Jeg er skraldemand - BAR transport og engros

ancheveJledning
Jeg er
skralde
mand
Branchearbejdsmiljørådet
for transport og engros

indholdsfortegnelse
Indledning ............................................................................................... 2
Arbejdet som skraldemand .......................................................... 4
Planlægning af arbejdet ................................................................................ 4
god praksis ......................................................................................... 5
Aflæsning på forbrændingsanlæg og andre
modtageanlæg ..................................................................................... 6
Arbejdsmiljøpolitik ............................................................................ 7
Arbejdspladsvurdering - APV ...................................................... 7
Ulykkesrisici .......................................................................................... 7
fald og snublen ........................................................................................ 7
trafiksikkerhed ......................................................................................... 9
Mikroorganismer ................................................................................ 9
Personlige værnemidler ................................................................. 10
Velfærdsforanstaltninger og arbejdshygiejne ................... 11
Materiel til indsamling .................................................................... 13
håndgreb og hjul ...................................................................................... 13
god praksis ......................................................................................... 14
Skraldebilen ........................................................................................... 16
god Praksis ......................................................................................... 16
Adgangsveje .......................................................................................... 18
adgangsveje med hældninger ................................................................. 18
god praksis ......................................................................................... 19
afhentningsstedet .................................................................................... 20
god praksis ......................................................................................... 20
Udbyders pligter ................................................................................. 26
Planlægning.............................................................................................. 27
samarbejde .............................................................................................. 27
god praksis ......................................................................................... 28
Vil du vide mere .................................................................................. 28
Jeg er skraldemand
1

2
ronovationsvirksomhed
indledning
Jobbet som skraldemand med indsamling af dagrenovation er et frit og selvstændigt
job, der veksler mellem kørsel i bil og håndtering af dagrenovation
hos borgerne. ved indsamling af affald bruger man sin krop og får motion hver
dag udendørs i al slags vejr.
denne branchevejledning skal inspirere til et godt arbejdsmiljø for skraldemænd,
der indsamler dagrenovation. om arbejdet er sikkert og sundt afhænger
af flere ting:
• Kommunens tilbud og krav til borgerne
• Planlægning af arbejdet
• Tilstedeværelse og brug af tekniske hjælpemidler
• Bilens indretning og hjælpeudstyr
• Personligt beskyttelsesudstyr og arbejdsbeklædning
• Sikker adfærd.
branchevejledningen retter sig mod skraldemænd og deres arbejdsgivere samt
udbydere af dagrenovationsopgaver. Alle har en vigtig rolle at spille for at sikre
et godt arbejdsmiljø for skraldemændene. det gode arbejdsmiljø forudsætter,
at alle respekterer og anerkender en gensidig afhængighed. arbejdsgiveren
er ansvarlig over for skraldemændene, men kommunen - som udbyder - har
også et ansvar. kommunen skal håndhæve sit renovationsregulativ i forhold til
borgerne. et godt samarbejde mellem de forskellige aktører er derfor vigtigt.
Kommune/udbyder
skraldemand
borger

Udbyder af renovation spiller en vigtig rolle for skraldemandens arbejdsmiljø.
I udbudsmaterialet skal der tages hensyn til skraldemændenes sikkerhed og
sundhed. Udbyder skal sørge for, at udbudsmaterialet indeholder relevante
oplysninger om særlige, væsentlige arbejdsmiljøforhold forbundet med arbejdets
udførelse. Udbyder skal medvirke til, at den valgte renovationsvirksomhed
kan udføre arbejdet sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt. Udbyder skal
sørge for, at materiellet er i orden, følge op på udbudsbetingelserne vedrørende
arbejdsmiljø og være med til at løse de problemer med f.eks. adgangsveje, der
opstår hen ad vejen. Endelig skal udbyder sikre, at der er sammenhæng mellem
kommunens regulativer f.eks. for snerydning og afhentning af affald.
derfor er der i denne branchevejledning lagt vægt på de gode eksempler. sidst
i branchevejledningen er der afsnit om materiel, skraldebilen, adgangsveje og
udbyders opgaver. Afsnittene tager udgangspunkt i kravene i Arbejdstilsynets
vejledning om indretning og brug af dagrenovationssystemer suppleret med
billeder af forskellige løsninger.
Arbejdstilsynet
Arbejdstilsynet har haft branchevejledningen
til gennemsyn og finder, at indholdet i den
er i overensstemmelse med arbejdsmiljølovgivningen.
Arbejdstilsynet har alene vurderet
branchevejledningen, som den foreligger
og har ikke taget stilling til, om den dækker
samtlige relevante emner inden for det
pågældende område.
Hjælp os med at gøre
materialerne bedre!
bar transport og engros anvender brugernes
bedømmelse af materialerne til at blive bedre.
materialerne evalueres i en vis periode efter
deres offentliggørelse. alle kan bidrage til
evalueringen på hjemmesiden
www.bartransport.dk
Jeg er skraldemand
3

4
arbeJdet som skraldemand
indsamling af dagrenovation foregår ofte i hurtigt tempo, hvor det er holdet på
bilen, der i fællesskab sætter tempoet. højt arbejdstempo kan belaste dine
muskler, sener, led og kredsløb samt eventuelt give problemer med muskler og
led.
gode adgangsforhold, tekniske hjælpemidler og en god tilrettelæggelse af
arbejdet kan være med til at forebygge ulykker og skader på muskler og led.
husk - som udgangspunkt skal affald køres – ikke bæres. det mindsker både
den samlede belastning og ulykkesrisici i form af stikskader som følge af, at
borgerne ikke har emballeret affaldet korrekt.
Hvis du i en periode har fået ondt i f.eks. ryg, skuldre eller knæ så tal med din
arbejdsgiver. det kan være en god idé at få en mindre belastende rute eller
mindre belastende arbejdsopgaver i en periode, hvis det er muligt. På den
måde kan du måske undgå at lægge dig syg eller på sigt holde op med at
arbejde.
Planlægning af arbeJdet
skraldemænd henter affald på mange forskellige adresser. derfor er transport-
og adgangsvejene meget vigtige. når du kører affaldsbeholder eller kærre,
skal adgangsvejen helst være kort og vandret. Underlaget skal være kørefast
og uden ujævnheder og niveauforskelle. skridsikkert underlag giver dig bedst
fodfæste. det skal umiddelbart være til at komme til affaldsbeholder eller
sæk, hvor den skal afhentes. låger og døre skal være udformet, så du let kan
komme tæt på og hente materiellet, se afsnittet om adgangsveje.
Transport- og adgangsveje skal være ryddet for sne og være skridsikre. Det
er ikke kun omkring affaldsstativet, der skal være ryddet. Også adgangsvejen
mellem affaldsstativet og skraldebilen skal være ryddet, så det er sikkert at
tømme affaldet op i komprimatoren. skraldemanden skal ikke være nødsaget til
at passere en høj vold af sne med løft af affald eller træk af kærre.
arbejdet skal planlægges, så du kan arbejde i det tempo, der passer til de
konkrete forhold.
ved planlægning af arbejdet vurderer arbejdsgiveren:
• Organisering af arbejdet, f.eks. arbejdstempo, mulighed for pauser og
eventuel variation i arbejdet
• Metode til afhentning og tømning (manuel eller mekanisk, høj- eller lavkomprimator,
udsugning, betjeningsgreb tæt på eller langt fra komprimator
osv.)
• Personlige værnemidler og muligheder for vask og håndhygiejne mv.

