Udvikling og perspektiver - Center for Alternativ Samfundsanalyse

casa.analyse.dk

Udvikling og perspektiver - Center for Alternativ Samfundsanalyse

98

fra 6-7 børnehaver, og så synes de, det er for meget. Men ideen med

besøg er jo helt væk, hvis børnene ikke oplever en børnehaveklasse,

der er i gang.”

I en kommune har man forsøgt at formulere, hvad der skal være en fælles

bestræbelse for såvel dagtilbudsområdet som skoleområdet. Det fælles mål

blev – på grundlag af skolelov og servicelov – formuleret som “at styrke

barnets alsidige udvikling”. Det blev gjort til det fælles grundlag for arbejdet

i begge sektorer. Men det var ikke nemt. Den pædagogiske konsulent

beskriver pædagogernes reaktion således:

“Pædagogerne er meget bekymrede over den skolelogik, som breder

sig. For en del år siden havde vi sprogstimulering som indsatsområde,

og i begyndelsen var der meget stor modstand fra pædagogernes side

og fra forældrenes. Men når institutionerne selv får lov at definere

det på deres egen måde, så går det meget bedre. Ordet læseplaner reagerer

alle voldsomt på, men hvis man siger, man vil gå ind og stimulere

den alsidige udvikling på et specifikt område, så tager pædagoger

og forældre det til sig. Men de vil ikke have, at det skal være så

struktureret, at der ikke er plads til barndommen og det impulsive, til

legen i vore daginstitutioner og fritidshjem. Børnenes egen leg er fundamentet

for deres demokratiopfattelse. Jeg er ikke så bange som så

mange andre, fordi jeg ved, at mange af de ting gør pædagogerne i

forvejen. Men de vil ikke sluges.”

Pædagogerne oplever et pres fra skoleområdet – fx i form at “læreplaner” –

men reaktionerne er gennemgående ikke så voldsomme, som beskrevet i

citatet ovenfor. Måske er de ikke så bange for at blive “slugt”, fordi de ser

sig selv som beskyttere af “barndommen” – det impulsive og legen.

En leder svarer på spørgsmålet om, hvilke tendenser for dagtilbudsområdet

han mener vil komme i fremtiden:

“Der bliver nok også en stramning mht. at gøre børnene skoleparate.

Begrebet skoleparathed bliver nok udvidet til ikke kun at omfatte selvhjulpethed

osv. – der kommer sikkert også flere indholdsmæssige

krav, hvor børnene også skal kunne arbejde med bogstaver og tal.”

“Det er jeg egentlig ikke så nervøs for – vi kan godt gøre det på en

måde, der bevarer børnenes interesse. Men det er vigtigt at holde fast

på, at børnene først og fremmest skal lege. Arbejdet med indhold skal

ikke ske i stedet for børnenes leg. De skal ikke sidde stille og lære i

børnehaven. Men vi er jo allerede vant til at arbejde med temaer m.v.,

hvor vi også arbejder med noget indholdsmæssigt. Der er ikke noget

problem i, at der arbejdes med ord og tal i forbindelse med temaerne.”

Citatet viser, at pædagogerne har en faglig sikkerhed mht. at organisere læreprocesser

der “bevarer børnenes interesse”. Usikkerheden i forhold til

“skolelogikken” går således ikke så meget på, at børnene skal lære noget,

More magazines by this user
Similar magazines