forslag til budgetbidrag for budget 2014 her

odenselaererforening.dk

forslag til budgetbidrag for budget 2014 her

Budget 2014

Bilag 2

Forvaltningens forslag til budgetbidrag

Budget 2014


Indholdsfortegnelse:

A. Rammeudmeldingen og udvalgenes budgetbidrag

B. Indsatser der kan indfri de fastlagte reduktionskrav

1. Sammen om de yngste

2. Sammenhængende skoledag

3. Stærke ungemiljøer

4. Support, ledelse og organisation, der matcher forandringen

5. Lokal innovation og effektivisering

6. Fokus på kerneydelsen / øvrige reduktioner

7. Sammenhængende velfærdsressourcer I

8. Sammenhængende velfærdsressourcer II

9. Sygefravær

Børn- og Ungeforvaltningens forslag til budgetbidrag – Budget 2014

2


A. Rammeudmeldingen og udvalgenes budgetbidrag

Børn- og Ungeforvaltningens fremsender oplæg til budgetbidrag med anvisning af indsatser, der

kan sikre realiseringen af det provenu, som er fastlagt i Økonomiudvalgets rammeudmelding pr.

15/5 2013. Hertil kommer nogle ikke-udmøntede reduktionskrav vedrørende 2014 som blev

vedtaget i forbindelse med budget 2013 – primært vedrørende ”Sparsommelighed med mod”.

På baggrund af den første rammeudmelding den 6/2 2013 opgjorde Børn- og Ungeforvaltningen det

samlede reduktionskrav i 2014 til 202,7 mio. kr. Reduktionskravet bestod af 3 elementer:

1. En rammereduktion på 75,8 mio. kr. til medfinansiering af udgifter på 171,3 mio. kr. til

bufferpulje, demografi og afledt drift, vintertjeneste, ældreboliger og Udbetaling Danmark

2. Udmøntning af innovationsspor fra budget 2013 på 68,1 mio. kr. vedrørende

”Sammenhængende børneliv” og ”Sammenhængende velfærdsressourcer 2.0”

3. Øvrige ændringer på 58,8 mio. kr. vedrørende en række forskellige budgetændringer; blandt

andet ikke-udmøntede reduktioner vedr. ”sparsommelighed med mod” fra budget 2013 samt

demografimodel, ændrede refusionsregler vedrørende særligt dyre enkeltsager og en række

andre mindre reduktioner.

Da flere af elementerne under ”Øvrige ændringer” i 2014 allerede er udmøntet som en del af budget

2013, skal der ikke udarbejdes ”nye” reduktionsforslag for 202,7 mio. kr.

Som følge af rammeudmeldingens foreløbige karakter, stigende profil i overslagsårene samt ønske

om politiske prioriteringsmuligheder, havde Børn- og Ungeforvaltningen fastlagt et foreløbigt

måltal for arbejdet med budgetreduktionerne på 200 mio. kr.

Efterfølgende er der indarbejdet yderligere budgetmæssige ændringer i den fornyede rammeudmelding

pr. 15/5 2013. De samlede krav til reduktioner i 2014 kan derfor opgøres til 178,7 mio.

kr. i 2014 - som vist i tabel 1, herunder.

Tabel 1. Børn- og Ungeudvalget, reduktionskrav til budget 2014.

Økonomi (i 1000 kr., P/L 2014) 2014 2015 2016 2017

Fælles løsninger: Sygefravær -12.346 -12.346 -12.346 -12.346

Sparsommelighed med mod -57.451 -33.215 -28.665 -40.040

Innovationsspor fra 2013 -68.149 -93.464 -102.878 -102.878

Sammenhængende

velfærdsressourcer (1.0)

-16.845 -15.845 -14.845 -14.845

Øvrige ikke-udmøntede

ændringer

-23.926 -32.337 -32.337 -32.337

I alt -178.717 -187.207 -191.071 -202.446

Børn- og Ungeforvaltningens forslag til budgetbidrag – Budget 2014

3


Børn- og Ungeforvaltningen indstiller, at Børn- og ungeudvalget godkender følgende innovations-

og reduktionsindsatser med henblik på at indfri reduktionskravene til budget 2014 og

overslagsårene:

Tabel 2. Forvaltningens forslag til indfrielse af reduktionskrav til Børn- og Ungeudvalget.

Økonomi (i 1000 kr., P/L 2014) 2014 2015 2016 2017

Sammen om de Yngste -32.100 -40.100 -40.100 -40.100

Den sammenhængende skoledag -31.915 -27.225 -30.225 -33.425

Stærke ungemiljøer -15.000 -15.000 -15.000 -15.000

Faglig support, ledelse og

organisation

-10.000 -10.000 -10.000 -10.000

Lokal innovation og

effektivisering

-20.000 -20.000 -20.000 -20.000

Fokus på kerneydelsen/øvrige

reduktioner

-33.750 -41.350 -44.750 -44.750

Sammenhængende

velfærdsressourcer 1.0

-16.845 -15.845 -14.845 -14.845

Sammenhængende

velfærdsressourcer 2.0

-6.761 -5.341 -3..805 -11.980

Fælles løsninger: Sygefravær -12.346 -12.346 -12.346 -12.346

I alt -178.717 -187.207 -191.071 -202.446

Børn- og Ungeforvaltningens forslag til budgetbidrag – Budget 2014

4


B. Indsatser der kan indfri de fastlagte reduktionskrav

Børn- og Ungeforvaltningens forslag til budgetbidrag – Budget 2014

5


1. Sammen om de yngste (1)

Sammen om de yngste er en delbevægelse i det sammenhængende børne- og ungeliv. Ambitionen

er, at vi sammen skal skabe miljøer, hvor de yngste lærer at lære. Det kræver, at der på ny sættes en

tydelig retning.

I dag er der fortsat mange, der synes, at det er høj kvalitet for børnene, hvis de får omsorg og

tryghed. Det er ikke nok. Vi skal tilbyde miljøer, hvor der også arbejdes målrettet med børnenes

udvikling og læring. Det er høj kvalitet for de yngste.

Sammen om de yngste handler helt grundlæggende om, at medarbejdere, familier og frivillige

studerende i et forpligtende fælleskab skal skabe motiverende læringsmiljøer til de yngste.

Følgende vil karakterisere læringsmiljøerne målrettet de yngste:

• Børnene er i miljøer, hvor det er tydeligt, at forældrene også er med til at skabe hverdagen

• Børnene udfordres af voksne, som kan noget forskelligt

• Børnene leger og lærer med sved på panden

• Børnene oplever en trinvis overgang fra det kendte og lille miljø i børnehaven til det større og

ukendte miljø i skolen

• Fællesskaber for alle og hjælpen tæt på børnene

• Børn, som har brug for et lille miljø, tilbydes det

I relation til nedenstående elementer i ”Sammen om de Yngste” tages forbehold for Børn- og

Ungeudvalgets behandling af den samlede pakke omkring innovationssporet ”Sammen om de

Yngste” 11. juni 2013. Herunder også eventuelle justeringer som afstedkommes af

høringssvar.

Elementer der indgår i innovationssporet med overskriften Sammen om de yngste:

• Investering i inklusionskompetencer

• Fra knaster til ressourcebørnehuse

• Optimering af specialbørnehaver og evt. samling ved Nørrebjerg

• Støtteressourcer tættere på børnene

• Samling af sprogpædagogiske kompetencer

• Omlægning af sundhedspleje til småbørn

• Reduktion i kontantydelser til ”knastfamilier” ved omlægning til ressourcebørnehuse

• "Overgang til børnehave, når børnene fylder 2 år og 9 måneder"

Tabel 3:

Økonomi (i 1000 kr., P/L 2014) 2014 2015 2016 2017

Samlet provenu 32.100 40.100 40.100 40.100

Børn- og Ungeforvaltningens forslag til budgetbidrag – Budget 2014

6


Handleelementer til realisering af måltal

Investering i inklusionskompetencer (1-1)

Daginstitutionsområdet har fornyligt fået tildelt 17,6 mio. kr. Pengene er brugt til henholdsvist:

Vuggestuepladser i Vollsmose (3 mio. kr.), Uddannelse af medarbejderne (6 mio. kr.) og resten

fordelt efter sociale indikatorer til styrkelse af læringsmiljøet samt styrkelse af det pædagogiske

arbejde med inklusion. Investeringen effektiviserer det pædagogiske arbejde, så børn med særlige

behov bedre inkluderes i fællesskabet.

Tabel 4:

Økonomi (i 1000 kr., P/L 2014) 2014 2015 2016 2017

14.600 14.600 14.600 14.600

Fra knaster til ressourcebørnehuse (1-2)

De 4 knaster med i alt 26 børn udfases i takt med børnene går ud til skole.

Børn med særlige behov får efterfølgende plads i ca. 8 ressourcebørnehuse, hvor de ca. 3 børn

inkluderes tættere i børnehusets fællesskab. Med øget grad af inklusion reduceres udgifterne til

ledelse, administration og ejendomsudgifter.

