Premier League 2013-2016 - Viasat

viasat.dk

Premier League 2013-2016 - Viasat

Aktuelt

Et nyhedsbrev til antenneforeninger og installatører

September 2012

Premier League

2013-2016

HAS ser lyst på fremtiden Amalie vender tilbage

Søren Høy

- ny Filmekspert hos Viasat

Mød Jes Dorph på FDA


Side 2 Viasat Aktuelt september 2012 Viasat Aktuelt september 2012 Side 3

Viasat hæver barren

Efteråret er traditionelt den årstid, hvor Viasat

skruer op for tempoet og gør det lidt

sværere for konkurrenterne at følge med.

Dette efterår er ingen undtagelse, for barren

er hævet næsten over hele linjen.

På filmfronten har vi lukket nogle eftertragtede

aftaler, der rækker langt frem i tiden.

Det betyder eksempelvis, at Viasat Film bliver

hjemsted for cirka 7 ud af 10 amerikanske

film fra 2013. Blandt vores leverandører

finder du giganter som Fox og NBC Universal,

men også Nordisk Film, hvilket giver os

alle sammen masser af de populære danske

film på programmet.

Hele vores filmunivers er også blevet styrket

i ansættelsen af Søren Høy som vores

egen filmekspert. Han kommer til at sætte

Viasat Film i sit eget finurlige perspektiv til

glæde for alle filmfans.

Med det nye Viasat Film sætter vi en streg

under det faktum, at Viasat er det bedste

valg for danske filmelskere – også i årene

fremover.

Fra sportens verden er der godt nyt for fodboldfans.

Premier League har en ganske særlig

plads i hjertet hos de danske fodboldelskere,

og vi er derfor stolte af, at TV3 har

sikret sig live-rettighederne til samtlige 380

kampe i turneringen fra sommeren 2013

og tre år frem.

UEFA Champions League er igennem årene

blevet nærmest synonym med TV3+, og i år

kan vi glæde os over at have fået kapaciteten

Jes Dorph-Petersen ind som hovedvært

for dækningen af denne verdens mest prestigefyldte

fodboldturnering. Du kan i øvrigt

møde Jes Dorph-Petersen på vores stand på

FDA messen d. 3. november.

Vi øger også udbuddet af HD-kanaler. Med

tilgangen af HD-versioner af vores dokumentarkanaler

er vi nu oppe på 19 kvalitetskanaler

i det knivskarpe format.

Som sagt går det hurtigt her hos Viasat

men ikke hurtigere end man kan læne sig

tilbage i sofaen og nyde TV-efteråret: En

stor film, en spændende dokumentar, en

god fodboldkamp eller noget livsbekræftende

TV fra den danske hverdag på TV3.

Ricky Elstrup

Salgsdirektør

Det er så nemt i Hjørring

Der ses lyst på fremtiden i Hjørring Antenneselskab, et af landets ældste. Formand Kurt Larsen fortæller her om de trofaste

medlemmer, vigtigheden af et godt leverandør-samarbejde og selskabets mange måder at involvere sig i det lokale liv.

Horisonten er dog ikke helt uden trusler.

Hvad betyder det for jer at være en selvstændig antenneforening

eller antenneselskab, som det hedder i jeres tilfælde?

At vi har et rigtigt foreningsarbejde med en tilhørende ånd og

mentalitet. At bestyrelsen er synlig i lokalområdet og lydhør over

for medlemmernes ønsker og interesser. I kraft af vores størrelse

på godt 21.000 husstande har vi også en konkurrencemæssig fordel.

Vi skal jo ikke generere et overskud til aktionærer, så vi har

mulighed for at give vores medlemmer de samme gode produkter

som andre på det kommercielle marked, men til en lavere pris.

Hvad lægger I vægt på i partnersamarbejdet med jeres

leverandører?

Det er vigtigt, at man kan stole på sin leverandør. Og så skal de

naturligvis kunne levere gode produkter. Disse ting opfylder Viasat.

Når det er sagt, så er vores medlemmer faktisk ligeglade

med leverandørens navn. De vil jo bare have det ønskede indhold

til en pris, de vil betale. Det er deres indgangsvinkel. Samarbejdet

med leverandøren har først og fremmest betydning for

bestyrelsen. Som en af de få foreninger har vi en anden part til

at forhandle for os. Det er jo ingen hemmelighed, at nogle kanaler

fås fra flere leverandører, og den konkurrence giver vores

medlemmer en lavere pris. Vi har faktisk fokus på, at bestyrelsen

skal have en vis afstand til leverandørerne i denne forhandling,

og det har foreløbigt været gavnligt for os. I det daglige arbejde

– altså når vi ikke lige forhandler pris - oplever vi til gengæld, at

det er i leverandørens interesse, at vi fungerer som et direkte

bindeled mellem f.eks. Viasat og slutbrugeren.

Har I tiltro til fortsat at kunne eksistere som selvstændig forening?

Det må jeg sige, ja. Der er selvfølgelig noget konkurrence derude,

ikke fra andre udbydere af kanaler, men snarere fra de, der

sælger direkte til brugeren. Trods det ser vi lyst på fremtiden. Vi

laver brugerundersøgelser hvert andet år, og de viser, at medlemmerne

i Hjørring Antenneselskab ikke i særlig høj grad er påvirket

af reklamer om Internet og TV fra andre udbydere. De er ganske

tilfredse med kvaliteten.

Hvad ligger ellers til grund for denne høje grad af loyalitet?

Man snakker så meget om det her ’convenience’. Folk vil gerne

have, at det er nemt. De fleste kan lide, at man bare kan tænde

for knappen, og så virker det. At man blot skal bruge én fjernbetjening.

Det hjælper selvfølgelig også, at vi har eksisteret siden

1976, og at folk kender os, når de møder os i byen. Vores undersøgelser

viser, at vores medlemmer vil anbefale os til andre,

men dog også at en vis procentdel er følsomme overfor prisen. Så

derfor har vi stor fokus på den. På bundlinjen står, at vi i mange

år fremover vil have medlemmer, der synes, det er rart at få det

hele leveret igennem antennekablet og få et godt billede uden

at skulle vide alt muligt om indstillinger, bokse og nye fjernbetjeninger

– convenience er et nøgleord.

Hvad er de umiddelbare trusler i horisonten?

Der er to, og den første er direkte tåbelig. Det handler om, at

elselskaberne går ind og lægger fiber ned til TV- og bredbånd.

Tænk, de bruger faktisk vores medlemmers penge til at trænge

ind i områder, hvor vi i forvejen leverer signaler. De har tilsyneladende

en bundløs kasse med penge. De er meget energiske

heroppe, men vi kan se, at vores medlemmer er trofaste. Trods

fantastiske slagtilbud fra elselskaberne, så bliver de hos os. Den

anden ”trussel” er indhold, som kan ses direkte på computeren

eller via nettet på TV, såkaldt streaming. Det kan på længere sigt

blive en konkurrent. Streamingen vinder udbredelse i USA, ikke

mindst fordi folk slipper for reklameafbrydelser, der er langt hyppigere

end vi ser herhjemme. Men om vores medlemmer er interesseret

i mere TV og flere serier, ved jeg ikke. Det vil tiden vise.

