Udvikling og perspektiver - Center for Alternativ Samfundsanalyse

casa.analyse.dk

Udvikling og perspektiver - Center for Alternativ Samfundsanalyse

svigter deres børn. Som svar på denne tilbageholdenhed er kurser om “den

svære samtale” og “gråzonebørn” oppe i tiden. På disse kurser forsøger pædagogerne

at lære at overskride blufærdigheds- eller konflikttærsklen i forhold

til forældre, hvor der er mistanke om fx et alkoholproblem. En pædagog

udtaler på baggrund af sin egen frustration:

“I og med at vi snakker så meget om kvalitet, bør der være bedre mulighed

for at komme på kursus. Det kunne være om gråzonebørn,

hvordan ser man dem, hvordan tackler man det i forhold til forældrene,

hvordan tager man hul på det? I andre områder kan det være tosprogede

børn. Generelt synes jeg, der er meget lidt efteruddannelse

for os pædagoger. Det er en trussel mod kvaliteten og mod, at man

når de mål, man stiller op.”

Pædagogen føler sig mere eller mindre magtesløs og rådvild i forhold til

den opgave, hun skal udføre, og som hun er meget engageret i. Men hun føler

sig også dårligt kvalificeret til visse dele af den og efterlyser en mere offensiv

og målrettet efteruddannelsespolitik på området. Der er et tilbagevendende

ønske blandt pædagogerne om netop efteruddannelse, specielt på

områderne kommunikation og dokumentation. Det hænger sammen med, at

en del af pædagogerne ikke føler sig rustet til at udføre forældresamarbejdet

og kommunikationen med forældrene godt nok eller med tilstrækkeligt fagligt

overskud til ikke at blive bange for kritik og derfor kan have tendens til

at forsvare sig selv på grund af dårlig selvtillid som professionsgruppe.

Nogle pædagoger giver udtryk for frustration ikke kun over deres egen tilbageholdenhed,

men også over forældrenes:

“Vi vil ikke presse noget ned over hovedet på nogen forældre. De kan

være med til det, de gerne vil. Men når man åbner op for den meget

åbne dialog, så er det utrolig lidt de kommer med.”

Leder

Så selvom nogle pædagoger er lidt bange for og usikre på, hvad forældresamarbejdet

indebærer, hvad det kan føre til, og om de selv magter det, så

er der også et ønske blandt pædagogerne om at bryde igennem kommunikationsbarrieren

og få etableret en debat, som føles virkelig, relevant og nærværende

for de involverede. Andre er bekymrede for, om forældrene kommer

til at bestemme det hele og synes, at de bør stå på sidelinien og lade

pædagogerne om at passe deres arbejde.

En klassisk situation er, at personalet foreslår noget, anbefaler nogle løsninger,

laver et udkast, hvorefter det godkendes stort set, som det er. Det opfatter

pædagogerne ofte som respekt for deres faglighed: “Man går jo heller

ikke til slagteren for at få repareret sin bil” (leder). Interviewmaterialet antyder

imidlertid, at man ikke nødvendigvis kan regne med, at høflig tavshed

er udtryk for respekt for pædagogens kompetencer. Det kan også være udtryk

for magtesløshed i forhold til den vanskelige kommunikationssituation

mellem parterne. Eller simpelthen det, at de grundlæggende principper som

117

More magazines by this user
Similar magazines