Kvalitetsrapport på dagtilbudsområdeti Odsherred kommune 2012.pdf

KVALITETSRAPPORT PÅ 

DAGTILBUDSOMRÅDET 

I 

ODSHERRED KOMMUNE 

2012

INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 

Indholdsfortegnelse 2 

Forord 3 - 4 

Læsevejledning 4 

Formål 4 - 5 

Den kommunale kvalitetsmodel 6 

Børnemiljøvurdering 7 

Oversigt over kommunale dagtilbud 8 

Dagtilbud i Odsherred Kommune, geografisk beliggenhed 9 

Dagplejens legehuse, geografisk beliggenhed 10 

RAPPORTER FRA DE ENKELTE DAGTILBUD 

Rapport fra SpilO´pen 11 - 20 

Rapport fra Solbakken 21 - 33 

Rapport fra Egebjerg Børnehaven 34 - 43 

Rapport fra Fårevejle Børnehave 44 - 52 

Rapport fra Fjordens Børnehus 53 - 59 

Rapport fra Moselinden 60 - 67 

Rapport fra Højby Børnehus 68 - 78 

Rapport fra Bevægelseshaven 79 - 88 

Rapport fra Raketten 89 - 102 

Rapport fra Skovinstitutionerne i Nykøbing 103 - 111 

Rapport fra Rørvig Rødderne 112 - 119 

Rapport fra Odden Børneakademi 120 - 127 

Rapport fra Børnehaverne i Vig 128 – 134 

Rapport fra Dagplejen 135 - 155 

Fagcentrets vurdering af de enkelte læreplanstemaer 156 - 164 

Sammenfatning af dagtilbuddenes kvalitetsrapporter 164 – 166 

Sprogindsats og sprogvurdering af 3- årige 166 – 168 

Overgang til skole og fritidstilbud 168 

Skoleudsættelser 169 

Ressourcer 170 – 173 

Medarbejdere 174 

Ledelse 175 

Lokale indsatser 176 - 178 

Dialogmøde om kvalitetsrapporten den 6. marts 2012 179 

2

Forord 

Denne kvalitetsrapport er første generation af kvalitetsrapport for 

dagtilbudsområdet i Odsherred Kommune og er udarbejdet af en arbejdsgruppe 

bestående af dagtilbudsledere og personale fra Fagcentret. 

Rapporten indeholder indrapporteringer fra alle de kommunale dagtilbud samt fra 

den Kommunale dagpleje, efter disse indrapporteringer er der en sammenfatning 

af rapporterne fra de 13 dagtilbud samt fra Den Kommunale Dagpleje. 

Rapporten henvender sig til: Forældre, bestyrelser, dagtilbud, forvaltning og 

politikere. Målet er, at rapporten kan fungere som dialog- og udviklingsredskab til 

drøftelse af såvel status som udviklingsretning. Det er også et mål med rapporten, 

at den kan være med til at der arbejdes for en mere ens retning på 

dagtilbudsområdet, hvilket er noget dagtilbudslederne har efterlyst. 

Kvalitetsrapporten skal udgøre grundbestanddelen i det kommunale pædagogiske 

tilsyn i Odsherred Kommune. 

Det skal her nævnes at Tegslemark Specialbørnehave ikke er medtaget i denne 

udgave, da den er underlagt Serviceloven. Man påregner at medtage institutionen 

i næste udgave af Kvalitetsrapporten. 

Kvalitetsrapporten samler den dokumentation, som ifølge Dagtilbudslovens § 9 

skal være til stede i kvalitetsrapporten. Rapporten overholder også 

Økonomiaftalen fra 2010 mellem Regeringen og KL. I denne aftale står der at 

offentliggørelse af faglige kvalitetsoplysninger skal tilgå Kommunalbestyrelsen og 

borgerne i Odsherred Kommune. Rapporten er således et samlende redskab, der 

har fokus på evaluering og dokumentation af dagtilbuddenes arbejde med bl.a. de 

pædagogiske læreplaner. Kvalitetsrapporten skal lægges ud på kommunens 

hjemmeside. 

Udover de lovbestemte krav til dokumentation af arbejdet med de pædagogiske 

læreplaner, indeholder Kvalitetsrapporten også status på tre kommunale 

indsatsområder, der er udpeget af Fagcentret efter dialog med fagpersonale og 

dagtilbuddene. Indsatsområderne er godkendt i fagudvalget. 

De tre områder er: 

Fokus på sprog i dagtilbud, dagpleje og børnehaveklasse samt i hjemmet. 

Udvikling af den pædagogiske praksis i vuggestuer og dagplejen. 

Etablering af Forældreintra og øget IT anvendelse i dagtilbud. 

Der arbejdes med indsatsområderne via de pædagogiske redskaber der benyttes i 

det enkelte dagtilbud, bl.a. SMTTE MODELLEN. 

Fagcentret ser frem til at se, hvordan brugen af bl.a. SMTTE MODELLEN kan være 

med til at skabe en synlig udvikling på de tre områder. 

Kvalitetsrapporten er som nævnt første generation, og der er derfor tale om de 

første skridt for både dagtilbud og Fagcenter i arbejdet med rapporten. Der vil 

således fortsat pågå et løbende arbejde med at udvikle Kvalitetsrapporten, så den 

bedst muligt synliggør den pædagogiske kvalitet og udvikling i de kommunale 

3

dagtilbud. I den forbindelse skal det planlægges hvordan kvalitetsrapporterne 

fremadrettet skal digitaliseres, hvilket skal ske senest i 2015. 

LÆSEVEJLEDNING 

Odsherred Kommunes Kvalitetsrapport på Dagtilbudsområdet indeholder en 

rapport fra hvert dagtilbud og sammenskrivning af de enkelte dagtilbuds 

kvalitetsrapporter 

Sammenskrivningen går ikke i dybden med det enkelte dagtilbud, men beskriver 

og vurderer generelle pædagogiske tendenser og udvikling på dagtilbudsområdet i 

2012. Se Fagcentrets vurdering af de enkelte læreplanstemaer, side 156 – 164, og 

sammenfatningen af kvalitetsrapporterne, side 164 -166. 

For information om de enkelte dagtilbud henvises derfor til deres respektive 

kvalitetsrapporter som er først i kvalitetsrapporten. 

Medmindre det er angivet specifikt indeholder denne rapport ikke oplysninger om 

private dagtilbud, private dagplejere samt puljeordning. Det kommunale tilsyn 

med disse sker i et selvstændigt regi. 

Formål 

Formålet med udarbejdelse af en kvalitetsrapport er at udvikle et redskab, der 

kan fungere som et dialog- og udviklingsredskab mellem dagtilbud, forvaltning og 

kommunalbestyrelse til drøftelse af såvel status som udvikling på 

dagtilbudsområdet. 

Kvalitetsrapporten udgør grundbestanddelen i det kommunale pædagogiske tilsyn, 

som kvalificeres af en dialog mellem forvaltningsledelse, dagtilbudsledelse og 

politikere. 

Kvalitetsrapporten skal desuden samle den dokumentation, der ifølge 

dagtilbudsloven og tilknyttede love og bestemmelser skal tilgå 

kommunalbestyrelsen og borgerne. Den skal endvidere opfylde de kommunalt 

fastsatte krav til dokumentation. 

Udgangspunktet for kvalitetsrapporten er dagtilbudsloven, og det er hensigten, at 

kvalitetsrapporten skal opsamle resultater og tilkendegive retning for den 

grundlæggende udvikling på dagtilbudsområdet. Kvalitetsrapporten udkommer 

hvert andet år indenfor 1. kvartal. 

Kvalitetsrapporten er et redskab der skal samle oplysninger. De faglige resultater 

bygger på detaljerede rapporter fra de enkelte dagtilbud, herunder 

dagtilbuddenes arbejde med de pædagogiske læreplaner. De øvrige oplysninger 

udgøres af oplysninger, som Fagcenter Dagtilbud og Uddannelse fremskaffer. 

Med kvalitetsrapporten forpligter kommunerne sig gensidigt til at oplyse 

ensartede data indenfor emnerne: faglige resultater, resurser, medarbejdere og 

ledelse. 

Derudover kan den enkelte kommune supplere med egne mål og resultater og de 

indsatser, som kommunen prioriterer, og som er nødvendige for den lokale dialog. 

Herunder det fokus den enkelte kommune har på det pædagogiske praksisfelt. 

4

I kvalitetsrapporten forpligter kommunerne sig til at oplyse data indenfor 

nedenstående temaer. Formålet er at gøre det muligt for den enkelte kommune 

at sammenligne egne resultater og oplysninger med andre kommuner. En 

sammenligning vil kunne danne grundlag for sparring mellem kommunerne 

indenfor konkrete dele af temaerne og dermed bidrage til kvalitetsudvikling i 

dagtilbuddenes kerneydelse. Oplysningerne kan tillige være udgangspunkt for, at 

kommunen opstiller kvalitetsmål i forhold til, hvad der lokalt er brug for. 

Temaerne er: 

Faglige resultater 

Resurser 

Medarbejdere 

Ledelse 

Lokale indsatser 

Overskrifterne i kvalitetsrapporten følger Den Kommunale Kvalitetsmodel. 

Regeringen og KL anbefaler i økonomiaftalen for 2010 denne anvendt på tværs af 

opgaveområder for at sikre sammenhæng i kommunernes indsats. 

5

Tema 1 

Ledelse 

Den Kommunale Kvalitetsmodel 

Indsatser Resultater 

Tema 2 

Ressourcer 

Tema 3 

Medarbejdere 

Tema 4 

Metoder 

& 

Processer 

Udvikling og læring 

Tema 5 

Brugerresultater 

Tema 6 

Medarbejder- 

Resultater 

Tema 7 

Faglige 

resultater 

Tema 8 

Øvrige 

nøgleresutalter 

6

Børnemiljøvurderinger 

Alle dagtilbud i Odsherred Kommune har udarbejdet deres egen 

børnemiljøvurdering, som er skrevet ind i kvalitetsrapporten under den enkelte 

institutions afsnit: Det fremgår af rapporten hvad der generelt skal udvikles i 

forhold til det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø i det enkelte dagtilbud. 

Faglige resultater 

Faglige resultater sætter jf. Den Kommunale Kvalitetsmodel fokus på de 

resultater, dagtilbuddet skaber i forhold til det faglige indhold i kerneydelsen jf. § 

1 og § 7 i dagtilbudsloven – Formål for dagtilbud. Resultaterne relaterer sig til 

målepunkter, der udspringer af området. I første udgave af rapporten vil det 

primært dreje sig om en status, men i de næste generationer vil der også blive 

tale om at følge en udvikling. 

7

OVERSIGT OVER DAGTILBUD I ODSHERRED KOMMUNE 

Navn på dagtilbuddet. Type. Antal 

børneenheder 

SpilOp´en Integreret, 0 – 6 år. Børn i mild 

specialisering (9). 

Solbakken Børnehave 3-6 år. 34 

Egebjerg Børnehave Børnehave sammenlagt med skolen. 

2 - 6 år. 

Fårevejle Børnehave Børnehaven fra 2 – 6 år. Børn i mild 

specialisering (5) 

49 

Fjordens Børnehus Integreret institution, 0- 6 år 77 

Moselinden Integreret. 0 – 6 år 64 

Højby Børnehus Integreret. 0 – 6 år. Børn i mild 


99 

Bevægelseshaven Integreret, 0 – 6 år. Børn i mild 


133 

Raketten Integreret, 0 – 6 år. Børn i mild 

specialisering (9). 

158 

Skovhusene i Nykøbing Integreret, 0 – 6 år. 132 

Rørvig Rødderne Integreret, 0 – 6 år 34 

Odden Børneakademi Integreret. 0 – 6 år. Er sammenlagt 

med skolen. Børn i mild 


Vig institutionerne Børnehave. 3 – 6 år. Børn i mild 


Dagplejen Børn fra 0 – 3 år. Børn i mild 


Ovenstående er tildelings tal for 2012. 

125 

32 

55 

95 

414 

8

Dagtilbud i Odsherred Kommune – geografisk beliggenhed. 

Alle fysiske enheder er markeret. 

9

Dagplejens legestuehuse – geografisk beliggenhed 

10

RAPPORTER FRA DE ENKELTE DAGTILBUD. 

SPILOP`EN 

Navn: SpilOp'en, integreret dagtilbud. www.odsherred.dk/spilopen 

Adresse: Teglværkskrogen 5-7, 4550 Asnæs 

Telefon og e- adresse: 59 65 04 94. chl@odsherred.dk 

Type dagtilbud: Integreret, 0 – 6 år. 114 børn. Børn i mild specialisering (9). 

Åbningstid 6 - 17 

Dagtilbudsleder: Charlotte H. Larsen, chl@odsherred.dk 

Bestyrelsesformand: Louise Fredslund, Stærgårdsvangen 51, 4550 Asnæs, 

telefon 35 10 38 27. louisefredslund@gmail.com 

11

BØRNEMILJØVURDERING: 

BMV: Fysiske miljø 

Resultat 

Udvikling 

BMV: Psykisk miljø 

Resultat 

SpilOp’en er en musik- og idrætsinstitution der fra marts 

2012 er samlet i et hus. Institutionen har fra 2007 været 

sammenlagt, men har frem til 2012 boet i to afdelinger. 

Maj 2011 fik institutionen vuggestueafdeling. 

Både ude og inde er institutionen indrettet, så der er rig 

mulighed for idræt, leg og bevægelse. 

Inden døre anvendes borde, stole mm til at udforske vores 

krop. Institutionen har et motorik rum med bl.a. ribber og 

madrasser, hvor der også er mulighed for bevægelse. 

Udenomsarealet et stort. Der er skov, kælkebakke, 

multibane, gynger, klatrestativ, sandkasse mm. 

Vuggestuens legeplads er adskilt fra børnehaven og består 

af sandkasse, stor græsplæne med bakke. 

Vi har en ansøgning til Børne- og Uddannelsesudvalget om 

udvidelse af vores legeplads. Det er et stort ønske, at få 

inddraget en del af parkeringspladsen og parken. Vi er 

blevet flere børn på mindre plads. 

Vi har to vuggestuegrupper, hvor børnene er blandet i alder 

fra ca. 8 mdr. til 3 år. Det enkelte barn er tilknyttet en fast 

gruppe. 

Vuggestuebørnene tilbydes plads i børnehaven, når de er 

parat til dette. 

Børnehavens fire børnegrupper er integreret i alder. 

Børnene spiser deres måltider på egne stuer. 

En gang om ugen mødes børnene i aldersopdelte grupper, 

hvor vi har særlig fokus på kommende børnehaveklassebørn. 

Vi arbejder med teorien om nærmeste udviklingszone. 

(Vygotsky) 

Børnene er fast tilknyttet en gruppe, men har også 

mulighed for legerelationer i hele huset. 

12

Udvikling 

BMV: Æstetisk miljø 

Resultat 

Udvikling 

Frem til efteråret i år, var børnene i børnehaven inddelt i 

aldersopdelte grupper. Det valgte vi at ændre, da vi 

oplevede, at det gav uro blandt børn og voksne. Grupperne 

var bl.a. meget store. Vi måtte ofte flytte børn eller 

personale. 

Nu har vi 4 børnegrupper med integrerede grupper. 

Vi arbejder på synliggørelse af vores pædagogiske idræt. 

Dette sker bl.a. gennem fotos, billeder og et motoriktræ, 

som vi netop har fået designet. 

Mange steder hænger fotos af børnene, ligesom diverse 

”tekster” om pæd. Idræt er hængt op. 

Ovenstående udvikles løbende. 

Implementering af Infoba, med information og 

dokumentation til forældre. 

13

DE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER: 

Her beskrives dagtilbuddenes evalueringer i forhold til de pædagogiske læreplaner 

herunder også det pædagogiske arbejde med børn med særlige behov: 

Arbejdsgruppen har besluttet, at den enkelte institution anvender den 

evalueringsmetode, som har været gældende hidtil. 

Metode til evaluering (fx temperaturmåling, praksisfortællinger, Tegn På 

Læring, billeder osv.) 

SMTTE- modellen 

Resultat af evaluering 

Hvilke udfordringer er der? 

Oplysningerne hentes fra det enkelte dagtilbuds læreplan og evaluering, hvori det 

pædagogiske arbejde indgår. 

Beskrivelse af evalueringsværktøj 

SpilOp’en benytter SMTTE- modellen som evalueringsværktøj. 

SMTTE- modellen anvendes også, som daglig evaluering af dagens aktiviteter. 

Her har forældrene mulighed for, at bidrage med kommentarer til 

aktiviteterne. 

14

Kort om SMTTE MODELLEN 

SMTTE er en model til planlægning og udvikling. Når man anvender SMTTE, skal 

man konkretisere sine mål og fokusere på, hvad det er, man skal sanse, se, høre, 

føle, mærke på vejen mod målet. SMTTE er en dynamisk model, hvor man 

springer frem og tilbage mellem de fem elementer. Modellen kan anvendes på 

alle niveauer i børnehavens arbejde. 

SMTTE- modellens fem elementer 

Planlægning 

SMTTE er en dynamisk model, hvor man har mulighed for frit at bevæge sig 

mellem modellens forskellige elementer, så det passer til konteksten. SMTTE kan 

bruges til at konkretisere mål og sørge for, at der på en dynamisk måde bliver 

skabt sammenhæng mellem det, man ønsker at opnå, og de tiltag og handlinger, 

man planlægger, for at opnå det. Det særlige ved SMTTE er begrebet ”tegn”, hvor 

man konkretiserer målene ved at overveje, hvad det er, man skal holde øje med 

på vejen mod målet. Tegnene bliver både en hjælp i planlægningsarbejdet og 

undervejs i forløbet, hvor man kan justere, hvis man ikke ser, hører og mærker 

det ønskede. 

Gennemførelse 

SMTTE består af fem elementer: Sammenhæng, Mål, Tegn, Tiltag og Evaluering. 

De forskellige elementer i planlægningsprocessen er afhængige af hinanden og 

indbyrdes forbundet. Det ideelle er, at kategorierne støtter hinanden. Således vil 

15

målsætningen ofte hænge sammen med en beskrivelse af sammenhængen. 

Tiltagene bør understøtte de mål, man ønsker at opnå. Tegnene er en 

operationalisering af målene og bør være tilstrækkelig konkrete, således de kan 

iagttages. Herved bliver evalueringen også nemmere at foretage. Ændres der i 

processen i én kategori, bør der tjekkes op på de øvrige beslutninger, da 

kategorierne er indbyrdes forbundne. 

Eksempler på hvordan SMTTE- modellen kan bruges. 

En afdeling i en større institution anvendte SMTTE, da de planlagde deres 

samarbejde det kommende år. 

En institution anvendte SMTTE, da de satte fælles mål for arbejdet med natur 

og naturfænomener. 

En pædagog anvendte SMTTE til at planlægge et forløb med krop og 

bevægelse. 

En gruppe pædagoger anvendte SMTTE i arbejdet med at få en dårligt 

integreret dreng med i børnegruppen. 

16

LÆREPLANSTEMAER: 

Alsidig personlig udvikling 

Evaluerings- 

resultat 

Udvikling 

Sociale kompetencer 

Evaluerings- 

resultat 

Udvikling 

SpilOp’en er en musik og idrætsinstitution, der har fokus på 

idræt, leg og bevægelse. I vores pædagogik arbejder vi med 

det formelle rum og det uformelle rum. Vi tilrettelægger 

dagligdagen for at skabe struktur, forudsigelighed og 

tryghed. 

Bl.a. ved samlinger har vi fokus på den personlige udvikling. 

Her anerkendes barnets behov. Og vi arbejder med et 

begreb der hedder ”bagdøren”. Det kan forklares med, at 

det enkelte barn, skal have mulighed for at træde ud af en 

aktivitet, hvis det ikke magter/ønsker at deltage. 

Nøgleord i alsidig personlig udvikling er: selvværd, fantasi, 

kreativitet, følelser, stillingtagen, motivation, 

vedholdenhed og grænsesætning. 

Vi vil fremadrettet arbejde med den alsidige personlige 

udvikling med udgangspunkt i vores pædagogiske idræt. Vi 

finder hele tiden nye ting, som børnene er optaget af, som 

vi arbejder videre med. 

Institutionen er mildt specialiseret og arbejder med viden 

fra Helle Jensen kurserne. Vi møder børnene med 

anerkendelse. Vi arbejder med relationer, og tager 

udgangspunkt i det enkelte barn. 

I pædagogisk idræt arbejder vi med 4 fokuspunkter, hvor et 

af dem er sociale kompetencer. Via fokus på kroppen, 

arbejdes der også med sociale kompetencer. 

Nøgleord i sociale kompetencer: etablere fællesskaber og 

venskaber med andre, føle og udtrykke empati, indgå i 

sammenhænge med andre. 

Vi vil fortsat arbejde med venskaber og relationer, igen 

med udgangspunkt i vores pædagogiske idræt. 

Institutionen er en stor institution med mange børn. Dette 

betyder mange forskellige mennesker det enkelte barn skal 

forholde sig til. Det er vi opmærksom på. 

17

Sproglig udvikling 

Evaluerings- 

resultat 

Udvikling 

Krop og bevægelse 

Evaluerings- 

resultat 

Udvikling 

Vi har uddannede sprogvejledere i vores institution. Dette 

har givet et særligt fokus på sproget. 

Nøgleord i sproglig udvikling: ordforråd, udtale, rim og 

remser, sang og musik, kendskab til skriftsprog, tal og 

bogstaver. 

De erfaringer vi har indhøstet i den gruppe, der har 

arbejdet med de sproglige kompetencer har gjort, at vi 

fremadrettet vil bruge den samme metode i de øvrige 

børnegrupper i institutionen. 

Vi vil arbejde med rim remser, sprog og bevægelse, som er 

med til at styrke børnenes forståelse af sproglige begreber. 

SpilOp’en er en idrætsinstitution, der er indrettet, både 

ude og inde så idræt, leg og bevægelse kan foregå. 

Ude er der legeplads med kuperet terræn, multibane mm. 

Inde anvendes legetøj og inventar bevidst til mange formål. 

Fx kan et bord være scene til en danseopvisning 

Via fokus på kroppen udvikles børnenes kreativitet, 

handlekompetence, bevægelsesglæde, sprog, sociale 

kompetence, fantasi, etik, moral mm. 

Hos os siger vi at ”krop imiterer krop”. Det betyder at 

børnene møder voksne der viser at de er glade for at 

bevæge sig, og der smitter af på børnene. 

Nøgleord er: fysisk aktivitet, sundhed, ernæring, beherske 

og praktisere fin- og grovmotoriske bevægelser, kende til 

institutionens og lokalområdets fysiske muligheder. 

Løbende finder vi på nye måder at indrette os. Vores nye 

tilbygning er indrettet så der er rig mulighed for bevægelse. 

Bl.a. er der forskellige farver runde cirkler på gulvet i den 

lange gang, som vi kan hoppe fra den ene til de anden. 

18

Naturen og naturfænomener 

Evaluerings 

resultat 

I SpilOp’en har vi på vores legeplads vores egen skov og 

kælkebakke. Det betyder at vi kan følge med i årets gang i 

naturen, og at vi om vinteren har mulighed for at nyde 

sneen og kælke. Dyrelivet omkring institutionen udforskes. 

Vi har i år haft mange frøer og tudser at kigge på og tale 

om, da vi bor ved siden af et lille vandhul. 

Vi er meget ude i vores institution, hvor de forskellige 

elementer i naturen opleves. 

Bålpladsen bruges også. 

Når vi tager på skovtur, er det ofte til Høve skov, hvor både 

skov og strand kan udforskes. Ture i lokalområdet giver også 

rig mulighed for at kigge på natur. 

Nøgleord er: respekt og kendskab til naturen og 

naturfænomener, miljø, logisk tænkning. 

Udvikling Deltage igen i den årlige Naturdag på Naturskolen. Dette 

var desværre ikke muligt i 2012. 

Udvikle på vores legeplads. 

Kulturelle udtryksformer og værdier 

Evaluerings- 

resultat 

Udvikling 

Kultur er udtryk for menneskers forståelse af og tilgang til 

verden. Det er igennem mødet med andre, og det der er 

anderledes, vi definerer vores egen kulturelles ståsted. 

Ligesom vi har fokus på idræt, leg og bevægelse har vi også 

fokus på musik og teater. Vi deltager i planlagte 

teaterforestillinger på biblioteket eller her i huset. 

Nøgleord er: kendskab til forskellige kulturer og 

udtryksformer og værdier, udnyttelse og brug af sanser via 

musik, tegning, dramatik og materialekendskab. 

Vi har personale, der er ansvarlige for det fælles 

kommunale kulturelle samarbejde, som netop er etableret. 

Vi deltager i danseworkshops. Vi har personale, der er 

ansvarlige for bestilling af teaterforestillinger i samarbejde 

med andre institutioner. 

Fortsat brug af institutionen til udvikling af vores kulturelle 

udtryksformer. 

19

Den pædagogiske indsats i forhold til børn med særlige behov 

Evaluerings- 

resultat 

Udvikling 

Vi arbejder med Helle Jensens relationskompetence og 

inklusion. 

Alle har været på disse kurser. 

I SpilOp’en har vi skabt en kultur, hvor udvikling og 

dannelse foregår gennem fysisk aktivitet i et rummeligt og 

inkluderende miljø. 

Vores omdrejningspunkt er: kroppen som grundlæggende 

vilkår for barnets udvikling og at børn lærer gennem 

kroppen og med kroppen. 

”Bagdøren” er vigtig også i arbejdet med de milde børn. 

Vi arbejder med struktur, forudsigelighed og tryghed. 

Alle milde børn har en primærpædagog. 

Vi tager hele tiden udgangspunkt i det enkelte barn. 

De milde børn inkluderes i børnegrupperne. 

Det er løbende vores opgave at vurdere, hvilke behov det 

enkelte barn har. 

Tværfaglige møder afholdes ofte i forhold til børn med 

særlige behov. 

20

NATURBØRNEHAVEN SOLBAKKEN 

Navn: Naturbørnehaven Solbakken. www.odsherred.dk/solbakken 

Adresse: Veddinge Bakker 4550 Asnæs 

Telefon og e- adresse: 59 65 41 35. naturboernehavensolbakken@odsherred.dk 

Type dagtilbud: Børnehave 3 – 6 år. 34 børn. Åbningstid: 6.30 – 16.30 

Dagtilbudsleder: Mette Kring. mekni@odsherred.dk 

Bestyrelsesformand: Morten Holst Larsen. info@have-service.dk 

21

BØRENMILJØVURDERING: 


Resultat 

Udvikling 

Naturbørnehaven Solbakken har til huse i en stor gammel 

villa i Veddinge Bakker. Huset har ”hjemligt” præg med stor 

stue og mindre rum på 1.salen, vi har få ”institutions” 

møbler. Udover køkken og toilet faciliteter, er der i 

kælderen børne- og voksen garderober samt 

informationssted til forældre.. På 1.salen gir de store 

vinduer fint lysindfald (og berigende udsigt over 

Sejerøbugten). Inventaret bærer præg af, at vi er en 

naturinstitution. Her er udstoppede dyr, terrarier/akvarier, 

natur/dyrebøger samt sofa til højtlæsning mm. De små rum 

giver mulighed for fordybende aktiviteter f.eks. 

konstruktionslege, kreative aktiviteter, musik/bevægelse 

mm. 

Ude er rammerne ”vide”. Vi har intet hegn, men derimod 

små flag som viser hvortil børnene må gå. Vi har et en stor 

bålplads som flittig bruges fra sensommer til tidlig forår. 

Her tilberedes ofte eftermiddagsmåltid. Vi har et værksted, 

hvor børnene kan save/hamre, bygge. I forlængelse af 

værkstedet har vi et uderum, hvor vi kan søge ly og læ, 

eller bruge som stillerum/historierum. Da vores grund er 

fredet, så har begrænset muligheder for at etablere 

legeplads. Vi bruger træer til gynger, hængekøjer, rebbane, 

klatring mm. Der er rig mulighed for at bygge huler, køre 

med trillebøre, lege i sandkasse, grave huller, fange dyr på 

marken. Vi ligger tæt ved vand, så vi bruger stranden som 

vores anden legeplads. Her har vi bålplads, kanoer, 

fiskeruser mm. og vejen dertil/derfra indebærer meget 

motorisk træning bl.a. at lære at mestre et klatrereb og 

ujævnt underlag/stejle trapper. 

Vi har meget fokus på alles trivsel, når vi er inde. De små 

rum, få m2 og ”friske” børn, der er vant til at være i 

uderummet kan give meget uro, hvis vi ikke er 

opmærksomme på vores adfærd og de muligheder vi giver 

børnene. 

Vi har for nylig flyttet ”spisning af madpakker” (som må 

spises når man er sulten) til et af de små rum. Her har vi 

lavet en spisestue. Det giver ro til spisningen, mulighed for 

at have nærværende samvær med de spisende børn, og det 

giver ro i den store stue, hvor børnene før spiste. 

Vi er hurtige til at stoppe uro og støj, men det er en øvelse, 

der kræver vores opmærksomhed til stadighed. 

22


Resultat 

Udvikling 

Vi er, som andre, ramt hårdt på normeringen. Det giver af 

og til udfordringer i forhold til vores ”risikopædagogik” 

(klatring, sejlads, bål aktiviteter). 

Her må vi ofte prioritere, og acceptere 

aflysninger/udsættelse, hvis der mangler mandskab. 

Vi er opmærksomme på at skulle finde nye spændende 

naturaktiviteter, der stiller knap så store krav til 

”bemanding”. 

Vi arbejder meget med ”særlig indsatsområder”. Sammen 

med børnene snakker vi om /”analyserer” på forskellige 

problemstillinger i børneflokken. 

Det kan omhandle f.eks. mobning, sprog, anerkende 

adfærd, venskaber mm. Vi har en anerkendende og ærlig 

adfærd/tilgang, og stor rummelighed. 

Vores børneflok er ”lille” (34 børn), så alle børn bliver 

”set” i løbet af en dag. 

Vi har i efterår og vinterhalvåret samlinger i aldersopdelte 

grupper. 

Her arbejdes med de særlige indsatsområder, foruden 

andre relevante aktiviteter, såsom massage, finmotorisk 

træning, sprogstimulering, sang mm. 

Alle børn har en primærpædagog, der har hovedansvaret for 

barnets trivsel, men hele personalegruppen er deltagende i 

det pædagogiske arbejde med hvert enkelt barn. 

Vi har forældremøder, både fastlagte (og ”små trivsels” 

møder, hvor små problemstillinger kan tages i opløbet). 

Derudover modtager vi sparring/rådgivning fra eksterne 

samarbejdspartnere, såsom tale/hørepædagog og psykolog 

vedr. børn i mis trivsel. 

Vi gør et stort og godt stykke arbejde mht. børns trivsel og 

psykisk miljø. 

Vi er i gang med at implementere SMTTE modellen i huset, 

og herigennem håber vi på, at få et godt redskab til 

yderligere udvikling af børns trivsel og psykisk miljø. 

23


Resultat 

Udvikling 

Som før beskrevet bærer vores inde- og uderum præg af, at 

vi er en naturinstitution. Men også en lille institution med 

hjemligt præg: Arvet sofa, spisebord, gulvtæpper, lyskilder 

der giver behageligt og hyggeligt lys mm. Vi har udstoppede 

dyr på hylderne og dyreskind/”pindede” insekter mm på 

væggene. 

Vi har ”guldrammer”/opslagstavler til malerier/kreative 

produkter for at undgå tegninger ”overalt” på væggene. 

Vi har, så vidt muligt, natur materialer omkring os. Vi laver 

gerne ”smarte” systemet for at minimere rod. 

Vi er opmærksomme på, at vi på informationsstedet for 

forældre ikke får lavet ”skilteskov”. 

Ude er ”indretning og inventar” meget tro mod vores 

naturtanker/pædagogik. Vi fortrækker naturmaterialer til 

vores udespil, sandkasseleg, kontruktionslege, hulebyggeri 

mm. 

Vi er meget opmærksomme på, at vi bor i naturskønne 

omgivelser, og ligeledes på fredet areal. 

Vi har fokus på rod. Vi har fokus på, at have en børnehave, 

der har et hjemligt præg. Vi er gode til dette. 

Vores udvikling kunne være at få kunsten ud i vores 

uderum. Vi har haft besøg af en kunstner for at få gode 

ideer til tiltag indenfor dette. 

24














Solbakken er i gang med at implementere SMTTE modellen. Derudover laver vi 

dagligt dagbog med lidt historie om dagen tilsat børnetegninger. Vi er meget 

nysgerrige på, at lære LP- modellen at kende, og planlægger at stifte 

bekendtskab til den inden længe. 

25



Evaluerings- 

resultat 

Udvikling 

I vinterhalvåret holder vi samling: 

Børnene får medansvar og er med skabere af forskellige 

aktiviteter, som foregår i aldersopdelte grupper. Gennem 

leg, aktiviteter og samtale støttes børnene i at forstå egne 

og andres følelser, udskyde egne behov, i at sige ja og nej i 

givne situationer, samt bidrage med noget til gruppen. 

Fri leg: 

De voksne sikrer, at der hver dag er tid og ro til fordybelse i 

fri leg. Dette sker ved at størstedelen af dagen tilbringes 

udendørs, hvor børnene får så få afbrydelser i legen som 

muligt. I den frie leg får børnene mulighed for at bearbejde 

og afprøve erfaringer og oplevelser. 