Ruteplanlægning har også betydning for arbejdsmiljøet. Hvis det er muligt, så
tilrettelæg ruterne under hensyntagen til en ligelig fordeling af de mest belastende
opgaver mellem chaufførerne, f.eks. så de belastende ruter på ugebasis
fordeles over flere biler. Det udjævner den fysiske belastning mellem skraldemændene.
god kommunikation og samarbejde mellem kørselsledelsen og skraldemændene
er vigtigt. det er vigtigt, at ledelsen følger op på arbejdsmiljøproblemer.
det viser, at lederen tager medarbejdernes problemer alvorligt.
instruktion og kontrol skal sikre, at du anvender de tekniske hjælpemidler og
personlige værnemidler, som arbejdsgiveren stiller til rådighed. arbejdsgiveren
har ansvaret for den overordnede planlægning. Du har selv indflydelse på,
hvordan du udfører arbejdet.
God praksis
På en renovationsvirksomhed er det lykkedes at ændre arbejdsrutinerne. En renovationsvirksomhed
fik økonomisk støtte fra Forebyggelsesfonden til forbedring af arbejdsmiljøet.
Projektet viste, at uddannelse i og indførelse af gode arbejdsmetoder kan føre til nedsat
arbejdstempo. Arbejdsmiljøorganisationen og eksterne konsulenter udarbejdede instruktioner
om ergonomisk korrekte arbejdsmetoder i indsamlingen. Idéen var, at metoderne
skulle kunne anvendes i dagligdagens ikke altid optimale situationer. Et distrikt med erfarne
medarbejdere accepterede at afprøve ’de korrekte arbejdsmetoder’ i to måneder.
Målet var at få erfaringer med, hvilke fordele og ulemper en omlægning af rutinerne ville
have for skraldemændenes arbejdsmiljø. Det viste sig, at arbejdstempoet måtte sættes
ned, hvis arbejdet skulle udføres efter de nye instruktioner. Arbejdstiden på ruten blev forlænget
med ½-1 time, dog uden at dagen blev længere end akkordens udgangspunkt. De
nye arbejdsmetoder havde en mærkbar effekt på skraldemændenes belastning. De havde
nu ikke længere smerter i muskler og led under og efter arbejdet.
Resultaterne af projektet spredte sig hurtigt til kolleger. De nye metoder anvendes nu af
alle. I dag er tempoet nedsat, så skraldemændene i gennemsnit arbejder ca. 1 time mere
per dag. Skraldemændene er glade for forandringen, men den ville ikke være sket uden
afprøvningen.
Ledelsen pointerer, at kulturændringen er lykkedes, fordi der har været et vedvarende fokus
på arbejdsmiljøet, og opfølgning er blevet prioriteret. Det har også været vigtigt at bruge
humor i stedet for løftede pegefingre. Den praktiske afprøvning af nye arbejdsmåder er et
effektivt redskab til at skabe og holde fast i en forandring på arbejdspladsen.
arbejdsmiljø er nu blevet en vigtig del af renovationsvirksomhedens strategi. mindst én
gang om året bliver der fulgt op på den nye måde at arbejde på.
Jeg er skraldemand
5

6
God praksis
En udbudsrunde fik den eksisterende arbejdsgiver til at rette blikket på, om ruterne var
tilrettelagt på den mest effektive måde. En arbejdsgruppe med kørselsledere og skraldemænd
blev nedsat. Gruppen har gennem det sidste halve år arbejdet på en ny fordeling af
ruter. Et større puslespil skulle gå op i en større helhed.
Driftschefen ser det som en gevinst at inddrage skraldemændene, fordi det bliver bedre
løsninger. Skraldemændene har et større konkret kendskab til arbejdet og adresserne. Der
bliver større tilfredshed med de nye ruter. Mere effektive køreruter giver også et mindre
brændstofforbrug.
I et sommerhusområde blev arbejdsmiljøet bedre ved, at man ændrede på tilrettelæggelsen
af arbejdet. Området tømmes med mikrobiler, fordi der ikke er plads til at køre med
almindelige komprimatorbiler. Den oprindelige plan var, at mikrobilerne skulle tømmes over
i en større skraldebil, hvorefter affaldet skulle køres til forbrændingsanlæg. Det var dog ikke
effektivt og arbejdsmiljøvenligt. På den lokale genbrugsstation blev der i stedet for etableret
en komprimator, hvor mikrobilerne kunne tømme affald ud. Komprimatoren hentes af en
kranbil, der køres til tømning på forbrændingsanlægget. Skraldemændene spares for omlæsninger
fra mikrobil til almindelig skraldebil. Der bliver også sparet en masse kørsel, fordi
der kan være meget mere i komprimatoren end i de almindelige skraldebiler.
En kørselsleder prioriterer højt altid at melde tilbage, når en skraldemand har rapporteret
et arbejdsmiljøproblem. Kørselslederen fortæller, at han altid går tilbage til den, der har
rejst problemet og fortæller, hvordan sagen er behandlet, hvilken beslutning der er truffet
og eventuelt, hvordan og hvornår problemet løses.
aflæsning På forbrændingsanlæg
og andre modtageanlæg
På forbrændingsanlæg skal risikoen for nedstyrtning i siloen forebygges. Forbrændings-
og modtageanlæg er normalt ikke, skraldemændenes arbejdsgiver.
derfor skal arbejdsgiverne samarbejde om sikkerheden for alle, der færdes på
anlæggene. skraldemændene skal også følge de regler, der gælder for anlæggenes
egne ansatte. det er derfor en god idé, at forbrændingsanlæg udleverer
sikkerhedsregulativer til renovatøren og skraldemændene og følger op på
disse. hvis ikke, så sørg selv for at få fat i sikkerhedsregulativerne.
• At-vejledning D.2.2 Nedstyrtningsfare på forbrændingsanlæg.

