Bevidste og ubevidste fordomme - Elbo

Bevidste og ubevidste
fordomme
Forsk nings nyt
De holdninger, vi skrev om i den foregående artikel, er i
en vis forstand altid ”fordomme”, dvs. domme over en
bestemt sag, som vi inde i hovedet har fældet dom over
på forhånd (hvad enten det beror på fornuft, følelser eller
påvirkning fra andre). Men de holdninger, vi specielt betegner
som fordomme, er en særlig klasse af holdninger, som
af andre (end de, der har holdningerne) bedømmes som
urimelige eller diskriminerende. Vi taler således især om
fordomme eller fordomsfulde holdninger i forbindelse med
negative holdninger til bestemte menneskegrupper, fx etniske
mindretal. Det kan være den fordom, at mennesker af
afrikansk oprindelse er mindre intelligente end mennesker
af europæisk oprindelse.
Men i den udstrækning en holdning stemples som en
fordom hos størstedelen af et omgivende samfund, vil der
Nr. 13 . 2003
21

22 Nr. 13 . 2003
Forskningsnyt
også være en vis negativ reaktion over for dem, der udviser
”tegn på fordomme” i ord eller handlinger. Det kan få
mange til at skjule deres fordomme måske i en sådan grad,
at den også er skjult hos dem selv!
Som nævnt i den foregående artikel viser en holdning
sig på tre planer: i ord, følelser og adfærd. Når vi taler om
et menneskes bevidste holdninger, går vi som regel ud fra,
hvad personen selv sprogligt oplyser om sin holdning til fx
en gruppe mennesker. Hvis den oplysning svarer til personens
følelsesmæssige og adfærdsmæssige reaktion over
for den pågældende menneskegruppe, er der overensstemmelse
mellem holdningens tre komponenter og således
næppe nogen tvivl om, at vedkommende faktisk har den
holdning, han siger han har. Men hvis et menneske viser
reaktioner af følelsesmæssig eller adfærdsmæssig art, som
ikke stemmer overens med deres sproglige udtryk for en
holdning, kan der meget vel være tale om en ubevidst eller
skjult holdning, som ikke viser sig i personens bevidsthed,
eller i hvert fald i det, personen er villig til at fortælle om
sin egen holdning.
Netop denne mulige diskrepans mellem en bevidst og
en ubevidst holdning er for nylig gjort til genstand for en
”afslørende” undersøgelse af en hollandsk, canadisk og
amerikansk forsker. De tre forskere tog udgangspunkt i den
almindelige antagelse, at der hos mange hvide i USA forekommer
negative fordomme over for sorte (afrikansk-amerikanere),
samtidig med at der kan forventes at være store
forskel på, om disse fordomme er bevidste og åbenlyse,
eller om de er mere skjulte og eventuelt ”ubevidste”. De tre
forskere satte sig derfor for at ”måle” graden af henholdsvis
bevidste og ubevidste fordomme over for sorte hos 25 hvide
yngre forsøgspersoner. Den bevidste grad af fordomme
blev simpelt hen målt ved et almindelig spørgeskema, der
tidligere er benyttet til undersøgelser over fordomme over
for sorte. Forsøgspersonen skal give udtryk for sin enighed
eller uenighed i udsagn som ”Sorte mennesker er gennemgående
mindre intelligente end hvide” og ”Sorte mennesker
er mere upålidelige end hvide”.
Målingen af ubevidste fordomme over for sorte foregik
anderledes indirekte. På baggrund af en række tidligere
undersøgelser valgte man følgende procedure: Forsøgspersonerne
sad over for en billedskærm, hvor der en gang
imellem kom et ord til syne. Dette ord var altid et negativt
udtryk, som enten kunne bruges om et hus (fx fugtigt, utæt,
forfaldent) eller om et menneske (fx dum, frastødende, farlig).
Samtidig med det negative tillægsord forekom der på
skærmen ét af to bogstaver, nemlig H eller P for henholdsvis
hus eller person. Forsøgspersonen skulle nu ganske enkelt
vælge at trykke på en af to knapper, hvor der stod ’ja’
eller ’nej’. Han skulle trykke på ja-knappen, hvis der stod
H på skærmen, og hvis det pågældende ord var et ord, man
