Udvikling og perspektiver - Center for Alternativ Samfundsanalyse

casa.analyse.dk

Udvikling og perspektiver - Center for Alternativ Samfundsanalyse

På den ene side er der således opbakning til intentionen om pædagogisk udvikling

i institutionerne. På den anden side er der en mistænksomhed over

for kommunens ideer om kvalitet og kvalitetsudvikling, fordi disse ideer har

det med at poppe op i forbindelse med nedskæringer.

Kvalitetsudvikling vil altid ske, hvis man som professionel er opmærksom

på det, der sker omkring en. Kvalitetsudviklingen på institutionen fungerer i

kraft af ledernes og medarbejdernes engagement i og utilfredshed med den

aktuelle pædagogiske praksis. Kvalitet handler om pædagogisk udvikling,

og samarbejde er en metode hertil.

Desuden bygger den pædagogisk-faglige diskurs på en skepsis over for forvaltningens

evne til at indgå i dialog med institutionernes ledere og forældrebestyrelsesmedlemmer.

Dialogen opleves mange gange som ensidig og

som envejskommunikation, når det gælder de store sager. En institutionsleder

udtrykker sig på følgende måde:

“Målsætningsarbejdet har ikke øget kvaliteten, men vi er blevet klogere.

Kvalitet det er alting og ingenting. Kvalitet her i huset ville være,

at vi fik ro til at fordybe os – både børnene og personalet. Vi skal have

tid til at mærke efter og få nogle gammelkendte værdier som eksempelvis

kammeratskab tilbage.”

Det er opfattelsen, at der er opstået et dilemma i forhold til fagligheden i det

brugerperspektiv, der er en konsekvens af de nye styringsformer. Pædagoger

er blevet til servicemedarbejdere, og borgerne er blevet brugere med

klart formulerede krav. En institutionsleder siger:

“Det gør noget ved os, og vi skal passe på, at vi ikke sælger ud af vores

faglighed. Vi må ikke i servicens hellige navn glemme at fortælle

forældrene, at vi faktisk ved noget om børns udvikling. Vi leverer måske

ikke altid det, de efterspørger, men vi leverer det, vi finder er rigtigt

på baggrund af vores erfaringer og vores faglighed. Vi passer ikke

bare deres børn, vi forholder os også til dem.”

Der udtrykkes ligeledes skepsis for spørgeskemaundersøgelser af forældretilfredshed.

Kvaliteten ligger et andet sted. Forældrene opfattes

ikke som de egentlige brugere, fordi de ikke har tilstrækkeligt indblik i

dagtilbudets hverdag til at vurdere den pædagogiske kvalitet. En pædagogisk

konsulent fortæller om erfaringer fra hendes kommune:

“Politisk har vi valgt i denne kommune at se på kvalitet ved at få et

eksternt bureau til at lave en spørgeskemabaseret tilfredshedsundersøgelse

blandt forældrene. Tilfredshed i forhold til børnenes hverdag i

institutionen: Aflevering af børnene, omsorg, voksnes opmærksomhed,

de voksnes evner til konfliktløsning, hvor synlig grundholdningen er i

institutionerne m.m.. Undersøgelsen viste, at forældrene er meget tilfredse

med deres dagtilbud, men de ved ikke, hvad der foregår, så ge-

47

More magazines by this user
Similar magazines