. Sådan foregik tingene jo på

landet dengang. Søsteren stod i køkkenet

hele dagen og bagte æbleskiver

sammen med nabokonen. Det foregik


på et gammeldags komfur med ringe

og varme ved hjælp af ild, og æbleskiverne

blev holdt varme inde i ovnen.

Om aftenen var der fest, hvor midsommervisen

blev sunget. Dette var

en tilbagevendende begivenhed hvert

år for hele sognet, og der var altid

mange mennesker. Else fortæller, at

hos dem spiste de æbleskiver nytårsaften

kl. 24.00.

Lørdagsmad

Pandekager og øllebrød. Nogle fik øllebrød

siet og lavet med hvidtøl. Andre

fik det lavet på vand med brødklumper.

Det blev overhældt med

sødmælk direkte ude fra køerne. Når

det skulle være ekstra lækkert, rørte

man æggesnaps (æggeblomme og sukker)

og hældte det over.

Tirsdagsmad

Fiskemanden kom altid kørende med

sin fiskevogn i Svendborg, så tirsdag

stod den altid på fisk i Gerdas barndomshjem.

Det kunne være rødspætter

og lignende. Det var altid lidt

spændende, når vognen kom kørende.

På en udflugt til Egeskov Slot for et

par år siden, så hun den selv samme

fiskevogn fra sin barndom stå udstillet

dernede. Under krigen var det lovplig

tigt at have kødløs dag om tirsdagen.

Man kunne ikke købe kød nogen

steder om tirsdagen.

55

Kiksekage

Edith lavede altid kiksekage, da hendes

børn var små. Specielt hendes søn

elskede det. Under krigen var der

mangel på palmin, så der blev ikke lavet

kiksekage i den tid. En dag skulle

sønnen til børnefødselsdag, hvor moderen

havde lavet en kiksekage, men

havde brugt fedt i stedet for palmin.

Sønnen forspiste sig i kiksekagen,

så han kom hjem med en voldsom

ma ve pine og proklamerede, at han aldrig

ville spise kiksekage igen.

Chokoladekiksekage:

250 g god chokolade

250 g palmin

2 æg

2 spsk. flormelis

1 pk. kiks

Chokoladen smeltes i vandbad, palminen

smeltes i chokoladen. Æggene

røres godt med flormelis, og røres i

den lidt afkølede chokolade og palmin.

En form beklædes med papir,

hvori chokolade og kiks lægges lagvis.

Norsk øllebrød

Noget som man fik på skolen og altid

på institutioner. Det var opbagt med

øl, sukker og ristede franskbrødsstykker.

Børnene elskede det, og det gør

børnebørnene endnu.


Galopkringle

God når Gunhild fik uanmeldte gæster.

Det var hendes mors opskrift.

Den kunne hurtigt bages, fordi der ikke

var gær i. Deraf navnet. Naboens

børn rendte tit hos hende, og de fik

jævnligt denne kage. En dag kom naboens

søn og spurgte, om hun ikke

snart ville lave ’den der rytterkage’,

for den smagte så godt.

125 g margarine

75 g melis

2 æg

revet skal af citron eller appelsin

1 dl rosiner

3 tsk. kardemomme

225 g mel

3 tsk. bagepulver

Til sidst 3/4 dl kold mælk.

Det slås sammen og formes til en

krans, pensles med æg og drysses med

mandler og thesukker. Bages lige under

midten i ovnen ved 225 grader i

ca. 25 minutter.

Sirupskage

En opskrift som stammer fra dengang

Signe arbejdede som syerske på fabrik.

Hun arbejdede sent til hverdag og til

kl. 15 om lørdagen. De var 2 veninder,

som fulgtes ad hjem fra arbejde,

og når de kom hjem om lørdagen,

havde nabokonen altid bagt sirupskage,

så duften hang i luften. Så sad de 3

og drak kaffe lørdag eftermiddag. Sig­

56

ne bager altid sirupskage, når den store

familie samles og altid til jul. Hendes

børn bruger også opskriften.

