Den almindelige dels - RASMUSSEN / Data
Den almindelige dels - RASMUSSEN / Data
Den almindelige dels - RASMUSSEN / Data
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Indhold<br />
KAPITEL 1. INDLEDNING......................................... 3<br />
1.1 Strafferet og tilgrænsende discipliner .........3<br />
1.1.1 Strafferet.......................................................... 3<br />
1.1.2 Straffeproces................................................... 3<br />
1.1.3 Kriminologi....................................................... 3<br />
1.1.4 Kriminalpolitik ................................................. 3<br />
1.2 Strafferettens kilder og litteratur..................3<br />
1.2.1 Straffeloven ..................................................... 3<br />
1.2.2 Særlovgivning.................................................. 3<br />
1.2.3 Litteraturen...................................................... 3<br />
1.3 Sanktionssystemet .........................................3<br />
1.3.1 Straffe og andre retsfølger ............................. 3<br />
1.3.2 Sanktionernes indhold.................................... 4<br />
1.3.3 Kompetencespørgsmål................................... 4<br />
KAPITEL 2. STRAFFETEORIER ............................... 5<br />
2.1 Indledning.........................................................5<br />
2.1.1 <strong>Den</strong> straffeteoretiske tradition ....................... 5<br />
2.1.2 Absolutte og relative straffeteorier................. 5<br />
2.2 Kriminalisering ................................................5<br />
2.2.1 Problemstilling................................................. 5<br />
2.2.2 Strafferet og moral.......................................... 5<br />
2.2.3 Moralhåndhævelse contra nyttelære............. 5<br />
2.2.4 Afkriminalisering og nykriminialisering .......... 5<br />
2.3 Prævention, gengæl<strong>dels</strong>e og retsfølelse .....5<br />
2.3.1 Hvad menes med straffens formål?............... 5<br />
2.3.2 Straffeteoriens kategorier............................... 5<br />
2.3.3 Straffens begrun<strong>dels</strong>e .................................... 5<br />
2.4 Præventionens virkemidler ...........................5<br />
2.4.1 Almenprævention............................................ 5<br />
2.4.2 Individualprævention ...................................... 5<br />
KAPITEL 3. FORBRYDELSEN .................................. 6<br />
3.1 Ansvarsbetingelser..........................................6<br />
3.1.1 Inddeling.......................................................... 6<br />
3.1.2 Formel typicitet................................................ 6<br />
3.1.3 Retsstridighed ................................................. 6<br />
3.1.4 Skyld ................................................................ 6<br />
3.1.5 Beskyttelsesinteresse..................................... 6<br />
3.2 Inddeling af forbry<strong>dels</strong>er ................................6<br />
3.2.1 Lovteknik og gerningsstruktur........................ 6<br />
3.2.2 Adfærdsdelikter og forårsagelsesdelikter...... 6<br />
3.2.3 Skadedelikter og faredelikter ......................... 6<br />
3.2.4 Fuldbyr<strong>dels</strong>e med et subjektivt overskud ...... 6<br />
3.2.5 Handling og undla<strong>dels</strong>e .................................. 6<br />
3.2.6 Andre gerningstyper........................................ 6<br />
3.3 Forårsagelse og adækvans............................6<br />
3.3.1 Problemstilling................................................. 6<br />
3.3.2 Årsagsbegrebet ............................................... 6<br />
3.3.3 Adækvans........................................................ 6<br />
KAPITEL 4. DEN STRAFFERETLIGE<br />
LOVANVENDELSE..................................................... 7<br />
4.1 Fortolkning og analogi....................................7<br />
4.1.1 Problemformulering.........................................7<br />
4.1.2 Sproglig fortolkning .........................................7<br />
4.1.3 Indskrænkende og udvidende fortolkning .....7<br />
4.1.4 Analogi .............................................................7<br />
4.2 Gammel og ny straffelov................................7<br />
4.2.1 Udgangspunkter ..............................................7<br />
4.2.2 Ændring af det strafbare område...................7<br />
4.2.3 Ændring af reglerne om straf..........................7<br />
4.2.4 Andre retsfølger end straf ...............................7<br />
4.3 Foræl<strong>dels</strong>e........................................................8<br />
4.3.1 Begreb og begrun<strong>dels</strong>e ...................................8<br />
4.3.2 Ansvarsforæl<strong>dels</strong>ens frister ............................8<br />
4.3.3 Fristens begyn<strong>dels</strong>e.........................................8<br />
4.3.4 Fristens afbry<strong>dels</strong>e ..........................................8<br />
4.3.5 Foræl<strong>dels</strong>e af idømt straf................................8<br />
KAPITEL 5. OBJEKTIVE STRAFFRIHEDSGRUNDE. 9<br />
5.1 Begreber og typer............................................9<br />
5.1.1 Oversigt ............................................................9<br />
5.1.2 Begrun<strong>dels</strong>en for straffrihed...........................9<br />
5.1.3 Bevis spørgsmål ..............................................9<br />
5.1.4 Handlen efter befaling.....................................9<br />
5.2 Nødværge strfl. §13........................................9<br />
5.2.1 Angrebshandlingen .........................................9<br />
5.2.2 Nødværgehandlingen......................................9<br />
5.2.3 Subjektive forhold............................................9<br />
5.2.4 Lovlig myndighedsudøvelse ............................9<br />
5.3 Nødret, strfl. §14.............................................9<br />
5.3.1 Nødsituationen ................................................9<br />
5.3.2 Afværgehandlingen .........................................9<br />
5.3.3 Subjektive forhold............................................9<br />
5.3.4 Specielle tilfælde .............................................9<br />
5.4 Samtykke..........................................................9<br />
5.4.1 Begreb og hjemmel .........................................9<br />
5.4.2 Samtykkets område ..................................... 10<br />
5.4.3 Krav til samtykke .......................................... 10<br />
5.4.4 Negotiorum gestio ........................................ 10<br />
KAPITEL 6. TILREGNELSE.....................................11<br />
6.1 Indledning...................................................... 11<br />
6.1.1 Tilregnelighed og tilregnelse........................ 11<br />
6.1.2 Tilregnelsens former..................................... 11<br />
