Sociale klausuler på det tekniske område Projekt ... - Udbudsportalen

udbudsportalen.dk

Sociale klausuler på det tekniske område Projekt ... - Udbudsportalen

Sociale klausuler

det tekniske område

Projekt Socialaftaler.dk


Indholdsfortegnelse

1. Pjecens baggrund og formål...................................................................................................3

2. Sociale klausuler det tekniske område...............................................................................5

3. Typer af sociale klausuler.......................................................................................................8

4. 10 gode råd inden I skal i gang.............................................................................................12

2


1. Pjecens baggrund og formål

Denne pjece har til formål at sætte det rummelige arbejdsmarked højere dagsorden indenfor

det tekniske område. Der er mange gode grunde til at bruge sociale klausuler i forbindelse

med udbud det tekniske område – men… Hvilke erfaringer er der? Hvilke områder er det

oplagt at bruge sociale klausuler ? Og hvordan skal de formuleres? Det er nogle af de

spørgsmål dette vejledningsværktøj vil fokusere . Det er således meningen, at det skal gøre

det nemmere for tekniske forvaltninger m.fl., at bruge sociale klausuler i forbindelse med udbud

af tekniske opgaver.

Økonomi- og Erhvervsministeriet og KL har i fællesskab udviklet Projekt Socialaftaler som et 4årigt

projekt, projektet blev lukket med udgangen af 2003. Formålet med Projekt Socialaftaler

har været at fremme brugen af sociale klausuler ved udbud og interne kontrakter, for her igennem

at sætte fokus det rummelige arbejdsmarked.

Baggrunden for denne pjece er, at det tekniske område i kommunal sammenhæng, er et af de

områder, hvor der er størst potentiale og erfaring med hensyn til udbud af driftsopgaver. Når

der alligevel er behov for pjecen, hænger det sammen med, at potentialet med hensyn til at

benytte sociale klausuler ikke udnyttes i væsentlig omfang.

Kommunal Teknisk Chefforenings (KTC) faggruppe for driftsoptimering og kontraktstyring og

Projekt Socialaftaler har bedt KL’s Konsulentafdeling (KLK) udarbejde denne pjece. Faggruppen

har følgende medlemmer: Mogens Norup Thomsen (formand), Græsted-Gilleleje Kommune,

Birgit Herslund, Greve Kommune, Susan Münster, Rødovre Kommune, Alex Gai, Odder

Kommune, Bo Ulrich Berthelsen, Herning Kommune og Bjarne Munk Sørensen, Odense Kommune.

Faggruppen har fungeret som følgegruppe, og har løbende givet input og sparring til pjecen.

3


Sociale klausuler

Definition:

”En social klausul er et krav i en udbudskontrakt. Kravet indebærer

en nærmere angivet social forpligtelse for den, der vinder

opgaven. En social klausul kan også være et krav i en intern

kontrakt (dvs. kontraktstyring).

En social klausul kan fx sigte mod at ansætte et bestemt antal

medarbejdere særlige vilkår, eller mod at formulere en etnisk

ligestillingspolitik. Formålet med sociale klausuler er at

gøre arbejdsmarkedet mere rummeligt.”

Kilde: www.udbudsportalen.dk/socialaftaler

4


2. Sociale klausuler det tekniske område

Det har i forbindelse med udarbejdelsen af denne pjece været hensigten at opsamle så mange

erfaringer med brug af sociale klausuler som muligt.

Der har derfor været foretaget en rundspørge til de tekniske chefer i kommunerne, der viste, at

der var erfaringer fra en række områder. Derudover har www.udbudsportalen.dk/socialaftaler’s

erfaringsdatabase været brugt for at hente eksempler og erfaringer.

