Udvikling og perspektiver - Center for Alternativ Samfundsanalyse

casa.analyse.dk

Udvikling og perspektiver - Center for Alternativ Samfundsanalyse

Et eksempel:

“Samarbejdet på tværs af institution og skole fungerer godt. Der afholdes

møder med børnehaveklasselærerne op til skolestart, vi indhenter

tilladelse til at videregive oplysninger for at gøre overgangen

mere glidende. Der bruges meget tid på at diskutere, hvilke børn der

er klar til at gå i skole. Skolen spørger, hvad det er for nogle børn, og

hvordan vi kan sætte dem sammen, så de fungerer bedst muligt. Pædagogen

har været børnehaveklasselærer i to dage, og læreren har

også været i børnehaven, det er en fordel for læreren at opleve dem i

dette miljø og at lære dem at kende i forvejen. Læreren får et grundlag

for at kunne tage stilling til vurderingen af skoleegnethed fra institutionen.

Der er også en udvekslingsordning med fritidshjemmet.”

En forældre giver udtryk for oplevelsen af et sådant samarbejde:

“Det fungerer smaddergodt. Man er begyndt på overleveringssamtaler.

Mit barn stoppede i børnehaven, og vi havde en overleveringssamtale

med en pædagog herfra, som kom op på fritidshjemmet og

fortalte, hvordan hun oplevede hende til dagligt, og vi var med som

forældre og fortalte, hvordan vi oplever hende. Så det blev en rigtig

god start for hende.”

“Skolen har også virkelig sat sig ned, da de lavede klasserne, og tænkt

over, hvad det er for en type barn. Det synes jeg virkelig, der er styr

på. Der vil jeg virkelig give ros til alle. Det synes jeg betyder meget,

og jeg tror, at børnene bliver mere trygge af det.”

Det er dog langtfra alle, der oplever samarbejdet mellem dagtilbud og skole

som værende så givende. Der er en tendens til, at dagtilbudene bestræber

sig på at give skolen indblik i, hvad det er for nogle børn, de skal modtage,

og hvordan børnenes liv i børnehaven former sig. Mens skolen ønsker at

formidle, hvilke forventninger der er til børnenes færdigheder, når de starter

i skolen. Pædagoger og børn kommer på besøg i skolen. Men lærerne kommer

ikke på besøg i børnehaven. Dette kan medføre en skæv kommunikation

og forstærke de to faggruppers billede af hinandens faglighed: Pædagogerne

med deres blik for “hele barnet” og de bløde værdier – lærerne der

udelukkende ser på barnet, som modtager af læring. Pædagogerne som ser

lærerne som eksponenter for en skolelogik, hvor barnet ikke ses som person.

Lærerne som ser pædagogerne som nogle, der er meget uklare mht.

hvilke mål de arbejder efter, og dermed også dårlige til at gøre rede for, om

disse mål nås.

Et meget kontant udtryk for vanskeligheder, der kan opstå ud fra forskellige

opfattelser af, hvad der er væsentligt, gives af en leder:

“Vi har oplevet det mærkværdige, at børnehaveklasserne i den ene

skole vi samarbejder med, er bakket ud af besøgsordningen. Nu må vi

samle alle børnene og komme på besøg en gang om året – hvor børnehaveklassens

børn så er på tur! Det er jo lidt absurd. De synes simpelthen,

de bliver forstyrret af alle de besøg – der kommer måske børn

97

More magazines by this user
Similar magazines