PsykOlOgen - Elbo

Vi mangler viden
Konference: Hvilke metoder
er de bedste til forebyggelse og
behandling af seksuel vold?
SIDE 8
3. maj 2013 | 67. årgang | Dansk Psykolog Forening
200 lys i kagen
Søren Kierkegaard fylder rundt.
Et essay om den ikke-moderne,
men dog højaktuelle tænker.
SIDE 12
Blå mand
Morten Jack er lean leadership specialist i Novo Nordisk.
Psykolog – og med ’kontor’ midt i produktionen.
Ole, Bole –
Når konfliktens røgskyer letter, er
det på høje tid at overveje folkeskolen
som institution.
SIDE 18
8
SIDE 4

› LEDER
Hvad læger og psykologer savner,
er især bedre rammer for deres samarbejde
om at gøre patienten rask.xxx
Danmark på piller
F
or to uger siden sendte tv en debat som afslutning af DR2’s temarække ”Danmark
på piller”. Paneldeltagerne repræsenterede psykiaterne, de praktiserende læger,
medicinalindustrien og Sundhedsstyrelsen. Selv deltog jeg som repræsentant for
psykologerne.
Temaet har kaldt på en forståelig interesse: Hver 12. dansker tager medicin mod
depression og andre psykiske lidelser. Mere end 450.000 danskere købte antidepres siva
mindst én gang i 2012, dobbelt så mange som i 1999. Derfor var det naturligt at spørge
panelet, om der overhovedet er så mange af os, der er syge af depression, og om der er et
alternativ til pillerne.
Stod psykologen nu der blandt medicinmændene? som nogle kritisk har formuleret
det. Nej, det er jo netop debattens kvalitet – og i øvrigt mit grundsynspunkt – at spørgsmålet
om medicinering har masser af nuancer og ikke er en kamp mellem faggrupper.
Også de fleste læger ser eksplosionen i medicinforbrug som farlig og finder det betænkeligt,
at så mange borgere ordineres antidepressiv medicin. Det handler i bund og
grund om, at medicin er nødvendig på paletten af behandlingsmuligheder, men aldrig
må være fagpersonens eneste reelle valg.
Grundproblemet og det oplagte udgangspunkt for en saglig debat er den samfundsmæssige
indretning. Ikke mindst vores psykiske arbejdsmiljø leverer
forklaringen på den udvikling, medicinforbruget er symptom
på. Alle paneldeltagere så da også behovet for ’det lange
træk’. Men når skaden er sket, må vi ikke reducere vores
tilgang til et spørgsmål om, hvorvidt medicinen er god
eller dårlig. Nogle gange er den nødvendig, nogle gange
skal den fungere sammen med psykoterapi, og nogle
gange er psykoterapi alene det rette. Valg, som selvfølgelig
også skal være patientens.
Hvad læger og psykologer savner, er især bedre rammer
for deres samarbejde om at gøre patienten rask. Skal vi i mål
med det, skal der ske en reel ligestilling mellem det somatiske
og det psykiske sundhedsvæsen. Eftersom sundhedsministeren
deltog i den sidste del af paneldebatten, var
der mulighed for at aflevere det budskab direkte.
Løftet har vi fået tidligere, og nu beder vi om,
at det bliver omsat til handling. Så borgerne
kan få tilbudt den behandling, de har brug for
og gavn af.
Eva Secher Mathiasen,
formand for Dansk Psykolog Forening
Skærm til skærm
Net og e-mail er en kontaktform for os alle. Kan det
også bruges i kontakten med psykologen?
xxx
SIDE 6
3. maj 2013 | 67. årgang | Dansk Psykolog Forening
xxx
xxx
SIDE 12
8
xxx
xxx
SIDE 18
Medlemsblad for
Dansk Psykolog Forening
Dansk Psykolog Forening
Stockholmsgade 27,
2100 København Ø.
Tlf. 35 26 99 55.
E-mail: dp@dp.dk
Fax: 35 25 97 37
www.danskpsykologforening.dk
Psykolog Nyt
Stockholmsgade 27,
2100 København Ø.
Tlf. 35 26 99 55.
E-mail: p-nyt@dp.dk
Redaktion:
Claus Wennermark, ansv. redaktør
Jørgen Carl, redaktør
Heidi Strehmel, bladsekretær/annoncer
DK ISSN: 0901-7089
Layout og Tryk:
Jørn Thomsen Elbo A/S
Trykt med vegetabilske farver
på miljøgodkendt papir
Oplag:
Kontrolleret oplag (FMK): 9468 ex.
Trykoplag: 10.050 ex.
Medlem af Danske Specialmedier
Indsendt stof: Indsendte artikler dæk ker ikke
nødvendigvis redaktionens eller foreningens
holdninger. Redaktionen forbeholder sig ret
til at afvise, forkorte eller redigere indsendte
artikler. Redaktionen påtager sig ikke
ansvar for artikler, der indsendes uopfordret.
Forside: Nina Lemvigh-Müller
Annoncer 2013
Job- og tekstsideannoncer mv.:
DG Media, tlf. 33 70 76 94, epost@dgmedia.dk
Anfør ’Psykolog Nyt’ i emnefeltet
Små rubrikannoncer (maks. 1/6 side):
Psykolog Nyt, p-nyt@dp.dk, tlf. 35 25 97 06
www.dp.dk > ’Psykolog Nyt’ > ’Annoncer’
Abonnement/2013: 1.300 kr. + moms.
Deadline (kl. 12)
Nr. Deadline Udgivelse
10 13/5 31/5
11 27/5 14/6
12 10/6 28/6
SIDE 4

Snabel-a
8.420 psykologer modtager hver anden
uge Dansk Psykolog Forenings nyhedsbrev.
Og store skarer modtager anen elektronisk
post fra foreningen: ledere, tillidsrepræsentanter
osv. Direct mail, hurtigt,
nemt, billigt.
MEN: Foreningen mangler mailadresser
på ca. 1000 medlemmer. Det er
HJælP
til børn af indsatte
4000 børn i Danmark har hvert år en forælder i fængsel. Det
kan påvirke dem både psykisk og adfærdsmæssigt. Derfor
etablerer Røde Kors nu samtalegrupper i landets fire største
byer – København, Århus, Odense og Aalborg – hvor børnene
kan møde andre børn i samme situation.
Røde Kors’ erfaringer viser, at børn af indsatte ofte oplever
at føle skam, skyld, usikkerhed og angst. Samtidig dokumenterer
en forskningsoversigt fra SFI, at børn af indsatte har
dobbelt så stor risiko for at udvikle psykiske og adfærdsmæssige
problemer som andre børn. Indtil videre har der været
afviklet 39 forløb i de tidligere grupper Århus og København.
På www.rodekors.dk/børnafindsatte kan man læse mere
om initiativet.
jc
et problem, både for dem og os. Og når vi
udsender til alle, vi har mailadresser på,
får vi 500 i hovedet igen, fordi mailadressen
ikke er korrekt.
Vi beder dig derfor logge på www.
mitdp.dk og opdatere, hvis der er behov
for det.
nl & jc
lige for loven
Ledighed
og parforhold
› I KORT FORM
Det overrasker ikke, bekræfter snarere en almindelig forestilling:
at ledighed ikke kun koster på økonomien, men også på
den lediges selvværd – og på parforholdet. I april 2013 har SSI
Research således gennemført en undersøgelse blandt knap 800
medlemmer af Min A-kasse, som har oplevet ledighed i 2012.
Ifølge undersøgelsen siger 45 procent af de adspurgte, at deres
ledighed har haft negativ betydning for forholdet til kæreste eller
ægtefælle, og 44 procent erkender, at ledigheden har ført til
skamfuldhed over for partneren.
Psykolog Anne Kirsten Hansen har kommenteret undersøgelsen
i flere medier og anfører, at hun i sin klinik endda
ser eksempler på fyrede, der skammer sig så meget, at de holder
fyringen hemmelig for partneren i månedsvis ved at lade
som om, de tager på job hver morgen.
jc
Folketinget har vedtaget, at arbejdsmiljøloven nu både omfatter det fysiske og psykiske arbejdsmiljø. Det er
præciseret i det lovforslag, som Folketinget netop har vedtaget. Ved lovforslagets tredje behandling stemte
103 folketingsmedlemmer for og fem imod.
For at tydeliggøre, at arbejdsmiljøloven både gælder det psykiske og fysiske arbejdsmiljø, bliver det nu
skrevet direkte ind i formålsbestemmelsen. Hidtil har det kun fremgået af bemærkningerne til loven.
Hvornår lovgivningen får betydning for behandlingen af arbejdsskader, er noget andet. Listen over anerkendte
erhvervssygdomme er nærmest tom for psykiske lidelser, og HK mener på baggrund af en række
sager, at embedsmændene i Arbejdsskadestyrelsen per automatik giver afslag til nærmest alle, der anmelder
psykiske arbejdsskader.
jc
PSYKOLOG NYT NR. 8 | 2013 | SIDE 3

› PORTRÆT Af: Bille Sterll
PsykOlOgen
i den blå arbejdsdragt
Morten Jack udvikler ledere til erhvervslivets superliga. Han skal få mennesker til at
levere den indsats, som giver Novo Nordisk succes. Jobbet passer fint til en psykolog
– men der stod ikke psykolog i jobopslaget.
SIDE 4 | PSYKOLOG NYT NR. 8 | 2013

D
et hænder, at Morten Jack er klædt i en hvid skjorte og et
par jeans. Men på en typisk arbejdsdag trækker han i blå
arbejdsdragt, hårnet og et par indendørs sko. For en typisk
dag på kontoret foregår netop ikke på kontoret, men ude i
produktionen, blandt de ledere, han udvikler.
- Mit kontor er her, siger han og vifter med en bærbar pc og
en notesblok. Og selv om han har en stol og en skærm et sted i
kontorlandskabet i Gladsaxes industrikvarter, har han ikke en fast
plads.
Det har han heller ikke brug for. Til gengæld får han svært ved
at passe sit arbejde uden bilen, som fragter ham fra Gladsaxe til
fabrikkerne i Bagsværd, Kalundborg og Hillerød.
Morten Jack er lean leadership specialist i en af Danmarks stør-
FOTOS: NINA LEMvIGH-MüLLER
ste virksomheder, Novo Nordisk. Han er ansat til at hjælpe Novo
med at producere insulin så effektivt som muligt.
Han er også psykolog. For det er mennesker, som i sidste ende
får fabrikken til at fungere, og som psykolog ved han, hvordan han
motiverer andre og skaber de forandringer, der skal til.
- Jeg kan se, hvad der motiverer en person, og jeg kan binde
det sammen med Novos mål. Når man skal binde menneskers udvikling
sammen med de mål, en virksomhed eller organisation
gerne vil nå, har vi som psykologer meget at byde på, mener Morten
Jack.
Forandring er den røde tråd
Da han i 2002 kom ud fra universitetet, vidste han så godt som intet
om organisations- eller erhvervspsykologi. Men socialpsykologien
havde tændt hans interesse for de processer, der foregår
mellem grupper af mennesker, og hans første job var som arbejdspsykolog
på et revalideringscenter. Umiddelbart synes der langt
fra de langtidsledige til Novos ledere. Og så alligevel ikke.
- Mit arbejde er stadig at skabe forandringer for mennesker i
en gruppe. På den måde er der en rød tråd i det, jeg laver.
På en helt almindelig arbejdsdag er Morten Jack sammen med
Novos produktionsledere ude på fabriksgulvet. De følger produktionen
og finder løsninger, hvis der opstår problemer.
- Tankegangen er, at vi bruger tid og energi hver eneste dag på
at skabe forbedringer i produktionen. For at få succes med det skal
man vide, hvordan man skaber forandring blandt ledere og i en
organisation. Og det skal man kunne omsætte til konkret coaching,
siger han.
Morten Jack har fokus på de coaches, der følger lederne. Hans
job er at gøre coachene bedre til at coache lederne.
Retningen er lagt på forhånd, og kursen udstikkes på direktionsgangen.
Morten Jacks opgave er at få produktionslederne med.
Hvis de ikke kan se det smarte i forandringerne, vender de tilbage
til de gamle rutiner, så snart han forlader hallen.
- Du kan måske få mennesker til at gøre noget andet, hvis du
presser dem, men det skaber jo ikke varige forandringer. Vores
mantra er the Why – medarbejderne skal forstå hvorfor, ellers kan
vi ikke få dem til at forandre sig. Forandringerne skal også give
mening for dem. Og her er det en god baggrund at være psykolog.
På udebane
Indimellem arrangerer Morten Jack også lederkurser, hvor lederne
kommer på skolebænken og lærer nyt, men den afgørende udvikling
foregår ude ved samlebåndet. For den tidligere HR-konsulent
er det et spændende, men krævende metodeskift.
- Som underviser er jeg på hjemmebane i et kursuslokale. På
PSYKOLOG NYT NR. 8 | 2013 | SIDE 5

BaggrunD
Om Morten Jack
2010, Novo Nordisk, lean leadership consultant
2007, Rigshospitalet, ledelseskonsulent
2004, Incita, arbejdspsykolog/ HR-konsulent
2002, Cand.psych., Københavns Universitet
2000, Morten Jack Consult, eget firma, som udviklede
webbaserede HR-redskaber.
Om Psykologkampagnen
Artiklen bringes i tilknytning til Psykologkampagnen,
som retter opmærksomheden mod særlige
profiler – dem, der ser og opsøger de jobmuligheder,
psykologer ofte er mindre tilbøjelige til at
rette blikket mod. Se psykologkampagnen.dk.
SIDE 6 | PSYKOLOG NYT NR. 8 | 2013
produktionsgulvet er jeg klart på udebane. I begyndelsen forstod
jeg ikke engang, hvad de talte om. På denne her måde er det os,
der får ansvaret for at omsætte metoder til praksis. I den traditionelle
workshop er det i højere grad deltagerne, som får ansvaret
for at omsætte de ting, de lærer, til praksis.
Da Morten Jack for tre år siden søgte job hos Novo, var han
selv på udebane. I jobopslaget stod der ikke ’Psykolog’ nogen steder,
i stedet stod der Lean consultant. Han havde aldrig før været
ansat i en produktionsvirksomhed og anede intet om produktion,
men han var ikke i tvivl om, at han som psykolog havde noget,
som Novo kunne bruge.
- Man skal selvfølgelig vide noget om coaching og forandring.
Men det er også vigtigt, at man forstår, hvilken forretning Novo
Nordisk er, og hvad der er vigtigt for den forretning. Det skal man
så kunne omsætte til noget, mennesker kan gøre hver dag. Hvis
man kan koble forretning sammen med menneskers udvikling, så
er man attraktiv, siger han.
Kollegaen er ingeniør
Ifølge leanspecialisten har psykologer masser at byde
på i forhold til det private erhvervsliv. Men det forudsætter,
at de søger bredere.
I det farvand, hvor HR-jobbene slås op, fisker psykologerne
side om side med mange andre faggrupper.
Selv har Morten Jack en kollega, som har nøjagtig den
samme funktion som ham selv, men hun er ingeniør.
- Psykologer søger tit meget traditionelt. Det gælder
om at komme ud over kun at søge psykologjob. Der er
mange job i erhvervslivet, som handler om at skabe forandringer
for en organisation eller nogle mennesker, men
der står ikke psykolog på dem. Man skal kigge på jobindholdet
og tænke: Hvor kan jeg med min baggrund bidrage
til det? siger Morten Jack.
- Ofte tænker vi for snævert i forhold til beskæftigelsesmulighederne:
Man uddanner sig til psykolog, så får man et psykologjob,
og så er man psykolog. Andre akademikere tænker meget bredere.
De ser deres uddannelse som en grunduddannelse, som kan
føre i mange retninger.
Hvis fremtidens psykologer i højere grad skal finde arbejde i
det private erhvervsliv, skal de ikke blot søge langt bredere, end i
dag. De skal også rykke ved det gamle billede af en rigtig psykolog
som den, der taler med klienter eller medarbejdere bag en lukket
dør, mener Morten Jack:
- Hvis vi vil brede faget mere ud, så er vi nødt til at gentænke
ideen om den rigtige psykolog. Jeg synes jo ikke, jeg er mindre
psykolog. Jeg arbejder med at skabe forandringer for mennesker.
Det er vel det, en psykolog gør.
Bille Sterll, journalist