arbeJdsmilJøPolitik
en arbejdsmiljøpolitik er et godt udgangspunkt for arbejdsmiljøarbejdet i virksomheden.
arbejdsmiljøpolitikken kan indeholde en beskrivelse af, hvad virksomheden
vil opnå ved at arbejde med arbejdsmiljø. der står også, hvem der har ansvar
for, at tingene bliver gjort. der kan være konkrete procedurer for eksempel for
samarbejde om løsning af problemadresser, manglende snerydning, indkøb af
materiel og trafikadfærd. det er vigtigt at sikre sig, at der er sammenhæng mellem
arbejdsmiljøpolitikken og kommunens renovationsregulativ.
en politik skal følges op. Politikken beskriver, hvordan det sker, og eventuelt
hvilke virkemidler ledelsen vil tage i anvendelse, hvis politikken ikke overholdes.
arbeJdsPladsvUrdering - aPv
Problemer med f.eks. afhentningssteder, materiel, trafikale forhold og samarbejde
registreres. arbejdsmiljøorganisationen laver en plan for de registrerede
forhold og følger op på planen. arbejdsgiveren har det overordnede ansvar for
aPv-arbejdet. du skal have mulighed for at få registreret de arbejdsmiljøproblemer,
du har bemærket og for at se jeres aPv.
Ulykkesrisici
Fald og snublen
hvis transportvejen ligger hen i halvmørke – og specielt hvis der også er
niveauforskelle eller fliser, der ikke ligger plant, er der risiko for, at du falder
eller vrider om. Fodskader er hyppige blandt skraldemænd. For at undgå disse
ulykker skal transportvejen være godt oplyst og uden niveauforskelle. Der skal
være godt ryddet for sne, cykler eller andet, som kan spærre for adgang til afhentningsstedet.
når du skubber beholder eller kærre over is og sne, udsættes
du for en ekstra fysisk belastning på ryg, skuldre og ben.
Kommunerne er med til at forebygge ulykker og unødige fysiske belastninger
ved at stille krav til deres borgere om adgangsvejens beskaffenhed, lysforhold
og snerydning og sikre sig, at kravene overholdes. Det sker ved samarbejde
med renovationsvirksomheden og ved informationskampagner til borgerne
- herunder pjecer og brugervenlige hjemmesider med information og krav til
borgeren.
Jeg er skraldemand
7

8
det er vigtigt, at renovationsvirksomheden har en procedure, hvis adgangsvejen
ikke er i orden. det kan f.eks. være meldeseddel til borger og kommune
samt fotodokumentation af det forhold, som ikke er i orden. foto kan tages
med mobil og sendes direkte til kommunen.
bar transport og engros har etableret
hjemmesiden www.skovlsne.dk, hvor det
er muligt at downloade et banner til egen
hjemmeside, og hvor der er gode råd om
snerydning.
Vintre med vedvarende sne og frost er
en særlig udfordring for skraldemænd. I en
kommune var veje og fortov i nogle boligområder
vanskelige at holde fri for sne og
is. Der var derfor brug for alternative løsninger.
Kommunen etablerede et centralt
afleverings- og opsamlingssted, hvor borgerne
midlertidigt afleverede deres affaldsposer,
og hvor skraldemændene kunne
komme sikkert frem og tage affaldet.
En kommune tilrettelagde snerydningen, så den passede med skraldemændenes
ruter.
billede fra nettet

trafiksikkerhed
Undertiden foregår skraldearbejde på trafikerede veje med risiko for påkørsel,
f.eks. når du krydser vejen, arbejder ved komprimatoren eller stiger ind og ud
af bilen. risikoen er størst på trafikerede veje, og når du har travlt. derfor skal
afhentning af skrald helst foregå udenfor myldretiden, og så man i størst muligt
omfang undgår at krydse trafikerede veje. Dispensationer fra de normale tømningstidspunkter
kan nedsætte risikoen for trafikulykker.
tag vare på din sikkerhed
- Du undgår at krydse vejbanen, hvis I kun tømmer
dagrenovation i en vejside ad gangen
- stig ikke af og på bilen, mens den kører
Vis hensyn til andre trafikanter
- hold ikke i anden position, når det hindrer andre
trafikanter i at komme frem og tilbage
- sæt farten ned og følg de almindelige normer for
god trafikadfærd
En stor indfaldsvej til København er meget trafikeret om morgenen. Her
har kommunen derfor givet dispensation fra det normale tømningstidspunkt,
så skraldemændene kan få tømt adresserne inden den værste myldretrafik.
Normalt må der ikke hentes affald før kl. 7. På denne indfaldsvej tømmes nu i
tidsrummet fra kl. 6 til kl. 7.
mikroorganismer
Mikroorganismer (bakterier og svampe) trives godt i organisk affald fra f.eks.
husholdninger - især i sommervarmen - og hvis affaldet er fugtigt. du risikerer
bl.a. at få feber, kvalme, diarre og opkastninger. du kan også få bronkitis,
hoste, astma og kroniske lungesygdomme. Endelig kan udsættelse for bakterierne
give hudproblemer ved lang tids påvirkning. de spredes meget let og kan
sidde på hænder, i håret og på sko og tøj.
Borgernes indpakning af affaldet, materiel og indsamlingshyppighed har betydning
for mængden af mikroorganismer.
Jeg er skraldemand
9

