Medier under pres, november 2007.pdf

Tema: 

Medier under pres 

Manipulerende 

mediesatire 

side 17 

Når konkurrencen 

udløser sjusk og 

forvrængning 

side 18 

Når ordene 

strejker 

side 24 

Indvandrere går altså 

også til tandlægen 

Langt de fleste danskere får deres viden om indvandrere 

i medierne. Og der bliver de ofte fremstillet som skurke 

eller rollemodeller. Læs mere side 6. 

Avisen i Undervisningen nov. 2007

MEDIER UNDER PRES 

Kirsten Holck Rantorp 

Redaktør 

Manipulation: 

En påvirkning af nogen i en bestemt retning 

uden at de selv er klar over det. Nudansk Ordbog 

Historien skal hjem. Og den skal være godt skåret, for den 

skal fange og fastholde travle menneskers opmærksomhed. 

I løbet af et splitsekund. Ellers er vi videre. Vi svigefulde 

læsere, seere og lyttere, som kan vælge og vrage i informationsjunglen. 

Men hvad med den bedst mulige sandhed? Sætter den stigende 

konkurrence og det hæsblæsende tempo den over styr i 

jagten på sensationen, på dramaet, på den absolutte solonyhed? 

Bliver nogle historier vinklet så spidst, at vi som modtagere 

bliver manipuleret? Hvor går grænsen mellem den 

skarpe vinkel og den bevidste manipulation? 

Medierne er under pres. Og det samme er vi som mediebrugere. 

Vi skal kunne forholde os kritisk til mediernes - 

bevidste eller ubevidste - forvridninger og forenklinger. Det 

forudsætter en viden om journalistik og om mediernes vilkår. 

Den viden bør være en naturlig del af undervisningen. 

På www.aiu.dk/prent er der opgaver til nogle af bladets 

artikler. 

Avisen i Undervisningen er navnet på alle danske avisers fælles tilbud til undervisningssektoren. Som en 

del af dette tilbud udsendes bladet ‘prent‘ gratis til lærerne i grundskoler, ungdomsuddannelser og på 

seminarier tre gange årligt. Se også Avisen i Undervisningens hjemmeside: www.aiu.dk 

Avisen i Undervisningen. Skindergade 7, 1159 København K. Tlf. 3397 4000, Fax. 3314 2350. 

Alle hverdage 8.30 - 16.15. Redaktion: Kirsten Holck Rantorp (ansvh.), Aslak Gottlieb og Louise Zabel. Layout: Lotte Kirkeby. 

Tryk: Svendborgtryk. Oplag:1.600. Issn: 1603-9106. 

541 - 072 

Tryksag

Forsidfoto: Lars Nybøll 

Tema: 

Medier under pres 

Side 17: 

Manipulerende mediesatire 

Side 18: 

Side 4: 

Den skarpe vinkel og 

den manipulerede nyhed 

Side 6: 

Indvandrere 

går altså 

også til 

tandlægen 

Side 11: 

Nyheder i øjenhøjde 

Side 14: 

Troværdighed i samarbejde med 

læserne 

Når konkurrencen udløser sjusk og forvrængning 

Side 20: 

Journalistik skal være fair 

UndErviSning 

Side 24: Når ordene strejker 

AnMEldElSEr 

Side 27: Den journalistiske rokade 

Side 29: Bog med dybde og sammenhænge 

Side 30: Svært at gå på tværs 

MEDIER UNDER INDHOLD 

PRES


Den skarpe vinkel og 

den manipulerede nyhed 

Af kultursociolog og forfatter Finn Rasmussen 

Ideen var god. Mogens Lykketoft ville fremlægge 

elementer af partiets familiepolitik, mens han 

besøgte en børnehave. Ved at invitere den svenske 

partileder og statsminister Göran Persson med på 

besøget, kunne der kastes lidt positivt lys ind over 

begivenheden, der foregik i slutningen af valgkam- 

pen i februar 2005. En valgkamp, der havde været 

rigtig meget op ad bakke. 

Som udgangspunkt gik det fint. Der var masser 

af børn og forældre, og ikke mindst et stort pres- 

seopbud. Men så blev Lykketoft forsinket af en 

opkobling til direkte tv og stod og ventede forgæ- 

ves uden for børnehaven, mens Göran Persson var 

indenfor hos børnene. Akkurat dette bed en jour- 

nalist fra DR1 sig fast i. Og producerede et langt 

indslag til aftenens 21-nyheder, der portrætterede 

Lykketoft som en kold person, der kun var interes- 

seret i at komme i medierne. Et interview med en 

mor, der sagde, at det virkede, som om Lykketofts 

budskab ikke ”kommer fra hjertet”, slog pointen 

fast. 

TV2 var også ude at dække begivenheden. Deres 

journalist gav et ganske andet billede af besøget i 

børnehaven og fokuserede på Socialdemokratiets 

familiepolitik og valgløftet om et 1000 kroners loft 

for daginstitutionstakster. 

Den stramme vinkel skaber drama 

Eksemplet er et af mange, hvor én begivenhed fører 

til forskellige historier i medierne, og som giver 

anledning til at diskutere, hvad der en god jour- 

nalistik, og hvad der er udtryk for manipulation. 

Bliver der manipuleret med begivenheden i de to 

indslag fra børnehaven? Og hvis det er manipu- 

lation, hvilken af de to journalister er så skyldig i 

dette? Journalisten fra DR1, der forholder sig kritisk 

til det, at politikere iscenesætter sig i sympatiske 

omgivelser, når de skal aflevere deres politiske 

budskaber? Eller journalisten fra TV2, der skildrer 

besøget, sådan som præmissen var tilrettelagt fra 

Lykketoft og hans medierådgiveres side? 

De fleste journalister vil hævde, at der ikke er 

tale om manipulation i de to indslag. Det, som sker, 

er blot, at journalisterne lægger to (vidt) forskel- 

lige vinkler i skildringen af den samme begiven- 

hed. Som den amerikanske medieforsker Michael 

Schudson siger: Nyheder er ikke et spejl af virkelig- 

heden. Alle nyheder er en repræsentation af virke- 

ligheden, og alle repræsentationer er selektive. 

Dækningen af Lykketofts besøg i børnehaven, 

og specielt den tilgang DR1-journalisten vælger, 

afspejler imidlertid en tendens, hvor journalister 

ser det nødvendigt at stramme vinklen på deres 

nyheder til det yderste og sortere informationer 

og tilrettelægge historiens elementer, så de støtter 

denne vinkel bedst muligt. Det er journalistik, der 

honorer kravet om drama og sort/hvide konklu- 

sioner, der kan engagere seerne, og som angiveligt 

giver høje seertal, mange lyttere og flere læsere. 

Manipulation for dramaets skyld 

Men hvis de to indslag ikke er udtryk for manipu- 

lation, hvad er så? Det er journalisten, der indbyg- 

ger egne elementer ind i den virkelighed, han eller 

hun skildrer. 

I den danske medieverden er det seneste eksem- 

pel på dette Jeppe Nybroes reportage fra Irak, hvor 

danske soldater, der angiveligt var ved at forlade

Irak, faktisk var på vej ind (DR1 tv- 

avisen, juli 2007). 

