Praksisundersøgelse om hjælpemidler og forbrugsgoder

8 ANKestyrelseNs PrAKsisuNdersøgelser
2 resultater af
vurderingerne
Det samlede resultat af undersøgelsen viser, at kommunerne i 84 pct. af sagerne har truffet
afgørelser, der er i overensstemmelse med regler og praksis. Afgørelsen ville derimod blive
ændret eller hjemvist, hvis det havde været en klagesag, i de resterende 16 pct. af afgørelserne.
I 11 pct. af sagerne manglede der væsentlige eller afgørende oplysninger, og i 5 pct. var der
truffet forkerte afgørelser.
Sager om forbrugsgoder ville i højere grad blive ændret eller hjemvist end sager om hjælpe-
midler. 20 pct. af sagerne om forbrugsgoder ville blive ændret eller hjemvist. 8 pct. af sagerne
om forbrugsgoder manglede væsentlige eller afgørende oplysninger og 12 pct. af afgørelserne
var forkerte.
14 pct. af sagerne om hjælpemidler ville blive ændret eller hjemvist, hvis Ankestyrelsen havde
behandlet sagerne. I samtlige disse sager er det Ankestyrelsens vurdering, at sagerne var for
dårligt oplyst, til at der kunne træffes en afgørelse om bevilling af det ansøgte hjælpemiddel.
Ankestyrelsen har ved vurderingen af de indkaldte sager overordnet taget stilling til, om
bevillingen har været i overensstemmelse med reglerne i servicelovens §§ 112 og 113 om
hjælpemidler og forbrugsgoder og Ankestyrelsens praksis.
Ankestyrelsen har blandt andet vurderet, om
• oplysningsgrundlaget i den enkelte sag har været tilstrækkeligt
• de materielle betingelser i bestemmelserne er opfyldt
•
det fremgår, hvilken afgørelse der er truffet samt med hvilken hjemmel
Ankestyrelsen har desuden taget stilling til, om der er foretaget korrekt afgrænsning mellem
hjælpemidler, forbrugsgoder og sædvanligt indbo. Endelig er det vurderet, om kommunerne
har foretaget en korrekt beregning af en eventuel egenbetaling og om reglen i servicelovens
§ 113, stk. 5 om forbrugsgoder, der udelukkende fungerer som hjælpemidler, er anvendt
korrekt.