10
det er først og fremmest dine hænder, der kan komme i kontakt med mikroorganismerne.
det kan ske, hvis beholdere ikke er lukkede ved transport. det kan
også ske, hvis sække er gennemvædet eller går i stykker og under tømningen
til bilen. hvis det er nødvendigt at besigtige beholdere, må det kun ske på
afhentningsstedet.
Hvis der benyttes skraldebiler med høj indlæsning eller lukkede og afskærmede
bagpartier reduceres risikoen for, at du kommer i kontakt med affaldet eller
udsættes for støv og stænk. betjening af bilens komprimator fra begge sider af
bilen giver dig også mulighed for at stå, så du ikke får støv m.m. i hovedet.
Det er vigtigt med en god arbejdshygiejne. Brug derfor handsker, og læg ikke
arbejdshandsker til tørre ved varmespjældet i bilens rude, da mikroorganismer
så spredes til luften i hele bilen. skift arbejdstøjet efter arbejdstid, så mikroorganismer
fra affaldet ikke tages med hjem.
manuel omhældning af organisk affald skal så vidt muligt undgås. hvis det ikke
kan undgås, skal du anvende egnet åndedrætsværn. som minimum skal
anvendes helmaske med P3-filter. kommer du i direkte kontakt med den organiske
del af affaldet f.eks. ved rengøring af skraldebilen, skal du være iført
arbejdstøj, der beskytter mod forurening med mikroorganismer og åndedrætsværn
- helmaske med P3-filter.
hvis rengøring af skraldebilen indgår i arbejdet, skal der være en særlig vaskeinstruks.
vær opmærksom på, at der findes særlig regler, hvis der arbejdes
med vandtryk til rengøring med et vandtryk på over 0,5 megapascal (MPa) (5
bar).
• Brug af vandtryk til rengøring, afrensning, skæring mv. At-vejledning D.2.20
Personlige værnemidler
arbejdsgiveren skal stille nødvendige og egnede personlige værnemidler som
sikkerhedssko, handsker og advarselsklæder til rådighed.
der skelnes mellem almindeligt arbejdstøj og arbejdstøj, som også er et personligt
værnemiddel. Reglerne om værnemidler er beskrevet i Arbejdstilsynets
bekendtgørelse om brug af personlige værnemidler. værnemidler skal være
ce-mærket. spørgsmål om arbejdstøj er ofte reguleret i overenskomsterne.
Advarselsklæder er et personligt værnemiddel, som gør dig synlig i trafikken.
reglerne for advarselsklæder kan ses i at-vejledning d.5.3 om brug af
tydeligt synlige arbejdsklæder. Advarselsklæder findes i tre klasser (fra klasse
1-3) alt efter hvor store områder, der er dækket af det fluorescerende stof og
reflekser på tøjet. Klasse 3 giver den største synlighed. Klasse 3 tøj kan være
sammensat af to klasse 2 beklædningsgenstande, f.eks. vest og bukser, hvis

det tilsammen består af min. 0,8 m 2 fluorescerende materiale og min. 0,2 m 2
reflekterende materiale.
hvilken klasse, der skal bruges afhænger af, hvor stor risikoen for påkørsel er.
hvis du arbejder på kørebanen, hvor der kommer kørende trafik med almindelige
kørehastigheder, skal du have klasse 3 på.
arbejdshandsker er også et personligt værnemiddel. det er vigtigt, at handsken
sidder tæt til hånden, er smidig og sikrer et godt greb.
drøft i arbejdsmiljøorganisationen, hvad der er de bedste løsninger i jeres virksomhed.
En arbejdsgiver har valgt at give skraldemændene mulighed for at vælge
arbejdstøj. Nogen kan f.eks. bedst lide heldragter – andre vil helst arbejde i separate
bukser og jakker. Man vil i firmaet gerne i så stor udstrækning som muligt
lade skraldemanden selv bestemme. Dog vil man sikre sig, at beskyttelsen og
kvaliteten er i orden. Arbejdsmiljøudvalget har derfor godkendt et antal forskellige
typer af tøj, sko, advarselsklæder og handsker, som skraldemanden så kan
vælge imellem.
Jeg er skraldemand
11
Jakke med fluorescerende stof og
reflekser.
velfærdsforanstaltninger
og arbeJdshygieJne
du skal have mulighed for at klæde om på arbejdspladsen. dit arbejds- og
privattøj skal kunne opbevares adskilt. du skal også have mulighed for at gå i
brusebad og for at kunne tørre dit arbejdstøj. det kan f.eks. være på firmaets
hjemadresse eller på et samlingssted.
nogle arbejdsgivere har indgået aftaler om, at deres skraldemænd kan anvende
håndvask og toilet på forbrændingsanlægget eller genbrugsstation. det er
steder, hvor mange skraldemænd i forvejen kommer i løbet af arbejdsdagen.
tag ikke brugte handsker med op i bilens førerhus, men læg dem i en kasse eller
lignende på bilen uden for førerhuset. så undgår du at forurene dørhåndtag,
rat, papirer og andet i førerhuset.

12
som skraldemand er det vanskeligt helt at undgå at komme i kontakt med affald.
Derfor er der behov for en god arbejdshygiejne. Vask/rengør dine hænder
ofte og altid inden du spiser, drikker, ryger og går på toilettet.
er der ikke direkte adgang til håndvask, kan håndvask foretages ved at medbringe
en dunk med frisk vand samt køkkenrulle, eller vådservietter/andet
egnet. drøft i arbejdsmiljøudvalget hvilken løsning som er mest hensigtsmæssig
for jer.
Husk når du vasker/rengør dine hænder hyppigt, bliver huden sårbar, hvorfor
du også skal anvende egnet håndcreme.
En god løsning på hygiejneforholdene ses på nedenstående fotos. En håndvask
med koldt og varmt vand er monteret på siden af skraldebilen. Håndvasken
kan efter brug klappes sammen.
Håndvask på bil
Varmt og koldt vand

materiel til indsamling
affaldsbeholdere, kærre og andet indsamlingsmateriel skal være indrettet, så
skraldemanden ikke udsættes for biologiske, ergonomiske og ulykkesmæssige
risici. affald skal så vidt muligt køres frem for bæres. løft skal så vidt muligt
kunne ske mekanisk. Hovedparten af materiellet tilhører udbyder. Det er derfor
udbyder, der skal sørge for, at materiellet er i orden arbejdsmiljømæssigt.
• Materiellet skal være let at renholde og være vejrbestandigt
• Materiellet skal være let og have et hensigtsmæssigt tyngdepunkt
• Stativer, skabe og skure skal stå stabilt
• Sække skal sikre et godt greb med to hænder og skal sikre mod stikskader
• 4-hjulede beholdere bør have bremse.
krav og anbefalinger står i at-vejledningen. der findes i dag materiel, som lever
op til god arbejdsmiljøstandard.
Håndgreb og hjul
beholdere og kærre skal være udformet, så du kan gribe om håndgrebene i en
god arbejdshøjde. Håndgrebene skal passe, både når du tipper, kører, flytter
beholderen sidelæns eller hjælper den over forhindringer. der skal være plads
til, at du kan arbejde med arbejdshandsker på. nogle beholdere har påmonteret
ekstra håndgreb for at nedsætte belastningen ved tip og kørsel. sådanne
håndgreb skal være helt stabile. nedenfor ses en renovationsbeholder, placeret
så håndgrebet vender ud mod skraldemanden.
hjulene skal køre let og passe til opgaven, beholder og adgangsveje. ved anskaffelse
er det en god idé at overveje nedenstående:
• Stor afstand mellem hjulene giver god stabilitet
• Store hjul giver lettere kørsel på ujævn overflade og gør det lettere at trække
beholderen over for eksempel en kantsten
• Brede hjul synker ikke så let ned i bløde overflader, men er til gengæld tungere
at trække og skubbe på kørefast underlag
• Støddæmpning og affjedring kan give bedre stabilitet og mindsker stød og
vibrationer
• Drejelige hjul giver større mulighed for at styre, mens hjul, der ikke kan
drejes, gør det nemmere for dig at holde kørselsretningen. 4-hjulede beholdere
med drejelige hjul, hvor de fjerneste hjulpar kan fastlåses, anbefales
• Hjul med kugle- eller rullelejer er lettere at skubbe og trække end hjul med
simple glidelejer.
Der findes flere typer affaldsbeholdere, hvor håndgreb og hjul lever op til god
ergonomisk standard.
Jeg er skraldemand
13
Låg på beholder, der kan åbnes fra begge
sider – ”låg i låg”. Husk, der skal være plads
til en hånd med arbejdshandske
At-vejledning D2.24. Indretning og
brug af dagrenovationssystemer
Figur 1.

