screening af jobrotationsprojekter fra 25 kommuner - Brug Jobrotation

Vikarer Den a-kasse, der har de flest ledige medvirker altid i rekruttering af de ledige. De har et overblik
Samarbejdspartn
ere
over, hvem der er ledige inden for den givne branche. Herefter går a-kassen og jobcenteret
sammen om at finde ud af, hvem der er mest egnede.
I de tre projekter der har kørt, har der ikke været brug for opkvalificering af vikarerne inden de
starter i projektet. Hvis der er behov for det, sættes det i gang i jobcentret. Hvis det under
projektet viser sig, at de har de rette evner, så kommer de med i den pulje, som kommunerne
vil opkvalificere og satse på til fremtidige jobs. Dermed kan projektet ses som en
rekrutteringsbase til elevgrundlag, og som en indslusning til uddannelse.
Der er brug for 8 vikarer om året.
Projektet sker både i samarbejde med a-kasserne og fagforeningerne. Det vurderes, at der er et
behov for at markedsføre jobrotationen i 2012, og der er derfor lavet en aftale med LO for at få
mulighed for at præsentere det i deres tillidsmands-netværk. Nogle af barriererne omkring
jobrotationen, skal tillidsmændene være med til at aflive, og dermed kan de også være med til
at bestemme målgruppen osv. Derfor er det vigtigt, at tillidsmændene ved, hvad det drejer sig
om.
Jobcenteret samarbejder med et lokalt a-kasseudvalg, hvor projekterne altid er til orientering.
Den a-kasse, der har de flest ledige medvirker altid i rekruttering af de ledige. Så finder de i
fællesskab ud af, hvem der er mest egnede.
Finansiering Tidligere har det enkelte plejehjem opfattet ordningen som økonomisk neutralt. Den enkelte
Vurdering af
praksis
institution uddanner sine medarbejdere kvit og frit. Jobrotationsmodellen kan godt medføre, at
den enkelte virksomhed vil få en udgift ved et jobrotationsprojekt, men kommunekassen vil
opfatte det som en indtægt. Det overvejes, om det er muligt at lave en intern pulje, der udligner
det, så det, der er i overskud i kommunekassen vil blive overført til virksomhederne, og det
dermed vedbliver at blive opfattet som økonomineutralt. Altså, hvor de penge kommunen sparer
ved at de ledige kommer i job, overføres, så virksomheden ikke har en udgift ved at sende
medarbejdere på efteruddannelse.
En af metoderne til projektet med de sosu-ansatte er, at der nedsættes en planlægningsgruppe
mellem udannelsesstedet, jobcentrene og ældreområdet, hvor man sammen er med til at
planlægge forløbet. Så det sker i dialog med alle de involverede parter. Det er desuden vigtigt,
at Vardes økonomiafdeling er med i planlægningsfasen, da det er komplekst for dem.
Der er ansat en jobrotationsmedarbejder, og der er blevet etableret en hjemmeside med gode
eksempler og økonomimodeller. Jobcenteret har forsøgt at overbevise de lokale politikere om,
at det ville være hensigtsmæssigt, at gøre opmærksom på jobrotationen. Det er progressivt for
kommunen at tænke sådan: jo flere vi får ud i jobrotation, jo færre kommer ind i jobcentrene
som kunder. Det er der, besparelsen ligger. Fra 2012 vil jobcenteret gå mere offensivt til værks
for at understøtte ordningen. Den enkelte virksomhed skal have et reelt økonomisk overblik på
bundlinjen, så de kan se, hvad vil koste at igangsætte et projekt.
De ledige skal også kunne se fordelene i det. Reelt set, så har den ledige en mulighed for at
komme ind på uddannelsen gennem ordningen, hvis de gør et godt stykke arbejde. Desuden
bliver uret sat i stå i forhold til dagpengeperioden, hvis man er ude i jobrotationsprojekt. Det er
det man skal synliggøre, så de kan se, hvad de får ud af det.
Det er en barriere for ordningen, at man altid tænker i hold, når man tænker jobrotation. Altså,
at virksomhederne tror, at fordi de deltager i jobrotationen, så skal de sende 15 medarbejdere
på efteruddannelse, mens de samtidig modtager 15 vikarer, der skal erstatte dem. Det skal
jobrotationsmedarbejderen gøre opmærksom på – at der er flere muligheder i det, end det.
7