Politiets forlængede arm - Mikkel Prytz

mikkelprytz.dk

Politiets forlængede arm - Mikkel Prytz

Politiets

forlængede

arm

84 EUROMAN MARts 2013

pOlitiets efterfOrskning af bankrøvere,

narkOgangstere Og andre kriminelle har

aldrig været så avanceret sOm nu.

med billedanalyser af fOrbrydernes gangart,

afstanden mellem deres øjne, deres næseryg Og

øjenbryn klapper fælden hurtigere end før.

Og snart går pOlitiet skridtet videre: ved hjælp

af ny teknOlOgi kan de fOrudsige kriminelles

adfærd. hemmeligheden? Big data.

UlriK JantZen

miKKel PrYtZ

^


iJUni

2011 kører en far

med sin datter hjem ad skodsborg strandvej i nordsjælland.

de to har netop været på tur i tyskland.

men da de når hjem til villaen, bemærker faren, at

familiens gamle kassevogn ikke står, hvor den plejer.

den er væk, stjålet. der går en måned, så ringer

telefonen. en betjent kan fortælle faren en god og en

dårlig nyhed. familiens gamle kassevogn er dukket

op igen. desværre er den fundet udbrændt ved et

gymnasium ikke så langt fra familiens hjem.

politiet har mange spørgsmål om vognen, og faren

undrer sig. hvordan kan en gammel, udtjent kassevogn

påkalde sig så meget interesse? først senere

går sagens alvor op for ham. i de lokale aviser læser

han, at vognen blev brugt som flugtbil ved et spektakulært

indbrud i danske bank i allerød. i nattens

mulm og mørke brød tyve ind og vristede en 600 kg

tung hæveautomat med 1,7 mio. kr. ud af væggen. et

usædvanligt bankkup, der ikke efterlod politiet andre

spor efter gerningsmændene end den smule, man

på overvågningsbillederne kunne se gennem elefanthuernes

huller. ville det være nok til at finde frem til

kupmagerne?

i

filmen ’minority report’ fra 2002

spiller tom cruise politibetjent i en fremtid,

hvor man kan forudsige et drab og anholde

gerningsmanden, inden mordet bliver begået.

så langt er nutidens efterforskning

ikke kommet, men med den seneste teknologiske

udvikling har ordensmagten taget et skridt på vejen

mod dette scenarie.

80 % af verdens data er skabt inden for de seneste

to år, og man regner med, at der vil være over 60

1900

politiet herhjemme har taget

fingeraftryk af mistænkte siden

1904. fingeraftryk er unikke

og dannes på fosteret i tredje-

mia. internetforbundne apparater på verdensplan i

2020. den enorme mængde data, der stammer fra

fx sensorerne i vores smartphones, gps’en i bilen eller

overvågningen af butikker, kan være af uvurderlig

betydning for politiets arbejde.

man taler i stigende grad om begrebet big data.

i det moderne informationssamfund er mængden af

data så stor, kompleks og konstant ekspanderende,

at tiden er løbet fra de klassiske filmscener, hvor en

betjent sætter en computer til at analysere en række

data natten over og får svaret næste morgen. de

nye computersystemer er i stand til at analysere og

visualisere komplekse sammenhænge mellem data

og kan udpege forbindelser, efterforskerne ikke var

opmærksomme på i forvejen. næsten alle verdens

efterretningstjenester bruger sådanne netværksbaserede

efterforskningssystemer.

læg dertil, at de avancerede fremskridt ikke kun

findes i computerudviklingen, men i lige så høj grad

inden for fx kemi, retsmedicin og retsantropologi.

fremskridt, der giver politiet mulighed for at opdage

hidtil usete sammenhænge mellem et væld af tilgængelige

data fra vidt forskellige kilder og dermed

komme et skridt foran forbryderne, hvad enten det er

narkobagmænd eller elefanthueklædte kupmagere i

nordsjælland.

n

ogle Vil Kalde

professor niels lynnerups

arbejde makabert. i arbejdsrummet

ved hans kontor

på panum instituttet ligger

knoglerester spredt ud over

bordene, og i kælderen har han og kollegerne over

30.000 skeletter. her kommer politiet, når de skal

have hjælp til at identificere en person ud fra ligrester.

men efterhånden har retsantropologen niels

lynnerup også udviklet sig til en ekspert i at identificere

levende personer ud fra overvågningsbilleder

– en ekspertise, der blev brug for i sagen om bankkuppet

i allerød. efter kuppet forsvandt gerningsmændene

sporløst. først et halvt år senere gjorde

politiet fremskridt i sagen, da tre unge mænd blev

anholdt på fersk gerning efter et lignende indbrud

i en bank i sorgenfri, hvor mændene med donkraft

og palleløfter havde tvunget en hæveautomat ud af

væggen. de unge mænd hævdede, at lighederne

mellem de to spektakulære indbrud var en tilfældighed,

men politiet mistænkte dem for at stå bag

begge indbrud.

