Danske meDier

Danske meDier 

Af Kim Minke

Danske meDier

Danske medier 

● Danske Dagblades Forening 

2009

Danske medier 

Udgivet af Danske Dagblades Forening 

i maj 2009 

Foto: Jonas Pryner Andersen og Martin Kurt Haglund 

Tilrettelæggelse: Charlotte Brunholt 

www.SvendborgTryk.dk 

ISBN: 978-87-90048-13-6


Af Kim Minke

Danske DagblaDes Forenings FororD 


5

6 

DDFs FororD

Når denne bog udgives i maj 2009, er der omkring et år til at Folketingets partier skal forhandle en ny medieaftale, der 

formentlig vil danne grundlaget for en fireårig radio- og fjernsynslov til ikrafttrædelse 1. januar 2011. 

I medieforliget fra 2006, som danner baggrund for den nuværende lov, blev de trykte medier for første gang inddraget 

i overvejelserne. Det skete med beslutningen om at foretage en undersøgelse af mediestøtteordningerne. Opgaven blev 

overladt til Rambøll i samarbejde med to kyndige forskere. Det første materiale fra undersøgelsen var en midtvejsrapport, 

der udkom i september og blev drøftet ved en velbesøgt konference. I efteråret 2009 ventes slutrapporten, der bl.a. skal 

indeholde nogle scenarier for mediestøtten i fremtiden. 

Men debatten om mediestøtten har allerede været i gang siden efteråret, og den vil blive intensiveret, jo længere frem 

mod forligssituationen, vi når. 

For DDF er det selvfølgelig en central opgave at arbejde for, at dagbladene ikke stilles dårligere end nu. 

Men uanset dagbladenes præferencer er det ønskeligt, at hele diskussionen foregår på et realistisk og veloplyst grundlag. 

I DDF har vi længe syntes, at der manglede en kortfattet og let tilgængelig oversigt over den danske mediebranche. Behovet 

er særligt stort nu, hvor hele branchen er til debat. Vi har derfor bedt Kim Minke – tidligere rektor og nuværende lektor 

ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole – og bogaktuel med sin bestseller ”Aviskrigen” om at skrive denne lille bog. 

Opgaven har været stillet på den måde, at vi har ønsket en afbalanceret og fair beskrivelse af alle mediegrupper, og 

vi opfatter Kim Minkes uforfærdethed og gode navn som læserens garant for, at værket kan accepteres som sådan, uanset 

udgiveren. Mener læseren at finde synspunkter afspejlet i teksten, står de derfor også helt for Kim Minkes egen regning. 

Til gengæld er der sidst i bogen indføjet et klart markeret afsnit, som i tydelige vendinger redegør for DDFs synspunkter 

på mediestøtten. Dette afsnit har Kim Minke til gengæld naturligvis intet med at gøre. 

DDF håber med denne lille bog at bidrage til, at både de mange, som melder sig i debatten om medierne, og de beslutningstagere, 

som de derved har indflydelse på, vil have glæde af det nøgterne overblik over medierne i Danmark, som 

lægges frem med denne bog. 

Og så håber vi naturligvis, at ingen vil lades upåvirket af det supplerende indlæg fra DDF. 

Jens Bebe Ebbe Dal 

Formand Adm. direktør 

DDFs FororD

Indholdsfortegnelse 

Forord ............................... 11 

Dagbladene ........................... 15 

De lokale ugeaviser ...................... 25 

Internet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29 

Specialmedier - fagpresse . . . . . . . . . . . . . . . . . 37 

TV .................................. 41 

Radio . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 45 

Magasiner ............................ 53 

Website-redaktioners størrelse ............... 57 

Den journalistiske redaktion . . . . . . . . . . . . . . . . 61 

Hvor laves der journalistik? . . . . . . . . . . . . . . . . 65 

Appendikser ........................... 69 

Størrelsesforhold mellem danske medieforetagender 

Mediestøtte, hovedtal 

Annonceomsætningen i danske medier 

Kilder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 70

Forord 

Denne lille bog handler om de medier, som har betydning 

for samfundets demokratiske kultur. Det er de 

medier, der formidler den informationsudveksling og 

debat og foretager den kritiske overvågning, som er 

essentiel for demokratiske parlamentariske beslutningsprocesser, 

god regeringsførelse og et ukorrupt samfundsliv. 

Oversigten koncentrerer sig om det, der med et teknisk 

udtryk hedder periodiske udgivelser, og udelukker 

altså f. eks. bøger, både faglitteratur og skønlitteratur, 

og filmmediet, både dokumentarfilm og fiktionsfilm. Såvel 

bogmediet som filmmediet bidrager ofte med udgivelser, 

som har stor samfundsmæssig betydning, men 

de er altså udeladt i denne bog. 

Hvad angår økonomi, ejerforhold, samfundsmæssig 

rolle og kontakt med publikum kan læseren finde 

korte overskuelige svar på de næste sider. Samtidig 

bringes et bud på, i hvilken retning udviklingen bevæger 

sig. Fremstillingen er holdt faktuel, selv om der 

nødvendigvis må tolkes for at identificere trends og 

samfundsmæssig betydning. 

nyheder anses som gratis 

Det indholdsmæssige og forretningsmæssige koncept, 

som er mest under pres, er omnibus-avisen. Presset 

kommer kommercielt set blandt andet fra den kant, at 

almene nyheder i dag regnes for et frit gode, som en- 

hver kan tilgå uden at behøve betale. Nyheder er gratis 

på internettet; de kan fås i de gratis trafikdistribuerede 

trykte aviser, og man kan få Google til at indsamle 

dem for sig og emaile dem. Banker og kommuner og 

mange flere har nyheder af bred interesse på deres 

hjemmesider. Tilværelsen for en betalingsavis er derfor 

blevet sværere. Et andet kommercielt pres kommer, 

fordi annoncørerne ofte hellere vil henvende sig til en 

velafgrænset gruppe mennesker med ensartet livsstil, 

smag og interesser, end til den mere spredte gruppe 

læsere af et alment dagblad. Der sker derfor en vis 

afvandring af annoncer fra de brede dagblade. 

nichemedier vinder frem 

Mediebrugerne har for en dels vedkommende udviklet 

en mere snæver tilgang til, hvad der interesserer dem, 

og hvad de vil betale for. Der kan i alle mediegrupper 

(dagblade, radio, tv, magasiner og ugeblade, internetpublikationer) 

ses en udvikling, hvor de brede tilbud 

taber lidt terræn, og forbruget i et vist omfang flytter 

over på mere specialiserede tilbud. De store almene 

dagblade er på grund af deres forretningsmodel den 

medietype, som rammes hårdest af denne udvikling. 

I det store billede af samfundet kan det anskues på 

den måde, at der foregår en kamp om, hvor stor fællesmængden 

af oplevelser, viden, debat og kritisk opmærksomhed 

på samfundsforhold skal være. En række 

11

12 

FororD 

udviklinger mod større individualisering og opdeling i 

subkulturer trækker i den ene retning. I den anden retning 

trækker de fleste danskeres demokratiske instinkt 

for, at fællesmængden skal have en vis størrelse for, 

at samfundet kan hænge sammen og en demokratiskparlamentarisk 

beslutningsproces kan have mening. 

norden er hjemmebane 

Ejerforholdene i medieverdenen er karakteriseret ved, 

at Danmark og Norden er velafgrænsede markeder, 

som det er svært for international kapital at komme ind 

på, og at de største nordiske medievirksomheder stadig 

har en stor overvægt i deres nordiske omsætning trods 

mange års bestræbelser på at vokse internationalt. Det 

er svært at komme ind for globale aktører, og det er 

svært at vokse ud over grænserne for de nordiske aktører. 

Det er begrænset, hvor meget globalisering der på 

ejersiden er tale om i den nordiske medieverden. Derimod 

er en anden og ny form for globalisering på fremmarch: 

internationale internetbaserede koncerner, der 

rækker ind over grænserne som Google og Facebook 

og laver en omsætning på det danske internetmarked 

uden for danske myndigheders indflydelse og kontrol 

med hensyn til datalovgivning, skatteforhold m.v. Disse 

nye medietyper overtager store dele af annonceomsætningen 

fra de kendte medier, men de bidrager ikke 

selv med journalistik og redaktionelt stof. 

Konvergens med måde 

Trods tyve års diskussion om konvergens også på virksomhedsniveau, 

hvor man har forudset fordele ved, at 

samme medieselskab var aktiv inden for dagblade, 

magasiner, radio, tv og internet, er der ikke sket helt så 

meget, som man på et tidspunkt forventede. I Danmark 

har de store medieselskaber ventet på en privatisering 

af TV 2, mens det svenske MTG og det amerikansk/ 

hollandsk/tyske SBS er vokset på det kommercielle 

tv-marked med Viasat og SBS kanalerne. De danske 

lokale dagblade har fået lavet en lille snes levedygtige 

kommercielle lokale radiostationer. Og alle mediesel- 

skaber, men specielt dagbladene, DR og TV 2, har indholdsrige 

og dynamiske websites ved siden af deres 

oprindelige hovedudgivelser. I de nuværende økonomiske 

kriseår er der en lille tendens til, at medieselskaberne 

”af-diversificerer” og vender tilbage til deres 

gamle kerneområder, geografisk og mediemæssigt. 

Dog holder alle fast i, at internettet må og skal være et 

satsningsområde. 

ejerskab 

Traditionelt har medieselskaberne i Norden været ejet 

af de oprindelige stifterfamilier, eller de er overgået til 

fonde, hvor familierne i nogle tilfælde har bevaret ret til 

bestemmende indflydelse. Den store norske Schibsted 

koncern er dog en undtagelse, idet den overgik fra fa-

milieeje til aktieselskab og listning på børsen i Oslo omkring 

1990. I Danmark kendes også lokalt funderede 

aktieselskaber med et stort og spredt antal aktionærer 

som ejere af et lokalt dagblad. To kapitalfondslignende 

virksomheder forsøger i disse år at trænge ind på de 

nordiske markeder: Den ene er Mecom, som i 2006 

købte Orkla Media og derved blev en betydningsfuld 

aktør på det norske og det danske dagbladsmarked. 

FororD 

Mecom har dog i år frasolgt en femtedel af sine norske 

dagblade igen. I Danmark ejer Mecom Berlingske Media. 

Den anden er ProSiebenSat.1, som overtog SBS 

og er aktiv i Norden inden for radio og tv. I Danmark 

kender vi virksomheden som ejer af Kanal 4,5 og 6 

og VoiceTV og som ejer af radiostationerne Voice og 

Nova FM, det tidligere TV 2 Radio. ● 

13

14 


Dagbladene 

De betalte dagblade har de seneste årtier været underlagt 

en langsigtet trend, hvor deres oplag gradvist 

er sunket. Nogle år er det gået hurtigt nedad, andre 

år langsommere. I et par år gik det for mediet som helhed, 

dvs. inklusive gratisaviserne, voldsomt opad igen, 

men det skyldtes, at flere udgivere på samme tid – og 

især de islandske udgivere bag Nyhedsavisen – var 

villige til at ofre meget store beløb på at skubbe deres 

aviser ud på markedet til flest mulige danskere. Det var 

en kunstig situation. 

Markedet for de gratis dagblade er præget af, at 

de to udgiverselskaber bag henholdsvis Urban (Berlingske 

Media) og MetroXpress/24timer (51% Metro-kon- 

cernen, 24,5% A-pressen, 24,5% JP/Politikens Hus) 

manøvrerer for at finde en balance og den bedst mulige 

økonomi i gratisaviserne. Urban synes nu decideret 

at ville satse på unge i storbyerne og skærer ned i distributionen 

andre steder. Konkurrenterne justerer også 

distribution og oplag for at opnå en bedre økonomi. 

Et af problemerne for gratisaviserne er at få læsertallet 

pr. eksemplar op på et acceptabelt niveau. Det er nu 

oppe på to. Da det gik vildest til, var Nyhedsavisen 

nede på blot 0,7 læser pr. eksemplar. Avisen kom ind 

gennem brevsprækken, men blev i mange hjem ikke 

læst overhovedet. 

Ideen om at husstandsomdele et gratis dagblad 

hver dag døde antagelig med Nyhedsavisen, men 

husstandsomdeling virker fint for de gratis lokale ugeaviser. 

Høj dækning eller totaldækning i et geografisk 

område er stadig vigtig for mange typer annoncører. 

Køberne siver, læserne bliver 

Dagbladene har ikke tabt læsere i nær samme omfang, 

som de har tabt købere og oplag. Læsertallet 

pr. solgt eksemplar af den trykte avis er gået op og 

op. TNS Gallup har fra 2009 ændret metode, så man 

bedre opfanger, hvis folk har svært ved at skelne mellem, 

om de har læst avisen på tryk eller på nettet, men 

det synes efter de første måneder ikke at have medført 

store ændringer i læsertallene. Forklaringen skal antagelig 

findes i, at flere og flere aviseksemplarer ligger 

fremme på arbejdspladser, cafeer og andre steder, 

hvor der er mange læsere pr. eksemplar, foruden at 

folk selvfølgelig kan deles om et abonnement, som det 

har været kendt i mange år. Betalingsaviserne er blevet 

forholdsvis dyre, og de er steget mere end de fleste 

andre forbrugsgoder, så folk søger udveje ved at deles 

om den større udgift. 

Alle danske dagblades oplag og læsertal kan ses 

i denne tabel: 

15

16 

DagblaDene 

Tabel 1. Dagbladenes oplag og læsertal. 

2008 2. halvår Deloplag oplag læsertal 

betalte hverdagsaviser 

aviser med landsdistribution 

B.T. 82.024 396.000 

Berlingske Tidende 103.685 348.000 

Børsen 72.086 226.000 

Dagbladet Licitationen 4.117 18.000 

Ekstra Bladet 92.680 441.000 

Erhvervsbladet.dk 29.019 71.000 

Information 21.410 114.000 

Jyllands-Posten, Morgenavisen 125.096 507.000 

Kristeligt Dagblad 25.143 103.000 

Politiken* 107.788 434.000 

i alt aviser med landsdistribution: 663.048 2.658.000 

*Heraf 22.388 fællesabonnementer af Politiken og Frederiksborg Amts Avis. 

sjælland, lolland-Falster og bornholm 

Bornholms Tidende 11.974 25.000 

Dagbladet/Frederiksborg Amts Avis* 44.482 

Deloplag heraf: Dagbladet, Køge, Fakse og St. Heddinge** 6.951 74.000 

Dagbladet, Ringsted, Sorø, Haslev** 6.147 

Dagbladet Roskilde Tidende, Køge Bugt** 6.435 

Frederiksborg Amts Avis 24.949 76.000 

Helsingør Dagblad 5.791 29.000 

Holbæk Amts Venstreblad 13.877 41.000 

Kalundborg Folkeblad 6.952 22.000 

Lolland-Falsters Folketidende 19.587 54.000 

Sjællandske 18.336 63.000 

Deloplag heraf: Sjællandske, Næstved - Faxe - Vordingborg 10.359 

Sjællandske, Slagelse - Sorø - Kalundborg 7.977 

i alt sjælland, lolland-Falster og bornholm: 120.999 384.000 

* Heraf 22.388 fællesabonnementer af Politiken og Frederiksborg Amts Avis. 

** De 74.000 læsere omfatter de tre udgaver af ”Dagbladet” 

Fyn 

Fyens Stiftstidende 52.490 155.000 

Fyns Amts Avis 16.023 56.000 

Kjerteminde Avis*** 1.804 10.000 

i alt Fyn: 70.317 221.000 

***anslået læsertal 

Jylland 

De Bergske Blade 32.485 

Deloplag heraf: Dagbladet Holstebro - Struer 10.229 47.000 

Dagbladet Ringkjøbing - Skjern 9.510 23.000 

Lemvig Folkeblad**** 2.900 

Viborg Stifts Folkeblad 9.846 35.000 

Der Nordschleswiger***** 2.299 15.000 

Kilder: Dansk Oplagskontrol og TNS Gallup.

