Udvikling og perspektiver - Center for Alternativ Samfundsanalyse

casa.analyse.dk

Udvikling og perspektiver - Center for Alternativ Samfundsanalyse

94

“Vi havde fx en ordblind mor, der var sådan – hun var ikke åndssvag.

Hun fik ikke helt det, hun var berettiget til. Så tog vi med som bisiddere

og blandede os faktisk i noget, som ikke helt vedrørte os. Spørgsmålet

er – var det vores opgave? Vurderingen er, om det her giver så

meget tilbage til familien – at barnet får det bedre?”

“Vi har familier, der er så sårbare, at det fx med at komme i familieværkstedet

er svært, det er fremmede mennesker. Og så hjælper det, at

vi tager med – vi bestiller ikke bare taxaen.”

Der gives her udtryk for en faglig selvbevidsthed, der indebærer grundigt

kendskab til og indlevelse i sårbare familiers situation og desuden kapacitet

til at vurdere, om en given indsats over for familien også gavner barnets

tarv.

Der rejses desuden en problemstilling, som er væsentlig at tage op i kommunerne:

Hvilke ressourcer skal ligge i institutionen og hvilke i andre systemer.

Her gives der udtryk for, at man hellere selv vil kunne arbejde med

børn med særlige behov end fx at rekvirere en støttepædagog. På den måde

bliver erfaringer og ekspertise i institutionen. Fagligheden udvikles både i

institutionen – og gennem at “vi tager de kurser, som vi kan – så vi bliver

bedre”. Men det er ikke alle institutioner, der kan arbejde på denne måde,

det kræver en “velfungerende institution”.

Andre giver udtryk for, at de opfatter samarbejdet med såvel støttepædagoger

som med psykologer, talepædagoger m.fl. som fagligt udviklende. Det

er godt, der kommer nogle udefra, der kan noget andet end pædagogerne. I

flere af de dagtilbud, der er involveret i undersøgelsen, er der et kontinuerligt

samarbejde med fx en psykolog fra PPR, så pædagogerne får faglig

sparring i forhold til arbejde med et barn med særlige vanskeligheder.

Flere kommuner har udarbejdet manualer, hvor samarbejdet om tidlig indsats

i forhold til børn med særlige behov beskrives grundigt, og hvor der

gøres meget ud af at sikre sig at den, der opdager et problem, har ansvaret

for, at der bliver gjort noget, indtil ansvaret er klart overdraget til en anden

instans. Kommunerne arbejder således med at skabe rammer og kommunikationslinier

i det tværfaglige samarbejde. Dette arbejde er begyndt, men

der er måske ikke gjort så mange erfaringer med det endnu. Samtidig giver

pædagogerne – i hvert fald nogle af dem – udtryk for, at der er udviklet en

faglig kapacitet, som kunne udnyttes bedre ved at kanalisere nogle ressourcer

hen til dagtilbudene, så de kan gøre det forebyggende arbejde endnu

bedre.

Materialet viser, at den ydmyghed i det tværfaglige samarbejde, der blev

omtalt i starten af afsnittet, er ved at blive afløst af en faglig selvbevidsthed.

Men måske en selvbevidsthed, der ikke er formuleret så klart endnu, så den

rigtigt er forstået i de andre systemer. Materialet rejser imidlertid spørgs-

More magazines by this user
Similar magazines