PsykOlOgen - Elbo

infolink2003.elbo.dk

PsykOlOgen - Elbo

Vi mangler viden

Konference: Hvilke metoder

er de bedste til forebyggelse og

behandling af seksuel vold?

SIDE 8

3. maj 2013 | 67. årgang | Dansk Psykolog Forening

200 lys i kagen

Søren Kierkegaard fylder rundt.

Et essay om den ikke-moderne,

men dog højaktuelle tænker.

SIDE 12

Blå mand

Morten Jack er lean leadership specialist i Novo Nordisk.

Psykolog – og med ’kontor’ midt i produktionen.

Ole, Bole –

Når konfliktens røgskyer letter, er

det på høje tid at overveje folkeskolen

som institution.

SIDE 18

8

SIDE 4


› LEDER

Hvad læger og psykologer savner,

er især bedre rammer for deres samarbejde

om at gøre patienten rask.xxx

Danmark på piller

F

or to uger siden sendte tv en debat som afslutning af DR2’s temarække ”Danmark

på piller”. Paneldeltagerne repræsenterede psykiaterne, de praktiserende læger,

medicinalindustrien og Sundhedsstyrelsen. Selv deltog jeg som repræsentant for

psykologerne.

Temaet har kaldt på en forståelig interesse: Hver 12. dansker tager medicin mod

depression og andre psykiske lidelser. Mere end 450.000 danskere købte antidepres siva

mindst én gang i 2012, dobbelt så mange som i 1999. Derfor var det naturligt at spørge

panelet, om der overhovedet er så mange af os, der er syge af depression, og om der er et

alternativ til pillerne.

Stod psykologen nu der blandt medicinmændene? som nogle kritisk har formuleret

det. Nej, det er jo netop debattens kvalitet – og i øvrigt mit grundsynspunkt – at spørgsmålet

om medicinering har masser af nuancer og ikke er en kamp mellem faggrupper.

Også de fleste læger ser eksplosionen i medicinforbrug som farlig og finder det betænkeligt,

at så mange borgere ordineres antidepressiv medicin. Det handler i bund og

grund om, at medicin er nødvendig på paletten af behandlingsmuligheder, men aldrig

må være fagpersonens eneste reelle valg.

Grundproblemet og det oplagte udgangspunkt for en saglig debat er den samfundsmæssige

indretning. Ikke mindst vores psykiske arbejdsmiljø leverer

forklaringen på den udvikling, medicinforbruget er symptom

på. Alle paneldeltagere så da også behovet for ’det lange

træk’. Men når skaden er sket, må vi ikke reducere vores

tilgang til et spørgsmål om, hvorvidt medicinen er god

eller dårlig. Nogle gange er den nødvendig, nogle gange

skal den fungere sammen med psykoterapi, og nogle

gange er psykoterapi alene det rette. Valg, som selvfølgelig

også skal være patientens.

Hvad læger og psykologer savner, er især bedre rammer

for deres samarbejde om at gøre patienten rask. Skal vi i mål

med det, skal der ske en reel ligestilling mellem det somatiske

og det psykiske sundhedsvæsen. Eftersom sundhedsministeren

deltog i den sidste del af paneldebatten, var

der mulighed for at aflevere det budskab direkte.

Løftet har vi fået tidligere, og nu beder vi om,

at det bliver omsat til handling. Så borgerne

kan få tilbudt den behandling, de har brug for

og gavn af.

Eva Secher Mathiasen,

formand for Dansk Psykolog Forening

Skærm til skærm

Net og e-mail er en kontaktform for os alle. Kan det

også bruges i kontakten med psykologen?

xxx

SIDE 6

3. maj 2013 | 67. årgang | Dansk Psykolog Forening

xxx

xxx

SIDE 12

8

xxx

xxx

SIDE 18

Medlemsblad for

Dansk Psykolog Forening

Dansk Psykolog Forening

Stockholmsgade 27,

2100 København Ø.

Tlf. 35 26 99 55.

E-mail: dp@dp.dk

Fax: 35 25 97 37

www.danskpsykologforening.dk

Psykolog Nyt

Stockholmsgade 27,

2100 København Ø.

Tlf. 35 26 99 55.

E-mail: p-nyt@dp.dk

Redaktion:

Claus Wennermark, ansv. redaktør

Jørgen Carl, redaktør

Heidi Strehmel, bladsekretær/annoncer

DK ISSN: 0901-7089

Layout og Tryk:

Jørn Thomsen Elbo A/S

Trykt med vegetabilske farver

på miljøgodkendt papir

Oplag:

Kontrolleret oplag (FMK): 9468 ex.

Trykoplag: 10.050 ex.

Medlem af Danske Specialmedier

Indsendt stof: Indsendte artikler dæk ker ikke

nødvendigvis redaktionens eller foreningens

holdninger. Redaktionen forbeholder sig ret

til at afvise, forkorte eller redigere indsendte

artikler. Redaktionen påtager sig ikke

ansvar for artikler, der indsendes uopfordret.

Forside: Nina Lemvigh-Müller

Annoncer 2013

Job- og tekstsideannoncer mv.:

DG Media, tlf. 33 70 76 94, epost@dgmedia.dk

Anfør ’Psykolog Nyt’ i emnefeltet

Små rubrikannoncer (maks. 1/6 side):

Psykolog Nyt, p-nyt@dp.dk, tlf. 35 25 97 06

www.dp.dk > ’Psykolog Nyt’ > ’Annoncer’

Abonnement/2013: 1.300 kr. + moms.

Deadline (kl. 12)

Nr. Deadline Udgivelse

10 13/5 31/5

11 27/5 14/6

12 10/6 28/6

SIDE 4


Snabel-a

8.420 psykologer modtager hver anden

uge Dansk Psykolog Forenings nyhedsbrev.

Og store skarer modtager anen elektronisk

post fra foreningen: ledere, tillidsrepræsentanter

osv. Direct mail, hurtigt,

nemt, billigt.

MEN: Foreningen mangler mailadresser

på ca. 1000 medlemmer. Det er

HJælP

til børn af indsatte

4000 børn i Danmark har hvert år en forælder i fængsel. Det

kan påvirke dem både psykisk og adfærdsmæssigt. Derfor

etablerer Røde Kors nu samtalegrupper i landets fire største

byer – København, Århus, Odense og Aalborg – hvor børnene

kan møde andre børn i samme situation.

Røde Kors’ erfaringer viser, at børn af indsatte ofte oplever

at føle skam, skyld, usikkerhed og angst. Samtidig dokumenterer

en forskningsoversigt fra SFI, at børn af indsatte har

dobbelt så stor risiko for at udvikle psykiske og adfærdsmæssige

problemer som andre børn. Indtil videre har der været

afviklet 39 forløb i de tidligere grupper Århus og København.

På www.rodekors.dk/børnafindsatte kan man læse mere

om initiativet.

jc

et problem, både for dem og os. Og når vi

udsender til alle, vi har mailadresser på,

får vi 500 i hovedet igen, fordi mailadressen

ikke er korrekt.

Vi beder dig derfor logge på www.

mitdp.dk og opdatere, hvis der er behov

for det.

nl & jc

lige for loven

Ledighed

og parforhold

› I KORT FORM

Det overrasker ikke, bekræfter snarere en almindelig forestilling:

at ledighed ikke kun koster på økonomien, men også på

den lediges selvværd – og på parforholdet. I april 2013 har SSI

Research således gennemført en undersøgelse blandt knap 800

medlemmer af Min A-kasse, som har oplevet ledighed i 2012.

Ifølge undersøgelsen siger 45 procent af de adspurgte, at deres

ledighed har haft negativ betydning for forholdet til kæreste eller

ægtefælle, og 44 procent erkender, at ledigheden har ført til

skamfuldhed over for partneren.

Psykolog Anne Kirsten Hansen har kommenteret undersøgelsen

i flere medier og anfører, at hun i sin klinik endda

ser eksempler på fyrede, der skammer sig så meget, at de holder

fyringen hemmelig for partneren i månedsvis ved at lade

som om, de tager på job hver morgen.

jc

Folketinget har vedtaget, at arbejdsmiljøloven nu både omfatter det fysiske og psykiske arbejdsmiljø. Det er

præciseret i det lovforslag, som Folketinget netop har vedtaget. Ved lovforslagets tredje behandling stemte

103 folketingsmedlemmer for og fem imod.

For at tydeliggøre, at arbejdsmiljøloven både gælder det psykiske og fysiske arbejdsmiljø, bliver det nu

skrevet direkte ind i formålsbestemmelsen. Hidtil har det kun fremgået af bemærkningerne til loven.

Hvornår lovgivningen får betydning for behandlingen af arbejdsskader, er noget andet. Listen over anerkendte

erhvervssygdomme er nærmest tom for psykiske lidelser, og HK mener på baggrund af en række

sager, at embedsmændene i Arbejdsskadestyrelsen per automatik giver afslag til nærmest alle, der anmelder

psykiske arbejdsskader.

jc

PSYKOLOG NYT NR. 8 | 2013 | SIDE 3


› PORTRÆT Af: Bille Sterll

PsykOlOgen

i den blå arbejdsdragt

Morten Jack udvikler ledere til erhvervslivets superliga. Han skal få mennesker til at

levere den indsats, som giver Novo Nordisk succes. Jobbet passer fint til en psykolog

– men der stod ikke psykolog i jobopslaget.

SIDE 4 | PSYKOLOG NYT NR. 8 | 2013


D

et hænder, at Morten Jack er klædt i en hvid skjorte og et

par jeans. Men på en typisk arbejdsdag trækker han i blå

arbejdsdragt, hårnet og et par indendørs sko. For en typisk

dag på kontoret foregår netop ikke på kontoret, men ude i

produktionen, blandt de ledere, han udvikler.

- Mit kontor er her, siger han og vifter med en bærbar pc og

en notesblok. Og selv om han har en stol og en skærm et sted i

kontorlandskabet i Gladsaxes industrikvarter, har han ikke en fast

plads.

Det har han heller ikke brug for. Til gengæld får han svært ved

at passe sit arbejde uden bilen, som fragter ham fra Gladsaxe til

fabrikkerne i Bagsværd, Kalundborg og Hillerød.

Morten Jack er lean leadership specialist i en af Danmarks stør-

FOTOS: NINA LEMvIGH-MüLLER

ste virksomheder, Novo Nordisk. Han er ansat til at hjælpe Novo

med at producere insulin så effektivt som muligt.

Han er også psykolog. For det er mennesker, som i sidste ende

får fabrikken til at fungere, og som psykolog ved han, hvordan han

motiverer andre og skaber de forandringer, der skal til.

- Jeg kan se, hvad der motiverer en person, og jeg kan binde

det sammen med Novos mål. Når man skal binde menneskers udvikling

sammen med de mål, en virksomhed eller organisation

gerne vil nå, har vi som psykologer meget at byde på, mener Morten

Jack.

Forandring er den røde tråd

Da han i 2002 kom ud fra universitetet, vidste han så godt som intet

om organisations- eller erhvervspsykologi. Men socialpsykologien

havde tændt hans interesse for de processer, der foregår

mellem grupper af mennesker, og hans første job var som arbejdspsykolog

på et revalideringscenter. Umiddelbart synes der langt

fra de langtidsledige til Novos ledere. Og så alligevel ikke.

- Mit arbejde er stadig at skabe forandringer for mennesker i

en gruppe. På den måde er der en rød tråd i det, jeg laver.

På en helt almindelig arbejdsdag er Morten Jack sammen med

Novos produktionsledere ude på fabriksgulvet. De følger produktionen

og finder løsninger, hvis der opstår problemer.

- Tankegangen er, at vi bruger tid og energi hver eneste dag på

at skabe forbedringer i produktionen. For at få succes med det skal

man vide, hvordan man skaber forandring blandt ledere og i en

organisation. Og det skal man kunne omsætte til konkret coaching,

siger han.

Morten Jack har fokus på de coaches, der følger lederne. Hans

job er at gøre coachene bedre til at coache lederne.

Retningen er lagt på forhånd, og kursen udstikkes på direktionsgangen.

Morten Jacks opgave er at få produktionslederne med.

Hvis de ikke kan se det smarte i forandringerne, vender de tilbage

til de gamle rutiner, så snart han forlader hallen.

- Du kan måske få mennesker til at gøre noget andet, hvis du

presser dem, men det skaber jo ikke varige forandringer. Vores

mantra er the Why – medarbejderne skal forstå hvorfor, ellers kan

vi ikke få dem til at forandre sig. Forandringerne skal også give

mening for dem. Og her er det en god baggrund at være psykolog.

På udebane

Indimellem arrangerer Morten Jack også lederkurser, hvor lederne

kommer på skolebænken og lærer nyt, men den afgørende udvikling

foregår ude ved samlebåndet. For den tidligere HR-konsulent

er det et spændende, men krævende metodeskift.

- Som underviser er jeg på hjemmebane i et kursuslokale. På

PSYKOLOG NYT NR. 8 | 2013 | SIDE 5


BaggrunD

Om Morten Jack

2010, Novo Nordisk, lean leadership consultant

2007, Rigshospitalet, ledelseskonsulent

2004, Incita, arbejdspsykolog/ HR-konsulent

2002, Cand.psych., Københavns Universitet

2000, Morten Jack Consult, eget firma, som udviklede

webbaserede HR-redskaber.

Om Psykologkampagnen

Artiklen bringes i tilknytning til Psykologkampagnen,

som retter opmærksomheden mod særlige

profiler – dem, der ser og opsøger de jobmuligheder,

psykologer ofte er mindre tilbøjelige til at

rette blikket mod. Se psykologkampagnen.dk.

SIDE 6 | PSYKOLOG NYT NR. 8 | 2013

produktionsgulvet er jeg klart på udebane. I begyndelsen forstod

jeg ikke engang, hvad de talte om. På denne her måde er det os,

der får ansvaret for at omsætte metoder til praksis. I den traditionelle

workshop er det i højere grad deltagerne, som får ansvaret

for at omsætte de ting, de lærer, til praksis.

Da Morten Jack for tre år siden søgte job hos Novo, var han

selv på udebane. I jobopslaget stod der ikke ’Psykolog’ nogen steder,

i stedet stod der Lean consultant. Han havde aldrig før været

ansat i en produktionsvirksomhed og anede intet om produktion,

men han var ikke i tvivl om, at han som psykolog havde noget,

som Novo kunne bruge.

- Man skal selvfølgelig vide noget om coaching og forandring.

Men det er også vigtigt, at man forstår, hvilken forretning Novo

Nordisk er, og hvad der er vigtigt for den forretning. Det skal man

så kunne omsætte til noget, mennesker kan gøre hver dag. Hvis

man kan koble forretning sammen med menneskers udvikling, så

er man attraktiv, siger han.

Kollegaen er ingeniør

Ifølge leanspecialisten har psykologer masser at byde

på i forhold til det private erhvervsliv. Men det forudsætter,

at de søger bredere.

