Indhold

Indhold
1 ARGUMENTMODELLEN
Forord. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9
Indledning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11
1. Argumentmodellen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15
Grundmodellen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16
Kampen om København 24
Den udvidede model. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27
Rækker og hierarkier . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30
Modellens praktiske anvendelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33
Øvelse 1-4 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36
Fjern ukrudt 38
2. Argumentationens dynamik. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39
Den konstaterende fase . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40
Den definerende fase . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40
Den evaluerende fase . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44
Den advokerende fase. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 45
Øvelse 5-7 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 47
Det gyldne fedt 48
Sygdom gøres til et spørgsmål om skyld 48
3. Argumenttyper. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 51
Tegn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 52
Årsag. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 52
Klassifikation . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 54
Generalisering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55
Sammenligning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 56
Autoritet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 57
Motivation . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 59
Øvelse 8 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 64
5

6
PRAKTISK ARGUMENTATION
Meddelelse til beboerne 64
Flamsk plakat 65
Mærkning af tobaksvarer 65
Ønskelig opnormering 66
Strudseargumentet 67
4. Appelformer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 69
Logos . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 69
Etos . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 70
Patos . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 72
Øvelse 9-10 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 73
Arne Munk: Foran Folketinget 74
Læserbreve om grindedrab 78
5. Modargumentation . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 81
Ni gendrivelsesmetoder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 83
Gendriv punkt for punkt. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 83
Benægt det pure. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 83
Bestrid det . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 83
Afvis autoriteten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 84
Opstil et dilemma . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 84
Benyt udelukkelsesmetoden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 85
Før det ud i det absurde. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 85
Afslør selvmodsigelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 86
Angrib argumentationsformen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 86
Øvelse 11-14 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 88
Prostitutionskunder skal kriminaliseres 88
Justitsminister Alberti i folketinget 91
Krarup narret 95
Krarups landsbytosserier 96
6. God og dårlig argumentation. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 101
Korrekt argumentation . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 101

1 ARGUMENTMODELLEN
Effektiv argumentation . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 105
Interessant argumentation . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 107
Redelig argumentation . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 110
Øvelse 15-17 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 116
Jeg vil ikke være jordemorder 117
Interview med Ritt Bjerregaard 119
S-borgmester: Ritt lovede billige boliger 120
De billige boliger kommer 121
7. To analyseeksempler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 123
Kong Haralds tale 123
Analyse af Kong Haralds tale . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 124
Kennedys Berlin-tale 130
Analyse af Berlin-talen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 132
Litteratur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 140
7

8
PRAKTISK ARGUMENTATION

Forord
FORORD
Praktisk argumentation har, siden bogen udkom første gang i 1987, vist sig meget
slidstærk og til vores store glæde vundet indpas i mange undervisningssammenhænge.
Den foreligger her i 3. reviderede udgave, som er en noget
mere omfattende revision end den forrige fra 1999. Og igen er det fortrinsvis
mht. eksempler og øvelsestekster man fi nder de største ændringer.
Praktisk argumentation henvender sig til alle der underviser i kommunikation,
og enhver der har brug for at argumentere på arbejdet eller i fritiden:
Politikere, jurister, præster, forretningsfolk, foreningsmedlemmer, læserbrevsskribenter
og andre der tager del i den offentlige debat.
Bogen er skrevet så den kan bruges som lærebog i kommunikationsfag,
specielt dansk og retorik, på universiteter, lærerseminarier, handelshøjskoler,
journalistuddannelser m.m.
Den giver en indføring i retorisk argumentationslære, og vi fremlægger et
sæt arbejdsredskaber til analyse, kritik og produktion af praktisk argumenterende
tekster, både mundtlige og skriftlige. Hvert kapitel slutter med øvelser
hvor man enten skal beskrive og vurdere argumentationen i en tekst eller opøve
sin egen færdighed i at argumentere.
Eksempelmaterialet repræsenterer typiske situationer fra det almindelige
liv. Teksterne er udvalgt efter om de er egnede til at belyse og diskutere de
gennemgåede begreber undervejs i bogen, og vi har fra begyndelsen lagt vægt
på at fi nde eksemplifi ceringer der kunne opleves som relevante selv om læseren
var på afstand af den umiddelbare historiske sammenhæng. Ved siden af
de nye mere aktuelle eksempler har vi derfor stadig bevaret adskillige fra de
tidligere udgaver. Opgaverne er i øvrigt kun ment som forslag som meget gerne
skulle inspirere til at man selv finder tekster – både gamle og dagsaktuelle.
Hensigten med eksemplerne er at man skal diskutere og vurdere tekstens
argumentation, ikke forfatteren som person. Det er baggrunden for at læserbreve
bringes anonymt. For netop denne teksttypes vedkommende er skribentens
identitet uden betydning i vores sammenhæng. Vi takker alle der har
stillet tekster til rådighed for os.
9

10
PRAKTISK ARGUMENTATION
Også i denne udgave benytter vi den tegnsætning der anbefales af Dansk
Sprognævn.
Formålet med bogen er at skabe forståelse for hvordan argumentation fungerer
i praksis, og hvad der i forskellige kommunikationssituationer er god argumentation.
Evnen til at finde på gode argumenter følger ikke nødvendigvis
af at man er god til at analysere og kritisk vurdere andres argumentation. Alligevel
håber vi at bogen vil hjælpe læseren til at omsætte sin forståelse til
egen færdighed i at argumentere godt.
Maj 2008
Charlotte Jørgensen Merete Onsberg