Økonomi (anslået)

Økonomi (i 1000 kr., P/L 2014) 2014 2015 2016 2017

1.000 1.000 1.000 1.000

Optimering af specialbørnehaver og evt. samling ved Nørrebjerg (1-3)

Fregatten og Platanhaven har plads til 60 børn med særlige behov. Børnetallet har været stødt

faldende de seneste år, således budgettallet for 2013 er reduceret til i alt 43 børn. En del af faldet

skyldes, at de fynske kommuner ikke længere i så høj grad bruger tilbuddene på Fregatten og

Platanhaven.

I 2007 blev således anvendt 22 pladser til børn fra andre kommuner. I 2012 er tallet faldet til 15

børn fra andre kommuner. I september, 2013, vil der alene være indskrevet 8 børn fra andre

kommuner af de i alt 31 indskrevne børn.

På den baggrund foreslås, at Platanhaven og Fregatten samles på Platanhaven, hvorved sikres, at der

er flest mulige ressourcer til arbejdet med børnene, idet der reduceres på ledelse, administration og

bygningsdrift.

Økonomi (anslået)

Økonomi (i 1000 kr., P/L 2014) 2014 2015 2016 2017

1.500 1.500 1.500 1.500

Børn- og Ungeforvaltningens forslag til budgetbidrag – Budget 2014

7


Støtteressourcer tættere på børnene (1-4)

De 38 støttepædagoger fordeles fortrinsvist til institutionerne. En mindre andel (5-6 stk. fastholdes

og fordeles centralt). Støtteressourcerne arbejder på tværs af børnehusene og indgår i børnehusenes

tætte inkluderende fællesskaber. Samtidig effektiviseres med ledelse, administration, møder og

vejtid.

Økonomi (anslået)

Økonomi (i 1000 kr., P/L 2014) 2014 2015 2016 2017

2.000 2.000 2.000 2.000

Samling af sprogpædagogiske kompetencer (1-5)

Én indgang til centrale sprogressourcer ved sammenlægning af sprogstøttepædagoger og tale/høre

konsulenter.

En samling af kompetencer og ressourcer (fra hhv. Institutionsafdelingens sprogstøttepædagoger og

Center for Inklusions tale/høre-konsulenter) understøtter børnemiljøerne i arbejdet med børnenes

sproglige udvikling.

Økonomi (anslået)

Økonomi (i 1000 kr., P/L 2014) 2014 2015 2016 2017

3.000 3.000 3.000 3.000

Omlægning af sundhedspleje til småbørn (1-6)

Omlægning af sundhedsplejens indsats til flere (før)forældrekurser og gruppeindsatser, der dels

forbygger og begrænser komplicerede forløb omkring fødsler og dels erstatter nogle individuelle

kontakter. Herved forventes at kunne nedlægge ca. 2 stillinger i sundhedsplejen.

Økonomi (anslået)

Økonomi (i 1000 kr., P/L 2014) 2014 2015 2016 2017

1.000 1.000 1.000 1.000

Reduktion i kontantydelser til ”knastfamilier” ved omlægning til ressourcebørnehuse (1-7)

Når der etableres ressourcebørnehuse, som følger den almindelige åbningstid og som er placeret

flere steder rundt i byen, vil Handicapafsnittet skulle udbetale mindre i kontantydelser til familierne

til at dække taxa-kørsel til og fra børnehave. Og tilsvarende udbetale mindre i tabt

arbejdsfortjeneste / handicaphjælp til dækning af pasningsbehov i de ydertimer, hvor knasterne

hidtil ikke har holdt åbent.

Økonomi (anslået)

Økonomi (i 1000 kr., P/L 2014) 2014 2015 2016 2017

1.000 1.000 1.000 1.000

Børn- og Ungeforvaltningens forslag til budgetbidrag – Budget 2014

8


"Overgang til børnehave, når børnene fylder 2 år og 9 måneder" (1-8)

I forlængelse af forslaget om "Forårs-SFO" under den sammenhængende skoledag kan det

overvejes at lade småbørnene overgå til børnehave, når de fylder 2 år og 9 måneder. Ved indførelse

af forårs-SFO, vil der blive behov for færre børnehavepladser. Disse børnehavepladser kan i stedet

anvendes til børn i alderen 2 år 9 måneder til 3 år. Samtidig vil der blive behov for færre

småbørnspladser. Den driftsmæssige besparelse vil være ca. 16 mio. kr. årligt.

Økonomi (anslået)

Økonomi (i 1000 kr., P/L 2014) 2014 2015 2016 2017

8.000 16.000 16.000 16.000

Børn- og Ungeforvaltningens forslag til budgetbidrag – Budget 2014

9


2. Den Sammenhængende Skoledag (2)

Den Sammenhængende Skoledag er en del af den samlede bevægelse ”Et sammenhængende børn-

og ungeliv”.

Fokuspunkterne i bevægelsen er:

• Styrket læring og undervisning der leder frem mod uddannelse og en aktiv tilværelse som

ung og voksen.

• Sundhed og trivsel der bryder med øgede forskelle og sikrer en bred forebyggelse.

• Fællesskaber - sammen kan vi mere i et styrket nærmiljø.

Fokuspunkterne er bærende ind i Den Sammenhængende Skoledag og målet er, at flere børn og

unge kan blive en del af det almene fælleskab i folkeskolen via en styrket skoledag.

Alle elever i Den Sammenhængende Skoledag (0.-6. klassetrin) får en længere, mere afvekslende

og motiverende skoledag fra kl. 8-14 med flere lærer- og pædagogtimer for, at opnå at alle børn og

unge lærer mest muligt. Den Sammenhængende Skoledag indfases over en toårig periode –

startende med 0.-3. klassetrin fra skoleåret 2013/04 og 4.-6. klassetrin fra skoleåret 2014/15.

Fra skoleåret 2014/15 forventes det, at der træder en ny skolereform i kraft. Det er uvist, hvordan

det endelige folkeskoleforlig udformes. I det eksisterende reformudspil er timetallet for eleverne

øget, hvor en del af timerne er defineret som 'aktivitetstimer'.

I udspillet til den nye skoleform (landspolitisk) øges timetallet for 4.-9. klassetrin udover det

timetal, som er vedtaget politisk i Odense som Den Sammenhængende Skoledag. Det er endnu

uvist, hvordan den nye skolereform finansieres.

I en ny skolereform kan der være muligheder i, at 'læse' timetallet i forhold til aktivitetstimerne

fleksibelt, hvor undervisningen tænkes ud over skolens matrikel. Aktivitetstimerne kan måske læses

på andre tidspunkter end i den almindelige skoledag og foregå ude i foreninger, virksomheder mv.

Dette kan være med til, at nedbringe udgiften til en ny skolereform.

Den samlede økonomiske bevægelse omkring Den Sammenhængende Skoledag og økonomisk

måltal for budgetreduktion ser således ud:

Økonomi (i 1000 kr., P/L 2014) 2014 2015 2016 2017

Investering i Den Sammenhængende Skoledag -80.900 -95.400 -95.400 -95.400

Investering + provenu 112.800 122.600 125.600 128.800

Samlet provenu 31.915 27.225 30.225 33.425

Oversigten viser, at der er fundet midler til investering i Den Sammenhængende Skoledag 80,9 mio.

kr. samt et reduktionsprovenu på 31,9 mio. kr. i 2014.

Børn- og Ungeforvaltningens forslag til budgetbidrag – Budget 2014

10


Handleelementer til realisering af måltal

Omlægning af ressourcer (2-2)

Den Sammenhængende Skoledag finansieres blandt andet ved omlægning af eksisterende budget

fra almenskolen.

De store omlægninger er primært fra de eksisterende SFO ressourcer, hvor tiden fra 12-14

fremadrettet gøres til obligatorisk skoletid, samt midler fra de allerede eksisterende heldagsskoler

(Abildgaardskolen og HCA-skolen) og skoler med det brede læringsbånd (Prostegårdskolen,

Dalumskolen, Seden Skole, Risingskolen og Ejerslykkeskolen).

Omlægning på omkring 51 mio. kr. / årligt.

Derudover er skolernes garantiordning i forhold til specialundervisningsmodellen afskaffet fra

skoleåret 2013/14 i forbindelse med justering af specialundervisningsmodellen. Det betyder, at en

række skoler fra kommende skoleår 2013/14, selv skal finansieres den merudgift de har som følge

af skolens eksklusionsprocent.

Økonomi (anslået)

Økonomi (i 1000 kr., P/L 2014) 2014 2015 2016 2017

SFO-ressourcer, heldagsskoler, DBL 55.200 55.200 55.200 55.200

Effektivisering og produktivitet (2-3)

Den sammenhængende Skoledag kræver, at der generelt er fokus på at anvende medarbejdernes

ressourcer bedst muligt. Der er indgået nye arbejdstidsaftaler for både pædagoger og lærere i

forhold til at optimere deres arbejdstid.