500 g sirup

125 g margarine

200 g melis

500 g mel

2 tsk. natron

3 kopper kærnemælk

Sirup, melis og margarine smeltes

sammen. Bages ved 175 grader i en

lille bradepande ca. 1 time.

Kan til jul krydres med 1/2 tsk. nelliker

og 2 tsk. kanel. Den kan også

lægges sammen som lagkage med

smørcreme imellem og chokoladeglasur

ovenpå.

Gerdas mormor lavede en kage, der

mindede meget om den. En ’mormorkage’

blev altid lavet til jul. Der var

smørcreme i, men opskriften blev aldrig

givet videre, da mormoderen altid

lavede den på slump – ’lidt af det

og en sjat af det’.

Stegte ål

med stuvede kartofler

og snaps til

Spises i oktober måned, når ålene er

bedst (mest fede). De afpillede ben

skulle helst nå hele vejen rundt i kanten

af tallerkenen 2 gange. Så spiser

man ’sat­ål’. Udtrykket stammer vistnok

fra Sønderjylland og betyder: Spis

så længe du sidder, og indtil du er sat

(mæt).


Pebernødder

En fast ingrediens i julens småkager.

Der blev altid bagt 14­16 slags småkager.

Med pebernødder kunne der leges

flere lege. I Krissi krassi sad én med en

håndfuld pebernødder, så skulle de

andre gætte, hvor mange der var. I

Grisen i skoven sad én med en pebernød

i hånden, og så skulle man gætte,

under hvilket træ (hvilken finger) grisen

sad. I Effen eller ueffen skulle man

gætte, om der var et lige eller ulige

antal pebernødder i hånden.

Præmien var altid den samme.

Den, der gættede rigtigt, fik nødderne.

250 g mel

1/2 tsk. hjortetaksalt

1/2 tsk. ingefær

1/2 tsk. kanel

1 knivspids hvid peber

80 g margarine

1 æg

125 g melis

Julemad

Det var meget forskelligt, hvad folk

spiste til jul. Nogle fik gås eller and,

andre flæskesteg. Nogle spiste medister.

Der blev startet med enten suppe

eller risengrød med mandel i. Nogle

husmødre lavede henkogt medister

med talg eller fedtlag ovenpå, for at

det skulle holde længere. Når laget

revnede, var det tid at spise det.

57

Billig mad

◆ Når Gerda skulle lave medaljer til

børnene, blev det Mariekiks med

creme og chokolade. Børnene elskede

det

◆ Kør­om, som var kærnemælk med

rugbrød og sukker

◆ På madpakkerne havde børnene

alle sammen sukkermadder pakket

ind i avispapir

◆ Gerda elskede som barn et stykke

tørt rugbrød, men måtte ikke have

det med i madpakken, da de så ville

virke fattige i andres øjne

◆ Brændende kærlighed kunne hurtigt

blive til kartoffelgrød. Så blev

det hele blandet sammen inden

serveringen

◆ Tykmælk fik man tit på landet. Der

havde man jo selv mælk. Der blev

hældt sødmælk op i en skål og lidt

kærnemælk oveni. Det skulle stå

til dagen efter, og så var der serveret

◆ Risengrøden smagte godt og blev

dagen efter til risklatter/klatkager,

som blev spist med syltetøj til

◆ Man fik også boghvedegrød

◆ Futmælk var det samme som skummetmælk

◆ Signe kom ud og tjene som 12­årig.

Der fik de hver eneste aften sur­


grød. Det var kærnemælk med

byggryn, sirup til og et glas sødmælk.

Det var desuden vanddrivende

◆ En god the som Gunhild lærte, da

hun tjente under krigen, bestod af

æbleskræl fra sure æbler og gulerodsskræl.

Dette skulle varmes inde

i ovnen. Denne the smager rigtig

godt

◆ Fedtegrever var flommefedt, som

man skar i stykker og smeltede i en

gryde. Så tilsatte man løg. Det kalder

man krydderfedt i dag. Det blev

også spist sammen med blodpølse

◆ Grisetæer blev brugt til at koge

grønkålssuppe af, og derefter blev

de spist med sennep til

◆ Bette­ost var en hjemmelavet delikatesse.

