KOMMUNEPLAN 2005

soap.plansystem.dk

KOMMUNEPLAN 2005

KOMMUNEPLAN 2005

Oktober 2005

STØVRING KOMMUNE

- for kvalitet og udvikling


STØVRING KOMMUNE

INDHOLDSFORTEGNELSE

Forord ....................................................................................................... 3

HOVEDSTRUKTUR

Rolle & Udvikling

Den overordnede strategi ............................................................................ 4

Støvrings regionale rolle ............................................................................. 6

Befolkning og boligbyggeri .......................................................................... 8

Økonomi .................................................................................................... 12

Erhverv ...................................................................................................... 16

By & Land

Byudvikling og byomdannelse ................................................................... 20

Detailhandel ............................................................................................. 30

Landsbyerne .............................................................................................. 32

Det åbne land ............................................................................................ 34

Teknik & Miljø

Trafi k og veje ............................................................................................. 38

Kollektiv trafi k ........................................................................................... 40

Agenda 21 ................................................................................................. 42

Forsyningsforhold ...................................................................................... 44

Mennesker & Service

Børn og unge ............................................................................................. 46

De voksne ................................................................................................ 50

De ældre .................................................................................................... 52

Kultur og fritid ............................................................................................ 54

RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNING

Rammernes opbygning .............................................................................. 58

Fælles rammer ........................................................................................... 59

Støvring ..................................................................................................... 60

Suldrup ..................................................................................................... 70

Øster Hornum ............................................................................................ 74

Landsbyerne .............................................................................................. 80

Landområderne .......................................................................................... 98


Forord

Byrådet fremlægger hermed Kommuneplan

2005 for Støvring Kommune.

Kommuneplanen er et overblik

over de visioner, målsætninger og

handlinger, som byrådet ønsker skal

lægge til grund for både kommunale

og private initiativer. Formålet er

at sikre fortsat udvikling og vækst i

Støvring Kommune i den kommende

byrådsperiode og i de næste 12 år.

Kommuneplanen er blevet til i en

proces, som startede med udarbejdelsen

af Planstrategi 2003 og som i

sommeren 2005 har udmøntet sig i en

offentlig debat om forslag til Kommuneplan

2005. Arbejdet har således

samlet set strakt sig over to år og har

været en kærkommen lejlighed til at

gøre status, at gennemføre en bred

offentlig debat og få et samlet overblik

over kommunens mange aktiviteter.

Kommuneplan 2005 har også været

et led i Byrådets forberedelse til

tiden efter den 1. januar 2007, hvor

vi bliver en del af Rebild Kommune.

Gennem Kommuneplan 2005 har

vi givet vores bud på, hvilke udviklingsmuligheder

og potentialer vi

ser for vores område på både kort og

langt sigt. Vi har naturligvis undladt

at formulere visioner og ønsker for

den nye kommune - den opgave vil

ligge hos det Byråd, der bliver valgt

i november 2005. Dog har vi inddraget

det politiske grundlag for sammenlægningen,

der er vedtaget i de

tre kommuners byråd. Samtidig har

vi i de relevante afsnit kort skitseret,

hvilke nye opgaver kommunerne for-

ventes at få som følge af

kommunalreformen.

Det er Byrådets vision,

at vi med den nye

kommuneplan styrker

den vækst i befolkningen

og på erhvervsområdet,

som Støvring Kommune

har oplevet i de sidste ti

år. Vi skal kendes på kvalitet

og udvikling, og borgerne

skal have tilbud om

en mangfoldig vifte af

kulturelle og personlige

udfoldelsesmuligheder.

Der skal laves en overordnet

byudviklingsplan

for Støvring by, der styrker

byens rolle som egnshovedby

og kraftcenter

for områdets udvikling.

En vigtig del af arbejdet

med kommuneplanen

har foregået i dialog med

borgerne. Vi har afholdt en række

frugtbare møder, hvor vi har fået et

værdifuldt input og vigtig viden om

borgernes ønsker: udviklingsværksteder

med repræsentanter for kommunens

landsbyer og lokalcentre, et

dialogmøde med interessenter i området

omkring Mastruplund, en workshop

om den langsigtede udvikling af

Støvring by og et offentligt borgermøde.

Mange har valgt at kommentere

og fremsætte forbedringsforslag

til kommuneplanen i offentlighedsfasen.

Det har således været en god og

konstruktiv dialog. Byrådet vil gerne

sende en tak til alle som har har ydet

et bidrag.

Kommuneplanen er delt op i to

dele; en hovedstruktur, der i tekst,

grafi k og billeder beskriver vores mål

og handlinger på kommunens forskellige

aktivitetsområder, samt en

rammedel, der indeholder Byrådets

retningslinier for den fysiske arealanvendelse

rundt omkring i kommunen.

Byrådet ser frem til det videre

arbejde med at realisere kommuneplanens

visioner, mål og handlinger.

Også i den sammenhæng ser vi frem

til og arbejder for stor offentlig interesse

og engagement.

Med venlig hilsen

Anny Winther

Borgmester


Den overordnede strategi

Støvring Kommunes position som

vækstkommune er det helt centrale

udgangspunkt for den strategi, Byrådet

har lagt for kommunens udvikling.

I forbindelse med arbejdet med

Planstrategien i 2003 formulerede vi

følgende vision for kommunen:

Vision

Støvring Kommune vil

frem mod år 2010 være

kendetegnet ved såvel

erhvervsmæssig som

befolkningsmæssig vækst,

hvor der er sikret kulturel

og personlig mangfoldighed

for borgerne, samt udvikling

og kvalitet i den kommunale

opgavevaretagelse

Den store udfordring som vækstkommune

er at fi nde den rette balance

mellem på den ene side at gribe mulighederne

i væksten, mens de er der,

på den anden side at sikre, at udviklingens

høje tempo ikke går ud over

kvaliteten i kommunens opgaveløsning.

Det stiller store krav til vores indsats;

tilbuddene til børnepasning skal

løbende tilpasses det stigende antal

Oplandsbyer

Bosætning & nærhed

Detailhandel

Udvikling & modernisering

Erhvervsudvikling

Iværksætterånd &

internationalt udsyn

4

Støvring Kommune

Vækst og kvalitet

Langsigtet byudvikling

Støvring som

egnshovedby

indbyggere, skoler og ældrecentre

skal have tilstrækkelig kapacitet, der

skal sikres nye områder til boligbyggeri

osv. Det er Byrådets mål at planlægge,

så vi støtter op om væksten

uden at gå på kompromis med kvaliteten.

Vores målsætninger

I Planstrategi 2003 formulerede vi

en række overordnede målsætninger,

der tilsammen giver et billede af

den retning, Byrådet vil arbejde for

at Støvring Kommune skal udvikle

sig i. Målsætningerne udgør en vigtig

ramme for arbejdet med denne kommuneplan.

Styrker og udfordringer

Støvring Kommune har mange stærke

sider, som vi skal trække på i den

fremtidige indsats for at sikre væksten.

Men vi står samtidig overfor en

række udfordringer, bl.a. som følge

af befolkningsudviklingen.

Befolkningsprognoserne viser, at

kommunen får fl ere skoleelever, og

at antallet af ældre vil stige. Det vil

Økonomi

Bæredygtighed &

godt købmandsskab

Kultur & Fritid

Gode rammevilkår &

mangfoldighed af aktiviteter

Trafik

Gode forbindelser

lokalt & regionalt

Offentlig service

Kvalitet i børnepasning,

skoler og ældrepleje

skabe et øget pres på den kommunale

service på både skole- og ældreområdet.

Målsætninger

• Støvring Kommune tilstræber

en målrettet udvikling med erhvervsmæssig

og befolkningsmæssig

vækst.

• Støvring Kommune skal som

helhed være miljømæssigt bæredygtig,

hvor Støvring Kommune

som virksomhed vil vise

et godt eksempel.

• Støvring Kommune skal være

et godt sted at bo og attraktiv

for erhvervslokalisering og -udvikling.

• Byrådet vil styrke samspillet

mellem land og by.

• Byrådet vil skabe overensstemmelse

mellem borgernes

behov, serviceniveauet og den

kommunale økonomi.


Samtidig kan det blive en udfordring

at skaffe kvalifi ceret arbejdskraft til

kommunens mange virksomheder.

Det skyldes bl.a. at ungdomsårgangene

netop nu er meget små, og at der

derfor er relativt få nyuddannede at

tage af. Samtidig stiger gennemsnitsalderen

for de erhvervsaktive, hvilket

igen øger konkurrencen om den højt

kvalifi cerede arbejdskraft.

Men også de generelle udviklingstendenser

på erhvervsområdet

spiller en vigtig rolle. I dag konkurrerer

man på et globalt marked, og

produktionsvirksomheder fl yttes i stigende

grad til lande med lavere lønninger

end de danske. Skal danske

virksomheder klare sig i den globale

konkurrence er kodeordene kvalitet,

udvikling og viden.

Støvring Kommune har her et

godt udgangspunkt i kraft af vores

stærke erhvervsprofi l og vores

nærhed til Aalborgs forsknings- og

udviklingsmiljø. Vi har allerede en

række videntunge og nyskabende

Stærke sider

• God geografi sk placering - tæt

på regionscentret

• Bred og varieret erhvervsstruktur

• Stærkt erhvervs- og handelsliv

• God tiltrækningskraft på både

boliger og erhverv

• Varieret og attraktivt udbud af

byggemuligheder

• Gode og nære rekreative områder

• Kort afstand til store naturområder

såsom Rold Skov, Rebild

Bakker, Limfjorden m.v.

• Motorvej, nærbane og bus -

gode trafi kale forbindelser mod

nord og syd

• Stærk egnshovedby

• Højt serviceniveau

• Højt skattegrundlag

• Sund kommunal økonomi

• Aktive landsbyer

• Godt foreningsliv

virksomheder, hvis erfaringer kan

komme nye virksomheder til gode.

Det er vigtigt at Støvring Kommune

fortsætter den aktive linie i forhold til

at fastholde og tiltrække udviklingsorienterede

virksomheder, så vi er

mindre sårbare i tilfælde af en økonomisk

afmatning.

Indenfor detailhandlen er udviklingen

præget af en centralisering af

udvalgsvarehandlen, der i stigende

grad varetages af forretningskæder

- en udvikling der allerede har sat sit

præg på dagligvarehandlen. Det er

vigtigt, at vi i Støvring Kommune

accepterer denne tendens og skaber

rammerne for, at det frie initiativ kan

skabe attraktive forretningslokaliteter,

der imødekommer de nye forretningskoncepters

krav og ønsker.

Ny kommunal struktur

Den vedtagne strukturreform og udsigten

til nye kommunale enheder og

nye opgaver udgør en særlig udfordring

for hele den kommunale sektor.

Vi ved, at vores vilkår og hverdag

står overfor gennemgribende forandringer,

men vi kender endnu kun

rammerne for den nye virkelighed,

vi skal arbejde i fremover. Det gør

det vanskeligt at lægge strategier og

foretage prioriteringer for fremtiden.

Alligevel har vi i Byrådet fundet det

vigtigt at formulere vores visioner for

Støvring Kommune i denne kommuneplan,

fordi det er vores mulighed

for at præge områdets fremtid i en ny

større kommune.

Byrådet har i enighed ønsket at

blive lagt sammen med Nørager og

Skørping Kommuner i en ny Rebild

Kommune. Rebild Kommune med

ca. 28.000 indbyggere vil blive kendetegnet

ved en målrettet indsat for

befolkningsmæssig og erhvervsmæssig

vækst med udgangspunkt i de tre

kommuners nuværende styrker. Opgaverne

skal løses decentralt, og den

nye kommune skal kendes på kvalitet

og fremsyn i den kommunale opgavevaretagelse.

5

Ved en ny fordeling af de offentlige

opgaver har regeringen lagt op

til, at bl.a. opgaver indenfor beskæftigelse,

sundhed, trafi k- og veje, miljø

samt specialundervisning vil kunne

overgå til kommunalt regi. Vi ønsker

gennem et godt samarbejde med

Skørping og Nørager Kommuner at

varetage forberedelsen af den nye

Rebild Kommune bedst muligt.

De nye kommuner med tilhørende

nye opgaver bliver en realitet fra

1. januar 2007.

Fokusområder i kommuneplanarbejdet

På baggrund af vores målsætninger,

vores styrker og de store udfordringer,

vi står overfor, har vi i Byrådet

udpeget en række fokusområder for

den fremtidige indsats. Disse fokusområder

har fungeret som ledetråde i

arbejdet med kommuneplanen.

Fokusområder

• En langsigtet byudviklingsmodel

for Støvring by

• Fremtiden for lokalcentre og

landsbyer i Støvring Kommune

• Fremtidssikring af fritids- og

institutionsområde mellem Mastrupvej

og Hobrovej

• Sammenhæng mellem planlægning

og økonomi via kommuneplanen


Støvrings regionale rolle

Byrådets visioner og ønsker for Støvring

Kommune skal bl.a. ses på baggrund

af den rolle, kommunen spiller

i den nordjyske region. De tider er

nemlig forbi, hvor hver enkelt by og

lokalsamfund var en selvstændig og

selvbærende enhed, hvor den enkelte

borger boede, arbejdede, fi k sin uddannelse

og brugte fritiden. I dag kan

de fl este mennesker nikke genkendende

til et liv, hvor hverdagens aktiviteter

er spredt rundt i et regionalt

netværk af byer.

Støvring, Suldrup, Øster Hornum

og kommunens landsbyer er beliggende

i et bynetværk med Aalborg

som centrum. Aalborg udfylder rollen

som det regionale center for handel,

kultur, forskning, uddannelse, administration

osv. i voksende konkurrence

med de øvrige storbyer i Danmark.

De enkelte byer og lokalsamfund

specialiserer sig i stigende grad og

spiller hver deres rolle i det regionale

bynetværk – en rolle som boligby,

erhvervs- og boligby, turisme- og boligby

el.lign. Det enkelte lokalsamfunds

udviklingsmuligheder og vilkår

bestemmes blandt andet af den lokale

vilje og evne til at forstå og udnytte

sine egne styrker og muligheder i det

regionale bynetværk. Lokale udviklingsmuligheder

skabes ved at forme

og defi nere sin rolle.

Befolkningsudvikling og

fl yttemønstre

I de seneste år har der på landsplan

været en tendens til, at

befolk ningen centraliseres i storbyregioner,

mens udkantsområderne

mister borgere. I Nordjylland

viser det sig ved, at Aalborg

Kommunes oplandskommuner

får nye indbyggere, mens kommunerne

i det nordlige Vendsyssel

og i Thy mister indbyggere.

Støvring Kommune er en af

de helt klare vækstkommuner.

Fremgangen har de sidste 10 år

været størst i Støvring by (10%).

Suldrup og Øster Hornum har også

oplevet tilvækst i indbyggertallet

(hhv. 4 og 6%), mens landsbyer

og landområder ligger på samme niveau

som for 10 år siden.

Vores succes som bosætningskommune

skal især ses på baggrund

af følgende styrker:

• Nærhed til Aalborgs jobmarked

og kulturliv

• Nærhed til natur- og landskabsværdier

i Rold Skov-området

• Effektive transportmuligheder via

motorvej og jernbane

• Velfungerende handelsliv

• Attraktive og varierede boligmiljøer

i forskellige bystørrelser

Byernes roller i det regionale bynetværk

Støvring – egnshovedby

• Erhvervsby

• Center for handel & service

• Effektive transportforbindelser

Suldrup & Ø. Hornum – lokalbyer

• Servicecenter for det nære opland

• Lavere prisniveau på boliger

• Nærhed til naturen

6

Befolkningsudvikling 1993-2002

Alle aldersgrupper

• Trygge og sikre boligkvarterer

med grønne områder

• Naturskønne landskabstræk som en

bærende del af bystrukturen i Støvring,

lokalcentrene og landsbyerne.

Støvring by, lokalbyerne Suldrup og

Øster Hornum og kommunens landsbyer

udgør på hver deres måde en

attraktiv bosætningsmulighed, hvis

særlige styrker hænger sammen med

deres rolle i det regionale bynetværk.

Landsbyer

• Et liv på landet

• Nærhed til naturen

• Lavt prisniveau på boliger

Indekstal, 1993 = indeks 100

90.9 - 93

93-96

96-99

99-101

101-104

104-107

107-110

110-116.4


Erhvervsudvikling

Støvring by har gennem årene tilkæmpet

sig en stadig stærkere position

som en af fremtidens erhvervsbyer

i Nordjylland. Erhvervslivet i Støvring

står især stærkt indenfor jern- og

metalindustri, bygge- og anlæg, elektronik

og serigrafi samt forretningsservice.

Vi har fl ere virksomheder

med stærke internationale profi ler og

er kendt for nyskabende, videntung

industriel udvikling.

Nærheden til Aalborgs forsknings-

og uddannelsesmiljø er helt central

for vores erhvervsudvikling. En anden

afgørende konkurrenceparameter er

tilgængeligheden til højt kvalifi ceret

arbejdskraft i regionen.

Infrastrukturudvikling

Pendlingsoplandene i Danmark øges til

stadighed, fordi et udbygget motorvejsnet

gør transporttiden kortere, og fordi

danskerne i stigende grad er villige til

at køre langt for at komme på arbejde.

Motorvejsnettet er en vigtig forudsætning

for den regionale specialisering og

udviklingsmulighederne i de nordjyske

byer. Motorvejsnær beliggenhed er

derfor et vigtigt element i vores udviklingsmuligheder.

Samtidig spiller jernbanen

igen en vigtig rolle for Støvring

by efter åbningen af stationen i 2003,

fordi den øger vores pendlingsopland

mod både nord og syd.

Region Aalborg Samarbejdet

Støvring Kommune har siden begyndelsen

af 1990’erne deltaget aktivt i

Region Aalborg Samarbejdet, et er-

Mål

Byrådet vil:

• arbejde for princippet om en regional struktur, hvor

én kommune er én egn.

• arbejde for at Støvring får status som egnshovedby.

• styrke Støvring som erhvervs- og bosætningsby og

styrke Suldrup, Øster Hornum og landsbyerne som

bosætningsbyer.

hvervssam

Lokalby

arbejde, der

omfatter AalborgKommune

og 11 omkringliggende

Veggerby

kommuner,

alle med fæl-

Kirketerp

lesarbejdskraftopland. Samarbejdet

baserer sig på

en fælles vision

om at skabe regional

vækst og

udvikling gennem

et forpligtende

Sønderup

samarbejde mellem

offentlige myndigheder,uddannelsesog

forskningsinstitutioner,

det private erhvervsliv samt

andre partnere i og uden for regionen.

Region Aalborg Samarbejdet er

oprindeligt startet som et samarbejde

om erhvervsudvikling, men omfatter

i dag også områderne turisme, kultur

& fritid og kommunalt samarbejde.

Kommunal struktur og forslag

til Regionplan 2005

Med de kommende ændringer i den

kommunale struktur reduceres antallet

af kommuner i Nordjyllands Amt

fra 27 til 9. Det giver naturligt anledning

til en revurdering af regionplanens

bymønster for den nordjyske

region. Det er et af hovedtemaerne

ved den forestående revision af regionplanen.

7

Egnshovedby

Landsby i landzone

Byrsted

Bradsted

Hjeds

Handlinger

Hjedsbæk

Suldrup

Øster Hornum Guldbæk

Aarestrup

Sørup

Oplev

Støvring

Gravlev

Vi anser det for naturligt, at et nyt

bymønster tager udgangspunkt i den

nye kommuneinddeling der tegner

sig. Målet må være, at hver ny kommune

sikres en egnshovedby, som

aktivt støttes i at udgøre en drivende

kraft i lokal udvikling. I forslag til

Regionplan 2005 lægges der op til

dannelsen af fem egne med hver sin

egnshovedby. En sådan struktur på

tværs af kommunegrænser vil allerede

inden starten vanskeliggøre udviklingen

af de nye kommuner, der

i givet fald ikke begunstiges med et

egnshovedcenter. Det tager Byrådet

stærkt afstand fra.

Byrådet vil:

• øve indfl ydelse på udarbejdelsen af Regionplan

2005 med henblik på at afsnittet om regional struktur

og bymønster indrettes med respekt for den nye

kommuneinddeling.

• overfor Amtsrådet argumentere for, at Støvring by

får status som egnshovedby i Regionplan 2005.


Befolkning og boligbyggeri

En befolkning i vækst

Byrådet ønsker at Støvring Kommune

skal være en attraktiv bosætningskommune

for alle aldersgrupper.

Vi har gennem de sidste mange

år oplevet en markant befolkningstilvækst.

Fra 1970 til 2004 har der været

en vækst på ca. 4.200 nye borgere,

svarende til næsten 48 %. De seneste

5 år har væksten været ca. 5%.

Befolkningsprognosen forudsiger,

at tilvæksten i de kommende år vil

fortsætte, men på et lavere niveau end

i de seneste år (7% fra 2005 til 2015).

I de kommende 11 år forventer vi

en stigning i antallet af børn og unge.

Antallet af personer i aldersgruppen

fra 20 til 39 år forventes fastholdt

mens gruppen af 30-39-årige

vil blive mindre. Gruppen af »ældre«

erhvervsaktive mellem 40 og 59 år

fastholder stort set den nuværende

størrelse. Den mest markante stigning

forventes at ske i antallet af personer

i aldersgruppen fra 60 til 79

år. I aldersgruppen over 80 år bliver

stigningen mindre.

Bosætningsanalyse

I 2004 har vi fået udarbejdet en bosætningsanalyse

for at øge vores viden

om, hvilke motiver der ligger til

grund for fl ytning til og fra Støvring

Kommune.

Det er særligt de 30-39 årige

børnefamilier, som vælger Støvring

Kommune, mens de unge fl ytter herfra.

Mange af dem vender dog tilbage

Antal

pers.

8000

7000

6000

5000

4000

3000

2000

1000

0

Befolkningsudvikling Støvring by og opland

Støvring by

Opland

2015

2014

2013

2012

2011

2010

2009

2008

2007

2006

2005

efter endt uddannelse.

Tilfl ytterne har primært valgt ud

fra følgende bosætningsstyrker og

kvaliteter:

• Mere boligkvalitet for pengene

• Nærhed til naturen

• Nærhed til Aalborg

• Nærhed til motorvejen

• Gode indkøbsmuligheder

• Trygge og sikre boligkvarterer

med grønne områder.

Prioriteringen af de forskellige kvaliteter

afhænger af interviewpersonernes

alder. Fælles for aldersgrupperne

er dog, at de lægger vægt på nærheden

til motorvejen og til Aalborg med

arbejdspladser, uddannelsesmuligheder

og en bred vifte af handels- og

kulturtilbud.

»De frie unge«

For de 18-29 årige er det særligt den

mere etablerede del af de unge, som

vælger Støvring Kommune.

De lægger især

vægt på:

Antal



Lave huspriser

God adgang til by-

2000


nære naturområder

Nærhed til motor-

1500

vej og offentlige

transportforbindelser

1000

• Trygge boligområder

med grønne om-

500

råder og gode stiforbindelser.

0

8

Antal

pers.

5000

4000

3000

2000

1000

0

Børnefamilierne

De mere etablerede familier vil også

have fornuftige kvatratmeterpriser på

boliger. Gruppen lægger imidlertid

betydeligt større vægt på nærhed til

naturen og på de æstetiske og arkitektoniske

kvaliteter i boligområdet

end den yngre aldersgruppe.

De 30-59 årige lægger først og

fremmest vægt på:

• Boliger med udsigt til skov og

fl otte naturområder

• Udbygning af stisystemer til bynære

naturområder suppleret med

skovrejsning og naturgenopretning

• Trygge boligområder med grønne

områder og gode stiforbindelser

• Godt serviceniveau i folkeskolen

• Gode lokale muligheder for dagligvareindkøb.

Befolkningssammensætning Støvring Kommune

20-29 år

10-19 år

0-9 år

Boligmarkedsgrupper

Børnefamilier 30-54 år

2015

2014

2013

2012

2011

2010

2009

2008

2007

2006

2005

2004

"De frie voksne" 55-74 år

"De frie unge" 18-29 år

Ældre over 75 år

30-39 år

40-49 år

2005

50-59 år

60-69 år

70-79 år

2015

80-89 år

90-99 år


»De frie voksne« og de ældre

Flyttehyppigheden over kommunegrænser

er markant lavere for aldersgruppen

over 60 år i forhold til yngre

aldersgrupper. Flytninger i aldersgruppene

mellem 60 og 75 år sker ofte på

baggrund af et ønske om en mindre

bolig. Flyttemotiverne er typisk:

• Mindre og mere overskuelig bolig

med lille eller ingen have

• Central beliggenhed i forhold til

indkøb og kollektiv trafi k

• Ønske om alternative boligformer

med mulighed for fællesskab med

ligesindede.

I aldersgruppen over 75 år begynder

svigtende helbred og et øget behov

for hjælp i hverdagen at få stor betydning

for ønsket om en anden bolig.

Aldersgruppen har behov for mindre,

ældreegnede boliger, der kan udgøre

rammen om et godt otium.

Byudviklings- og boligpolitik

Som uddannelsesby har Aalborg til

stadighed mange unge børnefamilier,

der overvejer at fl ytte ud af storbyen

til de omkringliggende byer.

Mål

Byrådet vil:

• tilstræbe at opnå en befolkningsvækst på 0,5-1%.

• arbejde for et varieret boligudbud med hensyn til boligformer,

beliggenheder og prisniveauer.

• sikre kvalitet i boligområderne, eksempelvis i form af

sammenhængende og sikre vej- og stisystemer, integrerede

grønne områder, nærhed til natur og god lokal

dækning med børnepasningsmuligheder og skoler.

• gøre en særlig indsats for at tiltrække børnefamilier

med erhvervsaktive voksne.

• sikre udbygning med almene ældreboliger i takt

med at antallet af ældre stiger.

• arbejde for at udbuddet af sports-, fritids- og kulturaktiviteter

forbedres.

• udarbejde en kulturhistorisk handlingsplan.

9

Handlinger

Byrådet vil:

• gennemføre byggemodninger i takt med behovet,

så der til stadighed er et varieret udbud af salgsklare

parcelhusgrunde til rådighed.

• udarbejde årlige befolkningsprognoser, så udviklingen

kan følges tæt og der kan handles hurtigt.

• forøge markedsføringen af Støvring Kommune som

attraktiv bosætningskommune.

• gennem en aktiv jordpolitik sikre erhvervelse af de

nødvendige arealer til byudvikling.


Støvring Kommune har en meget

fordelagtig placering ved motorvej

og jernbane, tæt på Aalborg og inden

for acceptabel transportafstand til Århus.

Byrådet ønsker gennem en målrettet

byudviklings- og boligpolitik at

skabe de bedst mulige vilkår for bosætning

for alle aldersgrupper i Støvring

Kommune.

Støvring by skal kunne tilbyde

varierede boligområder og et højt

privat og offentligt serviceniveau. I

området omkring Mastrup Bæk fortsættes

udbygningen med parcelhusgrunde

med attraktiv landskabelig

beliggenhed i et fl ot terræn. På arealerne

øst for jernbanen skabes muligheder

for udbygning med stationsnære

boligområder med et tættere og

mere bymæssigt præg i tilknytning til

Støvring midtby.

I lokalcentre og landsbyer suppleres

med bosætningsmuligheder i

mindre, overskuelige bysamfund og

landlige omgivelser.

Udarbejdelse af en kulturhistorisk

handlingsplan skal medvirke til

bevarelse af værdifulde kulturmiljøer

i Støvring Kommune. Handlingsplanen

skal tage udgangspunkt

i en registrering af bevaringsværdige

bygninger og andre værdifulde kulturhistoriske

spor.

Støvring by

Restrummelighed boliger

B10 v. kirken 9 ha

B7 v. Solvang 1 ha

B11 og B8 v. Højdedraget 21 ha

I ALT 31 ha

Perspektivarealer boliger

øst for banen, nord 29 ha

syd for Nibevej 23 ha

ved Buderupholmvej 32 ha

I ALT 84 ha

Boligbyggeri

Perioden i starten af 90’erne var en

stille periode inden for boligbyggeriet,

hvor der overvejende blev bygget

rækkehuse, mens der kun blev bygget

få parcelhuse og ingen etageboliger.

Fra 1996 begynder der igen at komme

gang i parcelhus-

byggeriet, mens

byggeriet af rækkehuse

mindskes.

De seneste 7-8 år er

der kommet gang i

byggeriet af etageboliger

i forbindelse

med omdannelse

og fornyelse af byområder

i Støvring

midtby. 2003 har

været et usædvanligt

år, hvor der er

blevet fuldført ikke

færre end 173 boliger.

Det gennemsnitligeboligbyggeri

fra 1988 til

2003 har ligget

på 44 boliger pr.

år. Ser man på perioden

fra 1997 til

2003 ligger gennemsnittet

på 66

boliger pr. år.

120

100

80

60

40

20

0

10

Område Boligtype 2005-16 Gns. pr. år

Støvring by, nord Åben-lav 29

Tæt-lav 48

Etagebol. 76

I alt 153 13

Støvring by, syd Åben-lav 204

Tæt-lav 96

Etagebol. 37

I alt 337 28

Suldrup Åben-lav 21

Tæt-lav 30

Etagebol. 13

I alt 64 5

Øster Hornum Åben-lav 15

Tæt-lav 40

I alt 55 5

Kirketerp Åben-lav 1 0,1

Sønderup Åben-lav 1 0,1

Aarestrup Åben-lav 6 0,5

Hele kommunen Åben-lav 277

Tæt-lav 214

Etagebol. 126

I alt 617 51

Antal

boliger

160

140

Boligstatistik

Etageboliger

Rækkehuse

Parcelhuse

Boligprognose

Etageboliger

Rækkehuse

Parcelhuse

Gns. 1988-03: 44 boliger

Gns. 1997-03: 66 boliger

Hovedparten af boligbyggeriet

har fundet sted i Støvring by, men

også Suldrup og Øster Hornum har

fået del i udbygningen.

Ud over byomdannelsen i Støvring

Midtby har udbygningen hovedsageligt

fundet sted på Hulvejen. På

Forventet gns. 2004-14: 53 boliger

1988

1990

1992

1994

1996

1998

2000

2002

2004

2006

2008

2010

2012

2014

Faktisk og forventet boligbyggeri fordelt på boligtyper 1988 til 2014


11

nuværende tidspunkt er udbygningen

startet på Højdedraget, og Blomstermarken

er under udbygning.

De kommende større udbygningsområder

er en fortsættelse af udbygningen

på Højdedraget samt en udbygning

af arealet mellem kirken og

jernbanen.

Boligbyggeprogram

Det samlede udlæg til boligformål i

Støvring by er ca. 31 ha. Hertil kommer

den restrummelighed, der fi ndes

i lokalcentrene og landsbyerne.

I de udlagte boligområder i Støvring

by er der plads til maksimalt 465

boliger. Det giver i gennemsnit mulighed

for at opføre 39 boliger pr. år.

Boligbyggeprogrammet viser et

behov for at bygge over 600 boliger

de næste 12 år. Det betyder, at Byrådet

forventer et behov for at udlægge

yderligere arealer til boligformål.

Fremtidige udlæg skal ligge inden for

perspektivområderne for udbygning

med boliger. Det drejer sig om arealer

syd for Nibevej øst for jernbanen

og mellem Buderupholmvej og jernbanen.


Økonomi

Byrådet ønsker at tilrettelægge den

økonomiske politik, så sammenhængen

mellem kommuneplan og budget

styrkes. Det betyder at der skal være

en nær sammenhæng mellem planlægningen

på alle områder og tildelingen

af økonomi til realisering af

planerne.

Den kommunale økonomi skal

balancere på såvel kort som lang sigt.

Vores samlede udgifter bliver derfor

løbende vurderet og afvejet i forhold

til indtægterne i form af skatter og

brugerbetaling. Målet er at udnytte

ressourcerne optimalt gennem en høj

grad af økonomisk ansvarlighed i

anvendelsen af skattekronerne både

centralt og decentralt.

Et af midlerne er anvendelse af

kontraktstyring mellem Byrådet og

den enkelte institution eller afdeling.

Kontrakterne er en gensidigt forpligtende

aftale mellem Byrådet og institutionen

om de mål og krav, som

stilles til institutionen, samt vilkårene

for institutionens arbejde i kontraktperioden.

Kontraktstyringen styrker

den politiske styring af både den strategiske

og langsigtede udvikling, og af

den aktuelle indsats og økonomi. Den

skærper rolle-, opgave- og ansvarsfordelingen,

og effektiviteten styrkes.

Det konkrete arbejde med kontraktstyring

blev indledt i 2002 og

udbygges løbende.

Det økonomiske råderum

index, 1994 = 100

225

Beskatningsgrundlag

200

Nettodriftsudg.

175

150

125

100

75

50

2010

2009

2008

2007

2006

2005

2004

2003

2002

2001

2000

1999

1998

1997

1996

1995

1994

Grafen viser et index for den hidtidige

og forventede udvikling i nettodriftsudgifter

og beskatningsgrundlag

pr. indbygger.

Vi vil opretholde kommunens

kassebeholdning for fortsat at sikre

økonomisk handlekraft. Målet er en

gennemsnitlig årlig kassebeholdning

på minimum 25 mio. kr.

