Mennesker og maskiner De færreste psykologer har en ... - Elbo

infolink2003.elbo.dk

Mennesker og maskiner De færreste psykologer har en ... - Elbo

Mennesker og maskiner

De færreste psykologer har

en skibssimulator stående i

for hallen på deres arbejde.

SIDE 8

Click, click!

Nogle mennesker har en særlig

evne til at skabe kontakt.

Læs om fænomenet clickere.

SIDE 14

22. marts 2013 | 67. årgang | Dansk Psykolog Forening

Hele

tiden

Vaccinen mod stress findes ikke, men psykologer kan hjælpe

med at opøve modstandskraft – eller resiliens – mod stress.

Inklusionen kommer

Ulven er her allerede, og nu

kommer inklusionen. Hvad kan

psykologer bidrage med?

SIDE 16

6

SIDE 4


› LEDER

En rettidig indsats, der inddrager psykologhjælp,

og kan give de ledige en bedre overgang til arbejds-

tilbagefald.Mennesker

markedet og dermed forebygge

Én ud af fem

En aktuel rapport fra OECD, ”Mental Health andWork – Denmark”, har afdækket

omfanget af personer i den arbejdsdygtige alder med psykiske problemer.

Undersøgelsen viser helt overordnet, at hver femte i den arbejdsdygtige

alder i Danmark har psykiske problemer. Andelen svarer til OECD-gennemsnittet.

Vi skal selvfølgelig ikke affinde os med et sådant tal. Der er enorme omkostninger

– for både den enkelte og for samfundet – forbundet med, at psykiske lidelser

holder tusindvis af danskere i den arbejdsdygtige alder helt eller delvis uden for arbejdsmarkedet.

Rapportens skøn er, at psykiske problemer koster den danske økonomi

45 mia. kroner årligt i tabt produktivitet, udgifter til sundhedsvæsen og sociale

udgifter. Det er et rystende spild.

OECD peger samtidig på nogle meget relevante udfordringer i den måde, vi i

Danmark tager hånd om personer med psykiske problemer for at hjælpe dem tilbage

på arbejdsmarkedet. Og det er vel at mærke en udfordring, som både jobcentre,

kommuner og virksomheder skal gøre sig mere umage med.

For eksempel kan landets jobcentre tage ved lære af de gode erfaringer, som visse

jobcentre har med at gennemføre en særlig indsats over for ledige, der er sygemeldt

på grund af en psykisk lidelse. Der er gode erfaringer med et tættere samarbejde

mellem sagsbehandlere og psykologer. Nogle steder har man en

psykolog med til samtalerne, og det giver i mange tilfælde

en tryghed, at der er en med, som har forstand på den

psykiske lidelse.

Det gælder om at ruste de ledige bedst muligt til

atter at kunne tage ansvar for deres eget liv og passe et

arbejde. Her viser det sig, at en rettidig indsats, der

inddrager psykologhjælp, kan give de ledige en bedre

overgang til arbejdsmarkedet og dermed forebygge

tilbagefald. Til gavn for den enkelte, arbejdsgiverne og

for samfundet.

OECD fremhæver i rapporten, at det danske

system har et stort potentiale til at tackle udfordringerne

med at få flere personer med psykiske problemer

i job. Den vurdering kan vi godt tilslutte os,

samtidig med at vi må undre os. Hvorfor blot

potentiale? Og hvordan havner Danmark,

trods det store potentiale, på en placering,

der blot er gennemsnits?

Eva Secher Mathiasen,

formand for Dansk Psykolog Forening

22. marts 2013 | 67. årgang | Dansk Psykolog Forening

Hele

tiden

Vaccinen mod stress findes ikke, men psykologer kan hjælpe

med at opøve modstandskraft – eller resiliens – mod stress.

SIDE 4

maskiner

Click, click!

Inklusionen kommer

De færreste psykologer har

Nogle mennesker har en særlig

Ulven er her allerede, og nu

en skibssimulator stående i

evne til at skabe kontakt.

kommer inklusionen. Hvad kan

for hallen på deres arbejde.

Læs om fænomenet clickere.

psykologer bidrage med?

SIDE 8

SIDE 14

SIDE 16

Medlemsblad for

Dansk Psykolog Forening

Dansk Psykolog Forening

Stockholmsgade 27,

2100 København Ø.

Tlf. 35 26 99 55.

E-mail: dp@dp.dk

Fax: 35 25 97 37

www.danskpsykologforening.dk

Psykolog Nyt

Stockholmsgade 27,

2100 København Ø.

Tlf. 35 26 99 55.

E-mail: p-nyt@dp.dk

Redaktion:

Claus Wennermark, ansv. redaktør

Jørgen Carl, redaktør

Heidi Strehmel, bladsekretær/annoncer

DK ISSN: 0901-7089

Layout og Tryk:

Jørn Thomsen Elbo A/S

Trykt med vegetabilske farver

på miljøgodkendt papir

Oplag:

Kontrolleret oplag (FMK): 9468 ex.

Trykoplag: 10.050 ex.

Medlem af Danske Specialmedier

Indsendt stof: Indsendte artikler dæk ker ikke

nødvendigvis redaktionens eller foreningens

holdninger. Redaktionen forbeholder sig ret

til at afvise, forkorte eller redigere indsendte

artikler. Redaktionen påtager sig ikke

ansvar for artikler, der indsendes uopfordret.

Forside: Colourbox

Annoncer 2013

Job- og tekstsideannoncer mv.:

DG Media, tlf. 33 70 76 94, epost@dgmedia.dk

Anfør ’Psykolog Nyt’ i emnefeltet

Små rubrikannoncer (maks. 1/6 side):

Psykolog Nyt, p-nyt@dp.dk, tlf. 35 25 97 06

www.dp.dk > ’Psykolog Nyt’ > ’Annoncer’

Abonnement/2013: 1.300 kr. + moms.

Deadline (kl. 12)

Nr. Deadline Udgivelse

7 2/4 19/4

8 15/4 3/5

9 29/4 17/5

6


› REDAKTIONELT

BLIv fAGJOURNALIST

FylD TaSKen MeD JournaliSTiSKe FærDigheDer

Trænger du til et skift i karrieren, eller drømmer du

om at få nye spændende opgaver i dit nuværende

job? Som fagjournalist får du en unik mulighed for

at kombinere din tidligere uddannelse og erhvervserfaring

med en grundlæggende viden om journalistik

og medier. Som færdiguddannet fagjournalist kan du

blive medlem af Dansk Journalistforbund og dermed

få pressekort.

Læs i enten København eller Aarhus

Du kan tage uddannelsen som 1-årigt fuldtidsstudie

eller 2 år på deltid. På deltid kan du uddanne dig,

mens du går på arbejde.

For at blive optaget skal du som have en uddannelse

på minimum bachelorniveau – eller tilsvarende

og mindst to års relevant erhvervserfaring efter

endt uddannelse.

Ansøgningsfristen er mandag 15. april, og der er

studiestart i august 2013

Kom og hør mere

Kom til informationsmøde og hør mere om uddannelsen

og hvad du kan bruge den til. Mød undervisere,

tidligere studerende ogogså praktiske informationer

om ansøgningsprocedure og meget andet. Der er

informationsmøde i:

Aarhus onsdag den 3. april og

København torsdag den 4. april

Begge dage fra kl. 16.30-18.00

Tilmeld dig informationsmødet og læs mere på

dmjx.dk/fagjournalist

xDANMARKS MEDIE- OG

JOURNALISTHØJSKOLE

PSYKOLOG NYT NR. 6 | 2013 | SIDE 3


› RESILIENS Af: Ditte Darkó

Psykologisk forskning viser, at modstandskraft hos kampsoldater kan

forudsiges og trænes. Noget tyder på, at psykologer også kan anvende

viden om resiliens til stressforebyggelse i erhvervslivet.

Resiliens:

vaCCInen

Mod

stress?

L

ivskraft, livsmod og modstandsdygtighed er tre ord, der ofte

bruges synonymt om begrebet resiliens. Inden for psykologien

defineres resiliens som menneskers evne til at overvinde

belastninger og risikofaktorer i livet. Belastninger, som de

fleste mennesker i mange tilfælde ellers bukker under for.

Interessen for udvikling af resiliente færdigheder opstod i

1940’erne inden for psykiatrien. Og efterhånden har nysgerrigheden

bredt sig til flere forskellige psykologiske fagområder.

- Resiliens er ikke noget, vi har. Det er ikke noget, vi er eller ikke

er. Det er noget, vi gør, siger Faezeh Zand, som forsker i resiliens på

Institut for Psykologi, Københavns Universitet. Med inspiration og

erfaring fra sin ph.d. om traumatiserede flygtninge forsøger hun i

dag at identificere de forhold, der indebærer, at nogle mennesker er

mere resiliente over for voldsomme oplevelser end andre.

SIDE 4 | PSYKOLOG NYT NR. 6 | 2013

- Så længe resiliens er noget, man gør, så må det også betyde,

at det kan udvikles, siger Faezeh Zand. Derfor så hun i begyndelsen

nærmere på, hvordan kampsoldater håndterede belastende situationer

i livet forskelligt. Dybdegående undersøgelser af 20

kampsoldaters liv og forhold har netop gjort hende opmærksom

på visse faktorer, som kan være garant for, at soldaterne ikke udvikler

uhensigtsmæssige reaktionsformer, når de kommer hjem

efter krig.

Resultaterne viser, at det er muligt at forudsige og træne soldaternes

fremtidige resiliens. Faezeh Zand understreger, at det er

vigtigt for hende at se resiliens i et udviklingsperspektiv og som et

dynamisk fænomen. Det er en proces. Derfor vil hun også hellere

tale om resiliente færdigheder end resiliens.

- Resiliens er dynamisk, subtilt og svært at se med det blotte


øje. Det er ligesom intelligens. Vi er nødt til at give mennesker opgaver

og se, hvordan de løser dem. Det samme gælder for resiliens.

Vi kan ikke se, hvor resiliente folk er, før vi udfordrer dem i

situationen.

Amerikanske erfaringer

Resiliens lyder som en god idé, ikke bare hvad angår kampsoldater.

Ifølge Faezeh Zand må alle mennesker i stigende grad udvikle

en social smidighed for at kunne tilpasse sig og navigere i verden

i dag. I et moderne samfund som det danske stilles der krav om

individualisme og selvforvaltning, udfordringer og muligheder for

mange mennesker hver eneste dag. Forudsætningen for at kunne

håndtere krav på en sund og værdig måde er, at man har udviklet

resiliente færdigheder.

Baggrund

Forfatteren gennemfører samtidig med psykologistudiet

en uddannelse i journalistisk formidling på

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Artiklen

udgør hendes eksamensopgave. uddannelsen

retter sig mod kandidatstuderende og har som

mål at lære at formidle (svært tilgængeligt)

akademisk stof ud fra journalistiske metoder og

sprogbrug.

- Men at være resilient i forhold til hvad? spørger hun. Man

kan ikke være resilient hele vejen rundt. Alt koster noget.

I den amerikanske hær er man imidlertid ikke meget for at gå

på kompromis. I 2009 iværksatte hæren i samarbejde med den

kendte psykolog Martin Seligmann det største nuværende forskningsprojekt

om resiliens, kaldet Comprehensive Soldier Fitness.

Projektet omfatter 1,1 mio. soldater. Udgangspunktet er, at soldaterne

kan trænes til at være mere resiliente. Dette kræver, at de

styrkes både fysisk, emotionelt, socialt og familiemæssigt. Endelig

skal de også være spirituelt afklarede.

- Det amerikanske resiliens-projekt er imidlertid blevet kritiseret

af rigtig mange amerikanske psykologer, med Psychologists

for Social Responsibility i spidsen, fortæller Faezeh Zand. For ønsket

om at være sej og stærk kan betyde, at nogle lukker øjnene for

PSYKOLOG NYT NR. 6 | 2013 | SIDE 5

FOTOS: COLOuRbOx


faresignaler om træthed og belastning. Og det er dette, der ifølge

forskeren, sender soldater på psykiatrisk afdeling eller ud i skoven.

- Når folk siger, at de kommer over noget, så tænker jeg, man

kommer ikke over noget. Traumer og udfordringer er noget, man

kommer igennem.

Faezeh Zand fortæller, at træning i resiliens ikke er et spørgsmål

om at blive bedre til at hoppe over udfordringer og belastninger.

Det handler i højere grad om at lære af fortidens mønstre og

reflektere.

- Men man får nogle ar, og det behøver ikke gøre ondt altid.

Det er et tegn på, at man kan se, man har haft udfordringer og lært

noget. Og det er den klogskab, der gør, man oparbejder resiliente

færdigheder.

Resilient i forhold til hvad? spørger hun.

Man kan ikke være resilient hele vejen rundt.

Alt koster noget.

- Taler vi resiliens i forhold til en ledergruppe, der skal trænes

til at være mere modstandsdygtige eller kampsoldater? Eller kunstnere?

Faezeh Zand påpeger, at alt afhængig af hvilket formål personer

har i deres liv, vil måden at opøve resiliente færdigheder og

variere. Hvis en person skal trænes til at være resilient, så er det

rigtig vigtigt, hvad det er, netop denne person gerne vil opnå. Og

hvor meget hun er villig til at betale for det. Hvad vil du undvære

i dit liv? Man kan ikke få det hele. Man bliver nødt til at undvære

noget, siger hun.

Vi kan ikke lovgive stress væk

Organisationspsykolog Anders Myszak er enig i, at vi ikke kan pakke

mennesker ind i vat og så krydse fingre for, at de undgår stress.

- Historisk set har vi mere lovgivning som regulerer arbejdslivet

end tidligere – men alligevel rapporteres der mere stress, social

eksklusion og mobning end tidligere. Som psykolog finder jeg

det interessant, at selv om vi prøver at lovgive os frem til et godt

arbejdsliv, så resulterer dette ikke nødvendigvis i et godt arbejdsliv.

Det siger mig, at der findes processer, som vi ikke har forstået,

og som er svære at lovgive væk.

Disse processer er i høj grad sociale processer. Anders Myszak

mener især, at fænomenet resiliens er brugbart, når vi ser på forskellene

mellem, hvorfor nogle går ned med stress, mens andre går

glade hjem fra arbejde.

- Resiliens er ikke en panacea (legendarisk lægemiddel, der

helbreder alle sygdomme, Red.) understreger Anders Myszak.

SIDE 6 | PSYKOLOG NYT NR. 6 | 2013

Samtidig synes han, at fænomenet er spændende og aktuelt at beskæftige

sig med i det moderne arbejdsliv.

- Vi har ikke nogen eksakt opskrift på resiliens. Men vi har

nogle komponenter og forstår delvis, hvordan de fungerer. En af

de individuelle komponenter er kognitiv færdighed, også kaldet

IQ. Derudover ved vi, at mennesker med optimistiske attribu-

tionsstile generelt klarer sig bedre. Mennesker, som har mål, mening,

vision i deres liv, vil klare sig længere – fordi de som regel er

mere udholdende

Samtidig mener Anders Myszak ikke, at vi skal forstå resiliens

som et individuelt fænomen.

- Man kan få ideen, at resiliens kun handler om individet –

men det er individet i en sammenhæng. Det er i samspillet mellem

individ og miljø, resiliens opstår.

Myten om ’Happy go lucky’

I kølvandet på den positive psykologi mener Anders Myszak, at

der er opstået nogle uheldige myter. Han fastslår, at myterne er

vigtige at forstå og aflive, når det handler om resiliens.

- Resiliens handler ikke om at polstre mennesker, men om at

se, hvordan verden faktisk er og blive bedre til at agere hensigtsmæssigt

i den. Udfordringen er ofte menneskers tro på at kunne

forudsige fremtiden og beskytte sig fuldstændig. I mange tilfælde

skaber det nogle uheldige forestillinger om, at det er muligt og

ønskværdigt at undgå alt, som er negativt. Men det mener jeg ikke

er løsningen. Der er en stor mængde ting, jeg ikke kan forudsige.

Om det er i forhold til en økonomisk krise eller at blive kørt ned

af en taxa i København.

Som organisationspsykolog hjælper han derfor sine klienter

med at få en balanceret og pragmatisk forståelse af interaktionen

mellem det positive og negative af fortolkningerne af en situation.

Det centrale er at sætte den enkeltes styrker i spil og lade personen

reflektere.

- Det er meget tydeligt, at for at være resilient er det vigtigt at

kende til, hvem man er, og hvordan man interagerer med omverdenen.

Man er havnet der, hvor man er, på grund af noget.

Og den grund er ikke uvæsentlig, mener Anders Myszak.

Kendskabet og brugen af styrker kan være det, der gør, at man bliver

i stand til at rykke ved noget. Viden om, hvad der er naturligt

for én at gøre, og viden om, hvad der giver energi, kan være en

måde at opøve sin resiliens på.

Sundhed på jobbet

I foråret 2012 deltog virksomheden Hartmanns i samarbejde med

Københavns Universitet i et pilotprojekt om sundhed på jobbet.

Projektets udgangspunkt var at styrke den enkeltes resiliens. På

baggrund heraf vandt Hartmanns efterfølgende GPW livsbalanceprisen.

Medarbejderne mærkede på egen krop, hvordan et fokus

på både fysisk, psykisk og social sundhed påvirkede dem selv og

fællesskabet. På fire måneder faldt både blodtryk og oplevelsen af

stress hos samtlige deltagere.


Paw Larsen er jobkonsulent i Hartmanns. Han deltog i projektet

og fortæller, at han lærte meget af at have fokus på resiliens i

arbejdslivet.

- Du er aldrig 100 % sikker i det her job – derfor handler det

om at være rimelig godt klædt på, siger han. Hans arbejdsliv rummer

mange uforudsigelige situationer. Til daglig underviser han

jobsøgende i at komme tættere på arbejdsmarkedet. Mange har

både sociale og psykologiske problemstillinger. Det betyder, at han

mentalt er nødt til at forberede sig på sin dag.