Vigtige gennemBrUd for Politiet

fjerde måned som fine linjer på

fingerspidserne. den politimæssige

undersøgelse af fingeraftryk

kaldes for daktyloskopi. der

skal i danmark være mindst 10

sammenfaldende detaljer i to fingeraftryk,

før identifikationen kan

siges at være sikker.

1920

amerikaneren opfandt i 1921

en løgnedetektor til brug ved

kriminalsager. ’polygrafen’ kan

spore, om en person viser tegn

dansk pOliti har ikke ønsket at medvirke i artiklen.

Overvågningsbillederne havnede på skrivebordet

foran niels lynnerup, som stod over for en vanskelig

opgave med at sammenligne gerningsmændene

med elefanthuerne med politiets nye mistænkte.

vanskelig, men ikke umulig.

”vi kigger først efter specielle ansigtstræk, er der

et ar i øjenbrynet, et modermærke eller en tatovering?

sidenhen lægger vi billeder af de mistænkte

ind over billederne fra gerningsstedet. hvis den mistænkte

vil medvirke til det, kan vi lave en 3d-scanning

af ansigtet, så vi får en fuld profil, som vi kan

vende og dreje, så den fuldstændig matcher vinklen

på overvågningsbillederne,” forklarer professor niels

lynnerup, der selv fremlagde den retsantropologiske

undersøgelse i retten i lyngby, hvor den ene af de

tiltalte blev dømt for begge indbrud.

i retten forklarede niels lynnerup, hvordan en

række ansigtstræk talte for, at gerningsmanden

havde medvirket i kuppet i allerød: der var tale om

overbevisende ensartethed, bl.a. i øjenbrynenes

form, øjenspalternes størrelse, farverne i iris, afstanden

mellem øjnene og næserodens udformning.

”alt i alt fandt vi flere ansigtstræk, der taler for et

sammenfald af identitet, og ingen, der taler imod,”

konkluderede professoren i retten. den tiltalte fik en

samlet straf på to år og ni måneders fængsel.

det var helt nyt, både herhjemme og i udlandet, da

niels lynnerup og hans kolleger i 90’erne første gang

identificerede gerningsmænd ud fra videoovervågning.

”da jeg startede med overvågningsbillederne,

foregik det på vhs-bånd, der havde været overspillet

300 gange. det hele rystede og hakkede, og det var

svært at se noget tydeligt,” husker professoren.

men nu er retsantropologerne indblandet i omkring

15 sager om året, og de får stadig mere arbejde

af politiet i takt med, at omfanget af videoovervågning

og kvaliteten af materialet stiger. flertallet af

banker arbejder med harddiske og digitale teknikker,

og den teknologiske udvikling har givet retsantropologerne

hurtigere og bedre software.

på at lyve, fx ved ændret vejrtrækning,

anderledes blodtryk eller

puls eller øget svedproduktion. i

danmark er løgnedetektoren ikke

anerkendt som gyldigt bevis i

retssager, men i usa bruges den

stadig, selv om højesteret i 1998

udtrykte mistillid til metoden.

” ingen går

fuldstændig ens,

ligesOm ingen ser

fUldstændig ens u d ,

selv ikke enæggede

tvillinger.”

prOfessOr niels lynnerup

1950

dr. robert borkenstein opfinder

i 1954 en metode, hvor man kan

få alkoholmolekyler til at danne

elektrisk strøm i en brændsels-


Analyser af gangarten kan hjælpe politiet på sporet af en forbryder.

”der er samtidig kommet mere overvågning til, fx i

supermarkeder, i offentlig transport og på offentlige

områder og i boligforeninger. det betyder, at vi har

mere materiale at vælge imellem, og at politiet kan

bruge os i højere grad, især i efterforskningen.”

s

om medicinstuderende

bliver man udsat for en

række prøvelser, inden titlen

cand.med. er i hus. en af de

mere kuriøse opgaver er,

når niels lynnerup beder de

studerende om at gå frem og

tilbage i et ganglaboratorium,

mens han filmer deres bevægelser. Optagelserne

bruger han til sit arbejde med at identificere personer

ud fra deres måde at stå og gå på. en metode,

celle. strømmen bliver omdannet

til et målbart resultat, og dermed

har politiet fået en metode til

at teste, om bilister har drukket

alkohol, et såkaldt alkometer.

håndholdte varianter har været

i brug blandt danske betjente

siden 80’erne.