6.1.3 Tilregnelsens objekter .................................. 11<br />
6.1.4 Bevis for tilregnelse...................................... 11<br />
6.2 Forsæt ............................................................ 11<br />
6.2.1 Forsætslærens psykologi ............................. 11<br />
6.2.2 De højeste forsætsgrader ............................ 11<br />
6.2.3 Sandsynlighedsforsæt.................................. 11
6.2.4 Dolus eventualis............................................11<br />
6.2.5 Faktisk vildfarelse .........................................12<br />
6.2.6 Motiv ..............................................................12<br />
6.3 Uagtsomhed .................................................. 12<br />
6.3.1 Uagtsomhedens strafbarhed........................12<br />
6.3.2 Almindelig karakteristik ................................12<br />
6.3.3 Grader af uagtsomhed..................................12<br />
6.3.4 Objektivt og subjektivt i uagtsomheden.......12<br />
6.3.5 Forsætligt forholds uforsætlige følger, strfl. §20<br />
12<br />
6.4 Retsvildfarelse .............................................. 12<br />
6.4.1 Egentlig retsvildfarelse (error juris)..............12<br />
6.4.2 Regler om egentlig retsvildfarelse................12<br />
6.4.3 Retspolitiske synspunkter ............................12<br />
6.4.4 Uegentlig vildfarelse......................................12<br />
6.5 Objetkivt ansvar............................................ 13<br />
6.5.1 Hovedtyper ....................................................13<br />
6.5.2 Objektivt individualansvar.............................13<br />
6.5.3 Juridiske personers bødeansvar, kollektiv<br />
ansvar ............................................................13<br />
KAPITEL 7. FORSØG.............................................. 14<br />
7.1 Almindelige regler........................................ 14<br />
7.1.1 Forsøgsansvarets begreb og begrun<strong>dels</strong>e ..14<br />
7.1.2 Straffrit forsøg ...............................................14<br />
7.1.3 Straffen for forsøg.........................................14<br />
7.2 Forsøgets objektive side.............................. 14<br />
7.2.1 Forsøg og fuldbyrdet forbry<strong>dels</strong>e..................14<br />
7.2.2 Forbere<strong>dels</strong>e og iværksættelse....................14<br />
7.2.3 Nærmere om forsøgshandlingen .................14<br />
7.2.4 Putativ forbry<strong>dels</strong>e ........................................14<br />
7.3 Forsætskravet ved forsøg ........................... 14<br />
7.3.1 Forsætsgrader...............................................14<br />
7.3.2 Forsættets konkretisering og fasthed..........14<br />
7.4 Tilbagetræden fra forsøg............................. 14<br />
7.4.1 Straffrihed......................................................14<br />
7.4.2 Objektive betingelser ....................................14<br />
7.4.3 Subjektive betingelser ..................................14<br />
7.4.4 Tilbagetræden ved medvirken ..................... 14<br />
7.4.5 Afværgelse m.v. efter fuldbyrdet forbry<strong>dels</strong>e15<br />
KAPITEL 8. MEDVIRKEN .......................................16<br />
8.1 Principielle spørgsmål................................. 16<br />
8.1.1 To sæt regler................................................. 16<br />
8.1.2 Teorier om medvirken .................................. 16<br />
8.2 ansvar for medvirken................................... 16<br />
8.2.1 ”Gerningsmand” eller ”medvirkende” ......... 16<br />
8.2.2 Nærmere om ansvarsbetingelser................ 16<br />
8.2.3 Medvirken ved passivitet.............................. 16<br />
8.2.4 Forsæt og uagtsomhed ................................ 16<br />
8.2.5 Særlige pligtforhold ...................................... 16<br />
8.2.6 Concursus necessarius, straffrihed for tvunget<br />
medvirke ....................................................... 16<br />
8.3 Straffen for medvirken ................................ 16<br />
8.3.1 Strafudmåling ............................................... 16<br />
8.3.2 Strafnedsættelse og bortfald....................... 16<br />
KAPITEL 9. INTERNATIONAL STRAFFERET .........18<br />
9.1 Indledning...................................................... 18<br />
9.1.1 Hvilke regler er ”internationale”?................. 18<br />
9.1.2 Internationale aspekter................................ 18<br />
9.1.3 Danske straffebuds anven<strong>dels</strong>esområde ... 18<br />
9.2 Dansk straffemyndighed............................. 18<br />
9.2.1 Jurisdiktionsprincipper ................................. 18<br />
9.2.2 Territorialprincipper...................................... 18<br />
9.2.3 Personalprincippet ....................................... 18<br />
9.2.4 Beskyttelsesprincippet................................. 18<br />
9.2.5 Universalprincippet....................................... 18<br />
9.3 Lovanven<strong>dels</strong>e og retskraft......................... 18<br />
9.3.1 Dansk og fremmed ret ................................. 18<br />
9.3.2 Retskraft ....................................................... 18<br />
9.4 Udlevering, retshjælp mv. ........................... 18<br />
9.4.1 Udlevering ..................................................... 18<br />
9.4.2 Fuldbyr<strong>dels</strong>e af straf..................................... 18<br />
9.4.3 Retshjælp...................................................... 18
Kapitel 1-Indledning Strafferet<br />
Kapitel 1. Indledning<br />
1.1 STRAFFERET OG TILGRÆNSENDE DISCIPLINER<br />
1.1.1 Strafferet<br />
· Forbry<strong>dels</strong>en er en handling eller undla<strong>dels</strong>e for hvilken der er foreskrevet straf i en lov<br />
strfl. § 1.<br />
· Strafferettens område omfatter ikke blot reglerne i straffeloven, men enhver særlov eller<br />
speciallov i hvilken der knyttet strafferammer til nærmere angivne handlingstyper.<br />
· Alle overtræ<strong>dels</strong>er af straffeloven er forbry<strong>dels</strong>er og ikke almindelig sprogbrugs ”forseelser”.<br />
· <strong>Den</strong> specielle del omfatter reglerne om hvorledes de enkelte strafbare gerningstyper<br />
afgrænses.<br />
· <strong>Den</strong> <strong>almindelige</strong> <strong>dels</strong> ansvarslære udgøres fa alle de skrevne og uskrevne regler om<br />
generelle betingelser for strafansvar.<br />
· <strong>Den</strong> <strong>almindelige</strong> <strong>dels</strong> sanktionslære indeholder reglerne om de straffe og andre retsfølger<br />
der kan idømmes, samt om deres fuldbyr<strong>dels</strong>e.<br />
1.1.2 Straffeproces<br />
· Straffeprocessen (strafferetsplejen) er den del af retssystemet der omfatter reglerne om<br />
behandling af straffesager.<br />
· Processen kan betragtes som et redskabsfag for den materielle strafferet, et kompliceret<br />
sæt af forskrifter om hvorledes man når frem ti det stadium hvor en domstol anvender de<br />