Taksterne på kommunale ydelser

som f.eks. spildevand og renovation

fastsættes, så der i så høj grad som

muligt er sammenhæng mellem forbrug

og pris for den enkelte borger.

Byrådet afstår generelt fra at leje

og lease ejendomme, maskiner og anlæg,

bl.a. fordi omkostningerne ved

disse fi nansieringsformer er for store.

Udgifter

Vores driftsudgifter udgør i 2005 ca.

535 mill. kr. Af disse udgør lønudgifter

i alt 273 mill. kr., svarende til

51 %. Det er den daglige drift, som

udgør langt den største udgift på

det kommunale budget. De største

udgiftsområder er folkeskoler med

SFO, børnepasning, ældre, handicappede,

offentlig forsørgelse og administration.

Anlægsudgifter varierer fra år til

år. I årene 2005-2008 udgør anlægsudgifterne

i gennemsnit 28 mill. kr.

pr. år. Vi vil forbedre den økonomiske

planlægning af større investeringer

ved at udarbejde en oversigt over

investeringsønsker i den kommende

planperiode frem til 2016.

Forskellen mellem beskatningsgrundlaget

og nettodriftsudgifterne

forventes at fortsætte

på det niveau, vi kender i dag.

Det betyder, at det nuværende

udgiftspres bliver fastholdt i de

kommende år.

Kun gennem fokus på at begrænse

nettodriftsudgifterne

kan vi fastholde vores anlægsbudget

på det nuværende høje

niveau.

12

Indtægter

På indtægtssiden er skatterne vores

væsentligste indtægtskilde. Skatter

udgør samlet set 344 mill. kr. i 2005.

Indkomstskatten udgør 308 mill. kr.,

mens øvrige skatter som ejendomsværdiskatter,

grundskyld, selskabsskatter

m.v. udgør 36 mill. kr.

Refusioner og generelle tilskud

fra staten udgør ligeledes en væsentlig

del af kommunes samlede indtægter

med henholdsvis 240 mill. kr. og

69 mill. kr.

Også brugerbetaling er en vigtig

indtægtskilde for kommunen.

Indtægter - 590 mill. kr.

100%

80%

60%

40%

20%

0%

Kassebeholdning 2001-05

mill. kr.

40

35

30

25

20

15

10

5

0

2005

Udgifter - 590 mill. kr.

100%

80%

60%

40%

20%

0%

2005

Refusion fra staten - 8,8%

Statstilskud - 14,4%

Renteindtægter - 0,2%

Optagelse af lån - 1,0%

Anlæg - 2,3%

Drift - 15,4%

Skatter - 57,9%

Øvrig finansiering - 1,7%

Tilskud og udligning - 5,0%

Renteudgifter - 0,3%

Afdrag på lån - 1,0%

Anlæg - 4,7%

Drift - 87,2%

2001 2002 2003 2004 B-2005


Service, befolkning og

økonomi

De senere års udbygning inden for

erhverv og bosætning har betydet en

vækst i de kommunale udgifter og

indtægter. Det er en udvikling vi ønsker

at fortsætte.

Befolkningstilvæksten har været

markant i de senere år. Og befolkningsprognosen

viser, at kommunens

indbyggertal forventes at vokse med

ca. 700 personer frem til år 2010.

En fortsat stigning i befolkningstallet

forudsætter en udbygning af de

eksisterende erhvervs- og boligområder.

Byrådet ønsker gennem fremsynede

beslutninger og kommunale investeringer

at underbygge og udnytte

vækstpotentialet, når det er til stede.

Vækst i indbyggertallet øger behovet

for kapacitet på eksempelvis

skoleområdet, børnepasning og ældreområdet.

Kapacitetstilpasninger

på serviceområderne er en vigtig forudsætning

for, at borgerne oplever at

kvaliteten i den kommunale service

fastholdes.

Vækst i den kommunale økonomi

handler både om stigninger i indtægter

og i udgifter. I de kommende

år forventes en tilvækst i andelen af

børn og unge og af personer over 60

år. Det vil resultere i øgede udgifter

for at kunne stille de nødvendige

serviceydelser til rådighed for disse

Mål

Byrådet vil:

• opretholde en gennemsnitlig årlig kassebeholdning

på minimum 25 mill. kr.

• fastholde et højt niveau på anlægsbudgettet – niveau

2005 brutto 28 mill. kr.

• nedbringe den langfristede gæld år for år – undtaget

låntagning til jordkøb.

• ved salg af jord yde ekstraordinære afdrag på jordlån.

aldersgrupper. Samtidig forventes andelen

af erhvervsaktive at være stabil

i årene fremover.

Væksten er allerede godt i gang.

Indtil videre er det især de unge ældre,

vi får fl ere af. Stigningen i aldersgruppen

over 75 år forventes

først rigtigt at slå igennem omkring

år 2009.

Fremtiden

Kommunens økonomi ser ud til i de

kommende år fortsat at være sund

– ikke mindst pga. den forventede

vækst. En fortsat sund økonomi forudsætter

generelt, at vi ikke øger det

nuværende serviceniveau, da udgifterne

på især ældre- og skoleområdet

vil stige væsentligt i de kommende

år. Kommunens økonomi vil derfor

fortsat være presset.

Hvis det lykkes at fastholde en erhvervs-

og befolkningsmæssig vækst

vil også skatteindtægterne stige. Det

vil skabe grundlag for, at vi kan fastholde

skatte- og serviceniveauet selv

med de øgede udgifter på ældre- og

skoleområdet.

13

Handlinger

Byrådet vil:

• ved hvert års budgetlægning udarbejde en oversigt

over større investeringer de kommende 12 år.

• fortsat udvikle brugen af kontraktstyring for at opnå

en effektiv udnyttelse af de kommunale ressourcer.

• justere tildelingen af ressourcer på serviceområderne

i forhold til udviklingen i antallet af borgere.


14

Samlet

handlingsoversigt

De enkelte kapitler i kommuneplanens

første halvdel – hovedstrukturen

– omfatter en boks med Byrådets mål

for området og en boks med Byrådets

handlinger.

På næste side er alle handlinger,

som indebærer større anlægsinvesteringer,

opstillet i en samlet tidsoversigt.

Oversigten er opdelt i fi re byrådsperioder:

• den resterende byrådsperiode

2005-06,

• første byrådsperiode i Rebild

Kommune 2007-09,

• anden byrådsperiode i Rebild

Kommune 2010-13 og

• begyndelsen på tredje byrådsperiode

i Rebild Kommune 2014-16.

Som det fremgår, er der tale om en

række løbende projekter, som forudsætter,

at der hvert år afsættes ressourcer

til at gennemføre indsatsen.

Det gælder eksempelvis modernisering

af skoler, renovering af kloaksystemer

o.lign.

Derudover er der en lang række

planlægnings- og anlægsopgaver,

som fortrinsvis ønskes gennemført i

de kommende 5 år.

Sammenhæng mellem kommuneplan

og budget

Handlingsoversigten vil løbende indgå

i vores budgetlægning. Det sker

for at skabe en klar sammenhæng

mellem kommuneplanlægningen og

budgetlægningen og dermed sikre,

at kommuneplanens visioner, mål og

handlinger bliver realiseret.


Påtænkte større anlægsinvesteringer i de kommende byrådsperioder

Befolkning og boligbyggeri

• Gennemføre byggemodninger løbende

• Erhverve nødvendige arealer til byudvikling

Byudvikling og byomdannelse

• Udarbejde overordnet byudviklingsplan

for Støvring by

• Udbygge Mastruphallen med endnu en

idrætshal

• Udfl ytte materielgården

• Udlægge areal til idrætsformål i Støvring by

• Samlet plan for det grønne område omkring

Mastrup Ådal

Detailhandel

• Skabe gode og attraktive byrum og dermed

et godt handelsmiljø

• Udarbejde en plan for et nyt centertorv i

Støvring by

Det åbne land

• Plan for bevaringsværdige kulturmiljøer

Trafi k og veje

• Overordnet trafi kplan for Støvring by

• Forlægning af Nibevej

• Omlægning af strækningen Hobrovej

Nord - Nørre Allé - Vestre Primærvej

• Anlægge en ny overordnet vejforbindelse

til nye boligudbygningsområder øst

for jernbanen

• Forlænge Juelstrupparkens forløb mod

nord

• Anlægge cykelstier syd for Øster Hornum

og mellem Støvring og Gravlev

• Anlægge cykelstier mellem Støvring og Sørup

samt mellem Ø. Hornum og Guldbæk

Agenda 21

• Udarbejde en plan for Agenda 21

Forsyningsforhold

• Renovere spildevandsanlæg (kloakrør)

Børn og unge

• Gennemføre modernisering af skolerne

• Udarbejde en moderniseringsplan for

børnehaverne

De ældre

• Udbygge med ældreboliger

• Etablere et dagcenter for demente

Kultur og fritid

• Etablere to nye boldbaner i idrætsområdet

ved Mastrupvej

• Modernisere og udbygge Stubhuset

2005-06

2007-09 2010-13 2014-16

15


Erhverv

Den erhvervsmæssige udvikling i

Støvring Kommune har været omfattet

af en god stabil vækst gennem en

længere årrække. Der er skabt 600

arbejdspladser i de seneste 5 år, indpendlingen

er steget med 16% fra

1998-2002, og erhvervs- og beskæftigelsesprocenten

er den højeste i

Nordjyllands Amt.

Erhvervslivet i Støvring Kommune

er kendetegnet ved en stor branchemæssig

spredning indenfor både

håndværk og industri og omfatter

såvel mere traditionelle erhverv som

højteknologiske virksomheder med

internationale profi ler.

Erhvervsudviklingen i Støvring

Kommune er på mange måder betinget

af den globale udvikling. Derfor

lægger Byrådet stor vægt på det

regionale erhvervssamarbejde i Region

Aalborg. Et stærkt regionalt

erhvervssamarbejde er en absolut

forudsætning for fremtidig erhvervsmæssig

fremgang. Med årene er indsatsen

blevet yderligere styrket.

Erhvervsstruktur

Både antallet af beskæftigede og antallet

af arbejdspladser har været støt

stigende i Støvring Kommune. Hvis

man sammenligner med udviklingen

i de øvrige himmerlandske kommuner

er det tydeligt, at den procentvise

Arbejdspladser

120

115

110

105

100

95

2003

2002

2001

2000

1999

1998

1997

1996

1995

1994

1993

Støvring

Aalborg

Hobro

Aars

Øvringe

himmerlandske

kommuner

Udviklingen i antallet af arbejdspladser i 10 himmerlandske

kommuner fra 1993 til 2003. Index 100 =

1993. Det ses tydeligt, at Støvring Kommune de seneste

år har haft den største procentvise vækst i antallet af

arbejdspladser.

fremgang i antallet af arbejdspladser

har været størst i vores kommune. I

faktiske tal ligger væksten i antallet

af arbejdspladser på linie med Hobro

Kommune.

Vores fi re største brancher er jern-

og metalindustri, sociale institutioner,

bygge & anlæg samt landbrug mv. Også

undervisning og forretningsservice har

et betydeligt antal arbejdspladser.

Væksten har især fundet sted inden

for jern- og metalindustrien, sociale

institutioner, bygge & anlæg og

forretningsservice, mens der har været

et fald i antallet af arbejdspladser

inden for landbrug mv.

Erhvervs- og udviklingsrådet

Byrådet har nedsat Erhvervs- og Udviklingsrådet

med det formål at skabe

øget vækst og udvikling for eksisterende

og nye virksomheder i Støvring

Kommune.

Erhvervs- og Udviklingsrådet består

af 11 medlemmer, hvoraf 8 medlemmer

udpeges af organisationer, foreninger

og Byrådet. Tre medlemmer

vælges personligt på rådets årsmøde.

Til Erhvervs- og Udviklingsrådet

er knyttet et Erhvervs- og Udviklingskontor,

som bl.a. har til opgave

at rådgive virksomheder og at inspirere

iværksættere til udvikling og afprøvning

af idéer og initiativer.

1600

1400

1200

1000

800

600

400

200

0

16

2003

2002

2001

2000

1999

1998

1997

1996

1995

1994

1993

Nye initiativer

Erhvervs- og Udviklingsrådet har

etableret et Opfi nder Forum, der har

til formål at rådgive opfi ndere og

guide dem videre til relevante kommercielle

partnere.

Private erhvervsdrivende har startet

et Vækstcenter, der henvender sig

til nystartede samt små igangværende

virksomheder, der har brug for et netværk

og kan se fordelen i et fysisk fællesskab.

Ved et sådant lokalefællesskab

kan der stilles faciliteter til rådighed,

som normalt ville være kostbare for

den enkelte virksomhed at etablere.

Initiativerne er vigtige for Støvring

Kommune. De er medvirkende

til at skabe nye arbejdspladser og

samtidig tiltrække nye virksomheder

og idéer, der kan danne grundlag for

en fremtidig vækst.

Samarbejde og netværk

En vigtig del af erhvervspolitikken

drejer sig om at deltage og yde en

indsats i regionale erhvervs-, kultur-

og turismepolitiske samarbejder bl.a.

i Region Aalborg.

Formålet med Region Aalborg

Samarbejdet er at skabe regional

vækst og udvikling gennem et forpligtende

samarbejde mellem offentlige

myndigheder, uddannelses- og

Jern- og metalindustri

Sociale institutioner

Bygge og anlæg

Gartneri, land- og skovbrug

Undervisning

Forretningsservice

Engroshandel*

Detailh. og reparationsvirks.*

* undtagen med biler

Udviklingen i antallet af arbejdspladser inden for de 8 største

brancher i Støvring Kommune fra 1993 til 2001. Især jern- og

metalindustrien, forretningsservice, sociale institutioner og bygge

& anlæg har haft fremgang.


forskningsinstitutioner og privat erhvervsliv samt andre

partnere i og uden for regionen.

Region Aalborg Samarbejdet har fi re strategiske indsatsområder

som ramme for projektarbejdet:

• Erhvervsudvikling

• Turisme

• Kultur & fritid

• Øvrige kommunale samarbejder

1993 1998 2003

Beskæftigede 6257 6783 6936

Indpendling 1882 2290 2790

Udpendling 2823 3420 3731

Arbejdspladser 5316 5653 5995

Antallet af beskæftigede, arbejdspladser og personer

der pendler i 1993, 1998 og 2003

Mål

Byrådet vil:

• tilstræbe en målrettet udvikling med erhvervsmæssig

vækst, der understøtter Støvring Kommunes

grundlag for at være attraktiv for erhvervslokalisering

og -udvikling.

• fremme arbejdet med at udvikle attraktive erhvervsog

udviklingsmiljøer samt understøtte de eksisterende

virksomheders vækst og udvikling.

• støtte vækstmiljøer for erhverv – både for opfi ndere,

iværksættere og nyetablerede.

• udvikle mulighederne for at styrke Støvring som

»iværksættercentrum«.

• styrke Støvring Kommunes profi l som en vækstorienteret

erhvervskommune overfor potentielle tilfl yttende

virksomheder.

• deltage forpligtende, aktivt og målrettet i det regionale

erhvervspolitiske samarbejde i Region Aalborg.

17

Handlinger

Byrådet vil:

• styrke eksisterende virksomheders muligheder for

at deltage i lokale og regionale udviklingsprojekter

med udgangspunkt i virksomhedernes behov.

• arbejde for at påvirke eksisterende virksomheders

rammebetingelser med henblik på at forbedre deres

udviklingsmuligheder.

• understøtte og udbygge vækstcenteridéen i samarbejde

med lokale aktører.

• styrke ErhvervsForums (under Region Aalborg Samarbejdet)

arbejde gennem deltagelse i udvalgte projekter.

• markedsføre attraktive erhvervsområder og den positive

udvikling i kommunens eksisterende virksomheder.

• bruge Støvring bys status til at tiltrække regionale

institutioner.

• arbejde for at skabe et tættere samarbejde med uddannelsesinstitutionerne

i Nordjylland med henblik

på at etablere fl ere praktikpladser i virksomhederne.

• understøtte en fortsat udbygning af virksomhedernes

samarbejde med Aalborg Universitet og andre

uddannelsesinstitutioner i Nordjylland.

• løbende sikre et udbud af salgsklar erhvervsjord i

Støvring, Suldrup og Øster Hornum.

• aktivt arbejde med kulturprojekter, der kan understøtte

samarbejdet mellem kultur og erhverv – i overensstemmelse

med intentionerne i den regionale kulturaftale.


Nye erhvervsområder

Etableringen af erhvervsområdet

»Juelstrupparken« til produktions- og

servicevirksomheder ved motorvejen

i 1991 har vist sig at være en rigtig

strategi, der har haft stor betydning

for tilvæksten i arbejdspladser. Juelstrupparken

har trukket nye virksomheder

til kommunen. Beliggenheden,

der giver hurtige transportveje til

kunderne og nem adgang for medarbejdere

og leverandører, har for nogen

været afgørende. For andre er det

synligheden i en sådan beliggenhed,

der har særlig værdi.

Vi har i 2003 udlagt et nyt erhvervsområde,

»Erhvervspark Nord«,

der primært sigter på tiltrækning af

vidensbaserede servicevirksomheder

med ønske om beliggenhed i smukke,

rolige, grønne omgivelser.

Etableringen af Juelstrupparken

har betydet, at det er blevet meget

sværere at sælge erhvervsjord i erhvervsområdet

mellem jernbanen og

Hobrovej. Det er derfor på længere

sigt Byrådets ønske at anvende den

resterende del af området mod syd til

boligformål.

Arealudlæg

Byrådet har udlagt arealer til egentlige

erhvervsformål i Støvring by og

til lokale erhvervsformål i Suldrup og

Øster Hornum.

Støvring by

Rummelighed – erhverv

E5 Juelstrupparken 13,5 ha

E2 Buderupholm 5,6 ha

E7 v. motorvej nord 13,8 ha

I ALT 32,9 ha

Udlæggene til erhvervsformål i

Støvring by omfatter i alt ca. 33 ha.

fordelt på tre forskellige lokaliteter i

byen. Det forventes at dække behovet

i de kommende 12 år.

Kommuneplanen indeholder også

udlæg af perspektivarealer til erhvervsformål.

Det er vores hensigt,

at perspektivarealerne skal inddrages

til erhvervsudvikling, når arealerne i

de nuværende udlæg er opbrugt. Perspektivarealerne

er beliggende ved

Erhvervsformål

Erhverv - Perspektivområde

E5

18

E4

E3

motorvejen – et nord for Hjedsbækvej

(1. prioritet) og et syd for Nibevej

(2. prioritet).

Godt grundlag

Den positive erhvervsudvikling og de

mange igangværende initiativer danner

et godt grundlag for en fortsat erhvervsmæssig

vækst.

Fremover vil væsentlige forudsætninger

for erhvervsmæssig udvikling

fortsat være ny viden, kvalifi ce-

Perspektivdel – erhverv

E1

Ved Støvring kirke 4,4 ha

Juelstrupparken nord 41,6 ha

I ALT 46,0 ha Støvring

Målforhold 1:20.000

E1

E2

E1

E1

E7

E2

E5


Suldrup

Målforhold: 1:12.000

Øster Hornum

Målforhold : 1:13.000

E30

E40

19

E40

ret arbejdskraft samt effektive fysiske

og elektroniske motorveje. Derfor

lægger vi stor vægt på:

• at understøtte et udvidet

samarbejde mellem lokale

virksomheder og de regionale

videns-miljøer – herunder især

Aalborg Universitet,

• at udvikle nye, attraktive

erhvervsområder, og

• at arbejde for en udbygning af ITinfrastrukturen.

Kommunal struktur

Den nye kommunale struktur fra

2007 medfører ændringer af opgavefordelingen

på erhvervsområdet:

• Der dannes regionale vækstfora,

som skal udarbejde regionale erhvervsudviklingsstrategier.Kommunerne

repræsenteres i de regionale

vækstfora sammen med det

lokale erhvervsliv, vidensinstitutioner

og arbejdsmarkedets parter.

• Lokal erhvervsservice forankres i

kommunerne.


Befolkning og boligbyggeri

En befolkning i vækst

Byrådet ønsker at Støvring Kommune

skal være en attraktiv bosætningskommune

for alle aldersgrupper.

Vi har gennem de sidste mange

år oplevet en markant befolkningstilvækst.

Fra 1970 til 2004 har der været

en vækst på ca. 4.200 nye borgere,

svarende til næsten 48 %. De seneste

5 år har væksten været ca. 5%.

Befolkningsprognosen forudsiger,

at tilvæksten i de kommende år vil

fortsætte, men på et lavere niveau end

i de seneste år (7% fra 2005 til 2015).

I de kommende 11 år forventer vi

en stigning i antallet af børn og unge.

Antallet af personer i aldersgruppen

fra 20 til 39 år forventes fastholdt

mens gruppen af 30-39-årige

vil blive mindre. Gruppen af »ældre«

erhvervsaktive mellem 40 og 59 år

fastholder stort set den nuværende

størrelse. Den mest markante stigning

forventes at ske i antallet af personer

i aldersgruppen fra 60 til 79

år. I aldersgruppen over 80 år bliver

stigningen mindre.

Bosætningsanalyse

I 2004 har vi fået udarbejdet en bosætningsanalyse

for at øge vores viden

om, hvilke motiver der ligger til

grund for fl ytning til og fra Støvring

Kommune.

Det er særligt de 30-39 årige

børnefamilier, som vælger Støvring

Kommune, mens de unge fl ytter herfra.

Mange af dem vender dog tilbage

Antal

pers.

8000

7000

6000

5000

4000

3000

2000

1000

0

Befolkningsudvikling Støvring by og opland

Støvring by

Opland

2015

2014

2013

2012

2011

2010

2009

2008

2007

2006

2005

efter endt uddannelse.

Tilfl ytterne har primært valgt ud

fra følgende bosætningsstyrker og

kvaliteter:

• Mere boligkvalitet for pengene

• Nærhed til naturen

• Nærhed til Aalborg

• Nærhed til motorvejen

• Gode indkøbsmuligheder

• Trygge og sikre boligkvarterer

med grønne områder.

Prioriteringen af de forskellige kvaliteter

afhænger af interviewpersonernes

alder. Fælles for aldersgrupperne

er dog, at de lægger vægt på nærheden

til motorvejen og til Aalborg med

arbejdspladser, uddannelsesmuligheder

og en bred vifte af handels- og

kulturtilbud.

»De frie unge«

For de 18-29 årige er det særligt den

mere etablerede del af de unge, som

vælger Støvring Kommune.

De lægger især

vægt på:

Antal



Lave huspriser

God adgang til by-

2000


nære naturområder

Nærhed til motor-

1500

vej og offentlige

transportforbindelser

1000

• Trygge boligområder

med grønne om-

500

råder og gode stiforbindelser.

0

8

Antal

pers.

5000

4000

3000

2000

1000

0

Børnefamilierne

De mere etablerede familier vil også

have fornuftige kvatratmeterpriser på

boliger. Gruppen lægger imidlertid

betydeligt større vægt på nærhed til

naturen og på de æstetiske og arkitektoniske

kvaliteter i boligområdet

end den yngre aldersgruppe.

De 30-59 årige lægger først og

fremmest vægt på:

• Boliger med udsigt til skov og

fl otte naturområder

• Udbygning af stisystemer til bynære

naturområder suppleret med

skovrejsning og naturgenopretning

• Trygge boligområder med grønne

områder og gode stiforbindelser

• Godt serviceniveau i folkeskolen

• Gode lokale muligheder for dagligvareindkøb.

Befolkningssammensætning Støvring Kommune

20-29 år

10-19 år

0-9 år

Boligmarkedsgrupper

Børnefamilier 30-54 år

2015

2014

2013

2012

2011

2010

2009

2008

2007

2006

2005

2004

"De frie voksne" 55-74 år

"De frie unge" 18-29 år

Ældre over 75 år

30-39 år

40-49 år

2005

50-59 år

60-69 år

70-79 år

2015

80-89 år

90-99 år


»De frie voksne« og de ældre

Flyttehyppigheden over kommunegrænser

er markant lavere for aldersgruppen

over 60 år i forhold til yngre

aldersgrupper. Flytninger i aldersgruppene

mellem 60 og 75 år sker ofte på

baggrund af et ønske om en mindre

bolig. Flyttemotiverne er typisk:

• Mindre og mere overskuelig bolig

med lille eller ingen have

• Central beliggenhed i forhold til

indkøb og kollektiv trafi k

• Ønske om alternative boligformer

med mulighed for fællesskab med

ligesindede.

I aldersgruppen over 75 år begynder

svigtende helbred og et øget behov

for hjælp i hverdagen at få stor betydning

for ønsket om en anden bolig.

Aldersgruppen har behov for mindre,

ældreegnede boliger, der kan udgøre

rammen om et godt otium.

Byudviklings- og boligpolitik

Som uddannelsesby har Aalborg til

stadighed mange unge børnefamilier,

der overvejer at fl ytte ud af storbyen

til de omkringliggende byer.

Mål

Byrådet vil:

• tilstræbe at opnå en befolkningsvækst på 0,5-1%.

• arbejde for et varieret boligudbud med hensyn til boligformer,

beliggenheder og prisniveauer.

• sikre kvalitet i boligområderne, eksempelvis i form af

sammenhængende og sikre vej- og stisystemer, integrerede

grønne områder, nærhed til natur og god lokal

dækning med børnepasningsmuligheder og skoler.

• gøre en særlig indsats for at tiltrække børnefamilier

med erhvervsaktive voksne.

• sikre udbygning med almene ældreboliger i takt

med at antallet af ældre stiger.

• arbejde for at udbuddet af sports-, fritids- og kulturaktiviteter

forbedres.

• udarbejde en kulturhistorisk handlingsplan.

9

Handlinger

Byrådet vil:

• gennemføre byggemodninger i takt med behovet,

så der til stadighed er et varieret udbud af salgsklare

parcelhusgrunde til rådighed.

• udarbejde årlige befolkningsprognoser, så udviklingen

kan følges tæt og der kan handles hurtigt.

• forøge markedsføringen af Støvring Kommune som

attraktiv bosætningskommune.

• gennem en aktiv jordpolitik sikre erhvervelse af de

nødvendige arealer til byudvikling.


Støvring Kommune har en meget

fordelagtig placering ved motorvej

og jernbane, tæt på Aalborg og inden

for acceptabel transportafstand til Århus.

Byrådet ønsker gennem en målrettet

byudviklings- og boligpolitik at

skabe de bedst mulige vilkår for bosætning

for alle aldersgrupper i Støvring

Kommune.

Støvring by skal kunne tilbyde

varierede boligområder og et højt

privat og offentligt serviceniveau. I

området omkring Mastrup Bæk fortsættes

udbygningen med parcelhusgrunde

med attraktiv landskabelig

beliggenhed i et fl ot terræn. På arealerne

øst for jernbanen skabes muligheder

for udbygning med stationsnære

boligområder med et tættere og

mere bymæssigt præg i tilknytning til

Støvring midtby.

I lokalcentre og landsbyer suppleres

med bosætningsmuligheder i

mindre, overskuelige bysamfund og

landlige omgivelser.

Udarbejdelse af en kulturhistorisk

handlingsplan skal medvirke til

bevarelse af værdifulde kulturmiljøer

i Støvring Kommune. Handlingsplanen

skal tage udgangspunkt

i en registrering af bevaringsværdige

bygninger og andre værdifulde kulturhistoriske

spor.

Støvring by

Restrummelighed boliger

B10 v. kirken 9 ha

B7 v. Solvang 1 ha

B11 og B8 v. Højdedraget 21 ha

I ALT 31 ha

Perspektivarealer boliger

øst for banen, nord 29 ha

syd for Nibevej 23 ha

ved Buderupholmvej 32 ha

I ALT 84 ha

Boligbyggeri

Perioden i starten af 90’erne var en

stille periode inden for boligbyggeriet,

hvor der overvejende blev bygget

rækkehuse, mens der kun blev bygget

få parcelhuse og ingen etageboliger.

Fra 1996 begynder der igen at komme

gang i parcelhus-

byggeriet, mens

byggeriet af rækkehuse

mindskes.

De seneste 7-8 år er

der kommet gang i

byggeriet af etageboliger

i forbindelse

med omdannelse

og fornyelse af byområder

i Støvring

midtby. 2003 har

været et usædvanligt

år, hvor der er

blevet fuldført ikke

færre end 173 boliger.

Det gennemsnitligeboligbyggeri

fra 1988 til

2003 har ligget

på 44 boliger pr.

år. Ser man på perioden

fra 1997 til

2003 ligger gennemsnittet

på 66

boliger pr. år.

120

100

80

60

40

20

0

10

Område Boligtype 2005-16 Gns. pr. år

Støvring by, nord Åben-lav 29

Tæt-lav 48

Etagebol. 76

I alt 153 13

Støvring by, syd Åben-lav 204

Tæt-lav 96

Etagebol. 37

I alt 337 28

Suldrup Åben-lav 21

Tæt-lav 30

Etagebol. 13

I alt 64 5

Øster Hornum Åben-lav 15

Tæt-lav 40

I alt 55 5

Kirketerp Åben-lav 1 0,1

Sønderup Åben-lav 1 0,1

Aarestrup Åben-lav 6 0,5

Hele kommunen Åben-lav 277

Tæt-lav 214

Etagebol. 126

I alt 617 51

Antal

boliger

160

140

Boligstatistik

Etageboliger

Rækkehuse

Parcelhuse

Boligprognose

Etageboliger

Rækkehuse

Parcelhuse

Gns. 1988-03: 44 boliger

Gns. 1997-03: 66 boliger

Hovedparten af boligbyggeriet

har fundet sted i Støvring by, men

også Suldrup og Øster Hornum har

fået del i udbygningen.

Ud over byomdannelsen i Støvring

Midtby har udbygningen hovedsageligt

fundet sted på Hulvejen. På

Forventet gns. 2004-14: 53 boliger

1988

1990

1992

1994

1996

1998

2000

2002

2004

2006

2008

2010

2012

2014

Faktisk og forventet boligbyggeri fordelt på boligtyper 1988 til 2014


11

nuværende tidspunkt er udbygningen

startet på Højdedraget, og Blomstermarken

er under udbygning.

De kommende større udbygningsområder

er en fortsættelse af udbygningen

på Højdedraget samt en udbygning

af arealet mellem kirken og

jernbanen.

Boligbyggeprogram

Det samlede udlæg til boligformål i

Støvring by er ca. 31 ha. Hertil kommer

den restrummelighed, der fi ndes

i lokalcentrene og landsbyerne.

I de udlagte boligområder i Støvring

by er der plads til maksimalt 465

boliger. Det giver i gennemsnit mulighed

for at opføre 39 boliger pr. år.

Boligbyggeprogrammet viser et

behov for at bygge over 600 boliger

de næste 12 år. Det betyder, at Byrådet

forventer et behov for at udlægge

yderligere arealer til boligformål.

Fremtidige udlæg skal ligge inden for

perspektivområderne for udbygning

med boliger. Det drejer sig om arealer

syd for Nibevej øst for jernbanen

og mellem Buderupholmvej og jernbanen.


Økonomi

Byrådet ønsker at tilrettelægge den

økonomiske politik, så sammenhængen

mellem kommuneplan og budget

styrkes. Det betyder at der skal være

en nær sammenhæng mellem planlægningen

på alle områder og tildelingen

af økonomi til realisering af

planerne.

Den kommunale økonomi skal

balancere på såvel kort som lang sigt.

Vores samlede udgifter bliver derfor

løbende vurderet og afvejet i forhold

til indtægterne i form af skatter og

brugerbetaling. Målet er at udnytte

ressourcerne optimalt gennem en høj

grad af økonomisk ansvarlighed i

anvendelsen af skattekronerne både

centralt og decentralt.

Et af midlerne er anvendelse af

kontraktstyring mellem Byrådet og

den enkelte institution eller afdeling.

Kontrakterne er en gensidigt forpligtende

aftale mellem Byrådet og institutionen

om de mål og krav, som

stilles til institutionen, samt vilkårene

for institutionens arbejde i kontraktperioden.

Kontraktstyringen styrker

den politiske styring af både den strategiske

og langsigtede udvikling, og af

den aktuelle indsats og økonomi. Den

skærper rolle-, opgave- og ansvarsfordelingen,

og effektiviteten styrkes.

Det konkrete arbejde med kontraktstyring

blev indledt i 2002 og

udbygges løbende.

Det økonomiske råderum

index, 1994 = 100

225

Beskatningsgrundlag

200

Nettodriftsudg.

175

150

125

100

75

50

2010

2009

2008

2007

2006

2005

2004

2003

2002

2001

2000

1999

1998

1997

1996

1995

1994

Grafen viser et index for den hidtidige

og forventede udvikling i nettodriftsudgifter

og beskatningsgrundlag

pr. indbygger.

Vi vil opretholde kommunens

kassebeholdning for fortsat at sikre

økonomisk handlekraft. Målet er en

gennemsnitlig årlig kassebeholdning

på minimum 25 mio. kr.

Taksterne på kommunale ydelser

som f.eks. spildevand og renovation

fastsættes, så der i så høj grad som

muligt er sammenhæng mellem forbrug

og pris for den enkelte borger.