Hvor vigtigt er det for jer at have det bedste tv-indhold på jeres

kabler og de bedste tilvalgsmuligheder?

Som bestyrelse ser vi på, hvad medlemmerne vil have. Hovedparten

af al TV-sening sker jo på DR1 og TV 2, og de andre kanaler

’deler’ den bid, der er tilbage. Så længe vores medlemmer vil

have de andre kanaler og vil betale for dem, så har vi da de kanaler.

Der er dog en tendens til, at folk rykker fra vores Pakke 3

til Pakke 2, altså fra den fulde pakke til mellempakken. Det skal

kanalleverandørerne være opmærksomme på. Der er jo krise, folk

får mindre i løn, og så nytter det ikke at sætte priserne op, fordi

man får nogle nye rettigheder til noget sportshalløj. Vores medlemmer

er blevet mere kritiske og ser nu mere på, om der er sammenhæng

mellem kvalitet af programmer og det, der skal op af

pengepungen. Er der ikke, rykker folk altså ned i en mindre pakke.

Hvordan profilerer I foreningen i lokalsamfundet, og er det

vigtigt for jer?

Vi har tit arrangementer, hvor vi møder vores medlemmer. For

eksempel kan vi have en stand oppe i indkøbscentret og fortælle

nyt om digitale løsninger. Det kan ske i samarbejde med Stofa,

som sætter pris på, at bestyrelsen bakker op om den fælles markedsføring.

Vi er med på kulturnætter og i byens Open By Nightarrangementer.

Vi har også afholdt biografevents med gratis billetter

til de hurtige. Vi lader også de lokale foreninger få en stemme

på vores infokanal. Når den lokale bordtennisklub melder ud om

deres stævner via infokanalen, så kommer der flere tilskuere. Vi

er glade for at kunne formidle denne kontakt. I samarbejde med

kommunen sender vi et halvtimes gymnastikprogram for ældre

om formiddagen, hvilket er meget populært. Og under det sidste

kommunalvalg sørgede vi for en massiv lokal dækning. TV2/

Nord og 24Nordjyske kan jo ikke være her i Hjørring hele tiden,

men det kan vi, og folk syntes da, det var skideskægt, at vi var de

første til at præsentere borgmesteren og den nye konstituering.

NU ENDNU FLERE

KANALER I HD

1. november lancerer Viasat 5 nye

HD-Kanaler: Viasat Golf, Viasat

History, Viasat Explorer, Viasat Nature

og Viasat Crime.

”Interessen for HD er stigende. Kunderne vil gerne have en endnu

bedre billedoplevelse, og derfor er det helt naturligt, at vi udvider

vores tilbud til kunderne. Vi har dog, siden vi lancerede HD i 2008,

haft fokus på at styrke kvaliteten i kanaludbuddet og ikke blot

øget antallet af kanaler uden hensyntagen til, om kunderne fik

mere værdi for pengene. De HD-kanaler, som bliver tilgængelige

for vores kunder fra efteråret, er alle kanaler, der i forvejen er attraktive”,

siger adm. direktør for Viasat, Jette Nygaard-Andersen.

Vores

markedsandel

• TV3 familien er den største tv-familie blandt betalingskanalerne efter årets første 8 måneder

• Afstanden til SBS og TV2 networks var mest tydelig i foråret, og efter sommerens lavsæson,

peger det mod endnu en opadgående tendens for TV3 familien

• PULS har siden sin begyndelse i 2009 haft en meget stabil andel af seningen på omkring

4% blandt betalingskanalerne

• Kanalen bliver kun overgået af 6’eren på grund af Premier League-rettighederne, som jo

bekendt overgår til TV3 fam. fra sommeren 2013.

Fra 1. november tilbyder Viasat følgende kanaler i HD:

Top 10 mest sete enkelt udsendelse i september 2012 (TV3 univers)

Kanal Dato Program Seere (000)

1 TV3+ 19-09-2012 UCL: Shaktar Donetsk - FC Nordsjælland 359

2 TV3 dk 25-09-2012 Luksusfælden 225

3 TV3+ 18-09-2012 UCL: Real Madrid - Man City 211

4 TV3+ 02-09-2012 SL: OB - FC København 182

5 TV3 dk 10-09-2012 Gustav og linse på udebane 166

6 TV3 dk 23-09-2012 Robin hood 161

7 TV3+ 22-09-2012 Nordic fight night 160

8 TV3+ 16-09-2012 SL: Brøndby - Horsens 150

9 TV3 dk 26-09-2012 Redningskvinder 146

10 TV3+ 30-09-2012 SL: Randers - Brøndby 136

Seerandele 2012 (15-49, Betalingskanalunivers)

35

30

25

20

15

10

5

0

7

6

5

4

3

2

1

0

TV3 fam

SBS fam

TV2 fam

2012m1 2012m2 2012m3 2012m4 2012m5 2012m6 2012m7 2012m8

6eren

Canal 9

TV3 PULS

2007 2008 2009 2010 2011 2012


Side 4 Viasat Aktuelt september 2012 Viasat Aktuelt september 2012 Side 5

Det nye Viasat Film er din

nye hjemmebiograf

De mørke aftner er over os, og det er tid til at skrue op for efterårshyggen inden for hjemmets fire vægge. Og hvis der

er noget, der kan samle familien, så er det en god film i TV. Med Viasat Film får du en helt ny hjemmebiograf. Du laver

popcorn. Vi står for filmen.

Herunder præsenterer vi højdepunkterne i de næste par måneder,

og vi lægger ud med en stærk trio af danske film.

Første navn på plakaten er Orla Frøsnapper fra 2011. Orla er som

bekendt byens værste bølle og gør livet surt for drengene Victor

og Jakob og sidstnævntes kusine Clara. Faktisk er Orla direkte

farlig, men de tre børn narrer ham alligevel gang på gang med

deres veludviklede fantasi og handlekraft. Filmen er baseret på

Ole Lund Kirkegaards elskede roman, og finalen i det storslåede

Cirkus Bardini er helt ubetalelig.

Vi skal også på besøg i et rigtigt dansk villakvarter. Filmen Min

søsters børn alene hjemme er den femte i den populære serie

om Onkel Erik, der er professor i børnepsykologi. Som sædvanlig

skal den hårdt prøvede professor tage sig af søsterens børn Blop,

Pusle, Michael, Jan og Amalie. Børnenes forældre er taget til New

York, og de næste 3 uger er gækken løs. Løjerne sættes i gang,

da Jan og Michael ved et uheld kommer til at ødelægge deres

fars fine sportsvogn, og nu må hele flokken bruge alle kræfter

på at forsøge at samle penge ind til reparationerne, før mor og

far kommer hjem. Alle midler tages i brug …

Det sidste hjemlige indslag kommer fra Klassefesten - også fra

2011 - der fokuserer på de tre gymnasiekammerater Niels, Andreas

og Thomas spillet af Nicolaj Kopernikus, Anders W. Berthelsen og

Troels Lyby. De tre efterhånden midaldrende herrer er inviteret til

det obligatoriske 25 års jubilæum for deres gamle klasse, men de

dvaske Niels og Andreas har mere lyst til at blive hjemme. Festaben

Thomas overtaler dem dog til at tage med. Lokkemidlet er

alle tiders weekendtur med drinks, damer og dampbad! Spørgsmålet

er, om de rent faktisk overlever det københavnske natteliv

- og om de overhovedet når frem til klassefesten! Filmen var

en af de mest sete i de danske biografer sidste år.

