Politiets forlængede arm - Mikkel Prytz
Politiets forlængede arm - Mikkel Prytz
Politiets forlængede arm - Mikkel Prytz
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
iJUni<br />
2011 kører en far<br />
med sin datter hjem ad skodsborg strandvej i nordsjælland.<br />
de to har netop været på tur i tyskland.<br />
men da de når hjem til villaen, bemærker faren, at<br />
familiens gamle kassevogn ikke står, hvor den plejer.<br />
den er væk, stjålet. der går en måned, så ringer<br />
telefonen. en betjent kan fortælle faren en god og en<br />
dårlig nyhed. familiens gamle kassevogn er dukket<br />
op igen. desværre er den fundet udbrændt ved et<br />
gymnasium ikke så langt fra familiens hjem.<br />
politiet har mange spørgsmål om vognen, og faren<br />
undrer sig. hvordan kan en gammel, udtjent kassevogn<br />
påkalde sig så meget interesse? først senere<br />
går sagens alvor op for ham. i de lokale aviser læser<br />
han, at vognen blev brugt som flugtbil ved et spektakulært<br />
indbrud i danske bank i allerød. i nattens<br />
mulm og mørke brød tyve ind og vristede en 600 kg<br />
tung hæveautomat med 1,7 mio. kr. ud af væggen. et<br />
usædvanligt bankkup, der ikke efterlod politiet andre<br />
spor efter gerningsmændene end den smule, man<br />
på overvågningsbillederne kunne se gennem elefanthuernes<br />
huller. ville det være nok til at finde frem til<br />
kupmagerne?<br />
i<br />
filmen ’minority report’ fra 2002<br />
spiller tom cruise politibetjent i en fremtid,<br />
hvor man kan forudsige et drab og anholde<br />
gerningsmanden, inden mordet bliver begået.<br />
så langt er nutidens efterforskning<br />
ikke kommet, men med den seneste teknologiske<br />
udvikling har ordensmagten taget et skridt på vejen<br />
mod dette scenarie.<br />
80 % af verdens data er skabt inden for de seneste<br />
to år, og man regner med, at der vil være over 60<br />
1900<br />
politiet herhjemme har taget<br />
fingeraftryk af mistænkte siden<br />
1904. fingeraftryk er unikke<br />
og dannes på fosteret i tredje-<br />
mia. internetforbundne apparater på verdensplan i<br />
2020. den enorme mængde data, der stammer fra<br />
fx sensorerne i vores smartphones, gps’en i bilen eller<br />
overvågningen af butikker, kan være af uvurderlig<br />
betydning for politiets arbejde.<br />
man taler i stigende grad om begrebet big data.<br />
i det moderne informationssamfund er mængden af<br />
data så stor, kompleks og konstant ekspanderende,<br />
at tiden er løbet fra de klassiske filmscener, hvor en<br />
betjent sætter en computer til at analysere en række<br />
data natten over og får svaret næste morgen. de<br />
nye computersystemer er i stand til at analysere og<br />
visualisere komplekse sammenhænge mellem data<br />
og kan udpege forbindelser, efterforskerne ikke var<br />
opmærksomme på i forvejen. næsten alle verdens<br />
efterretningstjenester bruger sådanne netværksbaserede<br />
efterforskningssystemer.<br />
læg dertil, at de avancerede fremskridt ikke kun<br />
findes i computerudviklingen, men i lige så høj grad<br />
inden for fx kemi, retsmedicin og retsantropologi.<br />
fremskridt, der giver politiet mulighed for at opdage<br />
hidtil usete sammenhænge mellem et væld af tilgængelige<br />
data fra vidt forskellige kilder og dermed<br />
komme et skridt foran forbryderne, hvad enten det er<br />
narkobagmænd eller elefanthueklædte kupmagere i<br />
nordsjælland.<br />
n<br />
ogle Vil Kalde<br />
professor niels lynnerups<br />
arbejde makabert. i arbejdsrummet<br />
ved hans kontor<br />
på panum instituttet ligger<br />
knoglerester spredt ud over<br />
bordene, og i kælderen har han og kollegerne over<br />
30.000 skeletter. her kommer politiet, når de skal<br />
have hjælp til at identificere en person ud fra ligrester.<br />
men efterhånden har retsantropologen niels<br />
lynnerup også udviklet sig til en ekspert i at identificere<br />