I det farvand, hvor HR-jobbene slås op, fisker psykologerne

side om side med mange andre faggrupper.

Selv har Morten Jack en kollega, som har nøjagtig den

samme funktion som ham selv, men hun er ingeniør.

- Psykologer søger tit meget traditionelt. Det gælder

om at komme ud over kun at søge psykologjob. Der er

mange job i erhvervslivet, som handler om at skabe forandringer

for en organisation eller nogle mennesker, men

der står ikke psykolog på dem. Man skal kigge på jobindholdet

og tænke: Hvor kan jeg med min baggrund bidrage

til det? siger Morten Jack.

- Ofte tænker vi for snævert i forhold til beskæftigelsesmulighederne:

Man uddanner sig til psykolog, så får man et psykologjob,

og så er man psykolog. Andre akademikere tænker meget bredere.

De ser deres uddannelse som en grunduddannelse, som kan

føre i mange retninger.

Hvis fremtidens psykologer i højere grad skal finde arbejde i

det private erhvervsliv, skal de ikke blot søge langt bredere, end i

dag. De skal også rykke ved det gamle billede af en rigtig psykolog

som den, der taler med klienter eller medarbejdere bag en lukket

dør, mener Morten Jack:

- Hvis vi vil brede faget mere ud, så er vi nødt til at gentænke

ideen om den rigtige psykolog. Jeg synes jo ikke, jeg er mindre

psykolog. Jeg arbejder med at skabe forandringer for mennesker.

Det er vel det, en psykolog gør.

Bille Sterll, journalist


Inger Thormann & Inger Poulsen:

› Spædbarnsterapi.

Når børn mellem 0-3 år oplever fysiske og psykiske

belastninger, der overstiger, hvad det enkelte barn kan

magte, kan belastningen sætte sig blivende spor i barnet,

såfremt barnet ikke kommer i behandling. Bogen

gennemgår den grundlæggende teori bag spædbarnsterapi,

koblet til praksis med en række cases. Desuden

beskrives, hvordan spædbarnsterapiens metode også

kan anvendes til større børn, unge og voksne.

Hans Reitzels Forlag, 2013, 202 sider, 250 kr.

Anna skyggebjerg:

› Introvert. Stå ved dig selv.

Handler om ikke længere at slå knuder på sig selv for

at passe ind i en ekstrovert verden. Den handler om

at stå ved sig selv og om, hvordan ens eget liv bliver

bedre af det. Og om, hvordan de andres liv også bliver

bedre af det, fordi de ekstroverte har brug for vores ro

og eftertænksomhed. Og ikke mindst om, hvordan vi

når dertil: Hvilke valg vi skal træffe – i familien, det

sociale liv, på vores arbejdspladser – så vi hver især

kan leve tro mod os selv og yde vort bedste.

Rosinante, 2013, 199 sider, 250 kr.

Preben grønkjær:

› Kend din ledelsesstil.

Beskriver de 16 ledertypeprofiler og indeholder et

teoretisk afsnit, der går i dybden med nogle meget

diskuterede emner i forståelsen af typologi. Eksempelvis

dokumenteres det, hvordan typeteorierne og -metoderne

er forenelige med systemisk tænkning. Derudover

inkluderer bogen en fortælling om typologien

som ledelsesværktøj i Danmark fortalt af centrale

aktører inden for MBTI og JTI.

Dansk Psykologisk Forlag, 2013, 247 sider, 288 kr.

nYE BØgEr

præsenterer de nye bogudgivelser

primært inden for det

psykologiske område. Det redaktionelle

princip er at søge inspiration

til omtalen fx i forlagenes

pressemeddelelser. En omtale er

en omtale – ikke redaktionens

anbefaling af bogen.

Prisangivelserne er vejledende.

sannie Terese Burén:

› En helt almindelig patchworkfamilie.

Med udgangspunkt i sin egen slægt og familie går

forfatteren på detektivjagt i begrebet familie og undersøger,

hvad det vil sige at høre til. Hvornår er man

overhovedet i familie? Hvordan forholder vi os til alle

de nye relationer, der opstår, når familiemønstrene

forandres og ”lapperne” sættes sammen på nye måder?

Og hvad betyder det for vores kultur, at en familie

ikke længere er en entydig størrelse?

Forlaget Lerché, 2013, 235 sider. 249 kr. inkl. forsendelse

(www.sannieburen.dk)

Bertill nordahl:

› Sebastians bog.

For et år siden begik forfatterens søn selvmord, i en

alder af 32 år. Bogen beskriver de første ni måneder af

faderens sorgarbejde, fra den dag Sebastian døde, og

veksler mellem prosaskildringer og en mere digterisk

form – en direkte henvendelse fra far til søn.

Forlaget Nielsens, 2013, 360 sider, 298 kr.

Inger glavind Bo:

› Det sker ikke for mig.

Kærestevold kan ske for alle uanset baggrund, og det

kan blive meget alvorligt, hvis ikke der sættes en stopper

for det i tide. I bogen kan man læse 12 unge kvinders

personlige fortællinger om kærestevold. Bogen

er skrevet på baggrund af et forskningsprojekt baseret

på interviews med en række unge kvinder, der alle

har været udsat for vold af deres kæreste. Forfatteren

bidrager med ny viden om, hvordan man bedst muligt

kan hjælpe og rådgive unge kvinder i en dårlig kæresterelation.

Dansk Psykologisk Forlag, 2013, 240 sider, 268 kr.

› NYE BØGER

PSYKOLOG NYT NR. 8 | 2013 | SIDE 7


› FORSKNINGSFELT Af: Mia Raahauge Duhn og Sidsel Karsberg

FOREBYGGELSE OG

BEHANDLING AF

SEKSUELLE OVERGREB

Konference på SDU satte spot på dansk forskning i forbindelse med seksuelle overgreb.

vi mangler viden, hed det igen og igen – ikke mindst om de forebyggende tiltag.

H

vert år holder Videnscenter for Psykotraumatologi

ved Syddansk Universitet, SDU, en tværfaglig

konference, hvis mål det er at rette blikket

mod et særligt område inden for psykotraumatologisk

forskning og behandling.

Årets konference, afholdt sidst i januar, drejede

sig om forebyggelse og behandling af seksuelle overgreb.

Mange undersøgelser har påvist, at seksuelle overgreb er forbundet

med omfattende og langvarige negative psykologiske konsekvenser.

Det er derfor vigtigt at forske i, hvilke metoder der er

de bedste til såvel forebyggelse som behandling af seksuel vold.

Der findes allerede megen forskning, men modstridende fund

samt små og ikke-repræsentative samples gør det svært at konkludere

noget sikkert om fx enkeltfaktorers betydning (alder, køn, uddannelse,

forhold omkring overfaldet, social støtte, psykiske vanskeligheder

mm.). Denne problemstilling er særligt gældende for

viden fra Danmark, hvilket betyder, at dansk viden inden for området

stadig er mangelfuld.

En yderligere begrænsning er, at de fleste ressourcer i dag benyttes

til afhjælpende aktiviteter, efter overgrebene har fundet sted,

mens der kun findes få implementerede dokumenteret effektive

forebyggende tiltag.

Én sætning var gennemgående i samtlige oplæg på konferen-

SIDE 8 | PSYKOLOG NYT NR. 8 | 2013

cen: Vi mangler viden! Især mangler vi viden om forebyggende

tiltag, men vi mangler også viden, der gør os i stand til at videreudvikle

forskellige behandlingsmetoder på et evidensbaseret grundlag.

At indsamle, analysere og videreformidle sådan viden er vigtig,

hvis vi skal kunne tilbyde dokumenteret effektiv behandling

til personer, der har været udsat for seksuelle overgreb.

Primær forebyggelse af seksuel vold

På konferencen i Odense blev den nyligt udgivne rapport ’Seksuel

vold blandt unge: En systematisk tilgang til primær forebyggelse’

præsenteret (Bramsen, 2012). Rapporten er udarbejdet af en

tværfaglig arbejdsgruppe og udgivet i samarbejde med Det Kriminalpræventive

Råd.

I rapporten afdækkes forekomsten af seksuel vold blandt

14-24-årige, og arbejdsgruppens forslag til nedbringelse af seksuel

vold blandt unge i Danmark beskrives. Forekomsten er markant:

Op mod hver femte danske unge kvinde eller pige har oplevet

krænkelser fra en jævnaldrende. I mange tilfælde er overgrebspersonen

kendt i forvejen. Volden rammer således bredt og er ikke

begrænset til særlig udsatte grupper.

Arbejdsgruppen anbefaler en række tiltag, der tager udgangspunkt

i, at vi skal sætte ind, før volden sker, dvs. primær forebyggelse.

Blandt andet anbefales det: At årsager, der ligger til grund


for seksuel vold blandt unge, afdækkes; at effektiviteten af nuværende

programmer og metoder til forebyggelse af seksuel vold

blandt unge kortlægges; at der udmeldes konkrete og langsigtede

politiske strategier på området, således at forskning og praksis har

klare mål og tidsplaner at operere ud fra; og at dialogen mellem

forsknings- og praksisfeltet øges.

Med afsæt i disse anbefalinger er en systematisk kortlægning

af programmer og metoder til forebyggelse af seksuel vold blandt

unge indledt fra årsskiftet. Kortlægningen varetages af Rikke Holm

Bramsen, adjunkt ved Institut for Psykologi, SDU.

Evaluering af Center for Voldtægtsofre

Vi har i dag begrænset viden om, hvordan mødet med det formelle

støttesystem påvirker ofrene for voldtægt og deres efterfølgende

helingsproces. Vi ved dog, at negative oplevelser i dette møde kan

virke retraumatiserende for ofrene.

I et nyt ph.d.-projekt spørger Louise Hjort Nielsen, Videnscenter

for Psykotraumatologi, om det offentlige støttesystem fungerer,

der skal hjælpe ofre for voldtægt, og hvilken indflydelse dette

har på ofrenes psykiske velbefindende. Ved at afdække, i hvilken

grad ofrenes behov imødekommes, når de henvender sig til det

formelle støttesystem efter en voldtægt – in casu Evaluering af

Center for Voldtægtsofre i Århus, vil undersøgelsen give øget vi-

den om, hvorvidt de formelle hjælpesystemer yder den nødvendige

service og hermed fremmer helingsprocessen hos voldtægtsofrene.

Repræsentanter fra en række faggrupper samarbejder om forskningsprojektet,

og der foreligger således gode forandringsperspektiver,

hvis resultaterne fra undersøgelsen skulle munde ud i, at de

formelle støttesystemer ikke virker efter hensigten og egne målsætninger.

Seksuelt misbrug i barndommen

Der er almindelig enighed om, at der er alvorlige senfølger forbundet

med seksuelt misbrug i barndommen, og at psykoterapeutisk

behandling kan reducere disse senfølger. De identificerede

senfølger er dog mange og uspecificerede, og herudover er Danmark

næsten ikke repræsenteret i den eksisterende litteratur på

området.

En ny undersøgelse søger derfor at skabe et overblik over eksisterende

og manglende viden om psykologiske senfølger af seksuelt

misbrug i barndommen samt at undersøge effekten af den

behandling, der tilbydes på en række behandlingscentre i Danmark

(Karstoft, Beck & Elklit, 2012).

De hidtil indsamlede data understøtter eksisterende viden om

senfølger af seksuelt misbrug i barndommen. Blandt andet bekræf-

PSYKOLOG NYT NR. 8 | 2013 | SIDE 9

MODELFOTO: COLOURbOx


Mange undersøgelser har påvist, at seksuelle

overgreb er forbundet med omfattende og

langvarige negative psykologiske konsekvenser.

ter undersøgelsen, at mange udviser symptomer på PTSD, depression

og angst, men også en overordnet set positiv effekt af psykoterapeutisk

behandling for denne gruppe.

Dataindsamlingen til undersøgelsen fortsætter indtil sommeren

2013, hvorefter en afrapportering vil finde sted. Heri vil der

blandt andet indgå analyser af symptomer før behandling og efter

henholdsvis seks og tolv måneders behandling. Disse analyser vil

kunne anvendes til at højne effektiviteten af behandling og interventioner,

der er målrettet incestofre således, at senfølgerne hos

disse kan mindskes.

Undersøgelsen varetages af professor Ask Elklit, Videnscenter

for Psykotraumatologi.

Barndom og voksenalder

Sammenhængen mellem overgreb i barndommen og sundhed i

voksenalderen er endnu et område, der endnu ikke er forsket nok

i. Ofte er der tale om et ensidigt fokus på enkelte overgrebstyper,

ikke-repræsentative samples, og nogle fysiologiske mål er slet ikke

medtaget. Fx er sammenhængen mellem overgreb i barndommen

og usund lav vægt ikke undersøgt tidligere.

På konferencen blev to nye danske studier om overgreb i barndommen

og sundhed i voksenalderen præsenteret. De to studier

har undersøgt henholdsvis sammenhængen mellem overgreb i

barndommen og usund vægt i voksenalderen (Rønholt, Beck, Karsberg

& Elklit, 2012) og psykologiske symptomer og risikoadfærd

som mulige mediatorer for forholdet mellem overgreb i barndommen

og sundhed i voksenalderen (Beck, Palic, Andersen & Rønholt,

2012).

Undersøgelserne viste, at alle overgrebstyper var forbundet

med lavere selvrapporteret helbred i alderen 25 år, og at psykiske

symptomer og risikoadfærd fuldstændigt medierede forholdet mellem

emotionelt misbrug og sundhed i voksenalderen.

Identificering af overgreb på små børn

Selv om vi igennem de seneste år har været vidne til en række danske

sager om forskellige typer overgreb og omsorgssvigt af børn,

ved vi meget lidt om, hvordan vi identificerer og vurderer disse

SIDE 10 | PSYKOLOG NYT NR. 8 | 2013

børn. Screening af børn, der mistænkes udsat for omsorgssvigt,

vold eller seksuelle overgreb bør inkludere metoder, der ikke kun

er baseret på forældrerapportering.

Siden sidste års konference om identificering af småbørnstraumer

er en test med dette formål blevet valideret (Elklit, Nielsen,

Lasgaard, & Duch, 2012; Rønholt, Karsberg & Elklit, submitted;

Rønholt, Troensegaard & Elklit, submitted). Herudover er en tværfaglig

arbejdsgruppes overvejelser om eksisterende dansk praksis,

mangelområder og problemstillinger samt behov for nye redskaber

til at identificere traumer hos helt små børn blevet udgivet

(Karsberg, Rønholt & Elklit, 2012).

I 2013 begynder desuden et større projekt med det formål at

validere den anerkendte tilknytningstest MCAST.

Mia Raahauge Duhn, stud.psych. & Sidsel Karsberg, cand.psych.

