Vejledning om egu - erhvervsgrunduddannelse - Ministeriet for Børn ...

pub.uvm.dk

Vejledning om egu - erhvervsgrunduddannelse - Ministeriet for Børn ...

hhvveerrvvssggrruunndduuddddaannnneellssee

Vejledning

om egu

- erhvervsgrunduddannelse

Uddannelsesstyrelsens Internetpublikationer nr. 4 - 2000


Vejledning om egu - erhvervsgrunduddannelse

Uddannelsesstyrelsens Internetpublikationer nr. 4 - 2000

Undervisningsministeriet

2000

1


Kolofon

Titel: Vejledning om egu - erhvervsgrunduddannelse

Udgiver: 463 Undervisningsministeriet

Institution: 463 Undervisningsministeriet, Uddannelsesstyrelsen, Området for erhvervsfaglig

uddannelser

Copyright: 463 Undervisningsministeriet

Serie: Uddannelsesstyrelsens Internetpublikationer nr. 4 - 2000

Emneord: egu, erhvervsgrunduddannelse

Resumé: Vejledning om egu - erhvervsgrunduddannelse. Håndbog og værktøj for dem, der i

kommunerne og på erhvervsskolerne tilrettelægger og gennemfører egu. Indføring i egu for skoler,

der kan gennemføre undervisning inden for egu.

Sprog: Dansk

URL: www.uvm.dk/pub/2000/egu

Den elektroniske udgaves ISBN: ISBN 87-603-1759-0

Den elektroniske udgaves ISSN: ISSN 1399-7378

Pris for den elektroniske udgave: 0 DKK

Version: 1.0

Versionsdato: 29. september 2000

Publikationsstandard nummer: 1.0

Formater: pdf

2


Forord

Denne vejledning henvender sig primært til de egu-ansvarlige, som i kommunerne og på

erhvervsskolerne tilrettelægger og gennemfører egu.

Vejledningen henvender sig endvidere til de uddannelsesinstitutioner, der kan gennemføre

undervisning inden for egu.

Vejledningen erstatter ”Vejledning om egu”, Håndbogshæfte nr. 32, 1996, som ministeriet udsendte

i 1996. I forhold til denne er der tilkommet en række emner.

Vejledningen er lagt på Undervisningsministeriets hjemmeside på web-adressen:

www.uvm.dk/pub/2000/egu . Se også www.uvm.dk/erhverv/egu for generel information om egu.

I vejledningen uddybes en række bestemmelser i loven og bekendtgørelsen om egu, og emner i

tilknytning til loven behandles. For dem, der går i gang med at arbejde med egu, vil det være

hensigtsmæssigt, at de først læser loven og bekendtgørelsen forinden denne vejledning.

Vejledningen vil løbende blive opdateret, når der er behov. Dato for seneste opdatering vil fremgå

af vejledningen.

De nødvendige blanketter til brug ved gennemførelsen af egu er gengivet i vejledningen.

Blanketterne er - med undtagelse af praktikaftalen og AER-ansøgningsblanketten - vejledende for

kommunerne og erhvervsskolerne.

Vejledningen er udarbejdet af cand. jur. Liz Nymann og cand. scient.pol. Lene Munk i et

samarbejde med Undervisningsministeriet og Kommunernes Landsforening. Samtidig har en række

egu-ansvarlige fra kommunerne og erhvervsskolerne medvirket. Vi retter herved en tak til disse,

også for at de kunne afse tid til at deltage i et et-dags seminar, hvor en lang række spørgsmål om

egu blev drøftet.

Rolf Magelund

Undervisningsministeriet

Uddannelsesstyrelsen

Området for erhvervsfaglige uddannelser

August 2000

3


Seneste opdatering: 29. september 2000

Følgende er tilføjet/ændret siden seneste udgave af 8. juni 2000 på ministeriets hjemmeside –

jf. adressen i forordet:

Afsn. 2, Uddannelsesplanen: Om det juridiske ansvar for oprettelse af egu.

Afsn. 4.2 Om praktikaftalen.

Afsn. 4.2.3 Om Arbejdstid i praktik.

Afsn. 7.4.1.6: Nyt selvstændigt afsnit om skoleundervisning på AMU-centre.

Afsn. 8.4: Befordring under skoleophold.

4


Indhold

Forord ..................................................................................................................................................3

Indhold .................................................................................................................................................5

1. Generelt om egu ..............................................................................................................................9

1.1 Baggrund og formål ...................................................................................................................9

1.2 En lokal uddannelse ...................................................................................................................9

1.3 Målgrupper ..............................................................................................................................10

1.4 Uddannelsens rammer .............................................................................................................10

2. Uddannelsesplanen ........................................................................................................................11

2.1 Udformning af uddannelsesplanen ..........................................................................................11

2.2 Ændringer i den aftalte uddannelsesplan ................................................................................12

2.3 Ophævelse af den aftalte uddannelsesplan ..............................................................................12

3. Vejledning .....................................................................................................................................13

3.1 Kommunens forpligtelse .........................................................................................................13

3.2 Vejledning under skoleophold .................................................................................................13

3.3 Vejledning under praktik .........................................................................................................14

3.4 Efter afsluttet egu ....................................................................................................................14

4. Praktikdelen ...................................................................................................................................15

4.1 Formål .....................................................................................................................................15

4.2 Praktikaftalen ...........................................................................................................................15

4.2.1 Godkendelse .....................................................................................................................15

4.2.2 Udformning af praktikaftalen ...........................................................................................16

4.2.3 Arbejdstid .........................................................................................................................16

4.2.4 Prøvetid i praktiktiden ......................................................................................................16

4.3 Praktik på værkstedsskole ......................................................................................................17

5. Skoledelen .....................................................................................................................................18

5.1 Formål .....................................................................................................................................18

5.2 Skoledelens elementer .............................................................................................................18

5.2.1 Uddannelses- og jobkvalificerende forløb - ujf ...............................................................18

5.2.2 Holdforløb ........................................................................................................................19

5.3 Varighed af skoledelen i egu ...................................................................................................19

5.4 Specialpædagogisk støtte ........................................................................................................19

5.5 Forsøg og udvikling .................................................................................................................20

6. Gennemførelsesbeviser, merit og uddannelsesbevis .....................................................................21

5


6.1 Gennemførelsesbevis ...............................................................................................................21

6.2 Godskrivning af uddannelsesdele - merit ................................................................................21

6.3 Uddannelsesbevis ....................................................................................................................22

7. Økonomiske forhold ......................................................................................................................23

7.1 Den kommunale budgetgarantiordning og bloktilskud ...........................................................23

7.2 Finansiering af vejledning af egu-elever .................................................................................23

7.3 Finansiering under praktikdelen ..............................................................................................24

7.3.1 Arbejdsgivernes elevrefusion - AER ...............................................................................24

7.3.2 Elevløn i praktiktiden .......................................................................................................24

7.3.3 Skoleydelse under praktik på værkstedsskole ..................................................................24

7.4 Finansiering under skoledelen .................................................................................................25

7.4.1 Skoleundervisningen ........................................................................................................25

7.4.1.1 Skoleundervisning på en produktionsskole ...............................................................25

7.4.1.2 Skoleundervisning på daghøjskoler ...........................................................................25

7.4.1.3 Skoleundervisning på landbrugsuddannelser, søfartsuddannelser, højskoler,

husholdningsskoler, håndarbejdskurser og efterskoler ..........................................................26

7.4.1.4 Skoleundervisning på amtsligt finansierede uddannelser: Sosu, almen

voksenuddannelse og enkeltfagsundervisning på gymnasier og hf-kurser,

indvandrerundervisning og specialundervisning for voksne .................................................26

7.4.1.5 Skoleundervisning på kommunalt finansierede uddannelsesinstitutioner .................26

7.4.1.6 Skoleundervisning på AMU-centre ...........................................................................26

7.4.2 Skoleydelse til eleven .......................................................................................................26

7.4.3 Uddannelses- og jobkvalificerende forløb - ujf ...............................................................27

Der skal ikke udfyldes en tilmeldingsblanket ved ordinære egu-elevers optagelse i ujf .......27

8. Øvrige forhold ...............................................................................................................................28

8.1 Arbejdsmiljø ............................................................................................................................28

8.2 Arbejdsskader ..........................................................................................................................28

8.3 Barsel .......................................................................................................................................28

8.4 Befordring under skoleophold .................................................................................................29

8.5 Egu og aktivering ....................................................................................................................29

8.6 Egu og revalidering .................................................................................................................29

8.7. Ferie og omsorgsdage .............................................................................................................29

8.8 Klageadgang ............................................................................................................................30

8.9 Ophold på kollegier og skolehjem ...........................................................................................30

8.10 Optagelse i a-kasse ................................................................................................................31

6


8.11 Sygdom ..................................................................................................................................31

8.12 Tavshedspligt .........................................................................................................................31

9. Egu-lov og -bekendtgørelse ..........................................................................................................33

9.1 Bilag: Lovbekendtgørelse nr. 532 af 25. juni 1999 .................................................................33

9.2 Bilag: Bekendtgørelse nr. 1158 af 20. december 1995 ............................................................38

10. Blanketter til brug ved gennemførelsen af egu i kommunerne ...................................................44

10.1 Bilag: Uddannelsesplan og aftale ..........................................................................................44

10.2 Bilag: Praktikaftale ...............................................................................................................47

10.3 Bilag: Gennemførelsesbevis .................................................................................................50

10.4 Bilag: Erklæring om delvis gennemførelse af egu ...............................................................52

10.5 Bilag: Uddannelsesbevis .......................................................................................................54

10.6 Bilag: Arbejdsgivernes elevrefusion - Attestationsblanket ...................................................56

10.7 Rekvirering af blanketter .......................................................................................................59

11. Yderligere oplysninger ................................................................................................................60

11.1 Kommunernes Landsforening ...............................................................................................60

11.2 Undervisningsministeriet .......................................................................................................60

12. Regelregister ................................................................................................................................61

13. Bilag ............................................................................................................................................63

Bilag 1 Uddrag af takstkatalog for erhvervsskolerne ....................................................................63

14. Litteratur ......................................................................................................................................66

15. Stikordsregister ............................................................................................................................67

7


1. Generelt om egu

Erhvervsgrunduddannelse - egu - er en individuelt tilrettelagt uddannelse, der henvender sig til

unge, som befinder sig i en utilfredsstillende uddannelses- eller beskæftigelsesmæssig situation.

Uddannelsen er således et tilbud for unge, som ikke er gået i gang med en ungdomsuddannelse, eller

som ikke har fået fodfæste på arbejdsmarkedet.

1.1 Baggrund og formål

Egu skal bl.a. ses på baggrund af et forslag fra Socialkommissionen. Man savnede mere fleksible

uddannelser og egnede tilbud til de mindre bogligt indstillede unge, herunder unge, der af

forskellige årsager ikke var kommet i gang med en ungdomsuddannelse efter folkeskolen, og som

ikke havde ønske om eller forudsætninger for at kunne gennemføre en af de øvrige

ungdomsuddannelser.

Loven om egu blev vedtaget i 1993. Egu er et supplement til de øvrige ungdomsuddannelser og skal

ses som et tilbud til de mindre bogligt indstillede - ofte svage - unge, der ikke umiddelbart forventes

at kunne gennemføre en af de øvrige ungdomsuddannelser. Egu skal være klart afgrænset i forhold

til disse uddannelser. Samtidig bør så mange dele som muligt i et egu-forløb kunne godskrives -

give merit - i tilfælde af, at en elev ønsker at fortsætte i en af de øvrige ungdomsuddannelser.

Af egu-lovens formålsparagraf fremgår, at den unge skal opnå personlige, sociale og faglige

kvalifikationer, der kan føre til en fast tilknytning til arbejdsmarkedet eller til, at den unge fortsætter

i en anden uddannelse.

1.2 En lokal uddannelse

Der er med egu-loven lagt op til lokalt samarbejde mellem den tilrettelæggende kommune eller

erhvervsskole og de berørte uddannelsesinstitutioner. For den kommunalt initierede egu er det

kommunen, der tager initiativ til oprettelse af egu, da det er her, ansvaret for uddannelsesplanen

ligger. Uddannelsesinstitutioner kan dog tage initiativ til en egu og fremsende forslag til den

ansvarlige kommune eller erhvervsskole. Den erhvervsskoleinitierede egu omfatter alene ledige

dagpengeberettigede unge - jf. lovens § 1, stk. 5.