Inger Thormann & Inger Poulsen:
› Spædbarnsterapi.
Når børn mellem 0-3 år oplever fysiske og psykiske
belastninger, der overstiger, hvad det enkelte barn kan
magte, kan belastningen sætte sig blivende spor i barnet,
såfremt barnet ikke kommer i behandling. Bogen
gennemgår den grundlæggende teori bag spædbarnsterapi,
koblet til praksis med en række cases. Desuden
beskrives, hvordan spædbarnsterapiens metode også
kan anvendes til større børn, unge og voksne.
Hans Reitzels Forlag, 2013, 202 sider, 250 kr.
Anna skyggebjerg:
› Introvert. Stå ved dig selv.
Handler om ikke længere at slå knuder på sig selv for
at passe ind i en ekstrovert verden. Den handler om
at stå ved sig selv og om, hvordan ens eget liv bliver
bedre af det. Og om, hvordan de andres liv også bliver
bedre af det, fordi de ekstroverte har brug for vores ro
og eftertænksomhed. Og ikke mindst om, hvordan vi
når dertil: Hvilke valg vi skal træffe – i familien, det
sociale liv, på vores arbejdspladser – så vi hver især
kan leve tro mod os selv og yde vort bedste.
Rosinante, 2013, 199 sider, 250 kr.
Preben grønkjær:
› Kend din ledelsesstil.
Beskriver de 16 ledertypeprofiler og indeholder et
teoretisk afsnit, der går i dybden med nogle meget
diskuterede emner i forståelsen af typologi. Eksempelvis
dokumenteres det, hvordan typeteorierne og -metoderne
er forenelige med systemisk tænkning. Derudover
inkluderer bogen en fortælling om typologien
som ledelsesværktøj i Danmark fortalt af centrale
aktører inden for MBTI og JTI.
Dansk Psykologisk Forlag, 2013, 247 sider, 288 kr.
nYE BØgEr
præsenterer de nye bogudgivelser
primært inden for det
psykologiske område. Det redaktionelle
princip er at søge inspiration
til omtalen fx i forlagenes
pressemeddelelser. En omtale er
en omtale – ikke redaktionens
anbefaling af bogen.
Prisangivelserne er vejledende.
sannie Terese Burén:
› En helt almindelig patchworkfamilie.
Med udgangspunkt i sin egen slægt og familie går
forfatteren på detektivjagt i begrebet familie og undersøger,
hvad det vil sige at høre til. Hvornår er man
overhovedet i familie? Hvordan forholder vi os til alle
de nye relationer, der opstår, når familiemønstrene
forandres og ”lapperne” sættes sammen på nye måder?
Og hvad betyder det for vores kultur, at en familie
ikke længere er en entydig størrelse?
Forlaget Lerché, 2013, 235 sider. 249 kr. inkl. forsendelse
(www.sannieburen.dk)
Bertill nordahl:
› Sebastians bog.
For et år siden begik forfatterens søn selvmord, i en
alder af 32 år. Bogen beskriver de første ni måneder af
faderens sorgarbejde, fra den dag Sebastian døde, og
veksler mellem prosaskildringer og en mere digterisk
form – en direkte henvendelse fra far til søn.
Forlaget Nielsens, 2013, 360 sider, 298 kr.
Inger glavind Bo:
› Det sker ikke for mig.
Kærestevold kan ske for alle uanset baggrund, og det
kan blive meget alvorligt, hvis ikke der sættes en stopper
for det i tide. I bogen kan man læse 12 unge kvinders
personlige fortællinger om kærestevold. Bogen
er skrevet på baggrund af et forskningsprojekt baseret
på interviews med en række unge kvinder, der alle
har været udsat for vold af deres kæreste. Forfatteren
bidrager med ny viden om, hvordan man bedst muligt
kan hjælpe og rådgive unge kvinder i en dårlig kæresterelation.
Dansk Psykologisk Forlag, 2013, 240 sider, 268 kr.
› NYE BØGER
PSYKOLOG NYT NR. 8 | 2013 | SIDE 7

› FORSKNINGSFELT Af: Mia Raahauge Duhn og Sidsel Karsberg
FOREBYGGELSE OG
BEHANDLING AF
SEKSUELLE OVERGREB
Konference på SDU satte spot på dansk forskning i forbindelse med seksuelle overgreb.
vi mangler viden, hed det igen og igen – ikke mindst om de forebyggende tiltag.
H
vert år holder Videnscenter for Psykotraumatologi
ved Syddansk Universitet, SDU, en tværfaglig
konference, hvis mål det er at rette blikket
mod et særligt område inden for psykotraumatologisk
forskning og behandling.
Årets konference, afholdt sidst i januar, drejede
sig om forebyggelse og behandling af seksuelle overgreb.
Mange undersøgelser har påvist, at seksuelle overgreb er forbundet
med omfattende og langvarige negative psykologiske konsekvenser.
Det er derfor vigtigt at forske i, hvilke metoder der er
de bedste til såvel forebyggelse som behandling af seksuel vold.
Der findes allerede megen forskning, men modstridende fund
samt små og ikke-repræsentative samples gør det svært at konkludere
noget sikkert om fx enkeltfaktorers betydning (alder, køn, uddannelse,
forhold omkring overfaldet, social støtte, psykiske vanskeligheder
mm.). Denne problemstilling er særligt gældende for
viden fra Danmark, hvilket betyder, at dansk viden inden for området
stadig er mangelfuld.
En yderligere begrænsning er, at de fleste ressourcer i dag benyttes
til afhjælpende aktiviteter, efter overgrebene har fundet sted,
mens der kun findes få implementerede dokumenteret effektive
forebyggende tiltag.
Én sætning var gennemgående i samtlige oplæg på konferen-
SIDE 8 | PSYKOLOG NYT NR. 8 | 2013
cen: Vi mangler viden! Især mangler vi viden om forebyggende
tiltag, men vi mangler også viden, der gør os i stand til at videreudvikle
forskellige behandlingsmetoder på et evidensbaseret grundlag.
At indsamle, analysere og videreformidle sådan viden er vigtig,
hvis vi skal kunne tilbyde dokumenteret effektiv behandling
til personer, der har været udsat for seksuelle overgreb.
Primær forebyggelse af seksuel vold
På konferencen i Odense blev den nyligt udgivne rapport ’Seksuel
vold blandt unge: En systematisk tilgang til primær forebyggelse’
præsenteret (Bramsen, 2012). Rapporten er udarbejdet af en
tværfaglig arbejdsgruppe og udgivet i samarbejde med Det Kriminalpræventive
Råd.
I rapporten afdækkes forekomsten af seksuel vold blandt
14-24-årige, og arbejdsgruppens forslag til nedbringelse af seksuel
vold blandt unge i Danmark beskrives. Forekomsten er markant:
Op mod hver femte danske unge kvinde eller pige har oplevet
krænkelser fra en jævnaldrende. I mange tilfælde er overgrebspersonen
kendt i forvejen. Volden rammer således bredt og er ikke
begrænset til særlig udsatte grupper.
Arbejdsgruppen anbefaler en række tiltag, der tager udgangspunkt
i, at vi skal sætte ind, før volden sker, dvs. primær forebyggelse.
Blandt andet anbefales det: At årsager, der ligger til grund

for seksuel vold blandt unge, afdækkes; at effektiviteten af nuværende
programmer og metoder til forebyggelse af seksuel vold
blandt unge kortlægges; at der udmeldes konkrete og langsigtede
politiske strategier på området, således at forskning og praksis har
klare mål og tidsplaner at operere ud fra; og at dialogen mellem
forsknings- og praksisfeltet øges.
Med afsæt i disse anbefalinger er en systematisk kortlægning
af programmer og metoder til forebyggelse af seksuel vold blandt
unge indledt fra årsskiftet. Kortlægningen varetages af Rikke Holm
Bramsen, adjunkt ved Institut for Psykologi, SDU.
Evaluering af Center for Voldtægtsofre
Vi har i dag begrænset viden om, hvordan mødet med det formelle
støttesystem påvirker ofrene for voldtægt og deres efterfølgende
helingsproces. Vi ved dog, at negative oplevelser i dette møde kan
virke retraumatiserende for ofrene.
I et nyt ph.d.-projekt spørger Louise Hjort Nielsen, Videnscenter
for Psykotraumatologi, om det offentlige støttesystem fungerer,
der skal hjælpe ofre for voldtægt, og hvilken indflydelse dette
har på ofrenes psykiske velbefindende. Ved at afdække, i hvilken
grad ofrenes behov imødekommes, når de henvender sig til det
formelle støttesystem efter en voldtægt – in casu Evaluering af
Center for Voldtægtsofre i Århus, vil undersøgelsen give øget vi-
den om, hvorvidt de formelle hjælpesystemer yder den nødvendige
service og hermed fremmer helingsprocessen hos voldtægtsofrene.
Repræsentanter fra en række faggrupper samarbejder om forskningsprojektet,
og der foreligger således gode forandringsperspektiver,
hvis resultaterne fra undersøgelsen skulle munde ud i, at de
formelle støttesystemer ikke virker efter hensigten og egne målsætninger.
Seksuelt misbrug i barndommen
Der er almindelig enighed om, at der er alvorlige senfølger forbundet
med seksuelt misbrug i barndommen, og at psykoterapeutisk
behandling kan reducere disse senfølger. De identificerede
senfølger er dog mange og uspecificerede, og herudover er Danmark
næsten ikke repræsenteret i den eksisterende litteratur på
området.
En ny undersøgelse søger derfor at skabe et overblik over eksisterende
og manglende viden om psykologiske senfølger af seksuelt
misbrug i barndommen samt at undersøge effekten af den
behandling, der tilbydes på en række behandlingscentre i Danmark
(Karstoft, Beck & Elklit, 2012).
De hidtil indsamlede data understøtter eksisterende viden om
senfølger af seksuelt misbrug i barndommen. Blandt andet bekræf-
PSYKOLOG NYT NR. 8 | 2013 | SIDE 9
MODELFOTO: COLOURbOx

Mange undersøgelser har påvist, at seksuelle
overgreb er forbundet med omfattende og
langvarige negative psykologiske konsekvenser.
ter undersøgelsen, at mange udviser symptomer på PTSD, depression
og angst, men også en overordnet set positiv effekt af psykoterapeutisk
behandling for denne gruppe.
Dataindsamlingen til undersøgelsen fortsætter indtil sommeren
2013, hvorefter en afrapportering vil finde sted. Heri vil der
blandt andet indgå analyser af symptomer før behandling og efter
henholdsvis seks og tolv måneders behandling. Disse analyser vil
kunne anvendes til at højne effektiviteten af behandling og interventioner,
der er målrettet incestofre således, at senfølgerne hos
disse kan mindskes.
Undersøgelsen varetages af professor Ask Elklit, Videnscenter
for Psykotraumatologi.
Barndom og voksenalder
Sammenhængen mellem overgreb i barndommen og sundhed i
voksenalderen er endnu et område, der endnu ikke er forsket nok
i. Ofte er der tale om et ensidigt fokus på enkelte overgrebstyper,
ikke-repræsentative samples, og nogle fysiologiske mål er slet ikke
medtaget. Fx er sammenhængen mellem overgreb i barndommen
og usund lav vægt ikke undersøgt tidligere.
På konferencen blev to nye danske studier om overgreb i barndommen
og sundhed i voksenalderen præsenteret. De to studier
har undersøgt henholdsvis sammenhængen mellem overgreb i
barndommen og usund vægt i voksenalderen (Rønholt, Beck, Karsberg
& Elklit, 2012) og psykologiske symptomer og risikoadfærd
som mulige mediatorer for forholdet mellem overgreb i barndommen
og sundhed i voksenalderen (Beck, Palic, Andersen & Rønholt,
2012).
Undersøgelserne viste, at alle overgrebstyper var forbundet
med lavere selvrapporteret helbred i alderen 25 år, og at psykiske
symptomer og risikoadfærd fuldstændigt medierede forholdet mellem
emotionelt misbrug og sundhed i voksenalderen.
Identificering af overgreb på små børn
Selv om vi igennem de seneste år har været vidne til en række danske
sager om forskellige typer overgreb og omsorgssvigt af børn,
ved vi meget lidt om, hvordan vi identificerer og vurderer disse
SIDE 10 | PSYKOLOG NYT NR. 8 | 2013
børn. Screening af børn, der mistænkes udsat for omsorgssvigt,
vold eller seksuelle overgreb bør inkludere metoder, der ikke kun
er baseret på forældrerapportering.
Siden sidste års konference om identificering af småbørnstraumer
er en test med dette formål blevet valideret (Elklit, Nielsen,
Lasgaard, & Duch, 2012; Rønholt, Karsberg & Elklit, submitted;
Rønholt, Troensegaard & Elklit, submitted). Herudover er en tværfaglig
arbejdsgruppes overvejelser om eksisterende dansk praksis,
mangelområder og problemstillinger samt behov for nye redskaber
til at identificere traumer hos helt små børn blevet udgivet
(Karsberg, Rønholt & Elklit, 2012).
I 2013 begynder desuden et større projekt med det formål at
validere den anerkendte tilknytningstest MCAST.
Mia Raahauge Duhn, stud.psych. & Sidsel Karsberg, cand.psych.
Videnscenter for Psykotraumatologi, Institut for Psykologi,
Syddansk Universitet
rEfErEncEr
Beck, N., Palic, S., Andersen, T. & Rønholt, S. (2012) Childhood Abuse Types and
Physical Health at the Age of 24: Testing Health Risk Behaviors and Psychological
Distress as Mediators. Journal of Aggression, Maltreatment & Trauma.
Bramsen, R.H. (2012). Seksuel vold blandt unge: En systematisk tilgang til primær
forebyggelse. Det Kriminalpræventive Råd.
Elklit, A., Nielsen, l.H., lasgaard, M. & Duch, C. (2012). A Cartoon-Based Measure
of PTSD Symptomatology in Children Exposed to Disaster. Journal of Loss og Trauma,
18 (1).
Karsberg, S., Rønholt, S. & Elklit, A. (2012). Hvordan vurderer vi småbørnstraumer?
– En sammenfatning af en tværfaglig arbejdsgruppes overvejelser. Videnscenter for
Psykotraumatologi, Syddansk Universitet.
Karstoft, K.I., Beck, N. & Elklit, A. (2012). Senfølger & behandling af seksuelt misbrug
i barndommen. Videnscenter for Psykotraumatologi, Syddansk Universitet.
Rønholt, S., Beck, N.N., Karsberg, S.H. & Elklit, A. (2012). Post-traumatic stress
symptoms and childhood abuse categories in a national representative sample for a
specific age group: associations to body mass index. European Journal of Psychotraumatology,
3: 17188­.
Rønholt, S., Karsberg, S.H. & Elklit, A. (Submitted). Intervention for Danish School
Children Exposed to an Explosion Disaster.
Rønholt, S., Troensegaard, A.M. & Elklit, A. (Submitted). A cartoon based measure
to assess PTSD symptoms in children: Psychometric properties of Darryl in a Danish
Sample.