DagblaDene 

2008 2. halvår Deloplag oplag læsertal 

Herning Folkeblad 12.392 45.000 

Horsens Folkeblad 15.417 51.000 

JydskeVestkysten 68.460 226.000 

Deloplag heraf: Sønderborg 9.612 

Billund 3.448 

Varde 7.103 

Esbjerg 13.178 

Haderslev 7.704 

Kolding 8.441 

Tønder 5.726 

Aabenraa 7.852 

Vejen 5.396 

Midtjyllands Avis 14.363 48.000 

Morsø Folkeblad 5.355 16.000 

Nordjyske Stiftstidende 57.595 192.000 

Randers Amtsavis 9.796 38.000 

Skive Folkeblad 11.439 31.000 

Vejle Amts Folkeblad/Fredericia Dagblad 20.106 70.000 

Deloplag heraf: Vejle Amts Folkeblad 15.575 

Fredericia Dagblad 4.531 

Århus Stiftstidende 26.200 99.000 

i alt Jylland: 275.907 936.000 

****læsertal indgår i Dagbladet Holstebro-Struer 

*****anslået læsertal 

i alt betalte hverdagsaviser: 1.130.271 4.199.000 

andre hverdagsaviser: 

24timer 200.916 395.000 

MetroXpress 225.900 496.000 

Urban 196.752 408.000 

i alt andre hverdagsaviser: 623.568 1.299.000 

søndags- og weekendaviser 

B.T. 116.822 440.000 

Berlingske Tidende 131.419 416.000 

Ekstra Bladet 120.662 464.000 

Fyens Stiftstidende 65.012 195.000 

JydskeVestkysten 76.019 265.000 

Deloplag heraf: Sønderborg 10.776 

Billund 3.808 

Varde 7.661 

Esbjerg 14.670 

Haderslev 8.659 

Kolding 9.332 

Tønder 6.329 

Aabenraa 8.891 

Vejen 5.893 

Jyllands-Posten, Morgenavisen 172.317 674.000 

Nordjyske Stiftstidende 65.292 225.000 

Politiken 137.376 544.000 

Århus Stiftstidende 35.694 134.000 

Weekendavisen 55.757 288.000 

i alt søndags- og weekendaviser: 976.370 3.645.000 

17

18 

DagblaDene 

Annonceomsætningen styrtdykker 

Til trods for af at annoncørerne mere kigger på læsertal 

end på oplag, falder dagbladenes annonceomsætning 

i disse år drastisk. Noget af faldet skyldes langsigtede 

strukturelle forhold: Firmaer på internettet har overtaget 

en stor del af den annoncering for jobs, biler, huse og 

rejser, som tidligere var en god indtægtskilde for dagbladene. 

Det er smartere med nettets søgefunktioner, 

og det er også blevet billigere for annoncørerne. Dagbladene 

deltager selv med firmaer, de i nogle tilfælde 

i fællesskab står bag, såsom JobZonen og BilZonen, 

men konkurrencen er hård, og annoncerne giver ikke 

et overskud, der kan spenderes på den redaktionelle 

del, som de gjorde for ti år siden. 

En anden del af faldet er konjunkturbestemt: dagbladene 

synes at være endnu mere konjunkturfølsomme 

på annonceområdet end andre reklamebærende 

medier. I højkonjunkturen 2006-07 gik det fint med at 

tiltrække annoncer selv på de områder, der ellers var 

Tabel 2. Dagbladenes annonceomsætning og reklame-markedsandel 1993-2007. 

ved at flytte helt over på nettet, såsom jobannoncer. 

Virksomhederne manglede arbejdskraft, og annoncer 

i dagbladene kunne skabe kontakt også til dem, der 

ikke var så direkte jobsøgende, at de gik ind på de 

specialiserede jobsites på nettet. Med de dårligere 

konjunkturer forsvandt den type annoncering igen. 

En tredje del af faldet skyldes, at internettet som 

helhed med helt nye typer aktører som Google, eBay, 

Facebook og mange flere skal have en del af den 

kage, som udgøres af reklameforbruget. Især søgeordsannoncering, 

som den Google formidler, vokser 

eksplosivt. Annoncørerne og deres rådgivere arbejder 

i disse år med at fremskaffe og forstå det beslutningsgrundlag, 

de skal bruge for at kunne træffe beslutning 

om fremtidens fordeling af annoncekronerne mellem 

de forskellige gamle og nye medietyper og medievirksomheder. 

Indtil videre famler man lidt i blinde og prøver 

i høj grad det nye af. 

1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 

2.617 2.880 3.275 3.344 3.570 3.790 3.334 3.355 2.983 2.697 2.647 2.854 3.139 3.493 3.229 

34 34 35 34 34 34 31 29 27 26 26 26 27 26 22 

Tallene for annonceomsætning1993-1998 er inkl. provisioner. Tallene fra 1999 og frem er ekskl. provision. Løbende priser 1.000 kr. 

Kilde: Dansk Oplagskontrols Reklameforbrugsundersøgelse 2007.

Tabel 3. Dagbladenes samlede oplag 1997-2008 (betalingsdagblade, metroXpress og Urban). 

Kontakten til befolkningen 

Hver dag læser 3,2 millioner danskere en avis, heraf 

læser 2,8 millioner et betalt dagblad. I løbet af ugen 

har 90% af befolkningen læst mindst én avis – 84% en 

betalt avis. 

Særlig de politisk interesserede og politisk aktive 

er avislæsere. Blandt de nuværende folketingspartiers 

vælgere er det mellem 70 og 82 %, der på en typisk 

dag er i kontakt med et dagblad. Blandt sofavælgerne 

og ”ved ikke-svarerne” er det blot 60%. 

Selv om de gratis dagblade gjorde ondt på de betalte 

dagblades økonomi, da de vandt frem efter 2001 og 

igen især under gratisaviskrigen fra 2006-2008, så har 

de udvidet avismediets berøringsflade med befolkningen, 

således at der i dag er flere unge og flere med mindre 

indtægter, der er i kontakt med dagbladsmediet end 

for ti år siden. De betalte dagblade bevæger sig lang- 

DagblaDene 

1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 

Betalte hverdgasaviser 1.668 1.641 1.590 15.46 1.500 1.486 1.401 1.353 1.335 1.300 1.241 1.130 

Urban 181 171 215 218 248 188 197 

MetroXpress 199 170 222 226 224 227 226 

Oplag. Hele tusinder, tal for 2. halvår. Urban og MetroXpress er de to gamle gratisaviser startet i 2001. Siden da har der ultimo 2006 en overgang 

været ti landsdækkende og lokale gratisaviser i tyve forskellige udgaveversioner og med et oplag på over to millioner dagligt. 

Kilde: Dansk Oplagskontrol. 

somt mod at blive medier for de lidt mere velaflagte, de 

lidt bedre uddannede og de lidt ældre. Gratisaviserne 

fik vendt den udvikling, og de tre, der er tilbage, er i 

dag en vigtig platform for de to store bladhuse, når de 

skal forsøge at bevare kontakten til et yngre publikum. 

fra dagbladshuse til mediehuse 

Dagbladshusenes udvikling til mediehuse er sket gradvist 

over flere årtier men har fået mest opmærksomhed, 

efter at dagbladene har lanceret omfattende websites 

med grafik, fotos, video- og lydindslag. De første skridt 

blev dog egentlig taget i 1960’erne, da dagbladene 

startede distriktsblade selv – altså gratis ugeaviser – 

eller opkøbte dem, der lå nærmest ved. Senere bevægede 

dagbladene sig ind på lokalradio-området, 

da det blev muligt efter forsøgsordningen i 1983 og 

den permanente ordning fra 1986. Enkelte dagblade 

19

20 

DagblaDene 

har også forsøgt sig med lokal-tv, men de fleste opgav 

igen. TV som medieplatform er nu i stedet ved at blive 

en mulighed i form af web-tv integreret i mediehusenes 

nyhedssites. Det er tv eller video på en ny facon, som 

foreløbig ikke minder meget om TV 2s eller DRs måde 

at gøre det på, men mere om en stil, man finder på 

sociale sites som YouTube. Men det er en type videoforbrug, 

som vinder frem hos brugerne. 

I økonomiske termer er det de gratis ugeaviser, som 

vedvarende har givet smør på brødet. Lokalradio løber 

rundt. Og for så vidt man kan beregne det, giver netmedierne 

indtil videre underskud. Danske Dagblades 

Forenings indsamling af branchenøgletal viser, hvor 

pengene omsættes, og hvor der er tjent penge. Samlet 

set kan dagbladenes økonomi fremstilles grafisk på 

denne måde: 

sådan er tallene indsamlet 

Figur 4. Dagbladenes samlede økonomi 

(omsætning og resultat). 

Diagrammet er baseret på et gennemsnit af dagbladenes regnskabstal 

for perioden 2005 til 2007, hvilket giver et nogenlunde 

pålideligt talmateriale. Omkring tre fjerdedele af den samlede 

dagbladsomsætning i Danmark er med i diagrammet. Den sidste 

fjerdedel har måttet udelades, fordi de pågældende virksomheder 

ikke beregner indtægter og udgifter på de enkelte medieformer 

(dagblad, web, radio osv.), men der er ingen grund til 

at tro, at strukturen på disse blade er anderledes. Materialet er 

sammenstillet af DDFs statsautoriserede revisor, og DDF kender 

ikke de enkelte indberetninger. 

Internet 1% 

Andet 19% 

Internet 1% 

Internet 3% 

Andet 19% 

Andet 18% 

Internet 3% 

Dagblad 37% 

Andet 18% 

Nettoomsætning 2005-2007 

Dagblad 66% 

Resultat af primær drift 2005-2007 

resultat af primær drift 2005-2007 

Ugeavis 14% 

Dagblad 66% 

Resultat af primær drift 2005-2007 

Ugeavis 14% 

Hovedtallene for dagbladsbranchens samlede økonomi 

var i 2007: Avissalget androg 4,2 milliarder kr., annonceomsætningen 

på selve dagbladene 3,2 milliarder, 

annonce omsætningen på de dagbladsejede gratis ugeaviser 

op mod 2 milliarder og internetannoncering omkring 

200 millioner. Derforuden var der andre indtægter 

på 2,8 milliarder, bl. a. fra forlagsvirksomhed (inklusive 

telefonbøger), distribution og trykopgaver for fremmede. 

Dagbladsmediehusene fylder altså tilsammen i økonomiske 

termer 12,5 milliarder kr. i mediebilledet. Det 

økonomiske resultat er de fleste år magert, i 2007 et 

minus på 171 millioner kr. før skat. Den interne økonomi 

i bladhusene er sådan sammensat, at man laver ting 

ved siden af det oprindelige produkt, dagbladet, fordi 

det i mange tilfælde ikke kan hænge økonomisk sam- 

Dagblad 37% 

nettoomsætning 2005-2007 

Ugeavis 42% 

Ugeavis 42%

men alene. Dagbladet bliver internt subsidieret af gratis 

ugeaviser, trykopgaver, distribution mv. Dag bladene er 

måske nok opinionsmæssige kæmper, men de står på 

økonomiske lerfødder. 

JP/Politikens Hus omsatte for 3,7 milliarder af de 12,5, 

og Berlingske Media tegnede sig for 3,8 milliarder kr.. Så 

det er – efter danske forhold – to mastodonter, som 

dominerer markedet og står for 54% af totaloplaget. 

Berlingske er ejet af det transeuropæiske Mecom- 

selskab. JP/Politikens Hus er fondsejet. 

ejerskabsmodeller 

De fleste danske mediehuse har allerede, hvad man 

kunne kalde godlidende ejerskabsmodeller. 

I den amerikanske debat om dagbladenes udvikling 

og den stadigt ringere amerikanske journalistik leger man 

med tanken om nye former for ejerskab af dagblade. Indtægterne 

falder. Når man samtidig har ejere, der stiller 

krav om høj forrentning af den investerede kapital, kan 

man se fordelen i, at man i det mindste kunne gencirkulere 

profitten og bruge den til at forbedre det redaktionelle 

produkt. Derfor er der forslag om at fremme nonprofitejerskab 

gennem fonde eller et lokalt public service- 

minded ejerskab, hvor lokale investorer stiller sig tilfreds 

med minimal fortjeneste i den gode sags tjeneste. Ud over 

at genbruge profitten til et bedre redaktionelt produkt kan 

der måske være fordele i en længere tidshorisont, end 

DagblaDene 

mange amerikanske investorer lægger ned over deres 

avis investeringer. Udviklingen mod sådanne – i amerikansk 

sammenhæng usædvanlige – typer ejerskab kan 

fremmes gennem skatteincitamenter, forestiller man sig. 

I Danmark er den diskussion mindre relevant. Det er tilstande, 

vi allerede har. Det ene af de store dagblads huse, 

JP/Politiken, er allerede fondsejet, og provins aviserne er 

enten fondsejede eller lokalt ejede med spredte små 

aktionærer, der ikke kræver penge retur. Danmark har 

undtagen for et par virksomheders vedkommende allerede 

de tilstande, amerikanerne ønsker sig på dette område. 

Berlingske Media er ejet af et selskab, som udover 

at opfylde sine erklærede publicistiske mål også skal 

levere et afkast til investorerne og servicere sin gæld til 

bankerne. Også Børsen, der ejes af den svenske mediekoncern 

Bonniers, forventes at give afkast. 

Endnu en form for ejerskab er ved at materialisere 

sig: mæcén-ejeren. Det er muligvis for at være mæcén, 

at en af verdens rigeste mænd, mexicaneren Carlos Slim 

først købte en aktiepost i New York Times og derefter 

lånte avisen en god milliard kroner til at overleve den 

nærmeste fremtids økonomiske vanskeligheder på. Slims 

kollega, verdens rigeste mand Warren Buffet fraråder, at 

man investerer i aviser for at tjene penge. Men hvis man 

gerne vil opnå ære og berømmelse til at supplere alle de 

penge, man har, kan det være en god ide, siger Buffet. 

Enten det eller at købe en fodboldklub. 

21

22 

DagblaDene 

Tabel 5. oversigt over JP/Politikens Hus’ og berlingske medias dagblade. 

berlingske medias dagblade JP/Politikens Hus’ dagblade 

Berlingske Tidende Jyllands-Posten 

B.T. Politiken 

Urban Ekstra Bladet 

Weekendavisen Midtjyllands Avis (33%) 

Århus Stiftstidende 24timer/metroXpress (24,5%) 

Randers Amtsavis 

Dagbladet Holstebro - Struer 

Dagbladet Ringkjøbing - Skjern 

Lemvig Folkeblad 

Viborg Stifts Folkeblad 

JydskeVestkysten (50%) 

Tabel 6. Udvalgte dagblades samlede kontakter – ugentligt, net og print. 

Uge læsere (Print) brugere (net) læsere brutto 

(Print og net) 

Kilde: Index Danmark/Gallup, 2.H. 2008 og Gemius, 2.H. 2008 (inkl. udenl. brugere). 

Webssites giver endnu flere 

læsere og brugere 

Dagbladenes kontaktflade med danskerne er vokset 

betydeligt med den stærke udvikling af mange dagblades 

internet-sites. Antallet af læsere eller brugere 

på internettet har mere end opvejet de læsere, der de 

seneste tiår er tabt for papirudgaverne. Man kan have 

forskellige forventninger til, hvor mange eller få gengangere 

blandt læserne af netudgaverne og papirudgaverne 

der efterhånden vil vise sig at være. Billedet 

i 2009 er, at der er færre gengangere, end de fleste 

branchekyndige havde forventet, da udviklingen startede. 

I tabel 6 ses tallene for de ugentlige kontakter for 

de fem store websites, som er ”dagbladsfødte.” 

kontakter 

(forskellige personer) 

Dobbeltdækning 

Ekstra Bladet 1.258.000 865.000 2.123.000 1.741.000 382.000 (18%) 

BT 1.174.000 499.000 1.673.000 1.456.000 217.000 (13%) 

JP 1.220.000 347.000 1.567.000 1.379.000 188.000 (12%) 

Politiken 981.000 371.000 1.352.000 1.149.000 203.000 (15%) 

Berlingske 801.000 242.000 1.043.000 918.000 125.000 (12%)

En af de underliggende dynamikker er, at dagbladslæserne 

er blevet mere flygtige i den forstand, at de 

ikke nødvendigvis læser avisen hver dag. Det fremgår 

af ugetallene, at der er mange flere forskellige læsere 

i løbet af en uge, end der er daglige læsere. Tydeligvis 

er der også en stor krydslæsning mellem de forskel- 

DagblaDene 

lige dagblades websites. Konkurrenten er jo kun et klik 

væk. Det lægger ekstra pres på dagbladene og deres 

websites for at differentiere sig og være forskellig fra 

konkurrenterne, så internetbrugerne lige må derhen 

også. ● 

23

24 


De lokale ugeaviser 

De gratis lokale ugeaviser, som kommer ind gennem 

brevsprækken en eller to gange om ugen, har en stærk 

placering i det danske mediebillede. I hvert fald er der 

ikke andre lande, som forholdsvis har så mange ugeaviser 

og i så store oplag. 

Siden antal og oplag eksploderede i 1960’erne, 

og siden dagbladene fra slutningen af tresserne trådte 

ind på markedet og blev en storaktør som ugeavisejere, 

har distriktsbladene, som de hed dengang, præget 

markedet for trykte medier. De har vedvarende skullet 

have en del af den reklameomsætning, som i de andre 

nordiske lande gik til dagbladene, og de har antagelig 

også været medvirkende til, at dagbladene har haft 

en lavere husstandsdækning end i Sverige, Norge og 

Finland. Dagbladene har så gennem ejerskab sørget 

for, at omsætningen så at sige blev i familien. 

