Udvikling og perspektiver - Center for Alternativ Samfundsanalyse

casa.analyse.dk

Udvikling og perspektiver - Center for Alternativ Samfundsanalyse

trække sig tilbage, når de fra rød stue kan stille med én, der kan spise sand.

Kampene mellem børn på forskellige stuer er et velkendt fænomen, selv om

det sjældent er medtænkt i de formål, som det pædagogiske personale har

haft med at opdele børnene på forskellige stuer. Dette er et konkret udtryk

for, hvordan børnene selv tillægger tingene og organiseringen i dagtilbudene

deres egen betydning og handler ud fra disse. Børnene er ikke passive

modtagere af de voksnes pædagogiske ydelser, og ud fra dette lille eksempel

kan man antydningsvis se, hvordan børnene selv bidrager med deres

“fantasi, kreativitet og sprogog tiltager sig selv “rum til lege og til udfoldelse

og samvær”. Ligesom de viser “selvstændighed og evne til at indgå i

forpligtende fællesskaber” og lyst til “medbestemmelse og medansvar”.

Organiseringen af børns hverdagsliv på selvstændige arenaer kombineret

med de fleste forældres opdragelsespraksis og den pædagogiske tradition i

dagtilbudene er med til at fremme selvstændig og aktiv indsats hos børnene,

således at der i den offentlige debat (Ringsmose 2002 og Hougaard 2001)

og blandt pædagoger, lærere og forældre (Kjær 2003) er en udbredt opfattelse

af, at børn i dag ikke bare er initiativrige, men også selvoptagede, og at

de forventer, at der bliver taget særlige hensyn til deres behov og ønsker. En

af 9. klasses eleverne spurgte eksempelvis en pædagog, om børnene i dag er

anderledes end for ti år siden. Hun svarede:

8

“Ja, de er mere serviceopdraget. Med det mener jeg, at de ikke tænker

ligeså meget på. Selv de er vant til, at der er en voksen, der kommer

farende, straks de giver lyd fra sig. Børnene er også blevet mere egoistiske,

end de var førhen. Jeg vil også sige, at de er mindre fantasifulde.

De er ikke så gode til at finde på lege. De mister interessen for det

de er i gang med, og der skal hurtigere ske noget nyt.”

“For at modvirke denne negative udvikling prøver vi at lade børnene

løse deres konflikter med hinanden. I stedet for at det er os, der løser

dem. Men det er svært bare at sidde og observere, da det kan virke på

forældrene, som om vi er passive eller uengagerede.”

Uanset om man bifalder denne pædagogs karakteristik af børnene i dag, så

kan den ses som udtryk for, at børn ikke bare er børn, som de altid har været.

Med forandrede livsbetingelser ændrer børnene sig også, og de forholder

sig konkret og aktivt til de udspil, de får fra det fysiske, sociale og kulturelle

miljø, de vokser op i. Det hører således med til kompleksiteten på

dagtilbudsområdet, at børnene gennem deres handlinger gør det knap så entydigt

at forstå, hvad der ligger i de almene formuleringer i serviceloven.

Når børnene forandrer sig, bliver det nødvendigt at tydeliggøre og måske

omdefinere, hvad der indholdsmæssigt ligger i servicelovens målformuleringer

og de mål, der opstilles i kommunerne og i de enkelte dagtilbud.

More magazines by this user
Similar magazines