Skal vide – kan vide
F
or år tilbage holdt vi på min hospitalsarbejdsplads
en temaeftermiddag
om seksuelle dysfunktioner.
Bænket om konferencebordet sad vi – cirka
fyrre medarbejdere – med korslagte
arme. De fleste var overlæger i hvid kittel
og med træsko, men også et par psykologer
i civil og en sygeplejerske havde fået
mulighed for at deltage.
Sexologen, der var købt som oplægsholder,
redegjorde sagligt og redeligt for
vaginisme og rejsningsbesvær med mere.
Stemningen var præget af forbehold, men
ikke afvisning. På et tidspunkt talte sexologen
om interventioner: ”Enhver af jer i
lokalet”, sagde hun, ”bør kunne tale med
alle patienter om seksualitet og intimitet.
Det manglede bare. Alt andet er uprofessionelt.”
Uventet og med voldsom kraft rejste
en af mine lægelige kolleger sig, skubbede
stolen bagud og råbte aggressivt: ”Det kan
jeg ikke, og det vil jeg ikke. Jeg er blevet
læge for at operere syge kroppe. Ikke for
at fedte rundt i folks problemer i sengen.
Jeg tror, jeg vælger at sige, at emnet ikke
vedkommer mig!”
Hændelsen fra min arbejdsplads er i
sig selv temmelig banal. Og var man i det
humør, kunne man givetvis lave en mere
eller mindre spekulativ psykologisk analyse
af lægens adfærd.
Mest interessant er imidlertid noget
KLuMMEn (lat. columna)
andet: Hvad har man som fagperson ret
til at vælge ikke at vide noget om? Hvem
ejer retten til at definere, hvad fagpersoner
skal eller kan interessere sig for? Det
gør da læreanstalterne, når de sætter
pensum, kan man sige. Jovist, men hvad
med livet og fagligheden i tiden derefter.
Og hvad med alt det, der ligger i grænselandet
mellem den absolut nødvendige
viden og den absolut unødvendige viden?
Personligt ville jeg ubekymret lade
mig skære i af min råbende kollega fra
temaeftermiddagen. Hendes ry som dygtig
kirurg står uanfægtet, og havde jeg en
tumor på lungen, lever jeg fint med, at
hun prøvede at fjerne den uden sexologisk
rådgivning som tillægsydelse.
Hvad skal psykologer være?
For psykologers vedkommende må samme
spørgsmål kunne stilles. Hvad skal vi
vide noget om? Hvad kan vi vide noget
om?
Da jeg var studerende, deltog jeg
engang i et seminar om psykologisk behandling
af depression. Ved et gruppearbejde
om eftermiddagen var der enighed
blandt deltagerne om, at mennesker med
depression kunne være plaget af skam
over ikke at leve op til samfundets mulige
forventning om blot at tage sig sammen
og blive i bedre humør ved egen kraft.
Ordet holdningsændring blev nævnt – en
› KLUMME
sådan ville hjælpe på sagerne, lød det.
Seminaret fandt tilfældigvis sted, få
uger efter at den daværende norske statsminister
havde sygemeldt sig fra embedet
med depression anført på lægeerklæringen.
Det var store nyheder i dette efterår,
og ved gruppearbejdet var der enighed
om, at Kjell Magne Bondeviks åbenhjertige
sygemelding ville bidrage gunstigt til
holdningsændringen.
Stemningen var god og opbyggelig,
lige indtil en af deltagerne med stor kraft
skubbede sin stol tilbage, rejste sig og
aggressivt råbte: ”Hvorfor sidder vi her og
taler om norsk indenrigspolitik? Jeg er
blevet psykolog for at arbejde med psykoterapi
og hjælpe mennesker, der lider. Det
andet kommer da ikke os ved.”
Kollegaens synspunkt var tydeligt
formuleret og ganske legitimt. Fagligt og
moralsk. Men det peger også på en diskussion,
vi som faggruppe i mine øjne bør
søge i årene, der kommer: Skal psykologi
primært være dannelsesfag med bredde
og tyngde med blik for ideologiske strømninger,
politiske og sociale forhold, magt
og modmagt i et velfærdssamfund under
afvikling? Eller skal psykologer primært
være psykoterapeuter med akademisk
baggrund? Den diskussion kommer velsagtens
os alle ved.
Bo Snedker Boman, cand.psych.
Psykolog Nyts klummetekster skrives på skift af seks personer, som har fået frie hænder til at ytre sig om tendenser i
det moderne liv og samfund. Skribenterne repræsenterer vidt forskellige fagområder – og opgaven lyder ikke på at
skrive om psykologi.
PSYKOLOG NYT NR. 8 | 2013 | SIDE 11

SCANPIx. EFTER TEGNING AF N.C. KIERKEGAARD
› ESSAY Af: Finn Korsaa

kierkegaard og
det senmoderne
På søndag fylder Søren Kierkegaard 200 år. I den anledning er der grund til at
undersøge, om man kan bruge ham i den funklende moderne verden.
2
00-årsfødselaren Søren Kierkegaard er nok højaktuel, men
moderne er han ikke. Mode er det, som optager sindene
nu, men er glemt næste år. Moden er som haute couture,
der surfer på tidens bølger.
Man kan forstå modernismen som en stil- eller kunstperiode.
Det er imidlertid påfaldende, at den ikke rigtigt vil løbe ud,
som barok og romantik. Ganske vist antyder betegnelsen senmoderne,
at det er ved at være slut, men for postmodernisten er
udløbsdatoen overskredet. For så vidt er nutiden postmoderne
på samme måde, som det en tid lang gav mening at tale om
efterkrigstid. Alligevel anvendes betegnelserne modernisme og
senmodernisme fortsat, som om intet var hændt.
Modernismen opstod i tilknytning til industrialismen og
tilblivelsen af storbyen, og dens storhedstid falder sammen med
bymurenes fald i det nittende århundrede. Modernismen fik
naturligt nok forskellig betydning, afhængig af om det var litteratur,
arkitektur eller billedkunst, den udfoldede sig i. Det er
imidlertid betegnende, at modernismen først og fremmest er
skabt i modsætningsforhold til borgerlighed.
Det borgerlige er forankret i det sikre, symboliseret ved en
mur, et gitter eller en hæk. Borgeren søger beskyttelse i loven,
der nok forsvarer hans ejendom, men samtidig sætter ham under
anklage, som vi kender det fra Kafka. Heroverfor står modernisten,
der vender sig mod enhver regel og lov, der kan begrænse
hans frihed. Han søger sandheden i det grænseløse, og
det uroligt flagrende sjæleliv finder undertiden forløsning i en
rablende galskab. Det var denne modernisme, der i 1970’er ne
udviklede sig til massekultur med marxismen som en slags katalysator.
Konflikter mellem borgerlighed og modernisme er både det
19. og det 20. århundrede rig på. Således hævdede borgerskabet
en restriktiv seksualmoral, angiveligt for at undgå uhelbredelige
kønssygdomme og uønsket graviditet, hvilket gav modernismens
stridsmænd nok at bestille. Deres sarkastiske kritik af det
seksualforskrækkede borgerskab fylder ganske godt op i skønlitteraturen
fra det 20. århundrede. Desuden knytter borgeren
gerne sine idealer an til det skønne, og det er grunden til, at det
hedder skønlitteratur.
Modernismen derimod vender sig med afsky mod det, han
opfatter som borgerens nationale og patriotiske skønhedsbegreb,
og udtrykker sig helst frimodigt og utvungent, som fx graffitikunstnerens
friske spray på byens tog og mure. Modernismen
skaber desuden med forkærlighed sin identitet ved at dekonstruere
den borgerlige autoritet og konformitet, og gør det på en
gang raffineret og respektløst, som fx i Olsen Banden-filmene.
Det moderne Gennembrud
Når man taler om Det moderne Gennembrud, er det naturligt at
fremhæve naturalisterne Georg Brandes, J.P. Jacobsen og
Friedrich Nietzsche. De havde det til fælles, at de var vokset op
under indtryk af en ubegrænset moderlig omsorg i stadig strid
med faderlige krav. Denne familiemæssige baggrund skabte et
anspændt forhold til de faderlige autoriteter, og det udviklede sig
til langt mere end uvilje. Undtagelsen er i nogen grad Brandes,
hvis mor nok spillede hovedrollen gennem hele hans liv, men
som på sine gamle dage udviklede en faderlængsel, der kom til
udtryk i en heltebiografi om Julius Cæsar.
Jacobsen og Nietzsche fastholdt til det sidste et had til det
faderlige, og det var de psykiske forudsætninger for dette livslange
faderopgør, som Sigmund Freud opdagede og beskrev i sin
teori om ødipuskomplekset. Mest kendt er Nietzsches erklæring
om, at ”Gud er død”.
Umiddelbart må man undre sig over, at et sådant privat udfald
kunne blive kernen i den modernistiske identitet. Det kan
PSYKOLOG NYT NR. 8 | 2013 | SIDE 13

Modernismen fremstår som en ideologisk konstruktion,
der ikke blot er tung af historie, men også af selvmodsigelser.
næppe skyldes andet, end at det blev symbol for en samfundsudvikling,
der i stadig stigende grad blev præget af en naturvidenskab,
hvor afmontering af patriarkatet og udgrænsning af det
irrationelle blev centrale emner.
Ikke desto mindre måtte modernismen påtage sig det tunge
hverv at udfylde det værdimæssige tomrum, som kristendommen
efterlod. De himmelske modsætninger mellem godt og
ondt fik under indtryk af denne proces en simpel jordnær udformning,
idet det arbejdende folk på en gang blev udpeget som
de retfærdige og gode, men samtidig pålagt ofrets rolle. På den
anden side blev erhvervslivets folk pålagt den opgave at være de
onde borgerlige udbyttere. Dertil kom udviklingen af, hvad man
kunne kalde modernismens præsteskab, der forkyndte det glædelige
budskab i kulturradikale gevandter og med flid udpegede
fjenderne af den nye religion.
Ud af denne proces udvikledes et moderne verdensbillede,
der blev konstrueret med naturvidenskaben som forbillede, og
det førte til en stiliseret verdensopfattelse, hvor fornuften blev
indskrænket og det menneskelige følelsesliv stemplet som non
grata. Slutpunktet af denne udviklingsproces kan man få indtryk
af ved at se på malerier af David Hockney og Edward Hopper.
Det moderne menneske blev fordrevet fra kunsten, som Ortega
y Gasset allerede i 1920’erne påpegede. Naturvidenskaben havde,
med sit krav om objektivitet og reduktionisme, radikalt indskrænket
opfattelsen af virkeligheden, og man kan med god
grund rejse det spørgsmål, om det ikke var mere rimeligt at tale
om Det moderne Sammenbrud.
Figaro, Figaro, Figaro –
Med disse kvaliteter fremstod modernismen som frigørelsens og
ungdommelighedens ideologi, over for borgerskabet, hvis reaktionære
ideologi rummede den gamle generation med dens
universelle frihedsrettigheder. Modernismens radikalitet bygger
således på en virkelighedsopfattelse begrundet i den kolossale
tekniske succes, som naturvidenskaben førte med sig, men også
på en diskret præget, religiøst betonet forpligtelse. Som de flinke
mennesker, disse moderne modernister er, finder de det rigtigt
og godt, at de selv repræsenterer det uplettede og rene, mens de
bruger deres kræfter på at bekæmpe andres ondskab, der klart
og tydeligt kan lokaliseres hos borgeren.
Således fremstår modernismen som en ideologisk konstruktion,
der ikke blot er tung af historie, men også af selvmodsigel-
SIDE 14 | PSYKOLOG NYT NR. 8 | 2013
ser. Ikke desto mindre har den en betydelig indflydelse på vores
bevidsthed, og arten af den kan man få indtryk af ved med
Wolfgang Hildesheimer at bemærke, at hovedparten af de figurer,
man møder i Mozarts operaer – fx Figaro, Susanne, Zerlina,
Leporello og selv Don Juan – er mennesker af kød og blod, som
man umiddelbart kan identificere sig med. En senere tid, der
allerede åndede tungt under indtryk af ideologisme, ønskede i
langt højere grad at skabe figurer, der er bærere af en idé, som
man kender det fra Wagners operaer. Her møder man ikke mennesker,
men figurer, der er konstruerede som en art arketyper.
Set i det perspektiv gør man den opdagelse, at modernismen
og dens aflæggere, sen- og postmodernismen, er en kolos på
lerfødder, som først sent er blevet genstand for egentlig kritik.
Mig bekendt er det kun filosoffen Jürgen Habermas, der har
gennemført en sådan. Han påpegede, at oplysningsfilosofferne
endnu havde været frie intellektuelle, der følte sig forpligtede
over for den historiske situation, fordi de ikke var bundet af
ideologiske bånd. Det er først i det 19. århundrede, i takt med
udviklingen af Wagners operaer, at modernismen har udviklet
sig til en tung ideologisk konstruktion. Således er generationskonflikten
blevet erstattet af den ideologiske modsætning mellem
modernisme og borgerlighed.
Denne udvikling blev formidlet af en ny type intellektuelle,
der nok toner frem som hæderlige, men hvis opfindsomhed ikke
står tilbage for de to fornemme svindlere i ”Kejserens nye
Klæder”. Habermas talte om ”det store forræderi”: medløberi
i udformningen af en ideologisk konflikt, hvis menneskelige
grundlag man har abstraheret fra.
Tre slags virkelighed
Den ideologiske konflikt mellem borgerlighed og modernisme
har med tiden udviklet en særlig form for æstetik, der med
Andy Warhol som ypperstepræst kan formulere sin trosbekendelse:
”Surface is everything, it’s all there is”. Denne æstetik skrives
der tykke lærebøger og højtbegavede afhandlinger om.
Imidlertid kan der ske det, at æstetikeren kommer i tvivl om
sin livsførelse. En begivenhed i hans liv får ham måske til at
fortvivle, og han tvinges til at erkende, at den livsfortolkning, der
lå til grund for hans æstetik, ikke længere har gyldighed.
Erkendt eller uerkendt reagerer han mod sanseligheden som
livsforståelse. Hans fortvivlelse kan føre til et sammenbrud.
Søren Kierkegaard skriver om det nødvendige i et sådan