Antallet af titler toppede i 1970’erne, hvor der var 

flere end 350 ugeaviser. Siden er der sket en konsolidering, 

og det gennemsnitlige oplag for en ugeavis er 

steget fra 12.000 til over 30.000. Der er i dag ca. 250 

lokale ugeaviser foruden Søndagsavisen med sine regionale 

udgaver og et mere featurepræget stof, end 

man sædvanligvis finder i de egentlige ugeaviser. 

samarbejde og konkurrence 

Der udkommer omkring 7,5 millioner eksemplarer pr. 

uge. Tallet var højere i 2008, men siden har Søndags- 

avisen nedlagt nogle udgaver og reduceret sit oplag 

med en million. Der er meget bevægelse på markedet: 

nystartede selvstændige lancerer ugeaviser for at tage 

kampen op mod dagbladenes ugeaviser, og i Østjylland 

og Københavnsområdet er der øget konkurrence 

mellem Politikens Lokalaviser og Berlingske Lokalaviser, 

som hver især opkøber og udvider i det, der tidligere 

var konkurrentens område. 

Næsten alle de lokale ugeaviser gik i 2005 sammen 

i en salgsorganisation, De Lokale Ugeaviser, hvor 

annoncørerne kan foretage ”one stop shopping” og 

annoncere i godt 220 lokale ugeaviser på én gang 

eller en delmængde af dem. Der skal kun ske henvendelse 

ét sted, og der kommer kun én faktura. Uden for 

denne salgsorganisation står Søndagsavisen, som er 

stor i sig selv, og ca. 30 andre distriktsblade. 

Dagbladenes ugeaviser er den dominerende gruppe 

i salgssamarbejdet og står alene for 4 millioner i 

oplag. Dertil kommer 1,2 millioner i oplag hos uafhængige 

udgivere, overvejende jyske. Uden for salgssamarbejdet 

udkommer Søndagsavisen med 1,4 millioner 

eksemplarer, og ca. 30 andre udgivere sender yderligere 

en million eksemplarer ind gennem brevsprækkerne. 

25

26 

De lokale Ugeaviser 

Tabel 7. De dagbladsejede selskabers portefølje af lokale ugeaviser. 

Politikens Lokalaviser 33 

Berlingske Lokalaviser 26 

Sjællandske Medier 24 

Fyens Medier 13 

Nordjyske Medier 22 

Midtjyske Medier (Berlingske Media) 17 

Den Sydvestjyske Venstrepresse* 10 

JydskeVestkysten/Syddanske Medier 1 

Lolland-Falsters Folketidende 4 

Holbæk Amts Venstreblad/Medieselskabet 

Nordvestsjælland 

Horsens Folkeblad 5 

Midtjyllands Avis 5 

Herning Folkeblad 1 (51%) 

Vejle Amts Folkeblad 11 

(nogle i samarbejde 

med andre) 

*som sammen med Berlingske Media ejer dagbladet JydskeVestkysten 

Politikens Lokalaviser og Søndagsavisen er aktive i Sverige, hvor de 

har opbygget lokale forretninger, der udnytter dansk know-how på 

distriktsbladområdet. 

7 

De dagbladsejede lokale ugeaviser står for omkring 

75% af de egentlige ugeavisers annonceomsætning, 

så dagbladsvirksomhederne kan på den konto lægge 

1,5-2,0 milliarder oven i de 3,2 milliarder fra dagbladenes 

annonceomsætning. 

omdeling er forretning 

Distributionen af ugeaviserne er et kapitel for sig og 

er et særskilt forretningsområde, da budene også 

medtager reklametryksagerne fra blandt andre Bilka, 

Brugsen og El-Giganten. De store aktører er Post Danmark 

og firmaet Forbruger-Kontakt, som indtil videre 

er i samme koncern som Søndagsavisen. Men rundt 

omkring er der også lokale budsystemer. Berlingske 

koncernen driver et distributionsselskab i dele af landet 

sammen med Forbruger-Kontakt, og der er således en 

mosaik af spillere, som i et vist samarbejde konkurrerer 

med Post Danmark og hinanden. Udbringning sker ofte 

om eftermiddagen, så der kan ansættes bude ned til 

trettenårsalderen. (Morgenaviserne skal derimod bringes 

rundt af bude, der mindst er 15 år og færdige med 

9. klasse.) 

De lokale ugeaviser læses meget bredt af omkring 

80% af befolkningen hver eneste uge. De opleves som 

relevante på grund af det hyperlokale redaktionelle stof 

og nyttige servicemeddelelser og ikke mindst på grund 

af annoncerne med tilbud fra de lokale handlende. ●

28 


internet 

Internettet er ikke et medium i samme forstand som 

radio, tv eller avismediet. Det har i løbet af få år fuld - 

stændigt revolutioneret store dele af den samfundsmæssige 

og private kommunikation. Internettet er blevet 

et omdrejningspunkt for indkøb, nyheder, sociale 

aktiviteter, dating, arbejde osv. 

De oprindelige tekniske begrænsninger, blandt 

andet at der var tale om et bogstaveligt net af ledninger, 

er i vidt omfang overvundet, og trådløs opkobling 

enten lokalt eller på et nationalt netværk, er ved at 

være det almindelige. 

Stort set alle de gamle medier: dagblade, ugeaviser, 

radio- og tv-stationer, fagblade og magasiner, 

har ledsageudgivelser på nettet. Dertil kommer en 

voksende, men stadig forholdsvis lille række journalistiske 

udgivelser, som kun er online. 

De gamle medier har haft økonomisk og teknisk 

kapacitet til at bevæge sig ind på området. Det har 

måske somme tider været svært teknisk og gjort ondt 

økonomisk, men i dag er danske mediers websites af 

høj kvalitet og kan trods de begrænsninger, der sættes 

af et lille sprogområde, fint måle sig med websites 

på verdenssprogene. 

Næsten hele befolkningen, 85%, har i dag adgang 

til internettet fra hjemmet. Danmarks Statistik 

har i 2008 som led i en europæisk undersøgelse opgjort 

det, som det ses af tabel 8. 

Af de 15% som ikke har internetforbindelse, angiver 

hovedparten, 57%, at de ikke har behov eller ikke er 

interesseret. Kun få, otte og ti procent ud af de 15%, 

angiver mangel på penge eller kompetence som 

grund til, at de ikke har internetadgang. 

Mediesites ligger i top blandt danske sites 

De danske sites, der er udsprunget af de store gamle 

massemedier, ligger højt på listen over de mest besøgte, 

som det ses på Foreningen af Danske Interaktive Mediers 

(FDIMs) officielle liste over de mest besøgte danske 

sites i januar måned 2009 (tabel 9). 

Blandt de 25 bedst besøgte er de to statslige radiotv 

foretagender DR og TV 2 og de store aviser: Ekstra 

Bladet, B.T., Politiken, Jyllands-Posten, Berlingske Tidende 

og Børsen, og desuden et par af deres specialiserede 

undersites såsom epn.dk og business.dk. 

flere potentielle brugere derude 

Potentialet for at få flere forskellige besøgende for 

nyhedsites’ene er ikke udtømt. 73% af alle, der er på 

internettet inden for en måned, besøger et eller flere 

nyhedssites. Der er stadig internetbrugere tilbage, 

som udelukkende finder adresser, besøger Facebook, 

ser på vejrudsigten eller bruger netbank, men ikke 

besøger et journalistisk site. 

Den mest udbredte forretningsmodel for de kom- 

29

30 

inTerneT 

Kvinder 

Mænd 

16-19 år 

20-39 år 

40-59 år 

60-74 år 

Grundskole 

Ungdomsudd. 

Videregående udd. 

Studerende 

Lønmodtagere, grundniveau 

Lønmodtagere, over grundniveau 

Selvstændige 

Ikke beskæftigede 

Tabel 8. befolkningens adgang til internet fra hjemmet. 

Kilde: Danmarks Statistik. 

mercielle sites er, at annoncørerne betaler efter sidevisningstallene 

eller sidevisningstiderne for deres annoncer, 

så det, der kan arbejdes på for at få bedre 

økonomi, er at få fat i de sidste 27%, at få flere besøg 

0% 20% 40% 60% 80% 100% 

fra den enkelte bruger og at få ham eller hende til at 

klikke nogle flere sider frem. 

Da det store flertal af brugerne af internettet også 

bruger nyhedssites, er der kun helt marginale forskelle

nr Udgivelse brugere sidevisninger 

1 dr.dk 1.829.456 92.096.503 

2 krak.dk 1.717.641 36.860.091 

3 tv2.dk 1.587.537 167.432.956 

4 msn.dk 1.382.354 87.093.308 

5 ekstrabladet.dk 1.366.960 117.139.000 

6 eniro.dk 1.251.736 51.440.397 

7 degulesider.dk 1.222.412 21.484.145 

8 dba.dk 1.157.990 112.500.841 

9 bt.dk 891.787 62.643.650 

10 dmi.dk 858.309 34.636.159 

11 rejseplanen.dk 792.485 11.744.901 

12 politiken.dk 719.297 30.051.648 

13 tdconline.dk 713.767 65.469.238 

14 jp.dk 679.427 26.807.657 

15 euroinvestor.dk 616.912 35.937.805 

16 jubii.dk 543.983 65.247.114 

17 berlingske.dk 542.699 11.948.320 

18 epn.dk 517.205 9.931.032 

19 bilbasen.dk 472.711 62.465.690 

20 gulex.dk 443.292 1.436.837 

21 netdoktor.dk 426.701 4.649.215 

22 guloggratis.dk 415.526 43.967.424 

23 borsen.dk 413.172 29.529.197 

24 business.dk 404.638 5.531.731 

25 jobindex.dk 389.388 19.499.911 

inTerneT 

på profilen mht. alder, køn, indkomst eller bopæl 

overordnet set. Ser man nærmere efter, hvem der er 

brugere af de enkelte dagblades sites, er der alligevel 

små forskelle, som svarer til de forskelle, man finder, 

når man ser på læsersammensætningen hos de trykte 

dagblade. Så noget af brandet eller mærkevareværdien 

følger antagelig med over i netudgaven og øver sin tiltrækning 

også der, selv om netudgaverne alt i alt har 

mange flere strejferbesøg. 

Tabel 9. mest besøgte danske internet-sites i januar 2009. 

Kilde: FDIM og Gemius Danmark. 

31

32 

inTerneT 

Tabel 10. Profil af brugerne af de danske nyheds-websites. 

Kilde: Gemius SA og Catinét A/S research. 

Januar 2009 bruger-sammensætning 

Målgruppe 

Tabellerne ovenfor giver dog ikke noget dækkende billede 

af, hvad danskerne foretager sig på nettet. En række 

store offentlige institutioner, bankerne, Danske Spil og 

andre netbutikker er ikke med. Og af endnu større betydning 

er, at de store amerikanske sites Google, Facebook 

og YouTube selvsagt ikke er talt med i tabel 9. 

I gennemsnit for 2008 brugte danskerne 55 minutter 

dagligt på internettet. Det kan sammenlignes med 

Internet 

Alder 13-20 år 17% 15% 11% 16% 10% 9% 16% 7% 9% 

nyhedssite samlet 

21-30 år 15% 16% 17% 17% 15% 11% 16% 12% 18% 

31-40 år 18% 19% 21% 19% 21% 19% 20% 19% 21% 

41-50 år 18% 18% 20% 17% 21% 20% 17% 20% 18% 

51-60 år 16% 16% 16% 14% 17% 18% 15% 20% 17% 

61 år+ 14% 14% 13% 12% 15% 22% 14% 21% 17% 

Køn Kvinde 50% 52% 40% 50% 46% 43% 49% 37% 45% 

Mand 50% 48% 60% 50% 54% 57% 51% 63% 55% 

Personlig Indkomst før skat op til 199.999 kr 16% 17% 17% 18% 16% 15% 17% 16% 19% 

200.000 - 299.999 kr 16% 16% 16% 16% 16% 13% 15% 14% 14% 

300.000 - 599.999 31% 32% 35% 29% 36% 35% 31% 38% 36% 

600.000 - 1.000.000 kr eller derover 6% 6% 7% 5% 7% 11% 6% 10% 8% 

Ved ikke / Vil ikke svare/ ikke spurgt 32% 30% 25% 32% 25% 26% 30% 22% 23% 

Region Region Hovedstaden 28% 30% 31% 26% 35% 45% 31% 25% 44% 

Region Sjælland 13% 13% 14% 12% 15% 14% 13% 10% 12% 

Region Syddanmark 21% 20% 20% 22% 19% 16% 20% 23% 17% 

Region Midtjylland 17% 18% 18% 19% 17% 14% 18% 28% 16% 

Region Nordjylland 9% 9% 10% 9% 9% 6% 9% 10% 7% 

Region=blev ikke spurgt 11% 10% 6% 11% 6% 4% 10% 4% 4% 

ekstrabladet.dk 

tv2.dk 

bt.dk 

de 2 timer og 11 minutter, vi brugte på radio, og de 2 

timer og 47 minutter, vi brugte på tv, selv om både tvkigning 

og radiolytning antagelig ofte er noget vi gør, 

mens vi gør andre ting også. Det kræver mere intens 

opmærksomhed at være på nettet end f. eks. at lytte til 

musik i radioen. 

FDIM gav primo 2008 et øjebliksbillede af, hvorledes 

vi så bruger tiden på nettet: 

berlingske.dk 

dr.dk 

jp.dk 

politiken.dk

Offentlige 3% 

Bank, forsikring 3% 

Sociale netværk, dating 

og brugergenereret indhold 17% 

Shopping 9% 

Tabel 11. Tidsforbrug på nettet, januar 2008. 

Kilde: FDIM og Gemius. 

Search, portaler 32% 

Til sammenligning brugte danskerne 23 minutter i 

gennemsnit på at læse avis. Danskerne brugte desuden 

gennemsnitlig på en tilfældig dag ni minutter på at læse 

ugeblade og seks minutter på at læse ”magasiner” – en 

kategori, der i Gallups målinger omfatter mange typer 

blade fra Bo Bedre over HK Kommunalbladet til Ældre 

Sagen. Læsningen af mediesites på nettet androg til 

sammenligning, som det indirekte fremgår af ovenstående, 

ca. 8 minutter pr. dag. 

Amerikanerne kommer 

Tidsforbruget på nettet forskyder sig i disse måneder 

kraftigt over mod de store amerikanske sites og specielt 

mod de sociale sites såsom Facebook. Opgjort i timer 

så det i januar 2008 således ud: 

Sofware, it, tele 3% 

Directory 4% 

Nicesites 12% 

Andet 3% 

1% 

Mediesites 15% 

inTerneT 

Tabel 12. Danskernes (15 år+) tidsforbrug på nettet – Februar 2008 (timer). 

Plads site Timer nationalitet af site 

1 google 10.299.719 USA 

2 facebook 2.408.062 USA 

3 msn.dk 2.164.839 USA 

4 tv2.dk 1.907.702 DK 

5 youtube.com 1.753.927 USA 

6 ekstrabladet.dk 1.724.068 DK 

7 arto.dk 1.622.590 DK 

8 komogvind.dk 1.423.918 DK 

9 eniro.dk 1.352.863 DK 

10 dr.dk 1.286.613 DK 

Kilde: FDIM. 

33

34 

inTerneT 

Året efter, i 2009, var tidsforbruget på Facebook eksploderet, 

og Google fulgte pænt med: 

Tabel 13. Danskernes (15 år+) tidsforbrug på nettet, Januar 2009 (timer). 

Plads site Timer nationalitet af site 

1 Facebook 19.639.567 USA 

2 Google 1.631.4046 USA 

3 youtube.com 3.632.581 USA 

4 live.com 2.963.440 USA 

5 travian.dk 2.497.603 DE 

6 ekstrabladet.dk 2.308.082 DK 

7 msn.dk 2.295.130 DK 

8 tv2.dk 2.277.587 DK 

9 eniro.dk 1.495.050 DK 

10 dr.dk 1.422.075 DK 

Kilde: FDIM . 

Inspiration fra de sociale sites 

Konkurrencen om medieforbrugernes tid og annoncørernes 

penge på nettet kommer altså ikke mindst fra 

de sociale sites og fra portaler og søgemaskiner. Derfor 

har de sociale sites leveret en dosis inspiration til 

blandt andre dagbladenes websites. De inspirerer ved 

at kunne frembringe indhold billigt – brugerne laver 

det selv – og ved, at de har en høj oplevet relevans hos 

brugerne. Modsætningsvis er dagbladenes sites som 

dagbladene selv pressede af høje produktionsomkostninger 

og en tilsyneladende dalende oplevet relevans, 

især hos de unge. 

