Mennesker og maskiner De færreste psykologer har en ... - Elbo

infolink2003.elbo.dk

Mennesker og maskiner De færreste psykologer har en ... - Elbo

Mennesker og maskiner De færreste psykologer har en skibssimulator stående i for hallen på deres arbejde. SIDE 8 Click, click! Nogle mennesker har en særlig evne til at skabe kontakt. Læs om fænomenet clickere. SIDE 14 22. marts 2013 | 67. årgang | Dansk Psykolog Forening Hele tiden på Vaccinen mod stress findes ikke, men psykologer kan hjælpe med at opøve modstandskraft – eller resiliens – mod stress. Inklusionen kommer Ulven er her allerede, og nu kommer inklusionen. Hvad kan psykologer bidrage med? SIDE 16 6 SIDE 4


› LEDER En rettidig indsats, der inddrager psykologhjælp, og kan give de ledige en bedre overgang til arbejds- tilbagefald.Mennesker markedet og dermed forebygge Én ud af fem En aktuel rapport fra OECD, ”Mental Health andWork – Denmark”, har afdækket omfanget af personer i den arbejdsdygtige alder med psykiske problemer. Undersøgelsen viser helt overordnet, at hver femte i den arbejdsdygtige alder i Danmark har psykiske problemer. Andelen svarer til OECD-gennemsnittet. Vi skal selvfølgelig ikke affinde os med et sådant tal. Der er enorme omkostninger – for både den enkelte og for samfundet – forbundet med, at psykiske lidelser holder tusindvis af danskere i den arbejdsdygtige alder helt eller delvis uden for arbejdsmarkedet. Rapportens skøn er, at psykiske problemer koster den danske økonomi 45 mia. kroner årligt i tabt produktivitet, udgifter til sundhedsvæsen og sociale udgifter. Det er et rystende spild. OECD peger samtidig på nogle meget relevante udfordringer i den måde, vi i Danmark tager hånd om personer med psykiske problemer for at hjælpe dem tilbage på arbejdsmarkedet. Og det er vel at mærke en udfordring, som både jobcentre, kommuner og virksomheder skal gøre sig mere umage med. For eksempel kan landets jobcentre tage ved lære af de gode erfaringer, som visse jobcentre har med at gennemføre en særlig indsats over for ledige, der er sygemeldt på grund af en psykisk lidelse. Der er gode erfaringer med et tættere samarbejde mellem sagsbehandlere og psykologer. Nogle steder har man en psykolog med til samtalerne, og det giver i mange tilfælde en tryghed, at der er en med, som har forstand på den psykiske lidelse. Det gælder om at ruste de ledige bedst muligt til atter at kunne tage ansvar for deres eget liv og passe et arbejde. Her viser det sig, at en rettidig indsats, der inddrager psykologhjælp, kan give de ledige en bedre overgang til arbejdsmarkedet og dermed forebygge tilbagefald. Til gavn for den enkelte, arbejdsgiverne og for samfundet. OECD fremhæver i rapporten, at det danske system har et stort potentiale til at tackle udfordringerne med at få flere personer med psykiske problemer i job. Den vurdering kan vi godt tilslutte os, samtidig med at vi må undre os. Hvorfor blot potentiale? Og hvordan havner Danmark, trods det store potentiale, på en placering, der blot er gennemsnits? Eva Secher Mathiasen, formand for Dansk Psykolog Forening 22. marts 2013 | 67. årgang | Dansk Psykolog Forening Hele tiden på Vaccinen mod stress findes ikke, men psykologer kan hjælpe med at opøve modstandskraft – eller resiliens – mod stress. SIDE 4 maskiner Click, click! Inklusionen kommer De færreste psykologer har Nogle mennesker har en særlig Ulven er her allerede, og nu en skibssimulator stående i evne til at skabe kontakt. kommer inklusionen. Hvad kan for hallen på deres arbejde. Læs om fænomenet clickere. psykologer bidrage med? SIDE 8 SIDE 14 SIDE 16 Medlemsblad for Dansk Psykolog Forening Dansk Psykolog Forening Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Tlf. 35 26 99 55. E-mail: dp@dp.dk Fax: 35 25 97 37 www.danskpsykologforening.dk Psykolog Nyt Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Tlf. 35 26 99 55. E-mail: p-nyt@dp.dk Redaktion: Claus Wennermark, ansv. redaktør Jørgen Carl, redaktør Heidi Strehmel, bladsekretær/annoncer DK ISSN: 0901-7089 Layout og Tryk: Jørn Thomsen Elbo A/S Trykt med vegetabilske farver på miljøgodkendt papir Oplag: Kontrolleret oplag (FMK): 9468 ex. Trykoplag: 10.050 ex. Medlem af Danske Specialmedier Indsendt stof: Indsendte artikler dæk ker ikke nødvendigvis redaktionens eller foreningens holdninger. Redaktionen forbeholder sig ret til at afvise, forkorte eller redigere indsendte artikler. Redaktionen påtager sig ikke ansvar for artikler, der indsendes uopfordret. Forside: Colourbox Annoncer 2013 Job- og tekstsideannoncer mv.: DG Media, tlf. 33 70 76 94, epost@dgmedia.dk Anfør ’Psykolog Nyt’ i emnefeltet Små rubrikannoncer (maks. 1/6 side): Psykolog Nyt, p-nyt@dp.dk, tlf. 35 25 97 06 www.dp.dk > ’Psykolog Nyt’ > ’Annoncer’ Abonnement/2013: 1.300 kr. + moms. Deadline (kl. 12) Nr. Deadline Udgivelse 7 2/4 19/4 8 15/4 3/5 9 29/4 17/5 6


› REDAKTIONELT BLIv fAGJOURNALIST FylD TaSKen MeD JournaliSTiSKe FærDigheDer Trænger du til et skift i karrieren, eller drømmer du om at få nye spændende opgaver i dit nuværende job? Som fagjournalist får du en unik mulighed for at kombinere din tidligere uddannelse og erhvervserfaring med en grundlæggende viden om journalistik og medier. Som færdiguddannet fagjournalist kan du blive medlem af Dansk Journalistforbund og dermed få pressekort. Læs i enten København eller Aarhus Du kan tage uddannelsen som 1-årigt fuldtidsstudie eller 2 år på deltid. På deltid kan du uddanne dig, mens du går på arbejde. For at blive optaget skal du som have en uddannelse på minimum bachelorniveau – eller tilsvarende – og mindst to års relevant erhvervserfaring efter endt uddannelse. Ansøgningsfristen er mandag 15. april, og der er studiestart i august 2013 Kom og hør mere Kom til informationsmøde og hør mere om uddannelsen og hvad du kan bruge den til. Mød undervisere, tidligere studerende og få også praktiske informationer om ansøgningsprocedure og meget andet. Der er informationsmøde i: Aarhus onsdag den 3. april og København torsdag den 4. april Begge dage fra kl. 16.30-18.00 Tilmeld dig informationsmødet og læs mere på dmjx.dk/fagjournalist xDANMARKS MEDIE- OG JOURNALISTHØJSKOLE PSYKOLOG NYT NR. 6 | 2013 | SIDE 3


› RESILIENS Af: Ditte Darkó Psykologisk forskning viser, at modstandskraft hos kampsoldater kan forudsiges og trænes. Noget tyder på, at psykologer også kan anvende viden om resiliens til stressforebyggelse i erhvervslivet. Resiliens: vaCCInen Mod stress? L ivskraft, livsmod og modstandsdygtighed er tre ord, der ofte bruges synonymt om begrebet resiliens. Inden for psykologien defineres resiliens som menneskers evne til at overvinde belastninger og risikofaktorer i livet. Belastninger, som de fleste mennesker i mange tilfælde ellers bukker under for. Interessen for udvikling af resiliente færdigheder opstod i 1940’erne inden for psykiatrien. Og efterhånden har nysgerrigheden bredt sig til flere forskellige psykologiske fagområder. - Resiliens er ikke noget, vi har. Det er ikke noget, vi er eller ikke er. Det er noget, vi gør, siger Faezeh Zand, som forsker i resiliens på Institut for Psykologi, Københavns Universitet. Med inspiration og erfaring fra sin ph.d. om traumatiserede flygtninge forsøger hun i dag at identificere de forhold, der indebærer, at nogle mennesker er mere resiliente over for voldsomme oplevelser end andre. SIDE 4 | PSYKOLOG NYT NR. 6 | 2013 - Så længe resiliens er noget, man gør, så må det også betyde, at det kan udvikles, siger Faezeh Zand. Derfor så hun i begyndelsen nærmere på, hvordan kampsoldater håndterede belastende situationer i livet forskelligt. Dybdegående undersøgelser af 20 kampsoldaters liv og forhold har netop gjort hende opmærksom på visse faktorer, som kan være garant for, at soldaterne ikke udvikler uhensigtsmæssige reaktionsformer, når de kommer hjem efter krig. Resultaterne viser, at det er muligt at forudsige og træne soldaternes fremtidige resiliens. Faezeh Zand understreger, at det er vigtigt for hende at se resiliens i et udviklingsperspektiv og som et dynamisk fænomen. Det er en proces. Derfor vil hun også hellere tale om resiliente færdigheder end resiliens. - Resiliens er dynamisk, subtilt og svært at se med det blotte


øje. Det er ligesom intelligens. Vi er nødt til at give mennesker opgaver og se, hvordan de løser dem. Det samme gælder for resiliens. Vi kan ikke se, hvor resiliente folk er, før vi udfordrer dem i situationen. Amerikanske erfaringer Resiliens lyder som en god idé, ikke bare hvad angår kampsoldater. Ifølge Faezeh Zand må alle mennesker i stigende grad udvikle en social smidighed for at kunne tilpasse sig og navigere i verden i dag. I et moderne samfund som det danske stilles der krav om individualisme og selvforvaltning, udfordringer og muligheder for mange mennesker hver eneste dag. Forudsætningen for at kunne håndtere krav på en sund og værdig måde er, at man har udviklet resiliente færdigheder. Baggrund Forfatteren gennemfører samtidig med psykologistudiet en uddannelse i journalistisk formidling på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Artiklen udgør hendes eksamensopgave. uddannelsen retter sig mod kandidatstuderende og har som mål at lære at formidle (svært tilgængeligt) akademisk stof ud fra journalistiske metoder og sprogbrug. - Men at være resilient i forhold til hvad? spørger hun. Man kan ikke være resilient hele vejen rundt. Alt koster noget. I den amerikanske hær er man imidlertid ikke meget for at gå på kompromis. I 2009 iværksatte hæren i samarbejde med den kendte psykolog Martin Seligmann det største nuværende forskningsprojekt om resiliens, kaldet Comprehensive Soldier Fitness. Projektet omfatter 1,1 mio. soldater. Udgangspunktet er, at soldaterne kan trænes til at være mere resiliente. Dette kræver, at de styrkes både fysisk, emotionelt, socialt og familiemæssigt. Endelig skal de også være spirituelt afklarede. - Det amerikanske resiliens-projekt er imidlertid blevet kritiseret af rigtig mange amerikanske psykologer, med Psychologists for Social Responsibility i spidsen, fortæller Faezeh Zand. For ønsket om at være sej og stærk kan betyde, at nogle lukker øjnene for PSYKOLOG NYT NR. 6 | 2013 | SIDE 5 FOTOS: COLOuRbOx


faresignaler om træthed og belastning. Og det er dette, der ifølge forskeren, sender soldater på psykiatrisk afdeling eller ud i skoven. - Når folk siger, at de kommer over noget, så tænker jeg, man kommer ikke over noget. Traumer og udfordringer er noget, man kommer igennem. Faezeh Zand fortæller, at træning i resiliens ikke er et spørgsmål om at blive bedre til at hoppe over udfordringer og belastninger. Det handler i højere grad om at lære af fortidens mønstre og reflektere. - Men man får nogle ar, og det behøver ikke gøre ondt altid. Det er et tegn på, at man kan se, man har haft udfordringer og lært noget. Og det er den klogskab, der gør, man oparbejder resiliente færdigheder. Resilient i forhold til hvad? spørger hun. Man kan ikke være resilient hele vejen rundt. Alt koster noget. - Taler vi resiliens i forhold til en ledergruppe, der skal trænes til at være mere modstandsdygtige eller kampsoldater? Eller kunstnere? Faezeh Zand påpeger, at alt afhængig af hvilket formål personer har i deres liv, vil måden at opøve resiliente færdigheder også variere. Hvis en person skal trænes til at være resilient, så er det rigtig vigtigt, hvad det er, netop denne person gerne vil opnå. Og hvor meget hun er villig til at betale for det. Hvad vil du undvære i dit liv? Man kan ikke få det hele. Man bliver nødt til at undvære noget, siger hun. Vi kan ikke lovgive stress væk Organisationspsykolog Anders Myszak er enig i, at vi ikke kan pakke mennesker ind i vat og så krydse fingre for, at de undgår stress. - Historisk set har vi mere lovgivning som regulerer arbejdslivet end tidligere – men alligevel rapporteres der mere stress, social eksklusion og mobning end tidligere. Som psykolog finder jeg det interessant, at selv om vi prøver at lovgive os frem til et godt arbejdsliv, så resulterer dette ikke nødvendigvis i et godt arbejdsliv. Det siger mig, at der findes processer, som vi ikke har forstået, og som er svære at lovgive væk. Disse processer er i høj grad sociale processer. Anders Myszak mener især, at fænomenet resiliens er brugbart, når vi ser på forskellene mellem, hvorfor nogle går ned med stress, mens andre går glade hjem fra arbejde. - Resiliens er ikke en panacea (legendarisk lægemiddel, der helbreder alle sygdomme, Red.) understreger Anders Myszak. SIDE 6 | PSYKOLOG NYT NR. 6 | 2013 Samtidig synes han, at fænomenet er spændende og aktuelt at beskæftige sig med i det moderne arbejdsliv. - Vi har ikke nogen eksakt opskrift på resiliens. Men vi har nogle komponenter og forstår delvis, hvordan de fungerer. En af de individuelle komponenter er kognitiv færdighed, også kaldet IQ. Derudover ved vi, at mennesker med optimistiske attribu- tionsstile generelt klarer sig bedre. Mennesker, som har mål, mening, vision i deres liv, vil klare sig længere – fordi de som regel er mere udholdende Samtidig mener Anders Myszak ikke, at vi skal forstå resiliens som et individuelt fænomen. - Man kan få ideen, at resiliens kun handler om individet – men det er individet i en sammenhæng. Det er i samspillet mellem individ og miljø, resiliens opstår. Myten om ’Happy go lucky’ I kølvandet på den positive psykologi mener Anders Myszak, at der er opstået nogle uheldige myter. Han fastslår, at myterne er vigtige at forstå og aflive, når det handler om resiliens. - Resiliens handler ikke om at polstre mennesker, men om at se, hvordan verden faktisk er og blive bedre til at agere hensigtsmæssigt i den. Udfordringen er ofte menneskers tro på at kunne forudsige fremtiden og beskytte sig fuldstændig. I mange tilfælde skaber det nogle uheldige forestillinger om, at det er muligt og ønskværdigt at undgå alt, som er negativt. Men det mener jeg ikke er løsningen. Der er en stor mængde ting, jeg ikke kan forudsige. Om det er i forhold til en økonomisk krise eller at blive kørt ned af en taxa i København. Som organisationspsykolog hjælper han derfor sine klienter med at få en balanceret og pragmatisk forståelse af interaktionen mellem det positive og negative af fortolkningerne af en situation. Det centrale er at sætte den enkeltes styrker i spil og lade personen reflektere. - Det er meget tydeligt, at for at være resilient er det vigtigt at kende til, hvem man er, og hvordan man interagerer med omverdenen. Man er havnet der, hvor man er, på grund af noget. Og den grund er ikke uvæsentlig, mener Anders Myszak. Kendskabet og brugen af styrker kan være det, der gør, at man bliver i stand til at rykke ved noget. Viden om, hvad der er naturligt for én at gøre, og viden om, hvad der giver energi, kan være en måde at opøve sin resiliens på. Sundhed på jobbet I foråret 2012 deltog virksomheden Hartmanns i samarbejde med Københavns Universitet i et pilotprojekt om sundhed på jobbet. Projektets udgangspunkt var at styrke den enkeltes resiliens. På baggrund heraf vandt Hartmanns efterfølgende GPW livsbalanceprisen. Medarbejderne mærkede på egen krop, hvordan et fokus på både fysisk, psykisk og social sundhed påvirkede dem selv og fællesskabet. På fire måneder faldt både blodtryk og oplevelsen af stress hos samtlige deltagere.