En erhvervsskole er ikke forpligtet til at tilbyde egu, men det er en kommune derimod, jf. egu-loven

§ 1, stk. 2 og 5. Tilbuddets omfang afgøres imidlertid af den enkelte kommune, jf. bekendtgørelsen

om oprettelse af egu § 1, stk. 2. Kommunen skal oprette egu, når der er et behov herfor.

Via det statslige bloktilskud til kommunerne modtager alle kommuner hvert år et budgetteret beløb

til egu-formål, som reguleres i forbindelse med budgetgarantien. Se nærmere under kapitel 7,

Økonomiske forhold.

I visse situationer vil det være hensigtsmæssigt, at der samarbejdes på tværs af kommunegrænsen,

hvilket bekendtgørelsen om oprettelse af egu § 1, stk. 4 giver hjemmel til. Særligt hvor der er tale

om mindre nabokommuner, vil det ofte kunne betale sig at indgå et samarbejde om egu.

Et sådant samarbejde kan f.eks. bestå i, at en enkelt kommune i området opretter egu, og at

nabokommunerne hos denne kommune kan rekvirere egu. Det er dog den afleverende kommune,

der har det juridiske ansvar for oprettelsen og gennemførelse af egu, jf. Afsn. 2. Således skabes der

koncentration af ekspertise og mulighed for oprettelse af evt. indledende holdforløb, hvor det er

hensigtsmæssigt.

9


1.3 Målgrupper

Målgrupperne for den kommunalt initierede egu er meget sammensatte. Der er oftest tale om unge

mellem 17-21 år, og det er kommunen, der vurderer, hvordan egu under alle omstændigheder skal

indgå i kommunens samlede tilbud.

Når egu er tilrettelagt af erhvervsskolerne, er målgruppen alene ledige dagpengeberettigede unge

under 25 år, jf. egu-loven § 1, stk. 5. Det er erhvervsskolen, der i samråd med den enkelte unge

afgør, hvilke af skolens uddannelsestilbud eller uddannelsestilbud på andre skoler, der anvendes.

Målgruppen kan f.eks. omfatte skoletrætte unge og unge, der f.eks. har afbrudt en

ungdomsuddannelse. Der kan også være tale om unge med indlæringsproblemer eller med sociale

eller personlige problemer. Tosprogede unge være en del af målgruppen, hvis de vurderes til ikke at

kunne klare en af de øvrige ungdomsuddannelser.

Nogle egu-elever vil have gode muligheder for efterfølgende at kunne gennemføre en af de øvrige

ungdomsuddannelser. Andre vil alene kunne gennemføre en egu.

Læs mere om hvilke unge, der bliver egu-elever i egu i praksis, Undervisningsministeriet, UVM 7-

201.

1.4 Uddannelsens rammer

Hensigten med egu er at etablere nye veje til beskæftigelse eller fortsat uddannelse ved at supplere

praktik med relevante elementer af eksisterende uddannelser i nye kombinationer. Det er ikke

hensigten, at der skal udvikles nye undervisningsforløb specielt til egu, men at forskellige

uddannelsesinstitutioners tilbud kan indgå i nye kombinationer og knyttes til praktik.

Af de 2 - 3 år, som uddannelsen normalt varer, må højst 40 uger være skoleundervisning. Egu-loven

har samtidig sat 20 ugers skoleundervisning som et minimum, jf. egu-loven § 3, stk. 1.

Uddannelsens varighed kan dog nedsættes til 1 1/2 år for unge, der er fyldt 19 år og har haft mindst

6 måneders forudgående beskæftigelse på fuld tid, jf. § 3, stk. 2.

Erhvervsgrunduddannelsen skal jf. egu-loven § 2, stk.1 udgøre en helhed og give den unge:

• kendskab til arbejdsfunktioner på det private eller offentlige arbejdsmarked

• viden og praktiske færdigheder, som kan bruges ved umiddelbar fortsættelse i anden

uddannelse, og som er efterspurgte på arbejdsmarkedet, og

• udvikling som individ og samfundsborger.

Egu er en erhvervskompetencegivende uddannelse, og uddannelsen skal således tilrettelægges med

henblik på, at eleven efter endt uddannelse reelt står til rådighed for arbejdsmarkedet inden for det

faglige område, uddannelsen er rettet imod. Dette skal tillige ses i lyset af, at gennemført egu

udløser dimittendrettigheder - dvs. at eleven er berettiget til optagelse i en A-kasse.

10


2. Uddannelsesplanen

Uddannelsesplanen er det samlende element i egu-forløbet, jf. § 5 i egu-loven. I denne vejlednings

kapitel 10 ses et eksempel på en blanket, der kan ligge til grund for en uddannelsesplan.

Planen skal identificere elevens egu-forløb og fungere som et styringsredskab, som både elev,

kommune, virksomhed(er) og skole(r) kan anvende for at skabe et forløb for den enkelte egu-elev,

der er så sammenhængende og velstruktureret som muligt.

En uddannelsesinstitution mv. kan på kommunens vegne oprette og gennemføre egu for kommunen,

uanset om det er en kommunal institution. I alle tilfælde skal der foreligge en nærmere aftale med

kommunen om varetagelse af opgaven. Det er altid den pågældende kommunalbestyrelse, der har

det endelige ansvar for opgaven, og som hæfter retligt og økonomisk for de indgåede aftaler. Der er

således intet i vejen for, at opgaven kan udliciteres, men ansvaret forbliver hos

kommunalbestyrelsen.

Kommunen kan aftale med en skole eller en anden kommune mv., at den påtager sig det praktiske

arbejde med at indgå egu-aftalen på kommunens vegne og påtager sig opfølgning og

gennemførelsen af den plan, eleven har aftalt med kommunen evt. med skolen. Kommunen kan

dække omkostningerne herved.

2.1 Udformning af uddannelsesplanen

Uddannelsessplanen skal som minimum indeholde:

• Den kompetence, eleven forventes at erhverve sig.

• Indhold, mål og varighed af praktikdele.

• Indhold, mål og varighed af skoledele.

• Godskrivning - ved evt. fortsat uddannelse - af praktikdele efter aftale med det/de berørte faglige

udvalg, hvis der er tale om erhvervsuddannelse - se kapitel 6.

• Godskrivning - ved evt. fortsat uddannelse - af skoledele efter aftale med den/de berørte skole(r)

- se kapitel 6.

• Eventuelle aftaler om fritagelse for eksaminer/prøver, f.eks. hvis eleven er ordblind eller af

andre grunde vil have svært ved at kunne gennemføre en eksamenssituation - se kapitel 5.

• Aftaler om særlig støtteundervisning eller andre hjælpeforanstaltninger - se kapitel 5.

Som det fremgår af den uddannelsesplan, der er vist nedenfor i kapitel 10, anbefales det, at

kommunen/erhvervsskolen (for både praktik- og skoledele) noterer indgåede aftaler vedrørende

opfølgnings- eller evalueringssamtaler, ændringer mv. undervejs i forløbet.

Uddannelsesplanen skal underskrives af eleven og den egu-ansvarlige i kommunen.

Kommunen skal udlevere kopi af planen til eleven og den/de virksomhed(er) og det/de skole(er),

som indgår i uddannelsen.

Uddannelsesplanen skal omfatte alle uddannelsens skole- og praktikdele. Der kan være situationer,

hvor en eller flere af disse må noteres med forbehold eller i mere generelle vendinger. Nogle

uddannelsesinstitutioner planlægger ikke mere end et halvt år frem i tiden. Samtidig viser erfaringer,

11


at det kan være vanskeligt for egu-vejledere at få alle praktikaftaler i en uddannelsesplan på plads

indenfor kort tid.

Kommunen bør vejlede eleven omkring konsekvenser af ikke beståede og ikke gennemførte kurser.

2.2 Ændringer i den aftalte uddannelsesplan

Der kan opstå et begrundet behov for ændringer i den aftalte uddannelsesplan af forskellige årsager.

Dette kan lade sig gøre, når parterne er enige, jf. egu-loven § 5, stk. 2. Ændringerne skal i givet fald

noteres i den aftalte uddannelsesplan.

Afbrydelse og genoptagelse af egu i forbindelse med barsel, orlov eller længerevarende sygdom kan

aftales mellem parterne og skal fremgå af uddannelsesplanen.

2.3 Ophævelse af den aftalte uddannelsesplan

En aftalt uddannelsesplan kan kun ophæves efter aftale mellem parterne, jf. § 5, stk. 7, i egu-loven.

Den tilrettelæggende kommune/erhvervsskole kan dog ophæve en aftalt plan, hvis eleven ikke

følger planen.

Hvis en elev flytter til en anden kommune, er hverken fraflytnings- eller tilflytningskommunen

forpligtet af uddannelsesplanen, hvilket følger af uddannelsesplanens karakter af en bindende aftale

mellem kommunen og eleven. Den modtagende kommune kan have en interesse i at overtage

forpligtelserne i henhold til aftalen, evt. efter at have justeret den i overensstemmelse med de

muligheder, der varierer fra kommune til kommune. Der er heller ikke noget i vejen for, at

fraflytningskommunen efter aftale med elevens nye bopælskommune opretholder den aftalte

uddannelsesplan, hvis det er praktisk muligt, og den modtagende kommune er indstillet på at dække

omkostningerne.

12


3. Vejledning

De hidtidige erfaringer med egu viser klart, at vejledning og opfølgning af de unge under et eguforløb

er af afgørende betydning. Opfølgningen skal sikre kontinuiteten i en uddannelse, der kan

være sammensat af mange forskelligartede elementer og give mulighed for at løse elevernes sociale

og personlige problemer.

Det primære formål med vejledningen er, at eleven når en personlig afklaring. Eleverne skal altså

ikke blot vejledes, så de sættes i stand til at gennemføre en egu. Vejlederen skal samtidig være

opmærksom på, at det i mange tilfælde kan være formålstjenligt at ’vejlede’ elever væk fra egu og

over i arbejde eller anden ungdomsuddannelse - såkaldt ’positivt frafald’- hvis egu-eleven i eguforløbet

viser evne og vilje til fortsat uddannelse eller fast tilknytning til arbejdsmarkedet.

Det kan være hensigtsmæssigt at udarbejde en egentlig vejledningsplan, som supplerer elevens

uddannelsesplan.

3.1 Kommunens forpligtelse

Kommunen har pligt til at vejlede alle kommunens unge under 19 år om uddannelses- og

beskæftigelsesmuligheder, jf. lov nr. 786 af 14/10/99 om ungdomsvejledning og brobygningsforløb

til ungdomsuddannelse § 1, stk. 1. Unge, der har særlige vanskeligheder ved overgangen fra skole til

fortsat uddannelse eller beskæftigelse, skal have tilbudt en mere omfattende og personlig

vejledning, jf. bekendtgørelse nr. 783 af 24/08/94, om ungdomsvejledning § 1, stk. 2.

Kommunen har også vejledningspligt over for egu-elever, jf. bekendtgørelse om ungdomsvejledning

§ 1, stk. 3. Da egu-elever ifølge egu-loven er unge i en utilfredsstillende situation med hensyn til

uddannelse og beskæftigelse, hører de til den gruppe af unge, der skal have tilbudt den mere

omfattende vejledning jf. bekendtgørelse om ungdomsvejledning § 1, stk. 2.

Herudover er kommunen som følge af egu-lovens § 5 forpligtet til at indgå et samarbejde med

eleven om uddannelsesplanen og bistå denne med ethvert praktisk problem i forbindelse med

uddannelsen.

Kommunen/erhvervsskolen har det overordnede ansvar for vejledningen i hele uddannelsesforløbet,

og det vil være hensigtsmæssigt, at vejledningen så vidt muligt varetages af samme vejleder under

hele uddannelsen, jf. bekendtgørelse om ungdomsvejledning § 1, stk. 2.