I Paw Larsen øjne kan forberedelse godt sidestilles med at være

en slags vaccine mod stress.

- Forberedelsesdelen dækker måske 70 %. Du kan ruste dig

ved at kende dig selv, tage pauser og spørge: Hvordan ser min dag

ud? Bruge din sunde fornuft og sænke din overligger engang imellem.

Rustet gennem stress?

Inden projektet gik i gang, havde Paw Larsen haft en periode, hvor

han ofte tog arbejdet med hjem. Venner måtte vente. Og sofaen

kaldte.

Professionelle samtaler med en psykolog i løbet af sundhedsprojektet

gav ham imidlertid mulighed for at få reflekteret over situationen.

Dette gjorde en stor forskel. Han fandt nye måder at

håndtere forskellige situationer på. Den frigjorte energi betød, han

nærmest flød over af overskud over for kollegerne.

- Når vi populært sagt står i lort til halsen, er det med at erkende

det. Det er arbejdspladsens ansvar at lytte og kunne lave en

rammesætning, men ikke dens ansvar at styre, om man får stress

eller ej – det er ens eget ansvar at sige fra. Der tror jeg, at arbejdspladsens

største ansvar er at lave en forventningsafstemning, være

involverende og nysgerrige.

litteratur

Casey, G.W. (2011). Comprehensive Soldier Fitness. A Vision for Psychological Resilience in

the U.S. Army. American Psychologist, 66: 1-3.

Eidelson, R.; Pilisuk, M. & Solds, S. (2011). The Dark side of ‘Comprehensive Soldier Fitness’.

Psychologists for Social Responsibility Blog, side 1-10.

Eidelson, R. & Solds, S. (2012). Does Comprehensive Soldier Fitness work? CSF research fails

the test. www.ethicalpsychology.org.

Lengnick-Hall, C.A. et al. (2011) Developing a capacity for organizational resilience through

strategic human resource management. Human Resource Management Review 21, 243-255.

2010 Elsevier Inc.

Zand, F. (2011). ”Resilience.” København: Gads Psykologiske Leksikon.

Zand, F. (2007). Et Studium i Resiliens. Afghanske kvinders psykosociale udvikling i Danmark

og Iran. Ph.d. afhandling, Københavns Universitet, Institut for Psykologi.

Zand, F. (2011) Forudsigelig Resiliens. Post.doc afhandling. Københavns Universitet,

Institut for Psykologi.

For Paw Larsen kan små doser stress godt ruste ham til at blive

bedre. Men uden refleksionstid kommer man imidlertid ikke

langt.

- Det, jeg tror, er vigtigt med de små doser, er, at vi også tager

det seriøst og snakker om det. Og så går ind og siger: ’Okay hvad

var det lige der skete?’ – ’Vil vi have sådan en dag i morgen’? Og

hvad gør vi næste gang?

Paw Larsen peger på, at stress blandt andet kommer, når han

glemmer at reflektere: Der skal være de huller i kalenderen, hvor

man sætter sig ned, tager sig refleksionstid og runder sin dag af.

Han lærte især, at hans krop har brug for hvile. Fred. For eksempel

ti minutter til at trække vejret og mærke efter. Bare at tillade

sig selv at slappe af eller gå ud og kigge på himlen i en halv time.

- I løbet af sundhedsprojektet begyndte vi at holde flere korte

pauser. Komme ud og snakke om nogle andre ting – gå en

tur uden for virkede fantastisk godt. Hans omgivelser lagde

mærke til, at der skete en forandring.

- Min mor, far og lillesøster bemærkede, at jeg begyndte

at ringe mere til dem. Vi fik mere spændende

samtaler, og jeg fik mere overskud til træning, lyst

til at lave ting efter arbejde med mine venner. Jeg

blev mere social.

Paw Larsen er ikke i tvivl. Det kan betale

sig at have fokus på resiliens i arbejdslivet.

Vaccinen mod stress findes

ikke. Men psykologer, der opøver

andres resiliente færdigheder, er

godt på vej til at ruste dem, der

har brug for at blive rustet.

Ditte Darkó, stud.psych.

PSYKOLOG NYT NR. 6 | 2013 | SIDE 7


FOTO: COLOuRbOx

› FORBRUGERPSYKOLOGI Af: Bille Sterll

Design betyder meget for vores håndtering af hverdagen.

Som psykolog undersøger Thomas Koester, hvordan mennesker

tænker og føler – og det i et marked, som antropologer og

ingeniører ellers sidder tungt på.

SIDE 8 | PSYKOLOG NYT NR. 6 | 2013

D

e færreste psykologer har en skibssimulator

stående i forhallen

deres arbejde. Men det har Thomas

Koester.

Den store, hvide cylinder fylder rum-


met fra gulv til loft. Indvendig står to mand på broen af en supertanker

og manøvrerer det gigantiske skib på plads ved en bøje omgivet

af blåt hav, så langt øjet rækker, og bittesmå olieboreplatforme

i horisonten. Fuldstændig som på et rigtigt skib.

Thomas Koester er psykolog og faglig leder af afdelingen for

anvendt psykologi hos FORCE Technology i Lyngby nord for København.

Skibssimulatoren giver ham mulighed for at observere,

hvordan mennesker arbejder og kommunikerer på skibets bro.

FORCE Technology rådgiver andre virksomheder om udvikling

og brug af teknologi i arbejdsprocesser, og afdelingens tre psykologer

arbejder med sikkerhedspsykologi, designpsykologi og

forbrugerpsykologi inden for alt fra skibsfart til planteskoler og

privathospitaler.

En typisk arbejdsdag for ham foregår i marken, ude hos kunderne.

Nye bryster vises i 3D

- Her er et meget godt eksempel på, hvordan jeg arbejder, siger

Thomas Koester og breder en håndfuld fotografier ud på bordet.

På det ene billede står en lyshåret kvinde med nøgen overkrop

foran en skærm og et kamera. På det næste billede har kvinden taget

sin røde bluse på og sidder nu sammen med en mand og studerer

sig egen nøgne torso fra alle sider og vinkler på skærmen.

Vi er på et privathospital i Århus, og skærmen viser, hvordan

kvinden kommer til at se ud, hvis hun får opereret sine bryster

større. I den proces følger Thomas Koester kvindens konsultation

hos kirurgen på hospitalet.

- Vi følger hele den beslutningsproces, hun gennemgår. Vi optager

forløbet på video, og bagefter afspiller vi det for dem og beder

dem reflektere over det og sætte deres egne ord på. Som om

de ser sig selv i et spejl, vi holder op, fortæller Thomas Koester.

Skærmen er en prototype, som skal testes. I stedet for at lægen

tegner og fortæller og viser billeder af andre kvinders bryster, kan

kvinden her på skærmen se præcis, hvordan hun kommer til at se

ud, alt efter hvilke brystimplantater, hun vælger. Målet med observationen

er at rådgive om designet og brugen af den skærm,

kvinden ser sig selv på. Og samtidig at gøre processen til så god en

oplevelse for kvinden som overhovedet muligt.

- Vi interesser os især for kvindens beslutningsproces. Hun

skal vælge mellem forskellige materialer, typer og størrelser af implantater.

Det er et meget komplekst valg, som har store konsekvenser

for hendes egen krop. Ud fra et psykologisk synspunkt er

det meget interessant, siger Thomas Koester.

Eneste informationspsykolog

Siden konsultationen på hospitalet har Thomas Koester og en kollega

mødt kvinden igen for at finde ud af, hvordan de forskellige

elementer påvirker hendes beslutning. Som psykolog oplever Thomas

Koester, at han har en række særlige kompetencer i forhold

til andre faggrupper, der også arbejder med teknologisk rådgivning.

- Mens en antropolog i højere grad ser på kommunikationen

mellem læge og patient, så interesserer vi os mere for, hvad der

foregår inde i hovedet på patienten. Hvordan oplever hun processen,

og hvilken indflydelse har teknologien på hendes beslutning.

Det forsøger vi at afdække.

Psykologerne hos FORCE arbejder ofte kvalitativt, hvor de går

helt tæt på den enkelte patient i stedet for at dele spørgeskemaer

ud til flere.

- Der er forskel på, hvad folk siger de gør, og tror de gør, og

hvad de så rent faktisk gør. Når vi viser dem optagelserne, kan de

se, at de gør noget andet, end de troede. På den måde når vi et spadestik

dybere, og det er ret afgørende for vores forretning, siger

han.

Allerede da Thomas Koester læste psykologi på Københavns

Universitet i 1990’erne, var han klar over, at hans karriereplaner

gik i en anden retning end studiekammeraternes.

- Jeg er nok ikke begyndt på studiet med helt de samme drømme

og ønsker som mange af de andre, der gerne ville ud i en terapeutisk

praksis. Det var slet ikke mig. Ret tidligt i studierne begyndte

jeg at interessere mig for samspillet mellem mennesker og

teknologi, siger han.

Derfor valgte han den gren af studiet, som hed informationspsykologi.

Og den fik hen stort set for sig selv.

- Jeg tror, jeg var den eneste på min årgang. Det var en meget

lille gren. Vi er vel højst 20-30 stykker i dag, som blev uddannet

med det speciale.

Forbrugerpsykologi er tabu

Da vi besøger FORCE Technology, søger virksomheden endnu en

psykolog til afdelingen. Jobopslaget lægger vægt på, at ansøgerne

har erfaring med at udvikle og designe metoder, feltarbejde og test

og man må gerne have erfaring inden for forbrugeradfærd, design,

arkitektur og sikkerhed.

Umiddelbart lyder det ikke som en åbning for en hospitals- eller

PPR-psykolog, som søger nye veje. Men ansøgere med traditionel

klinisk baggrund kan sagtens lande i den rigtige bunke.

- Det vigtigste er, at man har lyst til at arbejde med forbrugerpsykologi

og ikke afviser det som underlødigt eller uetisk. De konkrete

erfaringer kan man opbygge og dyrke i jobbet, men man må

ikke være imod de ting, vi laver, siger Thomas Koester.

Det møder han jævnligt kolleger, der er. Ligesom de ikke var

mange, der valgte informationspsykologi på universitetet, er de

heller ikke mange, der arbejder med forbrugerpsykologi i dag.

PSYKOLOG NYT NR. 6 | 2013 | SIDE 9


FOTO: COLOuRbOx

Jeg er nok ikke begyndt på studiet med helt de

samme drømme og ønsker som mange af de

andre. Ret tidligt i studierne begyndte jeg at

interessere mig for samspillet mellem mennesker

og teknologi.

Det er Thomas Koesters fornemmelse, at de fleste af hans studiekammerater

snarere ville forsøge at tale kvinden fra privathospitalet

fra at få lavet større bryster end – som han – at gå ind og

hjælpe med at gøre processen til så god en oplevelse som muligt.

- Jeg tror ikke, særlig mange psykologer er så begejstrede for

forbrugerpsykologien. Måske fordi vi ved at udnytte forskellige

psykologiske begreber og metoder kan manipulere folk til at forbruge

mere. Det er lidt tabubelagt. Hos mange psykologer ligger

det i kortene, at de skal hjælpe mennesker til en bedre livskvalitet,

og det ikke udpræget det, forbrugerpsykologi går ud på. Det er et

felt, der i nogle psykologers øjne ser ud til at dreje sig om forførelse,

manipulation eller misbrug af psykologisk viden til at opnå noget

bestemt, forklarer han.

Selv ser han det ikke sådan. Men han oplever indimellem, at

han blandt fagfæller ikke bliver opfattet som en rigtig psykolog.

- Men dybest set er det jo også omdrejningspunktet inden for arbejdspsykologien,

indvender han. Her handler det om at få folk til at

arbejde bedre og mere effektivt, og der er en økonomisk gevinst for

nogen i det. Det opfattes måske lidt uheldigt i nogle kredse.

Når kunderne føler sig dumme

Hvor mange af Psykolog Nyts læsere ved lige på stående fod, hvad

Rubus idaeus og Antennaria dioica ’Rubra’ er? En del af kunderne

i de havecentre, som Thomas Koester observerede sidste år, vidste

det i hvert fald ikke. Havecentrene får hård konkurrence fra byggemarkeder,

som også kan finde ud af at sælge planter som hind-

SIDE 10 | PSYKOLOG NYT NR. 6 | 2013

bærbuske og kattefod. Så de ville gerne blive bedre til at få kunder

i butikken.

I et af havecentrene hang et skilt: Stauderne står alfabetisk med

det latinske navn.

Den oplysning kan havenørderne bruge. Mens alle andre ikke

aner, hvordan de skal finde de planter, de søger.

- Med den logik, som var gennemgående i det havecenter, risikerer

man at støde novicerne fra sig. De føler sig dumme, og

går de hellere i byggemarkedet, hvor morgenfruer hedder morgenfruer,

siger Thomas Koester.

Kundernes kompetencer var et af temaerne i studiet af havecentrene.

To centrale begreber inden for forbrugerpsykologien var

et andet: Den utilitaristiske og den hedonistiske forbrugerstil. Havecentrene

lægger vægten på den hedonistiske.

- Her er geder, som børnene kan fodre, og bænke, hvor man

kan sidde og nyde blomsterne. Et sted var der ligefrem hængekøjer

og volierer med fugle. Men det der med lige at gå ind og hente

en pose NPK-gødning, var der ikke lagt op til. De mennesker, der

arbejder der, ser det ikke selv. Men når vi så holder et spejl op, får

de stof til at tænke over, hvordan de gør tingene, og selv få ideer

til at gøre det bedre, siger Thomas Koester.

Efter 13 år som psykolog med speciale i sikkerhed, design og

forbrug har hans eget faglige fokus flyttet sig.

- I starten var jeg meget fokuseret på de kognitive elementer,

på tankeprocesserne. I dag er det i højere grad de følelsesmæssige

elementer, og hvordan teknologi, miljø og arkitektur påvirker mennesker,

der interesserer mig. Det lyder måske lidt kryptisk …

Han afbryder sig selv for at fortælle om det projekt, han drømmer

om at gennemføre, når den rigtige kunde dukker op:

Han drømmer om at undersøge og kortlægge de ritualer, der

udspiller sig, når forældre putter deres børn i seng: Godnathistorien,

yndlingspuden, sovedyret, lyset, der skal være tændt eller

slukket ...

- I sengelægningsritualet er fornuft og logik og alle de kognitive

processer ikke i fokus. Her er vi inde i noget meget intimt og

emotionelt, som også stiller nogle metodiske krav, fordi det er svært

at observere, og derfor er det udfordrende, forklarer han.

Psykologer gør en forskel

Jo større rolle teknologien får i vores arbejde og hverdag, des mere

bliver der brug for rådgivning som den, FORCE leverer, mener

Thomas Koester. Og netop i synet på mennesket, som drives af følelser

og impulser, oplever han, at psykologerne hos FORCE adskiller

sig fra andre faggrupper i branchen.

- Vi rådgav et stort arkitektfirma om indretningen af et hospital.

Her var vores udgangspunkt, at patienter og pårørende ikke

har deres fulde mentale evner. Hvis de er syge, utrygge eller kede

af det, kan de have svært ved at modtage information, og det stiller

ekstremt store krav til indretningen og designet. Hvis noget er

den mindste smule svært at forstå, så skal folk på et hospital nok

misforstå det, fordi de er optaget af noget andet.


INVITATION

til en anderledes generalforsamling med

fokus på dialog og involvering

Hør også sociolog Henrik Dahls syn på

demokrati og medlemskab

Onsdag 24. april kl. 16

På Radisson Blu Scandinavia Hotel

Margrethepladsen 1, 8000 Aarhus C

Tilmeld dig på

www.mppension.dk/mpgf2013

senest søndag 21. april 2013.

PSYKOLOG NYT NR. 6 | 2013 | SIDE 11

foto: Peer Elmelund-Præstekær


Baggrund

- ForCe technology

FORCE er et af de ni danske GTS-institutter

– GTS står for Godkendt Teknologisk

Service. Institutterne arbejder almennyttigt

med rådgivning inden for industri,

byggeri, transport og den offentlige sektor.

FORCE Technology rådgiver om teknologi,

design og arbejdsprocesser, især

i skibsfart, byggeri, jernbaner, medicinalindustri,

olie og energibranchen og

den offentlige sektor.

- Psykologkampagnen

Artiklen bringes i tilknytning til Psykologkampagnen,

som retter opmærksomheden

mod særlige profiler – dem, der

ser og opsøger de jobmuligheder, psykologer

ofte er mindre tilbøjelige til at

rette blikket mod. Se psykologkampagnen.dk.

SIDE 12 | PSYKOLOG NYT NR. 6 | 2013

Allerede da Thomas Koester

læste psykologi i 1990’erne, var

han klar over, at hans karriereplaner

gik i en anden retning

end studiekammeraternes.

- Det var nyt for de her arkitekter. De antog, at folk handlede

efter den samme logik i alle situationer. Vores udgangspunkt, at

det gør man måske, men mennesket agerer også ulogisk og ufornuftigt,

og det er der så nogle psykologiske forklaringer på, og dem

vil vi afdække.

Derfor gør psykologer en klar forskel i den højteknologiske

verden, Thomas Koester arbejder med. Men de er sjældne. For det

er i højere grad sociologer, antropologer og ingeniører, der rådgiver

om teknologi og design.’

- En af barriererne er måske, at psykologer ikke interesserer

sig nok for det her felt. Antropologerne har været ufatteligt gode

til at brande sig som fag inden for rådgivning, og du ser stort set

ikke et større projekt – det kan være byggeri af nye sygehuse eller

renovering af Nørreport Station – uden en afdækning af brugere

og brugerbehov, og her er antropologer og sociologer på banen.

- Psykologerne har sovet lidt i timen. Det er i høj grad et felt,

hvor vi kan bidrage, men vi har tænkt lidt for traditionelt, og

løber andre faggrupper med jobbene.