levende personer ud fra overvågningsbilleder<br />
– en ekspertise, der blev brug for i sagen om bankkuppet<br />
i allerød. efter kuppet forsvandt gerningsmændene<br />
sporløst. først et halvt år senere gjorde<br />
politiet fremskridt i sagen, da tre unge mænd blev<br />
anholdt på fersk gerning efter et lignende indbrud<br />
i en bank i sorgenfri, hvor mændene med donkraft<br />
og palleløfter havde tvunget en hæveautomat ud af<br />
væggen. de unge mænd hævdede, at lighederne<br />
mellem de to spektakulære indbrud var en tilfældighed,<br />
men politiet mistænkte dem for at stå bag<br />
begge indbrud.<br />
Vigtige gennemBrUd for Politiet<br />
fjerde måned som fine linjer på<br />
fingerspidserne. den politimæssige<br />
undersøgelse af fingeraftryk<br />
kaldes for daktyloskopi. der<br />
skal i danmark være mindst 10<br />
sammenfaldende detaljer i to fingeraftryk,<br />
før identifikationen kan<br />
siges at være sikker.<br />
1920<br />
amerikaneren opfandt i 1921<br />
en løgnedetektor til brug ved<br />
kriminalsager. ’polygrafen’ kan<br />
spore, om en person viser tegn<br />
dansk pOliti har ikke ønsket at medvirke i artiklen.<br />
Overvågningsbillederne havnede på skrivebordet<br />
foran niels lynnerup, som stod over for en vanskelig<br />
opgave med at sammenligne gerningsmændene<br />
med elefanthuerne med politiets nye mistænkte.<br />
vanskelig, men ikke umulig.<br />
”vi kigger først efter specielle ansigtstræk, er der<br />
et ar i øjenbrynet, et modermærke eller en tatovering?<br />
sidenhen lægger vi billeder af de mistænkte<br />
ind over billederne fra gerningsstedet. hvis den mistænkte<br />
vil medvirke til det, kan vi lave en 3d-scanning<br />
af ansigtet, så vi får en fuld profil, som vi kan<br />
vende og dreje, så den fuldstændig matcher vinklen<br />
på overvågningsbillederne,” forklarer professor niels<br />
lynnerup, der selv fremlagde den retsantropologiske<br />
undersøgelse i retten i lyngby, hvor den ene af de<br />
tiltalte blev dømt for begge indbrud.<br />
i retten forklarede niels lynnerup, hvordan en<br />
række ansigtstræk talte for, at gerningsmanden<br />
havde medvirket i kuppet i allerød: der var tale om<br />
overbevisende ensartethed, bl.a. i øjenbrynenes<br />
form, øjenspalternes størrelse, farverne i iris, afstanden<br />
mellem øjnene og næserodens udformning.<br />
”alt i alt fandt vi flere ansigtstræk, der taler for et<br />
sammenfald af identitet, og ingen, der taler imod,”<br />
konkluderede professoren i retten. den tiltalte fik en<br />
samlet straf på to år og ni måneders fængsel.<br />
det var helt nyt, både herhjemme og i udlandet, da<br />
niels lynnerup og hans kolleger i 90’erne første gang<br />
identificerede gerningsmænd ud fra videoovervågning.<br />
”da jeg startede med overvågningsbillederne,<br />
foregik det på vhs-bånd, der havde været overspillet<br />
300 gange. det hele rystede og hakkede, og det var<br />
svært at se noget tydeligt,” husker professoren.<br />
men nu er retsantropologerne indblandet i omkring<br />
15 sager om året, og de får stadig mere arbejde<br />
af politiet i takt med, at omfanget af videoovervågning<br />
og kvaliteten af materialet stiger. flertallet af<br />
banker arbejder med harddiske og digitale teknikker,<br />
og den teknologiske udvikling har givet retsantropologerne<br />
hurtigere og bedre software.<br />
på at lyve, fx ved ændret vejrtrækning,<br />
anderledes blodtryk eller<br />
puls eller øget svedproduktion. i<br />
danmark er løgnedetektoren ikke<br />
anerkendt som gyldigt bevis i<br />
retssager, men i usa bruges den<br />
stadig, selv om højesteret i 1998<br />
udtrykte mistillid til metoden.<br />
” ingen går<br />
fuldstændig ens,<br />
ligesOm ingen ser<br />
fUldstændig ens u d ,<br />
selv ikke enæggede<br />
tvillinger.”<br />
prOfessOr niels lynnerup<br />
1950<br />
dr. robert borkenstein opfinder<br />
i 1954 en metode, hvor man kan<br />