Fra det store udland bydes på psykologisk thriller, episk krigsfilm

og et fascinerede personportræt. Sidstnævnte gælder Margaret

Thatcher, der er hovedfiguren i Jernladyen. I filmen, der byder

på ikke så få overraskelser, kommer vi meget tæt på Storbritanniens

første og eneste kvindelige statsminister. Thatcher var en

af 1900-tallets mest berømte og indflydelsesrige kvinder. På vej

mod toppen måtte hun næsten egenhændigt rive de eksisterende

køns- og klassebarrierer ned for at blive hørt i en mandsdomineret

verden. Og hun blev hørt, skal vi hilse og sige. Meryl Streep

vandt fortjent en Oscar for bedste kvindelige hovedrolle for sit

portræt af The Iron Lady.

Leonardo di Caprio har i Inception hovedrollen som Dom Cobb,

som er den absolutte bedste, når det handler om den farlige kunst

at stjæle værdifulde hemmeligheder. Cobb arbejder sammen med

et hold specialister om at udtrække hemmeligheder fra folks dybeste

underbevidsthed under søvnens drømmestadie. Cobbs sjældne

evne har gjort ham til en eftertragtet spiller i den forræderiske

verden inden for industrispionage, men har også gjort ham til en

international flygtning og kostet ham alt, hvad han havde kært.

Et tilbud fra den succesfulde og rige forretningsmand Saito giver

Cobb en chance for forløsning, men kun hvis han kan opnå det

nærmest umulige: implantation, der går ud på at ”implantere” en

idé hos offeret frem for at stjæle en. Hvis det lykkes, vil Cobb og

hans hold være i stand til at begå den perfekte forbrydelse, men

hverken nøje planlægning eller ekspertise kan forberede teamet

på den farefulde fjende, der virker til at kunne forudse hvert et

træk, de laver. En fjende, som kun Cobb kan have set komme.

Det sidste højdepunkt går lige i hjertet. War Horse udspiller sig i

England og Europa under 1. verdenskrig og handler om venskabet

mellem hesten Joey og den unge Albert. De skilles fra hinanden

mod deres vilje, og vi følger hestens utrolige rejse gennem

krigen. Joey forandrer og inspirerer alle han møder – det britiske

kavaleri, en række tyske soldater samt en fransk bonde og hans

datter – før historien når til sit følelsesmæssige klimaks. Dette

er en spændende film om glæde, sorg og ikke mindst et nært

venskab. Filmen er instrueret af Steven Spielberg og har vores

egen Nicolas Bro i en markant birolle. Den blev nomineret til 6

Oscars sidste år.

Se en komplet tv-guide for Viasat Film kanalerne på

www.viasatfilm.dk

Viasat Film

– det bliver bedre og bedre

Viasat har sørget for, at Viasat Film-seere får endnu flere både nye og gamle film at vælge mellem. Vi har lige

indgået aftaler med nogle af verdens største filmselskaber, så der er masser af både internationale og danske film på

programmet. Derudover har Viasat Film fået sin helt egen filmekspert, Søren Høy.

Vi elsker at se film. Både i biografen og også gerne hjemme, hvor

vi kan flade ud i sofaen - enten alene eller sammen med familie

og venner. Derfor er det så vigtigt at have adgang til film – gerne

mange film – og det er heldigvis blevet lettere og lettere.

Filmkanalerne træffer valget for dig

Før i tiden var man afhængig af, hvad der blev vist på de store

underholdningskanaler som DR, TV2 eller TV3-kanalerne. Alternativt

skulle man forbi en filmudlejningsbutik for at få stillet

sit behov. I dag er det noget anderledes. Der er flere deciderede

filmkanaler, blandt andet Viasat Film – seks forskellige kanaler

hver med deres tema, film 24 timer i døgnet og fem af kanalerne

findes endda i HD. Og det er skønt med filmkanaler, for så

behøver man ikke nødvendigvis at tage stilling til, hvilken film

man gerne vil se, men i stedet nyde at nogle andre har planlagt

en hel filmaften til en.

Men vil man gerne vælge selv, så er der hos Stofa også mulighed

for catch up på Viasat Film-kanalerne. Det vil sige, at man

rent faktisk kan gå ind og søge efter en film, man ikke fik set,

da kanalen viste den. En anden mulighed er en online-tjeneste,

hvor man kan abonnere på filmpakker og få adgang til en masse

film via nettet på sin computer eller via et såkaldt Smart TV, der

er koblet til nettet. Viasats onlinetjeneste, Viaplay.dk, har alene

1800 film i sit arkiv.

Endnu flere film på Viasat Film og Viaplay

Men det handler jo selvfølgelig om at have det rigtige indhold –

uanset om det er på deciderede filmkanaler eller på online-tjeneste.

Derfor har Viasat lige investeret betragteligt i at få forlænget

aftaler med nogle af de største filmselskaber i verden. Viasat har

i alt seks aftaler – blandt andet med FOX, NBC Universal samt

Nordisk Film og SF Film. De sidste to selskaber betyder, at Viasat

på både Viasat Film og på Viaplay.dk kan vise en masse nordiske

film. Og vi danskere kan rigtig godt lide at se nordiske film

– især danske. Resten af året kan man på Viasat Film f.eks. se de

danske publikumssucceser Dirch, Klassefesten, Orla Frøsnapper

og Ronal Barbaren.

De nye aftaler, som Viasat har indgået, betyder også, at Viasat

Film får 7 ud af de 10 største amerikanske film i 2012:

”Det betyder rigtig meget for os, at vi kan tilbyde det bedste

indhold til vores seere. Med de nye aftaler på filmområdet får

vi noget af det stærkeste indhold på markedet, som Viasat Film

seerne kan få rigtig meget glæde af. Det er både lidt ældre film,

store klassikere, men også mange af de helt nye film,” siger adm.

direktør hos Viasat, Jette Nygaard-Andersen.

Viasat Film med en rigtig filmekspert

Mange mennesker kan godt lidt at læse filmanmeldelser og lade

sig inspirere af andre i forhold til valg af film. Det har Viasat taget

konsekvensen af og sikret en rigtig filmekspert til vores filmkanaler.

Søren Høy har beskæftiget sig med film i mange år. Han

startede sin karriere i Bogart sammen med Ole Michelsen og har

siden gjort sig i alt med film – både foran og bagved kameraet.

Nu er han vores ekspert og vil sikre, at alle Viasat Film seerne

kan blive opdateret om nyt fra både ind- og udland på filmscenen.

Han sørger også for at komme med sine bud på, hvad han

synes, man skal se på Viasat Film-kanalerne.

Søren Høy er Viasat Films nye filmanmelder. Han er

39 år og har beskæftiget sig med film i mere end 20

år bl.a. som:

• Film journalist, film instruktør, forfatter og foredragsholder

• Vært og redaktør på “Filmland”

• Klummeskribent for Politiken, Jyllands-Posten

og Metroxpress

• Filmanmelder på ”Go’ Morgen Danmark” på TV2.