ud eller fald, der giver bevægelse i eksistensen og tvinger én til
at risikere sig selv. Man må vove at tabe fodfæste, ikke at vove
det, er at miste sig selv, siger han jo. Dette filosofiske fald skaber
muligheden for en ny virkelighedsopfattelse, der således er forbundet
med tab af den hidtidige fortolkning af virkeligheden.
Et sådant fald kan, under indtryk af frygt og bæven, lede
frem til en tredje virkelig hedsopfattelse. Dermed er man i kierkegaardsk
forstand blevet etiker, måske endda religiøs, idet man
har besluttet sig for at give sin eksistens realitet. Kierkegaard
opdagede derved, at det at blive voksen ikke bare var noget,
man uden videre vokser sig til: ”Jeg forstaaer det som min
Ufuldkommenhed; thi hele min Forfatter-Virksomhed er, som
jeg oftere har sagt det, tillige min egen Udvikling.” Kierkegaard
blev klar over, at man gennem faldet opnår mulighed for at nå
frem til en virkelighedsopfattelse, der ligger hinsides æstetikkens
kategorier.
Dermed havde Kierkegaard påpeget et alternativ til det borgerlige
såvel som det moderne verdensbillede, der surfer så dygtigt
på den samfundsmæssige udviklings æstetik.
I den dia gnostiske æstetik finder man således en raffineret
og fint differentieret virkelighedsbeskrivelse, som det fx kommer
til udtryk i diagnosen anoreksi. Den diagnostiske æstetik vil
belære anorektikeren om den rette æstetiske anskuelse: ”Hun må
dog lære at indse, at hun er for tynd, ellers må vi lægge en sonde!”
Den kierkegaardske etiker møder hende derimod, hvor
hun er, ved at søge at forstå hende, som hun forstår sig selv.
Anorektikeren rummer, som alle andre mennesker, netop sin
egen sandhed, og derfor er den eneste mulighed for kontakt og
udvikling, ifølge Kierkegaard, at meddele sig til hende i en forståelse
af hendes egen virkelighed.
Netop en sådan tankegang kan siges at være kernen i den
dialektiske metode, som Kierkegaard udviklede gennem brugen
af pseudonymerne. Således begynder man kierkegaardsk med at
tage den andens virkelighed for gode varer, og derfra hjælper
man til en forståelse og en perspektivering af livssituationen.
Kierkegaards filosofi handler om hvert enkelt menneskes eksistens.
Og den handler om, hvor forståelsens grænser går. Netop
fordi vi menneskers mulighed er at kunne bevæge os gennem
forskelige former for virkelighedserkendelser, er misforståelser
uundgåelige, og Kierkegaard kan opfattes som den første tænker,
der opdagede, at relationskompetence er en filosofisk udfordring.
Fordrevet fra sig selv
Problemet med borgerligheden og modernismens ideologier,
post- eller senmodernismen om man vil, er da, at de blokerer for
en egentlig menneskelig udvikling, samtidig med at de ikke taler
om andet. Modernismens æstetiske sprogbrug skaber en kollektiv
selvforståelse, der kun kender en virkelighedsopfattelse, som
gør det svært for det enkelte menneske at kunne formulere et
forhold til sig selv og til den vanskelige og uundgåelige generationskonflikt.
Således er det moderne menneske ikke blot fordrevet fra
kunsten, men er tillige fordrevet fra sig selv. For så vidt er
Kierkegaards indsigelse mere aktuel end nogen sinde.
Finn Korsaa, mag.art. i psykologi
PSYKOLOG NYT NR. 8 | 2013 | SIDE 15
TEGNING: JENS HAGE

› ANMELDELSE
Opråb i ellevte time
Nok en gang har Nadja Prætorius skabt en vedkommende og nødvendig
bog. bredt favnende og derfor kompleks.
N
ogle år tilbage udgav Nadja Prætorius sine betragtninger
om stress og moderne arbejdsliv i bogform, og nu
følger hun trop med en ny bog, hvor perspektivet bredes
ud til at omfatte hele den menneskelige eksistens i nutidens
globale verdenssamfund.
Som titlen ”Den etiske udfordring i en global tid” fortæller,
er det et omfattende projekt. Som læser kommer man bestemt
også på arbejde, idet der er tale om en læseproces, som kræver
noget af én på flere fronter. For det er hård læsning, når forfatteren
på en dog ikke ukærlig facon gang på gang konfronterer os
med det afgørende nødvendige i at tage vort (med-)menneskelige
ansvar for os selv, hinanden og selve jordklodens overlevelse
alvorligt.
Prætorius stiller krav til sin læser, både hvad angår fordøjelsen
af stoffet og selve tilegnelsen af det. Særligt i de første kapitler
får man sin sag for. Efterhånden bliver det lettere, måske
fordi man vænner sig til skrivestilen, og fordi indholdet bliver
mere levende og relatérbart, i takt med at forfatteren åbner for
egne personlige erfaringer. Hun tager os med ud i skoven i selskab
med barnebarnet, med ind i terapirummet, hvor erfaringer
fra klienter er med til at understrege og udfolde bogens grundlæggende
budskab, og på rejse tilbage til stillehavsøen Mungiki,
hvor hun i 1960’erne var på feltophold.
På én og samme tid favner bogen bredt og stikker dybt. Man
mærker tydeligt forfatterens akademiske forankring, når hun
ridser afsættet for sine betragtninger op og med kyndighed navigerer
os igennem forskellige perspektiver på, hvad der skaber
eller nedbryder os som mennesker. Således er der plads til tilknytningsteori,
samfundsanalyse og -kritik, afstikkere til moderne
astro- og kvantefysik såvel som buddhistisk filosofi.
Man sidder tilbage med billedet af det moderne menneske,
som fanget i et gigantisk hamsterhjul, hvor de kræfter, der driver
SIDE 16 | PSYKOLOG NYT NR. 8 | 2013
BOgDaTa
Nadja U. Prætorius: ”Den etiske udfordring i en global tid”.
Dansk Psykologisk Forlag, 2013. 296 sider, 378 kr.
os rundt – producér mere, øg væksten, konkurrer mere – er de
samme kræfter, der suger menneskeligheden ud af os. For nok
kan aldrig blive nok, men hvad sker der egentlig, hvis vi fortsætter
i samme rille? Et farligt spørgsmål, som formodentlig rammer
lige ind i den uoverskuelighedsfølelse, der nemt opstår ved
tanken om fuldt ud at skulle forholde sig til dette.
At være et menneske
Bogens budskab er, at vi må forholde os. Uden at blive alt for
belærende tillader Prætorius sig sammen med os at undres over,
hvad der har ført til de virkelighedsforestillinger, vi hver især
lever med og i, og ikke mindst hvad der kan føre os frem til gennembrydning
af disse.
Dette er en bog, der tillader sig at stille spørgsmål ved noget
helt grundlæggende: Hvad vil det sige at være menneske? En
bog, der advarer mod de dehumaniserende mekanismer, der gør
sig gældende i samfund præget af vækstfilosofi og New Public
Management. Som giver kvalificerede bud på, hvorfor menneskeheden
er kommet så langt væk fra vort iboende potentiale til
at leve empatisk og etisk, til at udfolde den kim til menneskelig
visdom, der findes indlejret i os alle. Og som ikke mindst opfordrer
mennesket til at (gen-)erhverve retten og pligten til at være
menneske.
Ifølge Prætorius står afkaldenes tidsalder foran os, hvad
enten vi vil det eller ej, så hvorfor ikke møde dette med villighed,
værdighed og accept?
Dette er en bog, der river med, og som er svær at slippe, selv
efter at den sidste side er vendt. For budskabet arbejder videre i
én. Kunne formidlingen være gjort enklere og mere læsevenlig?
Muligvis. Og muligvis ville dette netop blive på bekostning af
den kompleksitet, som forfatteren forsøger at favne.
Mette Gravesen

› ANMELDELSE
Psykologi for Børn
Fire nye bøger i serien, der tager udgangspunkt i psykologiske problemstillinger i
en børnevenlig form. Denne gang er emnerne overvægt og vold i familien.
D
ansk Psykologisk Forlag har udgivet fire nye bøger i
den lille serie ’Psykologi for Børn’. Forfatterne, psykolog
Anne Vibeke Fleischer og lærer Rikke Mølbak, har
denne gang valgt overvægt og vold i familien som temaer. Som i
de tidligere udgivelser hører der to bøger til hvert tema, idet der
er en version til børn i aldersgruppen 4-8 år og en version til
aldersgruppen 9-13 år.
Bøgerne indeholder små historier, der beskriver en bid af
virkeligheden for de børn, som føler sig anderledes på grund af
overvægt eller oplever/udsættes for vold i familien. Historierne
følges af oplæg, der kan inspirere til en samtale med barnet.
Anden del henvender sig til de voksne og bidrager med viden
om og indsigt i mekanismerne bag de to temaer, herunder
en forståelse af, hvordan barnet kan opleve sig selv og andre.
Bøgerne kan være en stor hjælp til at indgå i samtale med barnet,
ligesom de øger den voksnes viden om, hvilke handlemuligheder
der kan bringes i anvendelse.
De to bøger om børn, der vejer for meget, handler især om
de følelser, tanker og oplevelser, overvægten kan føre med sig.
De små casehistorier sigter dels på at styrke barnets jeg-opfattelse,
dels på at gøre omgivelserne opmærksomme på barnets situation.
Det budskab går som en rød tråd igennem bøgerne, at
barnets trivsel og udvikling kan støttes aktivt af de voksne, og at
alle børn har ressourcer og handlemuligheder, herunder naturligvis
også de, der vejer for meget.
Overvægt kan knytte sig til mange problemfelter og er ofte et
tema i mobbekulturen, hvorfor der indimellem er brug for en
mere indgribende indsats. Bøgerne er dog et godt supplement til
den indsats, der finder sted. De kan medvirke til at give barnet et
mere nuanceret og positivt billede af sig selv, og til at omgivelserne
fokuserer på de ressourcer, barnet også har.
BOgDaTa
Vold i familien
I de to bøger om vold lægges der op til samtaler med børn, som
oplever eller udsættes for vold i familien. Det er svære emner,
der ofte er forbundet med både fysisk og psykisk smerte.
Bøgerne tager fat på de følelsesmæssigt vanskelige spørgsmål og
dilemmaer, barnet står i. Herudover kan de være en hjælp for de
voksne, der har kendskab til eller mistanke om vold i familien,
og som ønsker at handle herpå.
Mange børn, der oplever eller udsættes for vold, må bære på en
tung hemmelighed, ligesom følelser som angst, svigt, skyld og skam
ofte er forbundet med vold i familien. De små historier tydeliggør
for barnet, at det er de voksne, som gør noget forkert – og ikke
barnet selv, der er forkert. Budskabet om, at vold er forbudt, er
gennemgående i de små historier. Herudover tydeliggøres det, at
børnene og deres forældre kan få hjælp til at stoppe volden, og
børnene opfordres til at dele deres oplevelser med andre.
Serien ’Psykologi for Børn’ tager emner op, som er almindeligt
forekommende i en børnepopulation. Bøgerne kan således
inspirere de voksne, der skal tale med børn i svære og udfordrende
livssituationer. Børn er forskellige, og historierne rammer
næppe alle børn med disse udfordringer, men vi finder det
oplagt at håndplukke små historier, der er genkendelige og passer
til den enkelte. Det centrale i serien er dialogen i børnehøjde,
herunder barnets egne erfaringer, oplevelser og opfattelse af sig
selv og andre. Bøgerne er således gode til at tage fat på det, der
er svært og skabe handlemuligheder og forandring.
Vi har positive erfaringer med de tidligere udgivelser i serien
og ser frem til at tage de nye bøger i anvendelse samt til at anbefale
dem til andre fagpersoner og forældre.
Iben Christiansen og Margrethe Jungersen
Anne vibeke Fleischer og Rikke Mølbak: ”vent på mig! Mathilde og Oliver vejer for meget.”
4-8. + ”Indeni og udenpå. Mikkel og Laura vejer for meget.” 9-13. + ”Av! De voksne slår.
Emma og Rasmus lever med vold.” 4-8. + ”Øretæver i luften. Lucas og Maja lever med vold.
9-13. Dansk Psykologisk Forlag, 2013.
PSYKOLOG NYT NR. 8 | 2013 | SIDE 17

FOTOS: COLOURbOx
› FOLKESKOLEN Af: Jens Berthelsen
SIDE 18 | PSYKOLOG NYT NR. 8 | 2013
Når konfliktens røgskyer letter, er det på høje
tid at overveje folkeskolen som institution,
dens rammer og opgaver. De børn, der
begynder i skolen i disse år, skal virke i en
fremtid, der slet ikke ligner her og nu.
FORTIDSLEvN eller
FREMTIDSSIKRING