strafferetlige normer.<br />
· I dansk ret følges ikke fuldt ud det princip at strafferetlige afgørelser gennemføres i<br />
straffeprocessens former. Nogle gerningstyper (fx de fleste freds- og ærekrænkelser) er<br />
undergivet privat påtale fra den forurettedes side, og sagen føres da i civilprocessens<br />
former.<br />
1.1.3 Kriminologi<br />
· Kriminologien er en empirisk, ikke-juridisk videnskab om kriminaliteten, lovovertræderne<br />
og straffene som ”faktiske” fænomener.<br />
· <strong>Den</strong> kan dyrkes ud fra forskellige faglige synspunkter, bl.a. sociologiske, psykiatriske og<br />
psykologiske.<br />
1.1.4 Kriminalpolitik<br />
· Kriminalpolitik beskæftiger sig med mål og midler for samfundets behandling afforbry<strong>dels</strong>e<br />
og straf.<br />
· En opfattelse går ud på at kriminalpolitik er en videnskab, en underafdeling af<br />
”kriminalvidenskab” og sideordnet med strafferet, straffeproces og kriminologi. Medens de<br />
to juridiske discipliner beskæftiger sig med gældende regelsystemer og kriminologien med<br />
empirisk erken<strong>dels</strong>e, skulle det karakteristiske for kriminalpolitikken være et teoretisk<br />
arbejde med at anvise hensigtsmæssige principper for samfundets greb om kriminalitetens<br />
og straffens problemer.<br />
1.2 STRAFFERETTENS KILDER OG LITTERATUR<br />
1.2.1 Straffeloven<br />
· <strong>Den</strong> strafferetlige hovedlov er straffeloven (lov nr. 126 af 15 april 1930), der trådte i kraft<br />
den 1 januar 1933. Loven, der indtil 1992 hed borgerlig straffelov, bekendtgøres med jævne<br />
mellemrum med den ajourførte tekst der følger af lovændringer<br />
1.2.2 Særlovgivning<br />
· Særlovgivningen er meget omfattende. Der er straffehjemmel i mere end 300 love.<br />
· Mange særlove er uden større interesse, fordi gerningsindholdene er af meget enkel type<br />
eller fordi straffehjemmelen sjældent eller aldrig anvendes.<br />
1.2.3 Litteraturen<br />
· Findes meget især kommenterede udgaver.<br />
1.3 SANKTIONSSYSTEMET<br />
1.3.1 Straffe og andre retsfølger<br />
· Sanktionslæren omfatter reglerne om de retsfølger der kan idømmes når det ved<br />
anven<strong>dels</strong>e af den <strong>almindelige</strong> ansvarslære og den specielle del er fastslået at tiltalte har<br />
begået strafbart forhold.<br />
· De <strong>almindelige</strong> straffe i dansk ret er bøde, hæfte og fængsel, (§31).<br />
3
Kapitel 1-Indledning Strafferet<br />
1.3.2 Sanktionernes indhold<br />
· Som ”straf” betegnes de retsfølger der udgør normalreaktioner og i almindelighed<br />
fastsættes i et proportionalitetsforhold til lovovertræ<strong>dels</strong>en.<br />
· Sanktioner kan indeles efter følgende:<br />
(i) Advarsel (advarsel i politisager, tiltalefrafald, betinget dom, tilhold, advarsel ved<br />
vilkårsovertræ<strong>dels</strong>e).<br />
(ii) Økonomiske indgreb (bøde, konfiskation, fortabelse af arveret, visse vilkår i betinget<br />
dom).<br />
(iii) Forsorg i frihed (tilsyn mv. knyttet til tiltalefrafald, betinget dom og prøveløsla<strong>dels</strong>e<br />
eller anordning i medfør af §§68 og 69).<br />
(iv) Arbejdspligt (samfundstjeneste).<br />
(v) Frihedsstraf og anden kriminalforsorg i anstalt (hæfte, fængsel, forvaring,<br />
optagelseshjem).<br />
(vi) Lægelig behandling (§§ 68 og 69, visse tillægsvilkår i betinget dom)<br />
(vii) Rettighedstab (§§ 78 og 79, tilsvarende særlovsbestemmelser, fortabelse af arveret)<br />
(viii) Oprejsning til den forurettede (mortifikation, kundgørelse af dom, erstatningsvilkår i<br />
betinget dom).<br />
(ix) Afkald på reaktion (skyldafgørelse uden tillægsstraf efter § 89, strafbortfald,<br />
undla<strong>dels</strong>e af at pålægge foranstaltning efter § 68, det rene tiltalefrafald, politiets<br />
rapportundla<strong>dels</strong>e).<br />
Systemets mest afgørende skillelinie er den der går mellem frihedsberøvelse og andre retsfølger.<br />
1.3.3 Kompetencespørgsmål<br />
· Det er et princip i strafferetten at straf og retsfølger der kan sidestilles hermed kun kan<br />
pålægges af domstolene. Men bøde og konfiskation kan også ske ved indenretlig vedtagelse<br />
eller ved vedtagelse over for politiet eller anden administrativ myndighed.<br />
· De fleste afgørelser om ændring eller ophævelse af sanktioner træffes af administrativ<br />
myndighed.<br />
4
Kapitel 2-Straffeteorier Strafferet<br />
Kapitel 2. Straffeteorier<br />
2.1 INDLEDNING<br />
2.1.1 <strong>Den</strong> straffeteoretiske tradition<br />
· Strafferet er et teoretisk studeret emne, da det drejer sig om bevidst vold fra statens side,<br />
og dette kræver en forklaring, ofte moralsk.<br />
2.1.2 Absolutte og relative straffeteorier<br />
· Absolutte: straffen er en korrekt moralsk konsekvens for en forkert handling<br />
· Relative: ingen handling er i princippet moralsk forkert, der er bare visse handlingsmønstre<br />
som er mere ønskelige end andre, og man finder en strafs egnethed ved at se hvor meget<br />
godt den skaber.<br />
· Græske og romerske moralfilosoffer formulerede de to muligheder: at straffe fordi der er<br />
fejlet, og at straffe for at der ikke fremtidig skal fejles.<br />
2.2 KRIMINALISERING<br />
2.2.1 Problemstilling<br />
· Man kriminalisere visse handlinger fordi man ikke bryder de er slette, det drejer sig derfor<br />
ikke om gengæl<strong>dels</strong>e men at man ikke bryder sig om handlingen.<br />
2.2.2 Strafferet og moral<br />
· Nogle forbry<strong>dels</strong>er synes altid at være forbudte andre forbry<strong>dels</strong>er synes måske ikke at gå<br />
imod moralen, men imod samfundets politik (som fx manglende indhentning af<br />
byggetilla<strong>dels</strong>e). Handlinger kan være slette handlinger eller blot forbudte handlinger.<br />
2.2.3 Moralhåndhævelse contra nyttelære<br />
· Kan man straffe handlinger som går imod moralen, eller kun for handlinger som skade<br />
eller ulempe for andre.<br />
· I dansk ret menes oftest at straffeloven ikke har til opgave at skelne mellem det moralske<br />
og det umoralske.<br />
2.2.4 Afkriminalisering og nykriminialisering<br />
· Nogle regler ting bliver afkriminaliseret så de ikke længere er strafbare, og andre ting bliver<br />
gjort til genstand for nykriminialisering.<br />
2.3 PRÆVENTION, GENGÆLDELSE OG RETSFØLELSE<br />
2.3.1 Hvad menes med straffens formål?<br />
· Gengæl<strong>dels</strong>e kan nemt være et formål med straffen, ud over prævention.<br />
2.3.2 Straffeteoriens kategorier<br />
· Ofte ønsker folk et proportionalitetshensyn, at den straf man får er på samme niveau som<br />
den kriminalitet man har begået.<br />
2.3.3 Straffens begrun<strong>dels</strong>e<br />
· Hvilken moralsk ret har staten til at straffe.<br />
· Determinisme contra indeterminisme. En determinist siger der er årsagsforbin<strong>dels</strong>e til den<br />
udførte handling, og man kan derfor ikke straffe personen, han kunne ikke gøre for det.<br />