• Rektor på Filmskolen i Ebeltoft (2007 – 2010)

”Det er sjovt at følge en person som Søren Høy, der virkelig ved

alt om film. Han har lige været en tur på Venedig Festivalen for

Viasat Film og talt med Susanne Bier om hendes nye film samt

interviewet en række andre kendte. Og så er han ikke bleg for

at give sin mening til kende om såvel nye som gamle film”, siger

Jette Nygaard-Andersen.

Du kan følge Viasat Film og Søren Høy her:

www.viasatfilm.dk

facebook.com/viasatfilmdk

twitter.com/HoyViasatFilm


Side 6 Viasat Aktuelt september 2012 Viasat Aktuelt september 2012 Side 7

GOD VÆRDI I

OPLEVELSESPAKKEN

”Vores filosofi er, at vi gerne vil have så meget som muligt,

der er målrettet det danske marked. I stedet for at fylde

pakkerne op med kanaler, der ikke har nogen interesse,

ser vi på, om indholdet er interessant for vores brugere.

Oplevelsespakken med de fire kanaler har en god lav pris, og

vi ofrer gerne den lille smule mere for at sikre os de mange

fascinerende programmer med danske undertekster – helt

i tråd med medlemmernes ønsker.

Fra medlemmerne får vi positive tilbagemeldinger om især

Viasat Nature. Det er det her med, at man får indblik i dyrenes

liv og færden, der bliver fremhævet. Og at det er programmer,

man kan nyde sammen som en familie. Personligt er

jeg mest vild med Viasat History, der ofte fokuserer på 2.

Verdenskrig. Det er spændende at finde ud af, hvad der

skete dengang, og hvorfor verden hænger sammen på den

måde, som den gør nu.”

Allan Nicolaisen

Formand

Skælskør Antenneforening

VILD VERDENSHISTORIE

Vi kommer vidt omkring, når Viasat History folder sig ud. Hver time, hver dag,

hver aften er der en unik mulighed for at blive meget klogere på personer og

begivenheder i den verdenshistorie, der har skabt verden af i dag. Eftermiddagen

er sat af til historiske dokumentarfilm henvendt til unge samt kig på de vigtigste

opdagelser, ideer og opfindelser. Om aftenen bydes der på militærhistorie,

myter og mysterier samt dybdegående portrætter af historiens største

skikkelser og de mest betydningsfulde hændelser.

Uruk. Alle byers moder. Her i det sydlige Irak begynder arkæologen

Richard Miles sin udforskning af de tidligste civilisationer.

Rejsen går videre til Syrien, Ægypten, Anatolien og Grækenland,

hvor han udforsker stadig nyere måder at være menneske på.

Det sker i dokumentarserien ”Ældgamle verdener”, hvor vi er

med, når lande bliver født, religioner opstår og magt misbruges.

På rejsen igennem Mellemøsten, Kaukasus og Middelhavsområdet

møder vi dygtige historikere, lokale eksperter og arkæologer.

Versailles, 1649: En almindelig jagthytte på toppen af en forblæst

bakke omringet af skov og sumpområder. Det er det landskab,

hvor et barn kendt som ”Den Opadgående Sol” plejede at tage

på jagt med sin far, Ludvig 13. Et halvt århundrede senere er det

blevet bygget om til det mest storslåede kongelige palads i Europa

og står midt i en have, der giver en forsmag på Himmelen her på

Jorden. Og i dette forgyldte fængsel bor adelen, som nu er helt i

Ludvig 14.’s magt. De to bliver kædet sammen af historien om en

ung og visionær konge, som forenede politisk viljestyrke med en

meget kræsen smag for kunst, og som ansatte datidens største

kunstnere: Le Vau, Le Brun, Le Nôtre og Mansart.

Intet kunne afskrække ham, hverken krige, finanser eller dramatikken

i hans privatliv, fra at udleve en drøm, hvori han var

Konger, krigere, handlende og filosoffer vækkes til live overalt

fra byerne i Mesopotamien til bronzealderen, Persien og Rom.

Vi ser, hvordan succes og nederlag i antikken skabte den verden,

vi står med i dag.

» ÆLDGAMLE VERDENER

Se med fra søndag d. 21/10 på Viasat History

ene skaber i sit palads. De tre store perioder i Versailles’ historie

hænger sammen med de tre kvinder, han elskede: Paladset med

ungdommens fornøjelser med Mademoiselle de la Vallière, politikkens

palads med Madame de Montespan og sidst, men ikke

mindst, paladset med hæder og selvfornægtelse med Madame

de Maintenon. Ved at skildre denne lange forening mellem arkitektur,

kunst og magt, som bliver regeret fra ende til anden af

en enevældig monarks luner, intuitioner og valg, tegner denne

dokumentarfilm et følsomt og indtagende portræt af solkongen.

» VERSAILLES’ STORHED OG FALD: LUDVIG 14.

Se med tirsdag d. 23/10 på Viasat History

BILDRØMME, STORE TANKER OG DEN NÅDESLØSE NATUR

Udfordringer og underholdning non-stop. Sådan er Viasat Explorer. Dokumentarkanalen sender nemlig 24 timer i

døgnet alt det bedste, det vildeste og det mest fantastiske fra vores forunderlige verden. Viasat Explorer er kort sagt ALT,

hvad du ønsker af en dokumentarkanal. Her får du nogle af oktober måneds højdepunkter.

Glem alt om Mustang, Trans Am og Corvette. Den mest legendariske

og myteomvundne amerikanske sportsvogn nogensinde er

Plymouth Barracuda, der fra 1964-74 blev produceret af giganten

Chrysler. - ”Cuda” - Netop en sort, fuldstændigt ramponeret

’71 ’Cuda er den gennemgående ’hovedperson’ i Viasat Explorers

”Biler fra bilkirkegården”.

I denne serie – en eksklusiv europæisk premiere – følger vi vennerne

Mark, Daren, Josh og Royal, der restaurerer klassiske amerikanske

Chrysler-biler til fordums pragt.

Det arbejde, som vores fire venner har påtaget sig, er krævende i

sig selv, som vi kunne følge i den første sæson. Her dannede deres

charmerende blanding af stolthed, attituder og umodenhed

grundlaget for de vildeste køreture. Her i 2. sæson står den på

endnu flere kunder, mere profit, strammere tidsfrister og federe

biler. Det hele krydres med en god portion humor og vanvid, der

med garanti vil holde dig med benzin i blodet klæbet til skærmen.

» BILER FRA BILKIRKEGÅRDEN

Se med fra tirsdag d. 16/10 på Viasat Explorer

NATURENS VIDUNDERE OG

FORBRYDELSENS INDERSTE VÆSEN

Dobbeltkanalen med Viasat Nature og Viasat Crime er perfekt skruet sammen til familien. Eftermiddagen og den tidlige aften

står i naturens tegn. Her har vi familievenlige dyre-dokumentarer, spændende udsendelser om alt fra dyrlæger til rovdyr samt

film med fokus på naturbevarende projekter eller vildmarken og dens indbyggere. Fra kl. 20.00 står den på krimi – det bedste

fra især de store britiske og amerikanske producenter. Spændende, nervepirrende ... og lige tilpas uhyggeligt.