De voksne støtter og hjælper børnene til selv at lære at 

klare konflikterne. Legen er et redskab, hvormed børnene 

lærer noget om sig selv og deres omgivelser. Gennem legen 

bearbejder de oplevelser og indtryk og får kendskab til 

deres identitet, normer, værdier, regler, muligheder og 

følelser. 

Samtidig får børnene mulighed for at omsætte følelser til 

leg, udvikle fantasi og kreativitet. Og de lærer at forstå 

synlige og usynlige regler, udvikle identitet og fordybe sig i 

skabende processer. 

Legen giver børnene mulighed for at knytte venskaber og 

tilpasse sig forskellige sociale samværsformer 

Børnene skal til stadighed tilbydes forskellige muligheder 

for at deltage aktivt og få betydningsfulde sociale og 

kulturelle erfaringer, hvor de kan føle sig som værdifulde 

med skabere i et fællesskab. 

Børnene skal have mulighed for at udfolde sig som 

selvstændige, stærke og alsidige personer, der selv kan 

tage initiativ. 

Børnene skal have mulighed for at udvikle selvværd og føle 

anerkendelse, som en person med ressourcer, og føle sig 

passet på og holdt af. 

26


Evaluerings- 

resultat 

Forskellige eksempler: 

Naturværkstedsaktiviteter: 

Dagligt får børnene sammen med en voksen mulighed for at 

lege og samarbejde med andre børn ved at løse 

forskelligartede opgaver. F. eks ved at konstruere 

legeredskaber til senere leg, hugge brænde, tænde bål, 

samt at tilberede eftermiddags mad til glæde for 

fællesskabet. 

Kanotur: 

En gruppe børn og voksne pakker i fællesskab rygsække 

med mad og drikke, samt vandkikkert, redningsvest fiskenet 

og spand. Derefter drager vi ned til strandskoven og 

trækker i fællesskab kanoerne ud til vandkanten. Vi taler 

om vejrforholdende og beslutter, hvor turen går hen. Ved 

fælles hjælp laster vi kanoer og sætter til søs. På sejlturen 

øver vi os i at være opmærksomme på at holde båden i 

balance og ved fælles rytme skabe fremdrift. Vi kikker i 

vandet og hjælpes ad med at indfange smådyr og planter. 

Efter sejlturen viser vi hinanden dagens fangst, som 

undersøges og kategoriseres. I trygge rammer skal børnene 

inddrages og opmuntres til at være aktive i samarbejde med 

andre, så de får en succesoplevelse både individuelt og i 

fællesskabet. 

Børnene skal føle anerkendelse og glæde, samt i fællesskab 

opmuntres til at udforske naturen. 

Holdspil og lege: 

Forskellige steder i naturen bliver der ugentligt startet lege 

og spil. Disse lege er kendetegnet ved rummelighed, der 

tager afstand fra mobning, drilleri, samt synlig og usynlig 

udskilning. 

Eftermiddagsmåltid: 

Hver dag er der børn med til at forberede det fælles 

eftermiddagsmåltid. Børnene er med til dette, for at de får 

en fornemmelse af, hvad måltidet er lavet af og hvordan 

det skal tilberedes. Det, at man i et fællesskab er med i 

processen, give den enkelte en forståelse både af 

produktet, men også i høj grad for samarbejdet. Det sociale 

sammenspil er med til at styrke fællesskabet og derigennem 

også det enkelte individ. 

27

Udvikling 


Evaluerings- 

resultat 

Børnene skal fortsat anerkendes og respekteres som de 

personer, de er, og de skal opleve, at de hører til. 

Børnene skal opleve tryghed og tillid i deres relationer 

voksne og børn imellem, der er kendetegnet ved 

rummelighed og forbyggende for mobning. 

Børn skal inddrages og opmuntres til at være aktive 

deltagere, der samarbejder med andre og er med i 

demokratiske beslutningsprocesser 

Dette kræver, at vi konstant har fokus på dette. 


I vinterhalvåret holdes samlinger. 

Her opfordres børnene skiftevis til at udtrykke sig sprogligt 

og får mulighed for at opleve sproget, som et vigtigt 

redskab til kommunikation. Børnene præsenteres for 

opgaver som stimulerer deres nysgerrighed vedrørende 

symboler, bogstaver, tal og begreber. Der synges nye og 

kendte sange, og der leges med rim og remser. Samlingen 

giver mulighed for at børnene lærer at lytte, udtrykke sig 

og forstå sammenhæng mellem årsag og virkning. 

Træning af børnenes aktive sprog: 

Dagligt har børnene mulighed for samtale, når de deltager 

sammen med voksne i aktiviteter som: forberedelse af 

eftermiddagsmad, højtlæsning, spisning og i fordybelses 

snakke i naturen. De møder voksne, der forstår og 

anerkender dem, så de opmuntres til at formidle forståelse, 

tvivl, følelser og tanker, og dermed får bearbejdet egne 

oplevelser og erfaringer. 

Sprogscreening: 

Vi sprogscreener alle de treårige børn. Det gør vi for at se, 

hvordan barnet sprogligt klarer sig, og om det er 

alderssvarende. Hvis der er nogle områder, hvor der skal 

gøres en ekstra indsats, laves der en handlingsplan for, 

hvordan der skal arbejdes med problemet. 

Historiefortælling: 

Til samling laver vi historiefortælling hvor børnene fra gang 

til gang, mere eller mindre, bliver involveret i at fortælle 

historie. Nogle gange forløber det således, at de hører en 

28

Udvikling 


Evaluerings- 

resultat 

historie. Næste gang de bliver præsenteret for historien, 

skal de selv være med til at fortælle den. Derefter kan vi 

spille et fælles teaterstykke, hvor vi dramatiserer historien. 

På den måde får børnene gentaget historien på tre 

forskellige måder. Børnene får genkendelsens glæde, ved at 

det er den samme historie, der bliver arbejdet med. De 

bliver trænet i at huske og selv genfortælle, og via 

dramatikken skal de med egen krop og med sproget fortælle 

historien igen 

Vi har i år uddannet 2 sprogpædagoger, og deraf et øget og 

meget intens arbejde med børn og sprog. Vi har lavet en 

arbejdsgruppe bestående af de 2 sprogpædagoger og leder. 

Ligeledes har vi lavet flere små sproggrupper, der arbejder 

med forskellige problemstillinger. De børn, der har brug for 

et særligt tilrettelagt sprogforløb er med i disse grupper. 

Vi vil skabe mere tid og rum til didaktisk læsning, og 

legeskrivning. 


Badning: 

Om sommeren bader vi ved stranden. Her styrkes barnets 

fysiske sundhed, kropsbevidsthed, kontrol, balance og 

koordination. Børnene får mulighed for at opleve glæde, 

accept og forståelse af egen krop, samt udvikle tryghed og 

få succesoplevelser ved bevægelse i vand. 

Boldspil: 

I sommerhalvåret har børnene mulighed for at deltage i 

boldspil. Både spontant og voksenstyret. Her udvikles 

barnets fysiske styrke, balance, koordinering, præcision, 

samt evne til samarbejde og handle ud fra givne 

spilleregler. 

Udeleg året rundt: 

I varieret terræn udfordres børnenes motoriske 

kompetencer, kropsbevidsthed, styrke, udholdenhed og 

bevægelighed. Gennem kropslig handling udforsker, 

afprøver og erfarer børnene egen formåen, samt naturens 

muligheder og materialer. 

29

Udvikling 

Prussik-klatring: 


Evaluerings- 

resultat 

Vi prussik-klatre fra træer eller på skrænter med børnene. 

Det er barnet selv, der bestemmer tempoet for, hvor 

hurtigt det skal gå, og hvor langt man tør udfordre sig. Det 

er en fysisk meget krævende aktivitet, men man styrer selv 

farten, og når som helst kan man sætte sig tilbage i selen 

og slappe af. Det udfordrende ved prussik-klatring er, at 

man afprøver og flytter sine grænser i, hvor langt man tør 

komme op i træet. Følelsesmæssigt kan det være en stor 

udfordring og det giver et sus af lykke, når man har klaret 

det. 

Børnene skal opleve glæde, accept og forståelse for egen 

krop ved at være i aktivitet og blive udfordret i varierede 

bevægelsesmiljøer. 

Børnenes fysiske sundhed skal styrkes med fokus på 

ernæring, hygiejne og bevægelse. 

Med alle sanser skal børnene erfare de muligheder, som 

naturen og årstiderne byder på. 

Vores ”risikopædagogik” bliver indimellem ”offer” for den 

tynde normering, så vi er i gang med at ”opfinde” nye veje 

udi at prøve kræfter af i naturen 


Bålaktivitet: 

Ved at tilberede et måltid, der tager udgangspunkt i noget, 

som vi selv samler og bearbejder i naturen (fra jord til bord 

oplevelse) er børnene med i en hel arbejdsproces, hvilket 

giver engagement og ejerskab for processen. 

En gruppe børn og en voksen tager f.eks. på tur for at høste 

vild timian. En anden gruppe tilbereder i mellemtiden 

pizzadej. Andre forbereder bål (henter brænde, stabler og 

tænder op). 

Når timian, dej og bål er klar tilbereder børnene små 

pizzaer ved bålpladsen. 

Sammen med en voksen skiftes børnene til at bage deres 

pizza i miniovne på bålet. 

30

Udvikling 

Halmhule: 

Hvert år i november forbereder vi os på vinteren ved at 

bygge halmhule sammen med børnene. Vi kører halmballer, 

som stables systematisk, og vi oplever halmens varme og 

isolerende effekt. Hulen giver mulighed for at tæt samvær 

og leg. Her kan vi søge ind, når vinden suser, og når mørket 

falder på giver den anledning til at tænde lys og høre 

historie. Halmhulen har også en vigtig rolle i forhold til 

vores juletradition. 

Oplevelser i naturen året rundt: 

Børnene leger ude i al slags vejr og i varieret terræn og 

med alle sanser oplever de årstiderne, samt vind og vejrs 

stiften. Børnene får førstehåndsoplevelser og erfaringer 

med naturens fire elementer: ild, vand, jord og luft og 

plante- og dyreliv. F. eks bygges bistade, terrarier til 

haletudser, snegle, fisk, edderkopper, og andre smådyr. Og 

børnene oplever naturens cyklus, at ting forgår og nyt 

kommer til. 

Fiskeri: 

Vi sætter fiskeruse ud. Vi tager alle redningsveste på og 

børnene kommer op i en lille jolle. De voksne går med 

vaders på ved siden af båden, ud til hvor rusen skal sættes. 

Børnene er med til at lægge rusen i vandet og slå bøjerne 

fast for enden er rusen. Når den skal tages op igen, foregår 

det på samme måde. Når båden kommer i land tømmes 

indholdet ud i båden, så alle børnene kan stå rundt om 

båden og røre og følge med i, hvad der sker. Er der fisk i 

nettet er børnene med til at hjembringe, tilberede og 

senere smage fangsten. 

Børnene skal have gode natur- og udelivsoplevelser året 

rundt, så de udvikler en glæde over naturens 

forunderlighed, som de kan tage med sig videre i livet. 

Børnene skal lære naturen at kende med alle sanser og 

opleve den som inspirationskilde til fordybelse, leg, 

eksperimentering, oplevelse, udforskning, og viden. 

Børnene skal tilegne sig forskellige erfaringer med natur, 

naturfænomener og miljø og lære at begå sig i naturen 

uden at efterlade sig spor og med respekt for dyre- og 

planteliv 

Vi skal, trods ændringer i normering, stadig have fokus på 

vores naturliv/naturpædagogik/naturaktiviteter. 

31


Evaluerings- 

resultat 

Udvikling 


Naturværksted: 

Dagligt er der voksne, som støtter børnene i deres skabende 

aktiviteter i naturværkstedet. Her kan redskaber til senere brug 

bearbejdes. Fx knive, spyd, formning af ler, billedarbejde, 

aktiviteter med jord, ild og vand. Børnene får mulighed for at 

afprøve egen formåen. 

Bearbejdning af uld: 

Børnene får hver vinter mulighed for at deltage i bearbejdning 

af uld. Der sorteres, vaskes, tørres, kartes og filtes. 

Teater: 

To til tre gange om året er vi ude og se børneteater. 

Maleri: 

Børnene lære at arbejde med forskellige former for maleri, ved 

at blive præsenteret for varierede teknikker og materialer. Det 

kan foregå indenfor, hvor de f.eks. har en konkret opgave, hvor 

de skal lave selvportrætter. Men ofte males der også billeder 

udenfor, hvor det kan være himlen eller havet, der er 

inspirationskilde. Vandet, sandet og tangen som børnene finder, 

bliver også brugt i produktionen af billederne. 

Børnene skal have mulighed for at møde og afprøve sig selv i 

forhold til et bredt spekter af kulturelle udtryksformer. 

Børnene skal have adgang til materialer, redskaber og medier, 

som kan give oplevelser og bidrage til børns skabende og 

kulturelle aktiviteter. Børnene skal have lejlighed til at deltage 

og få viden om kultur, kulturhistorie, traditioner og 

kunstneriske tilbud. 

Da vi, ren transportmæssigt, har en dårlig beliggenhed, så er vi 

ikke så ofte ”ude i byen”. Vi vil gerne inddrage mere kunst og 

kultur i vores arbejde. Vi påtænker, at lave forskellige 

kunstværker i vores have, dog med respekt for naturen (og 

fredningen) 

Vi har enkelte gange lavet teater, stærkt inspireret af to 

teaterfolk som har givet os smag for ”impro-teater”. Dette vil vi 

gerne gøre mere af. Vi har ligeledes fået undervisning i 

”Historiefortælling” af historiefortælleren Steiner. Dette skal vi 

bruge oftere i vores hverdag, da historien er et godt værktøj. 

32


Evaluerings- 

resultat 

Udvikling 

På Solbakken har man en lang tradition for at rummet børn 

med særlige behov. Der arbejdet meget bevidst med 

inklusion af alle børn. Personalet er meget bevidst om egen 

adfærd og det gode eksempel. Fx bliver nye medarbejder 

introduceret i den anerkendende tilgang man arbejde med 

på stedet. Når der holdes samling – børnemøder, er den 

anerkendende tilgang til hinanden også noget der drøftes, 

så børnene i løbet af en perioden i børnehaven får denne 

metode ind under huden. 

Der arbejdes hver dag på at blive endnu dygtigere til at 

have en anerkendende tilgang til alle børn på Solbakken. 

Alle på Solbakken, både ansatte og børn, tænker 

efterhånden i den anerkendende tilgang til hinanden. Det 

betyder dog ikke at man ikke kan sige ”sandheder” til 

hinanden. Man skal bare gøre det på en anerkendende 

måde. 

33

EGEBJERG BØRNEHAVE 

Navn: Egebjerg Børnehave. www.odsherred.dk/egebjergboernehave 

Adresse: Glostrupvej 13 4500 Nykøbing Sj. 

Telefon og e- adresse: 59 32 83 97. admin@egebjergboernehave.nu 

Type dagtilbud: Børnehave 2 – 6 år. 36 børn. Sammenlagt med skolen. 

Åbningstid: 6.30 - 16.30 

Dagtilbudsleder: Kirsten Kongsgaard kik33@odsherred.dk 

Pædagogisk leder: Judy Jørgensen 59 32 83 97 juj23@odsherred.dk 

Bestyrelsesformand: Peter Bendixen. 24422954. Peter-bendixen@yahoo.dk 

34



Resultat 

Udvikling 

Egebjerg børnehave har til huse i den gamle Egebjerg skole. 

Der er højt til loftet og mange kvadratmeter til at udfolde 

sig på. Vi har indrettet huset rum som funktionsrum: 

Et stort lokale, som vi bl.a. bruger som værksted til større 

kreative aktiviteter – En stor stue til leg, spil, læsning med 

mere. Endnu et stort lokale bruger vi til motions – danse og 

lege rum. Vi har også en del mindre rum hvor vi jævnligt 

skifter aktiviteter så børnene bliver mødt med nye 

udfordringer. 

Huset er i flere etager, hvor af vi benytter stueplan og 

første sal. Det betyder at vi alle hver dag får gået rigtig 

mange gange op og ned af vores børnevenlige trappe. 

Vi har ikke ændret på husets indre struktur, så den sjæl der 

er i et gammelt hus er bevaret. 

Vi har bevidst valgt ikke at stue opdele børnene da vi synes 

alle børnene skal have glæde af de mange muligheder huset 

byder på oppe og nede. 

Vores legeplads er opdelt i en asfalteret plads foran huset. 

Her er der mulighed for at cykle (alle børn lærer faktisk at 

cykle på 2 hjul inden de forlader børnehaven). 

Udover 2 legehuse og et gyngestativ er der ingen andre 

faste legeredskaber. Vi konstruerer i stedet sammen med 

børnene vejbaner – færger o.m.a. af brædder og kasser. 

Bag huset har vi vores dejlige grønne område med træer, 

græsplæne, sandkasse, stor bakke med rutsjebane og 

mulighed for hulebyggeri og hvad fantasien ellers sætter i 

gang hos børnene og os voksne. 

Vi skal fysisk lægges sammen med Egebjerg skole så der 

venter os en stor udfordring i at få skabt de bedste 

betingelser for vores børn, såvel inde som ude. 

Vi glæder os til udfordringen og ser nye spændende 

muligheder for et endnu tættere samarbejde med skole og 

SFO. 

35


Resultat 

Udvikling 

Vi arbejder ud fra en anerkendende tilgang til både børn, 

forældre og andre der kommer i ”huset”. 

Vi tilstræber stille morgener med dæmpet belysning på 

stuen og i køkkenet hvor vi hygger om morgenmaden med 

de tidlige børn. På stuen er det stille aktiviteter, så alle får 

en rolig start på dagen og vi kan tage godt imod børn og 

forældre. Vi bruger også dæmpet klassisk eller dream musik 

der har en afslappet effekt på både børn og voksne. 

Efterhånden som de fleste børn er ankommet åbner vi 

rummene nedenunder og børnene fordeler sig i huset. 

Ved 9.30 tiden holder vi samling for børnene i 2 grupper. 

Solgruppen er de yngste børn mellem 2 og ca.4 år og måne 

gruppen der er for de 4 til 6 årige børn. 

I samlinger har vi målrettede aktiviteter der tager 

udgangspunkt i de 6 udviklingsområder i læreplanerne. 

Der er tilknyttet en pædagog på begge grupper. 

Vi arbejder meget målrettet på, at lære børnene at 

respektere og tale pænt til hinanden. 

Via nyhedsbrev til forældrene fortæller vi hvad vi pt. har 

fokus på, så de også der hjemme kan styrke samarbejdet i 

forhold til indsatsområderne. 

Vi gør meget ud af at vores fællesmåltider skal være rare 

for alle. Vi spiser frokost i de nævnte grupper og fælles for 

alle er, at der er helt ro i ca. 10 minutter hvor alle får 

dækket den værste sult. Herefter er der lav hyggesnak om 

bordet. Når vi er færdige, hjælper alle med at rydde af. Vi 

bruger mange forskellige indfaldsvinkler til at styrke det 

psykiske miljø. Bl.a. ”Den gode stol”. 

Når et barn sidder i den gode stol, byder de andre børn ind 

med hvad de godt kan lide ved barnet. Det gør børnene 

bedre til at rose hinanden også uden ”den gode stol”. 

At kunne bibeholde den nære personlige kontakt i en stadig 

stigende digital udvikling/verden. Vi er på skolens intranet, 

hvor forældrene har mulighed for at følge med i børnenes 

hverdag. 

Vi udvikler til stadighed metoder og aktiviteter der styrker 

36


Resultat 

Udvikling 

børnenes sociale kompetencer i forhold til samfundets 

udvikling og børnenes og forældrenes behov. 

Vi vægter den personlige kontakt til både børn og forældre 

meget højt og har på vores seneste forældremøde fået 

tilkendegivelse af at det også har højt prioritering i 

forældregruppen. 

Vi tilstræber at der er pænt og rent inde som ude. Sammen 

med børnene samler vi skrald på legepladsen og rundt om 

huset. Inde pynter vi med diverse kreative tegninger eller 

andet børnene har lavet samt aktuelle fotos af aktiviteter i 

og uden for børnehaven. 

Vi har altid grønne planter i vindueskarmene og ofte 

levende lys ved vores måltider. 

Intensivering af samarbejdet med forældrene i forhold til 

almindelig pli og medansvar for tingene omkring sig. 

Vi har udvidet børnenes medansvar i forhold til deres by. I 

december ryddede børn og forældre byen for skrald og 

hundelorte. Specielt det sidste var børnene ret forargede 

over. Derefter blev der opsat hjerter på lygtepælene og 

malede juletræer ved bygrænserne. Ved forsamlingshuset 

blev der stillet et ca. 5 meter højt juletræ med lyskæder. 

Det foregik i samarbejde med byens borgere, 

handelsdrivende samt forpagter af forsamlingshuset. Fredag 

den 21.12. kl. 16.00 var der ca. 150 børn og voksne der 

tændte juletræet med taler, sang og hornmusik. 

Forsamlingshuset fik udsolgt af æbleskiver, gløgg og 

saftevand. 

37














Vores lærerplaner tager udgangspunkt i de mange intelligenser. Vi bruger vores 

læreplaner, som et pædagogisk redskab til at danne et godt fundament for det 

enkelte barns udvikling. 

Vi finder at vores opgave er, at ”ruste” børnene optimalt i forhold til deres 

sociale, sproglige og motoriske kompetencer. 

Vi evaluerer på vores personalemøder og aftaler handleplaner. 

Er der tale om en større bekymring for et barn anvender vi LP modellen – 

SMTTE – eller andet af psykologen forslående testmateriale. Alle i 

personalegruppen har været på kursus i LP modellen som også anvendes af 

skole og SFO. 

38



Evaluerings- 

resultat 

Udvikling 

Med en anerkendende tilgang til det enkelte barn kan vi 

udvikle og understøtte de stærke og svage kompetencer i 

barnets udvikling. 

Vi arbejder målrettet med mange forskellige aktiviteter og 

metoder der støtter og fremmer barnets personlige 

udvikling. Det er meget individuelt hvilke 

metoder/aktiviteter der skal anvendes for at styrke det 

enkelte barns personlige udvikling. Det kan være alt fra 

praktisk arbejde til målrettet pædagogiske aktiviteter. Det 

grundlæggende er, at vi dagen igennem er opmærksomme 

og roser det enkelte barn for den gode adfærd og de 

handlinger de udviser. 

Vi fortsætter med vores brede ”palet” af aktiviteter idet 

børn har forskellige forcer og interesseområder. Alle børn 

er dygtige til noget. 

Vi ligger vægt på forskellige læringsmetoder, for uanset 

hvilken social baggrund eller udviklingsmæssig stadie barnet 

er på, er der altid noget positivt at bygge på. 

39


Evaluerings- 

resultat 

Udvikling 


Evaluerings- 

resultat 

Udvikling 

At styrke og udvikle barnets sociale kompetencer er en af 

vores vigtigste opgaver. 

Hver dag, fra børnene kommer til de går hjem, er de en del 

af et socialt fællesskab, hvor hensyntagen og respekt for 

andre er en nødvendighed. Børnene skal lære at aflæse 

andres signaler (empati) og handle derefter. Vi har bl.a. 

brugt ”Trin for Trin” og forskellige samarbejdsøvelser, hvor 

opgaven kun kan løses hvis man samarbejder. 

Vores formiddagssamlinger tager udgangspunkt i sociale 

kompetencer, hvor børnene lærer at give til fællesskabet 

og at give plads til andre. Sidst men ikke mindst, hvordan er 

man en god ven og hvordan får man gode venner. 

Vi finder til stadighed nye metoder til at styrke de sociale 

kompetencer for det enkelte barn og gruppen, som helhed. 

Det er en flydende proces, der som nævnt foregår dagen 

igennem; hjælpsomhed, empati, respekt og ansvar for 

trivsel i ”storfamilien” og med os voksne som gode 

rollemodeller. 

Daglig kommunikation med børnene. Begreber – op, ned, 

for, bag, tal, farver og kategorier. 

Dialogisk læsning, rim, remser og sange. 

Teater, spørgende dialog, sproglig nysgerrighed. Hvordan 

taler vi til hinanden, hvad er et godt sprog, hvad er et 

dårligt og hvordan påvirker sproget os (at drille med 

sproget). 

Tidlig indsats via vores nyuddannede sprogkonsulent. 

Involvering af forældre så indsatsen sker både i institution 

og hjemme. 

Vi tilbyder sprogscreening og der samarbejdes med 

læsevejleder fra Egebjerg Skole. 

Vi samarbejder med forældrene og taler med dem om, hvor 

børnene lærer alle de frække ord fra – UPS! 

40


Evaluerings- 

resultat 

Udvikling 

Vi har gode fysiske rammer både ude og inde. I vores store 

”puderum” danser og leger vi. Vi laver forhindringsbaner, 

styrker børnenes balance evne, tager på fantasirejser samt 

ikke mindst lærer børnene at slappe af og mærke deres 

krop, når den er i ro. Vi oplever at mange børn er 

stressede. 

Vi er ude minimum 2 timer om dagen, hvor vi cykler, 

rutsjer, gynger, løber, henter brænde til bålet m.m. 

Vi bruger ofte skolens naturlegeplads, hvor børnene på 

vores løbecykler afholder ”Tour de Egebjerg”. 

Vi tager på skovture, hvor vi klatrer og bygger dæmninger 

over å løb, besøger byens legeplads i Nykøbing, vandrer 

rundt i lokalområdet fra Kirkebakken til Fri og Fro i dalen. 

Vi laver kondiruter, hvor børnene får et stempel for hver 

omgang de tager (det motiverer), leger forskellige regellege 

og så er der selvfølgelig børnenes egne naturlige fysiske 

udfoldelser, der sker igennem bevægelseslege. 

Løbende… 


Evaluerings- 

resultat 

Vi vil genoptage vores specielle aktiviteter for drengene. 

Drenge ture med mere krævende fysiske aktiviteter. Vi er 

opmærksomme på at drengene har særlige behov for andre 

fysiske udfoldelser end piger. Desværre er det svært at 

rekruttere mænd til vores børns aldersgruppe, så vi kvinder 

må ”mande” os op. 

P.S. Drengene må gerne have våben med i børnehave. 

Vi samarbejder om vejr og vind – hvorfor/hvordan. Tager 

udgangspunkt i børnenes spørgsmål og nysgerrighed. 

Vi planter og ser hvordan et frø spirer og vokser når det får 

lys og vand. 

Vi studerer insekter og andre smådyr der dukker op og gør 

meget ud af at alle dyr, små som store, skal behandles 

ordentligt. 

Vi dufter og ”smager” på skoven og fanger krabber ved 

vandet. 

41

Udvikling 

Vi har indledt et samarbejde med skolens natur og teknik 

lærer – Jan Barslund. En gang om ugen er vores ældste børn 

sammen med børnehaveklassen, hvor vi i området eller på 

udflugter til skov og strand udforsker naturen. 

Vi har fanget fladfisk og renset og undersøgt dem og til sidst 

stegt dem på bål og spist dem. Vi har hørt om rævens liv i 

skoven via en død ræv vi fandt under vores vandring 

(læreren havde lagt den ud). 

Vi tager billeder hver gang og når de kommer op at hænge, 

går snakken livligt blandt børn og forældre om deres 

oplevelser. 

Samarbejdet lærer/pædagog er perfekt. Vi supplerer 

hinanden fagligt og formidlingsmæssigt. 

Det sidste nye er en mobil skurvogn Egebjerg Skole har 

indkøbt (Den Mobile Udeskole). Den kan vi få sat op, stort 

set hvor vi vil. Den er udstyret med diverse remedier til at 

bruge i naturen. Den glæder vi os til at benytte. 

Vi glæder os også til den planlagte energilegeplads på 

skolens område. Vi vil meget gerne deltage i projektet og 

på sigt være værter for andre børnehaver, der har lyst til at 

besøge energilegepladsen. 

I februar sender vi en pædagog på Natur og Teknik vejleder 

(science) uddannelse. Spændende. 


Evaluerings- 

resultat 

Vi markerer og fejrer de danske traditioner jul, fastelavn og 

påske. 

I samarbejde med en forælder laver vi julespil i Egebjerg 

Kirke 

I emneuger lærer børnene om andre landes kulturer og 

værdier. Har vi børn med anden etnisk baggrund 

samarbejder vi med forældrene og temadage med deres 

kultur baggrund, musik, mad m.m. 

Vi benytter os af de teatertilbud vi får og deltager på skolen 

i deres temauger og arrangementer. 

Vi fortæller om gamle dage, leger de lege man legede 

dengang, sanglege m.m. 

42

Udvikling 

Vi vil bibeholde vores kulturelle traditioner, men også søge 

nye kreative og kulturelle indfaldsvinkler. 

Vi samarbejder og besøger jævnligt vores øko-landsby og dit 

fritgående øko-grise. 

Vi er en vigtig del i vores lokalsamfund. Vi er et af de få 

steder, hvor forældrene møder hinanden. Mange idéer er 

blevet født i vores sofahjørne og aftaler om initiativer 

grundlagt eller efterbehandlet. 

Vi er alle klar over at noget skal gøres og alle er parate til 

at gøre noget. 

Efter vores møde med politikerne i december, blev det for 

alle klart, at alle borgere i og omkring Egebjerg har masser 

af idéer og potentiale i forhold til videreudvikling og tilgang 

til området. 


Evaluerings- 

resultat 

Udvikling 

Som nævnt arbejder vi ud fra den anerkendende 

pædagogiske tilgang til børnene. Vi har fysisk rum til de 

børn der indimellem har brug for at trække sig fra 

fællesskabet og få ro omkring sig. 

Sammen med forældre og psykolog udarbejder vi blandt 

andet ud fra LP modellen en fælles handleplan og evaluerer 

på resultatet. 

Hver måned har vi tværfagligt møde i Egebjerg området, 

hvor vi kan drøfte bekymringssager; anonyme såvel som 

sager med forældrenes tilladelse. 

Vi har nu fået et godt samarbejde med PPR 

Vi søger hele tiden nye veje/metoder der kan støtte de 

børn, der har særlige behov. 

Vi ønsker at blive mild institution, så vi kan beholde vores 

lokale børn, med særlige behov i området. Som det er nu, 

må vi sende vores børn til enten Vig eller Nykøbing, hvor 

der er en mild institution. 

43

FÅREVEJLE BØRNEHAVE 

Navn: Fårevejle Børnehave. www.faarevejleboernehave.dk. 

Adresse: Risegårdsvej 2, 4540 Fårevejle. 

Telefon og e- adresse: 59 65 36 72. dian@odsherred.dk 

Type dagtilbud: Børnehaven fra 2 – 6 år. 52 børn. Børn i mild specialisering (5). 

Åbningstid: Mandag til torsdag 6.15 – 16.30. Fredag 6.15 – 16.00 

Dagtilbudsleder: Ditte Andersen dian@odsherred.dk 

Bestyrelsesformand: Carina Larsen. 22 25 33 86. carina1985@live.dk 

44



Resultat 

Udvikling 

Børnehaven er opdelt i 3 stuer. 

1. stue med de mindste børn i alt 12. Denne stue rummer 

færre børn, har en fast struktur på dagen og er tænkt som 

springbræt ud i den store verden. Alle børn under 4 år 

starter her. Det er også her alle børn med behov for 

middagslur, sover i senge eller madrasser på gulvet. 

De to andre stuer rummer hver 20 børn, og er opdelt med 

forskellige funktioner, en Lego/tog/bil lege stue, suppleret 

med et sanserum og en kreativ/spille stuen suppleret med 

en dukkekrog. 

Derudover indeholder børnehaven et kombineret 

fællesrum/garderobe. 

Vores ude arealer er indrettet med stort grønt område, 

”miniskov” indeholdende huler, halm hus med klatrer væg 

og frugttræer samt en stor fælles gynge. Den anden del af 

legepladsen er sandkasser, legestativ, legehuse, 

fodboldbane, klatre træer og fliser til at cykle på. 

Den pædagogiske grundide i indretning, både inde og ude, 

er, at der skal være plads til alle og mulighed for både at 

lege vildt og stille. 

I Fårevejle Børnehave har man igennem flere år arbejdet på 

at forbedre det fysiske miljø, der er foretaget flere 

investeringer som har løftet det fysiske miljø. 

Der er blevet investeret i ny gulvbelægning og der er 

foretaget fysiske forandringer, så der er mulighed for at 

opdele børnene i mindre grupper. 

Fremadrettet arbejdes der på at få forbedret 

toiletforholdene og belysningen skal optimeres, dels så der 

bliver en mere hensigtsmæssig belysning og dels så der 

spares på energien. 

45


Resultat 

Udvikling 

Det bærende element i det psykiske miljø er relationen, 

som er fundamentet for al udvikling. Vi arbejder bevidst 

med barn/voksen og barn/barn og voksen/voksen 

relationer. Vi arbejder med accept og anerkendelse af 

hinandens behov og ud fra, at alle skal havde lige 

muligheder og dermed behandles forskelligt. 

Vi er mild specialiseret institution og derfor falder det 

naturligt at snakke om forskelle og forskellige behov. Dette 

foregår i al samvær men også ved det ugentlige børnemøde. 

Vi arbejder med en fast daglig struktur, jo yngre 

børnegruppen er, jo faster er strukturen. Derudover holder 

vi fast i de danske kultur betingede traditioner, jul, påske, 

Sct. Hans osv. 

Vi spiser sammen med børnene hver dag, på deres stuer, 

som er aldersintegreret, vi sidder i mindre grupper og får en 

snak om begivenheder der optager børnene og øver 

almindelige sociale færdigheder. De mindre lærer af de 

større og de større oparbejder ansvarsfølelse. 