· Indeterminister går ud fra der er en frivilje til at beslutte handlinger.<br />
2.4 PRÆVENTIONENS VIRKEMIDLER<br />
2.4.1 Almenprævention<br />
· Det almenpræventive synes at være hovedformålet med straf i dag, større en<br />
individualpræventiv.<br />
· Almenpræventive midler sendes til en stor og ubestemt kreds af mennesker.<br />
2.4.2 Individualprævention<br />
· Her menes den positive effekt en straf kan have et individ, så han ikke begår ny<br />
kriminalitet. Det kunne også være uskadeliggørelse som fx dødsstraf.<br />
5
Kapitel 3-Forbry<strong>dels</strong>en Strafferet<br />
Kapitel 3. Forbry<strong>dels</strong>en<br />
3.1 ANSVARSBETINGELSER<br />
3.1.1 Inddeling<br />
· Der skal tre betingelser til for at man kan ifalde strafansvar:<br />
(i) Gerningsmanden skal have gennemført det strafbare forhold.<br />
(ii) Forholdet skal være retsstridigt.<br />
(iii) Der skal foreligge skyld i strafferetlig forstand, dvs. tilregnelighed (normalitet) og<br />
tilregnelse (forsæt eller uagtsomhed).<br />
3.1.2 Formel typicitet<br />
· Gerningen skal kunne falde ind under lovgivningens definition.<br />
3.1.3 Retsstridighed<br />
· Det er klart det skal være retsstridigt, men det betyder snarer, at der ikke foreligger nogen<br />
gyldige ansvarsfrihedsgrunde.<br />
3.1.4 Skyld<br />
· <strong>Den</strong>ne betingelse kan derfor udelukke straf ved utilregnelighed eller manglende forsæt.<br />
3.1.5 Beskyttelsesinteresse<br />
· En lov er som regel udtryk for at den ønsker at beskytte en bestemt interesse som fx<br />
legemets integritet.<br />
3.2 INDDELING AF FORBRYDELSER<br />
3.2.1 Lovteknik og gerningsstruktur<br />
Sproget skal være meget nøjagtigt i en lov, da man ikke må ”udvide” loven.<br />
3.2.2 Adfærdsdelikter og forårsagelsesdelikter<br />
· Adfærdsdelikt er når det er selve adfærden som er strafbar, enten handlingen eller<br />
undla<strong>dels</strong>en.<br />
· Forårsagelsesdelikt er når forbry<strong>dels</strong>en først indtræder med følgen efter en handlingen.<br />
3.2.3 Skadedelikter og faredelikter<br />
· Skadedelikter er når først skaden er indtrådt der er en forbry<strong>dels</strong>e<br />
· Faredelikter er når en gerningstype er kriminaliseret allerede på et farestadium.<br />
· Faredelikter kan være både konkrete og abstrakte. Konkret hvis der er en helt klar fare for<br />
at noget kan ske ved en sådan gerning, abstrakt farlig er en gerningstype kriminaliseret<br />
hvis den som regel eller i visse former vil være farlig.<br />
3.2.4 Fuldbyr<strong>dels</strong>e med et subjektivt overskud<br />
· Tidspunktet hvor forsøget er ophørt, og fuldbyr<strong>dels</strong>en er sket.<br />
3.2.5 Handling og undla<strong>dels</strong>e<br />
· Der findes både handlings og undla<strong>dels</strong>es dilekter.<br />
· Uegentlige undla<strong>dels</strong>esforbry<strong>dels</strong>er er tilfælde hvor det strafbare forhold ligger i en aktivitet,<br />
men hvis man undlader når man burde og der sker samme konsekvens, så er det også<br />
strafbart.<br />
· Det skal dog i høj kunne lægges forbryderen til last at han burde have handlet, og at det<br />
var en hel åbenlys og bevidst undla<strong>dels</strong>e.<br />
3.2.6 Andre gerningstyper<br />
· En sammensat forbry<strong>dels</strong>e, flere forskellige strafbare forhold.<br />
· En flerhedsforbry<strong>dels</strong>e, flere handlinger for at lave en forbry<strong>dels</strong>e<br />
· En fortsatforbry<strong>dels</strong>e, er når der kun er tale om en sammensat forbry<strong>dels</strong>e selv om den<br />
strækker sig over flere handlinger.<br />
· Tilstandsforbry<strong>dels</strong>e, hvor det strafbare forhold ligger i at opretholde en tilstand.<br />
3.3 FORÅRSAGELSE OG ADÆKVANS<br />
3.3.1 Problemstilling<br />
· Handlingen skal være årsag til forbry<strong>dels</strong>en.<br />
3.3.2 Årsagsbegrebet<br />
· Betingelseslæren. <strong>Den</strong> forudgående handling er årsag til begivenheden.<br />
3.3.3 Adækvans<br />
· Adækvans er påregnelighed. Det skal kunne være påregneligt at begivenheden ville være<br />
indtruffet hvis man handlede på netop den måde.<br />
6
Kapitel 4-<strong>Den</strong> strafferetlige lovanven<strong>dels</strong>e Strafferet<br />
Kapitel 4. <strong>Den</strong> strafferetlige<br />
lovanven<strong>dels</strong>e<br />
4.1 FORTOLKNING OG ANALOGI<br />
4.1.1 Problemformulering<br />
· Strfl. §1,1: ”Straf kan kun pålægges for et forhold, hvis strafbarhed er hjemlet ved lov, eller<br />
som ganske må ligestilles med et sådant.” Princippet: ”nulla poena sine lege” eller<br />
legalitetsprincippet.<br />
· Dette er en beskyttelse af borgeren. Og for den som tager fejl af loven er der brug for regler<br />
om betydningen af en retsvildfarelse.<br />
4.1.2 Sproglig fortolkning<br />
· ???? Subsumption er noget andet.<br />
· Fortolkningen er for at se om et faktum hører under en beskrivelse i lov.<br />
· Forskellige sproglige udtryk:<br />
(i) Klart deskreptive. utvetydige som promille, mand, klokkeslæt.<br />
(ii) Kvantitativt uskarpe. Afgrænsende indenfor en skala, ”omfattende ødelæggelse”.<br />
(iii) Dagligsprogets konventionelle udtryk. Fx vold, ildebrand, opløb, betleri,<br />
jernbaneulykke.<br />
(iv) Specialfaglig terminologi. Har høj grad af præcision, fx indenfor kemikalier.<br />
(v) Moralsk eller følelsesmæssigt vurderede udtryk. Fx skødesløshed, vanrøgt, utugtige<br />
billeder, usømmelig behandling af lig.<br />
(vi) Retligt kvalificerede udtryk. Fx ægteskab, retten, sigtede, konkurs.<br />
(vii) Retlig standard. Retligt stikordsformat, fx ”groft tilsidesætter hensynet til almene<br />
interesser”.<br />
(viii) Legale definitioner. Fx ”på lignende hensynsløs måde”.<br />
4.1.3 Indskrænkende og udvidende fortolkning<br />
· Indskrænkende er når lovanvenderen havde mulighed for at vælge mellem en videre og en<br />
snævrere fortolkning og han har valgt den sidste.<br />
· Udvidende er når de sproglige ord presses til det yderste grænse, men ikke en udvi<strong>dels</strong>e af<br />
lovens ord.<br />
4.1.4 Analogi<br />
· Analogier kan forekomme da §1 nævner andre forhold ”ganske må ligestilles” med et<br />
forhold der er direkte omfattet af loven.<br />
· Der er ikke andre lande der har analogi muligheden, men vi er dog ikke så forskellige da de<br />
så i stedet har mulighed for udvidet fortolkning.<br />
4.2 ##GAMMEL OG NY STRAFFELOV##<br />
4.2.1 Udgangspunkter<br />
· Intertemporale strafferet. Når en forbry<strong>dels</strong>e er begået inden en ny lovs ikrafttræden, men<br />
forelægges til domsafgørelse efter dens ikrafttræden.<br />
· Hovedregel er man går efter den ny ret, blot den ikke er strengere end den gamle, §3,1,1.<br />
· Tilbagevirkende kraft er ikke forbudt i grundloven, men det er et fast princip i dansk ret, og<br />
det var helt ekstraordinært tilfælde efter anden verdenskrig.<br />
4.2.2 Ændring af det strafbare område<br />