1990

dna blev første gang isoleret af

den schweiziske videnskabsmand

friedrich miescher i 1869, men

ikke før slutningen af det 20.

århundrede var vores viden om

dna stor nok til, at materialet

han har udviklet sammen med sin assistent peter

kastmand, der særligt har specialiseret sig i nøjagtige

opmålinger og gangartsanalyse. ganganalysen

bliver allerede anvendt i politiets efterforskning, men

med nye computerprogrammer og et særligt fokus

på emnet håber niels lynnerup, at hans analyser

kan blive endnu mere præcise og hjælpe med til at

udpege mistænkte alene ud fra deres gangart eller

kropsholdning.

”ingen går fuldstændig ens, ligesom ingen ser

fuldstændig ens ud, selv ikke enæggede tvillinger.

mennesket er en visuel art, og vi har lært os selv at

genkende hinanden på vores gang. de fleste kender

det, at man ud fra skridtene kan høre, hvem der kommer

gående, eller genkende en person, selv om vedkommende

er langt væk og går med ryggen til,” siger

professoren, der i ganganalyser – selv om de endnu

kunne bruges i politiarbejde.

første gang dna fældede en

forbryder i danmark, var i 1993

i sagen om voldtægt og drab af

36-årige inga nørgaard jensen.

i 2000 blev det centrale dnaregister

over spor fra gerningssteder

og sigtede personer etableret.

mangler at bevise deres værd – ser et stort potentiale

for politiets efterforskere:

”men ligesom med ansigtsanalyser bliver vores arbejde

aldrig det fældende bevis. i bedste fald producerer

vi indicier, som kan kædes sammen med andre

indicier og danne et samlet billede for efterforskerne.”

et andet efterforskningsværktøj, der

har vist sig at være nyttigt, er såkaldte kemiske

fingeraftryk. det er politiets nye trumf

mod organiseret narkokriminalitet. princippet er, at

der i selv den mindste portion narkotika gemmer sig

oplysninger, der kan lede politiet på sporet af bagmændene.

ved at analysere stofferne kan teknikere

finde frem til urenheder fra fx planten eller rester af

de opløsningsmidler, der er blevet brugt til forarbejdning

af narkoen.

2010

politiet flere steder i verden bruger

avanceret software til at ana-

lysere komplekse data og påvise

sammenhænge mellem personer

og handlinger. med predictive

analytics kan politiet endda forudse

forbrydernes næste træk

og forberede sig på dem.

Tom Cruise i ’Minority Report’.

86 EUROMAN MARts 2013 kilder ’EftErforskErnE’ af BEnt IsagEr-nIElsEn, polItI.dk, dEnstorEdanskE.dk m.fl.

MARts 2013 EUROMAN 87


kilde polItI.dk

i en beslaglagt pose kokain kan forskerne finde

stoffer fra kokaplanten. stoffets profil vil altid være

forskelligt fra andre partier kokain, fordi mange faktorer

spiller ind i sammensætningen af urenhederne

i stoffet, bl.a. plantens geografiske placering, dens

alder og sort. amerikanske forskere kan endda måle

på radioaktive isotoper i stoffet og udpege den nøjagtige

mark, planten stammer fra.

kim blauenfeldt gosmer har som ph.d.-studerende

ved institut for retsmedicin i aarhus forsket i

de kemiske fingeraftryk, og han fortæller, at forskerne

også kigger på de nedbrydningsprodukter, der er

dannet i processen med at fremstille stoffet. dermed

kan man nå frem til et resultat, der er endnu mere

sikkert og derfor som bevis kan sammenlignes med

menneskelige fingeraftryk, siger han:

”vi tør ikke sætte en fast procentsats på analysens

validitet, men den holder i retten. vi har i hvert fald

endnu ikke prøvet at blive tilbagevist.”

teknikken har været kendt i flere år, men kim

blauenfeldt gosmer har arbejdet på at forbedre

analysemetoden og systematisere processen. inden

for et års tid står en database klar, hvor politiet automatisk

vil kunne få information, hvis forskellige nar-

BanKeKød til store drenge

kofund peger tilbage mod samme sending. dermed

får politiet flere vigtige informationer, når de afleverer

narkoprøver til instituttet for at få bestemt stoffernes

indhold og renhed.