Vi arbejder bevidst med forskellige børnegrupper i 

aktiviteterne, det kan være dreng/pige opdeling, 

aldersopdelt eller interesse opdeling. Dette for at dække 

flest børn og deres behov, så alle kan føle sig værdifulde, 

set og forstået samt bidrage til fællesskabet. 

Den pædagogiske grundide i indretning, både inde og ude 

er, at der skal være plads til alle og mulighed for både at 

lege vildt og stille. 

I børnehaven arbejder vi meget med at lave en god 

planlægning, som er med til at skabe tryghed og 

overskuelighed både for børn og voksne. Fremadrettet vil 

man fortsat arbejde med ”den gode planlægning.” 

46


Resultat 

Udvikling 

I Fårevejle Børnehave arbejder vi med at få indrettet os 

forholdsvis enkelt og overskueligt, så både børn og voksne 

føler sig godt tilpas i det æstetiske miljø. Vi har bestemte 

steder vi hænger vore udsmykning, så det på en rolig og 

pæn måde indgår i det samlede billede af institutionen. 

At man får indrette dagtilbuddet så det udgør en 

overskuelig helhed, som bliver en nydelse at færdes i. 

Vi har et ønske om at ændre belysningen i børnehaven, så 

den kan være med til at understøtte udsmykninger, men 

også så vi har lyset hvor der er brug for det. 

47








SMTTE-modellen 






Smittemodellen, bliver anvendt i planlægning og evaluering til projekter. Vi 

evaluerer på personalemøder, stuemøder og bestyrelsesmøder, afhængig af 

hvad der evalueres på, hvor der bliver registreret tegn på læring, og talt om 

socialt udbytte. 

48



Evaluerings- 

resultat 

Udvikling 


Evaluerings- 

Resultat 

Udvikling 

Arbejdet med den alsidige personlige udvikling, hvor målet 

er at barnet kan: fungere selvstændigt, kan agere empatisk 

(forstå og reagere på andres og egne følelser), være 

selvhjulpen, se sig selv som værdifuld. 

Er inddraget i vores emner som det seneste år har været 

krop og bevægelse, sprog, og fra jord til bord, samt et 

drenge pige projekt. 

Vi støtter barnet i dets nuværende aldersniveau, stiller 

alderssvarende krav, opfodre til at prøve selv, er 

anerkendende, har øjenkontakt. Vi snakker følelser, men 

også hvem er jeg, hvordan er min familie osv. 

Vi vil fortsætte vores arbejde med at støtte børnene i deres 

personlige udvikling, bl.a. ved at finde de særlige 

egenskaber som det enkelte barn er i besiddelse af. 

Målet for arbejdet med de sociale kompetencer, er at 

udvikle glade kompetente og robuste børn, der kan fungere 

i grupper, kan være empatiske og respektere andres behov, 

mening og kultur. 

Vi arbejder bevidst med relationskompetence, trin for trin 

og det vi kunne kalde almindelig ”opdragelse” eller 

socialisering, svar når der bliver spurgt, hjælp hinanden 

osv. 

Dette foregår i strukturerede gruppesammenhænge, på 

stuerne ved spisning og børnemøder samt i kontakten 

barn/voksen og barn/barn hele dagen igennem. 

De voksne er kulturbærere. Vi bruger 

højtlæsning/fortællinger og spil, til formidling af budskaber 

og som forståelsesramme. 

Vi skal i nærmeste fremtid arbejde meget mere på det 

sociale, specielt hvad der sker når nogle føler sig holdt 

udenfor. Dette er resultatet af dreng/pigeprojektet, hvor 

det blev meget tydeligt at pigerne har tendens til at holde 

hinanden udenfor, på kryds og tværs i gruppen. 

49


Evaluerings- 

resultat 

Udvikling 


Evaluerings- 

resultat 

Den daglige indsats har i dette tilfælde ikke dækket 

behovet, som blev tydelig gjort af at de, som ikke var med, 

ikke havde mulighed for at lege med drengene som de ofte 

ellers ville vælge. 

Vores sprogprojekt i foråret som dækkede hele institutionen 

har bevirket at børnene nu leger med sproget, laver egne 

rim og remser, samt anvender de mange der blev brugt 

under emnet. Vi har rim og remser hængende samt 

bogstaver med billeder og der er ved siden af bibliotek 

reolen lavet en vrøvlebænk. Mange børn har inddraget 

deres forældre, ved at vise dem hvad de har arbejdet med, 

og hvad der hang på væggene. 

Vi har det sidste år medvirket i et kvalitetsudviklingsprojekt 

omkring dialogisk læsning og tidlig skrivning, erfaringerne 

herfra bliver brugt i hele børnehaven. Det at snakke om 

bogen, indholdet og billederne samt stille spørgsmål til det 

læste, øger barnets opmærksomhed, koncentration samt 

udvider ordforråd og sprogforståelse. De yngste laver 

mundmotorik, hvilket styrker muskulaturen og gør det 

lettere at udtale ord korrekt. 

De erfaringer vi har gjort, har bevirket, at vi fremadrettet 

er mere bevidste omkring at indtænke sproget og leg med 

sproget, som en måde at lære på. De voksne. der har børn 

fra 2 år, har været vant til at italesætte alt, som en normal 

del af sprogtilegnelsen. De voksne, der har de større børn 

arbejder med dialogisk læsning og dette arbejde 

fortsætter. 

På baggrund af vekslende behov og forskellige børnegrupper 

har vi nogle overordnede ting til at fremme krop og 

bevægelse. Vores legeplads er indrettet, til at bruge stort 

set alle kroppens funktioner, vi har skolens gymnastiksal en 

gang om ugen og vi tager på tur til skov og strand. Vi 

anvender massage, afslapning, vaskehænder projekt, sang 

og bevægelseslege og teater. Vi laver forskellige 

finmotoriske aktiviteter. Vi vægter at børn får lov at gå 

med bare tæer udenfor i forskelligt terræn. 

Udvikling Vores sanse rum skal dække behovet for at snurre, dreje og 

føle på forskellige materialer og former, med både hænder 

50

og fødder. 


Evaluerings- 

resultat 

Udvikling 

Det er vigtigt for os at børnene har gode muligheder for at 

bruge deres sanser og krop på mange forskellige niveauer, 

disse muligheder tænker vi også ind i vores uderum. 

Jord til bord projektet har øget børnenes viden og 

opmærksomhed på hvor maden kommer fra. 

Årets gang og vores ture ude i al slags vejr, er medvirkende 

til forståelse af de forskellige naturfænomener, mest på 

stadiet at vi undres. Vi samler ting og tager med retur i 

institutionen. 

Legepladsen er et godt sted at se på insekter. 

Erfaringerne fra jord til bord, bliver inddraget i daglig 

praksis, når vi spiser madpakker, har fælles mad, bager og 

er i supermarkedet for at handle. 


Udvikling 

Når vi har haft en kulturel oplevelse med børnene, fx set 

teaterstykker, vil vi efterbehandle teater stykket og 

arbejde med det i en periode, så børnene får bearbejdet 

oplevelsen. Der vil også blive arbejde med at styrke 

børnene egne kulturelle rødder yderligere. 


Evaluerings- 

resultat 

Målene for børn med særlige behov er under 

læreplanstemaerne de samme som for de andre børn, men 

de afpasses til det enkelte barns behov. 

Vores overordnede pædagogik i forhold til børn med særlige 

behov er inklusion i gruppen, og derefter kan der være 

specifikke udviklingsmæssige behov som vi til gode ser på 

anden vis. Hvis vi f.eks. har et barn med ekstra behov for 

sansestimulation, er det ofte i en gruppe med andre børn at 

dette arbejde bliver udført, frem for at tage barnet væk for 

gruppen. 

Børn med særlige behov bliver altid tænkt i forhold til en 

planlagt aktivitet, hvad skal der til for at barnet kan 

profiterer af aktiviteten, hvad kræver det af den voksne 

51

Udvikling 

osv. 

Vi flytter fokus fra det særlige behov og støtter de stærke 

sider, dette giver det enkelte barn erfaringer de kan bygge 

videre på, samtidig med at det understøtter inklusionen i 

gruppen. 

Vi bruger handleplaner og statusrapporter som understøtter 

systematikken i arbejdet, samt medvirker til at se opnåelse 

af mål og giver mulighed for at fastsætte nye. 

Vi arbejder med human Element, adfærd og behov samt 

analyse af observationer for at blive klogere på barnets 

hensigter og behov, samt for at understøtte relationen. 

Vi finder altid viden og litteratur når vi står overfor nye 

problematikker. 

Vi arbejder hele tiden på videns indhentning og deling, 

samt at fastholde den anerkendende tilgang som fundament 

for den gode relation. Vi har fået foredrag om forskellige 

diagnoser, arbejde med tidlig skadet børn, Thea play, og 

mentalisering. Alt dette er med til at understøtte arbejdet 

med børn med særlige behov. 

52

FJORDENS BØRNEHUS 

Navn: Fjordens Børnehus. www.odsherred.dk/fjordens 

Adresse: Tuborgvej 28, 4540 Fårevejle 

Telefon og e- adresse: 59 62 02 04. fjordensboernehus.dist@odsherred.dk 

Type dagtilbud: Integreret dagtilbud, 0 – 6 år. 76 børn. Åbningstid: Mandag – 

torsdag kl. 6.30 -16.30, fredag kl. 6.00 - 16.00 

Dagtilbudsleder: Leder Lis Klüwer 59 62 02 04. likl@odsherred.dk 

Bestyrelsesformand: Chris Emche. chrisemche@gmail.com 

53



Resultat 

Udvikling 


Resultat 


Da vi i november 20 11 blev lagt sammen til Fjordens 

Børnehus valgte vi at ”aldersopdele” så der er en 

vuggestuegruppe – 2 mellemgrupper og en gruppe for 

kommende skolebørn. Det gør at vi på de forskellige stuer 

har legetøj og aktiviteter der er alderssvarende. Både ude 

som inde er institutionen indrettet så der er gode 

muligheder for leg og bevægelse. Vuggestuens legeplads er 

adskilt fra børnehaven og består af sandkasse, stor 

græsplæne med bakker. Man kan løbe op og ned ad. Der 

skal i foråret 2013 etableres en bane hvorpå der kan køres 

med cykler og diverse. 

Vi er allerede nu i gang med at indrette vores store 

”fælles” rum i flere små rum så der kan blive mere aktivitet 

i rummet. Vi har allerede laver et bibliotek og et 

sproghjørne. Hvor der arbejdes med sprog og 

dialogisklæsning. Vi har i dette ”fællesrum” også lavet et 

male/tegne værksted hvor man på skift kan arbejde med 

små grupper. 

Vi har en fast daglig dag, så børnene ved fx hvad tid der 

skal spises og de er med inddraget i at dække bord/oprydning 

og så videre. Vi sørger for så vidt muligt at det er de 

samme voksne, der er omkring børnegrupperne. Vi har selv 

lavet lydører – af pap (rød, gul, grøn) – og børnene går selv 

meget op i hvilken farve de har. 

Vi har en vuggestuegruppe, hvor børnene er blandet i alder 

fra ca. 8 mdr. til ca. 3 år. Vuggestuebørnene tilbydes plads 

i børnehaven, når det vurderes de er parate til det. 

Børnehaven består af 3 stuer, hvoraf en af stuerne er for de 

børn der skal i skole (5-6 år).på de to andre stuer er 

børnene ml 3-5 år. Børnene spiser deres måltider på egne 

stuer. Børnene er fast tilknyttet en gruppe, men har også 

mulighed for legerelationer i hele huset. 

54

Resultat 

Vi har i vores sproghjørne og bibliotek små puder der gør 

det rart at være der. På stuerne er der sofaer og blomster 

og ”udstilling” af emner stuerne er optaget af. På væggene 

hænger der billeder. Mange steder i institutionen hænger 

der fotos af børnene hvorpå der er skrevet lidt om hvad der 

sker på billedet. 

Udvikling At man får indrette dagtilbuddet så det udgør en 

overskuelig helhed, som bliver en nydelse at færdes i. 

55














Fjordens Børnehus benytter SMTTE- modellen som evalueringsmodel. 

Denne model anvendes også som evaluering af dagens aktiviteter. Vi vil også 

med tiden begynde at benytte Infobas evalueringsværktøj 

56



Evaluerings- 

Resultat 

Udvikling 


Evaluerings- 

Resultat 

Udvikling 

Vi har lært børnene at begå sig i de nye grupper og hjulpet 

dem med at danne venskaber. De er blevet gode til at gå på 

kompromis (at give og modtage) – og de har lært at vent på 

tur. Vi støtter børnene i at yde omsorg for hinanden – trøste 

og at blive trøstet. 

Vi tilrettelægger dagligdagen for at skabe struktur, 

forudsigelighed og tryghed, for både små som store. 

Nogle børn kan ikke lide at spille spil, fordi de er bange for 

at tabe. Vi vil fremad rettet arbejde med dette ved at spille 

mange spil med børnene – fx vendespil, puslespil, og 

herigennem også lære dem at vente på tur og lærer at 

vinde eller tabe 

At barnet lærer sociale kompetencer er en fundamental del 

af barnets muligheder for læring. Børnene skal have 

muligheder for at hører til i børnegruppen og at samarbejde 

med andre og danne venskaber. Vi som ansatte bestræber 

os op at være gode rollemodeller - og hjælper til ved 

konflikthåndtering. 

Vi har arbejdet meget på at børnegrupperne fra 

Vinkelgården og Humlehaven accepterede hinanden og 

dannede gode og nye venskaber. 

Vores nøgleord er bl.a. at hjælpe børnene med at etablerer 

venskaber, føle og udtrykke empati, indgå i sammenhænge 

med andre børn og voksne 

Vores store arbejde med den nye børnegruppe er gået over 

al forventning. 

De har hurtigt fundet hinanden og dannet mange nye 

venskaber. Vi arbejder fortsat med venskaber og relationer. 

Vi er mange voksne og børn på et sted, og derfor mange 

mennesker som barnet skal forholde sig til. Dette er vi 

opmærksomme på. 

57


Evaluerings- 

resultat 

Udvikling 


Evaluerings- 

resultat 

Der er etableret et sproghjørne og det er både vuggestue og 

børnehave der benytter dette. Vores sprogvejleder arbejder 

med små grupper af gangen. Vi har to sprogvejledere. Disse 

har sat et særligt fokus på sproget, og der arbejdes tit og 

ofte i små grupper. 

Alle personaler er glade for at bruge sproghjørnet. Vi har 

draget meget nytte af de 2 sprogvejlederes viden. Der er 

tid til fordybelse med fx dialogisk læsning. Vi har tilknyttet 

en læsevejleder fra skolen på fjorden der kommer og er 

sammen med den ældste gruppe børn. Som et forsøg vil vi i 

starten af 2013 koble de yngre grupper på. 

Langt de fleste børn elsker at bevæge sig, de kan ikke lade 

være. De løber, hopper, kravler, klatrer – og børn der er 

fysiske aktive bliver fortrolige med deres krop. 

Vores legeplads er indrettet så børnene kan få brugt deres 

krop på alle mulige måder 

Udvikling Vi arbejder på at få et samarbejde med friskolen om at vi 

en gang om ugen kan benytte deres indendørs hal. 


Evaluerings- 

resultat 

Udvikling 

Vi gør meget ud af at lærer børnene at passe godt på 

naturen. Man smider ikke affald, men rydder op efter sig 

selv. Man passer godt på dyr, træer, planter, buske osv. Vi 

har gennem 2012 arbejdet meget med kryb man kan finde 

ude på legepladsen. Vi har plantet solsikker og set dem 

vokse – vi har sået krydderurter og spist dem. 

Vi følger årets gang i naturen og indretter aktiviteterne 

herefter. Om vinteren nyder vi bl.a. at gøre brug af vores 

”store” kælkebakke på legepladsen. Vi tager på ture til 

skov og strand. 

Der sættes mere fokus på sund kost. Hvad er det, hvad 

betyder det at man er sund? Vi deltager hvert år i april 

måned i Naturfredningsforeningens affaldsindsamling i Høve 

skov/strand. Dette vil vi blive ved med. 

58


Evaluerings- 

resultat 

Udvikling 

Vi har været i teater med alle børnegrupper. Når vi er 

kommet hjem beder vi børnene om at tegne noget af 

historien, alt efter alderen. 

Den ældste gruppe har været på kunstmuseum, hvilket vi 

gør hvert år. 

Vi vil faste holde vores teaterbesøg, og besøg på 

kunstmuseet. 

En fra personale gruppen er ansvarlig for det fælles 

kommunale kulturelle samarbejde. 

Vi deltager i de danse workshops der tilbydes. 


Evaluerings- 

Resultat 

Udvikling 

Sproghjørnet i Fjordens Børnehus 

I Fårevejle Børnehus arbejder vi på at børnene bliver 

inkluderet i fællesskabet – også hvis de har det vanskeligt i 

forhold til andre børn – og samværet med dem. 

I de tilfælde hvor det er nødvendigt dele vi børnene op i 

mindre grupper, som bliver sammensat efter børnenes 

kompetencer – så vi er sikre på at der bliver en vis harmoni i 

gruppen. Såfremt vi har brug for hjælp i forhold til 

børnene, kontakter vi relevante fag personer for få den 

nødvendige hjælp. Vi benytter SAFT møderne aktivt. 

Den metode vi efterhånden har fået udviklet, med at dele 

børnene op i mindre grupper, vil vi også fremadrettet 

bruge, i forbindelse med børn der har særlige behov. 

Det samarbejde - også tværfaglige - i forbindelse med 

opfyldelse af disse børns behov, vil vi fortsat have fokus på. 

Vi trækker på bistand fra specialpædagog og andre fag 

personer, som giver supervision. 

Musikhjørnet i Fjordens Børnehus 

59

BØRNEHAVEN MOSELINDEN 

Navn: Børnehaven Moselinden. www.boernehavenmoselinden.dk 

Adresse: Vestergade 10, 4571 Grevinge 

Telefon og e- adresse: 59 65 90 01. lajoe@odsherred.dk 

Type dagtilbud: Integreret dagtilbud, 0 – 6 år. 72 børn. Åbningstid: Mandag – 

torsdag kl. 6.25 -16.30, fredag kl. 6.25 - 16.00 

Dagtilbudsleder: Laila Jørgensen 59 65 90 01. lajoe@odsherred.dk 

Bestyrelsesformand: Trine Michelle Hedegaard. Telefon: 21 99 82 93. 

trinemichelle@forum.dk 

60



Resultat 

Udvikling 


Resultat 

Udvikling 

Vi har indrettet os med mange små rum på stuerne, så 

børnene kan sidde og lege her. Det er lavet i form af 

tæpper eller anden form for afskærmning, og vi slår også 

telt op inde på stuen. 

Vi har lyse stuer med godt lysindfald udefra. 

Vi har meget stor legeplads, hvor der også er mulighed for 

at lege i små kroge samt bygge huler. 

Vore inde- og udearealer er udfordrende med masser af 

plads til udvikling. Med hensyn til indretning, tager vi også 

udgangspunkt i børnenes leg – og rykker rundt på møblerne, 

hvis vi ser, børnene foretrækker at lege andre steder. 

Vi har en stor hytte ude på legepladsen, som det er tanken, 

vi skal bruge til kreativt værksted. Her kan vi inddrage 

børnene i, hvordan den skal indrettes. Måske vi kan blive 

endnu bedre til at inddrage børnene i, hvordan vi – i 

børnehøjde - skal indrette os i hverdagen. 

Vi har meget fokus på inklusion/eksklusion. Vi arbejder med 

at respektere hinanden og vore omgivelser. 

Vi er opdelt i årgangsgrupper – og det er et ”åbent hus”, 

hvor børnene også kan lege på tværs. 

Dagligt holder vi samling på stuerne, hvor vi bl.a. snakker 

om venskaber og dét at være gode mod hinanden og gode 

kammerater. Samlingens indhold tager også udgangspunkt i, 

hvad der rører sig i børnegruppen i øjeblikket – og hvad vi 

oplever og har oplevet. Vi lægger vægt på omsorg, tryghed, 

tillid, humor samt glade og nærværende børn og voksne. 

Vi kan bruge ”Den gode stol” noget oftere og indføre 

”Børnesamtaler”. 

Vi har tidligere holdt fællessamling for HELE huset om 

fredagen. Dette sker ikke så tit, så det skal vi blive bedre 

til. Det vil give os alle en masse fælles, gode oplevelser at 

være både vuggestue og børnehave sammen om noget 

fælles. 

61


Resultat 

Vi udsmykker vores vægge med malerier, børnene har 

malet. De maler ofte en ting eller om et emne - ud fra de 

læreplanstemaer, vi arbejder med. 

Vi klipper og klistrer, og det kommer også op og hænge. Der 

skiftes ofte ud i malerier og tegninger, så der hele tiden er 

nyt. 

Vi har grønne planter på alle stuer. Derudover planter og 

sår vi både ude og inde. 

Vi har sommerfuglelarver, haletudser og andre insekter, 

efter årstiden – og vi følger årets gang. 

I vores nye tilbygning har gulvet flere farver. Ovenpå 

grundfarven ”ligger” store og små cirkler, som skaber små 

rum til børnene. Andre dage bruges cirklerne som øer, som 

man skal balancere på uden at ”røre” gulvet. Kun fantasien 

sætter grænser. 

Udvikling Vi arbejder hele tiden på at gøre vores hverdag bedre at 

færdes i. 

62














Vi evaluerer altid vores læreplanstemaer på vores personalemøder, når en 

periode er slut. Hvad var godt, hvad der var skidt, og hvad kan vi gøre 

anderledes og bedre næste gang!? 

Vi gemmer alle ugeplaner. 

Vi skal til at arbejde med SMTTE- modellen som evalueringsværktøj. 

I øjeblikket er vi i gang med at revidere vores læreplaner, og vi har valgt, at 

hver ”årgang” plus vuggestuen har sine egne læreplaner. Herudover vil der 

være ”overordnede” læreplaner for Moselinden. Dette vil gøre vores 

pædagogik mere målrettet, og fagligheden øges, når man på en anden måde 

tager ansvar for egne læreplaner samt dét, at de bliver ført ud i praksis. Vi 

arbejder også på, at hver stue laver en dokumentationsmappe med tekst og 

billeder, hvor man – både forældre og børn – kan se, hvad der er lavet. Mappen 

skal ligge på stuen. 

Vi har Infoba– og er så småt kommet i gang med at bruge det. 

63



Evaluerings- 

resultat 

Udvikling 


Evaluerings- 

resultat 

Vi tager udgangspunkt i det enkelte barn. 

Vi tilbyder en hverdag med tillid, tryghed og omsorg – hvor 

det enkelte barn støttes og guides til personlige 

færdigheder. 

Ved voksne rollemodeller lærer børnene at drage omsorg 

for hinanden. 

I vores hverdag er der plads til, at det enkelte barns 

selvstændighed øges – både fysisk og psykisk. 

Børnene lærer selv at tage initiativ, sige til og fra samt 

være selvhjulpen. 

Når vores læreplaner er færdige, vil vi alle hver især have 

et godt arbejdsredskab at tilrette vores pædagogiske 

hverdag ud fra. 

Dette forløb skal bagefter – og evalueres løbende på 

personalemøderne. 

Vi arbejder med at ”stramme op” i hele huset – så vi får et 

mere fælles fodslag. Vi skal – alle personaler – være 

tydelige overfor børnene. 

Vi bruger meget tid på at tale med børnene om, hvordan 

man skal opføre sig og hvordan, man kan hjælpe hinanden. 

Børnene lærer at løse konflikter, og vi arbejder meget med, 

at de ikke skal gå ind og forsvare hinanden. Når de forsvarer 

hinanden på den måde, giver det nogle fysiske kampe. 

Der er plads til integritet – og alle børn skal have en 

oplevelse af tilhørsforhold. 

Børnene er omsorgsfulde og gode til at hjælpe hinanden. 

Udvikling Vi er gode til at samarbejde i personalegruppen – men vi 

kan godt blive endnu bedre til at bruge og lære af 

hinandens erfaringer samt sparre med hinanden. 

64


Evaluerings- 

resultat 

Udvikling 


Evaluerings- 

resultat 

Vi arbejder målrettet med sproget og har en fast sprogdag 

om ugen. 

Ekstra målrettet sprogstimulering til børn med behov for 

det. 

Efter sprogvejlederuddannelsen arbejder vi med at 

implementere sproget, som en naturlig del af vores hverdag 

– mere, end det allerede er i forvejen. 

Vi er i gang med at bruge SMTTE- modellen i 

planlægningsfasen af sproget. 

SMTTE- modellen skal også bruges som evalueringsredskab. 

Alle personaler skal have fælles forståelse af børns læring 

og sproglige udvikling – og alle skal blive bevidste om 

pædagogens rolle i forhold til barnets sproglige udvikling. 

Dette er en vigtig forudsætning for, at sproget bliver 

implementeret i hverdagen. 

Moselinden ligger i et naturskønt område omgivet af skov og 

mose. Vi lægger stor vægt på naturen og tilbringer mange 

timer ude hver dag. Derudover går vi mange ture i 

området/terrænet. 

Vores store legeplads har et kuperet terræn, hvor der er 

gode muligheder for udfoldelse og vi har mange træer, 

børnene må klatre i. 

Også vores indemiljø er godt, og her er også plads til 

kropslige udfoldelser. 

Vi kan bruge sportshallen på skolen med tilhørende 

redskaber – to gane om ugen. Hallen bruger vi primært i 

vinterhalvåret. 

Vi tilbyder aktiviteter som f.eks.: dans, rytmik, afspænding 

og afslapning. 

Udvikling Selvom vi er meget ude og færdes meget i naturen – så kan 

vi blive bedre til at bruge hallen – også i sommerhalvåret. 

65


Evaluerings- 

resultat 

Udvikling 

Vi ønsker, at børnene skal have kendskab til natur og miljø 

og opleve glæde, respekt og forståelse for naturen – samt at 

passe på den! 

Vi arbejder med ”Grønne Spirer” – som er et projekt under 

Friluftsrådet. Projektets emne/indhold varierer fra år til år. 

Handleplan skal godkendes af Friluftsrådet ligesom det 

færdige projekt. Herefter hejses det grønne flag. 

Moselinden har fået det grønne flag 5 gange – og er nu i 

gang med 6. projekt. 

Vi bruger naturen som rum til viden, leg og udforskning – og 

vi giver os tid til at ”gå på opdagelse”. 

Hver årgang har en ugentlig turdag. 

Vi deltager i den årlige naturdag på Naturskolen. 

Projekt ”Grønne Spirer”s tema er i år ”Naturens 

spisekammer”. 

Hele huset arbejder med projektet – med udgangspunkt i de 

enkelte årganges udviklingsniveauer. Vi planter og sår 

krydderurter i vindueskarmene. 


Evaluerings- 

resultat 

I forbindelse med børn, der har særlige vanskeligheder, som 

af en eller anden årsag ikke trives i institutionen, drøfte vi 

situationen med forældrene. Hvis det er en opgave vi ikke 

slev kan løfte, kalder vi på relevante samarbejdsparter, 

herunder: PPR, specialpædagog, ergoterapeut, 

tosprogskonsulent, eller anden relevant fagperson. Vi har 

gode erfaringer med at opdele børnene i mindre grupper. 

Det er en organisering der kommer alle børn til gode, men 

måske især de børn der har særlige behov for nærvær og 

ro. 

66

Udvikling 

Udviklingen går i retning af, at vi er blevet bedre til at se 

hvilke opgaver vi selv kan løse og hvilke vi skal have hjælp 

til. 

Det er noget vi fortsat vil have fokus på, så vi bliver endnu 

bedre til denne sondering. Vi vil fremadrettet arbejde med 

børnene i mindre grupper, men planlagte pædagogiske 

forløb. 

67

HØJBY BØRNEHUS 

Navn: Højby Børnehus 

Adresse: Nyvej 18 4573 Højby Sj. 

Telefon og e- adresse: 59 30 23 22 haf24@odsherred.dk 

Type dagtilbud: Integreret. 0 – 6 år. Har milde børn 

Dagtilbudsleder: Hanne Flink. haf24@odsherred.dk 

Bestyrelsesformand: Camilla Blumesaat. 

68



Resultat 

Højby Børnehus er opdelt i to huse (Farveladehuset og 

Dragehuset) med en legeplads imellem, og flisegang fra det 

ene hus til det andet, så de hænger sammen. Der er 4 

aldersintegreret børnehavegrupper og en vuggestuegruppe. 

Vuggestuegruppen er placeret i Farveladehuset. Vuggestuen 

har egen legeplads, der har sandkasse, cykelbane og 

legeredskaber, der er tilpasset vuggestuebørn. 

Det fysiske miljø skal være udfordrede på alle måde, så der 

sker udvikling, men alligevel indrettet så det er 

børnevenligt. 

Legepladsen er stor, og med mange udfordringer, kælkebakke, 

mooncarbane, cykelbane, shelter, klatretræer, 

sandkasser, gynger, bålsted, boldbane, ruchebaner, og meget 

beplantning. 

Vi har plantet frugttræer og frugtbuske, så børnene får en 

viden om, hvor og hvordan, kommer frugten fra? Vi har 

køkkenhave med jordbær, ærter, persille, osv. 

Vi har samlingspunkt omkring bålstedet, hvor vi kan 

beskæftige os med ild – vand – varme – kulde-lugt, vi laver 

bålmad, popcorn, snobrød osv. Vi har en stor overdækket 

sandkasse, så børnene kan sidde i skygge for sol – og i ly for 

regn. 

Fysiske udfordringer giver børnene en bedre kropsbevidsthed, 

fysisk styrke, og dermed en succesoplevelse. Det giver 

igen selvsikkerhed, mod og lyst til nye udfordringer i andre 

situationer i hverdagen. 

Leg og bevægelse øger fællesskabet, koncentrationsevnen, 

fordybelsen og ej at forglemme - så skal det være sjovt! 

Vi har alle et fælles ansvar og mål, - nemlig at gøre det 

bedste for børnene, at være med til at give dem et 

udviklings rigt og godt børneliv. 

Børn erkender verden gennem bevægelse og 

handling. 

Børn lærer gennem bevægelse. 

Leg, musik og bevægelse styrker børns udvikling på 

alle måder. 

69


Resultat 

Udvikling 


Resultat 

Vi har valgt aldersintegreret børnegrupper, men laver 

aldersopdelte aktiviteter, flere gange om ugen, så børnene 

finder også venner på tværs af grupperne. 

Vuggestuebørnene bliver altid tilbudt plads i 

Farveladehuset, (omkring 3 års alderen) Farveladehuset er 

kendt og trygt for dem, det giver en let indkøring til 

børnehave. 

Venskaber er afgørende for børns muligheder for at kunne 

udvikle sig selv. Personalet stimulerer børnenes venskaber i 

børnehaven. Vi sammensætter diverse aktivitets grupper og 

opmuntrer til leg, og har fokus på relationer og udvikling. 

De fleste børn udfordrer sig selv, mange gange i løbet af en 

dag. Vi arbejder med at give tilpas udfordringer til det 

enkelte barn - det fysiske og mentale, udspilles på barnets 

eget præmisser, og udviklingsniveau. 

Samarbejdet skal være en ligeværdig dialog. 

Vi kan ikke sætte vores styrker i spil, uden at samarbejde 

med andre, og uden det, kan vi ikke nå vores mål. Så 

samarbejdet er rigtigt vigtigt for os. Vores opgave er, at 

skabe trygge rammer for børnene, så de kan udvikle sig på 

egne præmisser. 

Børnehuset er et sted, hvor vi passer godt på børnene, og 

skaber rum, og mulighed for deres udvikling, når 

forældrene er på arbejde. Børnehaven er for os ikke et 

sted, hvor børnene skal passes eller placeres uden indhold i 

hverdagen. 

Øget samarbejder på tværs af afdelinger, for at få nye 

venskaber, udfordre sig selv til bliv god til at kontakte 

andre børn, og voksne. 

Vi gør meget ud af at udsmykning, med børnenes kunst eller 

kunst der er lavet til børn, (lokale kunstner der har lavet 

børnekunst) så det giver inspiration til det kreative i 

børnene. Sørge for at det miljø børnene er i daglig er pænt 

og ordentligt, så den appellere til at passe bedre på tingene 

Vi laver dokumentation i form at medieskærm, opslag og 

plancher. 

70

Udvikling 

At man får indrette dagtilbuddet så det udgør en 

overskuelig helhed, som bliver en nydelse at færdes i. Vi 

kunne ønske flere midler til rengøring, og praktiske ting i 

Institutionen. Vi er i gang med nyt medie Infoba, det skulle 

gerne give bedre, og tydeligere information til forældre og 

personale 

71














Vi er for nylig startet med at arbejde med SMTTE modellen, til sprog – musik – 

og bevægelse. 



Evaluerings- 

resultat 

I Højby Børnehus har vi leg, dialog, musik, og bevægelse i 

fokus 

Inden madpakker og frugt holder vi samling, hvor vi har 

dialog med børnene om mange forskellige ting, som rører 

sig i børnenes hverdag. 

Vi synger, læser eller lytter til børnenes forslag. En vil 

måske stå frem og fortælle en historie eller synge en sang 

for de andre børn. Børnene bliver styrket i at lytte til 

hinanden, vente og stå frem i en forsamling, at de er en del 

af et fællesskab. 

Ved konfliktløsning er børnene med til at give forslag til, 

hvordan de kan blive gode venner igen. At de lærer at 

respektere hinanden, at forstå andres signaler. 