Den simpleste form for brugerinddragelse er lister 

over mest sete/læste historier ”lige nu”, de seneste tre 

timer, det seneste døgn, den seneste uge eller et andet 

tidsrum. Mange redaktører af seriøse aviser og websteder 

har fået en overraskelse, når de så, at Britney 

Spears seneste eskapade langt overgik historien om, at 

regeringen var ved at komme i mindretal. Det er svært 

at konkludere noget fornuftigt på, ud over at den slags 

historier bør man nok også have med i blandingen, så 

meget mere som det er antallet af sidevisninger med 

annoncer, der genererer indtægterne til sitet. Efterhånden 

er der vokset den vurdering frem, at et websted, 

der fungerer parallelt med et traditionelt dagblad, i sin 

natur trækker over mod at blive, som det siges, mere 

”tabloidt” end moderpublikationen. Modstanden hos 

publikum i forhold til at være – også i egne øjne – underlødig 

nyfigen er mindre på nettet. 

Pointen er, at avisen indfører mekanismer, der konkurrerer 

med dens egne vurderinger og prioriteringer. 

Avisen vælger at give nogle historier topplacering og 

store overskrifter. Brugerne giver udtryk for en – måske 

afvigende – vurdering af, hvad der er interessant og 

relevant. Resultatet skulle gerne blive ny dynamik i den 

journalistiske produktion.

Nyhedssites kan også satse på at lade brugerne 

selv bidrage med indhold, hvad enten det er små videoklip, 

lydklip, fotos eller tekstbidrag. I nogle tilfælde 

ser man det forsøgt organiseret som borgerjournalistik 

som hos JydskeVestkysten. 

google har snablen 

i annonceomsætningen 

Økonomisk betragtet er især Google med koncernens 

tilbud om automatiseret søgeordsannoncering blevet 

en magtfuld konkurrent som reklamebærende medium, 

og virksomheden anslås at være på vej til at omsætte 

inTerneT 

for op mod en milliard kr. alene i Danmark. Denne 

omsætning er ikke synlig i det lille anpartsselskab 

Google Denmark ApS, hvorigennem Google driver 

nogle af sine danske aktiviteter. Revisor har da også 

i sin påtegning af 2007 regnskabet fundet anledning 

til at bemærke, at selskabet ikke har overholdt bogføringslovgivningens 

krav om, at regnskabsmateriale skal 

opbevares i Danmark. For de gamle reklamebærende 

danske medier er det en ny type konkurrence, hvor 

alt styres over internettet, inklusive betalingen for annonceringen, 

og hvor dansk lov og dansk myndighedskontrol 

hidtil ikke har gjort sig gældende. ● 

35

36 

De lokale Ugeaviser

specialmedier – fagpresse 

Den mediegruppe, som i mange år blev kaldt fagpressen, 

ændrede sidste år sit brancheforeningsnavn til 

Danske Specialmedier. Foreningen ville gerne af med 

presse-delen af navnet, da medlemmerne ved siden af 

at udgive blade også ofte udgiver websites. Desuden 

var der medlemmer – omkring 15 – som udelukkende 

udkom på web. Brancheforeningen har cirka 350 medlemmer 

og omfatter de vigtigste specialmedier, men 

Post Danmarks liste over denne type udgivelser rummer 

flere tusinde titler. 

Foreningen ville også gerne signalere, at den ikke 

først og fremmest var en forening for fagforbundsblade, 

som det gamle navn måske også kunne forlede til 

at tro. Specialmedierne dækker over indhold, som der 

på foreningens website skal ikke færre end 700 emneord 

til at indfange, begyndende med ”advokater” og 

”affald”, over ”modelfly” og ”motion” til ”øjne”, ”økologi” 

og ”økonomer. ” 

De økonomiske konstruktioner bag udgivelsen af 

specialmedier er næsten lige så forskelligartede som 

emneverdenen. Nogle udgives af fagforbund som led 

i det faglige arbejde og betales af medlemskontingentet. 

Andre betales også af medlemskontingenter, men 

foreningerne er af en anden karakter og servicerer 

borgeren f. eks. som forbruger. FDMs blad Motor og 

FDBs Samvirke falder i den kategori sammen med meget 

mindre publikationer som den fra Ferskvandsfiskeri- 

foreningen, ”Ferskvandsfiskeri bladet”, der henvender 

sig til både kommercielle og amatør-brugere af det 

ferske vand, som foreningen siger. 

lukkede kredsløb 

Nogle udgivelser er specialiserede business-to-business 

medier og indgår i et på de fleste måder lukket 

kredsløb uden forbindelse til en bredere offentlighed, 

men med stor nytteværdi for de implicerede. 

Bladet Computerworld anses også for et specialmedium. 

Det udgives af den verdensomspændende 

koncern International Data Group (IDG) med 13.000 

ansatte verden over. Koncernen vil hjælpe mennesker 

til at købe og bruge teknologi med succes, som den 

siger og på den måde køre en forretning, der tjener 

penge. Der er lang vej ned i størrelse og ressourcer 

til Astma-Allergi Bladet eller Populær Filateli. Computerworld 

sælges i abonnement og løssalg og har annoncer. 

Også foreningsbladene har som regel annoncer, 

så på den måde findes der alle kombinationer af finansiering. 

Nogle af udgivelserne kan være gratis som 

ta’selv blade på apoteket eller i andre forretninger, og 

de er så selvsagt helt afhængige af annoncer og af annoncekonjunkturerne, 

med mindre de har en forening 

eller en fond i ryggen. 

Altinget.dk med dets række af specialiserede por- 

37

38 

sPecialmeDier – FagPresse 

taler om fødevarer, miljø, sundhed osv regnes også for 

et specialmedium. Det udkommer alene på web og er 

betalt af abonnementer. 

En særlig kategori af specialmedier er de nyhedsbreve 

pr. email, som ofte er ledsageudgivelser til web- 

eller papirudgivelser eller en knopskydning på en nyhedsbureau-lignende 

konstruktion. Distributionsformen 

retter sig efter, hvordan de fleste menneskers internetbrug 

er i praksis og knap så meget efter, hvad der er 

teknologisk mest smart eller elegant. Det har vist sig at 

være en robust og effektiv formidlingsform. 

I tråd med udviklingen 

Optagelseskriterierne til brancheorganisationen er 

brede: ”Som medlem kan optages specialmedier, som 

i trykt form, elektronisk eller på nettet udgives i Danmark 

eller udgives i udlandet af danske udgivere, og 

som i sit indhold er rettet mod et erhverv, en branche 

eller et fagligt eller emnemæssigt interesseområde. Det 

er en forudsætning, at mediet giver tekstmateriale en 

selvstændig redaktionel behandling.” 

Selve specialmediebegrebet falder i tråd med den 

langsomme, men tydelige udvikling i mediebilledet, 

hvor publikum i stadigt højere grad retter sit forbrug 

mod nichemedier, og hvor segmentopdelingen af danskerne 

efter livsstil, holdninger, interesser og forbrugsmønstre 

bliver mere udtalt. Nicherne bliver stadig mere 

velafgrænsede og forfinede men støder i Danmark dog 

hele tiden ind i det lille sprogområdes begrænsning. 

Set fra en anden vinkel er nogle af specialmedierne 

et ledsagefænomen til en opdeling af samfundet i 

deloffentligheder, specialistkredsløb og afgrænsede 

politikområder, der kan iagttages som en del af den 

moderne samfundsudvikling. 

Bidrag til den brede offentlighed 

På det journalistisk-redaktionelle område tilfører specialmedierne 

samfundet meget information, som imidlertid 

ikke er en del af det brede mediekredsløb. Det meste 

forbliver i den mindre deloffentlighed, det enkelte specialmedium 

betjener, men nogle journalistiske historier 

vandrer ind i de medier, der betjener almenheden. Anker 

Brink Lund opgjorde i 2005, at fagpressen i den journalistiske 

fødekæde var kilde til omkring 9000 historier 

årligt i dagblade, radio og tv. Samlet set producerede 

specialmedierne 43.000 historier, så det var 34.000, 

der forblev i de mindre kredsløb, men altså også et antal, 

som berigede den almene informationsudveksling 

og debat i samfundet. Specialmedierne er en vigtig kilde 

for de almene medier, og nogle af specialmedierne har 

endda som et af deres vigtigste formål at bringe historier 

ind i det store kredsløb for at hæve interessen for bestemte 

emner og lægge en bestemt synsmåde ned over dem 

som led i en form for interessevaretagelse.

Hvis man begrænser sig til at se på papirudgivelserne 

og til Danske Specialmediers medlemmer 

udkommer de 350 titler med varierende periodicitet 

(fra daglig til kvartal) i et samlet oplag på 5-6 millioner 

eksemplarer pr. gang. Variationerne i størrelse er 

sPecialmeDier – FagPresse 

betydelige, og afgrænsningen af kategorien specialmedier 

varierer så meget fra land til land, at tallene i 

sig selv ikke giver megen mening. I annoncesammenhæng 

omsætter specialmedierne cirka en milliard kr. 

pr. år. ● 

39

40 

sPecialmeDier – FagPresse

Tv 

TV 2 kom til verden i 1988 blandt andet som et resultat 

af forslag fra den mediekommission, der arbejdede 

i 1980’erne med H.P. Clausen som formand. I 

løbet af få år udviklede der sig et duopol, hvor DR 

og TV 2 med hver deres enlige tv-kanal delte seerne 

imellem sig og satte sig så hårdt på tv-kigningen, at 

udenlandske satellit-kanaler næsten ikke blev levnet 

nogen plads. Set fra firsernes perspektiv havde det 

faktisk også været den kulturpolitiske mening med at 

lave TV 2. Dansk sprog og dansk kultur skulle ikke 

rendes over ende af et udenlandsk tv-bombardement, 

og sammenholdet i landet skulle bevares ved, at vi 

fortsat så det samme i tv, men nu dog fra to konkurrerende 

stationer. 

Frem til for ti år siden foregik 70% af seningen på 

DR1 og TV 2. Den situation er langsomt under afvikling. 

TV 2 og DR skaber nichekanaler ved siden af 

hovedkanalen, og de kommercielle konkurrenter fra 

Viasat/Modern Times Group/Kinnevik koncernen og 

SBS/ProsiebenSat1 koncernen foruden de rigtig udenlandske 

fra Disney, Discovery, BBC, TimeWarner m.fl., 

tager i dag deres bid af seningen. Der er dog stadig 

56% tilbage til DR1 og TV 2, men kigningen glider 

over mod niche-kanaler eller genre-kanaler, som tilbyder 

cirka det samme hele tiden, og som er til rådighed, 

når seeren ønsker det. Som på andre områder i medieverdenen 

er der en svag, men tydelig tendens til 

fragmentering af publikum og en forkærlighed for det 

specielt fokuserede og målrettede. 

Mere tv-sening på flere kanaler 

Samtidig ser vi dog mere tv end nogensinde, i 2008 

ikke mindre end 2 timer og 47 minutter dagligt per 

dansker over tre år, mens en dansker til sammenligning 

i 1976 så tv i 1 time og 51 minutter. Selv om der er 

flere om at dele, er der mere at deles om. Grafisk kan 

udviklingen de seneste to år illustreres sådan her: 

Andel i % 

50 

45 

40 

35 

30 

25 

20 

15 

10 

5 

0 

41,4 

Sport 

News 

Film 

Charlie 

Zulu 

TV 2 

Seerandele for kanalfamilier - primære kanaler fra "Big Foot" 

40,0 

31,1 

2007 2008 2007 

TV 2 

Update 

DR2 

DR1 

DR 

28,8 

9,0 8,4 

TV3+ 

TV3 

Tabel 14. Danskernes tidsforbrug på tv fordelt på kanaler. 

Kilde: TNS Gallup og DR. 

5,1 

Voice 

SBS NET 

Kanal 4 

Kanal 5 

5,9 

41 

13,5 

16,8 

2008 2007 2008 2007 2008 2007 2008 

Viasat 

SBS 

Andre

42 

Tv 

Blandt de ”andre” kanaler, der er gået frem i andel af 

tv-seningen, vejer de målrettede kanaler til børn tungt. 

Der er altid noget at se for børnene, lige når det passer 

dem og familien. Og det er populære programmer af 

et internationalt tilsnit, der antagelig langsomt fortrænger 

Anna og Lotte-typen af programmer i børnenes tvforbrug. 

Det oprindelige TV 2 med de regionale stationer 

tilknyttet er siden 2003 afløst af et system, hvor TV 2 

regionerne fungerer juridisk og økonomisk for sig selv 

på grundlag af licensmidler på ca. 415 millioner kr. til 

deling mellem de otte regioner. Til gengæld skal TV 2 

klare sig for sine reklameindtægter, som indtil 2009 

har været beskyttet af, at TV 2 var eneste kommercielle 

station med adgang til alle danske seere. Denne fortrinsstilling, 

som til dels er teknisk begrundet, kunne 

ophøre i princippet, når det jordbaserede digitale sendenet 

i efteråret 2009 afløser det nuværende sendenet 

rettet mod almindelige husantenner, men i praksis vil 

tv-seningen komme til at sprede sig i programpakker 

på kabel, satellit og i tilbud fra Boxer, der driver det 

maste-baserede digitale sendenet. En kommerciel konkurrent 

med samme rækkevidde som TV 2 kommer ikke 

nødvendigvis lige med det samme, så truslen mod TV 

2s langsigtede økonomi udgøres i højere grad af fragmenteringen 

af publikum og de målrettede kanalers 

stigende tiltrækningskraft. 

flere genrekanaler 

TV 2 har selv lanceret en række nichekanaler: Charlie, 

Zulu, TV 2 Film, TV 2 News og, i samarbejde med Viasat, 

TV 2 Sport. Disse kanaler er hovedsagelig betalt 

via seernes abonnement på de tv-pakker fra kabel eller 

satellit, hvori de indgår. TV 2 koncernen som helhed 

omsatte i 2007 for 2,2 milliarder kr. Heraf angik 1,6 

milliarder public service-virksomheden, dvs. i hovedsagen 

den gamle TV 2 hovedkanal. 

tV 2s konkurrenter 

Den kommercielle konkurrence til TV 2 kommer overvejende 

fra tre selskaber, SBS, MTG og Bonnier, som 

alle tre er meget aktive på tv-området på tværs af Norden. 

SBS/ProsiebenSat1 udbyder programmerne The 

Voice TV, Kanal 4, Kanal 5 og ”6’eren”, som er målrettede 

til henholdsvis unge mennesker, mænd og kvinder, 

eller for Kanal 5s vedkommende kendetegnet ved 

meget sport og mange amerikanske serier. 

SBS var tidligere tillige ejer af Canal+ betalingskanalerne 

i det nordiske område. Canal+ systemet solgte 

man i 2008 til den svenske Bonnier koncern, som ved 

den lejlighed tog endnu et skridt ind i den elektroniskdigitale 

verden. Bonnier tilbyder gennem det nordiske 

Canal+ system en række film- og sportskanaler til kabel- 

og satellitabonnenter og er på den måde i konkur-

90% 

80% 

70% 

60% 

50% 

40% 

30% 

20% 

10% 

0% 

58% 

90% 

80% 

70% 

60% 

50% 

40% 

30% 

20% 

10% 

0% 

30% 

58% 

70% 

30% 

70% 

15% 

rence med TV 2s 15% bi-kanaler. Canal 13% Digital distributionsvirksomheden, 

der ligesom Canal+ er grundlagt af et 

oprindeligt fransk firma, er i dag ejet af Telenor, den 

norske stats teleselskab, og Canal+ og Canal Digital 

har derfor ikke noget med hinanden at gøre mere mht. 

ejerskab. 

Viasat/MTG udbyder specifikt rettet til danske seere 

TV3, TV3+ og TV3Puls kanalerne og TV 2 Sport sammen 

med TV 2. På nordisk plan versioneres TV1000 

filmkanalerne og en række specialkanaler med Viasatnavnet 

som Viasat History, Viasat Nature og Viasat 

Sport til de forskellige nordiske lande. Viasat er både 

programproducerende og programformidlende og tillige 

en distributionsvirksomhed, der sælger satellitpakker 

til enkelthusstande og til antenneforeninger. 

lokal-tv og de store spillere 

Der var primo 2009 i Danmark ikke færre end 286 

lokale tv-stationer, heraf to femtedele kabelnetbårne 

og tre femtedele æterbårne. Blot ni af disse betegner 

sig som kommercielle, heraf to af de kabelfødte. De 

øvrige 277 er foreningsdrevne græsrods tv-stationer 

i det omfang, de er aktive. Cirka halvdelen modtog i 

2007 støtte fra Radio- og tv-nævnets pulje; tilsammen 

fik de cirka 25 millioner kr. 

Økonomisk har DR brugt ca. 2 milliarder af licensmidlerne 

på kanalerne DR1 og DR2, TV 2 har brugt 1,6 

78% 

78% 

13% 

Alle 8-11 år 12-20 år 21-40 år 41-60 år 61 år+ 31% 

66% 

66% 

22% 

56% 

22% 

31% 

Underholdende 

programmer 

Nyheds og 

aktualitets 

programmer 

Alle 8-11 år 12-20 år 21-40 år 41-60 år 61 år+ 

46% 

56% 

40% 

Underholdende 

programmer 

Nyheds og 

aktualitets 

programmer 

46% 

Tabel 15. Daglig tv-sening blandt unge og ældre. 