Paw Larsen er jobkonsulent i Hartmanns. Han deltog i projektet og fortæller, at han lærte meget af at have fokus på resiliens i arbejdslivet. - Du er aldrig 100 % sikker i det her job – derfor handler det om at være rimelig godt klædt på, siger han. Hans arbejdsliv rummer mange uforudsigelige situationer. Til daglig underviser han jobsøgende i at komme tættere på arbejdsmarkedet. Mange har både sociale og psykologiske problemstillinger. Det betyder, at han mentalt er nødt til at forberede sig på sin dag. I Paw Larsen øjne kan forberedelse godt sidestilles med at være en slags vaccine mod stress. - Forberedelsesdelen dækker måske 70 %. Du kan ruste dig ved at kende dig selv, tage pauser og spørge: Hvordan ser min dag ud? Bruge din sunde fornuft og sænke din overligger engang imellem. Rustet gennem stress? Inden projektet gik i gang, havde Paw Larsen haft en periode, hvor han ofte tog arbejdet med hjem. Venner måtte vente. Og sofaen kaldte. Professionelle samtaler med en psykolog i løbet af sundhedsprojektet gav ham imidlertid mulighed for at få reflekteret over situationen. Dette gjorde en stor forskel. Han fandt nye måder at håndtere forskellige situationer på. Den frigjorte energi betød, han nærmest flød over af overskud over for kollegerne. - Når vi populært sagt står i lort til halsen, er det med at erkende det. Det er arbejdspladsens ansvar at lytte og kunne lave en rammesætning, men ikke dens ansvar at styre, om man får stress eller ej – det er ens eget ansvar at sige fra. Der tror jeg, at arbejdspladsens største ansvar er at lave en forventningsafstemning, være involverende og nysgerrige. litteratur Casey, G.W. (2011). Comprehensive Soldier Fitness. A Vision for Psychological Resilience in the U.S. Army. American Psychologist, 66: 1-3. Eidelson, R.; Pilisuk, M. & Solds, S. (2011). The Dark side of ‘Comprehensive Soldier Fitness’. Psychologists for Social Responsibility Blog, side 1-10. Eidelson, R. & Solds, S. (2012). Does Comprehensive Soldier Fitness work? CSF research fails the test. www.ethicalpsychology.org. Lengnick-Hall, C.A. et al. (2011) Developing a capacity for organizational resilience through strategic human resource management. Human Resource Management Review 21, 243-255. 2010 Elsevier Inc. Zand, F. (2011). ”Resilience.” København: Gads Psykologiske Leksikon. Zand, F. (2007). Et Studium i Resiliens. Afghanske kvinders psykosociale udvikling i Danmark og Iran. Ph.d. afhandling, Københavns Universitet, Institut for Psykologi. Zand, F. (2011) Forudsigelig Resiliens. Post.doc afhandling. Københavns Universitet, Institut for Psykologi. For Paw Larsen kan små doser stress godt ruste ham til at blive bedre. Men uden refleksionstid kommer man imidlertid ikke langt. - Det, jeg tror, er vigtigt med de små doser, er, at vi også tager det seriøst og snakker om det. Og så går ind og siger: ’Okay hvad var det lige der skete?’ – ’Vil vi have sådan en dag i morgen’? Og hvad gør vi næste gang? Paw Larsen peger på, at stress blandt andet kommer, når han glemmer at reflektere: Der skal være de huller i kalenderen, hvor man sætter sig ned, tager sig refleksionstid og runder sin dag af. Han lærte især, at hans krop har brug for hvile. Fred. For eksempel ti minutter til at trække vejret og mærke efter. Bare at tillade sig selv at slappe af eller gå ud og kigge på himlen i en halv time. - I løbet af sundhedsprojektet begyndte vi at holde flere korte pauser. Komme ud og snakke om nogle andre ting – gå en tur uden for virkede fantastisk godt. Hans omgivelser lagde mærke til, at der skete en forandring. - Min mor, far og lillesøster bemærkede, at jeg begyndte at ringe mere til dem. Vi fik mere spændende samtaler, og jeg fik mere overskud til træning, lyst til at lave ting efter arbejde med mine venner. Jeg blev mere social. Paw Larsen er ikke i tvivl. Det kan betale sig at have fokus på resiliens i arbejdslivet. Vaccinen mod stress findes ikke. Men psykologer, der opøver andres resiliente færdigheder, er godt på vej til at ruste dem, der har brug for at blive rustet. Ditte Darkó, stud.psych. PSYKOLOG NYT NR. 6 | 2013 | SIDE 7


FOTO: COLOuRbOx › FORBRUGERPSYKOLOGI Af: Bille Sterll Design betyder meget for vores håndtering af hverdagen. Som psykolog undersøger Thomas Koester, hvordan mennesker tænker og føler – og det i et marked, som antropologer og ingeniører ellers sidder tungt på. SIDE 8 | PSYKOLOG NYT NR. 6 | 2013 D e færreste psykologer har en skibssimulator stående i forhallen på deres arbejde. Men det har Thomas Koester. Den store, hvide cylinder fylder rum-


met fra gulv til loft. Indvendig står to mand på broen af en supertanker og manøvrerer det gigantiske skib på plads ved en bøje omgivet af blåt hav, så langt øjet rækker, og bittesmå olieboreplatforme i horisonten. Fuldstændig som på et rigtigt skib. Thomas Koester er psykolog og faglig leder af afdelingen for anvendt psykologi hos FORCE Technology i Lyngby nord for København. Skibssimulatoren giver ham mulighed for at observere, hvordan mennesker arbejder og kommunikerer på skibets bro. FORCE Technology rådgiver andre virksomheder om udvikling og brug af teknologi i arbejdsprocesser, og afdelingens tre psykologer arbejder med sikkerhedspsykologi, designpsykologi og forbrugerpsykologi inden for alt fra skibsfart til planteskoler og privathospitaler. En typisk arbejdsdag for ham foregår i marken, ude hos kunderne. Nye bryster vises i 3D - Her er et meget godt eksempel på, hvordan jeg arbejder, siger Thomas Koester og breder en håndfuld fotografier ud på bordet. På det ene billede står en lyshåret kvinde med nøgen overkrop foran en skærm og et kamera. På det næste billede har kvinden taget sin røde bluse på og sidder nu sammen med en mand og studerer sig egen nøgne torso fra alle sider og vinkler på skærmen. Vi er på et privathospital i Århus, og skærmen viser, hvordan kvinden kommer til at se ud, hvis hun får opereret sine bryster større. I den proces følger Thomas Koester kvindens konsultation hos kirurgen på hospitalet. - Vi følger hele den beslutningsproces, hun gennemgår. Vi optager forløbet på video, og bagefter afspiller vi det for dem og beder dem reflektere over det og sætte deres egne ord på. Som om de ser sig selv i et spejl, vi holder op, fortæller Thomas Koester. Skærmen er en prototype, som skal testes. I stedet for at lægen tegner og fortæller og viser billeder af andre kvinders bryster, kan kvinden her på skærmen se præcis, hvordan hun kommer til at se ud, alt efter hvilke brystimplantater, hun vælger. Målet med observationen er at rådgive om designet og brugen af den skærm, kvinden ser sig selv på. Og samtidig at gøre processen til så god en oplevelse for kvinden som overhovedet muligt. - Vi interesser os især for kvindens beslutningsproces. Hun skal vælge mellem forskellige materialer, typer og størrelser af implantater. Det er et meget komplekst valg, som har store konsekvenser for hendes egen krop. Ud fra et psykologisk synspunkt er det meget interessant, siger Thomas Koester. Eneste informationspsykolog Siden konsultationen på hospitalet har Thomas Koester og en kollega mødt kvinden igen for at finde ud af, hvordan de forskellige elementer påvirker hendes beslutning. Som psykolog oplever Thomas Koester, at han har en række særlige kompetencer i forhold til andre faggrupper, der også arbejder med teknologisk rådgivning. - Mens en antropolog i højere grad ser på kommunikationen mellem læge og patient, så interesserer vi os mere for, hvad der foregår inde i hovedet på patienten. Hvordan oplever hun processen, og hvilken indflydelse har teknologien på hendes beslutning. Det forsøger vi at afdække. Psykologerne hos FORCE arbejder ofte kvalitativt, hvor de går helt tæt på den enkelte patient i stedet for at dele spørgeskemaer ud til flere. - Der er forskel på, hvad folk siger de gør, og tror de gør, og hvad de så rent faktisk gør. Når vi viser dem optagelserne, kan de se, at de gør noget andet, end de troede. På den måde når vi et spadestik dybere, og det er ret afgørende for vores forretning, siger han. Allerede da Thomas Koester læste psykologi på Københavns Universitet i 1990’erne, var han klar over, at hans karriereplaner gik i en anden retning end studiekammeraternes. - Jeg er nok ikke begyndt på studiet med helt de samme drømme og ønsker som mange af de andre, der gerne ville ud i en terapeutisk praksis. Det var slet ikke mig. Ret tidligt i studierne begyndte jeg at interessere mig for samspillet mellem mennesker og teknologi, siger han. Derfor valgte han den gren af studiet, som hed informationspsykologi. Og den fik hen stort set for sig selv. - Jeg tror, jeg var den eneste på min årgang. Det var en meget lille gren. Vi er vel højst 20-30 stykker i dag, som blev uddannet med det speciale. Forbrugerpsykologi er tabu Da vi besøger FORCE Technology, søger virksomheden endnu en psykolog til afdelingen. Jobopslaget lægger vægt på, at ansøgerne har erfaring med at udvikle og designe metoder, feltarbejde og test – og man må gerne have erfaring inden for forbrugeradfærd, design, arkitektur og sikkerhed. Umiddelbart lyder det ikke som en åbning for en hospitals- eller PPR-psykolog, som søger nye veje. Men ansøgere med traditionel klinisk baggrund kan sagtens lande i den rigtige bunke. - Det vigtigste er, at man har lyst til at arbejde med forbrugerpsykologi og ikke afviser det som underlødigt eller uetisk. De konkrete erfaringer kan man opbygge og dyrke i jobbet, men man må ikke være imod de ting, vi laver, siger Thomas Koester. Det møder han jævnligt kolleger, der er. Ligesom de ikke var mange, der valgte informationspsykologi på universitetet, er de heller ikke mange, der arbejder med forbrugerpsykologi i dag. PSYKOLOG NYT NR. 6 | 2013 | SIDE 9


FOTO: COLOuRbOx Jeg er nok ikke begyndt på studiet med helt de samme drømme og ønsker som mange af de andre. Ret tidligt i studierne begyndte jeg at interessere mig for samspillet mellem mennesker og teknologi. Det er Thomas Koesters fornemmelse, at de fleste af hans studiekammerater snarere ville forsøge at tale kvinden fra privathospitalet fra at få lavet større bryster end – som han – at gå ind og hjælpe med at gøre processen til så god en oplevelse som muligt. - Jeg tror ikke, særlig mange psykologer er så begejstrede for forbrugerpsykologien. Måske fordi vi ved at udnytte forskellige psykologiske begreber og metoder kan manipulere folk til at forbruge mere. Det er lidt tabubelagt. Hos mange psykologer ligger det i kortene, at de skal hjælpe mennesker til en bedre livskvalitet, og det ikke udpræget det, forbrugerpsykologi går ud på. Det er et felt, der i nogle psykologers øjne ser ud til at dreje sig om forførelse, manipulation eller misbrug af psykologisk viden til at opnå noget bestemt, forklarer han. Selv ser han det ikke sådan. Men han oplever indimellem, at han blandt fagfæller ikke bliver opfattet som en rigtig psykolog. - Men dybest set er det jo også omdrejningspunktet inden for arbejdspsykologien, indvender han. Her handler det om at få folk til at arbejde bedre og mere effektivt, og der er en økonomisk gevinst for nogen i det. Det opfattes måske lidt uheldigt i nogle kredse. Når kunderne føler sig dumme Hvor mange af Psykolog Nyts læsere ved lige på stående fod, hvad Rubus idaeus og Antennaria dioica ’Rubra’ er? En del af kunderne i de havecentre, som Thomas Koester observerede sidste år, vidste det i hvert fald ikke. Havecentrene får hård konkurrence fra byggemarkeder, som også kan finde ud af at sælge planter som hind- SIDE 10 | PSYKOLOG NYT NR. 6 | 2013 bærbuske og kattefod. Så de ville gerne blive bedre til at få kunder i butikken. I et af havecentrene hang et skilt: Stauderne står alfabetisk med det latinske navn. Den oplysning kan havenørderne bruge. Mens alle andre ikke aner, hvordan de skal finde de planter, de søger. - Med den logik, som var gennemgående i det havecenter, risikerer man at støde novicerne fra sig. De føler sig dumme, og så går de hellere i byggemarkedet, hvor morgenfruer hedder morgenfruer, siger Thomas Koester. Kundernes kompetencer var et af temaerne i studiet af havecentrene. To centrale begreber inden for forbrugerpsykologien var et andet: Den utilitaristiske og den hedonistiske forbrugerstil. Havecentrene lægger vægten på den hedonistiske. - Her er geder, som børnene kan fodre, og bænke, hvor man kan sidde og nyde blomsterne. Et sted var der ligefrem hængekøjer og volierer med fugle. Men det der med lige at gå ind og hente en pose NPK-gødning, var der ikke lagt op til. De mennesker, der arbejder der, ser det ikke selv. Men når vi så holder et spejl op, får de stof til at tænke over, hvordan de gør tingene, og selv få ideer til at gøre det bedre, siger Thomas Koester. Efter 13 år som psykolog med speciale i sikkerhed, design og forbrug har hans eget faglige fokus flyttet sig. - I starten var jeg meget fokuseret på de kognitive elementer, på tankeprocesserne. I dag er det i højere grad de følelsesmæssige elementer, og hvordan teknologi, miljø og arkitektur påvirker mennesker, der interesserer mig. Det lyder måske lidt kryptisk … Han afbryder sig selv for at fortælle om det projekt, han drømmer om at gennemføre, når den rigtige kunde dukker op: Han drømmer om at undersøge og kortlægge de ritualer, der udspiller sig, når forældre putter deres børn i seng: Godnathistorien, yndlingspuden, sovedyret, lyset, der skal være tændt eller slukket ... - I sengelægningsritualet er fornuft og logik og alle de kognitive processer ikke i fokus. Her er vi inde i noget meget intimt og emotionelt, som også stiller nogle metodiske krav, fordi det er svært at observere, og derfor er det udfordrende, forklarer han. Psykologer gør en forskel Jo større rolle teknologien får i vores arbejde og hverdag, des mere bliver der brug for rådgivning som den, FORCE leverer, mener Thomas Koester. Og netop i synet på mennesket, som drives af følelser og impulser, oplever han, at psykologerne hos FORCE adskiller sig fra andre faggrupper i branchen. - Vi rådgav et stort arkitektfirma om indretningen af et hospital. Her var vores udgangspunkt, at patienter og pårørende ikke har deres fulde mentale evner. Hvis de er syge, utrygge eller kede af det, kan de have svært ved at modtage information, og det stiller ekstremt store krav til indretningen og designet. Hvis noget er den mindste smule svært at forstå, så skal folk på et hospital nok misforstå det, fordi de er optaget af noget andet.