Fælles oprydning og alle hjælper med. Indgå i sociale 

sammenhæng. 

72

Udvikling 


Evaluerings- 

Resultat 

Fællesspisning. 

Samarbejdsøvelser – Eks. Løfte stammer sammen, bygge en 

forhindringsbane sammen eller samarbejde gennem legen 

”kluddermor”. At have det sjovt sammen. 

Bestemmelseslege som kunne være: ”kongens efterfølger”, 

”jeg gik mig over sø og land”,” tosset sang” m.m. at kunne 

være medbestemmende, at kunne sige fra og til. At blive 

set 

Sanselege – At have øje for hinanden – Eks. En går udenfor 

døren og kommer tilbage, der er sket en forandring, hvem 

mangler? Hvem gør noget andet? Er vi her alle? 

Små ansvarsområder – Eks. At dække bord sammen, tælle 

om alle er der, vælge en sang som vi skal synge, kalde ind 

til frokost og frugt m.m. At have medansvar. At få og give 

omsorg for andre. 

Vi vil fremadrettet arbejde med emner der fremmer den 

personlige udvikling, at give børnene mulighed for at lærer, 

og mærke sig selv. Her vil vi inddrage forskellige former for 

og lege omkring kropbevidsthed for at fremme processen og 

øge den alsidige personlige udvikling hos barnet. 

Vi arbejder med den tætte nærhed og relationer - Ved 

konfliktløsning er børnene med til at give forslag til, 

hvordan de kan blive gode venner igen. At de lærer at 

respektere hinanden, at forstå andres signaler 

Venskaber er afgørende for børns muligheder for at kunne 

udvikle sig selv. Personalet stimulerer børnenes venskaber i 

børnehaven. 

Vi sammensætter diverse aktivitets grupper og opmuntrer 

til leg, både inde og på legepladsen. 

Venskab er ikke bare at have en god kammerat i 

børnehaven, men at have en rigtig ven. Derfor er 

personalet meget opmærksomme på det enkelte barns 

relationer i børnehaven og tilskynder gerne til at tætte 

bånd knyttes børnene i mellem. 

Vi må give os selv udfordringer, der matcher til vores egen 

kompetence, udvikling og mål. 

De fleste børn udfordrer sig selv, mange gange i løbet af en 

dag. Børnehuset giver rum for det. 

73

Udvikling 


Evaluerings- 

resultat 

Udvikling 

Derudover skal arbejdet med, at give udfordringer til det 

enkelte barn, og på det fysiske og mentale, udspilles på 

barnets eget præmisser, og udviklingsniveau. Vi kan ikke 

sætte vores styrker i spil, uden at samarbejde med andre, 

og uden det, kan vi ikke nå vores mål. Så samarbejdet er 

rigtigt for os. 

Vi er blevet en stor institution og vi arbejder med relations 

pædagogik i hele institutionen, og arbejder på at børnene 

kan finde venskaber, på tværs af husene. 

Vi har igennem det sidste år haft meget fokus på den 

sproglige udvikling. Sproglig og intellektuel udvikling er, at 

kunne udtrykke sig, og kunne forstå andre. Vi laver 

sproglige rytmer, rim og remser, sætter ord på følelser, 

bruge let humor, for at kunne forstå ironi, og vi bruger 

dialogisk læsning. 

Vi udvikler børns sproglige og intellektuelle ved, at snakke 

med hinanden, lege sammen, snakke med de voksne, høre 

og lege historier/eventyr,” dengang jeg var lille”, 

sproglege, og meget mere. Sproglege med bold eller hop 

(Karen – Maren – Mette – Bom osv.) 

Sanglege: Jeg gik mig over sø og land – flyv lille påfugl osv. 

Vi lægger stor vægt på musik, og sang. Børnene lære, at 

klappe takten, klappe deres navn, kendskab til høje/dybe 

toner, lytte og de får kendskab til egen stemme, og til 

forskellige musikinstrumenter, følges med et instrument, 

får kendskab til forskellige musik genre, lære tekster, 

tælle, rim og remser og har stor glæde ved at synge. 

Vores store vægeophængt legoplade til at sætte tal og 

bogstaver på, er en god øvelse som øger til kendskabet til 

alfabetet og tal. Vi voksne i Børnehuset, har et fælles 

ansvar for børnene, og det er vigtigt, at vi signalerer samme 

holdning. På den anden side skal børnene også, opnå 

forståelse for de voksnes, individuelle forskelligheder. 

Vi er mere bevidst begyndt og arbejde med bl.a. dialogisk 

læsning, sprogkuffert, og den nærer samtale i dagligdagen - 

og vi har startet et samarbejde med skolens læsevejledere 

og børnehaveklasselærerne med højtlæsning på skolens 

bibliotek, og fælles sang, og optræden i skolen 

teaterkælder. 

74


Evaluerings- 

resultat 

Udvikling 


Evaluerings- 

resultat 

Børnehuset er en aktiv del af børnenes motoriske udvikling. 

De fleste børn er utrolige glade for, at bevæge sig og det er 

en naturlig del af barndommen. Børns bevægelse er meget 

forskellig, hvilket vi naturligvis skal tages hensyn til. 

Børnene udvikler deres motorik ved, at imitere andre børn 

og voksne. Det gør de bl.a. ved at søge grænser samt, at 

blive stillet over for alderssvarende krav og udfordringer – 

det skal være sjovt og naturligt at bevæge sig. Motorisk og 

fysisk udvikling frigiver energi til læring, udvikler og giver 

selvværd og selvtillid. 

Børn har et naturligt behov for at bevæge sig, og det giver 

vi dem mulighed for gennem bl.a. musik, sanglege, rytmik, 

gymnastik og boldspil, og vi tager i Højby Hallen med en 

gruppe hver torsdag Men også ved at lade børnene selv 

udforske verdenen på legepladsen, i skoven, ved havet, i 

byen m.m. 

Vi udfordrer børnene motorisk, ved at skabe en legeplads 

med nye udfordringer, samt vi gør brug af Højby Hallen til 

motoriske lege hver uge, samt skov og natur – op og ned af 

bakker! 

Børnehuset ligger i et dejligt område, med masser af natur, 

hvor børnene kan observere, undres og se årstidens 

forskelligheder. Vi tager tit på tur i naturen (skov – strand – 

sø) Vi syntes, det er vigtigt, at børnene ved hvem de er, og 

hvor de er, og hvad der er omkring dem. 

Tit er det børnenes spontane ideer, der skaber en god 

aktivitet, og en tur kommer tit til at handle om, hvad 

75

Udvikling 

børnene synes er spændende undervejs, 

Vi har på legepladsen, etableret et ”krible – krableland” 

hvor der er mulighed for børnene, at fordybe sig, i bl.a. 

Smådyrenes verden. Dette bakkes op via forstørrelses glas – 

mikroskop – bøger - sommerfuglebuske, for at tiltrække 

sommerfugle, og andre smådyr. Vi arbejder med tema 

omkring dyr på legepladsen, vi synger sange om de dyr vi 

møder f.eks. Mariehønen evig glad – En snegl på vejen er 

tegn på regn, osv. 

Vi har plantet frugttræer, og frugtbuske, så børnene får en 

viden om, hvor og hvordan, kommer frugten fra?? Vi bruger 

frugten, i samarbejde med børnene, til at lave juice, grød, 

frugt tærter osv. Vi har køkkenhave med jordbær, ærter, 

persille, osv. 

Vi har samlingspunkt omkring bålstedet, hvor vi kan 

beskæftige os med ild – vand – varme – kulde-lugt, vi laver 

bålmad, popcorn, snobrød osv. Vi laver natur plancher og 

f.eks. maler med strå, maler på sten, eller tegner hvad vi 

ser. 

Vi er med i projekt Sol hvor vi håber at få gode ideer til 

brug af naturen egne ressourcer. Vi har etableret urtehave, 

så børnene får et indblik i hvor grønsagerne kommer fra. Vi 

har mange frugttræer og buske på legepladsen, hvor vi 

sammen med børnene høster, og bruger frugten til 

madlavning, saft osv. 

Der arbejdes på at være i naturen året rundt. Vi deltager i 

den årlige Naturdag på Naturskolen. 


Evaluerings- 

resultat 

For os er kultur mange ting: f.eks. At male malerier i 

børnehaven, gøre brug af forskellige materialer til at male, 

at besøge kunstmuseet, analyse af billeder, tegne til musik, 

filte, osv. Vi har meget fokus på teater, og musik, men 

kultur er også, at vi har, og kender vores traditioner f. eks, 

fastelavn, påske, at spise risengrød, hver fredag i 

december, finder nisser den 1. december: Hvad spiser man 

juleaften? Bedsteforældredag, osv. 

At vi leger gl. lege og sanglege, sjipper, hinker, hulahopper. 

At vi lære, om andre lande, At børn kommer fra 

andre lande, taler et andet sprog, og hvad spiser man i 

andre lande? hvor ligger de forskellige lande? Anden kultur?- 

hvem har været, hvor på ferie? Vi har i Farveladen et 

verdenskort ophængt på hver stue. Man kan synge 

børnesange på forskellige sprog osv.( f.eks. Mester Jacob ) 

76

Udvikling 

Vi har årligt sangens dag hvor vi optræder for de gamle på 

plejehjemmet i Højby og i Vig, vi har nu vores eget sangkor, 

Vi har årligt to teaterforestillinger om året. Vores sangkor 

skal i år optræder på plejehjemmet med gamle julesange. 

Og vi laver et tilbagevendende kulturprojekt, som ender ud 

i en tur i Huset I Asnæs for at se en kunstudstilling, af 

voksne kunstner 


Evaluerings- 

resultat 

Udvikling 

Vi arbejder med Helle og Kurt Jensens inklusion og 

relationskompetencer og har alle været på kurser. Fælles 

sprog, og viden i forhold til viden til barnet, vi arbejder ud 

fra forudsigelighed, forberedelse, ved hjælp af 

piktogrammer, og personlige billeder. 

Vi har valgt at inkludere de milde børn på alle grupper, så 

de har nogle gode rollemodeller at spejle sig i. Vi har 

udvidet samarbejde omkring de milde børn alt efter behov. 

f.eks. laver vi nu en drengegruppe til naturoplevelser i en 

aftalt periode. 

Man er ikke lige god til alt, men der er altid noget man er 

god til. 

Vi holder saftmøder og tværfaglige møder 

77

BEVÆGELSESHAVEN 

Navn: Bevægelseshaven. www.odsherred.dk/bevaegelseshaven 

Adresse: Vallekildevej 23 B 4534 Hørve 

Telefon og e- adresse: 59 65 72 92. hfl@odsherred.dk 

Type dagtilbud: Integreret. 0 – 6 år. 134 børn. Har milde børn 

Dagtilbudsleder: Helle Flink. hfl@odsherred.dk 

Bestyrelsesformand: Kasper Jacobsen. KASJA@DONGENERGI.dk 

79



Resultat 

Udvikling 

Bevægelseshaven består af 3 huse, Havehuset, som er til 

de 5 årige, Brombassehuset som er til de 4 årige og 

Fortohuset som er til de 0 til 3 årige. Havehuset ligger på 

egen matrikel, ca. 200 meter fra Fortohuset. 

I Fortohuset er der to vuggestuegrupper og en 3 års 

gruppe. 

Husene og stuerne er indrettet så de tilgodeser børnenes 

behov på de enkelte alderstrin. Alle husene har eget 

køkken. I alle husene arbejder vi med begrebet 

”legezoner”, ting og møbler kan flyttes, indretning kan 

ændres. 

Huset til de 5 årige (Frøer) er meget rummeligt. Der er tre 

stuer, der er indrettet således at der på én stue er 

”gymnastik” rum med plads til store bevægelser, de andre 

stuer er til leg, kreativ udfoldelse, spil og fordybelse. Ude 

arealet er stort og med megen beplantning. Have med 

græs, bålplads, plads til at grave i grus og sand, stort areal 

til cykler og mooncar, gynger, hængekøjer, skib, 

ruchebane, kolbøttestænger m.m. 

Huset for de 4 årige (Brombasser) er et to plans hus, der er 

indrettet med plads til leg, kreativitet, spil, fordybelse. 

Brombasserne har mulighed for at bruge gymnastiksalen i 

Fortohuset. Udearealet er fælles med de 3 årige 

(Græshopper). Her er fliseareal til cykler og mooncar, grus 

areal til leg, sandkasser, balancebomme, gynger, 

hængekøjer, en stor bakke med græs på samt en 

ruchebane. Der er god beplantning, med mulighed for at 

”bo i huler” i buskene. Fortohuset er her hvor institutionen 

åbner og lukker. Her er gymnastiksal, spejlsal/soverum, 

værksted og stuer. Stuerne er indrettet til aldersgruppen 

der ”bor” der, med zoner for leg, samt kreativitet, spil, 

fordybelse m.v. I gangarealerne er påsat forskellige ting på 

væggene man kan lege med. Mobiler, kuglerammer, Lego 

m.m. 

Vuggestuen har egen legeplads. Alle grupperne har 

mulighed for at bruge Havehusets legeplads. 

Vuggegrupperne hedder Larver og Mariehøner. 

Vi ønsker os en sti mellem Havehuset og Fortohuset, så vi 

slipper for at skal ud på vejen. 

80


Resultat 

Udvikling 


Resultat 

Børnene er inddelt i aldersgrupper. Barnet starter i 

Fortohuset. Her er trygt, og ingen store der vælter én. 

Efterhånden som de store vuggestuebørn vokser, kommer 

de ud i børnehaven, sammen med en vuggestue voksen. 

Dels for at lege, men også madpakken spiser de sammen 

med Græshopperne. De får dermed en langsom indkøring. 

Vi deler børnene i mindre grupper, mindst tre gange om 

ugen. Efter alder. Her foregår pædagogiske aktiviteter. 

Der tages særlige hensyn til de helt små, som bliver i deres 

trygge rammer i vuggestuen. 

Pædagogerne indretter husene og legepladserne med et 

rigt tilbud til børnene om leg og anden udfoldelse. 

Derforuden er de voksne meget omkring børnene, er til 

rådighed, og sætter leg eller andre initiativer i gang. 

Pædagogerne arbejder ”på gulvet” i øjenhøjde med 

børnene. 

Der arbejdes hele tiden med relationer, og der er stort 

fokus på børnenes udvikling. Omsorg er der masser af! 

Børnene spiser når de vil, de voksne tjekker at maden 

bliver spist/eller noget af den. Og der spise i grupperne 

ved 11 tiden. Herefter er børnene på legepladsen til kl. 14 

hvor alle samles på deres grupper. Her spises madpakke og 

frugt. Her bliver læst, sunget, leget rammelege m.v. 

denne samling tager mellem en halv til en hel time. 

Vi har fra 1. maj ændret hele strukturen i 

Bevægelseshaven, for at imødekomme behovet for et 

bedre psykisk miljø. Vi har flytte om så begge vuggestuer 

er i Fortohuset Det er kun de 5 årige der skal gå frem og 

tilbage mellem husene. 

Vi vil arbejde på at lave fællesskaber mellem grupperne, 

da vi er fysisk adskilte er det en udfordring, dog kan det 

være en berigelse for det psykiske arbejdsmiljø at finde 

venner i andre grupper. 

Vi lægger vægt på en vis form for orden og overskuelighed. 

Husenes indretning kan ændres så miljøet får ny interesse. 

Vi dokumenterer det vi arbejder med i børnehøjde, så 

børnene kan se og tale om det. 

81

Udvikling 

Alt hvad der hænger på væggene og står fremme, er for 

børn og til deres disposition. Projekter og det vi arbejder 

med, er det der giver det æstetiske indtryk, når vi træder 

ind i huset. 

Vi ønsker os mere hjælp til udendørs oprydning, 

havearbejde m.v. 

Vi vil arbejde med at blive bedre til, at skabe synlighed i 

forhold pædagogikken. Vi er en Bevægelseshave, hvordan 

kan man se det? 

Vi vil blive dygtige til INFOBA 

82














Vi arbejder med SMTTE modellen, De seks tænkehatte, og ønsker at 

implementere Aktionslæring. 

83



Evaluerings- 

resultat 

I Bevægelseshaven arbejder vi altid med legen som 

bærende element. Vi støtter og kommer med ideer, og er 

der. 

Eks: To drenge sloges. De ville begge lege med O, men 

absolut ikke med hinanden. Jeg kunne ikke løse det, men 

jeg kunne sørge for at der blev bragt sammen, og give 

mulighed for at de talte sammen. Det starter med ingen 

forhandlingsvilje, og O der bare synes at alle skal være 

venner. Det hele ender med, at de alle tre leger sammen + 

en fjerde. Jeg står der og opfordrer til at de løser det, 

tilbyder løsninger, der ikke duer, men siger i øvrigt ikke 

meget. Drengene er gennem et hav af følelser og 

forhandlinger. Gråd, vrede og forsoning. De kan selv, når 

trygheden står der og sørger for at der er våbenhvile. 

Episoden varede 10-15 min. Bagefter tog jeg et billede af 

deres leg, fordi jeg var glad for de havde været så gode at 

løse konflikten. 

Vi arbejder også med temaer og projekter. Vi har f.eks. 

haft olympiade, hor vi skulle øve os i forskellige discipliner 

Alle blev dygtigere til noget. 

Udvikling Vi planlægger ud fra SMTTE modellen, hvilke temaer der 

har relevans for de enkelte grupper. 


Evaluerings- 

resultat 

Vi arbejder med relationer inspireret af Helle Jensen. Med 

adfærd og behov inspireret af Jaqueline Amholt. Vi har i 

foråret lavet fælles projekter mellem grupperne i 

havehuset og Fortohuset. Målet var at børnene skulle lære 

hinanden at kende inden de skulle gå i samme gruppe. Disse 

projekter var teaterprojekter hvor alle var en del af en 

helhed. Børnene havde dermed et kendskab til hinanden, 

men det er tydeligt at de hvem de har de fleste relationer 

til. Nemlig dem man startede i børnehaven med. 

Udvikling Vi arbejder fortsat med relationsdannelse mellem børnene 

og gruppefølelse. 

84


Evaluerings- 

resultat 

Udvikling 


Evaluerings- 

resultat 

Vi har haft øget fokus på sproget, og har lavet en 

sproggruppe der klæder det øvrige personale på. Vi har 

vedtaget at arbejde med de understøttende 

sprogstrategier. 

Implementering af sprogstrategier, dialogisk læsning er en 

skal opgave, 

Vi vil arbejde på at synliggøre i huset at vi arbejder med 

sprog. 

Vi har legepladser med kuperet terræn, vi har klatretræer 

og cykelarealer. Vi har mange ting på legepladsen der kan 

skubbes, løftes, flyttes. Gymnastiksale. Trampoliner, oftest 

to ad gangen så der også bliver noget socialt. 

Vi har fokus på at børn bevæger sig, giver dem lov til det. 

Vi har lavet et to ugers projekt om olympiaden. Hvor vi alle 

selv var aktive deltagere i forskellige discipliner. 

Udvikling Vi arbejder på at indrette huset så man tydeligt kan se, at 

her må man godt bevæge sig. 

85


Evaluerings- 

resultat 

Vi er ude hver dag, i al slags vejr. Leger og eksperimenterer 

med vand, har jævnligt bål. Vi har fokus på naturen, både 

på vores gode legepladser, men også i skov og ved strand. 

Vi benytter naturskolens tilbud, og deltog også i 

naturdagen. 

Udvikling Vi planlægger forårets tema med emnet natur og udeliv. 


Evaluerings- 

resultat 

Udvikling 

Vi arbejdede sidste forår med historien ”Fyrtøjet” som 

optakt til det teaterstykke vi skulle se. Den ene gruppe 

havde tema om sørøvere, der udmundede i et teaterstykke 

der blev vist for forældre og bedsteforældre. 

Olympiaden var også en introduktion til en stor kulturel 

begivenhed, med både indmarch, flaghejsning, og olympisk 

flamme. Jævnligt synger vi og dramatiserer. Vi producerer 

også en hel del kunstværker selv. Til julegaver bl.a. lavede 

vi malerier og gipsrelieffer. 

Vi har fremtidig lavet en plan for de forskellige 

aldersgrupper, og det er de store, der skal beskæftige sig 

særligt med kulturelle udtryksformer og værdier. I år vil vi 

introducere ”arbejdsmarkedet” Arbejdskultur, fordi vi 

mener børnene vil have glæde af at kende til, hvor deres 

forældre kører hen hver dag. 

86


Evaluerings- 

resultat 

Udvikling 

Vi arbejder med inklusion og relation, i grupper og én til én. 

Vi bruger alle de kurser vi har været på. Vi har stor glæde 

af SAFT møderne med psykolog og talepædagog. Vi holder 

en hel del netværksmøder, både i forhold til milde børn, 

men også der hvor vi kan sætte ind, uden at børnene bliver 

gjort milde. 

Vi er i øjeblikket meget optaget af ”Mentalisering”, 

”Theraplay” samt af ”teori U”. Desforuden indtænker vi 

næste nye begreb skal være ”Aktionslæring”. 


Evaluerings- 

resultat 

Udvikling 

Hverdagen byder på fantasi, bøger, musik og billeder. 

Vi går i teatret – og vi besøger bl.a. biblioteket, museer, 

bondegårde og stendysser. 

Vi følger med i etableringen af den nye vej, når vi på ture 

får indblik i – og forståelse for lokalsamfundet. 

Gennem årstider og traditioner ”eksperimenterer” og leger 

vi med nye udtryk/kunst og kultur. 

Vi vil gerne tage på flere oplevelses- ture, og har på 

pædagogisk dag lavet en lille idé- bank til, hvor man kan 

tage hen. 

Alle børn kommer i teatret 1 – 2 gange om året. 


Evaluerings- 

Resultat 

Udvikling 

Vi arbejder med inklusion og relation, i grupper og én til én. 

Vi bruger alle de kurser vi har været på. Vi har stor glæde 

af SAFT møderne med psykolog og talepædagog. Vi holder 

en hel del netværksmøder, både i forhold til milde børn, 

men også der hvor vi kan sætte ind, uden at børnene bliver 

gjort milde. 

Vi er i øjeblikket meget optaget af ”Mentalisering”, 

”Theraplay” samt af ”teori U”. Desforuden indtænker vi 

næste nye begreb skal være ”Aktionslæring”. 

87

RAKETTEN 

Navn: Raketten 

Adresse: Savværksvej 1 B, 4500 Nykøbing Sj. 

Telefon og e- adresse: 59912917. inspa@odsherred.dk 

Type dagtilbud: Integreret. 0 – 6 år. 141 børn. Har milde børn 

Dagtilbudsleder: Inge Sparvath 

Bestyrelsesformand: Richard Lund, 40285419. richardlund@nyka.dk 

89



Resultat 

Udvikling 


Resultat 

Alle rum på Raketten er hvidmalede og har vinduer. Det er 

lyst og indbydende. Alle grupper på nær Delfinerne har 

mere end et grupperum de kan benytte, hvilket giver 

mulighed for at dele børnegruppen i mindre enheder. Dette 

dæmper også støjen og det er muligt at adskille støjende og 

ikke-støjende aktiviteter. Vi har støjdæmpende plader på 

væggene og filtsko på alle skamler. Vi har i alle grupper 

både høje og lave borde plus skamler. 

Grupperummene er indrettet med legetøj, aktiviteter i 

forhold til børnenes aldersniveau. 

Der er muligt for børnene både at sove ude og inde. Der er 

mangfoldige muligheder for fysisk aktivitet på vores store 

legeplads. 

I nogle grupperum er der koldt om vinteren og meget varmt 

om sommeren. Dette blandt andet pga. nogle af gruppe 

rummene er på 1. sal og at det er en bygning fra den tid 

hvor det ikke krævede den samme isolering som i dag. 

Vi er i gang med at få installeret særlig belysning som virker 

beroligende og, som ikke giver genskin. 

Vi har nedsat en arbejdsgruppe som skal kigge på fysisk 

indretning i forhold til temaet ”tid til nærvær”. 

Større fokus på at støjende lege foregår udendørs. 

Anderledes indretning af legepladsen, blandt andet mere 

græs og mulighed for at lege i læ. Mulighed for at skærme 

vuggestuebørnene fra de større børns vilde lege. 

Vi skaber trygge rammer for børnene ved at alt personale er 

genkendeligt og ved at vi tilrettelægger en forudsigelig 

hverdag for børnene. Børnene har medindflydelse på valg af 

aktiviteter og på den fysiske indretning. 

Det enkelte barn har mulighed for at trække sig til mindre 

rum hvis de har brug for ro. Vi opfordrer hele tiden børnene 

til at snakke med små stemmer. Vi veksler mellem at være 

ude- og indendørs i løbet af dagen. 

90

Udvikling 


Resultat 

Udvikling 

Det enkelte barn har mulighed for at indgå i forskellige 

relationer og opleve sig som en del af et meningsfyldt 

fællesskab. 

Vi har fokus på at der er plads til alle og at det enkelte barn 

respekteres og anerkendes som det er. Vi hjælper børnene 

med at løse konflikter og har fokus på at der bliver 

kommunikeret på en hensigtsmæssig måde både børnene 

imellem og i barn- voksen relationen. 

Større fokus på kommunikative færdigheder hos børnene 

samt på deres sprogbrug. 

Større fokus på at danne relationer på tværs af de enkelte 

grupper. 

Arbejdsgruppen ”tid til nærvær” ser på, hvordan vi kan 

organisere os anderledes i hverdagen, så der frigøres mere 

tid til at være nærværende ved børnene. 

Der er lyst og indbydende. Vi bruger børnenes kreative 

udfoldelser til at dekorere med. 

Vi tilbyder børnene forskelligartede måder at udtrykke sig 

på – gennem kroppen, via sprog, kreative materialer mm. 

Vi tilbyder børnene forskellige måder at lære på – gennem 

kroppen, via sanserne (høre, se, føle, lugte, smage), passiv 

og aktiv læring. 

Fortsat fokus og udvikling af det æstetiske miljø, skabe en 

endnu større bevidsthed hos personalet om hvilken værdi 

det æstetiske miljø har for det enkelte barns læring og 

udvikling. 

91














Evalueringsværktøj der anvendes er Tegn på læring. 

Tegn på læring er en systematisk evaluerings metode der er bygget op om to 

arbejdsprocesser, hvor den ene proces handler om hvordan der skabes 

sammenhæng mellem læreplanstemaerne og de læringsmål og tegn på læring 

som den enkelte gruppe har opsat. 

Den anden del af processen handler om at evaluere. En evaluering af læring 

der sikre at der gennemføres evalueringerne af personalet der giver viden om 

børnenes læring. 

Denne viden ses som et redskab til at udvikle den videre pædagogiske praksis i 

dagligdagen indenfor dels det samlede dagtilbud men også indenfor de enkelte 

temaer i læreplanen 

Fra 2013 vil det være SMTT modellen der evalueres ud fra. 

92



Evaluerings- 

resultat 

Udvikling 

I dagtilbuddet skal barnet opleve relevante invitationer til 

at få del i betydningsfulde sociale og kulturelle 

fællesskaber. Det sociale og kulturelle liv i dagtilbuddet 

skal give plads til, at børn kan udfolde sig som stærke og 

alsidige personer der føler sig trygge og som værdifulde 

deltagere i fællesskabet. Det skal have tro på sig selv og 

tillid til andre, turde udtrykke sine følelser og have lyst til 

at dele med andre. Der skal være mulighed for, at barnets 

naturlige nysgerrighed og lyst til læring kan komme til 

udtryk. 

Barnet skal gennem fællesskaber lære, at respektere og 

acceptere andre samt vise forståelse og omsorg og tage 

ansvar for sig selv og andre. Der skal skabes rammer for 

livsglæde og for at give barnet et positivt livssyn. 

Barnet skal have mulighed for: 

at deres engagementer i omverdenen vækker 

interesse og medfører de voksnes støtte til, at nye 

ideer kan få opbakning og blive ført ud i livet. 

at få erfaringer med og kunne bearbejde modstand 

og medløb, frustration og det at møde konkurrence 

og kærlighed 

at følge små og store projekter, søge mål og skabe 

nye mål, for herigennem at kunne erfare fremskridt 

og opleve anerkendelse fra de andre børn og voksne i 

dagtilbuddet. 

De voksne skal, for at styrke disse kompetencer, skabe 

plads til børnenes forskellighed og tage højde for, hvor det 

enkelte barn befinder sig følelsesmæssigt såvel som i sin 

udvikling, og de skal skabe rum for legen såvel som for de 

planlagte aktiviteter. 

Alle børn skal i deres hverdag være omgivet af empatiske, 

anerkendende voksne, der viser det enkelte barn, at det har 

værdi i sig selv, og at barnets mening har betydning. Det 

enkelte barn skal inddrages i beslutninger, der drejer sig om 

dets egen hverdag 

93


Evaluerings- 

resultat 

Barnet skal opleve tryghed og tillid i dets relation til både 

voksne og andre børn i et dagtilbud, der er kendetegnet ved 

rummelighed og hvor ingen holdes udenfor. Det skal opleve, 

at blive respekteret og anerkendt som det individ det er 

med den baggrund det kommer med. 

Ligeledes skal barnet lære at have respekt for andre 

individer, deres forskelligheder og deres baggrund. Dette er 

en forudsætning for at udvikle og lære empati. 

Barnet skal inddrages og opmuntres til at være aktiv 

deltager, der samarbejder med andre og er med i 

demokratiske beslutningsprocesser. 

Barnet skal kende og respektere egne og andres grænser, og 

skal kunne indgå i et samspil med andre og føle sig som en 

del af fællesskabet. 

Barnet skal lære fællesskabets regler og normer og lære at 

løse konflikter. 

Social kompetence som tilgang til fællesskaber 


at lege, samarbejde og løse opgaver i fællesskab. 

at blive støttet i at danne venskaber og komme med i 

grupper, hvor det kan give og opnå anerkendelse fra 

andre. 

at kommunikere med andre om det, der opleves 

sammen, og at indgå i en hverdag, der lægger op til 

fortællinger om denne fælles historie. 

Social kompetence som tilgang til sig selv 


at opnå omsorg og respekt og at udvikle konstruktive 

tilknytningsrelationer til voksne og børn, herunder 

lære at give og tage. 

at møde andres følelsesmæssige udtryk og behov og 

selv vise samme. 

at sætte grænser for sig selv ved at vise andre, hvor 

langt de kan eller vil gå. 

Social kompetence som tilgang til verden 

94

Udvikling 


Evaluerings- 

resultat 


at være nysgerrigt udforskende sammen med andre 

og kunne sætte sig spor, i form af unikke bidrag til 

det fælles. 

at indgå i relationer med børn og voksne, hvor alle 

forpligter sig, viser ansvar og er parate til at løse 

konflikter. 

at have indflydelse på sit hverdagsliv, herunder at 

foretage valg og argumentere for sine meninger. 

Social kompetence som tilgang til læring af andre 

kompetencer 


at samarbejde om fælles projekter med andre og her 

afprøve nye fremgangsmåder. 

at afgøre, hvad der er sjovt og meningsfuldt at 

beskæftige sig med – og at få tid og rum til 

fordybelse og fælles problemløsning. 

at blive udfordret af andre til at udforske og skabe 

gennem alsidig anvendelse af alle kompetencer. 

Gennem de voksnes anerkendelse får børnene mulighed for 

at opleve, at de er en vigtig del af det sociale fællesskab og 

at de tilfører fællesskabet noget værdifuldt igennem legen 

opøver og træner barnet sine sociale kompetencer. 

De voksne skal guide børnene igennem konflikter og være 

støttende i børnenes relationsdannelse samt skabe mulighed 

for at kunne danne venskaber også på tværs af husene. 

Den fysiske indretning både ude og inde samt personalets 

organisering skal tilgodese muligheden for at kunne lege 

uforstyrret, så børnene kan afprøve sig selv i sociale 

relationer 

I dagtilbuddet skal barnet tilegne sig og udvikle de 

forskellige sprog og deres udtryksformer. 

Det skal opleve glæde ved at bruge sproget og opfordres til 

at eksperimentere og udforske sproget samt udtrykke sig 

95

Udvikling 

gennem forskellige genrer. 

Barnet skal støttes i at bibeholde og udvikle dets naturlige 

nysgerrighed for sproget og dets interesse for tegn, 

symboler og den skriftsproglige verden, herunder tal og 

bogstaver. 

Det talte sprog 


At udvikle sit ordforråd og lære korrekt udtale 

At føle at det bliver hørt og forstået 

At tilkendegive sine behov over for børn og voksne 

At udtrykke sine følelser 

At løse konflikter via samtale 

At deltage i hverdagens aktiviteter 

Det nonverbale/kropssproget 


At vise følelser som kan aflæses og forstås 

At blive bevidst om hvad kroppen fortæller andre 

At aflæse andres kropssprog 

Skriftsprog/tegnsprog/billedsprog 


At udvikle dets nysgerrighed og interesse for tegn og 

symboler – bogstaver og tal 

At blive udfordret på læringen af tal og bogstaver 

At stifte bekendtskab med billedsprogets facetter og 

muligheder 

Det sproglige læringsrum kræver nærværende voksne, der 

udfordre børnene sprogligt, og som bruger sproget i 

hverdagen, sætter ord på alle de mange situationer. På tur, 

til frokost, når man hjælper barnet med tøjet, når bleen 

skiftes og i legen. Der skal i hverdagen være ro og rum til 

samtale børn imellem såvel som mellem børn og voksne 

Etablering af et sproghjørne i institutionen. En målrettet 

generel indsats overfor alle børn med baggrund i den viden 

96


Evaluerings- 

resultat 

de uddannede sprogvejledere har tilegnet sig på deres 

uddannelse. Der udmøntes i samarbejde med ”sprogpakke 

folkene” og det øvrige pædagogiske personale i 

dagtilbuddet. Derudover vil der blive etableret et forum for 

de børn der har behov for yderligere støtte i deres sproglige 

udvikling der primært varetages af sprogvejlederne. 