S
idst folkeskolen var i søgelyset, var under den borgerlige regerings
forsøg på at indføre PISA-mål og gøre lærerne ansvarlige
for, at børnene konkurrerede om at få de bedste faglige kvalifikationer.
Ved årsskiftet begyndte den nuværende regering debat
om en modernisering af ’folkets skole’ med ønsker om heldagsskole,
blødere struktur og tværfaglighed. Det var imidlertid ikke børnenes
muligheder og fremtid, debatten kom til at dreje sig om, men
om lærernes arbejdstid.
Bortset fra regeringens ord om børnenes situation og fremtid
har børnenes perspektiv sjældent været fremdraget i medierne. Og
slet ikke om den verden om 20-30 år, hvor børnene skal bruge det,
de lærer i skolen. Man har undgået at forholde sig til, at folkeskolen
ikke kan ændres grundlæggende, hvis ikke strukturen – skolens formelle
opbygning – ændres.
Det kan undre, at psykologiske perspektiver og viden i ringe
grad har været inddraget. For psykologer kan dække næsten hele
spektret af konsekvenser for børnene af de beslutninger, der bliver
truffet. Psykologer kunne have været en slags repræsentanter for
børnene.
Udviklingspsykologer ved meget om småbørns muligheder og
gunstigt miljø. Socialpsykologer ved meget om, hvordan børn trives
med hinanden, forholder sig til autoriteter, og hvordan miljøer
skal udvikles. Pædagogiske psykologer om, hvordan børn lærer individuelt
og sammen. Kliniske psykologer ved meget om afvigelser,
og hvordan de kan håndteres. Organisationspsykologer om, hvordan
strukturen får indflydelse på læring og trivsel. Og især er psykologer
gode til at indleve sig i andres situation og liv – uden selv at
have aktier i det.
Historie og udvikling
Mange af de problemer, børn får, når børnene skal lære noget, de
først skal til at bruge i en forandret verden en snes år senere, skyldes
ikke lærerne, men at skolens grundlæggende struktur ikke er ændret
i næsten hundrede år. Strukturen fastholder output.
Den danske folkeskole er opbygget som en ’maskinfabrik’, der
oprindelig har den militære kamporganisations principper – styring,
lydighed, ensartethed, kontrol – som forbillede. Folkeskolen
er opbygget hierarkisk og har samme kendetegn som en produktionsvirksomhed:
Den er isoleret fra omliggende samfund, børnene
kan ikke bevæge sig ud og ind, der er fast arbejdstid. Skoledagen et
opdelt i lektioner. Timerne er opdelt i fag. Der er en lærer til hver af
klassens timer. Børnene er aldersopdelt i klasser. Styringen sker
ovenfra gennem fagbeskrivelser og instruktioner og børnenes og
klassens standpunkt i de enkelte kontrolleres, fx med test.
I 1938 fik vi ’verdens mest demokratiske skolelov’, hvorefter alle
børn skulle behandles ens uanset køn, race, økonomi og familiemæssig
baggrund. Vi var et af de første lande, der afskaffede fysisk
afstraffelse som læringsmotivation og gradvis indførte metoder til
at motivere børnene for faglig indlæring, og ensartethedstænkningen
passede fint til ’maskinfabrik-model len’.
Efterfølgende er folkeskoleloven blevet ændret utallige gange.
Gennemgående er det lykkedes at udvikle folkeskolen i takt med
samfundsudviklingen og ændrede krav til at indgå i erhvervslivets
forandringsprocesser. I international sammenligning er den danske
folkeskole fulgt fint med. Men den hastige globalisering af erhvervslivet
gør det stadig mere klart, at vores nuværende skolesystem ikke
kan udvikle ’fremtidens danskere’ til at kunne konkurrere på verdensplan
mod kæmpe kapitalkoncentrationer og ubegrænsede
mængder arbejdskraft.
Vi må finde på noget anderledes, noget, der bryder med vante
forestillinger om vores levevis og omgivelser.
Målet er overskudsmennesker
Hvis ikke vi vil blive hængende i velkendte strukturer, er vi nødt til
at fantasere om fremtiden. Næsten intet af, hvad vi gør i dag, vil være
aktuelt om 30 år, når de børn, som nu begynder i skolen er kommet
ud på arbejdsmarkedet.
Vi kan allerede nu skimte nogle retninger: Robotter vil have
overtaget næsten alt af vores fysiske, rutineprægede og administrative
arbejde både på arbejdspladsen og i hjemmet. Vi kommunikerer
med lyd og billede. Kontakt sker på internettet. Vi går rundt med
vores sammenfoldelige skærme i lommen. Papir og bøger er forsvundet
for almindelige mennesker. Vi har ikke fast arbejdstid og
møder sjældent på arbejde, men er døgnet rundt på internettet. Vi
kommer til at leve i en syntetisk, virtuel konstrueret verden. Vi vil
komme til at tale engelsk til daglig og have kontakter over hele kloden,
og der vil komme indvandring fra andre kulturer osv.
Danmark er et ganske lille land uden store økonomiske ressourcer
og risikerer, at de fleste arbejdsprocesser bliver outsourcet. Hvis
vi skal overleve i kraft af vores særlige kultur, må vi udvikle mennesker
til at fungere bedre end andre. Der har vi heldigvis et forspring,
fordi idealer og tænkning blev transformeret i 70’erne, hvor vi lærte
at tænke på tværs: Fra fortidsbestemte kvalifikationer til fremtidsbestemte
kompetencer, fra konsekvenstænkning til relationstænkning.
Som mennesker skal vi kunne rumme kompleksitet og gennemskue
ensidighed. Målet er overskudsmennesker, der søger udfordringer,
søger det ukendte og skaffer sig socialt overblik. Vi skal lære
det i skolen, som maskiner og kinesere ikke kan.
Hvad er det, vi er særligt gode til, som ligger i vores kultur og
samfundsform? Det er nok innovation og nytænkning. Vi kommer
måske til at leve af at udvikle nye ideer og tage patenter på dem.
Skolens fremtidsmål er med baggrund i vores særlige kultur at
udvikle mennesker, der vil kunne leve, producere og udvikle sig i en
uoverskuelig verden. Det vil sige kunne rumme kompleksitet og
gennemskue ensidighed, søge det ukendtes udfordringer og dilemmaer
og turde begå fejl. For det er ikke ved at få serveret løsninger,
men ved at blive stillet over for dilemmaer, man udvikler originalitet
og overskrider grænser, som andre bliver hængende i.
Skolen bliver tvunget til at udnytte den enorme variation i bør-
PSYKOLOG NYT NR. 8 | 2013 | SIDE 19

nenes arvemasse og miljøbaggrund. Vi har ikke råd til at lade talentmasse
gå til spilde som i dag, hvor undervisningen ikke er rettet mod
det enkelte barns ejendommeligheder og særheder. Børnene skal
ikke bare vide mere, de skal blive klogere – det er et niveau over.
Børn er i dag ved at blive kvalt i computerspil og tv-serier, måske
fordi skolen ikke udfordrer deres fantasi og virkelyst tilstrækkeligt.
Kendte og ukendte bud
Mange af skolens holdninger er ændret, men lærerens grundfunktion
er den samme og skolens opbygning som maskinfabrik kun
svagt modereret. Skolen skal snarere være som en erhvervsvirksomheds
dynamiske innovationsafdeling end en produktionsafdeling
med ensartet output. Vi kommer til at slippe tryghedsgarantien og
sluge kameler, hvis vi skal på forkant med den globale udvikling.
Kendte og ukendte bud på, hvordan skolen kan skabe kreative,
selvstændige, aktive, innovative børn, der kan samarbejde i en fleksibel
skole i stadig forandring, hvor eleverne er i stand til selv at skabe
viden … Her er nogle eksempler:
- Læreren skal ’ned fra katederet’ og slippe rollen som ’den fortællende
lærer, der fylder sin viden over i de lyttende elever’. Læreren
skal ikke undervise, men overvise, dvs. arrangere situationer, hvor
børnene lærer ud fra hver deres forudsætninger.
- Skolen kommer mere til at ligne arbejdende værksteder, med
forskellige arbejdslokaler, forsøgsrum, faglokaler, gruppe og projektrum
samt individuelle arbejdspladser, som kan minde om kontorlandskaber.
Klasselokaler er der ikke brug for.
- Der skal ikke mere være aldersopdelte klasser. I stedet kan der
være en tredeling efter alder: i små, mellemstore og store børn, så
man i grupper på måske 50-100 børn får lejlighed til at organisere
mange forskelligartede læringsaktiviteter. Ud fra storgruppen kan
der dannes arbejdsgrupper, som i størrelser og varighed er afhængig
af opgave, evner og interesse.
- Der skal være plads og udbytte til mange forskellige børn:
Velbegavede og mindre begavede, drenge og piger, ærkedanske og
etniske, børn fra ressourcestærke og fra ressourcesvage hjem, ord-
SIDE 20 | PSYKOLOG NYT NR. 8 | 2013
blinde og specialbegavede autister, stille og motoriske, sociale og
asociale ... Vi skal udnytte alle børnenes forskellige ressourcer.
- Viden skal læres i praktiske sammenhænge: fx kan kemi, botanik,
fysik, historie inddrages ved ’spejderaktiviteter’ i naturen.
Fagspecifik indlæring hører hjemme ved højere uddannelser.
Eksperimenteren, hvor facts, viden og handling kan være en betydningsfuld
erkendelsesform hele skoleforløbet igennem.
- Lærergerningen skal fornys og gøres spændende varieret.
Seminarierne må igen gøres tiltrækkende for ’blomsten af Danmarks
ungdom’. Pædagogik og psykologi, som næsten er forsvundet fra seminarierne
til fordel for traditionel fagspecifik uddannelse, må atter
ind.
Skolen i anderledes bygninger
Rundt om i verden er der mange skoler, der opnår resultater med sådanne
efter danske folkeskoleforhold utraditionelle principper. Jeg har
besøgt skoler i Afrika, Asien og USA, vi kunne lære meget af.
Her i landet har vi i 1990’erne haft mange fremtidsrettede undervisningsforsøg
på vidt forskellige områder. Men få kunne indpasses
i folkeskolens hierarkiske grundstruktur og måtte opgives.
Men der findes en masse erfaringer fra utraditionelle forsøg. Det var
måske en idé at psykologer samlede dem op og i fremtids-børneperspektiv
formidlede resultaterne.
Den første forudsætning for, at skolen kan fungere på nye måder
er at klassevæggene rives ned, og der bygges arbejdslokaler med
forskellig funktion og størrelse. Og det er faktisk sket på flere steder
i slutningen af 1990’erne med stor succes på skolerne – og nogen
modstand fra omgivelserne.
En kommunal overbygningsskole på Nørrebro i København med
høj andel af etniske unge har ikke nedlagt væggene, men er flyttet
ind i en gammel fabrik med store uregelmæssige rum. Lærerne lægger
sammen med de unge – enkeltvis eller i grupper – planer for,
hvad enkelte har brug for og er motiveret for at tilegne sig – og kommer
senere tilbage til lærerne for at aflægge rapport op diskutere nye
muligheder. Det er en stor succes under vanskelige omstændigheder.
I Gentofte har kommunen ombygget alle folkeskoler. Der er ikke
klasser, men en stor mængde arbejds-faglokaler. Det meste af tiden
arbejder børnene alene eller i grupper med aftalte opgaver.
Skoleklokken ringer ikke mere, børn går ud og ind af skolen. Man
har ikke kunnet undgå aldersopdelte klasser, men man har i stedet
slået tre klasser sammen, så man blot har tre niveauer – det giver en
vis fleksibilitet med hensyn til mere individuel udfordring af de enkelte
børn. Jeg har oplevet en arbejdsom, engageret, faglig stemning
i alle de åbne afdelinger, jeg har besøgt.
Når vi kommer i krise er vi tilbøjelige til krampagtigt at holde
fast i det, vi har – selv om det samtidig er den bedste situation at
skabe ændringer i. Det er nu vi, herunder psykologerne, kan ændre
folkeskolen, så den bliver en skole for fremtidens samfund.
Jens Berthelsen, cand.psych.

Psykologiske monopoler
Hvad sker der?
I 2007 havde jeg samtaler med Udenrigsministeriet
om at blive del af krisekorpset
i forhold til ambassadeudstationerede
danskere. Fik så uventet en toårig
projektstilling som kriseberedskabspsykolog
på Grønland – men henvendte mig
igen til ministeriet i 2010 og fik besked på,
at der snart kom et stillingsopslag i pressen.
Det viste sig at være en opfordring til
psykologfirmaer om at afgive tilbud på en
pakkeløsning inden for om kostnings rammen
25 mio. kr. – og min individuelle,
geniale ansøgning lå total kastreret og flappede
rundt på gulvet.
Har jeg sovet i timen? Ikke opdaget, at
arbejdsbetingelser for mange af nutidens
Kredse
kreds Fyn
› Fyraftensmøde
Kreds Fyn arrangerer fyraftensmøde den
24. maj 2013 kl. 16 om Sandplay-metoden,
v/psykolog Susanne Wich. Sted: Hos Psykologerne-Fyn,
Grønnegade 30-32, 2. sal,
Odense C.
Efterfølgende er der mulighed for at gå
ud at spise sammen (for egen regning) på
restaurant Umashi i nærheden. Gratis for
medlemmer at deltage i fyraftensmødet.
Medlemmer af andre kredse: 200 kr.
Se mere om bl.a. tilmelding på kredsens
hjemmeside www.dp.dk under Netværk.
Malene Hinrichsen
Øvrigt
Forum for eksistentiel Psykologi og Terapi
› Foredrag
Ted Schröder: Is the meaning of dreams
hidden? -An existential-phenomenologi cal
approach to our experience of meaning in
psykologer er, at store dele af vores tidligere
”Er jeg kvalificeret nok?”-ansøg ningspraksis
er blevet overtaget af store psykologfirmaer,
der betragtet udefra fungerer
efter kapitalmaksimeringsprincipper/den
mest fordelsagtige udnyttelse af psykologarbejdskraften.
Hvem er de? Falck Healthcare, Tryg/
Codan Forsikring, Health Group, SOS
Interna tional, Red Barnet, Trekanten,
Wattar Gruppen, PsykiatriFonden, PsyCare
mv. Hjælp mig!
En del selvstændige psykologer leger
tilsyneladende med i ”liberaliseringsspillet”
ved groft at udnytte praksiskandidatordningen
til at skabe profit.
Har foreningen forholdt sig til mono-
dreams, based on his book “The unconscious
– A dream of the real”.
Tid og sted: Tirsdag 14. maj 2013 kl.
19-21 på Københavns Universitet, CSS,
Øster Farimagsgade 5, lokale 1.1.18. Gratis
adgang.
Se www.eksistentielpsykologi.dk for
flere oplysninger.
Emilie Strøm
Dansk Carl rogers Forum
› Åbent møde
Fredag 31. maj 2013 kl. 13.30-17.00 afholdes
åbent møde om ”Terapeutisk udvikling”.
Som oplæg vil Tine Riis fortælle om
stadierne i klientens udvikling i psykoterapi
ifølge den rogerianske teori.
Sted: ”Psyche og Eksistens”, Priorgade
13 B, Sorø. Vi prøver at arrangere transport
til og fra stationen for deltagere, der
kommer med tog. Ønske herom, med
ankomsttidspunkt til Sorø Station, til Allan
Larsen, al@cpcp.dk, eller Lisbeth Sommerbeck,
tlf. 57 80 11 60.
Deltagelse er gratis, bortset fra at man
› DEBAT
poldannelser på vort område og givet os
medlemmer en oversigt over, hvor store
dele af den psykologiske arbejdskraft der
nu er tvunget til ansættelse i de førende
firmaer? Overholder disse foreningens
ansættelsesvilkår, etiske principper osv.?
Jeg stemmer nej. Monopolbevægelsen
forklarer klart de pinligt få stillingsannoncer,
som bringes i Psykolog Nyt. Psykologdomænet
er indholdsmæssigt forsumpet
til en adaptionsindustri anført af det, mange
efterhånden hvisker: de ”kognitive,
evidensbaserede idioter”, samt det historiske
behov for at genskabe en politisk terapi
skal behandles i et senere debatindlæg.
Niels Peter Agger
› MØDER & MEDDELELSER
bedes lægge 40 kr. i kassen til lidt at drikke
og spise og til lokaleudgifter.
Allan Larsen & Lisbeth Sommerbeck
Center for Psykoanalyse og Psykoanalytisk
Debat
› Foredrag
”Langtidsterapi ved kroniske depressioner”,
v/Marianne Leuzinger–Bohleber, leder af
Sigmund-Freud-instituttet i Frankfurt.
Mere information på www.sfi-frankfurt.
de/.../prof-dr-marianne-leuzinger.
Tid og sted: Fredag den 24. maj 2013
kl. 14-17, Det Samfundsvidenskabelige
Fakultet, Gothersgade 140, Auditorium 1,
København K.
Deltagerafgift: 200 kr. For medlemmer
og studerende 100 kr. Tilmelding via psykoanalytisk.debat@gmail.com
senest 13.
maj 2013. Deltagelse efter ”først til mølle”,
beløbet indsættes i Danske Bank: 1551
3986276 med tydelig angivelse af deltagerens
navn. Alle er velkommen. Se mere på
www.psykoanalytisk-selskab.dk.
Elisabeth Bruhn­Thomsen
PSYKOLOG NYT NR. 8 | 2013 | SIDE 21