3.2 Vejledning under skoleophold

De enkelte uddannelsesinstitutioner, som indgår i egu-uddannelsesplaner, har vejledningspligt i

overensstemmelse med de regler, der gælder for den skoledel, egu-eleven deltager i. Herudover

forudsættes det dog, at institutionerne på det generelle plan medvirker til rådgivning om

udarbejdelse af uddannelsesplaner ved start af egu, i det omfang det er hensigtsmæssigt. Denne

medvirken kan institutionen almindeligvis ikke beregne honorar for hverken fra kommunen eller fra

eleven.

I den udstrækning, en kommune ønsker yderligere rådgivning fra en uddannelsesinstitution om

udarbejdelse af en konkret uddannelsesplan, må institutionen aftale de nærmere betingelser med

kommunen.

Under skoleforløb vil det ofte være underviseren, der træder i forgrunden som vejleder og varetager

de daglige opgaver med vejledning af elever om beskæftigelsesmuligheder og parallelle

uddannelsesmuligheder eller i forbindelse med løsning af personlige problemer hos eleverne, jf.

13


egu, Status 1995, s. 83, Undervisningsministeriet, 1995. Egu-eleven har dog stadig muligheden for

at gå til den kommunale vejleder, der fortsat har det overordnede ansvar. Grænsen mellem de to

instanser kan med fordel være flydende, men samarbejdet mellem kommunens egu-vejleder og

underviseren mv. er vigtigt.

3.3 Vejledning under praktik

Nogle egu-elever er uvante med at befinde sig på en arbejdsplads, og samtidig har praktikværten

ofte ikke mulighed for at give eleven tilstrækkelig vejledning. På en praktikplads vil der som regel

ikke være tid til andet end vejledning ifm. elevens faglige udvikling. Derfor er det væsentligt, at den

egu-ansvarlige holder løbende kontakt med praktikvirksomhederne og indtager en opsøgende rolle i

forhold til eleven, således at også personlige og sociale problemer kan tages op. Se mere herom i

Evaluering af egu, Undervisningsministeriet, 1998, s. 129 samt Egu i praksis,

Undervisningsministeriet, 1997.

3.4 Efter afsluttet egu

Den egu-ansvarlige skal som et minimum sikre, at eleven er bekendt med sin ret til at blive optaget i

A-kasse, jf. egu-loven § 1, stk. 1, sidste punktum. Se kapitel 8 nedenfor. Det er imidlertid

anbefalelsesværdigt, at kommunerne søger at udstrække vejledningsindsatsen til at omfatte fasen

efter afsluttet egu. Denne vejledning kan indeholde fællesarrangementer eller individuelle samtaler,

hvor planer for job og uddannelse kan drøftes.

14


4. Praktikdelen

4.1 Formål

Formålet med praktikdelen er jf. egu-loven §2, stk. 2:

• at give den unge viden om og færdigheder i forskellige arbejdsfunktioner, som eleven kan bruge

i en senere jobsituation

• at bibringe den unge de erfaringer med arbejde og samarbejde, som er nødvendige for at opnå en

fastere tilknytning til arbejdsmarkedet

• at give den unge indsigt i struktur og arbejdsforhold på en arbejdsplads.

4.2 Praktikaftalen

4.2.1 Godkendelse

I henhold til § 7, stk. 3, i egu-loven kan den kommune/erhvervsskole, der tilrettelægger egu-forløbet

kun godkende en praktikaftale med en virksomhed,

• når en erhvervsskole i området har erklæret, at virksomheden ikke for tiden opfylder

betingelserne for at ansætte en elev med et tilsvarende arbejdsområde inden for en

erhvervsuddannelse eller landbrugets grunduddannelse, eller

• når skolen ikke kan anvise virksomheden en elev under erhvervsuddannelse eller landbrugets

grunduddannelse.

Udtalelse indhentes fra en fagligt relevant erhvervsskole i området, jf. bekendtgørelse om oprettelse

af egu, § 5, stk. 3. Hvis der ikke findes en sådan, må den lokale erhvervsskole tage stilling til, om

betingelserne er opfyldt, uanset om den har uddannelser inden for det faglige område, den

pågældende aftale vedrører.

Udtalelsen skal være konkret begrundet og gælder kun for én egu-praktikaftale ad gangen. Når

praktikaftalen først er indgået, kan den ikke ophæves med den begrundelse, at en erhvervsskole

ønsker at udnytte uddannelsespladsen til en erhvervsuddannelse. Hvis kommunen ønsker at bruge

pladsen til egu-praktik igen, skal den indhente en ny erklæring fra erhvervsskolen.

Reglen om en erhvervsskoles udtalelse har til formål at sikre, at praktikpladsmuligheder for elever

under erhvervsuddannelse anvendes i størst muligt omfang. Praktikpladserne for egu forudsættes i

overvejende omfang stillet til rådighed af virksomheder, der ikke kan godkendes til

erhvervsuddannelser, herunder nye og helt små foretagender, som evt. på et senere tidspunkt kan

godkendes til en erhvervsuddannelse. Ca. 80% af alle virksomheder beskæftiger ikke elever under

erhvervsuddannelserne. Virksomheder, som er godkendt til erhvervsuddannelse, men som samtidig

har andre jobfunktioner, der er så smalle, at de ikke er dækket af erhvervsuddannelser, samt nye

jobfunktioner, der ikke er dækket af eksisterende uddannelser, er også oplagte som praktikpladser

for egu-elever.

15


4.2.2 Udformning af praktikaftalen

Kommunen/erhvervsskolen bistår eleven med at opnå praktikaftale og forsyner den med en

påtegning om elevens arbejdsområder og -funktioner samt en påtegning om, hvad målet er for

praktikopholdet som led i den samlede uddannelsesplan, jf. egu-loven § 7, stk. 2.

Oplysningerne i en praktikaftale, jf. egu-loven § 6, om arbejdsområde og funktioner bør så vidt

muligt kunne lede direkte til en konkret kollektiv overenskomst eller til andre anerkendte eller

aftalte vilkår. Derfor må oplysningerne i en praktikaftale være så præcise, som muligt. Se i øvrigt

kapitel 7.3.2.

Når man indgår en praktikaftale, skal den formular, der er godkendt af Undervisningsministeriet

benyttes. Formularen er optrykt som bilag til bekendtgørelse om oprettelse af

erhvervsgrunduddannelser, se kapitel 9. Praktikaftalen skal ikke nødvendigvis være identisk rent

typografisk med den, der følger som bilag til bekendtgørelsen, men indholdet skal være i nøjagtig

overensstemmelse hermed. Se iøvrigt kapitel 10.2.

Der kan være flere forskellige praktiksteder i et egu-forløb. Det enkelte praktikforløb skal

tilrettelægges i overensstemmelse med den uddannelsesplan, der er lavet. Hvert praktiksted skal

derfor være informeret om uddannelsesplanen.

4.2.3 Arbejdstid

Egu-elever skal i udgangspunktet være fuldtidsbeskæftiget under hele uddannelsen. De skal således

under praktikophold normalt arbejde 37 timer om ugen. Se afsnit 5.3 med hensyn til forskellige

muligheder for at kombinere skole og praktik.

I helt særlige tilfælde er der dog mulighed for, at egu-eleven ikke beskæftiges på fuld tid i praktik.

Kravet om en samlet uddannelsestid på 2 år (jf. dog 3, stk. 2, i egu-loven) forudsætter

fuldtidsbeskftigelse. Hvis den ugentlige arbejdstid nedsættes, må uddannelsens samlede varighed

derfor forlænges tilsvarende. Uddannelsen kan dog kun forlænges med op til ét år - jf. 3, stk. 1, i

egu-loven - hvilket må tages i betragtning ved nedsættelse af arbejdstiden. Der skal i beregningen

desuden tages hensyn til det samlede antal skoleuger med heltidsundervisning i den enkelte eguplan,

således at eleven samlet er på skole og i praktik i en periode, der svarer til

fuldtidsbeskæftigelse i 2 år.

Det kan i nogle tilfælde være hensigtsmssigt at kombinere skoleundervisning og praktik i løbet af

ugen, således at eleven ud fra en samlet betragtning er under fuldtidsuddannelse inden for en normal

arbejdsuge - jf. afsnit 5.3, afsn. 4. Hvis eleven ikke kan arbejde i praktik i mere end f.eks. 25 timer

om ugen, kan eleven måske klare at supplere op med skoleundervisning i et omfang, der modsvarer

de resterende timer.

4.2.4 Prøvetid i praktiktiden

De første tre måneder i virksomheden er prøvetid, hvis praktikaftalen omfatter seks måneder eller

mere. Ved kortere praktikophold kan prøvetiden vare en eller to måneder efter aftale, jf. pkt. 6 i

formularen for praktikaftaler - se kapitel 9. Der er tilsvarende prøvetid i evt. nyt praktikophold i en

eller flere andre virksomheder. Hvis eleven er i praktik flere gange i samme virksomhed, skal der

kun fastsættes prøvetid under det første praktikophold.

I prøvetiden kan arbejdsgiveren eller eleven opsige aftalen uden at oplyse grunden hertil.

Skoleophold regnes ikke med i prøvetiden. Efter prøvetidens udløb kan aftalen ikke opsiges af den

ene part, medmindre aftalen væsentlig misligholdes af den anden part, eller en væsentlig

16


forudsætning for aftalen er bristet. Hvis parterne aftaler ændringer i eller bringer aftalen til ophør,

skal dette godkendes af den pågældende tilrettelæggende kommune eller erhvervsskole.

4.3 Praktik på værkstedsskole

De uddannelsesinstitutioner, der er omtalt i bekendtgørelse om oprettelse af egu, § 2, stk.1, kan

udbyde værkstedskolepraktik, hvis det kan lade sig gøre efter de regler, der gælder for de

pågældende skoler. Aftale om praktik på værkstedsskole fastsættes i uddannelsesplanen, jf. eguloven

§ 5, stk. 2.

Det er den tilrettelæggende kommune eller erhvervsskole, der godkender denne praktik i det

konkrete tilfælde og vurderer, om skolen kan tilgodese kravet om arbejdspladslignende forhold og

faglig oplæring i overensstemmelse med uddannelsesplanens tilsigtede kompetence.

En uddannelsesinstitution kan ikke pålægges at stille værkstedsskolepraktik til rådighed for eguelever.

Kommunen kan alene opfordre en uddannelsesinstitution hertil, hvorefter de nærmere vilkår

kan aftales mellem kommunen og uddannelsesinstitutionen. Om økonomiske forhold i forbindelse

med praktik på værkstedsskole, se kapitel 7.3.3.

17


5. Skoledelen

5.1 Formål

Skoleundervisningen har flere formål, jf. egu-loven § 2, stk. 3. Den skal give:

• kundskaber og praktiske færdigheder af betydning for arbejdsfunktioner, der indgår i

praktikdelen af uddannelsen,

forudsætninger for en bredere forståelse af den erhvervede erfaringsbaggrund samt

forudsætninger for fortsat uddannelse og

• kendskab til pligter og rettigheder i arbejdslivet og i samfundet.

5.2 Skoledelens elementer

Skoledelen kan bestå af ét eller flere elementer fra én eller flere uddannelsesaktiviteter.

Det fremgår af bekendtgørelse om oprettelse af egu, § 2, stk.1, hvilke uddannelsesaktiviteter, der

kan anvendes i forbindelse med egu. Bestemmelsen opregner således samtlige mulige

uddannelseslovområder. Skoledelene kan kun finde sted inden for et lovområde, der er nævnt i § 2,

stk.1. De enkelte uddannelsesinstitutioner kan i egu-sammenhæng kun tilbyde dele af uddannelser,

som de er godkendt til at udbyde eller som institutionen efter de gældende regler har lov til at

udbyde uden specifik godkendelse.

Den enkelte skoledel skal så vidt muligt udgøre et afsluttet fagligt/pædagogisk forløb, jf. egu-lovens

§ 5, stk. 1, sidste punktum, og der gælder de normale bestemmelser for undervisningens indhold,

mål og bedømmelse som for de øvrige elever, der deltager. Det kan dog aftales i uddannelsesplanen,

at eleven ikke skal deltage i eksamen eller anden form for afsluttende bedømmelse, jf.

bekendtgørelse om oprettelse af egu, § 2, stk. 3. Dette kan have konsekvenser for, om en skole vil

godskrive undervisningen ved eventuel fortsat uddannelse. Se nærmere herom i kapitel 6.