Indledning
INDLEDNING
Argumentation er et bredt emne som kan anskues på flere måder. Denne bog
tager sigte på almindelig argumentationsbrug, og den faglige synsvinkel er retorisk.
Retorik kan kort defineres som læren om hensigtsmæssig fremstilling i
tale og skrift. Faget rummer forskellige discipliner, og argumentationslæren
er en af dem.
Vi argumenterer i vidt forskellige situationer: Over middagsbordet diskuterer
familien hvem der skal tage opvasken. Kl. 10 søndag morgen vil Jehovas
Vidner ind ad din hoveddør for at frelse dig. I tv præsenterer partierne deres
program i forbindelse med det forestående folketingsvalg. På avisernes debatside
og på nettet går bølgerne højt for og imod fri abort. Fælles for disse situationer
er at vi forventer at få fremlagt begrundede synspunkter. I bredeste
forstand er argumentation ræsonnementer hvor der indgår mindst to informationer
hvoraf den ene begrunder den anden. I vores første eksempel kunne faderen foreslå
at Peter vasker op i dag fordi Lise gjorde det i går. Hvis faderen derimod
skar igennem diskussionen og sagde: Peter skal tage opvasken! eller: Jeg tager
den! så ville det ikke være argumentation.
Forudsætningen for al argumentation er tvivl, og argumentationens formål
er at overvinde tvivlen. Er der ingen tvivl mulig, er der heller intet behov
for at give grunde. Bag enhver argumentation ligger der et „hvorfor?“ enten
hos en selv eller hos andre. Når man begynder at argumentere, er det for at
finde et svar, hvad enten man overvejer med sig selv hvad man skal mene, eller
man søger at vinde andre for sit synspunkt.
Traditionelt skelner man mellem demonstratio, som er videnskabelig bevisførelse
efter matematisk forbillede, og argumentatio, som er ræsonnementer
mellem mennesker i konkrete situationer. For demonstratio er målet at nå
frem til sand viden, for argumentatio at opnå tilslutning. Reglerne for demonstratio
skildres i logikken, mens retorikken tager sig af argumentatio.
Logikkens regler er faste og uforanderlige, uafhængige af brugerne. Der kan
ikke opstilles tilsvarende universelle regler for retorisk argumentation fordi
11

12
PRAKTISK ARGUMENTATION
den altid er forankret i en kommunikationssituation og betinget af afsenders
ønske om at vinde modtagers tilslutning.
Vi kan nu definere retorisk argumentation som kommunikation hvor afsender
søger at vinde modtagers tilslutning til et begrundet synspunkt. Denne definition
gælder for størstedelen af argumentationen i det praktiske liv, som denne
bog handler om. Praktisk argumentation drejer sig oftere om at retfærdiggøre
synspunkter for at vinde tilslutning end at udlede sandheder. Det gælder
f.eks. i de fire forskellige, praktiske situationer vi skitserede i begyndelsen af
dette afsnit. I den første situation opstår argumentationen fordi der er tvivl
om hvem der hænger på opvasken. En handling skal udføres, og der er brug
for en hurtig beslutning. Hvis problemet løses ad argumentationens vej, vedtages
det forslag der retfærdiggøres bedst. Hvis de to Jehovas Vidner overhovedet
skal gøre sig håb om at frelse mig, må de give mig en grund til ikke
straks at smække døren i. Op til folketingsvalget må partierne argumentere
for deres stillingtagen til valgets politiske spørgsmål, så borgerne kan beslutte
hvor de vil sætte deres kryds. Selv om adgangen til fri abort er vedtaget ved
lov, bliver spørgsmålet stadig taget op, og både tilhængere og modstandere
har brug for at kende argumenterne i debatten for at få bekræftet eller revideret
deres eget standpunkt.
Med de fire eksempler har vi anslået hvilken slags argumentation vi beskriver
i denne bog, nemlig den der søger tilslutning. Vi beskæftiger os ikke
med hvordan man påtvinger andre sine synspunkter i spørgsmål hvis udfald
på forhånd er afgjort ved magt. Med argumentation forstår vi altså noget andet
end den massive påvirkning man f.eks. kender fra politisk propaganda i
totalitære stater. Som vi forstår udtrykket „at vinde tilslutning“, indebærer
det at afsender anerkender modtagers frihed til at tilslutte sig eller ej. Dermed
betragter vi argumentation som en dialogisk proces.
Vi lægger altså afstand til dem – inden og uden for retorikfaget – der sætter
lighedstegn mellem retorik og manipulation, dvs. dem der mener at retorik
går ud på at overtale et bestemt publikum med ligegyldigt hvilke midler.
Vi sondrer principielt mellem retorisk effektivitet og kvalitet. Det er dermed
også retorikerens opgave at spørge om det der faktisk virker, kan forsvares ud
fra etiske normer og faglige kvalitetskriterier. Hvad der så er god argumentation,
gives der næppe endegyldige svar på eller ufravigelige regler for. Det

INDLEDNING
hænger sammen med retorikkens pragmatiske grundprincip: at teksten må
forstås og vurderes i sin kommunikationssituation.
Enkelte fag og erhverv har hver deres typiske argumentationstræk. Argumentation
inden for forskellige områder som jura, biologi, religion, kunst,
etik og erhvervsliv har hver sit særpræg. Over for disse fagspecifikke argumentationssystemer
har vi argumentation der ikke er bestemt af et emne, og
som vi alle er fælles om.
Argumentationsteorien skelner tilsvarende mellem specialiseret og almindelig
argumentation. Denne bog handler først og fremmest om det sidste; den
anskuer den argumentation som typisk henvender sig til borgerne i det offentlige
rum, som den f.eks. kommer til udtryk i politiske debatter, sundhedskampagner
eller avisernes debatindlæg. Men begrebsapparatet er også
relevant for den specialiserede argumentation og kan altså bruges hvad enten
argumentationen foregår inden for et bestemt fag eller i det almindelige liv.
13