› DANSK RUBRIKANNONCER
PSYKOLOG FORENINGS KURSER
› MDI og Hamilton
Formålet med kurset er, at deltagerne
bliver fortrolige med MDI og Hamilton
og kan forstå og vurdere henvisninger
med anførsel af scorer fra disse redskaber.
Kurset har også til hensigt, at deltagerne
bliver kvalificeret i deres bedømmelse
af redskabernes anvendelse
og begrænsninger. Et sidste formål med
kurset er, at deltagerne får lejlighed til
faglige drøftelser og bedømmelser af
henvisninger og rimelige (etiske) kriterier
for tilbagesendelse.
Tid og varighed
København: Fredag 30. august 2013.
Aarhus: Mandag 30. september 2013.
varighed: 6 timer.
sted
Dansk Psykolog Forening, København.
Eksternat.
Arosgården, Aarhus, Eksternat.
Pris
1.900,- ekskl. moms.
Til- og afmeldingsfrist
København: 19. juli 2013.
Aarhus: 19. august 2013.
Underviser
Stine Bjerrum Møller, cand.psych., chefpsykolog,
Ph.d.
ny ordning
Specialistuddannelse i psykoterapi,
voksne: 12.4.4.2.1., 6 timer.
Specialistuddannelse i sundhedspsykologi,
voksne: 11.4.4.2.1., 6 timer.
Specialistuddannelse i klinisk børnepsykologi:
6.4.4.2.2., 6 timer.
kursusnr.:
københavn: 1303997
Aarhus: 1303998.
OM KurSErnE
Yderligere informationer om kurserne, kursusformål, indhold m.m. kan ses på www.dp.dk. - kursusprogram 2013.
Tilmeldinger til kurserne foregår via log ind på ”Mit DP” indtil 3 uger før kursusstart. Herefter foregår tilmeldingen til
kursussekretær Gitte Jensen, gje@dp.dk. eller vibeke Hjulmand, vih@dp.dk.
SIDE 22 | PSYKOLOG NYT NR. 8 | 2013
› 17.7. Arbejdets betydning
og det rummelige
arbejdsmarked
Tid og varighed
Mandag 3. juni – tirsdag 4. juni 2013.
varighed: 12 timer.
sted
Dansk Psykolog Forening, København.
Eksternat.
Pris
3.800,- ekskl. moms.
Til- og afmeldingsfrist
22. april 2013.
Underviser
Trine Lindemark, cand.psych., specialist
i arbejds- og organisationspsykologi.
ny ordning
Specialistuddannelse i arbejds- og organisationspsykologi:
17.7., 12 timer.
kursusnr.: 121707.
› 3.99. Psykotraumatologi –
teori og praksis
Tid og varighed
Mandag 10. juni – tirsdag 11. juni 2013.
Varighed: 12 timer.
sted
Dansk Psykolog Forening, København.
Eksternat.
Pris
3.800,- ekskl. moms.
Til- og afmeldingsfrist
København: 29. april 2013.
Underviser
Anders Korsgaard Christensen, cand.
psych., specialist og supervisor i psykotraumatologi.
ny ordning
Specialistuddannelserne i arbejds- og
organisationspsykologi, gerontopsykologi,
klinisk børnepsykologi, klinisk børneneuropsykologi,
klinisk neuropsykologi,
psykopatologi, psykoterapi, psykotraumatologi,
pædagogisk psykologi
og sundhedspsykologi: 3.99., 12 timer.
kursusnr.: 1303992
› 3.14. Psyke og soma
Tid og varighed
Onsdag 12. juni – torsdag 13. juni 2013.
1. dag kl. 10.00-17.00 og 2. dag kl.
9.00-16.00.
Varighed: 12 timer.
sted
Dansk Psykolog Forening, København.
Eksternat.
Pris
3.800,- ekskl. moms.
Til- og afmeldingsfrist
1. maj 2013.
Underviser
Gunnar Rosén, cand.psychol., ph.d.,
specialist i klinisk psykologi.
ny ordning
Specialistuddannelserne i arbejds- og
organisationspsykologi, gerontopsykologi,
klinisk børneneuropsykologi, klinisk
børnepsykologi, klinisk neuropsykologi,
psykopatologi, psykoterapi, psykotraumatologi,
pædagogisk psykologi
og sundhedspsykologi: 3.14., 12 timer.
kursusnr.: 130314.

Hypnose og vægttab - Forståelse for og stabiliserende
behandling af overvægt ved hjælp af hypnose
Susan Hart
Lokaleleje i
Aarhus 45-90 kr./t.
samt plads på hjemmeside,
der ligger i top på google.
www.phuset.dk
Terapilokale
Kompagnistræde 27
er ledigt fredag
1000 kr. pr måned
telefon 2890 3254
mail@mettebauer.dk
Lokaleleje i
Aarhus 3900 kr./mdl.
› RUBRIKANNONCER
Terapi med børn/familier med afsæt i SE- metoden
En kursusdag med Tove Mejdahl
Den 20. juni 2013 kl. 9.30-16.30
i Dansk Psykolog Forening Stockholmsgade 27, København Ø
Voldsomme oplevelser, som ulykker, overfald, operationer og familiære/
sociale kriser sætter sig i kroppen og kan hæmme vores livsudfoldelse mange
år efter. Ifølge Peter Levine, Ph.D. er traumer ”den mest undgåede, ignorerede,
misforståede og ubehandlede årsag til menneskelig lidelse” (Levine, 2006).
I behandlingen af børn og familier kobles traumeteori med tilknytningsteori, og
ud fra det anvendes en ressource-orienteret og anerkendende tilgang i behandlingen
af barnet og familien. Afsættet tages i den somatiske tilgang, men
”holdingterapi” og ”theraplay” er også vigtige inspirationskilder. Udgangspunkt
er, at helingen af barnets traumer kan finde sted, når forældre-ressourcerne er
tilstrækkelige til at genetablere/skabe en tryg og sikker basis for barnet. Det er
først og fremmest forældrene, som under kyndig vejledning skal ”arbejde” med
barnet.
Kursusdagen vil være praksisorienteret, og der vil blive givet eksempler på
arbejdet i familier med akut krise/chok; familier hvor barnet har været udsat for
konkrete hændelser/ulykker og familier hvor barnet har tidlige traumer. Formen
vil være en veksling mellem oplæg, små praktiske øvelser og forevisning af
filmklip.
Underviseren: Tove Mejdahl er aut. psykolog, specialist og supervisor i børnepsykologi,
Somatic Experiencing Practitioner, samt certificeret NARM-terapeut.
PRAKTISK:
Tilmelding: Ellen Dreyer, e-mail: e_dreyer@post.tele.dk inden 5. juni 2013.
Kurset koster 500 kr. som betales kontant (ikke dankort) ved indgangen. Kun
individuelle tilmeldinger godtages. Ved tilmelding skal gives oplysning om dit
navn, arbejdssted og om dette ligger inden for kredsen, da kurset fortrinsvis er
for kredsens medlemmer. Kredsen byder på morgenkaffe fra kl. 9.15, samt en
let frokost som ramme om et mere uformelt kollegialt samvær.
PSYKOLOG NYT NR. 8 | 2013 | SIDE 23

› RUBRIKANNONCER
er du ledig?
6 ugers gratis opkvalificering
for ledige psykologer
Kurserne er gratis hvis du er i A-kasse
og i første ledighedsperiode.
Der kan tillige søges om kørselsgodtgørelse.
Aktuelt for psykologer (start den 16. maj):
”At arbejde som psykolog”
– et praksisnært kursus for ledige psykologer
Gennem teorioplæg, demonstrationer og øvelser tilegner du dig
viden og færdigheder indenfor den kognitive adfærdsterapi.
Følgende områder vil være i fokus:
Depression
Angst
Misbrug
Personlighedsforstyrrelser
Spiseforstyrrelser
Skizofreni
3. bølge/nyere retninger
Etniske minoriteter
Psykologiske undersøgelser
Kognitiv supervision
Peter Nattestad
cand.psych.aut.
15 år med kognitiv
ad færds terapi: foredrag,
kurser, supervision
og terapi i grupper
og individuelt. 10 år som
ekstern lektor i kognitiv
psykologi på psykologistudiet,
Københavns
universitet.
Se mere på www.fobiskolen.dk eller ring på tlf. 33 16 12 00
SIDE 24 | PSYKOLOG NYT NR. 8 | 2013
Linda Burlan
Sørensen
cand.psych.aut.
Terapi unge og voksne,
par og grupper, undervisning,
foredrag og supervision.
Særligt interesseret
i depression, eksistentielle
problemstillinger og
positiv terapi.
Opbygning af terapiforløb
Strukturen i sessionerne
Caseformulering
Samtalen
Arbejde med adfærd
Arbejde med tanker
Arbejde med bagvedliggende
problematikker
Hjemmeopgaver
Arbejde som terapeut
Kursusansvarlig
og underviser: Underviser: Underviser:
Fobiskolen.dk/Kognitivt Center Sjælland har 30 års erfaring med terapi og kurser på
et kognitivt psykologisk grundlag. Alle underviserne er specialiseret i deres undervisnings -
område og har en bred teoretisk og praktisk erfaring indenfor det psykologfaglige felt.
Nørre Farimagsgade 45,2. 1364 Kbh K
tlf.: 33 16 12 00 • www.fobiskolen.dk
Kamilla Lange
cand.psych.aut.
Forfatter, terapi for
unge og voksne, par og
gruppe, undervisning,
foredrag og supervision.
Særligt interesseret i
vægttabsproblematik -
ker, mindfulness og personlig
udvikling.
NARRATIVE PERSPEKTIVER
annesaxtorph@gmail.com TLF 22 16 00 65
Narrativ Familieterapi
- Når familiebeskrivelserne lugter af dårlig stemning
Workshop • 2 dage 29 & 30 Maj 2013 • København • Pris 3200,-
Hvordan lytte og tale med familien om positioneringerne af hinanden i
familien og vanskeligheder med de kritiske “du-gør/gør-ikke-stemmer”
mellem børn og voksne, der kan have stor effekt på parforhold/ forældre
og børn. Fokus er på de relationelle magt-beskrivelser som gives og modtages
ift betydningen for selvopfattelsen hos den enkelte.
Hvad er Narrativ Supervision?
- problemet driller opgaven
Workshop • 2 dage 4 & 5 September 2013 • København• Pris: 3.200,-
I Narrativ supervision er der ikke er tale om et identitetsprojekt, men
rettere et supervisionsprojekt - med fokus på opgaven for den professionelle
- blikket der ser de mange fortællinger tilføjet - med et fokuspunkt
som omhandler supervisandens professioinelle virke og centrum
for sagen.
Narrativ Supervisionsgruppe - autorisation
Forløb • 13 dage • Start 20 Sept. 2013 • Kbh • Pris: 17.800,- rabat 2 fra
samme arb
Krydsfelt for ideer, erfaringer, faglig klarhed over eget repertoire, udvikling
af konkrete anvendelige færdigheder: ‘narrativ lytning’ og
spørgsmåls produktion. Bevidning, dvs.værdsættelse af supervisanden i
genfortællingen af rigere færdigheder i relation til arbejdsopgaven.
Narrative Børnegrupper
- når børn ved noget om sig selv og hinanden
Workshop • 3 dage • 2, 3 & 4 Okt. 2013 • København • Pris: 4.300,-
Børnegrupper, “bevægelser og tegninger”, vigtige betydn. andre, færdigheder,
mestring og trivsel. Børnebevidning Anvendelse af leg, tegninger
og figurer i gruppearbejdet.
Undervisere: Trine Marie Madsen & Anne Saxtorph
www.annesaxtorph.dk
Kursus i diagnose og behandling
af kronisk traumatisering
m. Ellert Nijenhuis ph.d. psykolog,
ekspert i strukturel dissociation
4 kursusgange á 2 undervisningsdage fra 11. oktober 2013
til 12. september 2014, på Hotel Scandic Copenhagen i
København.
Dansk Psykologforening har godkendt kurset til tre
specialistuddannelser i Psykopatologisk,
Psykotraumatologisk og Psykoterapeutisk Fagnævn.
Målgruppe: Kliniske psykologer og læger.
Pris: 22.500 kr. (inkl. moms). Dækker forplejning,
undervisningsmateriale og DPgodkendt kursusbevis.
Tilmelding og indbetaling: Senest 1. juni 2013 på
kursus@oasis-rehab.dk.
Læs mere på www.oasis-rehab.dk/ Viden&Info,
eller kontakt behandlingsleder Erling Groth
Kurset arrangeres i samarbejde med Professor, ph.d.
Andrew Moskowitz, Århus Universitet

