Udvikling og perspektiver - Center for Alternativ Samfundsanalyse

casa.analyse.dk

Udvikling og perspektiver - Center for Alternativ Samfundsanalyse

“Man tænker på at lave nogle få enheder – virksomheder – der samler

flere institutioner. De skal ledes af en virksomhedsleder – der vil i alt

være 5 til 7 - og så vil der være koordinatorer, som sørger for det pædagogiske

arbejde i den enkelte institution. Virksomhedslederen skal

binde det hele sammen og have dialogen med direktionen. Så det rum

også bliver mindre.”

“Ideen har forstyrret mig meget, fordi jeg kan lide det, som det er.

Omvendt tænker jeg også, der er fornuft i det. Hvis det pædagogiske

perspektiv bliver fremmet gennem udviklingen, og der kommer mere

energi i det pædagogiske rum, og det ikke bare bliver flere møder, så

er det godt. Det er meget afhængigt af de mennesker, der skal virkeliggøre

det her.”

Pædagogerne

For pædagogerne er det arbejdet med børnene og samarbejdet med forældrene,

der er det centrale. Og som de praktisk udøvende oplever pædagogerne

selv, at det er dem, der har ansvaret for den daglige pædagogiske

praksis. Pædagogerne forholder sig til de kommunale målsætninger, børnepolitikken

og forvaltningens udmeldte fokuspunkter og institutionens egen

virksomhedsplan ud fra den daglige praksis. Generelt synes de, at de tiltag,

der har sammenhæng med dagligdagen, understøtter og udvikler den, er

gode og relevante, mens de er mere ligegyldige eller kritiske over for de af

forvaltningens tiltag, som kommer på tværs af den daglige praksis. Tidligere

tiders udbredte politiske kritiske indfaldsvinkel hos pædagogerne over

for politikere og forvaltning er afløst af en stillingtagen ud fra de konkrete

konsekvenser af politikernes og forvaltningens beslutninger. Det er faktisk

en meget åben indstilling, og der er stor parathed til at prøve noget nyt, hvis

det er meningsfuldt i forhold til arbejdet med børnene og samarbejdet med

forældrene. En pædagog formulerer det på følgende måde:

“Vi ved godt, hvad vi vil have! Hvad vi vil opnå – og hvilken hverdag

vi vil give børnene og forældrene. Og det kan kommunen ikke ændre

ret meget på.”

Der er bred accept blandt pædagogerne om, at virksomhedsplaner og målsætninger

er godt for institutionernes arbejde. Det opfattes som positivt, at

skriftligheden forpligter, og processen med at udarbejde virksomhedsplanen

betragtes som en proces, der er med til at bevidstgøre pædagogerne om deres

arbejde. Der udfoldes store anstrengelser for at få målsætningerne til at

blive så konkrete, at de kan virke som inspiration og guideline i forhold til

den pædagogiske praksis. Nogle gange lykkes det, men der gives også udtryk

for, at det kan være svært at gøre virksomhedsplaner så konkrete, som

det var ønskeligt. Her giver en pædagog et eksempel på, at det er lykkedes,

samtidig kommer hun også med et bud på, hvorfor det er så svært at være

konkret:

25

More magazines by this user
Similar magazines