Historien om den stærkt bevæb- 

nede indvandrerbande Triple A, 

der ville erobre Danmark, og som 

viste sig at være en harmløs musik- 

gruppe er et andet eksempel (TV2 

Nyhederne, juli 2005). Fælles for 

disse to eksempler 

er, at der bevidst 

manipuleres med 

informationer. Det 

er ønsket om at 

komme igennem 

med den gode 

historie, der har 

de rigtige elemen- 

ter af spænding 

og drama, der 

motiverer denne manipulation. Et 

ønske der anspores af behovet for 

at styrke nyhedsprogrammet på et 

marked, hvor der er en stadig større 

konkurrence mellem medierne. 

Det vil sige, at man teoretisk kan 

adskille, hvad der er en skarp vinkling, og hvad der 

er manipulation. I den første, bygger nyheden på 

reelle informationer, i den anden er der bygget egne 

elementer ind i historien. Men grænsen mellem de 

to er bestemt ikke knivskarp. Som når en tv-jour- 

nalist beder en interviewperson gentage sit svar 

igen og igen, til akkurat den rigtige formulering og 

Ude eller inde Mogens 

Lykketofts besøg i 

Ålsgårde Børnehave 

under valgkampen 

i februar 2005 gav 

to meget forskellige 

historier i TV-avisen og 

Nyhederne. 

På vej ind eller på vej 

ud Jeppe Nybroe sagde 

ét og viste noget andet 

i reportagen fra Irak i 

juli 2007. 


det rigtige udtryk 

er kommet i kas- 

sen. Eller når der 

sorteres væsentlige 

informationer fra i 

tilrettelæggelsen af 

en nyhed, der ville 

have givet et andet 

billede af det skete. 

Derfor er der 

brug for en konstant debat om, hvad der 

er god journalistik, og hvor meget en 

historie kan vinkles, før den glider over 

mod manipulation. Det er en diskussion, 

der føres til daglig i mange nyhedsre- 

daktioner, og som ind imellem, når jour- 

nalister overskrider det acceptable, også 

bliver synlige for offentligheden. I form 

af indlæg fra journalister og medieom- 

budsmænd, der revser deres kolleger, 

eller journalister og redaktører, der bliver 

fyret. 

En uvildig instans 

Men er det nok? Skal denne diskussion 

udelukkende overlades til medierne selv? 

Ville det ikke være nyttigt, hvis personer 

uden tilknytning til medieverdenen blan- 

dede sig mere i denne debat? I lande som 

England og USA eksisterer der organisa- 

tioner, som har til formål at kigge medi- 

erne (og politiske spindoktorer) i kortene 

og pege på kritisable redaktionelle valg, 

fejl og usandheder, når de forekommer. 1 

Her i Danmark har der eksisteret lignen- 

de initiativer, som www.spinnesiden.dk, der så på 

politisk spin, og mediernes dækning af det politiske 

stof. Det ville være interessant, hvis flere lignende 

initiativer blev etableret i den danske virkelighed. n 

KLAUS HOLSTInG/POLFOTO 

1 www.factcheck.org; www.fair.org; mediamatters.org; og 

www.spinwatch.org er eksempler på disse.


Indvandrere går 

altså også 

til tandlægen 

Uvidenhed og fordomme om indvandrere både i medierne og blandt 

mange danskere kom på dagsordenen, da unge journalister med etnisk 

baggrund var på besøg hos 8.A på Tre Falke Skolen på Frederiksberg.

Af journalist Louise Zabel 

Fotos/ Lars Nybøll 

Skoletaskerne ligger på bordet. En dreng har 

pc’en stående tændt foran sig med tre kammera- 

ter lænende ind over sig. Timen er startet, men 

roen har endnu ikke indfundet sig til trods for, 

at det ikke er dansklæreren, der står bag kate- 

deret. 

Det er i stedet Aydin Soei og Norma 


Martinez, der er på besøg for at tale om jour- 

nalistik, presse og ikke mindst, hvordan de 

danske medier behandler indvandrer- og inte- 

grationsstoffet. De kommer fra foreningen for 

”Journalister med Minoritetsbaggrund’, og det 

er anden gang, de besøger klassen i denne uge, 

så eleverne kender dem og tager det helt roligt 

med at sætte sig ned. Som de plejer, lader det til. 

Da bandet ’Outlandish’ bliver bragt på bane, 

begynder de unge mennesker at lytte. Alle ken-


der dem, alle har skrålet med på 

’Aicha, aicha’. Identifikations- 

kriteriet er opfyldt hos både de 

stille piger og drengene, der ved, 

hvordan håret skal sidde. 

- Journalistik handler i høj grad 

om dokumentation, lyder budska- 

bet fra de unge foredragsholdere, 

der bruger en artikel om boybandet til at vise, 

hvordan journalister skriver historier uden at have 

dokumentationen i orden. Og vinkler dem skarpere 

på grund af fordomme om indvandrere. 

Artiklen, der var bragt i B.T., handlede om DR’s 

juleshow 2005, hvor Outlandish ifølge journalisten 

havde krævet, at den norske sangerinde Herborg 

Kråkevig skulle dække sine skuldre for ikke at 

være for bar, og at hun skulle stå i den anden side 

af scenen. Men det viste sig siden at bygge på en 

misforståelse. Koncerten havde været planlagt flere 

måneder før, og de fem prøver forinden havde 

været præcis som koncerten, både hvad angik 

musik, idé, tekst og påklædning. 

Aydin Soei og Norma 

Martinez’ pointe er, at fordi 

journalisten havde en masse 

fordomme om bandet samt en 

iver for at skrive en konflikthi- 

storie, blev historien vinklet 

negativt mod nogle af sangernes 

religiøse baggrund. Efter artik- 

len at dømme skulle sangernes 

synspunkter nærme sig ’sten- 

aldersyn’ og ’islamisk funda- 

mentalisme’ - uden journalisten 

overhovedet har talt med dem 

selv. 

Uvidenhed skaber fordomme 

- 80 procent af befolkningen har 

ingen personlig kontakt med 

minoritetsbefolkningen, så de får 

deres viden om disse minoritetsgrupper og deres 

religion gennem medierne. Når medierne dæk- 

ker indvandrere i Danmark som stereotyper, der 

enten er kriminelle eller 

rollemodeller, så kommer 

størstedelen af samfundet 

aldrig til at se indvandrere 

som almindelige menne- 

sker”, forklarer Aydin Soei 

til klassen, der efter tre 

kvarter stadig forholder 

sig nogenlunde i ro. 

Særligt eleverne på de 

første rækker er meget 

diskussionslystne og stil- 

ler mange spørgsmål. En 

gut med store militærstøv- 

ler, sorte ringe i ørerne, en 

piercing i næsen og den 

rustne overgangsstemme, 

der præger mange af klas- 

sens drenge, er træt af den 

negative holdning over for 

indvandrere: 

- Det er jo ikke kun 

6 Siderne er redigeret af Michael Olsen 

TIRSDAG · 5. DECEMBER 2006 ! ! TIRSDAG · 5. DECEMBER 2006 

1 

1 

HUN ER FOR BAR TIL OUTLANDISH 

DR’s Juleshow bøjer sig for censur. En norsk 

Af JACOB HEINEL JENSEN 

Sony/BMG, valgte Danmarks Radio »Det var meningen, at det skulle det. Jeg har jo mange fans i Dan- 

at flytte sangerinden til modsatte være to kulturer, der mødtes. Outlanmark,« siger hun. 

tenalder-syn og islamisk fun- side af scenen. 

dish sang »I Only Ask of God«, og så Et kvarter senere ringer hun tilbadamentalisme. 