SenSetik-uddannelSeSgruppe
(Bioeksistentiel Psykoterapi)
ved mag.art. Olav Storm Jensen
og cand.psych. Susanne Millan Hansen.
Kom i mesterlære hos to mesterterapeuter.
Januar 2014 starter vi en ny 4-årig terapeut-uddannelses-
/fagpersonlig udviklingsgruppe.
Ansøgningsfrist 31.08.2013. Gruppen er nr. 8 siden uddannelsens
start i 1988. På grund af Olavs alder (71) bliver dette måske den
sidste gruppe han leder.
Lær det, der skal til
• for at dine klienter kommer til at føle sig taget alvorligt – og
inspireres til at tage sig selv og andre alvorligt.
• for at dine og klienternes opdagelser, erkendelser og forståelser
i arbejdet kan komme til at opleves med ægte evidens, dvs. med
en klar og mærkbar, indiskutabel og ofte bevægende ’Ja, sådan er
det’-kvalitet – så de skaber forandring.
• for at du selv kan trives godt i psykologrollen – ved at det mærkbart
kan føles, at du gør dit bedste for dine klienters bedste.
• for at livet i en gruppe kan blive dybt berigende og lærerigt.
Du kan læse meget mere om terapiformen og om uddannelsens
struktur og indhold, finde artikler, høre foredrag og se præsentationer
på www.sensetik.dk. Her kan du også læse om de åbne
workshops, hvor du kan opleve terapien i praksis med uddannelsens
lærere.
Kontakt: olav@sensetik.dk, tlf. 45 42 52 93
og susanne@sensetik.dk tlf. 61 86 06 56.
Psykologi.dk
H j æ l p u d e n v e n t e t i d
› RUBRIKANNONCER
Introduktionskursus i Dynamisk Interpersonel Terapi
Teori & metode
Underviser: Psykolog Marijke Marijnissen, specialist & supervisor i psykoterapi.
Dynamisk Interpersonel Terapi (DIT) er en effektiv ny behandlingsmetode for
angst & depression, som er meget tæt på officiel evidensgodkendelse i England.
DIT-modellen er udviklet af den internationalt anerkendte afdeling for
psykoterapeutisk forskning på Tavistock-klinikken i London, i samarbejde med
Anna Freud Centeret. Psykoanalytikerne Alessandra Lemma, Mary Target &
Peter Fonagy har været de ledende kræfter i dette pionerarbejde.
DIT-metoden hviler på psykodynamisk grundlag. Der arbejdes ud fra en teoretisk
antagelse om, at patientens symptomer er udviklet på baggrund af indrepsykiske
& interpersonelle vanskeligheder, som patienten ikke på egen hånd
kan overskue & forstå. Forløbet er manualiseret & fokuseret, baseret på 16
sessioner i alt. De foreløbige resultater er særdeles lovende.
Se artikel i Psykolog Nyt nr. 4. Der er planlagt uddannelsesforløb i Danmark, se
www.dit-instituttet.dk.
Dette kursus har som formål at give en introduktion til det teoretiske grundlag &
det praktiske terapeutiske arbejde.
Deltagere: Psykologer & evt. læger.
Dato: Mandag 10 juni 2013 kl. 9-16.
Sted: Kulturhuset Bispebjerg, Tomsgårdsvej 35, 2400 København NV.
Tilmelding: Senest 2. juni 2013.
Kursusbevis udstedes. Kurset søges godkendt i Dansk Psykolog Forening med
6 timer på specialistuddannelsen i psykopatologi under
”Behandling” (13.4.4.2.3).
Yderligere information
om kurset og tilmelding på Selskabets hjemmeside på www.dp.dk.
Kognitiv psykosebehandling
1-dags workshop ved Tony Morrison fra University of Manchester.
Gennem workshoppen vil du få indblik i hvordan kognitiv teori og
metode kan anvendes til personer med psykoser.
Tony Morrison er professor i klinisk psykologi ved University of
Manchester og Associate Director ved Greater Manchester West Mental
Health Foundation Trust. Han har publiceret over 100 artikler og
behandlingsmanualer om kognitiv terapi ved psykoser.
Dato: 10. juni 2013, kl. 9 til 16
Sted: Centralt i København
Pris: Kr. 2.200,- inkl. forplejning
Tilmelding til Wattar Gruppen på tlf. 33 11 22 84
eller info@wattar-gruppen.dk
Stort præsentabelt terapilokale
ledigt 1-3 dage om ugen.
1.375 kr./md./dg.
Der er pt. 3 kognitive psykologer.
Gammel Mønt 12
33 13 87 00
PSYKOLOG NYT NR. 8 | 2013 | SIDE 25

› RUBRIKANNONCER
SIDE 26 | PSYKOLOG NYT NR. 8 | 2013
Kursus i mentaliseringsbaseret
gruppeterapi
Kurset henvender sig til læger og psykologer, samt andet sundhedsfagligt
eller socialfagligt personale med akademisk baggrund eller interesse
for mentaliseringsbaseret gruppeterapi. Det er ikke nødvendigt at man
er i gang med eller har taget den gruppeanalytiske grunduddannelse.
Gennem teorioplæg, supervision og egen terapi bibringes kursusdeltagere
en viden både teoretisk og praktisk om mentaliserings-baseret
(MBT) gruppeterapi; samt en forståelse for de dele af den gruppeanalytiske
tænkning, som ses som et nødvendigt fundament for MBT
gruppeterapi.
Datoer: Efterårssæson 2013: 25/10, 8/11, 22/11, 13/12
Forårssæson 2014: 17/01, 28/02, 21/03, 25/04, 9/05 og 13/06
Der kan være enkelte ændringer af datoerne.
Undervisere: Cand.med. Per Sørensen, Cand. psyk. Bente Jørgensen,
Cand.med. Kirsten Aaskov Larsen, Cand. psyk. Peter Koefoed, Cand.
med. Torben Heinskou, Cand. psyk. Helene Krasnik, Cand. psyk. Helle
Østerby Andersen, Cand. psyk. Lisbeth Thorsen, Cand. mag. Michael
Munchow m. fl.
Sted: Hejrevej 43, København NV. Se yderligere information på
www.iga-kbh.dk/nyheder
Tilmelding: Tilmelding som er bindende, sker pr. mail ved
udfyldelse af, Tilmeldingsblanket som kan downloades på vores
hjemmeside, udfyldes og sendes til ki@iga-kbh.dk mærket
”MBT-gruppeterapi 2013-2014”.
Pris: 18.000 kr. indsættes med angivelse af dit fulde navn hos Nordea
Bank med Reg. nr: 2228, Konto nr: 8070 211 614 – senest den 25. maj
2013. For yderligere spørgsmål: Kontakt Administrator Karima Ittaouil
på tlf. 36 44 60 64 onsdage ml. kl. 14-18 eller på mail ki@iga-kbh.dk
133180 Inst_for_gruppeanalyse 86x118 s/h.indd 1 23/04/13 14.27
Arbejder du med grupper?
3-dages workshop i dynamisk
korttidsgruppeterapi – KGT
Gennem teorioplæg og eget korttidsgruppeterapeutisk forløb får
deltagerne viden om og erfaring med korttidsterapi i grupper på
dynamisk grundlag.
Work-shoppen er også tænkt som inspiration for terapeuter, der
arbejder indenfor anden referenceramme, som ønsker at udvikle
opmærksomheden på og evt. bruge gruppens processer og dynamik
mere bevidst og aktivt i behandlingen.
Målgruppen er psykologer, læger og andre professionelle indenfor
det sundhedsfaglige, sociale og pædagogiske område.
Dato: Torsdag d. 12. 09, kl.15 –19, fredag d.13. 09 kl. 9-16
og lørdag d. 14.09 kl. 9-15.
Undervisere: Cand. psyk Helene Krasnik, Cand. psyk. Anna Sillemann,
Cand. psyk. Ole Karkov Østergård, Cand.psyk. Lars Bo
Jørgensen.
Alle er specialister i psykoterapi.
Sted: København – nærmere sted vil blive annonceret på vores
hjemmeside www.iga-kbh.dk. Se yderligere information på
www.iga-kbh.dk/nyheder
Pris: 4.300 kr. incl. forplejning. Tilmelding: Tilmelding som er
bindende sker pr. mail ved udfyldelse af Tilmeldingsblanket, som
kan downloades på vores hjemmeside, udfyldes og sendes til
ki@iga-kbh.dk mærket ”Korttidsgruppeterapi/KGT 2013.
Ansøgningsfrist: 10. september 2013. Yderligere information
kan indhentes hos: Administrator Karima Ittaouil onsdage på
tlf. 36 44 60 64 ml. kl. 14-18 eller på mail ki@iga-kbh.dk,
Helene Krasnik 26 18 09 31 og Anna Sillemann 51 89 20 33.
133181 Inst_for_gruppeanalyse 86x118 s/h.indd 1 23/04/13 14.27
Incest Center Fyn
VINGSTED 2013
KRISER OG TRAUMER
– ER dER En pSyKOlOG TIl STEdE?
Kommunalt Ansatte Psykologers Sektion afholder Vingsted kurset den
24.-26. september 2013.
Temaet for VINGSTED 2013 er kriser og traumer. Både de akutte og
livsomvæltende kriser og de traumer, vi pådrager os gennem vedvarende
belastninger og uhensigtsmæssige udviklingsbetingelser.
På temadagene vil du høre om den teoretiske forståelse af paradigmeskiftet
fra krisepsykologi til psykotraumatologi, den psykotraumatologiske
forståelse for krisen, traumet, efterreaktionerne og resiliensteorien,
foruden konkrete behandlingsmetoder som Theraplay.
På workshopdagen vil du kunne vælge mellem 5 forskellige og spændende
workshops.
Se programmet på www.dp.dk/vingsted. Tilmeldingsfrist den 24. maj 2013.
KAPS - sektionen
!

NÅR DU SØGER JOB
Ønsker du, at sekretariatet bistår ved forhandling af løn
i nyt job, beder vi dig skrive til forhandling@dp.dk.
Henvendelse før ansættelse bør derimod foregå via
tlf. 35 26 99 55 eller på dp@dp.dk.
Løn og ansættelsesvilkår er kun delvist bestemt ved overenskomst
eller lov. Det er derfor vigtigt, at Dansk Psykolog Forening ved
rådgivning eller forhandling kan varetage psykologernes fælles og
individuelle interesser.
stillinger i Psykolog nyt
Når stillingsannoncer indrykkes i Psykolog Nyt, har sekretariatet
ikke på forhånd kontrolleret, om de overholder gældende regler
og overenskomster. Det er derfor op til den enkelte ansøger at undersøge
dette, hvis der er tvivl.
Offentlig ansættelse:
Alle job i den offentlige sektor, der er slået op som psykologstillinger,
følger overenskomsten med Psykologforeningen. Er der en
tillidsrepræsentant på arbejdspladsen, er det denne, der forhandler
løn. I øvrige tilfælde er det sekretariatet. Kontakt tillidsrepræsentanten
eller Dansk Psykolog Forening på forhandling@dp.dk.
Med mailen har vi brug for, at du sender kopi af ansøgning med
cv samt sidste lønseddel og eventuelt jobbeskrivelse til brug for
forhandlingen. Se i øvrigt www.dp.dk for yderligere oplysning og
vejledning.
Privat ansættelse:
Flere private virksomheder har en tillidsrepræsentant, som forhandler
løn i forbindelse med nyansættelse. Nogle har også overenskomst.
Hvis der ikke er en tillidsrepræsentant, forhandler den
enkelte ansatte selv. På www.dp.dk findes vores lønstatistik for privatansatte
samt øvrig vejledning. Når der er et udkast til en kontrakt,
tilbyder vi gennemlæsning inden underskrift. Mail da til
dp@dp.dk.
Praksiskandidatstillinger:
Vi anbefaler alene, at man bliver ansat i sin praksiskandidatstilling,
og da følger man reglerne for privatansættelse. Hvis man som
praksiskandidat vælger at oprette egen virksomhed, vil man blive
selvstændig psykolog og indlede et samarbejde mellem to psykologpraksis’er.
Her rådgiver vi ikke.
Du er altid velkommen til at kontakte Dansk Psykolog Forening
for råd og vejledning, tlf. 35 26 99 55, dp@dp.dk. Eller brug vores
hjemmeside www.dp.dk
LEDER til PPR
i Haderslev kommune
› STILLINGSANNONCER
• Har du lyst til at stå i spidsen for udviklingen og revitaliseringen
af vores PPR som et pædagogisk, psykologisk
udviklings- og videnscenter, der understøtter fagprofesionelle
tæt på barnet og den unge?
• Har du lyst til at indgå i et stærkt ledelsesteam, med fokus
på udvikling og videnformidling samt støttefunktioner til
lokalt forankret indsats til børn, unge og deres familier?
• Er du en leder der arbejder værdibaseret, der kan sætte
tydelig kurs og retning for et PPR der varetager opgaver, der
kræver høj grad af specialviden og samtidig skabe synergi
i samarbejde med vores pædagogiske center og øvrige
afdelinger?
• Har du erfaring fra Børn og Familieområdet og har du
relevant ledelseserfaring og en lederuddannelse?
Så har vi jobbet til dig.
Der er ansøgningsfrist den 30. april 2013.
Læs hele stillingsopslaget på www.haderslev.dk/topmenu/
job-hos-os, hvorfra du også kan sende din ansøgning
elektronisk.
Psykologer til PPR
i Haderslev Kommune
• Er du autoriseret psykolog med erfaring fra det pædagogisk
psykologiske område. Har du lyst til at koncentrere
dig om det specialiserede undervisningsområde? Du har
måske allerede specialviden, ellers vil du gennem arbejdet
få mulighed for at opbygge denne viden, som du vil bringe i
spil på det specialiserede område og også i forbindelse med
inklusionsarbejdet i den almene folkeskole.
• Har du lyst til at deltage i udviklingen og revitaliseringen af
vores PPR som et pædagogisk, psykologisk udviklings- og
videnscenter, der understøtter de profesionelle tæt på
barnet og den unge?
• Brænder du for supervision af egen faggruppe og vil du
være med til at skabe faglig udvikling sammen med kommunens
13 psykologer?
Så har vi jobbet til dig.
Der er ansøgningsfrist den 30. april 2013
Læs hele stillingsopslaget på www.haderslev.dk/topmenu/
job-hos-os, hvorfra du også kan sende din ansøgning
elektronisk.
PSYKOLOG NYT NR. 8 | 2013 | SIDE 27