De indsamlede eksempler og erfaringer viser, at der allerede i dag er eksempler at knytte et

socialt ansvar til private leverandørers løsning af opgaver for kommunen. Aftalerne om socialt

ansvar har dog typisk været formuleret mere uformelt, og dermed også mindre struktureret end

der lægges op til med sociale klausuler. Det har også været kendetegnet, at der i flere tilfælde

har været problemer med at få formuleret aftalerne om socialt ansvar målrettet nok i forhold til

at kunne indfri dem og/eller i forhold til at følge op aftalerne.

Erfaringen viser at sociale klausuler, der er formuleret som kontraktvilkår ikke afholder private

leverandører fra at byde en opgave og ikke fordyre de private leverandørers bud løsning

af en kommunal opgave.

En stor evaluering af udbud med sociale klausuler i Århus Kommune viste, at da de private

leverandørerne blev bedt om at prissætte de sociale klausuler, så svarede ca. halvdelen, at de

sociale klausuler ikke havde haft indflydelse deres prissætning, og den anden halvdel svarede,

at de sociale klausuler kun havde haft en marginal indflydelse prissætningen. Uanset

om der var en marginal eller ingen indflydelse prissætningen, så var de private leverandører

enige om, at et krav om sociale klausuler heller ikke en anden gang ville afholde dem fra at

byde en opgave.

Det anbefales altid, at overveje hvilken klausultype, det vil være mest hensigtsmæssigt at anvende.

Skal klausulen være formuleret som et krav eller som en hensigtserklæring (se kap. 3).

Sociale klausuler det tekniske område kan jf. nedenstående skema deles op i to kategorier.

Sociale klausuler der er rettet mod opgaver driftsrelaterede områder, og opgaver der er

rettet mod administrative opgaver. Formuleringen af de sociale klausuler bør afstemmes med

hvilken målgruppe/faggruppe, der ønskes involveret.

I skemaet er det baggrund af de tidligere erfaringer angivet, hvorvidt det enkelte område er

velegnet til at knytte sociale klausuler til udbud/kontraktstyring det gældende område.

Dette er dog meget vejledende, og erfaringerne er endnu ikke så store. Derfor bør det altid

overvejes ud fra lokale forhold.

5


Egnethed

Der er flere parameter, der har indflydelse , hvor velegnet en opgave er til at stille krav om

sociale klausuler. De væsentligste parameter er:

• Opgavens volumen

For det første er det naturligt, at en opgave skal have en vis volumen – skal beskæftige et

vist antal mennesker - før det giver mening, at stille krav om at fx 5% skal være ansat

særlige vilkår. Hvor grænsen går, for hvor få mennesker der skal være, vil være afhængig

af den enkelte opgave. Ved opgaver med forholdsvis få medarbejdere beskæftiget kan der

anvendes en formulering om, at der i minimum 6 måneder i løbet af kontraktperioden, skal

være ansat en person særlige vilkår.

• Specialiseringsgraden i forbindelse med løsning af opgaven

Et andet væsentligt parameter er graden af specialisering af den udbudte opgave. Er det

overhovedet muligt at finde personer til ansættelse særlige vilkår med de fornødne kvalifikationer?

• Kontinuitet i opgaveløsningen

Endelig er det vigtigt at opgaven har en vis kontinuitet, da det jo er afgørende for den private

leverandør, at skulle beskæftige personen særlige vilkår i hele det aftalte forløb. Opgaver

hvor der er store sæsonudsving som fx snerydning, bør derfor vurderes nøjere inden

der knyttes sociale klausuler til disse opgaver.

Ud over ovenstående parametre er det vigtigt, altid at vurdere egnethed i forhold til sociale

klausuler ud fra lokale forhold og hensyn. Det er altid en god ide at tage kontakt til kommunens

beskæftigelsesafdeling tidligt i processen, når det overvejes at bruge sociale klausuler i forbindelse

med udbud.