Byrådet afstår generelt fra at leje

og lease ejendomme, maskiner og anlæg,

bl.a. fordi omkostningerne ved

disse fi nansieringsformer er for store.

Udgifter

Vores driftsudgifter udgør i 2005 ca.

535 mill. kr. Af disse udgør lønudgifter

i alt 273 mill. kr., svarende til

51 %. Det er den daglige drift, som

udgør langt den største udgift på

det kommunale budget. De største

udgiftsområder er folkeskoler med

SFO, børnepasning, ældre, handicappede,

offentlig forsørgelse og administration.

Anlægsudgifter varierer fra år til

år. I årene 2005-2008 udgør anlægsudgifterne

i gennemsnit 28 mill. kr.

pr. år. Vi vil forbedre den økonomiske

planlægning af større investeringer

ved at udarbejde en oversigt over

investeringsønsker i den kommende

planperiode frem til 2016.

Forskellen mellem beskatningsgrundlaget

og nettodriftsudgifterne

forventes at fortsætte

på det niveau, vi kender i dag.

Det betyder, at det nuværende

udgiftspres bliver fastholdt i de

kommende år.

Kun gennem fokus på at begrænse

nettodriftsudgifterne

kan vi fastholde vores anlægsbudget

på det nuværende høje

niveau.

12

Indtægter

På indtægtssiden er skatterne vores

væsentligste indtægtskilde. Skatter

udgør samlet set 344 mill. kr. i 2005.

Indkomstskatten udgør 308 mill. kr.,

mens øvrige skatter som ejendomsværdiskatter,

grundskyld, selskabsskatter

m.v. udgør 36 mill. kr.

Refusioner og generelle tilskud

fra staten udgør ligeledes en væsentlig

del af kommunes samlede indtægter

med henholdsvis 240 mill. kr. og

69 mill. kr.

Også brugerbetaling er en vigtig

indtægtskilde for kommunen.

Indtægter - 590 mill. kr.

100%

80%

60%

40%

20%

0%

Kassebeholdning 2001-05

mill. kr.

40

35

30

25

20

15

10

5

0

2005

Udgifter - 590 mill. kr.

100%

80%

60%

40%

20%

0%

2005

Refusion fra staten - 8,8%

Statstilskud - 14,4%

Renteindtægter - 0,2%

Optagelse af lån - 1,0%

Anlæg - 2,3%

Drift - 15,4%

Skatter - 57,9%

Øvrig finansiering - 1,7%

Tilskud og udligning - 5,0%

Renteudgifter - 0,3%

Afdrag på lån - 1,0%

Anlæg - 4,7%

Drift - 87,2%

2001 2002 2003 2004 B-2005


Service, befolkning og

økonomi

De senere års udbygning inden for

erhverv og bosætning har betydet en

vækst i de kommunale udgifter og

indtægter. Det er en udvikling vi ønsker

at fortsætte.

Befolkningstilvæksten har været

markant i de senere år. Og befolkningsprognosen

viser, at kommunens

indbyggertal forventes at vokse med

ca. 700 personer frem til år 2010.

En fortsat stigning i befolkningstallet

forudsætter en udbygning af de

eksisterende erhvervs- og boligområder.

Byrådet ønsker gennem fremsynede

beslutninger og kommunale investeringer

at underbygge og udnytte

vækstpotentialet, når det er til stede.

Vækst i indbyggertallet øger behovet

for kapacitet på eksempelvis

skoleområdet, børnepasning og ældreområdet.

Kapacitetstilpasninger

på serviceområderne er en vigtig forudsætning

for, at borgerne oplever at

kvaliteten i den kommunale service

fastholdes.

Vækst i den kommunale økonomi

handler både om stigninger i indtægter

og i udgifter. I de kommende

år forventes en tilvækst i andelen af

børn og unge og af personer over 60

år. Det vil resultere i øgede udgifter

for at kunne stille de nødvendige

serviceydelser til rådighed for disse

Mål

Byrådet vil:

• opretholde en gennemsnitlig årlig kassebeholdning

på minimum 25 mill. kr.

• fastholde et højt niveau på anlægsbudgettet – niveau

2005 brutto 28 mill. kr.

• nedbringe den langfristede gæld år for år – undtaget

låntagning til jordkøb.

• ved salg af jord yde ekstraordinære afdrag på jordlån.

aldersgrupper. Samtidig forventes andelen

af erhvervsaktive at være stabil

i årene fremover.

Væksten er allerede godt i gang.

Indtil videre er det især de unge ældre,

vi får fl ere af. Stigningen i aldersgruppen

over 75 år forventes

først rigtigt at slå igennem omkring

år 2009.

Fremtiden

Kommunens økonomi ser ud til i de

kommende år fortsat at være sund

– ikke mindst pga. den forventede

vækst. En fortsat sund økonomi forudsætter

generelt, at vi ikke øger det

nuværende serviceniveau, da udgifterne

på især ældre- og skoleområdet

vil stige væsentligt i de kommende

år. Kommunens økonomi vil derfor

fortsat være presset.

Hvis det lykkes at fastholde en erhvervs-

og befolkningsmæssig vækst

vil også skatteindtægterne stige. Det

vil skabe grundlag for, at vi kan fastholde

skatte- og serviceniveauet selv

med de øgede udgifter på ældre- og

skoleområdet.

13

Handlinger

Byrådet vil:

• ved hvert års budgetlægning udarbejde en oversigt

over større investeringer de kommende 12 år.

• fortsat udvikle brugen af kontraktstyring for at opnå

en effektiv udnyttelse af de kommunale ressourcer.

• justere tildelingen af ressourcer på serviceområderne

i forhold til udviklingen i antallet af borgere.


14

Samlet

handlingsoversigt

De enkelte kapitler i kommuneplanens

første halvdel – hovedstrukturen

– omfatter en boks med Byrådets mål

for området og en boks med Byrådets

handlinger.

På næste side er alle handlinger,

som indebærer større anlægsinvesteringer,

opstillet i en samlet tidsoversigt.

Oversigten er opdelt i fi re byrådsperioder:

• den resterende byrådsperiode

2005-06,

• første byrådsperiode i Rebild

Kommune 2007-09,

• anden byrådsperiode i Rebild

Kommune 2010-13 og

• begyndelsen på tredje byrådsperiode

i Rebild Kommune 2014-16.

Som det fremgår, er der tale om en

række løbende projekter, som forudsætter,

at der hvert år afsættes ressourcer

til at gennemføre indsatsen.

Det gælder eksempelvis modernisering

af skoler, renovering af kloaksystemer

o.lign.

Derudover er der en lang række

planlægnings- og anlægsopgaver,

som fortrinsvis ønskes gennemført i

de kommende 5 år.

Sammenhæng mellem kommuneplan

og budget

Handlingsoversigten vil løbende indgå

i vores budgetlægning. Det sker

for at skabe en klar sammenhæng

mellem kommuneplanlægningen og

budgetlægningen og dermed sikre,

at kommuneplanens visioner, mål og

handlinger bliver realiseret.


Påtænkte større anlægsinvesteringer i de kommende byrådsperioder

Befolkning og boligbyggeri

• Gennemføre byggemodninger løbende

• Erhverve nødvendige arealer til byudvikling

Byudvikling og byomdannelse

• Udarbejde overordnet byudviklingsplan

for Støvring by

• Udbygge Mastruphallen med endnu en

idrætshal

• Udfl ytte materielgården

• Udlægge areal til idrætsformål i Støvring by

• Samlet plan for det grønne område omkring

Mastrup Ådal

Detailhandel

• Skabe gode og attraktive byrum og dermed

et godt handelsmiljø

• Udarbejde en plan for et nyt centertorv i

Støvring by

Det åbne land

• Plan for bevaringsværdige kulturmiljøer

Trafi k og veje

• Overordnet trafi kplan for Støvring by

• Forlægning af Nibevej

• Omlægning af strækningen Hobrovej

Nord - Nørre Allé - Vestre Primærvej

• Anlægge en ny overordnet vejforbindelse

til nye boligudbygningsområder øst

for jernbanen

• Forlænge Juelstrupparkens forløb mod

nord

• Anlægge cykelstier syd for Øster Hornum

og mellem Støvring og Gravlev

• Anlægge cykelstier mellem Støvring og Sørup

samt mellem Ø. Hornum og Guldbæk

Agenda 21

• Udarbejde en plan for Agenda 21

Forsyningsforhold

• Renovere spildevandsanlæg (kloakrør)

Børn og unge

• Gennemføre modernisering af skolerne

• Udarbejde en moderniseringsplan for

børnehaverne

De ældre

• Udbygge med ældreboliger

• Etablere et dagcenter for demente

Kultur og fritid

• Etablere to nye boldbaner i idrætsområdet

ved Mastrupvej

• Modernisere og udbygge Stubhuset

2005-06

2007-09 2010-13 2014-16

15


Erhverv

Den erhvervsmæssige udvikling i

Støvring Kommune har været omfattet

af en god stabil vækst gennem en

længere årrække. Der er skabt 600

arbejdspladser i de seneste 5 år, indpendlingen

er steget med 16% fra

1998-2002, og erhvervs- og beskæftigelsesprocenten

er den højeste i

Nordjyllands Amt.

Erhvervslivet i Støvring Kommune

er kendetegnet ved en stor branchemæssig

spredning indenfor både

håndværk og industri og omfatter

såvel mere traditionelle erhverv som

højteknologiske virksomheder med

internationale profi ler.

Erhvervsudviklingen i Støvring

Kommune er på mange måder betinget

af den globale udvikling. Derfor

lægger Byrådet stor vægt på det

regionale erhvervssamarbejde i Region

Aalborg. Et stærkt regionalt

erhvervssamarbejde er en absolut

forudsætning for fremtidig erhvervsmæssig

fremgang. Med årene er indsatsen

blevet yderligere styrket.

Erhvervsstruktur

Både antallet af beskæftigede og antallet

af arbejdspladser har været støt

stigende i Støvring Kommune. Hvis

man sammenligner med udviklingen

i de øvrige himmerlandske kommuner

er det tydeligt, at den procentvise

Arbejdspladser

120

115

110

105

100

95

2003

2002

2001

2000

1999

1998

1997

1996

1995

1994

1993

Støvring

Aalborg

Hobro

Aars

Øvringe

himmerlandske

kommuner

Udviklingen i antallet af arbejdspladser i 10 himmerlandske

kommuner fra 1993 til 2003. Index 100 =

1993. Det ses tydeligt, at Støvring Kommune de seneste

år har haft den største procentvise vækst i antallet af

arbejdspladser.

fremgang i antallet af arbejdspladser

har været størst i vores kommune. I

faktiske tal ligger væksten i antallet

af arbejdspladser på linie med Hobro

Kommune.

Vores fi re største brancher er jern-

og metalindustri, sociale institutioner,

bygge & anlæg samt landbrug mv. Også

undervisning og forretningsservice har

et betydeligt antal arbejdspladser.

Væksten har især fundet sted inden

for jern- og metalindustrien, sociale

institutioner, bygge & anlæg og

forretningsservice, mens der har været

et fald i antallet af arbejdspladser

inden for landbrug mv.

Erhvervs- og udviklingsrådet

Byrådet har nedsat Erhvervs- og Udviklingsrådet

med det formål at skabe

øget vækst og udvikling for eksisterende

og nye virksomheder i Støvring

Kommune.

Erhvervs- og Udviklingsrådet består

af 11 medlemmer, hvoraf 8 medlemmer

udpeges af organisationer, foreninger

og Byrådet. Tre medlemmer

vælges personligt på rådets årsmøde.

Til Erhvervs- og Udviklingsrådet

er knyttet et Erhvervs- og Udviklingskontor,

som bl.a. har til opgave

at rådgive virksomheder og at inspirere

iværksættere til udvikling og afprøvning

af idéer og initiativer.

1600

1400

1200

1000

800

600

400

200

0

16

2003

2002

2001

2000

1999

1998

1997

1996

1995

1994

1993

Nye initiativer

Erhvervs- og Udviklingsrådet har

etableret et Opfi nder Forum, der har

til formål at rådgive opfi ndere og

guide dem videre til relevante kommercielle

partnere.

Private erhvervsdrivende har startet

et Vækstcenter, der henvender sig

til nystartede samt små igangværende

virksomheder, der har brug for et netværk

og kan se fordelen i et fysisk fællesskab.

Ved et sådant lokalefællesskab

kan der stilles faciliteter til rådighed,

som normalt ville være kostbare for

den enkelte virksomhed at etablere.

Initiativerne er vigtige for Støvring

Kommune. De er medvirkende

til at skabe nye arbejdspladser og

samtidig tiltrække nye virksomheder

og idéer, der kan danne grundlag for

en fremtidig vækst.

Samarbejde og netværk

En vigtig del af erhvervspolitikken

drejer sig om at deltage og yde en

indsats i regionale erhvervs-, kultur-

og turismepolitiske samarbejder bl.a.

i Region Aalborg.

Formålet med Region Aalborg

Samarbejdet er at skabe regional

vækst og udvikling gennem et forpligtende

samarbejde mellem offentlige

myndigheder, uddannelses- og

Jern- og metalindustri

Sociale institutioner

Bygge og anlæg

Gartneri, land- og skovbrug

Undervisning

Forretningsservice

Engroshandel*

Detailh. og reparationsvirks.*

* undtagen med biler

Udviklingen i antallet af arbejdspladser inden for de 8 største

brancher i Støvring Kommune fra 1993 til 2001. Især jern- og

metalindustrien, forretningsservice, sociale institutioner og bygge

& anlæg har haft fremgang.


forskningsinstitutioner og privat erhvervsliv samt andre

partnere i og uden for regionen.

Region Aalborg Samarbejdet har fi re strategiske indsatsområder

som ramme for projektarbejdet:

• Erhvervsudvikling

• Turisme

• Kultur & fritid

• Øvrige kommunale samarbejder

1993 1998 2003

Beskæftigede 6257 6783 6936

Indpendling 1882 2290 2790

Udpendling 2823 3420 3731

Arbejdspladser 5316 5653 5995

Antallet af beskæftigede, arbejdspladser og personer

der pendler i 1993, 1998 og 2003

Mål

Byrådet vil:

• tilstræbe en målrettet udvikling med erhvervsmæssig

vækst, der understøtter Støvring Kommunes

grundlag for at være attraktiv for erhvervslokalisering

og -udvikling.

• fremme arbejdet med at udvikle attraktive erhvervsog

udviklingsmiljøer samt understøtte de eksisterende

virksomheders vækst og udvikling.

• støtte vækstmiljøer for erhverv – både for opfi ndere,

iværksættere og nyetablerede.

• udvikle mulighederne for at styrke Støvring som

»iværksættercentrum«.

• styrke Støvring Kommunes profi l som en vækstorienteret

erhvervskommune overfor potentielle tilfl yttende

virksomheder.

• deltage forpligtende, aktivt og målrettet i det regionale

erhvervspolitiske samarbejde i Region Aalborg.

17

Handlinger

Byrådet vil:

• styrke eksisterende virksomheders muligheder for

at deltage i lokale og regionale udviklingsprojekter

med udgangspunkt i virksomhedernes behov.

• arbejde for at påvirke eksisterende virksomheders

rammebetingelser med henblik på at forbedre deres

udviklingsmuligheder.

• understøtte og udbygge vækstcenteridéen i samarbejde

med lokale aktører.

• styrke ErhvervsForums (under Region Aalborg Samarbejdet)

arbejde gennem deltagelse i udvalgte projekter.

• markedsføre attraktive erhvervsområder og den positive

udvikling i kommunens eksisterende virksomheder.

• bruge Støvring bys status til at tiltrække regionale

institutioner.

• arbejde for at skabe et tættere samarbejde med uddannelsesinstitutionerne

i Nordjylland med henblik

på at etablere fl ere praktikpladser i virksomhederne.

• understøtte en fortsat udbygning af virksomhedernes

samarbejde med Aalborg Universitet og andre

uddannelsesinstitutioner i Nordjylland.

• løbende sikre et udbud af salgsklar erhvervsjord i

Støvring, Suldrup og Øster Hornum.

• aktivt arbejde med kulturprojekter, der kan understøtte

samarbejdet mellem kultur og erhverv – i overensstemmelse

med intentionerne i den regionale kulturaftale.


Nye erhvervsområder

Etableringen af erhvervsområdet

»Juelstrupparken« til produktions- og

servicevirksomheder ved motorvejen

i 1991 har vist sig at være en rigtig

strategi, der har haft stor betydning

for tilvæksten i arbejdspladser. Juelstrupparken

har trukket nye virksomheder

til kommunen. Beliggenheden,

der giver hurtige transportveje til

kunderne og nem adgang for medarbejdere

og leverandører, har for nogen

været afgørende. For andre er det

synligheden i en sådan beliggenhed,

der har særlig værdi.

Vi har i 2003 udlagt et nyt erhvervsområde,

»Erhvervspark Nord«,

der primært sigter på tiltrækning af

vidensbaserede servicevirksomheder

med ønske om beliggenhed i smukke,

rolige, grønne omgivelser.

Etableringen af Juelstrupparken

har betydet, at det er blevet meget

sværere at sælge erhvervsjord i erhvervsområdet

mellem jernbanen og

Hobrovej. Det er derfor på længere

sigt Byrådets ønske at anvende den

resterende del af området mod syd til

boligformål.

Arealudlæg

Byrådet har udlagt arealer til egentlige

erhvervsformål i Støvring by og

til lokale erhvervsformål i Suldrup og

Øster Hornum.

Støvring by

Rummelighed – erhverv

E5 Juelstrupparken 13,5 ha

E2 Buderupholm 5,6 ha

E7 v. motorvej nord 13,8 ha

I ALT 32,9 ha

Udlæggene til erhvervsformål i

Støvring by omfatter i alt ca. 33 ha.

fordelt på tre forskellige lokaliteter i

byen. Det forventes at dække behovet

i de kommende 12 år.

Kommuneplanen indeholder også

udlæg af perspektivarealer til erhvervsformål.

Det er vores hensigt,

at perspektivarealerne skal inddrages

til erhvervsudvikling, når arealerne i

de nuværende udlæg er opbrugt. Perspektivarealerne

er beliggende ved

Erhvervsformål

Erhverv - Perspektivområde

E5

18

E4

E3

motorvejen – et nord for Hjedsbækvej

(1. prioritet) og et syd for Nibevej

(2. prioritet).

Godt grundlag

Den positive erhvervsudvikling og de

mange igangværende initiativer danner

et godt grundlag for en fortsat erhvervsmæssig

vækst.

Fremover vil væsentlige forudsætninger

for erhvervsmæssig udvikling

fortsat være ny viden, kvalifi ce-

Perspektivdel – erhverv

E1

Ved Støvring kirke 4,4 ha

Juelstrupparken nord 41,6 ha

I ALT 46,0 ha Støvring

Målforhold 1:20.000

E1

E2

E1

E1

E7

E2

E5


Suldrup

Målforhold: 1:12.000

Øster Hornum

Målforhold : 1:13.000

E30

E40

19

E40

ret arbejdskraft samt effektive fysiske

og elektroniske motorveje. Derfor

lægger vi stor vægt på:

• at understøtte et udvidet

samarbejde mellem lokale

virksomheder og de regionale

videns-miljøer – herunder især

Aalborg Universitet,

• at udvikle nye, attraktive

erhvervsområder, og

• at arbejde for en udbygning af ITinfrastrukturen.

Kommunal struktur

Den nye kommunale struktur fra

2007 medfører ændringer af opgavefordelingen

på erhvervsområdet:

• Der dannes regionale vækstfora,

som skal udarbejde regionale erhvervsudviklingsstrategier.Kommunerne

repræsenteres i de regionale

vækstfora sammen med det

lokale erhvervsliv, vidensinstitutioner

og arbejdsmarkedets parter.

• Lokal erhvervsservice forankres i

kommunerne.


Byudvikling og byomdannelse

Støvring by opstod i sin tid på det

sted, hvor Viborgvejen stødte ind i

Aalborg-Hobrovejen, og blev som sådan

skabt af landevejstrafi kken. Åbningen

af jernbanestationen i 1869

styrkede byens eksistensgrundlag.

Frem til 1940’erne fandt byvæksten

især sted langs hovedlandevejene og

andre veje, som forbandt by og land.

Igennem 1950’erne blev arealerne

imellem vejene udfyldt med yderligere

boligbebyggelse – en udvikling

som for alvor tog fart i 60’erne og

70’erne. Fra 1960 til 1970 gennemgik

byens indbyggertal noget nær en

fordobling til godt 2.400 indbyggere.

Syd for Støvring by opstod i

1960’erne en ny bydannelse på arealerne

mod Buderupholm. Det blev

grundlaget for udbygning med erhvervsområdet

mellem Hobrovej

og jernbanen, som tog fart gennem

1970’erne og 80’erne.

I de seneste 20 år er udviklingen

især sket i form af udbygning med

boliger, institutioner og erhverv i

Støvrings sydlige del, godt hjulpet på

vej af etableringen af motorvejen.

Støvring bys udvikling har således

helt fra starten været stærkt præget

af den centrale beliggenhed for

transport til og fra Aalborg.

Visionen

Byrådets vision er at styrke Støvring

by yderligere som en by, der tilbyder

attraktive muligheder for bosætning

og erhvervsudvikling i det regionale

netværk af byer omkring Aalborg.

Vi vil arbejde for at gøre Støvring by

kendt for:

• Velfungerende boligområder,

gode jobmuligheder og effektive

transportsystemer, der giver optimal

adgang til faciliteter og tilbud

i regionen.

• Et attraktivt handelsmiljø med et

bredt sortiment, et rart bymiljø og

moderne butikker.

• En by, hvor nærhed og adgang til

naturen er i højsædet, og hvor den

grønne kile indgår som karakterskabende

element i bystrukturen.

• En by, hvor der satses på at skabe

gode rammer for kultur- og fritidslivet.

Hovedudfordringer

Støvring bys udvikling er kommet til

et punkt, hvor der er et behov for at

træffe princippielle beslutninger for

en lang række forhold. Følgende udfordringer

og problemstillinger trænger

sig på:

• Behov for nye arealudlæg, der

kan rumme byvæksten til boligformål

de kommende 25 år.

Arealressourcerne til boligformål

Boligområde

Erhvervsområde

Offentlige områder

Centerområde

Nye byudviklingsområder

Drikkevandsinteresser

Lavbundsområde

Regionalt naturområde

Nye trafikveje

Naturgasledning

2. Prioritering/

Tidsrækkefølge

3.

1.

Idrætsformål

20

2.

Planlægningszone

for ny Nibevej

bliver i de kommende år opbrugt

inden for den nuværende bystruktur.

• Behov for sikring af arealer til

erhvervsudvikling i et langsigtet

perspektiv. Arealerne langs motorvejen

er attraktive til erhvervsformål

og bør derfor reserveres til

det.

• Udbygning af den overordnede

infrastruktur med henblik på at

skabe rummelighed til fortsat byvækst.

• Behov for udlæg af et nyt område

til idrætsformål. Rummeligheden

til udbygning af

idrætsfaciliteterne i takt med be-

3.

1.

1.

1.

1.

1.

2.

3.


folkningstilvæksten er tæt på at

være opbrugt i området ved Mastrupvej.

Der er således behov for

at udlægge et areal, der kan rumme

faciliteter til idrætsformål i et

langsigtet perspektiv.

• Styrkelse og udbygning af byens

grønne struktur. Herigennem

skal byens værdi som bosætningsby

styrkes yderligere.

• Behov for at skabe et mere sammenhængende

handelsmiljø i

midtbyen. Herigennem styrkes

handelslivets muligheder for at

fastholde mest mulig handel lokalt.

Byomdannelse og byforskønnelse

af midtbyen fortsættes.

Bymodel for Støvring

Byrådet har som led i arbejdet med

kommuneplanen fastlagt en »Bymo-

Mål

Byrådet vil:

• styrke Støvring bys rolle som egnshovedby og kraftcenter

for kommunens udvikling.

• på baggrund af en langsigtet samlet planlægning

skabe grundlag for udbygning af Støvring by med

boliger, offentlige formål, erhverv og fritidsfaciliteter.

• skabe rum og muligheder for et varieret udvalg af

boliger.

• udlægge arealet mellem Buderupholmvej og jernbanen

til boligformål.

• styrke den grønne struktur i Støvring by gennem opprioritering

og udvidelse af det grønne område i tilknytning

til Mastrup Ådal.

• sikre attraktive erhvervsarealer i tilknytning til motorvejen.

• skabe rum for gode idrætsfaciliteter i Støvring by på

langt sigt.

• styrke midtbyen som et levende og attraktivt handelsmiljø

for byens og oplandets borgere.

• styrke mulighederne for at bygge fl ere boliger, kultur-

og fritidstilbud, butikker og kontor- og serviceerhverv

i midtbyen.

del for Støvring by«. Formålet er at

lægge en samlet plan for den langsigtede

byudvikling, som skaber løsninger

for de førnævnte problemstillinger

og udfordringer.

Støvring bys nuværende udstrækning

er afgrænset af motorvejen mod

vest, Nørre Allé mod nord, jernbanen

mod øst og Nibevej mod syd. Inden

for afgrænsningen vil arealressourcerne

til de fl este byformål blive opbrugt

inden for en kortere årrække.

Derfor er det nødvendigt at fastlægge

en ny bymodel, hvor byvæksten fortsætter

på den anden side af en eller

fl ere af disse barrierer.

Barrierer og begrænsninger

Mulighederne for byudvikling omkring

Støvring by begrænses af forskellige

landskabelige, naturmæssige

og tekniske forhold, som udgør for-

21

Handlinger

Støvring

udsætningerne for en langsigtet bymodel.

Arealerne syd for Nibevej/

Buderupholmvej udgør et stort samlet

område med særlige drikkevandsinteresser,

hvor beskyttelse af

grundvandet har høj prioritet. Byudviklingsmulighederne

i området skal

afvejes i forhold til grundvandsbeskyttelsen.

Mod vest skal en zone på 300

m på begge sider af motorvejen friholdes

for byudvikling af hensyn til

landskabelige interesser og støjpåvirkningen

af f.eks. boliger. På den

baggrund er det ikke hensigtsmæssigt

at satse på byudvikling vest for motorvejen.

Mod nord bliver afstanden mellem

jernbanen og motorvejen stadig

mindre. Samtidig begrænses anvendelsesmulighederne

for arealet nord

Byrådet vil:

• bruge Støvring bys status til at tiltrække regionale

institutioner.

• lave en overordnet byudviklingsplan for at fastlægge en

sammenhængende bystruktur, hvor nye bydele mod

syd og øst indgår som naturlige og velintegrerede dele

af Støvring by.

• planlægge for anvendelse af arealet mellem Budrupholmvej

og jernbanen til boligformål – herunder nedlægge

skydebanen og afveje interesserne i forhold til

beskyttelse af drikkevandet og naturværdierne.

• lave en samlet plan for indretning, pleje og anvendelse

af det grønne område i tilknytning til Mastrup Ådal.

• fortsætte udbygningen med erhvervsområder i tilknytning

til motorvejen.

• udbygge Mastruphallen med endnu en idrætshal.

• tage initiativer til udfl ytning af materielgården til en

mere egnet placering i et erhvervsområde.

• udlægge et nyt område til idrætsformål ved Støvring by.

• arbejde på at realisere midtbyplanen og den byarkitektoniske

vejledning i Støvring.

• tage initiativer til realisering af ønsket om et Byens

Torv på hjørnet af Jernbanegade og Hobrovej.


for Nørre Allé af en 100 m beskyttelseszone

omkring en naturgasledning

på stedet. Samlet set er mulighederne

for byudvikling mod nord således

stærkt begrænsede. På arealerne øst

for jernbanen er der ingen arealinteresser,

der forhindrer byudvikling ud

til lavbundsarealerne ved Lindenborg

Ådal. Nordjyllands Amt arbejder med

planer om at gennemføre en fredning

af arealerne i ådalen med det formål

at opprioritere naturbeskyttelses- og

landskabsinteresserne. Dermed øges

områdets værdi som et meget attraktivt

bynært naturområde i byens østlige

del.

Udbygningsområder

Strategien for byudvikling er at fortsætte

udbygningen i de udlagte boligområder,

erhvervsområder og offentlige

områder, som er markeret på

kortet side 20 med prioritet 1. Samti-

Bæredygtig byudvikling – Agenda 21

Det overordnede formål med

planloven er at »sikre, at den sammenfattende

planlægning forener

de samfundsmæssige interesser

i arealanvendelsen og medvirker

til at værne om landets natur og

miljø, så samfundsudviklingen kan

ske på et bæredygtigt grundlag i

respekt for menneskers livsvilkår

og for bevarelsen af dyre- og plantelivet.«

En vigtig del af formålet

med byplanlægningen er således

at skabe rammer for en byudvikling,

der i størst mulig omfang tager

hensyn til naturressourcerne.

Arealerne øst for banen vil medvirke

til at Støvring by opnår en

mere cirkulær byform, som giver

alle bydele mindst mulig transportafstand

til byens center.

Med den centernære beliggenhed

vil det være oplagt at skabe en bydel,

der rummer etageboligbyggeri

tæt på banen og åben/lav byggeri

på arealerne længst mod øst.

dig planlægges der for videre byudvikling

til boligformål øst for jernbanen,

på arealerne mod Buderupholm

og syd for Nibevej.

Det er vores hensigt at planlægge

for den langsigtede byudvikling til

erhvervsformål i tilknytning til motorvejen.

Syd for Nibevej og vest for

fredningen af Mastrup Ådal udlægges

arealer til idrætsformål, når arealressourcerne

er opbrugt i området

mellem Mastrupvej og Hobrovej (se

oversigtskortet).

Grøn struktur

Et vigtigt element i bymodellen er, at

de grønne områder i forbindelse med

Mastrup Ådal skal styrkes som en karakterskabende

grøn kile i bystrukturen.

Den grønne kile udgør i høj grad

de nære rekreative områder, som er

en vigtig kvalitet ved boligområderne

i Støvring by.

Det er hensigten at fortsætte in-

Herimellem vil der også være mulighed

for at udnytte nogle arealer

til tæt/lav boligbyggeri. Det giver en

kompakt og høj udnyttelse af arealerne,

som er arealbesparende.

Endelig vil byudvikling øst for jernbanen

understøtte brugen af den

kollektive trafi k til og fra Støvring.

Arealerne syd for Nibevej vil medvirke

til at Støvring by opnår en

mere langstrakt byform, hvorved

transportafstanden til byens center

bliver stor sammenlignet med andre

bydele.

Byudvikling syd for Nibevej vil

understøtte brugen af personbil

– også til interne ture i Støvring by

pga. afstanden til byens servicefaciliteter.

Byudvikling syd for Nibevej forudsætter,

at der tages hensyn til drikkevandsinteresserne.

22

tegrationen af nye byudviklingsområder

med Mastrup Ådal for derved

at kunne indbygge væsentlige naturmæssige

og landskabsmæssige kvaliteter

i boligområderne.

Boligudbygning

Som kortet side 20 viser ønsker vi i

Byrådet at sprede udbygningen med

boliger i tre retninger. Formålet er, at

vi dermed kan skabe nye boligområder

som henvender sig til forskellige

målgrupper.

Øst for jernbanen

Arealernenes center- og stationsnære

beliggenhed indbyder til, at der bygges

tættere og højere ved banen og

mere åbent og lavt længere mod øst.

Det giver mulighed for en blanding

af etageboliger, rækkehuse og parcelhuse.

Tæt bebyggelse giver en

god udnyttelse af arealerne og større

indtægter til kommunen, og det vil

medvirke til at skabe det økonomiske

grundlag for de nødvendige investeringer

i jernbanekrydsninger, veje og

stier, som skal forbinde området med

resten af byen.

Områdets beliggenhed giver optimale

transportmuligheder med nem

adgang til både kollektiv trafi k, motorvej

og byens stisystemer.

Samtidig er det tæt på smuk natur

og fl ot landskab i Lindenborg Ådal.

Gennem en byudviklings- og landskabsplan

for området vil mange af

boligerne kunne opnå forbindelse til

væsentlige landskabs- og naturkvaliteter.

Mod Buderupholm

Arealerne mod Buderupholm er et

kuperet og meget smukt landskab,

hvor boliger vil få en fantastisk udsigt

over Lindenborg Ådal og nem

adgang til Rold Skov. Her er det oplagt

at udstykke parcelhusgrunde.

Baggrunden for Byrådets ønske

om at ændre anvendelsen af området

fra erhverv til boligformål er, at der

siden etableringen af Juelstrupparken

har være meget lille interesse for ud-


Perspektiver for Støvring bys udvikling de næste 30 år

Skitsen er en illustration af, hvilken betydning Byrådets

visioner for Støvring bys langsigtede udvikling kan få.

Områdegrænser og arealreservationer kan ikke afl æses på

dette kort. Ønskes oplysninger om konkrete rammer, reservationer

og planbestemmelser henvises til fi gurer side 20

og 38 samt til rammedelen s. 57-104.