Skoleundervisningen i egu må ikke være identisk med hele skoleundervisningen i en

erhvervsuddannelse, landbrugets grunduddannelse, en social- og sundhedsuddannelse eller en

søfartsuddannelse, jf. § 2, stk. 2, i bekendtgørelse om oprettelse af egu. Ellers er der ingen regler for,

hvordan elementerne kan sammensættes fra de forskellige uddannelsesområder, der er nævnt i

bekendtgørelsens § 2, stk. 1.

Hvis en uddannelsesinstitution afslår at deltage i samarbejdet om egu, må kommunen forsøge at

finde andre tilfredsstillende skoleforløb. Hvor sådanne alternativer ikke findes, kan problemet i

sidste instans rejses over for Undervisningsministeriet, som har mulighed for at pålægge

uddannelsesinstitutionen at deltage i det lokale samarbejde om egu, jf. § 1, stk. 4, i egu-loven.

Eleven er under alle sine skoleophold underlagt de samme ordens- og fraværsregler, som gælder for

andre elever i den pågældende uddannelse på skolen, jf. bekendtgørelse om oprettelse af egu § 3.

5.2.1 Uddannelses- og jobkvalificerende forløb - ujf

En erhvervsskole kan tilbyde uddannelses- og jobkvalificerende forløb - ujf, jf. lov om

erhvervsskoler, nr. 704 af 03/09/99, §1, stk. 2 og jf. bekendtgørelse nr. 149 af 19/03/96 om

uddannelses- og jobkvalificerende forløb. Disse forløb - ujf - kan udgøre elementer i eguskoledele,

jf. bekendtgørelse om oprettelse af egu, § 2, stk. 1, nr. 19.

18


Forudsætningen er, at der foreligger en undervisningsplan på skolen for det aktuelle ujf, som skal

kunne danne grundlag for, at den enkelte egu-elev kan vælge forløb og få disse indarbejdet i sin

individuelle uddannelsesplan. Om økonomiske forhold i forbindelse med ujf, se kapitel 7.4.3.

5.2.2 Holdforløb

Egu er som udgangspunkt individuelt tilrettelagt med udgangspunkt i den enkelte unges behov. Det

udelukker imidlertid ikke, at der med fordel kan etableres holdforløb for egu-elever. Flere

kommuner har etableret holdbaserede introduktionsforløb i regi af en ungdomsskole eller

ungdomsvejledningen mv.

I større kommuner, eller i tilfælde hvor en række mindre kommuner samarbejder, kan der være

begrundelse for, at en eller flere af skoleperioderne gennemføres på holdbasis, hvor der er etableret

særlige egu-skoleforløb inden for bestemte brancheområder. Mere herom i egu i praksis,

Undervisningsministeriet, 1997.

5.3 Varighed af skoledelen i egu

I egu skal skoledelen have en varighed på mellem 20 og 40 uger. Antallet af skoleuger beregnes på

baggrund af den egentlige planlagte skoleundervisning. Ferie af mere end nogle dages varighed

under eller umiddelbart efter en skoleperiode skal dermed ikke medregnes i skoleperiodens

varighed, selvom der udbetales skoleydelse under ferien – jf. afsn. 8.7.

Forlænges uddannelsen, jf. egu-loven § 3, stk. 1, er der også mulighed for at lægge skoleuger i det 3.

år af uddannelsen, så længe det samlede antal skoleuger ikke overstiger i alt 40 uger.

Der er ikke med egu-loven sat bestemte krav til antallet af undervisningstimer pr. uge i de 20-40

skoleuger. Det forudsættes dog, at en egu-elever følger den pågældende uddannelsesinstitutions

norm for heltidsundervisning.

Der kan være begrundelse for, og det er muligt, at kombinere skole og praktik i løbet af en dag eller

en uge. Eksempelvis kan en elev gå på skole om formiddagen og i praktik om eftermiddagen, eller

gå på skole de to første dage i ugen og i praktik de tre resterende. Forudsætningen er, at

uddannelsesinstitutionens norm for heltidsundervisning overholdes, at den samlede

skoleundervisning ikke strækker sig ud over 40 uger omregnet til heltidsundervisning, og at den

samlede uddannelse ikke varer mere end to år, i særlige tilfælde dog med forlængelse op til tre år.

5.4 Specialpædagogisk støtte

Når der i et egu-forløb indgår dele af eller helheder fra erhvervsskolernes uddannelser, kan der

under disse skoleforløb tilbydes individuel specialpædagogisk støtte, som imødekommer eguelevens

særlige uddannelsesforudsætninger. Det gælder, hvis eleven f.eks. har et handicap eller

andre vanskeligheder, der kan sidestilles hermed. Bestemmelserne om specialpædagogisk støtte

under erhvervsuddannelser mv. findes i bekendtgørelse nr. 1030 af 15. december 1993 om

specialpædagogisk støtte.

Erhvervsskolerne er landbrugsskoler, handelsskoler og tekniske skoler samt nogle få faglige

specialskoler.

Social- og sundhedsskolerne administreres af amterne, hvorfor man må undersøge på den enkelte

social- og sundhedsskole, hvordan ordningen administreres.

Ansøgning om tilskud til individuel specialpædagogisk støtte indgives alene af erhvervsskolen, der

har ansvar for det pågældende egu-skoleforløb, til Uddannelsesstyrelsen. Blanketterne hertil findes

19


på alle erhvervsskoler eller fås ved henvendelse til ét af de to sekretariater for specialpædagogisk

støtte enten på Silkeborg Tekniske Skole tlf. 8680 1482 eller på Skive Handelsskole tlf. 9914 1489.

Til hvert af sekretariaterne er knyttet en fagkonsulent for specialpædagogisk støtte, der, som det

øvrige personale, kan bistå med råd og vejledning.

Det anbefales, at egu-ansvarlige søger oplysning om den specialpædagogiske støttes indhold og

bestemmelser i en række vejledninger, to videofilm, en maxikassette, hvori der findes

demonstrations CD ROM skiver og forskelligt informationsmateriale. Bestillingsliste hertil kan fås

fra sekretariaterne for specialpædagogisk støtte eller i Uddannelsesstyrelsens kontor for børn, unge

og voksne med særlige behov tlf. 3392 5600.

Langt den overvejende del af Uddannelsesstyrelsens godkendte tilskud til specialpædagogisk støtte

ydes i form af naturalier, der udstationeres på erhvervsskolen til eleven. Alle undervisningsmidler

og tilhørende udstyr skal returneres, når eleven afslutter det specialpædagogiske tilbud. Der ydes

kun sjældent og i stærkt begrænset omfang tilskud til mere traditionel specialundervisning eller

lærertimer i øvrigt.

Hvis en egu-elev, der deltager i et undervisningsforløb på en erhvervsskole, som afsluttes med en

eksamen eller prøve, har fået godkendt specialpædagogisk støtte til det forløb, skal eleven tilbydes

en særlig eksamensordning, der indebærer, at eleven kan aflægge prøven under former og vilkår,

som afspejler de former og vilkår, den forudgående undervisning er gennemført under. (Se f.eks.

Vejledning om prøver og eksaminer for erhvervsuddannelseselever med handicap,

Undervisningsministeriet, 1994).

Det bemærkes, at der ikke kan søges om specialpædagogisk støtte, førend eleven er optaget på et

skoleophold, idet den pågældende skole først skal have kendskab til eleven, inden der tages stilling

til evt. specialpædagogisk støtte.

5.5 Forsøg og udvikling

Ifølge § 12 i egu-loven kan der ydes tilskud til udviklingsprojekter vedrørende udvikling af ikke

allerede eksisterende undervisningsforløb, som kan indgå i egu, samt til projekter til udvikling af

undervisningsformer og -indhold - f.eks. undervisningsdifferentiering - der tager udgangspunkt i

egu-elevernes særlige forudsætninger og behov. Ansøgningsskema og vejledning kan rekvireres hos

Uddannelsesstyrelsen, området for erhvervsfaglige uddannelser, tlf. 3392 5600.

Som noget nyt, kan undervisningsministeren nu også gøre undtagelser fra loven, hvis det sker for at

fremme uddannelsesforsøg, jf. egu-loven § 11a. Dette betyder, at der kan gennemføres forsøg med

erhvervsgrunduddannelsen, bl.a. i forbindelse med regeringens samlede indsats på

ungdomsuddannelsesområdet.

20


6. Gennemførelsesbeviser, merit og uddannelsesbevis

6.1 Gennemførelsesbevis

Efter tilfredsstillende gennemførelse af de enkelte praktikophold og skoleophold udsteder

praktikvirksomhederne og skolerne bevis for gennemførelsen, jf. egu-loven § 4, stk. 2. Se et

eksempel på et gennemførelsesbevis i kapitel 10.

Et gennemførelsesbevis for et praktikophold skal indeholde oplysninger om mål, arbejdsområder og

funktioner, og det udfærdiges af praktikvirksomheden eller værkstedsskolen, jf. bekendtgørelse om

oprettelse af egu, § 7, stk. 2.

For skoleopholdet skal beviset indeholde oplysninger om undervisningens mål og indhold og

elevens standpunkt. Hvis eleven opfylder betingelserne for at få et sædvanligt eksamensbevis,

bruger man dette i stedet for, jf. bekendtgørelse om oprettelse af egu, § 7, stk. 3.

6.2 Godskrivning af uddannelsesdele - merit

De enkelte elementer i et uddannelsesforløb skal så vidt muligt hver for sig udgøre et afsluttet

forløb, så der er mulighed for at opnå godskrivning for de enkelte uddannelsesdele ved fortsat

uddannelse, jf. egu-loven § 5 stk. 1. Den forventede godskrivning for skoleundervisning og den

forventede godskrivning for praktikophold i en evt. efterfølgende erhvervsuddannelse skal fremgå af

uddannelsesplanen. Afgørelsen af, om en elev kan opnå godskrivning af praktikuddannelse i en

efterfølgende erhvervsuddannelse, kan udskydes i indtil et år efter uddannelsesplanens

iværksættelse.

Den godskrivning, den unge kan opnå, vil konkret afhænge af de uddannelseselementer, der indgår i

den unges egu. De modtagende uddannelsesinstitutioner giver godskrivning for skoleelementer,

mens de faglige udvalg, for så vidt angår erhvervsuddannelserne, tager stilling til eventuel

godskrivning for praktik og forkortelse af en erhvervsuddannelse.

Godskrivning i forhold til en konkret uddannelse kan udformes som et løfte afgivet af den

modtagende uddannelsesinstitution eller det faglige udvalg. Et sådant løfte er bindende for den

institution eller det udvalg, der har afgivet det, under forudsætning af, at eleven når de mål, der er

opstillet i uddannelsesplanen. Det forudsættes, at den godskrivende uddannelsesinstitution foretager

de konkrete vurderinger.

Hvis der ikke foreligger noget skriftligt fra den modtagende uddannelsesinstitution, og hvis den ikke

er blevet inddraget i en forhåndsvurdering af uddannelsesplanen, står den helt frit ved en

efterfølgende forespørgsel om godskrivning. En skole er derfor heller ikke bundet af et løfte om

godskrivning, som en anden skole eventuelt måtte have afgivet. I praksis kan det dog næppe tænkes,

at f.eks. en teknisk skole vil underkende et løfte, afgivet af en anden teknisk skole. Hvis der

foreligger eksamensbeviser eller godkendte kursusbeviser, vil eleven altid kunne anvende de

almindelige godskrivningsregler, der gælder for den pågældende uddannelse.

Hvis en elev får godskrevet dele af skoleundervisningen i f.eks. en erhvervsuddannelse, forventes

det som udgangspunkt, at den pågældende har færre lektioner end andre erhvervsuddannelseselever

inden for samme uddannelse. En eventuel eksamensgodskrivning vil i alle tilfælde kunne overføres,

så eleven normalt ikke skal til eksamen i de godskrevne dele. Det kan også være en mulighed, at

erhvervsskolen tilbyder supplerende undervisning eller valgfag inden for de rammer, der er til stede,

hvorved eventuelle “huller” fyldes ud.