6


Tabel 1. Brug af sociale klausuler det tekniske område

Adm

./

Drift

Anbefalet

type af soc.

klausul Egnethed 1

Udbudsområde/

Eksempel kom-

Opgavetype

Renovation

mune med erfaring

* Dagrenovation D 1 +++ Hvidovre

* Erhvervsaffald D 1 +++ Ingen eks.

* Papirindsamling D 1 +++ Silkeborg

* Glasindsamling D 1 ++ Ingen eks.

* Haveaffald/storskrald D 1 +++ Høje-Taastrup

Drift af genbrugsstatio-

1+2

ner D

+++ Rønnede

Rengøring D 1+2 +++ Greve

Vinduespolering D 1 + Møldrup

Vedligehold af veje D 1 ++ Rønnede

Vedligehold af grønne

Fredensborg –

områder D 1 ++ Humlebæk

Græsslåning D 1 ++ Århus

Spildevandsrensning D 1 ++ Græsted-Gilleleje

Kloakdrift D 1 +++ Vejle

Vandløbsoprensning D 1 ++ Ingen eks.

Bjørneklobekæmpelse D 1 + Ingen eks.

Strandrensning D 1 + Ingen eks.

Kystsikring D - Ingen eks.

Skadedyrsbekæmpelse D - Ingen eks.

Snerydning D - Ingen eks.

Bygningsvedligeholdel-

1+2

se D

+ Høje-Taastrup

Byggesagsbehandling A - Ingen eks.

Byggemodning

Forberedelse af

Byggesager

A - Ingen eks.

Ejendomsadministrati- A

-

on

A

- Ingen eks.

Brandberedskab D - Ingen eks.

Affaldsforbrænding D - Ingen eks.

Landmåleropgaver D - Ingen eks.

Kørselsordninger D 1+2 ++ Rødekro

Bus/rutebilkørsel

Laboratorieundersøgel-

D 1+2 ++ Vejle Amt

ser A

- Ingen eks.

Personalekantiner D 1 ++ Århus

GIS A - Ingen eks.

Planopgaver A - Ingen eks.

P-vagt D - Ingen eks.

1 Egnetheden er vurderet ud fra hvor mange af ovenstående parametre, der umiddelbart skønnes opfyldt (+, ++ el. +++).

Vurderingen er dog foretaget ganske subjektivt og bør altid vurderes nøje ud fra lokale forhold. – angiver at opgaven umiddelbart

ikke skønnes velegnet til brug af sociale klausuler.

7


3. Typer af sociale klausuler

Integration eller forebyggelse/fastholdelse

De sociale klausuler deles typisk op i to typer afhængig af deres formål:

Type 1: At integrere personer uden for arbejdsmarkedet

Type 2: At fastholde medarbejdere og forebygge nedslidning.

Type 1 klausuler kan være rettet mod personer, hvis primære kontakt er med dagpengesystemet

eller med kontanthjælpssystemet.

Type 2 klausuler er typisk formuleret som krav om en generel indsats i virksomheden. Formålet

er at forbygge nedslidning og/eller udstødelse fra arbejdsmarkedet grund af sygdom mv.

Klausulerne kan bestå af et krav til virksomheden om at have formuleret en personalepolitik,

fastholdelsespolitik, seniorpolitik, etnisk ligestillingspolitik mv.

Tabel 3.1 Typer af sociale klausuler, der integrerer personer udenfor

arbejdsmarkedet

Type 1 Målgruppe Opfølgning*

A. Der skal ansættes x

antal personer særlige

vilkår

B. Leverandøren skal

ansætte x antal personer

med en vis ledighedsperiode

C. Leverandøren skal

ansætte et antal/en andel

medarbejdere fra særlige

grupper

D. Leverandøren skal

have formuleret en politik

om etnisk ligestilling

E. Leverandøren skal

tilstræbe at ansætte et

antal/ en andel medarbejdere

særlige vilkår

Personer med varig nedsat

arbejdsevne

8

Let

Ledige Let

Kontanthjælpsmodtagere

med andet end ledighed

som problem. Fx revalidender

Personer med anden

etnisk baggrund end

dansk

Personer med varig nedsat

arbejdsevne

Let

Let

Svær


F. Leverandøren skal

tilstræbe at ansætte x

antal personer med en

vis ledighedsperiode

G. Leverandøren skal

tilstræbe at ansætte et

antal/en andel medarbejdere

fra særlige grupper

Ledige Svær

Kontanthjælpsmodtagere

med andet end ledighed

som problem. Fx revalidender

9

Svær

* Om det er let eller svært at følge op de sociale klausuler afhænger til dels af om klausulen er