Provenuet er set i forhold til den lokale aftale på lærerområdet, som er indgået lokalt i Odense og

som får virkning i skoleåret 2013/14. Fra skoleåret 2014/15 træder den nye landsdækkende

arbejdstidsaftale i kraft, som ikke forventes at ændre på provenuets størrelse.

Økonomi (anslået)

Økonomi (i 1000 kr., P/L 2014) 2014 2015 2016 2017

Optimering af arbejdstid, ledelse og

administration

27.600 27.600 27.600 27.600

Øget inklusion (2-4)

Den Sammenhængende Skoledag skal fremme, at flere elever kan blive en del af den almene

folkeskole og hermed reducere udgiften til de specialiserede skoletilbud.

Regeringen har en målsætning om en inklusionsprocent på 96 pct. For Odense Kommune betyder

det en målsætning om, at ca. 110-120 yderligere elever med særlige behov skal inkluderes i den

almene folkeskole frem mod 2017.

Børn- og Ungeforvaltningens forslag til budgetbidrag – Budget 2014

11


Skal målet opnås, er det vurderingen, at det både vil kræve at antallet af nye elever, der visiteres til

specialtilbud nedbringes, samt at en række allerede visiterede elever hjemtages fra specialtilbud-

/specialskoler.

Da antallet af elever i almenundervisningen vil stige, er vurderingen, at det er sandsynligt, at det vil

påvirke klassedannelsen med mellem 2 til 6 klasser ekstra.

Økonomi (anslået)

Økonomi (i 1000 kr., P/L 2014) 2014 2015 2016 2017

5.600 8.800 11.800 15.000

Effektivisering af eksisterende specialtilbud (2-5)

Specialtilbud og -skoler (undtaget special- og obsklasser) er fra skoleåret 2013/14 reduceret med 10

pct. i elevbeløbet.

Der er etableret en proces, hvor skoleafdelingen, skolerne og forældrene involveres i forhold til, at

udmønte de 10 pct. bedst muligt. Målet er, at kvaliteten i tilbuddet i vid udstrækning fortsat kan

opretholdes i forhold til eleverne. Der er fokus på innovation, effektivisering- og produktivitet samt

prioritering af opgaver.

Økonomi (anslået)

Økonomi (i 1000 kr., P/L 2014) 2014 2015 2016 2017

12.300 12.300 12.300 12.300

Forårs-SFO (2-6)

Med fokus på at skabe bedre sammenhæng for børnene i overgangen mellem børnehus og skole,

etableres der forårs-SFO for de børn, der skal påbegynde skole 1. august.

Forårs-SFO dækker perioden 1. marts eller 1. april – 31. juli og indebærer, at de ældste,

skolesøgende børn i børnehusene fra 2014 starter ind i forårs-SFO 1. marts for at få en glidende

overgang til skolestarten i august.

Som udgangspunktet etableres forårs-SFO på alle folkeskoler i byen. Enkelte steder kan der være

fysiske begrænsninger i forhold til, at rumme børnene på skolens matrikel. Her vil der blive afsøgt

muligheder for, at lave forårs-SFO andre steder.

Det vil være muligt for privatskolerne også, at påbegynde forårs-SFO, men det er endnu uvist, om

skolerne ønsker at gøre det. Ved antagelse om 1600 børn, børnehavetakst, SFO normering og med

start pr. 1. marts vil provenuet være forventet 5 mio. kr. Antagelsen er, at der vil være plads til alle

kommende 0. klasse elever (excl. elever på skoler med fleksibel skolestart).

Økonomi (anslået)

Økonomi (i 1000 kr., P/L 2014) 2014 2015 2016 2017

5.000 5.000 5.000 5.000

Børn- og Ungeforvaltningens forslag til budgetbidrag – Budget 2014

12


Øgede indtægter / brugerbetaling (2-7)

Det er muligt at indføre forældrebetaling på SFO (0.-3. klassetrin) i forhold til børn i specialtilbud

Enghaveskolen, Nørrebjergskolen og de fire skoler med centerafdelinger og dermed ligestille

forældre til børn i specialtilbud med forældre i almentilbuddet. I dag er der ingen forældrebetaling

på denne gruppe af elever. Der kan komme afledte udgifter, hvis forældrebetalingen indføres i form

af eks. tabt arbejdsfortjeneste til forældre eller socialpædagogisk friplads.

Økonomi (anslået)

Økonomi (i 1000 kr., P/L 2014) 2014 2015 2016 2017

800 800 800 800

Omlægning af sundhedstjeneste til skolebørn (2-8)

Med afsæt i at BUF’s samlede satsning på stærke børne- og ungemiljøer skal styrke den

forebyggende indsats, vurderes det, at en omlægning af sundhedstjenesten til skolebørn er mulig.

Omlægning af ydelser i skolesundhedsplejen frem mod en mere vejledende indsats - uden direkte

brug af læger til udskolingsundersøgelse. Det betyder, at den nuværende stab på 3½ lægestilling

reduceres med 1½ lægestilling.

Den nødvendige efteruddannelse af sundhedsplejerskerne i Odense Kommune er gennemført inden

udgangen af 2013. Flertallet af landets kommuner har delegeret den tidligere lægeopgave med

udskolingsundersøgelse til sundhedsplejerskerer.

Økonomi (anslået)

Økonomi (i 1000 kr., P/L 2014) 2014 2015 2016 2017

1.000 1.000 1.000 1.000

Psykologbistand i børnemiljøer (2-9)

Med afsæt i, at BUF’s samlede satsning på stærke børne- og ungemiljøer styrker almenområdets

muligheder for at yde en forebyggende og inkluderende indsats, vurderes det, at den

psykologfaglige betjening kan nedjusteres.

Det betyder, at der nedlægges 1½ psykologstilling. Den umiddelbare konsekvens er, at der i ikke vil

være samme mulighed for tilstedeværelse af psykologer i børnemiljøerne. Det vil sige at psykologer

skal dække flere børnehuse og/eller skoler og derved vil have mindre tid/færre dage tilstede. En af

konsekvenserne er også, at psykologbistand ved ekstra opståede behov, herunder ekstra ad hoc

tildelt psykologbistand i Vollsmose ikke kan opretholdes.

Økonomi (anslået)

Økonomi (i 1000 kr., P/L 2014) 2014 2015 2016 2017

1.000 1.000 1.000 1.000

Børn- og Ungeforvaltningens forslag til budgetbidrag – Budget 2014

13


Indsatser i Den Sammenhængende Skoledag - der kan erstatte eksisterende tilbud (2-10)

Der ligger forskellige tilbud rundt omkring skolerne, som bør kunne erstattes helt eller delvist af

indsatser ind i Den Sammenhængende Skoledag. Det drejer sig om Færdselsskolen med et budget

på 700.000 kr. og Vigelsø med et budget på 625.000 kr.

Færdselsskolen på Risingsvej er et supplement til færdselsundervisningen, som man har på egne

skoler. Der er mulighed for at opøve deres motoriske færdigheder.

Naturskolen Vigelsø blev overdraget til kommunerne fra Fyns Amt i forbindelse opgave og

strukturreformen 1. januar 2007. Naturskolen drives som et fælleskommunalt samarbejde med

Nordfyns og Kerteminde Kommune, som hver betaler et tilskud til driften af Naturskolen.

Naturskolen bruges bl.a. til lejrskoleophold, guidet ture m.m. Aftalen med de øvrige kommuner skal

opsiges, hvis Naturskolen skal nedlægges.

Fælles for de to projekter er, at der er mulighed for via Den Sammenhængende Skoledag at gøre

undervisningen mere fleksibel og i højere grad end i dag, at inddrage læring i den omkringliggende

natur og trafiktræning lokalt og dermed mindske behovet for disse særlige projekter udenfor skolens

matrikel. Reduktionen implementeres fra skoleåret 2014/15, reduktion i 2014 udgør i alt 315.000 kr.

Økonomi (anslået)

Økonomi (i 1000 kr., P/L 2014) 2014 2015 2016 2017

315 1.325 1.325 1.325

Reducere vikarpuljen på skolerne (2-11)

I dag lægges der vikarmidler ud til skolerne (undervisning) svarende til 4,5 pct. af

undervisningstimerne. Samlet lægges der ca. 26 mio. kr. ud til alle skoler.

Midlerne anvendes til at købe vikartimer ved læreres sygdom, fravær pga. uddannelse og lign. Det

er ikke muligt i dag at vikardække alle timer, når læreren er fraværende. Skolerne kan alternativt

vælge at aflyse timer for de ældste elever, lave studietid, lade en lærer fra naboklassen føre tilsyn

med klassen eller i indskolingen at lade en pædagog ’læse’ timen.

I Den Sammenhængende Skoledag er timetallet øget og der er i nogle timer dækning af både

pædagoger og lærere. Her vil det i større omfang end i dag, være muligt at lade pædagogen dække

et eventuelt vikarbehov i nogle af timerne. Flere skoler har i dag nedsat deres vikarpulje, for at

implementere forskellige uspecificerede besparelser, der er lagt på skolernes budget og sikre fortsat

opretholdelse af det vejledende timetal.