Videnscenter for Psykotraumatologi, Institut for Psykologi,

Syddansk Universitet

rEfErEncEr

Beck, N., Palic, S., Andersen, T. & Rønholt, S. (2012) Childhood Abuse Types and

Physical Health at the Age of 24: Testing Health Risk Behaviors and Psychological

Distress as Mediators. Journal of Aggression, Maltreatment & Trauma.

Bramsen, R.H. (2012). Seksuel vold blandt unge: En systematisk tilgang til primær

forebyggelse. Det Kriminalpræventive Råd.

Elklit, A., Nielsen, l.H., lasgaard, M. & Duch, C. (2012). A Cartoon-Based Measure

of PTSD Symptomatology in Children Exposed to Disaster. Journal of Loss og Trauma,

18 (1).

Karsberg, S., Rønholt, S. & Elklit, A. (2012). Hvordan vurderer vi småbørnstraumer?

– En sammenfatning af en tværfaglig arbejdsgruppes overvejelser. Videnscenter for

Psykotraumatologi, Syddansk Universitet.

Karstoft, K.I., Beck, N. & Elklit, A. (2012). Senfølger & behandling af seksuelt misbrug

i barndommen. Videnscenter for Psykotraumatologi, Syddansk Universitet.

Rønholt, S., Beck, N.N., Karsberg, S.H. & Elklit, A. (2012). Post-traumatic stress

symptoms and childhood abuse categories in a national representative sample for a

specific age group: associations to body mass index. European Journal of Psychotraumatology,

3: 17188­.

Rønholt, S., Karsberg, S.H. & Elklit, A. (Submitted). Intervention for Danish School

Children Exposed to an Explosion Disaster.

Rønholt, S., Troensegaard, A.M. & Elklit, A. (Submitted). A cartoon based measure

to assess PTSD symptoms in children: Psychometric properties of Darryl in a Danish

Sample.


Skal vide – kan vide

F

or år tilbage holdt vi på min hospitalsarbejdsplads

en temaeftermiddag

om seksuelle dysfunktioner.

Bænket om konferencebordet sad vi – cirka

fyrre medarbejdere – med korslagte

arme. De fleste var overlæger i hvid kittel

og med træsko, men også et par psykologer

i civil og en sygeplejerske havde fået

mulighed for at deltage.

Sexologen, der var købt som oplægsholder,

redegjorde sagligt og redeligt for

vaginisme og rejsningsbesvær med mere.

Stemningen var præget af forbehold, men

ikke afvisning. På et tidspunkt talte sexologen

om interventioner: ”Enhver af jer i

lokalet”, sagde hun, ”bør kunne tale med

alle patienter om seksualitet og intimitet.

Det manglede bare. Alt andet er uprofessionelt.”

Uventet og med voldsom kraft rejste

en af mine lægelige kolleger sig, skubbede

stolen bagud og råbte aggressivt: ”Det kan

jeg ikke, og det vil jeg ikke. Jeg er blevet

læge for at operere syge kroppe. Ikke for

at fedte rundt i folks problemer i sengen.

Jeg tror, jeg vælger at sige, at emnet ikke

vedkommer mig!”

Hændelsen fra min arbejdsplads er i

sig selv temmelig banal. Og var man i det

humør, kunne man givetvis lave en mere

eller mindre spekulativ psykologisk analyse

af lægens adfærd.

Mest interessant er imidlertid noget

KLuMMEn (lat. columna)

andet: Hvad har man som fagperson ret

til at vælge ikke at vide noget om? Hvem

ejer retten til at definere, hvad fagpersoner

skal eller kan interessere sig for? Det

gør da læreanstalterne, når de sætter

pensum, kan man sige. Jovist, men hvad

med livet og fagligheden i tiden derefter.

Og hvad med alt det, der ligger i grænselandet

mellem den absolut nødvendige

viden og den absolut unødvendige viden?

Personligt ville jeg ubekymret lade

mig skære i af min råbende kollega fra

temaeftermiddagen. Hendes ry som dygtig

kirurg står uanfægtet, og havde jeg en

tumor på lungen, lever jeg fint med, at

hun prøvede at fjerne den uden sexologisk

rådgivning som tillægsydelse.

Hvad skal psykologer være?

For psykologers vedkommende må samme

spørgsmål kunne stilles. Hvad skal vi

vide noget om? Hvad kan vi vide noget

om?

Da jeg var studerende, deltog jeg

engang i et seminar om psykologisk behandling

af depression. Ved et gruppearbejde

om eftermiddagen var der enighed

blandt deltagerne om, at mennesker med

depression kunne være plaget af skam

over ikke at leve op til samfundets mulige

forventning om blot at tage sig sammen

og blive i bedre humør ved egen kraft.

Ordet holdningsændring blev nævnt – en

› KLUMME

sådan ville hjælpe på sagerne, lød det.

Seminaret fandt tilfældigvis sted, få

uger efter at den daværende norske statsminister

havde sygemeldt sig fra embedet

med depression anført på lægeerklæringen.

Det var store nyheder i dette efterår,

og ved gruppearbejdet var der enighed

om, at Kjell Magne Bondeviks åbenhjertige

sygemelding ville bidrage gunstigt til

holdningsændringen.

Stemningen var god og opbyggelig,

lige indtil en af deltagerne med stor kraft

skubbede sin stol tilbage, rejste sig og

aggressivt råbte: ”Hvorfor sidder vi her og

taler om norsk indenrigspolitik? Jeg er

blevet psykolog for at arbejde med psykoterapi

og hjælpe mennesker, der lider. Det

andet kommer da ikke os ved.”

Kollegaens synspunkt var tydeligt

formuleret og ganske legitimt. Fagligt og

moralsk. Men det peger også på en diskussion,

vi som faggruppe i mine øjne bør

søge i årene, der kommer: Skal psykologi

primært være dannelsesfag med bredde

og tyngde med blik for ideologiske strømninger,

politiske og sociale forhold, magt

og modmagt i et velfærdssamfund under

afvikling? Eller skal psykologer primært

være psykoterapeuter med akademisk

baggrund? Den diskussion kommer velsagtens

os alle ved.

Bo Snedker Boman, cand.psych.

Psykolog Nyts klummetekster skrives på skift af seks personer, som har fået frie hænder til at ytre sig om tendenser i

det moderne liv og samfund. Skribenterne repræsenterer vidt forskellige fagområder – og opgaven lyder ikke på at

skrive om psykologi.

PSYKOLOG NYT NR. 8 | 2013 | SIDE 11


SCANPIx. EFTER TEGNING AF N.C. KIERKEGAARD

› ESSAY Af: Finn Korsaa


kierkegaard og

det senmoderne

På søndag fylder Søren Kierkegaard 200 år. I den anledning er der grund til at

undersøge, om man kan bruge ham i den funklende moderne verden.

2

00-årsfødselaren Søren Kierkegaard er nok højaktuel, men

moderne er han ikke. Mode er det, som optager sindene

nu, men er glemt næste år. Moden er som haute couture,

der surfer på tidens bølger.

Man kan forstå modernismen som en stil- eller kunstperiode.

Det er imidlertid påfaldende, at den ikke rigtigt vil løbe ud,

som barok og romantik. Ganske vist antyder betegnelsen senmoderne,

at det er ved at være slut, men for postmodernisten er

udløbsdatoen overskredet. For så vidt er nutiden postmoderne

på samme måde, som det en tid lang gav mening at tale om

efterkrigstid. Alligevel anvendes betegnelserne modernisme og

senmodernisme fortsat, som om intet var hændt.

Modernismen opstod i tilknytning til industrialismen og

tilblivelsen af storbyen, og dens storhedstid falder sammen med

bymurenes fald i det nittende århundrede. Modernismen fik

naturligt nok forskellig betydning, afhængig af om det var litteratur,

arkitektur eller billedkunst, den udfoldede sig i. Det er

imidlertid betegnende, at modernismen først og fremmest er

skabt i modsætningsforhold til borgerlighed.

Det borgerlige er forankret i det sikre, symboliseret ved en

mur, et gitter eller en hæk. Borgeren søger beskyttelse i loven,

der nok forsvarer hans ejendom, men samtidig sætter ham under

anklage, som vi kender det fra Kafka. Heroverfor står modernisten,

der vender sig mod enhver regel og lov, der kan begrænse

hans frihed. Han søger sandheden i det grænseløse, og

det uroligt flagrende sjæleliv finder undertiden forløsning i en

rablende galskab. Det var denne modernisme, der i 1970’er ne

udviklede sig til massekultur med marxismen som en slags katalysator.

Konflikter mellem borgerlighed og modernisme er både det

19. og det 20. århundrede rig på. Således hævdede borgerskabet

en restriktiv seksualmoral, angiveligt for at undgå uhelbredelige

kønssygdomme og uønsket graviditet, hvilket gav modernismens

stridsmænd nok at bestille. Deres sarkastiske kritik af det

seksualforskrækkede borgerskab fylder ganske godt op i skønlitteraturen

fra det 20. århundrede. Desuden knytter borgeren

gerne sine idealer an til det skønne, og det er grunden til, at det

hedder skønlitteratur.

Modernismen derimod vender sig med afsky mod det, han

opfatter som borgerens nationale og patriotiske skønhedsbegreb,

og udtrykker sig helst frimodigt og utvungent, som fx graffitikunstnerens

friske spray på byens tog og mure. Modernismen

skaber desuden med forkærlighed sin identitet ved at dekonstruere

den borgerlige autoritet og konformitet, og gør det på en

gang raffineret og respektløst, som fx i Olsen Banden-filmene.

Det moderne Gennembrud

Når man taler om Det moderne Gennembrud, er det naturligt at

fremhæve naturalisterne Georg Brandes, J.P. Jacobsen og

Friedrich Nietzsche. De havde det til fælles, at de var vokset op

under indtryk af en ubegrænset moderlig omsorg i stadig strid

med faderlige krav. Denne familiemæssige baggrund skabte et

anspændt forhold til de faderlige autoriteter, og det udviklede sig

til langt mere end uvilje. Undtagelsen er i nogen grad Brandes,

hvis mor nok spillede hovedrollen gennem hele hans liv, men

som på sine gamle dage udviklede en faderlængsel, der kom til

udtryk i en heltebiografi om Julius Cæsar.

Jacobsen og Nietzsche fastholdt til det sidste et had til det

faderlige, og det var de psykiske forudsætninger for dette livslange

faderopgør, som Sigmund Freud opdagede og beskrev i sin

teori om ødipuskomplekset. Mest kendt er Nietzsches erklæring

om, at ”Gud er død”.

Umiddelbart må man undre sig over, at et sådant privat udfald

kunne blive kernen i den modernistiske identitet. Det kan

PSYKOLOG NYT NR. 8 | 2013 | SIDE 13


Modernismen fremstår som en ideologisk konstruktion,

der ikke blot er tung af historie, men også af selvmodsigelser.

næppe skyldes andet, end at det blev symbol for en samfundsudvikling,

der i stadig stigende grad blev præget af en naturvidenskab,

hvor afmontering af patriarkatet og udgrænsning af det

irrationelle blev centrale emner.

Ikke desto mindre måtte modernismen påtage sig det tunge

hverv at udfylde det værdimæssige tomrum, som kristendommen

efterlod. De himmelske modsætninger mellem godt og

ondt fik under indtryk af denne proces en simpel jordnær udformning,

idet det arbejdende folk på en gang blev udpeget som

de retfærdige og gode, men samtidig pålagt ofrets rolle. På den

anden side blev erhvervslivets folk pålagt den opgave at være de

onde borgerlige udbyttere. Dertil kom udviklingen af, hvad man

kunne kalde modernismens præsteskab, der forkyndte det glædelige

budskab i kulturradikale gevandter og med flid udpegede

fjenderne af den nye religion.

Ud af denne proces udvikledes et moderne verdensbillede,

der blev konstrueret med naturvidenskaben som forbillede, og

det førte til en stiliseret verdensopfattelse, hvor fornuften blev

indskrænket og det menneskelige følelsesliv stemplet som non

grata. Slutpunktet af denne udviklingsproces kan man få indtryk

af ved at se på malerier af David Hockney og Edward Hopper.

Det moderne menneske blev fordrevet fra kunsten, som Ortega

y Gasset allerede i 1920’erne påpegede. Naturvidenskaben havde,

med sit krav om objektivitet og reduktionisme, radikalt indskrænket

opfattelsen af virkeligheden, og man kan med god

grund rejse det spørgsmål, om det ikke var mere rimeligt at tale

om Det moderne Sammenbrud.

Figaro, Figaro, Figaro –

Med disse kvaliteter fremstod modernismen som frigørelsens og

ungdommelighedens ideologi, over for borgerskabet, hvis reaktionære

ideologi rummede den gamle generation med dens

universelle frihedsrettigheder. Modernismens radikalitet bygger

således på en virkelighedsopfattelse begrundet i den kolossale

tekniske succes, som naturvidenskaben førte med sig, men også

på en diskret præget, religiøst betonet forpligtelse. Som de flinke

mennesker, disse moderne modernister er, finder de det rigtigt

og godt, at de selv repræsenterer det uplettede og rene, mens de

bruger deres kræfter på at bekæmpe andres ondskab, der klart

og tydeligt kan lokaliseres hos borgeren.

Således fremstår modernismen som en ideologisk konstruktion,

der ikke blot er tung af historie, men også af selvmodsigel-

SIDE 14 | PSYKOLOG NYT NR. 8 | 2013

ser. Ikke desto mindre har den en betydelig indflydelse på vores

bevidsthed, og arten af den kan man få indtryk af ved med

Wolfgang Hildesheimer at bemærke, at hovedparten af de figurer,

man møder i Mozarts operaer – fx Figaro, Susanne, Zerlina,

Leporello og selv Don Juan – er mennesker af kød og blod, som

man umiddelbart kan identificere sig med. En senere tid, der

allerede åndede tungt under indtryk af ideologisme, ønskede i

langt højere grad at skabe figurer, der er bærere af en idé, som

man kender det fra Wagners operaer. Her møder man ikke mennesker,

men figurer, der er konstruerede som en art arketyper.

Set i det perspektiv gør man den opdagelse, at modernismen

og dens aflæggere, sen- og postmodernismen, er en kolos på

lerfødder, som først sent er blevet genstand for egentlig kritik.

Mig bekendt er det kun filosoffen Jürgen Habermas, der har

gennemført en sådan. Han påpegede, at oplysningsfilosofferne

endnu havde været frie intellektuelle, der følte sig forpligtede

over for den historiske situation, fordi de ikke var bundet af

ideologiske bånd. Det er først i det 19. århundrede, i takt med

udviklingen af Wagners operaer, at modernismen har udviklet

sig til en tung ideologisk konstruktion. Således er generationskonflikten

blevet erstattet af den ideologiske modsætning mellem

modernisme og borgerlighed.

