På opdagelse i arkiver.pdf - Københavns Stadsarkiv

Vejledninger til inspiration, Københavns Stadsarkiv
helt tilbage til de første år. Det gør arkivet til noget af en perle. Ligesom Fattigvæsenets øvrige
arkiver venter det kun på at blive udforsket.
Børn og skolegang
Børn, der ikke i løbet af barndommen stiftede bekendtskab med politi, værgeråd eller blev
fjernet fra hjemmet, er almindeligvis usynlige i arkiverne. De er nævnt i skolearkivernes
kartoteker og karakterprotokoller, men det er stort set alt.
Indirekte kan vi dog gennem skolevæsenets arkivalier, der går tilbage til 1816, komme tæt på
de vilkår, der blev givet datidens skolebørn. F.eks. gennem skolernes lærermødeprotokoller,
skoledirektionens journalsager og de årlige beretninger. De giver os indblik i holdninger og
tiltag over tid i forhold til opdragelse og undervisning, orden og disciplin, sundhed og hygiejne,
børns erhvervsarbejde mv.
Drengegymnastik i skole på Nørrebro. Billedet er udateret.
Udlånt af Ingrid Bonde Nielsen til Københavns Stadsarkiv.
Et generelt problem for skolerne var, at bogligt svage og adfærdsvanskelige elever sad over år
efter år. I 1845 førte det til oprettelse af Skolen for forsømte børn, der i 1859 ændrede navn til
Ekstraskolen. Senere blev den erstattet af hjælpe- og værneklasser og i 1913 blev
Værneskolen på Maria Kirkeplads oprettet.
I arkivet fra Værneskolen findes der beskrivelser af de børn, der blev overflyttet hertil: af
deres skolekundskaber og moralske adfærd, deres hjem, familieforhold, herunder arvelige
sygdomme, udseende og fysiske udvikling i det hele taget, IQ osv.
Ligesom Værneskolen hørte Internatet på Vesterfælledvej og Dagarbejdsskolen under det
kommunale skolevæsen. Alle tre institutioner fungerede som skolevæsenets ’ventil’ i forhold til
børn, der ikke kunne indordne sig under folkeskolens krav til kundskaber og disciplin.
Skolemadsordning
I slutningen af 1800-tallet blev der ikke mindst fra læger og skolefolks side peget på de dårlige
levevilkår som mange af de københavnske børn voksede op under. Den stigende
opmærksomhed på det problem resulterede i, at der fra både privat og offentlig side blev
igangsat en række tiltag for at sikre børnenes sundhed. Et af dem stod Foreningen for
Friskolebørnenes Bespisning for. Den blev stiftet i 1883 og eksisterede frem til 1950’erne.
Foreningens formål var at skaffe midler, så fattige skolebørn kunne få varm middagsmad i
vintermånederne. Af forhandlingsprotokollen fremgår, at 1.294 børn blev bespist allerede den
første vinter. Antallet voksede, så det 10 år senere var nået op på 6.352 eller ca. en fjerdedel
af børnene ved de københavnske friskoler, dvs. de af kommunens skoler, hvor skolegangen
var gratis. Det fremgår også af foreningens lille arkiv, hvilken slags mad børnene fik at spise.