Et mindre vikarbudget vil betyde, at skolerne i højere grad må bruge alternativer til vikarer

(aflysning af timer, studietid og tilsyn med naboklasser).

Vikarmidlerne er meldt ud for skoleåret 2013/14. Skal den fulde besparelse hentes fra 2014, vil det

kræve, at skolerne skal omlægge midt i et skoleår og at nogle skoler kan få udfordringer med at

læse det vejledende timetal. Reduktionen implementeres fra skoleåret 2014/15, reduktion i 2014

udgør i alt 1.250.000 kr.

Børn- og Ungeforvaltningens forslag til budgetbidrag – Budget 2014

14


Økonomi (anslået)

Økonomi (i 1000 kr., P/L 2014) 2014 2015 2016 2017

1.250 3.000 3.000 3.000

Nedlægge lektieværksteder (2-12)

Fra skoleåret 2007/08 er der oprettet lektieværksteder på alle skoler. Lektieværkstederne skal

primært anvendes til elever, der har dårlige forudsætninger for at få lektiehjælp i hjemmet.

Lektieværkstederne kan nedlægges og i stedet erstattes af indsatser ind i Den Sammenhængende

Skoledag, hvor timetallet er øget og der lægges op til en anderledes organisering af skoledagen.

Skoledagen ikke ændres for de ældste elever i udskolingen, så her kan der være elever, der ikke vil

opleve en erstatning for lektiehjælpen. I øvrigt findes der en række frivillige organisationer, som

tilbyder lektiehjælp.

Den samlede udgift til lektieværksteder udgør cirka 1,2 mio. kr. Reduktionen implementeres fra

skoleåret 2014/15, reduktion i 2014 udgør i alt 500.000 kr.

Økonomi (anslået)

Økonomi (i 1000 kr., P/L 2014) 2014 2015 2016 2017

500 1.200 1.200 1.200

Færre pædagogtimer i den sammenhængende skoledag 4.-6. klassetrin(2-13)

Den Sammenhængende Skoledag for 4.-6. klassetrin udrulles først fuldt ud fra skoleåret 2013/14.

I DSS for 4.-6. klassetrin er der indlagt en ekstra lektion pr. uge/klasse og cirka 10 pædagogtimer

pr. klasse. De ekstra ressourcer afsat til skoledagen skal give mulighed for at tilrettelægge en

anderledes struktur, hvor undervisningen tilrettelægges fleksibelt og målrettet den enkelte elev.

Flere timer til eleverne og muligheder for holddannelse vil give bedre vilkår for at sikre

undervisningsdifferentiering.

Det tværgående samarbejde mellem lærere og pædagoger skal samtidig fremme mulighederne for

øget inklusion af elever, der i dag risikerer at blive ekskluderet fra almenskolen.

På grund af den skærpede økonomiske situation vurderes det, at det vil være muligt at implementere

DDS for 4.-6. klassetrin med cirka 8 ugentlig pædagogtimer fra skoleåret 2014/2015 i stedet for 10

ugentlige pædagogtimer, som det er planlagt i den nuværende plan.

Færre pædagogtimer ind i Den Sammenhængende Skoledag vil dog betyde, at mulighederne for

fleksible og målrettede indsatser vil blive mindre og der vil være en risiko for, at de høje

inklusionsmålsætninger vil få vanskeligere vilkår.

Økonomi (anslået)

Økonomi (i 1000 kr., P/L 2014) 2014 2015 2016 2017

2.250 5.400 5.400 5.400

Børn- og Ungeforvaltningens forslag til budgetbidrag – Budget 2014

15


3. Stærke ungemiljøer (3)

En ny ambitiøs retning for ungemiljøerne

Resultatet af indsatsen på børn- og ungeområdet skal bl.a. måles på, hvor godt vi ruster de unge til

at gennemføre en ungdomsuddannelse. Det er derfor afgørende, at vi i endnu højere grad skaber

nogle stærke ungemiljøer, som udfordrer, ruster og forbereder unge til ungdomsuddannelse og en

tilværelse som selvforsørgende og aktive medborgere.

På trods af en mere intensiv indsats, et øget samarbejde og gradvist bedre resultater i de senere år, er

det stadig ikke alle unge der har de faglige og personlige kompetencer til at gennemføre en

ungdomsuddannelse. Samtidig er der også fortsat for lidt viden, realisme og motivation hos de unge

bag deres uddannelsesvalg, heriblandt en markant faldende søgning til erhvervsuddannelser.

Der er derfor behov for, at vi kigger forfra på vores indsatser, vores involvering og motivation af de

unge og på samarbejdet med omverden, virksomheder, uddannelser, øvrige sektorer mm.

Baggrund og videre proces

Byrådet har på 1. kvartalsmøde i 2013 fået oplæg om de indledende tanker omkring et

innovationsspor i ungemiljøerne. Stærke ungemiljøer er en del af den samlede forandring, der

udspringer af budgetaftalen for 2013, hvor det fremgår, at der skal skabes en ny, samlet ungestrategi

for Odense.

Genstandsfeltet for arbejdet med stærke ungemiljøer er primært folkeskolens overbygning (7.-9.

klasse), 10.klasser, ungdomsskoleaktivitet og klubvirksomhed rettet mod unge, specialtilbud for

målgruppen (ungeundervisning, social og forebyggende indsatser mv.), overgange og samarbejde

med ungdomsuddannelser og Ungeenhed i SAF, samspil og samskabelse med omverden, familie og

fritidsliv.

Det er på disse felter, at forvaltningen på nuværende tidspunkt forventer at kunne fremlægge

omlægninger, som kan matche udfordringerne med at sikre at flere unge gennemfører en

uddannelse samtidig med at det samlede område reduceres med 15 mio. kr. fra 2014.

Børn- og Ungeudvalget vil på møde:

• Den 11. juni 2013 få fremlagt kommissorium, tidsplan og involvering i arbejdet med Stærke

ungemiljøer, herunder få mulighed for at drøfte og give signaler til hvilke elementer som der

skal konkretiseres og arbejdes videre med.

• Den 20. august 2013 få forelagt et samlet forslag til nye løsninger og udmøntning af det

økonomiske provenu på 15 mio. kr.

Økonomi (i 1000 kr., P/L 2014) 2014 2015 2016 2017

Måltal 15.000 15.000 15.000 15.000

Børn- og Ungeforvaltningens forslag til budgetbidrag – Budget 2014

16


4. Support, ledelse og organisation, der matcher forandringen (4)

Primo maj 2013 har Børn- og Ungeforvaltningen igangsat en omfattende reorganisering af

forvaltningen.

Sigtepunkterne for en reorganisering er bl.a.:

• En tydeligere kobling mellem strategi, udvikling og drift

• Et forstærket afsæt i børne- og ungemiljøer

• Understøtte inklusionsperspektivet

• Understøtte et forstærket fokus på samskabelse

Reorganiseringen forventes at indebære centrale og decentrale omorganiseringer, der understøtter

Ny virkelighed- Ny velfærd og Det sammenhængende børne- og ungeliv.

Reorganiseringen skal frigøre et provenu på 10 mio. kr./år fra 2014. Central og decentral

omorganisering og tilpasninger, der understøtter Ny-Ny og det sammenhængende børne- og ungeliv

gennemføres.

Herunder samling af funktioner, f.eks.

• Ledelse

• Faglig support

• Økonomiopgaver

• Løn- og personaleadministrative opgaver, it-driftsopgaver

Økonomi (i 1000 kr., P/L 2014) 2014 2015 2016 2017

Måltal 10.000 10.000 10.000 10.000

Børn- og Ungeforvaltningens forslag til budgetbidrag – Budget 2014

17


5. Lokal innovation og effektivisering (5)

Der planlægges et innovationsspor, hvor der på decentralt niveau igangsættes processer med

henblik på at afdække:

• Veje til ny og bedre kvalitet

• Nye måder at organisere eller tilrettelægge arbejdet på inden for nye og reducerede

budgetrammer

• Andre effektiviseringsmuligheder

Erfaringer har vist at der gennem lokal involvering af ledere, medarbejdere, borger og brugere og

andre interessenter kan findes nye løsninger.

Afhængig af, hvilke ydelser der er i spil, kan det lokale fokus være meget forskellig, f.eks.

• Samskabelse med brugerne på en anderledes og billigere måde

• Nye samarbejdsformer mellem medarbejdergrupper

• Mere smidige arbejdsgange

• Nye redskaber i opgaveløsningen

• Justering af servicen i forhold til de lokale brugers behov

De decentrale enheder understøttes i planlægning og facilitering af processerne centralt fra.

Der trækkes på hidtidige erfaringer.