14
God praksis
i flere kommuner anvendes affaldsbeholdere
med låg, der kan åbnes fra begge
sider. begge greb skal være udformet, så
der er plads til hænder og arbejdshandsker.
det er en fordel med beholdere
med dobbelthængslede låg, så skraldemanden
kan køre beholderne direkte ind
på standpladsen, og borgerne kan stadig
åbne låget fra ”front”.
det betaler sig at inddrage erfarne skraldemænd og håndværkere, når der skal udvikles
hjælpemidler.
Udgifterne til reparation af kærre var en stor udgift for en renovationsvirksomhed. En
smed fra virksomheden fik en idé til forenkling af kærren, hvor man fremover kunne spare
på vedligeholdelsen. Der blev taget kontakt til en smedemester. Tre skraldemænd og smeden
blev inddraget i udvikling af en ny kærre. En prototype blev afprøvet og tilpasset efter
skraldemændenes ønske. Udviklingsarbejdet varede i et halvt år.
I dag er kærren lavet i 3 variationer, som passer til forskellige typer skraldebiler. Den har
gode, store hjul, er 10 kg lettere end den tidligere kærre, og der er en bedre afstand til fodbøjlen.
Kærren er også mere robust, fordi den har halvt så mange svejsninger.
Skraldemændene har taget godt imod den nye kærre. Den nye kærre er billigere i anskaffelse,
og der forventes færre udgifter til reparation, da svejsningerne ofte er det svage
punkt i en konstruktion.

skraldemændene fra et andet renovationsfirma
er også tilfredse med deres kærre. den
kører let og har et godt tyngdepunkt. Hjulene er
for nylig udskiftet til punkter-fri silikone dæk, så
man undgår en punktering på ruten. det gav stor
ekstra belastning af skraldemændene at skubbe
rundt med en punkteret kærre. håndgrebene er
udformet, så de passer til personer med forskellig
højde og til både kørsel og tipning af kærren.
der er gummi på håndgrebene. det gør dem
støddæmpende og behagelige at holde på. der
er plads til ekstra sække på kærren. en stopbøjle
sørger for, at sækkene ikke falder af under tømning
af kærren på bilen.
Jeg er skraldemand
15

16
God praksis
skraldebilen
Skraldebilens indretning og funktion har betydning for arbejdsmiljøet. Lav indstigningshøjde
i førerkabinen gør det lettere at komme ind og ud. kræver arbejdet,
at der skal være tre skraldemænd i førerhuset, skal førerhusets bredde og
indretning passe til det. Bak- og cyklistkamera i førerkabinen øger sikkerheden.
kærre og affaldsbeholdere skal kunne tømmes automatisk og uden løft. det
er en god idé, hvis elevator kan betjenes fra begge sider af bilen og er placeret,
så risiko for stænk minimeres. fjernbetjening er også en mulighed. høj
indlæsningshøjde nedsætter risikoen for mikrobiologiske påvirkninger under
indlæsningen. Andre forhold ved bilen, der har betydning for arbejdsmiljøet, er
trinbræt, sideskabe og monteret håndvask.
Hav en indkøbspolitik der sikrer, at der bliver taget hensyn til arbejdsmiljøet.
Inddrag arbejdsmiljøorganisationen, når der skal anskaffes en ny skraldebil og
drøft krav og ønsker til bilens indretning og funktion i forhold til, hvad bilen skal
bruges til.
Elektronikken var i højsædet, da et renovationsfirma gik med ind i udvikling af en ny
skraldebil. I førerkabinen er der cyklistkamera, som automatisk tænder ved højresving.
Kameraet viser hele bilens højre side. Der er ingen blinde vinkler, hvor en cyklist ’kan forsvinde’.
En fjernbetjening styrer bagpartiets indlæsningshøjde,
så den passer til lokale afhentningsforhold. Fjernbetjeningen
er placeret i førerkabinen.
Hvis dine handsker er snavsede, bør du tage dem af,
før du bruger fjernbetjeningen. Så holdes førerhuset
rent.

En driftsleder fortæller: ”Det kan lyde som en lille ting,
men når vi skifter vores skraldebiler ud, så bliver det til biler
med automatgear. Fremover bliver det standard for indkøb
af skraldebiler hos os. Indsamling af renovation giver kørsel
med rigtig mange gearskift. Det betyder virkelig noget, at
skraldemændene ikke skal skifte gear”.
Driftslederen oplever generelt, at standarden for skraldebiler
overvejende lægges af udbudet. ”Som arbejdsgiver
ser man, hvilke krav der er i udbuddet og indkøber biler
derefter. Det er forskelligt, hvor præcise udbud er med krav
til arbejdsmiljø. Nogle udbud indeholder f.eks. krav til lav
indstigningshøjde. Vinder man sådan et udbud, må man
anskaffe biler, der opfylder det krav”.
Et renovationsfirma har biler med lav indstigningshøjde.
Her er hele førerhuset sænket, og døråbningen er stor for at
lette ind- og udstigningen.
Jeg er skraldemand
17
På forbrændingsanlægget kan tømning af skraldebilen
ske fra et kontrolpanel i førerkabinen. Lukning sker dog
udefra. I andre nyere biler kan både tømning og lukning
af bagparti ske via fjernbetjening.