Bille Sterll, journalist


Pyt lille Lotte!

H

vor verden er forunderlig og

overrasker gang på gang. Da

min århusianske veninde fødte

for snart 30 år siden, var jordemoderen en

mand. Den sjældne fødselshjælper viste

sig ganske kompetent, og barnet kom

godt til verden.

Overraskelser kan også være dårlige

og få én til at reagere panisk og uhensigtsmæssigt.

Skandale kommer af det

græske skandalon. Det betyder ’begivenhed,

forhold eller andet, der vækker forargelse

eller strider mod den almindelige

moral’. Som sådan kan vel bedst betegnes

den hakkekødsbombe, der sprang den 16.

januar i Irland, hvor en burger viste sig at

indeholde hestekød. Som bakterier i råt

hakkekød en varm sommerdag spredte

skandalen sig hastigt bl.a. til den svenske

producent Findus, og den nu gamle nyhed

får stadig forundrende stor opmærksomhed.

Det er for så vidt i orden, at der hverken

er fløde eller negre i skumboller, når

bare det fremgår af deklarationen. Men at

vildlede og føre bag lyset er amoralsk og

kan få alvorlige konsekvenser, ikke

mindst sundhedsmæssige. Skandaler skal

frem i lyset, og selvfølgelig skal vi være

opmærksomme som forbrugere og til

stadighed kræve åbenhed, gennemsigtighed

og dyrevelfærd.

Der er bare noget med proportionerne

her, der er lidt ligesom i vittigheden med

KluMMen (lat. columna)

musen og elefanten, hvor musen siger:

”Ih hvor vi gungrer”!

Så sikkert som at halen følger hesten,

kom satiren da også dejligt befriende,

som i ”reklamen” hvor man ser heste

løbe frit over engen med teksten ”Find

us”! Mus kan nok smutte med, men der

er næppe elefantkød i pizzahak.

En ikke helt uvæsentlig og nærmest

overset detalje er så også dén, at der mig

bekendt ikke er rapporteret om noget

som helst farligt eller usundt som medicinrester,

listeria, salmonella eller andet

mis- og betænkeligt, der ellers er store

udfordringer i kød i dag. Storbritannien

har nu fremsat forslag om stop af al kødimport.

Tankevækkende, da netop UK

selvforskyldt har været ramt af egne

alvorlige kødskandaler. Hvad hjælper

den skudsikre vest, hvis kuglerne støbes

indefra? Hestekød er som sådan ganske

harmløst, også i lyset af at kød i en færdigkøbt

lasagne i det hele taget kan være

lidt af et fund. Reaktionen synes ganske

enkelt langt ude på folden.

Hvad er egentlig problemet

Alle børnene spiste pizza, undtagen Connie

– det var hendes pony …

Store brune øjne har appeal, og heste på

vore breddegrader er i dag mere pynte- og

legedyr end nyttedyr. Grænserne flyttes

med tiden, og selv om de spiser hunde i

Kina, så vil jeg indrømmet hellere nusse

› KLUMME

mine to end sætte tænderne i én. En hest er

vel så stadig også mere et husdyr end et

kæledyr; bare hovedet (!) kan være svært at

have i fodenden. Uanset om man er til hest

eller ej, så bør deklaration og indhold selvfølgelig

stemme overens.

Når det er sagt, viser overeksponeringen

af lille Lotte i pizzahak, at pressen hellere vil

skabe end skildre historie og har magt til

det. Hundredtusinder af europæere rammes

hvert år af madforgiftning og slipper i heldigste

fald med tynd mave. Uden for Europa

lever milliarder på tom mave.

Den virkelig chokerende forsidebasker

handler ikke om hestekød. Bæredygtighed

er nøgleordet og hænger uløseligt sammen

med proportioner. I stedet for at gå i panik

og skyde spurve med kanoner kunne man

jo nytænke eller bare deklarere hestekød i

færdigretter. For hvad er egentlig problemet;

skal kødet hellere destrueres og gå til spilde?

Det handler om at se muligheder frem

for begrænsninger. Som de tre rockere på et

værtshus, der vil spille fire mandswhist. Én

af dem henvender sig til en dværg i baren:

”Spiller du kort”? ”Nej da! svarer dværgen

– sådan er jeg bare!”

Måske de også henter en take away

pizza. Hvad vil du gerne have på din?

Lene Bischoff-Mikkelsen, cand.theol.

sognepræst i Agedrup, Odense, supervisor

Psykolog Nyts klummetekster skrives på skift af seks personer, som har fået frie hænder til at ytre sig om tendenser i

det moderne liv og samfund. Skribenterne repræsenterer vidt forskellige fagområder – og opgaven lyder ikke på at

skrive om psykologi.

PSYKOLOG NYT NR. 6 | 2013 | SIDE 13


› SÅ SIGER DET ’CLICK’

Sådan bliver du clicker

Jeg opsøger bevidst mennesker, som ser interessante ud, hvis jeg fx

alligevel sidder i en lufthavn alene. Der sker ofte noget magisk.

J

eg er en ’clicker’, som elsker at mingle

og hurtigt lærer nye mennesker at

kende. Uanset om det er i bussen, i en

lufthavn eller i forbindelse med et møde

på mit arbejde. Nu viser nyere forskning,

at denne egenskab er vigtig, når man skal

bygge et professionelt netværk op. Er du

ogen god clicker?

Begrebet clicking dukkede op i Brafman

& Brafman ”Click. The Forces Behind

How We Fully Engage with People,

Work and Everything We Do” (2010). Jeg

har sammen med den danske psykolog

Frans Ørsted Andersen udforsket fænomenet,

og vi har skrevet lidt mere om det

i vores bog ”Flow i hverdagen – navigation

mellem stress, kaos og kedsomhed”,

da vi gerne vil sprede viden om clicking.

Især tror jeg, det kan være en nyttig egenskab

i arbejdslivet både for ledere og

medarbejdere.

Brafman & Co. sætter forskellige

psykologiske og sociologiske forskningsresultater

sammen i begrebet click. Click

bliver dermed en slags hybrid, som handler

om, hvorfor vi mennesker kan komme

i ’the zone’, en slags kollektivt flow, med

nogle mennesker, men ikke med andre.

Det lader til, at det er beslægtet med det

gamle begreb ’at stikke hovederne sammen’.

Og mænd, som har snakket sammen

i partikorridorer eller på herreture,

har nok oplevet megen clicking, men

uden at bruge begrebet.

Hvad forskningen viser, er, at vi alle

kan clicke mere, hvis vi er åbne for dette.

Selv opsøger jeg bevidst mennesker,

som ser interessante ud, hvis jeg fx alligevel

sidder i en lufthavn alene. Der sker

ofte noget magisk, men ikke alle er parate

SIDE 14 | PSYKOLOG NYT NR. 6 | 2013

MODELFOTO: COLOuRbOx


Jeg er en ’clicker’, som elsker at mingle og hurtigt lærer nye

mennesker at kende. Uanset om det er i bussen, i en lufthavn

eller i forbindelse med et møde på mit arbejde.

til at clicke. Det sidste år har jeg rejst land

og rige rundt og holdt foredrag om flow i

arbejdslivet. Heldigvis clicker jeg ofte, så

jeg er sjældent alene.

En meget bred betegnelse

Clicking defineres af Brafman & Co. således:

”En øjeblikkelig, dyb og meningsfuld

forbindelse med et eller flere andre mennesker

eller med verden omkring os”.

Clicking er i lighed med flow i positiv

psykologi et universelt menneskeligt

fænomen, som i princippet kan opstå

mellem alle mennesker, uafhængig af

alder, sted, kultur og øvrig kontekst. Jeg

vil påstå, at clicking handler om alle dybe

forbindelser mellem mennesker – både

venner, kolleger, holdkammerater, kærester,

familie osv.

Begrebet omfatter også forelskelse,

kærlighed og erotik, men er en meget

bred betegnelse på noget, som kan opstå

for os alle. I Brafmans bog identificerer

forfatterne fem såkaldte ’acceleratorer’,

som er medvirkende til at bringe mennesker

ind i click-zonen.

Det er et herligt sted at være, og jeg

oplever, at mit eget netværk stadig vokser.

Jeg er for nylig blevet valgt til formand i et

norsk professionelt netværk, som består af

kvindelige iværksættere og ledere. Der

håber jeg, at pigerne clicker med hinanden.

Magi i luften

En af de nævnte acceleratorer kalder Brafman

& Co. ’resonans’, som de hævder

inkluderer flowtilstanden. De øvrige acceleratorer

for clicking er sårbarhed, nærhed,

lighed og ’safe place’ (et sikkert sted). Ud

over acceleratorerne har Brafman & Co.

oplistet en række centrale forhold, som

bidrager til at åbne for clicking.

Disse faktorer beskriver de således:

Magic matters. Vi skal være åbne for

den magi, der kan ligge i luften, når vi

møder andre mennesker, vi føler et stærkt

fællesskab med.

There’s power in vulnerability. Ved at

vise sin sårbarhed åbner man sig for andre,

og muligheden for clicking bliver større.

Even a few feet make a big difference.

Bogstavelig talt er fysisk nærhed vigtig,

for at man kan clicke med andre mennesker.

I en tid hvor mere og mere kontakt

sker digitalt og via medier, er det vigtigt

at huske den styrke, som ligger i nær

kontakt ansigt til ansigt.

The quality of being in the zone draws

other people to us. Det at være i flow er

med til at skabe forudsætningerne for

clicking.

Similarity counts. Vi behøver ikke

være enige eller af samme nationalitet,

profession, religion osv. – det vigtige er at

finde noget, som forener os, hvis vi skal

clicke: en fælles oplevelse, en fælles interesse,

en fælles smag, en fælles hobby osv.

En sådan øvelse kan åbne for, at clicking

kan finde sted mellem meget forskellige

mennesker.

The environment can foster intimacy.

De fysiske omgivelser har også betydning

for clicking.

Certain people are magnets. Ja, visse

mennesker er magneter. Dette betyder

ifølge Brafman & Brafman, at nogle er

bedre til at clicke end andre. Dem kan vi

lære af – det er især deres indlevelsesevne,

som gør dem til magneter. Empati

og aktiv lytning er en del av ’magneternes’

hemmelighed.

Quick-set intimacy can bring out the

best in us. Når vi er sammen med mennesker,

som vi clicker med, kommer alle

vores ressourcer og potentialer frem i

lyset.

referencer:

Nina Hanssen, forfatter og redaktør,

www.flowcom.no

Andersen, Frans Ørsted; Hanssen, Nina. (2013) Flow i

hverdagen. Navigation mellem stress, kaos og kedsomhed.

Dansk Psykologisk Forlag.

Brafman, Ori; Brafman, Rom (2010) The Forces Behind

How We Fully Engage with People, Work, and Everything

We Do. Crown Business, NY.

PSYKOLOG NYT NR. 6 | 2013 | SIDE 15


› INKLUSION Af: Jytte Mielcke

fremtidens

inkluderende skole

Overgangen til den inkluderende helhedsskole ser bort fra etableret filosofisk, pædagogisk

og psykologisk viden. Skal der lappes på manglerne, kan legeterapi være en af vejene.

Skiftende regeringer har været optaget af at skabe ”verdens

bedste folkeskole”, og at ”en af verdens dyreste folkeskoler

skal blive en af verdens bedste”, og at ”vore børn skal være

den dygtigste generation i danmarkshistorien” (Hansen, 2012).

Med det formål at udvikle den bedste folkeskole har regeringen

igangsat en række initiativer. Der skal tilvejebringes en helhedsskole

med et inkluderende læringsmiljø, hvor hele specialundervisningsområdet

også er omfattet. Omstillingen skal ske med

udgangspunkt i forskningsbaseret viden. Endvidere er det planen

at give lærere og pædagoger et kompetenceløft.

Regeringen har etableret ”Det Nationale Ressourcecenter for

Inklusion og Specialundervisning”, som skal skabe og opsamle

mere viden om, hvordan man udvikler ”et inkluderende læringsmiljø

og god specialundervisning”. Centrets vigtigste rolle er at

bygge bro mellem forskning og praksis, skabe overblik over den

eksisterende viden om inklusion og specialundervisning og udvikle

ny viden om inkluderende læringsmiljøer/-metoder og kvalificeret

specialundervisning i folkeskolen, blandt andet igennem

forskningsbaserede udviklingsprojekter.

Det er nødvendigt med nytænkning og metodeudvikling, så

vi ikke blot får mere af det samme. Niels Egelund og Martin Spang

Olsen skriver i et debatindlæg: ”Vi ved med sikkerhed, at skoledagen

ikke opfylder børnenes mest grundlæggende behov, og vi ved,

at den ikke understøtter deres indlæringsevne i tilstrækkelig grad”

og henviser til behovet for afveksling i form af fysiske og musiske

aktiviteter. De gør samtidig opmærksom på, at folkeskolen ”af

en eller anden grund ikke har ændret sig, siden almueskolen blev

skabt i 1814.” (Politiken, 2013).

Her ved 200-året for Kierkegaards fødsel kan det undre, at hans

tænkning om den menneskelige eksistens og dannelse, som han

også blev så ”verdensberømt” for, ikke har haft større indflydelse

på folkeskolens dagligdag. Det handler nemlig ikke om at opfinde

SIDE 16 | PSYKOLOG NYT NR. 6 | 2013

nye teorier og metoder og gebærde os som historieløse og kulturelle

analfabeter, men at anvende og omsætte den filosofiske viden,

vi allerede har tilgængelig.

Inden for psykologien er der også gjort store teoretiske og forskningsmæssige

landvindinger. Således har neurovidenskaben, attachment-teorien

og den psykoanalytiske teoriudvikling, med repræsentanter

som John Bowlby, Donald W. Winnicott, Allan Shore,

Peter Fonagy og Bruce Perry, bidraget til større sammenhæng

mellem udviklingspsykologien og den kliniske psykologi.

Med vores viden om betydningen af den tidlige tilknytning og

erfaring med mentalisering for hjernens udvikling og mulighederne

for hensigtsmæssig påvirkning heraf er vi i dag i langt højere

grad i stand til at vælge de nødvendige metoder til at fremme udvikling.

Den legeterapeutiske metode, som senere vil blive omtalt,

er af særlig betydning, idet den tager udgangspunkt i kommunikations-

og samværsformer, der på samme tid møder barnet

på et alderssvarende niveau og på de allertidligste udviklingsniveauer.

Uddannelse og dannelse

Det græske ord scholé betød oprindelig ”fristed”. Et sted, hvor man

havde fri og ikke skulle tænke i ”nyttetænkning” eller ”statsforretninger.

Løgstrup (1987) skriver, at det drejede sig om, at engagere

sig og give sig hen til refleksioner over livet, betragtninger over

tilværelsens store spørgsmål og erkendelsen af dens mangfol -

dighed.

En sådan hengivelse til ”det værdifulde” fordrer, ifølge Aristoteles,

en langsomhed, ro og ”rådighed over tiden” (Hansen, 2008,

side 341). Løgstrup mente ligesom Aristoteles, at den moderne

skole også skulle tilrettelægges ud fra denne frirumstankegang.

Schmidt (1999) skriver: ”Hvad der derimod er sket i det moderne

samfund, er, at vi er endt som et ”arbejds- og ekspertsamfund”,


hvor hele meningen med tilværelsen er blevet centreret om vores

arbejde og foretagsomme liv, og hvor oplysning er kommet til kun

at omhandle, hvad vi kan vide, dokumentere og kontrollere. Der

er tale om en nyttetænkning, hvor den enkeltes viden vurderes

ud fra, hvad samfundet og politikerne aktuelt efterspørger og definerer.

”Over for det kompetente menneskes virkelighedssyn står det

dannede menneske, der har blik og sans for de livsfænomener, vi

mennesker netop ikke kan forklare og kontrollere, men som alligevel

har en afgørende betydning for vores oplevelse af livsfylde

og livsmening”. Ånden har forladt det politiske liv. Vi er i dag i den

grad styret af en teknokratisk og samfundsøkonomisk og materiel

tænkning, der har tydeliggjort, hvor lidt plads og tid der gives

til et ”åndsliv” i vores hverdag (ibid. s. 29-30). Det handler altså

om at give større rum for en vekselvirkning mellem de to kultur-

og vidensområder.

Det er i dette overlapningsfelt mellem kultur og natur, undervisning

og erfaring, fortælling og leg, at fællesskabet og kreativiteten

får spillerum og det hele menneske tilgodeses. Herved styrkes

både livsengagement og udvikling.

”Mødet og ”det relationelle”

I en kultur, hvor der også sættes fokus på de levede erfaringer gennem

fortællingen, kunsten og legen, opstår de uventede og spontane

øjeblikke, hvor sansningen og nærværet får plads og styrker

motivationen for yderligere læring.

Den nuværende tendens til effektivisering med de i forvejen

skærpede krav til administration og krav om inklusion af børn

med særlige behov, uden yderligere ressourcer, er en yderligere

udfordring til lærerne. Man må frygte, at lærere i endnu mindre

grad end før kan skabe det nødvendige møde med det enkelte barn.

Undersøgelser og forskning viser, at relationen og nærværet har

en helt afgørende betydning for at skabe udvikling og forandring.

Det gælder ikke mindst børn med ærlige behov.

Lærerens relation til barnet er af helt fundamental betydning.

Goethe skrev: ”Vi kan kun kan lære af dem, vi elsker” (Hansen,

s. 201). Kierkegaards filosofi om læring byggede også på lidenskaben

og kærligheden. ”Den største sokratiske dyd er således at lade

sig lede af en sådan kærlig opmærksomhed og lidenskab” (ibid.).

Løgstrup fremhævede også relationens eksistentielle og nogle gange

skæbnesvangre betydning. Kierkegaard understregede, som vi

PSYKOLOG NYT NR. 6 | 2013 | SIDE 17

FOTO: COLOuRbOx


alle husker, vigtigheden af at møde det enkelte menneske, hvor

det er.