Den charmerende vært, Nigel Marven, har en helt: den engelske

naturforsker og opdagelsesrejsende John Whitehead. I 1899 besøgte

Whitehead Hainan, Kinas eneste tropiske provins, og opdagede

en række nye arter på øen. Over 100 år efter går Marven

i hans fodspor og svømmer med enorme hvalhajer, opsporer

utrolige frøer og skildpadder og snubler over et forladt hus med

flagermus i titusindvis på loftet. Til sidst går Marven i junglen efter

verdens sjældneste primat, Hainan crested gibbon eller Nomascus

hainanus. Der findes kun godt tyve af disse fantastiske,

langlemmede aber.

» NIGEL MARVENS EVENTYR I HAINAN

Se med fredag d. 30/10 på Viasat Nature

Vi bliver lidt i bilernes verden, for snart kommer du i godt og filosoferende

selskab. James May – ham den langhårede fra Top

Gear – inviterer dig nemlig med inden for i sin krøllede hjerne.

Normalt er May helt nede på jorden, men nu bevæger han sig

op i de højere luftlag med test af flyvende biler og det legendariske,

russiske Ekranoplan.

May ser også nærmere på sammensmeltningen af menneske og

maskine. Er filmverdenens kyborger og bioniske mænd blot fantasier?

Eller nærmer vi os så småt denne skræmmende fremtid?

May har et bud.

Det sidste afsnit i serien om Mays ’store tanker’ zoomer ind på

vores forbrug af fossile brændstoffer, som ret beset består af

døde dyr og planter. Hvorfor tager det så lang tid at få kørt de

alternative energikilder ind? Og hvorfor er vores syn på energikilder

så forældet?

» JAMES MAY’S BIG IDEAS

Se med fra onsdag d. 24/10 på Viasat Explorer

Løver bør man normalt holde sig fra, men der findes en mand,

der ikke kan få nok. Kevin Richardsson nærmest bor i vildmarken

ca. 50 km nord for Johannesburg. Han evner helt unikt at kommunikere

med løver såvel som hyæner og leoparder. Han bor og

sover med dem, svømmer med løvinderne, leger med deres killinger

– og slås for sjov med de store hanner!

I denne spændende og rørende serie kommer du med på en rejse

til den bjergtagende afrikanske vildmark og får et unikt indblik i

en ægte løvetæmmers liv.

» LØVETÆMMEREN

Se med fra torsdag d. 18/10 på Viasat Nature

Der skal en Superman til at forhindre naturkatastrofer, men almindelige

mennesker kan gøre meget for at mindske deres konsekvenser.

Lørdag d. 13. oktober er det FNs Internationale Dag

for Reduktion af Omfanget af Naturkatastrofer, og det fejrer

Viasat Explorer med et lignende tema på selve dagen og de to

følgende lørdage.

En af de mest skræmmende historier får vi i ”Congo: På sporet af

lavaen”, der følger forskere omkring søen Kivu. Under det rolige

blå vand gemmer sig enorme lommer af CO2 og metangas – nok

til at dræbe de 2 mio. mennesker, der bor omkring søen. I 1986

udløste et jordskred ved en lignende sø i Cameroun et udslip,

der sendte en sky af tungt kuldioxid ned igennem de omkringliggende

dale, hvor 1700 mennesker blev kvalt ihjel. Forskerne

ved Kivu har travlt. Lige ved siden af søen truer vulkanen Nyiragongo

nemlig med at gå i udbrud …

» CONGO: PÅ SPORET AF LAVAEN

Se med fra lørdag d. 13/10 på Viasat Explorer

Og husk ... Playboy TV overtager efter Viasat Crime fra

kl. 00.00-04.00 med masser af erotiske serier, hede film

og andre pikanterier ...

Det svingende London i 1960’erne var verdens navle og derfor

også centrum for nogle af de mest hårdkogte kriminelle. I dramaserien

”Whitechapel” er kriminalkommissær Chandler på sporet

af tvillingerne Ronnie og Reggie Kray, der hærger det østlige

London med organiseret kriminalitet. Da en mands lemlæstede

lig bliver fundet i Themsen mistænker Chandler, at det er led i et

internt gangsteropgør. Nogle efterstræber kontrollen med Londons

underverden, men hvem har magt til at gribe den? Situationen

tilspidses, da morderne ikke bare dræber deres egne, men

også er stålsat på at fjerne alt, hvad der står i vejen for deres mål

– inklusive Chandler og hans team.

» WHITECHAPEL

Se med fra onsdag d. 31/10 på Viasat Crime


Side 8 Viasat Aktuelt september 2012

FORFULGT

Et gysende indblik i en terroriseret hverdag som

forfulgt – og konfrontation af stalkerne.

Flere og flere danskere oplever at være forfulgt.

Via opkald og sms, sociale medier eller fysisk

overvågning. Et mareridt, som begynder med et

langt blik i metroen, en afvisning på dansegulvet

eller en manglende lyst til at ses igen efter et

one-night-stand. Eller måske tager et forhold en

uhyggelig drejning. Pludselig er man i hænderne

på en stalker, og hele ens liv er vendt op og ned.

Hvad end den forfulgte er hjemme, på arbejde eller

prøver tøj i et omklædningsrum, er følelsen af

overvågning konstant. Hver gang telefonen ringer,

ryger hjertet op i halsen. Hver dag tikker der

uønskede mails og beskeder ind i indbakken. Og

var forfølgeren ikke lige uden for køkkenvinduet?

Stalkerne er iblandt os og er oftest helt almindelige

mennesker. Forskellen er bare, at stalkerne

er opsatte på systematisk at nedbryde og ødelægge

deres ofres liv, og de gør alt for at fuldføre

deres mission.

Forfølgelse er uhyggeligt svært at stoppe. Ofte

kan myndighederne kun hjælpe med et polititilhold,

som reelt ikke gør nogen forskel. Og typisk

kommer politiet først ind i billedet, når forfølgelsen

har medført fysiske overgreb.

TV3 sætter i efteråret dagsordenen med det nye,

banebrydende program, hvor værten Jacob Juhl og

en journalistisk redaktion bringer seerne tæt på

fem foruroligende stalkingcases. Hvert program

præsenterer en forfulgt person og dokumenterer,

hvordan de stalkede forfølges og får ødelagt deres

liv. TV3 er således med, når stalkingen pågår,

og alle optagelser er autentiske.

Rammen for programmet er et redaktionslokale,

hvor vært og journalist Jacob Juhl sammen med

redaktionen gennemgår ugens case. I marken

indsamler tv-holdet sammen med offeret beviser

for forfølgelsen, og den forfulgte er også selv

udstyret med skjulte kameraer og mikrofoner.

Dermed kommer seerne med på en utrolig rejse,

hvor forfølgelsen og dens konsekvenser opleves

på første parket. Til sidst i hvert program konfronteres

stalkeren af tv-holdet – i håb om at stoppe

forfølgelsen og debattere det danske samfunds

hjælp til de mange stalkingofre.

Forfulgt er stalkingofrene sidste udvej. Forfulgt

vil give stalkingofrene deres liv tilbage.

» FORFULGT

Vises tirsdage kl. 21.00 på TV3

AMALIES VERDEN 3

Charme, selvtillid og unikke sprogblomster er i højsædet, når TV3 i efteråret inviterer

indenfor til et nyt indblik i Amalies verden.