Barnet skal i dagtilbuddet møde en hverdag som indbyder til 

bevægelse. Barnet skal opleve glæde ved sin krop og ved at 

bruge kroppen. Dagtilbuddet skal tilbyde aktiviteter som 

understøtter kroppens fysiske og psykiske udvikling og som 

giver barnet lejlighed til at udforske, opleve og tilegne sig 

verden gennem alle sanserne. Dagtilbuddet skal 

understøtter barnets læring af kroppens funktioner samt 

udvikle det enkelte barns respekt for egen og andres 

kropslighed. Barnet skal have lejlighed til at stifte 

bekendtskab med begrebet sundhed og have kendskab til 

sundt og usundt. 

Bevægelse indenfor/udenfor 


At udfolde sig i det frie rum og opleve hvad kroppen 

kan bruges til i naturen 

At løbe, kravle, klatre, cykle, trille og hoppe 

At mærke efter hvordan kroppen reagerer på 

forskellige belastninger og have hjælp til at sætte 

ord på dette 

At udforske alle sanser og udvikle både grov- og 

finmotorik 

At slappe af og trække sig tilbage 

Sundhed 


At få kendskab til sundt og usundt og kroppens 

reaktion på dette 

At få kendskab til forskellige bevægelsesfomer 

/motionsformer og kroppens reaktion på dette. 

At opleve den friske luft udenfor 

97

Udvikling 


Evaluerings- 

resultat 

At sige til og fra overfor andre mennesker samt 

aflæse andres kropssprog fx glad, sur, ked af det osv. 

Børnene skal have mulighed for at bevæge sig ude som 

inde, der indarbejdes i gruppernes årsplaner. 

De skal mødes af voksne rolle modeller der tilrettelægger 

dagen og indretter de fysiske omgivelser på en måde, så 

børnene, når de leger ikke hæmmes i deres trang til at 

bevæge sig, dette skal der tages højde for på stuemøderne. 

Ved at inddrage legepladsen som et ekstra rum med de 

mange muligheder for fysisk aktiviteter, optimeres barnets 

muligheder for udfoldelse og kreativitet 

I dagtilbuddet skal barnet have mulighed for at opleve 

glæde ved at færdes i naturen og at udvikle respekt for 

natur og miljø. 

Barnet skal kunne erfare naturen med alle sanser og opleve 

naturen som rum for både vilde og stille lege. Barnet skal 

have mulighed for mangeartede og forskelligartede 

oplevelser i og med naturen og miljøet. 

Barnet skal have kendskab til naturfænomener set med 

børneøjne. 

Udforske naturen 


At opleve naturen på alle årstider. 

Gå på opdagelse og finde nye og kendte dyr og 

planter i forskellige biotoper såsom skov, strand, 

vandhul osv. 

Bruge naturens redskaber til at udfordre kroppens 

fysik 

Bruge naturens rekvisitter til at lave kreative 

projekter med. 

Have tid til at udforske naturen på egen hånd såvel 

som under voksenstyrede aktiviteter 

Naturfænomener 

98

Udvikling 


Miljø 

At stifte bekendtskab med vejrfænomener, vejrtyper 

og årstidernes skiften 

At blive præsenteret for årsag/virkning og 

sammenhænge. 


At stifte bekendtskab med god opførsel i naturen 

med omtanke og respekt for miljøet. 

At stifte bekendtskab med enkle miljørigtige vaner fx 

affaldssortering og energibesparelse. 

Der skal i de individuelle årsplaner tages højde for at ved at 

lege i naturen styrkes barnet motorisk såvel som socialt, 

personligt og sprogligt. 

At basale følelser som sult og fysisk træthed som følge af en 

lang dag i naturen er gode følelser, som lærer barnet om sin 

egen krop og dens begrænsninger. 

Ved at barnet færdes i naturen lærer barnet også om 

årstider. 

Børnene skal gives mulighed for at eksperimentere med 

jord, luft, ild og vand og de skal gøre erfaringer med 

modsætninger som varme/kulde, lys/mørke osv. 


Evaluerings- 

resultat 

I dagtilbuddet skal barnet møde voksne, der selv er aktive 

kulturbrugere og som støtter barnet i selv at 

eksperimentere med, øve sig i og afprøve et bredt spekter 

af kulturelle udtryksformer. 

Barnet skal have lejlighed til at deltage i forskellige 

kulturelle traditioner – både i dagtilbuddet og i 

lokalområdet. 

Barnet skal have adgang til et bredt udvalg af materialer og 

redskaber som kan bruges både i forbindelse med oplevelser 

og med skabende kulturel aktivitet. 

Børns kulturelle udtryksformer udspringer af lyst og øves i 

99

Udvikling 

praksis 

Barnet skal havemulighed for: 

at have indflydelse på planlægning af hverdagsrytmer 

og fælles kulturelle aktiviteter i 

dagtilbud, herunder valg af materialer samt 

kulturelle og kunstneriske oplevelser 

at have tilstrækkelig med tid, som de selv kan 

disponere over 

at have rum hvor den kulturelle inspiration kan 

udfoldes, både når det handler om pladskrævende 

eller støjende lege og om mere rolige sysler. 

Udvikling af kulturelle udtryksformer udspringer af kulturel 

praksis 


at møde voksne, der selv er aktive kulturbrugere og 

som ved, at udvikling af kulturelle 

udtryksformer fordrer alsidige inspirationer 

at møde voksne, der giver adgang til tidens udtryk i 

kunst og kultur, så børn selv kan 

improvisere, omforme og eksperimentere 

Udvikling af kulturelle udtryksformer støttes af 

dagtilbuddets egen kultur 


at børnelitteratur, musik, billeder mv. i forskellige 

genrer står til 

rådighed for oplevelse og inspiration i deres 

hverdagsliv i dagtilbuddet 

at de daglige rutiner brydes af særlige kunstneriske 

arrangementer og af udflugter til 

lokalområdets kulturelle tilbud 

værksteder med forskelligartede materialer og 

redskaber 

De voksne skal være opmærksom på at indrette 

dagtilbuddet sådan, at børnene har nem adgang til 

materialer, der giver dem mulighed for at fremstille f.eks. 

malerier og tegninger. 

De voksne skal være fordomsfrie og rummelige i deres 

100

omtale og tilgang til alle børn og voksne uafhængig af deres 

baggrund. 

Børnene skal i dagtilbuddet møde anerkendende voksne, 

der viser, at alle er værdifulde uanset om de mestrer det 

danske sprog eller lever efter en anden kultur end den 

danske. 


Evaluerings- 

resultat 

Alle børn kan i perioder have behov for en ekstra støtte 

eller særlige tiltag, og her kan en særlig indsats fra det 

pædagogiske personale, have stor betydning for barnets 

videre udvikling. 

I Raketten har vi 9 pladser til børn i mild specialisering. 

Børnene har ofte brug for meget voksenvejledning, fysisk 

overskuelige rammer og en passende struktur, samt klare 

grænser. 

Vi ønsker at vores milde børn indgår i dagligdagen på lige 

fod med husets øvrige børn, men selvfølgelig med den 

støtte de har behov for. 

Vi har altid indskrevet børn med særlige behov, men netop 

fordi disse milde børn har brug for særlige foranstaltninger, 

kan det være svært at generalisere deres behov og dermed 

indsatsen. 

Vi mener, at vores ”milde børn” grundlæggende har akkurat 

de samme behov som alle andre børn, - de behøver bare en 

ekstra støtte for at få disse behov opfyldt. 

For at børnene kan have glæde og gavn af de samme 

aktiviteter, arbejder vi meget med struktur, forenkling og 

forberedelse. Desuden er det vigtigt at være 

opmærksomme på os voksnes betydning som rollemodeller. 

Når vi arbejder med børn med særlige behov, er det ekstra 

vigtigt, at vi opretholder et godt forældresamarbejde for at 

sikre, at barnets hverdag bliver så stabil, tryg og udviklende 

som muligt. 

Ca. 2-3 gange årligt har vi statusmøder, hvor personalet har 

udformet en statusbeskrivelse om det milde barn, som 

gennemgås sammen med forældrene og andre fagfolk, I 

denne statusbeskrivelse er der også beskrevet fremtidige 

handlestrategier for personalet, såvel som forældre. 

Udvikling Der er blevet rokeret rundt på personalet i Arkehuset, så 

101

der nu er en primær mild pædagog ovenpå og nedenunder. 

De to skal i tæt samarbejde tilrettelægge arbejdet med de 

milde børn så hvert enkelt mildt barn bliver tilbudt en 

udviklede hverdag. 

De milde børn laver særligt tilrettelagte aktiviteter min. En 

gang om ugen, som er beskrevet i en handlingsplans for 

barnet, heri står der hvilke handlestrategier, 

forudsætninger, problematikker barnet har og hvordan den 

næste måned skal forløbe. 

Dette bevirker at alle stuens personaler kan varetage 

opgaverne omkring de milde børn, hvis primærpædagogen 

ikke er tilstede. 

De milde børn bliver drøftet på personale møder hvor alle 

Rakettens ansatte er til stede, på husmøderne og på 

stuemøderne, så alle er indforstået med hvordan der 

arbejdes med det milde barn pt. 

102

SKOVINSTITUTIONERNE I NYKØBING 

Skovhusene i Nykøbing består af tre huse som har fælles ledelse 

Navn: Skovhusene i Nykøbing Sjælland 

Adresse: Hovedadressen Annebergparken 12, 4500 Nykøbing Sj 

Telefon og e- adresse: 59 91 14 06 / 23 71 86 93. syrenhus@odsherred.dk 

Type dagtilbud: Integreret 0 – 6 år, 149 børn. 

Dagtilbudsleder: Lisbeth Mikkelsen. 59911406. lismi@odsherred.dk 

Bestyrelsesformand: Susanne Halle 

103



Resultat 

Udvikling 

Skovinstitutionerne består af tre huse, som ligger rundt om 

Grønnehaveskoven. Det er derfor naturligt for os, at en stor 

del af det pædagogiske arbejde, foregår ved skov og strand, 

som en del af vores fysiske miljø. 

Skovinstitutionerne består af tre institutioner, som blev 

slået sammen i 2010. Derfor fremstår de også med hvert sit 

unikke udtryk. 

Syrenhuset rummer 0-6 år. Her har vi indrettet en 

vuggestuedel, med udgang til liggehal og have. Vi har kun 

store barnevogne, så vi har mulighed for at tage de mindste 

med på tur selv om de sover. I vores have har vi et stort 

drivhus og udekøkken, som bliver flittigt brugt både sommer 

og vinter. 

Vi har en slange, Ronni. Saltvandsakvarium og vandrende 

pinde. 

Skovbørnehavne, bor i et lille stråtækt hus. Her er en 

børnegruppe 3-6 år, som næsten dagligt er på tur ude i det 

blå. 

Børnehaven er lille, hyggelig og indrettet så alt har sin 

plads. 

Skt. Georg har også børn fra ca. 2-6år som er fordelt i 

alderssvarende grupper. Hver gruppe har sin egen stue med 

garderobe og toilet. Et stort dejligt køkkenalrum, hvor alle 

kan følge med i husets hverdag. 

I Sct. Georg har vi en stor rytmikhal, som bliver flittigt 

brugt af især sproggruppen, fra alle tre huse. 

I alle tre huse oplever vi både at det trækker og der er tit 

koldt. Vi har søgt om anlægsmidler til udbedring af 

indeklimaet, som forventes færdig i år 2013. 

Vores næste plan går på at arbejde med belysningen, ved at 

etablere punktbelysning, hvor børnene leger. For derved at 

mindske uro blandt børnene. 

104


Resultat 

Udvikling 


Resultat 

Udvikling 

Børnene er i alle tre huse delt op i basisgrupper. I to af 

husene er de aldersopdelte. Vi tilgodeser i høj grad at alle 

børn har mulighed for at komme ud hver dag. Grupperne 

har faste voksne, så vidt det er muligt. Og dagsrytmen er 

genkendelig for børnene. Ligeledes har børnene indflydelse 

på dagligdagen, fx ved planlægning af ture, maddage osv. 

Vi er ved at udvikle vores samarbejde på tværs af husene, 

således at børnene i alle tre huse for udbygget deres 

relationer, hvilket vi mener kan være gavnligt, når de fx 

skal starte i skole. 

Fx har vi etableret en sproggruppe på tværs af de tre huse, 

med de børn som har ekstra brug for sprogstimulering. Her 

deltager vores talepædagog og sprogvejledere. 

Vi arbejder på at få etableret en skolegruppe på tværs med 

de børn som skal starte i skole til sommer, således at 

børnene i højere grad kan få udnytte de forskellige faglige 

kompetencer husene rummer. 

I alle tre huse, skal det kunne ses at der er børn. Vi har alle 

udsmykning produceret af børnene. Vi har møbler, legetøj 

og farver, som tilgodeser børnenes behov. 

Godt nok er vi forskellige, men i alle tre huse er der 

udsmykning på vægge og loft, så det tydeligt kan ses at vi 

er en naturinstitution. 

Det ene hus er der udstoppede dyr og skind på væggen. Det 

andet hus har haven fuld af fuglehuse og i det tredje hus 

bliver man hver morgen mødt med en lille naturudstilling 

foran døren. Vi har alle børnenes forskellige udtryksformer 

hængende, så både børn og voksne kan se hvad vi er i gang 

med. Det kan være alt fra tegning, børneopskrifter på mad 

eller skraldecollager. 

Vi kan lære af hinanden i de tre huse. Nogle huse er bedre 

til at få ryddet op og få børnene til at rydde legetøj væk. 

Andre er bedre til at bruge naturen og indrette sig 

udendørs. 

105

Vi gør meget ud af at vi er én institution og vil gerne 

arbejde på at have et fælles udtryk, men det er også meget 

vigtigt for os at værne om vores mangfoldighed, da vi 

derved kan tilbyde børnene en langt bredere vifte. 














I Skovinstitutionerne havde vi som udgangspunkt tre forskellige læreplaner og 

måder at evaluere på. Derfor valgt vi at forsøge os, med en for alle, helt 

anderledes model. Vi har i år arbejdet efter et læringshjul, som vi har tilpasset 

vores tre huse. I læringshjulet ligger der en evaluering, hvor vi på en skala fra 

1-4 skal vurdere om vi har nået de mål, vi har sat os. 

Derudover har vi valgt at evalueringen af alle læreplanstemaer blive fulgt op af 

billeddokumentation og ” den gode historie” 

Da det er helt nyt for os, er vi stadig på forsøgsbasis. 

106

107



Evaluerings- 

resultat 

Udvikling 


Evaluerings- 

resultat 

Udvikling 

Vi har været i skoven og plukke vintergækker, dem har vi 

tørret og presset. Vi har klippet gækkebreve og sendt 

gækkebreve til familie eller venner. Vi har haft det sjovt 

sammen og lært at have hemmeligheder. 

Vi har arbejdet med at relationer, at kunne aflæse 

hinandens signaler, øve sig i at sige fra og til. 

Vi har arbejdet med rim og remser til vores gækkebreve. 

Vi har klippet og skrevet bogstaver, i børnehaven, i 

vuggestuen har de tegnet. Vi har talt om gamle traditioner 

og haft det sjovt sammen. 

Ved at lære at samarbejd, kan vi styrke børnenes relationer 

og venskaber. 

Det, man i Syrenhuset hele tiden arbejder på, i forhold til 

den alsidige personlige udvikling, er, at udvikle børnenes 

selvværd, så de får livsduelighed - livsglæde, som betyder 

at de kan tåle modgang i livet. 

Vi har taget udgangspunkt i når børnene naturligt har 

samling. Det kan være ved morgensamling, spisning, vi 

læser historie osv. Her lære vi at lytte, vente, være 

sociale, have respekt for den der taler, vise empati og 

respektere regler. 

Vi vil bruge Julen som samlingspunkt for relationer i 

institution. Vi mødes og henter juletræ, vi samler 

naturmaterialer til juledekorationer. Laver dekorationer, 

Julesange og lege, Julehistorier. Vi holder fælles julefrokost 

for børnene og julehygger med forældrene. 

Vi øver børnenes opmærksomhed overfor egne og andres 

grænser. 

Vi udvikler børnenes sociale kompetencer, når de hjælper 

hinanden med at finde materiale til pynt, til at dække 

bord. Og glæde sig sammen over julens traditioner. 

108


Evaluerings- 

resultat 

Udvikling 


Evaluerings- 

resultat 

Vi leger med ord, sprog. Vi læser og synger. Vi laver 

hjemmelavede sange og historier. Leger med rim og 

remser. Vi synger og leger sanglege. Børnene Udvikler 

evnen til at lytte til og reflektere over historier. At bruge 

deres fantasi. Vi læser historier i naturen. 

Vi har fået etableret et sproghjørne i institutionen og den 

ene gruppe i børnehaven har arbejdet systematisk med 

sproget. 

For yderligere at styrke indsatsen på sprogarbejdet. Har vi 

etableret en sproggruppe på tværs af de tre huse. Som kan 

give sparring og inspiration til sprogarbejdet. 

De erfaringer vi har indhøstet i den gruppe der har arbejdet 

med de sproglige kompetencer, har gjort at vi fremadrettet 

vil bruge den samme metode i de øvrige børnegrupper i 

institutionen. Vi vil arbejde med rim remser. Sprog og 

bevægelse, som er med til at styrke børnenes forståelse af 

sproglige begreber. 

Ved besøg på kælkebakken lærte børnene at vise hensyn og 

hjælpe hinanden med kælken op af bakken. De oplevede at 

have det sjovt sammen. 

Rytmik og sanglege i skoven. Vi har det sjovt, øver os i tæt 

kontakt, lære at røre ved hinanden. Gemmelege: Vi lytter 

til naturen og hinanden, kan lave lyde med pinde, og finde 

hinanden. 

109

Udvikling 


Evaluerings- 

resultat 

Styrker samarbejdsevnen. Grovmotorik og balanceevne 

Den rytmiske sans og kropsbevidsthed. Her er jeg, hvor er 

du! 

I forbindelse med vores deltagelse i projekt ” Naturligvis 

mad”. Har vi arbejdet med give børnene en god og lærerig 

oplevelse af sammenhæng mellem at så, plante, høste og 

spise. Vi har dyrket grøntsager i potter, drivhus og hentet 

spiselige planter i skoven. 

Vi har i hvert hus, haft fokus på et dyr. Vi har sammen 

undret os og lært, om dyrets cyklus. Hvor finder de mad 

osv. 

Udvikling Vi har fulgt hele processen fra jord til bord. Og studeret det 

sunde i vores egne madpakker. Arbejdet med bål. Været 

værter ved årets naturdag på Naturskolen. 

Vi har øvet Opmærksomhed på dyrene tæt på os i naturen 


Evaluerings- 

Resultat 

Udvikling 

Vores fokus i år har været at styrke vores fælles værdier. 

Vi har arrangeret fælles ture og oplevelser sammen med 

fokus på sommersjov og relationer. Vi har lært at have 

respekt for hinandens kultur 

Et andet fokuspunkt har været den kultur vi tager med os i 

naturen. Her har vi talt om skrald i naturen, Børnehaven har 

lært om biologisk, ikke biologisk affald og kompostering. 

Vuggestuen har sorteret deres skrald fra madpakken. 

Vi har alle samlet skrald til skraldeskulpturer. 

Vi vil arbejde videre med vores sommersamkøring, det giver 

en rigtig god forståelse og respekt for de tre huses 

forskellige kulturer. 

Vi passer på naturen og smider ikke bare vores affald. 

Herved udvikler vi respekt for naturen. 

110


Evaluerings- 

resultat 

Udvikling 

I Skovhusene er vi meget opmærksomme på de børn der af 

en eller anden årsag har det svært i børnegruppen eller har 

det svært i forhold til bestemte voksne. 

Vi bruger iagttagelser, så vi får afkodet, hvad der er af 

problemfelter i forhold til barnets trivsel og læring. Når vi 

har afdækket problemfelterne, ved vi hvor vi skal sætte ind 

for at hjælpe barnet. 

Derefter iværksætter vi en handling som støtter barnet på 

de rigtige områder. 

Hvis der opstår usikkerhed omkring den fremadrettede 

handling bliver problematikken vendt på et kommende 

”Saft møde”. 

Metoden med at afdække hvordan vi kan hjælpe barnet til 

bedre trivsel og læring, er vi godt i gang med at udvikle 

yderligere, bl.a. i forhold til brugen af INFOBA og SMETTE 

modellen. 

Det betyder en effektivisering, at man fremadrettet 

benytter en fælles metode og iværksætter de nødvendige 

tiltag i forhold til det specifikke barn. 

Vi vil også fremover benytte os af den fagekspertise der 

findes i den kommunale organisation med henblik på en 

optimal løsning af opgaverne. 

111

RØRVIGRØDDERNE I RØRVIG 

Navn: Rørvigrødderne 

Adresse: Gåsegraven 1 4581 Rørvig 

Telefon og e- adresse: 59 91 86 84. roervigroedderne@odsherred.dk 

Type dagtilbud: Integreret 0 – 6 år, 40 børn 

Dagtilbudsleder: Kirsten Jørgensen. 59 91 86 84 

Bestyrelsesformand: Lise Svenlin. 30115842. Isvenlin@hotmail.com 

112



Resultat 

Udvikling 


Vi har været så heldige, at få optimeret vores fysiske 

rammer med nyt køkken alrum, udvidelse og nye 

indretninger af eksisterende rum. 

Dette har givet mulighed for at dele børnegrupperne mere 

op og arbejde i mindre grupper, samtidig har køkkendelen 

givet bedre mulighed for at være sammen, på den gode og 

hyggelige måde, i løbet af dagen. 

Vi arbejder løbende med indretningen af vores hus, og har 

altid børnenes tarv in mente. Vi rykker rundt i huset med 

børn og møbler når vi ser bedre muligheder. 

Resultat Vores tilgang er anerkendende, både voksen - barn og 

voksen-voksen, vi arbejder med barn - barn i hverdagen, 

både i de strukturerede og de ustrukturerede lege/ 

aktiviteter. 

Udvikling 


Resultat 

Vi har os selv og hinanden i fokus! 

Desuden arbejder vi på tværs af grupperne, så der vil altid 

være et kendt voksenansigt på stuen. Hverdagen er bygget 

op, så den er genkendelig for børn og voksne, med enkelte 

undtagelser. 

Vi holder rigtig meget af hverdagen og de muligheder der 

ligger i det! Vi har fokus på nærværet og den enkelte i 

gruppen! 

Vi skal blive endnu bedre til at arbejde i små grupper, så 

personale og børn får bedst udbytte af aktiviteterne. 

Implicit arbejder vi med det æstetiske miljø. Den del består 

blandt andet i ”tema”, fx bliver årstiderne markeret, ved 

div. Ophæng af sole/ træer/ græskar osv. Der bliver måske 

samlet kastanjer, som laves til spindelvæv og pryder huset. 

113

Udvikling 

Der kan være dissideret udstilling af udvalgte værker. Vi 

arbejder med ”stemning”, og det skal vores rum og 

indretning emme af. 

Dette er en løbende proces, som hele tiden revideres. Det 

handler om hvilke børn og hvilke voksne, der færdes i 

huset. Ønsket er at huset skal mærkes af dem der bruger 

det! 














Rørvig rødderne benytter SMTTE- modellen 

114



Evaluerings- 

resultat 

Udvikling 


Evaluerings- 

resultat 

Børn skal have mulighed for at vokse op og føle sig 

værdifulde og værdsatte. De skal kunne indgå i sociale 

relationer, i respekt for og accept af egne og andres 

grænser. Børn skal mødes anerkendende, og de skal finde 

tryghed og tillid til andre mennesker. 

Børn skal inddrages og opmuntres til at være aktive 

deltagere i hverdagen, de skal lyttes til og tages med på 

råd, da det er dem der er eksperterne i eget liv og lykke:-) 

Vores mål er: 

At støtte op om det enkelte barn, som individ og som en del 

af gruppen. Vi vil medvirke til at barnet udvikler sig 

kompetent og robust, med tro på sig selv og de muligheder 

livet bringer. 

Vores metode er: 

Vi er anerkendende i vores tilgang til børn, forældre og 

kolleger. Vi støtter barnet i egne følelser, og hjælper med 

at kigger på andres følelser. Vi arbejder bl.a. med ”trin for 

trin”. Vi opøver børnene i at blive selvhjulpne med hensyn 

til tøj, mad og toiletbesøg. 

Barnets personlige alsidige udvikling opøves ikke kun i 

perioder med temaer, men er en gennemgående udvikling i 

hverdagen. Fremtiden kunne pege på at personalet fik 

mulighed for at beskrive det daglige arbejde og den 

implicitte læring, som det er at tage tøj på, dække bord og 

andet, som vi ”bare gør”. 

Vi udvikler os alle i relation med andre, derfor har alle ret 

til at føle sig som en del af et fællesskab. 

Vi ønsker også at hjælpe børnene med at blive aktive 

deltagere i hverdagen og dermed i vores demokratiske 

samfund. 

Vi tager afstand til mobning og drilleri og arbejder 

målrettet med at skabe forståelse og respekt for alle børn 

og voksne i Rørvig rødderne. 

115

Udvikling 


Evaluerings- 

resultat 

Vores mål er: at være en inkluderende og integrerende 

institution, at vi er rummelige og ser forskellighed som en 

styrke i fællesskabet. Vi ønsker at alle respekterer og 

accepterer hinanden. 

Vores metode er: vores tilgang er anerkendende også i 

konflikt situationer, vi ønsker at skabe forståelse for, at der 

kan være flere sider af samme sag. Den ”anerkendende 

stol” bruges ved samlinger i børnehavegruppen. Vi er på 

skift aktive og passive i børnenes frie leg. Vi opøver 

børnene i at modtage en kollektiv besked og at kunne 

hjælpes med gennemførelse. 

Ønsket er at arbejde mere i de små grupper. Vores erfaring 

viser at koncentrationen og nærværet er bedre og 

støjniveauet lavere. 

Sprog skaber forståelse, via sproget kan man udtrykke sig og 

kommunikere med andre. Vi kan fortælle om tanker og 

ideer og løse konflikter via sproget. 

En pædagog har taget sprogvejleder uddannelsen og en 

pædagog har været på ”sprogpakke kursus”, disse to står 

for sprogvurdering af de 3-årige, samt vejledning at det 

øvrige personale, så alle bliver gjort bekendt med fx 

understøttende sprogstrategier og dialogisk læsning og 

teorierne bag. 

Vores mål er: At sprogarbejdet er en integreret del af 

hverdagen. 

Vores metode er: vi lader børnene fortælle det de har på 

sinde, gentager og udvider evt. sætningen med nye ord 

eller ordstillinger. Dette sker i frokost tiden, i garderoben 

eller mens vi tegner en tegning. Vi spørger ind og leger med 

sproget, fx via rim og remser. Der øves begreber, synges og 

hoppes ord, da vi ved at en udvidet sprogforståelse, skaber 

forståelse for omverdenen. 

Der læses dialogisk, som er en metode hvor barnet opøves i 

at forstå og genfortælle og selv sammensætte historier ud 

fra billeder. Vi vil begynde at lave ”sprogposer”, som 

indeholder en historie og diverse rekvisitter. 

Vi sprogvurderer de 3 årige i institutionen, og samarbejder 

med kommunens tale- hørekonsulent 

116

Vi er bevidste om at der findes forskellige slags sprog, fx 

kropssprog, billedsprog og skriftsprog. 

Udvikling Her arbejdes der videre med at integrere sprog arbejdet i 

hverdagen, samt at strukturer sprogtests. 


Evaluerings- 

resultat 

Udvikling 


Evaluerings- 

resultat 

En velstimuleret krop er en sund krop. Børn oplever verden 

gennem kroppen, derfor er bevægelse vejen frem, i forhold 

til at udforske og forstå. Kroppen skal udforskes og 

udfordres, gennem dette styrkes fysisk og psykisk sundhed. 

Vores mål er: at stimulere alle børn motorisk, at udfordre 

dem i passende grad både finmotorisk og grovmotorisk. Give 

barnet en forståelse at egen krop og bevægelses 

muligheder. Vi opfordrer forældrene til at give barnet en 

sund og nærende madpakke og frugt med, dette er en 

opfordring og vi ønsker ikke at definere sundhed på alles 

vegne! 

Vores metode er: Vi benytter hallen en gang og ugen, hvor 

der løbes, hoppes, kravles og andre pladskrævende øvelser 

vægtes. 

Dagligt er vi på legepladsen, hvor der cykles, graves, gynges 

og klatres. Her er personalet ofte passive deltagere og har 

fokus på at udfordre motorisk, ved at udvide legen. 

Indendørs opøver vi mest finmotorikken, med tilbud af 

perler, modellervoks, bagning og klippe klistre ting. 

Vores legeplads ønsker vi at gøre endnu mere udfordrende. 

Dramaturgi delen, som vi ønsker at lægge ind over hele 

institutionen, tænkes også som kropsligt udfordrende. 

Naturen er fuld af muligheder og der er højt til loftet. Her 

er der plads til at tumle og der er mulighed for uendelige 

sanseindtryk. Naturen findes lige uden for vores dør, på 

vores legeplads og ude i det blå. 

Vores mål er: at give alle fornemmelse for, at leve med 

tanke og i respekt for naturen. Vi ønsker at børnene får 

kendskab til vores nærmiljø og den natur som findes i 

haverne, ved vandet og i skoven. 

117

Vores metode er: vi passer på krible krable dyrene, mens vi 

undersøger dem. Vi går tur i naturen og oplever hverdag 

vejr og vind. Vi deltager i kommunes naturdag og gør også 

brug af Odsherred naturskole. 

Udvikling Vi skal have rigtigt gang i vores bålplads, så det bliver en 

fast og naturlig del af hverdagen. 


Evaluerings- 

resultat 

Udvikling 

Vi er alle kulturbærere og vi forstår ofte bedst vores egne 

kulturelle rødder, i mødet med ”det andet”. Vi mener at 

den måde man ser verden på er gennem de briller man er 

opdraget med. Vi møder gennem hele livet nye mennesker 

og derigennem nye måder at tænke og leve på, det vil 

udfordre vores egen verden og tankegang, - og nogle mere 

end andre selvsagt. Her kan ”tales i flere sprog”, og 

udtryksformerne er uendelige. 

Vores mål er: Vi holder fast i de almindelige danske 

traditioner og enkelte udenlandske har også sneget sig ind. 

Vi ønsker at dette vil give en ballast i form at 

fællesskabsfølelse og forankring. Vi forsøger også at giver 

børnene mulighed for at udtrykke sig på flere måder. Hos os 

kan det forventes at børnene præsenteres for 

billedværksted, dans og rollespil, i fremtiden også gerne 

med dramaturgi, som overordnet metode. 

Vores metode er: at sætte fokus på årets gang og 

traditionerne, vi klippe klistre, farver, maler, danser og 

sketchs indøves, vi laver mad som passer til årstiden og er 

traditionen tro. 

Vi ønsker at ansætte en pædagog med drama, som 

hovedkompetence. Hun/ han skal hjælpe med at sætte os 

på landkortet, som teaterinstitution! 


Evaluerings- 

resultat 

I Røvigrødderne har vi igennem en længere periode arbejde 

med inklusion af de børn der har særlige behov, vi er meget 

opmærksomme på, når vi modtager nye børn, at få klarlagt 

hvilke kompetencer det er i besiddelse af. Såfremt der 

opstår usikkerhed i forbindelse med denne afdækning, 

henter vi ekspertise hos relevante fagpersoner. 

118

Udvikling 

Vi arbejder hen i mod at blive bedre til at afdække hvilke 

stimuli det enkelte barn har behov for i det daglige 

pædagogiske arbejde. Stimuli der skal være med til at gøre 

børnene mere kompetente i deres hverdagsliv. Fx arbejdes 

der meget bevidst med begrebsdannelse. 

119

ODDEN BØRNEAKADEMI. 

Navn: Solstrålen Integreret Institution. Solstrålen er en del af Odden 

Børneakademi og drives i fællesskab med Odden Skolen under navnet: ODDEN 

BØRNEAKADEMI. 

Adresse: Oddenvej 296, 4583 Sj. Odde 

Telefon og e- adresse: 59326490. oddenboernehave@odsherred.dk 


Dagtilbudsleder: Ib Kristensen. 59 36 37 00. ibkr@odsherred.dk 

Bestyrelsesformand: Mette Riis Schmidt, 59326272. 

120



Resultat 

Udvikling 

Der er god plads og mange muligheder for at ændre 

indretning efter børnenes behov og lege. Flere små 

grupperum, som giver mulighed for at arbejde i små 

grupper 

Det fysiske miljø er indrettet med udgangspunkt i børnenes 

mulighed for aktiv deltagelse og selvbestemmelse. De 0-2 

årige sidder nu på taburetter og så vidt muligt uden bøjle i 

TripTrap stole. At sidde er en aktiv position. Det er vigtigt 

at børnene kan flytte sig og ikke føler sig fastspændt. I 

krybber ligger de så vidt muligt uden seler, vurderet udfra 

det enkelte barns måde at agere på. 