40% 

Kilde: DR og TNS Gallup 

milliard indtjent på reklamer på at lave TV 2 hovedkanalen, 

TV 2 Regionerne har brugt licensmidler i størrelsesordenen 

godt 400 millioner, og SBS, Viasat, TV 

2s små kanaler og de mindre kommercielle tv-aktører 

har haft reklameindtægter på ca. 900 millioner plus 

abonnementsafgifter fra kabel- og satellit-tv pakker af 

ukendt, men betragtelig størrelse at producere eller 

indkøbe tv til danskerne for. De kommercielle aktører 

bortset fra TV 2 leverer ikke nyhedsformidling og aktuel 

samfundsdebat men koncentrerer sig om underholdning 

og sport. 

tV-underholdning en vinder 

DR Medieforskning gennemregnede i 2008 ud fra tal 

fra TNS Gallups TV-meter, at danskerne bruger 58% af 

deres samlede seertid på alle kanaler på underholdning 

(fiktion, sport, musik og anden underholdning) og 

30% på nyheder og aktualitet. Sådan har det været 

i de seneste ti år. Jo ældre danskerne bliver, jo mere 

bruger de tid på nyheder og aktualitet. ● 

Tv 

43

44 

Tv

adio 

Radio i Danmark er domineret af DR. De lokale kommercielle 

stationer klarer sig. De landsdækkende kommercielle 

venter på bedre tider. 

Radio når ud til 82% af alle danskere på en dag. 

DRs kanaler når alene 63% af danskerne. Alle andre 

tilsammen når 32% af danskerne. Målt som andel af 

lyttetiden sidder DR på 70%. De kommercielle kanaler 

deler 28% af lyttetiden. Og alle andre, dvs lokale 

ikke-kommercielle kanaler, udenlandsk radio som f. eks 

BBC m. fl. må deles om de sidste afrundede 3%. 

Opgjort som lyttetid pr. dag fordeler det sig, som 

det ses i tabel 16. Tallene til venstre er opgjort for 

2008 og delvis efter en ny metode med elektronisk 

måleapparatur. Tallene til højre er fra 2007 og opgjort 

efter en dagbogsmetode. 

DR klarer sig endnu bedre end de tilsvarende 

svenske og norske public service stationer, som ligger 

på 62-63% i lytteandel. Men public service radio står 

generelt stærkt i Norden: Institutionerne er rimeligt 

velfinansierede, og de har på nogle dele af sendefladerne 

tilegnet sig al mulig know-how fra kommercielle 

kanaler med hensyn til at målgruppestyre og formatere 

deres tilbud, så publikum får det, de kan lide, 

men uden reklamerne, som de ikke gider. Og så er 

der meningsfuld snakke-radio og forholdsvis eksklusiv 

musik på andre kanaler som et tilbud. Det er svært at 

konkurrere med. 

Tabel 16. Daglig radiolyttetid fordelt på Dr og 

kommercielle stationer. 

lyttetid i minutter 

Lyttetid PPM Dagbog 

Radiomediet - alle 131 173 

Radiomediet - blandt lyttere 163 219 

DR lyttetid - alle 98 120 

DR lyttetid - blandt lyttere 149 194 

Kommerciel lyttetid - alle 33 49 

Kommerciel lyttetid - blandt lyttere 89 163 

Kilde: DR, TNS Gallup Radio-Meter og TNS Gallup Lokaladio Index. 

45

46 

raDio 

Tabel 17. lyttertal til de store radiokanaler. Danskere over 12 år. 

Ugentlig dækning i tusinder 

P4 total 2.970 

P3 2.419 

Radio 100FM 1.221 

Nova fm 1.138 

P1 783 

Radio Soft 726 

The Voice total 685 

P2 413 

Radio City 102 

grupper 

DR total 4.186 

Kommercielle stationer 3.255 

Det danske radiobureau, total 2.755 

SBS Radio total 1.720 

100 FM total 1.565 

Kilde: TNS Gallup. 

Kontakt med danskerne 

Opgjort efter, hvor mange danskere de enkelte stationer 

kommer i kontakt med i løbet af en uge, uanset hvor 

lang tid der lyttes, fremgår af tabel 17. 

Opgjort for de største lokale kommercielle stationer på 

landsbasis er lyttertallene selvfølgelig noget mindre, 

men ofte udtryk for en lokal dækning på op til 30% 

i det relevante område og lang lyttetid hos dem, der 

har tunet ind på den pågældende station:

Tabel 18. De mest aflyttede lokalradioer. 

Danskere 12 år+ 

Top 20 lokalradioer Geografiske 

placering 

Ugentlig dækning 

i tusinder hele 

landet 

Ugentlig dækning 

i procent i lokalområdet 

Daglig lyttetid i 

minutter blandt alle 

raDio 

Daglig lyttetid i 

minutter blandt 

lyttere 

Radio Skala FM Esbjerg/Kolding 229 16 78 490 

Guld FM Nordjylland 181 20 60 295 

Radio ABC Randers 175 19 67 358 

Radio Alfa Randers 166 13 51 384 

Energy/NJR Nordsjælland 156 7 8 125 

Hit FM Nordjylland 144 17 61 363 

The Voice Århus Århus 138 13 22 165 

The Voice Fyn Fyn 94 23 60 265 

Radio Viborg Hit FM Viborg 89 8 22 260 

Radio SLR Slagelse/Næstved 89 17 34 204 

Radio Horsens Horsens 88 20 68 334 

The Voice Trekanten Vejle/Frederica/Kolding 87 16 27 163 

Radio Mojn Sønderjylland 83 23 66 284 

The Voice Nordjylland Nordjylland 80 20 45 227 

VLR Vejle Vejle/Frederica/Kolding 78 26 119 454 

Radio 3 Fyn 68 16 46 285 

Radio Skive Skive 64 15 48 311 

Globus Guld Sønderjylland 60 13 71 560 

Radio Sydhavsøerne Lolland Falster 58 42 259 615 

Viborg Guld FM Viborg 58 5 20 363 

Kilde: TNS gallup uge 2/2009. 

47

48 

raDio 

Underskud hvert år hos de landsdækkende 

De landsdækkende kommercielle stationer opererer for 

sjette år i træk med underskud og skylder efterhånden 

deres udenlandske moderselskaber store beløb. Den 

største spiller, SBS Radio, står opført til at skylde sit 

moderselsbab i Luxembourg 170 millioner kr. i 2007 

regnskabet, et år hvor resultatet før skat viste et minus 

på 50 millioner kr. 

Noget bedre går det for de lokale kommercielle 

radiostationer. De største af dem giver et – ganske vist 

lille – overskud. Hvor de landsdækkende kommercielle 

radioer er ejet af internationale koncerner, er de lokale 

helt overvejende lokalt ejede. Ejerskabet og den 

daglige drift afspejler hele den danske kommercielle 

lokalradiosektors blot 20-årige historie. Stifterne og de 

oprindelige ildsjæle er således ofte fulgt med, efterhånden 

som ejerskabet er skiftet. Nogle steder udgøres 

ejerskabet i dag af en mosaik af lokale interessenter, 

som det er tilfældet i Silkeborg, eller ejeren er én enkelt 

privatperson. Andre steder har de lokale dagblade opkøbt 

lokalradioer, som drives ved siden af de daglige 

aviser og ugeaviserne. Flere end tredive af de største 

kommercielle lokalradioer er samlet i interesseorganisationen 

Radioerne. Cirka halvdelen af disse er ejet af 

dagbladshuse, som er blevet mediehuse. Skønsmæssigt 

omsætter de 30 stationer for 135 millioner kr. årligt 

i reklamer. Uden for organisationen omsætter et stort 

antal små kommercielle lokalradioer for yderligere 20 

millioner kr. Styrelsen for Bibliotek og Medier opgør 

antallet af kommercielle lokale radiostationer til ikke 

færre end 151 primo 2009. Mange er dog små og 

med begrænset sendetid. 

landsdækkende – sådan da 

De tre såkaldt landsdækkende kanaler, som kun er 

landsdækkende med en dækning på 40-80%: Voice 

(som egentlig er et netværk af lokale stationer), Nova 

og Radio 100FM omsætter antagelig tilsammen for ca. 

120 millioner kr. 

En radiostation må sende op til 12 minutter reklamer 

i timen. En række af de største lokale og regionale 

radioer er gået sammen i salgsorganisationen Det Danske 

Radiobureau (DDR) sammen med Radio 100FM og 

fylder derigennem deres reklametid med en kombination 

af landsreklamer og lokale reklamer. SBS (som 

ejer Nova og Voice) sælger sine reklamer selv. 

Det skønnes, at omsætningen for kommerciel radio 

i Danmark skal fordobles til 500-600 millioner kr. årligt, 

før der er mulighed for sorte tal på bundlinjen i 

alle regnskaber. Der er således lang vej igen. Beløbet 

kan sammenholdes med de 1.235 millioner kr., DR anvender 

ud af licensen på at producere og sende radio 

(oplyst i forbindelse med kortlægningen af den offentlige 

mediestøtte i Danmark, Midtvejsrapport 2008).

tålmodige penge 

Når de to internationale koncerner SBS (Nova og 

Voice), der ejes af den tyske Prosiebensat1, og Radio 

100FM, som ejes af det hollandske selskab Talpa, år 

efter år accepterer underskud i Danmark, er det i håb 

om bedre tider. 

For det første håber de på at få afgiften på koncessionen 

sat ned. For øjeblikket betaler Talpa 22,5 

millioner kr. årligt i afgift for sendetilladelsen med de 

ca. 40%dækning. SBS er bedre stillet. Afgiften er på 

23 millioner kr. for en tilladelse med 80% dækning, 

og indtil videre betales den af TV 2, som man overtog 

sendetilladelsen fra. 

For det andet håber de to store internationale 

aktører på, at de sammen med andre kommercielle 

radioforetagender kan få presset afgifterne på den 

spillede musik ned hos rettighedsorganisationerne 

KODA og Gramex. Deres påstand er, at musikafgifterne 

ligger meget højere i Danmark end andre 

steder. 

For det tredje håber virksomhederne på en replanlægning 

af FM-båndet, der vil give dem bedre muligheder 

for at nå ud i hele landet. I dag har Talpa det 

problem, at de kun har én kanal (Radio 100FM), og 

den er blot delvis landsdækkende, medmindre man lytter 

til den på en DAB-radio, via kabel-tv-forbindelsen 

eller på nettet. 

raDio 

fM eller dAB 

Politikerne og centraladministrationen har af mange 

grunde gang på gang udskudt at replanlægge FMbåndet. 

Området er præget af modstridende interesser 

i kamp om en knap ressource; der er for lidt plads 

på det gamle FM-bånd, lige meget hvordan man stiller 

det op. Derfor kan allerede beslutningen om, i hvilken 

ende man starter, give konflikt: skal man begynde med 

at give plads til f. eks. fire landsdækkende kommercielle 

kanaler? Eller skal man starte med at reservere 

et par frekvenser til hvert lokalområde, afgrænset af 

kommunegrænser eller måske af de efterhånden noget 

forældede handelsdistrikter, som Danmarks Statistik 

engang har defineret? Resultatet bliver forskelligt alt 

efter, i hvilken ende man starter. 

Eksistensen af nyere sendemuligheder på internettet, 

herunder det mobile internet, eller via en digital 

æterbåret sendeteknologi (DAB, DAB+ eller DMB) har 

muligvis også været med til at udsætte en replanlægning 

af FM-båndet, for måske ligger fremtiden i disse 

nye sendemuligheder og hvorfor så have besvær med 

– og bruge penge på – at omlægge FM-frekvenserne. 

Selv om der står DAB-radioer i mange hjem, så er 

det imidlertid ikke alle radioerne, der er udskiftet med 

DAB. Mange hjem råder over rigtig mange radioapparater. 

Det ville være en mulighed at varsle, at man 

lukker for det gamle FM-signal om nogle år, så folk 

49

50 

raDio 

blev presset over i den ny teknologi, ligesom man har 

gjort det på tv-området. Men der findes ikke rigtig internationale 

forbilleder for, hvordan det vil virke. Storbritannien 

er kommet længst med DAB-teknologiens 

udbredelse, men her er det sket i et frivilligt samarbejde 

mellem fabrikanter, radioforhandlere, bilindustrien, 

regeringen og radiostationerne, og man kan næppe 

kalde det en fuldstændig sejr for DAB-teknologien. Så 

overalt i verden er man afventende. 

færre medarbejdere 

Ved siden af de kommercielle lokalradioer eksisterer 

der 175 ikke-kommercielle lokalradioer. De fleste er 

drevet af frivillige med nogle forholdsvis små offentlige 

tilskud fra kommunen eller fra Radio- og tv-nævnet, som 

til lokalradio råder over ca. 25 millioner kr. i 2009. En 

lokalradio i den forstand er ikke en hel frekvens eller 

kanal, men helt typisk et eller flere ugentlige sendetidspunkter 

på en frekvens, som deles med mange andre. 

De 30 største kommercielle lokale radioer råder 

tilsammen over ca. 280 medarbejdere af alle slags: 

journalister, teknikere, administrationsfolk og sælgere. 

Nogle af dem er dog ikke heltidsansatte på radioen, 

men deler måske deres tid mellem et dagblad og lokalradioen. 

De to internationalt ejede delvis landsdækkende 

aktører rådede indtil for nylig–skønnet ud fra deres 

personaleomkostninger i 2007 – over et sted mellem 

50 og 100 medarbejdere hver. Senest meddelte SBS 

dog, at man fyrede halvdelen af sine 88 medarbejdere 

i Danmark. Oven i det efterhånden velkendte danske 

underskud var nemlig kommet et milliardunderskud i 

koncernen som helhed. 

Udviklingen går i retning af, at de lokale kommercielle 

stationer betoner netop deres lokale tilknytning, 

så den kan høres eller fornemmes i hele programfladen. 

Senest har Nordjyske Medier opgivet at sælge 

sine koncepter ”Hit” og ”Guld” til andre lokale stationer 

i Jylland, der så i stedet har valgt at producere 

mere lokalt fra bunden. 

to nyhedsleverandører på landsplan 

Landsnyheder på de kommercielle radiostationer har 

to leverandører: TV 2 leverer som en del af overtagelsesaftalen 

nyheder til Nova, der som den eneste 

kommercielle spiller faktisk er pålagt forpligtelsen til at 

sende nyheder som led i koncessionsbetingelserne. Det 

lille nye firma Newspaq leverer færdige landsradionyheder 

til radio 100FM og foreløbig en række lokale 

kommercielle stationer, som har købt leverancen gennem 

en indkøbsforening til en fast pris. Jo flere der 

går med, jo billigere bliver det for den enkelte. Newspaq 

kunne overtage markedet, da Nordjyske Medier 

i 2008 opgav sin produktion af radiolandsnyheder til 

videresalg.

Radio er det medium, der dagligt anvendes af 

flest unge, og de kommercielle kanaler har forholdsvis 

bedst fat i netop de unge. Konkurrencen kryber ind fra 

en anden side, for de unge lægger mere og mere af 

Radio 49% 

Alle danskere over 12 år 

Tabel 19. Fordeling af tid brugt på radio, tv og internet. 

Kilde: DR’s årsrapport 2007. 

Internet 20% 

alle danskere over 12 år 

Internet 6% 

Blandt 12-20 årige danskere 

deres tidsforbrug Radio 49% om fra radio og tv til internettet (hvor 

en del af tiden dog går med at se og høre netop radio 

og tv): 

TV 45% 

TV 40% 

Internet 20% 

Radio 40% 

Alle danskere over 12 år 

Internet 6% 

Blandt 12-20 årige danskere 

blandt 12-20 årige danskere 

● 

51 

TV 45% 

TV 40%

52 

magasiner

magasiner 

Markedet for magasiner domineres af koncerner, der 

arbejder i hele Norden og har hjemsted i Norden. 

Antallet af magasiner og ugeblade, i den snævre 

definition som anvendes af organisationen Nordicom, 

voksede i Danmark fra 49 i 1997 til 68 i 2008. Bag 

disse tal gemmer sig dog en langt stærkere dynamik, 

hvor et stort antal titler er lanceret og opgivet igen, når 

de ikke fik succes. Det er et marked, hvor der gøres 

forsøg, og hvor der konsekvent lukkes ned igen, hvis 

forsøget slår fejl. I kriseårene siden 2007 ser nedlukningerne 

ud til at overstige opstarterne. Det samlede 

oplag er i perioden sunket fra 3,1 million til 2,8 million. 