21


6.3 Uddannelsesbevis

Efter gennemførelse af hele uddannelsen modtager eleven et uddannelsesbevis på grundlag af

ovennævnte gennemførelsesbeviser. Den skole, eleven har haft sit sidste skoleophold på, udfærdiger

uddannelsesbeviset, jf. § 4, stk. 1, i egu-loven.

Ved planlægning og aftale om sidste og afsluttende skoleophold bør kommunen oplyse skolen om

forpligtelsen til at udfærdige uddannelsesbeviset.

Af uddannelsesbeviset skal det bl.a. fremgå, hvad der har været den samlede uddannelses mål,

indhold og varighed. De oplysninger, der skal fremgå af uddannelsesbeviset, fremgår af § 7, stk. 1, i

bekendtgørelse om oprettelse af egu.

Hvis eleven af forskellige årsager ikke gennemfører hele uddannelsen og derfor ikke kan få et

uddannelsesbevis, har eleven krav på dokumentation for den delvist gennemførte uddannelse.

Denne dokumentation udfærdiges af den skole, hvor eleven sidst har modtaget undervisning.

Dokumentationen består af de opnåede gennemførelsesbeviser for skole- og praktikophold samt en

erklæring fra det sted, hvor uddannelsen blev afbrudt, jf. bekendtgørelse om oprettelse af egu, § 7,

stk. 4.

22


7. Økonomiske forhold

7.1 Den kommunale budgetgarantiordning og bloktilskud

Egu-skoleundervisningen finansieres via taxametertilskud fra staten til statslige

uddannelsesinstitutioner, fra amtet via amtslige uddannelsesinstitutioner og af kommunerne på

kommunale uddannelsesinstitutioner via bloktilskud fra staten.

Ifølge lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner, lov nr.

488 af 18/06/99, § 10 stk. 2, nr. 5 er egu omfattet af budgetgarantiordningen.

At være omfattet af budgetgarantiordningen vil sige, at den kompensation kommunerne får til egu

via bloktilskuddet udregnes for kommunerne under èt på baggrund af foregående års udgifter. Selve

reguleringen foretages to år efter, at tilskuddet er udbetalt.

Hvis de samlede udgifter til egu-formål for kommunerne under ét øges, vil alle kommuner få et øget

bloktilskud til egu-formål. Hvis de samlede udgifter til egu-formål er lavere, vil alle kommuner få et

mindre bloktilskud til egu-formål. Der vil altså ikke være et direkte forhold mellem højere eller

lavere udgifter til egu-formål i den enkelte kommune og den bloktilskudsregulering, som den

pågældende kommune opnår via budgetgarantien. Samtidig er den regulering af bloktilskuddet som

følger af budgetgarantien ikke øremærket til bestemte formål.

Der har i praksis været usikkerhed, om hvilke udgifter, der kan opgøres på den kommunale

budgetgaranti. Følgende udgifter kan opgøres på budgetgarantien:

• Udgifter til skoleydelse til elevernes leveomkostninger under skoleophold, jf. § 5, stk. 3 i eguloven.

• Udgifter til skoleydelse ved praktik på værkstedsskole, jf. § 3, stk. 3 i egu-loven.

• Udgifter i forbindelse med praktik på værkstedsskole, som værkstedsskolen har ved at

beskæftige eleven, jf. §3, stk. 3 i egu-loven.

• Kommunernes supplerende tilskud til skoleundervisningen, jf. §13, stk. 1, sidste punktum i eguloven,

jf. kapitel 7.4.1.

• Kommunernes udgifter til særlige undervisningsforløb, som den rekvirerer på en skole, jf. § 13,

stk 2 i egu-loven. Hermed menes særligt tilrettelagte forløb, som ikke med tilstrækkelig

sikkerhed kan henføres til en bestemt takst for eksisterende uddannelse, jf. kapitel 7.4.1.

• Kommunernes udgifter til undervisning og vejledning på kommunalt finansierede institutioner.

Det drejer sig om ungdomsskoler og kurser i regi af ungdomsvejledningen jf. §2, stk. 1 nr. 13 og

18 i bekendtgørelse om oprettelse af egu.

7.2 Finansiering af vejledning af egu-elever

Kommunen afholder selv sine udgifter i forbindelse med vejledning af egu-elever. Med hensyn til

opgørelse på budgetgarantien, se kapitel 7.1.

Når en erhvervsskole tilrettelægger egu-forløbet, yder staten tilskud til vejledning, jf. egu-loven §

13, stk. 6.

23


7.3 Financiering under praktikdelen

7.3.1 Arbejdsgivernes elevrefusion - AER

En arbejdsgiver kan, for en egu-elev under 25 år, modtage et AER-tilskud.

Forudsætningen for at modtage AER-tilskud er, at egu-eleven i en forudgående periode på mindst 6

mdr. - før start på egu - har modtaget kontanthjælp og/eller ydelser i henhold til lov om aktiv

socialpolitik.

For at undgå, at arbejdsgiveren selv skal dokumentere, at eleven opfylder disse betingelser, er der

truffet aftale mellem AER og Kommunernes Landsforening om, at den enkelte kommune på en

attestationsblanket dokumenterer, at eleven opfylder betingelserne på tidspunktet for aftalens

påbegyndelse. Se kapitel 10.6.

Når kommunen har udfyldt en attestationsblanket for en egu-aftale behøver praktikværterne i aftalen

ikke at dokumentere, at eleven opfylder de nævnte betingelser. Arbejdsgiveren skal herefter blot

udfylde en ansøgning om AER-tilskud. Der skal vedlægges kopi af praktikaftalen.

Ansøgningsblanket om AER-tilskud, se kapitel 10.6 kan rekvireres hos AER, tlf. 4820 4820 eller email:

aer@atp.dk. Blanketten kan downloades på AER's hjemmeside: http://www.aer.dk/

Hvis en egu-elev skifter praktikplads inden for rammerne af den aftalte uddannelsesplan, vil den ny

arbejdsgiver også kunne modtage AER-tilskud. De praktikaftaler, der indgår i den samlede egu-plan

for eleven, vil således være tilskudsberettigede. En praktikaftale skal have en samlet varighed på

mindst 3 mdr., og den må ikke ophæves i prøvetiden.

Tilskuddet udgør i 2000 kr. 12.300 pr. elev pr. år eller kr. 3.075 pr. elev pr. kvartal.

7.3.2 Elevløn i praktiktiden

Inden for mange faglige områder er der etableret overenskomster eller protokollater for egu-elever.

Når praktikaftalens arbejdsområde og funktioner er omfattet af en kollektiv overenskomst, gælder

overenskomsten for aftalens løn- og arbejdsvilkår.

Findes der ikke en sådan overenskomst, skal man bruge overenskomsten for elever eller lærlinge

inden for tilsvarende arbejde, jf. egu-loven § 6, stk. 2. For yderligere vejledning henvises til

kommunernes lønningskontorer eller den pågældende faglige organisation.

Hvis det følger af den overenskomst, egu-eleven er omfattet af, at der er stigende løn på 1., 2. og

eventuelt 3. år som elev, skal egu-eleven have tilsvarende progression. Dette er tilfældet, uanset om

eleven er omfattet af en egentlig egu-elevoverenskomst eller en overenskomst for elever eller

lærlinge inden for tilsvarende arbejde. Tvivlsspørgsmål om hvilke vilkår, der skal gælde, afgøres af

fagretslig vej, jf. egu-loven § 6, stk. 2, jf. § 22 i lov om Arbejdsretten.

Der skal betales A-skat og arbejdsmarkedsbidrag af løn fra en praktikvirksomhed.

7.3.3 Skoleydelse under praktik på værkstedsskole

I henhold til § 3, stk. 3 i egu-loven kan en praktikdel for en egu-elev foregå på en værkstedsskole

med skoleydelse.

De uddannelsesinstitutioner, der er omtalt i egu-bekendtgørelsen § 2, stk.1, kan udbyde

værkstedsskolepraktik. I praksis er det typisk erhvervsskoler og produktionsskoler.

24


Kommunerne betaler direkte til skolen for omkostninger ved elevens ophold på værkstedsskolen, og

eleven selv modtager skoleydelse fra kommunen.

Vedrørende opgørelse på budgetgarantiordningen, se kapitel 7.1.

Hvis en ledig dagpengeberettiget elev, der har indgået egu-aftale med en tilrettelæggende

erhvervsskole, går i praktik på en værkstedsskole, finansieres værkstedsskolens omkostninger af

den tilrettelæggende erhvervsskole via tilskud fra staten.

7.4 Finansiering under skoledelen

7.4.1 Skoleundervisningen

Ifølge §13, stk. 1 i egu-loven finansieres skoleundervisningen som fastsat efter den gældende

lovgivning for den pågældende uddannelse. Staten og amtskommunerne finansierer udgifterne til

de skoledele, der finder sted på statsligt eller amtskommunalt finansierede uddannelser, mens

kommunerne finansierer udgifterne til kommunalt finansierede uddannelsesinstitutioner.

Kommunens udgifter for sidstnævnte er omfattet af budgetgarantien.

Kommunen eller en erhvervsskole (for ledige dagpengemodtagere) kan yde supplerende tilskud til

undervisningen, f.eks. i forbindelse med ekstraordinært små holdstørrelser, udvidet timetal,

dobbeltlærerfunktion mv., jf. §13, stk.1, 2. punktum. Vedrørende opgørelse på budgetgarantien, se

kapitel 7.1.

En kommune eller erhvervsskole (for ledige dagpengemodtagere) kan ifølge egu-loven §13, stk. 2.

yde tilskud til skoledele, der ikke kan finansieres ordinært i henhold til §13, stk. 1, 1. punktum i

egu-loven. Der kan være tale om særligt tilrettelagte uddannelsesforløb, eller en skoledel, der

indeholder elementer fra en række forskellige uddannelser. Derved kan tilskuddet til undervisningen

ikke med sikkerhed henføres til en bestemt takst for en eksisterende uddannelse. Udgiften hertil er

omfattet af budgetgarantien, se kapitel 7.1.

For erhvervsskolernes vedkommende yder staten tilskud til sådanne skoledele, jf. §13, stk. 5.

7.4.1.1 Skoleundervisning på en produktionsskole

Egu-elever kan som hidtil optages på en produktionsskole på ordinære vilkår, jf. bekendtgørelse om

oprettelse af egu-uddannelser § 2, stk. 1., nr. 15. Kommunen betaler skoleydelse til eleven.

Produktionsskolerne indberetter således også kvartalsvise opgørelser over egu-aktiviteter i lighed

med de øvrige aktiviteter til Undervisningsministeriet, hvorefter staten yder ordinært driftstilskud.

7.4.1.2 Skoleundervisning på daghøjskoler

Egu-elever kan optages på daghøjskoler, jf. bekendtgørelsen om oprettelse af egu-uddannelser § 2,

stk. 1, nr. 14 - på samme vilkår som øvrige daghøjskoleelever.

I henhold til daghøjskolelovens §13 udmelder undervisningsministeren en aktivitetskvote til hver

enkelt skole, hvortil der ydes statstilskud. Kvoten kan bl.a. omfatte egu-elever, der indgår i såvel

beregningsgrundlaget for fordelingen af kvoterne som i tilskudsberegningen til daghøjskoler.

Det er skolens afgørelse, hvorvidt kvotens størrelse giver mulighed for optag af egu-elever.

25


7.4.1.3 Skoleundervisning inden for landbrugsuddannelser, søfartsuddannelser, højskoler,

husholdningsskoler, håndarbejdskurser og efterskoler

Undervisning af egu-elever inden for landbrugsuddannelser, søfartsuddannelser, AMU-centre,

højskoler, husholdningsskoler, håndarbejdskurser og efterskoler, jf. bekendtgørelsens § 2, stk. 1, nr.

2, 4, 9, 10, 11, og 12 - finansieres i udgangspunktet som for øvrige elever, der optages ordinært på

uddannelserne – jf. § 13, stk. 1, i egu-loven.