Økonomi (i 1000 kr., P/L 2014) 2014 2015 2016 2017

Måltal 20.000 20.000 20.000 20.000

Børn- og Ungeforvaltningens forslag til budgetbidrag – Budget 2014

18


6. Fokus på kerneydelsen / øvrige reduktioner (6)

Fokus på kernydelsen omhandler, hvordan vi højere grad ud fra vores Børn- og Ungepolitik med

afsæt i børne- og ungeperspektivet kan tænke NY-NY ind i

• Dels vores bevægelse ”Det sammenhængende børne- og ungeliv”

• Dels i vores kerneydelser generelt

Indholdet spænder således bredt:

Folkeoplysningsområdet: Skarpere prioritering af folkeoplysningsområdet i relation til NY NY

Kapacitetstilpasning: den nødvendige kapacitet optimeres i forhold til kerneopgaven

Herudover er der en række forslag samlet under overskriften øvrige reduktioner.

Økonomi (i 1000 kr., P/L 2014) 2014 2015 2016 2017

Folkeoplysningsområdet 4.800 4.800 4.800 4.800

Kapacitetstilpasning dagtilbudsområdet 1.500 3.500 4.000 4.000

Øvrige reduktioner 27.450 33.050 35.950 35.950

Samlede reduktioner 33.750 41.350 44.750 44.750

Børn- og Ungeforvaltningens forslag til budgetbidrag – Budget 2014

19


Handleelementer til realisering af måltal

Folkeoplysning (6-1)

Ny Virkelighed – Ny Velfærd rummer mange positive muligheder for den fortsatte udvikling af

folkeoplysningsområdet. Foreninger og aftenskoler skal i højere grad involveres og inddrages i

opgaveløsningen. Der skal skabes de rette rammer og den nødvendige platform for, at det kan lade

sig gøre. Kommunen skal sætte rammerne for en given opgave og lade kræfter i f.eks. et

lokalområde eller i en folkeoplysende forening/aftenskole løse opgaven på deres måde. Ny

Virkelighed – Ny Velfærd betyder, at det økonomiske råderum og det kommunale tilskud bliver

mere begrænset, og det kræver en tydeligere prioritering.

I en tid med færre ressourcer, prioriteres det at bevare faciliteterne og tilskuddene til disse, da

faciliteterne som hovedregel er omdrejningspunktet for de folkeoplysende aktiviteter.

I lyset af NY-NY er det således målet både at have respekt for den traditionelle opfattelse af

folkeoplysning og sikring af rammerne for dette, samtidigt med at der skal afsøges nye måder at

tænke samskabelse på.

En samlet opstilling og reduktion af budgettet på folkeoplysningsområdet, kan give følgende

provenu:

Økonomi (i 1000 kr., P/L 2014) 2014 2015 2016 2017

Optimering af kapacitet 1.200 1.200 1.200 1.200

Tilpasning og målretning af aktivitetstilskud 1.000 1.000 1.000 1.000

Voksenundervisning 2.000 2.000 2.000 2.000

Øvrige på Folkeoplysningsområdet 600 600 600 600

Samlet for området 4.800 4.800 4.800 4.800

Optimering af kapacitet

I regi af NY-NY ser vi kontinuerligt på muligheden for at optimere lokaleanvendelsen såvel i de

kommunale som i de foreningslejede lokaler. Hver gang en forening flytter fra et tilskudsberettiget

lejemål til et kommunalt lokale eller et billigere lejemål, giver det et mindre forbrug på

lokaletilskudskontoen.

Fritidsafdelingen har stor fokus på dette og er løbende i dialog med foreningerne om at se på nye

lokalefællesskaber til gavn for såvel forening som Odense Kommune og med respekt for

foreningernes selvbestemmelse på området.

Økonomi (i 1000 kr., P/L 2014) 2014 2015 2016 2017

Optimering af kapacitet 1.200 1.200 1.200 1.200

Tilpasning og målretning af aktivitetstilskud

Der gennemføres en generel reduktion af aktivitetstilskuddet til medlemmer under 25 år, til

medlemmer over 65 år og handicappede medlemmer. Tilskuddet reduceres fra 168 kr. til 116 kr. pr.

medlem om året. I den forbindelse bortfalder dobbelt aktivitetstilskud til handicappede.

Børn- og Ungeforvaltningens forslag til budgetbidrag – Budget 2014

20


På området spares i alt 2 mio. kr., hvoraf den 1 mio. kr. afsættes til en central pulje til aktiviteter.

Reduktionen på 2 mio. kr. fordeler sig således:

• Under 25 årige = 1,6 mio. kr.

• Over 65 årige = 0,2 mio. kr.

• Handicappede = 0,2 mio. kr.

Aktivitetspuljen på 1 mio. kr. skal understøtte særlige indsatser inden for Folkeoplysningsområdet,

hvor foreninger indgår og afprøver nye fællesskaber, relationer i lokalområder, nye former for

aktiviteter osv. Indsatserne skal understøtte tankesættet i Ny virkelighed – Ny velfærd, som har

fokus på samarbejde, forebyggelse og fællesskaber.

Indsatserne kan strække sig over forskellige tidshorisonter - det afhænger af indsatsernes varighed,

omfang og intensitet. Nogle af indsatserne kan styrke foreningerne i samarbejdet med klubber og

ungdomsskoler om fritidslivet i lokalområderne og kan dermed understøtte den frivillige indsats i

relation til klubbernes rolle som fritidsspilfordelere. Tildelingen af ressourcer kan ske i form af

manpower, økonomiske midler, særlig support m.m.

Forslag til særlige indsatser i perioden 2013 – 2015

• Den sammenhængende skoledag i et foreningsperspektiv

• Stærke ungemiljøer i foreningerne

• Sundhedsprofiler med et særligt fokus på et aktivt fritidsliv i udvalgte bydele af Odense

• Eksterne samarbejder med de store landsorganisationer, uddannelsesinstitutioner m.fl.

• Opbygning af satellitforeninger (modelprojekter)

• Aktivt nærmiljø og frivillighed - nye og anderledes samarbejdsformer fx Højby

• Ung i sport (aktivering som frivillig)

• Øvrige

Økonomi (i 1000 kr., P/L 2014) 2014 2015 2016 2017

Aktivitetstilskud 1.000 1.000 1.000 1.000

I 2013 anvendes der ca. 8,5 mio. kroner til direkte aktivitetstilskud blandt foreninger.

Folkeoplysningsloven forskriver, at kommunerne skal understøtte folkeoplysende aktiviteter

gennem både faciliteter og tilskud til aktiviteter til 0-25-årige. Loven fastsætter dog ikke noget

minimum mht. aktivitetstilskud. Loven åbner også op for at der kan ydes tilskud til partnerskaber

om konkrete opgaver.

Med ovenstående forslag, vil der restere 6,5 mio. til aktivitetstilskud, hvilket potentielt kunne

underlægges yderligere reduktioner. Det vil i så fald skulle afklares hvad der er absolut minimum

for at det stadig ville kunne betegnes som et reelt aktivitetstilskud og dermed efterlevelse af loven.

Børn- og Ungeforvaltningens forslag til budgetbidrag – Budget 2014

21


Voksenundervisning/aftenskoler:

Der sigtes mod et paradigme skifte, således at aftenskolernes tilbud ikke i så høj grad retter sig mod

særlige grupper af borger. Dette kan ske ved bortfald eller ændring af tilskud til deltagerbetaling til

pensionister og efterlønsmodtagere og ved at ændre tilskudsreglerne, så der fremover ydes lavere

tilskud til deltagerbetalingen til handicappede. Der ydes på nuværende tidspunkt et forhøjet tilskud

på 8/9 af udgifterne til aflønning af ledere og lærere i forbindelse med denne undervisning.

I 2013 anvendes ca. 13,5 mio. kr. til undervisning. Der forventes herudover en udgift til

deltagerbetaling til pensionister og efterlønsmodtagere på ca. 1,2 mio. kr. og der forventes en udgift

til forhøjet tilskud til handicappede på 6,5 mio. kr. Hvis tilskuddet til handicappede nedsættes fra

8/9 til f.eks. 7/9, vil det betyde en besparelse på 800.000 kr.

Det fremgår af loven, at der ydes grundtilskud til undervisning og det kan besluttes, at der ydes

forhøjet tilskud til særlige grupper. Der er ikke i loven fastsat et minimums tilskud. Derimod

fremgår det af loven, at det kommunale tilskud ikke må overstige 1/3 af foreningens (aftenskolens)

udgifter til aflønning af lærere og ledere, annoncering m.v.

Økonomi (i 1000 kr., P/L 2014) 2014 2015 2016 2017

Voksenundervisning 2.000 2.000 2.000 2.000

Øvrige udgifter – folkeoplysningsområdet:

• Omdannelse/Lukning af Observatoriet: 0,1 mio. kr.

• Omstilling af arbejdet med Eliteidræt i forlængelse af BUU´s beslutning 16/4-2013: 0,2 mio. kr.

• Reduktion af administrationstilskud til SIKO/BUS: 0,3 mio. kr. (I dag ydes der et årligt

administrationstilskud til SIKO på 260.000 kr. og til BUS på 140.000 kr. Med en reduktion på

300.000, ville der fremadrettet restere 100.000 til støtte til fordeling mellem SIKO og BUS).