Denne udvikling blev formidlet af en ny type intellektuelle,

der nok toner frem som hæderlige, men hvis opfindsomhed ikke

står tilbage for de to fornemme svindlere i ”Kejserens nye

Klæder”. Habermas talte om ”det store forræderi”: medløberi

i udformningen af en ideologisk konflikt, hvis menneskelige

grundlag man har abstraheret fra.

Tre slags virkelighed

Den ideologiske konflikt mellem borgerlighed og modernisme

har med tiden udviklet en særlig form for æstetik, der med

Andy Warhol som ypperstepræst kan formulere sin trosbekendelse:

”Surface is everything, it’s all there is”. Denne æstetik skrives

der tykke lærebøger og højtbegavede afhandlinger om.

Imidlertid kan der ske det, at æstetikeren kommer i tvivl om

sin livsførelse. En begivenhed i hans liv får ham måske til at

fortvivle, og han tvinges til at erkende, at den livsfortolkning, der

lå til grund for hans æstetik, ikke længere har gyldighed.

Erkendt eller uerkendt reagerer han mod sanseligheden som

livsforståelse. Hans fortvivlelse kan føre til et sammenbrud.

Søren Kierkegaard skriver om det nødvendige i et sådan


ud eller fald, der giver bevægelse i eksistensen og tvinger én til

at risikere sig selv. Man må vove at tabe fodfæste, ikke at vove

det, er at miste sig selv, siger han jo. Dette filosofiske fald skaber

muligheden for en ny virkelighedsopfattelse, der således er forbundet

med tab af den hidtidige fortolkning af virkeligheden.

Et sådant fald kan, under indtryk af frygt og bæven, lede

frem til en tredje virkelig hedsopfattelse. Dermed er man i kierkegaardsk

forstand blevet etiker, måske endda religiøs, idet man

har besluttet sig for at give sin eksistens realitet. Kierkegaard

opdagede derved, at det at blive voksen ikke bare var noget,

man uden videre vokser sig til: ”Jeg forstaaer det som min

Ufuldkommenhed; thi hele min Forfatter-Virksomhed er, som

jeg oftere har sagt det, tillige min egen Udvikling.” Kierkegaard

blev klar over, at man gennem faldet opnår mulighed for at nå

frem til en virkelighedsopfattelse, der ligger hinsides æstetikkens

kategorier.

Dermed havde Kierkegaard påpeget et alternativ til det borgerlige

såvel som det moderne verdensbillede, der surfer så dygtigt

på den samfundsmæssige udviklings æstetik.

I den dia gnostiske æstetik finder man således en raffineret

og fint differentieret virkelighedsbeskrivelse, som det fx kommer

til udtryk i diagnosen anoreksi. Den diagnostiske æstetik vil

belære anorektikeren om den rette æstetiske anskuelse: ”Hun må

dog lære at indse, at hun er for tynd, ellers må vi lægge en sonde!”

Den kierkegaardske etiker møder hende derimod, hvor

hun er, ved at søge at forstå hende, som hun forstår sig selv.

Anorektikeren rummer, som alle andre mennesker, netop sin

egen sandhed, og derfor er den eneste mulighed for kontakt og

udvikling, ifølge Kierkegaard, at meddele sig til hende i en forståelse

af hendes egen virkelighed.

Netop en sådan tankegang kan siges at være kernen i den

dialektiske metode, som Kierkegaard udviklede gennem brugen

af pseudonymerne. Således begynder man kierkegaardsk med at

tage den andens virkelighed for gode varer, og derfra hjælper

man til en forståelse og en perspektivering af livssituationen.

Kierkegaards filosofi handler om hvert enkelt menneskes eksistens.

Og den handler om, hvor forståelsens grænser går. Netop

fordi vi menneskers mulighed er at kunne bevæge os gennem

forskelige former for virkelighedserkendelser, er misforståelser

uundgåelige, og Kierkegaard kan opfattes som den første tænker,

der opdagede, at relationskompetence er en filosofisk udfordring.

Fordrevet fra sig selv

Problemet med borgerligheden og modernismens ideologier,

post- eller senmodernismen om man vil, er da, at de blokerer for

en egentlig menneskelig udvikling, samtidig med at de ikke taler

om andet. Modernismens æstetiske sprogbrug skaber en kollektiv

selvforståelse, der kun kender en virkelighedsopfattelse, som

gør det svært for det enkelte menneske at kunne formulere et

forhold til sig selv og til den vanskelige og uundgåelige generationskonflikt.

Således er det moderne menneske ikke blot fordrevet fra

kunsten, men er tillige fordrevet fra sig selv. For så vidt er

Kierkegaards indsigelse mere aktuel end nogen sinde.

Finn Korsaa, mag.art. i psykologi

PSYKOLOG NYT NR. 8 | 2013 | SIDE 15

TEGNING: JENS HAGE


› ANMELDELSE

Opråb i ellevte time

Nok en gang har Nadja Prætorius skabt en vedkommende og nødvendig

bog. bredt favnende og derfor kompleks.

N

ogle år tilbage udgav Nadja Prætorius sine betragtninger

om stress og moderne arbejdsliv i bogform, og nu

følger hun trop med en ny bog, hvor perspektivet bredes

ud til at omfatte hele den menneskelige eksistens i nutidens

globale verdenssamfund.

Som titlen ”Den etiske udfordring i en global tid” fortæller,

er det et omfattende projekt. Som læser kommer man bestemt

også på arbejde, idet der er tale om en læseproces, som kræver

noget af én på flere fronter. For det er hård læsning, når forfatteren

på en dog ikke ukærlig facon gang på gang konfronterer os

med det afgørende nødvendige i at tage vort (med-)menneskelige

ansvar for os selv, hinanden og selve jordklodens overlevelse

alvorligt.

Prætorius stiller krav til sin læser, både hvad angår fordøjelsen

af stoffet og selve tilegnelsen af det. Særligt i de første kapitler

får man sin sag for. Efterhånden bliver det lettere, måske

fordi man vænner sig til skrivestilen, og fordi indholdet bliver

mere levende og relatérbart, i takt med at forfatteren åbner for

egne personlige erfaringer. Hun tager os med ud i skoven i selskab

med barnebarnet, med ind i terapirummet, hvor erfaringer

fra klienter er med til at understrege og udfolde bogens grundlæggende

budskab, og på rejse tilbage til stillehavsøen Mungiki,

hvor hun i 1960’erne var på feltophold.

På én og samme tid favner bogen bredt og stikker dybt. Man

mærker tydeligt forfatterens akademiske forankring, når hun

ridser afsættet for sine betragtninger op og med kyndighed navigerer

os igennem forskellige perspektiver på, hvad der skaber

eller nedbryder os som mennesker. Således er der plads til tilknytningsteori,

samfundsanalyse og -kritik, afstikkere til moderne

astro- og kvantefysik såvel som buddhistisk filosofi.

Man sidder tilbage med billedet af det moderne menneske,

som fanget i et gigantisk hamsterhjul, hvor de kræfter, der driver

SIDE 16 | PSYKOLOG NYT NR. 8 | 2013

BOgDaTa

Nadja U. Prætorius: ”Den etiske udfordring i en global tid”.

Dansk Psykologisk Forlag, 2013. 296 sider, 378 kr.

os rundt – producér mere, øg væksten, konkurrer mere – er de

samme kræfter, der suger menneskeligheden ud af os. For nok

kan aldrig blive nok, men hvad sker der egentlig, hvis vi fortsætter

i samme rille? Et farligt spørgsmål, som formodentlig rammer

lige ind i den uoverskuelighedsfølelse, der nemt opstår ved

tanken om fuldt ud at skulle forholde sig til dette.

At være et menneske

Bogens budskab er, at vi må forholde os. Uden at blive alt for

belærende tillader Prætorius sig sammen med os at undres over,

hvad der har ført til de virkelighedsforestillinger, vi hver især

lever med og i, og ikke mindst hvad der kan føre os frem til gennembrydning

af disse.

Dette er en bog, der tillader sig at stille spørgsmål ved noget

helt grundlæggende: Hvad vil det sige at være menneske? En

bog, der advarer mod de dehumaniserende mekanismer, der gør

sig gældende i samfund præget af vækstfilosofi og New Public

Management. Som giver kvalificerede bud på, hvorfor menneskeheden

er kommet så langt væk fra vort iboende potentiale til

at leve empatisk og etisk, til at udfolde den kim til menneskelig

visdom, der findes indlejret i os alle. Og som ikke mindst opfordrer

mennesket til at (gen-)erhverve retten og pligten til at være

menneske.

Ifølge Prætorius står afkaldenes tidsalder foran os, hvad

enten vi vil det eller ej, så hvorfor ikke møde dette med villighed,

værdighed og accept?

Dette er en bog, der river med, og som er svær at slippe, selv

efter at den sidste side er vendt. For budskabet arbejder videre i

én. Kunne formidlingen være gjort enklere og mere læsevenlig?

Muligvis. Og muligvis ville dette netop blive på bekostning af

den kompleksitet, som forfatteren forsøger at favne.

Mette Gravesen


› ANMELDELSE

Psykologi for Børn

Fire nye bøger i serien, der tager udgangspunkt i psykologiske problemstillinger i

en børnevenlig form. Denne gang er emnerne overvægt og vold i familien.

D

ansk Psykologisk Forlag har udgivet fire nye bøger i

den lille serie ’Psykologi for Børn’. Forfatterne, psykolog

Anne Vibeke Fleischer og lærer Rikke Mølbak, har

denne gang valgt overvægt og vold i familien som temaer. Som i

de tidligere udgivelser hører der to bøger til hvert tema, idet der

er en version til børn i aldersgruppen 4-8 år og en version til

aldersgruppen 9-13 år.

Bøgerne indeholder små historier, der beskriver en bid af

virkeligheden for de børn, som føler sig anderledes på grund af

overvægt eller oplever/udsættes for vold i familien. Historierne

følges af oplæg, der kan inspirere til en samtale med barnet.

Anden del henvender sig til de voksne og bidrager med viden

om og indsigt i mekanismerne bag de to temaer, herunder

en forståelse af, hvordan barnet kan opleve sig selv og andre.

Bøgerne kan være en stor hjælp til at indgå i samtale med barnet,

ligesom de øger den voksnes viden om, hvilke handlemuligheder

der kan bringes i anvendelse.

De to bøger om børn, der vejer for meget, handler især om

de følelser, tanker og oplevelser, overvægten kan føre med sig.

De små casehistorier sigter dels på at styrke barnets jeg-opfattelse,

dels på at gøre omgivelserne opmærksomme på barnets situation.

Det budskab går som en rød tråd igennem bøgerne, at

barnets trivsel og udvikling kan støttes aktivt af de voksne, og at

alle børn har ressourcer og handlemuligheder, herunder naturligvis

også de, der vejer for meget.

Overvægt kan knytte sig til mange problemfelter og er ofte et

tema i mobbekulturen, hvorfor der indimellem er brug for en

mere indgribende indsats. Bøgerne er dog et godt supplement til

den indsats, der finder sted. De kan medvirke til at give barnet et

mere nuanceret og positivt billede af sig selv, og til at omgivelserne

fokuserer på de ressourcer, barnet også har.

BOgDaTa

Vold i familien

I de to bøger om vold lægges der op til samtaler med børn, som

oplever eller udsættes for vold i familien. Det er svære emner,

der ofte er forbundet med både fysisk og psykisk smerte.

Bøgerne tager fat på de følelsesmæssigt vanskelige spørgsmål og

dilemmaer, barnet står i. Herudover kan de være en hjælp for de

voksne, der har kendskab til eller mistanke om vold i familien,

og som ønsker at handle herpå.

Mange børn, der oplever eller udsættes for vold, må bære på en

tung hemmelighed, ligesom følelser som angst, svigt, skyld og skam

ofte er forbundet med vold i familien. De små historier tydeliggør

for barnet, at det er de voksne, som gør noget forkert – og ikke

barnet selv, der er forkert. Budskabet om, at vold er forbudt, er

gennemgående i de små historier. Herudover tydeliggøres det, at

børnene og deres forældre kan få hjælp til at stoppe volden, og

børnene opfordres til at dele deres oplevelser med andre.

Serien ’Psykologi for Børn’ tager emner op, som er almindeligt

forekommende i en børnepopulation. Bøgerne kan således

inspirere de voksne, der skal tale med børn i svære og udfordrende

livssituationer. Børn er forskellige, og historierne rammer

næppe alle børn med disse udfordringer, men vi finder det

oplagt at håndplukke små historier, der er genkendelige og passer

til den enkelte. Det centrale i serien er dialogen i børnehøjde,

herunder barnets egne erfaringer, oplevelser og opfattelse af sig

selv og andre. Bøgerne er således gode til at tage fat på det, der

er svært og skabe handlemuligheder og forandring.

Vi har positive erfaringer med de tidligere udgivelser i serien

og ser frem til at tage de nye bøger i anvendelse samt til at anbefale

dem til andre fagpersoner og forældre.

Iben Christiansen og Margrethe Jungersen

Anne vibeke Fleischer og Rikke Mølbak: ”vent på mig! Mathilde og Oliver vejer for meget.”

4-8. + ”Indeni og udenpå. Mikkel og Laura vejer for meget.” 9-13. + ”Av! De voksne slår.

Emma og Rasmus lever med vold.” 4-8. + ”Øretæver i luften. Lucas og Maja lever med vold.

9-13. Dansk Psykologisk Forlag, 2013.

PSYKOLOG NYT NR. 8 | 2013 | SIDE 17


FOTOS: COLOURbOx

› FOLKESKOLEN Af: Jens Berthelsen

SIDE 18 | PSYKOLOG NYT NR. 8 | 2013

Når konfliktens røgskyer letter, er det på høje

tid at overveje folkeskolen som institution,

dens rammer og opgaver. De børn, der

begynder i skolen i disse år, skal virke i en

fremtid, der slet ikke ligner her og nu.

FORTIDSLEvN eller

FREMTIDSSIKRING


S

idst folkeskolen var i søgelyset, var under den borgerlige regerings

forsøg på at indføre PISA-mål og gøre lærerne ansvarlige

for, at børnene konkurrerede om at få de bedste faglige kvalifikationer.

Ved årsskiftet begyndte den nuværende regering debat

om en modernisering af ’folkets skole’ med ønsker om heldagsskole,

blødere struktur og tværfaglighed. Det var imidlertid ikke børnenes

muligheder og fremtid, debatten kom til at dreje sig om, men

om lærernes arbejdstid.

Bortset fra regeringens ord om børnenes situation og fremtid

har børnenes perspektiv sjældent været fremdraget i medierne. Og

slet ikke om den verden om 20-30 år, hvor børnene skal bruge det,

de lærer i skolen. Man har undgået at forholde sig til, at folkeskolen

ikke kan ændres grundlæggende, hvis ikke strukturen – skolens formelle

opbygning – ændres.

Det kan undre, at psykologiske perspektiver og viden i ringe

grad har været inddraget. For psykologer kan dække næsten hele

spektret af konsekvenser for børnene af de beslutninger, der bliver

truffet. Psykologer kunne have været en slags repræsentanter for

børnene.