· Dermed kan ting afkriminalieres og andet kan nykriminaliseres.<br />
4.2.3 Ændring af reglerne om straf<br />
· Vigtigt er at straffen ikke må blive strengere end den var ved den gamle lov.<br />
Ændringer i straffuldbyr<strong>dels</strong>ens indhold er ikke omfattet af §3.<br />
4.2.4 Andre retsfølger end straf<br />
· Andre retsfølger end straf er fx betingede domme (men i dag ville vi måske vurdere at<br />
betingede domme også er straf), tilsyn, afvænningsbehandling, rettighedstab ved dom,<br />
konfiskation.<br />
· Ved intertemporale problemer, gælder ny lovgivning kun hvis det også var gyldigt jf.<br />
gammel lovgivning. I strfl. §4<br />
7
Kapitel 4-<strong>Den</strong> strafferetlige lovanven<strong>dels</strong>e Strafferet<br />
4.3 FORÆLDELSE<br />
4.3.1 Begreb og begrun<strong>dels</strong>e<br />
· Ansvarsforæl<strong>dels</strong>e (eller påtaleforæl<strong>dels</strong>e) som udelukker at strafansvar pålægges for en<br />
endnu ikke pådømt forbry<strong>dels</strong>e.<br />
· Strafforæl<strong>dels</strong>e (domsforæl<strong>dels</strong>e) afskærer adgang til at fuldbyrde en allerede idømt straf.<br />
· Det er en gammel erfaring som siger at retfærdigheden virker bedst når den kommer<br />
hurtigt.<br />
4.3.2 ##Ansvarsforæl<strong>dels</strong>ens frister ##<br />
· Fristerne er hjemlet i strfl. § 94:<br />
(i) 2 år hvis der ikke er hjemlet højere straf end fængsel i 1 år<br />
(ii) 5 år hvis der ikke er hjemlet højere straf end fængsel i 4 år<br />
(iii) 10 år hvis der ikke er hjemlet højere straf end fængsel i 10 år<br />
(iv) 15 år hvis der ikke er hjemlet højere straf end fængsel i mere end 10 år<br />
(v) Uforældelig hvis strafansvaret for forbry<strong>dels</strong>en kan medføre livstid.<br />
· Undtagelser er:<br />
(i) Ikke mindre end 5 år for forbry<strong>dels</strong>er om told og afgifter der skyldes til det offentlige.<br />
(ii) Ikke mindre end 10 år, for grov skatte- eller toldsvig.<br />
· Idealkonkurrence er når der er flere lovovertræ<strong>dels</strong>er ved samme handling, og der er<br />
foræl<strong>dels</strong>esfristen den længst mulige for alle samtidigt begået lovovertræ<strong>dels</strong>er.<br />
· Realkonkurrence er separate handlinger, og her er der separat udregnet ansvarsforæl<strong>dels</strong>e.<br />
· Privat påtale og begæring om offentlig påtale, strfl. §96,1, er underlagt særlig kort frist på 6<br />
måneder. Fristen regnes fra det tidspunkt da den berettigede har fået ”sådant kundskab,<br />
at han har tilstrækkeligt grundlag for sagsanlæg eller fremsættelse af påtalebegæring”.<br />
· 6 måneders fristen gælder også for den der er påtaleberettiget efter den forurettedes død,<br />
men løber her fra dødsfaldet, strfl. §96,4.<br />
4.3.3 ##Fristens begyn<strong>dels</strong>e ##<br />
· Fristen begynder på dagen for den strafbare handling, eller ved dens ophør strfl. §94,1.<br />
· Ved undla<strong>dels</strong>esdilekter starter fristen først at løbe når handlepligten enten opfyldes eller<br />
ophører.<br />
· Ved forårsagelsesdilekter, regnes fristen fra det tidspunkt hvor den senere følge eller<br />
begivenhed indtræder.<br />
4.3.4 ##Fristens afbry<strong>dels</strong>e ##<br />
· Foræl<strong>dels</strong>esfristen afbrydes ved ethvert rettergangsskridt, hvorved den pågældende sigtes<br />
for overtræ<strong>dels</strong>en, strfl. §94,4,1.<br />
4.3.5 ##Foræl<strong>dels</strong>e af idømt straf ##<br />
· Foræl<strong>dels</strong>e af idømt frihedsstraf er reguleret efter strfl. §97, men de er sjældent et problem.<br />
· Foræl<strong>dels</strong>e af idømte bøder er reguleret efter strfl. §97a, HR 3 og 5 år.<br />
8
Kapitel 5-Objektive straffrihedsgrunde Strafferet<br />
Kapitel 5. Objektive straffrihedsgrunde<br />
5.1 BEGREBER OG TYPER<br />
5.1.1 Oversigt<br />
· De Objektive straffrihedsgrunde er nødværge, nødret, samtykke, negotiorum gestio.<br />
5.1.2 Begrun<strong>dels</strong>en for straffrihed<br />
· I selvforsvar er det ofte ikke rimeligt at forvente at folk skal handle anderledes, de har ofte<br />
heller ikke tid til at tænke situationen over.<br />
5.1.3 Bevis spørgsmål<br />
· Dette er ikke færdigt defineret. Hvem som skal tage sagen op omkring straffrihedsgrunde,<br />
og om det skal bevises så der er ”rimelig tvivl”, eller om man skal være mere sikker på at<br />
der var en straffrihedsgrund.<br />
5.1.4 Handlen efter befaling<br />
· HR er at man ikke er straffri fordi man har handlet efter ordre.<br />
· Men det skal ikke være sådan at en ansat som befinder sig i absolut lydighedspligt kommer<br />
i en situation hvor han bliver straffet hvis han adlyder, og straffet hvis han ikke gør.<br />
5.2 NØDVÆRGE STRFL. §13<br />
5.2.1 Angrebshandlingen<br />
· Nødværge er reguleret i strfl. §13. Angrebet skal være ”påbegyndt eller overhængende”.<br />
5.2.2 Nødværgehandlingen<br />
· Også tilskuere kan udføre nødværgehandlingen og ikke kun ofret. Passive tilskuer kan kun<br />
straffes inden for det snævre område af sanktionerede handlepligter, se navnlig<br />
§§141,142,185,253.<br />
· Betingelser er at nødværgehandlingen var nødvendig for at afværge skaden, og at den var<br />
forsvarlig, strfl. §13 giver en vis vurdering af dette.<br />
5.2.3 Subjektive forhold<br />
· Hvis man begår en forbry<strong>dels</strong>e fordi man handler i ”indbildt” nødværge går man også<br />
straffri (da der mangler forsæt), men man kan dømmes for uagtsomhed efter strfl. §19.<br />
· Man er tilladt at gå lidt over sine nødværge beføjelser hvis der ved angrebet er fremkaldt<br />
skræk eller ophidselse, strfl. §13,2.<br />
· Andre overskri<strong>dels</strong>er af nødværgerettens grænser kan medføre strafnedsættelse eller<br />
bortfald efter strfl. §84,1,1.<br />
5.2.4 Lovlig myndighedsudøvelse<br />
· Lovlig myndighedsudøvelse er selvfølgelig straffri, fx ransagning.<br />
5.3 NØDRET, STRFL. §14<br />
5.3.1 Nødsituationen<br />
· Til beskyttelse af person eller gods.<br />
5.3.2 Afværgehandlingen<br />
· Afværgehandlingen skal være nødvendig, og være ”af et forholdsvis underordnet<br />
betydning”.<br />
5.3.3 Subjektive forhold<br />
· Indbildt nødret er også straffri pga. manglende forsæt.<br />
· Tilgengæld kan man ikke gå over sine beføjelser pga. fx skræk eller ophidselse.<br />
5.3.4 Specielle tilfælde<br />
· Hvis man er under stærkt psykologisk pres kan mord måske være frifundet, fx at spise<br />
sine medpassagerer hvis man er skibbrud.<br />
5.4 SAMTYKKE<br />
5.4.1 Begreb og hjemmel<br />
· Et samtykke fra den mod hvem en handling er rettet kan under visse omstændigheder gøre<br />
handlingen straffri.<br />
· Strfl. Indeholder ingen <strong>almindelige</strong> bestemmelser om samtykke. Det er dog lovgivernes<br />
mening at samtykke inden for visse grænser skal have status som en almindelig objektiv<br />
straffrihedsgrund.<br />
9
Kapitel 5-Objektive straffrihedsgrunde Strafferet<br />
5.4.2 Samtykkets område<br />
· Nogle ting kan der ikke rimeligt siges der er givet samtykke til. Fx hvis ofret er<br />