Man lunede kærnemælk,

og det måtte ikke koge. Derefter

blev det siet igennem en si eller et

saftklæde. Efter ca. 3 timer, når saf­

58

ten var løbet fra, tilsatte man salt

og kommen. Osten blev formet i

en kop eller lignende. Hvis ostene

skulle holde længere, kunne de

sættes til tørring oppe på loftet. De

kom til at ligne Rocquefort­oste,

som de stod der på række

◆ De gammeldags komfurer kunne

bruges til mange lækre ting. Fx når

børnene lagde franskbrød eller rugbrød

med smør og sukker direkte

på komfurringene. Der blev altid

spildt sukker på komfuret, og det

var et farligt arbejde at gøre det

rent igen. Også æbler stegt i kakkelovnen

smagte godt. Hvis gryder

kogte over, skulle man strø salt på

komfuret for bedre at kunne gøre

det rent. Komfuret blev rengjort

ved at slibe det med sandpapir.

’Alt for Damerne’,

Holtbjerg Aktivitetscenter


Opskrifter m.m.

Litteraturoversigt m.m.

Bedste LIVretter.

Pensioniststudiekredsene i Viborg,

2001. Kogebog med opskrifter indsendt

af ældre fra hele landet, ofte

med små historier om de minder, der

knytter sig til retten. Kogebogen forventes

at udkomme september 2001og

kan købes ved henvendelse til:

Ulla Brita Gregersen, Krudthusvej 4,

8800 Viborg. Tlf: 86 62 34 80 mellem

kl. 8­9 på hverdage.

God mad i små portioner. Opskrifter

på retter til 1 eller 2 personer.

Forbrugerstyrelsen. Kogebog for uøvede

ældre og for mere erfarne, der

mangler inspiration til variationer i

dagligdagen. Kan også bruges af unge

hjemmehjælpere, der ikke er trænede

i at lave mad. Kan købes hos Forbrugerstyrelsen.

Tlf: 32 96 07 11.

Pris: 25 kr. ekskl. forsendelse.

Lidt men godt… når appetitten er

lille og du ikke må tabe i vægt.

Enkle forslag til gode drikke og andre

tips. Kan fås hos Mejeriernes Ernæ­

60

ringscenter,

Frederiks Allé 22,

8000 Århus C.

Tlf: 87 31 20 00.

Maven i orden – naturligvis.

Forbrugerstyrelsen, 1993. Enkle råd

der kan være med til at holde maven

i orden. Kan købes hos Forbrugerstyrelsen.

Tlf: 32 96 07 11. Pris: 2 kr.

ekskl. forsendelse.

Sund Mad… hele livet. Sådan undgår

du at komme til at mangle vitaminer

og mineraler.

Kan fås hos Mejeriernes Ernæringscenter,

Frederiks Allé 22,

8000 Århus C. Tlf: 87 31 20 00.

Eksempler på opskrifter

på Internettet

Supermarkedet ISO’s opskrifter fra

tilbudsavisen gennem tiderne kan ses

hjemmesiden. Mange af opskrifterne

er til to personer. www.iso.dk


Fødevaredirektoratet har udgivet en

lang række ernæringsrigtige opskrifter

på sovse og desserter, lette retter og

hovedretter og meget mere.

Opskriftssamlingen kan ses på

www.foedevaredirektoratet.dk

Gasa Odense, der sælger frugt og

grønt fra 200 danske leverandører m.

fl., bringer opskrifter på årstidens danske

grøntsager og frugt. Indeholder

endvidere henvisning (link) til andre

opskriftssider. www.gasa­odense.dk

Hjerteforeningens opskriftssamling

med velsmagende og fedtfattige opskrifter

kan ses på

www.hjerteforeningen.dk

Pjecer og lysbilleder

Hvordan får jeg fat på en mand efter

de 80 – og hvordan holder jeg ham.

Om kost og motion for ældre. Humoristisk

lysbilledserie med kassettebånd

produceret af en gruppe pensionister i

Viborg. Serien kan købes eller lejes

hos ergoterapeut Ulla Brita Gregersen.

