Udvikling og perspektiver - Center for Alternativ Samfundsanalyse

casa.analyse.dk

Udvikling og perspektiver - Center for Alternativ Samfundsanalyse

“Der kan være problemer. En enkelt gang imellem bliver udvalget involveret.

Det synes jeg er pinligt, at vi som politikere skal kaldes til fx

et forældremøde, hvor to grupper af forældre bekriger hinanden i forhold

til, hvad de vil opnå i institutionen. Det var pædagogikken, de

var uenige om, Hvordan børnene skulle opdeles, og stuerne skulle fungere.

Personalet var vildt forvirrede og vidste ikke, hvad de skulle gøre.

Men det faldt til ro. Nogle forældre trak deres børn ud og fik andre

pladser. Men vi vil egentlig ikke blande os i, hvilke pædagogiske principper,

der skal bruges, så det må gå til på demokratisk vis, med afstemning

blandt alle forældre.”

Det er ikke udvalgsformandens ønske at blive inddraget i dagtilbudenes

konflikter, men det sker en gang imellem og måske specielt for de politikere,

som kender området godt. Et kendskab, som på den ene side gør, at man

kan træffe kvalificerede beslutninger, men som på den anden side også betyder,

at man kommer meget tæt på de administrative rutiner og de tankegange,

der kendetegner de ansatte i forvaltningen. En socialudvalgsformand

siger om dette dilemma:

“Vi er som politikere borgernes repræsentanter. Jeg vil fastholde, at

vi er politikere. Vi er som politikere borgerens repræsentant i systemet.

Men især når man bliver formand for et udvalg, bliver man en

del af det administrative system. Vi har ingen vicedirektør i øjeblikket,

så den funktion udfylder jeg delvis. Men jeg prøver at undgå det. Det

er en stor fare, fordi jeg har langt mere med embedsmænd at gøre end

med borgere, politikere, forældre og pædagoger. Jeg prøver at kæmpe

lidt imod den snigende bureaukratisering.”

Et centralt felt for kommunalpolitikkerne er at holde styr på økonomien og

prioritere mellem de forskellige udgiftsområder i det kommunale budget.

Forældrene er som gruppe med en forholdsvis styrke med til at kæmpe for

dagtilbudenes interesser, og ofte er der en stærk og enig alliance mellem

forældrene og det pædagogiske personale. De kommunale målsætninger og

børnepolitikker indgår ofte i de interessekonflikter, der opstår i forbindelse

med fastlæggelse af budgetterne. De ansatte og forældrene bruger målformuleringerne

til at stille krav om udvidelse eller fastholdelse af ressourcer.

Et medlem af et børne- og kulturudvalg siger om børnepolitikken, at institutionerne

kan bruge den som opslagsværk, og forældrene kan orientere sig

om, hvordan kommunen ser på deres børns dagtilbud, og hvilke mål de skal

leve op til. Men børnepolitikken forpligter:

for med børnepolitikken har kommunen sagt: “At det vil vi”, og

skal midlerne og mulighederne også være der. Det er svært i disse tider,

hvor der ingen penge er.”

De fleste politikere kender til at blive mødt med bestemte og konkrete forventninger

fra forældres side, når der bliver henvist til børnepolitikken eller

målsætningerne i kommunerne. Men det er måske også en af grundene til,

at målformuleringerne er formuleret tilstrækkeligt bredt og alment, så det

ikke er så entydigt let at rejse direkte krav på baggrund af dem. Målsætnin-

11

More magazines by this user
Similar magazines