Udviklingspsykologer ved meget om småbørns muligheder og

gunstigt miljø. Socialpsykologer ved meget om, hvordan børn trives

med hinanden, forholder sig til autoriteter, og hvordan miljøer

skal udvikles. Pædagogiske psykologer om, hvordan børn lærer individuelt

og sammen. Kliniske psykologer ved meget om afvigelser,

og hvordan de kan håndteres. Organisationspsykologer om, hvordan

strukturen får indflydelse på læring og trivsel. Og især er psykologer

gode til at indleve sig i andres situation og liv – uden selv at

have aktier i det.

Historie og udvikling

Mange af de problemer, børn får, når børnene skal lære noget, de

først skal til at bruge i en forandret verden en snes år senere, skyldes

ikke lærerne, men at skolens grundlæggende struktur ikke er ændret

i næsten hundrede år. Strukturen fastholder output.

Den danske folkeskole er opbygget som en ’maskinfabrik’, der

oprindelig har den militære kamporganisations principper – styring,

lydighed, ensartethed, kontrol – som forbillede. Folkeskolen

er opbygget hierarkisk og har samme kendetegn som en produktionsvirksomhed:

Den er isoleret fra omliggende samfund, børnene

kan ikke bevæge sig ud og ind, der er fast arbejdstid. Skoledagen et

opdelt i lektioner. Timerne er opdelt i fag. Der er en lærer til hver af

klassens timer. Børnene er aldersopdelt i klasser. Styringen sker

ovenfra gennem fagbeskrivelser og instruktioner og børnenes og

klassens standpunkt i de enkelte kontrolleres, fx med test.

I 1938 fik vi ’verdens mest demokratiske skolelov’, hvorefter alle

børn skulle behandles ens uanset køn, race, økonomi og familiemæssig

baggrund. Vi var et af de første lande, der afskaffede fysisk

afstraffelse som læringsmotivation og gradvis indførte metoder til

at motivere børnene for faglig indlæring, og ensartethedstænkningen

passede fint til ’maskinfabrik-model len’.

Efterfølgende er folkeskoleloven blevet ændret utallige gange.

Gennemgående er det lykkedes at udvikle folkeskolen i takt med

samfundsudviklingen og ændrede krav til at indgå i erhvervslivets

forandringsprocesser. I international sammenligning er den danske

folkeskole fulgt fint med. Men den hastige globalisering af erhvervslivet

gør det stadig mere klart, at vores nuværende skolesystem ikke

kan udvikle ’fremtidens danskere’ til at kunne konkurrere på verdensplan

mod kæmpe kapitalkoncentrationer og ubegrænsede

mængder arbejdskraft.

Vi må finde på noget anderledes, noget, der bryder med vante

forestillinger om vores levevis og omgivelser.

Målet er overskudsmennesker

Hvis ikke vi vil blive hængende i velkendte strukturer, er vi nødt til

at fantasere om fremtiden. Næsten intet af, hvad vi gør i dag, vil være

aktuelt om 30 år, når de børn, som nu begynder i skolen er kommet

ud på arbejdsmarkedet.

Vi kan allerede nu skimte nogle retninger: Robotter vil have

overtaget næsten alt af vores fysiske, rutineprægede og administrative

arbejde både på arbejdspladsen og i hjemmet. Vi kommunikerer

med lyd og billede. Kontakt sker på internettet. Vi går rundt med

vores sammenfoldelige skærme i lommen. Papir og bøger er forsvundet

for almindelige mennesker. Vi har ikke fast arbejdstid og

møder sjældent på arbejde, men er døgnet rundt på internettet. Vi

kommer til at leve i en syntetisk, virtuel konstrueret verden. Vi vil

komme til at tale engelsk til daglig og have kontakter over hele kloden,

og der vil komme indvandring fra andre kulturer osv.

Danmark er et ganske lille land uden store økonomiske ressourcer

og risikerer, at de fleste arbejdsprocesser bliver outsourcet. Hvis

vi skal overleve i kraft af vores særlige kultur, må vi udvikle mennesker

til at fungere bedre end andre. Der har vi heldigvis et forspring,

fordi idealer og tænkning blev transformeret i 70’erne, hvor vi lærte

at tænke på tværs: Fra fortidsbestemte kvalifikationer til fremtidsbestemte

kompetencer, fra konsekvenstænkning til relationstænkning.

Som mennesker skal vi kunne rumme kompleksitet og gennemskue

ensidighed. Målet er overskudsmennesker, der søger udfordringer,

søger det ukendte og skaffer sig socialt overblik. Vi skal lære

det i skolen, som maskiner og kinesere ikke kan.

Hvad er det, vi er særligt gode til, som ligger i vores kultur og

samfundsform? Det er nok innovation og nytænkning. Vi kommer

måske til at leve af at udvikle nye ideer og tage patenter på dem.

Skolens fremtidsmål er med baggrund i vores særlige kultur at

udvikle mennesker, der vil kunne leve, producere og udvikle sig i en

uoverskuelig verden. Det vil sige kunne rumme kompleksitet og

gennemskue ensidighed, søge det ukendtes udfordringer og dilemmaer

og turde begå fejl. For det er ikke ved at få serveret løsninger,

men ved at blive stillet over for dilemmaer, man udvikler originalitet

og overskrider grænser, som andre bliver hængende i.

Skolen bliver tvunget til at udnytte den enorme variation i bør-

PSYKOLOG NYT NR. 8 | 2013 | SIDE 19


nenes arvemasse og miljøbaggrund. Vi har ikke råd til at lade talentmasse

gå til spilde som i dag, hvor undervisningen ikke er rettet mod

det enkelte barns ejendommeligheder og særheder. Børnene skal

ikke bare vide mere, de skal blive klogere – det er et niveau over.

Børn er i dag ved at blive kvalt i computerspil og tv-serier, måske

fordi skolen ikke udfordrer deres fantasi og virkelyst tilstrækkeligt.

Kendte og ukendte bud

Mange af skolens holdninger er ændret, men lærerens grundfunktion

er den samme og skolens opbygning som maskinfabrik kun

svagt modereret. Skolen skal snarere være som en erhvervsvirksomheds

dynamiske innovationsafdeling end en produktionsafdeling

med ensartet output. Vi kommer til at slippe tryghedsgarantien og

sluge kameler, hvis vi skal på forkant med den globale udvikling.

Kendte og ukendte bud på, hvordan skolen kan skabe kreative,

selvstændige, aktive, innovative børn, der kan samarbejde i en fleksibel

skole i stadig forandring, hvor eleverne er i stand til selv at skabe

viden … Her er nogle eksempler:

- Læreren skal ’ned fra katederet’ og slippe rollen som ’den fortællende

lærer, der fylder sin viden over i de lyttende elever’. Læreren

skal ikke undervise, men overvise, dvs. arrangere situationer, hvor

børnene lærer ud fra hver deres forudsætninger.

- Skolen kommer mere til at ligne arbejdende værksteder, med

forskellige arbejdslokaler, forsøgsrum, faglokaler, gruppe og projektrum

samt individuelle arbejdspladser, som kan minde om kontorlandskaber.

Klasselokaler er der ikke brug for.

- Der skal ikke mere være aldersopdelte klasser. I stedet kan der

være en tredeling efter alder: i små, mellemstore og store børn, så

man i grupper på måske 50-100 børn får lejlighed til at organisere

mange forskelligartede læringsaktiviteter. Ud fra storgruppen kan

der dannes arbejdsgrupper, som i størrelser og varighed er afhængig

af opgave, evner og interesse.

- Der skal være plads og udbytte til mange forskellige børn:

Velbegavede og mindre begavede, drenge og piger, ærkedanske og

etniske, børn fra ressourcestærke og fra ressourcesvage hjem, ord-

SIDE 20 | PSYKOLOG NYT NR. 8 | 2013

blinde og specialbegavede autister, stille og motoriske, sociale og

asociale ... Vi skal udnytte alle børnenes forskellige ressourcer.

- Viden skal læres i praktiske sammenhænge: fx kan kemi, botanik,

fysik, historie inddrages ved ’spejderaktiviteter’ i naturen.

Fagspecifik indlæring hører hjemme ved højere uddannelser.

Eksperimenteren, hvor facts, viden og handling kan være en betydningsfuld

erkendelsesform hele skoleforløbet igennem.

- Lærergerningen skal fornys og gøres spændende varieret.

Seminarierne må igen gøres tiltrækkende for ’blomsten af Danmarks

ungdom’. Pædagogik og psykologi, som næsten er forsvundet fra seminarierne

til fordel for traditionel fagspecifik uddannelse, må atter

ind.

Skolen i anderledes bygninger

Rundt om i verden er der mange skoler, der opnår resultater med sådanne

efter danske folkeskoleforhold utraditionelle principper. Jeg har

besøgt skoler i Afrika, Asien og USA, vi kunne lære meget af.

Her i landet har vi i 1990’erne haft mange fremtidsrettede undervisningsforsøg

på vidt forskellige områder. Men få kunne indpasses

i folkeskolens hierarkiske grundstruktur og måtte opgives.

Men der findes en masse erfaringer fra utraditionelle forsøg. Det var

måske en idé at psykologer samlede dem op og i fremtids-børneperspektiv

formidlede resultaterne.

Den første forudsætning for, at skolen kan fungere på nye måder

er at klassevæggene rives ned, og der bygges arbejdslokaler med

forskellig funktion og størrelse. Og det er faktisk sket på flere steder

i slutningen af 1990’erne med stor succes på skolerne – og nogen

modstand fra omgivelserne.

En kommunal overbygningsskole på Nørrebro i København med

høj andel af etniske unge har ikke nedlagt væggene, men er flyttet

ind i en gammel fabrik med store uregelmæssige rum. Lærerne lægger

sammen med de unge – enkeltvis eller i grupper – planer for,

hvad enkelte har brug for og er motiveret for at tilegne sig – og kommer

senere tilbage til lærerne for at aflægge rapport op diskutere nye

muligheder. Det er en stor succes under vanskelige omstændigheder.

I Gentofte har kommunen ombygget alle folkeskoler. Der er ikke

klasser, men en stor mængde arbejds-faglokaler. Det meste af tiden

arbejder børnene alene eller i grupper med aftalte opgaver.

Skoleklokken ringer ikke mere, børn går ud og ind af skolen. Man

har ikke kunnet undgå aldersopdelte klasser, men man har i stedet

slået tre klasser sammen, så man blot har tre niveauer – det giver en

vis fleksibilitet med hensyn til mere individuel udfordring af de enkelte

børn. Jeg har oplevet en arbejdsom, engageret, faglig stemning

i alle de åbne afdelinger, jeg har besøgt.

Når vi kommer i krise er vi tilbøjelige til krampagtigt at holde

fast i det, vi har – selv om det samtidig er den bedste situation at

skabe ændringer i. Det er nu vi, herunder psykologerne, kan ændre

folkeskolen, så den bliver en skole for fremtidens samfund.

Jens Berthelsen, cand.psych.


Psykologiske monopoler

Hvad sker der?

I 2007 havde jeg samtaler med Udenrigsministeriet

om at blive del af krisekorpset

i forhold til ambassadeudstationerede

danskere. Fik så uventet en toårig

projektstilling som kriseberedskabspsykolog

på Grønland – men henvendte mig

igen til ministeriet i 2010 og fik besked på,

at der snart kom et stillingsopslag i pressen.

Det viste sig at være en opfordring til

psykologfirmaer om at afgive tilbud på en

pakkeløsning inden for om kostnings rammen

25 mio. kr. – og min individuelle,

geniale ansøgning lå total kastreret og flappede

rundt på gulvet.

Har jeg sovet i timen? Ikke opdaget, at

arbejdsbetingelser for mange af nutidens

Kredse

kreds Fyn

› Fyraftensmøde

Kreds Fyn arrangerer fyraftensmøde den

24. maj 2013 kl. 16 om Sandplay-metoden,

v/psykolog Susanne Wich. Sted: Hos Psykologerne-Fyn,

Grønnegade 30-32, 2. sal,

Odense C.

Efterfølgende er der mulighed for at gå

ud at spise sammen (for egen regning) på

restaurant Umashi i nærheden. Gratis for

medlemmer at deltage i fyraftensmødet.

Medlemmer af andre kredse: 200 kr.

Se mere om bl.a. tilmelding på kredsens

hjemmeside www.dp.dk under Netværk.

Malene Hinrichsen

Øvrigt

Forum for eksistentiel Psykologi og Terapi

› Foredrag

Ted Schröder: Is the meaning of dreams

hidden? -An existential-phenomenologi cal

approach to our experience of meaning in

psykologer er, at store dele af vores tidligere

”Er jeg kvalificeret nok?”-ansøg ningspraksis

er blevet overtaget af store psykologfirmaer,

der betragtet udefra fungerer

efter kapitalmaksimeringsprincipper/den

mest fordelsagtige udnyttelse af psykologarbejdskraften.

Hvem er de? Falck Healthcare, Tryg/

Codan Forsikring, Health Group, SOS

Interna tional, Red Barnet, Trekanten,

Wattar Gruppen, PsykiatriFonden, PsyCare

mv. Hjælp mig!

En del selvstændige psykologer leger

tilsyneladende med i ”liberaliseringsspillet”

ved groft at udnytte praksiskandidatordningen

til at skabe profit.

Har foreningen forholdt sig til mono-

dreams, based on his book “The unconscious

– A dream of the real”.

Tid og sted: Tirsdag 14. maj 2013 kl.

19-21 på Københavns Universitet, CSS,

Øster Farimagsgade 5, lokale 1.1.18. Gratis

adgang.

Se www.eksistentielpsykologi.dk for

flere oplysninger.

Emilie Strøm

Dansk Carl rogers Forum

› Åbent møde

Fredag 31. maj 2013 kl. 13.30-17.00 afholdes

åbent møde om ”Terapeutisk udvikling”.

Som oplæg vil Tine Riis fortælle om

stadierne i klientens udvikling i psykoterapi

ifølge den rogerianske teori.

Sted: ”Psyche og Eksistens”, Priorgade

13 B, Sorø. Vi prøver at arrangere transport

til og fra stationen for deltagere, der

kommer med tog. Ønske herom, med

ankomsttidspunkt til Sorø Station, til Allan

Larsen, al@cpcp.dk, eller Lisbeth Sommerbeck,

tlf. 57 80 11 60.

Deltagelse er gratis, bortset fra at man

› DEBAT

poldannelser på vort område og givet os

medlemmer en oversigt over, hvor store

dele af den psykologiske arbejdskraft der

nu er tvunget til ansættelse i de førende

firmaer? Overholder disse foreningens

ansættelsesvilkår, etiske principper osv.?