Motorvejsnært

erhvervsudbygningsområde


langt sigt

Næste store erhvervsudbygningsområde

tæt på motorvejen

Fremtidigt

idrætsområde

Forlægning

af Nibevej

Koncentration af

detailhandlen på

de centrale forretningsstrøg

Boliger i et smukt

landskab ved Mastrup

Ådal – tæt på

motorvejen

23

Kontor- og serviceerhverv

– fl ot arkitektur

i et smukt landskab En ny bydel øst for

jernbanen med optimal

adgang til midtbyen,

stationen, byens

institutioner, smuk

natur og motorvejen

Styrkelse af den grønne

kile – Mastrup Ådal gennem

Støvring by

Boliger i et smukt

kuperet landskab på

randen af Lindenborg

Ådal


ygning med erhverv i området. Anvendelsen

til boligformål forudsætter

en nedlæggelse af skydebanen. Før vi

kan gøre det, skal der fi ndes en løsning

for aktiviteterne på skydebanen.

Syd for Nibevej

Syd for Nibevej ved Mastrup Ådal

er der også grundlag for udstykning

af arealer til parcelhuse. Gennem en

samlet by- og landskabsplan for området

kan byudviklingen her ske med

Mastrup Ådal, som karakterskabende

grønt element i bydelen. Samtidig

ligger området tæt på natur- og landskabsværdierne

i Rold Skov-området.

Området vil nemt kunne forbindes

med eksisterende vej- og stisystemer

i byen, så der opnås god adgang

til midtbyen og institutionsområdet

mellem Mastrupvej og Hobrovej. Der

er optimale adgangsforhold til motorvejen.

Erhvervsudbygning

På baggrund af succesen med erhvervsudvikling

på arealerne ved

motorvejen er det Byrådets ønske at

reservere de resterende arealer mellem

Vestre Primærvej og motorvejen

til erhvervsformål. Derudover udlægges

arealet syd for Nibevej ved

motorvejen også til erhvervsformål i

perspektivdelen (se rammedel s. 64).

Idrætsformål og øvrige offentlige

formål

Som et led i arbejdet med kommuneplanen

har Byrådet afholdt et dialogmøde

med repræsentanter for

SIF-fodbold, Støvring hallerne, Karensmindeskolen

og Mastruplund

Ældrecenter, som alle har interesse i

området mellem Mastrupvej og Hobrovej.

Alle interessenter har behov for og

ønsker om udvidelser af deres aktiviteter

på kortere eller længere sigt. Det

betyder, at der er et stort pres på arealerne

i området, og at det er vanskeligt

at tilgodese alle ønsker og behov.

Planen er at skabe

plads i området i de kommende

år til følgende nye

faciliteter:

• Flere boldbaner,

• Udbygning af Mastruplund

med fl ere

ældreboliger,

• Udbygning af Mastruphallen

med en

ny idrætshal.

Arealerne tilvejebringes

bl.a. ved at fl ytte materielgården

til en mere

egnet placering i et erhvervsområde.

Samtidig vil vi planlægge

for et nyt areal

til idrætsformål på det

lange sigt. Det skal anvendes

til lokalisering af

idrætsfaciliteter når arealressourcerne

i området

mellem Mastrupvej og

Hobrovej er opbrugt. Det

nye område til idrætsformål

udlægges syd for Nibevej

og vest for fredningen

af Mastrup Ådal.

Overordnet trafi kstruktur

Forudsætningen for byudvikling

øst for jernbanen

er, at der etableres

en overordnet trafi kal

forbindelse til området

med en jernbanekrydsning

i den nordlige ende.

Planen er at etablere en

trafi kvej, der kan fordele

trafi kken i bydelen langs

jernbanen inden for det

areal, der alligevel ikke

kan bebygges pga. støj

og vibrationer.

Der fi ndes fl ere jerbaneunderføringer

af mindre

veje i dag. Det er tanken,

at de udnyttes til at

24

Maksimalt etageantal og byomdannelsesområder i

midtbyen

3 etager

2 etager

1½ etage

1 etage

byomdan.

område

max. 100%

max. 80%

max. 65%

max. 50%

max. 40%

max. 25%

Maksimale bebyggelsesprocenter i midtbyen som fastsat

i rammerne


skabe gode stiforbindelser til de øvrige

dele af byen.

På lang sigt er det tanken at videreføre

trafi kvejen mod syd og forbinde

den på tværs af jernbanen med

Møllegårdsvej eller længere mod syd

med Buderupholmvej.

En forlægning af Nibevej mod syd

har det formål at forbedre adgangsforholdene

for trafi k fra syd og øst til

motorvejen. Det vil mindske den gennemkørende

trafi k på Hobrovej. Samtidig

vil den nuværende Nibevej blive

omklassifi ceret fra landevej til bytrafi

kvej, og det vil betyde at den kan anvendes

til fordeling af trafi kken til nye

byudviklingsområder mod syd.

Støvring Midtby

I 2002 vedtog Byrådet en midtbyplan,

der gav mulighed for at bygge

i 3 etager. Det har skabt grundlaget

for den fornyelse, der er sket i Jernbanegade

de seneste år. Den drivende

kraft i fornyelsen har været genåbningen

af stationen. Nye butikker er

blevet etableret – andre har gennemgået

et generationsskifte. I dag står

Jernbanegade stærkt i byens detailhandel,

hvor den for bare få år siden

var i tilbagegang.

Med baggrund i midtbyplanen er

det vores hensigt at arbejde for realisering

af Byens Torv på hjørnet af

Jernbanegade og Hobrovej. Formålet

er at skabe et byrum der kan anvendes

til ophold, udeservering og forskellige

aktiviteter og arrangementer

i årets løb.

Byrådet vedtog også en byarkitektonisk

vejledning, som skal styrke

opfattelsen af midtbyen som et moderne

og attraktivt handelsområde.

Vi fastholder centerområdets afgrænsning

med det formål at styrke

sammenhængen mellem midtbyens

fi re detailhandelskoncentrationer

– Jernbanegade, Citycenteret,

25

Grangårdscenteret og Hobrovej/

Støvring Midtpunkt.

Som led i trafi ksaneringsplanen

fra 2003 er det planen, at Hobrovej

på strækningen gennem midtbyen

skal trafi k saneres i løbet af 2006-07.

Formålet er at øge trafi ksikkerheden

og forskønne bymiljøet.

Byomdannelse

Byrådet forventer, at nogle områder i

midtbyen i de kommende år vil blive

genstand for en byomdannelse, hvor

nuværende bygninger ombygges eller

erstattes med nye. De udpegede

byomdannelsesområder er angivet på

kortet til venstre. Byomdannelsen er

vigtig for at modernisere og forskønne

midtbyen og styrke sammenhængen

mellem detailhandelsområderne.

Udpegningen af byomdannelsesområder

har ikke umiddelbart nogen

indfl ydelse på den eksisternde anvendelse

af ejendommene. Byrådet er

kun interesseret i, at byomdannelsen

sker i dialog med ejerne og er baseret

på frivillige aftaler.


Der er ca. 1670 indbyggere i Suldrupområdet

i dag. Indbyggertallet forventes

at stige ca. 6% frem til 2015.

Befolkningens fordeling på aldersgrupper

i Suldrup ligner meget

fordelingen i Støvring by. Den tydeligste

forskel er, at der er en lidt større

andel af ældre i Suldrup.

I de kommende 12 år forudsiger

befolkningsprognosen, at gennemsnitsalderen

for de erhvervsaktive

vil stige i Suldrup. Der vil blive fl ere

»yngre« ældre og lidt fl ere førskolebørn.

Byens rolle

Det er Byrådets mål, at Suldrup fastholdes

som et lokalcenter, der leverer

privat og offentlig service til det nære

opland. Suldrups rolle skal ses i sammenhæng

med oplandet – herunder i

sammenhæng med vilkårene og mulighederne

i landsbyerne i oplandet.

Vi vil arbejde for, at Suldrup fastholder

skole, SFO, børnehave, ældrecenter

samt muligheder for varieret

boligbyggeri afpasset efter behovet.

Derudover er der muligheder for placering

af erhverv i Suldrup.

Boliger

I Suldrup sker der løbende en udbygning

med nye boliger. Det betyder, at

der jævnligt er behov for at udvide

og tilpasse planerne for boligudbygning

i byen.

I boligbyggeprogrammet på side

10 er der regnet med et boligbyggeri

på 64 boliger i Suldrup frem til

%

35,0

30,0

25,0

20,0

15,0

10,0

5,0

0,0

Suldrup

Befolkningssammensætning

Suldrup ny 2005, 2226 indb.

Suldrup ny 2015, 2350 indb.

Støvring 2005, 7466 indb.

Støvring 2015, 8069 indb.

0-3 år

4-6 år

7-16 år

17-24 år

25-39 år

40-65 år

år 2016. Der er en rummelighed i de

samlede udlagte boligområder i Suldrup

til ca. 30 boliger, som både kan

være parcelhuse og tættere boligformer.

Sportsvænget er fuldt udbygget,

mens der stadig er rummelighed tilbage

i den private udstykning Ved

Højene.

Boligområdet syd for Himmerlandshave

er blevet indskrænket til

fordel for et nyt udlæg i den østlige

del af Suldrup. Det nye område er

mere attraktivt på grund af beliggenheden

tæt på byens offentlige og private

servicetilbud (butikker, skole,

idrætsfaciliteter mv.)

For at lave en bedre sammenknyt-

66-79 år

over 80 år

26

ning af Hjedsbæk og Suldrup udlægges

et areal til jordbrugsparceller

(J83) nord for Frendstrupvej. Landejendommene

i byens nordvestlige

del ved Veggerbyvej udlægges også

fortsat til jordbrugsformål (J30).

Offentlige formål

Som et led i arbejdet med kommuneplanen

har Byrådet afholdt et dialogmøde

med inviterede borgere fra

Suldrup og Øster Hornum for at diskutere

lokalcentrenes udviklingsmuligheder.

I Suldrup er der borgere, som

arbejder med idéer om at etablere

et Multifunktionshus, der kan indeholde

forskellige faciliteter som

byen mangler i dag – eksempelvis


fritidsklub for 10-14 årige, legestue

for dagplejen, aktivitetshus for unge,

musikskole og interntecafé.

Inden for de områder, der er udlagt

til offentlige formål i Suldrup, er

der fl ere placeringsmuligheder for et

Multifunktionshus.

Byrådet er interesseret i at støtte

lokale initiativer og projekter, der har

til formål at forbedre eksisterende eller

skabe nye fælles samlingssteder i

lokalcentrene. Vi lægger vægt på at

lokal udvikling sker på lokalt initiativ

og at der er et lokalt medansvar for at

drive og vedligeholde nye faciliteter.

Mål

Bolig formål

Center formål

Byrådet vil:

• medvirke til at skabe gode betingelser for udvikling

i Suldrup.

• fastholde beskæftigelses- og bosætningsmulighederne

samt udvikle tidssvarende initiativer på institutions-,

kultur- & fritidsområdet.

• arbejde for gode og sikre vejforbindelser til og i

Suldrup samt en god offentlig transport.

• sikre at Suldrups særpræg og kulturhistoriske elementer

bevares.

Offentlige formål

Erhvervs formål

Jordbrugs formål

Landzone

J30

O30

B31

27

O32

Målforhold: 1:12.000

O30

B30

C30

E30

Handlinger

C31

O30

B30

O31

O30

O30

B30

Byrådet vil:

• sikre muligheder for fortsat udbygning med boliger

og erhverv i Suldrup.

• i samarbejde med Det Grønne Råd og lokale foreninger

undersøge, om udvalgte markveje, der giver adgang

til nærliggende natur, kan bevares.

• bakke op om lokale projekter, der har til formål at forbedre

de lokale udviklingsmuligheder.


Der er ca. 1990 indbyggere i Øster

Hornum med opland i dag. Indbyggertallet

forventes at stige ca. 3%

frem til 2015.

Befolkningssammensætningen i

Øster Hornum ligner meget sammensætningen

i Støvring by.

Befolkningsprognosen forudsiger,

at der bliver færre børn, lidt fl ere

unge og fl ere »yngre« ældre. Derudover

forventes gennemsnitsalderen

for de erhvervsaktive at stige.

Byens rolle

Det er Byrådets mål, at Øster Hornum

fastholdes som et lokalcenter

med attraktive bosætningsmuligheder,

privat og offentlig service. Øster

Hornum har ikke som Suldrup et lige

så naturligt opland bestående af mindre

landsbyer. I stedet er Øster Hornums

rolle mere bygget op om orienteringen

mod Aalborg, hvor mange af

byens borgere arbejder.

Vi vil arbejde for, at Øster Hornum

fastholder skole, SFO, børnehave,

ældrecenter og forsamlingshus

samt muligheder for varieret

boligbyggeri afpasset efter behovet.

Derudover er det vigtigt at fastholde

mulighederne for placering af lokale

erhverv i Øster Hornum.

Boliger

Udbygningen med nye boliger i Øster

Hornum har haft et mindre omfang i

de seneste år.

I boligbyggeprogrammet på side

10 er der regnet med et boligbyggeri

%

35,0

30,0

25,0

20,0

15,0

10,0

5,0

0,0

Øster Hornum

Befolkningssammensætning

Øster Hornum 2005, 2007 indb.

Øster Hornum 2015, 2067 indb.

Støvring 2005, 7466 indb.

Støvring 2015, 8069 indb.

0-3 år

4-6 år

7-16 år

17-24 år

25-39 år

40-65 år

på 55 boliger i Øster Hornum frem til

år 2015.

De udlagte arealer i Ølandskvarteret

indeholder tilstrækkelig rummelighed

til at dække behovet i de næste

12 år.

Da Øster Hornum ligger under

10 km fra byzone i Aalborg by er det

ifølge reglerne på området ikke muligt

at udlægge jordbrugsparceller i

byen.

Offentlige formål

Som et led i arbejdet med kommuneplanen

har Byrådet afholdt dialogmøde

med interesserede borgere fra

Suldrup og Øster Hornum for at diskutere

lokalcentrenes udviklingsmuligheder.

66-79 år

over 80 år

28

I Øster Hornum er der aktive borgere,

som arbejder med at realisere

drømmen om et nyt fælles samlings-

og aktivitetssted kaldet »Fællesprojektet«.

Initiativerne består af en

lang række faciliteter, der skal støtte

kultur- og idrætslivet for byens borgere

og er beliggende i tilknytning til

idrætshallen.

Byrådet er interesseret i at støtte

lokale initiativer og projekter, der har

til formål at forbedre eksisterende eller

skabe nye fælles samlingssteder i

lokalcentrene. Vi lægger vægt på at

lokal udvikling sker på lokalt initiativ

og at der er et lokalt medansvar for at

drive og vedligeholde nye faciliteter.


Mål

Bolig formål

Center formål

Offentlige formål

Erhvervs formål

Landzone

B40

O41

O43

B41

B40

C41

C40

C41

Målforhold : 1:13.000

O42

E40

B40

O40

Byrådet vil:

• medvirke til at skabe gode betingelser for udvikling

i Øster Hornum.

• fastholde beskæftigelses- og bosætningsmulighederne

samt udvikle tidssvarende initiativer på institutions-,

kultur- & fritidsområdet.

• arbejde for gode og sikre vejforbindelser til og i

Øster Hornum samt en god offentlig transport.

• sikre at Øster Hornums særpræg og kulturhistoriske

elementer bevares.

29

E40

Handlinger

Byrådet vil:

• sikre muligheder for fortsat udbygning med boliger

og erhverv i Øster Hornum.

• undersøge mulighederne for at forbedre busforbindelserne

fra Øster Hornum mod Aalborg.

• i samarbejde med Det Grønne Råd og lokale foreninger

undersøge, om udvalgte markveje, der giver adgang

til nærliggende natur, kan bevares.

• bakke op om lokale projekter, der har til formål at forbedre

de lokale udviklingsmuligheder.


Detailhandel

Byrådet vil skabe rammer for en fortsat

udvikling og modernisering af detailhandlen.

En moderne og tidssvarende

detailhandel er afhængig af, at

der løbende sker en udvikling, modernisering

og fornyelse af butikkerne og

deres koncepter.

På trods af nærheden til Aalborg og

City Syd har detailhandlen i Støvring by

udviklet sig fl ot de seneste år. Det gælder

især inden for dagligvarehandlen,

men også indenfor udvalgsvarehandlen

er det lykkedes at skabe en udvikling

trods meget hård konkurrence fra Aalborg

Butiksstrukturen

Detailhandlen i Støvring Kommune er

karakteriseret ved at være meget koncentreret

i Støvring by. Butiksudbuddet

i lokalcentrene består overvejende

af dagligvarebutikker og enkelte udvalgsvarebutikker.

Der er et godt udvalg af dagligvarebutikker

i Støvring by, som har gennemgået

en fornyelse og modernisering

igennem de seneste 5 år.

Udvalgsvarebutikkerne er koncentreret

i Støvring by. Her har der også

været en fornyelse og modernisering –

særligt i kraft af den omdannelse, der

har fundet sted i Jernbanegade.

Maksimale butiksstørrelser

Afgrænsede Erhvervs-

Støvring by Lokalcentre landsbyer områder

Dagligvarer 3000 m2 3000 m2 750 m2 200 m2*** Udvalgsvarer 1000 m 2* 1000 m 2 200 m 2 200 m 2***

Særligt plads- mellem 0 m 2 0 m 2 200 m 2***

krævende vare- 500 og

grupper 3000 m 2**

* samt to udvalgsvarebutikker på op til 1500 m 2 .

** samt byggemarkeder på op til 5000 m 2 .

*** kun til salg af virksomhedens egne produkter.

Støvring by

I det øvrige af Støvring by kan der ikke etableres butikker.

Dog tillades servicestationer på op til 200 m2.

Detailhandelsområder

Centerområde til detailhandel

Områder til særligt

pladskrævende varegrupper

30

Butiksarealer Støvring by

2005

Dagligvarer 5100 m2

Beklædning 2000 m2

Alm. udvalgsvarer 2300 m2

I alt 9.400 m2

Samlet ramme til

detailhandel 17.950 m2

Restrummelighed

til detailhandel 8.850 m2


Mål

Nibevej

Nibevej

Øster Hornum

Suldrup

Veggerbyvej

Hjedsbækvej

Øster Hornumvej

Aarestrupvej

Byrådet vil:

• skabe rammerne for et varieret butiksudbud.

• sikre at arealer til butiksformål udlægges, hvor der

er god tilgængelighed for alle former for trafi k.

• understøtte de nye muligheder, som genåbningen af

jernbanestationen giver for udvikling af detailhandlen

i Støvring by.

• samle og styrke detailhandlen indenfor centerområdet

i Støvring by.

• styrke sammenhængen mellem Grangårdscenteret,

Støvring Midtpunkt, Citycenteret og Jernbanegade.

• sikre rummelighed til fortsat udvikling af dagligvareog

udvalgsvarehandlen i Støvring by.

Støvring bymidte

Byrådet vil fortsat arbejde for at

styrke sammenhængen mellem de

forskellige områder med detailhandel

i midtbyen.

Vi ønsker at fastholde og udbygge

butikkerne i et koncentreret

område for at skabe et attraktivt og

levende handelsmiljø. Det er baggrunden

for afgrænsningen af centerområdet,

som det fremgår af

oversigtskortet. Etablering af nye

dagligvare- og udvalgsvarebutikker

skal ske inden for centerområdet.

For at markere og samle

midtbyen, som i dag består

af Støvring Midtpunkt, Grangårdscentret,

butikkerne på

Bavnebakken, Citycentret,

Jernbanegade, Viborgvej og

Hobrovej, har vi udarbejdet

lokalplan 147 for centerområdet.

Hermed er der fastlagt

retningslinier med det formål

at koncentrere butikker og andre

publikumsrelaterede erhverv

i midtbyen. Derudover

har Byrådet ønsket at styrke

bymiljøet i midtbyen gennem

udarbejdelse af en »Byarkitektonisk

vejledning«, der in-

31

Handlinger

deholder råd og vejledning om udformningen

af skilte, facader og byinventar

i centerområdet. Målet er at medvirke

til at udforme en bymidte med et godt

handelsmiljø og en smuk og funktionel

indretning, der lever op til tidens krav.

Vi ønsker en forskønnelse af de

offentlige arealer og en mere bevidst

holdning til byinventar, belægninger

og facader, hvor de kommercielle

hensyn og hensynet til huset og gadebilledet

går op i en højere enhed.

Centerområdet er let tilgængeligt

med både offentlige og individuelle

transportmidler – bus, tog, bil, cykel

og til fods.

Pladskrævende varer

Der kan etableres detailhandel for særligt

pladskrævende varegrupper inden

for de områder, der er afmærket med

blåt på oversigtskortet til venstre.

Lokalcentre og landsbyer

I Suldrup og Øster Hornum må der

etableres dagligvarebutikker og udvalgsvarebutikker

inden for de afgrænsede

centerområder C30 og C40.

I lokalplanlagte eller afgrænsede

landsbyer må der etableres mindre

dagligvarebutikker og udvalgsvarebutikker.

Byrådet vil:

• fortsat skabe gode og attraktive byrum som grundlag

for et godt handelsmiljø.

• gennem befolkningsmæssig vækst styrke forretningsgrundlaget

for detailhandlen.

• tage initiativ til at skabe et tættere samarbejde med

Handelsstandsforeningen om mulighederne for at

støtte og stimulere detailhandelsudviklingen.

• skitsere forslag til et nyt centertorv i Støvring by.


Landsbyerne

I landsbyerne forventes en stigning i

indbyggertallet frem mod år 2015 på

ca. 5%.

Alderssammensætning

I Kirketerp og Sønderup skoledistrikter

med oplande ligger gennemsnitsalderen

under Støvring by.

Landsbyerne har en lidt større andel

af børn og erhvervsaktive og en

lidt mindre andel af ældre. Jo ældre

pensionisterne bliver, jo færre bor i

landsbyerne. I aldersgruppen over 80

år er andelen i landsbyerne helt ned til

halvdelen af niveauet i Støvring by.

Befolkningsprognosen viser, at

gennemsnitsalderen for beboerne i

landsbyer forventes at stige. Andelen

af børn forventes at falde en smule.

Tallene viser, at landsbyerne appelerer

til unge familier med børn,

mens de unge og de ældre fl ytter.

Bosætningsanalysen tyder desuden

på, at der er større fl yttehyppighed

blandt beboere i landsbyerne end i

Støvring by.

Landsbyernes rolle

Byrådet ser landsbyerne som en vigtig

del af kommunens samlede bosætningstilbud.

Bosætning i landsbyerne

byder på en lang række særlige

kvaliteter:

• god plads ude og inde,

• meget hus for pengene,

• mulighed for dyrehold på hobbybasis

eller som deltidsbeskæftigelse,

• lokalt sammenhold og fællesskab,

• nærhed til naturen,

• stilhed, ro og

enkelhed.

Det er samtidig

vigtigt at erkende

konsekvenserne

af landsbylivet. I

landsbyerne fi ndes

ikke mange private

og offentlige servicetilbud.

Derfor er

der et stort trans-

Befolkningssammensætning

%

Kirketerp 2005, 797 indb.

40,0

Kirketerp 2015, 817 indb.

35,0 Støvring 2005, 7466 indb.

30,0 Støvring 2015, 8069 indb.

25,0

20,0

15,0

10,0

5,0

0,0

0-3 år

4-6 år

portbehov til alle daglige aktiviteter og

gøremål. Serviceniveauet i den offentlige

transport i landsbyerne er lavere

end i lokalcentrene og i Støvring by, og

derfor er afhængigheden af egne transportmidler

stor.

Lokalt engagement og initiativ

Lokalt engagement og lokale initiativer

er afgørende for landsbyernes udviklingsmuligheder.

Det er med til at

styrke det lokale sammenhold og dermed

gøre landsbyen til et godt sted

at bo. Landsbyer med stort lokalt engagement

og mange lokale initiativer

vil klare sig bedst i fremtiden.

Som et led i arbejdet med kommuneplanen

har Byrådet afholdt et

dialogmøde med repræsentanter for

landsbyerne. Formålet var at få en dialog

om mulighederne for initiativer

7-16 år

17-24 år

25-39 år

40-65 år

32

66-79 år

%

35,0

30,0

25,0

20,0

15,0

10,0

5,0

0,0

over 80 år

0-3 år

og udvikling i landsbyerne – herunder

borgernes, Landsbyrådets og Byrådets

roller i det arbejde. Møderne har bl.a.

ført til, at Landsbyrådet har afholdt en

række fremtidsværksteder, som har resulteret

i handlingsplaner for hver enkelt

landsby.

Bosætning

I nogle landsbyer er der et ønske om

at skabe muligheder for at bygge nye

boliger. Vi vil med kommuneplanens

afgrænsning af landsbyerne sikre mulighed

for enkelte nye boliger i de

landsbyer, der har ønsket det. Det kan

være almindelige parcelhusgrunde,

men det kan også være jordbrugsparceller,

hvor der ud over beboelse er

mulighed for dyrehold på hobbybasis.

Det er af fl ere grunde mindre attraktivt

at bygge ny bolig på landet.

Befolkningssammensætning

Sønderup 2005, 548 indb.

Sønderup 2015, 599 indb.

Støvring 2005, 7466 indb.

Støvring 2015, 8069 indb.

4-6 år

7-16 år

17-24 år

25-39 år

40-65 år

66-79 år

over 80 år


Økologisk boligbyggeri

Foreningen Himmerlandsbyen står

bag planerne om at etablere en

»landsby« efter økologiske principper

i Aarestrup. Baggrunden er et

ønske om økologisk boligbyggeri

på store grunde, selvforsyning og

direkte adgang til naturen. I den

sammenhæng er en lokalisering i

en landsby ideel.

Ideerne er bla. hentet fra Frilandsprojektet

på Djursland, men er

også inspireret af andre økologiske

byggeprojekter.

Byggeriet baseres på følgende

grundprincipper:

• økologiske byggeprincipper,

• økologiske levepricipper,

• gældsfri og spekulationsfrit område,

• en-mands-virksomhed.

Det er planen, at spildevandet

fra området skal renses lokalt i

et pilefordampningsanlæg, mens

regnvand opsamles og nedsiver

og/eller bruges lokalt.

Opvarmning skal ske ved individuel

varmeforsyning eller eventuelt

fra fælles el- og varmeforsyning

baseret på vedvarende energi.

Mål

Byrådet vil:

• fastholde landsbyerne som en bosætningsmulighed

på de vilkår, der gælder for et liv på landet.

• medvirke til at skabe betingelser for fortsat liv, eksistens

og udvikling af landsbyer og landområder.

• fastholde beskæftigelses- og bosætningsmulighederne

samt udvikle tidssvarende initiativer på institutions-,

kultur- & fritidsområdet.

• arbejde for gode og sikre vejforbindelser til landsbyerne

samt en god offentlig transport.

• sikre at landsbyernes særpræg og kulturhistoriske

elementer bevares.

Prisniveauet for et almindeligt parcelhus

er generelt lavere i landområderne

end i byerne. Lånemulighederne

hos kreditforeningerne er

mindre fordelagtige på boliger i landzone

end i byzone. Prisen på nybyggeri

af boliger i landzone vil derfor

ofte overstige den salgspris, man

kan forvente at opnå. Det betyder at

målgruppen af borgere, der ønsker at

bygge ny bolig i landzone, primært

er personer, der nøje har overvejet at

det skal være et langsigtet boligvalg.

I modsat fald vil det økonomiske tab

nemlig blive for stort.

Der fi ndes dog også en anden

målgruppe af borgere, som ønsker

bedre muligheder for at skabe et liv i

landlige omgivelser til en lavere pris

end traditionelt boligbyggeri. Landsbyprojektet

i Aarestrup er et eksempel,

og det viser at interessen for nybyggeri

i landsbyerne kan øges ved at

skabe bedre muligheder for at bruge

alternative byggemetoder.

Byrådet er meget interesseret i at

støtte lokale initiativer til udvikling i

landsbyerne. Støtten kan eksempelvis

bestå i råd og vejledning eller hjælp

ved ansøgning af midler.

Fælles faciliteter

Fælles samlingssteder er en vigtig

forudsætning for at bevare det lokale

33

Handlinger

Man kan søge inspiration til udviklingsprojekter

i landdistrikter

på en lang række hjemmesider

på internettet. Eksempelvis har

Fonden Realdania gennemført

et udviklingsprojekt med det

formål at skabe nye idéer til

alternativ udnyttelse af tomme

bevaringsværdige bygninger.

sammenhold i den enkelte landsby.

Beboere i en del landsbyer har ytret

ønske om fornyelse, vedligeholdelse

eller etablering af forskellige fælles

faciliteter. Det kan eksempelvis dreje

sig om grønne områder, forsamlingshuse

eller legepladser.

Byrådet er interesseret i at støtte

lokale initiativer og projekter, der forbedrer

eksisterende eller skaber nye

fælles samlingssteder. Vi lægger vægt

på, at lokal udvikling sker på lokalt

initiativ, og at der er et lokalt medansvar

for at drive og vedligeholde nye

faciliteter.

Byrådet vil:

• fremover realisere landsbypolitikken sammen med

Landsbyrådet via midler fra Landsbypuljen.

• give mulighed for opførelse af enkelte boliger i

landsbyerne.

• skabe mulighed for alternativt boligbyggeri i Aarestrup.

• i samarbejde med Det Grønne Råd og lokale foreninger

undersøge, om udvalgte markveje, der giver

adgang til nærliggende natur, kan bevares.

• støtte initiativer til lokale projekter, der har til formål

at forbedre de lokale udviklingsmuligheder.


Det åbne land

Det åbne land har gennem en længere

årrække gennemgået store forandringer

som følge af strukturudviklingen

i landbruget. Mange små og mellemstore

landbrug opkøbes og sammenlægges

til store enheder. Moderne

landbrugsbygninger minder i dag om

industrielle foretagender. Markskel

og markveje sløjfes, så den enkelte

mark bliver stor og dermed egnet til

drift med store landbrugsmaskiner.

Samlet set sker der en polarisering

mellem anvendelsen til højeffektiv

landbrugsdrift på nogle arealer og

højt prioriteret natur-, landskabs-

og drikkevandsbeskyttelse på andre

arealer. Der er ikke længere så stort

råderum for den »lille« natur på landbrugsarealerne,

og der er ikke længere

særlig stor interesse for landbrugsmæssig

udnyttelse i naturområderne.

Drikkevandsinteresser

Væsentlige dele af Støvring Kommunes

østlige arealer er i regionplanen

udlagt som områder med særlige

drikkevandsinteresser. Sammen med

områder, der er udlagt som indvindingsoplande

til almene vandværker,

udgør områderne særlige indsatsområder

for den forebyggende indsats

mod forurening af grundvandsressourcerne.

Her prioriteres hensynet

til grundvandet højere end aktiviteter,

der udgør en potentiel trussel mod

grundvandet.

Områder med særlige drikkevandsinteresser

og udlagte indvindingsoplande

til almene vandværker

skal så vidt muligt friholdes for fremtidig

by- og erhvervsudvikling.

Det ønskede byudviklingsområde

syd for Nibevej i Støvring by ligger

inden for et område med særlige

drikkevandsinteresser. Inden nye arealer

her kan inddrages til bymæssige

formål skal det i samarbejde med

Nordjyllands Amt godtgøres, at de

planlagte byformål ud fra konkrete

vurderinger kan etableres uden risiko

for grundvandet.

Regionplanens bindinger 1

Særlige drikkevandsinteresser

Vandindvindingsoplande

Regionale råstofområder

Skovrejsningsområde

Naturgasledning

Naturgasledning, planlagt

Veggerby

Sønderup

Kulturmiljøer

Regionplanen udpeger fi re kulturmiljøer

i Støvring Kommune. Det drejer

sig om Nihøje-området med gravhøje,

jernalderboplads og agersystemer,

Hjedsbæk Plantage med fortidsminder

og vejspor, landsbyen Gravlev

samt området ved Nørlund og Torstedlund

med hovedgårde og tidlig

industri. Derudover ønsker Byrådet

at udpege landsbyen Aarestrup som

kulturmiljø.

Formålet med udpegningen af

kulturmiljøer er at sikre dem mod anlæg

og bebyggelse, som forringer tilstanden

eller oplevelsesværdien.

I regionplanen udpeges også en

række kirkeindsigtsområder, hvor der

34

Kirketerp

Byrsted

Bradsted

Hjeds

Suldrup

Hjedsbæk

Øster Hornum

Aarestrup

Sørup

Guldbæk

Oplev

Støvring

Gravlev

ikke må etableres anlæg og bebyggelse,

der slører eller forringer oplevelsen

af kirken fra det åbne land. I Støvring

Kommune er det ved kirkerne i Støvring,

Sønderup og Øster Hornum. For

de øvrige kirker gælder, at der i en

radius af 300 m ikke må etableres bebyggelse

med en højde over 8,5 m.

Naturområder

Den sydøstlige del af Støvring Kommune

er en del af det regionale og internationale

naturbeskyttelsesområde,

som omfatter store dele af Rold Skov.

Her prioriteres naturbeskyttelsesinteresserne

højt og tilsidesætter en lang

række andre anvendelsesmuligheder.


Mål

Byrådet vil:

• sikre at landskaberne og naturen beskyttes samtidig

med at befolkningens muligheder for adgang til naturoplevelser

forbedres.