Udgifter i forbindelse med kost og logi ved et eventuelt ophold på kostafdeling betales i

udgangspunktet af eleven selv.

7.4.1.4 Skoleundervisning på amtsligt finansierede uddannelser: Sosu, almen voksenuddannelse og

enkeltfagsundervisning på gymnasier og hf-kurser, indvandrerundervisning og specialundervisning

for voksne

Undervisningen på disse uddannelser, jf. bekendtgørelsens § 2, stk. 1, nr. 3, 6, 8, 16 og 17 -

finansieres som for uddannelsernes og undervisningens øvrige ordinære deltagere, jf. § 13, stk. 1, i

egu-loven.

7.4.1.5 Skoleundervisning på kommunalt finansierede uddannelsesinstitutioner

Kommunale ungdomsskoler og kurser mv. i regi af ungdomsvejledningen er omfattet af egubekendtgørelsens

§ 2, stk. 1, nr. 13 og 18. Kommunen skal selv betale for udgifter til undervisning

og vejledning på disse institutioner. Udgifterne er omfattet af budgetgarantien, jf. kapitel 7.1.

7.4.1.6 Skoleundervisning på AMU-centre

Med brev af 18. februar 1999 meddelte Arbejdsmarkedsstyrelsen samtlige AMU-centre, at personer

- som i bekendtgørelse nr. 944 om adgang og deltagerstøtte ved deltagelse i

arbejdsmarkedsuddannelser i § 4, 5 og 22 er særskilt nævnt med adgangshjemmel - herunder eguelever

- er omfattet af det indtil videre ikke-rammebelagte optag. Det er således sikret, at AMUcentrene

o.a., så længe der er midler inden for de samlede rammer, fortsat kan optage elever i

ordinære egu-forløb uden betaling fra kommunerne.

Da egu-elever modtager egu-skoleydelse under skoleophold til deres livsophold, betales udgifterne

til kost og logi i udgangspunktet af eleven selv.

7.4.2 Skoleydelse til eleven

I skoleperioderne modtager eleven skoleydelse, jf. § 5, stk. 3. I 2000 udgør ydelsen til egu-elever:

Kr. 455 for elever under 18 år

Kr. 1.105 for elever, de er fyldt 18 år.

Beløbene fremgår af Finansloven for 2000 § 20, tekstanmærkning nr. 112 .

26


Skoleydelsen for egu oprettet for ledige dagpengeberettigede unge under 25 år - jf. § 5, stk. 4, i eguloven

- fastsættes til et beløb svarende til ydelsen i aktiveringstilbud til denne elevgruppe, når det er

en erhvervsskole, der har tilrettelagt egu. Hvis en sådan elev fylder 25 år under sit egu-forløb,

bevares ydelsen under skoleophold svarende til ydelsen i aktiveringstilbud.

Hvis det er en kommune, der har tilrettelagt egu, finansieres udgiften af kommunen. Vedrørende

udgiftens opgørelse på budgetgarantien, se kapitel 7.1. Egu-elever skal betale A-skat af skoleydelsen

også under et eventuelt praktikophold på værkstedsskole. Der skal ikke betales

arbejdsmarkedsbidrag af skoleydelsen.

Skoleydelses-satsen forudsætter, at eleven deltager i undervisningen på heltid.

7.4.3 Uddannelses- og jobkvalificerende forløb - UJF

Egu-elever kan optages på uddannelses- og jobkvalificerende forløb, jf. bekendtgørelsens § 2, stk. 1,

nr. 19, jf. bekendtgørelse nr. 149 af 19/03/96 om uddannelses- og jobkvalificerende forløb.

For kommunalt initieret egu modtager eleven skoleydelse, jf. egu-lovens § 13, stk. 4, og § 2, stk. 1

nr.19 (UJF) i bekendtgørelsen om oprettelse af egu.

Undervisningsministeriet opkræver ikke betaling hos kommunen for disse "ordinære" egu-elevers

deltagelse i uddannelses- og jobkvalificerende forløb under deres skoleophold - i lighed med alle de

andre statsligt og amtskommunalt finansierede skoleforløb, en egu-elev kan deltage i uden at

kommunen skal betale herfor.

Der skal ikke udfyldes en tilmeldingsblanket ved ordinære egu-elevers optagelse i UJF.

For erhvervsskoleinitieret egu, alene for ledige dagpengeberettigede unge under 25 år, kan AF

vejlede en ledig dagpengeberettiget til optagelse i egu på en erhvervsskole. Hvis denne person

deltager i UJF som et led i et egu-skoleophold, opkræver Undervisningsministeriet udgiften hos AF.

Overførsel af aktivrammen: Finansieringsomlægningen fra 1.1.2000 betyder, at

Undervisningsministeriet opkræver betaling hos kommunerne og AF for den undervisning, som

uddannelsesinstitutionerne afholder for aktiverede, der er henvist af kommunerne eller AF. Fra

1.1.2000 afholdes undervisningsudgifterne således af den aktiverende myndighed. Kommunerne og

AF modtager kompensation for udgifterne i henhold til lov om refusion af udgifter til uddannelse i

forbindelse med aktivering mv. Refusion ydes til personer, som deltager i uddannelse i henhold til

en handlingsplan efter lov om aktiv arbejdsmarkedspolitik, eller som deltager i undervisning efter

godkendelse fra opholdskommunen.

27


8. Øvrige forhold

8.1 Arbejdsmiljø

Arbejdsmiljølovgivningen opstiller en række forbud mod farligt arbejde, der bliver udført af unge

under 18 år. Der kan imidlertid gøres undtagelse fra dette, hvis arbejdet er et nødvendigt led i en

erhvervskompetencegivende uddannelse, herunder egu, jf. bekendtgørelse nr. 526 af 14/06/96 om

unges arbejde.

Det er en betingelse, at eleven er fyldt 15 år, og at uddannelsen varer mindst to år, jf. meddelelse fra

Arbejdstilsynet, nr. 4.01.4, juni 1997, pkt. 8. Hvis uddannelsens varighed er nedsat til 18 måneder,

jf. egu-loven § 3, stk. 2, kan der således ikke ske undtagelse fra de nævnte forbud mod farligt

arbejde.

I øvrigt gælder arbejdsmiljølovgivningens krav om, at arbejdet skal planlægges og udføres fuldt ud

sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt, jf. lov om arbejdsmiljø, nr. 497 af 29/06/98, § 38.

8.2 Arbejdsskader

Hvis der er indgået en praktikaftale mellem en egu-elev og en virksomhed, vil eleven i

arbejdsskadeforsikringslovens forstand, jf. lov nr. 587, af 10/08/98, være antaget til arbejde og

dermed omfattet af lovens § 1 med virksomheden som forsikringspligtig arbejdsgiver, jf.

Arbejdsskadestyrelsens vejledning om erstatningsordninger for skole- og uddannelsessøgende pkt.

III.1.2.

Det er i denne sammenhæng uden betydning, om eleven faktisk lønnes af arbejdsgiveren under

praktikken, jf. arbejdsskadeforsikringslovens § 1.

Virksomheden har pligt til at anmelde skader, der indtræder under et praktikophold. Anmeldelse

skal sendes til virksomhedens forsikringsselskab, der videresender anmeldelsen til

Arbejdsskadestyrelsen. Erstatningerne afholdes af staten.

Arbejdsskadeforsikringsloven finder tilsvarende anvendelse for elever under praktik på en

værkstedsskole, jf. egu-loven § 9. I disse tilfælde er det den pågældende skole, der bærer risikoen

for arbejdsskader.

8.3 Barsel

Kommunen udbetaler dagpenge under fravær fra arbejdet under praktikophold på grund af graviditet

og barsel, medmindre arbejdsgiveren som følge af overenskomst er forpligtet til at udbetale en

ydelse, jf. lov om dagpenge ved sygdom og fødsel - dagpengeloven, nr. 62 af 22/07/97, § 11.

En kvinde er berettiget til dagpenge fra det tidspunkt, hvor der skønnes at være fire uger til fødslen.

Der kan ydes dagpenge i de første 24 uger efter fødslen. Moderen har ret til dagpenge i de første 14

uger efter fødslen, og faderen har i samme periode ret til dagpenge i to uger. Herudover har

forældrene tilsammen ret til dagpenge i yderligere 10 uger. Dagpengene kan kun ydes til en af

forældrene ad gangen. jf. lov om dagpenge §§ 12 og 13.

Ved fravær under skoleophold på grund af barsel, må uddannelsen afbrydes, og den unge vil have

mulighed for at modtage ydelser efter den sociale lovgivning. Barsel vil således have konsekvenser

for den aftalte uddannelsesplan mellem egu-eleven og den tilrettelæggende

kommune/erhvervsskole.

28


8.4 Befordring under skoleophold

Amtsrådene yder tilskud til befordring af egu-elever under skoleundervisning, herunder praktik på

værkstedsskole med skoleydelse, i henhold til § 13 a i egu-loven, jf. Undervisningsministeriets

bekendtgørelse nr. 1136 af 14/12/95 om befordringsgodtgørelse til visse grupper af

uddannelsessøgende.

8.5 Egu og aktivering

Egu kan ikke tilbydes af kommunen som aktiveringstilbud til kontanthjælpsmodtagere efter lov om

en aktiv socialpolitik, nr. 455 af 10/06/97. Egu er et uddannelsestilbud, ikke en

beskæftigelsesmæssig foranstaltning. Egu har netop været tænkt som en mulighed for kommunerne

for at opprioritere uddannelse for den målgruppe, der ellers falder ind under lov om en aktiv

socialpolitik.

Derimod har ledige dagpengemodtagere under 25 år ret og pligt til et tilbud om uddannelse på fuld

tid i sammenlagt 18 måneder. Uddannelsen kan f.eks. være egu, som i dette tilfælde vil være

tilrettelagt af en erhvervsskole, jf. lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik § 32a.

8.6 Egu og revalidering

EGU kan indgå i et revalideringsforløb efter kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik, når de

almindelige betingelser for at modtage tilbud om revalidering er opfyldt. Betingelserne for at få

støtte er således, at der skal være tale om en person med begrænsninger i arbejdsevnen, og der skal

være en realistisk mulighed, for at revalidering fører frem til hel eller delvis selvforsørgelse.

Efter § 46, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik giver kommunen tilbud om revalidering, når

erhvervsrettede aktiviteter efter lov om aktiv socialpolitik eller anden lovgivning ikke er

tilstrækkelige til, at pågældende kan klare sig selv.

Hvis en revalidend, der optages i egu kan klare sine leveomkostninger med egu-skoleydelsen, kan

der ikke udbetales revalideringsydelse. Hvis kommunen vurderer, at egu-skoleydelsen ikke er

tilstrækkelig til at dække revalidentens leveomkostninger, kan der i stedet udbetales

revalideringsydelse. Der udbetales således ikke skoleydelse til egu-elever, der modtager

revalideringsydelse.

Det bemærkes i denne forbindelse, at økonomisk hjælp til revalidering i form af uddannelse kun kan

omfatte hjælp til forsørgelse samt særlig støtte efter § 63 til udgifter, der er en nødvendig følge af

uddannelsen som f.eks. undervisningsmaterialer. Der er ikke hjemmel til at betale driftsudgifter i

egu-forløbet.

En revalidend bevarer revalideringsydelsen ved kortvarige afbrydelser i revalideringsforløbet, der

ikke har betydning for revalidendens mulighed for at gennemføre erhvervsplanen. Efter praksis er

afbrydelse indtil 6 måneder en kortvarig afbrydelse.

8.7. Ferie og omsorgsdage

Egu-elever er på grundlag af praktiktiden berettiget til løn under ferie efter ferielovgivningens

almindelige regler om lønmodtagernes ferierettigheder. De særlige regler i ferielovens § 7

omhandler alene erhvervsuddannelseselever, jf. lov nr. 498 af 29/06/98.

I nogle overenskomster eller protokollater er det imidlertid aftalt, at § 7 i ferieloven finder

tilsvarende anvendelse for egu-elever. Hvis dette ikke er tilfældet, kan det aftales mellem

29


arbejdsgiver og elev, at der udbetales løn under ferie, hvis eleven ikke har optjent feriepenge i det

foregående ferieår.

