Udvikling og perspektiver - Center for Alternativ Samfundsanalyse

casa.analyse.dk

Udvikling og perspektiver - Center for Alternativ Samfundsanalyse

det til tider være næsten umuligt at afgøre, hvad der tales om. En politiker

siger fx:

“Desværre må jeg indrømme at vi får flere og flere af de bøvlede

børn. Bøvlede børn har ikke lært at sidde på deres dertil indrettede,

når de skal i skole fx. Der er flere problembørn i dag ved skolestart

end for år tilbage. Det skyldes forældrenes fortravlede hverdag, må

jeg blankt indrømme.”

Hvem eller hvad, der præcist tales om, er ikke til at sige. Men det er sikkert,

at selvom han som ansvarlig politiker bliver bedt om at fokusere på dagtilbudene,

så har han som far en så stærk parathed til at forklare problemer

med faktorer i hjemmet, at årsagsforklaringen knyttes til dårligt forvaltet

forældreskab. Hverken dagtilbudet eller skolen nævnes som en mulig del af

problemet eller årsagerne til det. Hans egen livserfaring som fortravlet forælder

med dårlig samvittighed over for børnene, manifesterer sig gennem

diskursen om de narcissistiske forældre og en understregning af, at det moderne

liv er i konflikt med børnenes behov. Den nærhed, kærlighed og omsorg,

børnene stadig har brug for, bør så være til rådighed i dagtilbudene

som en del af pædagogernes personlige engagement i og interesse for børn.

Hans modsvar til hverdagens kolde systematik bliver at efterspørge varmen

og venligheden og den kreative uorden i et uformelt miljø i et dagtilbud,

som ikke hænger sig for meget i love, paragraffer og målsætningsdiskussioner,

som han udtrykker det.

De grundlæggende magtstrukturer og livsvilkår består imidlertid og kan

ikke afmonteres ved hjælp af venlighed alene.

Når magten træder i karakter

Det er især i relation til de såkaldt vanskelige forældre, evt. med vanskelige

børn, at problemstillingen sættes på spidsen. Idealet om konsensus og venlighed

udfordres på forskellige måder i de svære samarbejdsrelationer. Når

pædagogen møder og skal samarbejde med stærke forældre, svage forældre

og forældre med anden etnisk baggrund end dansk, tegner der sig et signalement

af forældresamarbejdets idealer, begrænsninger og muligheder i forhold

til den symbolske orden og pædagogens professionelle identitet. I forhold

til de ressourcesvage familier ses pædagogens stærke tilknytning til det

at yde omsorg og hjælp. Omsorgen ses som en af kerneydelserne i pædagogfaget,

og derfor er der stor vilje til at indtage rollen som den hjælper og

rådgiver, der kan give nærhed og tæt kontakt til børnene, nogle gange som

erstatning for manglende voksenkontakt hjemme.

“De ressourcesvage familier er nemmere at håndtere, fordi de et eller

andet sted godt selv er klar over, at der er nogle problematikker omkring

dem. De er et eller andet sted vidende om, at der er nogen, der

har øje på os. De fleste er glade for at få hjælp – og de bruger os meget

som ressourcepersoner. Nogle har ikke andre.

Pædagog

119

More magazines by this user
Similar magazines