• øge den fremadrettede beskyttelse af grundvandet.

• arbejde for at udbygge og forbedre grønne strukturer

som sammenbinder byerne med det åbne land

og de omkringliggende naturområder.

• sikre at byggeri i det åbne land sker i tilknytning til

eksisterende bebyggelse for at friholde de åbne

landskaber.

• arbejde for gennemførelse af naturgenopretningsprojekter,

der skaber bedre forhold for natur og dyreliv.

• sikre at større uforstyrrede landskaber friholdes for

vindmøller og tekniske anlæg.

• sikre at der ikke opstilles fl ere vindmøller (ud over

husstandsmøller) i kommunen.

35

Handlinger

Byrådet vil:

• fremskynde undersøgelserne af drikkevandsinteressernes

konkrete udstrækning på arealerne syd for

Støvring by.

• planlægge for anvendelse af arealet mellem Budrupholmvej

og jernbanen til boligformål – herunder

nedlægge skydebanen og afveje interesserne i forhold

til beskyttelse af drikkevandet og naturværdierne.

• undersøge om den planlagte naturgasledning øst

om Støvring by stadig er aktuel.

• udarbejde en planlægning for kommunens bevaringsværdige

kulturmiljøer.

• øge indsatsen for at fjerne skrot-biler og skrot-landbrugsredskaber.


Formålet med naturbeskyttelsen er at

bevare større sammenhængende områder

som levesteder for dyr og planter.

Udstrakte dele af Støvring Kommune

mod syd og nord er endvidere

udpeget som naturområder, mens et

vidt forgrenet net gennem kommunen

udgør økologiske forbindelser i landskabet.

I naturområderne skal hensynet

til naturinteresserne varetages i

balance med de øvrige arealinteresser.

De økologiske forbindelser skal

sikre, at bestande af planter og dyr

kan spredes i landskabet og udveksle

tilstrækkeligt med individer og gener

til at opretholde en sund udvikling.

Naturbeskyttelseslovens bestemmelser

om fredninger, beskyttede naturtyper

og bygge- og beskyttelseslinier

er væsentlige forudsætninger

for sagsbehandling og planlægning i

Støvring Kommune. De beskyttede

naturtyper er eksempelvis søer, moser,

enge, overdrev, heder samt sten-

og jorddiger.

Lavbundsområder

Regionplanen udpeger områder ned

til Lindenborg Ådal øst for Støvring

by som lavbundsområder. I lavbundsområderne

kan der gennemføres naturgenopretningsprojekter

med det

formål at reducere udledningen af

kvælstof til vandmiljøet. Fredningsnævnet

har planer om at udvide fredningen

i Lindenbor Ådal, så den også

kommer til at omfatte den del der ligger

øst for Støvring by. Dermed øges

beskyttelsen af områdets natur- og

landskabsværdier.

Regionplanens bindinger 2

Regionale naturområder

Naturområder

Værdifulde kulturmiljøer

Udpeget lavbund

Økologiske forbindelser

Int. naturområder

Større uforstyrrede landskaber

Veggerby

Sønderup

Lavbundsområderne udgør grænsen

for, hvor langt byudviklingen i

Støvring by kan strække sig mod øst.

De skal friholdes for bebyggelse og

anlæg.

Landskaber

Regionplanen udpeger områder, hvor

større sammenhængende landskaber

er »uforstyrrede« af større

tekniske anlæg og støjkilder.

Den østlige del af Støvring

Kommune indgår i et

større uforstyrret landskab.

Området skal så vidt muligt

friholdes for etablering eller

udvidelse af anlæg og for

støjkilder med stor indvirkning

på omgivelserne.

36

Kirketerp

Byrsted

Bradsted

Hjeds

Suldrup

Hjedsbæk

Øster Hornum

Aarestrup

Sørup

Guldbæk

Oplev

Støvring

Gravlev

Skovrejsning

Nordjyllands Amt udlægger skovrejsningsområder

med det formål at

beskytte værdifulde drikkevandsressourcer

og etablere bynær skov, der

øger de rekreative muligheder omkring

byerne.

I Støvring Kommune er der udpeget

skovrejsningsområder syd for

Støvring by og nord for Støvring,

Guldbæk og Øster Hornum på grænsen

mellem Støvring og Aalborg

Kommune.

I skovrejsningsområder er der

mulighed for statslig skovrejsning og

for offentlig støtte til privat skovrejsning.


Landzoneadministation

Udgangspunktet for administrationen

af landzone er, at landzonen skal friholdes

for anden bebyggelse end den,

der er nødvendig for driften af landbrug,

skovbrug og fi skeri.

Efter en ændring af planloven i

2002 er kommunerne nu landzonemyndighed.

Støvring Kommune har

siden udført landzoneadministration

på grundlag af planlovens regler og

den tilhørende vejledning om landzoneadministration.

Vindmøller

I Støvring Kommune er der 3 lokalplanlagte

vindmølleparker, der er

fuldt udbyggede. Nye områder kan

udpeges efter en amtslig planlægning.

Etablering af nye vindmøller

skal ske i følge retninglinierne i Regionplan

2001.

Eksisterende, enkeltstående vindmøller

kan ikke udskiftes med nye.

Det forventes dermed, at der bliver

saneret i uheldigt placerede vindmøller.

Der kan efter regionplanens retningslinier

opstilles husstandsmøller.

Råstofudgravning

Nordjyllands Amt har udpeget fi re regionale

råstofområder til indvinding

af sand, grus og sten i Støvring Kommune.

Råstofområderne ligger syd og

øst for Øster Hornum, ved Sørup, øst

for Bradsted og sydøst for Suldrup.

Områderne ved Sørup, Bradsted og

syd for Øster Hornum er taget i brug.

Naturgasledninger

Øst for Støvring by har regionplanen

reserveret et område til en naturgasforsyningsledning.

Der må ikke

foretages dispositioner, der hindrer

etablering af naturgasforsyningsledningen

i et 100 m. bredt bælte omkring

linieføringen.

Realisering af planerne om byudvikling

på arealerne øst for jernbanen

forudsætter, at arealreservationen tages

op til revision.

Kommunal struktur

Den nye kommunale struktur fra

2007 medfører nye kommunale opgaver

på natur- og miljøområdet samt

planlægningsområdet. Det ser ud til

at kommunerne skal overtage bl.a.

følgende opgaver:

• Øget ansvar på planlægningsområdet,

hvor kommuneplanen fremover

også skal omfatte mål og retningslinier

for det åbne land.

• Hovedparten af den konkrete

myndighedsudøvelse og håndhæ-

37

velse inden for miljøbeskyttelse

og vandforsyning.

• Vedligehold af vandløb med tilknyttede

myndighedsopgaver.

• Administration af naturbeskyttelselovens

bestemmelser om beskyttede

naturtyper og bygge- og

beskyttelseslinier.


Tra k og veje

Udviklingen

I Støvring Kommune udgøres vejnettet

af knap 29 km statslig motorvej,

godt 16 km amtslig landevej og 325

km kommuneveje.

Trafi kmængderne på landsplan er

stigende, og prognoserne peger på at

biltrafi kken fortsat vil stige med de

Trafi kprojekter i

Støvring by

Vejforsyning

i fremtidigt

erhvervsområde

Cykelsti

Vejomlægning for at

reducere gennemkørende

trafik ad Hobrovej

Trafiksanering

Hobrovej

Krydssikring

Planlægningszone

Forlægning af Nibevej

deraf følgende miljøpåvirkninger i

form af udslip af drivhusgasser og et

øget energiforbrug.

Kravet om høj mobilitet og fremkommelighed

samtidig med at miljø

og trafi ksikkerhed prioriteres højt kræver

en god og langsigtet planlægning

og prioritering både lokalt og natio-

?

Ny trafikvej

1. etape

Ny trafikvej

Senere

etaper

38

?

nalt. Mulighederne for at kombinere

de forskellige transportmidler: cykel,

tog, bus og bil skal forbedres ved at

skabe gode omstigningsmuligheder.

Det overordnede vejnet

Støvring Kommune og by er begunstiget

ved at have motorvej E45 med

tilslutning ved både Støvring Nord og

Syd. Motorvejen giver god tilgængelighed

mod både nord og syd, og det

har været en vigtig faktor i den vækst

og udvikling, vi har oplevet gennem

de seneste mange år.

I samarbejde med Nordjyllands

Amt er Byrådet begyndt planlægningen

for en sydlig forlægning af Nibevej.

Formålet er at få trafi kken fra

syd og sydøst til at vælge motorvejen

mod nord - i stedet for at køre igennem

Støvring by. Udredningsarbejdet har

indtil videre resulteret i fastlæggelse af

en planlægningszone. På grundlag af

yderligere undersøgelser fastlægges en

nøjagtig linieføring inden for rammerne

af planlægningszonen.

Vi vil udarbejde en overordnet

plan for trafi kafviklingen i og omkring

Støvring by. Trafi kplanen skal

tage højde for en kommende byudvikling

mod øst og syd og beskyttelsen

af natur- og landskabsinteresser

på arealerne omkring Støvring

by. Trafi kplanen skal sikre den bedst

mulige afvikling af gennemkørende

trafi k udenom byen og en god tilgængelighed

til Støvring by for ærindekørsel.

Vi arbejder i den forbindelse med

en lang række forskellige projekter,

som det fremgår af kortene.

Det kommunale vejnet – vejkapitalen

– forsøger vi at vedligeholde

i en stand, så fremkommelighed og

trafi ksikkerhed tilgodeses og værdien

af vejene opretholdes.

Trafi ksikkerhed

Trafi ksikkerhedsarbejdet foregår i

tæt dialog med borgerne. Hvert år

prioriterer vi de indkomne trafi ksikkerhedsønsker

på baggrund af trafi k-


Mål

Trafi kprojekter i

Støvring Kommune

sikkerhedsplanen, hastighedsplanen

og trafi ksaneringsplanen for Støvring

by. Desuden deltager vi i forskellige

samarbejder om trafi ksikkerhed i politikredsen

og Nordjyllands Amt.

Stier

I de senere år har vi oplevet et voksende

ønske om cykelstier, gangstier

og rekreative stier.

Specielt for strækningerne til og

fra skole er det vigtigt, at trafi ksikkerhed

og tryghed prioriteres højt.

Det er også nødvendigt, at stierne

anlægges ad den korteste vej – ellers

bliver de ikke brugt.

Der er fl ere kategorier af stier

som f.eks:

• Regionale afmærkede cykelruter

– typisk på mindre veje

• Lokale ikke afmærkede ruter

• Cykelstier langs vejene

• Interne stistystemer i byer.

Byrådet er interesseret i at skabe de

bedst mulige vilkår for at anvende

cyklen som transportmiddel både i

by- og landområder.

Veggerby

Byrådet vil:

• skabe adgang til nye byudviklingsarealer øst for

jernbanen.

• arbejde for en forlægning af Nibevej mod syd med

henblik på at afl aste Hobrovej gennem Støvring for

gennemkørende trafi k.

• ved udbygningen med cykelstier prioritere strækninger

med behov for sikring af skoleveje, strækninger

med bolig-arbejdsstedstrafi k og farlige strækninger

højest.

• prioritere vedligeholdelse af de kommunale veje for

at forebygge en yderligere nedslidning og værdiforringelse

af vejnettet.

• reducere antallet af personskader i trafi kken med

40% inden 2006 målt i forhold til personskadetallene

for 1990-94.

Ny cykelsti

Ny trafikvej

Planlægningszone

ny Nibevej

Sønderup

39

Kirketerp

Byrsted

Bradsted

Hjeds

Suldrup

Hjedsbæk

Kommunal struktur

Den nye kommunale struktur fra 2007

medfører følgende ændringer i de kommunale

opgaver med trafi k og veje:

Handlinger

Øster Hornum

Aarestrup

Sørup

Guldbæk

Oplev

Støvring

Gravlev

• Hovedparten af de nuværende

amtsveje overgår til kommunerne.

Byrådet vil:

• udarbejde en overordnet trafi kplan for Støvring by.

• i samarbejde med Nordjyllands Amt planlægge en

forlægning af Nibevej mod syd.

• anlægge en ny overordnet vejforbindelse fra Nørre

Allé til nye boligudbygningsområder øst for jernbanen.

• forlænge Juelstrupparkens forløb mod nord.

• arbejde for at Nordjyllands Amt etablerer cykelstier

langs Nibevej syd for Øster Hornum og langs Hobrovej

mellem Støvring og Gravlev.

• langs kommunevejene prioritere cykelstier højest på

strækningen mellem Støvring og Sørup og dernæst

på strækningen mellem Øster Hornum og Guldbæk.

• sikre ressourcer til vedligeholdelse af de kommunale

veje så vejkapitalen opretholdes.

• arbejde for gennemførelse af trafi ksaneringsplanen

for Støvring by.

?

?


Kollektiv trafi k

Kollektiv trafi k i form af tog og busser

er en vigtig brik i det regionale

bynetværk. Specialiseringen og arbejdsdelingen

mellem regionens byer

forudsætter effektive transportsystemer

for både personer og gods. Den

kollektive trafi k spiller især en rolle i

persontransporten.

Kollektiv trafi k har også sociale

og miljømæssige formål og aspekter.

Det er et nødvendigt transporttilbud

for befolkningsgrupper uden personbil.

Kollektiv trafi k reducerer behovet

for personbiltransport og er dermed

et bidrag til en mere bæredygtig

transportsektor.

Effektivitet

I sagens natur skabes et effektivt kollektivt

transporttilbud der, hvor befolkningsgrundlaget

er størst. Det er

baggrunden for, at serviceniveauet

med kollektiv trafi k er højere, jo større

befolkningstætheden er. Omvendt

betyder det også, at de individuelle

transportformer står for en stadig

større del af transporten, jo tyndere

befolket et område er.

Samspil mellem transportformer

Et effektivt kollektivt transportsystem

er afhængigt af en god sammenhæng

med andre transportsystemer som veje

og stier. For den enkelte er kolletiv trafi

k ofte ikke et spørgsmål om enten eller,

men snarere både og. Man går, cykler

eller kører i bil til det sted, hvor man

skifter til et kollektivt transportmiddel.

Det betyder, at et effektivt kollektivt

transportsystem kræver knudepunkter

med gode omstigningsmuligheder,

parkeringsfaciliteter for biler

og cykler og gode adgangsforhold for

fl est mulige transportformer. Her er

det vigtigt, at der i så høj grad som

muligt sker en samordning af lokale

og regionale ruter, så passagererne

kan komme videre med mindst mulig

ventetid.

Nærbanen i drift

Tre måneder efter åbningen har den nye nærbane skabt hvad der svarer til

0,4 - 0,5 mio. nye togrejser pr. år. De foretagne skøn forud for nærbanens

etablering lå på lidt under en mio. Den endelige passagereffekt af nærbanen

kan først vurderes om to-tre år, når befolkningen i området har haft tid til at

tage de ændrede transportmuligheder til sig.

Knap 500 passagerer benyttede på en hverdag i marts 2004 Støvring Station.

Heraf rejste mere end totredjedele til eller fra Aalborg Station. 89% af

stationens brugere er tilfredse eller meget tilfredse med selve stationen.

Støvring by med ca. 6.200 indbyggere har væsentlig færre passagerer end

en gammel stationsby som Skørping, der har 2.600 indbyggere. Det tyder

på, at der er et større passagerpotentiale i Støvring.

Støvring er den af alle stationer, der har »leveret« fl est buspassagerer til

nærbanen. 91% af passagererne fra Støvring havde tidligere bus som et

alternativ. Rejsetidsforbedringerne er ikke så store som fra Skalborg og

Svenstrup stationer. Lidt under halvdelen har opnået rejsetidsforkortelser på

i gennemsnit 13 minutter. Fra Støvring er der samlet set fl ere der har oplevet

en forringelse i form af fl ere skift.

Tilfredsheden med nærbanen er varierende på de forskellige stationer.

Støvring er karakteriseret ved en meget høj tilfredshed med togene, men en

meget stor utilfredshed med busserne.

I alt 491 passagerer mellem Støvring (både til og fra) og andre stationer den 24.

marts 2004:

Lindholm 16

Aalborg Vestby 62

Aalborg Station 316

Skalborg 11

Svenstrup 13

Skørping 21

Stationer syd for nærbanen 52

Stationer nord for nærbanen 0

Oplysningerne stammer fra rapporten »Aalborg Nærbane - passagerernes benyttelse

og tilfredshed«, maj 2004. Aalborg Kommune, NT, DSB og Trafi kstyrelsen.

40


Nærbane

Støvring Kommune har i kraft af

genåbningen af stationen fået et stort

løft i infrastrukturen og den kollektive

trafi k. Se mere i faktaboksen på

forrige side.

Landområderne

Støvring Kommune er generelt godt

dækket ind med busruter – både de

regionale som Nordjyllands Trafi

kselskab, NT, fastlægger, og

lokalruter som vi selv fastlægger.

Der er dog sket en reduktion

i serviceniveauet på

mange busruter specielt uden

for normale arbejdstider på

grund af bortfald af statstilskud.

Ligeledes blev antallet

af afgange på busruterne mellem

Støvring og Aalborg reduceret

da stationen åbnede.

Vi vil i de kommende år

især sætte fokus på busbetjeningen

af de tyndere befolkede områder.

Kommunal struktur

Den nye kommunale struktur fra

2007 medfører følgende ændringer

for organiseringen af den kollektive

trafi k:

• Regionerne opretter trafi kselskaber

med det samlede ansvar for

Mål

Rute 51

Rute 52

Rute 53

Rute 60E

Rute 102

Rute 103

Rute 104

Rute 107

Rute 360

Rute 361

Rute 362

Rute 363

Byrådet vil:

• øve indfl ydelse for at fastholde den gode kollektive

betjening med bus og tog til og fra Støvring by.

• øge serviceniveauet for kollektiv trafi k.

• arbejde for god koordinering mellem regionale og

lokale ruter.

• løbende forbedre og udbygge faciliteter som buslommer,

læskure, cykelparkering og lignende.

Støvring

Veggerby

Sønderup

41

Kirketerp

Byrsted

Bradsted

Hjeds

Suldrup

Hjedsbæk

den

lokale

og regionale

busdrift samt

amtsbaner, der ikke overgår til staten.

I trafi kselskabernes bestyrelser har

kommunerne fl ertal. Såvel kommunerne

som regionerne yder bidrag til

fi nansieringen.

Handlinger

Busruter

Øster Hornum

Aarestrup

Sørup

Guldbæk

Oplev

Støvring

Gravlev

Byrådet vil:

• undersøge mulighederne for at forbedre busforbindelserne

fra Øster Hornum til Aalborg.

• se på mulighederne for at udvide antallet af afgange

på eksisterende busruter.

• omlægge eksisterende og/eller oprette nye ruter.

• sikre bedre information om, større udbredelse af og

større brug af teletaxiordningerne i hele kommunen.

• undersøge mulighederne for at udvide eksisterende

skolebusruter til at være lokalruter med offentlig adgang.

• lave forsøg med gratis kørsel på lokalruter.


Agenda 21

Lokal Agenda 21 handler grundlæggende

om at mindske miljøbelastningen

og ressourceforbruget globalt,

og hvad vi lokalt kan gøre for at bidrage

til at løse de globale problemer.

Lokal Agenda 21 handler derfor om

en lang række grundlæggende dagligdags

forhold, og dermed også om

sociale, kulturelle og økonomiske

ændringer, som er nødvendige for at

fremme en bæredygtig udvikling.

Byrådets lovpligtige miljøopgaver

udgør en god basis for den samlede

miljøbeskyttelse i Støvring Kommune.

Med lokal Agenda 21 ønsker vi at

gå et skridt videre i vores overvejelser

om, hvordan vi kan øge bæredygtigheden

af vores egen kommunale

»virksomhed«.

I den kommunale forvaltning

foregår mange aktiviteter, som naturligt

kan danne grundlag for en

mere målrettet indsats inden for lokal

Agenda 21. Det handler f.eks. om affaldshåndtering,byggesagsbehandling,

drikkevandskontrol, børnepasning

og -undervisning, trafi ksanering

og ældrepleje.

Det er Byrådets hensigt at udarbejde

en samlet plan for lokal Agenda

21 i Støvring Kommune med afsæt

i de hidtidige aktiviteter. Planen for

lokal Agenda 21 skal indeholde målsætninger

og forslag til handlinger

inden for planlovens fem hovedkategorier

på området (se faktaboksen til

højre). Planen skal tilvejebringes i et

samarbejde med borgere, foreninger,

organisationer, kommunale institutioner,

virksomheder og andre med interesse

for området.

De følgende afsnit indeholder en

kort status og idéer til målsætninger

og indsatsområder inden for de fem

hovedkategorier.

Mindskelse af miljøbelastningen

Efter indkøbspolitikkens vedtagelse

købes fl ere miljømærkede varer og

fl ere ’grønne’ varer end tidligere.

Der er på 5. år udarbejdet Grønt

Regnskab for de kommunale institu-

tioner og enkelte selvejende institutioner,

hvor forbruget af vand, varme

og el løbende registreres og vurderes

med henblik på at opnå reduktioner

i ressourceforbruget. Vi vil fortsætte

bestræbelserne på at reducere energi-

og ressourceforbruget i de kommunale

institutioner.

Vi har øget genanvendelsen af papir

ved at indføre decentral papirindsamling.

1. januar 2003 erstattede vi

spejdernes papirindsamling med papirindsamling

i containere ved hver

enkelt husstand. Det har medført en

fordobling af mængden af indsamlet

papir. Genanvendelsen af papir er nu

på ca. 84%.

Rensning af spildevand og renovering

af kloakledninger har de sidste

8 år haft høj prioritet med det formål

at forbedre beskyttelsen af grundvandet.

Det vil også fremover være et

højt prioriteret område.

I de kommende år vil Byrådet i

samarbejde med Nordjyllands Amt

udarbejde indsatsplaner for beskyttelse

af grundvandet. Inden for områder

med særlige drikkevandinteresser

kan det blive aktuelt at skabe pesticidfrie

bydele i dialog med borgerne,

og at begrænse landbrugets forbrug

af pesticider gennem aftaler om brug

af miljøvenlige dyrkningsformer.

42

Bæredygtig byudvikling

En vigtig del af byplanlægningen

handler om at lokalisere byens funktioner

på grundlag af overvejelser

om, hvordan der skabes de bedste vilkår

for bæredygtighed – eksempelvis

ved at understøtte brugen af kollektiv

trafi k samt gang- og stisystemer.

Det samme gælder i udarbejdelsen

af trafi k- og stiplaner. Her er et

væsentligt formål også at understøtte

en bæredygtig byudvikling og brugen

Agenda 21 i planloven

I Planloven er opstillet 5 hovedkategorier

for kommunenes arbejde

med lokal Agenda 21:

1. Mindskelse af miljøbelastningen.

2. Fremme af en bæredygtig byudvikling

og byomdannelse.

3. Fremme af biologisk mangfoldighed.

4. Inddragelse af befolkningen og

erhvervslivet i det lokale Agenda

21-arbejde.

5. Fremme af et samspil mellem

beslutningerne vedrørende

miljømæssige, trafi kale,

erhvervsmæssige, sociale,

sundhedsmæssige, uddannelsesmæssige,

kulturelle og økonomiske

forhold.


af bæredygtige transportformer. I den

sammenhæng er det vigtigt at understøtte

Støvring Station som et centralt

og velfungerende knudepunkt for

omstigning mellem kollektive og individuelle

transportformer.

Byfortætning er et vigtigt tema i

udviklingen af centerområdet i Støvring

by. Byrådet ønsker at videreføre

byfortætningen for at understøtte stationen

med bynære boliger og for at

spare råjord.

Byudvikling øst for jernbanen vil

øge brugen af kollektiv trafi k med

tog og bus samt færdsel til fods og på

cykel. Samtidig er det en centernær

byudvikling, som vil understøtte det

lokale handelsliv. En del af arealerne

øst for jernbanen udbygges med en

tættere bebyggelse end i traditionelle

parcelhusområder. Det betyder mindre

arealforbrug og kortere transportafstande.

I Aarestrup har foreningen Himmerlandsbyen

taget initiativ til udlæg

af et areal til økologisk byggeri. Det

er et initiativ som vil øge det lokale

kendskab til og erfaringer med bæredygtige

byggemetoder.

Mål

Byrådet vil:

• øge indsatsen for en bæredygtig udvikling med afsæt

i forbedringer af vores egen kommunale »virksomhed«.

• reducere forbruget af el, vand og varme i den kommunale

virksomhed.

• styrke den grønne struktur i Støvring by gennem opprioritering

og udvidelse af det grønne område i tilknytning

til Mastrup Ådal.

• på sigt udarbejde en friluftsstrategi.

Biologisk mangfoldighed

Indsatsen inden for biologisk mangfoldighed

omhandler især kommunens

offentlige arealer og naturområder.

Der må eksempelvis hverken

anvendes pesticider i vedligeholdelsen

af naturområder og kommunale

arealer eller i driften af de bortforpagtede

arealer.

Byrådet vil udarbejde en plan for

beskyttelse, benyttelse og pleje af de

grønne arealer i tilknytning til Mastrup

Ådalen i Støvring by. Det er

vores hensigt at indarbejde overvejelser

om, hvordan vi i størst muligt

omfang kan tilgodese den biologiske

mangfoldighed i området.

Et andet vigtigt indsatsområde er

at forbedre de økologiske forbindelser

mellem større sammenhængende

naturområder og vandløb i kommunen.

Det vil medvirke til at fremme

større artsrigdom og gode levevilkår

for både dyr og planter.

Borgerinddragelse

Lokal Agenda 21 handler i høj grad

om at engagere borgere, foreninger og

erhvervsliv i at skabe en bæredygtig

udvikling. En lang række resultater

43

Handlinger

forudsætter ændret livsstil hos den enkelte,

og at bæredygtighed indgår som

en parameter i erhvervsudviklingen.

Vi har nedsat et landsbyråd, som

forvalter en landsbypulje til mindre

projekter i kommunens landsbyer.

Støvring Kommune deltager desuden

i Det Grønne Råd, hvor der er en løbende

dialog om Agenda 21-spørgsmål.

Byrådet vil fortsat understøtte

arbejdet i både Landsbyrådet og Det

Grønne Råd.

Derudover kan målene for borgerinddragelse

dreje sig om at øge bevidstheden

om bæredygtighed, at engagere

fl ere grupper i indsatsen, at en

mere bæredygtig livsstil breder sig til

fl ere borgere og at fl ere virksomheder

prioriterer miljøet højt.

Samspil og koordinering

I arbejdet med lokal Agenda 21 er det

vigtigt at sikre, at forskellige sektorer

spiller sammen om at fremme en bæredygtig

udvikling.

Målene kan være at styrke organisationen

omkring den lokale indsats

for lokal Agenda 21, og at fl ere

dele af forvaltningen bliver aktive i

arbejdet.

Byrådet vil:

• udarbejde en plan for lokal Agenda 21 i samarbejde

med lokale borgere, foreninger og virksomheder.

Planen skal fastsætte status, mål og handlinger inden

for følgende temaer:

1. Mindskelse af miljøbelastningen

2. Bæredygtig byudvikling

3. Biologisk mangfoldighed

4. Borgerinddragelse

5. Samspil og koordinering.

• fastsætte konkrete mål i Det Grønne Regnskab for

besparelserne på el, vand og varme inden for den

kommunale virksomhed.

• lave en samlet plan for indretning, pleje og anvendelse

af det grønne område i tilknytning til Mastrup

Ådal.


Forsyningsforhold

Varmeforsyning

Varmeforsyningen i Støvring Kommune

er fastlagt i varmeforsyningsplanen

fra 1987 med senere tillæg.

Ændringer i planen sker ved at forsyningsselskabet,

der ønsker ændringer,

udarbejder et projektforslag som

beskriver bla. økonomiske og miljømæssige

konsekvenser ved at skifte

fra f.eks. individuel opvarmning til

fjernvarmeforsyning i et område.

Der er i dag fjernvarmeforsyning

i boligområderne i Støvring og Suldrup

baseret på naturgas og i Øster

Hornum baseret på halm. Erhvervsområderne

i Støvring og Suldrup er

forsynet med naturgas ligesom Sønderup,

Sørup og Gravlev. Generelt

er der tilslutningspligt til de kollektive

forsyningsanlæg for nyt byggeri,

mens der i Støvring også er tilslutningspligt

til fjernvarmen for eksisterende

byggeri. Resten af kommunen

har individuel opvarmning, typisk

med olie, men også via en del fastbrændselsfyr

primært til halm.

De 3 fjernvarmeselskaber i Støvring

Kommune er alle private andelsselskaber,

amba, mens naturgasforsyningen

sker fra Naturgas Midt-Nord I/S.

Der fi ndes ingen biogasanlæg i

kommunen.

Der er ikke planer om ændringer i

kommunens varmeforsyning.

Elforsyning

Støvring Kommune hører under andelsselskabet

Himmerlands Elforsyning

(HEF)/Energi Nord, og der er

således ikke kommunale eller lokale

eldistributører.

I forbindelse med etableringen af

den nye 400 kV forbindelse mellem

Aalborg og Trige er der i de seneste

år sket nyanlæg, renovering og nedlægning

af højspændingforbindelser

gennem Støvring Kommune.

Gadelyset i kommunen er kommunalt

drevet, og der sker en løbende

renovering og kabellægning i takt med

at HEF kabellægger deres resterende

Forsyningsanlæg

Veggerby

Spildevandsanlæg

Vandværk

Varme-/Kraftvarmeværk

Genbrugsplads

Sønderup

luftledningsanlæg. Dette arbejde forventes

afsluttet i løbet af ca. 3 år.

Vandforsyning

Der fi ndes 20 private almene vandværker

samt 6 private fællesvandværker

med mindre end 10 forbrugere i

Støvring Kommune. Derudover har

ca. 600 ejendomme egen boring eller

brønd. Vi har således ingen kommunal

vandforsyning, men i stedet

en meget decentral vandforsyningsstruktur.

I Vandforsyningplanen fra 2003

er kommunen inddelt i nuværende

forsyningsområder, fremtidige

pligtområder og interesseområder for

de enkelte vandforsyninger. Det betyder,

at enhver ejendom med egen

boring/brønd ved, hvilket vandværk

de i givet fald kan eller skal tilsluttes.

44

Kirketerp

Byrsted

Bradsted

Hjeds

Hjedsbæk

Suldrup

Øster Hornum

Aarestrup

Sørup

Oplev

Guldbæk

Støvring

Gravlev

Vandforbruget er svagt faldende,

og der indvindes ca. 850.000 m3 fra

vandværkerne.

Vandforsyningsplanen lægger op

til øget samarbejde mellem vandværkerne

om bl.a. forsyningssikkerheden,

f.eks. ved fysisk sammenkobling

af forsyningsnettene.

Overholdelsen af kravene til

vandkvaliteten – specielt nitratindholdet

- er en anden stor udfordring

for vandværkerne og kommunen.

Specielt i den østlige del af kommunen

er der i Regionplanen udlagt

store Områder med Særlige Drikkevandsinteresser

(OSD). Disse områder

er dog samtidig nitratfølsomme,

dvs. at jordlagene over grundvandsmagasinet

typisk er sandede,

hvilket giver en hurtigere nedsivning.

Der vil i de kommende år skulle ud-


arbejdes indsatsplaner for beskyttelsen

af grundvandet, et arbejde der

vil ske i et nært samarbejde mellem

vandværkerne, amtet og kommunen.

Konkret er der umiddelbart syd

for Støvring et område med særlig

drikkevandsinteresse, hvor der også i

dag sker indvinding. Dette område er

også et potentielt byudviklingsområde,

hvorfor der skal ske en afklaring

mellem de to interesser.

Spildevand

Det meste af Støvring Kommunes

spildevand pumpes til Aalborgs Renseanlæg

Vest inden udledningen til

Limfjorden. Det drejer sig om spildevandet

fra Støvring, Sørup, Suldrup,

Hjedsbæk, Sønderup, Hjeds, Kirketerp,

Bradsted, Guldbæk og senest

Gravlev, og i 2005 også Byrsted. Der

er renseanlæg i Aarestrup og Øster

Hornum, mens der er nedsivning/

udledning i Oplev og Veggerby og

det åbne land.

Spildevandsplanen blev revideret

i 2000, men der er siden lavet fl ere

tillæg og ombytninger på investeringsrækkefølgen.

Det skal undersøges

om også Veggerbys spildevand

skal afskæres til Aalborg i 2007, eller

der bliver tale om en lokal fælles løsning.

I 2005/06 skal det undersøges

om renseanlægget i Øster Hornum

skal renoveres, eller spildevandet

herfra også skal pumpes til Aalborg.

Slammet fra de to renseanlæg køres

ligeledes til Aalborg til tørring og

afsætning til Aalborg Portland.

Mål

Byrådet vil:

• opretholde en stabil og driftssikker forsyning med

varme, el og vand i hele kommunen.

• sikre at spildevand og affald håndteres på en miljømæssigt

forsvarlig måde.

• reducere energi- og ressourceforbruget i de kommunale

institutioner.

Separatkloakeringen af Støvring

har stået på siden 1996 og forventes

færdig i 2008, og den har allerede

medført et væsentligt fald i vandmængderne

der pumpes til Aalborg.

