Udvikling og perspektiver - Center for Alternativ Samfundsanalyse

casa.analyse.dk

Udvikling og perspektiver - Center for Alternativ Samfundsanalyse

86

“Alene det, at man skal sætte tanker på et stykke papir, kræver, at

man færdiggør en proces. Man kan tro, at man i hovedet gør en proces

færdig, uden man skriver den ned. Det er nok, fordi processen ikke

var færdig. Når den skal skrives ned, så bliver den gjort færdig. Det

arbejder vi også med. Vi skal have en personaleweekend: Ikke noget

med mundtlig tilbagemelding – skriv tankerne ned, inden man fortæller

dem. Besværlig proces og irriterende for pædagogerne – men nødvendig

fordi pædagogerne har brug for at formidle skriftligt.”

Interviewer: “Er det primært et formidlingsredskab eller også et erkendelsesredskab?”

“Både – og. Man skal færdiggøre tankeprocesserne. Vigtigt at se det,

læse det. Det er bevidstgørende.”

“Det er nemmere at konkludere ud fra noget skriftligt. Det er sværere

med en ordflom. Man kan kigge på, hvor man er henne rent udviklingsmæssigt.

Med rytmikprogrammet kan man overveje, om man har

tilgodeset et barn med bestemte fysiske defekter. Det kan man ikke

overveje, hvis programmet kun er mundtligt. Så vil man sige, at selvfølgelig

tilgodeser man børnene og tænker på det. Men får man det

gjort? Jeg tror, det kan fastholde en selv og få en til at komme videre.”

Selvom der i temmelig mange interview gives udtryk for den ringe grad af

skriftlighed i pædagogfaget, er der således en del eksempler på det modsatte.

Der arbejdes med skriftlighed – ikke bare i form af efterhånden indarbejdede

procedurer for års- og virksomhedsplaner, som der arbejdes med i

alle de kommuner, der indgår i case-undersøgelsen – men også i forsøgene

på at indfange og beskrive livet i dagligdagen.

Skriftligheden er en væsentlig forudsætning for at kunne analysere og udvikle

den pædagogiske praksis. Skriftligheden udgør både et formidlingsog

et erkendelsesredskab, jf. interviewet ovenfor. Spørgsmålet er imidlertid,

hvad der skal til for, at det beskrevne faktisk kan bruges i erkendelsesprocesserne.

Der er ikke mange eksempler i materialet på, hvad det er, der skal

skrives om – eller på udvikling af metoder til at udvælge og klargøre fænomener

i en kompleks virkelighed, så den kan beskrives og analyseres.

Men enkelte spændende eksempler er der. Et skal nævnes her. En pædagog

fortæller om udviklingen i institutionen og om en brugbar metode, der har

været medvirkende til denne udvikling. Udgangspunktet var:

“En hverdag for år tilbage, hvor man syntes der var uro, larm, skænderier

og skældud en stor del af dagen, koncentreret om spisning, når

vi alle sammen skulle have tøj på, når de skulle ud og lege. Hele dagen

kunne gå med at korrigere, forklare og skældud. Vi oplevede det

som ret frustrerende og ikke særligt givende, hverken for børn eller

voksne.”

More magazines by this user
Similar magazines