INVITATION til en anderledes generalforsamling med fokus på dialog og involvering Hør også sociolog Henrik Dahls syn på demokrati og medlemskab Onsdag 24. april kl. 16 På Radisson Blu Scandinavia Hotel Margrethepladsen 1, 8000 Aarhus C Tilmeld dig på www.mppension.dk/mpgf2013 senest søndag 21. april 2013. PSYKOLOG NYT NR. 6 | 2013 | SIDE 11 foto: Peer Elmelund-Præstekær


Baggrund - ForCe technology FORCE er et af de ni danske GTS-institutter – GTS står for Godkendt Teknologisk Service. Institutterne arbejder almennyttigt med rådgivning inden for industri, byggeri, transport og den offentlige sektor. FORCE Technology rådgiver om teknologi, design og arbejdsprocesser, især i skibsfart, byggeri, jernbaner, medicinalindustri, olie og energibranchen og den offentlige sektor. - Psykologkampagnen Artiklen bringes i tilknytning til Psykologkampagnen, som retter opmærksomheden mod særlige profiler – dem, der ser og opsøger de jobmuligheder, psykologer ofte er mindre tilbøjelige til at rette blikket mod. Se psykologkampagnen.dk. SIDE 12 | PSYKOLOG NYT NR. 6 | 2013 Allerede da Thomas Koester læste psykologi i 1990’erne, var han klar over, at hans karriereplaner gik i en anden retning end studiekammeraternes. - Det var nyt for de her arkitekter. De antog, at folk handlede efter den samme logik i alle situationer. Vores udgangspunkt, at det gør man måske, men mennesket agerer også ulogisk og ufornuftigt, og det er der så nogle psykologiske forklaringer på, og dem vil vi afdække. Derfor gør psykologer en klar forskel i den højteknologiske verden, Thomas Koester arbejder med. Men de er sjældne. For det er i højere grad sociologer, antropologer og ingeniører, der rådgiver om teknologi og design.’ - En af barriererne er måske, at psykologer ikke interesserer sig nok for det her felt. Antropologerne har været ufatteligt gode til at brande sig som fag inden for rådgivning, og du ser stort set ikke et større projekt – det kan være byggeri af nye sygehuse eller renovering af Nørreport Station – uden en afdækning af brugere og brugerbehov, og her er antropologer og sociologer på banen. - Psykologerne har sovet lidt i timen. Det er i høj grad et felt, hvor vi kan bidrage, men vi har tænkt lidt for traditionelt, og så løber andre faggrupper med jobbene. Bille Sterll, journalist


Pyt lille Lotte! H vor verden er forunderlig og overrasker gang på gang. Da min århusianske veninde fødte for snart 30 år siden, var jordemoderen en mand. Den sjældne fødselshjælper viste sig ganske kompetent, og barnet kom godt til verden. Overraskelser kan også være dårlige og få én til at reagere panisk og uhensigtsmæssigt. Skandale kommer af det græske skandalon. Det betyder ’begivenhed, forhold eller andet, der vækker forargelse eller strider mod den almindelige moral’. Som sådan kan vel bedst betegnes den hakkekødsbombe, der sprang den 16. januar i Irland, hvor en burger viste sig at indeholde hestekød. Som bakterier i råt hakkekød en varm sommerdag spredte skandalen sig hastigt bl.a. til den svenske producent Findus, og den nu gamle nyhed får stadig forundrende stor opmærksomhed. Det er for så vidt i orden, at der hverken er fløde eller negre i skumboller, når bare det fremgår af deklarationen. Men at vildlede og føre bag lyset er amoralsk og kan få alvorlige konsekvenser, ikke mindst sundhedsmæssige. Skandaler skal frem i lyset, og selvfølgelig skal vi være opmærksomme som forbrugere og til stadighed kræve åbenhed, gennemsigtighed og dyrevelfærd. Der er bare noget med proportionerne her, der er lidt ligesom i vittigheden med KluMMen (lat. columna) musen og elefanten, hvor musen siger: ”Ih hvor vi gungrer”! Så sikkert som at halen følger hesten, kom satiren da også dejligt befriende, som i ”reklamen” hvor man ser heste løbe frit over engen med teksten ”Find us”! Mus kan nok smutte med, men der er næppe elefantkød i pizzahak. En ikke helt uvæsentlig og nærmest overset detalje er så også dén, at der mig bekendt ikke er rapporteret om noget som helst farligt eller usundt som medicinrester, listeria, salmonella eller andet mis- og betænkeligt, der ellers er store udfordringer i kød i dag. Storbritannien har nu fremsat forslag om stop af al kødimport. Tankevækkende, da netop UK selvforskyldt har været ramt af egne alvorlige kødskandaler. Hvad hjælper den skudsikre vest, hvis kuglerne støbes indefra? Hestekød er som sådan ganske harmløst, også i lyset af at kød i en færdigkøbt lasagne i det hele taget kan være lidt af et fund. Reaktionen synes ganske enkelt langt ude på folden. Hvad er egentlig problemet Alle børnene spiste pizza, undtagen Connie – det var hendes pony … Store brune øjne har appeal, og heste på vore breddegrader er i dag mere pynte- og legedyr end nyttedyr. Grænserne flyttes med tiden, og selv om de spiser hunde i Kina, så vil jeg indrømmet hellere nusse › KLUMME mine to end sætte tænderne i én. En hest er vel så stadig også mere et husdyr end et kæledyr; bare hovedet (!) kan være svært at have i fodenden. Uanset om man er til hest eller ej, så bør deklaration og indhold selvfølgelig stemme overens. Når det er sagt, viser overeksponeringen af lille Lotte i pizzahak, at pressen hellere vil skabe end skildre historie og har magt til det. Hundredtusinder af europæere rammes hvert år af madforgiftning og slipper i heldigste fald med tynd mave. Uden for Europa lever milliarder på tom mave. Den virkelig chokerende forsidebasker handler ikke om hestekød. Bæredygtighed er nøgleordet og hænger uløseligt sammen med proportioner. I stedet for at gå i panik og skyde spurve med kanoner kunne man jo nytænke eller bare deklarere hestekød i færdigretter. For hvad er egentlig problemet; skal kødet hellere destrueres og gå til spilde? Det handler om at se muligheder frem for begrænsninger. Som de tre rockere på et værtshus, der vil spille fire mandswhist. Én af dem henvender sig til en dværg i baren: ”Spiller du kort”? ”Nej da! svarer dværgen – sådan er jeg bare!” Måske de også henter en take away pizza. Hvad vil du gerne have på din? Lene Bischoff-Mikkelsen, cand.theol. sognepræst i Agedrup, Odense, supervisor Psykolog Nyts klummetekster skrives på skift af seks personer, som har fået frie hænder til at ytre sig om tendenser i det moderne liv og samfund. Skribenterne repræsenterer vidt forskellige fagområder – og opgaven lyder ikke på at skrive om psykologi. PSYKOLOG NYT NR. 6 | 2013 | SIDE 13


› SÅ SIGER DET ’CLICK’ Sådan bliver du clicker Jeg opsøger bevidst mennesker, som ser interessante ud, hvis jeg fx alligevel sidder i en lufthavn alene. Der sker ofte noget magisk. J eg er en ’clicker’, som elsker at mingle og hurtigt lærer nye mennesker at kende. Uanset om det er i bussen, i en lufthavn eller i forbindelse med et møde på mit arbejde. Nu viser nyere forskning, at denne egenskab er vigtig, når man skal bygge et professionelt netværk op. Er du også en god clicker? Begrebet clicking dukkede op i Brafman & Brafman ”Click. The Forces Behind How We Fully Engage with People, Work and Everything We Do” (2010). Jeg har sammen med den danske psykolog Frans Ørsted Andersen udforsket fænomenet, og vi har skrevet lidt mere om det i vores bog ”Flow i hverdagen – navigation mellem stress, kaos og kedsomhed”, da vi gerne vil sprede viden om clicking. Især tror jeg, det kan være en nyttig egenskab i arbejdslivet både for ledere og medarbejdere. Brafman & Co. sætter forskellige psykologiske og sociologiske forskningsresultater sammen i begrebet click. Click bliver dermed en slags hybrid, som handler om, hvorfor vi mennesker kan komme i ’the zone’, en slags kollektivt flow, med nogle mennesker, men ikke med andre. Det lader til, at det er beslægtet med det gamle begreb ’at stikke hovederne sammen’. Og mænd, som har snakket sammen i partikorridorer eller på herreture, har nok oplevet megen clicking, men uden at bruge begrebet. Hvad forskningen viser, er, at vi alle kan clicke mere, hvis vi er åbne for dette. Selv opsøger jeg bevidst mennesker, som ser interessante ud, hvis jeg fx alligevel sidder i en lufthavn alene. Der sker ofte noget magisk, men ikke alle er parate SIDE 14 | PSYKOLOG NYT NR. 6 | 2013 MODELFOTO: COLOuRbOx


Jeg er en ’clicker’, som elsker at mingle og hurtigt lærer nye mennesker at kende. Uanset om det er i bussen, i en lufthavn eller i forbindelse med et møde på mit arbejde. til at clicke. Det sidste år har jeg rejst land og rige rundt og holdt foredrag om flow i arbejdslivet. Heldigvis clicker jeg ofte, så jeg er sjældent alene. En meget bred betegnelse Clicking defineres af Brafman & Co. således: ”En øjeblikkelig, dyb og meningsfuld forbindelse med et eller flere andre mennesker eller med verden omkring os”. Clicking er i lighed med flow i positiv psykologi et universelt menneskeligt fænomen, som i princippet kan opstå mellem alle mennesker, uafhængig af alder, sted, kultur og øvrig kontekst. Jeg vil påstå, at clicking handler om alle dybe forbindelser mellem mennesker – både venner, kolleger, holdkammerater, kærester, familie osv. Begrebet omfatter også forelskelse, kærlighed og erotik, men er en meget bred betegnelse på noget, som kan opstå for os alle. I Brafmans bog identificerer forfatterne fem såkaldte ’acceleratorer’, som er medvirkende til at bringe mennesker ind i click-zonen. Det er et herligt sted at være, og jeg oplever, at mit eget netværk stadig vokser. Jeg er for nylig blevet valgt til formand i et norsk professionelt netværk, som består af kvindelige iværksættere og ledere. Der håber jeg, at pigerne clicker med hinanden. Magi i luften En af de nævnte acceleratorer kalder Brafman & Co. ’resonans’, som de hævder inkluderer flowtilstanden. De øvrige acceleratorer for clicking er sårbarhed, nærhed, lighed og ’safe place’ (et sikkert sted). Ud over acceleratorerne har Brafman & Co. oplistet en række centrale forhold, som bidrager til at åbne for clicking. Disse faktorer beskriver de således: Magic matters. Vi skal være åbne for den magi, der kan ligge i luften, når vi møder andre mennesker, vi føler et stærkt fællesskab med. There’s power in vulnerability. Ved at vise sin sårbarhed åbner man sig for andre, og muligheden for clicking bliver større. Even a few feet make a big difference. Bogstavelig talt er fysisk nærhed vigtig, for at man kan clicke med andre mennesker. I en tid hvor mere og mere kontakt sker digitalt og via medier, er det vigtigt at huske den styrke, som ligger i nær kontakt ansigt til ansigt. The quality of being in the zone draws other people to us. Det at være i flow er med til at skabe forudsætningerne for clicking. Similarity counts. Vi behøver ikke være enige eller af samme nationalitet, profession, religion osv. – det vigtige er at finde noget, som forener os, hvis vi skal clicke: en fælles oplevelse, en fælles interesse, en fælles smag, en fælles hobby osv. En sådan øvelse kan åbne for, at clicking kan finde sted mellem meget forskellige mennesker. The environment can foster intimacy. De fysiske omgivelser har også betydning for clicking. Certain people are magnets. Ja, visse mennesker er magneter. Dette betyder ifølge Brafman & Brafman, at nogle er bedre til at clicke end andre. Dem kan vi lære af – det er især deres indlevelsesevne, som gør dem til magneter. Empati og aktiv lytning er en del av ’magneternes’ hemmelighed. Quick-set intimacy can bring out the best in us. Når vi er sammen med mennesker, som vi clicker med, kommer alle vores ressourcer og potentialer frem i lyset. referencer: Nina Hanssen, forfatter og redaktør, www.flowcom.no Andersen, Frans Ørsted; Hanssen, Nina. (2013) Flow i hverdagen. Navigation mellem stress, kaos og kedsomhed. Dansk Psykologisk Forlag. Brafman, Ori; Brafman, Rom (2010) The Forces Behind How We Fully Engage with People, Work, and Everything We Do. Crown Business, NY. PSYKOLOG NYT NR. 6 | 2013 | SIDE 15


› INKLUSION Af: Jytte Mielcke fremtidens inkluderende skole Overgangen til den inkluderende helhedsskole ser bort fra etableret filosofisk, pædagogisk og psykologisk viden. Skal der lappes på manglerne, kan legeterapi være en af vejene. Skiftende regeringer har været optaget af at skabe ”verdens bedste folkeskole”, og at ”en af verdens dyreste folkeskoler skal blive en af verdens bedste”, og at ”vore børn skal være den dygtigste generation i danmarkshistorien” (Hansen, 2012). Med det formål at udvikle den bedste folkeskole har regeringen igangsat en række initiativer. Der skal tilvejebringes en helhedsskole med et inkluderende læringsmiljø, hvor hele specialundervisningsområdet også er omfattet. Omstillingen skal ske med udgangspunkt i forskningsbaseret viden. Endvidere er det planen at give lærere og pædagoger et kompetenceløft. Regeringen har etableret ”Det Nationale Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning”, som skal skabe og opsamle mere viden om, hvordan man udvikler ”et inkluderende læringsmiljø og god specialundervisning”. Centrets vigtigste rolle er at bygge bro mellem forskning og praksis, skabe overblik over den eksisterende viden om inklusion og specialundervisning og udvikle ny viden om inkluderende læringsmiljøer/-metoder og kvalificeret specialundervisning i folkeskolen, blandt andet igennem forskningsbaserede udviklingsprojekter. Det er nødvendigt med nytænkning og metodeudvikling, så vi ikke blot får mere af det samme. Niels Egelund og Martin Spang Olsen skriver i et debatindlæg: ”Vi ved med sikkerhed, at skoledagen ikke opfylder børnenes mest grundlæggende behov, og vi ved, at den ikke understøtter deres indlæringsevne i tilstrækkelig grad” – og henviser til behovet for afveksling i form af fysiske og musiske aktiviteter. De gør samtidig opmærksom på, at folkeskolen ”af en eller anden grund ikke har ændret sig, siden almueskolen blev skabt i 1814.” (Politiken, 2013). Her ved 200-året for Kierkegaards fødsel kan det undre, at hans tænkning om den menneskelige eksistens og dannelse, som han også blev så ”verdensberømt” for, ikke har haft større indflydelse på folkeskolens dagligdag. Det handler nemlig ikke om at opfinde SIDE 16 | PSYKOLOG NYT NR. 6 | 2013 nye teorier og metoder og gebærde os som historieløse og kulturelle analfabeter, men at anvende og omsætte den filosofiske viden, vi allerede har tilgængelig. Inden for psykologien er der også gjort store teoretiske og forskningsmæssige landvindinger. Således har neurovidenskaben, attachment-teorien og den psykoanalytiske teoriudvikling, med repræsentanter som John Bowlby, Donald W. Winnicott, Allan Shore, Peter Fonagy og Bruce Perry, bidraget til større sammenhæng mellem udviklingspsykologien og den kliniske psykologi. Med vores viden om betydningen af den tidlige tilknytning og erfaring med mentalisering for hjernens udvikling og mulighederne for hensigtsmæssig påvirkning heraf er vi i dag i langt højere grad i stand til at vælge de nødvendige metoder til at fremme udvikling. Den legeterapeutiske metode, som senere vil blive omtalt, er af særlig betydning, idet den tager udgangspunkt i kommunikations- og samværsformer, der på samme tid møder barnet på et alderssvarende niveau og på de allertidligste udviklingsniveauer. Uddannelse og dannelse Det græske ord scholé betød oprindelig ”fristed”. Et sted, hvor man havde fri og ikke skulle tænke i ”nyttetænkning” eller ”statsforretninger. Løgstrup (1987) skriver, at det drejede sig om, at engagere sig og give sig hen til refleksioner over livet, betragtninger over tilværelsens store spørgsmål og erkendelsen af dens mangfol - dighed. En sådan hengivelse til ”det værdifulde” fordrer, ifølge Aristoteles, en langsomhed, ro og ”rådighed over tiden” (Hansen, 2008, side 341). Løgstrup mente ligesom Aristoteles, at den moderne skole også skulle tilrettelægges ud fra denne frirumstankegang. Schmidt (1999) skriver: ”Hvad der derimod er sket i det moderne samfund, er, at vi er endt som et ”arbejds- og ekspertsamfund”,


hvor hele meningen med tilværelsen er blevet centreret om vores arbejde og foretagsomme liv, og hvor oplysning er kommet til kun at omhandle, hvad vi kan vide, dokumentere og kontrollere. Der er tale om en nyttetænkning, hvor den enkeltes viden vurderes ud fra, hvad samfundet og politikerne aktuelt efterspørger og definerer. ”Over for det kompetente menneskes virkelighedssyn står det dannede menneske, der har blik og sans for de livsfænomener, vi mennesker netop ikke kan forklare og kontrollere, men som alligevel har en afgørende betydning for vores oplevelse af livsfylde og livsmening”. Ånden har forladt det politiske liv. Vi er i dag i den grad styret af en teknokratisk og samfundsøkonomisk og materiel tænkning, der har tydeliggjort, hvor lidt plads og tid der gives til et ”åndsliv” i vores hverdag (ibid. s. 29-30). Det handler altså om at give større rum for en vekselvirkning mellem de to kultur- og vidensområder. Det er i dette overlapningsfelt mellem kultur og natur, undervisning og erfaring, fortælling og leg, at fællesskabet og kreativiteten får spillerum og det hele menneske tilgodeses. Herved styrkes både livsengagement og udvikling. ”Mødet og ”det relationelle” I en kultur, hvor der også sættes fokus på de levede erfaringer gennem fortællingen, kunsten og legen, opstår de uventede og spontane øjeblikke, hvor sansningen og nærværet får plads og styrker motivationen for yderligere læring. Den nuværende tendens til effektivisering med de i forvejen skærpede krav til administration og krav om inklusion af børn med særlige behov, uden yderligere ressourcer, er en yderligere udfordring til lærerne. Man må frygte, at lærere i endnu mindre grad end før kan skabe det nødvendige møde med det enkelte barn. Undersøgelser og forskning viser, at relationen og nærværet har en helt afgørende betydning for at skabe udvikling og forandring. Det gælder ikke mindst børn med ærlige behov. Lærerens relation til barnet er af helt fundamental betydning. Goethe skrev: ”Vi kan kun kan lære af dem, vi elsker” (Hansen, s. 201). Kierkegaards filosofi om læring byggede også på lidenskaben og kærligheden. ”Den største sokratiske dyd er således at lade sig lede af en sådan kærlig opmærksomhed og lidenskab” (ibid.). Løgstrup fremhævede også relationens eksistentielle og nogle gange skæbnesvangre betydning. Kierkegaard understregede, som vi PSYKOLOG NYT NR. 6 | 2013 | SIDE 17 FOTO: COLOuRbOx