Der vil også i de kommende år

skulle investeres i spildevandanlæg,

det være sig kloakrenoveringer, bassiner

og renoveringer af pumpestationer.

I 2001 blev der vedtaget en plan

for spildevandet i det åbne land, som

udpeger 4 områder: ved Volstrup,

omkring Sørup, Støvring Vest og omkring

Tøttrup, hvor der skal ske en

ændring af spildevandsforholdene

– typisk fra udledning til nedsivning.

Volstupområdet fi k fælles nedsivning

i 2004, og i de tre andre områder skal

forholdene forbedres inden 2011.

Affald

Støvring Kommune er interessent i

affaldsselskabet Renovest I/S, sammen

med 6 andre kommuner. Renovest

driver bla. en losseplads og står

for indsamling af bla. storskrald, papir

og haveaffald.

Dagrenovationen indsamles efter

kommunalt udbud af en privat entreprenør,

og affaldet brændes på Års

varmeværk, som Renovest har en

driftsaftale med, og hvor varmen udnyttes

i byens fjernvarmenet.

Kommunen står for genbrugs- og

fyldpladsen ved Sørup, hvor der kan

afl everes almindeligt storskrald, haveaffald,

farligt affald samt affald,

der kan deponeres. For fyldpladsens

45

Handlinger

vedkommende skal der i 2009 etableres

en membran, der sikrer at der

ikke sker udsivning fra det deponerede

affald. Der er en stigende anvendelse

af genbrugspladsen både hvad

angår besøgende og mængder. Af

samme grund bliver storskraldsindsamlingen

brugt mindre og er derfor

blevet reduceret til nu 5 gange pr. år.

Fra 2005 kan erhvervsvirksomhederne

også benytte genbrugspladsen.

Af den nye fælles affaldsplan

2005 – 08 for Renovestkommunerne

fremgår følgende overordnede mål

og initiativer:

• Behandlingen af affald fra kilde

til slutdisponering sker på en sådan

måde, at arbejdsmiljøkravene

overholdes og det ydre miljø sikres

bedst muligt.

• Affaldsmængden reduceres gennem

renere teknologi og øget

genbrug.

• Mængden af affald til genbrug

øges, og mængden til deponering

reduceres.

• Mere effektiv registrering af alt

affald som produceres i området.

• Forøgelse af genanvendelsen ved

forbedret sortering hos både husstande

og virksomheder.

• Forbedret information, samarbejde,

overvågning og kontrol som

understøtning for de øvrige aktiviteter.

Byrådet vil:

• afsætte midler til renovering af spildevandsanlæg.

• undersøge hvordan spildevandet fra Veggerby og

Øster Hornum bedst håndteres i fremtiden.

• øge andelen af genanvendelse frem for deponering

og afbrænding af affald.


Børn og unge

Skoler

Byrådet har i 2004 gennemført en

række ændringer af skolestrukturen i

Støvring Kommune. Støvring Kommunale

skolevæsen består fra sommeren

2005 af 6 decentrale skoler

med fælles ledelse mellem de tre (se

faktaboks).

Det er vores opfattelse, at vi dermed

har skabt en fremtidssikret skolestruktur

i Støvring Kommune.

Ud over folkeskolerne har vi

Guldbæk Friskole, og i Aarestrup

arbejdes der på at oprette Gregers

Krabbes Friskole med start fra sommeren

2005.

Elevtallet stiger svagt

I 2005 er der ca. 1950 skoleelever.

Elevtallet forventes at stige med ca.

100 elever i de kommende 10 år.

Stigningen vil være størst på Karensmindeskolen,

men også Bavnebakken

og Sønderup Skole vil opleve stigende

elevtal.

Elevtallet på Suldrup Skole vil

øges da elever fra Aarestrup fremover

140

130

120

110

2015

2014

2013

2012

2011

2010

2009

2008

2007

2006

2005

2015

2004

2014

2013

2012

2011

2010

2009

2008

2007

2006

2005

2004

100

90

80

70

60

50

160

150

140

130

120

110

100

90

80

70

60

hører til Suldrup skoledistrikt. Meget

afhænger dog af søgningen til en evt.

ny friskole i området.

Kvalitet og indhold i skolen

Byrådet prioriterer udvikling af kvalitet

og indhold i folkeskolerne højt.

Indsatsen sker på grundlag af skolepolitikken,

som har 6 hovedmålsætninger

(se boksen på næste side).

Inden for skolepolitikkens rammer

formulerer den enkelte skole sine

egne delmål.

Det har eksempelvis resulteret i,

at der fra 2004 arbejdes målrettet på

udvikling af indskolingen. Alle elever

har fået fl ere timer i de første år

af deres skolegang og pædagogerne

fra fritidsordningen inddrages i undervisningen

af de yngste årgange.

På alle skoler arbejdes med at

kvalitetsudvikle undervisningen med

udgangspunkt i skolepolitikken (se

boksen næste side).

Skolerenoveringer

For at sikre kvaliteten i Folkeskolen

lægger Byrådet vægt på at sikre

0-2 år 3-5 år

6-9 år 6-15 år

180

160

140

120

100

80

60

160

150

140

130

120

110

100

90

80

70

2015

2014

2013

2012

2011

2010

2009

2008

2007

2006

2005

2004

2010

2009

2008

2007

2006

2005

2004

46

Folkeskoler

Karensmindeskolen

0.-9. klasse i 3 spor samt specialklasser

Bavnebakkeskolen

0.-10. klasse i 2-3 spor samt erhvervsklasse

og modtageskole for

to-sprogede børn.

Øster Hornum Skole

0.-7. klasse i 1-2 spor samt sproglæseklasse.

Elever fra Øster

Hornum Skole fortsætter efter 7.

klasse på Bavnebakkeskolen.

Suldrup Skole

0.-9. kl. med 1-2 spor til 6 klasse

og 3 spor i 7-9. klasse samt heldagklasse.

Suldrup Skole er overbygningsskole

for Sønderup og Kirketerpskolens

elever efter 6. klasse. Der

er fælles ledelse mellem disse tre

skoler, således at der ledelsesmæssigt

er fi re enheder i kommunen.

Sønderup Skole

0.-6. klasse i 1 spor.

Kirketerp Skole

0.-6. klasse i 1 spor.

2015

2014

2013

2012

2011

Forventet befolkningsudvikling blandt børn frem til 2015 (index) fordelt på aldersgrupper og skoledistrikter

gode rammer for

undervisningen.

Vi er derfor i færd

med at renovere de

kommunale skoler.

Vi har i 2003

vedtaget en renoverings-

og moderniseringsplan

for

skolerne, som skal

sikre, at skolerne

kan tilbyde alle

elever moderne og

tidssvarende læringsrum.

Der lægges i

moderniseringsplanen

vægt på følgende

forhold:

Karensminde

Bavnebakken

Kirketerp

Suldrup

Øster Hornum

Sønderup


Veggerby

Skoledistrikter

Kirketerp

Skole

Sønderup

Kirketerp

Sønderup

Skole

Byrsted

Bradsted

Hjeds

Suldrup

Hjedsbæk

Suldrup

Skole

• Helhed og sammenhæng i lokalerne

til indskoling og SFO.

• Tilstrækkelige normalklasselokaler.

• Etablering af pædagogisk servicecenter.

• Fleksible faglokaler med høj udnyttelsesgrad

og mulighed for

tværfagligt samarbejde.

Moderniseringsplanen er en tiårsplan

frem til 2013. I forbindelse med de

seneste ændringer af skolestrukturen

er planen revurderet i 2004/05.

Skolefritidsordninger

Alle børn i børnehaveklasse til og med

3. klasse tilbydes en plads i skolefritidsordning

ved alle kommunens skoler.

Den svage stigning i antallet af

småbørn de seneste år viser sig som

en meget svag stigning i behovet for

pladser i skolefritidsordningerne frem

mod 2010, hvorefter børnetallet forventes

at stagnere.

Fritidstilbud for ældre børn

Når børnene kommer i 4. klasse har

de ikke længere behov for kontrol-

Øster Hornum

Skole

Øster Hornum

Aarestrup

Sørup

Guldbæk

Oplev

Støvring

Karensmindeskolen

Gravlev

Bavnebakkeskolen

47

leret pasning. Behovet for pasning

afl øses af behov for forskellige fritidstilbud,

som i Støvring Kommune

består af:

• Fritidsklubber tilknyttet Suldrup,

Øster Hornum og Karensmindeskolerne.

Fritidsklubberne

optager børn fra 4.-6. klasse fra

alle kommunens skoler.

• En idrætsfritidsklub opstartet i

Støvring Idrætsforening i 2004

som et to-årigt forsøg. Klubben

optager ligeledes børn fra 4.-6.

klasse.

• Foreningsaktiviteter i kommunens

mange frivillige foreninger

indenfor idræt, spejder og hobbyprægede

aktiviteter.

Skolepolitikken

Målsætningerne for skolerne i Støvring Kommune er:

1. Rummelighed – Folkeskolen skal være kendetegnet ved rummelighed

med hensyntagen til elevers forskelligheder og elevers forskellige måder at

lære på. Det skal ske i en hverdag med trygge rammer, hvor læring, oplevelse,

virkelyst, fordybelse og glæde er nøgleord.

2. Kompetence og -kvalitetsudvikling – Folkeskolen skal ruste eleverne

til videnssamfundet og bidrage til en fortsat udvikling af elevernes faglige,

personlige, sociale og kulturelle kompetencer, så den enkelte får forudsætninger

for at præge såvel eget liv som samfundet. Opstilling af mål for den

enkelte elev samt evaluering af målene er en naturlig del heraf.

3. Skolen som videnscenter/-hus – Alle skoler skal udvikle egne vidensog

kompetencecentre til at understøtte elevernes læring og ruste dem til en

tilværelse i et internationaliseret videnssamfund, hvor egenskaber som fl eksibilitet,

samarbejdsevner og kreativitet, samt beherskelse af informationsog

kommunikationsteknologi er vigtige egenskaber.

4. Skolen i lokalsamfundet – Alle skoler er lokalt forankrede og har lokale

særpræg. Skolerne skal se sig selv som en del af det lokale miljø og indgå i

et tæt samspil med lokalområdet og det lokale erhvervs- og fritidsliv.

5. Helhed og sammenhæng i indskolingen – Indskolingen organiseres så

der skabes mulighed for en sammenhængende skolestart, der tager hensyn

til barnets forudsætninger og udvikling. Formålet med undervisningen er, at

eleverne udvikler både faglige, kulturelle, sociale og personlige kompetencer.

Kravet om helhed og sammenhæng stiller også krav til samarbejde mellem

de forskellige institutioner, hvor eleverne færdes, ligesom det stiller krav

til samarbejde med forældrene.

6. Skolerne er en del af et samarbejdende fællesskab – De enkelte skoler

skal arbejde inden for og for fællesskabet i det fælles skolevæsen – og

herunder udnytte de muligheder, der ligger i at samtænke indsatser, personaleressourcer,

kompetencer og økonomiske midler.


Børnepasning

Det er Byrådets holdning, at dagtilbuddene

skal være af høj kvalitet. I samarbejde

med forældrene vil vi sikre,

at dagtilbuddene medvirker til at give

børnene en værdifuld barndom, der kan

ruste dem til deres videre liv.

Vi lægger vægt på pladsgaranti

og kvalitet i tilbuddene. Det er vigtigt

for at skabe en god overgang mellem

barsel og genoptagelse af en dagligdag

på arbejdsmarkedet.

Vi garanterer, at der indenfor

højst 3 måneder er plads til alle børn

i alderen 26 uger til og med 3. klasse

i et aldersvarende tilbud.

Politik for daginstitutioner

Byrådets overordnede mål for dagtilbuddene er:

1. Indholdsmæssig kvalitet – Dagtilbuddene skal

tilbyde alle børn en hverdag med fokus på leg og læring

samt fysisk og psykisk sundhed og trivsel.

2. Rummelighed – Dagtilbuddene skal være rummelige

og sikre at børn med forskellige kompetencer og

ressourcer har udviklingsmuligheder inden for fælles

rammer.

3. Pædagogisk udvikling – Dagtilbuddene skal

stræbe efter udvikling af den pædagogiske kvalitet i

deres arbejde.

4. Forældresamarbejde – Dagtilbuddene skal udvikle

et gensidigt forpligtende samarbejde med forældrene

om såvel det enkelte barn som fællesskabet.

5. Gode overgange – Dagtilbuddene skal udvikle

gode overgange for barnet, så der skabes helhed og

sammenhæng mellem dagpleje, børnehave og skole.

I realiteten går der sjældent så

lang tid, hvis der er behov for pasning

tidligere.

Tilbud til børn under 3 år

Børn under 3 år med pasningsbehov

tilbydes en dagplejeplads i det distrikt

barnet bor. Vi garanterer en plads indenfor

de tre dagplejedistrikter:

• Sønderup, Suldrup og Aarestrup

• Øster Hornum og Kirketerp

• Støvring og Sørup.

Desuden støtter Byrådet, at børn under

3 år passes i privat dagpleje eller

at forældrene selv passer eller får

passet barnet i hjemmet. Støvring

Kommune giver tilskud hertil.

Vi forventer i

2005 ca. 300 børn

48

Ungdomspolitikken

Specialtilbud i 2004

passet i dagpleje, 18 børn i privat

pasning og 6 børn, der passes af forældrene.

Antallet af 0-3 årige forventes

over de kommende år at falde

svagt.

Tilbud til småbørn

Børn i 3-5 års alderen tilbydes en

plads i børnehave eller i landsbyordning.

Hvis barnet bor i Støvring

tilbydes en plads i en af byens 6 børnehaver:

Toppen, Svanen, Spiren,

Bavnebakken, Doktorvænget eller

Skovhuset (naturbørnehave).

Antallet af pladser i den enkelte

børnehave svinger i løbet af året, så

der er færrest børn i efteråret og fl est

i foråret.

I den øvrige del af kommunen tilby-

Visionen er at Støvring Kommune skaber rammer for et

synligt ungdomsliv præget af en positiv og udviklende

samværskultur unge imellem og mellem unge og voksne.

Ungdomspolitikken baseres på 6 grundlæggende værdier

– tryghed, venskaber og samvær, faglighed,

medbestemmelse og ansvarlighed, sundhed og

nyskabelse – og udmønter sig i politikker på følgende

områder:

• Unges skole-, uddannelses- og jobliv

• Unges fritidsliv

• Unges sociale liv

• Unges demokratiske dannelse

• Specialklasser for børn med generelle indlæringsproblemer

i 0.-10. klasse på Karensmindeskolen (20

pladser).

• Heldagsklasse for børn med adfærds-, kontakt- og

trivselsproblemer i 0.-7. klasse i Suldrup (10 pladser).

• Sprog-læseklasse for børn i 0.-3. klasse med sproglige

eller læsemæssige problemer i Øster Hornum (6

pladser).

• Sproggruppe i børnehaven Doktorvænget for børn

med sproglige problemer (6 pladser).


des en plads i en børnehave eller en

landsbyordning i skoledistriktet, hvor

barnet bor: Øster Hornum Børnehave,

Tumlehøj i Suldrup, landsbyordningen

Regnbuen ved Sønderup Skole, landsbyordningen

Krudtuglen ved Kirketerp

Skole eller Solsikken i Aarestrup.

Børnehaver i oplandet optager

alle børnehavebørn i skoledistriktet,

når de bliver 3 år.

Ud over de kommunale børnehaver

fi ndes »Børnehaven Guldklumpen« i

Guldbæk, som er en privat børnehave,

der modtager kommunalt tilskud.

I 2005 forventes 521 børn passet i

børnehaverne, 70 børn i landsbyordningerne

og 16 børn i Guldklumpen.

Unge

Ungdomsskolen har i 2004 stået for

at formulere en kommunal ungdomspolitik

for de 14-18 årige i samarbejde

med foreninger på området og nogle

af kommunens unge.

Byrådet ønsker med ungdomspolitikken

at sætte fokus på unges vilkår

og på forbedring af rammerne for

unges sociale liv og fritidsliv.

Mål

Børn og unge med

særlige behov

Byrådet vil:

• bevare en decentral skolestruktur.

• understøtte at de enkelte skoler arbejder med kvalitetsudvikling

med udgangspunkt i folkeskoleloven

og Støvring Kommunes skolepolitik.

• sikre at der er alderssvarende pasningstilbud til alle

børn senest 3 måneder efter vi bliver bekendt med

et ønske om pasningstilbud.

• sikre at alle dagtilbud arbejder med kvalitetsudvikling

med udgangspunkt i kommunens dagtilbudspolitik.

• i det tværfaglige arbejde sikre en tidlig, målrettet, kompetent

og koordineret indsats med vægt på forebyggelse.

• arbejde for at forbedre de fysiske rammer på børnehaveområdet.

• forbedre rammerne for ungdomslivet med baggrund

i ungdomspolitikken.

Indsatsen for børn med særlige behov

varetages i et tværfagligt samarbejde.

Indsatsen skal sikre alle børn,

unge og deres familier en tryg og meningsfuld

hverdag med udfordringer

og ansvar for den enkelte. Derudover

skal indsatsen tage udgangspunkt i et

helhedssyn på det enkelte menneske

og have fokus på den enkeltes ressourcer

og muligheder.

Indlæringsproblemer mv.

Vi mener, at langt de fl este børn hjælpes

bedst, der hvor de er. Det betyder

at børn med indlærings- og adfærdsproblemer

skal have hjælp så tæt på

hjemmet som muligt.

Det er Byrådets holdning at både

skoler og daginstitutioner skal have fokus

på at tilgodese børnenes forskellige

behov og kompetencer bedst muligt.

For børn, der har behov for en

særlig indsats udover hvad der kan

tilgodeses i den lokale skole eller

børnehave, henvises til specialtilbud.

Såvidt muligt etableres sådanne

49

Handlinger

specialtilbud indenfor kommunens

grænser i tilknytning til de almindelige

skoler og børnehaver.

Kommunal struktur

Den nye kommunale struktur fra 2007

medfører ændringer inden for de kommunale

opgaver med børn og unge.

Det ser ud til at kommunerne skal

overtage bl.a. følgende opgaver fra

amtet:

• Drift af og ansvar for institutioner

for børn og unge, som på grund af

sociale eller adfærdsmæssige problemer

har behov for anbringelse

uden for hjemmet.

• Myndigheds- og fi nansieringsansvaret

for den vidtgående specialundervisning

for børn uanset barnets

problemer.

• Alle myndighedsopgaver og det

økonomiske ansvar for alle sociale

opgaver vedrørende børn og

unge.

• Ansvaret for, at der er sociale tilbud

til egne børn og unge.

Byrådet vil:

• på sigt afsætte ressourcer svarende til vejledende

timetal i hele skoleforløbet.

• realisere planen for modernisering af skolerne.

• løbene tilpasse kapaciteten på pasningsområdet efter

udviklingen i børnetallet.

• sikre at alle dagtilbud og landsbyordninger udarbejder

pædagogiske læreplaner for arbejdet med at

udvikle dagpleje- og børnehavebørnenes alsidige

kompetencer.

• udarbejde en moderniseringsplan for børnehaverne.

• afsætte ressourcer til en øget indsats for unge som

en realisering af ungdomspolitikken.


De voksne

På voksenområdet er det Byrådets

vision at skabe rammer, der støtter

borgeren i at mestre eget liv uanset

livssituation. Vi vil, gennem en offensiv

aktiveringspolitik, skabe et

rummeligt arbejdsmarked, hvor der

satses på forebyggelse, fastholdelse

og integration. Målet for den enkelte

er at stræbe efter størst mulig grad af

selvforsørgelse.

Voksne

Støvring Kommune varetager opgaver

inden for alle social og arbejdsmarkedspolitiske

indsatsområder for

borgere over 18 år. Det drejer sig

om kontanthjælp, aktivering, revalidering,

fl ygtningeområdet, syge- og

barselsdagpenge, fl eksjob, ledighedsydelse,

førtidspension, skånejob og

voksen/handicapområdet.

I Støvring Kommune leverer vi

service og støtte til borgere efter behov.

Derudover tilbyder vi virksomhederne

serviceydelser inden for den

forebyggende arbejdsmarkedsindsats.

Det sker for at fremme beskæftigelsen

for borgere, der kun vanskeligt

Overførselsudgifter 1998-04

Samlet set er udgifterne til overførselsindkomster

steget med over 50% fra 1998 til 2004. Det

er især udgifterne til revalidering, voksenanbringelser

og sygedagpenge der er steget og i mindre

grad udgifterne til beskæftigelsesordninger

og førtidspension. Udgifterne til kontanthjælp har

været nogenlunde konstante.

I 1.000 kr.

60.000

50.000

40.000

30.000

20.000

10.000

0

1998

1999

2000

Beskæftigelsesordninger

Sygedagpenge

Førtidspension

2001

2002

2003

kan fastholde eller opnå beskæftigelse

på almindelige vilkår.

Beskæftigelsesfremmende

tilbud

Vi støtter og hjælper den enkelte med

at fastholdelse beskæftigelse via et

aktiveringstilbud. Byrådet vil føre en

offensiv aktiveringspolitik, så ledige

får så få og korte ledighedsperioder

som muligt.

Aktiveringsindsatsen har som det

primære mål, at den enkelte borger

hurtigst muligt opnår beskæftigelse

på det ordinære arbejdsmarked og

dermed bliver selvforsørgende. Vi

arbejder udfra en målsætning om, at

alle borgere, der er berettiget til kontanthjælp

hurtigst muligt skal have et

beskæftigelsefremmende aktiveringstilbud.

For borgere, der har begrænsninger

i arbejdsevnen, er vores målsætning

gennem uddannelse og erhvervsmæssig

optræning at opnå hel

eller delvis selvforsørgelse.

I den beskæftigelsefremmende

indsats har vi således fokus på de

forskellige målgruppers

2004

Voksenanbringelser

Revalidering

Kontanthjælp

behov for udvikling af

kompetencer i bestræbelserne

på at fi nde fodfæste

på arbejdsmarkedet.

Overførselsindkomster

Overførselsindkomster

er en fælles betegnelse

for alle de forsørgelsesydelser,

tilskud og bidrag,

som borgeren udfra

lovgivningen og kommunens

serviceniveau har

krav på.

Antallet af personer

på overførselsindkomster

og dermed udgifterne

hertil er meget afhængige

af konjunkturerne

på arbejdsmarkedet og

effektiviteten af offent-

50

lige systemer som f.eks. sundhedsvæsenet.

Byrådet tilstræber at tilrette opgave-

og ansvarsfordelingen, så vi

kan være på forkant med udviklingen

i overførselsindkomster. Vi har derfor

i forbindelse med vedtagelsen af

regeringens handleplan på beskæftigelsesområdet

– »Flere i arbejde«

fra juli 2003 – iværksat et afklaringsforløb

for alle nye kontanthjælpsmodtagere.

Afklaringsforløbet er en

succes, som har resulteret i dels en

mærkbar nedgang i antallet af kontanthjælpsmodtagere,

dels i opbygningen

af en viden og kompetence

på området, som vi i dag sælger til to

nabokommuner.

Sundhed og forebyggelse

Sund By Butikken i Støvring er en

del af sundhedsaftalen mellem Støvring

Kommune og Nordjyllands Amt.

Formålet er at lave sundhedsfremmende

og forebyggende arbejde med

kommunens borgere.

Sund By Butikken giver direkte

og nem adgang til en vifte af muligheder.

Idéen er, at borgerne skal deltage

aktivt og være med til at bestemme,

hvilke aktiviteter, der skal foregå

i kommunen. Sund By Butikken kan

eksempelvis tilbyde:

• Individuel rådgivning.

• Kurser og foredrag.

• Formidling af kontakt til relevante

faggrupper, foreninger og myndigheder.

• Mødested for projektgrupper og

selvhjælpsgrupper.

• Hjælp og vejledning til realisering

af nye idéer til sundhedsfremmende

initiativer.

Et enstrenget arbejdsmarkedssystem

Fra sommeren 2003 er anden del af

regeringens handleplan på beskæftigelsesområdet

»Flere i arbejde« trådt

i kraft. Det betyder at vi er på vej til

et enstrenget arbejdsmarkedssystem,

hvor der lægges vægt på en forstær-


ket, effektiv og tidlig indsats for at

udarbejde fremadrettede og realistiske

jobplaner for den enkeltes beskæftigelse.

I den fremtidige beskæftigelsesindsats

fl ytter den statslige Arbejdsformidling

og kommunerne sammen

i nye fælles jobcentre og indgår et

forpligtigende samarbejde om beskæftigelsesindsatsen.

De kommende lokale jobcentre

skal varetage alle opgaver for de

kommunale målgrupper (kontanthjælpsmodtagere,

revalidenter, sygedagpengemodtagere,

personer i

Mål

Byrådet vil:

• stræbe efter at ledige får så kort en ledighedsperiode

som muligt.

• arbejde på en fortsat udbygning af et rummeligt arbejdsmarked,

hvor der satses på forebyggelse, fastholdelse

og integration.

• intensivere indsatsen for at fastholde sygemeldte

medarbejderes tilknytning til arbejdsmarkedet.

• arbejde på at op til 5 % af de ansatte ved Støvring

Kommune arbejder på særlige vilkår.

fl eksjob, personer med handicap og

integrationsydelse). Desuden skal de

varetage generelle serviceopgaver for

forsikrede ledige – dvs. generel information

og vejledning af virksomheder,

tilmelding af arbejdssøgende via

Jobnet, indlæggelse af CV’er i Jobnet

og udarbejdelse af jobplaner for at

understøtte den lediges jobsøgning.

Herudover skal der etableres 40

beskæftigelseshuse i Danmark. Beskæftigelseshusene

skal varetage opgaver

for de kommunale målgrupper

og beskæftigelsesrettede opgaver for

forsikrede ledige.

51

Handlinger

Kommunal struktur

Den nye kommunale struktur fra

2007 medfører ændringer inden for

de kommunale opgaver med voksne.

Det ser ud til at kommunerne skal

overtage bl.a. følgende opgaver:

• Alle myndighedsopgaver og det

økonomiske ansvar for alle sociale

opgaver vedrørende voksne.

• Ansvaret for at der er sociale tilbud

til egne borgere – enten i

form af egne institutioner eller

ved at købe pladser i offentlige eller

private institutioner andre steder.

• Kommunerne skal sammen med

AF etablere fælles lokale jobcentre

for såvel forsikrede som ikke

forsikrede ledige, hvor den kommunale

del af centrene etableres

som selvstændige forvaltninger.

• Myndigheds- og fi nansieringsansvaret

for specialundervisning for

voksne.

• Kommunerne skal varetage al

genoptræning, der ikke foregår

under sygehusindlæggelse.

• Kommunerne får sæde i regionale

sundhedsudvalg, der indgår obligatoriske

sundhedsaftaler mellem

praktiserende læger, kommuner

og sygehuse.

Byrådet vil:

• råde over en række projekter og uddannelsesmuligheder,

der modsvarer den enkeltes behov for forberedelse

til beskæftigelse eller uddannelse på ordinære

vilkår.

• øge virksomhedernes viden om, hvordan de undgår

at udstøde sygemeldte medarbejdere fra arbejdspladsen.


De ældre

På ældreområdet er det Byrådets vision

at den enkelte ældre modtager

hjælp og støtte tilpasset efter behov

og egne ressourcer. Den enkelte ældre

skal sikres størst mulig personlig

frihed og indfl ydelse på egen livssituation

– f.eks. valg af bolig, daglige

aktiviteter og gøremål, muligheder

for motion og frisk luft.

Ældreområdets struktur

Tilbuddene og faciliteterne på ældreområdet

er knyttet til vores tre ældrecentre

- Mastruplund i Støvring,

Himmerlandshave i Suldrup og Birkehøj

i Øster Hornum. Byrådet ønsker

generelt at fastholde en decentral

struktur på ældreområdet for at gøre

det muligt for ældre borgere at forblive

i lokalsamfundet.

Flere ældre

Gennemsnitsalderen for borgere i

Støvring Kommune vil stige i de

kommende år. Antallet af yngre ældre

mellem 60 og 75 år stiger markant,

mens gruppen af ældre over 80 år stiger

i et langsommere tempo.

I de kommende år vil der være

behov for at udbygge tilbuddene inden

for ældreområdet for at følge

med den stigende efterspørgsel. Det

drejer sig f.eks. om ældreboliger,

hjemmepleje, genoptræning, dagcentertilbud

og meget andet.

Boliger til ældre

De ’unge’ ældre har i langt overvejende

grad ikke brug for et tilbud om

ældreboliger. De klarer sig på det almindelige

boligmarked – i eget hjem

et langt stykke hen ad vejen og senere

måske i et lille rækkehus, en andelsbolig

eller evt. i et bofællesskab

med andre seniorer.

De ældre over 80 år har derimod

et behov for tilbud om ældreboliger

når kræfterne svinder og behovet for

hjælp og støtte i hverdagen melder sig.

De samlede stigninger i antallet

af ældre dækker over væsentlige variationer

i fordelingen mellem de tre

ældredistrikter. Antallet vil stige i Mastruplund

området, mens det vil falde

i Himmerlandshave området.Vi forventer

at få behov for udbygning med

fl ere ældreboliger på Mastruplund,

mens antallet skal reduceres på Himmerlandshave.

Frit valg

Byrådets mål på ældreområdet er at

sikre ældre borgere frie valg til en

række ydelser med kommunen som

konkurrencedygtig leverandør – både

i forhold til kvalitet og økonomi.

Et frit valg forudsætter, at der i

høj grad kan leveres fl eksible og individuelle

ydelser til borgerne. Byrådet

ønsker at alle får en behandling,

der tager udgangspunkt i den enkeltes

behov. Det sker i visitationsgruppen,

som udarbejder vurderinger af

den ældres behov for hjælp og støtte.

Behovet for ressourcer til visitationsgruppens

arbejde vil stige som følge

af princippet om frit

valg.

Vi har kvalitetsstandarder,

der beskriver

vores serviceniveau

på en række

områder. Byrådet

ønsker at udarbejde

kvalitetsstandarder

på fl ere områder, så

det bliver tydeligere

for borgerne, hvad de

kan forvente af tilbuddene.

Dagcentertilbud

Der er tilknyttet et

dagcenter til alle tre

ældrecentre, som

er åbne for førtidspensionister

og personer

over 60 år.

Nogle af pladserne

på dagcentrene

forbeholdes hjemmeboende

brugere

med fysiske, psykiske

eller sociale

52

2000

1800

1600

1400

1200

1000

800

600

400

200

0

500

400

300

200

100

0

problemer, som kan have glæde af

et målrettet tilbud en eller fl ere dage

om ugen. Derudover er 5 pladser på

Mastruplund forbeholdt brugere med

demenssygdom.

Demensområdet

De to demensafsnit på Mastruplund

og Himmerlandshave, udgør gode

rammer for vores demente medborgere.

Byrådet vil i de kommende år

arbejde med forbedring af tilbuddet

til demente ældre – eksempelvis gennem

etablering af et dagcenter for

demente.

Vi ønsker at forbedre mulighederne

for sammenhæng i forløbet fra

sygdommen konstateres hos den enkelte

til det afsluttende ophold på en

af kommunens demensenheder. Formålet

er at forbedre vilkårene både for

de demente ældre, deres pårørende og

medarbejderne på demensområdet.

Udviklingen i antallet af ældre

Personer mellem 65 og 79 år

2015

2014

2013

2012

2011

2010

2009

2008

2007

2006

2005

2004

Personer på 80 år og derover

600

2015

2014

2013

2012

2011

2010

2009

2008

2007

2006

2005

2004

Støvring Kommune i alt Mastruplund ældredistrikt

Himmerlandshave ældredistrikt Birkehøj ældredistrikt


Brugerinddragelse

Byrådet ønsker at fastholde og udbygge

de frivillige organisationers arbejde i

forhold til ældre mennesker. Det drejer

sig eksempelvis om brugerrådenes og

ældre- handicaprådets indsats i udviklingen

af tilbud og aktiviteter for de ældre.

Derudover ønsker Byrådet at de

ældre involveres efter evne og behov i

opgaver på ældrecentrene. Formålet er

at øge de ældres oplevelse af meningsfuld

aktivitet, samtidig med at de bevarer

egne færdigheder længst muligt.

Kommunal struktur

De planlagte ændringer af den kommunale

struktur vil også på ældreområdet

betyde nye opgaver og nye

muligheder for tilrettelæggelse af

indsatsen. Kommunerne forventes at

skulle håndtere følgende nye opgaver:

• Kommunerne skal fi nansiere og

varetage alle myndighedsopgaver

for ældre medborgere.

• Kommunerne skal varetage den

forebyggelse, pleje og genoptræning,

der ikke foregår under sygehusindlæggelse.

I den forbindelse

skal kommunerne etablere nye

løsninger på især forebyggelses-

og genoptræningsområdet, f.eks. i

form af sundhedscentre.

• Kommuner og regioner skal samarbejde

om at skabe sammenhæng

Mål

Byrådet vil:

• løbende tilpasse udbuddet af ældreboliger til behovet.

• løbende optimere udnyttelsen af de eksisterende faciliteter

på de tre ældrecentre, herunder forbedre forholdene

for demente ældre.