De muslimske 

gik det over i Kråkeviks skønne ge til B.T. og siger, hun gerne vil 

S pop-idoler, Isam Bachiri og 

sang,« forklarer kilden til B.T. 

afkræfte historien, lige efter hun har 

Waqas Qadrii fra Outlandish synger, så Ja, det var noget med Outlandish er ofte fremstillet som talt med produceren fra DR, Lene 

pigerne hviner. Deres folkelige succes 

eksempelt på en fantastisk integrati- Sadolin. 

er enorm. Men selv har de et forkvak- mine skuldre. Men vi onssucces. 

Det forandrer dog ikke historien. 

let forhold til kvinder. 

De er rollemodeller, som politike- Outlandish var først tilfreds, da Her- 

ordnede det 

re og andre elsker at vise sig samborg Kråkevig stod tilpas langt fra 

Danmarks Radio lod popstjernerne 

Herborg Kråkevik, sanger 

men med. 

dem på scenen. Det fortæller den 

udøve censur under optagelserne til 

Men i virkeligheden er deres kvin- presseansvarlige for Outlandish i 

DR’s store Juleshow i sidste uge. Et 

de-syn langt fra det moderne billede Sony/BMG. 

par bare kvinde-arme blev for meget 

af kvinder, der hersker i Vest-Euro- »Jeg var der selv alle fire dage, så 

for de stærkt muslimske pop-stjer- Først da hun var sikkert på afpa. jeg ved godt, hvad der skete. Det er 

ner. Drengene fra Outlandish nægtestand, accepterede Outlandish at fort- 

jo en del af deres religion,« siger 

de simpelthen at stå for tæt på den sætte deres optræden i Juleshowet. Bekræfter episoden 

Karina Fenn, og bekræfter dermed 

norske sanger, Herborg Kråkevik, »Det skete efter generalprøven. Den norske sanger, Herborg hele episoden over for B.T. 

fordi de mente, hun viste for meget Det var et eller andet med, at Waqas Kråkevik, som optræder i showet »Men jeg tror ikke, Herborg 

bar hud. 

helst så, Kråkevik dækkede skuldre- som solist med Outlandish, bekræf- Kråkevik havde noget imod lige at 

Episoden fandt sted midt under ne mere. Det var jo deres sang, hun ter episoden overfor B.T.: 

blive flyttet lidt,« tilføjer hun. 

optagelserne til Juleshowet, der vi- skulle ind og optræde i,« siger en »Ja, det var noget med mine skuld- Outlandish har før været i medierses 

i TV den 17. december. central kilde i DR, der var med under re. Men vi ordnede det. Jeg tror ikke, nes søgelys på grund af deres isla- 

I følge Outlandish’ pladeselskab, hele showet. 

det er så godt, jeg siger noget om miske tilhørsforhold. Teksterne på 

deres tredje album »Closer Than 

Veins« er stærkt anklagende over 

for Vestens rolle i Mellemøsten. 

Ingen kommentar 

Stærkt religiøse 

Desuden er det velkendt, at Outlandish 

helst gennemførte koncerter 

uden udskænkning af øl og 

spiritus på grund af, at to af bandmedlemmerne, 

Isam Bachiri og 

DR afviser, at der skulle have været problemer 

Waqas Qadri, er stærkt religiøse 

muslimer. Bandets sidste medlem, 

Af JACOB HEINEL JENSEN 

mellem Outlandish og Herborg. Jeg pladeselskabet forklarer, at det handler Lenny Martínez er katolik. 

ved det ikke. Men jeg har talt med om deres religion.« 

Gruppen bad førhen ganske en- 

er er ingenting om det. Så Herborg i dag, ja. 

»Jamen, tal dog med dem så. Jeg kelt spillestederne holde barerne luk- 

kontant er meldingen fra pro- »Men er det så ikke mærkeligt, at I er ikke bekendt med noget af det.« kede før og under koncerten af hen- 

D duceren af DRs Juleshow, Le- ikke har talt om det. I talte jo sammen 

syn til den del af fanskaren, der er 

ne Sadolin, der forsøger at lægge låg lige efter, jeg havde talt med hende?« Plummer vil undersøge sagen 

troende muslimer. 

på historien om Outlandish’ rabiate »...Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige B.T. kontaktede i aftes DRs general- Men alligevel virkede det som 

reaktion under Juleshowet. 

til det. 

direktør, Kenneth Plummer, der dog om, bandet var blødt op. I februar – 

ikke ønskede at kommentere sagen: midt under Muhammed-krisen – 

Hun afviser på det pureste, at der 

»Jeg kender intet til sagen på meddelte de således, at alkoholpoli- 

skulle have været problemer af no- Der har aldrig været nuværende tidspunkt. Derfor har jeg tikken blev justeret. 

gen art. 

ingen kommentarer. Det ville kræ- »Den seneste tids begivenheder 

Men det står bare i skarp kontrast 

ve, jeg lavede noget hjemmearbej- har medført en ophedet og polarise- 

nogen konflikt 

til, at interne ansatte på produktiode.«ret 

debat, hvor vi alle hurtigt kan 

nen fortæller om sagen. Og at Sony 

Lene Sadolin, DR 

»Har DR retningslinier for, om reli- tages til indtægt for holdninger, vi 

selv erkender, at der var religiøse 

gion må have indflydelse på program- ikke har eller har haft. Outlandish 

problemer under optagelserne. »Hvorfor siger Herborg, at der var merne?« 

ønsker først og fremmest at være 

»Vi har ikke haft nogen proble- noget med hendes skuldre?« 

»Det har jeg ikke noget kendskab kendt for sin musik og at kunne 

mer. Der er ikke lavet om på noget af »Det må du spørge hende om. Der til. Men jeg vil gerne undersøge formidle denne musik til de menne- 

sceneshowet for nogens skyld. er ikke nogen konflikt.« 

sagen i morgen (i dag, red).« 

sker, der holder af den,« skrev de i 

Koreografien er den samme som fra »Er det ikke også mærkeligt, at 

jhj@bt.dk en pressemeddelse. 

starten. De står på samme scene. Og 

Det er Radio Underholdnings Or- 

der har aldrig været nogen konflikt,« 

kestret, der præsenterer DRs Store 

Lene Sadolin. 

Juleshow, der bliver sendt på DR1 

»Hvorfor afviser du noget, som an- 

den 17. dec. kl. 20 og genudsendt 

’Det er ren censur’ 

satte i DR og som Sony/BMG bekræf- 

juleaften. Udover Outlandish optræter?« 

»Beskæmmende, forkasteligt og de er urene.« 

der blandt andet Thomas Helmig, 

»Ingen kommentar.« 

dybt problematisk.« Forkvinde i Hun er så rasende, at hun gerne Kim Wilde, Katie Melua og Il Divo. 

