Hvad ved vel en luder? - Libertære Socialister

More documents

Recommendations

Info

Direkte Aktion # 3 6 forhold til myndighederne negativt, forværrer mulighederne for at kræve sikrere sexpraksisser og medfører, at tilfælde af mulig trafficking eller tvang ikke meldes til politiet af kriminaliserede kunder, anses den svenske model for at være en indlysende model at studere. Dette til trods for, at beskyttelsen af sexarbejdere langtfra er et bærende princip inden for denne, og at svenske sexarbejdere ofte overhovedet ikke tages med på råd. Sveriges position er vigtig at forstå, når andre lande flirter med den lovgivning i forbindelse med, at de evaluerer på deres egne beslutninger. Men den svenske lovgivning medfører ikke, at sexarbejdere forsvinder. Det, der ændres, er derimod, under hvilke vilkår de findes. Personligt kan jeg ikke understrege nok, hvor vigtigt dialogen med en Aktivister fra Scarlet Alliance, de australske sexarbejderes landsforbund, demonstrerer i Sydney. potentiel kunde er for mig. Det er her, jeg kan kræve dén sikrere sex-praksis, som er årsag til, at Sydneys sexarbejdere ifølge en rapport, som blev udgivet sidste år, har en lavere forekomst af seksuelt overførte sygdomme end byens gennemsnitsbefolkning. Det er her, jeg kan oplyse om mine personlige grænser og forsikre mig om, at personen ikke søger en tjeneste, jeg ikke tilbyder, eller under vilkår, som jeg ikke tolererer. Det er her, jeg kan danne mig et billede af personen. Bare nogle få minutters snak i sikkerhed betyder alt. Hvis jeg siger nej til noget, behøver jeg ikke frygte, at det sted, hvor jeg arbejder, bliver meldt til politiet. Eftersom vi ikke behøver at arbejde i skjul og der findes personale, som sørger for min sikkerhed, behøver jeg heller ikke at være bange for at blive tvunget til noget, Forår 2013
Direkte Aktion # 3 Forår 2013 7 hvis jeg siger nej. Personligt har jeg ingen erfaringer med at arbejde på gaden, men jeg har hørt erfaringer fra mine kolleger. At kunne mødes, snakke og forhandle med en kunde uden risiko er afgørende for vores sikkerhed, uanset hvorfra vi arbejder. Fortalere for den svenske model lader til at nægte at forstå, at hvis min kunde befinder sig i en risikoposition, så bliver det også mit problem. Hvis jeg ikke var så heldig at eje et pas, som betyder, at jeg ikke behøver at være bange for migrations- politiet, ville dette problem være endnu større. Som alle andre ansatte befinder jeg mig i en stadig tilstand af forhandling med den, der køber min arbejdskraft, ligesom vi somme tider kan have forskellige meninger om, hvilke arbejdsvilkår der bør accepteres. Dette er dog langtfra et problem, som bare rammer sexarbejdere, og det er ikke et problem, som bliver mindre af at kriminalisere frivillige handlinger mellem to eller flere samtykkende individer. Tværtimod. Et vidnesbyrd om det absurde i situationen er det problem med at føre bevis, som opstår, når den svenske stat forsøger at tiltale personer, til trods for at forbrydelsens ”offer” nægter at være udsat for én. At der findes tilfælde, hvor personer imod deres vilje tvinges ind i sexarbejde gennem f.eks. trafficking, eller handler under tvang, er ikke noget, som udelukkende findes inden for sexarbejde, men også på en række andre områder. “Det drejer sig om retten til sin egen krop og til at være i stand til at definere og formulere egne behov.” Disse forfærdelige situationer er der- udover allerede kriminaliserede, både her og i andre lande, hvor den svenske lovgivning foreslås indført. Der lader til at eksistere en forestilling om, at alle migrerende sexarbejdere er udsat for trafficking. Løsninger som øget politikontrol – noget som især sås under sidste års OL i London – udgør en risiko for alle migrerende sexarbejdere og kan næppe anses for at være særligt solidariske. At blive deporteret hjælper næppe i de tilfælde, hvor personer rent faktisk er blevet udsat for trafficking, og at i bedste fald blive tvunget til at tilbringe sin arbejdstid med politiforhør er ikke just indbringende. At arbejdere flytter for at opnå bedre arbejdsvilkår og løn er ikke noget, som udelukkende sker inden for sexindustrien. Men migrerende sexarbejdere tillades ikke noget eget aktørskab ifølge en feministisk optik, hvori intet menneske kan forestille sig frivilligt at vælge sexarbejde som arbejde. Problemet med denne analyse er, at blikket hænger fast ved ”sex”, og at ”arbejde” dermed forsvinder ud af vores synsfelt og ud af hele debatten. En debat, hvor vi burde tale om arbejdsvilkår, men i stedet fokuserer på, hvordan individer – ofte uden erfaringer med sexarbejde – føler om sex, og hvordan noget så smukt, som vi som feminister endelig har lært os at nyde uden undertrykkelse, ødelægges af tilstedeværelsen af en økonomisk transaktion.
Page 1 and 2: Hvad ved vel en luder? Tara Naja Ly
Page 3 and 4: Direkte Aktion # 3 Forår 2013 3 In
Page 5: Direkte Aktion # 3 Forår 2013 5 I
Page 9 and 10: Direkte Aktion # 3 Forår 2013 9 Il
Page 11 and 12: Direkte Aktion # 3 Forår 2013 11
Page 13 and 14: Direkte Aktion # 3 Forår 2013 13 D
Page 17 and 18: Direkte Aktion # 3 Forår 2013 17 S
Page 19 and 20: Direkte Aktion # 3 Forår 2013 19 I
Page 21 and 22: Direkte Aktion # 3 Forår 2013 21 d
Page 23 and 24: Direkte Aktion # 3 Forår 2013 23 n
Page 25 and 26: Direkte Aktion # 3 Forår 2013 25 a
Page 27 and 28: Direkte Aktion # 3 Forår 2013 27 G
Page 29 and 30: Direkte Aktion # 3 Forår 2013 29 I
Page 31 and 32: Direkte Aktion # 3 Forår 2013 31 n
Page 35: Direkte Aktion # 3 Forår 2013 35 D

Hvad ved vel en luder? - Libertære Socialister

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?