• generelt sikre kvaliteten i ydelserne på ældreområdet

– herunder sikre at kvaliteten i ydelserne er ensartet

på de enkelte ældrecentre.

• sikre at den enkelte ældre modtager ydelser efter

behov.

• sikre brugernes mulighed for at øve indfl ydelse på

udviklingen af ældreområdet.

Ældredistrikter

Veggerby

Sønderup

i behandling, træning, forebyggelse

og pleje. Obligatoriske sundhedsaftaler

skal bl.a. indeholde

aftaler om udskrivningsforløb for

svage ældre patienter samt aftaler

om forebyggelse og genoptræning.

53

Kirketerp

Byrsted

Bradsted

Hjeds

Suldrup

Hjedsbæk

Himmerlandshave

Handlinger

Birkehøj

Øster Hornum

Aarestrup

Sørup

Guldbæk

Oplev

Støvring

Mastruplund

Gravlev

Byrådet vil:

• sikre udbygningen af ældreboliger på og ved ældrecentrene

i overensstemmelse med behovet.

• samle hjemmesygeplejen på Mastruplund.

• etablere et dagcentertilbud for demente ældre.

• udarbejde kvalitetsstandarder for fl ere ydelser inden

for ældreområdet.

• yde vejledning, støtte og hjælp ud fra en samlet vurdering

af den enkelte brugers behov og ressourcer.

• i vid udstræning inddrage brugerne i udviklingen af ældreområdet

via ældre- handicaprådet og brugerrådene.


Kultur og fritid

Gode fritids- og kulturtilbud er vigtige

elementer i det samlede billede, der

gør Støvring Kommune til en attraktiv

bosætningskommune. Tidssvarende

faciliteter på kultur- og fritidsområdet

skal danne grundlag for en aktiv og

engageret fritid for kommunens borgere

på tværs af alder, køn, social status

mv.

Støvring Kommunes nærhed til

Aalborg giver borgerne god adgang

til de store og mere specielle kultur-

og fritidsoplevelser, som tilbydes her.

Byrådet arbejder for, at der lokalt

skal være et bredt og alsidigt kultur-

og fritidsudbud med vægt på de

nære, lokale, fællesskabsfremmende

og familieorienterede aktiviteter.

Der skal være udfoldelses- og

oplevelsesmuligheder i hele kommunen

med Støvring by som det naturlige

centrum for de faciliteter der

kræver det største befolkningsgrundlag.

Mangfoldigheden skal fremmes

med udgangspunkt i borgernes egne

initiativer og engagement. Kommunen

skal som udgangspunkt sørge for

rammerne – økonomi og faciliteter

– mens borgere, foreninger m.fl . skal

sørge for indholdet.

Kulturelle mødesteder og foreninger

Stubhuset fungerer som Støvrings

kulturelle mødested. Her holdes mange

spændende musikarrangementer

og kunstudstillinger, og Den Musiske

Skoles tilstedeværelse i huset skaber

liv mange timer dagligt.

I mange landsbyer er det lokale

forsamlingshus eller skolen omdrejningspunkt

for de lokale aktiviteter.

I Øster Hornum er byen gået sammen

om Fællesprojektet i Øster Hornum,

hvor der arbejdes på at etablere

et aktivitets- og samlingssted ved

hallen.

De kulturelle aktiviteter arrangeres

i vidt omfang af en vifte af

lokale foreninger som eksempelvis

Lokalhistorisk Forening, humanitære

foreninger, politiske foreninger, husholdningsforeninger,ældreorganisationer

mv.

54

Biblioteket

Biblioteket, der består af et hovedbibliotek

i Støvring by og en bogbus,

er et lokalt videns- og informationscenter,

der har til opgave at formidle

viden og information til borgerne,

og som også kan svare på forbrugerspørgsmål.

Gennem samarbejde og netværk

med andre kulturelle aktører og institutioner

spiller biblioteket en central

rolle for udvikling af kulturlivet

i kommunen, ikke mindst børnekulturen.

I Øster Hornum er der – som et

nyt tiltag – etableret et børnehavebibliotek

på »Gården«, hvor der i forvejen

er faciliteter for byens børnehave,

SFO, fritids- og ungdomsklub.

Den Musiske Skole

Støvring Musiske Skole tilbyder undervisning

i musik, teater og billedkunst

for børn og unge fra 0 til 25 år.

Formålet er at udvikle og styrke

de musisk kreative sider hos så mange

som muligt og at pleje de musikalske

talenter.

Den Musiske Skole har

egne lokaler i Stubhuset, hvor

der bl.a. er orkestre og sammenspilshold.

Men undervisningen

sker også dér, hvor børnene

er, dvs. i børnehaver og på

skoler.

Den Musiske Skole samarbejder

med de øvrige himmerlandske

kommuner om

Himmerlands Ungdomssymfoniorkester

og forskellige arrangementer,

hvor de unge talenter

kan få lejlighed til at optræde

for et større publikum.

Udfordringer og behov

Faciliteter til kultur og fritid

i Støvring by er karakteriseret

ved at ligge spredt i byen.

Det drejer sig eksempelvis om

Stubhuset, Enebærhuset, Biblioteket,

Højskolen mv. Dermed

er det svært at udvikle og


udnytte de fælles berøringsfl ader og

sikre en fl eksibel og effektiv udnyttelse

af faciliteterne.

Folkebiblioteket er et vigtigt kulturelt

omdrejningspunkt, som ønskes

videreudviklet. Støvring Bibliotek

skal være et markant informations-

og kulturcentrum i Støvring Kommune.

Biblioteket skal udvikles til et

centralt kulturelt mødested for kommunens

borgere.

Kommunen mangler faciliteter til

unge, som kan skabe rammerne om

et udviklende ungdomsliv – eksempelvis

et mødested og øvelokaler for

lokale ungdomsbands.

Et kulturelt kraftcenter

Byrådet ønsker at styrke Stubhuset

som et kulturelt kraftcenter. Visionen

for Stubhuset er at det udbygges

og udvikles til et egentligt kulturhus,

som samler en lang række af byens

faciliteter inden for kultur og fritid.

Det kan eksempelvis dreje sig om

at samle Støvring Folkebibliotek og

Den Musiske Skole og supplere det

med etablering af møde- og udstillingsfaciliteter

til fl eksibel brug for

Mål

Kultur- & fritidsfaciliteter

Fodboldbane Spejderhus

Idrætshal Forsamlingshus

Gymnastiksal Husflidsskole

Svømmehal Højskole

Tennisbane

Ridebane/ -center

Hundetræningsbane

Skydebane

Veggerby

Byrådet vil:

• arbejde for brede og alsidige kultur- og fritidstilbud

med vægt på de nære, lokale, fællesskabsfremmende

og familieorienterede aktiviteter.

• styrke Stubhuset som kommunens kulturelle kraftcenter.

• støtte borgernes egne initiativer og engagement, så

den kommunale støtte bliver hjælp til selvhjælp.

• arbejde for et kulturelt fyrtårn, som kan markere

Støvring udadtil og styrke selvbevidstheden og stoltheden

indadtil (f.eks. inden for elektronisk kunst).

• forbedre tilgængeligheden og synligheden af naturområderne

i Støvring Kommune.

• på sigt udarbejde en friluftsstrategi.

• skabe bedre faciliteter for den rytmiske ungdomsmusik.

Sønderup

55

Kirketerp

Byrsted

Bradsted

Hjeds

Suldrup

Hjedsbæk

Handlinger

Øster Hornum

Aarestrup

Sørup

Guldbæk

Oplev

Støvring

Gravlev

Byrådet vil:

• støtte etableringen af en ny idrætshal i tilknytning til

Mastruphallen.

• skabe plads til to nye boldbaner i idrætsområdet

ved Mastrupvej.

• udlægge et nyt område til idrætsformål ved Støvring

by.

• undersøge interessen og mulighederne for at samle

fl ere af kommunens kultur- og fritidsfaciliteter i og

omkring Stubhuset.

• sikre at arealerne omkring Stubhuset på sigt kan

indgå i en udvidelse af husets inden- og udendørs

faciliteter.

• aktivt arbejde med kulturprojekter, der kan understøtte

samarbejdet mellem kultur og erhverv – i

overensstemmelse med intentionerne i den regionale

kulturaftale.


kommunens foreningsliv. Mulighederne

er mange.

Hensigten er at få glæde af den

synergieffekt, der ligger i at samle faciliteter

og tilbud under samme tag.

Det vil øge antallet af aktive brugere,

og det vil gøre det lettere for den enkelte

borger at få overblik over, hvilke

muligheder og tilbud, der fi ndes.

Samtidig åbner det mulighed for en

bedre og mere fl eksibel udnyttelse af

de samlede faciliteter. En anden gevinst

er, at det vil styrke grundlaget

for at udvikle nye kulturelle tilbud

som supplement til de bestående.

Idrætsfaciliteter

Der fi ndes faciliteter til idræt og foreningsaktiviteter

fordelt over hele

kommunen (se kort).

Vi har gennemført en kortlægning

af omfanget og brugen af de indendørs

idrætsfaciliteter i kommunen i

2004. Det aktuelle behov for faciliteter

er dækket i oplandet, mens der

mangler halkapacitet i Støvring by.

Byrådet har derfor besluttet at yde

tilskud til opførelse af en ny idrætshal

i tilknytning til Mastruphallen.

Kapaciteten på fodboldbanerne

i Støvring by er fuldt udnyttet. Da

antallet af brugere forventes at stige

de kommende år, bliver behovet for

nye fodboldbaner stadigt mere aktuelt.

Pladsen er trang i det nuværende

område til idrætsformål, men Byrådet

arbejder på at skabe plads til endnu

to boldbaner.

Vi må konstatere, at pladsen i

området til offentlige formål ved

Mastrupvej er tæt på grænsen til at

være fuldt udnyttet. Det er derfor på

længere sigt nødvendigt at træffe en

principbeslutning om, hvor opbygningen

af et nyt område til idrætsformål

i Støvring by skal fi nde sted.

Naturen

Naturen er en vigtig ramme og facilitet

i kultur- og fritidslivet. Nærheden

til Rold Skov og Rebild Bakker er

af stor betydning. Men også den bolignære

natur er en væsentlig forudsætning

for at skabe gode rekreative

muligheder i borgernes

hverdag.

Derfor har det høj

prioritet for Byrådet at

integrere varierede bolignære

grønne områder

i byudviklingen. Vi

vil bruge skovrejsning

som et aktivt værktøj

til at skabe en sammenhængende

og varieret

grøn struktur i byen.

Derudover ønsker vi at

forbedre tilgængeligheden

til naturområderne i

Støvring Kommune og

synliggøre mulighederne

overfor borgerne.

På længere sigt er

det vores mål at styrke

mulighederne for friluftsliv

yderligere gennem

udarbejdelse af en

friluftsstrategi. Det er en

56

samlet, prioriteret plan for, hvordan

fremtidens friluftsliv kan tilrettelægges

bedst muligt. En friluftsstrategi

handler eksempelvis om adgang til

naturen og brug af naturområder og

områder til friluftsaktiviteter. Friluftsstrategien

ser naturbenyttelsen i

sammenhæng med naturbeskyttelsen.

Samarbejde og dialog

Vi deltager aktivt dels i det regionale

kultursamarbejde i Nordjylland, dels

i Region Aalborg Samarbejdet. Byrådet

har især forpligtet sig i forhold

til indsatsområderne ’børn og kultur’

samt ’kultur og erhverv’.

Vi har nedsat et Kulturråd bestående

af repræsentanter for de kulturelle

græsrødder og foreninger samt

for lokale kunstnere. I Kulturrådet

sker de kulturpolitiske prioriteringer i

dialog med de mennesker, der er engageret

i det lokale kulturliv.

Byrådet ser et rigt og varieret foreningsliv

med et bredt udbud af forenings-

og undervisningstilbud som et

vigtigt aktiv for Støvring Kommune.

Vi støtter ca. 33 foreninger og 11

aftenskoler med tilskud til lokaler,

undervisning og aktiviteter.

Kommunal struktur

De planlagte ændringer af den kommunale

struktur vil også på kulturområdet

betyde nye opgaver og nye

muligheder. Kommunerne forventes at

skulle håndtere følgende nye opgaver:

• Kommunerne skal have ansvar

for økonomisk støtte til de områder

og institutioner, der har en

udpræget lokal karakter, og som

fi ndes i stort set alle kommuner –

eksempelvis musikskolerne, som

ved reformens gennemførelse gøres

lovpligtige.

• Folkeoplysningsaktiviteter og -forpligtelser

varetages fremover af

kommunerne.


RAMMER FOR

LOKALPLANLÆGNING

INDHOLD

58 Rammernes opbygning

59 Fælles rammer

Specifi kke rammer

60 Støvring

70 Suldrup

74 Øster Hornum

80 Landsbyerne

98 Landområderne


Rammernes opbygning

Om rammerne

Kommuneplanens rammer fastlægger

regler for hvor, hvor meget og hvordan

der må bygges, og hvad bygninger

og arealer må bruges til.

Grundlag for lokalplaner

Rammerne udgør grundlaget, når der

skal udarbejdes lokalplaner. Hvis Byrådet

ønsker at vedtage en lokalplan,

der strider mod rammerne, skal rammerne

ændres inden eller samtidig

med at lokalplanen vedtages endeligt.

Grundlag for administration

I byzoneområder, hvor der ikke er

lokalplaner, er rammerne grundlaget

ved behandling af byggesager. Hvis

en ansøgning om byggetilladelse strider

mod rammerne, kan Byrådet nedlægge

forbud mod byggeriet eller den

ændrede anvendelse.

Der kan opstå situationer, hvor

Byrådet ønsker at fravige rammerne.

Hvis der er tale om et »ikke lokalplanpligtigt«

projekt som f.eks. mindre

bygge- eller anlægsarbejder, der

ikke medfører væsentlige ændringer

af det bestående miljø, har Byrådet

mulighed for at fravige rammerne.

Om et projekt er lokalplanpligtigt afhænger

altid af en konkret vurdering.

Hvis Byrådet ønsker at fremme et

mere omfattende projekt, skal der udarbejdes

lokalplan og rammerne skal

ændres.

Rammeområder

Nummerering af rammeområder

Lokalområder

Hele kommunen består af følgende 5

lokalområder:

1. Støvring by,

2. Suldrup,

3. Øster Hornum,

4. Landsbyerne og

5. Landområderne, som er det areal,

der ikke er omfattet af de første

fi re lokalområder.

Rammeområder

Hvert lokalområde gennemgås i et afsnit

for sig og er opdelt i rammeområder.

De er hovedsageligt afgrænset

ud fra en vurdering af, hvordan de

ønskes anvendt. Der er følgende typer

rammeområder:

B Boligområder

C Centerområder

E Erhvervsområder

L Landsbyområder

J Jordbrugsområder

O Offentlige områder

V Vindmølleområder

Landsbyområder – en ny rammetype

Ved denne revision af rammerne har

vi valgt at indføre Landsbyområder

som en ny rammetype. Landsbyområder

er boligområder i landsbyerne,

hvor der gives videre rammer for

etablering af lettere erhverv end i de

’rene’ boligområder i de større byer.

58

Ny nummerering

Nummereringen af rammeområderne

er ændret for at opnå en entydig

og mere overskuelig nummerering.

Nummereringen er foretaget som angivet

i boksen nederst på siden.

Lokalområde Center Bolig Erhvervs Offentlige Landsby Jordbrugs

formål formål formål formål område område

Støvring C1-C29 B1-B29 E1-E29 O1-O29 L1-L29 J1-J29

Suldrup C30-C39 B30-B39 E30-E39 O30-O39 L30-L39 J30-J39

Ø. Hornum C40-C49 B40-B49 E40-E49 O40-O49 L40-L49 J40-J49

Landsbyer C50-C89 B50-B89 E50-E89 O50-O89 L50-L89 J50-J89

Landområder C90-C99 B90-B99 E90-E99 O90-O99 L90-L99 J90-J99

Landsbyerne er desuden underopdelt i: 50-55 Sørup, 55-59 Aarestrup, 60-64 Sønderup, 65-69 Kirketerp, 70-74 Guldbæk,

75-79 Gravlev og 80-89 de mindre landsbyer.


Fælles rammer

Byzone og landzone

Byerne Støvring, Suldrup, Øster

Hornum og Sørup er byer i byzone.

Resten af kommunen er beliggende

i landzone. Byggeri og ændrede

anvendelser i det åbne land skal godkendes

efter planlovens §35 stk. 1

(landzonetilladelser).

Beskyttelseslinier

Kirker, skove, gravhøje, søer og åer

mv. er beskyttet ifølge Naturbeskyttelsesloven.

De er derfor omfattet af

fredningslinier, bl.a. følgende:

1. Omkring de danske skove er der

udlagt en 300m beskyttelseslinie.

2. Omkring søer på over 3 ha er der

udlagt en søbeskyttelseslinie på

150 m. De større vandløb er omfattet

af en å-beskyttelseslinie på

150 m på begge sider.

3. Omkring mindesten, gravhøje og

andre synlige fortidsminder gælder

en beskyttelseslinie på 100 m.

4. Inden for en afstand af 300 m fra

kirker må der ikke etableres bebyggelse,

der er over 8,5 m højt.

Støvring, Ø. Hornum, Aarestrup

og Sønderup kirker er desuden

beskyttet af aftaler om at bevare

deres synlighed i landskabet (81aftalen).

Derudover er jorddiger og naturområder

beskyttet af Naturbeskyttelseslovens

§3.

Fortidsminder der blotlægges i forbindelse

med jord- og anlægsarbejde er

beskyttet efter Museumsloven.

Jordbrugsparceller

Jordbrugsparceller er nyudstykkede

ejendomme på max. 1 ha i tilknytning

til en landsby. Formålet med udlæg

af jordbrugsparceller er at styrke udviklingsmulighederne

i landsbyerne.

Jordbrugsparceller må ikke etableres

i det åbne land eller i byer med over

1500 indbyggere. Der skal desuden

være mindst 10 km til et regionscenter

(Aalborg).

I Støvring Kommune betyder reglerne,

at der ikke kan etableres

jordbrugsparceller i Guldbæk eller i

Øster Hornum, mens der kan etableres

jordbrugsparceller ved Bradsted,

Byrsted, Gravlev, Hjedsbæk, Hjeds,

Lille Hjeds, Kirketerp, Oplev, Suldrup,

Sønderup, Sørup, Veggerby og Aarestrup.

Landbrug

I fl ere landsbyer ligger der landbrug

indenfor kommuneplanens rammeområder.

Det har ingen betydning i

forhold til gældende regler for landbrugets

udvidelses- og driftsforhold.

Hvis jorden frastykkes bygningerne

og landbrugspligten ophæves, sidestilles

ejendommen med en almindelig

bolig og overgår til regulering via

kommuneplanrammerne.

Støj

Ved nybyggeri eller ændret anvendelse

er det væsentligt, at være

opmærksom på Miljøministeriets vejledninger

om støj. Der fi ndes forskellige

vejledende regelsæt afhængig

af, hvilken støjkilde der er tale om. I

Støvring Kommune fi ndes der f.eks.

støj fra erhverv, jernbane, skydebane

og vejtrafi k. Ved jernbanen skal der

tages højde for afstandskravene i forhold

til vibrationer.

Udendørs opholdsarealer

Opholdsarealer opdeles i to kategorier

– private opholdsarealer og fælles

udendørs opholdsarealer.

Private opholdsarealer er beliggende

på den enkelte ejendom. Stejle

skrænter, stier, indkørsler og lign.

småarealer tælles normalt ikke med i

opholdsarealerne. Et krav om private

opholdsarealer på 100% betyder

eksempelvis, at opholdsarealet skal

være mindst lige så stort som det

bebyggede areal. Der gælder også

regler for størrelsen af opholdsarealer

på erhvervsejendomme.

Fælles udendørs opholdsarealer er

fælles for et helt boligområde og skal

anvendes til større fælles opholdsarealer,

f.eks. grønne områder, fritidsformål

eller legepladser. Legepladser og

andre større, faste installationer skal

dog godkendes af Støvring Kommune.

59

Bolig og landsbyområder

I boligområder er det tilladt at drive

egen enmandsvirksomhed fra sin bolig.

Kun boligejeren må være beskæftiget

i virksomheden, som ikke må

være til gene for naboerne. I landsbyerne

er der mulighed for at boliger og

lettere, værkstedsprægede erhverv

i højere grad blandes. Det har bl.a.

betydning i vurderingen og dermed

reguleringen af støj mellem naboer.

Højder

De angivne bygningshøjder bestemmer

den maksimale bygningshøjde.

Særlige bygningselementer som

siloer, master, kirketårne og spir kan

tillades i en højde større end det, der

er angivet indenfor de gældende rammer.

Etageantal

En ramme på maksimalt 1½ etage

betyder, at man må udnytte tagetagen

evt. med trempel. Tremplen må

højst måle 1 m på indvendig side.

Byggelinie

Langs alle veje – undtaget i centerområderne

– er der fastlagt en byggelinie

på 5 m fra vejen med det formål

at forbedre oversigtsforholdene. Det

giver mulighed for at parkere én bil i

indkørslen udenfor en evt. carport eller

garage. Byggelinien skal håndhæves

under hensyntagen til de eksisterende

huses placering i gadelinien.

Bebyggelsesprocent

Bebyggelsesprocenten angiver, hvor

stor en andel af grunden, der må

bebygges. Med en grund på 1000 m 2

og en bebyggelsesprocent på 25 må

der bygges bygninger med et samlet

etageareal på 250 m 2 .

Etageareal

Etagearealet er som udgangspunkt

det sammenlagte areal på alle etager.

For mere præcise defi nitioner

henvises til reglerne i Bygningsreglementet.


S

T

Ø

V

R

I

N

G

60


61

Støvring

S

T

Ø

V

R

I

N

G


S

T

Ø

V

R

I

N

G

Støvring

B

C

E

O

P.B.

P.E.

P.O.

Boligområde

Centerområde

Erhversområde

Offentlig område

Perspektivområde boliger

Perspektivområde erhverv

Perspektivområde offentligt

Støjkonsekvenszone

Landzone

P.E.

0 200 400 600m

Målforhold 1:20.000

E5

O8

O15

E4

P.E.

O14

P.O.

E3

B1

O15

62

O8

O17

O2

O12

B1

O3

O7

O6

O5

O7

O12

O12

O13

O12

O16

C6

C1

C5

O4

C7

P.B.

C2

B3

B4

B9

O2

B11

E1

B2

B1

B8

C3

O1

E2

B6

E1

E1

C4

C4

B1

B5

B1

E1

B7

O10

E6

B1

O9

B10

P.E.

B1

E2

E5

P.B.

70 dB(A)

O11

P.B.

60 dB(A)


Rammeområde B1 B2 B3 B4

Benævnelse Åben-lav i Støvring By Tæt-lav Mastruplund Tæt-lav Grangårdsvej Etagebyggeri Stadionallé og

Støvring parken

Formål Boligformål (helårsbeboelse) Boligformål (helårsbeboelse) Boligformål (helårsbeboelse) Boligformål (helårsbeboelse)

Bebyggelsesprocent 25% 25% 40% 40%

Etage Antal 1½ etage 1½ etage 1½ etage 2 etager

Bygningshøjde 8,5 m 8,5 m 8,5 10,5 m

Detailhandel Ingen Ingen Ingen Ingen

Private / fælles udendørs

opholdsarealer

100% / 10% for Hulvejen og

Hermesparken

100% 100% 100% / 10%

Anlagte P-pladser 2 p-pladser pr. bolig 2 p-pladser pr. bolig 1½ p-plads pr. bolig. 1½ p-plads pr. bolig

Særlige forhold 5 m's byggelinie til alle veje 5 m's byggelinie til

Grangårdsvej

63

5m's byggelinie til vej

Rammeområde B5 B6 B7 B8

Benævnelse Etagebyggeri Elinelund Hobrovej v/ Solvang Tæt lav Hobrovej v/ Solvang Tæt-lav v/ Over Bækken

Formål Boligformål (helårsbeboelse) Boligformål (helårsbeboelse) Boligformål (helårsbeboelse) Boligformål (helårsbeboelse)

Bebyggelsesprocent 40% for området under ét 65% 40% 30%

Etage Antal 3 etager 2½ etage 1½ etage 2 etager

Bygningshøjde 10,5 m, dog indenfor 300

meters byggelinie fra

Støvring Kirke max. 8,5 m

høj

11 m 8,5 m 7 m

Detailhandel Ingen Ingen Ingen Ingen

Private / fælles udendørs

opholdsarealer

100% 50% Opholdsarealet skal

udformes med større

samlede arealer fælles for

området.

75% Opholdsarealet skal

udformes med større

sammenhængende arealer

fælles for området.

100% / 10%

Anlagte P-pladser 1½ p-plads pr. bolig 1½ p-plads pr bolig 1½ p-plads pr. bolig 1½ p-plads pr. bolig

Særlige forhold 5 m's byggelinie til Hobrovej.

Ved placering af ny

bebyggelse sikres indkik til

Støvring Kirke, for at sikre

kirkens betydning som

monument i bymiljø.

7m's byggelinie til Hobrovej.

Området renses for

forurening, før det tages i

brug til boligformål. Området

skal beskyttes mod støj fra

erhvervsområdet og trafikken

på Hobrovej.

Boligområdet skal beskyttes

mod støj og vibrationer fra

jernbanen og mod støj fra

det tilgrænsende

erhvervsområde.

5 m's byggelinie til veje

S

T

Ø

V

R

I

N

G


S

T

Ø

V

R

I

N

G

Rammeområde B9 B10 B11 C 1

Benævnelse Tæt-lav Mastrupvej Åben og tæt-lav

Ledvogtervej v/ Kirken

64

Åben-lav Højdedraget Centerområder omkring

Hobrovej, Viborgvej,

Jernbanegade

Formål Boligformål (helårsbeboelse) Boligformål (helårsbeboelse) Boligformål (helårsbeboelse) Centerformål,

(boligbebyggelse

(helårsboliger), offentlige

formål, butikker, liberale

erhverv samt mindre ikke

generende virksomheder i

tilknytning til butikker.)

Bebyggelsesprocent 50% 25% 25% 100 %. Dog kan bebyggelsesprocenten

ses under et

for flere ejendomme, som

har samme ejer. Den indbyrdes

afhængighed skal

tinglyses

Etage Antal 1 1½ etage 1½ etage 3 etager

Bygningshøjde 4 8,5 8,5 m 13 m

Detailhandel Ingen Ingen Ingen Dagligvarebutikker på op til

3000 m².

Udvalgsvarebutikker på op til

1000 m², dog 2 butikker med

vareopland på op til 1500 m².

Butikker med særligt

pladskrævende varegrupper

op til 3000 m².

Private / fælles udendørs

opholdsarealer

75% 100% / 10% 100% / 10% 25% af boligarealet og 10%

af erhvervsarealet

Anlagte P-pladser 2 p-pladser pr. bolig 2 p-pladser pr. bolig. 2 p-pladser pr. bolig 1 plads pr. 50 m² bolig- eller

erhvervsareal, dog max. 1,2

p-plads pr. bolig

Særlige forhold Ved udlæg af en fælles p- 5 m's byggelinie til veje. Åplads

kan p-kravet reduceres beskyttelseslinien på 150 m

til 1½ p-plads pr. bolig fra Mastrup Bæk

5 m's byggelinie til veje. Der

skal etableres afskærmning

mod erhvervsområder og

overordnede veje

Facader og bygningshøjder

skal tilpasses den omliggende

bebyggelse og

gadebilledet som helhed.

"Huller" i gadebilledet lukkes

med bygninger, murværk

og/eller beplantninger.

Udformningen af § 40 gader,

stillegader, miljøforbedrede

veje og lignende skal ske

med så enkle virkemidler

som muligt og under

hensyntagen til gadebilledet

som helhed. Vedr.

udformning af facade ved

nybyggeri og ombygning

henvises til 'Byarkitektonisk

Vejledning'.


Ramme områder C 2 C 3 C 4 C 5

Benævnelse Del af Bavnebakken Højskole m.v Solvang, Fredensgade og

Kærvej

Jernbanegade øst

Formål Centerformål, butikker,

kontorer, klinikker og

tilsvarende publikumorienterede

serviceerhverv

samt boligformål

(helårsbeboelse)

Centerformål, offentlige

formål og boligformål

(helårsbeboelse)

65

Boligformål (helårsbeboelse,

parkering, liberale erhverv

kontorer, klinikker og

tilsvarende publikumsorienterede

serviceerhverv)

Bebyggelsesprocent 80% 80% 65% 50%

Etage antal 2 etager 2 etager 2 etager 2 etager

Bygningshøjde 8,5 m 10 m, dog 8,5m 300m

omkring Støvring Kirke

Detailhandel Dagligvarebutikker på op til

3000 m².

Udvalgsvarebutikker på op til

1000 m², dog 2 butikker med

vareopland på op til 1500 m².

Butikker med særligt

pladskrævende varegrupper

op til 3000 m²

Private/ fælles udendørs

opholdsarealer

25% af boligarealet og 10%

af erhvervsarealet

Anlagte P-pladser 1 p-plads pr. 50 m², dog

max. 1,2 p-plads pr. bolig.

Særlige forhold Facader og bygningshøjder

skal tilpasses de øvrige

ejendomme i området. Vedr.

udformning af facade ved

nybyggeri og ombygning

henvises til 'Byarkitektonisk

Vejledning'.

8,5 m 8,5 m

Boligformål (helårsboliger)

samt erhverv uden gener for

naboer.

Ingen Ingen Dagligvarebutikker og

udvalgsvarebutikker på op til

200 m²

35% 25% af boligarealet og 10%

af erhvervsarealet

1,2 p-plads pr. bolig og 1 pplads

pr. 50 m²

De oprindelige bygninger på

Støvring Højskole og de

gamle haveanlæg søges

bevaret.

1 p-plads pr. 50 m², dog

max. 1,2 p-plads pr. bolig

50%

1½ p-plads pr. bolig eller 1

plads pr. 50 m² boligareal. 1

p-plads pr. 50 m² erhverv.

Vedrørende udformning af

facade ved nybyggeri og

ombygning henvises til

'Byarkitektonisk Vejledning'.

S

T

Ø

V

R

I

N

G


S

T

Ø

V

R

I

N

G

Ramme områder C 6 C 7 E1 E2

Benævnelse Bagareal til Hobrovej/

Viborgvej og Ulrichsvej

Ved Højdedraget Støvring Nord Hagensvej og Østre Alle

Formål Centerformål Centerformål (regionale

servicefunktioner,

institutioner og

egnscenterfunktioner)

66

Erhvervsformål (industri- og Erhvervsformål (industri- og

større værkstedsvirksomhed, større værkstedsvirksomhed,

entreprenør- og

entreprenør- og

oplagsvirksomhed o.lign. oplagsvirksomhed o.lign.

mindre virksomheder) mindre virksomhed)

Bebyggelsesprocent 50% 50% 50 %. 50%

Etage antal 2 etager 2 etager

Bygningshøjde 8,5 m 8,5 m 8,5 m. 8,5 m

Detailhandel Ingen Ingen Der kan etableres

Ingen detailhandel, dog

udvalgsvarebutikker til butikker på op til 200 m² for

særligt pladskrævende

varegrupper på mellem 500

og 3000 m². Byggemarkeder

kan dog være op til 5000 m².

Der kan i

produktionsvirksomheder

etableres butikker på maks.

200 m² til salg af egne

fremstillede produkter.

egne fremstillede produkter

Private/ fælles udendørs

opholdsarealer

50% 100%

Anlagte P-pladser 1½ p-plads pr. bolig eller 1

plads pr. 50 m² boligareal. 1

p-plads pr. 50 m²

erhvervsareal.

1 p-plads pr. 25 m² Der udlægges 1 p-plads pr.

kontorbebyggelse eller 50 m² 50 m²

anden bebyggelse. Ved

institutioner 1,25 pr. bolig.

Særlige forhold 5 m's byggeline til veje. Der

må ikke etableres

virksomheder eller anlæg,

som medfører gener for

naboer i form af

luftforurening eller lugt.

1 p-plads pr. 50 m²

5 m's byggelinie til veje


Rammeområde E3 E4 E5 E7

Benævnelse Falck og Fjernvarmeværk Køreteknisk anlæg Ved Gl. Kirkevej og

Juelstrupparken

Erhverv Nord

Formål Erhvervsformål (håndværk

og lettere industri,

entreprenør og

oplagsvirksomhed o.lign.

mindre virksomheder).

Erhvervsformål (Køreteknisk

anlæg)

67

Erhvervsformål (industri- og

større

værkstedsvirksomheder

o.lign. mindre virksomhed)

Bebyggelsesprocent 50% Bebygges i ringe grad 50% 50%

Erhvervsformål (industri- og

større værkstedsvirksomhed,

entreprenør- og

oplagsvirksomhed o.lign.

mindre virksomhed)

Bygningshøjde 8,5 m 8,5 m 12 m 8,5 m. Kunstværker kan

tillades højere.

Detailhandel Ingen detailhandel Ingen detailhandel Ingen detailhandel, dog

butikker på op til 200 m² for

egne fremstillede produkter.

