Kunstig hofte - Hospitalsenhed Midt

hospitalsenhedmidt.dk

Kunstig hofte - Hospitalsenhed Midt

Informationsmateriale til

patienter med gigt

Regionshospitalet

Silkeborg


I det følgende informationsmateriale kan du læse lidt om, hvordan du kan bruge

kroppen så hensigtsmæssigt som muligt, så du tager de nødvendige hensyn til dine

led og dine muskler.

Når man har fået konstateret gigt, er det af stor betydning at vide, hvilke hensyn man

bør tage. Det er samtidig vigtigt at fortsætte med at leve et aktivt og udadvendt

hverdagsliv med så få begrænsninger som muligt.


Ledaflastningsprincipper

1. Hav respekt for smerter

Smerter er kroppens signal om at holde igen. Øgede smerter er ikke ensbetydende

med, at aktiviteten bør standses, men aktiviteten skal måske nedsættes til en

lavere intensitet eller udføres på en mere ledaflastende måde.

2. Husk at holde pauser

God/dårlig smerte

Ledhævelse(Synovit)

-Hævelse af et led

- Øger smerte i mere end 3 dage

Overbelastning

- Brændende og sviende smerte i muskel og senehæfter

- Generel stivhed

- Evt. let hævelse, varme, rødme af led eller slimsæk

Træningsømhed

- Ømhed i muskler

- Generel stivhed

- Kulde/varme som smertelindring

Gigt kan medføre træthed. Det kan være nødvendigt at økonomisere med

kræfterne, da trætte muskler beskytter leddene dårligere end friske muskler.

Derfor er det god ledbeskyttelse at planlægge og fordele arbejdet med korte

indbyggede pauser. Mange korte pauser – inden man bliver rigtig træt – hjælper

bedre end én lang pause, når man er helt udkørt.


3. Brug dynamisk arbejde – undgå statisk arbejde

Dynamisk arbejde (gribe/slippe eller bøje/strække) beskytter leddene bedre end

statisk arbejde (konstant samme stilling i leddene).

Ved dynamisk arbejde veksles mellem muskelspænding og muskelafslapning. Det

medfører god blodgennemstrømning i musklen, som dermed ikke så hurtigt bliver

træt.

Ved statisk arbejde hæmmes blodets gennemstrømning og musklen udtrættes

hurtigt.

Når statisk arbejde ikke kan undgås, er det vigtigt at være opmærksom på at

holde hyppige pauser, hvor musklerne bevæges igennem.

4. Brug leddene i deres midterstilling

Leddene belastes mest, når de er i yderstilling (dvs. helt strakte og helt bøjede

led), hvorfor dette bør undgås. Forsøg i stedet at udføre belastende arbejde i

leddets midterstilling (dvs. midt mellem helt bøjede og helt strakte), hvor leddene

er mest stabile.

Brusken i leddene er tykkest på midten, og der er derfor mest aflastning i leddenes

midterstilling. Desuden er der størst styrke i muskler og ledbånd når leddet holdes

i midterstilling. Det kan derfor være nødvendigt at udskifte arbejdsredskaber eller

værktøjer med mere håndvenlige greb eller gøre grebene tykkere, da dette

muliggør arbejde i midterstilling.

Nedenstående viser eksempler på, hvordan leddene anvendes i midterstilling.


5. Brug fortrinsvis de store led

Undgå:

At belaste små led, især fingerled

Anvend:

Ledaflastningsprincipper og ergonomiske redskaber

Flyt belastningen fra små til større led. Brug f.eks. håndflade frem for

fingergreb og underarm frem for hånd

En god håndfunktion har stor betydning i hverdagen.

Store led er konstrueret til stor belastning, små led til lille belastning.

Fingerleddene kræver ekstra opmærksomhed, da de er små og kan være

generet af gigt. De anvendes hele tiden og er derfor udsat for mange

belastninger.

Løft ikke i fingrene Løft med flad hånd


6. Brug begge hænder

Brug begge hænder når dette kan lade sig gøre, da det kun giver den halve

belastning til hver hånd. Løft f.eks. en termokande med begge hænder frem for

kun med én hånd.

Brug begge hænder

7. Brug hænderne i korrekte bevægemønstre

Håndens funktion:

Hånden kan gribe, fastholde og manipulere genstande. Hånden er

Håndleddet:

konstrueret til både kraftbetonet arbejde og præcisionsarbejde. Det er

vigtigt at være opmærksom på, at håndens greb er forskellige og kan

tilpasses til forskellige opgaver.

Håndleddets naturlige og stabile arbejdsstilling: Musklerne omkring leddet

”låser” leddet i en let bagoverbøjet stilling i ”lige” forlængelse af

underarmen. Dette er en ideel håndstilling til belastende arbejdsopgaver,

dvs. arbejdsopgaver der kræver stor kraftanvendelse.

Håndleddet let bagoverbøjet, en lige linie gennem underarm og hånd


Fingrene:

Hånden er stærkest, når fingrene ikke lukkes helt sammen. Håndtag på

værktøj skal derfor være tykke. Ideel håndtagsfortykkelse er afhængig af

håndens størrelse.

Fingrenes præcisionsgreb

er fantastiske og uundværlige til finkoordineret

arbejde. Grebene må bruges til alt let og ubesværet arbejde, men aldrig til

kraftbetonet arbejde.

Ledbeskyttelse

for fingerleddene:

Eksempler på præcisionsgreb i fingrene

Undgå at belaste fingrene i deres yderstilling.

Fingrenes ledkapsel og ledbånd udspændes uhensigtsmæssigt,

når fingrene

knuges helt sammen, og når fingrene presses i unaturlige eller ”skæve”

stillinger.

Anvend: redskaber

med tykt skaft, ergonomisk udformede redskaber og

vælg andre arbejdsteknikker – flyt belastningen til større led, brug begge

hænder.


Eksempler på uhensigtsmæssige belastninger i håndled og fingre, der bør

undgås.


8. Vedligehold ledbevægeligheden

Leddene bør dagligt bevæges fra yderstilling til yderstilling, uden belastning.

Jævnfør træningsprogram, du har fået udleveret af din ergoterapeut.

9. Brug korrekte arbejdstillinger

Anvend gode hvile- og arbejdsstillinger, både når du sidder, når du står og

når du ligger. Tænk på alle kroppens led.

Lav variation i dit arbejde ved at skifte mellem lette og tunge opgaver. Skift

mellem siddende, stående eller gående arbejdsopgaver.

Bliv ikke for længe af gangen i den samme stilling. Skift stilling.

Nedenstående er eksempler på gode arbejds- og hvilestillinger.

Stå rigtigt ved køkkenbordet Sid godt når du skal slappe af

Undgå at sidde med bøjet nakke


Forhandlere af forbrugsgoder og hjælpemidler

Hjælpemidler og ergonomisk værktøj forhandles af flere forskellige både butikker og

web-shops:

www.handicareshop.dk

www.bjoern-nielsen.dk

www.procare.dk

www.etac.dk

www.gmcare.dk

www.seniorland.dk

www.gigtforeningen.dk


Egne noter


Kontakt

Regionshospitalet

Silkeborg

Falkevej 1-3

8600 Silkeborg

Tlf. +45 7841 5000

regionshospitalet.silkeborg@rm.dk

www.regionshospitalet-silkeborg.dk

Ergoterapien

Tlf. +45 7841 7604

Version: Maj 2013

Falkevej 1-3

8600 Silkeborg

Tlf.: 7841 5000

More magazines by this user
Similar magazines