Den engelske psykoanalytiker Winnicott var optaget af, at barnet

først må ”findes”, inden det opdrages. Specialundervisningstraditionen

har primært haft fokus på det funktionelle og det faglige/kognitive

og i mindre grad på betydningen af relationen og

det eksistentielle og personlige. Den klientcentrerede legeterapi

bygger på et menneskesyn, hvor relationen er helt central.

Legeterapi i helhedsskolen

Psykologen Carl Rogers, der betragtes som grundlægger af den

klientcentrerede terapi, forklarer, at det at være til stede i den te-

Skiftende regeringer har været optaget af at skabe ”verdens

bedste folkeskole”, og at ”en af verdens dyreste folkeskoler

skal blive en af verdens bedste”, og at ”vore børn skal være

den dygtigste generation i danmarkshistorien

rapeutiske relation ikke kun handler om at være fortrolig med og

gøre brug af psykologiske teorier og metoder, men også af, hvem

vi er som personer og vores evne til at lytte og forstå og skabe et

ægte og ligeværdigt menneskeligt møde. Rogers understreger den

betingelsesløse accept og indlevelse i den anden og at følge dennes

livsvej som et af terapiens helt grundlæggende principper.

Axline, der også var en vigtig repræsentant, udviklede nogle grundlæggende

principper for holdningen og relationen, som imødekommer

grundlæggende behov hos barnet.

Legeterapi har været en anvendt metode i mere end 70 år. I

1960’erne blev theraplay udviklet USA som en intervention, der i

særlig grad tilgodeser barnets tidlige udviklingsbehov. Metoden

er først blevet kendt i Danmark inden for det sidste årti. Filialterapien

blev udviklet i samme periode, som en variant af den klientcentrerede

metode, hvor forælderen eller læreren er agenten i

stedet for psykologen, der primært fungerer som superviser. I den

amerikanske skole har legeterapi også været en anerkendt metode

i forhold til børn med særlige emotionelle, sociale og kognitive

vanskeligheder.

Den legeterapeutiske metode har såvel i USA som internationalt

dokumenteret sin effekt, ikke blot når det gælder barnets emotionelle

og sociale udvikling, men også på det kognitive-/indlæringsmæssige

område. Gennem legen og relationen udvikler barnet

sin problemløsningsevne, kreativitet og evne til at reflektere,

som er vigtige forudsætninger for indlæring. I legeterapien kommunikeres

der også nonverbalt på højre hjernehemisfæreniveau.

Der er tale om en kommunikation, der ikke forudsætter en moden

hjerne med evne til at kommunikere og handle på et bevidst

og abstrakt cortex/frontallapsniveau, men også møder barnet på

SIDE 18 | PSYKOLOG NYT NR. 6 | 2013

et lavere og mere simpelt hjernestamme- og limbisk niveau.

I Danmark har legeterapi været en interventionsform, som

både praktiseres af psykologer uden specialistuddannelse og af

psykologer med langvarig uddannelse i den psykodynamiske eller

psykoanalytiske psykoterapi med børn. I USA er kravene for

psykologer til specialistuddannelsen i legeterapi og supervision

lige så omfattende som kravene til specialistuddannelserne i Danmark.

Forskellen er, at andre faggrupper også kan tage legeterapiuddannelsen

som overbygning på fx socialrådgiver-, pædagog- eller

læreruddannelsen.

Legeterapispecialet har en lang historie, der spænder over et

bredt spektrum af teorier og metoder fra de mere strukturerede

interventionsformer: theraplay, den kognitive/adfærds-

og gestaltorienterede til de mere non-direktive

metoder: den klientcentrerede og den psykody-

namiske/psykoanalytiske psykoterapi. I USA er den

legeterapeutiske metode implementeret som individuel-,

gruppe- og filialterapeutisk intervention med

baggrund i en stadig stigende evidensbaseret forskning

også omfattet kontrolgrupper mv.

Det er således særdeles relevant at medtænke

den legeterapeutiske metode i den nye reformtænkning

til imødekommelse af børn med særlige behov. Får vi ikke

tilgodeset de svageste børns behov, rammer det også de mere velfungerende

børns indlæring og trivsel. Den klientcentrerede/barnefokuserede

legeterapeutiske metode skaber grundlag for et nyt

eksistentielt møde og for en prægning af kulturen og de politisk

definerede uddannelsesværdier, hvor hensynet til barnets væren,

relationelle behov og dannelsesproces hen imod udvikling af egen

drift og motivation får større plads i folkeskolen.

De nye udviklingstendenser og rammevilkår i folkeskolen risikerer

at blive yderligere stigmatiserende for børn med særlige

behov, hvis den eksisterende uddannelseskultur fortsætter med

vægten på målrettet kvalificering af den kommende arbejdskraft

på bekostning af den eksistentielle dannelseskultur og frihed til

udvikling. Den legeterapeutiske metode kan forebygge de værste

konsekvenser af den igangværende reformering af folkeskolen.

litteratur

Jytte Mielcke, klinisk psykolog,

specialist og supervisor i psykoterapi og børnepsykologi

Egelund, N. & Olsen, M.S. Helhedsskolen åbner for muligheder. Politiken,

3. marts 2013.

Geismar, E. (1928) Søren Kierkegaard: Livsudvikling og forfattervirksomhed,

bind II. Gads Forlag.

Hansen, F.T. (2008) At stå i det åbne. Hans Reitzels Forlag.

Hansen, H.H. Statsminister efter statsminister har villet skabe ”verdens bedste

folkeskole”. Kristeligt Dagblad, 3. oktober 2012

Løgstrup, K.E. (2008) Den etiske fordring. Gyldendal.

Winnicott, D.W. (2005) Playing and reality. Routledge.


1.000 akademikere mister dagpengeretten

Ifølge nye tal fra AK-Samvirke er 1.004

personer fra de fem akademiske a-kasser

faldet ud af dagpengesystemet i løbet af

de første knap to måneder af 2013.

Tallene fordeler sig på 628 personer i

januar og 376 personer i februar. Af dem

er 32 psykologer.

Ifølge AC’s ledighedsstatistik fra januar

er der ikke udsigt til, at antallet af udfaldsramte

i de kommende måneder vil

stabilisere sig på væsentligt lavere niveau.

Der er stadig mere end 2.500 akademikere,

der risikerer at miste dagpengeretten i

løbet af det næste halve år.

Hvis konflikten kommer

Ender overenskomstforhandlingerne

mellem lærerne og KL i en konflikt? Det

er uvist, når Psykolog Nyt går i trykken.

Kun vides det, at kommunerne har varslet

lockout pr. 1. april 2013.

Men hvis konflikten kommer, kan

den få betydning for en række psykologer.

PPR-psykologer må fx ikke overtage

opgaver, som lockoutede lærere skulle

Hvordan skal man som psykolog med

ydernummer forholde sig til den begrænsede

økonomiske ramme, der er kommet

på angst og depression? Det modtager

Psykologforeningens sekretariat mange

spørgsmål om.

For at nævne typiske spørgetemaer:

Hvad er en knækgrænse? Hvad er en

højeste grænse? Hvornår rammer min

praksis loftet? Hvad gør Dansk Psykolog

Forening for at følge ordningen? Skal alle

have udført, men vil fortsat kunne teste

skoleelever og holde møder med forældrene

(hvis PPR-ledelsen skønner det

forsvarligt).

Det ligger fast, at cand.pæd.psych.’er,

hvis overenskomst henhører under

Danmarks Lærerforening, i første omgang

ikke bliver omfattet af lockout’en.

Skulle den situation ændre sig, må cand.

i tvivl om praksisoverenskomsten?

psykologer til at lave en revurdering af

lægernes diagnose/henvisning? Hvordan

undgår jeg at komme ud i en honoraroverskridelse?

Hvis en klient er fejlhenvist,

hvad gør jeg så?

Disse spørgsmål og mange flere tilsvarende

kan du finde svar på i FAQ’en

www.dp.dk > Løn & arbejdsvilkår >

Selvstændig > Praksisoverenskomst.

amm & jc

› I KORT FORM

I alt har omkring 10.000 personer

mistet deres dagpenge siden årsskiftet.

Beskæftigelsesministeriet holder fast i

et skøn på, at mellem 17.000 og 23.000

langtidsledige vil miste retten til dagpenge

i løbet af første halvår af 2013.

jc

psych.’er i PPR ikke påtage sig deres arbejde.

I det seneste elektroniske nyhedsbrev

fra Psykologforeningen (af 12. marts) er

der redegjort yderligere for emnet.

Nyhedsbrevet udsendes til alle medlemmer,

der har oplyst mailadresse til foreningen.

nl & jc

Professionel

profilering

Hvordan bliver man som psykolog

bedre til at markedsføre sine kompetencer?

Uanset om man er i ledig eller

i job, er selvstændig, ansat eller på jagt

efter drømmejobbet, kan man trænge

til inspiration og gode råd om, hvordan

man med få fif bliver bedre til at

markedsføre sig selv.

Som led i Psykologkampagnen

holder Dansk Psykolog Forening 15.

april 2013 et forårsarrangement i

København. Gode oplægsholdere

inspirerer til brug af netværk og sociale

medier. Vil du med? Så tjek www.

psykologkampagnen.dk eller den mail,

foreningen udsendte sidste uge.

mlp & jc

psykologkampagnen

- sats på den menneskelige faktor

PSYKOLOG NYT NR. 6 | 2013 | SIDE 19


› ANMELDELSE

Når virkeligheden slår hårdt

Der er en vej – selv når livet gør allermest ondt. Det viser den seneste bog fra den

australske læge og terapeut Russ Harris.

L

ivet, når det er svært, er emnet for ”Når virkeligheden slår

hårdt”. Og om at finde en vej, når vores aktuelle livsomstændigheder

er belastende og livet ikke er som forventet.

Der kan fx være tale om dødsfald i den nærmeste familie,

sygdom, skader, skilsmisse eller en ulykke. Der kan og

være tale om mindre ”dramatiske” former for slag fra virkeligheden

såsom ensomhed, misundelse, skuffelse eller følelsen af at

være afvist. Og uanset hvilken form det handler om, kan vi alle

til tider opleve, at vi befinder os ved en kløft mellem den virkelighed,

vi har, og den virkelighed, vi ønsker.

Visse selvhjælpsbøger synes at hævde, at hvis blot man anstrenger

sig og er tilstrækkeligt motiveret eller samler den fornødne

viljestyrke, så kan man få alt, hvad man vil have i livet.

Russ Harris mener i modsætning hertil, at vi ikke kan få alt, som

vi ønsker. Sandheden er, at vi alle gennem livets gang på et eller

andet tidspunkt vil opleve både skuffelse, tab, afvisning, frustration

og aldring. Harris peger dog på, at der til trods herfor er en

vej til et rigt og meningsfuldt liv.

Vejen, som han taler om, går blandt andet gennem accept af

livets og menneskets vilkår, selv-medfølelse, at ”kaste anker”,

rette sin opmærksomhed mod nuet, ”træde tilbage” fra sine

tanker og følelser og notere, hvor hjælpsomme de er samt at

finde formål og handle ud fra ens værdier. Ellers kan livet let

blive sat på pause, når alt synes vanskeligt. Vi kan blive så optaget

af at forsøge at kontrollere vores tanker og følelser, at vi går

rundt i en slags smertefuld smog, som forhindrer os i at forbinde

os med de rigdomme, som livet oghar at byde på.

En af de bedste formidlere

Bogen er opdelt i fem dele og afsluttes med en række arbejdsmaterialer.

Der opfodres gennemgående til at tage små skridt i

retning af ens værdier, uanset hvad livet måtte byde på. Til hvert

SIDE 20 | PSYKOLOG NYT NR. 6 | 2013

BOgdata

Russ Harris: ”Når virkeligheden slår hårdt – Kom videre med ACT”.

Dansk Psykologisk Forlag, 2012. 244 sider. 328 kr.

afsnit knyttes der en række praktiske øvelser, som er let tilgængelige

og som giver læseren mulighed for at opleve og øve på de

teknikker, som der peges på. Der kan være tale om åndedrætsøvelser,

øvelser i nærvær, selv-medfølelse, at ”kaste anker” og

”træde tilbage” fra tankernes og følelsernes smertefulde indhold

samt skabe plads til det, som er. Der er desuden fokus på værdiafklaring

samt opstilling af konkrete mål og handling i retning af

det liv, man ønsker at leve og den person, man ønsker at være.

Der henvises til en række menneskelige processer med høj

genkendelighed, såsom oplevelsen af ikke at være god nok, at

være utilstrækkelig og at føle sig ensom eller afvist. Gennem

konkrete øvelser arbejdes der bogen igennem med læserens egne

smertefulde oplevelser på en validerende, ikke-dømmende, støttende

og anerkendende måde. ”Indre tilfredsstillelse betyder

ikke, at vores vanskelige følelser forsvinder; det betyder, at vi

ændrer vores relation til dem, således at de, når de opstår, ikke

kan afholde os fra at være nærværende, leve med et formål og

opleve livet som et privilegium.”

Russ Harris er formentlig en af de bedste formidlere inden

for sit felt, og tonen i bogen er både forfriskende, professionel,

varm og personlig. Hans pointer understøttes af referencer til

aktuel forskning, historier fra hans kliniske arbejde samt rammende

citater, metaforer og poetiske anekdoter. Harris fortæller

desuden om sine egne smertefulde oplevelser forbundet med sin

søns autisme samt sin fars død, hvilket giver bogen et troværdigt

og personligt præg.

Bogen er en fremragende selvhjælpsbog og kan med fordel

desuden læses af behandlere. Jeg anbefaler den varmt til alle,

som interesserer sig for ACT og for arbejdet med at komme

videre, når virkeligheden slår hårdt.

Rikke Kjelgaard


› ANMELDELSE

Skam i livet –

Skam kan forstås som ”psykens smertesensor”. Lars J. Sørensen har skrevet en

bog, som går fuldt i dybde og bredde med begrebet – i teori og hverdagspraksis.

L

ivserfaring, overblik og følsomme indsigter gennemstrømmer

de nuancerede beskrivelser og analyser af skamfølelsernes

omfattende virkninger og betydninger, som Lars J.

Sørensen skriver om i sin nye bog, ”Skam – medfødt og tillært”.

Forfatteren kommer langt omkring og i dybden om skam,

skyld, selvværd og selvtillid, såvel i teoretiske som i meget konkrete

eksempler på, hvorledes begreberne forekommer og fremtræder

i hverdagslivet. Dette anskueliggøres konkret ved henvisning

til gyldne øjeblikke i forskellige film og romaner. Således belyser

bogen en meget dyb forståelse af empatiens væsen ved fortræffeligt

valgte eksempler.

I første del gennemgås skamfølelsernes fremtrædelsesformer.

Der indkredses grundigt de typiske positioner og associerede

følelser og processer, som opstår i forbindelse med skammens

tilsynekomst i oplevelsen. I hele analysen er forfatteren optaget af

kunstens, folkeviddets og ordenes betydninger i indkredsningen

af skamfænomener. Udpluk: Skam kan forstås som ”psykens

smertesensor”. Angst i forbindelse med skam kan opstå som en

funktion af overstimulering, når den psykiske smerte ikke kan

rummes i kontakten mellem selv og anden. Første del er mættet

med vedkommende terapeutiske indsigter, som gives med ærbødig,

forsigtig og sikker hånd.

I anden del åbnes for en vifte af dybe indsigter i skammens

natur (den angår væren) og skyldens (den angår gøren).

Skamdannelsens uafgrænsethed, forladthed og narcissismemangel

analyseres ind mod skyldens afgrænsende, narcissismemættede

mulighed for at tage ansvar selv.

Skam relateres til forskellige faghistorisk vigtige bidrag til

forståelsen af selvets udvikling, og forfatteren fremhæver den

neuroaffektive psykoterapis beskrivelser af kontaktforløb, som den

mest respektfulde over for oplevelsen. Således også i en hurtig og

dyb analyse af sammenhænge mellem skam & vold og skam &

socialisering, hvor ”nervesystemshistorieforståelsen” fortsat fast-

BOgdata

holdes som almenpsykologisk grundlag for skam og vold i alle

kulturer. Her peges på, hvordan skam og skænding kan lede til

selvskade, mord og selvmord.

Fælles om det hele

Afsnittet ”Livslystens psykoseksuelle landskab” præsenterer en

fænomenologisk drejet, respektfuld opdatering af dele af psykoanalysens

oprindelige, øjenåbnende og frigørende fortællinger om

børns udvikling og den voksne personligheds mønstre. ”Fra barnet

er født, rækker det ud med øjnene – intenst og med voldsom

kraft.” Blikket i den orale fase er afgørende for al kontakt, især i

skabelsen af skam og i helingen af den destruktive form for skam.

I 3. del sættes skam i en behandlingsmæssig sammenhæng.

Sørensens egen – analytisk-reflekterede -”forkerthedssensor”

peger på farlige, aktualiserbare potentialer i de medicinske, procedurale

forkortelser i de psykiatriske institutioner. Procedurer og

sprog skal jo forvaltes varsomt i kontakten med medmennesket.

Dette behov understreges ved at anvise, hvordan det er muligt at

være i helende tilstedeværen i samhørigheden med patienten som

medmenneske. ”Forkerthed” er med i skabelsen af de psykiske

sygdomme – og skal ikke bare mødes som en følge af dem.

Patienter skal ikke alene lyttes til, men om muligt mødes med

kærlige øjne, mener Lars Sørensen.

Skrivestilen er så nær og vedkommende, at den kan vække

læserens egne, indre og associerende demonstrationer af det, der

fortælles om. Ved genoptaget læsning afdækkes og fastholdes de

almenmenneskelige dimensioner i dette oplevelige. Velgørende at

føle sig guidet, set og mødt i genkendelsen og genkaldelsen af

oplevelser, som er så flygtige, dramatiske og voldsomme i vort liv.