»Hvorfor siger Herborg Kråkevik Kvinder for Frihed, Vibeke Manni- gennem B.T. vil spørge medlem- 

jhj@bt.dk 

først, at det handlede om hendes skuldche, er chokeret. 

merne af Outlandish, hvorfor de 

re. Efter hun så har ringet til dig, siger »Jeg mener, det er dybt proble- har problemer med kvinder, der 

hun, hun hellere må afkræfte historimatisk. For det første chokerer viser hud på scenen. 

en.« 

det mig, at det er sådan et kvinde- »Er det fordi, de bliver op- 

»Vi har ikke flyttet noget som syn Outlandish står for – og for det stemt? For ærlig talt, så synes jeg, 

helst. Så må det være noget internt andet chokerer det mig, at DR går vi må til at kalde tingene, hvad de 

med på den. Det er jo ren censur,« er. Det vil jeg enormt gerne have 

Den norske san- 

siger hun, og fortsætter: 

svar på,« siger hun. 

Outlandish er for deres 

ger Herborg Hvad synes du om »Det viser jo bare, hvor vi er Desuden stiller hun spørgsmåls- stærke religiøse holdnin- 

Kråkevik var ik- kravet fra Outlandish? henne. Dette muslismske korstog tegn til Outlandishs holdninger. 

ger. Bl.a. har de ved tidligeke 

tildækket 

er blevet en glidebane, og vi må »Som forældre må vi nu til at re koncerter fået arrangø- 

nok efter Out- 

ikke ligge under for sådanne hold- spørge: Er det musik, vi gerne vil rerne til at lukke for udlandishs 

smag. 

skænkningen af alkohol, 

SMS 1231 DITBT 

Foto: All Over 

mens de var på scenen. 

Press-Getty 

Arkivfoto: All Over Press- 

Images Europe 

Mail dit@bt.dk 

Getty Images Europe 

sanger blev flyttet fra scenen, fordi hun havde for bare skuldre 

ninger. Hvorfor kunne Outlandish have, vores børn hører? Sådan et 

ikke flytte sig? På den her måde kvindesyn skal mine børn ikke 

sender man et signal til kvinder, at lære,« siger hun. Heinel 

gamle damer, der er bange for dem. Det er også 

unge mennesker, jeg kender, der går en bue uden- 

om. Men hvis man siger, man ikke er racist, så skal 

man da heller ikke være bange for dem. Man skal 

tro på, at de er ligesom os, mener han. 

Aydin Soei og Norma Martinez giver ham ret 

7

og pointerer, at medierne i langt højere grad burde 

bruge indvandrere som almindelige kilder, ligesom 

alle andre danskere bliver brugt, når det eksempel- 

vis handler om at finde den billigste tandlæge: 

- Indvandrere går altså også til tandlægen, 

understreger Aydin Soei, der kun kan ryste på 

hovedet af de journalister, der med vilje fravæl- 

ger indvandrere som kilder, fordi læserne ikke vil 

bryde sig om det eller ikke kan identificere sig 

med dem. 

Tre uger med indvandrere som kilder 

Sådanne fordomme er én af grundene til, at de to 

unge journalister, sammen med yderligere to, 

stiftede foreningen for ”Journalister med Minoritets- 

baggrund” i foråret 2007. Konsekvensen af fordom- 

mene er nemlig, at de unge indvandrere får fordom- 

me om medierne. Og det gavner på ingen måder 

integrationen: 

- Vi vil gerne denne uvidenhed om de nye, frem- 


mede danskere til livs, og vi forsøger så at mane de 

tungtvejende fordomme til jorden. Med afsæt i vores 

fælles professionelle baggrund som journalister og 

identiteten som ’de nye danskere’, ønsker vi at for- 

tælle om en hverdag i medierne, som også lukker 

op for muligheder og udfordringer, forklarer Aydin 

Solei, da workshoppen er slut. 

Og ifølge de to journalister er det meget forskel- 

lige reaktioner, de får på de forskellige skoler rundt 

om i landet. Nogle steder er eleverne meget over- 

raskede over at opdage, hvordan medier og journa- 

lister kan vinkle historier og dermed påvirke det 

budskab, artiklerne sender. Andre steder, som her 

på Frederiksberg, er eleverne godt klar over, at det 

ikke er alt, hvad medierne skriver, som man skal tro 

på. Slet ikke om indvandrere. Man skal i hvert fald 

forholde sig kritisk til journalistikken. 

- Jeg blev meget overrasket over at høre, at der er 

nogen, der ikke stoler ligeså meget på, hvad kilder 

og eksperter med anden etnisk baggrund siger, som 

hvis de var ’danske’ kilder. Bare fordi de er ind- ➔

10 


Projektet 

”Medierne og 

de nye danskere 

– fordomme, fakta 

og fiktion” er en 

foredrags- og 

workshoprække, der afholdes 

af unge danske journalister med 

minoritetsbaggrund. Aktiviteterne 

henvender sig til unge i de dan- 

ske folkeskoler og gymnasier 

og omhandler fakta, fordomme 

og fiktion i medierne relateret til 

spørgsmål omkring ”de nye dan- 

skere” og integration. 

Projektet henvender sig til 

elever fra 8. klassetrin i folke- 

skolen til 3.g på gymnasierne 

landet over. 

For yderligere oplysninger, kon- 

takt mjournalister@gmail.com 

Om foredragsholderne 

Til skolebesøg er der foreløbigt 

tilknyttet fem journalistuddannede 

foredragsholdere med minoritets- 

baggrund og erfaring inden for 

➔ 

vandrere. Det har jeg tænkt meget 

over siden, at det virkelig kan være 

sådan, siger 14-årige Gyrithe. 

Både hun og veninden Cathrine 

på 13 år ser mange indvandrere i 

deres hverdag i København, så de 

synes ikke, at der er noget mærkeligt 

ved dem. Cathrine foreslår, 

at man tre uger i træk kun bruger 

indvandrere som kilder i medierne, 

for så vil uvidende danskerne forstå, 

at de er helt almindelige mennesker. 

n 

OM ’JOURNALISTER MED MINORITETSBAGGRUND’ 

landsdækkende radio, tv og 

aviser: 

Aydin Soei er 25 år, journalist fra 

Syddansk Universitet. Har arbejdet 

halvandet år som journalist på 

Dagbladet Information og et halvt 

år på P3 nyheder. Har sammen 

med Jesper Dehn Møller skrevet 

”Skyld: Historien bag mordet 

på Antonio Curra”, Lindhardt & 

Ringhof. 

Nagieb Khaja er 27 år, journalist 

fra Syddansk Universitet. Har 

været freelance-skribent, chefredaktør 

på Döner Magazine samt 

dokumentarist på DR Ung. Er nu 

ansat på TV2 nyhederne. 

Fikré Filali el-Gourfti er 29 

år, journalist fra Danmarks 

Journalisthøjskole. Har arbejdet to 

år på Politiken og er nu freelancer. 

Norma J. Martinez er 28 år, journalist 

fra Roskilde Universitetscenter. 

Har været journalistpraktikant på 

Dagbladet Information i knapt et 

år. 

Helen Hajjaj er 26 år, journalist 

fra Syddansk Universitet og i dag 

ansat på Deadline, DR 2.

Af journalist Andrea Bak 

Udbuddet af tv-nyheder er vokset og vokset de 

seneste år. Hvor man førhen var nødt til at holde 

sig til TV-avisen på DR, er det i dag muligt at se tv- 

nyheder døgnet rundt, oven i købet på dansk. 