Tlf: 86 62 34 80, kl. 8 ­ 9.

Pris ved køb: 1.000 kr. Pris ved leje:

250 kr. ekskl. forsendelse.

Længe leve det sunde liv.

Forbrugerstyrelsen, pjece nr. 3, 1988

(ajourført marts 2000). Om de hensyn,

man bør tage til sig selv og sit

61

helbred, når man bliver ældre. Varieret

kost, fysisk aktivitet, fx i form af det

daglige husarbejde eller motion, samt

rigeligt med væske kan medvirke til, at

man får det bedre. Kan købes hos Forbrugerstyrelsen.

Tlf: 32 96 07 11. Pris:

15 kr. ekskl. forsendelse.

Med kniv og gaffel – om at spise, når

man er blind eller svagsynet.

Inge Kyhl, Instituttet for Blinde og

Svagsynede (IBS). Udgivet af IBS og

Videncenter for Synshandicap, 2000.

Enkle råd og teknikker, der kan gøre

det lettere at nyde måltider sammen

med andre, fx til selskaber, på restaurant

eller ved tag­selv­bordet. Om

borddækning og servering, smørrebrød

og kød, suppe og spagetti m.m. Hæftet

kan fås på tryk, lydbånd og diskette hos

Videncenter for Synshandicap.

Tlf: 39 46 01 01.

Rapporter og

undervisningsmateriale

m.m.

Anbefalinger for den danske

institutionskost.

Pedersen A, Ovesen L (redaktører),

Fødevaredirektoratet. FødevareRapport

2000;08. Kan købes hos Statens

Information. Tlf: 33 37 92 28.

Pris: 250 kr. ekskl. forsendelse.

Kan endvidere ses på internetadressen:

www.foedevaredirektoratet.dk


Bedre mad til ældre.

Regeringen, 2001. Med omtale af 11

projekter, der skal fremme nye løsninger

inden for den offentlige måltidsservice

og sikre formidlingen af gode

erfaringer og idéer. Pjecen kan fås hos

Socialministeriets Lovekspedition.

Tlf: 33 92 93 26.

Forskellighed, Frihed, Fleksibilitet

– få inspiration til bedre måltidsservice

til ældre.

Socialministeriet og Ministeriet for

Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Pjecen kan fås hos Socialministeriets

Lovekspedition.

Tlf: 33 92 93 26.

Du er dem du spiser sammen med

– et brugerperspektiv på den offentlige

måltidsservice.

Jens Kofoed, Fødevaredirektoratet.

FødevareRapport 2000:09. Kan købes

i boghandlen eller hos Statens Information.

Tlf: 33 37 92 28. Pris: 58 kr.

ekskl. forsendelse.

Kan endvidere ses på internetadressen:

www.foedevaredirektoratet.dk

God mad gi’r livsglæde – undervisningsmateriale

til brug inden for

måltidsservice til ældre.

Leed B. FødevareRapport 2001:02.

Fødevaredirektoratet 2001. Undervisningsmateriale

i tekst og billeder med

praktiske råd om valg af madvarer,

menuer, tilberedning og servering.

Omfatter Normal Menu for raske og

62

Energitæt Menu for svage ældre.

Kan købes i boghandlen eller hos Statens

Information. Tlf: 33 37 92 28.

Pris: 148 kr. ekskl. forsendelse. Kan

endvidere ses på internetadressen:

www.foedevaredirektoratet.dk

Identifikation af ældre med risiko

for at udvikle helbredsproblemer

som følge af mangelfuld ernæring.

Hjemmeplejens evaluering af screeningsværktøjet

’Kostskema til ældre’.

Hølund U, Schroll M, Bjørnsbo K. S.

Mejeriforeningen 1996. Kan bestilles

vederlagsfrit hos Mejeriforeningen.

Tlf: 87 37 57 00.

Offentlig måltidsservice til ældre

– et inspirationsmateriale til kommuner

og amter om ældre og ernæring.

Beck A M, Elsig M, Thacker S M (redaktører).