Så er vi mere fælles om det hele igen?

Lars. J. Sørensen: ”Skam – medfødt og tillært. Når skam fører til sjælemord”,

Hans Reitzels Forlag, 2013. 183 sider. 250 kr.

John Hartwich & Johnny Petersen


› NYE BØGER

Maria Christensen & svend Løbner Madsen:

› Flerkulturelle rødder.

Bogen kortlægger, hvilke faktorer – kulturelt og psykologisk

– der spiller ind i dannelsen af den ny personlighedstype.

Som noget helt nyt sammenholdes

erfaringer fra flerkulturelle, som er vokset op i

Danmark, med erfaringer fra danskere, som er vokset

op i udlandet. Pointerne illustreres gennem interviews

med mennesker, der har oplevet kulturskift og kulturchok

på egen krop.

Dansk Psykologisk Forlag, 2012, 200 sider, 278 kr.

Mads Hermansen, ole Løw & vibeke Petersen:

› Kommunikation og samarbejde – i professionelle

relationer.

Handler om, hvordan vi udvikler et givende samarbejde

i professionelle relationer. Den indeholder både

teori og en række praktiske øvelser. Bogen giver alle,

der arbejder professionelt med andre mennesker viden

om og vejledning i, hvordan de kan varetage dette

arbejde. 3. udgave, blandt andet med mere læringsteori

og narrativ teori.

Akademisk Forlag, 2013, 237 sider, 299 kr.

Bente Boserup & anna Louise stevnhøj:

› Børn i skilsmisser.

Hvert tredje barn oplever, at far og mor lever hver for

sig, og alle fagpersoner vil med jævne mellemrum stå

over for et barn, hvis forældre er midt i en skilsmisse.

Hæftet, som foreligger i 2. udgave, beskriver, hvad

børn i forskellige aldre har brug for fra skole og institution,

når mor og far går fra hinanden. Hæftet indeholder

desuden forslag til handleplaner og lovgivning

og fortæller om de regler, der gælder for institutionens/skolens

videregivelse af oplysninger etc.

Børns Vilkår, 2012, 69 sider, 150 kr.

(www.boernsvilkaar.dk)

nYe BØger

præsenterer løbende de nye

bogudgivelser primært inden

for det psykologiske område.

Det redaktionelle princip er at

søge inspiration til omtalen fx i

forlagenes pressemeddelelser.

En omtale er en omtale – ikke

redaktionens anbefaling af

bogen.

Prisangivelserne er vejledende.

nadja U. Prætorius:

Den etiske udfordring i en global tid.

Giver et signalement af tiden og reflekterer over

nødvendigheden af, at vi træder i karakter som engagerede

borgere i opgøret med den herskende markedstænknings

umyndiggørelse og reduktion af mennesket

og menneskelige relationer. At vi hver især og

i kollektive sammenhænge bidrager til udfoldelsen af

vort menneskelige potentiale for at samarbejde og leve

i gensidigt berigende og meningsfulde fællesskaber i

respekt for hinanden og vore fælles livsvilkår.

Dansk Psykologisk Forlag, 2013, 295 sider, 378 kr.

Mikael sonne & Jan tønnesvang:

› Integrativ Gestalt Praksis.

Bogen viser, hvordan Integrativ Gestalt Praksis – med

afsæt i en systematisk feltforståelse og et helhedsbegreb

om mennesket – inkluderer de mest fundamentale

grundprincipper fra gestalttilgangen i en integrativ

begrebsramme, som muliggør dialog med andre

former for teoretisk, empirisk og praktisk vidensudvikling

om menneskelige livsprocesser.

Hans Reitzels Forlag, 2013, 239 sider, 300 kr.

Hanne Fredslund:

› Evaluering i et narrativt perspektiv.

Præsenterer en model for, hvordan indsatser kan

blive vurderet eller evalueret i et narrativt perspektiv.

Afsættet for narrativ evaluering er de konkrete fortællinger

om indsatsen frem for generelle vurderinger af

den. Vi skaber mening i vores erfaringer gennem fortællinger

og derfor kan fortællingerne bruges, når vi

ønsker at evaluere en indsats. Formålet er at skabe de

bedst mulige betingelser for det videre arbejde med at

udvikle den indsats, der evalueres.

Dansk Psykologisk Forlag, 2013, 176 sider, 248 kr.


Hvem går hvis ærinde?

Der er noget, der gennem lang tid har undret

mig, når det kommer til Dansk

Psykolog Forenings rolle i varetagelsen af

overenskomstaftalen med regionerne. Set

fra mit perspektiv er der noget, der ikke

hænger sammen

Jeg har vanskeligt ved at se, at Psykologforeningen

kan undværes om forhandlingsbordet

i forhold til udarbejdelsen af

overenskomstaftalerne med Danske Regioner.

Men – hvis foreningen skulle være

tro mod, at de her forhandler på vegne

af psykologer under et liberalt erhvervs

vilkår og rettigheder, skulle man sætte alt

ind på at få indskrevet den enkelte psykologs

ret til at bestemme egenbetalingsdelen.

Jeg undrer mig over Psykologforeningens

position og rolle i processen, når

der er ledige ydernumre til besættelse.

Det er signalforvirring, at ansøgningen

om et ydernummer skal sendes til Dansk

Psykolog Forening, og hvor en af foreningens

ansatte bruger tid på dette. Det er jo

Danske Regioner, der har behov for psykologer!

Hvorfor skal Psykologforeningen

være med til at fastsætte kriterierne for,

hvem der er kvalificeret nok til en kontrakt

med Danske Regioner, og hvorfor

skal foreningen være med til at ”ansætte”

de psykologer, som regionerne har brug

for? Denne konstruktion – at Psykologforeningen

har indflydelse på udvælgelsen

– ses ikke andre steder, hverken

private eller offentlige arbejdspladser.

Konstruktionen forplumrer, at opgaven

og ansvaret er regionernes, med det resultat,

at selvstændige psykologer med

og uden ydernummer retter deres frustration

over den manglende sammen-

hæng i ordningen mod vores egen forening!

Har denne konstruktion indflydelse

på, at mange oplever, at vores forening

ikke arbejder for medlemmernes

interesser i at skabe så ordentlige forhold

for 1) selvstændige psykologer generelt,

og 2) de psykologer, der arbejder for regionerne?

Det kommer til at se ud, som om

Psykologforeningen går regionernes

ærinde. Hvordan kan det være, at foreningen

føler sig pligtig til at sikre, at

regionernes budgetter ikke bliver overskredet?

Hvordan kan det være, at det for

Eva Secher Mathiasen giver mening at

skrive: ”Vi har forpligtet os til at forsøge

at holde os inden for den økonomiske

ramme?” Hvordan kan man overhovedet

have accepteret en aftale om, at det er den

enkelte psykolog, der bliver økonomisk

straffet, hvis regionernes budgetter overskrides?

Hvor bør de økonomiske styringspligter

rettelig være placeret? Hos kunden

(regionerne), hos henviserne (lægerne)

eller hos leverandørerne (psykologerne)?

Ville det ikke være reelt, at regionerne

selv påtog sig ansvaret for at styre deres

udgifter til psykologbehandlinger? De

kan blandt andet sætte loft over antal

henvisninger pr. år, og de kan reducere

antallet af tildelte timer pr. henvisning. Så

ville det også blive synligt, at vores samfund

har en vis pose penge til behandling

af psykisk mistrivsel, og at den p.t. ikke

dækker behovet.

Hvis vi som forening satte alt ind på

at ændre styringsmekanismen, så det ikke

er antallet af ydernumre, der styrer antallet

af behandlinger, ville det støtte mulighederne

for, at selvstændige psykologer

› DEBAT

reelt kan agere inden for et liberalt erhvervs

vilkår og muligheder. Der kunne

åbnes op for antallet af selvstændige psykologer

med praksisoverenskomst.

Ventelisteproblematikken ville blive

fjernet fra den enkelte psykolog, og det

vil ikke længere være psykologerne, der

fremstår som flaskehalsen, når borgere

med behov for psykologbehandling ikke

kan komme i gang med behandlingen.

Det vil blive synligt for enhver, at flaskehalsen

rettelig er placeret hos og styres af

regionerne.

Tina Espander

Kommentar:

At Dansk Psykolog Forening lægger stor

vægt på at være en del af udvælgelsen af,

hvem der får tildelt ydernummer, er ikke

tilfældigt. Det skyldes ønsket om at sikre,

at ydernumrene tildeles de mest kvalificerede

psykologer – og ikke gives ud fra

rent administrative hensyn som geografi,

handicapadgang og den enkelte psykologs

pengepung.

Det er rigtigt, som Tina Espander

påpeger, at der på andre fagområder, som

fx de privat praktiserende læger, ikke på

samme måde er nedsat et bedømmelsesudvalg.

Forklaringen er, at man har en

formel uddannelse til speciallæge i almen

medicin, som kvalificerer til at blive yder,

og så er det geografien og den enkelte

læges pengepung, der afgør, om vedkommende

kan købe en lægepraksis og dermed

få et ydernummer.

Vi mener ikke, at et sådan system vil

være hensigtsmæssigt, hverken for psyko-

PSYKOLOG NYT NR. 6 | 2013 | SIDE 23


› DEBAT

logerne eller for klienterne. Derfor

holder vi fast på, at foreningen skal

have to repræsentanter i bedømmelsesudvalget,

der kan vogte over den faglige

kvalitet blandt de ansøgere, som vælges.

Når ansøgningerne skal sendes til

Dansk Psykolog Forenings sekretariat,

skyldes det en beslutning om at dele de

forskellige sekretariatsopgaver, der

ligger i forbindelse med praksisoverenskomsten.

Danske Regioner er i stedet

sekretariat for Landssamarbejdsudvalget

og de enkelte regioner varetager

sekretariatsfunktionen for de Regionale

Samarbejdsudvalg.

Den økonomiske ramme i udvidelsen

af angst og depression er ikke stor

nok. Det konstaterede vi allerede, da vi

ved forhandlingerne af udvidelsen af

aldersgrænserne blev præsenteret for

rammen. Vi mente dengang og mener

fortsat, at der er langt flere borgere,

som kan få behov for en henvisning,

end der er afsat midler tid.

Når vi alligevel valgte at indgå en

aftale med Danske Regioner og dermed

forpligte os til den økonomiske ramme,

skyldtes det, at vi ønsker at beholde

behandlingen i psykologklinikkerne og

at bevare vores overenskomst. Ved at

sidde med ved bordet har vi en platform

for senere ændringer – dvs. udvidelser

– som vi selv har direkte indflydelse

på.

Psykologforeningen valgte altså at

indgå aftalen og samtidig arbejde for, at

der kommer flere penge til angst og

depressionsbehandling. Dermed måtte

vi acceptere, at der blev lavet en aftale

med økonomistyring. Når det er sagt,

mener vi ikke, at psykologerne skal

sættes ned i honorar, men at vi skal

overholde rammen for at vise, at behovet

for psykologhjælp er langt større

end det, der er afsat penge til.

En kvoteordning over antallet af

henvisninger pr. år kunne ligesom ven-

SIDE 24 | PSYKOLOG NYT NR. 6 | 2013

telister illustrere et behov. Når kvoten

er brugt, vil det tydeligt fremgå, at der

ikke er penge nok til alle de borgere,

som stadig står i kø for at få behandling.

Det er en alvorlig konsekvens ikke

at kunne få den behandling, man har

brug for, og som man har fået stillet

i udsigt. Vi vil derfor helst uden om

dette scenarie, men må omvendt erkende,

at det kan blive nødvendigt for

at råbe politikerne op, som beslutter

rammens størrelse.

Ligesådan ville en nedsættelse af

antal konsultationer pr. henvisning

betyde, at flere klienter ikke vil kunne

blive behandlet færdig. Dermed strider

det mod vores høje krav til egen faglige

kvalitet og etik.

Ventelisterne er vores eneste værktøj

i en tid, hvor samfundet ikke kan

købe hele verden, men alle i stedet har

et ansvar for at overholde rigets husholdningsbudget.

Det er med dem i

hånden, vi har en mulighed for at overbevise

sundhedsministeren om, at behovet

for behandling er langt større,

end der afsat penge til.

Eva Secher Mathiasen, formand

Kredse

Kreds København-Frederiksberg

› Generalforsamling/årsmøde

Kredsen indkalder til ordinær generalforsamling/årsmøde

fredag 24. maj 2013 kl.

16.00 i Dansk Psykolog Forening,

Stockholmsgade 27, København Ø.

Dagsorden i henhold til vedtægterne.

Styrelsen er villig til genvalg.

Arno Norske

Kreds roskilde

› Møde i Selvstændige Psykologer

Rettelse: I Psykolog Nyt 5/2013 er der angivet

forkert ugedag til mødet 30. april 2013.

Mødet finder rettelig sted tirsdag 30. april

2013 kl. 16-18.

Birgit Bruun

Kreds ribe

› Generalforsamling

Kredsen indkalder til generalforsamling

15. april 2013 fra kl. 16.30. Vi skal have

valgt to nye medlemmer ind i styrelsen.

I forbindelse med generalforsamlingen

giver styrelsen et gratis oplæg om Internetbaseret

Terapi ved Anne Sofie Bauer,

såvel som en gratis middag. Arrangementet

afholdes på Arbejdsmedicinsk afdeling

AMA, Østergade 81-83, Esbjerg.

Sidste tilmeldingsfrist er 1. april 2013

til vinlof@cancer.dk.

Vincent Löffler

Kreds nordjylland

› Generalforsamling

Kredsen holdt generalforsamling 22.

november 2012. Formandens beretning

og kassererens regnskab blev forelagt og

godkendt. Ny styrelse blev valgt og konstituerede

sig efterfølgende: Birgit Q.

Lundager (næstformand), Kirsten J.

Jensen (formand), Inge Balslev (kasserer),

Lea S. Treebak, Kirstine B. Larsen, Anne

Christina Møller (webmaster), Maren


Moltsen, Gitte T. Olsen (sekretær) og

Maren Moltsen.

Gitte Olsen

Kreds Fyn

› Nyhedsbrev

Du kan tilmelde dig Kreds Fyns nyhedsbrev

på dp.kreds.fyn@gmail.com eller

følge os på Facebook, ”DP Kreds Fyn”.

Malene Hinrichsen

selsKaber

Psykologfagligt selskab for Klinisk Hypnose

› Gratis foredrag

Selskabet afholder onsdag 24. april 2013

kl. 18-20 foredrag med Erik Hoffman,

mag.art. i psykologi: ”Hjernens evolu tion:

Fra krybdyrhjerne til menneskehjerne.

Frontallappernes og hjerne-hemisfærernes

rolle ved ændrede og højere

bevidsthedstilstande”.

Sted: Dansk Psykolog Forening,

Stockholmsgade 27, København Ø.

Yderligere oplysninger på www.kliniskhypnose.org.

Inge Guldal

Børne- og Familiepsykologisk selskab

› Fyraftensmøderække

Selskabet afholder i løbet af 2013 fire

fyraftensmøder med temaet ”Børne-

familiepsykologisk praksis i forskellige

arbejdskontekster”. Alle møder holdes i

Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade

27, København Ø kl. 17-20. Der vil

være let forplejning.

Pris for deltagelse for medlemmer af

selskabet: Ét arrangement 50 kr. Alle fire

arrangementer: 150 kr. Pris for deltagelse

i ét arrangement for ikke-medlemmer:

125 kr. Der kan betales kontant ved arrangementet,

hvor det også er muligt at

indmelde sig i selskabet.

1. møde: mandag 29. april 2013

”Flerfamilieterapi i kommunalt regi”

(oplæg ved Tina Møllmann Jensen og

Birgit Lynggård Hansen). 2. møde: torsdag

30. maj 2013 ”Eksistentiel

Familiebehandling i døgnregi” (oplæg

ved Iver Hecht). 3. møde: onsdag 4. september

2013 ”Theraplay i kommunalt

regi” (nærmere følger). 4. møde: onsdag

4. december 2013 ”Familiearbejde i psykiatrien

(nærmere følger). Opdateres

også på www.dp.dk.

Af hensyn til forplejning bedes man

tilmelde sig til Annette Hejgaard på hejgaard@kabelmail.dk

senest en uge før

pågældende arrangement.

Tina Møllmann Jensen

Øvrigt

Forum for eksistentiel Psykologi og terapi

› Studiekreds

Emne: Foucault/Binswanger: Drøm &

eksistens. Vi læser Foucaults 50 siders

forord til Binswangers “Drøm & eksistens”

med fokus på Foucaults forståelse

af drøm & imagination, samt på forholdet

mellem Heidegger, Binswanger &

Foucault. Introducerende oplæg ved

Anders Thingmand & Anders Dræby

Sørensen. Tekster tilsendes ved henvendelse

til anders@thingmand.dk.

Tid og sted: Onsdag 10. og 24. april

2013 kl. 19-21 på Københavns

Universitet, CSS., Øster Farimagsgade 5,

København. Lokale 10.1.01. Deltagelse er

gratis. Læs mere: www.eksistentielpsykologi.dk.

Emilie Strøm

det danske sigmund Freud selskab

› Foredrag

Christian Dorph, digter og krimiforfatter,

læser op og fortæller om sin bog ”En

drøm om kærlighed”, som udkommer på

Gyldendal i dette forår. Han taler desuden

om sine inspirationskilder,

› MØDER & MEDDELELSER

Kierkegaard, Strindberg, Ernst Jünger

m.fl.

Tid og sted: Tirsdag 2.april 2013 kl.

19.30-21.30 i Løngangstræde 37 B, 4. th.

København K. Entré kr. 80, studerende

40. Se mere på http://freudselskabet.dk.

Tilmelding nødvendig til freudselskabet@

gmail.com.

Bente Petersen

seniortræf

”Ældrebyrde” og ”det grå guld”

Det siges, at kært barn har mange

navne. Som når seniorgruppen snart

kaldes ældrebyrden og snart det grå

guld!