Dansk reality-tvs ukronede dronning, Amalie Kejser Szigethy, har

været danskernes mediedarling nummer et, lige siden hun checkede

ind i TV3’s seersucces Paradise Hotel og efterfølgende lod alle få et

usædvanligt indblik i sit privatliv med to sæsoner af sin helt egen

tv-serie Amalies verden.

Sidenhen har Amalie vist nye sider af sig selv i Divaer i junglen og

som særlig gæst i Paradise Hotel, mens der er skrevet side op og

side ned om hende i aviser, blade og på nettet. Især i forbindelse

med hendes voldsomme on/off-forhold til Peter Birch. – Men Amalie

er stadig ikke karrig med sit privatliv. Tværtimod inviterer hun

nu igen TV3’s seere indenfor i Amalies verden, der fortsat er fuld af

glæder og sorger, grineflip og tårer, raseri samt masser af romantik.

Amalie er med andre ord tilbage – og det er med både følelserne

uden på tøjet og sine umiddelbare tanker totalt blotlagt for seerne.

Amalie erklærer selv, at hun bare er, som hun er: hudløst ærlig over

for kameraet og sine omgivelser. Og hendes underholdende omgang

GUSTAV & LINSE

PÅ UDEBANE

med det danske sprog er naturligvis lige så lemfældig som altid.

I den nye sæson lader Amalie os komme helt tæt på hendes forhold

til kæresten Peter, deres kærlighed og deres skænderier, mens Peter

er kraftigt begrænset af en fodlænke efter en voldsdom mod selvsamme

Amalie. – Hun står desuden selv foran en ny retssag, anklaget

for falsk forklaring i voldssagen mod Peter.

Anderledes hyggeligt er det, når vi er med Amalie på besøg hos mor

Charlotte, der har gang i en masse nye projekter. Amalie bor nemlig

ikke hjemme længere, men er flyttet ind i sin onkels hus, hvorfra hun

jagter sin fortsatte karriere inden for tv og musik, mens hun lige så

ivrigt dyrker den røde løber og nattelivets glæder.

» AMALIES VERDEN 3

Se med fra 15/10 på TV3

Følg med, når Bryggens bedste bryster og

Frederiksbergs strammeste balder sammen

kaster sig ud i de vildeste eventyr - til

vands, til lands og til stor morskab for alle,

når det umage par til efteråret går i luften.

Det er ikke hver dag, Gustav fra For lækker til love og Divaer i junglen

bevæger sig uden for Frederiksberg. På samme måde er Linse fra Familien

fra Bryggen heller ikke meget for at komme for langt væk fra

sin elskede bydel på Amager. Men nu river TV3 de to realitystjerner

ud af deres ellers så trygge københavnske rammer og kaster dem ud

i ekstreme situationer i en rejsereportage, hvor de to ret så selvsikre

stjerner for alvor kommer på udebane.

I hvert program får Gustav og Linse en ny mission. De skal rejse ud

i verden og plante et flag på en ukendt destination. Spørgsmålet er

bare, hvor flaget skal plantes. Og hvad der vil ske på deres vej dertil.

Gustav og Linse aner nemlig intet om, hvilke strabadser, dyster og udfordringer

de bliver udsat for undervejs, og det kaster brystbomben

fra Bryggen og Frederiksbergs faste balder ud i alt fra fiskekuttertur i

hård sø på Vesterhavet til elektro-akupunkturmassage i Japan. Mødet

mellem det umage københavnske par og de lokale kan nok få det til

at ryste i både barmen og buksen – hos alle parter.

Så vær med fra første take-off, når den barmfagre Bryggetøs og latinloveren

fra Frederiksberg spænder rygsækken og ruller af sted med

den lyserøde kuffert for at indtage Danmark, Europa og resten af verden

i Gustav & Linse på udebane.

» GUSTAV & LINSE PÅ UDEBANE

Vises onsdage kl. 20.00 på TV3

Viasat Aktuelt september 2012 Side 9

LUKSUSFÆLDEN 9

TV3-klassikeren Luksusfælden har til denne niende sæson fået nyt og større ekspertteam,

som nu består af både en økonom, en jurist og en psykolog.

Den internationale økonomiske krise har bidt sig fast, og det har ikke

just hjulpet på antallet af danskere med røde tal i husholdningsbudgettet,

endsige omfanget af den personlige gæld. Tværtimod er der

som aldrig før hårdt brug for økonomisk krisehjælp fra Luksusfældens

akutteam, som nu er opgraderet med hele tre nye eksperter til denne

niende sæson i træk på TV3.

De nye eksperter er økonom Thomas Dam Sander, jurist Sara Kaae

og chefpsykolog Camilla Holst, som seerne måske vil genkende fra

Aftenshowet og By på skrump på DR1. Samtidig bliver omdrejningspunkt

for Luksusfælden nu fremover et strategirum, hvor de tre eksperter

sammen diskuterer de gældsplagede medvirkende og lægger

en fælles slagsplan for, hvordan de bedst hjælper dem på ret køl igen.

Thomas Dam Sander tager sig naturligt nok af de økonomiske udfordringer

og Sara Kaae af de juridiske, mens Camilla Holst forsøger at

se på, hvilke bagvedliggende årsager der kan være til, at familien er

endt i en økonomisk klemme – og hvordan hun kan guide dem igennem

deres krise. Både sammen og hver for sig besøger de tre eksperter

hver gang de deltagende familier og giver dem både budgetoversigter

og opgaver, de skal løse for at komme på fode igen.

Alle tre eksperter er dybt engagerede i at hjælpe både de medvirkende

og seerne til at tackle de økonomiske udfordringer, adskillige

danskere står i.

– Mange har desværre ikke den fornødne viden til at udfordre eksempelvis

bankerne og andre kreditorer, når man er presset i bund

økonomisk. Det glæder jeg mig til at hjælpe vores deltagere med at

gå ind i og finde løsninger på, som alle parter kan leve med, lyder det

fra Thomas Dam Sander.

Jurist Sara Kaae ser mest af alt frem til at give folk hjælp til at sikre

sig juridisk.

– Alt for mange tænker slet ikke på, at økonomi også handler om at

sikre sig fremadrettet og sikre ikke mindst hinanden og sine børn. Det

kan jeg hjælpe dem med at gøre på rette vis – og forhåbentlig samtidig

få en del af seerne til at indse, at sådanne dispositioner også er

noget, de bør forholde sig til.

Psykolog Camilla Holst er selv trofast Luksusfælden-seer, så hun brænder

efter at give de deltagende familier indsigt i, at der er årsager til,

at de sidder i det, som de gør. Og samtidig give dem professionelle

værktøjer til at få løst de mere diffuse årsager til deres situation.

– Mange folk har det jo med at glemme virkeligheden og gemme deres

regninger i håb om, at de bare forsvinder af sig selv. Men det gør kun

problemerne større, og jeg vil forsøge at give alle vores gældsplagede

medvirkende og seere værktøjer til at tackle de situationer, de står i.

» LUKSUSFÆLDEN 9

Vises tirsdage kl. 20.00 på TV3

REDNINGSKVINDER 3

Deres indsats kan betyde forskellen på liv og død.

Men det er såmænd bare almindelig hverdagskost

for Redningskvinder.