18
Figur 1 – Trin
adgangsveJe
adgangsvejen skal helst være så kort og vandret som muligt og kørefast uden
ujævnheder og niveauforskelle. det giver den mindste belastning. transport-
og adgangsveje skal være ryddet for sne og være skridsikre. Det skal umiddelbart
være til at komme til affaldsbeholder eller sæk, der hvor den skal afhentes.
låger og døre skal være udformet, så det til er at komme tæt på og hente
materiellet.
kommunernes affaldsregulativer beskriver blandt andet, hvilke forhold borgerne
skal leve op til for at få indsamlet deres husholdningsaffald. det kan f.eks.
dreje sig om placering af affaldsbeholder, transportvejens beskaffenhed, og
hvor meget der må fyldes i beholderen. Almindeligvis har kommunerne fornuftige
affaldsregulativer, men opfølgning på regulativerne er ikke altid prioriteret.
det er vigtigt at lave en procedure for, hvordan det håndteres, når adgangsveje
ikke lever op til regulativet.
Adgangsveje med hældninger
hældninger skal så vidt muligt undgås. er det ikke muligt, skal retningslinjerne i
Arbejdstilsynets vejledning følges – se nedenfor.
trin, dobbeltramper og vandrette reposer kan undlades på hældninger op til
1:7, hvis hældningen sker inden for mindre end 5 m. nedenfor er angivet eksempler
på udformning af trin, stigninger/hældninger og ramper.
Figur 2 - Stigninger fra 1:10 op til 1:7 længere end 5 m.
Den øverste tegning illustrerer f.eks. en hældning på 1
m over 10 m. Den nederste tegning illustrerer f.eks. en
hældning på 2 m over 8 m.

hvis ikke det kan lade sig gøre at leve op til disse krav, skal der anvendes tekniske
hjælpemidler. det kan være relevant at inddrage involverede boligforeninger,
når løsninger skal diskuteres og besluttes.
God praksis
Ved indsamling af dagrenovation benytter skraldemændene et stisystem
mellem de egentlige veje. Mens én skraldemand kører mellem
vejene, indsamler den anden skraldemand affaldssækkene, og det sker
lettest ved at benytte stierne. Stierne var tidligere bløde og ujævne,
men kommunen har nu rettet op på stierne, så de er kørefaste og uden
niveauforskelle.
skrå kantsten letter skraldemændenes
kørsel med kærre.
Skrå kantsten udjævner niveauforskelle.
Kørefast sti mellem veje.
andre steder er der udjævnet niveauforskelle mellem vej
og fortov ved lægge asfalt.
Rampe udjævner niveauforskelle
Jeg er skraldemand
19

20
God praksis
Afhentningsstedet
Tekniske eller bygningsmæssige forhold kan gøre det svært at hente affaldet.
det kan for eksempel være fredede ejendomme, trapper og snævre gange. den
bedst mulige alternative løsning skal findes. det kan være tømning ved skel,
etablering af affaldsøer eller anvendelse af løfte-, hejse- og transportmidler.
endelig kan det være nødvendigt at transportere affald via naboejendom.
kan disse løsninger ikke lade sig gøre, skal der træffes særlige foranstaltninger.
f.eks. kan arbejdet tilrettelægges på en særlig måde, mængden af affald pr.
enhed nedsættes, eller der kan indgås særlige aftaler mellem arbejdsgiver og
udbyder.
gode afhentningsforhold for skraldemændene kan etableres på mange måder. her er
nogle forskellige eksempler.
I en gammel bydel var adgangsforholdene til borgernes affaldsbeholdere en udfordring.
Området er karakteriseret af snævre indgange, brostensbelagte og smalle stier og mange
kringelkroge. Renovationsvirksomheden og kommunen kom frem til, at den mest acceptable
løsning for skraldemændene var tømning fra ’skel til skel’. Borgerne sætter affaldsbeholderen
ud til skellet, skraldemanden tømmer beholderen, og den afleveres igen i skellet.
En kommune har efterhånden fået styr på afhentningsforholdene i en række boligområder.
I et boligområde havde man tidligere brostensbelagte ramper, som skraldemændene
skulle skubbe affaldsbeholderne op og ned af. Her er nu etableret lyse og opryddelige
affaldsøer.

Før var der trapper og rampe
Nu er der affaldsøer i niveau
I et andet boligområde havde man tidligere affaldsbeholderne placeret i kælderen
under boligblokkene. Som i mange etagebyggerier var der affaldsskakte, hvor affaldet faldt
ned i containere eller sække i et kælderrum. Trappestigningen gjorde det ikke acceptabelt,
at skraldemændene skubbede containerne op af kælderskaktene. I dag er der etableret affaldsøer
i gadeniveau. Skraldebilen kan køres tæt på øerne, og skraldemændene henter og
kører affaldsbeholderne direkte ud fra øen til tømning i bilen.
Før var der stejl rampe Nu er der affaldsøer i niveau
Jeg er skraldemand
21

22
når affaldsbeholderen skal fra kælderniveau til terræn, kan der også bruges en
lodret lift eller en skrålift. er det ikke muligt, kan der bruges en eldreven kærre.
Fotos: www.ub-let.dk

I en kommune tog man systematisk fat i at ordne de adresser, hvor adgangsvejene
ikke levede op til vejledningens krav. I et rækkehusområde skulle skraldemanden ved alle
husene ned og op ad 4 trin for at hente en sæk. Samarbejde mellem kommune og grundejerforening
startede godt op med, at kommunen deltog i et grundejerforeningsmøde. Det
var med til efterfølgende at give et rigtig godt samarbejde om løsninger. Også renovationsvirksomheden
var med i samarbejdet. Kommunen, virksomheden og et eksternt konsulentfirma
gennemgik alle adresserne. Borgerne fik tilbudt at købe et andet stativ og fik rådgivning
i forhold til placering af det. For hver adresse blev der også givet rådgivning om, hvad
der i øvrigt skulle rettes til, for at adgangsvejen var i orden; opretning af fliser, etablering af
kørefast underlag, klipning af træer og buske m.m. Det betød, at problemet blev løst ved,
at standpladsen blev flyttet til niveau. Alle adresser blev ordnet indenfor ½ år.
Gennem hele forløbet havde kommunen et godt samarbejde med bestyrelsen for grundejerforeningen.
Bestyrelsen lagde de gode eksempler på løsninger på deres hjemmeside
til inspiration for de borgere, der var knap så hurtige. Bestyrelsen snakkede også med de
beboere, der umiddelbart ikke fik ordnet forholdene. Efterfølgende har kommunen fulgt op
på alle adresserne og konstateret, at forholdene nu er i orden.
Tidligere blev en sæk med dagrenovation hentet bag den hvide låge. Nu hentes sækken fra stativet i niveau.
Jeg er skraldemand
23