Seniortræf byder velkommen til

forårets andet af tre møder lørdag

20. april 2013 kl. 10.30 til 13.30 i

Dansk Psykolog Forening, Kantinen

i kælderen, Stockholmsgade 27,

København Ø.

På mødet lægges op til debat

om, hvordan det opleves som seniorpsykolog,

og som senior i det hele

taget, at eksistere i spændingsfeltet

mellem ældrebyrden og det grå guld.

Psykologerne Annemarie Schrøder

og Annette Arensø guider os igennem

debatten.

Af hensyn til oplysning om dørkode

og bestilling af smørrebrød skal

tilmelding ske til Heidi Strehmel,

tlf. 35 26 99 55. Frist for tilmelding er

17. april 2013.

Nina Koeller &

Anne O. Wilhelm-Hansen

PSYKOLOG NYT NR. 6 | 2013 | SIDE 25


Kommunalt Ansatte Psykologers Sektion

VINGSTED 2013

Tema:

Familier, børn, tab, traumer, kriser – udviklingsbelastende faktorer.

Hvordan kobler vi den psykotraumatologiske viden med

udviklingsteorienog hvordan forholder vi os til disse felter

i den kommunale praksis?

Vingsted 2013 handler om kriser og traumer. Både om de akutte og

livsomvæltende kriser og om de traumer, vi pådrager os gennem vedvarende

belastninger og uhensigtsmæssige udviklingsbetingelser.

Psykotraumatologien bliver i stigende omfang en del af den kommunale

psykologs arbejdsfelt, og gennem en variation af workshops og temadage

giver kurset en bred indføring i særlige forståelser og behandlinger

af kriser og traumer.

Temaerne: Du vil høre om den teoretiske forståelse af paradigmeskiftet

fra krisepsykologi til psykotraumatologi, den psykotraumatologiske

forståelse af krisen, traumet, efterreak tionerne og resiliensteorien,

foruden konkrete behandlingsmetoder som Theraplay.

I workshoppen kan du vælge at fokusere på behandlingsmetoden

Somatic Experience, temaet stress og belastningsreaktioner eller på

vold, der skaber traumatiserende opvækstbetingelser for mange børn

og familier. Har du behov for inspiration til udviklingen af et kriseberedskab

i din organisation, eller til hvordan du kan foranstalte grupper for

børn i sorg og krise, er dette også mulige workshops i år.

Tidspunkt:

Tirsdag 24. september 2013 kl. 9.30 ­ torsdag 26. september kl. 16.00

Sted:

Vingsted Centret, Vingsted Skovvej 2, 7182 Bredsten, tlf. 75 86 55 33

Målgruppe:

Kommunalt ansatte psykologer – men alle psykologer er naturligvis

velkomne.

Kursusafgift:

4.396 kr. + moms. 5.495 kr. inkl. moms.

Tilmelding & info:

Senest 24. maj 2013 via www.dp.dk/Ving sted.

KriSer oG TrauMer – er der en psykolog til stede?

Godkendelse:

Temadagene er godkendt i henhold til Dansk Psykolog Forenings specialistuddannelseskrav

på det tvær gående modul: ”Sorg og krise hos

børn”.

Spørgsmål:

Rettes til sekretær Vibeke Hjulmand, Dansk Psykolog Forening,

tlf. 35 25 97 25, vih@dp.dk.

Tirsdag 24. september 2013

09.00-09.30: ankomst. Kaffe og brød i forhallen

09.30-10.30: Velkomst v/Niels Morre, formand for KAPS

Plenum. Oplæg v/Pia Nystrøm og Berith Bro:

Generelle tanker om den nationale strategi mod

vold og om kriseberedskaber i det kommunale

landskab

10.30-12.30: Workshops – vælg én af følgende fem:

Berith Bro, cand.psych., specialist og supervisor i

psykotraumatologi: ud af klinikken – om psykologisk

krisehjælpsorganisering og de behandlingsmæssige

udfordringer i krisearbejdet.

Om behandlingsmæssige udfordringer ved det akutte

krisearbejde og det sub­akutte arbejde med traumer.

Der ses bl.a. på de nødvendige kompetencer

hos psykologen og på psykologrollerne i det akutte

arbejde og krisestyringen. Desuden vigtige aspekter

ved børns krisereaktioner, bærende principper for

interventionsvalg – og meget mere.

Birgitte Nørbo, cand.psych., specialist i klinisk

psykologi, organisationspsykolog: Negativ stress

– som tab af kontakt til umistelige menneskelige

værdier.

På workshoppen gennemgås forskellige perspektiver

på negativ stress set i forhold til individ, gruppe,

arbejdsplads/organisation/samfund. Workshoppen

vil bl.a. komme omkring: Udfordringer og opmærksomhedspunkter

i den kliniske praksis. Definition af

stress og forskellen på travlhed og stress samt comorbiditet?

Hvordan undgår vi at skabe stress ved

at have fokus på stress?

Jes Dige, konsulent ved Kræftens Bekæmpelse:

Sorggrupper – behandling af sorg og kriser hos

børn og unge.

Om de mange forskellige aspekter, der er ved arbejdet

med børn og unge i sorg. Workshoppen vil skabe

en fælles nysgerrighed, som udfordrer tankerne over

for vores egne dogmer og herskende ideer og teorier

omkring børn og sorg. Workshoppen må gerne

efterlade deltagerne med flere spørgsmål end svar

– kan vi sammen skabe udfordringer, der sætter nye

dagsordner?

Pia Nystrøm, lektor i psykologi, master i organisationsudvikling:

Volden som udløsende faktor for

traumet hos barnet og familien.

Beskæftiger sig med den særlige dynamik, som


præger familier/parforhold, hvor volden i større

eller mindre grad er en del af hverdagen. Konsekvenserne

af vold i familien, som eksempelvis

udviklingstraumer, tab af selvværd/integritet,

PTSD og en lang række andre alvorlige problematikker,

som både børn og voksne kan udvikle,

vil blive belyst.

Tove Mejdahl, cand.psych., specialist og supervisor

i børnepsykologi: Terapi med børn og

familier med afsæt i Se­metoden.

Belyser terapi med børn og familier med afsæt

i Somatic Experience. Traumeteori kobles med

tilknytningsteori, og ud fra det anvendes en

ressourceorienteret og anerkendende tilgang i

behandlingen af barn og familie.

14.00­16.15 Workshops, fortsat

17.00­18.00 Fagpolitisk indlæg v/KAPS­bestyrelsen

18.30­19.30 Middag

19.30­ Generalforsamling i KaPS

onsdag 25. september 2013

9.00­12.00 Temadag – fælles for alle.

Ask Elklit, professor i klinisk psykologi, specialist

og supervisor i psykoterapi og psykotraumatologi:

aspekter ved psykotraumatologien.

Formålet er at give en grundlæggende forståelse

af børns reaktioner på tab, sorg, kriser

og traumer. Traumereaktioner vil belyses ud

fra erfarings­ og forskningsbaseret viden om

reaktioner hos børn efter ekstraordinære hændelser

eller pludseligt opståede livsforandringer.

Herunder akutte belastningsreaktioner og risikofaktorer

for udvikling af langtidsproblematikker.

Med baggrund i aktuel forskning sammenlignes

forskellige former for traumatisering, med

vægt på at forstå det komplekse samspil mellem

risikofaktorer i personligheden, i det sociale

felt og af somatisk art.

12.00­13.30 Frokost

13.30­16.30 Temadag med Ask Elklit (fortsat)

18.30­ Festmiddag

Torsdag 26. september 2013

8.00­09.00 Morgenmad og tjek ud

9.00­12.00 individuel temadag. Vælg 1 eller 2

Temadag 1: Jukka Mäkelä, childpsychiatrist and psychotherapist:

recovery from trauma.

The first part of the day will cover research on

positive psychology in the context of trauma

and recovery: post­traumatic growth. Instead of

trauma theory as such, there will be use of

neuroaffective theory and concepts from interpersonal

neurobiology. Positive experiences in

relationships are necessary for post­traumatic

growth, but trauma often diminishes the capa­

city towards these. The specific therapeutic

method of Theraplay will be used to demonstrate

how active engaging, playful interaction

can open a child to the new, secure and growth

enhancing relationships.

Temadag 2: Niels Peter Rygaard, cand.psych., privatpraktiserende:

Forskning i traumer og resiliens

omsat til praktiske metoder i psykologarbejdet.

Kontinuiteten i relationer til småbørn er under

pres. Tidlig separation og hyppige traumatiserende

relationsbrud er ofte en kulturnorm snarere

end en undtagelse. Psykologen møder dette

vilkår i eget liv såvel som hos klienterne i form

af usikre, angste forældre og sociale omsorgssystemer,

som ikke kan samarbejde. Det ses hos

en stor gruppe børn og unge, hvis opvækstvilkår

producerer tab af mening, lavt selvværd, identitetsproblemer,

angst mv. Hvordan kan vi aktivt

møde disse udfordringer på forskellige ni veauer?

Dette belyses ved erfaringer fra praksis.

12.00­13.00 Frokost

13.00­16.00 Temadag, fortsat

16.00­16.10 Farvel og på gensyn. v/Niels Morre, formand

for KAPS


› RUBRIKANNONCER

SIDE 28 | PSYKOLOG NYT NR. 6 | 2013

D I SPUK

Narrative og poststrukturalistiske perspektiver

RECEPTION

ALLAN HOLMGREN FYLDER 60

Og vil derfor gerne invitere venner, nuværende

og tidligere kursister og forretningsforbindelser

til reception

MANDAG DEN 29. APRIL KL. 14-17

i DISPUK, Strandvejen 202, 3070 Snekkersten

60 ÅR

reception allan.indd 1 05-03-2013 14:46:19

EvidEnsbasErEt

bEhandling af Ptsd

med Professor edna foa

Prolonged exposure er en evidens baseret

behandlingsmetode til PTSD. Den har evidens

overfor PTSD som følge af ulykker,

vold, seksuelle overgreb, krigstraumer mm.

På 12 sessioner kan alvorlig PTSD behandles.

Mød verdensberømte Edna Foa

til workshop i Kbh. 22­25. oktober 2013.

Deadline for tilmelding 15. april 2013.

Mere information www.casper­aaen.com

Uddannelse

Narrativ

i narrativ

SamtaleprakSiS

samtalepraksis

for ledige

– baSiSuddaNNelSe

for ledige

6 ugers gratis* selvvalgt uddannelse til dig der

vil 6 ugers styrke gratis* dine færdigheder selvvalgt uddannelse i samtalepraksis til dig der

i vil et styrke narrativt dine perspektiv.

færdigheder i samtalepraksis i et

narrativt perspektiv.

Kursusstart i uge 9 2013.

Plot Konsultation udbyder nu denne uddannelse i narrativ

Plot samtalepraksis Konsultation i samarbejde udbyder nu denne med Metropol. uddannelse i narrativ samtalepraksis

i Læs samarbejde mere om med uddannelsen Metropol. Læs på www.plotkon.dk mere om uddannelsen eller på på

www.plotkon.dk

www.metropol.dk,

eller

eller


ring

www.metropol.dk,

og hør mere om

eller

uddannelsen

ring og hør


mere om

telefon 3082 8126.

uddannelsen på telefon 3082 8126.

*Uddannelsen er gratis for ledige på dagpenge i deres første ledighedsperiode.

*Uddannelsen er gratis for ledige på dagpenge i deres første ledighedsperiode.


Fra

Studieliv

til

Karriere

inviterer hermed til kursus med psykolog Søren Balling:

Samtaler, hvor børn deltager

1-dags kursus i København tirsdag 21. maj 2013 kl. 10-17

Ofte får vi i vores voksenkliniske praksis øje for, at der er relationer til børn som

pårørende, som vi gerne vil adressere. Man kan i den situation vælge at arbejde

med den formidlede relation, men det kan til tider være mere hensigtsmæssigt

at invitere barnet eller børnene med til én eller flere samtaler. En del kan i

den situation føle sig fagligt usikre på, hvordan man kan gå til denne opgave,

og det er dette, som vi gerne vil arbejde med på denne kursusdag.

I løbet af dagen vil vi også arbejde med, hvilke formål vi kan have for sådanne

samtaler, samt hvilken forberedelse dette muliggør. Endelig vil der være et

særligt fokus på de etiske udfordringer, det skaber at invitere børn med i samtaler.

Underviser på kurset er psykolog Søren Balling. Han er til daglig ansat i Kræftens

Bekæmpelses Kræftrådgivning i Lyngby. Han er specialist i børnepsykologi

og har gennem mange år arbejdet med familieterapi.

Praktiske oplysninger:

Kurset afholdes tirsdag 21. maj 2013 kl. 10-17 i Dansk Psykolog Forening,

Stockholmsgade 27, København Ø, lokale 2A.

Pris 1.200,- kr. (inkl. moms) for medlemmer og 1.500,- kr. (inkl. moms) for ikkemedlemmer

af selskabet inkl. forplejning på dagen. Max 20 deltagere.

Tilmelding: Tilmelding er bindende. Tilmeld dig på eg@sundhedspsykologi.org

senest 22. april 2013. Ved offentlig ansættelse skal EAN-nummer oplyses med

henblik på betaling. Du får mail om, hvorvidt du er optaget, forslag til litteratur

samt instruktioner på hvordan du betaler. Vær opmærksom på, at din tilmelding

først er endelig registreret, når vi har modtaget kursusbeløbet.

Kurset kan søges godkendt til specialistuddannelser.

Yderligere oplysninger: se www.sundhedspsykologi.org.

MØDE I KØBENHAVN

Mød Dansk Psykolog Forening – og bliv klogere på:

• Mød Eva Secher Mathiasen – formand for Dansk Psykolog Forening

• Hvad er Psykologkampagnen?

• Hvordan ser arbejdsmarkedet for psykologer ud?

• Hvad hvis jobbet lader vente på sig?

• Hvad du kan bruge Dansk Psykolog Forening til?

AAK – A-kassen for akademikere – kommer ogog giver gode råd.

Alle psykologistuderende er velkomne – såvel medlemmer som ikke-medlemmer.

Tid: Tirsdag 16. april 2013 – kl. 13-16.

Sted: Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, København Ø, Mødelokale 2A.

Tilmelding: Mødet er gratis, men tilmelding er nødvendig senest 1 uge før arrangementet.

Send tilmelding med dit navn og adresse til sekretær Mie von Holstein-Rathlou, mhr@dp.dk.

Lokaleleje i

Aarhus 45-90 kr./t.

samt plads på hjemmeside,

der ligger i top på google.

www.phuset.dk

Allé Lægerne i Aarhus C

› RUBRIKANNONCER

DAnSK PSyKolog FoREning

Vi glæder os til at se dig!

SUPERVISIONS-

REGNSKAB

Nyuddannet eller

på vej til autorisation?

Registrér løbende dine supervisions-

og konfrontationstimer.

Prøv programmet gratis.

LÆKKER

TERAPI-LEJLIGHED

på Frederiksberg

Fuldt møbleret terapilokale, kontor,

spisekøkken + toilet. Nyistandsat.

Privat. Kun få min. gang fra

Forum st. Udlejes på dagsbasis.

Kontakt: 40 12 66 44

PSYKOLOG NYT NR. 6 | 2013 | SIDE 29


› RUBRIKANNONCER

AT ARBEJDE SOM PSYKOLOG

Et praksisnært kursus for ledige psykologer

afholder kursus i

Neuropsykologisk undersøgelsesmetode

specielt i forhold til patienter med psykiske lidelser

Målgruppe: Psykologer i meritforløb som specialpsykolog samt andre interesserede

psykologer. Begrænset antal pladser.

Undervisere er alle neuropsykologer:

Anders Gade, lektor, mag.art. Institut for Psykologi, KU

Birgitte Fagerlund

Kamilla Miskowiak

Asmus Vogel

Chr. Gaden Jensen

Programmet – se Selskabets hjemmeside på www.dp.dk

Tid: 3. juni og 4. juni 2013.

Varighed: 15 timer.

Sted: Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, København Ø.

Pris for 2 dage inkl. forplejning: 5.000 kr. (inkl. moms).

Deadline for tilmelding: 10. april 2013.

Ansøgningsprocedure:

Du skal sende en mail til: Psykologisk-psykiatri@hotmail.com.

Og skrive, at det omhandler tilmelding til kursus den 3.-4. juni 2013, dit navn og

medlemsnummer i Dansk Psykolog Forening.

Såfremt dit arbejdssted skal betale og det skal ske via EAN, så skal du og

skrive arbejdssted og EAN nummer, så sender vi en regning direkte.

Skal du selv betale, så skal du indsætte kr. 5000,00 på vores konto i Lån og

Spar Bank: 0400 4012612244 og angive ”neuropsyk. juni 2013”.

Kursusledere:

Ledende psykolog Birgitte Bechgaard, Psykiatrisk Center Hvidovre.

Koordinerende psykolog Per Bjerregaard Knudsen, Psykiatrisk Center Amager.

SIDE 30 | PSYKOLOG NYT NR. 6 | 2013

Styrk dine faglige kvalifikationer og opgrader dine muligheder

for at få et udfordrende psykologjob.

Få praktiske færdigheder der ruster dig til det psykologfaglige felt

Tilegn dig viden og færdigheder indenfor kognitiv adfærdsterapi

Få et fagligt netværk gennem mødet med andre ledige psykologer

Få Fobiskolen.dk tilbydes en række spændende og fagligt

udvikl ende kurser indenfor det psykologfaglige felt. Underviserne

er psykologer med en kognitiv videreuddannelse og flere års

erfa ring indenfor supervision, undervisning og terapi.

Se mere på www.fobiskolen.dk eller ring på 33 16 12 00

Fobiskolen.dk/Kognitivt Center Sjælland har 30 års erfaring med terapi, kursusvirksomhed og

supervision på et kognitivt psykologisk grundlag. Underviserne på nærværende kursus er alle

psykologer med en kognitiv videreuddannelse og flere års teoretisk og praktisk erfaring.