alle husker, vigtigheden af at møde det enkelte menneske, hvor det er. Den engelske psykoanalytiker Winnicott var optaget af, at barnet først må ”findes”, inden det opdrages. Specialundervisningstraditionen har primært haft fokus på det funktionelle og det faglige/kognitive og i mindre grad på betydningen af relationen og det eksistentielle og personlige. Den klientcentrerede legeterapi bygger på et menneskesyn, hvor relationen er helt central. Legeterapi i helhedsskolen Psykologen Carl Rogers, der betragtes som grundlægger af den klientcentrerede terapi, forklarer, at det at være til stede i den te- Skiftende regeringer har været optaget af at skabe ”verdens bedste folkeskole”, og at ”en af verdens dyreste folkeskoler skal blive en af verdens bedste”, og at ”vore børn skal være den dygtigste generation i danmarkshistorien” rapeutiske relation ikke kun handler om at være fortrolig med og gøre brug af psykologiske teorier og metoder, men også af, hvem vi er som personer og vores evne til at lytte og forstå og skabe et ægte og ligeværdigt menneskeligt møde. Rogers understreger den betingelsesløse accept og indlevelse i den anden og at følge dennes livsvej som et af terapiens helt grundlæggende principper. Axline, der også var en vigtig repræsentant, udviklede nogle grundlæggende principper for holdningen og relationen, som imødekommer grundlæggende behov hos barnet. Legeterapi har været en anvendt metode i mere end 70 år. I 1960’erne blev theraplay udviklet USA som en intervention, der i særlig grad tilgodeser barnets tidlige udviklingsbehov. Metoden er først blevet kendt i Danmark inden for det sidste årti. Filialterapien blev udviklet i samme periode, som en variant af den klientcentrerede metode, hvor forælderen eller læreren er agenten i stedet for psykologen, der primært fungerer som superviser. I den amerikanske skole har legeterapi også været en anerkendt metode i forhold til børn med særlige emotionelle, sociale og kognitive vanskeligheder. Den legeterapeutiske metode har såvel i USA som internationalt dokumenteret sin effekt, ikke blot når det gælder barnets emotionelle og sociale udvikling, men også på det kognitive-/indlæringsmæssige område. Gennem legen og relationen udvikler barnet sin problemløsningsevne, kreativitet og evne til at reflektere, som er vigtige forudsætninger for indlæring. I legeterapien kommunikeres der også nonverbalt på højre hjernehemisfæreniveau. Der er tale om en kommunikation, der ikke forudsætter en moden hjerne med evne til at kommunikere og handle på et bevidst og abstrakt cortex/frontallapsniveau, men også møder barnet på SIDE 18 | PSYKOLOG NYT NR. 6 | 2013 et lavere og mere simpelt hjernestamme- og limbisk niveau. I Danmark har legeterapi været en interventionsform, som både praktiseres af psykologer uden specialistuddannelse og af psykologer med langvarig uddannelse i den psykodynamiske eller psykoanalytiske psykoterapi med børn. I USA er kravene for psykologer til specialistuddannelsen i legeterapi og supervision lige så omfattende som kravene til specialistuddannelserne i Danmark. Forskellen er, at andre faggrupper også kan tage legeterapiuddannelsen som overbygning på fx socialrådgiver-, pædagog- eller læreruddannelsen. Legeterapispecialet har en lang historie, der spænder over et bredt spektrum af teorier og metoder fra de mere strukturerede interventionsformer: theraplay, den kognitive/adfærds- og gestaltorienterede til de mere non-direktive metoder: den klientcentrerede og den psykody- namiske/psykoanalytiske psykoterapi. I USA er den legeterapeutiske metode implementeret som individuel-, gruppe- og filialterapeutisk intervention med baggrund i en stadig stigende evidensbaseret forskning også omfattet kontrolgrupper mv. Det er således særdeles relevant at medtænke den legeterapeutiske metode i den nye reformtænkning til imødekommelse af børn med særlige behov. Får vi ikke tilgodeset de svageste børns behov, rammer det også de mere velfungerende børns indlæring og trivsel. Den klientcentrerede/barnefokuserede legeterapeutiske metode skaber grundlag for et nyt eksistentielt møde og for en prægning af kulturen og de politisk definerede uddannelsesværdier, hvor hensynet til barnets væren, relationelle behov og dannelsesproces hen imod udvikling af egen drift og motivation får større plads i folkeskolen. De nye udviklingstendenser og rammevilkår i folkeskolen risikerer at blive yderligere stigmatiserende for børn med særlige behov, hvis den eksisterende uddannelseskultur fortsætter med vægten på målrettet kvalificering af den kommende arbejdskraft på bekostning af den eksistentielle dannelseskultur og frihed til udvikling. Den legeterapeutiske metode kan forebygge de værste konsekvenser af den igangværende reformering af folkeskolen. litteratur Jytte Mielcke, klinisk psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi og børnepsykologi Egelund, N. & Olsen, M.S. Helhedsskolen åbner for muligheder. Politiken, 3. marts 2013. Geismar, E. (1928) Søren Kierkegaard: Livsudvikling og forfattervirksomhed, bind II. Gads Forlag. Hansen, F.T. (2008) At stå i det åbne. Hans Reitzels Forlag. Hansen, H.H. Statsminister efter statsminister har villet skabe ”verdens bedste folkeskole”. Kristeligt Dagblad, 3. oktober 2012 Løgstrup, K.E. (2008) Den etiske fordring. Gyldendal. Winnicott, D.W. (2005) Playing and reality. Routledge.


1.000 akademikere mister dagpengeretten Ifølge nye tal fra AK-Samvirke er 1.004 personer fra de fem akademiske a-kasser faldet ud af dagpengesystemet i løbet af de første knap to måneder af 2013. Tallene fordeler sig på 628 personer i januar og 376 personer i februar. Af dem er 32 psykologer. Ifølge AC’s ledighedsstatistik fra januar er der ikke udsigt til, at antallet af udfaldsramte i de kommende måneder vil stabilisere sig på væsentligt lavere niveau. Der er stadig mere end 2.500 akademikere, der risikerer at miste dagpengeretten i løbet af det næste halve år. Hvis konflikten kommer Ender overenskomstforhandlingerne mellem lærerne og KL i en konflikt? Det er uvist, når Psykolog Nyt går i trykken. Kun vides det, at kommunerne har varslet lockout pr. 1. april 2013. Men hvis konflikten kommer, kan den få betydning for en række psykologer. PPR-psykologer må fx ikke overtage opgaver, som lockoutede lærere skulle Hvordan skal man som psykolog med ydernummer forholde sig til den begrænsede økonomiske ramme, der er kommet på angst og depression? Det modtager Psykologforeningens sekretariat mange spørgsmål om. For at nævne typiske spørgetemaer: Hvad er en knækgrænse? Hvad er en højeste grænse? Hvornår rammer min praksis loftet? Hvad gør Dansk Psykolog Forening for at følge ordningen? Skal alle have udført, men vil fortsat kunne teste skoleelever og holde møder med forældrene (hvis PPR-ledelsen skønner det forsvarligt). Det ligger fast, at cand.pæd.psych.’er, hvis overenskomst henhører under Danmarks Lærerforening, i første omgang ikke bliver omfattet af lockout’en. Skulle den situation ændre sig, må cand. i tvivl om praksisoverenskomsten? psykologer til at lave en revurdering af lægernes diagnose/henvisning? Hvordan undgår jeg at komme ud i en honoraroverskridelse? Hvis en klient er fejlhenvist, hvad gør jeg så? Disse spørgsmål og mange flere tilsvarende kan du finde svar på i FAQ’en på www.dp.dk > Løn & arbejdsvilkår > Selvstændig > Praksisoverenskomst. amm & jc › I KORT FORM I alt har omkring 10.000 personer mistet deres dagpenge siden årsskiftet. Beskæftigelsesministeriet holder fast i et skøn på, at mellem 17.000 og 23.000 langtidsledige vil miste retten til dagpenge i løbet af første halvår af 2013. jc psych.’er i PPR ikke påtage sig deres arbejde. I det seneste elektroniske nyhedsbrev fra Psykologforeningen (af 12. marts) er der redegjort yderligere for emnet. Nyhedsbrevet udsendes til alle medlemmer, der har oplyst mailadresse til foreningen. nl & jc Professionel profilering Hvordan bliver man som psykolog bedre til at markedsføre sine kompetencer? Uanset om man er i ledig eller i job, er selvstændig, ansat eller på jagt efter drømmejobbet, kan man trænge til inspiration og gode råd om, hvordan man med få fif bliver bedre til at markedsføre sig selv. Som led i Psykologkampagnen holder Dansk Psykolog Forening 15. april 2013 et forårsarrangement i København. Gode oplægsholdere inspirerer til brug af netværk og sociale medier. Vil du med? Så tjek www. psykologkampagnen.dk eller den mail, foreningen udsendte sidste uge. mlp & jc psykologkampagnen - sats på den menneskelige faktor PSYKOLOG NYT NR. 6 | 2013 | SIDE 19


› ANMELDELSE Når virkeligheden slår hårdt Der er en vej – selv når livet gør allermest ondt. Det viser den seneste bog fra den australske læge og terapeut Russ Harris. L ivet, når det er svært, er emnet for ”Når virkeligheden slår hårdt”. Og om at finde en vej, når vores aktuelle livsomstændigheder er belastende og livet ikke er som forventet. Der kan fx være tale om dødsfald i den nærmeste familie, sygdom, skader, skilsmisse eller en ulykke. Der kan også være tale om mindre ”dramatiske” former for slag fra virkeligheden såsom ensomhed, misundelse, skuffelse eller følelsen af at være afvist. Og uanset hvilken form det handler om, kan vi alle til tider opleve, at vi befinder os ved en kløft mellem den virkelighed, vi har, og den virkelighed, vi ønsker. Visse selvhjælpsbøger synes at hævde, at hvis blot man anstrenger sig og er tilstrækkeligt motiveret eller samler den fornødne viljestyrke, så kan man få alt, hvad man vil have i livet. Russ Harris mener i modsætning hertil, at vi ikke kan få alt, som vi ønsker. Sandheden er, at vi alle gennem livets gang på et eller andet tidspunkt vil opleve både skuffelse, tab, afvisning, frustration og aldring. Harris peger dog på, at der til trods herfor er en vej til et rigt og meningsfuldt liv. Vejen, som han taler om, går blandt andet gennem accept af livets og menneskets vilkår, selv-medfølelse, at ”kaste anker”, rette sin opmærksomhed mod nuet, ”træde tilbage” fra sine tanker og følelser og notere, hvor hjælpsomme de er samt at finde formål og handle ud fra ens værdier. Ellers kan livet let blive sat på pause, når alt synes vanskeligt. Vi kan blive så optaget af at forsøge at kontrollere vores tanker og følelser, at vi går rundt i en slags smertefuld smog, som forhindrer os i at forbinde os med de rigdomme, som livet også har at byde på. En af de bedste formidlere Bogen er opdelt i fem dele og afsluttes med en række arbejdsmaterialer. Der opfodres gennemgående til at tage små skridt i retning af ens værdier, uanset hvad livet måtte byde på. Til hvert SIDE 20 | PSYKOLOG NYT NR. 6 | 2013 BOgdata Russ Harris: ”Når virkeligheden slår hårdt – Kom videre med ACT”. Dansk Psykologisk Forlag, 2012. 244 sider. 328 kr. afsnit knyttes der en række praktiske øvelser, som er let tilgængelige og som giver læseren mulighed for at opleve og øve på de teknikker, som der peges på. Der kan være tale om åndedrætsøvelser, øvelser i nærvær, selv-medfølelse, at ”kaste anker” og ”træde tilbage” fra tankernes og følelsernes smertefulde indhold samt skabe plads til det, som er. Der er desuden fokus på værdiafklaring samt opstilling af konkrete mål og handling i retning af det liv, man ønsker at leve og den person, man ønsker at være. Der henvises til en række menneskelige processer med høj genkendelighed, såsom oplevelsen af ikke at være god nok, at være utilstrækkelig og at føle sig ensom eller afvist. Gennem konkrete øvelser arbejdes der bogen igennem med læserens egne smertefulde oplevelser på en validerende, ikke-dømmende, støttende og anerkendende måde. ”Indre tilfredsstillelse betyder ikke, at vores vanskelige følelser forsvinder; det betyder, at vi ændrer vores relation til dem, således at de, når de opstår, ikke kan afholde os fra at være nærværende, leve med et formål og opleve livet som et privilegium.” Russ Harris er formentlig en af de bedste formidlere inden for sit felt, og tonen i bogen er både forfriskende, professionel, varm og personlig. Hans pointer understøttes af referencer til aktuel forskning, historier fra hans kliniske arbejde samt rammende citater, metaforer og poetiske anekdoter. Harris fortæller desuden om sine egne smertefulde oplevelser forbundet med sin søns autisme samt sin fars død, hvilket giver bogen et troværdigt og personligt præg. Bogen er en fremragende selvhjælpsbog og kan med fordel desuden læses af behandlere. Jeg anbefaler den varmt til alle, som interesserer sig for ACT og for arbejdet med at komme videre, når virkeligheden slår hårdt. Rikke Kjelgaard


› ANMELDELSE Skam i livet – Skam kan forstås som ”psykens smertesensor”. Lars J. Sørensen har skrevet en bog, som går fuldt i dybde og bredde med begrebet – i teori og hverdagspraksis. L ivserfaring, overblik og følsomme indsigter gennemstrømmer de nuancerede beskrivelser og analyser af skamfølelsernes omfattende virkninger og betydninger, som Lars J. Sørensen skriver om i sin nye bog, ”Skam – medfødt og tillært”. Forfatteren kommer langt omkring og i dybden om skam, skyld, selvværd og selvtillid, såvel i teoretiske som i meget konkrete eksempler på, hvorledes begreberne forekommer og fremtræder i hverdagslivet. Dette anskueliggøres konkret ved henvisning til gyldne øjeblikke i forskellige film og romaner. Således belyser bogen en meget dyb forståelse af empatiens væsen ved fortræffeligt valgte eksempler. I første del gennemgås skamfølelsernes fremtrædelsesformer. Der indkredses grundigt de typiske positioner og associerede følelser og processer, som opstår i forbindelse med skammens tilsynekomst i oplevelsen. I hele analysen er forfatteren optaget af kunstens, folkeviddets og ordenes betydninger i indkredsningen af skamfænomener. Udpluk: Skam kan forstås som ”psykens smertesensor”. Angst i forbindelse med skam kan opstå som en funktion af overstimulering, når den psykiske smerte ikke kan rummes i kontakten mellem selv og anden. Første del er mættet med vedkommende terapeutiske indsigter, som gives med ærbødig, forsigtig og sikker hånd. I anden del åbnes for en vifte af dybe indsigter i skammens natur (den angår væren) og skyldens (den angår gøren). Skamdannelsens uafgrænsethed, forladthed og narcissismemangel analyseres ind mod skyldens afgrænsende, narcissismemættede mulighed for at tage ansvar selv. Skam relateres til forskellige faghistorisk vigtige bidrag til forståelsen af selvets udvikling, og forfatteren fremhæver den neuroaffektive psykoterapis beskrivelser af kontaktforløb, som den mest respektfulde over for oplevelsen. Således også i en hurtig og dyb analyse af sammenhænge mellem skam & vold og skam & socialisering, hvor ”nervesystemshistorieforståelsen” fortsat fast- BOgdata holdes som almenpsykologisk grundlag for skam og vold i alle kulturer. Her peges på, hvordan skam og skænding kan lede til selvskade, mord og selvmord. Fælles om det hele Afsnittet ”Livslystens psykoseksuelle landskab” præsenterer en fænomenologisk drejet, respektfuld opdatering af dele af psykoanalysens oprindelige, øjenåbnende og frigørende fortællinger om børns udvikling og den voksne personligheds mønstre. ”Fra barnet er født, rækker det ud med øjnene – intenst og med voldsom kraft.” Blikket i den orale fase er afgørende for al kontakt, især i skabelsen af skam og i helingen af den destruktive form for skam. I 3. del sættes skam i en behandlingsmæssig sammenhæng. Sørensens egen – analytisk-reflekterede -”forkerthedssensor” peger på farlige, aktualiserbare potentialer i de medicinske, procedurale forkortelser i de psykiatriske institutioner. Procedurer og sprog skal jo forvaltes varsomt i kontakten med medmennesket. Dette behov understreges ved at anvise, hvordan det er muligt at være i helende tilstedeværen i samhørigheden med patienten som medmenneske. ”Forkerthed” er med i skabelsen af de psykiske sygdomme – og skal ikke bare mødes som en følge af dem. Patienter skal ikke alene lyttes til, men om muligt mødes med kærlige øjne, mener Lars Sørensen. Skrivestilen er så nær og vedkommende, at den kan vække læserens egne, indre og associerende demonstrationer af det, der fortælles om. Ved genoptaget læsning afdækkes og fastholdes de almenmenneskelige dimensioner i dette oplevelige. Velgørende at føle sig guidet, set og mødt i genkendelsen og genkaldelsen af oplevelser, som er så flygtige, dramatiske og voldsomme i vort liv. Så er vi mere fælles om det hele igen? Lars. J. Sørensen: ”Skam – medfødt og tillært. Når skam fører til sjælemord”, Hans Reitzels Forlag, 2013. 183 sider. 250 kr. John Hartwich & Johnny Petersen