Den 1. oktober 1988 sendte TV2 sin første 

nyhedsudsendelse og brød dermed DRs monopol. 

Dette kom til at betyde en helt ny måde at lave tv- 

nyheder på. 

- Hvor nyhedsformidlingen i 60’erne primært 

handlede om at afspejle samfundet, og i 70’erne om 

at bedrive undersøgende og kritisk journalistik, 

handler det i dag i højere grad om at fortolke, siger 

Stig Hjarvard, der er professor i film- og medievi- 

denskab ved Københavns Universitet, og som har 

analyseret nyhedsformidlingen i dansk tv gennem 

mange år. 

Men det handler i høj grad også om at indfange 

seerne og holde deres fokus. Og det er ikke nemt i 

en tid, hvor der lynhurtigt kan zappes over på en 

anden kanal. Derfor er indholdet i TV-avisen og 

TV2 Nyhederne i dag præget af en direkte fortæl- 

leform, kilder, der kan levere et letfatteligt budskab 

og en høj grad af identifikation hos seeren. 

Birte og René 

Nyheder 

i øjenhøjde 

- I midten af 90’erne overhalede TV2 Nyhederne 

TV-avisen på seertal, og TV-avisen har siden prø- 

vet at indhente efterslæbet hos konkurrenten. Det 

har betydet, at de nu er begyndt at målrette deres 


Det er længe siden, at tv-nyheder blot informerede borgerne om samfundet. 

Moderne tv-nyheder skal fænge og skabe genklang hos seeren, men uden at gå 

på kompromis med hverken relevans eller kvalitet. 

udsendelser mere direkte til seeren, siger Stig 

Hjarvad. 

TV-avisen målretter deres udsendelser klokken 

18.30 og 21 mod henholdsvis ’Birte’ og ’René’, som 

på hver deres måde skal repræsentere to forskellige 

typer af mennesker, og to forskellige typer måder 

at se nyheder på. 

rer: 

Henrik Keith Hansen, chef for TV-avisen, forkla- 

- Vi oplevede et fald i seertallet til vores 18.30- 

udsendelse, og især viste vores seerundersøgelser, 

at vi havde for dårligt fat i folk i provinsen, i kvin- 

derne og de lavtuddannede. Når vi spurgte folk, 

så var svaret, at TV-avisen var abstrakt, tung og 

gammeldags, og at den var svær at forstå. Det var 

vi som public service kanal selvfølgelig nødt til at 

tage seriøst, så der er noget for alle, siger han. 

Han forklarer, at ’Birte’-modellen er en 49-årig 

hjemmesygeplejerske fra Vejle, som bor i eget hus 

sammen med sin mand, og som har to voksne 

børn, som er flyttet hjemmefra. Hun interesserer 

sig fortrinsvis for det nære, men også for interna- 

tionalt stof, hvis det er formidlet konkret og for– 

ståeligt. ’Birte’ er en af de seere, der er svære at ind- 

fange og fastholde, for klokken 18.30 har hun travlt 

med at lave mad og ordne ting derhjemme og ser 

kun de indslag, der fanger hendes interesse. 

’René’ derimod er nemmere at fange og fast- 

holde. Han er 34 år, selvstændig erhvervsdrivende 

og bor i Roskilde med sin kone og deres tre små 

børn. Han har en travl hverdag, og klokken 21, når ➔ 

11

1 


START MED DET SAMME 

Klik ind på ekstrabladet.dk/skole – så er du i gang! Dine elever kan enten 

producere deres egen 4/8 siders avis med ‘Redaktionen’, det kræver mindst 5 

undervisningsdage – eller de kan spille det virkelighedstro dilemmaspil ‘Velkommen 

på forsiden’, hvor eleverne må tage stilling til nogle af de mange overvejelser, der 

gøres på en rigtig avis, når forsiden skal skrues sammen – det kræver 4 lektioner. 

Eller allerbedst: Start med ‘Velkommen på forsiden’ og fortsæt med ‘Redaktionen’. 

ekstrabladet.dk/skole

➔ 

der er ro i hjemmet, vil han gerne fordybe sig og 

informeres om politik, erhvervsstof og internatio- 

nale forhold. 

Den tidlige TV-avis repræsenterer således bred- 

den, og den sene dybden. 

Højreb og sushi 

Strategien er den samme hos TV2 Nyhederne, der 

dog ikke opererer med de samme rollemodeller 

som TV-avisen. Her bruger souchef Hans Peter 

Blicher i stedet analogierne ’højreb’ om udsendel- 

sen klokken 19 og ’sushi’ om udsendelsen klokken 

22. 

- Begge retter er lige gode, men meget forskelli- 

ge, og de henvender sig til et forskelligt publikum, 

siger han. 

Udover klassiske journalistiske værdier inden 

for nyhedsformidling som væsentlighed og identi- 

fikation, opererer TV2 Nyhederne efter værdierne 

nærhed, personlighed og handlekraft. 

- Nærheden er især vigtig. Vi skal formidle 

historien på en måde, så den bliver forståelig og 

føles vedkommende, også selv om det måske ikke 

kommer én direkte ved. Derfor bruger vi i høj grad 

mennesker til at illustrere problemstillingerne, 

fx får vi hellere en flygtning fra Myanmar, der 

nu bor på Sydfyn, til at fortælle om forholdene i 

Myanmar,” siger Hans Peter Blicher. 

- Personlighed handler om udtrykket i en 

nyhedsudsendelse – at mennesker taler til men- 

nesker. Vi er som afsendere vigtige for budskabet, 

og derfor synes vi fx, det er fantastisk at have en 

personlighed som Ulla Terkelsen, siger han. 

Tendens: Form over indhold 

Hverken Stig Hjarvard, Henrik Keith Hansen eller 

Hans Peter Blicher mener, at emnerne i nyhedsud- 

sendelserne har ændret sig væsentligt. 

Stig Hjarvard peger dog på, at der er kommet 


”Angsten for at kede seerne har rykket ved en delikat balance, og hr. og fru Danmark 

gør klogt i at have de kritiske briller på til aftenkaffen og Nyhederne.” 

Studievært Lasse Jensen i Jyske Bank Nyt 3/2007 

mere kriminalstof og lignende emner, der lettere 

kan gøres nærværende for seeren. Der bliver stadig 

sat fokus på svære emner som fx EU, og det er pri- 

mært vinklingen og formidlingen, der er anderle- 

des end førhen. 

Alle tre er også enige om, at nutidens nyhedsud- 

sendelser klart er at foretrække frem for fx 70’ernes 

TV-aviser, der af mange kritikere fremhæves som 

værende meget bedre. 

- Det er ulideligt at se en nyhedsudsendelse fra 

dengang. Det var højrøvet og bedrevidende tv, og 

det var slet ikke så kritisk, som det får skyld for af 

mange i dag. Meget af det var ren mikrofonholder- 

journalistik og ’undskyld hr. minister, må jeg stille 

Dem et spørgsmål?’, siger Hans Peter Blicher. 

- Jeg har lavet tv-nyheder siden 1985, og jeg er 

meget imponeret over de unge journalister. Der 

forlanges meget mere af dem. Produktionspresset 

er større, og det er mere kompliceret at lave 

nyheder, for dem vi interviewer, fx politikere og 

erhvervsledere, bliver hele tiden dygtigere til at 

håndtere medierne, siger han. 