Udviklingen er gået mod en stadig større specialisering 

og snævrere målretning. De store brede ugeblade og 

magasiner (f.eks. Familie Journalen og Billed Bladet) 

har tabt terræn, og der har skullet flere mindre titler til 

for nogenlunde at bibeholde niveauet i det samlede 

oplag. 

Norge ligger på linje med Danmark i antal titler 

og samlet oplag, mens de i Finland køber dobbelt så 

mange magasiner fordelt på dobbelt så mange titler. 

Ugebladene i Danmark når målt på ugebasis ud til 70% 

af befolkningen, månedsmagasiner i bred forstand kommer 

samlet set i kontakt med 90% af befolkningen på en 

måned. Den daglige kontakt er selvsagt meget mindre. 

Udviklingen væk fra oplagsstærke brede magasiner 

er gået stærkest i Danmark. Top-ti over store magasiner 

i de nordiske lande udgøres af fire finske, tre svenske 

og tre norske magasiner. Seks af titlerne udgives af de 

to danskbaserede mediehuse Aller og Egmont, så det 

er ikke, fordi de ikke ved, hvordan det skal gøres. 

de tre store 

Der er tre dominerende magasinudgivere i Danmark: 

Aller, Egmont og Bonnier. Aller udgiver de fire bedst 

solgte magasiner: Billed Bladet, Familie Journalen, Se 

og Hør, Ude og Hjemme, foruden Søndag og Femina, 

som også ligger på top ti. 

de gratis 

Ved siden af de solgte magasiner er der en stor, økonomisk 

betydningsfuld gruppe af annoncefinansierede 

”gratis” magasiner. Det er de magasiner, der kommer 

ind gennem brevsprækken, fordi man er registreret som 

kunde i et firma (telefon, kabel-tv, rejsebureau m. fl.), 

eller slet og ret fordi man bor i en bestemt type bolig 

(med hus og have f. eks.) Og det er dem, som ligger 

fremme som ta’selv i supermarkedet, på uddannelsesinstitutionen, 

i modebutikken eller på kulturelle mødesteder 

for musik, film eller kunst. I statistikproduktionen 

har man svært ved at adskille sådanne magasiner fra 

forenings- og organisationsblade og i mange sammenhænge 

også fra de betalte magasiner, så de tal, man 

ser, skal tolkes med forsigtighed. De gratis magasiner 

53

54 

magasiner 

Tabel 20. Danmarks ti største magasiner. 

magasin Type Årlige udgivelser oplag 2008 2.halvår læsertal 2008 2.halvår Udgiver 

Billed Bladet Almen/TV-guide 52 189.000 758.000 Aller Press A/S 

Familie Journalen Almen/familie 52 187.000 532.000 Aller Press A/S 

Se og Hør Almen/TV-guide 52 184.000 800.000 Aller Press A/S 

Ude og Hjemme Almen/familie 52 160.000 585.000 Aller Press A/S 

Hjemmet Almen/familie 52 146.000 450.000 Egmont Magasiner A/S 

Her og Nu Almen 52 112.000 348.000 Egmont Magasiner A/S 

Søndag Almen 52 88.000 372.000 Aller Press A/S 

Bo Bedre Specialinteresse: bolig 12 85.000 601.000 Bonnier Publications 

A/S 

Alt for Damerne Kvinder 52 66.000 350.000 Egmont Magasiner A/S 

Femina Kvinder 52 64.000 319.000 Aller Press A/S 

Kilde: Dansk Oplagskontrol og TNS Gallup. 

tager næsten lige så mange annoncekroner ind som 

de betalte magasiner. Niveauet ligger ret stabilt omkring 

400 mill. kr. årligt for hver gruppe. 

danmarks internationale 

medieforetagender 

De to danske magasinudgivere Egmont og Aller er 

meget aktive internationalt, især i de andre nordiske 

lande. Aller er foreløbig blevet ved sin læst og har 

koncentreret sig om udgivelse af magasiner, specielt 

ugeblade, dog efterhånden med fyldige website-udgaver 

også. På området trykte ugeblade er koncernen 

den helt dominerende i de fire største nordiske lande 

(Danmark, Sverige, Norge og Finland) med en markedsandel 

på 61%. Det er 3,2 millioner eksemplarer i 

ugentligt oplag. I Sverige er den helt oppe på 83% i 

markedsandel. 

Aller-koncernen kontrolleres af A-aktierne i Allerfonden, 

som igen kontrolleres af stifteren Carl Allers 

efterkommere. Koncernen omsætter for ca. 4. milliarder 

kr. årligt. På det seneste har den bevæget sig ind 

på internet-området med investering i e-doktor.dk (med 

undersitet Slankedoktor.dk) og på gratismagasinmarkedet 

med køb af Chili-gruppen. Efter mange års økonomisk 

succes halter det noget det seneste regnskabsår, 

som indebar store omstruktureringsomkostninger og 

faldende lønsomhed i hovedaktiviteterne. 

Egmont-koncernen spreder sig over de fleste medier, 

blandt andet ejer den halvdelen af TV 2 i Norge og 

det gamle danske filmselskab Nordisk Film. Koncernen 

er aktiv i mere end 30 lande, også store lande som 

Rusland og Storbritannien, om end det her er i beskedent 

omfang i forhold til markedernes størrelse. 80% 

af omsætningen på i alt 11 milliarder danske kroner 

genereres i Norden. I Danmark er koncernen blevet 

næststørste bogforlag gennem en række opkøb og 

dannelsen af det forlag, som nu hedder Lindhardt og 

Ringhof. Koncernen ejes af Egmont-fonden, som dels 

er en erhvervsdrivende fond, dels har en almennyttig 

gren, der uddeler penge til projekter, som specielt er til 

fordel for børn og unge. 

På listen over de største nordiske medieforetagen

Tabel 21. De største medieforetagender i norden 2007. 

der ligger Egmont som nummer fire og Aller som nummer 

10. JP/Politikens Hus følger som nummer 13 med 

to svenske, to norske og et finsk avis-mediehus foran i 

rækken. 

De danske medievirksomheder har ikke været lige 

så dygtige som deres nordiske brødre til at vokse i de 

seneste ti år. Egmonts omsætning er vokset med 67% 

siden 1997, Allers med 39%. I samme periode voksede 

omsætning (mill. euro) 

magasiner 

nr. mediekoncern Hjemland i norden Totalt nordisk andel % 

1 Bonnier S 2.539 3.158 80 

2 Sanoma SF 1.430 2.926 49 

3 Schibsted N 1.359 1.697 80 

4 Egmont DK 1.193 1.514 79 

5 MTG & Metro S 987 1.558 63 

MTG, Modern Times Group S 910 1.227 74 

Metro International Lux. 77 331 23 

6 Telenor Broadcast N 872 872 ca.100 

7 Mecom Group* UK 847 1.436 59 

8 SVT/SR/UR S 711 711 100 

9 Stampen S 547 547 100 

10 Aller DK 546 546 100 

11 A-pressen N 545 591 92 

12 ProSieben Sat.1 Group (SBS) D (?)500 (?)2703 ?(nydannet 2007) 

13 JP/Politikens Hus DK 497 497 100 

14 NRK N 493 493 100 

15 DR DK 486 486 100 

16 YLE SF 385 385 100 

17 KF (Svenske Kooperation) S 363 364 100 

18 TV 2 Group N 326 326 100 

19 Alma Media SF 320 329 97 

20 TV 2 / Danmark DK 305 305 100 

*Mecom ejer i Danmark Berlingske Media og i Norge Edda Media. Nogle af de norske besiddelser er solgt fra primo 2009. 

Kilder: Nordicom og årsberetninger. 

den finske dagbladskoncern Sanomas omsætning med 

143%, Norske Schibsted med 154%, Norske A-pressen 

med 117%, og svenske Bonnier med 129%. For 

de store danske dagbladskoncerner JP/Politikens Hus 

og Berlingske Media foreligger der ikke direkte sammenlignelige 

tal, fordi virksomhederne er dannet og 

omdannet i perioden, men væksten ligger langt under 

de nordiske konkurrenters. ● 

55

56 


Website-redaktioners størrelse 

De danske og nordiske journalistiske websites er af meget 

høj kvalitet, og det er jo let at sammenligne med 

amerikanske, engelske, tyske, franske og spansksprogede 

websites, som kun er er klik væk, hvis man vil 

have syn for sagn. Nogle debattører, som læser om 

de skrantende dagbladsøkonomier, og som samtidig 

besøger de righoldige websites fra de selvsamme dagblade, 

kan finde på at foreslå, at mediehusene simpelthen 

opgiver den trykte avis og koncentrerer sig om at 

lave netavis. Det kan lyde som en oplagt idé, men økonomisk 

er den for øjeblikket uigennemførlig. De forretningsmodeller, 

man kender fra nettet for journalistiske 

websites, kan slet ikke generere en omsætning, som 

kan forsørge en redaktion af den størrelse, man kender 

fra de gamle dagblade. 

Den norske mediekoncern Schibsted roses ofte for 

at være verdens mest avancerede, når det handler om 

at flytte aktivitet over på nettet og om at få tiltrukket 

mange brugere til deres websites. Også indholdsmæssigt 

får Schibsteds websites meget ros: de er kreative, 

udnytter internettets muligheder og breder ideen om 

en avis på nettet ud til noget nyt og spændende. Branchefolk 

fra hele verden valfarter til Norge og Sverige 

for at besøge Schibsteds internetudgivelser, som er 

startet med udgangspunkt i aviserne Verdens Gang 

og Aftenposten i Oslo og Aftonbladet i Stokholm. På 

den baggrund kan det være desillusionerende at se 

på, hvor mange redaktionelle medarbejdere som kan 

betales af omsætningen på Schibsteds websites: 

Tabel 22. redaktionsstørrelser hos schibsted-medier. 

Verdens Gang papiravisen: 177 journalister 

VG Multimedia: 42 journalister 

Aftenposten papiravisen: 218 journalister 

Aftenposten Multimedia: 36 journalister* 

*tal fra Norsk Journalistforbunds lønstatistik, 2007 

Schibsted er et af de mediehuse, som driver internet- 

og papiravisredaktionerne separat, men der vandrer 

selvsagt stof frem og tilbage mellem udgivelserne. Der 

er et stykke vej, før netaviserne kan udfylde samme 

rolle i samfundslivet som papirudgaverne, og det fyldige 

tilbud på internettet skyldes for en stor del opbakningen 

fra papirudgivelserne. Hos koncernen som helhed 

fylder papiraviserne stadig langt det meste, og de 

onlineaktiviteter, der giver mange penge, er dem som 

er rene annonce-søgesites, og som ikke har nogen tilknytning 

til journalistik eller indtjener penge til at holde 

en redaktion kørende. Schibsted har senest redegjort 

for størrelsesforholdene i forbindelse med offentliggørelsen 

af resultaterne fra tredje kvartal 2008: 

57

58 

WebsiTe-reDakTioners sTørrelse 

Tabel 23. schibstedgruppen 3. kvartal 2008 resultat, nok tusinder. 

omsætning Ændring fra 3.kv.07 ebiTa* 3.kv 08 ebiTa* 3.kv.07 

Hele gruppen 3187 0% 7% 8% 

Trykte dagblade 1995 -6% 4% 7% 

Online aviser 178 9% 2% 13% 

Online rubrikannoncemarkeder og vejvisere (directories) 613 26% 27% 25% 

Levende billeder 312 5% 0% -4% 

*Dvs. primært resultat før renter, skat og afdrag 

●

60 


Den journalistiske redaktion 

Det centrale omdrejningspunkt for pressens rolle som 

den fjerde statsmagt er ikke papiravisen eller radio- eller 

tv-nyhederne. Det centrale er den store redaktion 

med journalistisk og sagfaglig kompetence og en redaktionel 

kultur, der er præget af forståelsen for og 

engagementet i journalistikkens rolle som formidler 

af samfundsmæssig debat og information og som kritisk 

overvåger af samfundets beslutningsprocesser og 

magthavernes gøren og laden. Om journalistikken, debatten 

og borgernes bidrag til den samfundsmæssige 

kommunikation udkommer på den ene eller den anden 

måde og på den ene eller den anden platform, er ligegyldigt. 

Rollen kan sagtens udfyldes af et website. Om 

samfundsmæssig information og debat kan rummes på 

nye medietyper som avancerede mobiltelefoner f.eks. 

ved vi knapt endnu, men det er klart, at kanalen frem 

og tilbage mellem redaktion og publikum kan blive for 

smal. I princippet er det dog ikke udelukket. 

Bekymringen for journalistikken, som man ikke 

mindst møder den i USA i disse år, skyldes således 

ikke blot kærlighed til avispapir. Magasinet Time skrev 

i en forsideartikel 5. februar 2009: ”I de seneste måneder 

har krisen i journalistik nået nedsmeltningens 

omfang. Der kan nu forudses et tidspunkt, hvor storbyer 

ikke længere vil have en avis og hvor magasiner 

og tv-nyhedsorganisationer kun vil have en håndfuld 

reportere ansat.” 

Annoncer afkobles fra journalistikkken 

Kernen i problemet er, at annoncer er blevet delvist 

afkoblet fra journalistik. I halvandet hundrede år har 

annoncer i først aviser, senere i radio og tv, været så 

rigelige og så velbetalte, at de har kunnet subsidiere 

en stor del af det redaktionelle arbejde. Den situation 

er ved at gå i opløsning. Annoncerne flytter over til 

nye typer medier på internettet som søgemaskiner, 

portaler, sociale sites og vejvisere, som selvsagt ikke 

understøtter journalistik. Rubrikannoncerne, som vi kender 

dem for biler, huse og ejerlejligheder, rejser, jobs, 

ferie og forlystelser, søger over i særlige trykte medier 

uden meget journalistik eller til særlige websites med 

specialiserede søgefunktioner, men uden relation til redaktionelt 

arbejde. Her kan der skabes omsætning og 

tjenes penge på rubrikannoncer – se blot Schibsteds 

regnskab ovenfor – men ikke så mange, at det kan subsidiere 

en stor redaktion. Selv om Schibsted som gammelt 

medieforetagende skulle have lyst til det, bestemmes 

annonceprisen i konkurrence med andre aktører, 

der aldrig har været i nærheden af journalistik. 

Bredde er et minus 

Mere udbyggede typer af annoncering, der tidligere 

var at finde på tekstsiderne i dagbladene, siver over til 

specialiserede medier, hvor der er lige netop det publikum, 

annoncøren ønsker, uden en masse – i den sam- 

61

62 

Den JoUrnalisTiske reDakTion 

menhæng – ”spild.” Derfor er det blevet vanskeligere 

at være TV 2 eller en stor avis. Bredden, som i mange 

samfundsmæssige sammenhænge er et gode, er på 

vej til i kommerciel sammenhæng at blive en ulempe. 

Den seneste udvikling er Googles lancering af ”interessebaseret” 

(”interest based”) annoncering. I stedet for 

at placere annoncer, der passer til den webside, brugeren 

aktuelt kigger på, lover Google at indsamle og 

analysere information om brugerens tidligere aktivitet 

på nettet. Så hvis Google ved, at brugeren interesserer 

sig for f. eks. oplevelsesrejser, kan systemet placere 

annoncer for relevante rejseudbydere, også selv om 

brugeren er inde for at se på en webside med billige 

vandhaner. Hvis brugeren klikker på annoncen, mens 

han er inde og se på vandhaner, falder der et ”gennemklikningsgebyr” 

af til online vvs-butikken. For annoncøren 

er der den rationalitet i det, at han kun betaler 

for at blive set af absolut interesserede potentielle 

kunder. 

online only 

Internetmedier, ”online only” -udgivelser, som er frigjort 

fra dagbladenes tryk- og distributionsudgifter, kunne 

som nævnt i teorien være en mulighed, men der er 

lang vej endnu, inden der kan tjenes penge nok til at 

forsørge en stor redaktion. Det er klart, at indtjeningskravet 

er mindre uden tryk og distribution tilknyttet, 

men den indtægt, der kan hentes ind på grundlag af 

sidevisninger af annoncer og små reklamefilmstumper 

før webvideoindslag, er som sagt langt fra tilstrækkelig. 

”Endnu” kunne man håbefuldt tilføje, men en del 

tyder på, at selve forretningsmodellen ikke vil kunne 

komme til at brødføde en redaktion af tilnærmelsesvis 

den størrelse, vi kender fra de store morgenaviser. 