formuleret som et krav eller en hensigt. Det er vanskeligere at følge op om hensigt er indfriet,

idet der ikke er muligheder for bod/straf.

Disse typer af sociale klausuler vil ofte være forbundet med meget konkrete krav til leverandøren.

Det anbefales, at udbyderen anvender nogle af følgende formuleringer:

Leverandøren forpligter sig til at ansætte medarbejdere særlige vilkår

den udbudte arbejdsopgave. Ved medarbejdere særlige vilkår forstås

personer under 65 år med varige begrænsninger i arbejdsevnen, som ikke

kan opnå eller fastholde beskæftigelse normale vilkår arbejdsmarkedet.

Mulighederne for revalidering til beskæftigelse normale vilkår skal

være udtømte.

Leverandøren skal sikre, at mindst x pct. af de stillinger/x stillinger, der anvendes

til at opfylde denne kontrakt, besættes med arbejdstagere, der har

været ledige i mere end x måneder inden for de sidste y år.

Leverandøren skal sikre, at mindst x pct. af de stillinger/x stillinger, der anvendes

til at opfylde denne kontrakt, besættes med medarbejdere ansat

særlige vilkår. Ved medarbejdere særlige vilkår forstås personer under

65 år med varige begrænsninger i arbejdsevnen, som ikke kan opnå eller

fastholde beskæftigelse normale vilkår arbejdsmarkedet. Mulighederne

for revalidering til beskæftigelse normale vilkår skal være udtømte.

Leverandøren skal tilkendegive, at leverandøren for ansættelserne den

udbudte arbejdsopgave har eller vil indføre en [skriftligt] formuleret politik

med henblik at ligestille personer med forskellig etnisk oprindelse. Ligestillingspolitikken

skal omfatte ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, uddannelse,

forfremmelse samt løn- og arbejdsvilkår. Den skal mindst gælde

for den tidsperiode, som det tager at udføre den udbudte arbejdsopgave.

Leverandøren skal ordregiverens anmodning orientere ordregiveren om

ligestillingspolitikken og dens udmøntning.


Leverandøren skal sikre, at mindst x pct. af de stillinger/x stillinger, der anvendes

til at opfylde denne kontrakt, besættes med medarbejdere fra særlige

grupper. Ved medarbejdere fra særlige grupper forstås en arbejdstager,

der har været ledig i mere end x måneder i de sidste y år, og som:

• kun vanskeligt kan opnå beskæftigelse normale løn- og arbejdsvilkår,

• har begrænsninger i arbejdsevnen eller

• har været ude for ændringer i sine forhold, fx i form af sygdom, arbejdsløshed

eller samlivsophør, som bevirker, at vedkommende ikke har mulighed

for at skaffe det nødvendige til sin egen eller familiens forsørgelse.

Type 1 klausuler har som sigte at integrere personer arbejdsmarkedet, der har vanskeligt

ved at komme ind eller fastholde kontakten til arbejdsmarkedet. Det kan dreje sig om langtidsledige,

personer med anden etnisk oprindelse end dansk m.fl.