24
En renovationsvirksomhed har anskaffet en ny kranbil, som løfter affaldet fra kælderskakten.
Kranen styres via et mobilt betjeningspanel med joystick. Arbejdsgangen er, at den
ene skraldemand står i gadeplan og styrer kran ned i kælderen, hvor den anden skraldemand
har kørt affaldet frem. De to skraldemænd skiftes fra dag til dag til at betjene kranen.
Løftekrogen kan anvendes til kærre med sække og til affaldsbeholdere.
Kærrer transporteres på kranbil
Joystick til kranbetjening
Kranbil til løft af sække og beholdere
Kranen sikrer, at transport af beholdere ikke sker med tunge skub op ad kælderrampe.
Også kørsel minimeres, da beholderne sættes af tæt på skraldebilens elevator. Der har
været et godt samarbejde mellem skraldemænd og leverandør for at få kranen til at fungere
optimalt.

der findes også løsninger, hvor du stort set ikke rører affaldet. her belastes din
krop slet ikke af træk, skub og manuelle håndteringer.
et eksempel er nedgravede affaldscontainere, der hentes med kranbil.
Ved et nybyggeri blev affaldsafhentning tænkt ind lige fra start, og der blev bygget et
centralt affaldssug. Beboerne smider poser med dagrenovation i skaktene. Automatik
sørger for, at affaldet flere gange dagligt suges over i en container i en separat bygning
placeret et stykke væk fra beboelsen. Containeren hentes af affaldstransportøren ved hjælp
af en almindelig containerbil.
Anlægsinvesteringen i affaldssug er større end traditionelle skaktsystemer. En af fordelene
er dog klart, at hverken vicevært eller skraldemand skal hente affaldet op i et niveau, som
skraldebilen kan køre til. Økonomiske beregninger har vist, at investeringen rimeligt hurtigt
hentede sig selv ind på bygningens driftsbudget.
Jeg er skraldemand
25
Nedgravede affaldscontainere,
Deepline
Nedgravede affaldscontainere
Molok ®

26
Et andet eksempel på afhentning af dagrenovation uden fysisk belastning af skraldemændene
skete i forbindelse med en gårdrenovering. 6 opgange med 89 lejligheder fik
installeret mobil affaldssug. Beboerne smider nu affaldet i en skakt. Affaldet opbevares i en
tank, indtil den tømmes af en mobilsugbil.
Et renovationsfirma bliver af og til ringet op af arkitekter, der ønsker hjælp til at projektere
affaldssystemer f.eks. i forbindelses med et boligbyggeri. Firmaet opfatter det meget
positivt at blive involveret på ”tegnebrættet” og kommer gerne med forbedringsforslag. På
den måde er renovationsfirmaet med til at sikre skraldemændene et godt arbejdsmiljø.
Udbyders Pligter
Udbydere af renovation spiller en vigtig rolle i forhold til at forebygge helbredsproblemer
for skraldemændene. Udbyderes forpligtelser ved udbud af tjenesteydelser
er beskrevet i arbejdsmiljøloven og ”Bekendtgørelse om arbejdsmiljø
ved udbud af tjenesteydelser”. Reglerne beskriver både udbyders pligter i
relation til udbudsmaterialet og pligter i forhold til opgavens udførsel.
Pligter i relation til udbudsmaterialet
Reglerne pålægger udbydere at sikre, at udbudsmaterialet tager hensyn til sikkerhed
og sundhed, når opgaven udføres. Udbyder må ikke foreskrive eller
forudsætte, at der bruges arbejdsmetoder og arbejdsgange, der strider mod
arbejdsmiljølovgivningen.
Udbudsmaterialet skal indeholde relevante oplysninger om særlige, væsentlige
arbejdsmiljøforhold forbundet med opgavens udførelse. eksempelvis skal en
kommune oplyse om specielle adgangsforhold og særlige bygningsmæssige
eller parkeringsmæssig forhold, hvis de har betydning for skraldemændenes
arbejdsmiljø. Disse forpligtelser kan ikke fraviges ved, at udbyder beder tilbudsgiver
om at besigtige forholdene. Udbyder skal opfordre tilbudsgiver til
at beskrive, hvordan de løbende vil føre effektivt tilsyn med skraldemændenes
sikkerhed og sundhed i forbindelse med de særlige, væsentlige arbejdsmiljøforhold.
Udbyder skal endvidere oplyse om de specielle arbejdsmiljøregler, der gælder
for dagrenovationsområdet, om Arbejdstilsynet har udstedt påbud og vejledninger,
og om der foreligger konsulentrapporter vedr. arbejdsmiljøet. det er ikke
tilstrækkeligt at henvise generelt til arbejdsmiljøloven.
Endelig kan udbyder stille særlige krav til arbejdsmiljøet, f.eks. at der skal
anvendes skraldebiler med lav indstigningshøjde og om, at tilbudsgiver skal
kontrollere, at kravene overholdes.
Udbyder kan hente inspiration til udarbejdelse af udbudsmateriale i Arbejdstilsynets
tjekliste ”Udarbejdelse af udbudsmateriale ved afhentning af dagrenovation”.