I andre tilfælde optjenes der feriepenge i et kalenderår, som udbetales efter den 1. maj det

efterfølgende kalenderår. Arbejdsgiveren yder feriegodtgørelse med 12½ pct. af lønnen.

Feriegodtgørelsen er skattepligtig indkomst, og der skal betales arbejdsmarkedsbidrag heraf.

Skoleydelse udbetales i skoleferier under et skoleforløb og i en ferie, der afholdes i direkte

forlængelse af et skoleforløb. Skoleydelse er ikke løn i ferielovens forstand.

Det samme gælder mht. praktik på værkstedsskole med skoleydelse. I disse tilfælde må feriedagene

anses for at høre til skoledelen af det aftalte uddannelsesforløb. Feriedagene skal dog ikke regnes

med i varigheden af skoleperioden, som ikke må overstige 40 uger, jf. egu-loven § 3, stk. 1.

Der udbetales dog ikke skoleydelse under ferie i forlængelse af en skoleperiode, hvis eleven har

optjent feriepenge til brug i den pågældende ferieperiode.

Kommunerne og erhvervsskolernes egu-ansvarlige opfordres til at være yderst opmærksomme på

afholdelse af ferie og finansiering heraf, når indholdet af uddannelsesplanen aftales med eleven. På

dette tidspunkt bør det afklares, hvad der skal ske, hvis eleven ikke har optjent feriepenge eller ikke

overenskomstmæssigt er berettiget til ferie i en eller flere ønskede ferieperioder. Det kan i sådanne

tilfælde vise sig nødvendigt som egu-vejleder i samarbejde med eleven at planlægge sig ud af et

eventuelt problem med finansiering af ferie. Yderligere oplysninger fås hos Direktoratet for

Arbejdstilsynet, Ferielovkontoret, tlf. nr. 3915 2525.

En elev er kun berettiget til omsorgsdage, hvis det fremgår af den overenskomst, eleven er omfattet

af.

8.8 Klageadgang

En egu-elev kan indbringe en klage over en kommunes afgørelser for det relevante Tilsynsråd.

Tvivlsspørgsmål i forbindelse med praktikophold afgøres af fagretslig vej, jf. egu-loven § 6, stk. 2,

jf. § 22 i lov nr. 183 af 18/03/97, om Arbejdsretten.

En egu-elev har mulighed for at klage over en skoles afgørelse til den myndighed, der er

klageinstans efter reglerne for den pågældende uddannelsesaktivitet, jf. egu-loven § 11. I langt de

fleste tilfælde vil det være Undervisningsministeriet. Der er klageadgang til Uddannelsesstyrelsen,

hvis spørgsmålet relaterer til uddannelsens indhold og Institutionsstyrelsen, hvis det vedrører

institutionen.

Egu-elever har i øvrigt samme klagerettigheder over en skoles afgørelser som andre elever, der

følger samme uddannelsesaktivitet, jf. bekendtgørelse om oprettelse af egu, § 11.

8.9 Ophold på kollegier og skolehjem

Egu-elever kan søge kollegiebolig, hvis eleven på indflytningstidspunktet er over 18 år.

En egu-elev har adgang til ophold på skolehjem eller kostskole mv., hvis den pågældende opfylder

betingelserne for at få ophold i henhold til de regler, der gælder for skolehjemmet eller kostskolen

mv.

Eleven skal i udgangspunktet selv betale udgifterne til kost og logi af sin skoleydelse.

Undervisningen finansieres som fastsat for den pågældende uddannelse mv. gældende lovgivning i

henhold til egu-lovens § 13, stk. 1. Se herom ovenfor i kapitel 7.4.

30


Hvis kommunen giver tilskud til kost og logi under et ophold på skolehjem eller kostskole mv., må

den selv finansiere omkostningerne herved. Et sådant tilskud vil være skattepligtig indkomst, men

kun for elever over 18 år. Der skal ikke betales arbejdsmarkedsbidrag af tilskuddet.

8.10 Optagelse i a-kasse

Egu er en erhvervskompetencegivende uddannelse, der giver dimittendrettigheder, dvs. ret til

optagelse i A-kasse efter gennemført uddannelse. Derfor forudsættes det, at de unge, der visiteres til

en erhvervsgrunduddannelse, skal kunne stå til rådighed for arbejdsmarkedet efter afsluttet egu.

Eleven er berettiget til optagelse i en A-kasse umiddelbart efter, at uddannelsen er afsluttet. Eleven

skal på baggrund af uddannelsesbevis indgive skriftlig begæring om optagelse senest 2 uger efter

uddannelsens afslutning, jf. lov nr. 897 af 16/12/98 om arbejdsløshedsforsikring § 41, stk. 1, litra b.

Eleven kan ved eventuel ledighed efter afsluttet uddannelse modtage dagpenge på dimittendsats

efter en karenstid på 1 måned efter uddannelsens afslutning, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring §

54.

Dagpengene udbetales bagud, således at der går yderligere 14 dage til en måned efter karenstidens

ophør, inden dagpengene kommer til udbetaling, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring § 46. Hvor

lang, denne optjeningsperiode er, afhænger af hvilken A-kasse, der er tale om.

8.11 Sygdom

Elever, der rammes af sygdom under virksomhedspraktik, har krav på at få udbetalt løn, hvis det er

aftalt i den overenskomst, eleven er omfattet af. Hvis eleven ikke får udbetalt løn under sygdom,

kan eleven få udbetalt sygedagpenge efter de almindelige regler i dagpengeloven.

Dagpengene udbetales af arbejdsgiveren, hvis eleven har været ansat hos den pågældende

arbejdsgiver i de sidste 13 uger før fraværet og i denne periode har været beskæftiget hos

arbejdsgiveren i mindst 120 timer, jf. lov om dagpenge under sygdom og fødsel - dagpengeloven - ,

lov nr. 62 af 22/07/97, § 3.

Elever, der ikke opfylder dette krav, kan få dagpenge udbetalt af kommunen, eftersom der er tale om

elever i lønnet praktik, jf. dagpengeloven § 4, stk. 1, nr. 4.

Dagpengene beregnes på grundlag af den timeindtægt, eleven ville have været berettiget til under

fraværet efter betaling af arbejdsmarkedsbidrag, jf. dagpengeloven § 9, stk.1.

Der betales A-skat, men ikke arbejdsmarkedsbidrag, af sygedagpenge.

Falder sygdomsperioden under et skoleophold, modtager eleven fortsat skoleydelse, hvis der alene

er tale om en kortvarig sygdomsperiode. Det samme er tilfældet ved sygdom under praktik på

værkstedsskole.

Konsekvenserne af et længerevarende sygdomsforløb under et skoleophold afhænger af de

fraværsregler, der gælder for det pågældende uddannelsesforløb. Afbrydelsen af skoleforløb kan

dermed også betyde ændringer i den aftalte uddannelsesplan.

8.12 Tavshedspligt

Der findes ingen særlige regler om tavshedspligt mellem den tilrettelæggende

kommune/erhvervsskole, praktikstederne og uddannelsesinstitutionerne for den enkelte egu-elev.

31


Kommunerne, de offentligt ejede uddannelsesinstitutioner og praktikstederne er dog omfattet af

forvaltningslovens regler om tavshedspligt. De selvejende uddannelsesinstitutioner har som oftest

ansættelsesregler om tavshedspligt, der svarer hertil i deres vedtægter.

I en uddannelse som egu, hvor der kan være adskillige praktiksteder og uddannelsesinstitutioner

involveret, er der god grund til at udvise påpasselighed med hvilke oplysninger, der gives af hvem,

og til hvem de gives.

32


9. Egu-lov og -bekendtgørelse

9.1 Bilag: Lovbekendtgørelse nr. 532 af 25. juni 1999

33


9.2 Bilag: Bekendtgørelse nr. 1158 af 20. december 1995

38


10. Blanketter til brug ved gennemførelsen af egu i kommunerne

De gengivne blanketter i kapitel 10 er udfærdiget og trykt af Kommunernes Landsforening (KL), og

de er udfærdiget til anvendelse i kommunerne. Erhvervsskolerne kan tillige anvende disse

blanketter, hvis det ønskes.

10.1 Bilag: Uddannelsesplan og aftale

Den gengivne plan er vejledende. Der henvises til § 5 i egu-loven og § 5, stk. 2, i bekendtgørelsen

om oprettelse af egu.

44


Eksempel

45


46

Eksempel


10.2 Bilag: Praktikaftale

Praktikaftalen skal indgås på en formular, der er godkendt af Undervisningsministeriet, jf. § 7, stk.

1, i egu-loven. Den gengivne blanket er godkendt af Undervisningsministeriet. Det foreslås, at

eleven modtager den originale underskrevne praktikaftale, og at virksomheden modtager en kopi.

Undervisningsministeriet trykker alene den godkendte praktikaftaleformular, og den udsendes i et

antal eksemplarer til erhvervsskolerne.

Praktikaftaleblanketten er gengivet som bilag til bekendtgørelsen om oprettelse af egu. Dette bilag

kan affotograferes (forstørres til A 4-format) og anvendes direkte.

47


48

Eksempel


Eksempel

49


10.3 Bilag: Gennemførelsesbevis

Det gengivne bevis er vejledende. Der henvises til § 4, stk. 2, i egu-loven og § 7, stk. 2 og 3, i

bekendtgørelsen om oprettelse af egu.

50


Eksempel

51


10.4 Bilag: Erklæring om delvis gennemførelse af egu

Den gengivne erklæring er vejledende. Der henvises til § 4, stk. 3, i egu-loven og § 7, stk. 4, i

bekendtgørelsen om oprettelse af egu.

52


Eksempel

53


10.5 Bilag: Uddannelsesbevis

Det gengivne bevis er vejledende. Der henvises til § 4, stk. 1, i egu-loven og § 7, stk. 1, i

bekendtgørelsen om oprettelse af egu.

54


Eksempel

55


10.6 Bilag: Arbejdsgivernes elevrefusion - Attestationsblanket

Arbejdsgivernes elevrefusion - attestationsblanket i forbindelse med praktik.

56


Eksempel

57


10.7 Rekvirering af blanketter

Forlaget Kommuneinformation forestår trykning og distribution af de blanketter, der anvendes i

forbindelse med egu i kommunerne.

Alle blanketter kan købes hos Forlaget Kommuneinformation, tlf. 3311 3800. Blanketter kan

bestilles online på: http://www.ki.kl.dk/

59


11. Yderligere oplysninger

11.1 Kommunernes Landsforening

Kommunerne kan rette spørgsmål om egu til

Kommunernes Landsforening, Gyldenløvesgade 11, 1600 København V, Tlf. 3370 3370

11.2 Undervisningsministeriet

Kommunerne og erhvervsskolerne kan rette spørgsmål om egu til

Undervisningsministeriet, Område for erhvervsfaglige uddannelser

H.C. Andersens Boulevard 43, 1553 København V, Tlf. 3392 5600

Se i øvrigt: http://www.uvm.dk/erhverv/egu/

60


12. Regelregister

Lov om ungdomsvejledning og brobygningsforløb til ungdomsuddannelse

Lov nr. 786 af 14/10/1999.

Bekendtgørelse om ungdomsvejledning

Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 783 af 24/08/1994.

Forvaltningslov

Lov nr. 571 af 19/12/1985, som ændret ved lov nr. 347 af 06/06/ 1991.

Lov om Arbejdsretten

Lov nr. 183 af 12/03/1997.

Lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion

Undervisningsministeriets lovbekendtgørelse nr. 53 af 26/01/1998.

Lov om Arbejdsmiljø (Arbejdsmiljøloven)

Arbejdsministeriets lovbekendtgørelse nr. 497 af 2906/1998.

Bekendtgørelse om unges arbejde

Bekendtgørelse nr. 526 af 14/06/1996.