Deres dagligdag på jobbet er fyldt med action,

drama og store følelser. Og fælles for dem alle

er, at de hver og en giver alt, hvad de har, for at

redde mennesker i nød. Det er simpelthen jobbeskrivelsen,

når man er en af TV3’s Redningskvinder.

I denne tredje sæson følger vi atter Susanne, Sussi,

Vibeke og de øvrige, stærke kvinder, der dagligt

kæmper i frontlinjen af det akutte redningsarbejde

i hele Danmark. Men efterårets afsnit byder

også på mødet med en række nye kvinder som

eksempelvis den erfarne fødselslæge Liselotte fra

Odense, de to børnesygeplejerske Britt og Fie fra

børneakutmodtagelsen på Herlev Hospital samt

den unge læge Birgit , der får sin sag for på akutmodtagelsen

i Holbæk.

Vi kommer helt tæt på kvindernes arbejde i ambulancer

og lægebiler samt på skade- og operationsstuer

over hele landet. Således er vi med på

allertætteste hold, når den erfarne akutlæge Susanne

fra København skal redde en mand, som er

sprunget ud foran toget på Nørreport Station. Det

samme gælder, når den tidligere fængselsbetjent

og nu paramediciner Sussi fra Kalundborg skal forhindre

en mand i at dø af en voldsom blodprop.

» REDNINGSKVINDER 3

Vises onsdage kl. 21.00 på TV3


Side 10 Viasat Aktuelt september 2012 Viasat Aktuelt september 2012 Side 11

BOKSNING

Det svirrer med blod, sved og hurtige jabs i Nordic

Fight Night

Det er ikke bare det bedste danske boksning – det

er det bedste af det bedste fra hele Norden, når

gongen igen gjalder på TV3+ til Nordic Fight Night.

Sammen med Team Sauerland sender TV3+ alle

boksestævner direkte, så det bliver et spændende

og hårdtslående år, vi går i møde. Alting går hurtigt

i bokseverdenen, så det anbefales at holde øje

med nyt om stævnerne i dagspressen. Fast ligger

det dog, at Mikkel Kessler går i ringen d. 8/12 i

Jyske bank Boksen mod Brian Magee.

Camilla Martin er fast vært på Nordic Fight Night,

og som sin faste sparringspartner har hun bokseeksperten

Brian Mathiasen.

KESSLER MØDER

MAGEE: ET SPØRGSMÅL

OM ÆRE

Efter den spektakulære sejr over amerikaneren

Allan Green i maj, er Kessler nu klar til næste

opgave, som bliver mod den nordirske ”danskerdræber”

Brian Magee.

De to mødes i Jyske Bank Boksen i Herning d. 8.

december i en kamp, hvor Kessler skal forsvare

Danmarks ære efter Magee tidligere har knockoutet

både Mads Larsen og Rudy Markussen.

WBAs VM-titel i supermellemvægt er på spil, og

Kessler ser frem til kampen.

- Jeg ser frem til at møde Magee. Han er en dygtig

bokser, der har masser af hjerte med i ringen.

Det kræver sin mand at komme til Danmark to

gange og slå både Mads og Rudy ud. Men hans

sejrsrække slutter nu. Jeg er meget tændt på at

blive verdensmester igen, og Magee kan ikke forhindre

mig i at blive det. Det bliver lidt som en

landskamp. Jeg er stolt over at være dansker, og

jeg vil afstraffe ham fordi han har knock-outet

mine landsmænd, siger Mikkel Kessler.

NFL

Amerikansk fodbold er taktik, intense

øjeblikke, bidende tacklinger og action for

alle pengene.

Når den mærkelige ovale bold igen kommer i spil til september i en ny

sæson af NFL-ligaen ovre på den anden side af Atlanten, er det med en

ny kaptajn på TV3+’s NFL-hold.

Fremover vil Peter Palshøj nemlig være værten, hver gang TV3+ viser

nye, spændende kampe med masser af topatleter og tørre tæsk i form

af de nådesløse tacklinger, der er så kendetegnende for amerikansk

fodbold. TV3+ giver seerne den mest massive og medrivende dækning.

Til at holde vores nye vært fra at blive unødigt distraheret af sportens

lige så traditionsrige cheerleaders sekunderes Peter Palshøj af de to erfarne

NFL-eksperter Henrik Levysohn og Tommy Kjærsgaard.

De guider trofast de danske football-fans sikkert igennem den amerikanske

nationalsport, helt frem til verdens største endags-sportsbegivenhed,

Superbowl, som spilles i Louisiana i februar – og som naturligvis

også vises direkte på TV3+.

INTERNATIONAL

FODBOLD

Fodboldens største stjerner og bedste

kampe har hjemmebane på TV3+

Der er en fodboldturnering, der overgår alle andre klubturneringer –

nemlig UEFA Champions League. Turneringen, som alle fodboldspillere

drømmer om at deltage i, og som kun få formår at vinde.

Hos TV3+ sidder seerne med på første parket til en sæson, hvor FC

Nordsjælland som danske mestre er med i gruppespillet, hvor de som

bekendt er garanteret mindst seks hæsblæsede kampe mod legender

som Juventus og Chelsea samt de benhårde ukrainere fra Sjaktar Donetsk.

Til denne sæson er TV3+ klar med et helt nyt Champions League-setup.

Ny vært er Jes Dorph-Petersen, og han står i spidsen for TV3+s drømmehold

af eksperter og kommentatorer. Holdet tæller blandt andre Brian

Laudrup, Preben Elkjær, Jesper Grønkjær, Jan Mølby, Luna Christofi, Peter

Kjær, Per Frimann, Carsten Werge og Niels Harild.

Det er på TV3+, seerne hver tirsdag og onsdag vil opleve fodboldens

største stjerner og bedste kampe. Efter livekampen både tirsdag og

onsdag viser vi desuden i Goalshow alle rundens mål fra stjerner som

Ronaldo, Messi, Rooney og mange flere.

PROGRAMOVERSIGT:

TV3+ Champions League i europæiske fodbolduger:

Tirsdag

19.30 – 20.45 Optakt til aftenens kamp

20.45 – 22.35 Aftenens kamp

22.35 – Goalshow

Onsdag

19.00 – 20.45 Optakt til aftenens kamp

20.45 – 22.35 Aftenens kamp

22.35 – Goalshow

Bemærk: Sendetiderne på dage med et dansk hold i

Champions League kan variere

MOTORSPORT

DANSK FODBOLD

Dansk fodbolds hjemmebane er og bliver TV3+

Kampen om det danske mesterskab i fodbold kan følges

helt tæt på fodboldens hjemmebane, TV3+, hvor

seerne får den bedste dækning af både kampen om

DM – og af den danske pokalturnering.

MATCH OF THE WEEK

Superligaen 2012/13 er allerede sparket godt i gang.

Hver søndag er det på TV3+, seerne kan se Match of

the Week med optakt direkte fra stadion fra kl. 18.00

frem til kick off kl. 19.00. Værten er Dan Engelsted,

der varmer op med masser af analyser og interviews

sammen med Jesper Grønkjær, Peter Kjær og Per Frimann

og masser af aktuelle gæster. Ligeledes følger

vi selvfølgelig med i de øvrige kampe i Superligaen.