samfundsanliggender. Og ved sædelighedsforbry<strong>dels</strong>er kan der ikke være samtykke fra en<br />
under 15 år gammel.<br />
5.4.3 Krav til samtykke<br />
· Samtykket skal nøjagtigt specificere hvad der gives samtykke til.<br />
5.4.4 Negotiorum gestio<br />
· Negotiorum gestio bruges i civilretten og er ikke lovgivet i straffeloven, men anses godt at<br />
kunne bruges. <strong>Den</strong> er dog ikke under strfl. §14, da der ikke er udtrykkeligt givet samtykke<br />
på forhånd.<br />
10
Kapitel 6-Tilregnelse Strafferet<br />
Kapitel 6. Tilregnelse<br />
6.1 INDLEDNING<br />
6.1.1 Tilregnelighed og tilregnelse<br />
· Det er i almindelighed en betingelse for strafansvar at der hos gerningsmanden foreligger<br />
subjektiv skyld. I dansk ret forekommer der også et ansvar uden skyld, et objektivt ansvar<br />
(6.5), men sådanne tilfælde kan der foreløbigt ses bort fra.<br />
· Tilregnelighed, betyder at der hos gerningsmanden skal være en vis grad af udvikling og<br />
normalitet.<br />
· Tilregnelse, hvormed menes at den konkrete forbry<strong>dels</strong>e med alle sine objektive elementer<br />
skal kunne henføres til (tilregnes) en person som hans forsætlige eller uagtsomme forhold.<br />
6.1.2 Tilregnelsens former<br />
· Tilregnelsens former, arter eller grader kan i dansk ret udtømmende beskrives som forsæt<br />
og uagtsomhed.<br />
· Overtræ<strong>dels</strong>er af strfl. Straffes som HR kun i forsætlig form, men uagtsomhed er strafbar<br />
hvis det har udtrykkelig hjemmel i en gerningsbeskrivelse. Overtræ<strong>dels</strong>er af andre love<br />
straffes som hovedregel både i forsætlig og uagtsom form, og en begrænsning til forsæt skal<br />
have udtrykkelig hjemmel i den pågældende bestemmelse. Hertil kan føjes et ansvar uden<br />
krav om forsæt eller uagtsomhed kan forekomme, hvis der er udtrykkelig hjemmel hertil<br />
(objektivt ansvar).<br />
· Dermed er også simpel uagtsomhed ansvarspådragende når der kun er nævnt<br />
uagtsomhed.<br />
6.1.3 Tilregnelsens objekter<br />
· Tilregnelse betyder at forbry<strong>dels</strong>ens objektive bestanddele kan henføres til en person som<br />
den hvem man kan bebrejde at forbry<strong>dels</strong>en blev begået.<br />
· Ved forsætsdelikter skal der foreligge forsæt i relation til alle forbry<strong>dels</strong>ens elementer. Hvis<br />
der blot i én af henseende mangler forsæt, kan der højst straffes for uagtsomhed.<br />
6.1.4 Bevis for tilregnelse<br />
· Forsæt er svært at bevise da det er et psykologisk bevis, ofte er det nemmest hvis der er en<br />
tilståelse.<br />
· Uagtsomhed er nemmere at bevise, da man blot skal sammenligne med et almindeligt<br />
fornuftsvæsen.<br />
6.2 FORSÆT<br />
6.2.1 Forsætslærens psykologi<br />
· Dette er hverdags psykologi, man må finde ud af hvad en person tænkte efter de<br />
handlinger han foretog sig.<br />
6.2.2 De højeste forsætsgrader<br />
· Forsæt er at handle ”med viden og vilje”.<br />
(i) Ved adfærdsdelikter påvises den højeste grad af forsæt <strong>dels</strong> ved selve handlingens<br />
beskaffenhed, <strong>dels</strong> omstændigheder der er forudgående eller samtidige i forhold til<br />
gerningstiden.<br />
(ii) Ved forårsagelsesdelikter består forsæt i at have til hensigt at bevirke en følges<br />
indtræden.<br />
6.2.3 Sandsynlighedsforsæt<br />
· Hvis det er ”overvejende sandsynligt” man ser gerningsmomentets tilstedeværelse, eller en<br />
følges indtræden, så er der i dansk retspraksis sikkert grundlag for at fastslå forsæt.<br />
6.2.4 Dolus eventualis<br />
· Dette er hvis man blot indser at der kunne være muligt med en forbry<strong>dels</strong>e.<br />
· Hypotetisk forsæt. Hvis en person har anset noget som muligt foreliggende (muligt<br />
indtrædende) ville dette udgøre forsæt hvis det må antages, at den pågældende ikke ville<br />
have handlet anderledes selv om han havde haft vished.<br />
· Positiv indvilligelse, hvor gerningsmanden ser forbry<strong>dels</strong>en som en mulighed, og faktisk<br />
håber på at dette vil ske. Negativ indvilligelse, hvor gerningsmanden håber på det ikke vil<br />
ske er derimod bevidst uagtsomhed.<br />
11
Kapitel 6-Tilregnelse Strafferet<br />
6.2.5 Faktisk vildfarelse<br />
· En faktisk negativ vildfarelse, hvor man ikke kender sagens fakta, kan der ikke være tale<br />
om forsæt.<br />
6.2.6 Motiv<br />
· Motiv er nemmest at finde i forsætsdelikter.<br />
· Motivet kan også virke nedsættende eller skærpende for straffen, fx moderens tilstand ved<br />
barnedrab strfl. §238, eller det skærpende omstændighed ”egennyttige bevæggrunde” ved<br />
hjælp til selvmord strfl. §240.<br />
6.3 UAGTSOMHED<br />
6.3.1 Uagtsomhedens strafbarhed<br />
· Uagtsomhed kan inden for strfl. Område kun straffes, hvis der er udtrykkelig hjemmel til<br />
det, medens den som hovedregel er strafbar efter særlove.<br />
· I strfl. specielle del er der ca. 35 steder hvor uagtsomhed er kriminaliseret.<br />
6.3.2 Almindelig karakteristik<br />
· Bevidst uagtsomhed foreligger hvor en person anser et gerningsmoments tilstedeværelse<br />
eller en følges indtræden for mulig, uden at der kan staturers dolus eventualis.<br />
· Ubevidst uagtsomhed foreligger hvor et gerningsmoment eller en følge har ligget uden for<br />
den pågældendes tanker.<br />
· Det uagtsomme forhold er en afvigelse fra en tænkt adfærd, som er den der burde have<br />
været udvist.<br />
6.3.3 Grader af uagtsomhed<br />
· Man kan sondre mellem bevidst og ubevidst uagtsomhed og mellem grov og simpel<br />
uagtsomhed.<br />
· Indenfor strafferetten er disse grader ofte ikke anvendt.<br />
· Ringe uagtsomhed er straffri indenfor strafferetten, modsat erstatningsretten.<br />
6.3.4 Objektivt og subjektivt i uagtsomheden<br />
· Uagtsomhed henregnes til strafansvarets subjektive side. Det forudsættes at de objektivt<br />
strafbare elementer er til stede, dvs. summen af de træk som er nødvendige også ved<br />
forsætsdelikter, og som pdas ville begrunde ansvar hvis der gjaldt en regel om objektivt<br />
ansvar.<br />
· Det er en subjektiv ansvarsbetingelse, da der er forskellige krav til agtsomhed alt efter<br />
hvilken person man er, der kan være forskel på en gammel og en ung person.<br />
6.3.5 Forsætligt forholds uforsætlige følger, strfl. §20<br />
· Der er anlagt en særlig streng bedømmelse af det som følger i sporet af en forsætlig<br />
lovovertræ<strong>dels</strong>e.<br />
· Altså hvis man slår en mand ned, og derefter går fra ham, og han dør druknedøden i<br />
strandkanten fordi han er knocked-out, så er hans død skærpende omstændighed, da det<br />
kunne være blevet afværget af gerningsmanden, selvom druknedøden ikke var forsætlig.<br />
6.4 RETSVILDFARELSE<br />
6.4.1 Egentlig retsvildfarelse (error juris)<br />
· En egentlig retsvildfarelse er en vildfarelse om den strafferetlige regel der kriminalisere et<br />
forhold.<br />