kunne bruge om et hus. Hvis der fx stod ’dum’ på skærmen
og H (for hus), skulle forsøgspersonen altså trykke på nej-
knappen. Det snedige ved dette forsøg var, at der umiddelbart
forud for hvert ord blev vist et billede af en sort eller en
hvid person i så kort tid, at forsøgspersonen ikke nåede at
opfatte det, men alligevel så længe, at man ud fra tidligere
undersøgelser vidste, at det som regel var blevet ”opfanget”
af underbevidstheden. På denne baggrund betragtede
forskerne det som et mål for ubevidste fordomme, når en
forsøgsperson trykkede hurtigere på de negative ord ved
bogstavet P efter et sort end efter et hvidt ansigt.
Herefter satte man under et tilfældigt påskud hver af de
25 forsøgspersoner til at diskutere en sag med en sort og en
hvid person.
Disse diskussioner blev optaget både på bånd og video,
og herefter scorede man graden af ”forskelsbehandling”
over for den hvide og sorte person med hensyn til verbal
og nonverbal adfærd. Graden af verbal eller ”åbenlys” forskelsbehandling
blev scoret ud fra en båndoptagelse, hvor
trænede iagttagere scorede graden af venlighed i den verbale
”adfærd” over for henholdsvis den sorte og den hvide
person − altså både hvad der blev sagt, og måden det blev
sagt på. Den nonverbale forskelsbehandling blev scoret ud
fra videooptagelser uden lyd, således at iagttagerne skulle
score forskelle i mimiske og andre adfærdsmæssige reaktioner
over for de to diskussionsdeltagere.
Resultaterne viste en slående forskel på de to mål for
forskelsbehandling. Når det drejer sig om den verbale forskelsbehandling,
var der en nær sammenhæng med målet
for bevidste fordomme, men ingen sammenhæng med
målet for ubevidste fordomme. Men når det gælder den
nonverbale adfærd, altså den mere eller mindre ubevidste
mimiske reaktion over for den hvide og sorte diskussionsdeltager,
var det lige omvendt. De forsøgspersoner, der
havde bevidste fordomme over for sorte, udviste ikke fl ere
negative mimiske reaktioner end de, der ikke havde bevidste
fordomme. Men de personer, der havde scoret højt på
den indirekte test for ubevidste fordomme, blev scoret som
væsentlig mere negative i deres mimiske reaktioner over
for sorte sammenlignet med hvide!
En tilsvarende slående diskrepans fandt man dels i et mål
for, hvor meget forsøgspersonerne selv oplyste at de havde
følt sig venligt til mode over for den hvide sammenlignet
med den sorte forsøgsperson, og dels i et mål for, hvor meget
trænede iagttagere mente at de havde opført sig mere
eller mindre venligt over for de to diskussionsdeltagere.
Forsøgspersoner, der havde bevidste fordomme, oplevede
selv, at de havde følt sig mere venlige over for den
hvide end den sorte forsøgsperson. Forsøgspersoner med
ubevidste fordomme over for sorte mente de havde følt
sig lige venlige. Men når man så på de trænede iagttageres
vurdering af forsøgspersonernes ydre grad af venlighed
over for henholdsvis den hvide og sorte diskussionsdeltager,
var billedet lige omvendt. De trænede bedømmere
synes ikke, at forsøgspersonerne med bevidste fordomme

så ud til at være mindre venlige over for den sorte end den
hvide diskussionsdeltager, mens de forsøgspersoner, der
havde ubevidste fordomme, blev vurderet til at opføre sig
tydeligt mindre venligt over for den sorte end den hvide
diskussionsdeltager.
Tilsammen tyder disse resultater på, at der vitterlig forekommer
sådan noget som ubevidste fordomme, som altså
viser sig i adfærd og mimik snarere end i ord, samt at de
ubevidste fordomme måske er ”værre” − dvs. årsag til mere
diskriminerende adfærd – end bevidste fordomme!
tn
Kilde: Dovidio, J. F., Kawakami, K. & Gaertner, S. L. (2002). Implicit
and Explicit Prejudice and Interracial Interaction. Journal of
Personality and Social Psychology, 82(1), 62-68.
Forsk nings nyt
Nr. 13 . 2003
23