Økonomi (i 1000 kr., P/L 2014) 2014 2015 2016 2017

Øvrige på Folkeoplysningsområdet 600 600 600 600

Folkeoplysningsloven og lokaletilskud

I Odense anvendes ca. 42 mio. årligt til lokaletilskud til foreninger i egne eller lejede lokaler. Ifølge

Folkeoplysningsloven skal der udbetales minimum 65 % af driftsudgifterne til folkeoplysende

foreninger og 75 % af driftsudgifterne til aftenskoler. I Odense udbetales 76,5 % i lokaletilskud til

både foreninger og aftenskoler. En reduktion til lovens minimum ville på foreningsområdet derfor

betyde en besparelse på ca. 4 mio. kroner, mens en nedsættelse af lokaletilskuddet til lovens

minimum på aftenskoleområdet vil betyde en minimal besparelse. Der blev i forbindelse med

budget 2012 indført gebyr for lån af haller, gymnastiksale og kommunale sports- og fritidshuse.

Provenuet herfra skal anvendes som supplerende lokaletilskud. Denne forpligtelse kan fortsat

opfyldes, selv om lokaletilskuds procenten nedsættes til lovens minimum, idet Odense Kommune

yder tilskud til selvejende haller m.m., og disse tilskud indgår ved beregning af supplerende

lokaletilskud.

Børn- og Ungeforvaltningens forslag til budgetbidrag – Budget 2014

22


En reduktion i lokaletilskuds-procent vil indebære en større forskel mellem foreninger i egne/lejede

lokaler, og foreninger, der har til huse i kommunale lokaler.

Optimering af kapacitet på dagtilbudsområdet (6-2)

I takt med det faldende børnehavetal i de kommende år opsiges lejemål/sammenlægges

børnehuse/nedlægges busprojekter:

Økonomi (anslået)

Økonomi (i 1000 kr., P/L 2014) 2014 2015 2016 2017

1.500 3.500 4.000 4.000

Jernalderlandsbyen (6-3)

Et historisk værksted, hvor oldtidens dagligdag genoplives. Åbent for besøgende og skoleklasser.

Tarup Ungdomsskole er ansvarlig for aktiviteten. Øget samspil med frivillige kræfter i forbindelse

med f.eks. vedligeholdelsesopgaver. Besparelsen ændrer ikke på, at der er fokus på, at den løbende

vedligeholdelse af stedets bygninger og området generelt har høj prioritet.

Økonomi (i 1000 kr., P/L 2014) 2014 2015 2016 2017

Samlet budget 2.200 2.200 2.200 2.200

Reduktionsforslag 300 300 300 300

Børnebyen (6-4)

Naturlegeplads i Vollsmose. Rising Ungdomsskole er ansvarlig for aktiviteten. Overdragelse til

anden aktør eller alternativt Lukning.

Økonomi (i 1000 kr., P/L 2014) 2014 2015 2016 2017

Samlet budget 500 500 500 500

Reduktionsforslag 500 500 500 500

Reduceret tilskud til privat pasning fra 85 % til 75 % (6-5)

Tilskuddet til privat pasning beregnes på baggrund af kommunens nettodriftsudgifter til en

dagplejeplads. Tilskuddet udbetales til forældrene som ansætter den private passer. Tilskuddet skal

være mindst 75 % af nettodriftsudgifterne. I Odense udgør tilskuddet 85 % af nettodriftsudgifterne.

En reduktion af tilskuddet vil medføre en reduktion i betalingen fra forældrene til den private passer

eller til øget egenbetaling for forældrene. Hvorvidt forslaget vil medføre forskydning i

efterspørgslen i retning af kommunale pladser vil afhænge af begrundelserne for valget af den

private passer. Det vurderes dog, at valget af privat passer skyldes et ønske om en helt bestemt

plads, hvilket derfor ikke forventes at ville medføre forskydning i efterspørgslen i retning af

kommunal pasning.

Børn- og Ungeforvaltningens forslag til budgetbidrag – Budget 2014

23


Økonomi (i 1000 kr., P/L 2014) 2014 2015 2016 2017

Samlet budget 20.900 20.900 20.900 20.900

Reduktionsforslag 2.100 2.100 2.100 2.100

Tilskud til privat pasning fra barnet er 1 år (6-6)

I dag kan forældre få tilskud til privat pasning fra barnet er ½ år. Det foreslås at sætte denne grænse

op til 1 år. For forældrene er de to alternativer til privat pasning: Fuld udnyttelse af barselsorloven

på et år eller kommunal pasning.

Det er vanskeligt at vurdere, hvilket af de to alternativer forældrene vil benytte sig af, men det

antages, at et fåtal vi vælge pasning i kommunal dagpleje. Hvis 20 % af forældrene vælger

kommunal dagpleje efter indførelse af forslaget, vil den samlede besparelse ved forslaget være

reduceret med 0,5 mio. kr. Den samlede besparelse ved forslaget vil i så tilfælde være 1,7 mio. kr.

Økonomi (i 1000 kr., P/L 2014) 2014 2015 2016 2017

Samlet budget 20.900 20.900 20.900 20.900

Reduktionsforslag 1.700 1.700 1.700 1.700

Tidlig sproglig fokuseret indsats (6-7)

Puljen har været brugt til uddannelse af sprogvejledere og uddannelse i ”dansk som 2. sprog”

(diplommodul samt understøttelse af det sprogpædagogiske arbejde, bl.a. deltagelse i

forskningsprojektet SPELL). Da forskningsprojektet ophører i løbet af 2014 og da uddannelsen af

sprogvejlederne er reduceret via jobrotationsprojekter kan budgettet reduceres. Det resterende beløb

fastholdes til tværgående arbejde med sprog.

Økonomi (i 1000 kr., P/L 2014) 2014 2015 2016 2017

Samlet budget 2.400 2.400 2.400 2.400

Reduktionsforslag 1.000 1.000 1.000 1.000

Takster i dagplejen (6-8)

Forældrebetalingen i dagplejen beregnes som 25 % af bruttodriftsudgifterne. Hidtil er

forældrebetalingen delt ud på alle pladser (inklusiv pladser, der ikke er børn i, som følge af

dagplejerens barsel eller sygdom). Deles forældebetalingen ud på antal indskrevne børn, altså de

børn der rent faktisk bruger tilbuddet, kan forældretaksten øges med ca. 10 %.

Økonomi (i 1000 kr., P/L 2014) 2014 2015 2016 2017

Samlet budget 46.000 46.000 46.000 46.000

Øget indtægt 4.000 4.000 4.000 4.000

Lukning af Præventionsklinikken (6-9)

Præventionsklinikken laver undersøgelser og vejledning til unge i forhold til prævention og

Børn- og Ungeforvaltningens forslag til budgetbidrag – Budget 2014

24


graviditet. Ydelsen omlægges til at være til den sundhedsfaglige vejledningsindsats på skolerne –

og i øvrigt henvises til vejledning og undersøgelser hos egen læge.

Økonomi (i 1000 kr., P/L 2014) 2014 2015 2016 2017

Samlet budget 700 700 700 700

Reduktionsforslag 700 700 700 700

Afvikling af særlig sommerlejr for børn Vollsmose (6-10)

Hver sommer afholdes af 2 omgange sommerlejr for i alt ca. 60 børn ml. 6- 12 år som udvælges i

dialog med de 2 skoler i Vollsmose i forhold til behov for oplevelse/aktivitet i sommerperioden.

Tilbuddet ophører.

Der er indenfor den eksisterende budgetramme mulighed for, at tilbyde koloniophold for børn med

særlige behov. Dette sker i samarbejde med Foreningen OPAD (OPAD er en selvejende institution,

der modtager et tilskud fra skoleafdelingen til etablering af bl.a. koloniophold for børn med særlige

behov). Dette tilbud kan fremadrettet også gives til nogle af de børn, der tidligere var omfattet af det

særlige Vollsmosetilbud.

Økonomi (i 1000 kr., P/L 2014) 2014 2015 2016 2017

Samlet budget 300 300 300 300

Reduktionsforslag 300 300 300 300

Afvikling af særligt støtteindsats for etniske grupper i Vollsmose (6-11)

Med udgangspunk i lokaler v. Vollsmose Kirke ydes en særlig forebyggelses- og støtteindsats til

børn og familier af anden etnisk herkomst end dansk. Denne indsats ophører og familierne henvises

til at benytte kommunens øvrige tilbud om støtte og vejledning.

Økonomi (i 1000 kr., P/L 2014) 2014 2015 2016 2017

Samlet budget 400 400 400 400

Reduktionsforslag 400 400 400 400

Nedlæggelse af Fanø-kolonien (6-12)

Fanøkolonierne er et tilbud om ferieophold for børn med særlige behov, som tilbydes gratis

skoleophold med undervisning i ugerne op til sommerferien.

I sommerferien tilbydes der 2 ugers ferieophold for børn, som ikke har andre feriemuligheder eller

som bare har lyst til oplevelsen på et koloniophold. Der er egenbetaling på 250 kr. for 2 ugers

ferieophold.