få alkoholmolekyler til at danne<br />
elektrisk strøm i en brændsels-<br />
➝<br />
Analyser af gangarten kan hjælpe politiet på sporet af en forbryder.<br />
”der er samtidig kommet mere overvågning til, fx i<br />
supermarkeder, i offentlig transport og på offentlige<br />
områder og i boligforeninger. det betyder, at vi har<br />
mere materiale at vælge imellem, og at politiet kan<br />
bruge os i højere grad, især i efterforskningen.”<br />
s<br />
om medicinstuderende<br />
bliver man udsat for en<br />
række prøvelser, inden titlen<br />
cand.med. er i hus. en af de<br />
mere kuriøse opgaver er,<br />
når niels lynnerup beder de<br />
studerende om at gå frem og<br />
tilbage i et ganglaboratorium,<br />
mens han filmer deres bevægelser. Optagelserne<br />
bruger han til sit arbejde med at identificere personer<br />
ud fra deres måde at stå og gå på. en metode,<br />
celle. strømmen bliver omdannet<br />
til et målbart resultat, og dermed<br />
har politiet fået en metode til<br />
at teste, om bilister har drukket<br />
alkohol, et såkaldt alkometer.<br />
håndholdte varianter har været<br />
i brug blandt danske betjente<br />
siden 80’erne.<br />
1990<br />
dna blev første gang isoleret af<br />
den schweiziske videnskabsmand<br />
friedrich miescher i 1869, men<br />
ikke før slutningen af det 20.<br />
århundrede var vores viden om<br />
dna stor nok til, at materialet<br />
han har udviklet sammen med sin assistent peter<br />
kastmand, der særligt har specialiseret sig i nøjagtige<br />
opmålinger og gangartsanalyse. ganganalysen<br />
bliver allerede anvendt i politiets efterforskning, men<br />
med nye computerprogrammer og et særligt fokus<br />
på emnet håber niels lynnerup, at hans analyser<br />
kan blive endnu mere præcise og hjælpe med til at<br />
udpege mistænkte alene ud fra deres gangart eller<br />
kropsholdning.<br />
”ingen går fuldstændig ens, ligesom ingen ser<br />
fuldstændig ens ud, selv ikke enæggede tvillinger.<br />
mennesket er en visuel art, og vi har lært os selv at<br />
genkende hinanden på vores gang. de fleste kender<br />
det, at man ud fra skridtene kan høre, hvem der kommer<br />
gående, eller genkende en person, selv om vedkommende<br />
er langt væk og går med ryggen til,” siger<br />
professoren, der i ganganalyser – selv om de endnu<br />
kunne bruges i politiarbejde.<br />
første gang dna fældede en<br />
forbryder i danmark, var i 1993<br />
i sagen om voldtægt og drab af<br />
36-årige inga nørgaard jensen.<br />
i 2000 blev det centrale dnaregister<br />
over spor fra gerningssteder<br />
og sigtede personer etableret.<br />
mangler at bevise deres værd – ser et stort potentiale<br />
for politiets efterforskere:<br />
”men ligesom med ansigtsanalyser bliver vores arbejde<br />
aldrig det fældende bevis. i bedste fald producerer<br />
vi indicier, som kan kædes sammen med andre<br />
indicier og danne et samlet billede for efterforskerne.”<br />
et andet efterforskningsværktøj, der<br />
har vist sig at være nyttigt, er såkaldte kemiske<br />
fingeraftryk. det er politiets nye trumf<br />
mod organiseret narkokriminalitet. princippet er, at<br />
der i selv den mindste portion narkotika gemmer sig<br />
oplysninger, der kan lede politiet på sporet af bagmændene.<br />
ved at analysere stofferne kan teknikere<br />
finde frem til urenheder fra fx planten eller rester af<br />
de opløsningsmidler, der er blevet brugt til forarbejdning<br />
af narkoen.<br />
2010<br />
politiet flere steder i verden bruger<br />
avanceret software til at ana-<br />
lysere komplekse data og påvise<br />
sammenhænge mellem personer<br />
og handlinger. med predictive<br />
analytics kan politiet endda forudse<br />
forbrydernes næste træk<br />
og forberede sig på dem.<br />
Tom Cruise i ’Minority Report’.<br />
86 EUROMAN MARts 2013 kilder ’EftErforskErnE’ af BEnt IsagEr-nIElsEn, polItI.dk, dEnstorEdanskE.dk m.fl.<br />
MARts 2013 EUROMAN 87