Udvikling og perspektiver - Center for Alternativ Samfundsanalyse

casa.analyse.dk

Udvikling og perspektiver - Center for Alternativ Samfundsanalyse

Denne selvfølgelighed er overraskende af flere grunde. For det første er pædagoger

traditionelt mere opfattet som et talende end et skrivende folkefærd

– både af udenforstående og i eget selvbillede. En leder siger:

“Pædagoger har vænnet sig til at sige, at de er dårlige til at fortælle

og dokumentere deres arbejde. Men det tror jeg ikke, de er. Jeg bliver

overrasket positivt, tidsskriftet “0-14” spurgte, om vi kunne skrive noget

om, hvordan det er at være pædagog. Det har altid været mig, der

var skriverkarl på opgaverne, men her bad jeg nogle af pædagogerne

om at beskrive deres dagligdag. De skrev en rigtig god artikel. Men vi

har fået et ry om, at vi er dårlige til at dokumentere vores arbejde. En

del skyldes nok, vi er gode til at snakke.”

For det andet er den type skriftlighed, som virksomhedsplaner o.l. udgør et

nyt fænomen for dagtilbudene. Begrebet virksomhedsplan blev først indført

i den pædagogiske verden og dens sprogbrug i forbindelse med indførelse

af lov om forældrebestyrelser i midten af 1990erne. Ikke i selve loven –

men mere som en konsekvens af den, som et redskab for forældrebestyrelsen,

når den skal diskutere og fastlægge principper for det pædagogiske arbejde.

Arbejdet med virksomhedsplaner var famlende og usikkert fra starten. Det

var uvant at skulle formulere sig skriftligt til udenforstående, og i mange

institutioner følte man, at kravet om planlægning ikke bare kom ovenfra –

men også at selve ordet – og den tankegang det giver udtryk for – kom fra

en fremmed verden præget af private virksomheders management-tankegang.

I et forskningsprojekt udført af Søren Smidt i 1997-1998 (Smidt, 1999) blev

arbejdet med virksomhedsplanerne undersøgt nærmere. Her beskrives og

analyseres bl.a. de vanskeligheder, der er med at etablere og beskrive sammenhænge

mellem en målrationel tankegang og det levede liv i daginstitutionen.

Et problem er, at målsætningerne ofte bliver meget overordnede og

dermed vage, så stort set enhver praksis kan henvise til målene. Et andet er,

at hvis man forsøger at formulere mål, som er målbare, er der risiko for, at

fokus rettes mod det, der kan måles med deraf følgende risiko for reduktion

af den kompleksitet, det levede liv i institutionen udgør.

Det fremgår af artiklen om “Det pædagogiske indhold i dagtilbudene” (i

Smidt et al., 2002), at der stadig er problemer med udviklingen af et sprog,

der kan beskrive livet i dagtilbudene – og dermed være udtryk for en pædagogisk

faglighed.

Det er på den baggrund interessant at se nærmere på, hvordan forældre, pædagoger,

ledere, forvaltningsansatte m.fl. giver udtryk for, hvordan de nu

ser på arbejdet med målsætning, planlægning og evaluering. 2

2 Det bemærkes, at interviewene er foretaget i 2. halvår 2002.

83

More magazines by this user
Similar magazines