Foreningen OPAD fortsætter som selvejende institution, der hvert år modtager et tilskud fra

skoleafdelingen til etablering af bl.a. koloniophold for børn med særlige behov. Fremadrettet vil

tilbud om koloniophold til børn med særlige behov gives på Jørgensø og Hasmark, men til færre

børn.

Børn- og Ungeforvaltningens forslag til budgetbidrag – Budget 2014

25


Økonomi (i 1000 kr., P/L 2014) 2014 2015 2016 2017

Samlet budget 2.600 2.600 2.600 2.600

Reduktionsforslag 2.600 2.600 2.600 2.600

Differentieret Undervisning (6-13)

Puljen til differentieret undervisning udgør omkring 82 mio. kr. og fordeles til Dansk som

andetsprog, Specialpædagogisk bistand og klasser med høje klassekvotienter.

Puljen fordeles til skolerne, der bruger midlerne til særlig tilrettelagt undervisning – målrettet elever

og klasser med særlige behov (DSA, specialpædagogisk bistand) og til klasser med høje

klassekvotienter, hvor de kan bruges til enkelte timer med holddeling.

I forudsætningerne om at Den Sammenhængende Skoledag kan inkludere flere elever, er det ikke

indlagt, at der følger særlige midler med de elever, der fremadrettet inkluderes i almenskolen. Det

forventes, at den længere skoledag med kombination af pædagog- og lærertimer kan give bedre

muligheder for en fleksibel skoledag, som flere elever vil gavne af.

I takt med at kravet om inklusion ind i DSS øges og endnu flere elever med særlige behov forventes

inkluderet i almenskolen er antagelsen, at der vil være et øget pres på skolerne for i kortere eller

længere perioder at have særligt tilrettelagte forløb for enkelte elever, hold eller klasser, der ikke vil

gavne tilstrækkeligt af DSS.

Det antages, at når flere elever skal inkluderes i almenskolen, vil det være et øget behov for ind i

DSS at skabe mindre og mere overskuelige strukturer for nogle af børnene i det almene fællesskab.

Reduceres puljen til differentiere undervisning er der risiko for, at skolerne vil få svært ved at finde

ressourcerne til, at etablere særlige indsatser for nogle af eleverne og dermed sikre, at de høje krav

om øget inklusion indfries.

Derudover skal der gøres opmærksom på, at flere skoler allerede i dag har nedjusteret timetallet til

differentieret undervisning for både at kunne sikre det vejledende timetal og stram økonomisk

styring – jf. forskellige reduktionskrav lagt ud til decentral prioritering.

Reduktionen implementeres fra skoleåret 2014/15, reduktion i 2014 udgør i alt 2.100.000 kr.

Økonomi (i 1000 kr., P/L 2014) 2014 2015 2016 2017

Samlet budget 82.000 82.000 82.000 82.000

Reduktionsforslag 2.100 5.000 5.000 5.000

Nedlæggelse af pulje til efteruddannelse til uddannelsesforløbene ”lærer til leder” og pd-moduler

til indskolingsledere (6-14)

Skoleafdelingen har centralt afsat to puljer til henholdsvis Lærer til leder uddannelsen og midler til

Pædagogisk diplomuddannelse-moduler til SFO-ledere (indskolingsledere).

Børn- og Ungeforvaltningens forslag til budgetbidrag – Budget 2014

26


Lærer-til- leder uddannelsen: Lederne spotter potentialet hos lærere og pædagoger - og indstiller

dem til en lederuddannelse. Uddannelsen foregår i et samarbejde mellem en række jyske og fynske

kommuner. De studerende tager en diplomuddannelse i ledelse samtidig med, at de er i en form for

mesterlære hos en af deres ledere, d.v.s. de lukkes ind i forskellige ledelsesrum undervejs. Det

betyder, at også lederne undervejs kvalificeres via deres samspil med den studerende (og den del

koster ikke noget). Odense Kommune har deltaget i dette uddannelsestilbud siden 1998 - og har

meget gode erfaringer med den, da vi kan ansætte ledere, der allerede er eller er i gang med at blive

kvalificeret til ledelsesopgaven. Kommunen betaler uddannelsen, medarbejderne får ikke tid til

uddannelsen - den giver de selv.

Der har ikke været studerende på uddannelsen hvert år, men der er over årene uddannet en del. Det

vurderes, at ledelsesopgaven over årene er blevet mere kompleks - og en egentlig lederuddannelse

er nødvendig for at kunne matche opgaverne.

Pd-moduler til SFO- ledere. Denne uddannelse har fungerende SFO- ledere taget for at være

kvalificeret til ledelsesopgaven. Der er gennem årene blevet stillet større krav til deres

ledelsesopgave.

Økonomi (i 1000 kr., P/L 2014) 2014 2015 2016 2017

Samlet budget 1.000 1.000 1.000 1.000

Reduktionsforslag 400 1.000 1.000 1.000

Skolebestyrelse (6-15)

Der er i dag afsat 250.000 kr. til skolebestyrelserne.

Skolebestyrelserne afholder ordinære valg hvert 4. år og ekstraordinære valg hvert 2. år. Ved

afholdelse af ordinære valg laves en decideret informationskampagne med ekstern hjælp i form af

journalist, informationsmedarbejdere og trykkeri. Ved ekstraordinære valg har vi hidtil klaret det

via administrative ressourcer i Skoleafdelingen. Næste gang ordinært valg er i 2014.

Opgaven kan eventuelt varetages internt i forvaltningen i den nye organisation.

Økonomi (i 1000 kr., P/L 2014) 2014 2015 2016 2017

Samlet budget 250 250 250 250

Reduktionsforslag 250 250 250 250

Socialrådgiver Dalum (6-16)

Børn og Ungeudvalget vedtog i budget 2010 at ansætte en socialrådgiver til styrkelsen af den

forebyggende indsats rettet mod børn og unge i Odense.

Børn- og familierådgiveren fungerer som forpost i forhold til udsatte børn på skolerne og sikrer i

samarbejde med skolen at stoppe de uhensigtsmæssige processer på et tidligt tidspunkt ved at

tilbyde elever og familier rådgivning og støtte, når de første tegn på problemer viser sig.

Børn- og Ungeforvaltningens forslag til budgetbidrag – Budget 2014

27


Da erfaringerne er gode anbefales det, at erfaringerne inddrages i den almene organisering.

Børn- og familieområdet får til opgave at inddrage erfaringerne i deres organisation og vurdere,

hvordan de gode erfaringer kan integreres i eksisterende organisering omkring børnemiljøerne.

Økonomi (i 1000 kr., P/L 2014) 2014 2015 2016 2017

Samlet budget 500 500 500 500

Reduktionsforslag 500 500 500 500

3 % -puljen (6-17)

Den såkaldte 3 % -pulje er en forsikringspulje indenfor daginstitutionerne samlede lønramme.

Børnehusene ”indbetaler” forlods til puljen, inden resten af budgettet fordeles til børnehusene.

Forsikringen har først og fremmest betydning for de mindre økonomier, især de selvejende

institutioner. Pengene

bruges primært til ekstraudgifter i forbindelse med langtidssygdom (ca. 3 mio. kr.), omsorgsdage til

personalet jfr. overenskomsten (ca. 2 mio. kr.), fratrædelsesgodtgørelser efter funktionærloven (ca.

1 mio. kr.) samt uddannelse (ca. 1 mio. kr.). Uddannelsesmidlerne bruges til finansiering af

diplomuddannelser for ledere og pædagoger og fra 2014 også til uddannelse af medhjælpere jfr.

drøftelse i Børn- og Ungeudvalget. En reduktion på 3 mio. kr. medfører øgede udgifter til de

børnehuse, som har de ekstraordinære udgifter til ovennævnte forhold.

Økonomi (i 1000 kr., P/L 2014) 2014 2015 2016 2017

Samlet budget 11.000 11.000 11.000 11.000

Reduktionsforslag 3.000 3.000 3.000 3.000

Reduktion af åbningstiden i børnehuse fra 51 timer/uge til 50 timer/uge (6-18)

Den ugentlige åbningstid i daginstitutionerne er 51 timer / uge. Åbningstiden kan sættes ned til 50

timer/uge, hvorved der spares 1 time, hvor bemandingen typisk er to medarbejdere. I 2003 blev

åbningstiden reduceret fra 52 timer/uge til 48 timer/uge med betydelige vanskeligheder for

forældrene til følge. Året efter blev åbningstiden igen øget til 50 timer/uge, hvilket fjernede langt de

fleste vanskeligheder. Efterfølgende har åbningstiden igen været øget til 52 timer/uge, hvorefter

den er reduceret til det nuværende niveau på 51 timer / uge.