”politiet er glade for vores arbejde. det er objektivt,

videnskabeligt baseret og systematisk – kvaliteter,

som efterforskernes daglige arbejde savner, fordi

det ofte kører forskelligt fra sag til sag og fra person

til person. vi kan påvise et link mellem to personer,

som politiet ikke vidste havde noget med hinanden

at gøre, og selv om oplysningen kommer et halvt eller

et helt år efter, kan det være lige den information, der

mangler for at lukke sagen. de kriminelle har metoder

til at omgå overvågning og aflytning fra politiets side,

men stoffernes kemiske profiler kan de ikke skjule.”

m

ens man i

aarhus forbereder

sig på næste angreb

mod handlen

med stoffer, arbejder

næsten 2.500

betjente i memphis,

tennessee, med at forbedre sikkerheden for byens

670.000 indbyggere. for et par år siden fik politiet

et nyt redskab, nemlig computersystemet crush

– crime reduction utilizing statistical history. ved

at analysere historiske data og sammenligne med

aktuelle oplysninger kan politiet prioritere mandskabet

og lægge en mere effektiv taktik for deres

arbejde. dermed kan patruljerne fange flere kriminelle

på fersk gerning eller forhindre forbrydelser i at

blive begået, lyder påstanden, og konceptet kaldes

derfor også for predictive analytics. politiet kan, så

vidt vides, endnu ikke læse forbrydernes tanker som

i cruise-filmen. men statistikken i memphis, der er

usa’s 16. største politienhed, viser, at kriminaliteten

er faldet med 28 % i løbet af de fem år, systemet har

været i funktion.

det er ibm, der har leveret løsningen, ligesom

virksomheden samarbejder med en lang række

myndigheder, efterretningstjenester, banker og forsikringsselskaber

over hele verden.

”når man taler med efterforskere i politiet, ved de

ofte, hvornår specifikke hændelser vil finde sted. de

kender folk i miljøet og har meddelere, og på samme

måde kan man med forskellige data forudsige bestemte

elementer. når en håndfuld bestemte forudsætninger

er opfyldt, når bestemte personer fx har

forladt fængslet, eller når vi har en speciel ugedag,

ved man erfaringsmæssigt, at der er sandsynlighed

for, at der vil ske noget, og så kan man flytte folk til

opgaven,” forklarer kim escherich, innovationsarkitekt

hos ibm.

”pOlitiet prøver

til stadighed nye

metOder af, Og V i

ønsKer iKKe at

Komme nærmere

ind På, hvad der

virker, Og hvad

der ikke virker."

hans henrik jensen,

kriminalteknisk afdeling

eksemplet er tænkt, men det illustrerer forholdene

i en politiorganisation, der er med længst fremme i

brugen af den nyeste digitale teknologi. det, kombineret

med en mindre striks lovgivning om indsamling

af personlige data, giver politiet en klar fordel i forhold

til kollegerne i danmark.

”her i danmark ringer betjenten hjem til centralen

over radioen for at finde ud af, om en person optræder

i kriminalregistret. i new york vil man have

informationerne direkte ud til manden på gaden, og

derfor har man etableret et stort real time crime

center og udstyret betjentene med en mobil device,

som på få sekunder kan lave en netværksanalyse og

vurdere, om der er grundlag for en anholdelse – og

endda om den mistænkte skal smides op på køleren

og have håndjern på, eller om det kan foregå i mildere

grad,” fortæller kim escherich.

erfaringerne fra usa tyder på, at de nye systemer

ikke bare er en hjælp for betjenten på gaden og giver

positivt udsving i kriminalitetsraterne. de kan også

være en god forretning. i memphis betalte investeringen

sig selv tilbage på mindre end tre måneder, og

det har den ifølge de seneste tal nu gjort 863 gange.

politiet i danmark halter dog noget bag efter de

amerikanske kolleger, når det gælder om at udnytte

mulighederne for dataanalyse, vurderer escherich:

”min fornemmelse er, at andre politiorganisationer

er længere end i danmark. men jeg håber, dansk

politi vil forstå, at der også er god økonomi i den

nye teknologi. politiet kan sænke kriminaliteten med

disse systemer, og samtidig kan vi påvise, at de er

en god forretning. jeg tror, politiet herhjemme er

nødt til at flytte sig i den retning på sigt, for kriminaliteten

ændrer sig jo også tilsvarende.”