Meddelelse fra Arbejdstilsynet nr. 4.01.4, juni 1997

Lov om sikring mod følger af arbejdsskade (Arbejdsskadeforsikringsloven)

Socialministeriets lovbekendtgørelse nr. 1058 af 17/12/1998

Vejledning om erstatningsordninger for skole- og uddannelsessøgende

Arbejdsskadestyrelsens vejledning

Bekendtgørelse om uddannelses- og jobkvalificerende forløb på erhvervsskoler

Bekendtgørelse nr. 149 af 19/03/1996

61


Lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik

Arbejdsministeriets lovbekendtgørelse nr. 66 af 01/02/1999

Bekendtgørelse om en aktiv arbejdsmarkedsindsats

Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 945 af 16/12/1998

Lov om arbejdsløshedsforsikring

Arbejdsministeriets lovbekendtgørelse nr. 587 af 10/08/1998

Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Lov nr. 897 af 16/12/1998

Lov om Ferie (Ferieloven)

Arbejdsministeriets lovbekendtgørelse nr. 498 af 29/06/1998

Lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel (Dagpengeloven)

Socialministeriets lovbekendtgørelse nr. 62 af 22/07/1997

Lov om en aktiv socialpolitik

Lov nr. 455 af 10/06/1997

Vejledning om lov om en aktiv socialpolitik

Socialministeriets vejledning nr. 39 af 05/03/1998

Lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner

Indenrigsministeriets lovbekendtgørelse nr. 571 af 04/07/1997

Bekendtgørelse om opgørelse af den kommunale budgetgaranti

Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 284 af 12/05/1998

62


13. Bilag

BILAG 1

Uddrag fra takstkatalog 1999 for erhvervsskolerne:

Kommunalt initieret egu Erhvervsskole-initieret egu for

dagpengeberettigede

Lov Undervisningsministeriets lovbekendtgørelse nr. 532 af

25/06/1999:

Bekendtgørelse af lov om erhvervsgrunduddannelse m.v.

Bekendtgørelse Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 1158 af

20/12/1995:

Bekendtgørelse om oprettelse af erhvervsgrunduddannelser

Vejledninger 1) Vejledning om egu - erhvervsgrunduddannelse.

Undervisningsministeriet, Uddannelsesstyrelsens

Internetpublikationer nr. 4 - 2000.

Formål At give den unge personlige, sociale og faglige kvalifikationer

til fortsat erhvervskompetencegivende uddannelser og grundlag

for beskæftigelse på arbejdsmarkedet.

Målgruppe Unge i en utilfredsstillende Ledige dagpengeberettigede

uddannelses- eller

under 25 år (på

beskæftigelsesmæssig situation plantidspunktet). Langt de

fleste vil være over 18 år.

Plan Bopælskommunen udarbejder Erhvervsskolen udarbejder en

en uddannelsesplan

uddannelsesplan

Varighed 2 år med 20 - 40 ugers skoleundervisning. Kan forlænges med

yderligere et års praktik. (LBK § 3 stk. 1) Dog giver fyldt 19 år

med mindst 6 måneders forudgående beskæftigelse på fuld tid

mulighed for plan på 1½ år med 20 - 40 ugers

skoleundervisning. (LBK § 3 stk. 2)

Skoleydelser under

Skoleydelse, der udbetales af Skoleydelse udbetales og

skoleperioder

kommunen. (LBK § 5 stk. 3). administreres af

erhvervsskolen og

“refunderes” efterfølgende af

Institutionsstyrelsen med

ydelsen i aktiveringstilbud som

sats. Skoleydelsen pr. dag i en

5 dages uge udgør 285 kr.

svarende til en ydelse pr. uge

på 1.425 kr. (2000) for dagpengeberettigede

under 25 år.

Indberettes til

Institutionsstyrelsen på særlig

blanket.

63


Vejledningstilskud 5.410 kr. når planen er

udarbejdet

5.410 kr. ved gennemført

forløb eller overgang til anden

uddannelse. (LBK § 13, stk.6)

Indberettes til

Institutionsstyrelsen på særlig

blanket

Hvem betaler

skoleundervisning?

Elementer af ordinære

uddannelser: Hvis et modul er i overensstemmelse med bekendtgørelsen om

erhvervsuddannelsernes 1. skoleperiode, eller er en hel ordinær

skoleperiode eller en afgrænset del heraf (elementer, der er

beskrevet, så de kan meritvurderes i forhold til uddannelsens

(del)mål i bekendtgørelsen for pågældende uddannelse):

Årselever indberettes som ordinære elever til

Institutionsstyrelsen på uddannelsens CØSAnr. med

64

tilskudsmærkekombination ‘UNDER’

Supplerende tilskud Kommunen kan yde tilskud

hertil (LBK § 13, stk. 2.) for

eksempel, hvis der stilles krav

om særligt små hold, ekstra

lærer, forlænget forløb el. lign.

Eksempel:

Et forløb på 10 uger omfatter

undervisning i elementer, der

svarer til 5 ugers undervisning

i henhold til uddannelsesbekendtgørelsen.

Årselever

svarende til 5 uger indberettes

til Institutionsstyrelsen, mens

de øvrige 5 uger betales af

kommunen.

Særlige egu-forløb Hvis helt særligt indhold, der

ikke er i overensstemmelse

med bekendtgørelsen om

erhvervsuddannelsernes 1.

skoleperiode og heller ikke kan

afgrænses til elementer, der er

beskrevet, så de kan meritvurderes

i forhold til uddannelses-

(del)mål i en bekendtgørelse

for en uddannelse, skal

kommunen betale de fulde

udgifter. Der må ikke

indberettes årselever til IS.

Erhvervsskoler får ikke ekstra

tilskud fra Institutionsstyrelsen

(IS) til supplerende

foranstaltninger.

Hvis helt særligt indhold, der

ikke er i overensstemmelse

med bekendtgørelsen om

erhvervsuddannelsernes 1.

skoleperiode og heller ikke kan

begrænses til elementer, der er

beskrevet, så de kan

meritvurderes i forhold til

uddannelses(del)mål i en

bekendtgørelse for en

uddannelse, indberettes

årselever til IS:


(LBK§ 13 stk. 2)

Aktiviteten konterer på CØSAformål

2500.

Særlige egu-forløb, CØSAformål

1106 (tekniske

uddannelser) med

tilskudsmærkekombination

‘UNDER’

1906 (merkantile uddannelser)

med

tilskudsmærkekombination

‘UNDER’

3476 (landbrugsskole) med

tilskudsmærkekombination

‘UNDER’

Egu og ujf-forløb (55x) Ujf-elementer kan indgå i egu-forløb. (BK § 2 stk.1, nr. 19)

Indberettes på CØSA-formål 55x

Skolehjem Hvis ‘UNDER’-element er del af en erhvervsuddannelse, som

berettiger til skolehjem, så JA eller NEJ

Voksentillæg Nej Nej

Egu-praktik/

værkstedsskolepraktik

Praktikperioder i virksomheder

skal være omfattet af en

praktikaftale mellem elev og

virksomhed og indgået på

særskilt formular. (LBK § 6,

stk. 1. og § 7 stk. 1.)

Elever skal have løn fra

virksomheden under praktik.

Kommunen kan ved

manglende praktikvirksomhed

købe værkstedsskolepraktik på

erhvervsskolen.

Aktiviteten konteres på CØSAformål

2500

Praktikaftaler med virksomhed

som for kommune-egu.

Erhvervsskolen kan ved

manglende praktikvirksomhed

gennemføre

værkstedsskolepraktik på

erhvervsskolen.

Indberettes på særskilt blanket


CØSA-formål

1106, speciale 80 (tekniske

udd.)

1906, speciale 80 (merkantile

udd.)

3476, speciale 80

(landbrugsudd.)

Egu-praktik takster Takster fremgår af

takstkataloget under

Egu-praktik/ skoleydelse Kommunen udbetaler

skoleydelsen til elever, når de

er i værkstedsskolepraktik

(LBK § 13, stk. 4, jf. § 3, stk.

3)

ovenstående CØSA-formål.

Erhvervsskolen udbetaler

skoleydelse til eleven under

værkstedsskolepraktik.

Indberettes på

skoleydelsesblanketten (se

tidligere)

65


14. Litteratur

Undervisningsministeriet,

Sortbog om Lov om erhvervsgrunduddannelse mv.

UVM 7-017

København 1993

Undervisningsministeriet,

Vejledning om egu, Erhvervsgrunduddannelse

Kun on-line på: www.uvm.dk/pub/2000/egu

København 2000

Undervisningsministeriet,

Erhvervsgrunduddannelse, egu. Status 1995

UVM 7-110

København 1996

Undervisningsministeriet,

egu i praksis

UVM 7-201

København 1997

Undervisningsministeriet,

Evaluering af egu, Erhvervsgrunduddannelse

UVM 7-250

København 1998

66


15. Stikordsregister

Afkortning kap. 1.4

Afsluttet egu kap. 3.4

A-kasse kap. 8.10

Aktivering kap. 8.5

AMU-centre kap. 7.4.1.6

Arbejdsgivernes elevrefusion - AER kap. 7.3.1

Arbejdsmarkedsbidrag kap. 7.3.2, 7.4.2, 8.4, 8.7, 8.9.

Arbejdsmiljø kap. 8.1

Arbejdsskade kap.8.2

Arbejdstid kap. 4.2.3

A-skat kap. 7.3.2, 7.4.2, 8.4, 8.7, 8.9.

Barsel kap. 8.3

Bedømmelse kap. 5.2

Befordring kap. 8.4

Bloktilskud kap. 7.1

Budgetgarantiordning kap. 7.1

Dagpengeberettigede kap. 1.3

Delvis gennemførelse af egu kap. 6.2

Dimittendsats kap. 8.10

Eksamen kap. 5.2, 5.4

Eksamensbevis kap. 6.1, 6.3

Elevløn kap. 7.3.2

Farligt arbejde kap. 8.1

Ferie kap. 5.3, 8.7

Finansiering af praktikdelen kap. 7.3

Finansiering af skoleundervisningen kap. 7.4

Finansiering af vejledning kap. 7.2

Forlænget uddannelse kap. 4.2.3, 5.4

Forsøg kap. 5.5

Fraflytning kap. 2.3

Fravær kap. 8.3, 8.4

Fuldtidsbeskæftigelse kap. 5.3

67


Gennemførelsesbeviser kap. 6

Godkendelse af praktikaftale kap. 4.2.1

Godskrivning kap. 6.2

Holdforløb kap. 5.2.2

Individuelle forløb kap. 5.2.2

Introduktionsforløb kap. 5.2.2

Klageadgang kap. 8.8

Klagerettigheder kap. 8.8

Kollegier kap. 7.4.1.3, 8.9

Kombineret skoleundervisning og praktik kap. 1.4

Kompetence kap. 2.1

Kontinuiteten i vejledningen kap. 3

Merit kap. 6.2

Målgruppe kap. 1.3

Nedsat timetal kap. 4.2.3, 5.3

Ophævelse af uddannelsesplan kap. 2.3

Ophævelse af praktikaftale kap. 4.2.4

Ordens- og fraværsregler kap. 5.2

Overenskomst kap. 7.3.2, 8.3, 8.7, 8.11

Praktik kap. 4

Praktikaftale kap. 4.2

Praktik på værkstedsskole kap. 4.3

Prøvetid kap. 4.2.4

Revalidering kap. 8.6

Samarbejde om egu kap. 1.2

Skoledelen kap. 5

Skolehjem kap. 8.9

Skoletimer kap. 5.3

Skoleundervisning kap. 5.2

Skoleydelse kap. 7.3.3, 7.4.2

Socialkommissionen kap. 1.1

Specialpædagogisk støtte kap. 5.4

Supplerende tilskud til undervisningen kap. 7.4.1

Sygdom kap. 8.11

68


Takstkatalog for erhvervsskolerne kap. 13

Tavshedspligt kap. 8.12

Tilsynsråd kap. 8.8

Uddannelsesbevis kap. 6.3

Uddannelsesinstitutioner kap. 5.2

Uddannelses- og jobkvalificerende forløb - ujf kap. 5.2.1, 7.4.3

Uddannelsesplan kap. 2

Udviklingsprojekter kap. 5.5

Ugentlige undervisningstimer kap. 5.3

Ungdomsvejledning kap. 3.1

Vejledning kap. 3

Vejledningsplan kap. 3

Værkstedsskoler kap. 4.3

Ændring i uddannelsesplanen kap. 2.2

69

More magazines by this user
Similar magazines