› STILLINGSANNONCER
Psykolog
Ved psykologfunktionen i Skole og Familie, Forebyggelse og
Rådgivning, Rudersdal Kommune er en 37-timers psykologstilling
ledig til besættelse snarest muligt.
Forebyggelse og Rådgivning er en afdeling bestående
af tidligere medarbejdere fra PPR og Familieafdelingen.
Rudersdal Kommunens samlede børneområde er i gang
med projekt ”Tidlig Indsats og Forebyggelse”, som sammen
skal sikre en faglig koordineret indsats i forhold til børn og
unge i vanskeligheder.
I afdelingen er ansat 75 medarbejdere. Ud over 18 psykologer
er der tale-hørelærere, socialrådgivere fysio- og
ergoterapeuter, temapædagoger, familierådgivere og
konsulenter. Psykologerne betjener primært daginstitutioner,
skoler og kommunens specialpædagogiske tilbud.
Psykologerne indgår tillige i tværfagligt samarbejde om
krisearbejde, fødselssamarbejde, familiearbejde, børne- og
forældregrupper m.m.
Vi tilbyder:
• Et selvstændigt job med gode muligheder for at du selv
kan præge og medvirke til udviklingen af din funktion
• Samarbejde med en bred gruppe af engagerede medarbejdere
og samarbejdspartnere
• Et psykologfagligt miljø, hvor åbenhed faglighed, engagement,
nytænkning og kvalitet er i højsædet
• Mulighed for faglig udvikling, herunder gensidig supervision
• Eventuel mulighed for at være med til at koordinere
psykologarbejdet i en mindre enhed
Vi ønsker, at du har interesse i og erfaring med at:
• Understøtte udvikling af inkluderende fællesskaber i
pædagogiske miljøer
• Foretage psykologiske undersøgelser og formidle disse til
forældre og pædagogisk personale
• Forstå kortere behandlingsforløb med børn og familier
• Supervisere andre faggrupper
• Arbejde med børn med psykosociale vanskeligheder
Stillingen ønskes besat med en autoriseret psykolog.
løn og ansættelsesvilkår
I henhold til gældende overenskomst
Nærmere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse
til psykologfaglig leder Solvejg Grøn på telefon
46114020/72684020 (solg@rudersdal.dk)
Ansøgningsfrist: 17.05.2013, kl. 12.00
Ansøgning sendes til: Hanne Dencker (hd@rudersdal.dk)
133202 Rudersdal Kommune 86x237 s/h.indd 1 22/04/13 11.07
SIDE 28 | PSYKOLOG NYT NR. 8 | 2013
Forældretrænere
søges til spændende
forskningsprojekt
ADHD-foreningen har udviklet et forældretræningsprogram
for forældre til børn med ADHD i alderen 3-9 år med navnet
Kærlighed i Kaos. Programmet består af et 12 ugers kursus, hvor
forældrene mødes en aften om ugen under ledelse af to frivillige
forældretrænere. Kurset er blevet afprøvet i 2011 med en meget
positiv evaluering.
ADHD-foreningen har nu fået midler fra TrygFonden til at
gennemføre en videnskabelig effektmåling af kurset i samarbejde
med SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, og vi efterlyser
derfor 40 frivillige forældretrænere fra hele landet.
Relevant faglig baggrund
Frivillige forældretrænere må have en faglig relevant baggrund som
fx lærer, pædagog, socialrådgiver, ergoterapeut, psykolog, sygeplejerske
eller andet. Vi optager gerne frivillige under uddannelse,
nyuddannede og ledige. Undervisningserfaring og et kendskab til
ADHD vil være en fordel.
Derudover har du lyst og tid til at:
• Gøre en forskel for familier med ADHD
• Uddanne dig som frivillig træner over tre weekender
i efteråret 2013
• Fungere som frivillig forældretræner en hverdagsaften om
ugen i 12 uger med start i jan. eller sep. 2014
Det er ikke noget krav, at du selv er forælder til et barn med
ADHD. Men måske er du? Du føler, at du er kommet ud på den
anden side og er parat til at række andre forældre en hånd. Måske
arbejder du til dagligt med ADHD – eller har gjort det tidligere?
Måske brænder du for at dygtiggøre dig? Eller måske brænder du
bare for at bruge dine evner til at hjælpe andre?
Hvad får du?
• En faglig opkvalificering ift. undervisning, ADHD og positiv
håndtering af adfærd
• Certifikat på din uddannelse som frivillig forældretræner hos
ADHD-foreningen
• Deltagelse i et nyskabende og spændende forskningsprojekt
• Mulighed for at hjælpe pressede familier og børn med ADHD
• Chancen for at vinde et weekendophold for to personer
Lyder det som noget for dig?
Så gå ind på www.adhd.dk og hent et ansøgningsskema.
For yderligere information kontakt projektleder Anna Furbo
Rewitz på afr@adhd.dk eller telefon 53729909.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Ansøgningsfristen er d. 10. juni 2013

› STILLINGSANNONCER
Kommune Kujalleq i Grønland
søger 2 skolepsykologer på
særlige åremålsvilkår
I Kommune Kujalleq er 2 stillinger som psykologer ledige, hvoraf den ene er en ledende skolepsykologstilling, til besættelse
1. august 2013.
• PPR-Syd er hjemmehørende i Qaqortoq og er ansvarlig for den pædagogisk psykologiske rådgivning i de 3 sydgrønlandske
byer. Ud over skolerne i Qaqortoq betjenes skolerne i Narsaq og Nanortalik, samt tilhørende bygder. Desuden
skal i fremtiden førskoleområdet inddrages i arbejdet (børn og unge 0 – 18 år). Kontoret er normeret med 4 stillinger:
En ledende psykolog, en psykolog, en konsulent for specialundervisning og en kontorfuldmægtig.
Organisatorisk er PPR placeret som en afdeling under Skole – og daginstitutionsforvaltningen. Ledende skolepsykolog’s
nærmeste administrative overordnede er forvaltningschefen for skoler og daginstitutioner, der er placeret i kommunekontoret
i Nanortalik.
Forvaltningsområdet omfatter skoler, hjemmeundervisning, daginstitutioner, dagpleje, førskoleaktiviteter og PPR. Se
mere om kommunen og forvaltningsområdet i kommunes hjemmeside www.kujalleq.gl .
Vedr. arbejdsområder kan du kontakte psykologisk konsulent, Tea Gjerlev Pedersen, telefon +299 61 21 51 eller mobiltelefon
+299 49 27 51, for yderligere informationer. Hendes e-mail er: teap@kujalleq.gl.
PPR´s arbejde er krævende, alsidigt og spændende med gode muligheder for personlig og faglig udvikling.
Vi søger psykologer, der kan arbejde i et system, som bygger på grønlandsk sprog og kultur.
Gerne med erfaring fra pædagogisk psykologisk arbejde med børn og unge, evne til at arbejde selvstændigt og fleksibilitet
i forhold til mangeartede opgaver.
ANSÆTTELSE PÅ FORDELAGTIGE VILKÅR
Ansættelse sker efter overenskomst af 30. maj 2012 mellem Landsstyret og IMAK (Grønlands Lærerforening). For ansøgere,
der i forvejen er tjenestemænd i Grønland, kan denne ansættelsesform videreføres.
For at tiltrække kvalificerede ansøgere tilbydes ansættelse efter Aftale om ansættelse på særlige åremålsvilkår. Det
betyder i praksis, at den ansatte og dennes famlie efter hver 12 måneders an-sættelse ydes en feriefrirejse efter de
gældende regler. Desuden ydes et fratrædelsesbeløb på 18.000 kr. pr. ansættelsesår i 1991-niveau, som indsættes i en
lukket konto. Fratrædelsesbeløbet udbetales efter ansættelses ophør.
Der anvises personalebolig, for hvilken der betales husleje, depositum mv. efter de til enhver tid gældende regler. Der
kan forventes ventetid på anvisning af permanent bolig på grund af boligsituationen, hvorfor der må påregnes indkvartering
i vakantbolig i en periode.
Der ydes tiltrædelsesrejse og bohaveflytning efter gældende regler.
Yderligere oplysninger, herunder løn- og ansættelsesforhold, kan fås ved henvendelse til forvalt-ningschef for skoler og
daginstitutioner i Kommune Kujalleq, Jens Korneliussen tlf. +299 70 41 00 eller direkte +299 61 41 01. Der kan også
skrives til e-mail: jeko@kujalleq.gl.
ansøgning bilagt kopi af relevante bilag stiles til:
Kommune Kujalleq
Skole- og daginstitutionsforvaltningen
Postboks 166
3922 Nanortalik
E-mailsadressen kan benyttes til fremsendelse af ansøgningen, såfremt man har underskrevet og indscannet ansøgningen
med tilhørende bilag.
ansøgningensfristen er: Fredag den 24. maj 2013.
133268 Kommune Kujalleq 176x237 farve.indd 1 22/04/13 13.18
PSYKOLOG NYT NR. 8 | 2013 | SIDE 29

› STILLINGSANNONCER
Psykolog
37 timer om ugen til fastansættelse pr 1. august 2013.
Fagcenter Børn og Familie er en tværprofessionelt sammensat
organisation og består af følgende afdelinger:
• PPR og forebyggelse (herunder nye henvendelser og § 11
forløb)
• Børn og Unge og Undersøgelse(herunder handicap)
• Familiebehandlere og kontaktpersoner
• Administration
Vi søger en medarbejder der:
• Er fagligt funderet i arbejde indenfor PPR arbejde i bred
forstand.
• Kan stå fast i forhold til udfordringerne omkring arbejdet med
inklusion.
• Er interesseret i at udføre opgaver indenfor Serviceloven.
• Kan være med til at videreudvikle behandlingsopgaver.
• Er stærk til det tværprofessionelle samarbejde.
Der er ansøgningsfrist den 26. maj 2013.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 23.
Se hele annoncen på www.kalundborg.dk
SIDE 30 | PSYKOLOG NYT NR. 8 | 2013
PSYKOLOg nYT
– udgivelsesplan 2013
Nr. Deadline mandag Udgivelse fredag
10 13/5 31/5
11 27/5 14/6
12 10/6 28/6
13 5/8 23/8
14 19/8 6/9
15 2/9 20/9
16 16/9 4/10
17 30/9 18/10
18 21/10 8/11
19 4/11 22/11
20 18/11 6/12
Psykolog Nyt
Stockholmsgade 27 • 2100 København Ø.
Tlf. 35 25 97 00 • Fax 35 25 97 07
E-mail/annoncer: p-nyt@dp.dk
E-mail/redaktion: p-nyt@dp.dk
Mød os på
facebook –
dansk
psykolog
Forening
Synes du
godt om vores
Facebookside?

› INDMELDTE OG NYT JOB
indmeldte
Stud.psych.
Marcus lynggaard Andersen
Stud.psych.
Ane-Marthe Bjørkan Andresen
Stud.psych.
Helle Karoline Andreassen
Stud.psych.
Martin Thisgaard Clausen
Stud.psych.
Jakob Danelund
Stud.psych.
Kirstine Eich
Stud.psych.
louise Bruun Hansen
Stud.psych.
Helle Hodal
Stud.psych.
lone Diana Hørlyck
Stud.psych.
Mia Ipsen
Stud.psych.
linda Mari Holmsund Jepsen
Stud.psych.
Anders Jespersen
Stud.psych.
Signe Steppat Johnsen
Stud.psych.
Anna Juhl
Stud.psych.
Anne Mette Juul
Stud.psych.
Kamilla Kisbye
Cand.psych.
Magnus Carlsen Kleinert
Cand.psych.
Julie Eichner Knudsen
Stud.psych.
Sophie Pilgaard Knudsen
Stud.psych.
Stina Elisabeth Knudsen
Stud.psych.
Ditte Marie Ellebæk larsen
Stud.psych.
Søren Bjørn larsen
Stud.psych.
Nina Marie lassen
Stud.psych.
Karen Margrethe littauer
Stud.psych.
Julie Couneau lohmann
Stud.psych.
Christine Camille lund
Stud.psych.
louise lundin
Stud.psych.
Pernille Hallundbæk Madsen
Stud.psych.
Trine Tirsgaard Mortensen
Stud.psych.
Andreas Mønster
Stud.psych.
Sophie Natascha Nellum
Stud.psych.
Hildigunn A. Nordfoss
Cand.psych.
Inger M. Bundgaard Rasmussen
Cand.psych.
Mads Kjær Pedersen
Cand.psych.
Troels Godske Pedersen
Stud.psych.
Julie Søndergard Povlsen
Stud.psych.
Anne Katrine Harsmann Poulsen
Stud.psych.
Sissal Jóhanna Poulsen
Stud.psych.
Abigael Smith
Cand.psych.
Anna Smolina
Stud.psych.
Anna Klaris Søgaard
Dansk Psykolog forening
Stockholmsgade 27, 2100 København Ø
Tlf. 35 26 99 55. Telefax 35 25 97 37
Mail: info@dp.dk Web: www.dp.dk
Mandag-torsdag kl. 10-16
Fredag kl. 10-13
Direktør
Marie Zelander
Aarhus-kontoret
Arosgaarden, Fiskergade 41, 4. sal, 8000 Aarhus C
Tlf. 35 26 99 55. Fax 86 19 65 17
bESTYRELSE
Formand:
Cand.psych. Eva Secher Mathiasen
esm@dp.dk
Tlf. 35 26 99 55
Cand.psych. Lotte Ahrensbach
lotte.ahrensbach@gmail.com
Tlf. 27 43 60 29
Cand.psych. Zenia Stengaard Jepsen børsen
zeniaboersen@hotmail.com
Tlf. 50 55 10 66
Cand.pæd.psych. Rikke Halse
khrikke@gmail.com
Tlf. 40 46 93 29
Cand.psych. Arne Grønborg Johansen
agr@mail.tele.dk
Tlf. 29 47 79 58
Cand.psych. Rie Rasmussen
rie@forum.dk
Tlf. 29 71 45 30
Cand.psych. Henriette Palner Stick
henriettestick@yahoo.dk
Tlf. 24 83 11 58
Cand.psych. Anne Merete Strømming
merete@stroemming.dk
Tlf. 35 35 20 94
Cand.psych. Claus Wennermark
claus@psychotherapy.dk
Tlf. 20 14 80 92
Studenterrepræsentanter:
Stud.psych. Malene Hollmann
malenefrb@gmail.com
Tlf. 28 59 36 94
Stud.psych. Karen vedel Nielsen
karenvedel@hotmail.com
Tlf. 26 70 27 64
ETIKNÆvN
Formand:
Lisbeth Sten Jensen
Næstformand:
Jytte Gandløse
Øvrige medlemmer:
Finn Christensen, Henning Damkjær, Annitta Nordkvist
Permin
Suppleanter:
Marius Kristensen. Mette bentzen
Telefonrådgivning
Jytte Gandløse: Onsdage og fredage
kl. 8.00-9.00 på 45 81 45 97 eller
mail: jytte@psykologerne-paa-gaarden.com
PSYKOLOG NYT NR. 8 | 2013 | SIDE 31

”Du har ringet til Dansk Psykolog Forening.
Alle linjer er desværre optaget. Vent venligst …
Mens du venter, vil vi gerne fortælle, at foreningen netop nu har
igangsat en fælles debat for alle medlemmer om, hvad det er, Dansk
Psykolog Forening skal kunne i fremtiden.
• Hvad er vores egentlige eksistensberettigelse?
• Hvilke opgaver og arbejdsområder er vigtigst for en forening
som vores?
Reformen af Dansk Psykolog Forening tager udgangspunkt i medlemmernes
visioner og prioritering. Byd ind med dit synspunkt i
debatten om foreningens fremtid.
Gå ind på hjemmesiden www.dp-reform.dk og giv dine bud.
Al henvendelse til: dansk Psykolog Forening, stockholmsgade 27, 2100 København Ø. tlf. 35 26 99 55
sorteret MAgAsinPost sMP