· Indenfor strfl. sker der sjældent vildfarelser, men ofte indenfor speciallovgivning.<br />
6.4.2 Regler om egentlig retsvildfarelse<br />
· Det er et ældgammelt princip i strafferetten at vildfarelser om en handlings strafbarhed<br />
bedømmes strengere end vildfarelser om faktiske forhold.<br />
· Ofte har det fundet udtryk i en sætning om at restvildfarelse ikke undskylder nogen.<br />
· Efter strfl. §84,1,3 kan straffen nedsættes<br />
· Efter strfl. §84,2 kan straf helt bortfalde, men dette er ikke det samme som en frifin<strong>dels</strong>e,<br />
man er skyldig men straffen falder bort, og dette er også en form for straf.<br />
6.4.3 Retspolitiske synspunkter<br />
· Vi mangler i DK en frifin<strong>dels</strong>es mulighed for vildfarelse.<br />
6.4.4 Uegentlig vildfarelse<br />
· Hvor man ”opfinder” retsregler, tror at noget gælder, i modsætning til det ovenstående hvor<br />
man ikke vidste at noget gjaldt.<br />
12
Kapitel 6-Tilregnelse Strafferet<br />
6.5 OBJETKIVT ANSVAR<br />
6.5.1 Hovedtyper<br />
· Det objektive strafansvar er et ansvar for den ”objektive” lovovertræ<strong>dels</strong>e uden noget krav<br />
om forsætligt eller uagtsomt forhold. Der er kun straf i form af bøder, med undtagelse af<br />
medieansvarsloven.<br />
(i) Objektivt individualansvar, pålægges en enkeltperson.<br />
(ii) Objektivt kollektivansvar, pålægges en juridisk person som sådan, ikke en<br />
enkeltperson.<br />
6.5.2 Objektivt individualansvar<br />
· I dansk ret er der ca. 25 særlove hjemmel til at pålægge en person bøde på objektivt<br />
grundlag.<br />
· I medieansvarsloven er en redaktør ansvarlig for alle de artikler som han er med til at<br />
udgive, og straffen kan være fængsel.<br />
6.5.3 Juridiske personers bødeansvar, kollektiv ansvar<br />
· Større betydning har objektivt ansvar for juridiske personer. I dansk ret er der hjemmel i<br />
ca. 200 særlove til at pålægge en juridisk person bøde på objektivt grundlag.<br />
13
Kapitel 7-Forsøg Strafferet<br />
Kapitel 7. Forsøg<br />
7.1 ALMINDELIGE REGLER<br />
7.1.1 Forsøgsansvarets begreb og begrun<strong>dels</strong>e<br />
· ”Handlinger, som sigter til at fremme eller bevirke udførelsen af en forbry<strong>dels</strong>e, straffes når<br />
denne ikke fuldbyrdes, som forsøg” strfl. §21,1.<br />
· Forsøg kræver altid forsæt, der bruges ikke uagtsomhed til forsøg.<br />
7.1.2 Straffrit forsøg<br />
· Vigtigste begrænsning: ”For så vidt ikke andet er bestemt, straffes forsøg kun, når der for<br />
lovovertræ<strong>dels</strong>en er foreskrevet højere straf end hæfte”, strfl. §21stk3.<br />
· Så man har et straffrit forsøg ved de små overtræ<strong>dels</strong>er.<br />
7.1.3 Straffen for forsøg<br />
· Om fastsættelsen af straf for forsøget hedder det i strfl. §21stk2: ”<strong>Den</strong> for lovovertræ<strong>dels</strong>en<br />
foreskrevne straf kan ved forsøg nedsættes, navnlig når forsøget vidner om ringe styrke<br />
eller fasthed i det forbryderske forsæt”.<br />
· Ved forsøg er domstole altså ikke tvunget til at gå under maksimum af strafferammen, eller<br />
holde mindst skal give indenfor strafferammen, dommeren kan gå ned til laveste bødestraf,<br />
dog kan straf ikke helt bortfalde.<br />
7.2 FORSØGETS OBJEKTIVE SIDE<br />
7.2.1 Forsøg og fuldbyrdet forbry<strong>dels</strong>e<br />
· Grænsen mellem et forsøg og den fuldbyrdet forbry<strong>dels</strong>e er en tolkning af<br />
gerningsbeskrivelsen.<br />
7.2.2 Forbere<strong>dels</strong>e og iværksættelse<br />
· Iværksættelsen af forbry<strong>dels</strong>en er strafbar, men i nogle tilfælde er der ikke langt fra<br />
iværksættelse til forbry<strong>dels</strong>ens fuldbyr<strong>dels</strong>e, fx vold og hærværk.<br />
7.2.3 Nærmere om forsøgshandlingen<br />
· <strong>Den</strong> blotte beslutning om at begå en forbry<strong>dels</strong>e er ikke strafbar, men så snart der kommer<br />
handling, en iværksættelse, så er det.<br />
7.2.4 Putativ forbry<strong>dels</strong>e<br />
· Forsøgsansvaret bliver navnlig aktuelt i to typer af tilfælde: hvor forløbet afbrydes før<br />
gerningsmanden har foretaget sin næste handling, og hvor hans sidste handling ikke har<br />
fremkaldt en følge.<br />
· Men der findes en tredje, den putative forbry<strong>dels</strong>e. Hvor gerningsmanden tror han begår en<br />
forbry<strong>dels</strong>e, men det ikke er sådan pga. de faktiske forhold. Her vil han kunne blive dømt<br />
for forsøg.<br />
· Fx han tror han stadig er gift og beslutter sig for at begå bigami, men hans gamle hustru er<br />
død i mellemtiden, han kan blive dømt for forsøg på bigami.<br />
7.3 FORSÆTSKRAVET VED FORSØG<br />
7.3.1 Forsætsgrader<br />
· Der skal bevises at der var forsæt til at udføre handlingen.<br />
7.3.2 Forsættets konkretisering og fasthed<br />
· Det er nemmere at bevise forsættet des længere gerningsmanden kommer til fuldbyr<strong>dels</strong>en<br />
af forbry<strong>dels</strong>en.<br />
7.4 TILBAGETRÆDEN FRA FORSØG<br />
7.4.1 Straffrihed<br />
· Hvis gerningsmanden kunne have fuldført forbry<strong>dels</strong>en, men helt af sig selv fortryder, er<br />
han straffri.<br />
7.4.2 Objektive betingelser<br />
· Der er ikke brug for særlige regler.<br />
7.4.3 Subjektive betingelser<br />
· Tilbagetræden fra forsøget skal være helt frivilligt, og ikke fordi det vil mislykkes.<br />
7.4.4 Tilbagetræden ved medvirken<br />
· Hvis flere person har været med i forbry<strong>dels</strong>en, så gælder strfl. §22 om tilbagetræden stadig<br />
hvis de alle træder tilbage.<br />
14
Kapitel 7-Forsøg Strafferet<br />
· Man kan ikke træde tilbage alene, så skal man at hindre de andre i at gennemføre, strfl.<br />
§24.<br />
7.4.5 Afværgelse m.v. efter fuldbyrdet forbry<strong>dels</strong>e<br />
· Det er i princippet umuligt at afværge fuldbyr<strong>dels</strong>en når forbry<strong>dels</strong>en har fundet sted, men<br />
alligevel.<br />
· Strfl. §84, stk1, nr. 6-9 giver mulighed for strafnedsættelse: hvis gerningsmanden har<br />
afværget faren, hvis gerningsmanden efter fuldbyr<strong>dels</strong>en fuldt ud har genoprettet skaden,<br />
eller han frivilligt forsøger at afværge eller genoprette skaden, eller frivilligt har angivet sig<br />
selv og aflagt fuldstændig tilståelse.<br />
· Straffen kan sågar helt falde bort hvis gerningsmanden helt har afværget skaden, strfl. §84<br />
stk. 2.<br />
15
Kapitel 8-Medvirken Strafferet<br />
Kapitel 8. Medvirken<br />
8.1 PRINCIPIELLE SPØRGSMÅL<br />
8.1.1 To sæt regler<br />
· Medvirken til i forbry<strong>dels</strong>e er også strafbart, og det er kriminaliseret i strfl. §23,1,1.<br />
8.1.2 Teorier om medvirken<br />
· Strfl. §23,1,1 viser det udgangspunkt at en forbry<strong>dels</strong>e og dens strafferamme omfatter alle<br />
personer. Men der er også regler om straflempelse i strfl. §23.<br />
8.2 ANSVAR FOR MEDVIRKEN<br />
8.2.1 ”Gerningsmand” eller ”medvirkende”<br />
· Som hovedregel anvendes samme strafferamme på gerningsmanden og medvirkende, dog<br />