Nørre Farimagsgade 45,2. 1364 Kbh K

tlf.: 33 16 12 00 • www.fobiskolen.dk

Nye kurser og uddannelser i CEKTOS:

2-årig uddannelse i kognitiv terapi for voksne

Start 20. jan 2014. Danske og internationale specialister bl.a.

Prof. P. Gilbert (compassion-focused therapy), Prof. C.&A.Nezu

(problemløsningsterapi) og Dr. F. Dattilio (parterapi).

90 timers undervisning og 60 timers gruppesupervision. Samlet pris inkl.

al forplejning: 49.500,- kr (beløb kan afdrages i 2 rater).

2-årig uddannelse i kognitiv terapi for børn og unge

Start 20. feb. 2014. Danske og internationale specialister bl.a. Prof. T.

Ronen (vrede og aggression) og Prof. P. Stallard (angst og depression).

90 timers undervisning og 60 timers gruppesupervision. Samlet pris inkl

al forplejning 55.000,- kr (beløbet kan afdrages i 2 rater).

5 kursusdage om kognitiv adfærdsterapi

(Godkendt under anden teoretisk Referenceramme, 12.4.4.2.3)

Start 7 okt 2013 med Specialister Pia Callesen og Lennart Holm introducerer

til kognitiv terapi ink,. 3. bølge. Samlet pris med forplejning 8700,- kr.

Mindfulness instruktørkursus (grundforløb) med Start 22. aug. 2013.

Ialt 20 timer ink. al forplejning 5.838,- kr.

Mindfulness Instruktørkursus II (retreat) fra torsdag den 18. april

kl. 15.30 til søndag den 21. april ialt 4325,- kr.

Alle uddannelser er godkendt af Dansk PsykologForening

under specialistuddannelsen.

Læs mere på www.cektos.dk


› DANSK PSYKOLOG FORENINGS KURSER

› 3.4. Sorg og krise hos

voksne

tid og varighed

Torsdag 4. april – fredag 5. april 2013.

Varighed: 12 timer.

sted

Arosgården, Aarhus. Eksternat.

Pris

3.800,- ekskl. moms.

Underviser

Mai-Britt Guldin, cand.psych., ph.d.,

specialist i psykoterapi.

ny ordning

Specialistuddannelserne i arbejds- og

organisationspsykologi, gerontopsykologi,

klinisk børneneuropsykologi, klinisk

børnepsykologi, klinisk neuropsykologi,

psykopatologi, psykoterapi, psykotraumatologi,

pædagogisk psykologi

og sundhedspsykologi: 3.4., 12 timer.

Kursusnr.: 130304

› 10.6. Lovgivning og etik i

relation til psykologarbejde

inden for voksenområdet

tid og varighed

Mandag 8. april – tirsdag 9. april 2013.

Varighed: 12 timer.

sted

Arosgården, Aarhus, Eksternat

Pris

5.150,- ekskl. moms.

Undervisere

Jytte Gandløse, cand.psych., specialist

og supervisor i psykoterapi og klinisk

børneneuropsykologi.

Jørn Nielsen, cand.pæd.psych., ph.d.,

specialist og supervisor i psykoterapi.

ny ordning

Voksenmodulet – fælles for alle specialistuddannelserne

på voksenområdet:

10.6., 12 timer.

Kursusnr.: 131006.

OM KurSerne

› 3.3. Sorg og krise hos børn

tid og varighed

Torsdag 11. april – fredag 12. april

2013.

Varighed: 12 timer.

sted

Dansk Psykolog Forening, København.

Eksternat.

Pris

3.800,- ekskl. moms.

Underviser

Louise Svendsen, cand.psych., specialist

i klinisk børnepsykologi og psykotraumatologi.

ny ordning

Specialistuddannelserne i klinisk børneneuropsykologi,

klinisk børnepsykologi,

psykopatologi, psykoterapi, psykotraumatologi,

pædagogisk psykologi og

sundhedspsykologi: 3.3., 12 timer.

Kursusnr.: 130303.

Exners Rorschach System,

grundkursus (voksne)

Kursustype I

tid og varighed

Mandag 15. april – onsdag 17. april 2013.

Varighed: 18 timer.

sted

Dansk Psykolog Forening, København.

Eksternat.

Pris

5.750,- ekskl. moms.

Underviser

Birgitte Skovgaard, cand.psych., specialist

og supervisor i psykoterapi.

ny ordning

Specialistuddannelse i psykoterapi,

voksne: 12.4.4.2.1., 18 timer.

Specialistuddannelse i psykopatologi:

13.4.4.2.2., 18 timer.

Nb. Godkendelserne er først gældende,

når et fortsætterkursus er gennemført!

Kursusnr.: 13801.

Yderligere informationer om kurserne, kursusformål, indhold m.m. kan ses på www.dp.dk. - kursusprogram 2013.

Tilmeldinger til kurserne foregår via log ind på ”Mit DP” indtil 3 uger før kursusstart. Herefter foregår tilmeldingen til

kursussekretær Gitte Jensen, gje@dp.dk. eller Vibeke Hjulmand, vih@dp.dk.

› RUBRIKANNONCER

› 3.5. Angst og depression

tid og varighed

Mandag 29. april – tirsdag 30. april

2013.

Varighed: 12 timer.

sted

Arosgården, Aarhus, Eksternat.

Pris

4.100,- ekskl. moms.

Undervisere

Krista Nielsen Straarup, cand.psych.,

klinisk psykolog, specialist og supervisor

i psykoterapi.

Louise Meldgaard Bruun, cand.psych.,

specialist i psykopatologi.

ny ordning

Specialistuddannelserne i gerontopsykologi,

klinisk børneneuropsykologi, klinisk

børnepsykologi, psykopatologi,

psykoterapi, psykotraumatologi, pædagogisk

psykologi og sundhedspsykologi:

3.5., 12 timer.

Kursusnr.: 130305

PSYKOLOG NYT NR. 6 | 2013 | SIDE 31


!

v

D I SPUK

Narrative og poststrukturalistiske perspektiver

NÅR DU SØGER JOB

Narrativ gruppeterapi -

vaNskeligheder & værdier

Ønsker du, at sekretariatet bistår ved forhandling af løn

Egenterapi i gruppe for 8 personer. Kan for psykologer tælle

i nyt job, beder vi dig skrive til forhandling@dp.dk.

som egenterapi i gruppe i specialistgodkendelse af psykoterapi

Med Anne Romer

Henvendelse før ansættelse bør derimod foregå via

Start den 13. maj 2013 i Snekkersten • Holdnr. 748-12

tlf. 35 26 99 55 eller på dp@dp.dk.

OmsOrgeN fOr sig selv

dispuk’s gruNdlOvssemiNar 2013

Løn og ansættelsesvilkår er kun delvist bestemt ved overenskomst

med filOsOf tOdd may, usa

eller lov. Det er derfor vigtigt, at Dansk Psykolog Forening ved

Dette seminar handler om noget så relevant som omsorgen for

rådgivning eller forhandling kan varetage psykologernes fælles og

sig selv. Det er relevant for ALLE - både ledere, konsulenter,

individuelle interesser.

terapeuter, behandlere og supervisorer!

Den 5. juni 2013, kl. 9-16 samt middag og fest kl. 17-21

holdnr. 818-13 (halv pris for DISPUK’s egne kursister)

stillinger i Psykolog nyt

iNfOmøde: hvad er Narrativ terapi?

Når stillingsannoncer indrykkes i Psykolog Nyt, har sekretariatet

Denne eftermiddag vil give en kort introduktion til de

ikke på forhånd kontrolleret, om de overholder gældende regler

væsentligste elementer i narrativ terapi, samt gennem en

og overenskomster. Det er derfor op til den enkelte ansøger at un-

live-samtale demonstrerer terapiformen.

Der vil efterfølgende være 1 times informationsmøde om

dersøge dette, hvis der er tvivl.

specialistuddannelsen

Århus den 11. juni kl. 17-19 • holdnr. 997-13

Offentlig ansættelse:

Snekkersten den 15. august kl. 13-16 • holdnr. 998-13

Alle job i den offentlige sektor, der er slået op som psykologstillinger,

følger overenskomsten med Psykologforeningen. Er der en

AUTORISATIONSGRUPPE • 10 DAGE (40 TIMER)

DISPUK’s autorisationsgruppe for psykologer giver deltagerne

tillidsrepræsentant på arbejdspladsen, er det denne, der forhand-

mulighed for at få nye forståelser, begreber og handlemuligler

løn. I øvrige tilfælde er det sekretariatet. Kontakt tillidsrepræheder

i forhold til arbejdslivet og samtidig stifte bekendtskab

sentanten eller Dansk Psykolog Forening på forhandling@dp.dk.

med den narrative tænkning. Med Anne Romer

Med mailen har vi brug for, at du sender kopi af ansøgning med

Start den 26. august 2013 i Snekkersten • holdnr. 780-13

cv samt sidste lønseddel og eventuelt jobbeskrivelse til brug for

forhandlingen. Se i øvrigt www.dp.dk for yderligere oplysning og

møder med effekt - møder med meNiNg

Denne workshop henvender sig til ledere, socialrådgivere,

vejledning.

pædagoger, psykologer, lærere med flere.

Med Anne Romer & Sidsel Arnfred

Privat ansættelse:

Den 29.-30. august & 21. oktober 2013 i Snekkersten

Flere private virksomheder har en tillidsrepræsentant, som for-

holdnr. 806-13

handler løn i forbindelse med nyansættelse. Nogle har også overenskomst.

Hvis der ikke er en tillidsrepræsentant, forhandler den

Narrativ terapi Og samtale fOr psykOlOger &

enkelte ansatte selv. På www.dp.dk findes vores lønstatistik for pri-

læGER (30 TIMER)

Intensivt kursus for psykologer og læger, som ønsker en

vatansatte samt øvrig vejledning. Når der er et udkast til en kon-

introduktion til narrativ teori og praksis i relation til terapi

trakt, tilbyder vi gennemlæsning inden underskrift. Mail da til

og samtaler med voksne, par og familier.

dp@dp.dk.

Med Anne Romer

Start den 11. marts 2014 i Snekkersten • holdnr. 788-13

Praksiskandidatstillinger:

Narrativ psykOterapi

Vi anbefaler alene, at man bliver ansat i sin praksiskandidatstil-

2-Årig kliNisk speCialistuddaNNelse

ling, og da følger man reglerne for privatansættelse. Hvis man som

DISPUK er igennem mere end 20 år kendt for ufortrødent

praksiskandidat vælger at oprette egen virksomhed, vil man blive

at inddrage nyeste teoretiske ideer og metoder i sine

selvstændig psykolog og indlede et samarbejde mellem to psyko-

uddannelser. Specialistuddannelsen bygger i dag på et postlogpraksis’er.

Her rådgiver vi ikke.

strukturalistisk og narrativt fundament.

Med Anette Holmgren

Du er altid velkommen til at kontakte Dansk Psykolog Forening

Start den 3. april 2014 i Snekkersten • Holdnr. 790-14

Med Anette Holmgren i Århus • Start den 27. marts 2014

for råd og vejledning, tlf. 35 26 99 55, dp@dp.dk. Eller brug vo-

Holdnr. 791-14

res hjemmeside www.dp.dk

Samtaler, terapi, coaching, supervision, workshops, kurser & efteruddannelser

½ side -psykolognymarts2013.indd 1 08-03-2013 12:26:35

SIDE 32 | PSYKOLOG NYT NR. 6 | 2013


university of copenhagen

Professorship with

Special Responsibilities

in Visual Perception

Department of Psychology

We invite applications by psychologists with

distinguished research records.

Closing date: 1 April 2013

Full announcement: See www.jobportal.ku.dk

Information about the Department: http://www.psy.ku.dk/

www.ku.dk/english

Lolland Kommune – PPR

søger barselsvikar for psykolog

PPR arbejder med en udviklingsproces, der går fra at være individcentreret,

til i højere grad at medtænke den kontekst barnet indgår

i og er en del af. Og da en af vores psykologer skal på barsel, søger

vi en psykolog til et fuldtids barselsvikariat hurtigst muligt, der er

interesseret i:

• At yde rådgivning og vejledning / konsultativ virksomhed til skoler

og daginstitutioner i forbindelse med børns udvikling i miljøet.

• Samarbejde med skoler og daginstitutioner om indhold og

udvikling.

• Rådgivning og vejledning af forældre, lærer og pædagoger.

• At forestå pæd.psyk. vurderinger og undersøgelser af børn og unge.

• Formidle psykologisk viden til eksterne ­ og interne samarbejdspartnere.

• Medvirke til at kvalificerer det tværfaglige samarbejde.

Vi søger en medarbejder der:

• Kan arbejde selvstændigt

• Kan arbejde med egen såvel som andre faggrupper

• Er interesseret i børns og unges trivsel, udvikling og læring

• Er i besiddelse af relevante faglige kvalifikationer

• Har humoristisk sans

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter

principper for Ny Løn. Hvis du har spørgsmål kan du kontakte

Ledende psykolog Vibeke Fold på tlf. 5467 6510 – vimfo@lolland.dk

Læs mere og søg stillingen på www.lolland.dk/job

Ansøgningsfristen: 18. marts 2013 – samtaler: 22. marts 2013.

københavns universitet

www.ku.dk/

› STILLINGSANNONCER

Ph.d.-uddannelserne på

Det Samfunds videnskabelige

Fakultet giver

dig mulighederne!

Netop nu har du mulighed for at søge et ph.d.stipendium

i psykologi, statskundskab eller økonomi ved

The Copenhagen Graduate School of Social Sciences på

Det Samfundsvidenskabelige Fakultet på Københavns

Universitet. Start 1. september 2013.

Ansøgningsfrist den 1. maj 2013.

Læs mere om karriereveje, studieordninger og

ansøgningsprocedurer på http://samf.ku.dk/phd-skolen/

Her finder du også det fulde ansøgningsopslag og links til

de enkelte institutters ph.d.-websites.

Information:

• Økonomi: Informationsmøde den 3. april 2013 kl.

10.00-11.00 på Center for Sundhed og Samfund,

Øster Farimagsgade 5, 1353 København K,

Økonomisk Institut, Bygning 26, 2. sal, lokale 26.2.21.

http://www.econ.ku.dk/phd/

• Statskundskab: Informationsmøde den 4. april 2013

kl. 15.00-17.00 på Center for Sundhed og Samfund,

Øster Farimagsgade 5, 1353 København K, Institut

for Statskundskab, Opgang E, 2. sal, lokale 4.2.26,

”Frokoststuen”. http://polsci.ku.dk/uddannelser/phd/

• Psykologi: Informationsmøde den 9. april 2013 fra kl.

14.00 på Center for Sundhed og Samfund,

Øster Farimagsgade 2A, 1353 København K,

Institut for Psykologi, Kantinen på 1. sal.

http://www.psy.ku.dk/Forskning/phd/

Opslaget i fuld ordlyd: Dette opslag er et uddrag,

der ikke kan benyttes som grundlag for ansøgning.

Det fulde opslag findes på http://samf.ku.dk/phd-skolen/

eller www.ku.dk/stillinger

PSYKOLOG NYT NR. 6 | 2013 | SIDE 33


› STILLINGSANNONCER

Ishøj Kommune

SIDE 34 | PSYKOLOG NYT NR. 6 | 2013

Mød os på

www.ishoj.dk

Psykolog til mor/barn-tilbud

samt opgaver i PPR søges

Der opslås en fast stilling 18,5 timer/uge som psykolog

ved PPR Center Ishøj/Vallensbæk til besættelse

den 1. maj 2013 eller snarest derefter.

Psykologen vil have en del af sine opgaver i Tolmiea,

der er en del af Familieværkstedet og som henvender

sig til sårbare familier med børn mellem 0 og 3 år i

Ishøj og Vallensbæk kommuner. I den anden del af

stillingen vil du indgå i PPR’s normale arbejdsopgaver

med børn og unge i kommunen, hvor fokus i høj grad

vil være at afsøge muligheder for at optimere børnenes

udviklingsmuligheder i de almene tilbud.

Se hele opslaget på www.ishoj.dk

“Ishøj Kommune ønsker at afspejle samfundet.

Derfor opfordres kvinder og mænd uanset alder, religion,

handicap og etnisk baggrund til at søge”

Se hele

OPSl A G e T PÅ

AAu.dk

Ph.d.-stiP endier

d et h umanistiske Fakultet

Ved Institut for Kommunikation, er der pr. 1.

september 2013 eller snarest derefter to ledige

stillinger som ph.d.-stipendiat inden for Psykologi,

subsidiært Sociologi. Stillingerne tilknyttes forskningsprojektet

“Diagnostic Culture: The experience,

history and social representation of depression

and ADHD”.

S TIllI ngS nummer: 562-00458

AnS øgnI ngS frIST : 31. mA j 2013

Special psykologuddannelsen

Uddannelsesforløb

til specialpsykologuddannelsen

i børne- og ungdomspsykiatri

15 uddannelsesforløb til specialpsykologuddannelsen

i børne- og ungdomspsykiatri opslås til besættelse pr.

1. september 2013.

Uddannelsesforløbene har en varighed af 4 år og består af

1 års introduktionsuddannelse og 3 års hoveduddannelse.

Uddannelsesforløbene er fordelt over alle 5 regioner i

Danmark.

Ansøgning om uddannelsesforløb foregår på:

www.specialpsykologuddannelsen.dk hvor der findes

opslag med forløbsoversigt, ansøgningsskema, faglig profil

samt øvrig information om uddannelsen.

Ansøgningen skal være Sekretariatet for Special psykolog

uddannelsen i hænde senest den 12. april 2013 kl. 12.00.

Ansøgere kan forvente svar på deres ansøgning

senest med udgangen af uge 26, 2013.

