Indhold

bogerogpapir.dk

Indhold

Indhold 1 ARGUMENTMODELLEN Forord. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9 Indledning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11 1. Argumentmodellen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15 Grundmodellen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16 Kampen om København 24 Den udvidede model. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27 Rækker og hierarkier . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30 Modellens praktiske anvendelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33 Øvelse 1-4 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36 Fjern ukrudt 38 2. Argumentationens dynamik. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39 Den konstaterende fase . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40 Den definerende fase . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40 Den evaluerende fase . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44 Den advokerende fase. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 45 Øvelse 5-7 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 47 Det gyldne fedt 48 Sygdom gøres til et spørgsmål om skyld 48 3. Argumenttyper. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 51 Tegn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 52 Årsag. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 52 Klassifikation . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 54 Generalisering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 Sammenligning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 56 Autoritet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 57 Motivation . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 59 Øvelse 8 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 64 5


6 PRAKTISK ARGUMENTATION Meddelelse til beboerne 64 Flamsk plakat 65 Mærkning af tobaksvarer 65 Ønskelig opnormering 66 Strudseargumentet 67 4. Appelformer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 69 Logos . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 69 Etos . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 70 Patos . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 72 Øvelse 9-10 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 73 Arne Munk: Foran Folketinget 74 Læserbreve om grindedrab 78 5. Modargumentation . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 81 Ni gendrivelsesmetoder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 83 Gendriv punkt for punkt. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 83 Benægt det pure. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 83 Bestrid det . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 83 Afvis autoriteten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 84 Opstil et dilemma . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 84 Benyt udelukkelsesmetoden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 85 Før det ud i det absurde. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 85 Afslør selvmodsigelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 86 Angrib argumentationsformen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 86 Øvelse 11-14 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 88 Prostitutionskunder skal kriminaliseres 88 Justitsminister Alberti i folketinget 91 Krarup narret 95 Krarups landsbytosserier 96 6. God og dårlig argumentation. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 101 Korrekt argumentation . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 101


1 ARGUMENTMODELLEN Effektiv argumentation . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 105 Interessant argumentation . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 107 Redelig argumentation . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 110 Øvelse 15-17 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 116 Jeg vil ikke være jordemorder 117 Interview med Ritt Bjerregaard 119 S-borgmester: Ritt lovede billige boliger 120 De billige boliger kommer 121 7. To analyseeksempler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 123 Kong Haralds tale 123 Analyse af Kong Haralds tale . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 124 Kennedys Berlin-tale 130 Analyse af Berlin-talen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 132 Litteratur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 140 7


8 PRAKTISK ARGUMENTATION


Forord FORORD Praktisk argumentation har, siden bogen udkom første gang i 1987, vist sig meget slidstærk og til vores store glæde vundet indpas i mange undervisningssammenhænge. Den foreligger her i 3. reviderede udgave, som er en noget mere omfattende revision end den forrige fra 1999. Og igen er det fortrinsvis mht. eksempler og øvelsestekster man fi nder de største ændringer. Praktisk argumentation henvender sig til alle der underviser i kommunikation, og enhver der har brug for at argumentere på arbejdet eller i fritiden: Politikere, jurister, præster, forretningsfolk, foreningsmedlemmer, læserbrevsskribenter og andre der tager del i den offentlige debat. Bogen er skrevet så den kan bruges som lærebog i kommunikationsfag, specielt dansk og retorik, på universiteter, lærerseminarier, handelshøjskoler, journalistuddannelser m.m. Den giver en indføring i retorisk argumentationslære, og vi fremlægger et sæt arbejdsredskaber til analyse, kritik og produktion af praktisk argumenterende tekster, både mundtlige og skriftlige. Hvert kapitel slutter med øvelser hvor man enten skal beskrive og vurdere argumentationen i en tekst eller opøve sin egen færdighed i at argumentere. Eksempelmaterialet repræsenterer typiske situationer fra det almindelige liv. Teksterne er udvalgt efter om de er egnede til at belyse og diskutere de gennemgåede begreber undervejs i bogen, og vi har fra begyndelsen lagt vægt på at fi nde eksemplifi ceringer der kunne opleves som relevante selv om læseren var på afstand af den umiddelbare historiske sammenhæng. Ved siden af de nye mere aktuelle eksempler har vi derfor stadig bevaret adskillige fra de tidligere udgaver. Opgaverne er i øvrigt kun ment som forslag som meget gerne skulle inspirere til at man selv finder tekster – både gamle og dagsaktuelle. Hensigten med eksemplerne er at man skal diskutere og vurdere tekstens argumentation, ikke forfatteren som person. Det er baggrunden for at læserbreve bringes anonymt. For netop denne teksttypes vedkommende er skribentens identitet uden betydning i vores sammenhæng. Vi takker alle der har stillet tekster til rådighed for os. 9


10 PRAKTISK ARGUMENTATION Også i denne udgave benytter vi den tegnsætning der anbefales af Dansk Sprognævn. Formålet med bogen er at skabe forståelse for hvordan argumentation fungerer i praksis, og hvad der i forskellige kommunikationssituationer er god argumentation. Evnen til at finde på gode argumenter følger ikke nødvendigvis af at man er god til at analysere og kritisk vurdere andres argumentation. Alligevel håber vi at bogen vil hjælpe læseren til at omsætte sin forståelse til egen færdighed i at argumentere godt. Maj 2008 Charlotte Jørgensen Merete Onsberg


