Udvikling og perspektiver - Center for Alternativ Samfundsanalyse

casa.analyse.dk

Udvikling og perspektiver - Center for Alternativ Samfundsanalyse

26

“Målsætningerne har skærpet vores opmærksomhed om, hvorvidt barnet

får lært de ting, som svarer til dets alder. Som pædagoger gør

målformuleringen os mere bevidste om vores arbejde. Målene er blevet

til ud fra vores praksis – hvad er det vi gør? Et barn, som har været

passivt i sin leg, og som nu springer ud i det hele og er fuld af

energi. Det er at nå et mål.”

“Når målsætningen ikke er så konkret, er det fordi, vi har svært ved at

sætte ord på og gøre det konkret. Vores arbejde er meget følelsesladet,

og det er ufatteligt svært at få det ned på skrift.”

De fleste har opgivet at lave mål, som er så afgrænsede, at de er mulige at

måle kvantitativt. Det er mere udbredt at vurdere, om målene er opfyldt,

som i ovenstående citat, ud fra iagttagelser af børnene. Desuden er det et

udbredt synspunkt blandt pædagoger, at dokumentation af deres arbejde er

meget vigtigt, men også at man som faggruppe skal blive bedre til det.

Generelt set har pædagogerne taget tanken om målsætningernes nødvendighed

til sig, men de vil gerne selv være de målsættende og dem, der evaluerer

målene:

“Jeg synes, det er vigtigt, man sætter sig nogle mål. Det er ikke lige

meget, men jeg synes, det skal være personalegruppen selv, der sætter

målet. Når hjertet er med, giver det en større indsats.”

Ændringen af lederrollen har også haft sin betydning for de almindelige pædagoger.

Det virker som om tydeliggørelsen af ledernes funktion, som bindeled

mellem forvaltning/politikerne og medarbejderne, har fritaget medarbejderne

for nogle byrder, de gerne vil aflastes for. Det er ikke ualmindeligt,

at lederne omtales som “uundværlige”, “gode” og “dygtige”, og det betragtes

som positivt, at medarbejderne ikke skal forholde sig til alt det, som

kommer fra forvaltning og andre eksterne samarbejdspartnere:

“Vores leder skåner os lidt. Hun siger, at hun må rumme nogle af tingene

og så må spare lidt på, hvad personalet engagerer sig i.”

Dette understreger igen den centrale betydning, som pædagoger generelt tillægger

det daglige pædagogiske arbejde. Men selvfølgelig har de mange

initiativer i de kommunale forvaltninger også betydning for arbejdet med

børnene. Og det er ikke altid, at pædagogerne oplever, at de får stillet de

nødvendige ressourcer og betingelser til rådighed for at kunne leve op til de

krav og forventninger, der følger af de kommunale målsætninger:

“Nogle af kommunens mål prøver vi at arbejde efter, så godt vi kan.

Men det er ikke altid så nemt, fordi der er sygdom, og korthuset kan

hurtigt vælte i forhold til planlægningen. Generelt er vi for mange

børn i forhold til pladsen. Og vi vil også gerne udvikle børns sprog,

men det er svært i et hus, hvor der er så mange. Man kan ikke gå et

sted hen, hvor der er fred og ro til at arbejde med det. For mange

børn på for lidt plads og et voldsomt støjniveau.”

More magazines by this user
Similar magazines