Jeg stemmer nej. Monopolbevægelsen

forklarer klart de pinligt få stillingsannoncer,

som bringes i Psykolog Nyt. Psykologdomænet

er indholdsmæssigt forsumpet

til en adaptionsindustri anført af det, mange

efterhånden hvisker: de ”kognitive,

evidensbaserede idioter”, samt det historiske

behov for at genskabe en politisk terapi

skal behandles i et senere debatindlæg.

Niels Peter Agger

› MØDER & MEDDELELSER

bedes lægge 40 kr. i kassen til lidt at drikke

og spise og til lokaleudgifter.

Allan Larsen & Lisbeth Sommerbeck

Center for Psykoanalyse og Psykoanalytisk

Debat

› Foredrag

”Langtidsterapi ved kroniske depressioner”,

v/Marianne Leuzinger–Bohleber, leder af

Sigmund-Freud-instituttet i Frankfurt.

Mere information på www.sfi-frankfurt.

de/.../prof-dr-marianne-leuzinger.

Tid og sted: Fredag den 24. maj 2013

kl. 14-17, Det Samfundsvidenskabelige

Fakultet, Gothersgade 140, Auditorium 1,

København K.

Deltagerafgift: 200 kr. For medlemmer

og studerende 100 kr. Tilmelding via psykoanalytisk.debat@gmail.com

senest 13.

maj 2013. Deltagelse efter ”først til mølle”,

beløbet indsættes i Danske Bank: 1551

3986276 med tydelig angivelse af deltagerens

navn. Alle er velkommen. Se mere på

www.psykoanalytisk-selskab.dk.

Elisabeth Bruhn­Thomsen

PSYKOLOG NYT NR. 8 | 2013 | SIDE 21


› DANSK RUBRIKANNONCER

PSYKOLOG FORENINGS KURSER

› MDI og Hamilton

Formålet med kurset er, at deltagerne

bliver fortrolige med MDI og Hamilton

og kan forstå og vurdere henvisninger

med anførsel af scorer fra disse redskaber.

Kurset har også til hensigt, at deltagerne

bliver kvalificeret i deres bedømmelse

af redskabernes anvendelse

og begrænsninger. Et sidste formål med

kurset er, at deltagerne får lejlighed til

faglige drøftelser og bedømmelser af

henvisninger og rimelige (etiske) kriterier

for tilbagesendelse.

Tid og varighed

København: Fredag 30. august 2013.

Aarhus: Mandag 30. september 2013.

varighed: 6 timer.

sted

Dansk Psykolog Forening, København.

Eksternat.

Arosgården, Aarhus, Eksternat.

Pris

1.900,- ekskl. moms.

Til- og afmeldingsfrist

København: 19. juli 2013.

Aarhus: 19. august 2013.

Underviser

Stine Bjerrum Møller, cand.psych., chefpsykolog,

Ph.d.

ny ordning

Specialistuddannelse i psykoterapi,

voksne: 12.4.4.2.1., 6 timer.

Specialistuddannelse i sundhedspsykologi,

voksne: 11.4.4.2.1., 6 timer.

Specialistuddannelse i klinisk børnepsykologi:

6.4.4.2.2., 6 timer.

kursusnr.:

københavn: 1303997

Aarhus: 1303998.

OM KurSErnE

Yderligere informationer om kurserne, kursusformål, indhold m.m. kan ses på www.dp.dk. - kursusprogram 2013.

Tilmeldinger til kurserne foregår via log ind på ”Mit DP” indtil 3 uger før kursusstart. Herefter foregår tilmeldingen til

kursussekretær Gitte Jensen, gje@dp.dk. eller vibeke Hjulmand, vih@dp.dk.

SIDE 22 | PSYKOLOG NYT NR. 8 | 2013

› 17.7. Arbejdets betydning

og det rummelige

arbejdsmarked

Tid og varighed

Mandag 3. juni – tirsdag 4. juni 2013.

varighed: 12 timer.

sted

Dansk Psykolog Forening, København.

Eksternat.

Pris

3.800,- ekskl. moms.

Til- og afmeldingsfrist

22. april 2013.

Underviser

Trine Lindemark, cand.psych., specialist

i arbejds- og organisationspsykologi.

ny ordning

Specialistuddannelse i arbejds- og organisationspsykologi:

17.7., 12 timer.

kursusnr.: 121707.

› 3.99. Psykotraumatologi –

teori og praksis

Tid og varighed

Mandag 10. juni – tirsdag 11. juni 2013.

Varighed: 12 timer.

sted

Dansk Psykolog Forening, København.

Eksternat.

Pris

3.800,- ekskl. moms.

Til- og afmeldingsfrist

København: 29. april 2013.

Underviser

Anders Korsgaard Christensen, cand.

psych., specialist og supervisor i psykotraumatologi.

ny ordning

Specialistuddannelserne i arbejds- og

organisationspsykologi, gerontopsykologi,

klinisk børnepsykologi, klinisk børneneuropsykologi,

klinisk neuropsykologi,

psykopatologi, psykoterapi, psykotraumatologi,

pædagogisk psykologi

og sundhedspsykologi: 3.99., 12 timer.

kursusnr.: 1303992

› 3.14. Psyke og soma

Tid og varighed

Onsdag 12. juni – torsdag 13. juni 2013.

1. dag kl. 10.00-17.00 og 2. dag kl.

9.00-16.00.

Varighed: 12 timer.

sted

Dansk Psykolog Forening, København.

Eksternat.

Pris

3.800,- ekskl. moms.

Til- og afmeldingsfrist

1. maj 2013.

Underviser

Gunnar Rosén, cand.psychol., ph.d.,

specialist i klinisk psykologi.

ny ordning

Specialistuddannelserne i arbejds- og

organisationspsykologi, gerontopsykologi,

klinisk børneneuropsykologi, klinisk

børnepsykologi, klinisk neuropsykologi,

psykopatologi, psykoterapi, psykotraumatologi,

pædagogisk psykologi

og sundhedspsykologi: 3.14., 12 timer.

kursusnr.: 130314.


Hypnose og vægttab - Forståelse for og stabiliserende

behandling af overvægt ved hjælp af hypnose

Susan Hart

Lokaleleje i

Aarhus 45-90 kr./t.

samt plads på hjemmeside,

der ligger i top på google.

www.phuset.dk

Terapilokale

Kompagnistræde 27

er ledigt fredag

1000 kr. pr måned

telefon 2890 3254

mail@mettebauer.dk

Lokaleleje i

Aarhus 3900 kr./mdl.

› RUBRIKANNONCER

Terapi med børn/familier med afsæt i SE- metoden

En kursusdag med Tove Mejdahl

Den 20. juni 2013 kl. 9.30-16.30

i Dansk Psykolog Forening Stockholmsgade 27, København Ø

Voldsomme oplevelser, som ulykker, overfald, operationer og familiære/

sociale kriser sætter sig i kroppen og kan hæmme vores livsudfoldelse mange

år efter. Ifølge Peter Levine, Ph.D. er traumer ”den mest undgåede, ignorerede,

misforståede og ubehandlede årsag til menneskelig lidelse” (Levine, 2006).

I behandlingen af børn og familier kobles traumeteori med tilknytningsteori, og

ud fra det anvendes en ressource-orienteret og anerkendende tilgang i behandlingen

af barnet og familien. Afsættet tages i den somatiske tilgang, men

”holdingterapi” og ”theraplay” er også vigtige inspirationskilder. Udgangspunkt

er, at helingen af barnets traumer kan finde sted, når forældre-ressourcerne er

tilstrækkelige til at genetablere/skabe en tryg og sikker basis for barnet. Det er

først og fremmest forældrene, som under kyndig vejledning skal ”arbejde” med

barnet.

Kursusdagen vil være praksisorienteret, og der vil blive givet eksempler på

arbejdet i familier med akut krise/chok; familier hvor barnet har været udsat for

konkrete hændelser/ulykker og familier hvor barnet har tidlige traumer. Formen

vil være en veksling mellem oplæg, små praktiske øvelser og forevisning af

filmklip.

Underviseren: Tove Mejdahl er aut. psykolog, specialist og supervisor i børnepsykologi,

Somatic Experiencing Practitioner, samt certificeret NARM-terapeut.

PRAKTISK:

Tilmelding: Ellen Dreyer, e-mail: e_dreyer@post.tele.dk inden 5. juni 2013.

Kurset koster 500 kr. som betales kontant (ikke dankort) ved indgangen. Kun

individuelle tilmeldinger godtages. Ved tilmelding skal gives oplysning om dit

navn, arbejdssted og om dette ligger inden for kredsen, da kurset fortrinsvis er

for kredsens medlemmer. Kredsen byder på morgenkaffe fra kl. 9.15, samt en

let frokost som ramme om et mere uformelt kollegialt samvær.

PSYKOLOG NYT NR. 8 | 2013 | SIDE 23


› RUBRIKANNONCER

er du ledig?

6 ugers gratis opkvalificering

for ledige psykologer

Kurserne er gratis hvis du er i A-kasse

og i første ledighedsperiode.

Der kan tillige søges om kørselsgodtgørelse.

Aktuelt for psykologer (start den 16. maj):

”At arbejde som psykolog”

– et praksisnært kursus for ledige psykologer

Gennem teorioplæg, demonstrationer og øvelser tilegner du dig

viden og færdigheder indenfor den kognitive adfærdsterapi.

Følgende områder vil være i fokus:

Depression

Angst

Misbrug

Personlighedsforstyrrelser

Spiseforstyrrelser

Skizofreni

3. bølge/nyere retninger

Etniske minoriteter

Psykologiske undersøgelser

Kognitiv supervision

Peter Nattestad

cand.psych.aut.

15 år med kognitiv

ad færds terapi: foredrag,

kurser, supervision

og terapi i grupper

og individuelt. 10 år som

ekstern lektor i kognitiv

psykologi på psykologistudiet,

Københavns

universitet.

Se mere på www.fobiskolen.dk eller ring på tlf. 33 16 12 00

SIDE 24 | PSYKOLOG NYT NR. 8 | 2013

Linda Burlan

Sørensen

cand.psych.aut.

Terapi unge og voksne,

par og grupper, undervisning,

foredrag og supervision.

Særligt interesseret

i depression, eksistentielle

problemstillinger og

positiv terapi.

Opbygning af terapiforløb

Strukturen i sessionerne

Caseformulering

Samtalen

Arbejde med adfærd

Arbejde med tanker

Arbejde med bagvedliggende

problematikker

Hjemmeopgaver

Arbejde som terapeut

Kursusansvarlig

og underviser: Underviser: Underviser:

Fobiskolen.dk/Kognitivt Center Sjælland har 30 års erfaring med terapi og kurser på

et kognitivt psykologisk grundlag. Alle underviserne er specialiseret i deres undervisnings -

område og har en bred teoretisk og praktisk erfaring indenfor det psykologfaglige felt.

Nørre Farimagsgade 45,2. 1364 Kbh K

tlf.: 33 16 12 00 • www.fobiskolen.dk

Kamilla Lange

cand.psych.aut.

Forfatter, terapi for

unge og voksne, par og

gruppe, undervisning,

foredrag og supervision.

Særligt interesseret i

vægttabsproblematik -

ker, mindfulness og personlig

udvikling.

NARRATIVE PERSPEKTIVER

annesaxtorph@gmail.com TLF 22 16 00 65

Narrativ Familieterapi

- Når familiebeskrivelserne lugter af dårlig stemning

Workshop • 2 dage 29 & 30 Maj 2013 • København • Pris 3200,-

Hvordan lytte og tale med familien om positioneringerne af hinanden i

familien og vanskeligheder med de kritiske “du-gør/gør-ikke-stemmer”

mellem børn og voksne, der kan have stor effekt på parforhold/ forældre

og børn. Fokus er på de relationelle magt-beskrivelser som gives og modtages

ift betydningen for selvopfattelsen hos den enkelte.

Hvad er Narrativ Supervision?

- problemet driller opgaven

Workshop • 2 dage 4 & 5 September 2013 • København• Pris: 3.200,-

I Narrativ supervision er der ikke er tale om et identitetsprojekt, men

rettere et supervisionsprojekt - med fokus på opgaven for den professionelle

- blikket der ser de mange fortællinger tilføjet - med et fokuspunkt

som omhandler supervisandens professioinelle virke og centrum

for sagen.

Narrativ Supervisionsgruppe - autorisation

Forløb • 13 dage • Start 20 Sept. 2013 • Kbh • Pris: 17.800,- rabat 2 fra

samme arb

Krydsfelt for ideer, erfaringer, faglig klarhed over eget repertoire, udvikling

af konkrete anvendelige færdigheder: ‘narrativ lytning’ og

spørgsmåls produktion. Bevidning, dvs.værdsættelse af supervisanden i

genfortællingen af rigere færdigheder i relation til arbejdsopgaven.

Narrative Børnegrupper

- når børn ved noget om sig selv og hinanden

Workshop • 3 dage • 2, 3 & 4 Okt. 2013 • København • Pris: 4.300,-

Børnegrupper, “bevægelser og tegninger”, vigtige betydn. andre, færdigheder,

mestring og trivsel. Børnebevidning Anvendelse af leg, tegninger

og figurer i gruppearbejdet.

Undervisere: Trine Marie Madsen & Anne Saxtorph

www.annesaxtorph.dk

Kursus i diagnose og behandling

af kronisk traumatisering

m. Ellert Nijenhuis ph.d. psykolog,

ekspert i strukturel dissociation

4 kursusgange á 2 undervisningsdage fra 11. oktober 2013

til 12. september 2014, på Hotel Scandic Copenhagen i

København.

Dansk Psykologforening har godkendt kurset til tre

specialistuddannelser i Psykopatologisk,

Psykotraumatologisk og Psykoterapeutisk Fagnævn.

Målgruppe: Kliniske psykologer og læger.

Pris: 22.500 kr. (inkl. moms). Dækker forplejning,

undervisningsmateriale og DPgodkendt kursusbevis.

Tilmelding og indbetaling: Senest 1. juni 2013 på

kursus@oasis-rehab.dk.

Læs mere på www.oasis-rehab.dk/ Viden&Info,

eller kontakt behandlingsleder Erling Groth

Kurset arrangeres i samarbejde med Professor, ph.d.

Andrew Moskowitz, Århus Universitet


SenSetik-uddannelSeSgruppe

(Bioeksistentiel Psykoterapi)

ved mag.art. Olav Storm Jensen

og cand.psych. Susanne Millan Hansen.

Kom i mesterlære hos to mesterterapeuter.

Januar 2014 starter vi en ny 4-årig terapeut-uddannelses-

/fagpersonlig udviklingsgruppe.

Ansøgningsfrist 31.08.2013. Gruppen er nr. 8 siden uddannelsens

start i 1988. På grund af Olavs alder (71) bliver dette måske den

sidste gruppe han leder.

Lær det, der skal til

• for at dine klienter kommer til at føle sig taget alvorligt – og

inspireres til at tage sig selv og andre alvorligt.