eventuelt to forskellige strafferammer hvis én person har handlet forsætligt, en anden<br />
uagtsomt.<br />
· Loven har ikke til hensigt at lave en sondring mellem gerningsmand og medvirkende.<br />
· Strfl. §23stk1 nævner tre former for medvirken eller deltagelse: tilskyn<strong>dels</strong>e, råd og dåd.<br />
(i) Tilskyn<strong>dels</strong>e er opmuntring, frister, truer, narrer.<br />
(ii) Råd er vejledning, vink, afgivelse af falsk forklaring<br />
(iii) Dåd betyder handling eller gerning og omfatter al deltagelse.<br />
8.2.2 Nærmere om ansvarsbetingelser<br />
· Anstiftelse til forbry<strong>dels</strong>e sker på de første stadier.<br />
· Et forudgående tilsagn om efterfølgende hjælp er strafbart; det er tilsagnet og ikke<br />
handlingen der anses som medvirken.<br />
· Der stilles ikke noget krav om at hver enkelt deltagers handling skal være kausal i forhold<br />
til forbry<strong>dels</strong>ens fuldbyr<strong>dels</strong>e, dvs. udgøre en betingelse for denne som ikke kunne<br />
undværes.<br />
8.2.3 Medvirken ved passivitet<br />
· Ofte ved fx at undlade at låse en dør.<br />
· Ved bedømmelse af passivitet kan det være nødvendigt at afgøre om der med rimelighed<br />
kunne ventes en aktiv handling og eventuelt hvilken.<br />
8.2.4 Forsæt og uagtsomhed<br />
· Medens ansvar for forsøg altid er betinget af forsæt, kan medvirken også forekomme i<br />
uagtsom form hvor uagtsomhed er strafbar (jfr. Strfl. §19). Det følger af strfl. §23stk1 (”den<br />
for en lovovertræ<strong>dels</strong>e givne straffebestemmelser”) og af stk. 3 i slutningen.<br />
· Forsættet skal være rettet på forbry<strong>dels</strong>ens fuldbyr<strong>dels</strong>e.<br />
· Det er straffrit at anstifte en anden til at foretage en forsøgshandling i den hensigt at<br />
forhindre fuldbyr<strong>dels</strong>en, selv om det kan være et lidet agtværdigt motiv at få en anden<br />
dømt for forsøg.<br />
· Uagtsom medvirken kan være medvirken enten til et forsætligt eller et uagtsomt forhold.<br />
8.2.5 Særlige pligtforhold<br />
· Hvis en person har særligt pligtforhold til fx at føre regnskab, og han får en anden<br />
udenforstående person som medvirken som ikke har samme pligtforhold kunne den<br />
udenforstående straffes mildere. Strfl. §23,2<br />
8.2.6 Concursus necessarius, straffrihed for tvunget medvirke<br />
· Tvunget medvirke er hvis man medvirker, men kun er et produkt af forbry<strong>dels</strong>en, fx<br />
kvinder der begår utugt, men forbry<strong>dels</strong>en er alfonseri.<br />
8.3 STRAFFEN FOR MEDVIRKEN<br />
8.3.1 Strafudmåling<br />
· Ved fastsættelse af straf for flere deltagere er der almindeligvis ikke brug for at gå under<br />
strafferammens minimum. Ved differentieret udmåling inden for rammen kan der tages<br />
hensyn til forskellige grader af grovhed, selvstændighed, farlighed, etc. Og til de i §80skt1<br />
fremhævede individuelle forhold.<br />
· Strfl. §80,2 om skærpelse når der er flere i forening, vil sjældent have betydning, kun hvis<br />
de var på lige fod, eller en enkeltperson har udnyttet at han kunne få hjælp af andre.<br />
8.3.2 Strafnedsættelse og bortfald<br />
· Strfl. §23stk1pkt2 giver mulighed for strafnedsættelse i fire grupper:’<br />
(i) Hvis der kun har været ydet en mindre væsentlig bistand<br />
16
Kapitel 8-Medvirken Strafferet<br />
(ii) Kun har villet styrke et allerede fattet forsæt, ved tilskyn<strong>dels</strong>e og råd<br />
(iii) Hvis forbry<strong>dels</strong>en ikke er fuldbyrdet, kan også ske strafnedsættelse<br />
(iv) Hvis et forsøgt medvirken er mislykkes.<br />
· Straf for forsøg er som HR begrænset til delikter hvis strafferamme overstiger bøde og<br />
hæfte, §21,3.<br />
· Ved siden af §23 gælder også straffelovens andre <strong>almindelige</strong> regler om straffenedsættelse<br />
og bortfald se navnlig §§84-85.<br />
17
Kapitel 9-##International strafferet ## Strafferet<br />
Kapitel 9. ##International strafferet ##<br />
9.1 INDLEDNING<br />
9.1.1 Hvilke regler er ”internationale”?<br />
· Der findes kun i meget begrænset omfang en strafferet der i streng forstand kan kaldes<br />
international.<br />
· Folkeretten giver kriminalisering af visse handlinger.<br />
· Menneskerettighedskonventionen art.7 stk2 giver også mulighed.<br />
9.1.2 Internationale aspekter<br />
· Normalt er det ikke noget problem da fleste person har begået deres forbry<strong>dels</strong>e i Danmark<br />
og opholder sig her.<br />
9.1.3 Danske straffebuds anven<strong>dels</strong>esområde<br />
· Man kan også ifalde straf for forbry<strong>dels</strong>er udført i udlandet.<br />
9.2 DANSK STRAFFEMYNDIGHED<br />
9.2.1 Jurisdiktionsprincipper<br />
· Er beskrevet i straffeloven §6-9. Gælder for alle danskere, og med stor udstrækning også<br />
for dem som opholder sig i udlandet.<br />
· Folkeretlige undtagelser som diplomatisk immunitet hører under strfl. §12.<br />
9.2.2 Territorialprincipper<br />
· Omfatter landterritoriet og søterritoriet samt luftrummet over. Endvidere besætning på<br />
danske skibe.<br />
9.2.3 Personalprincippet<br />
· Personer som er omfattet er:<br />
(i) Dansk indfødsret<br />
(ii) Bosat i den danske stat<br />
(iii) Indfødsret eller bopæl i Finland, Island, Norge, Sverige og opholder sig her i landet.<br />
9.2.4 Beskyttelsesprincippet<br />
· §8 nr. 1-6 opridser ved forskellige kriterier de yderste grænser for dansk straffemyndighed<br />
mht. forbry<strong>dels</strong>er begået uden for riget.<br />
9.2.5 Universalprincippet<br />
· Efter §8,5 har Danmark straffemyndighed i anledning af handlinger foretaget uden for den<br />
danske stat, uden hensyn til gerningsmandens tilhørsforhold, ”når handlingen er omfattet<br />
af mellemfolkelig overenskomst, ifølge hvilken Danmark er forpligtet til at foretage<br />
retsforfølgning”.<br />
9.3 LOVANVENDELSE OG RETSKRAFT<br />
9.3.1 Dansk og fremmed ret<br />
· Danske domstole afgør straffesager ved anven<strong>dels</strong>e af danske rets regler, strfl. §10,1.<br />
· Der kan ske dobbeltstrafbarhed, hvis det andet land også har samme strafbare forhold.<br />
9.3.2 Retskraft<br />
· I et vist omfang vil det udelukke danske strafforfølgning at der allerede er afsagt dom i et<br />
andet land mht. den samme handling, strfl. §10a.<br />
· Om de tilfælde, hvor §10a ikke er til hinder for en straffesag nr. 2 i Danmark, tilføjes en<br />
regel i §10b om nedsættelse.<br />
9.4 UDLEVERING, RETSHJÆLP MV.<br />
9.4.1 Udlevering<br />
· Ofte kan der ske udlevering af personer som har forsøgt at unddrage sig straf et andet<br />
land, især ved bilaterale aftaler.<br />
9.4.2 Fuldbyr<strong>dels</strong>e af straf<br />
· Udlevering gælder ikke kun til retsforfølgelse, men også til fuldbyr<strong>dels</strong>e af straf.<br />
9.4.3 Retshjælp<br />
· Vi kan også yde retshjælp til et andet land når de er i gang med en straffesag.<br />
· I nordiske lande har vi sågar indbyrdes vidnepligt.<br />
18