Pligter i relation til udførelse af renovationsopgaven
arbejdsgiveren har hovedansvaret for skraldemændenes arbejdsmiljø jf. arbejdsmiljøloven,
men udbyder har pligt til loyalt at medvirke til, at arbejdsgiveren kan udføre renovationsopgaven
sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt på de områder, som udbyder har direkte
indflydelse på, f.eks. adgangsvejen.
Udbyder har pligt til, at det fysiske arbejdsmiljø ikke hindrer arbejdsgiverens muligheder for
at planlægge, tilrettelægge og udføre arbejdet forsvarligt. Er der f.eks. bygningsmæssige
hindringer, skal udbyder medvirke til at etablere affaldsøer, trappelifte eller lignende. Som
myndighed skal udbyder håndhæve eget renovationsregulativ i forhold til borgerne i det
omfang, det har betydning for skraldemændenes arbejdsmiljø.
Udbyderne skal altså ikke først reagere på et arbejdsmiljøproblem, når de får et påbud fra
Arbejdstilsynet.
det fremgår af bekendtgørelse om bekendtgørelse af lov om vintervedligeholdelse og renholdelse
af veje, nr. 391 af 22. maj 2008, at kommunen både har pligt til at føre tilsyn med
borgernes snerydning og til at sørge for snerydning på offentlig vej. De er derfor også på
dette område omfattet af § 5 i udbyderbekendtgørelsen om ’medvirken’, da snerydningen i
høj grad er noget de har indflydelse på.
Planlægning
Udbyderen skal vurdere metode til afhentning og tømning, type af materiel, opbevaringssted,
emballage og sortering af affald i forhold til skraldemændenes arbejdsmiljø, når opgaven
planlægges. Når udbydere skal planlægge, hvor tit affald skal tømmes, skal de tage
hensyn til affaldstype, opbevaringstemperatur og materiel.
kommunen skal sørge for, at transport- og adgangsveje er så brede og høje, at der er fri
passage, og vejen skal så vidt muligt være vandret. døre og låger skal kunne fastholdes i
åben stilling. Underlaget skal være jævnt og kørefast som f.eks. fliser. anslagslister, tærskler
og trin skal være forsynet med faste skråkiler eller lignende. Transport- og adgangsveje
skal endvidere være veloplyste, skridsikre, rene, vedligeholdte og fri for sne og is. Det er
ikke kun omkring affaldsstativet, der skal være ryddet, også adgangsvejen mellem affaldsstativet,
og hvor skraldebilen holder, skal være ryddet, så det er sikkert at tømme affaldet
op i komprimatoren. skraldemanden skal ikke være nødsaget til at passere en høj vold af
sne med løft af affald eller træk af kærre.
når hældninger på adgangsveje er større end 1:4, skal affaldet normalt transporteres med
specielle løfte- eller hejseredskaber. Kommunen skal oplyse om sådanne forhold i udbudsmaterialet.
Kommunen bør ved planlægning af arbejdet vurdere byrdevægten i forhold til
hældningen og beholderen. træk og skub af en renovationsbeholder på over 40 kg på en
hældning på 1:4 er ikke acceptabelt.
Samarbejde
når en arbejdsgiver har overtaget en renovationsopgave, har kommunen fortsat pligt til
at sikre arbejdsmiljøet. Der skal ikke foreligge et påbud fra Arbejdstilsynet, før kommunen
skal reagere. kommunen skal sikre, at adgangsveje og afhentningssted gør det muligt at
hente affaldet sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt. kommunen skal medvirke til
at løse problemadresser og informere eller inddrage borgeren. endvidere skal kommunen
håndhæve sit eget renovationsregulativ.
Jeg er skraldemand
27

28
God praksis
godt samarbejde mellem kommune og arbejdsgiver er afgørende for arbejdsmiljøet. kommunikation
og dialog forebygger, at situationer går i hårdknude. Her præsenteres eksempler
på det gode samarbejde.
En renovationsvirksomhed vandt renovationen i en ny kommune. Samarbejdet med
kommunen startede godt op. Fra starten oplevede virksomheden, at skraldemændenes
arbejdsmiljø var i højsæde. Kommunen brugte lang tid på at finde godt materiel. Når skraldemændene
nu oplever arbejdsmiljøproblemer ved afhentning, er der et godt samarbejde med
kommunen om at få løst problemerne. Kommunen ser også problemstillingerne fra skraldemændenes
side, og de går aktivt ind i løsning af problemerne. Der er også eksempler på, at
kommunen bruger Arbejdstilsynet fremadrettet til at få accept af deres løsninger.
Når en anden arbejdsgiver holder møder med kommunen, er arbejdsmiljøet et fast
punkt. Er der klager fra skraldemænd eller borgere, forsøger arbejdsgiveren og kommunen
at finde en løsning i fællesskab. Når der er behov, besigtiger de to parter sammen problemadressen
– gerne også med borgeren. Arbejdsgiveren oplever i stigende grad, at kommunen
kontakter dem for at diskutere renoveringer og nybyggerier. På den måde bliver
skraldemændenes arbejdsmiljø tænkt ind i projekteringen i byggeriet.
et godt tillidsforhold mellem arbejdsgiver og kommunen kan føre til, at kommunen uddelegerer
dele af kommunikationen med borgeren til renovationsvirksomheden.
I en kommune har renovationsvirksomheden den direkte kontakt til borgeren, når adgangen
til en borgers adresse ikke er i orden. Virksomheden tager kontakt til borgeren for
at få løst problemet. Har en borger spørgsmål eller klager over afhentning af affald, ringer
denne direkte til renovationsvirksomheden. Der er stor tilfredshed med ordningen. Der er
ingen forsinkende led i kommunikationen. Borgerne får svar på deres spørgsmål, og problemadresser
løses i direkte dialog.
vil dU vide mere
• At-vejledning D.2.24: Indretning og brug af dagrenovationssystemer.
• At-vejledning D.5.3 om brug af tydeligt synlige arbejdsklæder.
• Arbejdstilsynets bekendtgørelse om brug af personlige værnemidler, august 1992 med
senere ændringer.
• Vejledning om pligter ved udbud af tjenesteydelser. At-vejledning F.1.1.
• Dyrenes beskyttelse: Hvis du tager kontakt til en fremmed hund.
• Erhvervs- og byggestyrelsen: Bygningsreglementet 2010 (BR10).
• arbejdsmiljøkrav ved udbud og udlicitering, dagrenovation. delrapport til arbejdsmiljøforskningsfonden,
coWi 2006.

anchevejledningen kan bestilles af organisationernes medlemmer gennem
egen organisation eller downloades fra www.bartransportogengros.dk
Fællessekretariatet
hannemanns allé 25
2300 københavn s
tlf.: 33 77 33 77
Arbejdsgiversekretariatet
hannemanns allé 25
2300 københavn s
tlf.: 33 77 33 77
Arbejdsledersekretariatet
vermlandsgade 65
2300 københavn s
tlf.: 32 83 32 83
Branchearbejdsmiljørådet
for transport og engros
www.bartransport.dk
Lay-out: Søren Sørensen’s Tegnestue
Tryk: PrintDivision
1. udgave, 1. oplag år 2011
varenrummer: 122082
isbn nr. 978-87-90994-79-2
Arbejdstagersekretariatet
kampmannsgade 4
1790 københavn v
tlf.: 70 300 300
Arbejdstilsynet
Postboks 1228
0900 københavn c
tlf.: 70 12 12 88
www.at.dk
Branchevejledningen kan købes
gennem
Det Nationale Forskningscenter for
Arbejdsmiljø
lersø Parkallé 105
2100 københavn ø
tlf.: 39 16 52 30
www.arbejdsmiljobutikken.dk