- Men det stigende fokus på formen i udsen- 

delserne har alligevel en slagside, mener Stig 

Hjarvard. 

- Jo mere vægt der lægges på formen, at det skal 

være dynamisk og underholdende, jo mere nedto- 

nes diskussionen af årsag og virkning, siger han. 

Og sagen om TV-avisens journalist, Jeppe 

Nybroe, der bevidst løj for åben skærm og efterføl- 

gende mistede sit job, er også direkte udsprunget 

af denne tendens. 

- Igen er det formen, der får lov at bestemme, så 

reporteren som person bliver vigtigere end det, der 

rapporteres om, siger Stig Hjarvard og tilføjer: 

- Det er en svær balancegang at fortælle noget 

væsentligt og samtidig holde fast i publikum. Det 

nytter jo ikke at fortælle en masse væsentligt, hvis 

der ikke er nogen, der gider lytte. n 

1

1 


Af chefredaktør Lisbeth Knudsen, 

Berlingske Tidende 

Troværdighed 

i samarbejde med 

Aldrig nogensinde har det været så nemt som i dag 

at tjekke troværdigheden af de danske medier og 

holde journalisterne i ørerne, fordi mange kilder 

selv er blevet publicister på nettet. Aldrig nogensin- 

de er nyheder og rygter vandret så hurtigt fra medie 

til medie verden rundt som i dag. Aldrig nogen- 

sinde har der været anvendt så sofistikerede meto- 

der til - og aldrig nogensinde har der været så hård 

konkurrence om - at få adgang til den eftertragtede 

plads i mediebilledet. Og aldrig nogensinde har de 

danske medier kæmpet så indædt med at gennem- 

skue manipulation, spin og medielobbyisme som i 

dag. Der ansættes flere og flere journalister med det 

formål at påvirke andre journalister. Virksomheder, 

organisationer og institutioner udarbejder kom- 

munikationsstrategier og vælger ledere efter medie- 

mæssig gennemslagskraft som aldrig før. Og samti- 

dig opstår der flere og flere nyhedskanaler uden om 

de professionelle medier, fordi pladsen er trang i de 

foretrukne og attraktive, rigtige medierum. 

Troværdighed er det vigtigste vi har i de profes- 

sionelle, seriøse medier. Det bliver mere og mere 

vores rolle at certificere og verificere nyheder og 

informationer, som svømmer rundt i et mere uauto- 

riseret medielandskab af ikke-professionelle eller 

nyhedsudbydere, der ikke er bundet af den frie 

presses sædvanlige etiske standarder. Borgerne 

søger hen til medier, meningsmagere og nyhedsudbydere, 

som de har tillid til. Men opgaven med tro- 

værdigheden og uafhængigheden er voksende, og 

vi presses af de uautoriserede nyhedskanaler. 

Direkte og indirekte pres 

I medierne arbejder vi med begreber som 

kildekritik, dokumentation, vidner og 

interessenter. Vi dyrker stadig den 

klassiske sandhedssøgende metier 

uden hensyntagen til, at verden 

omkring os er forandret. 

I moderne medielobbyisme 

arbejder man med, hvordan man 

indirekte kan påvirke medierne 

gennem skjulte ambassadører 

for en sag, som ikke er tilknyttet 

den organisation eller det 

parti, der gerne vil have sagen 

frem. Hvordan man kan sætte 

en sag på dagsordenen med brug af 

indirekte fortalere eller menneskelige 

eksempler, som kan vække interesse for 

emnet, for at partiet eller interesseorganisationen 

dernæst kan gå ud og gribe bolden og sende 

den i mål ved at stå frem som dem, der kan løse 

problemet. 

Der arbejdes med, hvordan man via patientorganisationer, 

såkaldte vidneudsagn eller forbrugerudsagn 

kan understøtte et konkret produkt i offentligheden 

og nedbryde muren i forhold til at få produktomtale 

i de uafhængige, betydningsfulde 

medier. 

De unge medieforbrugere søger til netsider som

læserne 

ILLUSTRATIOn LOTTE KIRKEBY 

My Space og You Tube, hvor brugerne selv leverer 

deres nyheder, video-stumper og indslag af dagens 

fortællinger verden rundt i konkurrence med de 

professionelle, og hvor professionelle sniger sig ind 

med deres materiale for at fange de unges opmærk- 

somhed og blande sig i det nye medieunivers. Det 


samme gælder 

blogs, som også 

i høj grad har en 

tiltrækningskraft 

på unge med lyst til 

at kende holdningerne 

bag nyhederne. De mest 

kendte bloggere bliver nu 

tilbudt astronomiske summer 

for at opgive deres uafhængighed 

og blive en del af det professionelle 

meningsunivers. 

Åbenhed og dialog er vejen frem 

Hvad gør vi i de professionelle medier ved udfor- 

dringerne? Vi må revurdere hele vores kontakt til 

omverdenen, til læserne, lytterne og seerne. Lige 

som vi kommer til at indlemme borgerne mere 

direkte i tilblivelsen af historierne og i selv at levere 

nyheder og historier ind til aviserne, så må vi også ➔ 

1

1 


Tilbud til eleverne på 3.–8. klassetrin 

Spencer Platt, USA, Getty Images 

En af de måder, hvorpå vi lærer om verdens 

begivenheder, er gennem de fotografier vi ser 

i avisen. World Press Photo er verdens bedste 

pressefotos. Billederne tager os med gennem 

forfærdelige, smukke og fascinerende begivenheder. 

Se & lær 

Fotojournalistik spiller en vigtig rolle i udviklingen 

af vores opfattelse af verden. Til World 

Press Photo udstillingen er der udarbejdet 

skolemateriale for de 8-12 årige som hjælper 

eleverne på vej med at tage stilling og forholde 

sig til billederne. 

Se udstillingen og få 

undervisningsmateriale 

til hele klassen 

for 20 kr. pr. elev. 

Koordineret tilmelding på tlf. 33 29 81 19 

i udstillingens åbningstid eller på 

email: recep@oeksnehallen.dk 

WPP samt særudstillingen 

Politikens Øjenvidner 

2. november-16. december 

Mandag-søndag 11-18, onsdag 9-21 

Øksnehallen, Halmtorvet 11, København V 

www.oeksnehallen.dk 

➔ 

aktivt involvere læserne og brugerne i åbenhed 

omkring vores journalistiske mellemregninger, 

vores vanskelige valg og vores prioriteringer. 

Hvis vi kigger på tendensen i udlandet bruger 

stærke seriøse medier nu aktivt samspillet med 

læserne på nettet i den kulegravende journali- 

stik til at afsløre ting, som nogen gerne vil holde 

skjult. Og bagsiden af den medalje er, at det 

faktisk også er aktive borgergrupper på nettet, 

der i et par konkrete tilfælde i USA har afsløret 

medier og journalister i at snyde på vægten og 

manipulere med sandheden i historier eller bil- 

leder. 

Et lille antal på godt 100 aviser verden over 

har valgt at løse udfordringen med troværdig- 

heden ved at ansætte en læsernes ombudsmand 

eller læsernes redaktør til at kigge selvkritisk og 

grundigt på det pågældende medies etik og prio- 

riteringer og til at besvare kritiske henvendelser 

fra kunderne. Jeg tror ikke, at det er vejen frem. 