Tabel 3.2 Typer af sociale klausuler, der har til formål at fastholde medarbejdere og forebygge

nedslidning af medarbejdere

Type 2 Målgruppe Opfølgning*

A. Leverandøren skal Allerede ansatte, der har Svær

have formuleret en per- svært ved at arbejde

sonalepolitik

fuld kraft fuldtid

B. Leverandøren skal Allerede ansatte, som Svær

have formuleret en politik varetager opgaver der

mht. arbejdsmiljø giver fysisk eller psykisk

nedslidning

C. Leverandøren skal Allerede ansatte, perso- Svær

efterfølgende udfylde ner kontanthjælp med

dele af Det Sociale In- mere end ledighed som

deks**

problem

* Det svære ved at følge op de sociale klausuler er i denne forbindelse ikke om der er formuleret

en personalepolitik mv., men at finde ud af om leverandøren lever op til sin personalepolitik,

sociale indeks mv.

** Det Sociale Indeks er en metode til at måle virksomheder/organisations sociale rummelighed. Indekset er udarbejdet af

Socialministeriet.

10


Til denne type sociale klausul anbefales det, at kommunen anvender en af følgende formuleringer

i kontraktmaterialet:

Leverandøren skal tilkendegive at have eller ville indføre en [skriftligt] formuleret

personalepolitik for ansættelserne den udbudte arbejdsopgave.

Personalepolitikken skal fremme integration og fastholdelse af ansatte i

virksomheden. Den skal mindst gælde for den tidsperiode, som det tager at

udføre den udbudte arbejdsopgave. Leverandøren skal ordregiverens

anmodning orientere ordregiveren om personalepolitikken og dens udmøntning.

Leverandører med mere end 20 ansatte har pligt til at formulere en arbejdsfastholdelsespolitik

for de ansatte den udbudte arbejdsopgave. Arbejdsfastholdelsespolitikken

skal bevirke, at medarbejdere i videst mulig udstrækning

bliver fastholdt i beskæftigelse hos leverandøren. Politikken skal

mindst gælde for kontraktperioden.

Leverandøren skal, inden x måneder efter det udbudte arbejde er begyndt,

sammen med de ansatte arbejdsopgaven gennemføre processen

med at besvare de markerede spørgsmål i Det Sociale Indeks, spm. 5.3,

12.1, 13.2 og 13.3

Type 2 klausuler har som formål at fastholde medarbejdere i arbejde

og forebygge, at de forlader deres job som følge af fx nedslidning. Denne type klausuler er

typisk formuleret som et krav til leverandøren om at have en skriftlig personalepolitik, der beskriver

tiltag overfor personer, der rammes af fx længerevarende sygdom.

Hensigter eller krav om sociale klausuler

Sociale klausuler kan formuleres som krav til en leverandør, det vil sige, at leverandøren skal

efterkomme kravene for at leve op til kontrakten. Hvis leverandøren ikke efterkommer kravene,

kan det betragtes som kontraktbrud med de konsekvenser, som det kan afstedkomme jf. den

konkrete kontrakt.

Hvis man ønsker at gå mere lempeligt frem kan de sociale klausuler formuleres som en hensigtserklæring,

om at kommunen gerne ser, at leverandøren tager visse initiativer i forhold til at

skabe et mere rummeligt arbejdsmarked.

11


4. 10 gode råd inden I skal i gang

1. Det anbefales, at kommunen tager en principiel drøftelse af brugen af sociale klausuler.

På baggrund af drøftelsen og stillingtagen i kommunalbestyrelsen kan der med fordel udarbejdes

et sæt retningslinier for brugen af sociale klausuler i kommunen. Retningslinierne

bør bl.a. angive, om der skal bruges sociale klausuler i forbindelse med udbud (og kontraktstyring)

og gerne hvilke typer af klausuler, der i så fald skal benyttes. Retningslinierne

kan fx skrives ind i kommunens udbudspolitik, hvis en sådan findes.

2. Når der er tale om EU-udbud jf. udbudsdirektiverne, er det ikke tilladt at bruge sociale

klausuler som hverken udvælgelses- eller tildelingskriterier. Det anbefales derfor at

bruge sociale klausuler som kontraktvilkår, uanset om det er et EU-udbud eller ej.