Økonomi (i 1000 kr., P/L 2014) 2014 2015 2016 2017

Reduktionsforslag 2.200 2.200 2.200 2.200

Yderlig skærpelse af visitation og ydelser til udsatte el. handicappede børn (6-19)

Med afsæt i at BUF’s samlede satsning på stærke børne- og ungemiljøer skal styrke den

forebyggende indsats, forudsættes det, at Center f. Børn- og Ungerådgivning kan reducere

foranstaltninger til børn med særlige behov fordi netværk og lokalmiljø i stigende grad understøtter

børn og familier med særlige behov.

Underretninger kommer typisk fra skoler og dagtilbud og det forudsættes at skole- og

Børn- og Ungeforvaltningens forslag til budgetbidrag – Budget 2014

28


institutionsledere er opmærksomme på, at inddrage BFAs fagpersoner (sundhedsplejersker,

psykologer og familiebehandlere) med henblik på støtte og indsats til barnet i eget regi inden eller i

forbindelse med, at der sker underretning til CBU.

Når et barn er indvisiteret i CBU, vil der i stigende grad blive afholdt familierådslagninger med

henblik på inddragelse og mobilisering af familiens og netværkets egne ressourcer, ligesom

lovgivningens væsentlighedskriterium vil blive udfordret med den konsekvens, at der fremover vil

blive iværksat færre små hjælpeforanstaltninger.

Økonomi (i 1000 kr., P/L 2014) 2014 2015 2016 2017

Reduktionsforslag 5.000 5.000 5.000 5.000

Reduktions af midler til opkvalificering af medarbejdere ind i DSS (6-20)

Den Sammenhængende Skoledag indbefatter en markant omlægning af den hidtidige praksis og

struktur på skoledagen på mange skoler.

Der bliver øgede krav til medarbejderne om, at kunne tilrettelægge og organisere en mere varieret

skoledag målrettet de enkelte elevers behov, samt inkludere flere elever med særlige behov. En stor

indsats og efterspørgsel ind i Den Sammenhængende Skoledag har derfor været, at få afsat

ressourcer til opkvalificering af medarbejderne.

I forbindelse med vedtagelsen af Den Sammenhængende Skoledag blev der derfor afsat årligt 5

mio. kr. til opkvalificering af medarbejderne i forhold til de nye krav ind i DSS.

En mulighed for at nedbringe udgiften til DSS er, at afhænde puljen efter de første 2 år skoleår og

efterfølgende kun fastholde den almene efter-/videreuddannelse af medarbejdere.

Det er vanskeligt at sige, hvor hurtigt medarbejderne vil opleve sig som kvalificerede til de nye og

højere krav ind i DSS.

Mange medarbejderne vil sandsynligvis fortsat efterspørge kompetenceudvikling indenfor Den

Sammenhængende Skoledag også efter de to første skoleår. Det vil blive vanskeligere at sikre en

vedvarende udvikling af Den Sammenhængende Skoledag, når det ikke kan understøttes af særlige

midler til opkvalificering.

Ud over puljen på 5 mio. kr. til opkvalificering af medarbejderne i forhold til de nye krav ind i DSS,

er der afsat omkring 5,9 mio. kr. til efter-/videreuddannelse af lærere - og også nogle pædagoger får

uddannelsesmidler via den pulje. Disse efter-/videreuddannelsesmidler dækker efteruddannelsesbehovet

bredt - og altså ikke i forhold til særlige kompetencebehov ind i DSS. Uddannelsespuljen

på de 5,9 mio. kr. bliver bl.a. anvendt til evt. efteruddannelse i linjefag - p.t. er skolerne meget

udfordret af, at de mangler specifikke kompetencer indenfor nogle fag bl.a. tysk, fysik og musik.

Økonomi (i 1000 kr., P/L 2014) 2014 2015 2016 2017

Samlet budget 5.000 5.000 5.000 5.000

Reduktionsforslag 0 2.100 2.100 2.100

Børn- og Ungeforvaltningens forslag til budgetbidrag – Budget 2014

29


Særlige indsatser – AKUT-Team (6-21)

Akut-teamet er en del af Fritidsafdelingens pædagogiske forebyggende team. Akut-teamets

medarbejdere er til stede til forskellige arrangementer inden for Fritidsafdelingens område herunder,

ungdomsskoler, klubber, Friluftsbadet, svømmehaller, Skøjtehallen og foreninger. Målgruppen er

alle unge, der deltager i et af ovennævnte fritidsarrangementer. Konsekvensen ved reduktionen er,

at Akut-teamet nedlægges og dermed vil der ikke længere være Akut-tema-medarbejdere til stede

og have mulighed for at håndtere konflikter og problemfyldte situationer, der kan opstå under

ovennævnte aktiviteter

Økonomi (i 1000 kr., P/L 2014) 2014 2015 2016 2017

Samlet budget 400 400 400 400

Reduktionsforslag 400 400 400 400

Børn- og Ungeforvaltningens forslag til budgetbidrag – Budget 2014

30


2.4 Sammenhængende velfærdsressourcer I (8)

Under innovationssporet Sammenhængende Velfærdsressourcer er igangsat et arbejde vedr. fælles

visitation i BUF. Arbejdet har foreløbigt resulteret i en kortlægning og analyse af de eksisterende

visitationsprocesser i BUF-regi.

Kortlægningen viser, at BUF i dag har en bred vifte af visiterede ydelser indenfor en lang række

lovområder. Alle afdelinger af BUF visiterer og bruger forskellige systematikker og værktøjer.

Såvel de økonomiske styringsmekanismer som tilgangen til visitation er ganske forskellig på tværs

af afdelingerne. Generelt har alle afdelinger over de senere år kvalificeret visitationen hver især,

men ikke sammen.

Kortlægningen giver anledning til at overveje om vores forskellige procedurer, sprog, værktøjer og

styringsredskaber giver mening og merværdi? Og om vi i tilstrækkelig grad samordner og

koordinerer, når børn og unge får visiterede ydelser mange steder fra? Og om der burde være et

særligt fokus på børn- og unge med handicap, der ofte får visiterede mange ydelser?

Ambitionen med fælles visitation er, at endnu flere børn og unge skal være en del af lokale

fællesskaber og færre skal have behov for særlige indsatser. Medskabelse og fælles ansvar skal

være de drivende kræfter, fremfor fokus på rettigheder og myndighedsudøvelse.

Det fremadrettede arbejde med fælles visitation i BUF organiseres i fire arbejdsgrupper, der skal se

på faserne i visitation, henholdsvis faserne ”før”, ”under” og ”efter” visitation, samt en gruppe der

skal beskæftige sig med data- og digitalisering.

Arbejdet med fælles visitation i BUF skal genere et samlet provenu på 18 mio. kr. i 2013 – faldende

til 15 mio. kr. i årene 2016 og 2017.

Økonomi (anslået)

Økonomi (i 1000 kr., P/L 2014) 2014 2015 2016 2017

17.000 16.000 15.000 15.000

2.5. Sammenhængende velfærdsressourcer II (9)

Økonomi (anslået)

Økonomi (i 1000 kr., P/L 2014) 2014 2015 2016 2017

11.900 7.400 5.500 14.600

Det økonomiske potentiale på børn- og ungeområdet vedrørende ”sammenhængende

velfærdsressourcer II” er endnu ikke afdækket. Der er igangsat en proces, der skal afdække mulige

potentialer. I henhold til rammeudmeldingen kan fordelingen mellem udvalg ændres, når der

foreligger business cases for dette tema. I budgetbidraget er der indlagt et potentiale på 7,2 mio. kr.

i 2014, stigende til 12,4 mio. kr. i 2015 - svarende til differencen mellem det samlede

reduktionskrav og summen af de øvrige forslag.

Børn- og Ungeforvaltningens forslag til budgetbidrag – Budget 2014

31


2.6. Sygefravær (10)

Økonomi (i 1000 kr., P/L 2014) 2014 2015 2016 2017

12.300 12.300 12.300 12.300

Det vurderes at det fortsat er muligt at nedbringe sygefraværet i Odense Kommune yderligere. Der

er med rammeudmeldingen indlagt en samlet reduktion på 25 mio. kr. fra 2014. Udgangspunktet for

besparelsen er kommunens måltal på sygefravær for 2013 (12,2 dage). Omkostningerne ved dette

niveau af sygefravær svarer til 286 mio. kr. årligt og besparelsen på 25 mio. kr. udgør dermed 8,8 %

af den samlede omkostning.

Reduktionen fordeles efter den reelle omkostning for sygefravær i hver forvaltning, idet der tages

højde for både den enkelte forvaltnings sygefravær og den konkrete gennemsnitsløn for de

forskellige medarbejdergrupper.

For Børn- og Ungeforvaltningen betyder det, at det oprindelige måltal for sygefravær i 2014

reduceres fra 12,3 arbejdsdage pr. medarbejder til 11,2 arbejdsdage pr. medarbejder. Ved at

nedbringe sygefraværet med 1,1 arbejdsdag pr. medarbejder kan der opnås en mindreomkostning på

12,3 mio. kr. årligt.

Børn- og Ungeforvaltningens forslag til budgetbidrag – Budget 2014

32

More magazines by this user
Similar magazines