Jeg tror, at vi skal tage fat på at realisere en hel 

ny dialog og åbenhed i forhold til læserne, som 

giver kunderne en adgang til at kigge os nærme- 

re efter i kortene, og som forpligter både journa- 

lister og redaktører til at være meget mere åbne, 

end vi er i dag, om vores arbejde. På Berlingske 

Tidende arbejder vi med nye ideer om, hvordan 

vi kan involvere læserne direkte i baggrund og 

tilblivelse af vores større satsninger og med ideer 

om at lægge dokumentationsmateriale, svære 

etiske valg og diskussioner ud til debat med 

læserne i større udstrækning. 

Vi bliver nødt til at erkende, at læserne i 

mange tilfælde på konkrete specialer er klogere 

end os. At mange har en indsigt, som vi kunne 

have stor glæde af at trække på. At mange pro- 

blemstillinger er så komplicerede i dag, at der 

ikke er en nem sort og hvid side af sagen. Derfor 

tror vi på, at læserinvolvering i fremtiden ikke 

bare handler om at have en rulle kørende med 

meningstilkendegivelser til dagens historie. Vi 

tror på, at aviser i fremtiden vil få aktiv glæde af, 

at læserne føler et ægte fællesskab med produk- 

tet, og at det ikke kun er en hvilken som helst til- 

budsvare på hylderne i mediesupermarkedet. n

Af mediesociolog 

Ida Schultz, RUC 

”The Colbert Report” 

ligner et talkshow som så 

mange andre. Vi er i et 

elegant kongeblåt studie. 

Foran et skrivebord prydet 

med et logo der spejler det amerikanske flag sid- 

der værten, Stephen Colbert. Mørkhåret, diskrete 

briller, autoritativ fremtoning og ulasteligt klædt i 

jakkesæt, skjorte og slips. 

Stephen Colbert er konservativ kommentator. 

Eller rettere. Skuespilleren Stephen Colbert spiller 

den ultra konservative og højreorienterede vært 

Stephen Colbert, der i mistænkelig grad ligner den 

politiske kommentator Bill O’Reilly fra Fox news. 

Talkshowet er hårdt, kontant, og gæsterne bliver 

flået. Ingen får lov til at besøge The Colbert Report, 

uden deres blødsødne holdninger bliver konfronteret. 

”Angrebsjournalistik” har Stephen Colbert 

kaldt det. ”En kynisk, manipulativ demagog” er 

figuren Colbert blevet kaldt af en af forfatterne til 

showet. Herhjemme kan vi opleve Stephen Colbert, 

når han gæster Jon Stewart i ”The Daily Show” der 

sendes langt over sengetid på DR 2. ”Fake news” 

hedder genren. 

I sidste måned var Bjørn Lomborg inviteret i 

studiet for at tale om sin nye bog ”Cool it”. 

”Global opvarmning?” siger Stephen Colbert 

nedladende, da Lomborg begynder at fortælle om 

bogen, og fortsætter: ”Jeg tror, at du og jeg har 

den samme holdning til global opvarmning: Ja. Det 

sker.”, og i en ironisk tone med opgivende arme 

“Big deal?!”. 

Lomborg svarer ”Jamen, det ER et problem”. Det 

KLUMME 

Manipulerende mediesatire 


lader Colbert sig dog ikke gå på af. “Og hvad så? 

Jeg bor ikke i Arktis”. Bjørn Lomborg siger ”Men..” 

og Colbert afbryder ham og ser ud på publikum: 

”nogen andre der bor i Arktis?”. ”Polarbjørne” 

svarer Lomborg ikke uden humor, hvorefter Colbert 

hånligt efterligner et grædende barn og siger 

”Polarbjørne buuhuuhuuu”. Bjørn Lomborg forsøger 

tappert at komme igen. ”Min pointe er, at der VIL 

være problemer…”. ”Hvad” råber Colbert, før 

Lomborg har nået at forklare sig. ”Vent..” siger 

Lomborg, men Colbert er allerede over ham igen. 

”Hvad er det værste, der vil ske?”. Lomborg prøver 

at begynde forfra. ”Global opvarmning ER faktisk 

et problem. Det er bare ikke verdens undergang.” 

Manipulerende? Ja. I hvert fald manipulerende 

over for gæsterne. Så manipulerende at Bjørn 

Lomborg bruger mere tid på at argumentere for, 

at global opvarmning er et problem, end på at 

argumentere for synspunkterne i hans bog. Hvorfor 

går Lomborg med til det? Måske fordi The Colbert 

Report har omkring 1 million seere hver aften. 

Måske fordi seerne ikke er hvem som helst. The Pew 

Center har undersøgt amerikaneres vidensniveau 

og nyhedsforbrug. Konklusionen er klar. De mest 

velinformerede ser The Colbert Report og The Daily 

Show, hvorimod de mennesker med den ringeste 

viden om fx politik og samfundsforhold ser Fox 

news og lokale nyheder. 

Manipulerende? Ja. Stephen Colbert manipulerer 

groft med sandheden, med sine gæster og med 

rollen som mediekommentator. Men manipulerer 

han med sit publikum? nej. nutidens nyhedsforbrugere 

kan sagtens gennemskue ironi og sarkasme 

– og bliver måske endda klogere af det. 

1

1 


Når konkurrencen 

udløser sjusk 

og forvrængning 

Af journalist Erik Valeur 

Danske nyhedsmedier har i mange år konkurreret 

med hinanden på to måder, der kan synes para- 

doksale: 

En defensiv, der har med forsigtighed, vane 

og traditioner at gøre og derfor fastholder mange 

stivnede, traditionelle strukturer i aviser, radio og 

fjernsyn. 

En offensiv, der sigter mod udvikling af den 

enkelte artikel eller udsendelse inden for den tra- 

ditionelle ramme, idet man i ofte desperat kapløb 

med konkurrenterne forsøger at gøre formen og 

indholdet særlig appetitvækkende, dramatisk og 

iøjnefaldende. 

Jeg har selv været ansat på både aviser, radio 

og fjernsyn, og vi journalister har ofte grinet af 

det, der prægede et klassisk formiddagsredakti- 

onsmøde: Vi havde alle sammen skimmet konkur- 

renternes medier igennem for at sikre os, at de ikke 

havde udsendt noget, vi ikke selv havde tænkt på 

- eller talt med kilder, vi også kunne have talt med. 

Fra redaktørens bordende var strategien – år ud 

og år ind – at følge de samme hovedstrømme som 

konkurrenterne, dække de samme stofområder 

og ’opruste’ med de samme sektionstyper på de 

samme ugedage og tilføje de samme nye ’platfor- 

me’ (fx internet) i næsten samme opsætning. 

I den tradition forsøger medierne at ligne hin- 

anden så meget som muligt, og det skyldes dels 

mange mediechefers frygt for risikoen ved at lave 

noget ’uforudsigeligt’ – for tænk hvis det gav bag- 

slag – dels at mange mediefolk grundlæggende 

opfatter læsere, lyttere og seere som mere tung- 

nemme, end de reelt er, og derfor ikke regner med, 

de vil forstå vanskeligere, grundigere eller mere 

eksperimenterende formater med et mere dristigt 

og anderledes indhold, end de er vant til. 