Medievirksomhederne har derfor forsøgt at lave 

abonnementssystemer, hvor man skal betale for adgang 

til deres websites, men det er kun lykkedes at få det til at 

virke for specialiserede finans- og businesswebsites som 

Wall Street Journal og Financial Times. Almene nyheder 

af omnibus-typen er der ingen, der vil betale for. Også 

mikrobetalingssystemer, hvor brugeren betaler et lille beløb 

pr. redaktionel enhed, han går i dybden med, har 

været foreslået og forsøgt, men uden held. For at føje 

spot til skade tilbyder søgetjenester som Google og Yahoo 

at sammensætte nyheder indsamlet fra nær og fjern 

tilpasset den enkelte internetbruger. Det er stof, som søgetjenesterne 

har gratis, som slutbrugerne ikke betaler 

for, og som endog ofte er løsrevet fra de oprindelige annoncer, 

der dog gav en vis indtægt til den journalistiske 

organisation, som frembragte det. 

nye forretningsmodeller 

På grund af den langsigtede negative oplagsudvikling 

for betalingsaviserne i mange lande – og i USA er den

ved at nå brudpunktet – arbejdes der på højtryk i det 

internationale mediemiljø for at udvikle nye forretningsmodeller, 

der kan bære samfundsmæssig vigtig journalistik 

i et passende omfang. Hidtil er det ikke lykkedes 

at finde en ny model, der virker for brede, politisk 

og demokratisk betydningsfulde medieorganisationer. 

Stra tegien, mens man arbejder og håber på, at noget vil 

vise sig, er at holde de kendte papiraviser levedygtige. 

Trods tab af markedsandele på annonceområdet og 

vigende oplag har de stadig en bred læserskare, og 

de er stadig langt bedre end internetudgaverne i stand 

til at skabe omsætning nok til at holde en pæn stor 

redaktion flydende. De tjener ikke mange penge, og 

mediehusene som helhed har langt bedre forretningsområder 

i form af lokale ugeaviser, trykopgaver og 

Den JoUrnalisTiske reDakTion 

distributionsforretninger. Men dagbladene har omsætningen. 

Det kan være dagblads-mediehusene trods tidligere 

dårlige erfaringer, men ud fra udelukkelsesmetoden 

– der er ikke andre muligheder – må forsøge at introducere 

et abonnementssystem for deres websites, så brugerne 

kommer til at betale. Det vil være en parallel til, 

at medieaftalepolitikerne i den seneste redningsplan 

for TV 2 ikke så anden udvej end at give kanalen lov at 

indkræve penge, når den indgår i kabel- eller satellit-tv 

pakker. Desværre for dagbladene er der ikke et teknisk 

og psykologisk lige så velegnet opkrævningssystem på 

deres område, som det der kendes fra tv-abonnementsområdet. 

● 

63

64 


Hvor laves der journalistik? 

Journalister er ikke de eneste, der laver journalistik, og 

ikke alle, der laver journalistik, er organiseret i Dansk 

Journalistforbund (DJ). Og det er langt fra al journalistik, 

som passer ind i skåltalernes lovprisning af den 

fjerde statsmagt og samfundsrollen med at befordre 

information og debat som led i den demokratiske proces. 

Alligevel kan det være interessant at kaste et blik 

på, hvor der laves journalistik i de forskellige medier 

og hvor meget – med de ovenfor angivne forbehold 

for, hvor nøjagtigt et billede man får ved at kigge på 

antal ansatte DJ-organiserede journalister. 

Billedet er faktisk rimeligt retvisende, når man ser 

bort fra DR, hvor mange programproducenter er organiseret 

i akademiske fagforeninger som Dansk Magisterforening. 

På det, der i DJs oversigt hedder organisationsblade, 

arbejder der antagelig desuden en del 

yderligere ansatte med journalistisk arbejde, men de 

er forblevet organiseret i en oprindelig faglig organisation, 

som de så at sige kom fra. 

Der er derudover sket den udvikling hen over årene, 

at DJ har organiseret flere og flere mediemedarbejdere, 

som har haft udgangspunkt i det, man tidligere forstod 

som den tekniske produktion, især på radio og tv. 

Med de digitaliserede produktionsprocesser er mange 

arbejdsfunktioner og -områder smeltet sammen, og DJ 

har opfanget de fleste, der arbejder i de nye integrerede 

arbejdsprocesser. 

Endelig skal det bemærkes, at arbejdsområdet for 

mange redaktioner er blevet udvidet, således at en 

dagbladsredaktion i dag ud over den trykte avis også 

laver websites, web-tv og måske radio. Desuden har 

journalisterne været dem, der i rationaliseringens navn 

har overtaget mange funktioner, der tidligere var tekniske 

og ”svære,” men som i dag med computerens 

hjælp er mindre tekniske og lettere. De tager dog stadig 

tid. 

Det er derfor ikke alle talrækker med vækst, der kan 

tolkes som, at nu er der flere journalistiske ressourcer 

til rådighed til at lave det samme produkt med måske 

bedre kvalitet. Der er typisk flere produktioner og flere 

dele af arbejdsprocessen, som skal klares af samme 

antal medarbejdere eller i nogle tilfælde færre. Når 

redaktionelle medarbejdere af og til beklager sig over, 

at der er mindre tid til at gøre arbejdet ordentligt end 

tidligere, og at der er færre til at lave det samme som 

før, så er det i de fleste tilfælde rigtigt. 

Alligevel kan tabellen forekomme overraskende for 

den mediebruger, der har læst eller hørt om den ene 

nedskæringsrunde efter den anden. Mange steder har 

omfanget af den forhåndenværende journalistiske arbejdskraft 

været ganske stabilt set over de 13 år, der er 

tal for. Blandt de her udvalgte virksomheder er dog de 

store redaktioner på Jyllands-Posten, B.T. og Berlingske 

Tidende kendeligt reducerede. Desforuden er DRs jour- 

65

66 

Hvor laves Der JoUrnalisTik? 

Tabel 24. Journalistiske arbejdspladsers størrelse og udvikling. 

antal beskæftigede journalister på journalistoverenskomst. Udvalgte overenskomster og virksomheder. 

1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 

Dagblade, hele landet 2.224 2.184 2.263 2.252 2.140 2.089 2.002 1.965 1.965 2.097 2.249 2.276 2.112 

Berlingske Hus 383 369 365 380 356 380 334 346 316 336 391 359 313 

Politikens Hus 322 304 315 320 327 329 315 310 298 322 318 344 330 

DR 718 727 818 807 806 780 811 894 911 980 914 914 804 

TV 2 (DK og regioner) 447 502 549 546 482 544 521 514 538 574 647 779 736 

Organisationsblade, hele landet 148 140 154 138 159 160 178 153 222 263 262 270 255 

Net-medier, hele landet 24 40 35 29 26 29 14 34 30 

Ugeblade og magasiner, hele landet 282 334 362 371 387 367 343 288 317 420 417 389 418 

Distrikstblade, hele landet 95 97 92 101 102 98 101 84 95 109 116 91 123 

Nyhedsbureauer og -tjenester 183 161 144 157 154 134 130 132 118 117 116 115 102 

Berlingske Tidende 207 207 199 196 188 187 154 160 154 175 184 193 172 

Jyllands-Posten 244 244 257 240 205 186 164 159 151 181 195 189 188 

Politiken 181 162 167 173 180 179 170 164 157 170 172 179 168 

B.T. 140 128 133 141 133 157 144 135 112 112 114 108 88 

Ekstra Bladet 141 142 148 147 147 150 146 146 141 153 146 165 163 

Børsen 47 44 52 51 55 60 56 55 56 59 70 80 83 

Kristeligt Dagblad 21 22 26 28 24 28 29 26 26 28 23 31 31 

Information 25 24 27 29 27 23 20 22 17 19 23 26 27 

Urban 10 10 17 23 30 23 19 

metroXpress 12 14 16 22 32 26 27 

24timer 33 38 26 

Nyhedsavisen 45 

Lolland-Falsters Folketidende 37 34 39 38 38 34 32 33 32 35 29 34 35 

Horsens Folkeblad 41 40 42 48 40 42 38 36 37 38 40 43 46 

Nordjyske Stiftstidende/Medier 169 150 155 155 153 150 149 188 170 168 

Fyens Stiftstidende 108 111 121 119 109 108 99 109 119 127 134 145 147 

Kilde: Dansk Journalistforbunds lønstatistik.

nalistiske medarbejderstab reduceret, og trods de mere 

spredte organisationsforhold på DR er det antagelig rigtigt, 

som det fremtræder. Set hen over de tretten år synes 

der i mellemperioderne mellem nedskæringsrunderne 

nogle steder at være sket en genvækst under bedre økonomiske 

konjunkturer. Den har ikke været så omtalt som 

fyringsrunderne og er jo kommet gradvist, men det er 

antagelig forklaringen på den overordnede stabilitet. 

Hvor laves Der JoUrnalisTik? 

Den langt mest omfattende journalistiske indsats 

kommer fra dagbladene, DR og TV 2. Beskæftigelsen 

i kategorien netmedier er beskeden, men her er tallet 

så ikke retvisende, for i alle de tilfælde, hvor medieorganisationen 

udkommer på både papir og web eller 

radio/tv og web, er medarbejdere, der arbejder med 

webudgivelser, talt med i den oprindelige organisations 

stab. ● 

67

appendikser 

Egmont* 11.281 

Aller* 4.067 

Berlingske Media** 3.846 

JP/Politikens Hus 3.699 

DR 3.619 

TV 2 Koncernen 2.272 

Danske dagbladsbranche inkl. alle forretningsområder 12.576 

Dagbladsomsætning alene 7.438 

Dansk kommerciel radiosektor*** 285 

Dansk kommerciel tv udenfor TV 2**** >900 

* omsætning i Danmark og internationalt 

** del af Mecom Group (britisk), dansk omsætning 

*** heraf er en del lokalradioer dagbladsejede 

**** hertil kommer et stort beløb i abonnementsindtægter fra kabel 

og satellitpakker 

Tabel 26. mediestøtte, hovedtal. 

Tabel 25. størrelsesforholdet mellem danske medieforetagender. 

Kilde: Nordicom, Danske Dagblades Forenings branchenøgletal. 

modtager støtteform beløb i mio kr. 2007 

DR licensmidler 3.319 

TV 2 regionerne licensmidler 409 

Diverse, public service pulje licensmidler 75 

Lokal radio og tv licensmidler 51 

kommunale midler 10 

61 

Dagblade distributionsstøtte tilskud 339 

Dagblade momsfritagelse, indirekte 

støtte, anslået 

1.000 

Specialmedier, ”blade og tidsskifter, som på ideelt grundlag bidrager til demokratisk debat, 

kulturel og samfundsmæssig oplysning og fremme af foreningslivet.” 

distributionsstøtte tilskud 41 

ugentlige ”aviser” dvs. ”dagbladslignende publikationer, som på ideelt grundlag bidrager 

til demokratisk debat, kulturel og samfundsmæssig oplysning og fremme af foreningslivet.” 

distributionsstøtte tilskud 10 

69

70 

aPPenDikser 

Tabel 27. annonceomsætning i danske medier 2001-2008. 

mio. Dkk (løbende priser) 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2006-2007 

ændring % 

Dagblade 2.983 2.697 2.647 2.854 3.139 3.493 3.229 -7,6 

Lokale og regionale ugeaviser 2.255 2.097 2.061 2.159 2.323 2.497 2.704 +9,6 

Magasiner/Fagblade/Tidsskrifter 1.800 1.537 1.434 1.505 1.616 1.804 1.840 +2,0 

Købte magasiner 364 333 346 378 404 454 466 +2,6 

Andre magasiner 329 293 271 276 307 363 367 +1,1 

Fagblade og tidsskrifter 1.107 911 817 851 905 987 1.007 +2,0 

Årlige publikationer 1.321 1.305 1.181 1.176 945 911 873 -4,1 

Plakat og trafik/Outdoor 343 336 345 375 383 405 473 +16,8 

TV 1.747 1.675 1.927 2.125 2.254 2.471 2.516 +1,8 

Radio 234 222 216 211 280 279 285 +2,2 

Biograf 50 70 55 51 57 55 56 +1,8 

Internet 310 418 486 582 742 *1794 *2502 +39,5 

Annonceomsætning i alt 11.043 10.357 10.352 11.038 11.739 13.679 14.478 +5,8 

*Ny og udvidet opgørelse 

Kilde: Dansk Oplagskontrol: Det Danske Reklamemarked 2007 og tidligere år. 

Kilder: 

Advice Analyse og Strategi: Hovedrapport. Danskernes 

avislæsning, 2005 

Andersen, Ole: Nye kurver i Medielandskabet. Forlaget 

Markedsføring. Uden årstal, forord dateret 2005 

Berlingske Lokalaviser: www.b-l.dk 

Bille, Trine, Torben Fridberg, Svend Storgaard, Erik Wulff: 

Danskernes kultur- og fritidsaktiviteter 2004 – med 

udviklingslinjer tilbage til 1964. Akf forlaget. 

2. oplag, 2005 

Danmarks Radio: 

Medieudviklingen 2006-07 

DR Medieudvikling 2007-08 

DR Medieudvikling 2008-09 

Fakta om DR 

Årsrapport 2007 

(alle kan findes på dr.dk) 

Danmarks Statistik: Statistiske efterretninger 2008:23. 

Befolkningens brug af internet 2008 

Danske Dagblades Forening: http://www.danskedagblade.dk 

specielt siderne med mediefakta, brancheanalyse/branchenøgletal 

og dagbladslæsere 

Danske Lokalaviser-Provinsens Distriktsblade: 

www.danske-lokalaviser.dk

Danske Specialmedier: www.specialmedierne.dk 

Dansk Journalistforbund: diverse lønstatistik 1996-2008 

Dansk Oplagskontrol: 

Det Danske Reklamemarked 2007 og tidligere år (tidligere: 

Reklameforbrugsundersøgelsen) 

Oplagstal og Markedstal 2007 og tidligere år 

www.do.dk 

Det danske radiobureau: www.ddrb.dk 

De Lokale Ugeaviser: www.delokaleugeaviser.dk/ 

Explora: Danskernes dagbladslæsning. 

Sammenlignende analyse af dagbladslæsning i 2005 

og 2007, 2007 

FDIM – Foreningen af Danske Interaktive Medier: www.fdim.dk 

Gemius – www.gemius.dk 

Firmaet måler online brug af websites for blandt andre FDIM 

Lund, Anker Brink: Fagpressen i den journalistiske fødekæde 

(1. Et undervurderet nyhedsmedie ) – kan bl.a. findes på 

www.specialmedierne.dk 

Nordicom (Nordisk Ministerråd): www.nordicom.gu.se 

specielt: The Nordic Media Market 2009. 

Media Companies and Business Activities (2009) 

websitesektionen: ”Jämförande nordisk mediestatistik” 

Norsk Journalistforbund. Lønnsnivået i de enkelte 

bedrifter i 2007 

Politikens Lokalaviser: info.pola.dk 

Radioerne, brancheorganisation: www.radioerne.dk 

Rambøll Management Consulting: 

www.ramboll-management.dk Midtvejsrapport 

Udkast til Kortlægning af den offent lige mediestøtte i 

Danmark. – Statusnotat pr. 30.09.08 

Styrelsen for Bibliotek og Medier: 

www.bibliotekogmedier.dk/medieomraadet 

TNS Gallup: Dansk Medie Index 

(elektronisk version for abonnenter, der udgives desuden 

en trykt udgave hvert år, dog med mindre information end i 

den elektroniske version.) 

Siderne Læsertal og Aktualitetsindex med overordnede 

oplysninger er frit tilgængelige på hjemmesiden 

TNS Gallup: TNS Gallup Radio-Meter 

(mange oplysninger frit tilgængelige på Gallups hjemmeside) 

TV 2: 

TV 2|DANMARK A/S Årsrapport 2007 

Ugeaviserne, brancheorganisation: www.ugeaviserne.dk 

World Association of Newspapers: World Press Trends. 