dansk politi har ikke ønsket at medvirke i artiklen.

hans henrik jensen, der er leder af kriminalteknisk

afdeling, har følgende kommentar:

”udmeldingen er, at der hele tiden kommer nye

muligheder inden for dette specielle fagområde.

politiet prøver til stadighed nye metoder af, og vi

ønsker ikke at komme nærmere ind på, hvad der

virker, og hvad der ikke virker. begrundelsen er

ene og alene risikoen for, at vi løfter sløret for

meget på en måde, der kan ødelægge vores

efterforskningsmuligheder.”

afdelingen for

n det hurtigt voksende problem med anabolske steroider

er næste udfordring for retskemien. gennem

de seneste år har skat dokumenteret en stigende

smuglervirksomhed af ulovlige dopingmidler som

steroider, og antallet af sigtelser for overtrædelse af

dopingloven er også stigende. i 2010 endte 1.067

sager hos politiet med sigtelser, mens tallet i 2011

var 1.234.

politiet har dog ikke de samme værktøjer mod den

organiserede handel, som de kan tage i brug mod

narkobagmændene, fordi strafferammen på maksimalt

to års fængsel ikke er høj nok til, at man fx må aflytte

mistænkte. ifølge retsplejeloven må en efterforsker,

der har mistanke om salg og køb af anabolske steroider,

holde sig til at bruge normale observationer,

ransagninger og indhentning af oplysninger fra de

mistænktes kildenet og andre instanser.

hvis man udvikler en teknik til at identificere de kemiske

fingeraftryk i steroiderne, kan politiet med simple

midler få kortlagt omfanget af den organiserede

handel og netværket af bagmænd. det mener kim

blauenfeldt gosmer, tidligere ph.d.-studerende ved

institut for retsmedicin i aarhus.

særlige metoder

”udfordringen er, at ingen har lavet nogen form for

sammenligning af den type stoffer før. da vi gik i gang

n nogle kriminalteknikere leder i efterforskningsarbejdet

efter insekter på gerningsstedet. mange insekter

findes kun på specifikke steder og er kun aktive på

bestemte tidspunkter af døgnet, og derfor kan tilstedeværelsen

af insekter, æg og larver på et

offer give efterforskerne nyttige spor at gå

efter. metoden kaldes entomologi.

n en anden metode er lingvistik, som bruges, hvis

der forekommer trussels- eller kidnapningsbreve i

en kriminalsag. afsenderen kan have gjort sig store

anstrengelser for at sløre sin identitet, men gennem

analyser af ordvalg og stavemåde kan sprogeksperter

give et bud på både alder, geografisk oprindelse

og uddannelsesbaggrund. i den berømte sag om

unabomberen fra usa var det en lingvist, der kædede

gerningsmandens 35.000 ord lange manifest

sammen med skrifter fra den senere dømte matematiker

ted kaczynski.

n københavns politi introducerede i november 2012 et

såkaldt narkometer, der kan spore syv former for euforiserende

stoffer i en person: kokain, opium, cannabis,

amfetamin, metaamfetamin, metadon og nervemedicin.

med en vatpind tager betjenten en prøve af personens

spyt, og inden for otte minutter giver narkometeret et

resultat. hvis svaret er positivt, tager politiet en blodprøve

for at bekræfte resultatet. narkometeret er på

størrelse med en printer, koster 23.000 kr. og er indført

som pilotprojekt, som rigspolitiet vil udbrede til hele

landet, hvis det bliver en succes.

med at systematisere analyserne af kokain, amfetamin

og heroin, kunne vi drage fordel af, at andre havde lavet

tilsvarende arbejde. anabolske steroider vil kræve

et mere tilbundsgående arbejde. men den videnskabelige

anerkendelse vil også være så meget større.”

i marts 2011 blev strafferammen for doping diskuteret

på et samråd i den daværende vk-regering.

baggrunden var bl.a. advarsler fra antidoping

danmark om, at danmark kan ende som et smørhul

for salg og distribution af dopingmidler. samrådet

endte med en udtalelse fra regeringen om, at det ikke

var aktuelt med en stramning.

ineW YorK standses en bilist i

et af politiets rutinetjek. betjenten tjekker

føreren og køretøjet på sin mobile

device, som på få sekunder fortæller

ham, at bilisten ikke har betalt skat. køreturen

er slut. bilisten får oplyst sine

rettigheder og bliver anholdt på stedet.

88 EUROMAN MARts 2013 MARts 2013 EUROMAN 89

More magazines by this user
Similar magazines