ONSIDE

Danmarks bedste Superliga-magasin er klar lige efter

Match of the Week hver søndag kl. 21.00. Camilla Martin

og Per Frimann er det nye makkerpar i studiet, og hver

søndag er de klar til at servere reportager, reaktioner og

analyser af weekendens Superliga-kampe. Jan Mølby

er med direkte fra Liverpool, hvor han rapporterer og

analyserer på weekendens Premier League-runde. Du

får alle mål fra Premier League hver søndag i Onside.

Prøv også det nye og forbedrede onside.dk.

DBU POKALEN

Landspokalturneringen i fodbold er tilbage på TV3kanalerne,

og vi kommer til at dække turneringen intenst.

TV3+ er med allerede fra anden runde og sender

minimum to kampe fra hver runde. Den traditionsrige

turnering byder altid på overraskelser, og vi glæder os

til at følge turneringen. En sejr i DBU Pokalen betyder

ligeledes kampe i Europa, så det handler, ud over æren,

selvfølgelig også om de internationale kampe.

TV3+ er toptunet med de bedste

motorsportsklasser

FORMEL 1

Forårssæsonen i Formel 1 var et festfyrværkeri med dramatiske races og uventede

sejrsherrer – måske den mest spændende sæsonstart i mange år. Og naturligvis følger

TV3+ kampen om verdensmesterskabet helt til måls i efteråret.

Nikolas Kiesa og Tom Kristensen er gæster hos Peter Palshøj i studiet, mens Jens Hansen

og John Nielsen som altid kommenterer de dramatiske løb. TV3+sender alle løb,

alle træninger og alle kvalifikationer direkte, når det afgøres, om Sebastian Vettel og

Red Bull kan vende lykken. Eller om det skal det blive Ferrraris Fernando Alonso, der

løber med den største ære. Det kunne måske også blive McLaren…

Hvert eneste race kan blive afgørende for, hvor verdensmesterskabet havner. Og

hardcore Formel 1-fans kan på Viaplay.dk få masser af ekstra feeds – eksempelvis

onboard-cam, pitlane-cam og meget mere.

SPEEDWAY

Slaggerne fyger om ørerne, og der kæmpes om hver centimeter. Speedway-sæsonen

racer derudaf, og kampen om VM er som altid helt åben. TV3+ dækker den intense

og spændende grand prix-serie direkte – hver gang. Og Nicki Pedersen, samt de andre

danske kørere, har brug for al den opbakning, de kan få. Underholdning er garanteret

hver gang. Til udvalgte løb vil TV3+ være on site med kommentatorer og

med reportere i ryttergården. Men Tommy Kjærsgaard og Tommy Knudsen er som

altid og til hver en tid vores faste kommentatorer til alle løbene.

Og for dem, der slet ikke kan få nok motorsport på to hjul, er der også mulighed for

at følge MotoGP på Viaplay.dk.

VIASAT HAR FORTSAT DE

STØRSTE GOLFTURNERINGER

Seerne på Viasat Golf kan glæde sig. Dækningen af alle

de største golfturneringer er sikret til og med 2015.

Aftalerne, som Viasat indgik tidligere på sommeren,

betyder, at Viasat Golf fortsat kan give sine seere unikke

oplevelser fra hele Europatouren, alle World Golf

Championships, Ryder Cup, The Open, US PGA Championship,

Asien touren og Women´s British Open. Viasat

har tidligere sikret rettighederne til den amerikanske

PGA Tour indtil udgangen af 2015.

”Det har været meget vigtigt for Viasat at kunne garantere

de dedikerede golfseere adgang til den bedste golf.

Vi er derfor utrolig glade for at kunne offentliggøre, at

aftalerne for visning af de største golfturneringer er i

hus. Med den fantastiske succes, som de danske spillere

har, oplever vi en stigende interesse for at følge

dem – uanset hvor i verden de spiller”, siger Jette Nygaard-Andersen,

adm. direktør for Viasat.

Henrik Knudsen, redaktør for Viasat Golf, er også meget

tilfredshed med de nye aftaler.

”Det gælder for Viasat Golf, som for andre tv-kanaler,

at populariteten hænger sammen med, at kanalen tilbyder

den stærkeste underholdning. Med aftalernes

forlængelse har vi stort set samtlige attraktive golfrettigheder,

og det er helt unikt.”.


Side 12 Viasat Aktuelt september 2012

TV3-KANALERNE

HAR SIKRET SIG

DEN ENGELSKE

PREMIER LEAGUE

TV3-kanalerne er fodboldens

hjemmebane med rettigheder til både

Superligaen og UEFA Champions

League. Og nu kan TV3 til seernes

glæde føje den engelske Premier

League til listen, idet TV3-kanalerne

fra sæsonen sommeren 2013 og tre

år frem har sikret sig rettighederne til

verdens bedste nationale fodboldliga,

den engelske Premier League.

Aftalen med FA Premier League giver TV3 live-rettigheder til

samtlige 380 kampe i turneringen, hvoraf 280 kampe er eksklusive

og cirka 100 kampe, hvor rettighederne er non-eksklusive.

”Vi er overordentligt glade for aftalen, der betyder, at vi nu har

alt det bedste fodbold på vores kanaler. Premier League bliver

bare bedre og bedre for hvert år, og flere og flere danskere følger

med i den engelske liga, der byder på både masser af internationale

stjerner og smuk fodbold i en liga, hvor investeringsniveauet

stiger hurtigere end i nogen anden fodboldliga i verden.

Vi er derfor stolte over at kunne føje Premier League til rækken

af vores i forvejen stærke fodbold-rettigheder,” siger TV3’s administrerende

direktør Kim Poder.

Udover Premier League råder MTG, der er selskabet bag TV3 og

Viasat, i forvejen over de bedste rettigheder fra Superligaen og

Champions League. De første kampe i den nye rettighedsperiode

spilles i august 2013, og til den tid lover sportschef Peter Nørrelund,

at man er helt klar til opgaven.

”Vi har redaktionelt masser af erfaring i at vise de store kampe

og brede begivenhederne ud for seerne. Og vores ambition er

selvsagt at løfte dækningen af verdens bedste fodboldliga til et

nyt niveau. Helt som vi har gjort det med både Superligaen og

Champions League. Vi har i forvejen et stærkt hold af kommentatorer

og eksperter, og de glæder sig alle til at bringe det bedste

klubfodbold ind i danskernes stuer,” siger Peter Nørrelund

Viasat salg

Ricky Elstrup

Salgsdirektør

Tlf.: 22 13 93 13

Jeppe Damgaard

Salgschef

Tlf.: 26 30 52 79

Lars-Christian Olsen

Key Account Manager

Tlf.: 41 44 57 29

Bo Ekstrøm

Key Account Manager

Tlf.: 41 44 57 45

Thomas Pedersen

Key Account Manager

Tlf.: 41 44 57 30

Lene Duvander

Administration

Tlf.: 77 30 55 40

Viasat Netservice Tlf.: 77 30 55 40 - Tilmelding til elektronisk nyhedsbrev på: www.viasat.dk/kabel - Ris og ros til redaktionen: kabel@viasat.dk

Viasat A/S

Wildersgade 8

1408 København K

Tlf. 77 30 55 40

Fax 77 30 56 60

More magazines by this user
Similar magazines