Fødevaredirektoratet, 2000.

Kan købes hos Statens Information.

Tlf: 33 37 92 28. Pris: 88 kr. ekskl.

forsendelse.

Kan endvidere ses på internetadressen:

www.foedevaredirektoratet.dk

Projekt ’Det gode Måltid’ – ifølge

brugerne og ansatte. Om ældre, der

modtager offentlig kostforplejning.

Anne Binzer Sørensen, Herlev kommune,

2000. Kan ses på internetadressen

www.herlev.dk/social . Interesserede

uden adgang til internet, kan rekvirere

rapporten ved henvendelse til

Anne Binzer Sørensen, Herlev kommune.

Tlf: 44 94 06 33.


Projekt diætist i Solrød Kommune.

Anne Marie Beck, 1999. Kan rekvireres

ved henvendelse til Anne Marie

Beck, Fødevaredirektoratet, Afdelingen

for Ernæring.

Tlf: 33 95 65 10.

Retningslinier for identifikation og

behandling af mangelfuldt ernærede

ældre.

Schroll M, Nielsen SK, Beck AM,

Hølund U, Ravn AW. Mejeriforeningen

1999. Kan rekvireres ved henvendelse

til Fødevaredirektoratet.

Tlf: 33 95 60 00. (Begrænset oplag)

63


ÆldreForums

tidligere udgivelser

Ny viden & gamle

fordomme om ældre

Marts 1997. 13 sider

Idékatalog

Fra Ældreråd til

Ældreråd

August 1997.

36 sider

At bygge bro mellem

generationer

September 1997.

23 sider

Ældreidræt

– vedligeholdelse af

kroppen, leg, munter hed

og socialt samvær.

December 1997.

20 sider

ÆldreForum

Årsberetning

1996/97

Marts 1998. 36 sider

Age Forum

Annual Report

1996/97

Juli 1998. 37 sider

Ældre og uddannelse

– kulturelt behov eller

nyt erhvervs grundlag?

Juni 1998. 31 sider

64

Ældre & Boliger

Udarbejdet af ÆldreForum

og Ældreboligrådet.

December 1998. 35 sider

Boligen til den 3. alder

Udarbejdet af ÆldreForum

og Ældre boligrådet.

April 1999. 9 sider

Om sorg & omsorg

Inspiration til sam arbejde

om hjælp til ældre efterladte.

Februar 1999. 20 sider

Ældre & sprog

– sprogets rolle i generationernes

kulturelle stafetløb.

April 1999. 20 sider

ÆldreForum 1998

Årsberetning

Maj 1999. 48 sider

AgeForum 1998

Annual Report

August 1999. 48 sider

Fremtidens seniorer

i Danmark

Udgivet af Price­

WaterhouseCoopers

og Ældre Forum.

Oktober 1999. 40 sider.

Pris: 80 kr.


Globalt tema om ældre

& aldring

Videnskabelig forskning:

Artikeloversigt.

Februar 2000. 72 sider

Ældre efter år 2000

Fra forskning til seniorpolitik.

Rapport fra symposium

den 5. november

1999.

April 2000. 48 sider

Ældres & yngres sprog

– bro eller barriere?

Maj 2000. 41 sider

Ældre & demens,

depression & selvmord

August 1999. 64 sider

Ældre & stofskiftesygdomme,

apopleksi, afasi

& knogleskørhed

December 1999. 52 sider

Ældre & syns- &

hørenedsættelser

Juni 2000. 64 sider

ÆldreForum

Årsberetning 1999

Juli 2000.

44 sider

Ældre & søvn

December 2000.

20 sider

ÆldreForum 2000

Årsberetning

Juni 2001.

48 sider

AgeForum 1999-2000

Annual Report

July 2001.

80 sider


Holmens Kanal 22

1060 København K

Tlf. 3395 5010

Fax 3392 8755

E-mail:

al-forum@sm.dk

Internet:

www.aeldreforum.sm.dk

ISBN: 87-90651-21-9

Måltidet & ældre i eget hjem

More magazines by this user
Similar magazines