Udvikling og perspektiver - Center for Alternativ Samfundsanalyse

casa.analyse.dk

Udvikling og perspektiver - Center for Alternativ Samfundsanalyse

ske foranstaltninger, der er motiveret af forældrenes for høje prioritering af

deres arbejdsliv. Denne forældreadfærd beskrives også som årsag til, at antallet

af vanskelige børn er stigende.

Flere pædagoger beskriver også en forældreegoisme både på egne og egne

børns vegne. I interviewene nævnes jævnligt børn, som møder op i daginstitutionerne

uden medbragte adfærdsnormer hjemmefra, børn som er egoister,

og som er meget hårde ved andre børn. Det manglende forældreansvar

bruges som forklaringsmodel på dette fænomen:

110

“Jeg synes, det handler mere om mit barn. Ikke for alle, men tendensen

er der.”

Pædagog

“Det er en trend, at børn har fået meget magt i familien. Der er ikke

tale om børn med særlige behov eller fra dårligt fungerende familier.

De er dels fortravlede, dels meget bevidste og belæste på pædagogik,

fordi det drejer som om “projekt barn”, men de har fået noget galt i

halsen. Alting skal være en succes, barnet må ikke lide nederlag –

“curlingbørn” – alle forhindringer på deres vej skal fejes væk, og

børnene sætter dagsordenen for, hvad der skal foregå. Jeg er begyndt

at tage en dialog med forældrene om det – om at turde være forældre.

Leder

Forældrene er også meget bevidste om denne forklaring og om muligheden

for potentielt at blive indrulleret i den. Derfor er spørgsmålet om at have et

godt forhold til personalet overordentlig vigtigt for forældrene, eftersom

“man afleverer det kæreste man har” (forælder uden for bestyrelsen). En

mor fortæller om, hvordan hun kontaktede dagtilbudet i forbindelse med sit

barns vanskeligheder og bad om et møde:

“Da vi kom til mødet, havde pædagogen virkelig – synes jeg – overraskende

meget sat sig ind i det og observeret vores barn. Det var vi

meget tilfredse med. Vi blev også taget seriøst. Følte heller ikke, at vi

kom til besvær. Det var dejligt at de – uden at man skulle komme og

bede om det – sagde, at selvfølgelig skal vi løse det med det samme.”

Eksemplet viser, at det lykkedes for disse forældre at blive opfattet som

kompetente og gode forældre – men det viser også, hvor overraskede forældrene

blev over, at det faktisk lykkedes at blive taget alvorligt. Denne forælder

sætter også meget stor pris på, at bestyrelsesarbejdet foregår i en åben

dialog, hvor folk siger deres mening uden at holde sig tilbage med positiv

eller negativ kritik. Hun lægger især vægt på, at pædagogerne ikke bliver

fornærmede og mener, at det er grunden til, at der nu ikke længere er en

tærskel, som gør, at nogle ting kan være svære at sige.

More magazines by this user
Similar magazines