Indledning INDLEDNING Argumentation er et bredt emne som kan anskues på flere måder. Denne bog tager sigte på almindelig argumentationsbrug, og den faglige synsvinkel er retorisk. Retorik kan kort defineres som læren om hensigtsmæssig fremstilling i tale og skrift. Faget rummer forskellige discipliner, og argumentationslæren er en af dem. Vi argumenterer i vidt forskellige situationer: Over middagsbordet diskuterer familien hvem der skal tage opvasken. Kl. 10 søndag morgen vil Jehovas Vidner ind ad din hoveddør for at frelse dig. I tv præsenterer partierne deres program i forbindelse med det forestående folketingsvalg. På avisernes debatside og på nettet går bølgerne højt for og imod fri abort. Fælles for disse situationer er at vi forventer at få fremlagt begrundede synspunkter. I bredeste forstand er argumentation ræsonnementer hvor der indgår mindst to informationer hvoraf den ene begrunder den anden. I vores første eksempel kunne faderen foreslå at Peter vasker op i dag fordi Lise gjorde det i går. Hvis faderen derimod skar igennem diskussionen og sagde: Peter skal tage opvasken! eller: Jeg tager den! så ville det ikke være argumentation. Forudsætningen for al argumentation er tvivl, og argumentationens formål er at overvinde tvivlen. Er der ingen tvivl mulig, er der heller intet behov for at give grunde. Bag enhver argumentation ligger der et „hvorfor?“ enten hos en selv eller hos andre. Når man begynder at argumentere, er det for at finde et svar, hvad enten man overvejer med sig selv hvad man skal mene, eller man søger at vinde andre for sit synspunkt. Traditionelt skelner man mellem demonstratio, som er videnskabelig bevisførelse efter matematisk forbillede, og argumentatio, som er ræsonnementer mellem mennesker i konkrete situationer. For demonstratio er målet at nå frem til sand viden, for argumentatio at opnå tilslutning. Reglerne for demonstratio skildres i logikken, mens retorikken tager sig af argumentatio. Logikkens regler er faste og uforanderlige, uafhængige af brugerne. Der kan ikke opstilles tilsvarende universelle regler for retorisk argumentation fordi 11


12 PRAKTISK ARGUMENTATION den altid er forankret i en kommunikationssituation og betinget af afsenders ønske om at vinde modtagers tilslutning. Vi kan nu definere retorisk argumentation som kommunikation hvor afsender søger at vinde modtagers tilslutning til et begrundet synspunkt. Denne definition gælder for størstedelen af argumentationen i det praktiske liv, som denne bog handler om. Praktisk argumentation drejer sig oftere om at retfærdiggøre synspunkter for at vinde tilslutning end at udlede sandheder. Det gælder f.eks. i de fire forskellige, praktiske situationer vi skitserede i begyndelsen af dette afsnit. I den første situation opstår argumentationen fordi der er tvivl om hvem der hænger på opvasken. En handling skal udføres, og der er brug for en hurtig beslutning. Hvis problemet løses ad argumentationens vej, vedtages det forslag der retfærdiggøres bedst. Hvis de to Jehovas Vidner overhovedet skal gøre sig håb om at frelse mig, må de give mig en grund til ikke straks at smække døren i. Op til folketingsvalget må partierne argumentere for deres stillingtagen til valgets politiske spørgsmål, så borgerne kan beslutte hvor de vil sætte deres kryds. Selv om adgangen til fri abort er vedtaget ved lov, bliver spørgsmålet stadig taget op, og både tilhængere og modstandere har brug for at kende argumenterne i debatten for at få bekræftet eller revideret deres eget standpunkt. Med de fire eksempler har vi anslået hvilken slags argumentation vi beskriver i denne bog, nemlig den der søger tilslutning. Vi beskæftiger os ikke med hvordan man påtvinger andre sine synspunkter i spørgsmål hvis udfald på forhånd er afgjort ved magt. Med argumentation forstår vi altså noget andet end den massive påvirkning man f.eks. kender fra politisk propaganda i totalitære stater. Som vi forstår udtrykket „at vinde tilslutning“, indebærer det at afsender anerkender modtagers frihed til at tilslutte sig eller ej. Dermed betragter vi argumentation som en dialogisk proces. Vi lægger altså afstand til dem – inden og uden for retorikfaget – der sætter lighedstegn mellem retorik og manipulation, dvs. dem der mener at retorik går ud på at overtale et bestemt publikum med ligegyldigt hvilke midler. Vi sondrer principielt mellem retorisk effektivitet og kvalitet. Det er dermed også retorikerens opgave at spørge om det der faktisk virker, kan forsvares ud fra etiske normer og faglige kvalitetskriterier. Hvad der så er god argumentation, gives der næppe endegyldige svar på eller ufravigelige regler for. Det


INDLEDNING hænger sammen med retorikkens pragmatiske grundprincip: at teksten må forstås og vurderes i sin kommunikationssituation. Enkelte fag og erhverv har hver deres typiske argumentationstræk. Argumentation inden for forskellige områder som jura, biologi, religion, kunst, etik og erhvervsliv har hver sit særpræg. Over for disse fagspecifikke argumentationssystemer har vi argumentation der ikke er bestemt af et emne, og som vi alle er fælles om. Argumentationsteorien skelner tilsvarende mellem specialiseret og almindelig argumentation. Denne bog handler først og fremmest om det sidste; den anskuer den argumentation som typisk henvender sig til borgerne i det offentlige rum, som den f.eks. kommer til udtryk i politiske debatter, sundhedskampagner eller avisernes debatindlæg. Men begrebsapparatet er også relevant for den specialiserede argumentation og kan altså bruges hvad enten argumentationen foregår inden for et bestemt fag eller i det almindelige liv. 13

More magazines by this user
Similar magazines