Udvikling og perspektiver - Center for Alternativ Samfundsanalyse

casa.analyse.dk

Udvikling og perspektiver - Center for Alternativ Samfundsanalyse

Når det gælder svage børn med usikre forældre, er pædagogens (magt)position

relativt veldefineret og selvfølgelig, og rollen som kompetent fagperson

med ekspertise og indsigt ligger lige for. Derfor er samarbejdet med

disse forældre forholdsvis trygt, og mødet med dem konsoliderer pædagogen

som omsorgsgiver. Det er en opgave, som pædagogerne gerne påtager

sig, selvom de eventuelt føler sig dårligt rustede til at gøre det. Anderledes

er det at indgå i samarbejdsrelationer med ressourcestærke forældre, som

enten er jævnbyrdige med pædagogerne eller, som er bedre uddannede end

de:

120

“Samarbejde med forældre som du (intervieweren) og jeg kan være

langt vanskeligere, fordi vi har helt klart nogle mål for vores liv og

nogle mål for vores børn og vi ved bedst selv. Kom ikke her og fortæl

mig, hvordan jeg skal klare mit job som forælder! Jeg er god nok.

Kommunikationen er heller ikke altid simpel med forældre som os.

Souschef

I denne samarbejdsrelation er det ikke entydigt, hvem der har mest indsigt,

hvem der er i besiddelse af de bedste argumenter, hvem der har foretaget

den mest indgående analyse. Pædagogens ord, indsigter og holdninger har

ikke nogen privilegeret status i mødet med ressourcestærke forældre. Derfor

skal der argumenteres, eller pædagogen skal eventuelt forsvare og forklare

sine handlinger over for mennesker, som er vant til at diskutere. I denne relation

er pædagogen nok den professionelle, men indtager ikke nødvendigvis

altid en ekspertrolle. Hvis forældrene fx er lærere, psykologer eller selv

er pædagoger, kan deres ekspertise matche pædagogens. I denne situation

synliggøres pædagogens magtposition, hvilket kan være pinefuldt for mennesker,

der arbejder i et miljø, hvor magt og magtudøvelse er negativt ladet

og omgivet af kulturelle koder, der underspiller den, tabuiserer den og indhyller

den i venlige, medmenneskelige omgangsformer. Denne venlige, antiautoritære

mildhed udfordres tydeligst i mødet med børn og forældre med

indvandrerbaggrund:

“Det er jo to kulturer, der støder sammen. Så en af vores debatter

kunne godt efterhånden være – jamen, hvilke krav stiller vi? Skal vi

rimeligvis blive i den der flinkeskole, som vi egentlig er vant til være i

ift. vores forældresamarbejde – at vi får en dialog i gang, og vi filer

lidt, og de filer lidt, og så får vi et samarbejde i gang. Er det den vej,

vi skal blive ved med at gå, eller er vi nu nået dertil, hvor vi er nødt til

at sige: Nej, nu bliver I nødt til at høre efter, hvad vi siger, eller og

må I finde et andet sted. Det med at vi er åh, så flinke og ih, så rare

(det bliver forstået som en svaghed) – de vil gerne køre om hjørner

med os. Og vi har nok efterhånden fundet ud af, at det er grovfilen,

der skal findes frem. Det er ikke den samme måde at samarbejde på.

Det er to meget forskellige måder med danske forældre og fremmede

forældre.”

Pædagog

Her tydeliggøres, at institutionen og pædagogens arbejde er knyttet til specifikke

kulturelle værdier, knyttet til individet, til professionen, og som er

More magazines by this user
Similar magazines