Udvikling og perspektiver - Center for Alternativ Samfundsanalyse

casa.analyse.dk

Udvikling og perspektiver - Center for Alternativ Samfundsanalyse

Blandt lederne i forvaltningerne gives udtryk for, at der findes en balancegang

mellem at opstille præcise målkrav og give det nødvendige rum for

dagtilbudenes egne initiativer. Chefen for børne- og ungeafdelingen udtrykker

det på følgende måde:

“Det gælder om at finde en balance mellem at være præcise og være

rummelige. Bliver vi for præcise, kan vi ende i en karikatur af skoleverdenen.

Der er dybe følelsesmæssige reaktioner fra pædagogernes

side, hvis vi bliver for snævre – men der er også politisk konsensus

om, at målsætningerne på det her område skal være rummelige – uden

at de bliver så rummelige, at det bliver meningsløst. Det er en god balancegang.

Man har brug for en “grundlov”, og så kan vi være mere

præcise på andre mål på mere operationelle niveauer. Fx omkring

sprogstøtte, her vil vi have, at alle børn skal kunne dansk, når de

starter i skolen, det er jo meget konkret, og vi vil måle det…. Det er

fint nok, og det er også accepteret. Men hvis vi gør det til det overordnede

grundlag, så stivner det hele.”

Det er generelt, at der i forvaltningerne arbejdes med at finde de rette balancer

i styringen af området. Der er i materialet eksempler på nogle af de vanskeligheder,

styringsprocessernes balancegang præges af. Det gælder eksempelvis,

når det politiske niveau ændrer i de økonomiske forudsætninger

for dagtilbudene. Det kan betyde, at kontinuiteten i dialogen og samarbejdet

mellem institutioner og forvaltningsledelse bliver brudt. Afdelingslederen i

en børne- og kulturforvaltning fortæller om ændringer i dialogen omkring

dagtilbudenes virksomhedsplaner på denne måde:

“Men “budgettilretninger” har gjort, at dialogen – et meget vigtigt

redskab i processen – er blevet droslet ned, og der er fokuseret mere

på den daglige drift. Det har ikke fungeret, som det skulle. Der arbejdes

med det i forvaltningen, men forbindelsen mellem det politiske niveau,

forvaltningen og institutionerne er ikke blevet, som man kunne

ønske sig.”

Denne slags erfaringer gør ikke dialogen med dagtilbudene mindre betydningsfuld

set fra forvaltningens perspektiv. Fordi dialogen skal være med til

at skabe de rette balancer i styringen af området, som også indeholder et

element af forhandling, der er med til at fastlægge en fælles forståelse af

opgaverne og deres indhold imellem forvaltning og dagtilbud. En kommunaldirektør

siger eksempelvis:

“Det primære er jo dialogen. Det, vi i virkeligheden vil, med de her

værktøjer, er ikke så meget at styre præcist i en retning, men at synliggøre

målene og etablere et grundlag for en formaliseret dialog. Så

man ved, hvad det er for noget, man taler om. Hvilket grundlag man

taler på. I virkeligheden går vi ikke så meget op i, om målene er 100%

opfyldt eller, om de måske er drejet en smule i kampens hede over i

noget andet. Det vi lægger vægt på er, at der foregår en klar dialog

om, hvad der sker i institutionerne.”

15

More magazines by this user
Similar magazines