Udlagte P-pladser 1 p-plads pr. 25 m² kontor og

1 p-plads pr. 50 m² andet

erhverv

Ingen detailhandel, dog

butikker på op til 200 m² for

egne fremstillede produkter.

1 p-plads pr. 50 m² 1 p-plads pr. 50 m² 1 p-plads pr. 50 m²

Særlige forhold 5 m's byggelinie til veje 5 m's byggelinie til veje 5 m's byggelinie til veje.

Områdets arkitektur er

underlagt en særlig

godkendelse.

5 m's byggelinie til veje.

Områdets arkitektur er

underlagt en særlig

godkendelse.

Rammeområde O1 O2 O3 O4

Benævnelse Svømmehal Sportsanlæg, bypark Skole, Gymnasium,

sportsanlæg

Skole, idrætshal m.v.

Formål Offentlige formål Offentlige formål Institutionsformål Institutionsformål

Bebyggelsesprocent 40% Kun mindre bygninger, som

er nødvendige for områdets

drift kan tillades.

40% 50%

Etage Antal 2 etager 2 etager 2 etager 2 etager

Bygningshøjde 12 m 8,5 12 m 11 m

Private/ fælles udendørs

opholdsarealer

Anlagte P-pladser 1 pr. 50m² Parkering i nødvendigt

omfang

Særlige forhold. 5 m's byggelinie til alle veje 5 m's byggelinie til alle veje.

De værdifulde landskabstræk

bevares med terrænforhold,

beplantning m.v.

100% 100%

1 p-plads pr. 50 m² 1 p-plads pr. 50 m²

5 m's byggelinie til alle veje 5 m's byggelinie til alle veje.

Nye bygninger skal tilpasses

til det omkringliggende

centerområde.

S

T

Ø

V

R

I

N

G


S

T

Ø

V

R

I

N

G

Rammeområde O5 O6 O7 O8

Benævnelse Plejehjem, dagcenter,

beskyttede boliger, idrætshal

o.lign.

Rammeområde O9 O10 O11 O12

Benævnelse Kredshus for FDF Kirke, kirkegård m.v. Flugtskydningsbane Grønne områder (Mastrup

Bæk, langs Hobrovej og ved

Vestre Primærvej)

Formål Offentlige formål Offentlige formål Offentlige formål Offentlige formål

Bebyggelsesprocent 25% 40% Kun mindre bygninger, som

er nødvendige for områdets

drift kan tillades.

Etage Antal 1 etage 1½ etage

Bygningshøjde 6,5 m 8,5 m

Private/ fælles udendørs

opholdsarealer

100% 100%

Anlagte P-pladser 1 p-plads pr. 50 m² 1 p-plads pr. 50 m²

Naturbørnehave Børneinstitutionerne Toppen,

Svanen, Svinget og Spiren

68

2 områder ved Vestre

Primærvej + Nørre alle

Formål Institutionsformål Institutionsformål Institutionsformål Offentligt formål

Bebyggelsesprocent 50% 25% 40% Området skal friholdes for

yderligere bebyggelse. Dog

kan bygninger for

jordbrugserhvervets drift,

som kan tillades efter

Planlovens, opføres.

Etage Antal 2 etager 1½ etage 2 etager

Bygningshøjde 12 m 8,5 m 8,5 m

Private/ fælles udendørs

opholdsarealer

50% 100% 100%

Anlagte P-pladser 1 p-plads pr. 50m² 1 p-plads pr. 50 m² 1 p-plads pr. 50 m²

Særlige forhold. 5 m's byggelinie til alle veje 5 m's byggelinie til alle veje 5 m's byggelinie til alle veje. 5 m's byggelinie til alle veje.

Ingen bebyggelse. Dog kan

mindre bygninger, som er

nødvendige for områdets

drift tillades

Særlige forhold. 5 m's byggelinie til alle veje. 5 m's byggelinie til alle veje. 5 m's byggelinie til alle veje.

Der må ikke opføres

støjfølsom bebyggelse inden

for konsekvensområdet.

5 m's byggelinie til alle veje.


Rammeområde O13 O14 O15 O16

Benævnelse Grønt område Erhverv Nord Ridecenter Ved Juelstrupparken Nærbanen

Formål Offentlige formål Offentlige formål Offentlig formål Offentligt formål

Bebyggelsesprocent Ingen bebyggelse. Området

kan rumme et LandArtprojekt

Etage Antal 1 etage 1½ etage

Bygningshøjde 12 m 8,5 m

Private/ fælles udendørs

opholdsarealer

25% 25% Ingen bebyggelse med

undtagelse af bygninger og

faciliteter som er nødvendige

for den kollektive trafiks drift.

100% 100%

Anlagte P-pladser 1 p-plads pr. 50 m² 1 p-plads pr. 50 m² Parkering i nødvendigt

omfang

Særlige forhold. 5 m's byggelinie til alle veje. 5 m's byggelinie til alle veje. 5 m's byggelinie til alle veje. 5 m's byggelinie til alle veje.

Der må ikke opføres

støjfølsom bebyggelse inden

for konsekvensområdet.

Rammeområde O17

Benævnelse Mastrup Bæk

Formål Natur-formål

Bebyggelsesprocent Området skal friholdes for

yderligere bebyggelse. Dog

kan bygninger for jordbrugserhvervets

drift, som kan

tillades efter Naturbeskyttelsesloven,

opføres.

Etage Antal

Bygningshøjde 10 m

Private/ fælles udendørs

opholdsarealer

Anlagte P-pladser

Særlige forhold. 5 m's byggelinie til alle veje.

Området reguleres af

naturfredningen tinglyst

28.01.1986.

69

S

T

Ø

V

R

I

N

G


S

U

L

D

R

U

P

70


71

Suldrup

S

U

L

D

R

U

P


S

U

L

D

R

U

P

Suldrup

B

C

E

J

O

Boligområde

Centerområde

Erhversområde

Jordbrugsområde

Offentlig område

Landzone

0 100 200 300m

Målforhold 1:10.000

J30

O30

B31

B30

O32

O30

72

C30

E30

C31

O30

B30

B30

O31

O30

O30

B30

J83

Se Hjedsbæk


Rammeområder B30 B31 C30 C31

Benævnelse Boligområde Åben-lav Boligområde Tæt-lav Suldrup bycenter Centernært område

Formål Boligformål (helårsboliger)

og offentlige formål

Boligformål (helårsboliger)

og offentlige formål

73

Centerformål (butikker,

liberale erhverv samt mindre

ikke generende

virksomheder i tilknytning til

butikker, boligbebyggelse

(helårsboliger) samt

offentlige formål.)

Bebyggelsesprocent 25% 50% 100%. 50%.

Etage antal 1½ etage 1 etage 2 etager 2 etager

Bygningshøjde 8,5 m. 8,5 m 10 m 8,5 m

Detailhandel Ingen Ingen Butikker for dagligvarer må

højest være 3000 m².

Butikker for udvalgsvarer må

højest være 1000 m²

Private/ fælles udendørs

opholdsarealer

100% / 10% 100% / 10% 25% 50%

Antal P-pladser 2 p-pladser pr. bolig. 1,2 p-plads pr. bolig 1,2 plads pr. bolig og ved

erhverv 1 plads pr. 25 m²

kontor og 50 m² andet

erhverv.

Særlige forhold 5 m's byggelinie til veje. 5 m's byggelinie til veje. Facader og bygningshøjder

skal tilpasses den

omkringliggende bebyggelse

og gadebilledet som helhed.

Rammeområder E30 J30 O31 O32

Benævnelse Erhvervsområde Skole, idrætshal, klubhus og

sports-anlæg

Ældrecenter

Formål Erhvervsformål, industri,

lager- og

værkstedsvirksomhed

Jordbrugsformål med

tilhørende boliger

Boligformål

(helårsbeboelse), offentlige

formål samt mindre erhverv.

Ingen

1½ p-plads pr. bolig eller 1

plads pr. 50 m².

Institutionsformål Offentlige formål

Bebyggelsesprocent 50% 10% 40% 50%

Etage antal 1½ etage 2 etager 2 etager

Bygningshøjde 8,5 m. 8,5m, 8,5 m 8,5 m

Detailhandel 200 m² for egne fremstillede 200 m² til egne produkter

produkter

Ingen Ingen

Privat/ fælles udendørs

opholdsareal

Antal P-pladser 1 anlagt p-plads pr. 50 m²

bebygget areal.

Særlige forhold 5 m's byggelinie til veje.

Aktiviteter må ikke påføre

naboer gener i form af

luftforurening eller lugt.

100% 100% 100%

2 p-pladser pr. bolig 1 p-plads pr. 50 m² 1 p-plads pr. 50 m²

5 m's byggelinie til veje. Søbeskyttelseslinie.

5 m's byggelinie til veje. 5 m's byggelinie til veje.

S

U

L

D

R

U

P


Ø.

H

O

R

N

U

M

74


75

Øster Hornum

Ø.

H

O

R

N

U

M


Ø.

H

O

R

N

U

M

Øster Hornum

B

C

E

O

Boligområde

Centerområde

Erhversområde

Offentlig område

Landzone

0 100 200 300m

Målforhold 1:10.000

B40

O41

O43

B40 B41

C40

C41

C41

76

O42

B40

E40

O40

E40


Rammeområde B40 B41 C40 C41

Benævnelse Åben lav Tæt lav Øster Hornum bycenter Centernært område

Formål Boligformål (helårsboliger)

og bebyggelse til offentlige

formål

Boligformål (helårsboliger)

og offentlige formål med

tilhørende kollektive anlæg.

77

Centerformål, (butikker,

liberale erhverv samt mindre

ikke generende

virksomheder i tilknytning til

butikker, boligbebyggelse

(helårsboliger) samt

offentlige formål).

Bebyggelsesprocent 25% 40% 100 %. 50%

Etage antal 1½ etage 1½ etage 2 etager 2 etager

Bygningshøjde 8,5 m 8,5 m 10 m 8,5 m

Detailhandel Ingen Ingen Dagligvarebutikker må højest

være 3000 m² og

udvalgsvare-butikker må

højst være 1000 m²

Private / fælles udendørs

opholdsarealer

100 % / 10% 50% 25% 50%

Antal p-pladser 2 p-pladser pr. bolig. 1½ p-plads pr. bolig. 1,2 plads pr. bolig og ved

erhverv 1 plads pr. 25 m²

kontor og 50 m² andet

erhverv

Særlige forhold 5 m's byggelinier til veje. De

karakteristiske træk i bymiljøet

inden for det kirkenære

byareal bevares med

henblik på arealets værdifulde

samspil med kirken.

Nybyggeri, om- og tilbygninger

tilstræbes en sådan

udformning, som hører den

ældre byggeskik til, og

karakteristisk beplantning

bevares.

5 m's byggelinier til veje. Facader og bygningshøjder

tilpasses den

omkringliggende bebyggelse

og gadebilledet som helhed.

Boligformål (helårsbeboelse),

offentlige formål samt mindre

erhverv.

Ingen

1½ parkeringsplads pr. bolig

eller 1 plads pr. 50 m². 1

parkeringsplads pr. 50 m²

erhvervsareal.

De karakteristiske træk i

bymiljøet inden for det

kirkenære byareal bevares

med henblik på arealets

værdifulde samspil med

kirken. Nybyggeri, om- og

tilbygninger tilstræbes en

sådan udformning, som

hører den ældre byggeskik

til, og karakteristisk

beplantning bevares.

Ø.

H

O

R

N

U

M


Ø.

Rammeområde E40 O40 O41 O42

Benævnelse Erhvervsområde Grønt område ved

Fyrrebakken

Formål Erhvervsformål, såsom

mindreindustri, lager- og

værkstedsvirksomhed,

herunder service- og

forretningsvirksomhed.

Bebyggelsesprocent 50% Kun de for områdets drift

nødvendige bygninger

Etage antal 2

Særlige forhold 5 m's byggelinier til veje.

Aktiviteter må ikke påføre

H

O

R

N

U

naboer gener i form at

luftforurening eller lugt.

M Rammeområde

Benævnelse

O43

Kirke, kirkegård m.v.

Formål Offentlige formål

Bebyggelsesprocent Kun de for områdets drifts

nødvendige bygninger

Etage antal

Bygningshøjde

Detailhandel Ingen

Private / fælles udendørs

opholdsarealer

Antal p-pladser I nødvendig omfang

Særlige forhold 5 m's byggelinier til veje.

78

Sportsanlæg, idrætshal,

Klubhus

Skole, sportsanlæg,

ældrecenter

Offentlige formål. Fritids formål Institutionsformål

10% 40%

Bygningshøjde 8,5 m 8,5 m 8,5 m

Detailhandel 200 m² til egne fremstillede

produkter

Private / fælles udendørs

opholdsarealer

Ingen Ingen Ingen

100% 100%

Antal p-pladser I nødvendigt omfang I nødvendigt omfang 1 p-plads pr. 50 m²

5 m's byggelinier til veje. 5 m's byggelinier til veje. 5 m's byggelinier til veje.


79

Ø.

H

O

R

N

U

M


L

A

N

D

S

B

Y

E

R

Bradsted

Byrsted Hjeds

Kirketerp

80

Ll. Hjeds


Oplev

Gravlev

81

Afgrænsede

landsbyer

L

A

N

D

S

B

Y

E

R


L

A

N

D

S

B

Y

E

R

Guldbæk

82


Hjedsbæk

Veggerby

83

L

A

N

D

S

B

Y

E

R


L

A

N

D

S

B

Y

E

R

Sønderup

Aarestrup

84


Sørup

85

L

A

N

D

S

B

Y

E

R


L

A

N

D

S

B

Y

E

R

Bradsted

0 50 100 150 200m

Målforhold 1:7.500

Byrsted

L80

L81

0 50 100 150 200m

Målforhold 1:7.500

Kirketerp

L65

0 50 100 150 200m

Målforhold 1:7.500

O65

Landzoneby

O81

Landzoneby

Landzoneby

86

Ll. Hjeds

L84

0 50 100 150 200m

Målforhold 1:7.500

Hjeds

0 50 100 150 200m

Målforhold 1:7.500

L82

O84

L84

Landzoneby

Landzoneby


Oplev

0 50 100 150 200m

Målforhold 1:7.500

Gravlev

Hobrovej

L75

L75

O76

L76

O75

Gravlevvej

L75

0 50 100 150 200m

Målforhold 1:7.500

L85

Landzoneby

Landzoneby

Signatur

L

O

87

Afgrænsede

landsbyer

Landsbyområde

Offentlig område

Fredning af Gravlevdalen

L

A

N

D

S

B

Y

E

R


L

A

N

D

S

B

Y

E

R

Guldbæk

0 100 200 300m

L70

Målforhold 1:10.000 Landzoneby

88

O70

L71

L70


J Jordbrugsområde

L

O

Landsbyområde

Offentlig område

Hjedsbæk

0 50 100 150 200m

Målforhold 1:7.500

(B30 -

Suldrup)

L83

J83

Byggefelt

Landzoneby

Veggerby

0 50 100 150 200m

Målforhold 1:7.500

89

L86

Landzoneby

L

A

N

D

S

B

Y

E

R


L

A

N

D

S

B

Y

E

R

Sønderup

0 50 100 150 200m

Målforhold 1:7.500

Aarestrup

0 50 100 150 200m

Målforhold 1:7.500

O56

L56

O55

90

O60

O56

L60

O61

L55

Landzoneby

Landzoneby


B Boligområde

E

J

L

O

Erhvervsområde

Jordbrugsområde

Landsbyområde

Offentlig område

Landzone

Sørup

0 50 100 150 200m

Målforhold 1:7.500

E51

O50

B50

L50

O51

91

E50

J50

Byzoneby

L

A

N

D

S

B

Y

E

R


L

A

N

D

S

B

Y

E

R

Ramme Område L65 O65 L75

Benævnelse Kirketerp by Skole, børneinstitution og

sportsanlæg

Landsbyen

Formål Landsbyområder (boligformål

(helårsboliger) og, mindre

erhverv, samt jordbrugsdrift.)

Offentlige formål Landsbyområder (boligformål

(helårsboliger) og, mindre

erhverv, samt jordbrugsdrift).

Bebyggelsesprocent Bolig : 25 % Andre 40 % 40% Boliger 25%, Andet 40%

Etage antal Boliger 1½ etager Andre 2

etager

2 etager Boliger 1½ etager, Andet 2

etager

Bygningshøjde 8,5 m 8,5 m 8,5 m

Detailhandel 750 m² for dagligvarer 200

m² for udvalgsvarebutikker

Private/fælles udendørs

opholdsarealer

Antal P-pladser 2 p-pladser pr. bolig eller 1

pr. 50 m² erhverv

Kirketerp: Landzone Gravlev: Landzone

Særlige forhold 5 m's byggelinie til veje, dog i

respekt for den eksisterende

gadelinie. Nybyggeri og om-

tilbygninger indpasses bedst

muligt i landsbymiljøet.

Ingen 750 m² for dagligvarebutikker

og 200 m² for

udvalgsvarebutikker

100% 100% 100%

2 p-pladser pr. bolig eller 1

pr. 50 m² erhverv

5 m's byggelinie til veje, dog i

respekt for den eksisterende

gadelinie. Nybyggeri og om-

tilbygninger indpasses bedst

muligt i landsbymiljøet.

92

2 p-pladser pr. bolig eller 1

pr. 50 m² erhverv (landbruget

undtaget)

5 m's byggelinie til veje, dog i

respekt for den eksisterende

gadelinie. Nybyggeri, om- og

tilbygninger skal indpasses

bedst muligt i forhold til kirke,

landsbyens struktur og

landskabelige beliggenhed.

Beplantningen skal bevares.

Bevarelse og beskyttelse af

kulturmiljøet skal indgå som

en del af lokalplanlægningen.


Ramme Område L76 O75 O76

Benævnelse Ved Gravlevvej Kirke m.v. Omsorgshjem og

Formål Landsbyområder (boligformål (helårsbolig) med tilhørende

garager og udhuse.)

93

Offentlige formål Offentlige formål

Bebyggelsesprocent 25% Kun nødvendige bygninger til

områdets drift

Etage antal 1½ etage 1½ etage

Bygningshøjde 7,5 m. 9 m

Detailhandel Ingen Ingen Ingen

Private/fælles udendørs

opholdsarealer

Gravlev fortsat ...

100% 100% 100%

Antal P-pladser 2 p-pladser pr. bolig incl. garager og carporte I fornødent omfang 1 pr. 50 m² erhverv

Særlige forhold Nybyggeri holder sig indenfor det afmærkede byggefelt 5 m's byggelinie til veje, dog i

(15x30 m). Den nye bolig der bygges skal være et respekt for den eksisterende

længehus med ligebenet saddeltag, hvor tagryggen er

parallel med gaden. Gavle må ikke valmes. Tagets

hældning må være mellem 40 og 50 grader. Ydervægge

skal fremstå vandskuret eller med pudset overfalde i hvid,

grå eller jordfarver. Tagflader skal fremstå mørkegrå eller

sort. Skiltning og reklamering må ikke forekomme i

området. Boligens gadefacade skal opføres i vejskel eller

op til 4 m fra vejskel. Den maksimale gulvkote i byggefeltet

er fastsat til 13,10 m. Der må kun foretages de for det

enkelte byggeri godkendte terrænreguleringer. Byggeriet

må ikke (ved jordoplag, skrænter, have el.lign.) påvirke de

fredede arealer. Bolig og have skal afgrænses og

afskærmes mod de fredede arealer med levende hegn.

Afgrænsningen må ikke ske med mur, stakit eller lign.

Paraboler og antenner må ikke placeres højere end på

terræn. Matr. nr. skal udstykkes med en grundstørrelse på

mellem 700 og 1399 m². Den nye bolig vejbetjenes via den

fælles indkørsel mellem Gravlevvej 10 og 16 A.

gadelinie.

Der må ikke laves udendørs oplag af nogen art. Der må

kun etableres en diskret udendørs belysning i forbindelse

med vejadgangen og indgangen til boligen. Al belysning

skal være til orientering, diskret og nedadrettet.

25%

5 m's byggelinie til veje, dog i

respekt for den eksisterende

gadelinie. Nybyggeri, om- og

tilbygninger skal indpasses i

forhold til den landskabelige

beliggenhed.

L

A

N

D

S

B

Y

E

R


L

A

N

D

S

B

Y

E

R

Ramme Område L70 L71 O70 O60

Benævnelse Guldbæk Nord og Skodshøj Nyt område Skole m.m. Skole m.m.

Formål Landsbyområder (boligformål

(helårsboliger) og, mindre

Ramme Område L60 O61 L55 L56

Benævnelse Sønderup by Kirke, kirkegård m.v. Aarestrup by Himmerlandsbyen

Formål Landsbyområder (boligformål

(helårsboliger) og, mindre

erhverv, samt jordbrugsdrift.)

Bebyggelsesprocent Boliger 25 %, Andre 40 % Kun nødvendige bygninger til

områdets drift.

Etage antal Boliger:1½ etage og Andre:2

etager

Offentlige formål. Landsbyområder (boligformål

(helårsboliger) og mindre

erhverv, samt jordbrugsdrift.)

94

Boliger 25%, Andre 40% 25%

Boliger 1½ etage Andre 2

etager.

Bygningshøjde 8,5 m 8,5 m 8,5 m.

Detailhandel 750 m² for dagligvarebutikker

og 200 m² for

udvalgsvarebutikker

Private/fælles udendørs

opholdsarealer

Antal P-pladser 2 p-pladser pr. bolig eller 1

pr. 50 m²

Særlige forhold 5 m's byggelinie til veje, dog

i respekt for den

eksisterende gadelinie.

Nybyggeri og om-

tilbygninger indpasses bedst

muligt i landsbymiljøet.

Landsbyområder (boligformål

(helårsboliger) og, mindre

Ingen 750 m² for dagligvarer og

200 m² for udvalgsvarer

Landsbyområde (boligformål

(helårsboliger) og mindre

erhverv, samt jordbrugsdrift).

1½ etage

100% 100% 100% / 5% 100% / 10%

2 p-pladser pr. bolig eller 1

pr. 50 m²

5 m's byggelinie til veje, dog i

respekt for den eksisterende

gadelinie. Nybyggeri og om-

tilbygninger indpasses bedst

muligt i landsbymiljøet.

Offentlige formål Offentlige formål.

Bebyggelsesprocent Boliger 25% og andre 40% Boliger 25% og andre 40% 40% 40%

Etage antal Boliger: 1½ etage og andre:

2 etager.

1½ etage. 2 etager 2 etager

Bygningshøjde 8,5 m 8,5 m 8,5 m 8,5 m

Detailhandel 750 for dagligvarebutikker og Ingen Ingen Ingen

Private/fælles udendørs

opholdsarealer

Antal P-pladser 2 p-pladser pr. bolig eller 1

pr. 50 m² erhverv

Særlige forhold 5 m's byggelinie til veje, dog i

respekt for den eksisterende

gadelinie.

Guldbæk: Landzone Sønderup: Landzone

100% 100% 100% 100%

2 p-pladser pr. bolig eller 1

pr. 50 m² erhverv

5 m's byggelinie til veje, dog i

respekt for den eksisterende

gadelinie.

2 p-pladser pr. bolig eller 1

pr. 50 m² erhverv

5 m's byggelinie til veje, dog i

respekt for den eksisterende

gadelinie. Ny bebyggelse

tilpasses den oprindelige

bebyggelse i materialer,

byggestil m.v. En del af

området skal være

naturområde som

respekterer områdets

naturværdier.

Sønderup fortsat... Aarestrup: Landzone

2 p-pladser pr. bolig eller 1

pr. 50 m² erhverv

5 m's byggelinie til veje, dog i

respekt for den eksisterende

gadelinie. Nybyggeri, om- og

tilbygninger indpasses bedst

muligt i landsbymiljøet.

2 p-pladser pr. bolig eller 1

pr. 50 m²

5 m's byggelinie til veje, dog i

respekt for den eksisterende

gadelinie. Nybyggeri og om-

tilbygninger indpasses bedst

muligt i landsbymiljøet.

200 m² til egne fremstillede

produkter

2 p-pladser pr. bolig

5 m's byggelinie til veje, dog i

respekt for den eksisterende

gadelinie. Området må kun

bebygges efter økologiske

bygge principper.


Ramme Område O55 O56 B50 E50

Benævnelse Skole m.v. Kirke, kirkegård m.v. Ved Råbjergvej Industrimarken

Formål Offentlige formål Offentlig formål Boligformål (helårsbeboelse) Erhvervsformål såsom

mindre industri, lager, og

værkstedsvirksomhed

Bebyggelsesprocent 40% Kun nødvendige bygninger til

områdets drift.

Etage antal 2 etager 1½ etage

95

åben/lav 25% og tæt/lav 35% 40%

Bygningshøjde 8,5 m 8,5 8,5 m 8,5 m

Detailhandel Ingen Ingen Ingen 200 m² til egne fremstillede

produkter

Private/fælles udendørs

opholdsarealer

Aarestrup fortsat ...

Antal P-pladser 2 p-pladser pr. bolig eller 1

pr. 50 m² erhverv

Særlige forhold 5 m's byggelinie til veje, dog i

respekt for den eksisterende

gadelinie. Nybyggeri, om- og

tilbygninger indpasses bedst

muligt i landsbymiljøet

100% 100% 100 % /(10 %)

2 pr. bolig eller 1 pr. 50 m²

erhverv

5 m's byggelinie til veje, dog i

respekt for den eksisterende

gadelinie. Nybyggeri, om- og

tilbygninger indpasses bedst

muligt i det

bevaringsværdige

landsbymiljø. Om- og

tilbygninger udformes som

hører den ældre byggeskik

til. Gadekæret, den

karakteristiske beplantning

og det oprindelige vejforløb

bevares.

Sørup: Byzone

2 p-pladser pr. bolig. 1 p-plads pr. 50 m²

5 m's byggelinie til veje, dog i

respekt for den eksisterende

gadelinie.

5 m's byggelinie til veje, dog i

respekt for den eksisterende

gadelinie. Aktiviteter må ikke

medføre gener i form af støj,

luftforurening eller lugt for de

tilgrænsende boligområder.

L

A

N

D

S

B

Y

E

R


L

A

N

D

S

B

Y

E

R

Ramme Område E51 J50 L50 O50

Benævnelse DLG Sørup by Kirke, kirkegård m.v.

Formål Erhvervsformål Jordbrugsformål med

tilhørende bolig og

driftsbygninger.

96

Landsbyområder (boligformål

(helårsboliger) og offentlige

formål)

Offentlige formål

Bebyggelsesprocent 40% 10% Boliger 25%, Andet 40% Kun de for områdets drifts

nødvendige bygninger

Etage antal 1½ etage 1½ etage 1½ etage

Bygningshøjde 13 m 8,5 m 8,5 m 8,5 m

Detailhandel 200 m² til egne fremstillede

produkter

Private/fælles udendørs

opholdsarealer

100% 100%

750 m² for dagligvarebutikker

og 200 m² for

udvalgsvarebutikker ved de

overordnede veje

Antal P-pladser 2 p-pladser pr. bolig 2 p-pladser pr. bolig Parkering i fornødent omfang

Særlige forhold 5 m's byggelinie til veje, dog i

respekt for den eksisterende

gadelinie. Aktiviteter må ikke

medfører gener i form at støj,

luftforurening eller lugt for de

tilgrænsende boligområder.

Ramme Område O51

Benævnelse Sportsplads med klubhus

Formål Offentlige formål

Bebyggelsesprocent Kun klubhus og de for

områdets drifts nødvendige

bygninger

Etage antal 1½ etage

Bygningshøjde 8,5 m

Detailhandel Ingen

Private/fælles udendørs

opholdsarealer

Sørup fortsat ...

Sørup fortsat ...

Antal P-pladser Parkering i fornødent omfang

Særlige forhold 5 m's byggelinie til veje, dog i

respekt for den eksisterende

gadelinie.

5 m's byggelinie til veje, dog i

respekt for den eksisterende

gadelinie.

5 m's byggelinie til veje, dog i

respekt for den eksisterende

gadelinie.

Ingen

5 m's byggelinie til veje, dog i

respekt for den eksisterende

gadelinie.


Rammeområde L80 Bradsted, L81 Byrsted,

L82 Hjeds, L83 Hjedsbæk,

L84 Lille Hjeds, L85 Oplev,

L86 Veggerby

J83 (Hjedsbæk) O81 (Byrsted) O84 (Lille Hjeds)

Benævnelse Landsbyer. Jordbrugsparceller. Legeplads, boldbane o.lign. Efterskole.

Formål Landsbyområder (blandede

boligformål (helårsboliger)

offentlige formål og, mindre

erhverv, samt

jordbrugsdrift.).

Jordbrugsformål med

tilhørende boliger.

Bebyggelsesprocent Boliger 25%, Andet 40% 10%. Max. 4

jordbrugsparceller

Etage antal Boliger 1½ etage og andet 2

etager.

97

Offentlige formål. Offentlig formål med

tilhørende udearealer.

Området friholdes for

bebyggelse.

25%

1½ etage. 1½ etage.

Bygningshøjde 8,5 m. 8,5 m. 8,5 m.

Detailhandel Op til 200 m² til egne

fremstillede produkter.

Op til 200 m² til egne

fremstillede produkter.

Ingen. Ingen.

Private opholdsarealer 100% 100% 100%

Antal P-pladser 2 pr. bolig eller 1 pr. 50 m²

erhverv.

Bradsted, Byrsted, Hjeds, Hjedsbæk, Lille Hjeds, Oplev, Veggerby: Landzone

Særlige forhold 5 m's byggelinie til veje, dog i

respekt for den eksisterende

gadelinie. Nybyggeri, om- og

tilbygninger skal indpasses

bedst muligt i landsbymiljøet.

For Veggerby og Hjedsbæk

skal lokalplaner tillige sikre,

at henholdsvis gadekæret og

mølledammen og det

omliggende grønne areal,

som bevares, og at arealerne

friholdes for bebyggelse.

2 pr. bolig. 1 p-plads pr. 50 m².

5 m's byggelinie til veje, dog i

respekt for den eksisterende

gadelinie. Max. 1 ha pr. bolig.

Beliggende mellem Suldrup

og Hjedsbæk. Byggefelterne

placeres tættest muligt på

landsbyen og så de danner

en permanent afgrænsning

af landsbyen mod det åbne

land.

5 m's byggelinie til veje, dog i

respekt for den eksisterende

gadelinie. Området bevarer

sin karakter af

landsbybebyggelse.

L

A

N

D

S

B

Y

E

R


L

A

N

D

O

M

R

Å

D

E

R

98


Landområderne

99

L

A

N

D

O

M

R

Å

D

E

R


L

A

N

D

O

M

R

Å

D

E

R

Landområderne

Veggerby

Sønderup

Kirketerp

Byrsted

Bradsted

Hjeds

Suldrup

Hjedsbæk

Øster Hornum

100

E90

Aarestrup

E91

E92

Sørup

Oplev

Guldbæk

O90

Støvring

Gravlev


Vindmølleområde

0 100 200 300m

Målforhold 1:10.000

Vindmølleområde

0 100 200 300m

Målforhold 1:10.000

E90

E91

101

Landzone

Landzone

L

A

N

D

O

M

R

Å

D

E

R


L

A

N

D

O

M

R

Å

D

E

R

Vindmølleområde

0 100 200 300m

Målforhold 1:10.000

E92

Det åbne land

Ramme områder O90 E90 Abildgård, E91 Sørup Mark, E92 Volstrup

Benævnelse Efterskole Vindmølleområder

Formål Institutionsformål Erhvervsformål

Mindste effekt 600 kW

Bebyggelsesprocent 10% / 25%

Bygningshøjde 2 etager 45 m

Private opholdsarealer 100%

P-pladser 2 p-pldser pr. bolig

Landzone

102

Skole

O90

0 100 200 300m

Målforhold 1:10.000

Særlige forhold. 5 m byggelinie til veje Der må kun opføres nye vindmøller i henhold til

Regionplanens retningslinier. De allerede opstillede

vindmøller kan vedligeholdes. Ved haveri kan vindmøller

ikke udskiftes eller genopføres. Møllernes indbyrdes

afstand må ikke overstige 7 x vingediameter. Hver klynge

skal bestå af ens møller i samme farve og med samme

tårn, navhøjde, motor og vinger med samme

rotorhastighed med uret. Møllerne skal være hvide/grå

udført med koniske rørtårne og ikke reflekterende vinger.

Der må ikke forekomme reklamer på møllen ud over

møllehusets sædvanlige fabrikationsmærke.

Vindmøllerne må ikke tilføre bebyggelse i det åbne land

støj over 45 dB(A) og i boligområder ikke over 40 dB(A),

jævnfør Miljøministeriets bekendtgørelse om støj fra

vindmøller. Når møllernes produktion ophører skal de

fjernes - senest 1. år fra produktionens ophør. Når

vindmøllerne fjernes skal områderne tilbageføres til

jordbrugsformål.

Landzone


Hobrovej 88 - 9530 Støvring - Tlf.99 86 86 86 - Fax 99 86 86 87

www.stoevring.dk - raadhus@stoevring.dk

KOMMUNEPLAN 2005

More magazines by this user
Similar magazines