Det fysiske miljø trænger til istandsættelse, hvilket er 

igangsat, og vi vil fortsætte de kommende år. 

Udemiljøet er stort og varieret, der er rig mulighed for 

kropslig udfoldelse og til fordybelse. Leg og naturaktiviteter 

kan rummes på en alsidig måde. 

Gennem det sidste år, har vi udviklet nye procedurer for 

hygiejne. Børnene er bevidste om processerne og er aktive 

og deltagende. 

Børnene har deres egne sovepladser og deres eget sengetøj. 

De børn som sover inde sover i et tempereret rum indrettet 

til formålet. 

Børnene som sover i krybber står afskærmet for vind og 

regn og sengetøjet opbevares inde i særskilte rum. 

Vi har gennem det sidste år arbejdet på en forenkling af 

miljøet både hvad angår udsmykning samt udvalg af legetøj. 

Vi arbejder hele tiden på at indretning og den aktuelle 

børnegruppes behov stemmer overens. Samt at det aktuelle 

arbejde/ tema tilgodeses og afspejles i miljøet. 

Vi skal i gang med at etablere et nyt værksted til kreative 

aktiviteter for de 0-2 årige, et værksted som kan anvendes 

af alle børn i huset. 

Den daglige rengøring ønskes forbedret, så den følger de 

tiltag vi selv står for, og stemmer overens med den 

udmeldte Hygiejnepolitik. 

121


Resultat 

Udvikling 


Resultat 

Udvikling 

I vores pædagogiske praksis arbejder vi med gentagelser og 

genkendelighed. 

Vores praksis hviler på et anerkendende grundlag, hvor 

børnene bliver lyttet til. Det medvirker til et miljø, hvor 

respekt og venskaber udfolder sig. 

Den anerkendende tilgang i mødet med andre mennesker 

kræver konstant bevågenhed og refleksion. Det er derfor en 

forudsætning at vi hele tiden er opmærksomme på og 

justerer os efter det børnene gerne vil, kan og gør. At vi 

kan nå de mål vi har for udvikling af vores pædagogiske 

praksis og arbejdet med læreplanstemaerne kan nås. 

Vi lægger vægt på at det æstetiske miljø er genkendeligt 

for børnene og afspejler deres hverdagsliv i vuggestuen og 

børnehaven. Væggene er udsmykket med billeder af 

aktiviteter, plancher som dokumenterer og viser de 

pædagogiske aktiviteter og processer i dagligdagen. Det 

skaber genkendelighed og giver anledning til dialog børn, 

børn og barn, voksen imellem. Ikke mindst den mulighed 

det giver for barnet at genkalde sig hændelser og 

delagtiggøre forældrene. 

At skabe en kombination af børnenes egne kreative udtryk, 

billedkunst, ting de finder/ samler og plakater og kunst som 

kan være inspirerende for øjet og om muligt befordrende 

for barnets dannelse. 

122














I dokumentation og evaluering af det pædagogiske arbejde anvender vi 

fortællinger og analyse, SMTTE- modellen og billeddokumentation. 

123



Evaluerings- 

resultat 

Udvikling 


Evaluerings- 

resultat 

Udvikling 


Evaluerings- 

resultat 

Vi understøtter børnene i at være selv- og 

medbestemmende i hverdagen. Vi anerkender, og 

påskønner deres initiativer og registrerer, at flere børn 

oplever, at de er mestre i eget liv, og at det har indvirkning 

på livet, fra de er helt små fordi vi ved at forudsætningen 

for at hjælpe andre er at kunne selv. Vi har erfaret at når 

børnene bliver mødt anerkendende, forstået og lyttet til, 

befordrer det udvikling af selvværd. 

For at fortsætte den gode udvikling, har vi fokus på at børn 

er forskellige. Udgangspunktet er derfor det enkelte barn i 

samspil med gruppen, herunder særlige venskaber som vi 

understøtter. Tankegangen at såfremt børn skal have lige 

muligheder skal de mødes på forskellig vis. 

Vi har erfaret at leg, aktiviteter og samling i små grupper er 

fremmende for sociale kompetencer og dannelse af 

venskaber. 

Det skaber overskuelighed for børnene og de mulige 

konflikter der opstår, er nemmere at forhandle om og løse. 

Arbejdet med turtagning og spejling i samspillet ved at 

sætte ord på børnenes følelser, har bidraget til udvikling af 

de sociale kompetencer i gruppen. 

Vi vil arbejde videre med udviklingen af relationer og 

respekt for hinandens ideer og initiativer. Dermed 

understøtter vi demokrati forståelsen børnene imellem. 

Legen vil indgå som et særligt element i udviklingen. 

Ved at arbejde med dialogen i hverdagen ud fra en 

anerkendende væremåde ser vi, at børnene anvender 

sproget mere aktivt i forhold til hinanden. For de små børn 

er langsomheden med til at fremkalde ord og sproglige 

udtryk. 

124

Udvikling 


Evaluerings- 

resultat 

Udvikling 


Evaluerings- 

resultat 

Børnenes egen deltagelse i daglige gøremål og deres 

selvhjulpenhed, fremmer både det impressive og det 

ekspressive sprog. Ændring af de fysiske rammer og 

tilgængeligheden for børnene er ligeledes fremmende for 

sproget, og det at kunne mestre eget liv. 

De erfaringer vi har gjort os vil vi arbejde videre med, samt 

udvide med temaerne leg, sprog og innovation. 

Vi vil arbejde med teorier om sprog og bringe det til 

drøftelse i personalegruppen. Dialogen i hverdagen 

afdækning af voksenkompetencer, samt indretningens 

betydning for leg, sprog og innovation. 

Naturen og omgivelserne ude er understøttende for 

børnenes kropslige udfoldelse. Kropslighed er forudsætning 

for al læring og identitetsdannelse og børnenes egen 

deltagelse i løsning af problemfelter er 

omdrejningspunktet. Forudsætningen for at klatre op i et 

træ, fordrer også at kunne komme ned igen. Den voksnes 

nærvær og tilstedeværelse medvirker til børnenes 

problemløsning. 

Inde har vi skabt plads for udfoldelse, ved at fjerne 

overflødige møbler og skabe rum for udfoldelse. 

I sange indgår bevægelser, ligesom lege der sættes i gang 

giver børnene mulighed for kropslig udfoldelse. 

Vi benytter den lokale hal hvor bevægelsesrummet er stort 

og udfordrende. 

De erfaringer vi har gjort os vil vi bygge videre på. Arbejdet 

med voksenrollen ”som den der ordner” er under forandring 

til mere at være den voksne som er ved siden af, bagved og 

foran barnet. 

Vi arbejder med temaet Danske husdyr- og hvor kommer 

maden fra, udfra et alsidigt læringssyn. Temaet har haft et 

forløb fra januar og vil blive afsluttet med fernisering og 

dokumentation i oktober. 

125

Børnene har fået udvidet deres begrebsverden og 

bevidsthed for det omkringliggende landbrug og den natur, 

som de selv er en del af. Under forløbet har vi opdaget, at 

især de større børn har en særlig interesse for 

landbrugsmaskiner og deres funktion, hvorfor fokus især har 

flyttet sig for de 4-5 årige. 

Høsten har haft sit særlige fokus og er af børnene gjort 

aktivt i anvendelsen af sproget. 

I forløbet har vi primært arbejdet med indtryk. I den sidste 

del forsøger vi at bearbejde og omsætte indtryk til udtryk 

gennem skabende processer. 

Udvikling At omsætte og bearbejde temaet hvor leg, kreative 

processer og sproget får særligt fokus. 


Evaluerings- 

resultat 

Udvikling 

Måltidet og rammen er blevet ændret, det er mindre 

struktureret for de små, de har tilegnet sig en kultur, hvor 

de deltager i forberedelserne. Vi er ved at udvikle en kultur 

på baggrund af børnenes initiativer. Måltidet har en 

betydning for den kulturelle dannelse for såvel de små som 

de store. 

Kendskabet til teater har børnene fået ved de tilrettelagte 

teaterforestillinger for institutionerne. 

De store har været i København og besøgt Rundetårn, hvor 

de er blevet bekendt med historien om Chr.IV. 

En sidste dannelses og kulturrejse i deres børnehavetid. 

Udvikle en børnekultur med særlig vægt på leg og 

kreativitet understøttet af den voksne. 

Sproget indgår som et særligt fokuspunkt i den kulturelle 

dannelse. 


Evaluerings- 

resultat 

Vores arbejde med børn med særlige behov, hviler på et 

barnesyn hvor barnets intentioner og handlinger gøres til 

genstand for refleksioner og fremadrettede strategier. 

126

Udvikling 

Den anerkendende væremåde og det menneskesyn som 

ligger bag, er et konstant fokusområde til refleksion. 

Med udgangspunkt i den anerkendende tilgang, ser vi 

resultater i positiv retning. Det virker og vi ser en 

fremadrettet trivsel hos børnene. 

Med fokus på relationen i et anerkendende møde med 

barnet vil vi arbejde videre udfra det enkelte barns 

særkende. Vi skal udarbejde profil for vores arbejde og 

dermed også opsætte nye mål, angive metode og fortælle 

om hvordan vi evaluerer i samarbejde med forældrene. 

127

BØRNEHAVERNE I VIG 

128

Navn: "Børnehaverne i Vig" har fælles ledelse og består af 2 afdelinger. 

Adresser: Ravnsbjergvej 25 B, 4560 Vig, og Vig stationsvej 7, 4560 Vig. 

Telefon og e- adresse: 59317575. boernehavenregnbuen@odsherred.dk og 

59315571. lilleborgboernehave@odsherred.dk 


Dagtilbudsleder: Helle Eva Saxtorph. 59317575/59315571 

Bestyrelsesformand: Sean Sealey. 59326788. sean@sealey.dk 

BØRENMILJØVURDERING BØRNEHAVERNE I VIG 


Resultat 

Udvikling 

I Lilleborg og Regnbuen er det fysisk miljø indrette med 

børnemøbler. Legetøj og de fleste materialer er placeret så 

børnene selv kan tage det de ønsker at bruge. Begge 

afdelinger har indrettet i forhold til støjdæmpning med 

opdeling af rummene, gulvtæpper, kurve til legetøj og 

filtdutter under møblerne. 

Legepladserne er indrettet med mange 

aktivitetsmuligheder, beplantning og udfordrende 

legeredskaber. 

I Regnbuen er der behov for at den påtænkte udbygning 

gennemføres som planlagt. Som minimum det aftalte 

mindre grupperum i forbindelse med etableringen af mild 

specialisering. 

I Lilleborg er der ønske om udvikling / investering i 

redskaber til motorisk udfoldelse i pavillon. Samt etablering 

af overdækning i forhaven således at gennemgang af 

grupperum kan undgås. 

129


Resultat 

Udvikling 


Resultat 

Vi vægter udvikling, anerkendelse og opmærksomhed. Vi 

underbygger sociale relationer og opmuntre til venskab, 

samt accept af forskelligheder, så alle føler sig set, hørt og 

veltilpas. Vi pjatter og prøver at få humor og glæde ind i 

hverdagen. Vi styrker adfærd i konstruktiv retning. Vi laver 

løbende børne interviews og små tilfredshedsundersøgelser. 

Vi ser frem til at normeringerne hæves således at der bliver 

mere tid til det enkelte barn, gruppen og det pædagogiske 

arbejde, således at det psykiske børnemiljø bliver endnu 

bedre. 

Vi har lyse lokaler og indretter med afstemte farver og 

belysning så vidt det er økonomisk muligt. Vi har 

konsulteret firma vedrørende dette. Vi prioriteret at 

børnene får lov til at sætte deres egne spor, og sørger for 

at deres kreationer fremstår pænt indrammet / opsat. Vi 

skaber stemning med planter / blomster samt lygter / 

fakler i haven om vinteren. Vi prioriterer at institutionerne 

fremstår ordentligt og ryddeligt. 

Udvikling Vi arbejder løbende på udvikling, j. v. ovenstående. Vi 

efterlyser hovedrengøring og vinduespudsning. 

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER: 












130


Vi har udviklet vores egen metode, som vi har benyttet siden læreplanernes 

indførelse. 

Læreplanerne evalueres årligt i medarbejdergruppen. Justeres såfremt der er 

behov for dette og efterfølgende evalueres de i bestyrelsen. 



Evaluerings- 

resultat 

Vi skaber tryghed og styrker selvværd, selvtillid. Vi er 

opmærksomme på at barnet har succesoplevelser, har det 

sjovt og får udfordret sin grænse. At de får en grad af 

selverkendelse (stærke og svage sider), at de bliver 

selvhjulpne og skoleparate. Vi arbejder med trin for trin. 

Udvikling Vi har ikke planlagt nye tiltag. 


Evaluerings- 

resultat 

Vi opdeler børnene i mindre grupper. Vi giver dem opgaver 

de skal løse i fællesskab. Vi opfordrer dem til at hjælpe 

andre samt deltage i fællesskabet. Børnene skal have respekt 

for andre. Vi støtter dem i indgåelse af legerelationer 

og venskaber. Personalet fremstår som gode rollemodeller. 

131

Udvikling Vi arbejder med relationskompetence. 


Evaluerings- 

resultat 

Dialogisk læsning er blevet en del af vores hverdag. Vi har 

indrettet læserum/læsehjørner. Regnbuen har børnehave 

bibliotek. Vi besøger biblioteket regelmæssig. Vi har 

højtlæsning af kapitelbøger i storegruppen. Vi læser, 

synger, sanglege, rim og remser er en del af hverdagen. De 

voksne sætter ord på handlinger. Vi arbejder ud fra de 

understøttende sprogstrategier og registrerer i perioder 

barn / voksen samtaler for at sikre os at vi får samtalt med 

alle børn. 

Vi benytter sprogkufferter, sprogkister, trin for trin. 

Udvikling Vi vil fremadrettet bruge samme metode og i perioder 

intensiverer fokus på dette læreplanstema. 


Evaluerings- 

resultat 

Udvikling 


Evaluerings- 

resultat 

Vi har indrettet udemiljøet så det udfordrer motorikken. Vi 

tager på ture i naturen også på udfordrerne ture der giver 

”gys i maven”. Vi laver rytmik / gymnastik ugentlig. 

Regnbuen i hallen og Lilleborg i pavillonen. Lilleborg går til 

svømning ugentlig (inden hallen brændte) 

Vi laver lege der udvikler fin og grovmotorikken, rum- og 

retningssans og koordinationsevne. 

Vi vægter fysisk velvære og tilbyder indimellem aktiviteter, 

som massage, fodbad og afslapningsøvelser. 

Vi har motions uge i efteråret. De store børn fra begge huse 

holderfælles motionsdag 

Vi ser frem til at der kommer en ny hal (gymnastik / 

svømning). Vi vil indlægge flere emneuger i kommende 

planlægning. 

Natur aktiviteter er en del af hverdagen. Vi er ude hver dag 

hvilket giver sanseoplevelser, kendskab til årstider og 

vejrlig. Vi arbejder på forskellig vis med de 4 elementer. 

132

Vi laver mad på bål, vi eksperimenteret med fund i naturen 

(materialer / dyr) og bruger naturmaterialer i forbindelse 

med aktiviteter. Vi søger viden og læring via 

naturlitteratur. Regnbuen har køkkenhave i højbede. 

Vi benytter naturskolen såvel hjemme som på skolen. Vi 

tager på ture til skov, strand. Vi tager på fisketure med net 

i Rørvig og Nykøbing havne. Regnbuen benytter ofte 

spejderpladsen og vig festival pladsen. Lilleborg benytter 

Vig parken og byen. Vi har emneuger som ”fra jord til bord” 

Udvikling Vi har 2 medarbejdere på kursus i natur og naturfænomener 

og tænker at planlægge eksperimenterende natur uger. 


Evaluerings- 

resultat 

Udvikling 

Vi giver børnene mulighed for at stifte bekendtskab med 

forskellige materialer og udtryksformer. Vi er kulturelle og 

har faste traditioner. Vi besøger kunstudstillinger og 

museer. Vi går i teater. 

Vi laver udstillinger, hvor børnene kan fremvise deres 

værker for deres forældre. Vi laver små teaterstykker og 

cirkusforestillinger. Vi inviterer elever fra musikskolen og 

andre der mestre et instrument. 

Vi er tilfredse med niveauet, men følger med i om der 

kommer nye materialer og spændende udtryksformer som vi 

kan gøre brug af. 


Evaluerings- 

resultat 

Udvikling 

I Regnbuen er de 5 milde børn fordelt i begge grupper. Det 

primære arbejde med disse børn er inklusion og støtte til at 

skabe sociale relationer. Vi arbejder ud fra det enkelte 

barns behov og kompetencer. 

Regnbuen vil satse på uddannelse og udbygning, så man får 

et bedre uddannet personale som kan løse de udfordringer 

der kommer i årene der kommer. Det er også vigtigt for 

stedet, at der bliver skabet bedre fysiske rammer, som bl.a. 

kan være med til at skabe bedre ramme for opdeling af 

børnene i mindre grupper. 

133

134

Dagplejen Odsherred kommune 

Dagplejen er normeret 376 dagplejepladser og 18 gæstepladser og 

dagplejebørnene er i alderen 0-3 år. 

Gæstepladserne anvendes til at passe børnene inden for dagplejegrupperne eller 

hos gæstedagplejerne i områderne, ved dagplejeres ferie, afspadsering og 

sygdom. 

Dagplejen består af små, trygge og overskuelige miljøer, hvor fire børn bliver 

passet i en dagplejers eget hjem. 

Dagplejekontoret er på Vesterlyngvej 8 4500 Nykøbing Sj. Hvor det det 

administrative personale, 7 dagplejepædagoger og dagplejeleder Anette Haudal 

varetager den daglige drift, anvisning af dagpleje m.m. Åbningstiden er den 

samme som rådhuset og de øvrige administrationscentre i kommunen 

www.odsherredkommune.dk . Dagplejerne er organiseret i teams med et antal 

dagplejepædagoger tilknyttet de enkelte teams. 

Asnæs, Vig og Grevinge/Herrestrup 

Fårevejle og Hørve 

Asmindrup, Højby, Egebjerg og Nykøbing 

På dagplejens hjemmeside er ovenstående uddybet. 

www.odsherred.dk/dagplejen 

135

BØRNEMILJØVURDERING: 


Resultat 

Dagplejerne arbejder dels i eget hjem og går i heldags 

legestue en gang om ugen i en af dagplejens 3 

legestuehuse. 

Dagplejerne er organiseret i faglige netværk på tværs af 

dagplejeteam og byområder og det betyder at de fysiske 

miljøer hos dagplejerne kan være meget forskellige. 

10 Idrætsdagplejere har gennemgået en 1½ års idræts 

pædagogisk uddannelse og 20 er under uddannelse. 

26 naturdagplejere, der har et særligt tilrettelagt udemiljø 

i egne haver og fælles naturbaser rundt om i kommunen. 

12 motorikdagplejere hvoraf 2 er uddannet 

motorikvejledere og 4 er under uddannelse. 

10 musikdagplejere skal i gang med et grundforløb i musik 

og rytmik i samarbejde med Odsherred musikskole. 

10 dagplejere samarbejder med fødevareministeriets 

rejsehold om kostens betydning for sund udvikling. 

15 dagplejere arbejder i netværk om inklusion og faglig 

sparring om børn i mild specialisering. 

8 dagplejere arbejder i netværk om udvikling og 

implementering af viden om jungs typologi. 

www.odsherred.dk/dagplejen læs mere om baggrunde på 

hjemmesiden. 

Legestuehusene: 

Giraffen, Ladingsvej 1 A i Nykøbing er indrettet i forhold til 

at børnene har mulighed for bevægelse, rollelege, 

fælleslege, udelege, der er et stort pres på huset, så ved 

mere end 25 børn er støjniveauet for højt, vi arbejder på 

en om fordeling af størrelsen på børnegrupperne. 

Spirevippen, Bytoften 4 i Grevinge er en tidligere 

børnehave, dagplejen har indrettet i 2012, her er god plads 

og huset er indrettet i temarum, hvilket vil sige der er 

motorik og bevægelsesrum, dukke/familierum/ boldrum/ 

spillerum, m.m. 

136

Udvikling 


Fidusen Nørregade 19 A et helt nyt legestuehus der er 

bygget efter de nyeste miljø krav i 2012, det er indrettet til 

at stimulere dagplejebørnene på alle udviklingsområder 

såvel inde som ude. 

Havnehytten, på havnen i Nykøbing er et fiskehus, der 

indeholder alt relevant for at opholde sig på havnen en hel 

dag, med pudsleplads, bord bænkesæt, adgang til vand og 

toilet og masser af inspiration og materialer. 

Viden og formidling fra dagplejernes faglige netværk 

skal betydelige mere i spil i 2013, de enkelte netværk 

skal på skift bidrage med forløb indenfor idræt, 

motorik, kost, natur, musik i heldagslegestuerne, så 

vi får skabt flow i læringen, inspiration og formidling 

til hele personalegruppen til gavn for 

dagplejebørnenes udvikling. 

Omfordeling af dagplejegrupper så antal af børn i 

Giraffens heldagslegestuer kommer ned på et mere 

tilfredsstillende antal. 

Udvikling af ude miljøerne i alle tre legestuehuse 

med bålpladser, sovepladser, skyggetag, fliser til at 

køre barnevogne på i Fidusen af hensyn til 

dagplejernes arbejdsmiljø, schelter og fællespladser 

til forskellige lege. 

Resultat Dagplejen er et lille læringsmiljø hvor der max er 4 faste 

børn i dagplejers eget hjem og i dagplejen er barnet 

sammen med en og samme voksen hele dagen, også når 

barnet er i vikardagpleje som vi kalder gæstepleje. 

Her tilbydes plads når den faste dagplejer har ferie, eller 

andet fravær. Målet er at sammensætte dagplejens 4 børn 

med det vi kalder ” to store og to mindre børn” 

Dagplejerne har forskellige uddannelsesbaggrunde og 

forskellige kompetencer indenfor børneområdet og derfor 

er ”matchet” mellem forældre, barn og dagplejer af stor 

betydning for valg af dagplejer. 

Forældrene får udleveret en dagplejeprofil der nærmere 

beskriver den enkelte dagplejers praksis og specialer og der 

er mulighed for at læse alle dagplejeprofiler på 

www.odsherred.dk/dagplejen. 

137

Udvikling 

Når barnet skal starte i dagplejen skal der etableres et 

tilknytningsforløb og forældrene skal lære dagplejens rytme 

og mønstre at kende, og forældrene skal videregive 

oplysninger om barnets behov for særlige hensyn/omsorg, 

pleje og udviklingsstøtte med henblik på at lette 

overgangen for barnet og give dagplejeren de bedste 

muligheder for at imødekomme barnets grundlæggende og 

særlige udviklingsbehov. 

Dagplejepædagogerne sikre blandt andet trivsel og 

motivation i arbejdet med dagplejebørnene og som har det 

overordnede ansvar for at såvel dagplejere som 

dagplejebørn indgår i et sundt og udviklende læringsmiljø, 

hvor der er fokus på kultur og atmosfære. 

Du kan få mere viden om dagplejepædagogernes baggrund 

og uddannelser på: www.odsherred.dk/dagplejen 

Dagplejepædagogernes ansvar er endvidere at støtte, 

vejlede og superviserer dagplejerne i at tilrettelægge en 

udviklende læringspraksis for dagplejebørnene i hverdagen. 

Dagplejepædagogerne følger børnene både i det enkelte 

dagplejehjem og i større fællesskaber, når dagplejerne er i 

legestue med andre dagplejere og børn. 

Dagplejepædagogerne støtter op om barnet i hele 

dagplejetiden. Dagplejerne har mulighed for ved undring 

og tvivlsspørgsmål at sparre med dagplejepædagogerne 

derom. 

At faggruppemøderne der afholdes i middagsstunden 

i heldagslegestuerne bliver et forum hvor der drøftes 

udviklingsmuligheder i forhold til kulturen, 

mønstrene, tilknytningen, atmosfæren, tonen, 

dialogen i de enkelte legestueteam med fokus på det 

psykiske udviklingsmiljø for dagplejebørnene. 

Vidensdeling fra kompetencenetværkene på 

faggruppemøderne. 

Fælles begrebsverden for det gode psykiske 

børnemiljø 

Dagplejen indgår i projekt barnet i centrum med 

opstart februar 2013. 

Dagplejen skal deltage sammen med 8 andre 

kommuner i en kvalitetsundersøgelse på 

dagplejepraksis i samarbejde med FOA og Ole Henrik 

Hansen, samt et antal studerende der skal foretage 

138


Resultat 

Udvikling 

observationer i dagplejehjem og legestuer i 2013. 

Dagplejen er ikke hjemme, men næsten... 

Arbejdet stiller særlige krav til vores dagplejere, fordi 

pasning af børn - som traditionelt er blandt de opgaver, som 

varetages af familien - det sker med udgangspunkt i 

dagplejerens eget hjem. 

Dagplejerens hjem bliver en del af det offentlige rum, hvor 

en part af dagplejerens private liv bliver synligt for 

brugerne/forældrene. 

At være dagplejer i dag er ikke noget, man vælger, fordi 

der ikke er andre muligheder, men en livsstil eller et 

arbejde, der vælges af interesse, og som passer til 

dagplejerens øvrige livssituation. 

Dagplejen lægger vægt på i dagplejerens indretning af 

hjemmet, at dagplejebarnet har ” nem” adgang til sin 

omsorgsperson, at legeområdet ligger centralt i forhold til 

måltider, pleje af børnene m.m. så hverdagen bliver 

overskuelig for barnet. 

Dagplejen bidrager med børnemøbler, legeredskaber, 

legetøj og materialer der er svarende til aldersgruppen og 

dagplejepædagogerne kommer med anvisninger på 

indretningen, placeringen i forhold til at det er indbydende, 

inspirerende for børnene at være en del af hjemmet. 

Dagplejen forsøger så vidt muligt at matche dagplejerens 

eget hjem i forhold til inventaret der udlånes fra dagplejen. 

Legestuerne er ligeledes indrettet med et præg af et 

hjemmeligt miljø der dog er mere rettet mod større og 

fælles aktiviteter med børnene end i dagplejehjemmet. 

Giraffen trænger til en modernisering og et grundigt 

løft i forhold til maling af vægge og inventar, samt 

udskiftning af legetøj. 

Dagplejen arbejder på at udvikle et legetek, så vi får 

udnyttet vores legetøj, bøger, materialer på en ny 

måde og får et større flow i anvendelsen af større 

temaredskaber end vi har gjort tidligere f.eks. 

motorikbaner, faldskærme, fodbad, temabøger, 

m.m. bliver anvendt der hvor børnene har den rigtige 

alder og at der bliver mere bytte central end vi har i 

dag. 

139


Benytte porcelæn i stedet for plastik under måltidet. 













SMTTE MODELLEN, barnets bog, billede dokumentation med tekster, avis 

artikler, artikler generelt. 

Dagplejens hjemmeside www.odsherred.dk/dagplejen 

SMTTE MODELLEN som styringsværktøj, se skitsen på næste side. 

Fokus: 

Motorik Netværket 

12 dagplejere fordelt over hele 

kommunen 

Det planlægges således at 

dagplejerne arbejder - 

primært individuelt – men 

med planlagte fælles 

aktiviteter i mindre grupper. 

Hele netværksgruppen 

mødes 2 – 3 gange årligt 

sammen med børnene 

Økonomi til transport bør 

tilgodeses. 

Økonomi: 5.900 kr. 

Transport – 2400 kr. 

Møder – 1500 kr. 

Materialer – 2000 kr. Tiltag 

Evaluering 

De ansvarlige pædagoger på netværket, udarbejder en 

handleplan, som efterfølgende evalueres på 

netværksmøde – efterår 2013. 

Der udarbejdes en ”billede evaluering” af fokus forløbet, 

så det kan evalueres i ”børnehøjde” 

Der afholdes 1 - 2 aftenmøder årligt 

Dagplejens overordnet fokus er: Mental og fysisk sundhed, hvilke 

arbejder godt sammen med motorik netværkets visioner. 

Vi skal arbejde videre med at integrere de motoriske arbejdsmetoder i 

dagligdagen, bringe 1-2 særlige fokus områder i spil. 

Sammenhæng 

Tegn 

Mål/ Visioner 

Vi ønsker at både børn og 

dagplejere får 

implementeret de motoriske 

redskaber, og videre udvikle 

en forståelse for deres 

betydning i forhold til fysisk 

og mentalt sundhed 

Fokus for 2013 bliver første 

halvår – Taktil stimulering og 

andet halvår – Labyrint 

stimulering. 

Større forståelse og respekt for hinanden. At kunne 

mærke sig selv – egne og andres grænser – både 

fysisk og psykisk 

Odsherred Dagpleje Odsherred Dagpleje Odsherred Dagpleje Odsherred Dagpleje 

www.amholt.dk 

140

Fokus: 

Natur netværket 

18 dagplejere fordelt over hele 

kommunen 

For at gennemføre et 

projekt hvor dagplejerne 

mødes på tværs af hele 

kommunen, kræver det 

økonomi til transport. 

Tiltag 

Dagplejepædagogen ønsker 

at deltage i kommunens 

”naturambasadør 

uddannelse” 

Ønsker at opstarte 6 

naturdagplejer mere 

Økonomi i alt: 16.550 kr. 

Transport - 7800 kr. 

Møder - 1750 kr. 

Materialer – 1000 kr. 

Opstart af 6 nye – 6000 kr. 

Evaluering 

Der afholdes hvert år, fælles evaluering af hele 

netværket, efter endt ”grønne spirer” projekt. 

Afslutningsvis udarbejdes en projektbeskrivelse, med 

billede fortælling, så det også kan evalueres i 

”børnehøjde” 

Netværket har brug for 2 aftenmøder pr. år 

Dagplejens overordnet fokus er : Mental og Fysisk sundhed, derfor har 

vi i naturgruppen valgt at arbejde med udgangspunkt i ”DET DANSKE 

VEJR” – vi skal ud og mærke vejrets omskiften på huden, vi skal være 

fysisk aktive med udgangspunkt i det vejret lader os opleve, vi skal 

mærke naturlig og sund træthed og meget mere… 

Dagplejepædagogen deltager i naturnetværk med kommunens øvrige 

naturinstituioner og dagtilbud & uddannelse 

Sammenhæng 

Tegn 


Vi ønsker at give børnene 

mulighed for at stifte 

bekendtskab med 

betydningen af 

”fænomener”, og 

derigennem skærpe deres 

sanser, gennem aktiv læring 

Målet for selve 

netværksgruppen, er 

inspiration og faglig sparring 

Synlige tegn på vi har fået opfyldt vores succes kriterier, 

vil være, åbenlys glæde og lyst til at prøve igen, 

genkendelse og genfortællinger 

Engagement i opgaven fra dagplejernes side 


Fokus: 

Musik netværket 

X – antal dagplejere 

Etablering af x antal 

dagplejere, i form af 

materialer (instrumenter ol.), 

samt transport ved besøg af 

hinanden eller deltagelse i 

kursus forløb, har betydning 

økonomisk. 

Økonomi i alt: 13.500 kr. 

Transport – 2000 Kr. 

Møder – 1500 kr. 

Materialer - 10000 kr. 

Kursus - ? 

Tiltag 

Evaluering 

Der afholdes et opstarts møde, hvor forventninger 

afstemmes. Efterfølgende udarbejder pædagogerne en 

handleplan på netværket og der afholdes 

evalueringsmøde efter første halvår og sidst på året. 

Dagplejens overordnet fokus er: Mental og fysisk sundhed, derfor har 

vi et stort ønske om at kunne oprette et nyt netværk for Musik /rytmik 

dagplejere. Vi ønsker at kunne give x antal dagplejere, en grundviden 

om musik og rytme i forhold til de 0-3 årige, samt en basis viden om 

betydningen af ”egen rytme” i forhold til fysisk og mental sundhed. 

Give barnet en følelse af at være kreativt skabende, gennem musik og 

rytme. 

Sammenhæng 

Tegn 

Vi vil give x antal dagplejere 

et grundforløb (kursus) i 

forhold til rytmikkens 

betydning for kroppens og 

psykens sundhed. Vi vil, via 

pædagogisk tilgang, give 

dagplejerne viden om 

pædagogisk tilgang til 

rytmisk og musisk 

forståelse. 


Åbenlys glæde, lyst til at prøve igen, genkendelse og at 

se barnet finde fysisk og mental fornøjelse i aktiviteten. 

At barnet selv tager initiativ til musik/rytmisk aktivitet 


www.amholt.dk 

www.amholt.dk 

141



Evaluerings- 

resultat 

Ved indførelse af pædagogiske læreplaner på 

dagplejeområdet ser vi endelig dagplejen som et 

pasningstilbud der må få anerkendelse for det 

pædagogiske arbejde de udfører i den daglige praksis. 

Dagplejen er et lille trygt overskueligt miljø hvor 4 børn 

bliver passet i dagplejers eget hjem og det 

kendetegnende for dagplejen er, at ting tager den tid det 

tager og hverdagen ikke er programmeret. 

Dagplejebørnene bliver en del af opgaverne i 

dagplejehjemmet og ved hvor tingene har sin plads. 

Målet i dagplejen er, at støtte barnets glæde ved livet - 

at barnet både kan give og tage fra fællesskabet. 

Dagplejen er et tilbud rettet mod barnets kompetencer 

og udvikling. 

Hvert enkelt barn har allerede når det starter i dagplejen 

sin egen personlighed, erindringer og sin egen historie. 

Dagplejer lærer barnet at kende og forsøger ved hjælp af 

forældrene at se hvert enkelt barns kompetence. 