› NYE BØGER Maria Christensen & svend Løbner Madsen: › Flerkulturelle rødder. Bogen kortlægger, hvilke faktorer – kulturelt og psykologisk – der spiller ind i dannelsen af den ny personlighedstype. Som noget helt nyt sammenholdes erfaringer fra flerkulturelle, som er vokset op i Danmark, med erfaringer fra danskere, som er vokset op i udlandet. Pointerne illustreres gennem interviews med mennesker, der har oplevet kulturskift og kulturchok på egen krop. Dansk Psykologisk Forlag, 2012, 200 sider, 278 kr. Mads Hermansen, ole Løw & vibeke Petersen: › Kommunikation og samarbejde – i professionelle relationer. Handler om, hvordan vi udvikler et givende samarbejde i professionelle relationer. Den indeholder både teori og en række praktiske øvelser. Bogen giver alle, der arbejder professionelt med andre mennesker viden om og vejledning i, hvordan de kan varetage dette arbejde. 3. udgave, blandt andet med mere læringsteori og narrativ teori. Akademisk Forlag, 2013, 237 sider, 299 kr. Bente Boserup & anna Louise stevnhøj: › Børn i skilsmisser. Hvert tredje barn oplever, at far og mor lever hver for sig, og alle fagpersoner vil med jævne mellemrum stå over for et barn, hvis forældre er midt i en skilsmisse. Hæftet, som foreligger i 2. udgave, beskriver, hvad børn i forskellige aldre har brug for fra skole og institution, når mor og far går fra hinanden. Hæftet indeholder desuden forslag til handleplaner og lovgivning og fortæller om de regler, der gælder for institutionens/skolens videregivelse af oplysninger etc. Børns Vilkår, 2012, 69 sider, 150 kr. (www.boernsvilkaar.dk) nYe BØger præsenterer løbende de nye bogudgivelser primært inden for det psykologiske område. Det redaktionelle princip er at søge inspiration til omtalen fx i forlagenes pressemeddelelser. En omtale er en omtale – ikke redaktionens anbefaling af bogen. Prisangivelserne er vejledende. nadja U. Prætorius: › Den etiske udfordring i en global tid. Giver et signalement af tiden og reflekterer over nødvendigheden af, at vi træder i karakter som engagerede borgere i opgøret med den herskende markedstænknings umyndiggørelse og reduktion af mennesket og menneskelige relationer. At vi hver især og i kollektive sammenhænge bidrager til udfoldelsen af vort menneskelige potentiale for at samarbejde og leve i gensidigt berigende og meningsfulde fællesskaber i respekt for hinanden og vore fælles livsvilkår. Dansk Psykologisk Forlag, 2013, 295 sider, 378 kr. Mikael sonne & Jan tønnesvang: › Integrativ Gestalt Praksis. Bogen viser, hvordan Integrativ Gestalt Praksis – med afsæt i en systematisk feltforståelse og et helhedsbegreb om mennesket – inkluderer de mest fundamentale grundprincipper fra gestalttilgangen i en integrativ begrebsramme, som muliggør dialog med andre former for teoretisk, empirisk og praktisk vidensudvikling om menneskelige livsprocesser. Hans Reitzels Forlag, 2013, 239 sider, 300 kr. Hanne Fredslund: › Evaluering i et narrativt perspektiv. Præsenterer en model for, hvordan indsatser kan blive vurderet eller evalueret i et narrativt perspektiv. Afsættet for narrativ evaluering er de konkrete fortællinger om indsatsen frem for generelle vurderinger af den. Vi skaber mening i vores erfaringer gennem fortællinger – og derfor kan fortællingerne bruges, når vi ønsker at evaluere en indsats. Formålet er at skabe de bedst mulige betingelser for det videre arbejde med at udvikle den indsats, der evalueres. Dansk Psykologisk Forlag, 2013, 176 sider, 248 kr.


Hvem går hvis ærinde? Der er noget, der gennem lang tid har undret mig, når det kommer til Dansk Psykolog Forenings rolle i varetagelsen af overenskomstaftalen med regionerne. Set fra mit perspektiv er der noget, der ikke hænger sammen … Jeg har vanskeligt ved at se, at Psykologforeningen kan undværes om forhandlingsbordet i forhold til udarbejdelsen af overenskomstaftalerne med Danske Regioner. Men – hvis foreningen skulle være tro mod, at de her forhandler på vegne af psykologer under et liberalt erhvervs vilkår og rettigheder, skulle man sætte alt ind på at få indskrevet den enkelte psykologs ret til at bestemme egenbetalingsdelen. Jeg undrer mig over Psykologforeningens position og rolle i processen, når der er ledige ydernumre til besættelse. Det er signalforvirring, at ansøgningen om et ydernummer skal sendes til Dansk Psykolog Forening, og hvor en af foreningens ansatte bruger tid på dette. Det er jo Danske Regioner, der har behov for psykologer! Hvorfor skal Psykologforeningen være med til at fastsætte kriterierne for, hvem der er kvalificeret nok til en kontrakt med Danske Regioner, og hvorfor skal foreningen være med til at ”ansætte” de psykologer, som regionerne har brug for? Denne konstruktion – at Psykologforeningen har indflydelse på udvælgelsen – ses ikke andre steder, hverken på private eller offentlige arbejdspladser. Konstruktionen forplumrer, at opgaven og ansvaret er regionernes, med det resultat, at selvstændige psykologer med og uden ydernummer retter deres frustration over den manglende sammen- hæng i ordningen mod vores egen forening! Har denne konstruktion indflydelse på, at mange oplever, at vores forening ikke arbejder for medlemmernes interesser i at skabe så ordentlige forhold for 1) selvstændige psykologer generelt, og 2) de psykologer, der arbejder for regionerne? Det kommer til at se ud, som om Psykologforeningen går regionernes ærinde. Hvordan kan det være, at foreningen føler sig pligtig til at sikre, at regionernes budgetter ikke bliver overskredet? Hvordan kan det være, at det for Eva Secher Mathiasen giver mening at skrive: ”Vi har forpligtet os til at forsøge at holde os inden for den økonomiske ramme?” Hvordan kan man overhovedet have accepteret en aftale om, at det er den enkelte psykolog, der bliver økonomisk straffet, hvis regionernes budgetter overskrides? Hvor bør de økonomiske styringspligter rettelig være placeret? Hos kunden (regionerne), hos henviserne (lægerne) eller hos leverandørerne (psykologerne)? Ville det ikke være reelt, at regionerne selv påtog sig ansvaret for at styre deres udgifter til psykologbehandlinger? De kan blandt andet sætte loft over antal henvisninger pr. år, og de kan reducere antallet af tildelte timer pr. henvisning. Så ville det også blive synligt, at vores samfund har en vis pose penge til behandling af psykisk mistrivsel, og at den p.t. ikke dækker behovet. Hvis vi som forening satte alt ind på at ændre styringsmekanismen, så det ikke er antallet af ydernumre, der styrer antallet af behandlinger, ville det støtte mulighederne for, at selvstændige psykologer › DEBAT reelt kan agere inden for et liberalt erhvervs vilkår og muligheder. Der kunne åbnes op for antallet af selvstændige psykologer med praksisoverenskomst. Ventelisteproblematikken ville blive fjernet fra den enkelte psykolog, og det vil ikke længere være psykologerne, der fremstår som flaskehalsen, når borgere med behov for psykologbehandling ikke kan komme i gang med behandlingen. Det vil blive synligt for enhver, at flaskehalsen rettelig er placeret hos og styres af regionerne. Tina Espander Kommentar: At Dansk Psykolog Forening lægger stor vægt på at være en del af udvælgelsen af, hvem der får tildelt ydernummer, er ikke tilfældigt. Det skyldes ønsket om at sikre, at ydernumrene tildeles de mest kvalificerede psykologer – og ikke gives ud fra rent administrative hensyn som geografi, handicapadgang og den enkelte psykologs pengepung. Det er rigtigt, som Tina Espander påpeger, at der på andre fagområder, som fx de privat praktiserende læger, ikke på samme måde er nedsat et bedømmelsesudvalg. Forklaringen er, at man har en formel uddannelse til speciallæge i almen medicin, som kvalificerer til at blive yder, og så er det geografien og den enkelte læges pengepung, der afgør, om vedkommende kan købe en lægepraksis og dermed få et ydernummer. Vi mener ikke, at et sådan system vil være hensigtsmæssigt, hverken for psyko- PSYKOLOG NYT NR. 6 | 2013 | SIDE 23


› DEBAT logerne eller for klienterne. Derfor holder vi fast på, at foreningen skal have to repræsentanter i bedømmelsesudvalget, der kan vogte over den faglige kvalitet blandt de ansøgere, som vælges. Når ansøgningerne skal sendes til Dansk Psykolog Forenings sekretariat, skyldes det en beslutning om at dele de forskellige sekretariatsopgaver, der ligger i forbindelse med praksisoverenskomsten. Danske Regioner er i stedet sekretariat for Landssamarbejdsudvalget og de enkelte regioner varetager sekretariatsfunktionen for de Regionale Samarbejdsudvalg. Den økonomiske ramme i udvidelsen af angst og depression er ikke stor nok. Det konstaterede vi allerede, da vi ved forhandlingerne af udvidelsen af aldersgrænserne blev præsenteret for rammen. Vi mente dengang og mener fortsat, at der er langt flere borgere, som kan få behov for en henvisning, end der er afsat midler tid. Når vi alligevel valgte at indgå en aftale med Danske Regioner og dermed forpligte os til den økonomiske ramme, skyldtes det, at vi ønsker at beholde behandlingen i psykologklinikkerne og at bevare vores overenskomst. Ved at sidde med ved bordet har vi en platform for senere ændringer – dvs. udvidelser – som vi selv har direkte indflydelse på. Psykologforeningen valgte altså at indgå aftalen og samtidig arbejde for, at der kommer flere penge til angst og depressionsbehandling. Dermed måtte vi acceptere, at der blev lavet en aftale med økonomistyring. Når det er sagt, mener vi ikke, at psykologerne skal sættes ned i honorar, men at vi skal overholde rammen for at vise, at behovet for psykologhjælp er langt større end det, der er afsat penge til. En kvoteordning over antallet af henvisninger pr. år kunne ligesom ven- SIDE 24 | PSYKOLOG NYT NR. 6 | 2013 telister illustrere et behov. Når kvoten er brugt, vil det tydeligt fremgå, at der ikke er penge nok til alle de borgere, som stadig står i kø for at få behandling. Det er en alvorlig konsekvens ikke at kunne få den behandling, man har brug for, og som man har fået stillet i udsigt. Vi vil derfor helst uden om dette scenarie, men må omvendt erkende, at det kan blive nødvendigt for at råbe politikerne op, som beslutter rammens størrelse. Ligesådan ville en nedsættelse af antal konsultationer pr. henvisning betyde, at flere klienter ikke vil kunne blive behandlet færdig. Dermed strider det mod vores høje krav til egen faglige kvalitet og etik. Ventelisterne er vores eneste værktøj i en tid, hvor samfundet ikke kan købe hele verden, men alle i stedet har et ansvar for at overholde rigets husholdningsbudget. Det er med dem i hånden, vi har en mulighed for at overbevise sundhedsministeren om, at behovet for behandling er langt større, end der afsat penge til. Eva Secher Mathiasen, formand Kredse Kreds København-Frederiksberg › Generalforsamling/årsmøde Kredsen indkalder til ordinær generalforsamling/årsmøde fredag 24. maj 2013 kl. 16.00 i Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, København Ø. Dagsorden i henhold til vedtægterne. Styrelsen er villig til genvalg. Arno Norske Kreds roskilde › Møde i Selvstændige Psykologer Rettelse: I Psykolog Nyt 5/2013 er der angivet forkert ugedag til mødet 30. april 2013. Mødet finder rettelig sted tirsdag 30. april 2013 kl. 16-18. Birgit Bruun Kreds ribe › Generalforsamling Kredsen indkalder til generalforsamling 15. april 2013 fra kl. 16.30. Vi skal have valgt to nye medlemmer ind i styrelsen. I forbindelse med generalforsamlingen giver styrelsen et gratis oplæg om Internetbaseret Terapi ved Anne Sofie Bauer, såvel som en gratis middag. Arrangementet afholdes på Arbejdsmedicinsk afdeling AMA, Østergade 81-83, Esbjerg. Sidste tilmeldingsfrist er 1. april 2013 til vinlof@cancer.dk. Vincent Löffler Kreds nordjylland › Generalforsamling Kredsen holdt generalforsamling 22. november 2012. Formandens beretning og kassererens regnskab blev forelagt og godkendt. Ny styrelse blev valgt og konstituerede sig efterfølgende: Birgit Q. Lundager (næstformand), Kirsten J. Jensen (formand), Inge Balslev (kasserer), Lea S. Treebak, Kirstine B. Larsen, Anne Christina Møller (webmaster), Maren


Moltsen, Gitte T. Olsen (sekretær) og Maren Moltsen. Gitte Olsen Kreds Fyn › Nyhedsbrev Du kan tilmelde dig Kreds Fyns nyhedsbrev på dp.kreds.fyn@gmail.com eller følge os på Facebook, ”DP Kreds Fyn”. Malene Hinrichsen selsKaber Psykologfagligt selskab for Klinisk Hypnose › Gratis foredrag Selskabet afholder onsdag 24. april 2013 kl. 18-20 foredrag med Erik Hoffman, mag.art. i psykologi: ”Hjernens evolu tion: Fra krybdyrhjerne til menneskehjerne. Frontallappernes og hjerne-hemisfærernes rolle ved ændrede og højere bevidsthedstilstande”. Sted: Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, København Ø. Yderligere oplysninger på www.kliniskhypnose.org. Inge Guldal Børne- og Familiepsykologisk selskab › Fyraftensmøderække Selskabet afholder i løbet af 2013 fire fyraftensmøder med temaet ”Børne- familiepsykologisk praksis i forskellige arbejdskontekster”. Alle møder holdes i Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, København Ø kl. 17-20. Der vil være let forplejning. Pris for deltagelse for medlemmer af selskabet: Ét arrangement 50 kr. Alle fire arrangementer: 150 kr. Pris for deltagelse i ét arrangement for ikke-medlemmer: 125 kr. Der kan betales kontant ved arrangementet, hvor det også er muligt at indmelde sig i selskabet. 1. møde: mandag 29. april 2013 ”Flerfamilieterapi i kommunalt regi” (oplæg ved Tina Møllmann Jensen og Birgit Lynggård Hansen). 2. møde: torsdag 30. maj 2013 ”Eksistentiel Familiebehandling i døgnregi” (oplæg ved Iver Hecht). 3. møde: onsdag 4. september 2013 ”Theraplay i kommunalt regi” (nærmere følger). 4. møde: onsdag 4. december 2013 ”Familiearbejde i psykiatrien” (nærmere følger). Opdateres også på www.dp.dk. Af hensyn til forplejning bedes man tilmelde sig til Annette Hejgaard på hejgaard@kabelmail.dk senest en uge før pågældende arrangement. Tina Møllmann Jensen Øvrigt Forum for eksistentiel Psykologi og terapi › Studiekreds Emne: Foucault/Binswanger: Drøm & eksistens. Vi læser Foucaults 50 siders forord til Binswangers “Drøm & eksistens” med fokus på Foucaults forståelse af drøm & imagination, samt på forholdet mellem Heidegger, Binswanger & Foucault. Introducerende oplæg ved Anders Thingmand & Anders Dræby Sørensen. Tekster tilsendes ved henvendelse til anders@thingmand.dk. Tid og sted: Onsdag 10. og 24. april 2013 kl. 19-21 på Københavns Universitet, CSS., Øster Farimagsgade 5, København. Lokale 10.1.01. Deltagelse er gratis. Læs mere: www.eksistentielpsykologi.dk. Emilie Strøm det danske sigmund Freud selskab › Foredrag Christian Dorph, digter og krimiforfatter, læser op og fortæller om sin bog ”En drøm om kærlighed”, som udkommer på Gyldendal i dette forår. Han taler desuden om sine inspirationskilder, › MØDER & MEDDELELSER Kierkegaard, Strindberg, Ernst Jünger m.fl. Tid og sted: Tirsdag 2.april 2013 kl. 19.30-21.30 i Løngangstræde 37 B, 4. th. København K. Entré kr. 80, studerende 40. Se mere på http://freudselskabet.dk. Tilmelding nødvendig til freudselskabet@ gmail.com. Bente Petersen seniortræf ”Ældrebyrde” og ”det grå guld” Det siges, at kært barn har mange navne. Som når seniorgruppen snart kaldes ældrebyrden og snart det grå guld! Seniortræf byder velkommen til forårets andet af tre møder lørdag 20. april 2013 kl. 10.30 til 13.30 i Dansk Psykolog Forening, Kantinen i kælderen, Stockholmsgade 27, København Ø. På mødet lægges op til debat om, hvordan det opleves som seniorpsykolog, og som senior i det hele taget, at eksistere i spændingsfeltet mellem ældrebyrden og det grå guld. Psykologerne Annemarie Schrøder og Annette Arensø guider os igennem debatten. Af hensyn til oplysning om dørkode og bestilling af smørrebrød skal tilmelding ske til Heidi Strehmel, tlf. 35 26 99 55. Frist for tilmelding er 17. april 2013. Nina Koeller & Anne O. Wilhelm-Hansen PSYKOLOG NYT NR. 6 | 2013 | SIDE 25