• for at dine og klienternes opdagelser, erkendelser og forståelser

i arbejdet kan komme til at opleves med ægte evidens, dvs. med

en klar og mærkbar, indiskutabel og ofte bevægende ’Ja, sådan er

det’-kvalitet – så de skaber forandring.

• for at du selv kan trives godt i psykologrollen – ved at det mærkbart

kan føles, at du gør dit bedste for dine klienters bedste.

• for at livet i en gruppe kan blive dybt berigende og lærerigt.

Du kan læse meget mere om terapiformen og om uddannelsens

struktur og indhold, finde artikler, høre foredrag og se præsentationer

på www.sensetik.dk. Her kan du også læse om de åbne

workshops, hvor du kan opleve terapien i praksis med uddannelsens

lærere.

Kontakt: olav@sensetik.dk, tlf. 45 42 52 93

og susanne@sensetik.dk tlf. 61 86 06 56.

Psykologi.dk

H j æ l p u d e n v e n t e t i d

› RUBRIKANNONCER

Introduktionskursus i Dynamisk Interpersonel Terapi

Teori & metode

Underviser: Psykolog Marijke Marijnissen, specialist & supervisor i psykoterapi.

Dynamisk Interpersonel Terapi (DIT) er en effektiv ny behandlingsmetode for

angst & depression, som er meget tæt på officiel evidensgodkendelse i England.

DIT-modellen er udviklet af den internationalt anerkendte afdeling for

psykoterapeutisk forskning på Tavistock-klinikken i London, i samarbejde med

Anna Freud Centeret. Psykoanalytikerne Alessandra Lemma, Mary Target &

Peter Fonagy har været de ledende kræfter i dette pionerarbejde.

DIT-metoden hviler på psykodynamisk grundlag. Der arbejdes ud fra en teoretisk

antagelse om, at patientens symptomer er udviklet på baggrund af indrepsykiske

& interpersonelle vanskeligheder, som patienten ikke på egen hånd

kan overskue & forstå. Forløbet er manualiseret & fokuseret, baseret på 16

sessioner i alt. De foreløbige resultater er særdeles lovende.

Se artikel i Psykolog Nyt nr. 4. Der er planlagt uddannelsesforløb i Danmark, se

www.dit-instituttet.dk.

Dette kursus har som formål at give en introduktion til det teoretiske grundlag &

det praktiske terapeutiske arbejde.

Deltagere: Psykologer & evt. læger.

Dato: Mandag 10 juni 2013 kl. 9-16.

Sted: Kulturhuset Bispebjerg, Tomsgårdsvej 35, 2400 København NV.

Tilmelding: Senest 2. juni 2013.

Kursusbevis udstedes. Kurset søges godkendt i Dansk Psykolog Forening med

6 timer på specialistuddannelsen i psykopatologi under

”Behandling” (13.4.4.2.3).

Yderligere information

om kurset og tilmelding på Selskabets hjemmeside på www.dp.dk.

Kognitiv psykosebehandling

1-dags workshop ved Tony Morrison fra University of Manchester.

Gennem workshoppen vil du få indblik i hvordan kognitiv teori og

metode kan anvendes til personer med psykoser.

Tony Morrison er professor i klinisk psykologi ved University of

Manchester og Associate Director ved Greater Manchester West Mental

Health Foundation Trust. Han har publiceret over 100 artikler og

behandlingsmanualer om kognitiv terapi ved psykoser.

Dato: 10. juni 2013, kl. 9 til 16

Sted: Centralt i København

Pris: Kr. 2.200,- inkl. forplejning

Tilmelding til Wattar Gruppen på tlf. 33 11 22 84

eller info@wattar-gruppen.dk

Stort præsentabelt terapilokale

ledigt 1-3 dage om ugen.

1.375 kr./md./dg.

Der er pt. 3 kognitive psykologer.

Gammel Mønt 12

33 13 87 00

PSYKOLOG NYT NR. 8 | 2013 | SIDE 25


› RUBRIKANNONCER

SIDE 26 | PSYKOLOG NYT NR. 8 | 2013

Kursus i mentaliseringsbaseret

gruppeterapi

Kurset henvender sig til læger og psykologer, samt andet sundhedsfagligt

eller socialfagligt personale med akademisk baggrund eller interesse

for mentaliseringsbaseret gruppeterapi. Det er ikke nødvendigt at man

er i gang med eller har taget den gruppeanalytiske grunduddannelse.

Gennem teorioplæg, supervision og egen terapi bibringes kursusdeltagere

en viden både teoretisk og praktisk om mentaliserings-baseret

(MBT) gruppeterapi; samt en forståelse for de dele af den gruppeanalytiske

tænkning, som ses som et nødvendigt fundament for MBT

gruppeterapi.

Datoer: Efterårssæson 2013: 25/10, 8/11, 22/11, 13/12

Forårssæson 2014: 17/01, 28/02, 21/03, 25/04, 9/05 og 13/06

Der kan være enkelte ændringer af datoerne.

Undervisere: Cand.med. Per Sørensen, Cand. psyk. Bente Jørgensen,

Cand.med. Kirsten Aaskov Larsen, Cand. psyk. Peter Koefoed, Cand.

med. Torben Heinskou, Cand. psyk. Helene Krasnik, Cand. psyk. Helle

Østerby Andersen, Cand. psyk. Lisbeth Thorsen, Cand. mag. Michael

Munchow m. fl.

Sted: Hejrevej 43, København NV. Se yderligere information på

www.iga-kbh.dk/nyheder

Tilmelding: Tilmelding som er bindende, sker pr. mail ved

udfyldelse af, Tilmeldingsblanket som kan downloades på vores

hjemmeside, udfyldes og sendes til ki@iga-kbh.dk mærket

”MBT-gruppeterapi 2013-2014”.

Pris: 18.000 kr. indsættes med angivelse af dit fulde navn hos Nordea

Bank med Reg. nr: 2228, Konto nr: 8070 211 614 – senest den 25. maj

2013. For yderligere spørgsmål: Kontakt Administrator Karima Ittaouil

på tlf. 36 44 60 64 onsdage ml. kl. 14-18 eller på mail ki@iga-kbh.dk

133180 Inst_for_gruppeanalyse 86x118 s/h.indd 1 23/04/13 14.27

Arbejder du med grupper?

3-dages workshop i dynamisk

korttidsgruppeterapi – KGT

Gennem teorioplæg og eget korttidsgruppeterapeutisk forløb får

deltagerne viden om og erfaring med korttidsterapi i grupper på

dynamisk grundlag.

Work-shoppen er også tænkt som inspiration for terapeuter, der

arbejder indenfor anden referenceramme, som ønsker at udvikle

opmærksomheden på og evt. bruge gruppens processer og dynamik

mere bevidst og aktivt i behandlingen.

Målgruppen er psykologer, læger og andre professionelle indenfor

det sundhedsfaglige, sociale og pædagogiske område.

Dato: Torsdag d. 12. 09, kl.15 –19, fredag d.13. 09 kl. 9-16

og lørdag d. 14.09 kl. 9-15.

Undervisere: Cand. psyk Helene Krasnik, Cand. psyk. Anna Sillemann,

Cand. psyk. Ole Karkov Østergård, Cand.psyk. Lars Bo

Jørgensen.

Alle er specialister i psykoterapi.

Sted: København – nærmere sted vil blive annonceret på vores

hjemmeside www.iga-kbh.dk. Se yderligere information på

www.iga-kbh.dk/nyheder

Pris: 4.300 kr. incl. forplejning. Tilmelding: Tilmelding som er

bindende sker pr. mail ved udfyldelse af Tilmeldingsblanket, som

kan downloades på vores hjemmeside, udfyldes og sendes til

ki@iga-kbh.dk mærket ”Korttidsgruppeterapi/KGT 2013.

Ansøgningsfrist: 10. september 2013. Yderligere information

kan indhentes hos: Administrator Karima Ittaouil onsdage på

tlf. 36 44 60 64 ml. kl. 14-18 eller på mail ki@iga-kbh.dk,

Helene Krasnik 26 18 09 31 og Anna Sillemann 51 89 20 33.

133181 Inst_for_gruppeanalyse 86x118 s/h.indd 1 23/04/13 14.27

Incest Center Fyn

VINGSTED 2013

KRISER OG TRAUMER

– ER dER En pSyKOlOG TIl STEdE?

Kommunalt Ansatte Psykologers Sektion afholder Vingsted kurset den

24.-26. september 2013.

Temaet for VINGSTED 2013 er kriser og traumer. Både de akutte og

livsomvæltende kriser og de traumer, vi pådrager os gennem vedvarende

belastninger og uhensigtsmæssige udviklingsbetingelser.

På temadagene vil du høre om den teoretiske forståelse af paradigmeskiftet

fra krisepsykologi til psykotraumatologi, den psykotraumatologiske

forståelse for krisen, traumet, efterreaktionerne og resiliensteorien,

foruden konkrete behandlingsmetoder som Theraplay.

På workshopdagen vil du kunne vælge mellem 5 forskellige og spændende

workshops.

Se programmet på www.dp.dk/vingsted. Tilmeldingsfrist den 24. maj 2013.

KAPS - sektionen

!


NÅR DU SØGER JOB

Ønsker du, at sekretariatet bistår ved forhandling af løn

i nyt job, beder vi dig skrive til forhandling@dp.dk.

Henvendelse før ansættelse bør derimod foregå via

tlf. 35 26 99 55 eller på dp@dp.dk.

Løn og ansættelsesvilkår er kun delvist bestemt ved overenskomst

eller lov. Det er derfor vigtigt, at Dansk Psykolog Forening ved

rådgivning eller forhandling kan varetage psykologernes fælles og

individuelle interesser.

stillinger i Psykolog nyt

Når stillingsannoncer indrykkes i Psykolog Nyt, har sekretariatet

ikke på forhånd kontrolleret, om de overholder gældende regler

og overenskomster. Det er derfor op til den enkelte ansøger at undersøge

dette, hvis der er tvivl.

Offentlig ansættelse:

Alle job i den offentlige sektor, der er slået op som psykologstillinger,

følger overenskomsten med Psykologforeningen. Er der en

tillidsrepræsentant på arbejdspladsen, er det denne, der forhandler

løn. I øvrige tilfælde er det sekretariatet. Kontakt tillidsrepræsentanten

eller Dansk Psykolog Forening på forhandling@dp.dk.

Med mailen har vi brug for, at du sender kopi af ansøgning med

cv samt sidste lønseddel og eventuelt jobbeskrivelse til brug for

forhandlingen. Se i øvrigt www.dp.dk for yderligere oplysning og

vejledning.

Privat ansættelse:

Flere private virksomheder har en tillidsrepræsentant, som forhandler

løn i forbindelse med nyansættelse. Nogle har også overenskomst.

Hvis der ikke er en tillidsrepræsentant, forhandler den

enkelte ansatte selv. På www.dp.dk findes vores lønstatistik for privatansatte

samt øvrig vejledning. Når der er et udkast til en kontrakt,

tilbyder vi gennemlæsning inden underskrift. Mail da til

dp@dp.dk.

Praksiskandidatstillinger:

Vi anbefaler alene, at man bliver ansat i sin praksiskandidatstilling,

og da følger man reglerne for privatansættelse. Hvis man som

praksiskandidat vælger at oprette egen virksomhed, vil man blive

selvstændig psykolog og indlede et samarbejde mellem to psykologpraksis’er.

Her rådgiver vi ikke.

Du er altid velkommen til at kontakte Dansk Psykolog Forening

for råd og vejledning, tlf. 35 26 99 55, dp@dp.dk. Eller brug vores

hjemmeside www.dp.dk

LEDER til PPR

i Haderslev kommune

› STILLINGSANNONCER

• Har du lyst til at stå i spidsen for udviklingen og revitaliseringen

af vores PPR som et pædagogisk, psykologisk

udviklings- og videnscenter, der understøtter fagprofesionelle

tæt på barnet og den unge?

• Har du lyst til at indgå i et stærkt ledelsesteam, med fokus

på udvikling og videnformidling samt støttefunktioner til

lokalt forankret indsats til børn, unge og deres familier?

• Er du en leder der arbejder værdibaseret, der kan sætte

tydelig kurs og retning for et PPR der varetager opgaver, der

kræver høj grad af specialviden og samtidig skabe synergi

i samarbejde med vores pædagogiske center og øvrige

afdelinger?

• Har du erfaring fra Børn og Familieområdet og har du

relevant ledelseserfaring og en lederuddannelse?

Så har vi jobbet til dig.

Der er ansøgningsfrist den 30. april 2013.

Læs hele stillingsopslaget på www.haderslev.dk/topmenu/

job-hos-os, hvorfra du også kan sende din ansøgning

elektronisk.

Psykologer til PPR

i Haderslev Kommune

• Er du autoriseret psykolog med erfaring fra det pædagogisk

psykologiske område. Har du lyst til at koncentrere

dig om det specialiserede undervisningsområde? Du har

måske allerede specialviden, ellers vil du gennem arbejdet

få mulighed for at opbygge denne viden, som du vil bringe i

spil på det specialiserede område og også i forbindelse med

inklusionsarbejdet i den almene folkeskole.

• Har du lyst til at deltage i udviklingen og revitaliseringen af

vores PPR som et pædagogisk, psykologisk udviklings- og

videnscenter, der understøtter de profesionelle tæt på

barnet og den unge?

• Brænder du for supervision af egen faggruppe og vil du

være med til at skabe faglig udvikling sammen med kommunens

13 psykologer?

Så har vi jobbet til dig.

Der er ansøgningsfrist den 30. april 2013

Læs hele stillingsopslaget på www.haderslev.dk/topmenu/

job-hos-os, hvorfra du også kan sende din ansøgning

elektronisk.

PSYKOLOG NYT NR. 8 | 2013 | SIDE 27


› STILLINGSANNONCER

Psykolog

Ved psykologfunktionen i Skole og Familie, Forebyggelse og

Rådgivning, Rudersdal Kommune er en 37-timers psykologstilling

ledig til besættelse snarest muligt.

Forebyggelse og Rådgivning er en afdeling bestående

af tidligere medarbejdere fra PPR og Familieafdelingen.

Rudersdal Kommunens samlede børneområde er i gang

med projekt ”Tidlig Indsats og Forebyggelse”, som sammen

skal sikre en faglig koordineret indsats i forhold til børn og

unge i vanskeligheder.

I afdelingen er ansat 75 medarbejdere. Ud over 18 psykologer

er der tale-hørelærere, socialrådgivere fysio- og

ergoterapeuter, temapædagoger, familierådgivere og

konsulenter. Psykologerne betjener primært daginstitutioner,

skoler og kommunens specialpædagogiske tilbud.

Psykologerne indgår tillige i tværfagligt samarbejde om

krisearbejde, fødselssamarbejde, familiearbejde, børne- og

forældregrupper m.m.