Dagplejearbejdet er et omsorgsarbejde, hvor det er 

fundamentalt at bruge sin personlighed og hjertet i 

arbejdet med barnet. 

Dagplejeren er rollemodel for barnet og viser ”vejen” til 

hvordan der skal leges med ting og hinanden. Ser barnets 

initiativer, og bekræfter 

Det sociale fællesskab er af afgørende betydning for 

barnets alsidige udvikling. 

Børn har brug for at lære at tackle de forskellige situationer 

og følelser, der opstår i fællesskabet. Det gælder alt lige 

fra konflikthåndtering, venskab, konkurrence, sorg, glæde 

etc. 

De nære voksne er vigtige medspillere, når børn skal gøre 

sig følelsesmæssige erfaringer. 

For at blive et robust og alsidigt menneske er det vigtigt, at 

børnene får lov til at udfolde og afprøve egne potentialer 

ved blandt andet at øve sig i både at give og modtage, se 

andre samt selv blive set. 

142

Legen er også et afgørende udviklingsrum for børn. Legen 

indeholder flere samarbejdsaspekter, som er med til at 

udvikle børn. Igennem legen forhandles der, man lærer om 

kompromiser, evnen til at dele samt forskellighed, hvilket 

er erfaringer, der i høj grad bidrager til barnets alsidige 

udvikling. 

Anerkendende relationer giver gode muligheder for at 

støtte op om hinandens idéer til lege og aktiviteter, og 

støtter derved op omkring den personlige udvikling. 

Dagplejeren modtager det enkelte barn med glæde og 

opmærksomhed og tiltaler det enkelte barn ved navn. 

Dagplejeren lytter til det enkelte barn, ser det, og 

værdsætter det som den person barnet nu er. 

Dagplejeren viser med sit kropssprog at det enkelte barn er 

værdifuldt. 

Dagplejeren sørger for at alle børn får mulighed for at 

deltage i legen med de andre børn. 

Dagplejeren sørger for at alle børn bliver set, hørt og 

accepteret så barnet herigennem får en oplevelse af at 

være værdifuld i et fællesskab. 

Dagplejere støtter børnene i at lære forskellige følelser at 

kende ved at sætte ord på følelserne i situationen. 

Dagplejeren hjælper børnene til at lære de voksnes normer 

og grænser f.eks. for hvordan man omgås hinanden. 

Dagplejeren fejrer barnets fødselsdage og holder afslutning 

for barnet. 

Dagplejeren følger op på børnenes ideer f.eks. ved at 

besøge en bondegård, hvis børnene er meget optaget af at 

lege ”bondemand” og lege med traktorer. 

Barnet anerkendes, oplever medgang og modgang, oplever 

sig selv og ”jeg kan”, og får lov til at dele denne 

begejstring med dagplejeren og de andre børn. 

Dagplejeren støtter børnene i at lære at tackle jalousi 

f.eks. når der kommer et nyt barn i dagplejen. 

Dagplejeren arbejder mod at få selvstændige, glade og 

selvhjulpne børn. Interesserede, aktive og medlevende 

børn, ved at : inspirere og understøtte, gentage og give 

positive tilkendegivelser. 

143

Udvikling 

Dagplejeren vejleder børnene i hverdagen gennem ros og 

tilrettevisninger. 

Dagplejeren giver ”plads” til forskellen på drenge og piger. 

Dagplejeren besøger børnehaverne. Børnene bliver 

genkendt og husket af ”de tidligere 

dagplejebørn”. Genkendelsens glæde er ofte stor. 

Herigennem forberedes børnene på at de skal videre i 

børnehave. 

Dagplejeren tager billeder af børnene og skriver evt. lidt til 

billederne. Nogle hænger billederne op, 

Tegn: 

Hvordan er relationen i mellem barnet og dagplejeren? 

Hvordan er relationerne børnene imellem? 

Udviser barnet glæde? 

Kan barnet blive ked af det og glad igen efter trøst? 

Kan barnet sætte grænser for sig selv ved at vise andre, 

hvor langt det kan eller vil gå? 

Kan barnet møde andres følelsesmæssige udtryk og behov 

og selv vise samme? 

Alsidig personlig udvikling kan blandt andet udvikles ved at 

vi altid har fokus på: 

1. inspirerende børnemiljø 

2. meningsfuld hverdag for barnet 

3. anerkende og involvere sig i barnets interesser 

4. vække nysgerrighed hos barnet 

5. støtte op om relationer og venskaber 

6. inspirere til både fri leg og planlagte aktiviteter 

At finde en metode der positivt definerer det enkelte 

barns udviklingstrin på en overskuelig måde, og på en 

måde hvor barnet genkender sig selv og forældrene 

kender barnet som kan videre gives til børnehaverne, 

da vi har erfaring med at børnehaverne anvender 

Infoba frem for barnets bog og forældrene i den 

anledning har svært ved at ” give slip” på bogen når 

børnene skal i børnehave, fordi den ikke længere 

anvendes efter formålet. 

144


Evaluerings- 

resultat 

Mål for sociale kompetencer: 

• Anerkendes og respekteres som de personer, de er og at 

de oplever at høre til. 

• Oplever tryghed og tillid i deres relationer til både 

voksne og andre børn. 

• Inddrages og opmuntres til at være aktive deltagere i 

fællesskabet samt lære at samarbejde med andre. 

Sociale kompetencer udvikles ved at være med, hvor det 

sker! Det gælder om at være med til at lege, være med til 

at bygge et højt tårn, lave en hule - eller få far-mor-børn til 

at vare en hel formiddag. Ved at indgå i venskaber og 

gruppefællesskaber lærer børn at give og få omsorg og 

respekt, og de opnår færdigheder i forhold til at forhandle 

og argumentere. 

Sociale kompetencer er for eksempel, evnen til at: 

1. være nysgerrig. 

2. udtrykke følelser. 

3. se og forstå andres behov. 

4. vide hvordan man handler i forskellige situationer. 

5. indgå i venskaber og relationer til andre børn. 

Dagplejeren er opmærksom på at han/hun er et 

”spejlbillede” for børnene. 

Dagplejeren lærer børnene at hjælpe hinanden: dække 

bord, lave mad, bage brød og kager, spise sammen og finde 

hinandens tøj/ting. 

Dagplejeren lærer børnene at sige fra overfor andre, 

acceptere andres og egne følelser, vente på hinanden og 

vente på at det bliver ens egen tur. 

Dagplejeren giver børnene lov til at fortælle, blive hørt og 

set, og lærer børnene at lytte til hinanden. 

Dagplejeren støtter børnene i at tage hinanden med i legen. 

Dagplejeren hjælper barnet til at vise følelsen på en socialt 

acceptabel måde. 

Dagplejeren er kreativ med børnene, tegner, maler og går 

tur sammen med børnene, hvor der samles ind af naturens 

materialer. 

145

Udvikling 

Dagplejeren støtter børnene i at løse konflikter i de 

situationer, hvor de ikke selv kan løse dem. Eks. hvis to 

børn slås om rutschebanen, hjælper han/hun dem til at 

skiftes til at rutsche. 

Dagplejeren støtter børnene i at tage ansvar for deres 

handlinger. F.eks. lære at være med til at trøste. 

Dagplejeren støtter børnene i at samarbejde om forskellige 

projekter f.eks. at bygge hule, at lege sanglege og lave 

gymnastik. 

Dagplejeren giver tid og rum til, at børnene selv finder på, 

hvad de vil lege med. 

Der skal være fokus på om følgende: 

Er der en god stemning i dagplejehjemmet? 

Er der en god stemning i legestuen? 

Har børnene mulighed for at vælge hvem de gerne vil sidde 

ved siden af? 

Har børnene mulighed for selv at tage initiativ til en leg? 

Skiftes børnene til at have den førende position i 

børnegruppen? 

Får børnene trøst og omsorg, når de er kede af det? 

146


Evaluerings- 

resultat 

Dagplejens kompetencenetværk i forhold til 

sprogudvikling består af 12 dagplejere på tværs af 

kommunens dagplejeteams med to dagplejepædagoger 

som tovholder. 

Mål for sprog: 

• Får mulighed for at udvikle deres sprog gennem 

dagligdagens aktiviteter. 

• Bliver udfordret til sproglig kreativitet, til at udtrykke 

sig på mange forskellige måder og ved hjælp af 

forskellige kommunikationsmidler. 

• Bliver støttet til at udvikle deres nysgerrighed for tegn, 

symboler, bogstaver og tal. 

Barnets bog er bl.a. dagplejens Dialogredskab. 

Barnet bruger sin bog som dokumentation for livet og til 

at gå i dialog med sine forældre, med sine venner, sin 

dagplejer, pædagoger og andre for barnet 

betydningsfulde personer. 

Vores erfaringer viser at børn godt kan lide at være i 

dialog om sig selv, om noget det kender. Det har en stor 

betydning for barnets sproglige udvikling, selvværd, 

selvtillid, ja, hele den personlige udvikling. 

Barnet kan bruge bogen til at vise frem når 

dagplejepædagogen er på konsultation hos den enkelte 

dagplejer. 

Bogen er et godt redskab til at finde ud af hvad der har 

særlig betydning for det enkelte barn. 

Det er et vigtigt at bogen bliver brugt i dialogen med 

barnet og den voksne kan her igennem lære det enkelte 

barns kompetencer at kende. Det skaber mulighed for at 

barnet tilbydes oplevelser, udfordringer der støtter 

barnet i et godt barne liv. 

Barnet får anerkendelse for hvem det er, det skaber 

tryghed for barnet. At kende sig selv er en vigtig kilde til 

selvudvikling. 

”Barnets bog” er endvidere en mulighed til at iagttage 

kvaliteten i samspillet i forhold til det enkelte barn med 

den voksne og samspil i fællesskabet med andre børn. 

147

Udvikling 

Det har de senere år betydet at dagplejere, pædagoger 

og andre professionelle har mere fokus på mødet med det 

enkelte barn, samt fokus på at fastholde relationer 

omkring barnet. 

Endvidere giver den Pædagogisk dokumentation dagplejen 

mulighed for at se både individuelle og fælles udtryk hos 

børnene. Bogen er med til at definerer sociale relationer i 

dialogen. Omkring bogen kan børnene se hvad de har til 

fælles f.eks. en mormor, en hund, en rød bluse og meget 

andet. 

Det styrker fællesskabet når børn har noget at gå i dialog 

om. Der er ikke noget bedre end at tage udgangspunkt i 

sig selv, for det er noget de helt sikkert kender eller 

genkender. 

Gennem daglige gøremål, kopierer børnene de voksne. Her 

kan de voksne støtte barnet ved at sætte ord på handlinger 

og praktiske gøremål. 

Det lille barn lærer gennem imitation af det, der foregår i 

miljøet, og gennem dialog, som knytter ord og genstande 

/forestillinger sammen. 

I samværet med andre børn trænes barnets evne til at 

aflæse andre og kommunikere. Det sker ofte via 

efterligning, kropssprog, mimik og humoristiske indfald. 

Kompetencenetværket for sprog skal i 2013 bl.a. arbejde 

med dialogisk læsning med inspiration fra Vejen dagpleje. 

Udvikle på barnets bog som dialogredskab. 

Thera play som udviklingsværktøj. 

148


Evaluerings- 

resultat 

Udvikling 

Mål for krop og bevægelse: 

• Oplever glæde ved og forståelse for deres egen krop og 

ved at være i bevægelse. 

• Får styrket deres fysiske sundhed ved at lære vægt og 

ernæring, hygiejne og bevægelse. 

• Med alle sanser tilegner sig den fysiske, kulturelle og 

sociale omverden. 

Børn, der er fysisk aktive, bliver fortrolige med deres krop, 

og udvikler lyst til at lege, bruge kroppen og bevæge sig. 

Kroppen er barnets værktøj til at bevæge sig og sanse 

verden. 

Kroppen er et stort og sammensat sansesystem, som udgør 

fundamentet for barnets erfaring, viden, kommunikation 

samt følelsesmæssige og sociale processer. 

Ved at styrke børns motoriske færdigheder, udholdenhed og 

bevægelighed, forstærker man deres forudsætninger for at 

udvikle sig. 

Bevægelse giver barnet erfaringer med kroppens brug 

og muligheder 

Fysisk aktive børn udvikler fortrolighed med deres 

krop, lyst til at bevæge sig og livslyst 

Både lugtesansen, smagssansen, høresansen, 

synssansen og følesansen er vigtige for barnets 

oplevelse, læring og udvikling 

Som en effekt af bevægelse og kropskendskab 

udvikles barnets selvtillid og sociale kompetencer, og 

barnet får mere overskud til at lære. 

Faglig sparring og udvikling mellem motoriknetværk og 

idrætsnetværk, profilering og inspiration til andre netværk 

og dagtilbud. 

Struktureret lege i hallen en gang om måneden. 

149


Evaluerings- 

resultat 

Mål for naturen og naturfænomener: 

• Udvikler respekt, forståelse og glæde ved at være i 

naturen. 

• Lærer naturen at kende med alle sanser og oplever den 

som kilde til rum for leg, oplevelser, udforskning og 

viden. 

• Tilegner sig mange forskellige erfaringer med natur og 

naturfænomener. 

24 naturdagplejere, har gennemført et 3 måneders projekt 

forløb med temaet ”NATURligvis mad”. 

De 20 naturdagplejere har været inddelt i to grupper af 10, 

hvor de har mødtes hver 2. uge for i fællesskab at arbejde 

med emnet. Ellers er der arbejdet hjemme – alene eller 

sammen med en kollega. 

Projektets formål har været at give børnene kendskab til 

naturens egne råvarer – hvad kan vi selv dyrke i haven? 

Hvilke råvarer findes der lokalt? Hvordan kan det tilberedes? 

Kan man bruge det til andet end at spise? Og meget meget 

andet… 

Som noget nyt i år, er naturdagplejerne gået sammen med 

kommunens øvrige naturinstitutioner om at arbejde med 

samme emne. 

Den 3. september 2012, fik alle Odsherred kommunes 0-6 

årige børn, mulighed for at stifte bekendtskab med 

”NATURligvis mad”. Familietur, svampetur, lave forskellige 

bål retter, ryge fisk m.v. – som inspiration til de øvrige 

dagplejere og institutioner, udarbejder vi en lille folder 

som skal indeholde diverse opskrifter på god bålmad, 

retningslinjer mv. omkring bål & børn, samt en pædagogisk 

beskrivelse af gevinsten ved at være i naturen. 

Urtehaven er en vigtig – og stor del hos naturdagplejerne. 

Børnene hjælper med at gøre klar til en ny sæson. 

Der ligges kartofler… Der sås ærter m.v. 

Alle er med når der gøres forårs klar. 

Der blev lavet mad på bål … både i gryder og på pinde… 

Hvilken høne skal vi vælge…???! Hønen bliver plukket! 

150

Udvikling 

Hønens æg kan også spises… Fiskerne, kigge og smage på… 

havet byder på meget godt! Den danske flora blev smagt… 

Bellis i franskbrød - mad kan bruges til andet end at spise … 

så nogen gange får vi lov at lege med maden - vi farver æg 

med naturens egne farver 

Dagplejeren skal selv være: 

• engageret og nysgerrig 

• Lytte, samtale og fortælle 

• Introducere nye lokaliteter, aktiviteter og fænomener 

• Skabe rum til at bearbejde erfaringer gennem leg og 

kreativ udfoldelse 

Dagplejens overordnede fokus i 2013 er: Mental og Fysisk 

sundhed, derfor har vi i naturgruppen valgt at arbejde med 

udgangspunkt i ”DET DANSKE VEJR” – vi skal ud og mærke 

vejrets omskiften på huden, vi skal være fysisk aktive med 

udgangspunkt i det vejret lader os opleve, vi skal mærke 

naturlig og sund træthed og meget mere… 

Dagplejepædagogen deltager i naturnetværk med 

kommunens øvrige naturinstitutioner og dagtilbud & 

uddannelse 

Vi ønsker at give børnene mulighed for at stifte 

bekendtskab med betydningen af ”fænomener”, og 

derigennem skærpe deres sanser, gennem aktiv læring 

Målet for selve netværksgruppen, er inspiration og faglig 

sparring. 

2 dagplejepædagoger gennemfører 8 ugers 

diplomuddannelse i naturvidenskab i 2013. 


Evaluerings- 

resultat 

Mål for kulturelle udtryksformer: 

• Får mulighed for at møde og afprøve sig selv i forhold 

til forskellige kulturelle udtryksformer. 

• Har adgang til materialer, redskaber og moderne 

medier, som kan give oplevelser og få dem til selv at 

skabe kulturelle aktiviteter. 

• Får lejlighed for at deltage i og få 

151

Udvikling 

Alle dagplejebørn har i 2012 været i teater og set 

forestillingen barnevognen. 

Alle dagplejebørn har været til mindst en film forevisning 

på kommunens bibliotek. 

I Egebjerg deltager dagplejebørnene i historiefortælling på 

demokrateket en gang om måneden med en 

historiefortæller. 

Der var der mulighed for at skabe sit eget kunstværk i 

naturen på lærred med pensel og maling. 

I april 2013 var der arrangeret 300 m. børneløb for alle 

dagplejebørn og deres forældre på kommunens 

sundhedscenter. 

I maj 2012 var der barfodsfestival i Hørve, hvor deltagelse i 

de forskellige aktiviteter naturligvis var på bare fødder. 

I september 2012 blev der afholdt OLympiade for alle 

dagplejebørn på Vig stadion, med mange forskellige 

udfordringer for øje, sind, øre og krop. 

I december blev der arbejdet i julemandens værksted med 

gaver og pynt, sunget. 

Dagplejeren skal give børn mulighed for at opleve teater- 

og danseforestillinger, koncerter, udstillinger og museer. 

Præsentere dem for forskellige madkulturer. 

Præsentere børn for forskellige kunstneriske arbejdsformer. 

Tage del i folkelige og egne traditioner som fastelavn, 

høstfest, kirkebesøg etc. 

Arrangere hjemmebesøg hos børnene. 

Være rollemodeller som selv danser, læser, spiller musik, 

maler etc. 

Dagplejens overordnet fokus i 2013 er: Mental og fysisk 

sundhed, derfor har vi et stort ønske om at kunne oprette 

et nyt kompetencenetværk med fokus på Musik /rytmik. 

Vi forventer at kunne give 12 dagplejere, en grundviden om 

musik og rytme i forhold til de 0-3 årige, samt en basis 

viden om betydningen af ”egen rytme” i forhold til fysisk og 

mental sundhed. 

152

Give barnet en følelse af at være kreativt skabende, 

gennem musik og rytme. 

Dagplejen har indgået et samarbejde med Odsherred 

musikskole om et tilrettelagt uddannelses forløb for 

musikdagplejerne i 2013, et forløb hvor der både vil være 

læring med og uden børn. 

I april afholdes der dansens måned i hele Odsherred og 

dansene vil foregå på plejecentre, markedspladser, rådhuse 

m.m. 


Evaluerings- 

resultat 

En mild specialiseret plads i dagplejen er en dagplejeplads 

der tilgodeser barnets behov for ekstra ressourcer, 

organiseret på den måde at der er indskrevet færre børn i 

det enkelte dagplejehjem, så der er mulighed for særlig 

støtte og omsorg samt hensyn til barnet. 

Der er børn der har behov for at gå i en mildt specialiseret 

dagpleje og dagplejepædagogen søger i samarbejde med 

forældrene Kommunens visitationsudvalg, når det skønnes 

nødvendigt, at barnet tæller for 2 eller 3 pladser. 

Et antal dagplejere med særlige kvalifikationer er 

specialiseret til særlige omsorgsopgaver og udviklingsstøtte. 

Det kan være børn der er født for tidlig og har senfølger i 

forbindelse med den for tidlige fødsel. Børn med handicaps. 

Børn med kontakt problemer. Børn der af en eller anden 

grund har været udsat for svigt det første leveår eller børn 

der skal beskyttes mod for meget stimuli, samt børn i andre 

udsatte positioner. 

En mildt specialiseret plads behøver på ingen måde at være 

barnets behov i længere tid eller i hele barnets dagplejetid. 

Det bevilges kun i den periode der giver mening for at sikre 

barnets sundhed, trivsel og udvikling. 

Forældrene får udleveret en dagplejeprofil der nærmere 

beskriver den enkelte dagplejers praksis og specialer og der 

er mulighed for at læse alle dagplejeprofiler på 

www.odsherred.dk/dagplejen. 

Når barnet skal starte i dagplejen skal der etableres et 

tilknytningsforløb og forældrene skal lære dagplejens rytme 

og mønstre at kende og forældrene skal videregive 

153

Udvikling 

oplysninger om barnets behov for særlige hensyn/omsorg, 

pleje og udviklingsstøtte med henblik på at lette 

overgangen for barnet, og give dagplejeren de bedste 

muligheder for at imødekomme barnets grundlæggende og 

særlige udviklingsbehov. 

Dagplejepædagogerne sikre blandt andet trivsel og 

motivation i arbejdet med de mildt specialiserede børn. 

Der bliver afholdt samtaler med forældre, dagplejer og 

dagplejepædagog og der udarbejdes løbende status, 

udviklingsbeskrivelser og handleplaner for barnet. Det gør vi 

for at forældre og dagplejer hele tiden er opmærksomme 

på barnets nærmeste udviklingszone og at der er et trygt og 

kendt samarbejde for alle parter med henblik på i 

fællesskab, at støtte barnet i den sunde fysiske og mentale 

udvikling. 

I forbindelse med visitering til en mild specialiseret 

dagplejeplads benytter dagplejepædagogerne af og til en 

Kuno Bellers udviklingsbeskrivelse som pædagogisk 

hjælpemiddel i samarbejde med forældrene. 

Udviklingsbeskrivelsen er i nogen sammenhæng et godt 

udgangspunkt til at se hvad vi kan forvente 

udviklingsmæssigt af barnet og hvor vi skal støtte barnet 

udviklingsmæssigt fx sprogligt, motorisk eller socialt. 

I forhold til børn på en mild specialiseret dagplejeplads kan 

det i perioder være et behov at inddrage andre relevante 

fagpersoner naturligvis efter aftale med forældrene, såsom 

sundhedsplejersker, sagsbehandlere, psykologer, 

familiebehandlere og lignende. 

Dagplejens teoriafsnit kan læses på 

www.odsherred.dk/page7688.aspx 

Dagplejen lægger vægt på efteruddannelse og alle har 

gennemgået grundkursus, flere har specieluddannelser og 

andre uddannelsesforløb af kortere og længere tid. 

Dagplejen har altid fokus på både den personlige og faglige 

udvikling, den anerkendende tilgang, inklusion og kollegial 

vejledning. 

Uddannelsesforløbene veksler mellem teorioplæg og 

afprøvning af den nye viden hjemme i praksis. Dagplejen 

arbejder som helhed på at der er en kontinuerlig 

personaleudvikling af fagligheden og den pædagogiske 

praksis. 

154

Dagplejepædagogerne og dagplejerne skal altid have en 

undersøgende holdning af egen praksis og overveje om det 

de gør, er det de siger, men samtidig har vi fokus på, at vi 

finder en passende balance, mellem udvikling og 

videreførelse af vores allerede velfungerende praksis. 

Dagplejepædagogerne gennemfører i øjeblikket et 

kompetenceudviklingsforløb med Susan Harts om 

neuroaffektiv udviklingspsykologi som kort beskrevet 

handler om at omsætte teori i praksis i forhold til at udvikle 

på tilknytningen mellem dagplejer og barn og have fokus på 

mentaliserings evnen både hos de ansatte og børnene. 

To dagplejepædagoger uddannes i Thera play en metode til 

at anvende tilknytning gennem leg, som kan udbygge vores 

handleplaner og metoder til bl.a. at støtte børn med 

tilknytningsvanskeligheder 

Dagplejepædagogerne har de seneste 3 år gennemført 

løbende relationskompetence kursus med Helle Jensen 

sammen med øvrige dagtilbud i Odsherred kommune. 

155

FAGCENTRETS VURDERING AF DE ENKELTE LÆREPLANSTEMAER. 

Dagtilbud = dagpleje og dagtilbud 


I denne første udgave af Odsherred Kommunes Kvalitetsrapport tages 

udgangspunkt i dagtilbuddenes eksisterende læreplaner og evalueringer. 

Der er således tale om en status på dagtilbuddenes nuværende arbejde med 

læreplanerne, hvor der har været anvendt forskellige evalueringsredskaber. 

Nedenstående er en sammenskrivning og opsamling på dagtilbuddenes 

evalueringer, der giver nogle fingerpeg om i hvilket retning udviklingen går. 

Der er et ønske om at et at de enkelte dagtilbud benytter SMTTE- modellen 

som evalueringsværktøj som er beskrevet andet sted, side 15. 


Evalueringsredskab 

Evaluerings- 

Resultat 

Stort set alle dagtilbuddene anvender SMTTE- modellen 

og/eller praksisfortællinger som evalueringsredskab. 

Derudover reflekteres og evalueres der på 

personalemøder og i dagligdagen, ligesom billeder og 

iagttagelser også indgår i evalueringsarbejdet. Enkelte 

dagtilbud benytter andre evalueringsværktøjer. Der 

udvises interesse for LP- modellen. 

Alle dagtilbud arbejder for, at alle børn udviser 

nysgerrighed og initiativ, og evner at indgå i 

fællesskaber. Der er fokus på det enkelte barns udvikling 

som et selvstændigt, stærkt og alsidigt individ, der kan 

give udtryk for egne behov og interesser. Det betyder, at 

der arbejdes på at der er rum og plads, så denne 

udvikling sker. 

Generelt oplever dagtilbuddene nogle børn, der er åbne 

og nysgerrige, og som ikke er bange for at prøve nye ting 

og selv tage initiativ. Alle dagtilbuddene har fokus på at 

skabe børnefællesskaber, hvor der er plads til alle børn, 

også de mildt specialiserede, og langt de fleste børn er 

en del af - og bidrager aktivt til et fællesskab. 

Dog er der samtidig de fleste steder en mindre gruppe af 

børn, som har lidt sværere ved at tage initiativ, som 

156

Udvikling 



Evaluerings- 

Resultat 

”putter” sig og har svært ved selv at finde ind i et 

fællesskab. Der er eksempler på at nogle af de nye 

treårige har brug for lang tid på at blive trygge, og man 

derfor har særlig fokus på modtagelsen og indkøringen af 

nye børn. 

Dagtilbuddene vil fortsat have fokus på at sikre, at alle 

børn er en del af et fællesskab, man vil have et særligt 

fokus på at guide og motivere de børn, der har svært ved 

selv at tage initiativ til aktiviteter og relationer. 

Samarbejdet med forældrene er i alle dagtilbuddene en 

vigtig del af dette arbejde, og det er vigtigt at man 

inddrager forældrene, så de får en større forståelse for, 

at deres børn skal kunne fungere i et fællesskab. I den 

forbindelse skal dagtilbudslederen være opmærksom på 

om der er behov for at udvikle personalets kompetencer 

ift. at blive endnu dygtigere til at understøtte de børn, 

der har brug for hjælp til at indgå i relationer og 

aktiviteter. (Relationskurser med Cand. Psyk. Helle 

Jensen) 

De fleste dagtilbud bruger SMTTE modellen og/eller 

praksisfortællinger, mens enkelte dagtilbud anvender 

relationsskemaer eller trivselsskemaer. Nogle ganske få 

anvender ikke et konkret evalueringsredskab. 

Der reflekteres og evalueres på personalemøder og i 

dagligdagen, ligesom billeder og iagttagelser også indgår 

i evalueringsarbejdet. Efter at de fleste dagtilbud er 

kommet i gang med at benytte INFOBA indgår billeder og 

tekst som en naturlig dokumentation af det pædagogiske 

arbejde – også sådan at der henvises til 

læreplanstemaerne i billedteksten. 

Overordnet set har alle børn venner og børnegrupperne 

er velfungerende. Men der er samtidig mindre grupper af 

børn i de forskellige dagtilbud, som har lidt sværere ved 

det sociale fællesskab, og som for nogles vedkommende 

har brug for meget tryghed og forudsigelighed for at 

kunne trives. 

De fleste børn forstår at tage ansvar for og give plads til 

hinanden, men nogle dagtilbud oplever samtidig en lille 

gruppe børn, der har ”store armbevægelser” og som har 

svært ved at give plads til de andre børn. 

Der er dagtilbud, hvor man har lavet en aldersopdelt 

157

Udvikling 



Evaluerings- 

Resultat 

organisering. Det betyder bl.a., at de mindste børn får 

mere rum til at udfolde sig på og man oplever at 

aldersopdelingen har medført, at børnene, hver især, er 

blevet styrket på deres eget niveau. 

Der er også steder hvor man igen er gået bort fra 

aldersopdelt grupper, da det der ikke gav den ønskede 

effekt med denne opdeling. 

Dagtilbuddene vil arbejde på fortsat at udvikle børnenes 

sociale kompetencer og understøtte dem i deres trivsel 

og sociale udvikling. I dagtilbuddene vil der være fokus 

på, at rutiner og rytmer i hverdagen tilpasses 

børnegruppen. Nogle steder er der behov for at have 

fokus på, at børnene i højere grad får forståelse for de 

sociale spilleregler, herunder at have respekt for andres 

ting. 

Flere steder, vil der også være fokus på børnenes egen 

evne til konflikthåndtering uden behov for 

voksenindblanding. Samtidig vil man i andre dagtilbud 

arbejde videre med mindre fordybelsesgrupper, der giver 

børn i udsatte positioner en bedre mulighed for at skabe 

relationer til de øvrige børn. Det, alle dagtilbud arbejder 

på er, at sikre at der er gode relationer mellem børnene 

og mellem børn og voksne. 

Måske var det en ide at arbejde med relationsskemaer, 

så man via relationsskemaer sikre, at alle børn har gode 

relationer og indgår i fællesskaber med den øvrige 

børnegruppe. 

SMTTE- modellen, TRAS, praksisfortællinger eller 

sprogvurderingsmaterialet fra ministeriet er de 

redskaber, som bliver brugt i dagtilbuddene. 

Generelt bruger børnene sproget aktivt og uopfordret, og 

de ældste børn eksperimenterer i stadig større grad med 

at skrive tal og bogstaver. 

Andelen af børn med sproglige vanskeligheder svinger fra 

dagtilbud til dagtilbud – nogle steder har ca. 25 % 

sproglige vanskeligheder, mens det andre steder er 

mindre end 10 % af børnene. 

Der er dagtilbud, der oplever, at der en udvikling hen 

imod, at stadig flere børn vurderes som værende 

”ordfattige” med behov for at få sat ord på alt, og der er 

158

Udvikling 



Evaluerings- 

resultat 

derfor er et stort behov for at arbejde med 

sprogstimulering af børnene. Et arbejde som der er godt i 

gang i de forskellige dagtilbud og som heldigvis viser sig 

at bære frugt. 

Sproggrupper har vist sig at været en god måde at 

understøtte sprogudviklingen hos de børn, der har haft 

vanskeligt herved. 

Samlet set viser dagtilbuddenes evalueringsresultater, at 

der vurderes at være behov for øget fokus på udvikling af 

den sproglige indsats. 

Fagcentret er opmærksom på dette. Der er blevet 

uddannet 24 sprogvejledere, som er et modul i en 

Diplomuddannelse. Efterfølgende er der etableret et 

netværk af sprogvejledere og med deltagelse af PPR og 

Fagcentret. 

Dagtilbuddene vil fortsat have fokus på at udvikle de 

sproglige miljøer, og understøtte børnene i at anvende 

sproget i alle dagligdagens aspekter. 

Der er dagtilbud der arbejder meget med sang og musik 

som pædagogisk redskab, hvilket er godt til at udvikle og 

understøtte børnenes sproglige udvikling. 

Der er steder hvor børnene bliver delt op i mindre 

grupper, hvor man så arbejder intensivt med 

sprogværktøjer som f.eks. dialogisk læsning. 

De fleste dagtilbud bruger enten SMTTE modellen og/ 

eller praksisfortællinger. De resterende anvender ikke et 

konkret evalueringsredskab. Derudover reflekteres og 

evalueres der på personalemøder og i dagligdagen, 

ligesom billeder og iagttagelser også indgår i 

evalueringsarbejdet. Man er også kommet godt i gang 

med at benytte INFOBA i forbindelse med evalueringen af 

den pædagogiske praksis. 

De fleste børn er motorisk velfungerende, og bruger ved 

eget initiativ kroppen aktivt både ude og inde. I de 

institutioner hvor man har naturen lige uden for døren 

benytter man den omgivende natur til at træne børnene i 

at bevæge sig i kuperet terræn, på stenet strand, i 

skovens krat osv..” Her er det alvor, man slår sig hvis 

man ikke kan begå sig i terrænet.” 

159

Udvikling 



Der er nogle få børn, som skal guides til at deltage i 

motoriske aktiviteter, og som lige skal ”se det an” før de 

selv tør prøve. En mindre gruppe af børnene har 

motoriske vanskeligheder, der imødekommes med 

særlige indsatser. Det er sådan, at fx dagplejen har et 

antal dagplejere der har en efteruddannelse i motorik. 

På Fagcenter niveau er der ansat en fagperson der har 

helt specifikke kompetencer inden for området, hun 

indgår i dette arbejde, bl.a. via den tværfaglighed man 

arbejder efter. 

Der er et forældreønske, fra et dagtilbud, om at der 

arbejdes med vuggestue motorik, at der bliver nedsat en 

projektgruppe der skal komme med et forslag til en 

strategiplan inden for dette felt. 