Kommunalt Ansatte Psykologers Sektion VINGSTED 2013 Tema: Familier, børn, tab, traumer, kriser – udviklingsbelastende faktorer. Hvordan kobler vi den psykotraumatologiske viden med udviklingsteorien – og hvordan forholder vi os til disse felter i den kommunale praksis? Vingsted 2013 handler om kriser og traumer. Både om de akutte og livsomvæltende kriser og om de traumer, vi pådrager os gennem vedvarende belastninger og uhensigtsmæssige udviklingsbetingelser. Psykotraumatologien bliver i stigende omfang en del af den kommunale psykologs arbejdsfelt, og gennem en variation af workshops og temadage giver kurset en bred indføring i særlige forståelser og behandlinger af kriser og traumer. Temaerne: Du vil høre om den teoretiske forståelse af paradigmeskiftet fra krisepsykologi til psykotraumatologi, den psykotraumatologiske forståelse af krisen, traumet, efterreak tionerne og resiliensteorien, foruden konkrete behandlingsmetoder som Theraplay. I workshoppen kan du vælge at fokusere på behandlingsmetoden Somatic Experience, temaet stress og belastningsreaktioner eller på vold, der skaber traumatiserende opvækstbetingelser for mange børn og familier. Har du behov for inspiration til udviklingen af et kriseberedskab i din organisation, eller til hvordan du kan foranstalte grupper for børn i sorg og krise, er dette også mulige workshops i år. Tidspunkt: Tirsdag 24. september 2013 kl. 9.30 ­ torsdag 26. september kl. 16.00 Sted: Vingsted Centret, Vingsted Skovvej 2, 7182 Bredsten, tlf. 75 86 55 33 Målgruppe: Kommunalt ansatte psykologer – men alle psykologer er naturligvis velkomne. Kursusafgift: 4.396 kr. + moms. 5.495 kr. inkl. moms. Tilmelding & info: Senest 24. maj 2013 via www.dp.dk/Ving sted. KriSer oG TrauMer – er der en psykolog til stede? Godkendelse: Temadagene er godkendt i henhold til Dansk Psykolog Forenings specialistuddannelseskrav på det tvær gående modul: ”Sorg og krise hos børn”. Spørgsmål: Rettes til sekretær Vibeke Hjulmand, Dansk Psykolog Forening, tlf. 35 25 97 25, vih@dp.dk. Tirsdag 24. september 2013 09.00-09.30: ankomst. Kaffe og brød i forhallen 09.30-10.30: Velkomst v/Niels Morre, formand for KAPS Plenum. Oplæg v/Pia Nystrøm og Berith Bro: Generelle tanker om den nationale strategi mod vold og om kriseberedskaber i det kommunale landskab 10.30-12.30: Workshops – vælg én af følgende fem: Berith Bro, cand.psych., specialist og supervisor i psykotraumatologi: ud af klinikken – om psykologisk krisehjælpsorganisering og de behandlingsmæssige udfordringer i krisearbejdet. Om behandlingsmæssige udfordringer ved det akutte krisearbejde og det sub­akutte arbejde med traumer. Der ses bl.a. på de nødvendige kompetencer hos psykologen og på psykologrollerne i det akutte arbejde og krisestyringen. Desuden vigtige aspekter ved børns krisereaktioner, bærende principper for interventionsvalg – og meget mere. Birgitte Nørbo, cand.psych., specialist i klinisk psykologi, organisationspsykolog: Negativ stress – som tab af kontakt til umistelige menneskelige værdier. På workshoppen gennemgås forskellige perspektiver på negativ stress set i forhold til individ, gruppe, arbejdsplads/organisation/samfund. Workshoppen vil bl.a. komme omkring: Udfordringer og opmærksomhedspunkter i den kliniske praksis. Definition af stress og forskellen på travlhed og stress samt comorbiditet? Hvordan undgår vi at skabe stress ved at have fokus på stress? Jes Dige, konsulent ved Kræftens Bekæmpelse: Sorggrupper – behandling af sorg og kriser hos børn og unge. Om de mange forskellige aspekter, der er ved arbejdet med børn og unge i sorg. Workshoppen vil skabe en fælles nysgerrighed, som udfordrer tankerne over for vores egne dogmer og herskende ideer og teorier omkring børn og sorg. Workshoppen må gerne efterlade deltagerne med flere spørgsmål end svar – kan vi sammen skabe udfordringer, der sætter nye dagsordner? Pia Nystrøm, lektor i psykologi, master i organisationsudvikling: Volden som udløsende faktor for traumet hos barnet og familien. Beskæftiger sig med den særlige dynamik, som


præger familier/parforhold, hvor volden i større eller mindre grad er en del af hverdagen. Konsekvenserne af vold i familien, som eksempelvis udviklingstraumer, tab af selvværd/integritet, PTSD og en lang række andre alvorlige problematikker, som både børn og voksne kan udvikle, vil blive belyst. Tove Mejdahl, cand.psych., specialist og supervisor i børnepsykologi: Terapi med børn og familier med afsæt i Se­metoden. Belyser terapi med børn og familier med afsæt i Somatic Experience. Traumeteori kobles med tilknytningsteori, og ud fra det anvendes en ressourceorienteret og anerkendende tilgang i behandlingen af barn og familie. 14.00­16.15 Workshops, fortsat 17.00­18.00 Fagpolitisk indlæg v/KAPS­bestyrelsen 18.30­19.30 Middag 19.30­ Generalforsamling i KaPS onsdag 25. september 2013 9.00­12.00 Temadag – fælles for alle. Ask Elklit, professor i klinisk psykologi, specialist og supervisor i psykoterapi og psykotraumatologi: aspekter ved psykotraumatologien. Formålet er at give en grundlæggende forståelse af børns reaktioner på tab, sorg, kriser og traumer. Traumereaktioner vil belyses ud fra erfarings­ og forskningsbaseret viden om reaktioner hos børn efter ekstraordinære hændelser eller pludseligt opståede livsforandringer. Herunder akutte belastningsreaktioner og risikofaktorer for udvikling af langtidsproblematikker. Med baggrund i aktuel forskning sammenlignes forskellige former for traumatisering, med vægt på at forstå det komplekse samspil mellem risikofaktorer i personligheden, i det sociale felt og af somatisk art. 12.00­13.30 Frokost 13.30­16.30 Temadag med Ask Elklit (fortsat) 18.30­ Festmiddag Torsdag 26. september 2013 8.00­09.00 Morgenmad og tjek ud 9.00­12.00 individuel temadag. Vælg 1 eller 2 Temadag 1: Jukka Mäkelä, childpsychiatrist and psychotherapist: recovery from trauma. The first part of the day will cover research on positive psychology in the context of trauma and recovery: post­traumatic growth. Instead of trauma theory as such, there will be use of neuroaffective theory and concepts from interpersonal neurobiology. Positive experiences in relationships are necessary for post­traumatic growth, but trauma often diminishes the capa­ city towards these. The specific therapeutic method of Theraplay will be used to demonstrate how active engaging, playful interaction can open a child to the new, secure and growth enhancing relationships. Temadag 2: Niels Peter Rygaard, cand.psych., privatpraktiserende: Forskning i traumer og resiliens omsat til praktiske metoder i psykologarbejdet. Kontinuiteten i relationer til småbørn er under pres. Tidlig separation og hyppige traumatiserende relationsbrud er ofte en kulturnorm snarere end en undtagelse. Psykologen møder dette vilkår i eget liv såvel som hos klienterne i form af usikre, angste forældre og sociale omsorgssystemer, som ikke kan samarbejde. Det ses hos en stor gruppe børn og unge, hvis opvækstvilkår producerer tab af mening, lavt selvværd, identitetsproblemer, angst mv. Hvordan kan vi aktivt møde disse udfordringer på forskellige ni veauer? Dette belyses ved erfaringer fra praksis. 12.00­13.00 Frokost 13.00­16.00 Temadag, fortsat 16.00­16.10 Farvel og på gensyn. v/Niels Morre, formand for KAPS


› RUBRIKANNONCER SIDE 28 | PSYKOLOG NYT NR. 6 | 2013 D I SPUK Narrative og poststrukturalistiske perspektiver RECEPTION ALLAN HOLMGREN FYLDER 60 Og vil derfor gerne invitere venner, nuværende og tidligere kursister og forretningsforbindelser til reception MANDAG DEN 29. APRIL KL. 14-17 i DISPUK, Strandvejen 202, 3070 Snekkersten 60 ÅR reception allan.indd 1 05-03-2013 14:46:19 EvidEnsbasErEt bEhandling af Ptsd med Professor edna foa Prolonged exposure er en evidens baseret behandlingsmetode til PTSD. Den har evidens overfor PTSD som følge af ulykker, vold, seksuelle overgreb, krigstraumer mm. På 12 sessioner kan alvorlig PTSD behandles. Mød verdensberømte Edna Foa til workshop i Kbh. 22­25. oktober 2013. Deadline for tilmelding 15. april 2013. Mere information www.casper­aaen.com Uddannelse Narrativ i narrativ SamtaleprakSiS samtalepraksis for ledige – baSiSuddaNNelSe for ledige 6 ugers gratis* selvvalgt uddannelse til dig der vil 6 ugers styrke gratis* dine færdigheder selvvalgt uddannelse i samtalepraksis til dig der i vil et styrke narrativt dine perspektiv. færdigheder i samtalepraksis i et narrativt perspektiv. Kursusstart i uge 9 2013. Plot Konsultation udbyder nu denne uddannelse i narrativ Plot samtalepraksis Konsultation i samarbejde udbyder nu denne med Metropol. uddannelse i narrativ samtalepraksis i Læs samarbejde mere om med uddannelsen Metropol. Læs på www.plotkon.dk mere om uddannelsen eller på på www.plotkon.dk www.metropol.dk, eller eller på ring www.metropol.dk, og hør mere om eller uddannelsen ring og hør på mere om telefon 3082 8126. uddannelsen på telefon 3082 8126. *Uddannelsen er gratis for ledige på dagpenge i deres første ledighedsperiode. *Uddannelsen er gratis for ledige på dagpenge i deres første ledighedsperiode.


Fra Studieliv til Karriere inviterer hermed til kursus med psykolog Søren Balling: Samtaler, hvor børn deltager 1-dags kursus i København tirsdag 21. maj 2013 kl. 10-17 Ofte får vi i vores voksenkliniske praksis øje for, at der er relationer til børn som pårørende, som vi gerne vil adressere. Man kan i den situation vælge at arbejde med den formidlede relation, men det kan til tider være mere hensigtsmæssigt at invitere barnet eller børnene med til én eller flere samtaler. En del kan i den situation føle sig fagligt usikre på, hvordan man kan gå til denne opgave, og det er dette, som vi gerne vil arbejde med på denne kursusdag. I løbet af dagen vil vi også arbejde med, hvilke formål vi kan have for sådanne samtaler, samt hvilken forberedelse dette muliggør. Endelig vil der være et særligt fokus på de etiske udfordringer, det skaber at invitere børn med i samtaler. Underviser på kurset er psykolog Søren Balling. Han er til daglig ansat i Kræftens Bekæmpelses Kræftrådgivning i Lyngby. Han er specialist i børnepsykologi og har gennem mange år arbejdet med familieterapi. Praktiske oplysninger: Kurset afholdes tirsdag 21. maj 2013 kl. 10-17 i Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, København Ø, lokale 2A. Pris 1.200,- kr. (inkl. moms) for medlemmer og 1.500,- kr. (inkl. moms) for ikkemedlemmer af selskabet inkl. forplejning på dagen. Max 20 deltagere. Tilmelding: Tilmelding er bindende. Tilmeld dig på eg@sundhedspsykologi.org senest 22. april 2013. Ved offentlig ansættelse skal EAN-nummer oplyses med henblik på betaling. Du får mail om, hvorvidt du er optaget, forslag til litteratur samt instruktioner på hvordan du betaler. Vær opmærksom på, at din tilmelding først er endelig registreret, når vi har modtaget kursusbeløbet. Kurset kan søges godkendt til specialistuddannelser. Yderligere oplysninger: se www.sundhedspsykologi.org. MØDE I KØBENHAVN Mød Dansk Psykolog Forening – og bliv klogere på: • Mød Eva Secher Mathiasen – formand for Dansk Psykolog Forening • Hvad er Psykologkampagnen? • Hvordan ser arbejdsmarkedet for psykologer ud? • Hvad hvis jobbet lader vente på sig? • Hvad du kan bruge Dansk Psykolog Forening til? AAK – A-kassen for akademikere – kommer også og giver gode råd. Alle psykologistuderende er velkomne – såvel medlemmer som ikke-medlemmer. Tid: Tirsdag 16. april 2013 – kl. 13-16. Sted: Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, København Ø, Mødelokale 2A. Tilmelding: Mødet er gratis, men tilmelding er nødvendig senest 1 uge før arrangementet. Send tilmelding med dit navn og adresse til sekretær Mie von Holstein-Rathlou, mhr@dp.dk. Lokaleleje i Aarhus 45-90 kr./t. samt plads på hjemmeside, der ligger i top på google. www.phuset.dk Allé Lægerne i Aarhus C › RUBRIKANNONCER DAnSK PSyKolog FoREning Vi glæder os til at se dig! SUPERVISIONS- REGNSKAB Nyuddannet eller på vej til autorisation? Registrér løbende dine supervisions- og konfrontationstimer. Prøv programmet gratis. LÆKKER TERAPI-LEJLIGHED på Frederiksberg Fuldt møbleret terapilokale, kontor, spisekøkken + toilet. Nyistandsat. Privat. Kun få min. gang fra Forum st. Udlejes på dagsbasis. Kontakt: 40 12 66 44 PSYKOLOG NYT NR. 6 | 2013 | SIDE 29


› RUBRIKANNONCER AT ARBEJDE SOM PSYKOLOG Et praksisnært kursus for ledige psykologer afholder kursus i Neuropsykologisk undersøgelsesmetode specielt i forhold til patienter med psykiske lidelser Målgruppe: Psykologer i meritforløb som specialpsykolog samt andre interesserede psykologer. Begrænset antal pladser. Undervisere er alle neuropsykologer: Anders Gade, lektor, mag.art. Institut for Psykologi, KU Birgitte Fagerlund Kamilla Miskowiak Asmus Vogel Chr. Gaden Jensen Programmet – se Selskabets hjemmeside på www.dp.dk Tid: 3. juni og 4. juni 2013. Varighed: 15 timer. Sted: Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, København Ø. Pris for 2 dage inkl. forplejning: 5.000 kr. (inkl. moms). Deadline for tilmelding: 10. april 2013. Ansøgningsprocedure: Du skal sende en mail til: Psykologisk-psykiatri@hotmail.com. Og skrive, at det omhandler tilmelding til kursus den 3.-4. juni 2013, dit navn og medlemsnummer i Dansk Psykolog Forening. Såfremt dit arbejdssted skal betale og det skal ske via EAN, så skal du også skrive arbejdssted og EAN nummer, så sender vi en regning direkte. Skal du selv betale, så skal du indsætte kr. 5000,00 på vores konto i Lån og Spar Bank: 0400 4012612244 og angive ”neuropsyk. juni 2013”. Kursusledere: Ledende psykolog Birgitte Bechgaard, Psykiatrisk Center Hvidovre. Koordinerende psykolog Per Bjerregaard Knudsen, Psykiatrisk Center Amager. SIDE 30 | PSYKOLOG NYT NR. 6 | 2013 Styrk dine faglige kvalifikationer og opgrader dine muligheder for at få et udfordrende psykologjob. Få praktiske færdigheder der ruster dig til det psykologfaglige felt Tilegn dig viden og færdigheder indenfor kognitiv adfærdsterapi Få et fagligt netværk gennem mødet med andre ledige psykologer Få Fobiskolen.dk tilbydes en række spændende og fagligt udvikl ende kurser indenfor det psykologfaglige felt. Underviserne er psykologer med en kognitiv videreuddannelse og flere års erfa ring indenfor supervision, undervisning og terapi. Se mere på www.fobiskolen.dk eller ring på 33 16 12 00 Fobiskolen.dk/Kognitivt Center Sjælland har 30 års erfaring med terapi, kursusvirksomhed og supervision på et kognitivt psykologisk grundlag. Underviserne på nærværende kursus er alle psykologer med en kognitiv videreuddannelse og flere års teoretisk og praktisk erfaring. Nørre Farimagsgade 45,2. 1364 Kbh K tlf.: 33 16 12 00 • www.fobiskolen.dk Nye kurser og uddannelser i CEKTOS: 2-årig uddannelse i kognitiv terapi for voksne Start 20. jan 2014. Danske og internationale specialister bl.a. Prof. P. Gilbert (compassion-focused therapy), Prof. C.&A.Nezu (problemløsningsterapi) og Dr. F. Dattilio (parterapi). 90 timers undervisning og 60 timers gruppesupervision. Samlet pris inkl. al forplejning: 49.500,- kr (beløb kan afdrages i 2 rater). 2-årig uddannelse i kognitiv terapi for børn og unge Start 20. feb. 2014. Danske og internationale specialister bl.a. Prof. T. Ronen (vrede og aggression) og Prof. P. Stallard (angst og depression). 90 timers undervisning og 60 timers gruppesupervision. Samlet pris inkl al forplejning 55.000,- kr (beløbet kan afdrages i 2 rater). 5 kursusdage om kognitiv adfærdsterapi (Godkendt under anden teoretisk Referenceramme, 12.4.4.2.3) Start 7 okt 2013 med Specialister Pia Callesen og Lennart Holm introducerer til kognitiv terapi ink,. 3. bølge. Samlet pris med forplejning 8700,- kr. Mindfulness instruktørkursus (grundforløb) med Start 22. aug. 2013. Ialt 20 timer ink. al forplejning 5.838,- kr. Mindfulness Instruktørkursus II (retreat) fra torsdag den 18. april kl. 15.30 til søndag den 21. april ialt 4325,- kr. Alle uddannelser er godkendt af Dansk PsykologForening under specialistuddannelsen. Læs mere på www.cektos.dk