Vi tilbyder:

• Et selvstændigt job med gode muligheder for at du selv

kan præge og medvirke til udviklingen af din funktion

• Samarbejde med en bred gruppe af engagerede medarbejdere

og samarbejdspartnere

• Et psykologfagligt miljø, hvor åbenhed faglighed, engagement,

nytænkning og kvalitet er i højsædet

• Mulighed for faglig udvikling, herunder gensidig supervision

• Eventuel mulighed for at være med til at koordinere

psykologarbejdet i en mindre enhed

Vi ønsker, at du har interesse i og erfaring med at:

• Understøtte udvikling af inkluderende fællesskaber i

pædagogiske miljøer

• Foretage psykologiske undersøgelser og formidle disse til

forældre og pædagogisk personale

• Forstå kortere behandlingsforløb med børn og familier

• Supervisere andre faggrupper

• Arbejde med børn med psykosociale vanskeligheder

Stillingen ønskes besat med en autoriseret psykolog.

løn og ansættelsesvilkår

I henhold til gældende overenskomst

Nærmere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse

til psykologfaglig leder Solvejg Grøn på telefon

46114020/72684020 (solg@rudersdal.dk)

Ansøgningsfrist: 17.05.2013, kl. 12.00

Ansøgning sendes til: Hanne Dencker (hd@rudersdal.dk)

133202 Rudersdal Kommune 86x237 s/h.indd 1 22/04/13 11.07

SIDE 28 | PSYKOLOG NYT NR. 8 | 2013

Forældretrænere

søges til spændende

forskningsprojekt

ADHD-foreningen har udviklet et forældretræningsprogram

for forældre til børn med ADHD i alderen 3-9 år med navnet

Kærlighed i Kaos. Programmet består af et 12 ugers kursus, hvor

forældrene mødes en aften om ugen under ledelse af to frivillige

forældretrænere. Kurset er blevet afprøvet i 2011 med en meget

positiv evaluering.

ADHD-foreningen har nu fået midler fra TrygFonden til at

gennemføre en videnskabelig effektmåling af kurset i samarbejde

med SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, og vi efterlyser

derfor 40 frivillige forældretrænere fra hele landet.

Relevant faglig baggrund

Frivillige forældretrænere må have en faglig relevant baggrund som

fx lærer, pædagog, socialrådgiver, ergoterapeut, psykolog, sygeplejerske

eller andet. Vi optager gerne frivillige under uddannelse,

nyuddannede og ledige. Undervisningserfaring og et kendskab til

ADHD vil være en fordel.

Derudover har du lyst og tid til at:

• Gøre en forskel for familier med ADHD

• Uddanne dig som frivillig træner over tre weekender

i efteråret 2013

• Fungere som frivillig forældretræner en hverdagsaften om

ugen i 12 uger med start i jan. eller sep. 2014

Det er ikke noget krav, at du selv er forælder til et barn med

ADHD. Men måske er du? Du føler, at du er kommet ud på den

anden side og er parat til at række andre forældre en hånd. Måske

arbejder du til dagligt med ADHD – eller har gjort det tidligere?

Måske brænder du for at dygtiggøre dig? Eller måske brænder du

bare for at bruge dine evner til at hjælpe andre?

Hvad får du?

• En faglig opkvalificering ift. undervisning, ADHD og positiv

håndtering af adfærd

• Certifikat på din uddannelse som frivillig forældretræner hos

ADHD-foreningen

• Deltagelse i et nyskabende og spændende forskningsprojekt

• Mulighed for at hjælpe pressede familier og børn med ADHD

• Chancen for at vinde et weekendophold for to personer

Lyder det som noget for dig?

Så gå ind på www.adhd.dk og hent et ansøgningsskema.

For yderligere information kontakt projektleder Anna Furbo

Rewitz på afr@adhd.dk eller telefon 53729909.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Ansøgningsfristen er d. 10. juni 2013


› STILLINGSANNONCER

Kommune Kujalleq i Grønland

søger 2 skolepsykologer på

særlige åremålsvilkår

I Kommune Kujalleq er 2 stillinger som psykologer ledige, hvoraf den ene er en ledende skolepsykologstilling, til besættelse

1. august 2013.

• PPR-Syd er hjemmehørende i Qaqortoq og er ansvarlig for den pædagogisk psykologiske rådgivning i de 3 sydgrønlandske

byer. Ud over skolerne i Qaqortoq betjenes skolerne i Narsaq og Nanortalik, samt tilhørende bygder. Desuden

skal i fremtiden førskoleområdet inddrages i arbejdet (børn og unge 0 – 18 år). Kontoret er normeret med 4 stillinger:

En ledende psykolog, en psykolog, en konsulent for specialundervisning og en kontorfuldmægtig.

Organisatorisk er PPR placeret som en afdeling under Skole – og daginstitutionsforvaltningen. Ledende skolepsykolog’s

nærmeste administrative overordnede er forvaltningschefen for skoler og daginstitutioner, der er placeret i kommunekontoret

i Nanortalik.

Forvaltningsområdet omfatter skoler, hjemmeundervisning, daginstitutioner, dagpleje, førskoleaktiviteter og PPR. Se

mere om kommunen og forvaltningsområdet i kommunes hjemmeside www.kujalleq.gl .

Vedr. arbejdsområder kan du kontakte psykologisk konsulent, Tea Gjerlev Pedersen, telefon +299 61 21 51 eller mobiltelefon

+299 49 27 51, for yderligere informationer. Hendes e-mail er: teap@kujalleq.gl.

PPR´s arbejde er krævende, alsidigt og spændende med gode muligheder for personlig og faglig udvikling.

Vi søger psykologer, der kan arbejde i et system, som bygger på grønlandsk sprog og kultur.

Gerne med erfaring fra pædagogisk psykologisk arbejde med børn og unge, evne til at arbejde selvstændigt og fleksibilitet

i forhold til mangeartede opgaver.

ANSÆTTELSE PÅ FORDELAGTIGE VILKÅR

Ansættelse sker efter overenskomst af 30. maj 2012 mellem Landsstyret og IMAK (Grønlands Lærerforening). For ansøgere,

der i forvejen er tjenestemænd i Grønland, kan denne ansættelsesform videreføres.

For at tiltrække kvalificerede ansøgere tilbydes ansættelse efter Aftale om ansættelse på særlige åremålsvilkår. Det

betyder i praksis, at den ansatte og dennes famlie efter hver 12 måneders an-sættelse ydes en feriefrirejse efter de

gældende regler. Desuden ydes et fratrædelsesbeløb på 18.000 kr. pr. ansættelsesår i 1991-niveau, som indsættes i en

lukket konto. Fratrædelsesbeløbet udbetales efter ansættelses ophør.

Der anvises personalebolig, for hvilken der betales husleje, depositum mv. efter de til enhver tid gældende regler. Der

kan forventes ventetid på anvisning af permanent bolig på grund af boligsituationen, hvorfor der må påregnes indkvartering

i vakantbolig i en periode.

Der ydes tiltrædelsesrejse og bohaveflytning efter gældende regler.

Yderligere oplysninger, herunder løn- og ansættelsesforhold, kan fås ved henvendelse til forvalt-ningschef for skoler og

daginstitutioner i Kommune Kujalleq, Jens Korneliussen tlf. +299 70 41 00 eller direkte +299 61 41 01. Der kan også

skrives til e-mail: jeko@kujalleq.gl.

ansøgning bilagt kopi af relevante bilag stiles til:

Kommune Kujalleq

Skole- og daginstitutionsforvaltningen

Postboks 166

3922 Nanortalik

E-mailsadressen kan benyttes til fremsendelse af ansøgningen, såfremt man har underskrevet og indscannet ansøgningen

med tilhørende bilag.

ansøgningensfristen er: Fredag den 24. maj 2013.

133268 Kommune Kujalleq 176x237 farve.indd 1 22/04/13 13.18

PSYKOLOG NYT NR. 8 | 2013 | SIDE 29


› STILLINGSANNONCER

Psykolog

37 timer om ugen til fastansættelse pr 1. august 2013.

Fagcenter Børn og Familie er en tværprofessionelt sammensat

organisation og består af følgende afdelinger:

• PPR og forebyggelse (herunder nye henvendelser og § 11

forløb)

• Børn og Unge og Undersøgelse(herunder handicap)

• Familiebehandlere og kontaktpersoner

• Administration

Vi søger en medarbejder der:

• Er fagligt funderet i arbejde indenfor PPR arbejde i bred

forstand.

• Kan stå fast i forhold til udfordringerne omkring arbejdet med

inklusion.

• Er interesseret i at udføre opgaver indenfor Serviceloven.

• Kan være med til at videreudvikle behandlingsopgaver.

• Er stærk til det tværprofessionelle samarbejde.

Der er ansøgningsfrist den 26. maj 2013.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 23.

Se hele annoncen på www.kalundborg.dk

SIDE 30 | PSYKOLOG NYT NR. 8 | 2013

PSYKOLOg nYT

– udgivelsesplan 2013

Nr. Deadline mandag Udgivelse fredag

10 13/5 31/5

11 27/5 14/6

12 10/6 28/6

13 5/8 23/8

14 19/8 6/9

15 2/9 20/9

16 16/9 4/10

17 30/9 18/10

18 21/10 8/11

19 4/11 22/11

20 18/11 6/12

Psykolog Nyt

Stockholmsgade 27 • 2100 København Ø.

Tlf. 35 25 97 00 • Fax 35 25 97 07

E-mail/annoncer: p-nyt@dp.dk

E-mail/redaktion: p-nyt@dp.dk

Mød os på

facebook –

dansk

psykolog

Forening

Synes du

godt om vores

Facebookside?


› INDMELDTE OG NYT JOB

indmeldte

Stud.psych.

Marcus lynggaard Andersen

Stud.psych.

Ane-Marthe Bjørkan Andresen

Stud.psych.

Helle Karoline Andreassen

Stud.psych.

Martin Thisgaard Clausen

Stud.psych.

Jakob Danelund

Stud.psych.

Kirstine Eich

Stud.psych.

louise Bruun Hansen

Stud.psych.

Helle Hodal

Stud.psych.

lone Diana Hørlyck

Stud.psych.

Mia Ipsen

Stud.psych.

linda Mari Holmsund Jepsen

Stud.psych.

Anders Jespersen

Stud.psych.

Signe Steppat Johnsen

Stud.psych.

Anna Juhl

Stud.psych.

Anne Mette Juul

Stud.psych.

Kamilla Kisbye

Cand.psych.

Magnus Carlsen Kleinert

Cand.psych.

Julie Eichner Knudsen

Stud.psych.

Sophie Pilgaard Knudsen

Stud.psych.

Stina Elisabeth Knudsen

Stud.psych.

Ditte Marie Ellebæk larsen

Stud.psych.

Søren Bjørn larsen

Stud.psych.

Nina Marie lassen

Stud.psych.

Karen Margrethe littauer

Stud.psych.

Julie Couneau lohmann

Stud.psych.

Christine Camille lund

Stud.psych.

louise lundin

Stud.psych.

Pernille Hallundbæk Madsen

Stud.psych.

Trine Tirsgaard Mortensen

Stud.psych.

Andreas Mønster

Stud.psych.

Sophie Natascha Nellum

Stud.psych.

Hildigunn A. Nordfoss

Cand.psych.

Inger M. Bundgaard Rasmussen

Cand.psych.

Mads Kjær Pedersen

Cand.psych.

Troels Godske Pedersen

Stud.psych.

Julie Søndergard Povlsen

Stud.psych.

Anne Katrine Harsmann Poulsen

Stud.psych.

Sissal Jóhanna Poulsen

Stud.psych.

Abigael Smith

Cand.psych.

Anna Smolina

Stud.psych.

Anna Klaris Søgaard

Dansk Psykolog forening

Stockholmsgade 27, 2100 København Ø

Tlf. 35 26 99 55. Telefax 35 25 97 37

Mail: info@dp.dk Web: www.dp.dk

Mandag-torsdag kl. 10-16

Fredag kl. 10-13

Direktør

Marie Zelander

Aarhus-kontoret

Arosgaarden, Fiskergade 41, 4. sal, 8000 Aarhus C

Tlf. 35 26 99 55. Fax 86 19 65 17

bESTYRELSE

Formand:

Cand.psych. Eva Secher Mathiasen

esm@dp.dk

Tlf. 35 26 99 55

Cand.psych. Lotte Ahrensbach

lotte.ahrensbach@gmail.com

Tlf. 27 43 60 29

Cand.psych. Zenia Stengaard Jepsen børsen

zeniaboersen@hotmail.com

Tlf. 50 55 10 66

Cand.pæd.psych. Rikke Halse

khrikke@gmail.com

Tlf. 40 46 93 29

Cand.psych. Arne Grønborg Johansen

agr@mail.tele.dk

Tlf. 29 47 79 58

Cand.psych. Rie Rasmussen

rie@forum.dk

Tlf. 29 71 45 30

Cand.psych. Henriette Palner Stick

henriettestick@yahoo.dk

Tlf. 24 83 11 58

Cand.psych. Anne Merete Strømming

merete@stroemming.dk

Tlf. 35 35 20 94

Cand.psych. Claus Wennermark

claus@psychotherapy.dk

Tlf. 20 14 80 92

Studenterrepræsentanter:

Stud.psych. Malene Hollmann

malenefrb@gmail.com

Tlf. 28 59 36 94

Stud.psych. Karen vedel Nielsen

karenvedel@hotmail.com

Tlf. 26 70 27 64

ETIKNÆvN

Formand:

Lisbeth Sten Jensen

Næstformand:

Jytte Gandløse

Øvrige medlemmer:

Finn Christensen, Henning Damkjær, Annitta Nordkvist

Permin

Suppleanter:

Marius Kristensen. Mette bentzen

Telefonrådgivning

Jytte Gandløse: Onsdage og fredage

kl. 8.00-9.00 på 45 81 45 97 eller

mail: jytte@psykologerne-paa-gaarden.com

PSYKOLOG NYT NR. 8 | 2013 | SIDE 31


”Du har ringet til Dansk Psykolog Forening.

Alle linjer er desværre optaget. Vent venligst …

Mens du venter, vil vi gerne fortælle, at foreningen netop nu har

igangsat en fælles debat for alle medlemmer om, hvad det er, Dansk

Psykolog Forening skal kunne i fremtiden.

• Hvad er vores egentlige eksistensberettigelse?

• Hvilke opgaver og arbejdsområder er vigtigst for en forening

som vores?

Reformen af Dansk Psykolog Forening tager udgangspunkt i medlemmernes

visioner og prioritering. Byd ind med dit synspunkt i

debatten om foreningens fremtid.

Gå ind på hjemmesiden www.dp-reform.dk og giv dine bud.

Al henvendelse til: dansk Psykolog Forening, stockholmsgade 27, 2100 København Ø. tlf. 35 26 99 55

sorteret MAgAsinPost sMP

More magazines by this user
Similar magazines