Dagtilbuddene har haft en del fokus på den motoriske 

udvikling her i 2012 og man vil fortsat have fokus på at 

skabe motoriske udfordringer, der passer til det enkelte 

barns niveau. 

Eksempelvis er det sådan, at ergoterapeuten fra 

Fagcentret har lavet stimulastik med vuggestuebørnene 

og samtidig sørge for at have fokus på at medinddrage 

forældrene og inspirere dem til hvordan de selv kan 

styrke deres barn både motorisk og med hensyn til 

nærvær mellem forældre og barn. 

Nogle af dagtilbuddene vil derudover have fokus på at 

udnytte legepladsen som et pædagogisk rum med 

motoriske aktiviteter og udfordringer. Der er dagtilbud 

der har etableret et ude- værksted, så læringsmiljøet 

bliver udvidet til uderummet. Samtidig vil flere dagtilbud 

også i højere grad sætte fokus på sund kost og gode 

kostvaner. Der har været kræfter i gang med henblik på 

at lave en ordning, hvor man får den sunde kost fra 

grøntsags dyrkerne i Odsherred. 

De fleste har brugt SMTTE modellen og/eller 

praksisfortællinger. Derudover reflekteres og evalueres 

der på personalemøder og i dagligdagen, ligesom billeder 

og iagttagelser også indgår i evalueringsarbejdet. Man er 

160

Evaluerings- 

resultat 

Udvikling 

efterhånden i en del af vores dagtilbud kommet godt i 

gang med at benytte INFOBA i forbindelse med evaluering 

i dagligdagen. Det er derfor naturligt alle steder, at 

billede dokumentation med tekst der henviser til 

læreplanstemaerne i den dokumentation forældrene får. 

Af evalueringsresultaterne fremgår det, at langt de fleste 

børn nyder at være ude, og de er nysgerrige på naturens 

fænomener og materialer. I en del af institutionerne 

opleves det, at børnene gerne fortæller både personale 

og forældre om deres oplevelser i naturen. De fleste børn 

udviser ansvarlighed og respekt overfor naturen. 

Institutionerne flytter forskellige ”rollelege” som f.eks. 

fangeleg og gemmeleg ud i naturen, så børnene får en 

anden dimension af socialiseringsfelter ved at skulle 

efterkomme regler ude i den frie natur. De institutioner 

der har ”naturen lige uden for døren” udnytter denne 

mulighed til at arbejde bevidst med at skabe 

stimulerende ude- miljøer, hvor naturen udnyttes bedst 

muligt til leg og læring. De bynære institutioner tage ud i 

naturen på deres ture. 

Nogle dagtilbud arbejder bevidst med at flytte flere 

aktiviteter som f.eks. fælleslege, ude- værksted og 

motoriske aktiviteter udenfor, så børnene i højere grad 

har mulighed for at deltage i pædagogiske aktiviteter 

udendørs. 

Det, med at forskellige planlagte aktiviteter foregår uden 

dørs, er en hel almindelig handling i de dagtilbud der har 

en grøn profil. Det er i det hele taget blevet mere 

almindeligt i langt de flest af dagtilbuddene, at en del af 

de aktiviteter der kræver rum og plads flyttes ud. 

Den årlige naturdag, som afholdes på Naturskolen, er fra 

at være et forholdsvis lille arrangement, nu blevet et ret 

omfangsrigt arrangement, hvor man også har indgået i et 

samarbejde med FIO(FØDEVARER I ODSHERRED). 

Dette arrangement er også med til at styrke 

medarbejdernes interesse for ude liv og naturen. Det er 

vigtigt med personalets engagement, fordi deres 

begejstring anses som drivkraft for børnenes 

engagement. 

Dagtilbuddene er ekstra opmærksomhed på at lære 

børnene om at passe på naturen og dens ressourcer, 

herunder hvordan man opfører sig når man er ude i den. 

161



Evaluerings- 

resultat 

Udvikling 

SMTTE- modellen, kompetencehjulet eller 

praksisfortællinger er de mest benytte værktøjer. 

Derudover reflekteres og evalueres der på 

personalemøder og i dagligdagen, ligesom billeder og 

iagttagelser også indgår i evalueringsarbejdet. INFOBA 

systemet indgår i evalueringen af forskellige aktiviteter – 

også Kulturelle udtryksformer og værdier. 

INFOBA- værktøjet bliver efterhånden benyttet i det 

daglige pædagogiske arbejde som evalueringsværktøj og 

vil fremadrettet sikkert blive det værktøj der benyttes. 

Børnene er overvejende interesserede i kreative 

aktiviteter, musik og sang. De er nysgerrige på at arbejde 

med forskellige materialer, og vil gerne udtrykke sig 

kreativt. De fleste steder lægger man vægt på at der er 

traditioner der bliver fulgt på årsbasis, og at børnene har 

forståelse for årets forskellige traditioner, og udviser 

interesse for at deltage i disse. Der er en mindre gruppe 

børn i dagtilbuddene, som ikke af eget initiativ forsøger 

sig med kreative materialer og udtryksformer, og som 

derfor har brug for at blive støttet heri. Der er også 

dagtilbud hvor sang og musik har stor fokus. 

Dagtilbuddene vil fortsat have fokus på strukturerede 

kulturelle aktiviteter for børnene, der kan styrke deres 

kulturelle forståelse og nysgerrighed. Bl.a. benytter man 

rigtigt meget sangen som et pædagogisk værktøj. 

Denne fokus på sang og sangtraditioner er med til at løfte 

de danske sangtraditioner for børnene. Det er sådan, at 

børn og pædagoger fra én institution kommer en del 

rundt i Odsherred og spiller og synger, der er indledet et 

tæt samarbejde med et plejehjem, hvor børn og de 

ældre synger sammen. 

Dagtilbuddene har også udvist interesse for GeoPark 

Odsherred og vil fremadrettet indarbejde arbejdet med 

GeoParken som en naturlig del af det pædagogiske 

arbejde. 


Evalueringsredskab Nogle dagtilbud har anvendt SMTTE- modellen mens 

andre bruger praksisfortællinger. 

162

Evaluerings- 

resultat 

Udvikling 

Andre dagtilbud bruger kompetencehjulet, mens nogle 

ikke har brugt et konkret evalueringsredskab, men 

derimod faglig sparring og drøftelser medarbejderne 

imellem. 

I alle dagtilbud arbejdes der med at inkludere børn i 

udsatte positioner i de ”almindelige” børnefællesskaber – 

store som små. Afhængig af det enkelte barns behov og 

vilkår kan dette være en ressourcekrævende opgave for 

nogle dagtilbud. 

De børn, som vurderes at have behov for at være i et 

dagtilbud med milde børn, visiteres til de institutioner 

der har ekstra ressourcer til disse børn. 

Nogle dagtilbud, der har milde børn oplever perioder, 

hvor arbejdet med børn i udsatte positioner kræver så 

relativt mange ressourcer, at de øvrige børn til tider 

lades lidt ”i stikken”. Dagtilbuddene er meget 

opmærksomme på dette. 

Præmature børn i dagplejen 

Den kommunale dagpleje tilbyder særlige vilkår for 

præmature børn. Børnenes hverdag planlægges, så den 

er forudsigelig og struktureres så den tager udgangspunkt 

i det enkelte barns behov og interesse. 

Der er et tæt samarbejde mellem dagplejer, forældre og 

sundhedsplejerske, da det er meget vigtigt med en tæt 

dialog mellem forskellige fagpersoner og forældrene, så 

barnets hverdag bliver så hensigtsmæssig som muligt. Det 

er den samme dagplejer, der modtager og aflevere 

barnet, så forældrene kan altid få en nøje beskrivelse af 

hvordan dagen er forløbet. Det er også sådan, i 

dagtilbuddene, at der er et tæt samarbejde med 

sundhedsplejen i forhold til at skabe optimale forhold for 

præmature børn. Man indretter en særlig ro og 

regelmæssighed omkring disse børn 

Generelt vil dagtilbuddene fortsat arbejde med at 

tilpasse den pædagogiske praksis til det enkelte barn og 

til børnegruppen. 

Alle dagtilbud vil have fokus på at sikre inklusionen af 

alle børn, og flere nævner i den forbindelse, at der 

fortsat skal være plads til at personalet kan gå i små 

grupper med børnene, hvor man kan sætte fokus på de 

børn, der ikke er ”så godt med” som de øvrige børn. 

Sundhed og Dagplejen har i indeværende år arbejde på 

163

et projekt omkring rådgivning af usikre forældre ift. 

opdragelse, dannelse og forældreskab pga. Et stigende 

antal henvendelser om rådgivning fra forældre gør dette 

forløb yderst relevant. Det er et arbejde der er blevet 

udført løbende i 2012. Det er et arbejde der vil fortsætte 

ind i det næste år. 

Sammenfatning af dagtilbuddenes kvalitetsrapporter. 

Dagtilbudsområdet var i 2012 igennem strukturændring med nedlæggelse af 

dagtilbud til følge, endvidere blev der gennemført fysiske sammenlægninger af 

dagtilbud i forbindelse med udvidelse af eksisterende dagtilbud. Man har 

således kunne ibrugtage helt ny bygningsmasse inden for området, så en del af 

Odsherred Kommunes dagtilbud fremstår som moderne og velindrettede 

institutioner. Denne udvikling er noget der har skabet glæde og gejst hos både: 

Børn, forældre og personale. Dagplejen er også blevet berørt af strukturtilpasningen 

i forbindelse med oprettelse af 0 – 6 års institutioner. 2012 har i visse 

områder, inden for dagtilbudsområdet, været et forholdsvis roligt år, mens det 

andre steder har været et relativt turbulent år. De steder hvor fokus har været 

på at få implementeret den nye struktur har der været ”fuld fart på”. 

En del af dagtilbuddene blev også ramt af dalende børnetal; Det ses alligevel, 

at dagtilbuddene har formået at holde fokus på den pædagogiske kerneydelse, 

hvilket er noget lederne vender tilbage til igen og igen, når man drøfter indhold 

med dem. 

Efteruddannelse har også lagt beslag på lederne, idet uddannelsen er blevet 

gennemført sideløbende med at de har passet deres daglige arbejde. Der har 

derfor været et stort pres på de ledere, der har gennemført deres 

efteruddannelse. Efterfølgende er der givet udtryk for, at efteruddannelsen har 

været meget relevant i forhold til lederarbejdet, og det ses da også, at 

personaleledelsen er blevet mere professionel. 

Som en konsekvens af strukturændringerne på dagtilbudsområdet, skulle en 

gruppe børn flyttes fra Vinkelgården til Fjordens Børnehus, dette arbejde var 

noget som fællesbestyrelsen var dybt involveret i, sammen med personalet. 

Denne proces har hele vejen igennem været en succes historie, hvilket ikke 

mindst skyldes den konstruktive tilgang til opgaven som både fællesbestyrelse 

og personalet havde. Der blev i forbindelse med den fysiske flytning ydet en 

meget stor indsats af fællesbestyrelsen. Personalet havde igennem en længere 

periode arbejdet med, at børnene i de to fysiske enheder lærte hinanden at 

kende, så alt i alt må man sige at denne sammenlægning var vældig godt 

forberedt, den blev da også gennemført til alles tilfredshed. 

Hos SpilO´pen, i Asnæs, kunne det næste ikke gå hurtigt nok med at flytte fra 

Musikafdelingen og over i den nye flotte tilbygning i Idrætsafdelingen. I denne 

institution var der også en fin harmoni mellem bestyrelse, forældre og 

personale. Personalet havde forberedt børnene på flytteprocessen igennem en 

lang periode, så det var en glædens dag, da dagen for flytning endelig oprandt. 

I denne institution var der også den vigtigt fællesskabsfølelse til stede, alle 

ydede en stor indsats for at få processen til at gå så smertefrit som muligt, 

164

hvilket lykkedes. 

Også i Højby Børnehus og i Moselinden har man arbejdet med sammenlægning 

og byggerier, så de to steder har man også gjort en stor indsats for at få bygget 

en ny fælleskultur op samtidig med, at man har arbejdet med nyorganiseringen. 

Fælles for alle de steder hvor man har arbejdet med sammenlægning, er, at 

man er på vej – det er en proces som der fremadrettet skal arbejdes med – også 

i de kommende år. Det har naturligvis været en stor udfordring for institutioner 

at skulle integrere både børn og forældre fra forskellige afdelinger, og få dem 

til at føle sig velkommen det nye sted. Der er dog også steder, hvor det ikke er 

gået så gnidningsfrit med samarbejdet. Det er under de forskellige forløb, 

blevet klart: At leder, bestyrelse og personale i den forbindelse spiller en meget 

vigtig rolle. Hvis de tre parter samarbejder om at føre de politiske beslutninger 

ud i livet, i samarbejde med Fagcentret, er grunden lagt til at tingene lykkedes. 

Fagcentret bemærker med tilfredshed, at opgave med at sammenlægge 

dagtilbud er lykkedes rigtig godt de fleste steder, hvilket i høj grad skyldes det 

meget store stykke arbejde, der er gjort for at sikre, at overflytningen blev en 

positiv oplevelse for både børn, forældre og personale. I forbindelse med 

sammenlægning af institutioner, eller afdelinger, spiller leder og bestyrelse en 

afgørende rolle. Det er i den forbindelse vigtigt at nævne, at det er centralt at 

lederen følger den pædagogiske, økonomiske og politiske udvikling tæt, så 

leder, personale og forældre er klædt på med den rigtige viden i forhold til de 

politiske beslutninger der skal føres ud i livet. 

Fokus på den indre struktur og organisering 

Som et resultat af strukturændringer i tidligere år og i 2012 har flere 

institutioner arbejdet med deres egen interne struktur, så ressourcerne kom 

børnene til gode på den mest optimale måde. Samtidig har institutionerne ud 

fra en inklusionstankegang (måske også efter inspiration fra Ole Henrik Hansen) 

arbejdet med at skabe mindre børnefællesskaber med plads til ro og 

fordybelse. 

Der er gennemført større omorganisering af personalegrupperne i de fleste af 

de steder der nu er blevet til ”store” dagtilbud. Det gælder både dem der fysisk 

er slået sammen og dem der er spredt ud over et antal fysiske enheder. De 

meldinger der er kommet derfra, er, at omorganiseringen udvikler sig positivt. 

Det giver dog en hel del udfordringen hvis den ”store institution” er fordelt over 

flere fysiske enheder. 

Der bliver arbejdet meget professionelt med at afdække personalets 

kompetencer, og i den forbindelse med at sætte det rigtige hold til den enkelte 

børnegruppe. Ledelserne i de forskellige dagtilbud er meget opmærksom på at 

arbejde med personalets trivsel. 

Mange aspekter er blevet revurderet og beskrevet på ny. Det har bevirket, at 

der har været og fortsat er behov for at have fokus på samarbejde, 

kommunikation og trivsel i personalegruppen. 

165

Førskolegrupper 

Der er et intensiveret skoleforberedende arbejde med de børn der skal begynde 

i skole. Alle dagtilbud arbejder med førskolepædagogik, dette arbejde har som 

primære mål, at gøre overgange fra dagtilbud til skole så målrettet og 

udviklende som muligt. Der er bl.a. indledt et tre årigt samarbejdsprojekt 

mellem skole og børnehaver i en del af kommunen. Der er meget der tyder på, 

at det er vejen frem, så børnene kommer hurtigere efter med læse og skrive. 

De meldinger der kommer fra børnehaveklasselederne er, at børnene er meget 

mere undervisningsparate end tidligere. 

Godt igennem 2012 

Generelt har alle kommunens dagtilbud leveret en stor indsats i 2012, og har til 

trods for de udfordringer som strukturændringerne har givet, formået at holde 

fokus på kerneydelsen, og der har også været kræfter og overskud til at udvikle 

den pædagogiske praksis. Nogle steder har udfordringerne være større end 

andre steder. Det ændrer dog ikke ved, at både ledere og medarbejdere i 

kommunens dagtilbud fortjener stor anerkendelse for at have gået konstruktivt 

til opgaverne i 2012. 

Fagcentret ser frem til at fortsætte det tætte samarbejde med dagplejen og 

daginstitutionerne om udviklingen af dagtilbudsområdet til gavn for børnenes 

trivsel, udvikling og læring. 

Sprogindsats og sprogvurdering af 3-årige 

Plan, mål og rammer for sprogvurdering 

Hvilket materiale 

anvendes? 

Hvordan organiseres 

sprogvurderingerne? 

Hvem udfører 

sprogvurderingerne? 

Hvordan tilbydes 

forældre 

Alle dagtilbud anvender ministeriets 

sprogvurderingsmateriale til 3 -årige, som tilbydes alle 

forældre. Dette tilbud suppleres med andre former for 

materiale, fx TRAS. 

Der er uddannet sprogvejledere i alle dagtilbud, der har 

kvalifikationerne til at foretage sprogundersøgelser. 

Der er dannet netværk mellem sprogvejlederne, som 

udveksler ideer og erfaringer på tværs af dagtilbuddene 

Det er forskelligt fra dagtilbud til dagtilbud. Nogle 

steder er det de uddannede sprogvejledere der 

foretager sprogundersøgelserne, andre steder er det 

stuepædagogen under vejledning. 

Odsherred Kommune benytter det materiale som center 

for Børnesprog har været med til at udvikle til det 

166

sprogvurdering af 

deres barn? 

daværende: Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggende. 

Det er et digitaliseret materiale, som sendes til 

forældrene via e-mail. 

Forældreskemaet som udfyldes, indeholder en liste med 

ord, der skal fortælle noget om barns ordforråd og 

barnets ord forståelse. 

Derefter udfylder pædagogerne skemaet. 

Pædagogen vurderer sprogvurderingens samlede 

resultater. 

Pædagogen og forældrene taler om sprogvurderingens 

resultater, der kan give anledning til en af følgende 

indsatser: 

- Generel indsats i det daglige 

- Fokuseret indsats i det daglige 

- Særlig indsats f.eks. talepædagogisk bistand 

Sprogindsatsen for flersprogede børn foretages af Fagcentrets to-sprogkonsulent, 

som også foretager vurdering af det enkelte barn i forhold til skoleparethed og 

-placering. 

Dagtilbudslovens § 11, stk. 1-9. 

Kommunens organisering af sprogvurdering og sprogstimulering. 

Dagplejen. 

I dagplejen er det dagplejepædagogen, der i samarbejde med dagplejelederen 

visiterer pladsen til børn med flere sprog. Denne pædagog følger familien 

gennem hele dagplejeforløbet og har kontakt til integrationsteamet. Der 

tilbydes jævnligt opfølgningsmøder med dagplejer og dagplejepædagog og ved 

disse møder deltager tolk, hvis der er behov for det. Dagplejen arbejder med 

”barnets Bog”, der danner grundlag for at give barn og forældre tryghed samt 

beskrive det at gå i dagpleje med billeder og tekst. 

Dagtilbuddet. 

Sprogstimuleringen er et tilbud til alle børn i alderen 3 til 6 år, hvor den ene 

eller begge forældre taler et andet sprog end dansk. Tilbuddet er altså ikke 

rettet til specifikke nationaliteter, men er et tilbud til alle flersprogede børn 

der har behov for sprogstimulering. 

Sprogstimuleringen løses i samarbejde med barnets nære omgivelser. I de 

tilfælde, hvor barnet er tilknyttet en institution, er det personalet i 

167

institutionen, der har ansvaret for den del af sprogstimuleringen, der foregår i 

det daglige. 

Herudover bliver alle børnene vurderet af kommunens tosprogskonsulent. 

Denne vurdering skal afklare, hvor langt barnet er i sin tilegnelse af det danske 

sprog, og hvilke behov barnet har for sprogstimulering. 

Det er personalets ansvar, i det enkelte dagtilbud, at kontakte 

tosprogskonsulenten og få et ansøgningsskema, som udfyldes i samarbejde med 

forældrene. Herefter iværksættes et sprogstimulerende forløb i et samarbejde 

mellem personalet og tosprogskonsulenten. 

Overgang til skole og fritidstilbud 

Det beskrives, hvordan kommunen organiserer og arbejder med børns overgange 

til skole og fritidstilbud. 

Kommunens organisering af og arbejde med børns overgange 

Mål og principper for den gode overgang i Odsherred Kommune 

Overgangen fra børnehave til skole varetages af det enkelte dagtilbud i 

samarbejde med den pågældende skole. Der afholdes bl.a. overleveringsmøde 

med overlevering af barnets ”logbog”. 

De kommende skolebørn kommer på besøg på skolen og skolen afholder 

informationsmøde for børnene og deres forældre. Der arbejdes målrettet med 

førskolegruppen for at gøre børnene skoleparate. Der arbejdes med 

udviklingsmæssige pædagogiske opgaver, der gavner barnet i det skoleforløb 

det snart skal i gang med. 

Der har i 2012 været førskolegrupper for de kommende skolebørn, hvilket har 

været en succes. Det er et fast tilbud for kommende skolebørn også 

fremadrettet. 

Der er fokus på at skabe et tættere og mere formaliseret samarbejde mellem 

dagtilbud og skoler, så arbejdet med overgange bliver lige kvalificeret i alle 

kommunens distrikter. 

Man har bl.a. gennemført et meget tæt samarbejde mellem dagtilbud og skole 

i Hørve og Fårevejle området. De meldinger der er kommet derfra er meget 

positive. Det er noget der bør evalueres og evt. bredes ud til det øvrige 

dagtilbuds og skoleområde. 

168

Skoleudsættelser 2011/2012 Antal Procent 

Drenge: 149 13 8,72 % af antal 6- årige. 

Piger: 142 5 3,52 % af antal 6- årige. 

I alt: 291 18 6,1 % af alle 6- årige. 

169

RESSOURCER 

Dette område omhandler de resurser, der er til rådighed for at nå målene og løse 

opgaverne. 

170

Økonomi 

opgjort på 

årsbasis 

Kommunal 

dagpleje 

Kommunale og 

selvejende 

vuggestuer 

Kommunale og 

selvejende 

børnehaver 

Kommunale og 

selvejende 

integrerede 

daginstitutioner 

Bruttodriftsudgifter 

I hele 1000 kr. 

Regnskab 2012 

Udgifter til 

økonomisk 

og/eller 

pædagogisk 

friplads 

Tilskud i 

alt 

Samlede 

antal 

indskrevne 

helårsbørn 

38.135 2.106 364 

0 0 0 0 

14.960 486 156 

59.546 3.309 789 

Privat dagpleje 1.719 0 23 

Private 

institutioner 

Privat 

pasning/fritvalgordning 

3.613 331 61 

0 0 0 0 

Puljeordninger 0 0 0 0 

Pasning af egne 

børn 

0 0 0 0 

Der er ingen kommunale institutioner i Odsherred Kommune med frokosttilbud. 

171

Særlige indsatser og specialtilbud Antal indskrevne helårsbørn i 

specialtilbud i gennemsnit for året. 

Børn med støtte i alment dagtilbud 

(under dagtilbudsloven § 4, stk. 2 og 

3) Mild specialisering. 

Børn med specialpædagogisk bistand 

(under folkeskolelovens 

Folkeskolelovens § 4 stk. 1) 

Børn i specialgrupper (under 

dagtilbudsloven § 4, stk. 2 og 3) 

Børn i særlige dagtilbud (under 

serviceloven § 32) 

Specialbørnehaven Tengslemark. 

September 2012 48 

0 

0 

17 

172

Fuldtidstakst for 2012 

Dagpleje 

0-2 årige i vuggestue 

uden frokost 

0-2 årige i vuggestue 

med frokost 

0-2 årige i integrerede 

daginstitutioner uden 

frokost 


daginstitutioner med 

frokost. Forældrene 

betaler selv 

frokosttilbuddet 100 % 

3-5 årige i børnehave 

uden frokost 

3-5 årige i børnehave 

med frokost 


daginstitutioner uden 

frokost 


daginstitutioner med 

frokost. Forældrene 

betaler selv 

frokosttilbuddet 100 % 

Kroner pr. år Forældrebetalingsandelen 

opgjort i procent af 

beregningsgrundlaget 

28.160 

30.030 

35.090 

30.030 

36.322 

19.470 

25 

25 

25 

25 

25 

25 

24.014 25 

19.090 

24.014 

25 

25 

173

Medarbejdere 

Dette afsnit fokuserer på de pædagogiske medarbejderes uddannelsesmæssige 

forudsætninger for at kunne levere ydelser og service i forhold til de mål 

dagtilbuddene har. Kommunens udfordringer er blandt andet at skabe balance 

mellem dagtilbuddets behov og den enkelte medarbejders ønsker og at sikre et 

godt arbejdsmiljø. 

Hvor intet andet er nævnt, baseres oplysningerne på gennemsnitstal fra det netop 

afsluttede regnskabsår. 

Det pædagogisk 

personales 

uddannelsesniveau 

Personale med en 

pædagoguddannelse 

Personale med en 

kortere pædagogisk 

uddannelse (PGU/PAU) 

Personale uden en 

pædagogisk uddannelse 

Personale med relevant 

diplomuddannelse 

Personale der er i gang 

med relevant 

diplomuddannelse 

Antal fuldtidsstillinger Fuldtidsstillinger i % af 

det samlede 

pædagogiske personale 

215,95 65 % 

2,23 0,7 % 

113,31 35 % 

6 2 % 

7 2,1 % 

Sygefravær 3,9 dage 4,68 % 

174

Ledelse 

Dette afsnit fokuserer på ledelsens uddannelsesmæssige forudsætninger for at 

kunne omsætte kommunens visioner, mål og rammer for opgaveløsningen til 

daglig drift og handlingsplaner i dagtilbuddet. 

Ledelsens 

uddannelsesniveau 

Ledere med 

diplomuddannelse eller 

med minimum 

tilsvarende uddannelse 

Ledere der er i gang med 

diplomuddannelse i 

ledelse eller tilsvarende 

uddannelse 

Antal ledere Ledere i % af kommunens 

samlede antal ledere på 

dagtilbudsområdet 

5 38,46 

8 61,53 

175

LOKALE INDSATSER 

Mål og indsatser for 2012. 

Dagtilbud og Uddannelse havde tre indsatsområdet i 2012. 


Udvikling af pædagogisk praksis i vuggestuer og dagpleje. 

Etablering af forældreintra og øget IT- anvendelse i dagtilbud. 


Der er evidens for, at børns sproglige udvikling har afgørende betydning for deres 

udbytte af skolegang og efterfølgende udannelsesniveau. 

Lavt uddannelsesniveau er en af Odsherred Kommunes store problemfelter, og 

indsats i forhold til dette har topprioritet for Byrådet. 

I 2011 blev én pædagog fra hvert dagtilbud på initiativ fra Fagcentret uddannet 

som sprogvejledere, og efterfølgende har der fundet en læring sted ude i 

institutionerne, så bevidstheden om det vigtigt sproglige arbejde med børnene er 

steget. 

Der er således nu et helt nyt fundament for at styrke den sproglige indsats. 

Der er blevet oprettet netværk mellem sprogvejlederne som deler deres viden om 

det sprogarbejde der udføres i det enkelte dagtilbud med deltagelse af PPR og 

fagcenteret. 

176

Lokalt afholdes møde mellem sprogvejledere fra dagtilbud, børnehaveklasseleder, 

læsevejleder og tale/hørekonsulent m.h.p. målrettet samarbejde. 

Erfaringerne fra forsøgene med læsevejlederes indsats i børnehaverne evalueres, 

og såfremt erfaringerne er gode, forsøges samarbejdet udbredt til alle 

skoler/dagtilbud. 

De erfaringer der er meldt ind til Fagcentret om læsevejledernes indsats er gode, 

personale, både i dagtilbuds- og skoledelen, kan se fordele ved at fortsætte med 

dette forløb. Man har organiseret det sådan, at en del af timerne foregår i 

dagtilbuddet og andre timer foregår på skolen. 

Anbefalingen fra praksisfeltet er, at ordningen udbredes til alle dagtilbud i 

Odsherred Kommune. 

Sundhedsplejen indlægger oplysning om sprogstimulering i forbindelse med 8.md.besøg 

i alle hjem, samt inddrager det i programmet på café- møder for unge 

mødre. Der har været en pæn tilslutning til café- møderne. 

Udvikling af pædagogisk praksis i vuggestuer og dagpleje. 

Odsherred Kommune har indgået et samarbejde med Ole Henrik Hansen og Aarhus 

Universitet om et forskningsprojekt, hvor man vil undersøge og udvikle den 

pædagogiske praksis og organisering i 0-3 års- området - altså i vuggestuer og 

dagpleje. 

Projektet har 4 genstandsfelter: (Formuleringen er taget direkte fra Ole Henrik 

Hansens oplæg til forskningsprojektet) 

1. At bestemme kvalitet og udvikle betingelser for kvalitet indenfor 0-3 års feltet, 

dels vuggestueområdet og dels dagplejen. 

2. At udvikle en specialiseret eksperimentel 3-årig pædagoguddannelse på 

Bachelorniveau specialiseret til 0-3 års feltet med specifikke fagelementer. 

3. At udvikle flere kvalitetsparametre som kan danne baggrund for nye 

holdninger/handlemåder (policy). 

4. Udforskning af særlige genstandsfelter f.eks. gruppestørrelse, organisering af 

pædagogisk arbejde med de mindste, minoritetsbørn, kønsspecifikke behov 

(særlig fokus på drengebørn), indkøringsfasen fra familie til institutionsliv, 

overgang til børnehave og særligt for dagplejen: Legestuen. 

Metoderne vil være survey (forskningsbegreb, som primært er oversigts- og 

overbliksundersøgelse), tendensundersøgelser, workshops, aktionsforskning, 

observationer og interviews. 

Lederne af de deltagende dagtilbud vil sammen med de pædagogiske konsulenter 

være forpligtet til at videregive erfaringerne til alle dagtilbud i takt med, at de 

indløber. Det er en del af forskningsprojektets indhold at evaluere og publicere 

resultaterne med henblik på implementering af erhvervet viden om den 

pædagogiske praksis for de 0-3 årige. 

177

Det er sådan allerede nu, her sidst på året, at der i de forskellige dagtilbud 

foregår forskellige tiltag der betyder en anden organisering af det pædagogiske 

arbejde med henblik på at skabe rum for mindre gruppedannelser. 

Etablering af Forældreintra og øget IT- anvendelse i Dagtilbud 

En projektgruppe har indhentet tilbud på programmer og IT- grej, så der i alle 

dagtilbud er etableret Forældreintra for at styrke kontakten mellem dagtilbud og 

hjem og om muligt frigøre tid til pædagogisk indsats. Samtidigt er der indkøbt et 

antal Ipads til stuerne, så registrering af børn m.m. kan foregå mere smidigt end 

tidligere. 

Hvorvidt man er begyndt at benytte Ipads som et redskab i forbindelse med 

udvikling af børns sproglige og kognitive kompetencer i dagtilbuddene er der ikke 

helt klarhed over. Ipads bliver brugt i forbindelse med dokumentation af det 

daglige pædagogiske arbejde, både med billeder og tekst som lægges på 

intranettet. 

Alle dagtilbud er blevet koblet op, så de har intranet og hjemmesider. Det er 

individuelt hvor lange de enkelte dagtilbud er kommet i udviklingen, det er noget 

der vil blive fulgt op på først i 2013. Der har i forbindelse med implementeringen 

af intranet og nye hjemmesider løbende været kontakt til leverandøren, hvor der 

er blevet lavet forskellige justeringer og forbedringer undervejs i processen med 

implementeringen. 

178

Den 6. marts 2012 var der dialogmøde om kvalitetsrapporten 

mellem: 

Børne- og Uddannelsesudvalget, dagtilbudsbestyrelserne og det pædagogiske 

personale. I forbindelse med mødet var der en dialogdrøftelse ved et antal borde, 

mellem politikerne, forældre og personale. 

Herunder er den del af de udsagn der fremkom under mødet: 

Der skal skabes gode rammer for leg og læring. 

Børnene spejler sig i de voksne. 

De voksne der arbejder i dagtilbuddene skal være nærværende i forhold til 

børnene. 

Der bør være en fast procedure for hvordan overlevering af børn fra 

dagpleje til børnehave foregår, og hvordan overgang fra børnehave til skole 

foregår. 

Det er vigtigt, at de voksne er i ”øjenhøjde med børnene”, så det der 

foregår i dagtilbuddet, er relevant for børnene. 

Børn lære meget forskelligt – det er tit de voksne der definere om det er 

negativt eller positivt. 

Børn lære næsten hele tiden, også når vi ikke har planlagt rammen. 

Det er ikke altid at børnene lære det vi gerne vil have dem til. 

Ydmyghed overfor børnenes egne læreprocesser – det fordrer nærvær og 

uddannelse af de voksne 

De voksnes mål og barnets initiativ skal hele tiden afstemmes, såfremt 

barnets læring skal være optimal. 

Barnets opfattelse af såvel positive som negative oplevelser afhænger af de 

voksnes egne opfattelser af hvad der er negativt og 

positivt(kulturpåvirkning) 

Det er vigtigt at pædagogiske forløb evalueres, at der skabes en 

evalueringskultur. 

Det er vigtigt, at dagtilbuddene laver længerevarende projektet der er med 

til at støtte op om den kultur der er i det område hvor børnene går i 

dagtilbud. 

Dagtilbuddene må meget gerne have meget fokus på natur og 

naturfænomener. 

Det er godt hvis dagtilbuddet arbejder med sundhed, fx i samarbejde med 

sundhedsplejen. 

179

180

Kvalitetsrapport på dagtilbudsområdeti Odsherred kommune 2012.pdf

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?