BÆREDYGTIG DEMOKRATISK MARKEDSØKONOMI - Syntesetanken

pengemanglen til livs. Derved opstår endnu en kompensationsmulighed. Det bedste ville nok være
at lade ophobningsafgiften være lidt lavere, end man ellers ville – for dels at tilskynde til korrekt
brug af betalingsmidlet og dels at muliggøre en vis kompensation.
(Næsten) fuld kompensation. Ovenstående taget i betragtning er der god grund til at tro, at
nationaliseringen af pengeskabelsen muliggør en fuld – eller i hvert fald næsten fuld –
kompensation til jordejerne for tabt grundværdi. Dette vel at mærke uden at det skaber inflation.
ii. Samfundsbanken øger jordrenten
Samfundsbankens udlån på nonprofit-vilkår øger jordrenten. For med Samfundsbankens lave
finansieringsomkostninger (omkring 0,3 % p.a. jf. kapitel 6), så stiger købekraften, hvilket medfører
at jordrenten stiger – og dermed grundskylden. Og når grundskylden stiger, kan skatten på løn og
profit falde – til gavn for allokeringen og den samlede velfærd.
iii. Fuld grundskyld gør basisindkomst til samfundsdividende
Jo mere der kommer ind i statskassen som grundskyld, jo mere kan basisindkomsten siges at have
karakter af samfundsdividende – dvs. en uddeling til borgerne af de inddrevne natur- og
samfundsskabte værdier.
iv. Fuld grundskyld fjerner problem ved Samfundsbanken
Samfundsbankens lave finansieringsomkostninger øger som nævnt jordrenten. Indføres
pengereformen alene, så vil det medføre, at den stigende jordrente privatiseres – og bliver til øget
ulighed. Fuld grundskyld fjerner problemet.
B. Konsekvenser
Stort skridt henimod målet. Med penge-, grundskyld- og basisindkomstreformen tages et stort –
og tiltrængt – skridt henimod skabelsen af en bæredygtig demokratisk udvikling. Den samlede
reform vil skabe demokratiske fremskridt, gøre økologisk bæredygtighed realistisk, samt øge den
sociale retfærdighed og økonomiske effektivitet –
• Demokratisk fremskridt, fordi den bl.a. sikrer alle basal økonomisk tryghed og frihed,
fjerner pengesystemets iboende demokratiske skævvridning og
overførselsindkomstsystemets forskelsbehandling, klientgørelse, tvang og mangel på
retssikkerhed, samt styrker civilsamfundet og den demokratiske deltagelse.
• Økologisk bæredygtighed, fordi den bl.a. fjerner den pengesystemskabte inflation, det
økonomiske systems iboende vækstkrav og den systematiske nedprioritering af fremtiden,
samt muliggør en national økologisk økonomi-reform – og dermed den nødvendige
bæredygtige fysiske omstilling.
• Social retfærdighed, fordi den bl.a. fjerner hovedparten af de arbejdsfrie indtægter
(jordejernes og bankejernes), fordeler arbejdet på flere personer, gør uligheden mindre,
bringer klassekampen mellem lønmodtagere og virksomhedsejere ned på et ”naturligt” leje,
reducerer nedslidningen på arbejdsmarkedet og forbedrer arbejdernes arbejdsvilkår.
• Økonomiske effektivitet, fordi den bl.a. fjerner de systemskabte konjunkturudsving, skaber
et fuldstændigt stabilt ejendomsmarked og gør den danske økonomi mere robust, sparer en
masse udgifter til administration, sikrer en bedre allokering og forbedrer Danmarks
konkurrenceevne.
– 40 –