› DANSK PSYKOLOG FORENINGS KURSER › 3.4. Sorg og krise hos voksne tid og varighed Torsdag 4. april – fredag 5. april 2013. Varighed: 12 timer. sted Arosgården, Aarhus. Eksternat. Pris 3.800,- ekskl. moms. Underviser Mai-Britt Guldin, cand.psych., ph.d., specialist i psykoterapi. ny ordning Specialistuddannelserne i arbejds- og organisationspsykologi, gerontopsykologi, klinisk børneneuropsykologi, klinisk børnepsykologi, klinisk neuropsykologi, psykopatologi, psykoterapi, psykotraumatologi, pædagogisk psykologi og sundhedspsykologi: 3.4., 12 timer. Kursusnr.: 130304 › 10.6. Lovgivning og etik i relation til psykologarbejde inden for voksenområdet tid og varighed Mandag 8. april – tirsdag 9. april 2013. Varighed: 12 timer. sted Arosgården, Aarhus, Eksternat Pris 5.150,- ekskl. moms. Undervisere Jytte Gandløse, cand.psych., specialist og supervisor i psykoterapi og klinisk børneneuropsykologi. Jørn Nielsen, cand.pæd.psych., ph.d., specialist og supervisor i psykoterapi. ny ordning Voksenmodulet – fælles for alle specialistuddannelserne på voksenområdet: 10.6., 12 timer. Kursusnr.: 131006. OM KurSerne › 3.3. Sorg og krise hos børn tid og varighed Torsdag 11. april – fredag 12. april 2013. Varighed: 12 timer. sted Dansk Psykolog Forening, København. Eksternat. Pris 3.800,- ekskl. moms. Underviser Louise Svendsen, cand.psych., specialist i klinisk børnepsykologi og psykotraumatologi. ny ordning Specialistuddannelserne i klinisk børneneuropsykologi, klinisk børnepsykologi, psykopatologi, psykoterapi, psykotraumatologi, pædagogisk psykologi og sundhedspsykologi: 3.3., 12 timer. Kursusnr.: 130303. Exners Rorschach System, grundkursus (voksne) Kursustype I tid og varighed Mandag 15. april – onsdag 17. april 2013. Varighed: 18 timer. sted Dansk Psykolog Forening, København. Eksternat. Pris 5.750,- ekskl. moms. Underviser Birgitte Skovgaard, cand.psych., specialist og supervisor i psykoterapi. ny ordning Specialistuddannelse i psykoterapi, voksne: 12.4.4.2.1., 18 timer. Specialistuddannelse i psykopatologi: 13.4.4.2.2., 18 timer. Nb. Godkendelserne er først gældende, når et fortsætterkursus er gennemført! Kursusnr.: 13801. Yderligere informationer om kurserne, kursusformål, indhold m.m. kan ses på www.dp.dk. - kursusprogram 2013. Tilmeldinger til kurserne foregår via log ind på ”Mit DP” indtil 3 uger før kursusstart. Herefter foregår tilmeldingen til kursussekretær Gitte Jensen, gje@dp.dk. eller Vibeke Hjulmand, vih@dp.dk. › RUBRIKANNONCER › 3.5. Angst og depression tid og varighed Mandag 29. april – tirsdag 30. april 2013. Varighed: 12 timer. sted Arosgården, Aarhus, Eksternat. Pris 4.100,- ekskl. moms. Undervisere Krista Nielsen Straarup, cand.psych., klinisk psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi. Louise Meldgaard Bruun, cand.psych., specialist i psykopatologi. ny ordning Specialistuddannelserne i gerontopsykologi, klinisk børneneuropsykologi, klinisk børnepsykologi, psykopatologi, psykoterapi, psykotraumatologi, pædagogisk psykologi og sundhedspsykologi: 3.5., 12 timer. Kursusnr.: 130305 PSYKOLOG NYT NR. 6 | 2013 | SIDE 31


! v D I SPUK Narrative og poststrukturalistiske perspektiver NÅR DU SØGER JOB Narrativ gruppeterapi - vaNskeligheder & værdier Ønsker du, at sekretariatet bistår ved forhandling af løn Egenterapi i gruppe for 8 personer. Kan for psykologer tælle i nyt job, beder vi dig skrive til forhandling@dp.dk. som egenterapi i gruppe i specialistgodkendelse af psykoterapi Med Anne Romer Henvendelse før ansættelse bør derimod foregå via Start den 13. maj 2013 i Snekkersten • Holdnr. 748-12 tlf. 35 26 99 55 eller på dp@dp.dk. OmsOrgeN fOr sig selv dispuk’s gruNdlOvssemiNar 2013 Løn og ansættelsesvilkår er kun delvist bestemt ved overenskomst med filOsOf tOdd may, usa eller lov. Det er derfor vigtigt, at Dansk Psykolog Forening ved Dette seminar handler om noget så relevant som omsorgen for rådgivning eller forhandling kan varetage psykologernes fælles og sig selv. Det er relevant for ALLE - både ledere, konsulenter, individuelle interesser. terapeuter, behandlere og supervisorer! Den 5. juni 2013, kl. 9-16 samt middag og fest kl. 17-21 holdnr. 818-13 (halv pris for DISPUK’s egne kursister) stillinger i Psykolog nyt iNfOmøde: hvad er Narrativ terapi? Når stillingsannoncer indrykkes i Psykolog Nyt, har sekretariatet Denne eftermiddag vil give en kort introduktion til de ikke på forhånd kontrolleret, om de overholder gældende regler væsentligste elementer i narrativ terapi, samt gennem en og overenskomster. Det er derfor op til den enkelte ansøger at un- live-samtale demonstrerer terapiformen. Der vil efterfølgende være 1 times informationsmøde om dersøge dette, hvis der er tvivl. specialistuddannelsen Århus den 11. juni kl. 17-19 • holdnr. 997-13 Offentlig ansættelse: Snekkersten den 15. august kl. 13-16 • holdnr. 998-13 Alle job i den offentlige sektor, der er slået op som psykologstillinger, følger overenskomsten med Psykologforeningen. Er der en AUTORISATIONSGRUPPE • 10 DAGE (40 TIMER) DISPUK’s autorisationsgruppe for psykologer giver deltagerne tillidsrepræsentant på arbejdspladsen, er det denne, der forhand- mulighed for at få nye forståelser, begreber og handlemuligler løn. I øvrige tilfælde er det sekretariatet. Kontakt tillidsrepræheder i forhold til arbejdslivet og samtidig stifte bekendtskab sentanten eller Dansk Psykolog Forening på forhandling@dp.dk. med den narrative tænkning. Med Anne Romer Med mailen har vi brug for, at du sender kopi af ansøgning med Start den 26. august 2013 i Snekkersten • holdnr. 780-13 cv samt sidste lønseddel og eventuelt jobbeskrivelse til brug for forhandlingen. Se i øvrigt www.dp.dk for yderligere oplysning og møder med effekt - møder med meNiNg Denne workshop henvender sig til ledere, socialrådgivere, vejledning. pædagoger, psykologer, lærere med flere. Med Anne Romer & Sidsel Arnfred Privat ansættelse: Den 29.-30. august & 21. oktober 2013 i Snekkersten Flere private virksomheder har en tillidsrepræsentant, som for- holdnr. 806-13 handler løn i forbindelse med nyansættelse. Nogle har også overenskomst. Hvis der ikke er en tillidsrepræsentant, forhandler den Narrativ terapi Og samtale fOr psykOlOger & enkelte ansatte selv. På www.dp.dk findes vores lønstatistik for pri- læGER (30 TIMER) Intensivt kursus for psykologer og læger, som ønsker en vatansatte samt øvrig vejledning. Når der er et udkast til en kon- introduktion til narrativ teori og praksis i relation til terapi trakt, tilbyder vi gennemlæsning inden underskrift. Mail da til og samtaler med voksne, par og familier. dp@dp.dk. Med Anne Romer Start den 11. marts 2014 i Snekkersten • holdnr. 788-13 Praksiskandidatstillinger: Narrativ psykOterapi Vi anbefaler alene, at man bliver ansat i sin praksiskandidatstil- 2-Årig kliNisk speCialistuddaNNelse ling, og da følger man reglerne for privatansættelse. Hvis man som DISPUK er igennem mere end 20 år kendt for ufortrødent praksiskandidat vælger at oprette egen virksomhed, vil man blive at inddrage nyeste teoretiske ideer og metoder i sine selvstændig psykolog og indlede et samarbejde mellem to psyko- uddannelser. Specialistuddannelsen bygger i dag på et postlogpraksis’er. Her rådgiver vi ikke. strukturalistisk og narrativt fundament. Med Anette Holmgren Du er altid velkommen til at kontakte Dansk Psykolog Forening Start den 3. april 2014 i Snekkersten • Holdnr. 790-14 Med Anette Holmgren i Århus • Start den 27. marts 2014 for råd og vejledning, tlf. 35 26 99 55, dp@dp.dk. Eller brug vo- Holdnr. 791-14 res hjemmeside www.dp.dk Samtaler, terapi, coaching, supervision, workshops, kurser & efteruddannelser ½ side -psykolognymarts2013.indd 1 08-03-2013 12:26:35 SIDE 32 | PSYKOLOG NYT NR. 6 | 2013


university of copenhagen Professorship with Special Responsibilities in Visual Perception Department of Psychology We invite applications by psychologists with distinguished research records. Closing date: 1 April 2013 Full announcement: See www.jobportal.ku.dk Information about the Department: http://www.psy.ku.dk/ www.ku.dk/english Lolland Kommune – PPR søger barselsvikar for psykolog PPR arbejder med en udviklingsproces, der går fra at være individcentreret, til i højere grad at medtænke den kontekst barnet indgår i og er en del af. Og da en af vores psykologer skal på barsel, søger vi en psykolog til et fuldtids barselsvikariat hurtigst muligt, der er interesseret i: • At yde rådgivning og vejledning / konsultativ virksomhed til skoler og daginstitutioner i forbindelse med børns udvikling i miljøet. • Samarbejde med skoler og daginstitutioner om indhold og udvikling. • Rådgivning og vejledning af forældre, lærer og pædagoger. • At forestå pæd.psyk. vurderinger og undersøgelser af børn og unge. • Formidle psykologisk viden til eksterne ­ og interne samarbejdspartnere. • Medvirke til at kvalificerer det tværfaglige samarbejde. Vi søger en medarbejder der: • Kan arbejde selvstændigt • Kan arbejde med egen såvel som andre faggrupper • Er interesseret i børns og unges trivsel, udvikling og læring • Er i besiddelse af relevante faglige kvalifikationer • Har humoristisk sans Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter principper for Ny Løn. Hvis du har spørgsmål kan du kontakte Ledende psykolog Vibeke Fold på tlf. 5467 6510 – vimfo@lolland.dk Læs mere og søg stillingen på www.lolland.dk/job Ansøgningsfristen: 18. marts 2013 – samtaler: 22. marts 2013. københavns universitet www.ku.dk/ › STILLINGSANNONCER Ph.d.-uddannelserne på Det Samfunds videnskabelige Fakultet giver dig mulighederne! Netop nu har du mulighed for at søge et ph.d.stipendium i psykologi, statskundskab eller økonomi ved The Copenhagen Graduate School of Social Sciences på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet. Start 1. september 2013. Ansøgningsfrist den 1. maj 2013. Læs mere om karriereveje, studieordninger og ansøgningsprocedurer på http://samf.ku.dk/phd-skolen/ Her finder du også det fulde ansøgningsopslag og links til de enkelte institutters ph.d.-websites. Information: • Økonomi: Informationsmøde den 3. april 2013 kl. 10.00-11.00 på Center for Sundhed og Samfund, Øster Farimagsgade 5, 1353 København K, Økonomisk Institut, Bygning 26, 2. sal, lokale 26.2.21. http://www.econ.ku.dk/phd/ • Statskundskab: Informationsmøde den 4. april 2013 kl. 15.00-17.00 på Center for Sundhed og Samfund, Øster Farimagsgade 5, 1353 København K, Institut for Statskundskab, Opgang E, 2. sal, lokale 4.2.26, ”Frokoststuen”. http://polsci.ku.dk/uddannelser/phd/ • Psykologi: Informationsmøde den 9. april 2013 fra kl. 14.00 på Center for Sundhed og Samfund, Øster Farimagsgade 2A, 1353 København K, Institut for Psykologi, Kantinen på 1. sal. http://www.psy.ku.dk/Forskning/phd/ Opslaget i fuld ordlyd: Dette opslag er et uddrag, der ikke kan benyttes som grundlag for ansøgning. Det fulde opslag findes på http://samf.ku.dk/phd-skolen/ eller www.ku.dk/stillinger PSYKOLOG NYT NR. 6 | 2013 | SIDE 33


› STILLINGSANNONCER Ishøj Kommune SIDE 34 | PSYKOLOG NYT NR. 6 | 2013 Mød os på www.ishoj.dk Psykolog til mor/barn-tilbud samt opgaver i PPR søges Der opslås en fast stilling 18,5 timer/uge som psykolog ved PPR Center Ishøj/Vallensbæk til besættelse den 1. maj 2013 eller snarest derefter. Psykologen vil have en del af sine opgaver i Tolmiea, der er en del af Familieværkstedet og som henvender sig til sårbare familier med børn mellem 0 og 3 år i Ishøj og Vallensbæk kommuner. I den anden del af stillingen vil du indgå i PPR’s normale arbejdsopgaver med børn og unge i kommunen, hvor fokus i høj grad vil være at afsøge muligheder for at optimere børnenes udviklingsmuligheder i de almene tilbud. Se hele opslaget på www.ishoj.dk “Ishøj Kommune ønsker at afspejle samfundet. Derfor opfordres kvinder og mænd uanset alder, religion, handicap og etnisk baggrund til at søge” Se hele OPSl A G e T PÅ AAu.dk Ph.d.-stiP endier d et h umanistiske Fakultet Ved Institut for Kommunikation, er der pr. 1. september 2013 eller snarest derefter to ledige stillinger som ph.d.-stipendiat inden for Psykologi, subsidiært Sociologi. Stillingerne tilknyttes forskningsprojektet “Diagnostic Culture: The experience, history and social representation of depression and ADHD”. S TIllI ngS nummer: 562-00458 AnS øgnI ngS frIST : 31. mA j 2013 Special psykologuddannelsen Uddannelsesforløb til specialpsykologuddannelsen i børne- og ungdomspsykiatri 15 uddannelsesforløb til specialpsykologuddannelsen i børne- og ungdomspsykiatri opslås til besættelse pr. 1. september 2013. Uddannelsesforløbene har en varighed af 4 år og består af 1 års introduktionsuddannelse og 3 års hoveduddannelse. Uddannelsesforløbene er fordelt over alle 5 regioner i Danmark. Ansøgning om uddannelsesforløb foregår på: www.specialpsykologuddannelsen.dk hvor der findes opslag med forløbsoversigt, ansøgningsskema, faglig profil samt øvrig information om uddannelsen. Ansøgningen skal være Sekretariatet for Special psykolog uddannelsen i hænde senest den 12. april 2013 kl. 12.00. Ansøgere kan forvente svar på deres ansøgning senest med udgangen af uge 26, 2013. Vil du udvikle arbejdet med rådgivning og sparring af børn og deres familier? københaVns kommune Psykologkoordinator den tværfaglige supportfunktion i børne- og ungdomsforvaltningen område Valby-Vesterbro-kgs. enghave søger en psykologkoordinator pr. 1. maj 2013 til at varetage opgaver i forhold til koordinering af områdets psykologfaglige support. den tværfaglige supportfunktion består af psykologer, talehørelærere, støttepædagoger, sundhedsplejere og konsulenter, og vi arbejder med børn ml. 0-18 år og deres familier samt skoler og institutioner. ansøgningsfrist mandag den 8. april 2013 læs det fulde stillingsopslag på www.kk.dk/job – under arbejdsområde “Politik og administration”. Københavns Kommune ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejderne hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner. Københavns Kommune www.kk.dk/job