Vil du udvikle arbejdet

med rådgivning og sparring

af børn og deres familier?

københaVns kommune

Psykologkoordinator

den tværfaglige supportfunktion i børne- og ungdomsforvaltningen

område Valby-Vesterbro-kgs. enghave søger en psykologkoordinator

pr. 1. maj 2013 til at varetage opgaver i forhold til koordinering af

områdets psykologfaglige support. den tværfaglige supportfunktion

består af psykologer, talehørelærere, støttepædagoger, sundhedsplejere

og konsulenter, og vi arbejder med børn ml. 0-18 år og deres familier

samt skoler og institutioner.

ansøgningsfrist mandag den 8. april 2013

læs det fulde stillingsopslag på www.kk.dk/job – under arbejdsområde

“Politik og administration”.

Københavns Kommune ser mangfoldighed som

en ressource og værdsætter, at medarbejderne

hver især bidrager med deres særlige baggrund,

personlighed og evner.

Københavns

Kommune

www.kk.dk/job


Team “Rådgivning, SuppoRT og undeR-

SøgelSe” (RSu)

Teamleder

vil du STå i SpidSen foR videReudvikling af

fRemTidenS model foR foRebyggelSe og

Rådgivning?

Center for Børn og Unge søger en ambitiøs, visionær og resultatorienteret

teamleder til nyetableret tværfagligt og tværgående

Team “Rådgivning, Support og Undersøgelse” (RSU).

Du skal være leder for, og medudvikler af, et team på ca. 20

medarbejdere bestående af psykologer, talepædagoger og

ergo-/fysioterapeuter.

Teamet arbejder med børn og grupper af børn og unge i de

almene og specialiserede tilbud (dagtilbud og skole)

Opgaverne består blandt andet i

• myndighedsopgaver på dagtilbuds- og skoleområdet

• interventionsopgaver som led i den forebyggende indsats

• understøttelse af udvikling af inkluderende læringsmiljøer

og kommunale specialtilbud

Du er uddannet psykolog (cand.pæd.psyk. eller cand psyk)

eller har anden relevant videregående uddannelse og

erfaring. Vi ser også gerne, at du har, eller er interesseret i at

tage, en diplomuddannelse i ledelse.

Læs uddybende beskrivelse i jobprofilen og mere om vores

organisation på www.gribskov.dk

For yderligere oplysninger er du velkommen til at kontakte

centerchef Lisbeth Due på mail LDPED@gribskov.dk eller

telefon 7249 7191.

Send din ansøgning elektronisk via kommunens hjemmeside,

så vi har den senest søndag 14. april.

Vi afholder 1. samtalerunde 23. april hvor vi udvælger til 2.

samtalerunde 29. april.

Læs mere om jobbet og send din ansøgning online på www.gribskov.dk/job

› STILLINGSANNONCER

Team “Rådgivning, SuppoRT og undeR-

SøgelSe” (RSu)

psykologer

eR du en af gRibSkov kommuneS nye

pSykologeR?

Center for Børn og Unge søger tre psykologer til nyetableret

tværfagligt og tværgående Team “Rådgivning, Support og

Undersøgelse” (RSU).

Teamet ønsker psykologer, der har lyst til at være med til, at

finde nye veje for en psykologfaglig praksis, der understøtter

kommunens inklusionsstrategi, og som reelt giver et kvalitetsløft

omkring de børn som befinder sig i en vanskelig position.

Nye veje der bygger videre på og forstærker vores praksis

med sparring, supervision og gruppeinterventioner i skoler og

dagtilbud.

Du er uddannet psykolog (cand.pæd.psyk. eller cand psyk),

og du bliver en del af et team på ca. 20 medarbejdere

bestående af psykologer, talepædagoger og ergo-/fysio-

terapeuter. Teamet arbejder med børn og unge, og grupper af

børn og unge, i de almene og specialiserede pædagogiske

tilbud (dagtilbud og skole).

Opgaverne består bl.a. i

• myndighedsopgaver på dagtilbuds- og skoleområdet

• interventionsopgaver som led i den forebyggende indsats

• understøtte udvikling af inkluderende læringsmiljøer og

kommunale specialtilbud.

Læs uddybende beskrivelse af stillingerne i jobprofilen og om

vores organisation på hjemmeside www.gribskov.dk

For yderligere oplysninger er du velkommen til at kontakte

centerchef Lisbeth Due på mail LDPED@gribskov.dk eller

telefon 7249 7191.

Send din ansøgning elektronisk via vores hjemmeside, så vi

har den senest 10. april.

Vi afholder 1. samtalerunde 17. april hvor vi udvælger til 2.

samtalerunde 24. april.

PSYKOLOG NYT NR. 6 | 2013 | SIDE 35


› STILLINGSANNONCER

Professorat

i Social- og

perSonlighedSpSykologi

- 560391

Ved Psykologisk Institut er et profes-

sorat i Social- og personlighedspsykologi

ledigt til besættelse pr.

1. august 2013 eller snarest derefter.

Professoratet er en varig stilling med

forsknings- og undervisningsforpligtelse

inden for faggruppens fagområde.

Læs hele stillingsopslaget og søg

online på http://bss.au.dk/da/

aktuelt/ledige-stillinger/

ansøgningsfrist: 1/5/2013.

SIDE 36 | PSYKOLOG NYT NR. 6 | 2013

Professorat

i pædagogiSk

pSykologi

- 560360

Ved Psykologisk Institut er et profes-

sorat i Pædagogisk Psykologi ledigt

til besættelse pr. 1. august 2013 eller

snarest derefter.

Professoratet er en varig stilling med

forsknings- og undervisningsforpligtelse

inden for faggruppens fagområde.

Læs hele stillingsopslaget og søg

online på http://bss.au.dk/da/

aktuelt/ledige-stillinger/

ansøgningsfrist: 1/5/2013.

adjunktur

til Social- og

perSonlighedSpSykologi

- 564234

Ved Psykologisk Institut er en viden-

skabelig stilling som adjunkt med

tilknytning til det Social- og personlighedspsykologiske

fagområde

ledig til besættelse pr. 1. august

2013 eller snarest derefter.

Læs hele stillingsopslaget og søg

online på http://bss.au.dk/da/

aktuelt/ledige-stillinger/

ansøgningsfrist: 1/5/2013.

Aarhus Universitet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 40.000 studerende og 11.000 medarbejdere, der sikrer

resultater af høj international standard. Den budgetterede omsætning i 2013 udgør 6.3 mia. kr. Universitetets strategi og udviklingskontrakt

kan ses på www.au.dk


Region Hovedstadens Psykiatri

Liaisonklinikken,

Psykiatrisk Center København

Psykolog

til etablering af

videnscenterfunktion

for somatoforme/

funktionelle lidelser

En nynormeret fuldtidsstilling som psykolog

ved Liaisonklinikken, Psykiatrisk

Center København er ledig til besættelse

pr. 1. juni 2013.

Region Hovedstadens Psykiatri har øget fokus på

patienter med somatoforme/funktionelle lidelser

og har i budgettet for 2013 afsat midler til at etablere

en mindre videnscenterfunktion i tilknytning til

Liaisonklinikken ved Psykiatrisk Center København.

Den nye psykolog vil få en central rolle i etablering

og drift af den planlagte videnscenterfunktion,

hvis formål er at styrke forskning, undervisning og

vidensspredning vedr. somatoforme/funktionelle

lidelser.

Derudover forventes det, at psykologen deltager i

Liaisonklinikkens ambulante behandlingsopgaver

og i den fortsatte udvikling af behandlingstilbuddet,

samt i klinikkens interne og eksterne undervisningsaktiviteter.

Se det fulde stillingsopslag på www.regionh.dk,

under job med stillingsnummer: rh72973.

Ansøgningsfrist

Fredag den 12. april 2013, kl. 12.00.

2 psykologer til

PPR i Odsherred

› STILLINGSANNONCER

Praksiskandidat

Tiltrædelse 1. maj søges til velfungerende

psykologklinik i Frederikshavn

Jeg søger:

• En dygtig, positiv og engageret psykolog, der har en vis

erfaring i terapeutiske samtaler.

• Du skal have et rummeligt og empatisk menneskesyn,

have humor og være ansvarsbevidst og loyal.

Jeg tilbyder:

• Arbejde med egne klienter og god faglig supervision på såvel

• sagsarbejde som personlig og faglig udvikling.

• Et alsidigt og spændende arbejdsfelt med opgaver inden for

både individuel terapi og arbejde i grupper.

Jeg har ydernummer, samt mange samarbejdspartnere i både

privat og offentligt regi.

Timetallet vil blive min. 15 timer pr. uge med mulighed for flere

timer.

Send din ansøgning, gerne med foto, til lisebak@mail.dk inden

25. marts.

Ring evt. for yderligere info på 22 10 30 70.

Aut. psykolog Lise Iris Bak

Psykologklinikken,

Thomas Bergsgade 8

9900 Frederikshavn

PSYKOLOG NYT NR. 6 | 2013 | SIDE 37


© Steve Morello / WWF-Canon

SIDE 38 | PSYKOLOG NYT NR. 6 | 2013

SMS natur

til 1231 og

Støt Med 100 kr. *

... eller giv et bidrag på www.wwf.dk

*Det koster 100 kr. + alm. sms-takst.

Udbyder af tjenesten: WWF Verdensnaturfonden.

Svanevej 12, 2400 København NV.

› INDMELDTE

indmeldte

Stud.psych.

Line Aistrup

Stud.psych.

Bettina Strube Korning Andersen

Stud.psych.

Emil Hjertmann Andersen

Stud.psych.

Line Andersen

Cand.psych.

Signe Andersen

Stud.psych.

Line Vagner Ankersø

Stud.psych.

Louise Balle

Stud.psych.

Tina Brink

Stud.psych.

Christine Baes Christensen

Stud.psych.

Kate Christensen

Stud.psych.

Matilde Christensen

Stud.psych.

Stine Christensen

Stud.psych.

Ida Sofie Dircks

Stud.psych.

Line Strømø Erichsen

Stud.psych.

Cecilie Katarina Falk

Stud.psych.

Faduma Abdikhalif Farah

Stud.psych.

Trude Lindtveit Frøystad

Stud.psych.

Louise Christina Rørmose Gade

Stud.psych.

Mark Egeberg Gregersen

Cand.psych.

Signe Groth-Brodersen

Cand.psych.

Malene Grundahl

Stud.psych.

Nanna Grønning

Stud.psych.

Pernille Marie Gøtzsche

Stud.psych.

Eva Kjær Hansen

Stud.psych.

Sarah Hansen

Stud.psych.

Tobias Hasselby

Stud.psych.

Stine Hastrup

Stud.psych.

Julie Hauerberg

Cand.psych.

Rikke Ravn Skov Heunecke

Stud.psych.

Malene Deleuran Hollensberg

Stud.psych.

Karin Linnéa Holmblad

Stud.psych.

Inge Holm-Petersen

Stud.psych.

Anna Julie Højsgaard

Stud.psych.

Mathilde Lyngholm Jacobsen

Stud.psych.

Sofie Jacobsen

Stud.psych.

Lisbeth Jensen

Stud.psych.

Rókur av Fløtum Jespersen

Stud.psych.

Martin Juhl

Stud.psych.

Kamilla Elvine Juul

Stud.psych.

Camilla Jørgensen

Stud.psych.

Kübra Karakaya

Stud.psych.

Stine Kjelgaard

Stud.psych.

Mathias Hummelmose Koch

Stud.psych.

Mette Engelbrecht Kohls

Stud.psych.

Mikael Kongsbjerg

Stud.psych.

Simone Ruberg Kristensen


Stud.psych.

Lærke Krogh

Stud.psych.

Thomas Lange

Stud.psych.

Janny Munk Larsen

Stud.psych.

Kristian Larsen

Cand.psych.

Karin Christina Nøhr Larsen

Stud.psych.

Ylva Lisedatter

Stud.psych.

Ditte Lolk

Stud.psych.

Kasper Hwiid Lopdrup

Stud.psych.

Asmund Karinssøn Lund

Stud.psych.

Katrine Bach Lund

Stud.psych.

Vinni Ottosen Lynggaard

Stud.psych.

Astrid Mortensen

Stud.psych.

Anne Maagaard-Petersen

Stud.psych.

Maria Sloth Markus

Stud.psych.

Milos Miljkovic

Stud.psych.

Amailie Musaeus

Stud.psych.

Marie Jose Nico

Stud.psych.

Anna Dencker Nielsen

Stud.psych.

Anders Nielsen

Cand.psych.

Mette Batsberg Nielsen

Stud.psych.

Ása Dam á Neystabø

Stud.psych.

Anam Nowdrarpour

Stud.psych.

Rikke Olsen

Stud.psych.

Sarah Ormstrup

Stud.psych.

Liljan Petersen

Stud.psych.

Christian Philips

Stud.psych.

Mie Ramsby

Stud.psych.

Nina Randby

Stud.psych.

Camilla Maria H. Rasmussen

Stud.psych.

Sofie Bregnhøj Rasmussen

Stud.psych.

Christiane Redsø

Stud.psych.

Trine Schmigelow

Stud.psych.

Julie Skovsgaard

Stud.psych.

Pia Marie Solberg

Stud.psych.

Mette Thomas Strand

Stud.psych.

Katrine Sværke

Stud.psych.

Gry Andersen Teichert

Stud.psych.

Anders Schmidt Thorsen

Stud.psych.

Isabelle Timshel

Stud.psych.

Emma Toke

Stud.psych.

Thilde Westmark

Stud.psych.

Elisabeth Liv K. Wistisen

Stud.psych.

Jasmin Wistoft

Stud.psych.

Christine Lolk Wolff-Sneedorff

Stud.psych.

Edina Zahirovic

› INDMELDTE OG NYT JOB

dansk Psykolog forening

Stockholmsgade 27, 2100 København Ø

Tlf. 35 26 99 55. Telefax 35 25 97 37

Mail: info@dp.dk Web: www.dp.dk

Mandag-torsdag kl. 10-16

Fredag kl. 10-13

Direktør

Marie Zelander

Aarhus-kontoret

Arosgaarden, Fiskergade 41, 4. sal, 8000 Aarhus C

Tlf. 35 26 99 55. Fax 86 19 65 17

bESTYRELSE

Formand:

Cand.psych. Eva Secher Mathiasen

esm@dp.dk

Tlf. 35 26 99 55

Cand.psych. Lotte Ahrensbach

lotte.ahrensbach@gmail.com

Tlf. 27 43 60 29

Cand.psych. Zenia Stengaard Jepsen børsen

zeniaboersen@hotmail.com

Tlf. 50 55 10 66

Cand.pæd.psych. Rikke Halse

khrikke@gmail.com

Tlf. 40 46 93 29

Cand.psych. Arne Grønborg Johansen

agr@mail.tele.dk

Tlf. 29 47 79 58

Cand.psych. Rie Rasmussen

rie@forum.dk

Tlf. 29 71 45 30

Cand.psych. Henriette Palner Stick

henriettestick@yahoo.dk

Tlf. 24 83 11 58

Cand.psych. Anne Merete Strømming

merete@stroemming.dk

Tlf. 35 35 20 94

Cand.psych. Claus Wennermark

claus@psychotherapy.dk

Tlf. 20 14 80 92

Studenterrepræsentanter:

Stud.psych. Malene Hollmann

malenefrb@gmail.com

Tlf. 28 59 36 94

Stud.psych. Karen Vedel Nielsen

karenvedel@hotmail.com

Tlf. 26 70 27 64

ETIKNÆVN

Formand:

Lisbeth Sten Jensen

Næstformand:

Jytte Gandløse

Øvrige medlemmer:

Finn Christensen, Henning Damkjær, Annitta Nordkvist

Permin

Suppleanter:

Marius Kristensen. Mette bentzen

Telefonrådgivning

Jytte Gandløse: Onsdage og fredage

kl. 8.00-9.00 på 45 81 45 97 eller

mail: jytte@psykologerne-paa-gaarden.com

PSYKOLOG NYT NR. 6 | 2013 | SIDE 39


inspiration til

bedre praksis

nYe bØGer

psYkoloGi i bØrnehØjde

178 kr. 178 kr. 198 kr.

Vent på miG!

mathilde og oliver vejer

for meget (4-8 år)

Af Anne Vibeke Fleischer og Rikke Mølbak

Illustreret af Claes Movin

To nye bøger i serien PSYKOLOGI FOR BØRN med tema om

overvægtens indvirkning på barnets liv.

andre nYheder

298 kr. 268 kr.

Læs artiklen Flow i det moderne arbejdsliv af

Nina Hanssen, i Psykolog Nyt nr. 2/2013.

368 kr.

En introduktion til Reuven Feuersteins teori og

metode. Udkommer 15. april.

PSYKOLOGI

ORGANISATION

PÆDAGOGIK

indeni oG uden

mikkel og laura vejer

for meget (9-13 år)

flow i

hVerdaGen

navigation mellem

stress, kaos og

kedsomhed

Af Frans Ørsted Andersen

og Nina Hanssen

dYnamisk

assessment

som psykologiskpædagogisk

redskab

Af Grethe Damon og

Lars Røgilds (red.)

frede frØs fantastiske tale

Af Michael Chissick.

Illustreret billedbog om hvordan børn kan

bekæmpe angst, vrede og anspændthed

ved hjælp af vejrtrækningen.

det sker ikke

for miG

unge kvinders

fortællinger om

kærestevold

Af Inger Glavind Bo

Henvender sig til professionelle der er i kontakt

med unge, der udsættes for kærestevold.

se det

nYe kataloG

på dpf.dk

KNABROSTRÆDE 3, 1. SAL

1210 KØBENHAVN K

TLF.: 4546 0050

INFO@DPF.DK • WWW.DPF.DK

Al henvendelse til: dansk Psykolog Forening, stockholmsgade 27, 2100 København Ø. tlf. 35 26 99 55

sorteret MAgAsinPost sMP

More magazines by this user
Similar magazines