Udvikling og perspektiver - Center for Alternativ Samfundsanalyse

casa.analyse.dk

Udvikling og perspektiver - Center for Alternativ Samfundsanalyse

Forventningen om, at dagtilbudet skal indgå i tværfagligt samarbejde om

børn med særlige behov eller med særlige vanskeligheder, er klart udtrykt i

serviceloven. Dagtilbudene vedkender sig, at de gennem “en tæt og ofte

langvarig kontakt til barnet og dets familie normalt (har) opbygge(t) en omfattende

viden om og indsigt i forhold, der kan have afgørende betydning

for, hvilken støtte et barn/en familie har brug for” (vejledningen s. 13). Men

der er mange udtryk for, at de ikke rigtig kan komme af med denne viden –

at den ikke bliver brugt, i hvert fald ikke hurtigt nok. I flere af kommunerne

er der oprettet tværfaglige team eller andre organer, der skal sikre en tværfaglig

indsats over for børn/familier med særlige behov. Men disse organer

bliver af pædagogerne opfattet som meget nye – og der er ikke fundet sikre

måder, hvorpå de kan bruges optimalt. Der er flere eksempler på, at dagtilbudene

har udviklet en sikkerhed i beskrivelse af børn med vanskeligheder

og at de bruger denne til at påvirke systemerne. Generelt tyder undersøgelsen

dog på, at der er en vanskelig kommunikation systemerne imellem –

og at dagtilbudenes faglige potentiale ikke bliver brugt tilstrækkeligt og

dermed måske heller ikke udviklet videre.

Der er kommuner, der har overvejelser over, hvordan sammenhængen skal

være mellem “normalsystemet” og “ekspertsystemerne”. Dagtilbudene skal

være mere “rummelige” – men betyder det, at de skal overtage opgaver fra

fx PPR? Og er de fagligt klædt på til det? Flere pædagoger giver udtryk for,

at de opfatter sig som fagligt rustede til at påtage sig flere opgaver – andre

at de får fagligt udbytte fx gennem samarbejdet med en psykolog fra PPR.

Det kunne være spændende, hvis nogle af disse kommuner vil forsøge sig

med en ændret opgavefordeling – og derigennem få beskrevet mere konkret,

hvilke faglige kompetencer dagtilbudet i givet fald skal besidde.

I samarbejdet med skolen opleves og beskrives en skævhed, som består i at

dagtilbudene ønsker at vide noget om skolen – men skolen opleves som

mindre interesseret i at vide noget om det miljø, børnene kommer fra i dagtilbudet.

Der er imidlertid eksempler på, at dagtilbudene indgår i samarbejde

med skolerne om overgange fra det ene miljø til det andet – gerne fordi

det er et fokusområde udmeldt fra kommunen – et fokusområde der for en

del kommuners vedkommende udspringer af udviklingsplanen “Folkeskolen

år 2000.” Det er et indtryk fra materialet, at samarbejdet med skolen er

med til skærpe og udvikle fagligheden i dagtilbudene – bl.a. i form af ønsket

om at udtrykke grundlæggende værdier og kvaliteter i det pædagogiske

arbejde, så man i skolen kan få indblik i de pædagogiske bestræbelser, der

har været i barnets liv, inden det starter i skolen. Selvom samarbejdet måske

er skævt i sit udgangspunkt, er der således tendenser til, at det virker skærpende

ind på udviklingen af pædagogernes faglighed.

Lov om social service og den tilhørende vejledning præciserer på mange

måder samfundets forventninger til fagligheden i dagtilbudene. Case-studierne

giver ikke grundlag for en omfattende beskrivelse og analyse af pæda-

101

More magazines by this user
Similar magazines