Team “Rådgivning, SuppoRT og undeR- SøgelSe” (RSu) Teamleder vil du STå i SpidSen foR videReudvikling af fRemTidenS model foR foRebyggelSe og Rådgivning? Center for Børn og Unge søger en ambitiøs, visionær og resultatorienteret teamleder til nyetableret tværfagligt og tværgående Team “Rådgivning, Support og Undersøgelse” (RSU). Du skal være leder for, og medudvikler af, et team på ca. 20 medarbejdere bestående af psykologer, talepædagoger og ergo-/fysioterapeuter. Teamet arbejder med børn og grupper af børn og unge i de almene og specialiserede tilbud (dagtilbud og skole) Opgaverne består blandt andet i • myndighedsopgaver på dagtilbuds- og skoleområdet • interventionsopgaver som led i den forebyggende indsats • understøttelse af udvikling af inkluderende læringsmiljøer og kommunale specialtilbud Du er uddannet psykolog (cand.pæd.psyk. eller cand psyk) eller har anden relevant videregående uddannelse og erfaring. Vi ser også gerne, at du har, eller er interesseret i at tage, en diplomuddannelse i ledelse. Læs uddybende beskrivelse i jobprofilen og mere om vores organisation på www.gribskov.dk For yderligere oplysninger er du velkommen til at kontakte centerchef Lisbeth Due på mail LDPED@gribskov.dk eller telefon 7249 7191. Send din ansøgning elektronisk via kommunens hjemmeside, så vi har den senest søndag 14. april. Vi afholder 1. samtalerunde 23. april hvor vi udvælger til 2. samtalerunde 29. april. Læs mere om jobbet og send din ansøgning online på www.gribskov.dk/job › STILLINGSANNONCER Team “Rådgivning, SuppoRT og undeR- SøgelSe” (RSu) psykologer eR du en af gRibSkov kommuneS nye pSykologeR? Center for Børn og Unge søger tre psykologer til nyetableret tværfagligt og tværgående Team “Rådgivning, Support og Undersøgelse” (RSU). Teamet ønsker psykologer, der har lyst til at være med til, at finde nye veje for en psykologfaglig praksis, der understøtter kommunens inklusionsstrategi, og som reelt giver et kvalitetsløft omkring de børn som befinder sig i en vanskelig position. Nye veje der bygger videre på og forstærker vores praksis med sparring, supervision og gruppeinterventioner i skoler og dagtilbud. Du er uddannet psykolog (cand.pæd.psyk. eller cand psyk), og du bliver en del af et team på ca. 20 medarbejdere bestående af psykologer, talepædagoger og ergo-/fysio- terapeuter. Teamet arbejder med børn og unge, og grupper af børn og unge, i de almene og specialiserede pædagogiske tilbud (dagtilbud og skole). Opgaverne består bl.a. i • myndighedsopgaver på dagtilbuds- og skoleområdet • interventionsopgaver som led i den forebyggende indsats • understøtte udvikling af inkluderende læringsmiljøer og kommunale specialtilbud. Læs uddybende beskrivelse af stillingerne i jobprofilen og om vores organisation på hjemmeside www.gribskov.dk For yderligere oplysninger er du velkommen til at kontakte centerchef Lisbeth Due på mail LDPED@gribskov.dk eller telefon 7249 7191. Send din ansøgning elektronisk via vores hjemmeside, så vi har den senest 10. april. Vi afholder 1. samtalerunde 17. april hvor vi udvælger til 2. samtalerunde 24. april. PSYKOLOG NYT NR. 6 | 2013 | SIDE 35


› STILLINGSANNONCER Professorat i Social- og perSonlighedSpSykologi - 560391 Ved Psykologisk Institut er et profes- sorat i Social- og personlighedspsykologi ledigt til besættelse pr. 1. august 2013 eller snarest derefter. Professoratet er en varig stilling med forsknings- og undervisningsforpligtelse inden for faggruppens fagområde. Læs hele stillingsopslaget og søg online på http://bss.au.dk/da/ aktuelt/ledige-stillinger/ ansøgningsfrist: 1/5/2013. SIDE 36 | PSYKOLOG NYT NR. 6 | 2013 Professorat i pædagogiSk pSykologi - 560360 Ved Psykologisk Institut er et profes- sorat i Pædagogisk Psykologi ledigt til besættelse pr. 1. august 2013 eller snarest derefter. Professoratet er en varig stilling med forsknings- og undervisningsforpligtelse inden for faggruppens fagområde. Læs hele stillingsopslaget og søg online på http://bss.au.dk/da/ aktuelt/ledige-stillinger/ ansøgningsfrist: 1/5/2013. adjunktur til Social- og perSonlighedSpSykologi - 564234 Ved Psykologisk Institut er en viden- skabelig stilling som adjunkt med tilknytning til det Social- og personlighedspsykologiske fagområde ledig til besættelse pr. 1. august 2013 eller snarest derefter. Læs hele stillingsopslaget og søg online på http://bss.au.dk/da/ aktuelt/ledige-stillinger/ ansøgningsfrist: 1/5/2013. Aarhus Universitet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 40.000 studerende og 11.000 medarbejdere, der sikrer resultater af høj international standard. Den budgetterede omsætning i 2013 udgør 6.3 mia. kr. Universitetets strategi og udviklingskontrakt kan ses på www.au.dk


Region Hovedstadens Psykiatri Liaisonklinikken, Psykiatrisk Center København Psykolog til etablering af videnscenterfunktion for somatoforme/ funktionelle lidelser En nynormeret fuldtidsstilling som psykolog ved Liaisonklinikken, Psykiatrisk Center København er ledig til besættelse pr. 1. juni 2013. Region Hovedstadens Psykiatri har øget fokus på patienter med somatoforme/funktionelle lidelser og har i budgettet for 2013 afsat midler til at etablere en mindre videnscenterfunktion i tilknytning til Liaisonklinikken ved Psykiatrisk Center København. Den nye psykolog vil få en central rolle i etablering og drift af den planlagte videnscenterfunktion, hvis formål er at styrke forskning, undervisning og vidensspredning vedr. somatoforme/funktionelle lidelser. Derudover forventes det, at psykologen deltager i Liaisonklinikkens ambulante behandlingsopgaver og i den fortsatte udvikling af behandlingstilbuddet, samt i klinikkens interne og eksterne undervisningsaktiviteter. Se det fulde stillingsopslag på www.regionh.dk, under job med stillingsnummer: rh72973. Ansøgningsfrist Fredag den 12. april 2013, kl. 12.00. 2 psykologer til PPR i Odsherred › STILLINGSANNONCER Praksiskandidat Tiltrædelse 1. maj søges til velfungerende psykologklinik i Frederikshavn Jeg søger: • En dygtig, positiv og engageret psykolog, der har en vis erfaring i terapeutiske samtaler. • Du skal have et rummeligt og empatisk menneskesyn, have humor og være ansvarsbevidst og loyal. Jeg tilbyder: • Arbejde med egne klienter og god faglig supervision på såvel • sagsarbejde som personlig og faglig udvikling. • Et alsidigt og spændende arbejdsfelt med opgaver inden for både individuel terapi og arbejde i grupper. Jeg har ydernummer, samt mange samarbejdspartnere i både privat og offentligt regi. Timetallet vil blive min. 15 timer pr. uge med mulighed for flere timer. Send din ansøgning, gerne med foto, til lisebak@mail.dk inden 25. marts. Ring evt. for yderligere info på 22 10 30 70. Aut. psykolog Lise Iris Bak Psykologklinikken, Thomas Bergsgade 8 9900 Frederikshavn PSYKOLOG NYT NR. 6 | 2013 | SIDE 37


© Steve Morello / WWF-Canon SIDE 38 | PSYKOLOG NYT NR. 6 | 2013 SMS natur til 1231 og Støt Med 100 kr. * ... eller giv et bidrag på www.wwf.dk *Det koster 100 kr. + alm. sms-takst. Udbyder af tjenesten: WWF Verdensnaturfonden. Svanevej 12, 2400 København NV. › INDMELDTE indmeldte Stud.psych. Line Aistrup Stud.psych. Bettina Strube Korning Andersen Stud.psych. Emil Hjertmann Andersen Stud.psych. Line Andersen Cand.psych. Signe Andersen Stud.psych. Line Vagner Ankersø Stud.psych. Louise Balle Stud.psych. Tina Brink Stud.psych. Christine Baes Christensen Stud.psych. Kate Christensen Stud.psych. Matilde Christensen Stud.psych. Stine Christensen Stud.psych. Ida Sofie Dircks Stud.psych. Line Strømø Erichsen Stud.psych. Cecilie Katarina Falk Stud.psych. Faduma Abdikhalif Farah Stud.psych. Trude Lindtveit Frøystad Stud.psych. Louise Christina Rørmose Gade Stud.psych. Mark Egeberg Gregersen Cand.psych. Signe Groth-Brodersen Cand.psych. Malene Grundahl Stud.psych. Nanna Grønning Stud.psych. Pernille Marie Gøtzsche Stud.psych. Eva Kjær Hansen Stud.psych. Sarah Hansen Stud.psych. Tobias Hasselby Stud.psych. Stine Hastrup Stud.psych. Julie Hauerberg Cand.psych. Rikke Ravn Skov Heunecke Stud.psych. Malene Deleuran Hollensberg Stud.psych. Karin Linnéa Holmblad Stud.psych. Inge Holm-Petersen Stud.psych. Anna Julie Højsgaard Stud.psych. Mathilde Lyngholm Jacobsen Stud.psych. Sofie Jacobsen Stud.psych. Lisbeth Jensen Stud.psych. Rókur av Fløtum Jespersen Stud.psych. Martin Juhl Stud.psych. Kamilla Elvine Juul Stud.psych. Camilla Jørgensen Stud.psych. Kübra Karakaya Stud.psych. Stine Kjelgaard Stud.psych. Mathias Hummelmose Koch Stud.psych. Mette Engelbrecht Kohls Stud.psych. Mikael Kongsbjerg Stud.psych. Simone Ruberg Kristensen


Stud.psych. Lærke Krogh Stud.psych. Thomas Lange Stud.psych. Janny Munk Larsen Stud.psych. Kristian Larsen Cand.psych. Karin Christina Nøhr Larsen Stud.psych. Ylva Lisedatter Stud.psych. Ditte Lolk Stud.psych. Kasper Hwiid Lopdrup Stud.psych. Asmund Karinssøn Lund Stud.psych. Katrine Bach Lund Stud.psych. Vinni Ottosen Lynggaard Stud.psych. Astrid Mortensen Stud.psych. Anne Maagaard-Petersen Stud.psych. Maria Sloth Markus Stud.psych. Milos Miljkovic Stud.psych. Amailie Musaeus Stud.psych. Marie Jose Nico Stud.psych. Anna Dencker Nielsen Stud.psych. Anders Nielsen Cand.psych. Mette Batsberg Nielsen Stud.psych. Ása Dam á Neystabø Stud.psych. Anam Nowdrarpour Stud.psych. Rikke Olsen Stud.psych. Sarah Ormstrup Stud.psych. Liljan Petersen Stud.psych. Christian Philips Stud.psych. Mie Ramsby Stud.psych. Nina Randby Stud.psych. Camilla Maria H. Rasmussen Stud.psych. Sofie Bregnhøj Rasmussen Stud.psych. Christiane Redsø Stud.psych. Trine Schmigelow Stud.psych. Julie Skovsgaard Stud.psych. Pia Marie Solberg Stud.psych. Mette Thomas Strand Stud.psych. Katrine Sværke Stud.psych. Gry Andersen Teichert Stud.psych. Anders Schmidt Thorsen Stud.psych. Isabelle Timshel Stud.psych. Emma Toke Stud.psych. Thilde Westmark Stud.psych. Elisabeth Liv K. Wistisen Stud.psych. Jasmin Wistoft Stud.psych. Christine Lolk Wolff-Sneedorff Stud.psych. Edina Zahirovic › INDMELDTE OG NYT JOB dansk Psykolog forening Stockholmsgade 27, 2100 København Ø Tlf. 35 26 99 55. Telefax 35 25 97 37 Mail: info@dp.dk Web: www.dp.dk Mandag-torsdag kl. 10-16 Fredag kl. 10-13 Direktør Marie Zelander Aarhus-kontoret Arosgaarden, Fiskergade 41, 4. sal, 8000 Aarhus C Tlf. 35 26 99 55. Fax 86 19 65 17 bESTYRELSE Formand: Cand.psych. Eva Secher Mathiasen esm@dp.dk Tlf. 35 26 99 55 Cand.psych. Lotte Ahrensbach lotte.ahrensbach@gmail.com Tlf. 27 43 60 29 Cand.psych. Zenia Stengaard Jepsen børsen zeniaboersen@hotmail.com Tlf. 50 55 10 66 Cand.pæd.psych. Rikke Halse khrikke@gmail.com Tlf. 40 46 93 29 Cand.psych. Arne Grønborg Johansen agr@mail.tele.dk Tlf. 29 47 79 58 Cand.psych. Rie Rasmussen rie@forum.dk Tlf. 29 71 45 30 Cand.psych. Henriette Palner Stick henriettestick@yahoo.dk Tlf. 24 83 11 58 Cand.psych. Anne Merete Strømming merete@stroemming.dk Tlf. 35 35 20 94 Cand.psych. Claus Wennermark claus@psychotherapy.dk Tlf. 20 14 80 92 Studenterrepræsentanter: Stud.psych. Malene Hollmann malenefrb@gmail.com Tlf. 28 59 36 94 Stud.psych. Karen Vedel Nielsen karenvedel@hotmail.com Tlf. 26 70 27 64 ETIKNÆVN Formand: Lisbeth Sten Jensen Næstformand: Jytte Gandløse Øvrige medlemmer: Finn Christensen, Henning Damkjær, Annitta Nordkvist Permin Suppleanter: Marius Kristensen. Mette bentzen Telefonrådgivning Jytte Gandløse: Onsdage og fredage kl. 8.00-9.00 på 45 81 45 97 eller mail: jytte@psykologerne-paa-gaarden.com PSYKOLOG NYT NR. 6 | 2013 | SIDE 39


inspiration til bedre praksis nYe bØGer psYkoloGi i bØrnehØjde 178 kr. 178 kr. 198 kr. Vent på miG! mathilde og oliver vejer for meget (4-8 år) Af Anne Vibeke Fleischer og Rikke Mølbak Illustreret af Claes Movin To nye bøger i serien PSYKOLOGI FOR BØRN med tema om overvægtens indvirkning på barnets liv. andre nYheder 298 kr. 268 kr. Læs artiklen Flow i det moderne arbejdsliv af Nina Hanssen, i Psykolog Nyt nr. 2/2013. 368 kr. En introduktion til Reuven Feuersteins teori og metode. Udkommer 15. april. PSYKOLOGI ORGANISATION PÆDAGOGIK indeni oG udenpå mikkel og laura vejer for meget (9-13 år) flow i hVerdaGen navigation mellem stress, kaos og kedsomhed Af Frans Ørsted Andersen og Nina Hanssen dYnamisk assessment som psykologiskpædagogisk redskab Af Grethe Damon og Lars Røgilds (red.) frede frØs fantastiske tale Af Michael Chissick. Illustreret billedbog om hvordan børn kan bekæmpe angst, vrede og anspændthed ved hjælp af vejrtrækningen. det sker ikke for miG unge kvinders fortællinger om kærestevold Af Inger Glavind Bo Henvender sig til professionelle der er i kontakt med unge, der udsættes for kærestevold. se det nYe kataloG på dpf.dk KNABROSTRÆDE 3, 1. SAL 1210 KØBENHAVN K TLF.: 4546 0050 INFO@DPF.DK • WWW.DPF.DK Al henvendelse til: dansk Psykolog Forening, stockholmsgade 27, 2100 København Ø. tlf. 35 26 99 55 sorteret MAgAsinPost sMP

More magazines by this user
Similar magazines