Paris 1992-2007 (årlige udgivelser) 

(Desuden: De enkelte medievirksomheders websites 

og årsrapporter) 

aPPenDikser 

71

72 

Tabeller og FigUrer 

tabeller og figurer 

Tabel 1. Dagbladenes oplag og læsertal 

Tabel 2. Dagbladenes annonceomsætning og reklame-markedsandel 1993-2007 

Tabel 3. Dagbladenes samlede oplag 1997-2008 (betalingsdagblade, metroXpress og Urban) 

Tabel 4. Dagbladenes samlede økonomi (omsætning og resultat) 

Tabel 5. Oversigt over JP/Politikens Hus’ og Berlingske Medias dagblade 

Tabel 6. Udvalgte dagblades samlede kontakter – ugentligt, net og print 

Tabel 7. De dagbladsejede selskabers portefølje af lokale ugeaviser 

Tabel 8. Befolkningens adgang til internet fra hjemmet 

Tabel 9. Mest besøgte danske internet-sites i januar 2009 

Tabel 10. Profil af brugerne af de danske nyheds-websites 

Tabel 11. Tidsforbrug på nettet, januar 2008 

Tabel 12. Danskernes (15 år+) tidsforbrug på nettet, Januar 2008 (timer) 

Tabel 13. Danskernes (15 år+) tidsforbrug på nettet, Januar 2009 (timer) 

Tabel 14. Danskernes tidsforbrug på tv fordelt på kanaler 

Tabel 15. Daglig tv-sening blandt unge og ældre 

Tabel 16. Daglig radiolyttetid fordelt på DR og kommercielle stationer 

Tabel 17. Lyttertal til de store radiokanaler 

Tabel 18. De mest aflyttede lokalradioer 

Tabel 19. Fordeling af tid brugt på radio, tv og internet 

Tabel 20. Danmarks ti største magasiner 

Tabel 21. De største medieforetagender i Norden 2007 

Tabel 22. Redaktionsstørrelser hos Schibsted-medier 

Tabel 23. Schibstedgruppen 3. kvartal 2008 resultat 

Tabel 24. Journalistiske arbejdspladsers størrelse og udvikling 

Tabel 25. Størrelsesforholdet mellem danske medieforetagender 

Tabel 26. Mediestøtte, hovedtal 

Tabel 27. Annonceomsætningen i danske medier 2001-2007

Danske DagblaDes Forenings eFTerskriFT 

DDFs eFTerskriFT 

2009 er et kriseår. De seneste mange måneder har meldt om udviklingen af en økonomisk-finansiel krise af dimensioner, 

som kun opstår en gang i hver generation eller endda sjældnere. De fleste almindelige erhvervsvirksomheder har skruet 

ned for blusset, men kommer de igennem, kan de regne med at arbejde videre med deres forretning nogenlunde som 

før, om end måske på nye økonomiske præmisser. 

For dagbladene ser det anderledes ud. For dem har den generelle krise forværret en i forvejen uhyre kompliceret 

livssituation. 

I mange år har dagbladene imødeset en hverdag, hvor vigende oplag og stærkere konkurrence på annoncemarkedet 

ville gøre driftsvilkårene for den traditionelle forretning vanskelig. Derfor har de satset på at sikre udgivelsesgrundlaget ved 

at gå ind i den nye medieverden med internettjenester, radio og tv, ligesom de har konsolideret økonomien med et fortsat 

og forstærket engagement i de gratis ugeaviser. 

Overskriften for det hele har været, at aviserne ved fastholdelse af de højt kvalificerede store redaktioner, som de 

bortset fra public servicestationerne er ene om, har ønsket at fastholde deres rolle som samfundslivets afgørende medier 

i relation til den brede formidling og den væsentlige samfundsdebat. Dagbladene har kunnet gøre det, fordi de omtrent 

uden undtagelse tjener penge for at kunne udgive dagblad mere end de udgiver dagblad for at tjene penge. 

Men når der ses bort fra ugeavisudgivelsen, kan det ikke bortforklares, at den brede satsning på mange medier 

har været en indtægtsmæssig skuffelse. Radio løber lige rundt. Internet begynder at tjene lidt penge, men det står helt 

klart, at der ikke er en indtægt på nye medier i sigte, som kan kompensere for den skrantende dagbladsøkonomi. 

Oven i de problemer kom så i 2006-08 den ulykkelige situation, hvor et husstandsomdelt dagblad med fantom økonomi 

nødvendigvis måtte mødes med hård konkurrence for at skabe sikkerhed for en fremtid på realistiske økonomiske vilkår. 

Kombinationen af de nævnte faktorer har efterladt dagbladshusene i en meget vanskelig situation, som nu understreges 

af finanskrisen. 

Nu er det jo nærliggende at henvise til, at så mange andre brancher er forsvundet. Men uanset hjulmagernes, 

possementmagernes og kandestøbernes ærværdighed og museale brugbarhed, vil ingen påstå, at deres forsvinden 

i den forstand er et problem for demokratiet og samfundslivet. Hvis dagbladene derimod må give op, falder en 

af grundpillerne under demokratiet væk, og falder den væk, kan de øvrige piller risikere at få svært ved at holde 

konstruktionen på plads. 

Samfundet har blik for dagbladenes centrale position. Derfor har folkestyret i årtier – ja, århundreder – forsøgt at 

73

74 


kompensere dagbladene for to tyngende forhold. Den stedse mere kostbare distributionsproces har skabt grundlag 

for distributionsstøtten, der andrager op mod 400 mio. kr. om året. Det forhold, at folk skal købe den daglige avis, 

har man søgt at mildne ved at undlade at opkræve moms for bladsalget. Hvad det er værd i kroner er der mange, 

men ingen autoritative bud på. Men det er rigtigt mange millioner. 

Vejen til en alternativ økonomi er kompliceret 

Finanskrisen har ramt dagbladene midt i, hvad der formentlig er den største og vanskeligste omstruktureringsproces 

i mediets mere end 300-årige historie, netop på et tidspunkt, hvor mediet oplever 30 % annoncenedgang og endnu 

ikke har fundet fodfæste for en fremtidig forretningsmodel. 

Og netop i den situation er det så, at mediepolitikerne skal drøfte den fremtidige mediestøtte. 

Som det er nævnt i forordet, iværksattes med det nuværende medieforlig i 2006-07 en undersøgelse af mediestøtten, 

som til efteråret skal udmøntes i en rapport, herunder med nogle scenarier for den fremtidige støtte. 

Det er værd at pege på, at historikken, der omgiver undersøgelsen, er følgende: 

• Ideen blev undfanget i juni 2006 samtidigt med, at dagbladene kunne konstatere, at det forgangne 2005 var 

det økonomisk bedste i mere end et årti, og samtidigt med at de fik meddelelsen om den islandske plan om 

lancering af Nyhedsavisen i efteråret 2006. 

• Undersøgelsen blev igangsat i sommeren 2007 midt i det konkurrencemæssigt værste dagbladsår i mands 

minde. 

• Midtvejsrapporten kom i september 2008, netop da skadevirkningen af konkurrencen med ’Nyhedsavisen’ 

kunne gøres op, men lige akkurat før den internationale krise blev registreret. 

• Den endelige rapport inkl. scenarier vil så ligge der i september 2009 på et tidspunkt, hvor kun de mest sangvinske 

optimister tror, krisen er på retur. 

Man kan roligt sige, at forholdene har ændret sig undervejs. Og situationen nu er, at skulle nogen finde på at fjerne 

dagbladenes 0-moms på bladsalg eller distributionsstøtte, ja, så vil det være det samme som at rive tæppet væk under 

samfundets vigtigste nyhedssamler og -formidler og den væsentligste platform for debatten. Det er nemlig vigtigt at

understrege, at den markante placering, dagbladene har fået på internettet ikke ville kunne lade sig gøre uden de store 

ressourcer, der er afsat til de trykte aviser. Så går de trykte aviser ned, har onlineaktiviteten ingen realistisk mulighed 

for at tage over og udfylde en tilsvarende rolle som demokratiets vogter og diskussionsforum. 

Er det nu sandt? 

Lad os se på et par væsentlige oplysninger om dagbladenes situation: 

Kim Minke har allerede på side 16 med et lagkagediagram vist, hvordan dagbladenes økonomi dybest set hænger 

sammen. Her er talgrundlaget. 

gennemsnit for 2005-07 

1.000 kr. 


Dagblade internet Ugeaviser andet Total 

Nettooms. 6.261.613*) 130.558 1.336.239 1.767.921 9.496.331 

Resultat af primær drift 68.346 -4.962 77.748 32.432 173.563 

Overskudsgrad 1,09 -3,80 5,82 1,83 1,83 

sådan er tallene indsamlet 

Diagrammet er baseret på et gennemsnit af dagbladenes regnskabstal for perioden 2005 til 2007, hvilket giver et nogenlunde pålideligt talmateriale. 

Omkring tre fjerdedele af den samlede dagbladsomsætning i Danmark er med i diagrammet. Den sidste fjerdedel har måttet udelades, 

fordi de pågældende virksomheder ikke beregner indtægter og udgifter på de enkelte medieformer (dagblad, web, radio osv.), men der er ingen 

grund til at tro, at strukturen på disse blade er anderledes. Materialet er sammenstillet af DDFs statsautoriserede revisor, og DDF kender ikke de 

enkelte indberetninger. 

Tabellen viser, at dagbladene har et overskud på 1,09 % på dagbladsdriften alene. Men i omsætningen indgår ca. 300 

mio. kr. i dagbladsstøtte, og uden det beløb havde dagbladene haft et underskud på lidt under en kvart milliard kroner. 

Internet er en underskudsforretning med et minus på 3,8 %. Men de gratisomdelte ugeaviser har en overskudsgrad 

på lidt over 5 % og er dermed - ud over at være nyttige i sig selv en vigtig form for ’privat pressestøtte’ – en hjælp 

til selvhjælp for dagbladshusene. De øvrige aktiviteter, der typisk omfatter trykning og omdeling af reklametryksager, 

hviler i sig selv, men er desværre ikke en vital bidragyder til den samlede økonomi, der med et resultat på 173 mio. kr. 

75

76 


lige holder hovedet oven vande. Hvis distributionsstøtten faldt bort, ville underskuddet være omkring 150 mio. kr., og 

var 0-momsen ikke til stede, ville det meste af branchen sandsynligvis dreje nøglen om. 

dagbladenes samfundsopgave 

For den forudsætningsløse kunne det, der er gennemgået, let føre til konklusionen ”Lad falde, hvad ikke kan stå”. 

Problemet er bare, at dagbladene, hvis de forsvinder eller får reduceret deres kræfter yderligere, vil rive de væsentligste 

dele af den danske nyhedsfødekæde med sig. 

Danmark er endnu i dag forsynet med en mangfoldighed af dagblade. Lokalsamfundene, herunder hver eneste 

kommune i provinsen, betjenes af tilsammen ikke mindre end en snes dagblade af vidt forskellige størrelse, og på 

landsplan finder man en række nichedagblade og mere end en håndfuld store aviser med nationalt indhold. Modsat 

er det i mange sydeuropæiske og selv amerikanske storbyer ikke længere nogen selvfølge, at der findes en avis, der 

tager sig af områdets politiske og praktiske spørgsmål. 

Tilbage i 1999 påviste et forskerhold under ledelse af nuværende professor, dr. phil. Anker Brink Lund, med 

den stort anlagte ’fødekædeanalyse’, at dagbladene er den fuldstændigt dominerende motor i nyhedsstrømmen i 

Danmark. 

kilder 

Politikere Embedsmænd Fagblade Domstole Gratis ugeaviser 

Styrelser Uddannelser Kulturinstitutioner Hobbyfolk Organisationer Dagblade 

Dagblade 

mediebrugere 

Tv radio


Sagt i korthed samler dagbladene stof fra alverdens kilder, herunder også smallere medier som f.eks. fagpresse og 

ugeaviser. Dagbladene sorterer og ordner informationen og skaber mulighed for, at det indsamlede materiale, i den 

udstrækning det kan have overordnet interesse, kommer til den brede offentligheds kendskab. Herfra vandrer stoffet 

til tv og radio. 

Danske leverandører af nyheder 

(netto-nyt minus genbrug) uge 46, 1999 

Ritzaus Bureau 

Landsdækkende 

dagblade 

Regionale dagblade 

Lokale dagblade 

Landsdækkende TV 

Landsdækkende radio 

Regionalt TV 

Regionalradio 

I uge 46 i 1999 gennemførte et forskningshold under ledelse af nuværende professor Anker Brink Lund for første gang den store undersøgelse ”En nyhedsuge 

i Danmark”, hvor den journalistiske fødekæde blev kortlagt. Resultatet fremgår af ovenstående ”nyhedspyramide”. Af 17.497 originalnyheder leverede 

dagbladene i alt de 15.390 eller 88 %. En tilsvarende analyse er gennemført i uge 46 i 2008 og rapporteres i løbet af 2009. De foreløbige resultater 

tyder angiveligt på, at danske dagbladsredaktioner stadig er hovedleverandør af originale nyheder nationalt, regionalt og lokalt. 

Nyhedspyramiden er gengivet i Anker Brink Lund (red.) ”Først med det sidste – en nyhedsuge i Danmark”, Forlaget Ajour, 2000. 

256 

270 

288 

569 

724 

3.483 

5.634 

6.273 

i alt (excl. distriktsblade, fagblade, magasiner, internet) 17.497 

77

78 


Denne proces kan kun finde sted, fordi dagbladene har den store redaktionelle volumen, der trods de dårlige tider 

har været stort set uændret gennem mange år. Et almindeligt lokalt dagblad har normalt over 30 journalister, de 

regionale dagblade mindst 100 og de store landsdækkende aviser omkring 150. Når disse tal har været forholdsvist 

stabile hænger det sammen med, at dette niveau er nødvendigt, hvis dagbladene skal blive ved med at løfte opgaven 

kvalificeret. Rationaliseringerne i bladhusene har derfor måttet koncentreres om teknologi og bladhusenes andre afdelinger, 

medens redaktionerne har været mere eller mindre fredet. Dog har redaktionernes vilkår ændret sig på den 

måde, at de samme journalister i stigende grad også håndterer andre medier end selve dagbladet, først og fremmest 

web, men også f.eks. radio. Dette presser naturligvis kapaciteten, men det er i det store hele lykkedes at holde niveauet 

for den redaktionelle produktion. 

Man kan spørge, om ikke andre medier kan løfte den samme opgave som dagbladene. Her bliver det særligt 

internet, der skal give svaret. Radio- og tv-produktion er i Danmark ikke attraktive investeringsobjekter for dagbladene, 

for på det område har public servicemedierne faktisk monopol, og disse medier er i øvrigt slet ikke i stand til at bringe 

de mængder af nuanceret information, som er avisernes kendetegn og styrke. 

Men indtil videre er det svært at se internettets muligheder for at erstatte dagbladenes forretningsmodel, medmindre 

det lykkes at få læsere til at betale for at gå på nettet og annoncørerne til at betale priser på nettet, som matcher det, der 

betales for annoncer i dagbladene. Ingen af delene har der været held med i noget omfang. Tværtimod forsvinder der 

mere end en milliard annoncekroner væk fra de medier, som bruger indtægterne til at skabe redaktionel produktion 

og over til internationale websites som Google og eBay, der ikke skaber redaktionelt stof (og i øvrigt ekspederer 

indtægterne ud af landet). 

Det sidste spørgsmål er i sig selv et stort problem. Det er uden tvivl af varig karakter og kan stille spørgsmål 

ved de forretningsmæssige muligheder ikke blot for dagbladene, men for helt eller delvist annoncefinansierede 

medier i almindelighed. 

Der er imidlertid også positive muligheder i teknologiens udvikling. Blandt de nyheder, som dagbladene særligt 

venter på, er den foldbare, transportable skærm af karakter som et almindeligt stykke papir, men med mulighed for 

download af alle de ting, som vi er vant til at se på computeren. Her vil læseren kunne hente fremtidens aviser, der 

på den nye skærmtype kan opbygges efter det uforlignelige redigeringskoncept, som er avisernes særlige kvalitet 

suppleret med levende billeder og lyd. Dette har internettet ikke formået at give svaret på, fordi selve den bærbare


computer enten er for stor, stiv og klodset til at den for alvor er god at sidde med under læsningen i attraktive 

læsesituationer eller også er så klejn, at avissiden ikke kan gengives. 

Men selvom dagbladene sætter deres lid til denne eller andre nye former for læseudstyr, er det stadig fremtidsmusik, 

som der har været talt om i tyve år, men som endnu ikke er set i en troværdig prototype. Og når det er 

tilfældet, er der årevis til indførelsen af den nye gadget som grundlag for eventuelt at afløse avisen. 

Derfor vil der fortsat i en lang årrække være behov for støtte til det vigtigste blandt de medier, som skaber og 

bærer demokratiet: Dagbladet. 

Og en sidste bemærkning: Mange har hævdet, at støtteordningerne for dagbladene er konkurrenceforvridende 

og derfor enten bør fjernes eller gøres generelle for alle medier. Men det er helt almindeligt f.eks. i kulturpolitikken 

at støtte visse, men ikke andre inden for samme kategori. Det gælder f.eks. på teaterområdet, hvor nationalscenen 

selvfølgelig støttes som nummer et, og det gælder i tildelingen af stipendier til kunstnere, hvor alle jo ikke kan få, 

hvorfor man må satse på udvalgte. Museer og mange andre kulturfænomener kan også nævnes. 

På medieområdet fremstår dagbladene som beskrevet ovenfor som noget ganske specielt, der ikke kan slås i 

hartkorn med alverdens andre medier. Det er netop dagbladenes enestående kvaliteter i forhold til demokratiet og 

samfundet, der skaber baggrunden for, at de modtager støtte. Så længe der ikke er penge til det hele, er det derfor 

uomgængeligt at fastholde netop dagbladsstøtten som en nødvendig omkostning til opretholdelsen af det samtalende 

folkestyre i Danmark. ● 

79

80 


● Danske Dagblades Forening

Danske meDier - Danske Dagblades Forening

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

Danske meDier - Danske Dagblades Forening

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

Delete template?

Save as template ?