3. Afklar om det overhovedet er relevant at bruge sociale klausuler i forbindelse med det

konkrete udbud (kontraktstyring). Er der volumen nok (antal beskæftigede) i opgaven? Er

der ledig arbejdskraft (mulighed for at få anvist relevant arbejdskraft)? Sociale klausuler

skal anvendes når de giver mening – og ikke for enhver pris.

4. Når der i forbindelse med et udbud/kontraktstyring er truffet konkret beslutning om brug af

sociale klausuler, er det en god ide at tage kontakt til kommunens beskæftigelsesafdeling

(eller anden funktion der varetager anvisningen af personer til opfyldelse af de sociale

klausuler), inden der tages stilling til hvilken udformning den sociale klausul skal have. Det

vil være beskæftigelsesafdelingen, der ved hvilke personer, det vil være relevant at målrette

de sociale klausuler imod.

5. Brug i videst muligt omfang standardklausuler. Det gør det lettere for dem, der skal udarbejde

udbudsmaterialet, og det er nemmere at lave nogle standard opfølgningsprocedurer,

som kan bruges fra gang til gang.

6. Der kan ikke stilles krav om at der skal ansættes personer med anden etnisk baggrund

end dansk, da dette vil være diskrimination af danskere. I stedet kan der være en mere

objektiv formulering om, at leverandøren skal tilstræbe at ansætte personer, der afspejler

den samlede befolkningssammensætning eller at man ønsker at fremme etnisk ligestilling.

7. Når der er truffet beslutning om valg af leverandør, er det en god ide at arrangere et møde

mellem leverandøren og beskæftigelsesafdelingen, hvor der er mulighed for at aftale

den nærmere opfølgning den/de sociale klausuler. Herved får leverandøren og kommunen

også lejlighed til at afstemme forventninger til hinanden og til forløbet af fx en aktiveringsindsats.

8. Der kan også være støttefunktioner til de udbudte opgaver, hvor det kan være relevant at

benytte sociale klausuler. I forbindelse med fx indsamling af dagrenovation, hvor der er

mange gode erfaringer med at bruge sociale klausuler, vil der være afledte opgaver der

drejer sig om klargøring/rengøring af renovationsvogne, hvor det også kunne være rele-

12


vant at bruge sociale klausuler. Det handler om at beskrive hele opgavesammensætningen,

og ikke kun have fokus kerneopgaven, når der skal træffes beslutning om krav

om sociale vilkår.

9. En overskuelig måde at komme i gang er at stille krav om, at der i løbet af kontraktperioden

ansættes en person særlige vilkår i en periode min. 6 måneder.

10. Tænk helhedsorienteret – det rummelige arbejdsmarked. Tænk hvem det kan være

relevant at inddrage i forarbejdet med de sociale klausuler fx personaleafdeling, juridisk bistand,

beskæftigelsesafdeling/jobcenter, private leverandører m.fl.

For yderligere oplysninger og konkrete kommuneeksempler henvises til erfaringsdatabasen

www.udbudsportalen.dk/socialaftaler

13


Denne pjece har til formål at sætte det rummelige arbejdsmarked højere dagsorden indenfor

det tekniske område.

Der er mange gode grunde til at bruge sociale klausuler i forbindelse med udbud det tekniske

område – men… Hvilke erfaringer er der? Hvilke områder er det oplagt at bruge sociale klausuler

? Og hvordan skal de formuleres?

Det er nogle af de spørgsmål dette vejledningsværktøj vil fokusere . Det er således meningen, at

det skal gøre det nemmere for tekniske forvaltninger m.fl., at bruge sociale klausuler i forbindelse

med udbud af tekniske opgaver.

Pjecen kan hentes www.udbudsportalen.dk/socialaftaler

14

More magazines by this user
Similar magazines