Medier er med andre ord hamrende konserva- 

tive, når det gælder de store linjer. 

Overlevelseskrig og manipulationer 

Men man skal jo stadig forsøge at overgå konkur- 

renterne. Og her opstår mediernes særlige problem. 

Det, der nemlig sker i den hårde konkurrence på 

mediemarkedet, er, at vi overfører konkurrence- 

momentet til den enkelte artikel eller indslag. Her 

forsøger alle medier – med snart sagt alle midler 

– at overgå konkurrenterne med ’solonyheder’, der 

indeholder stadig større dramatik og tættere per- 

soncentrering i mere og mere forenklede problem- 

stillinger. 

Denne udvikling suppleres med et krav om 

endnu kortere enheder, hvor nyhederne altså skal 

fortælles på stadig færre artikellinjer og indslagsse- 

kunder. Det skal endelig gøres i et højere og højere 

tempo, hvor den enkelte journalists produktivitet i 

øjeblikket stiger år for år på de allerfleste medier,

” 

Løgnehistorier 

Mors-sagen 

”Det tager børn da ikke skade af” blev vist på 

DR1 i 2003. Udsendelsen handlede om privat 

børneparkering i puljepasningsordninger på 

Mors og viste klip af et barn, der fik en lussing. 

Senere blev det afsløret, at klippet var manipu- 

leret. Barnet blev ikke slået, og DR undskyldte. 

triple A-sagen 

TV2-Nyhederne havde den 17. og 18. juli 2005 et 

indslag om indvandrerbanden Triple A. I udsen- 

delsen viftede et bandemedlem med et gevær 

og sagde: ”Vi overtager fucking Sjælland og 

København”. 

Efterfølgende trak hovedkilderne deres udsagn til- 

bage, og politiet benægtede bandens eksistens. TV2 

fastholdt sin historie. Efter længere tids forsøg på 

at dokumentere historien måtte nyhedschef Michael 

Dyrby beklage, at TV2 havde 

” 

bragt de to indslag. Souschef Lotte 

Mejlhede gik af. 

mens ’fejlfinderne’ på redigeringssiden får stadig 

dårligere betingelser. Kvantiteten og fejlmængden 

øges, kvaliteten og pålideligheden daler. 

Når Danmark er særlig sårbar over for heftig 

mediekonkurrence, skyldes det vores lidenhed 

som nation og sprogområde. Et dansk medie opnår 

sjældent noget stort publikum rent antalsmæssigt, 

og ressourcerne til hver enkelt avisside eller ind- 

slagsminut er derfor forholdsvis skrabede. I de rene 

overlevelseskrige som p.t. hersker på både avismar- 

kedet og blandt de elektroniske medier, øger man 

tempoet og produktiviteten for at spare hårdt på 

bemandingen og omkostningerne. Sammenholdt 

med kravet om mere spænding, dramatik og ’rama- 

sjang’ i de enkelte indslag og artikler får man en 

særdeles eksplosiv cocktail, der oftere og oftere 

resulterer i to ting: Sjusk eller ren manipulation. 


Der har i de senere år været flere store sager som 

Mors-sagen i DR og Triple A-sagen i TV 2, hvor 

konkurrencemomentet udløste deciderede løgnehi- 

storier. I det daglige er der masser af overdrivelser 

og stramninger, fordi medierne gør alt og af og til 

lidt mere for at fange deres publikums opmærk- 

somhed. Når flere og flere kilder i de senere år er 

begyndt at bede om at få det, de har sagt, til gen- 

nemlæsning og godkendelse, inden avisen trykker 

det, skyldes det desværre ikke kun en øget fokus 

på at styre og ’spinne’ medierne, men i høj grad 

også at medierne ofte strammer udtalelser, klipper 

vigtige nuancer fra, eller bare i deres hastværk mis- 

forstår det, der er blevet sagt. 

Det kritiske stof forsvinder 

Det øgede sjuskeri opstår naturligt nok som følge 

af tempoforøgelsen. Det særlige er, at produktfejl 

i medier ikke så nemt kan opdages af kunderne, 

mens en skofabrik, der sendte støvletter ud med 

hængende hæle, hurtigt ville gå rabundus og der- 

for måtte højne kvaliteten i stedet for. Medier kan 

komme afsted med en del sjusk og forvrængninger, 

fordi modtagere uden særlig indsigt ikke opdager, 

der er noget galt. Ofte er det umuligt for modtager- 

ne at kræve den kvalitet, de kunne have fået, men 

ikke får, fordi de fleste medier netop på overfladen 

ligner hinanden. 

Lige nu betyder konkurrencen, at den grundige 

journalistik, den kritiske og undersøgende, som er 

dyr og tidskrævende at lave, lever et pauvert liv. 

Det paradoksale er, at det er den type journalistik, 

der altid bruges til at begrunde tilstedeværelsen 

af en fri presse. Samtidig optager medierne mere 

og mere reklamestof fra både spindoktorer og 

erhvervsvirksomheder, fordi det giver nemme, hur- 

tige og gratis nyheder. n 

Erik Valeur er forfatter til bogen 

”60 skarpe skud mod pressen”, Ajour 2007. 

www.djh.dk/ajour 

1


0 

Af journalist Louise Zabel 

Billedet på fjernsynsskærmen 

viser en konvoj med de sidste 

danske soldater, der kører ud 

af lejren i Irak. Eller var de på 

vej ind i Irak? Historien om tv- 

journalisten Jeppe Nybroe, der 

manipulerede med billederne til 

et indslag i TV-avisen den 29.juli 

2007 om den danske tilbagetræk- 

ning af soldater i Irak, buldrede 

hen over medierne i sensom- 

meren. 

Selv om medieeksperter 

ikke mente, der var tale om 

grov manipulation, herskede 

der alligevel ingen tvivl om, at 

DRs troværdighed havde lidt et 

ordentligt knæk. Og episoden er 

desværre bare en del af en kede- 

lig tendens, mener chefredaktør 

Palle Weis fra Information. 

- Jeg synes da, de journalis- 

tiske dyder generelt er under 

pres, fordi vi oplever en ekstrem 

konkurrence i de her år. Især de 

elektroniske medier, hvor der 

GOD PRESSESKIK 

Journalistik 

’Tilstræbt objektivitet’ har længe været et helligt begreb i journalistikken, for nyheder skal 

da tale sandhed. Men i den virkelige verden træffer journalisterne valg, når de vinkler, 

finder kilder og i det hele taget bestemmer, hvad indholdet skal være. Derfor er der mere 

mening i at tale om fairness, balance og dokumentation, mener tre chefredaktører fra hhv. 

Ekstra Bladet, Information og Aarhus Stiftstidende 

har været nogle eksempler på 

det seneste. Det er meget nemt at 

sige, at det bare er et spørgsmål 

om Jeppe Nybroes personlige 

moral og etik. Men det er det 

jo ikke. Det er jo en fødekæde, 

og selv Jeppe Nybroe kan være 

under pres, mener Weis og hen- 

tyder til den øgede konkurrence 

om at være først og skarpest. 

Skelnen mellem 

opinion og information 

Når journalister taler om journa- 

listiske dyder, handler det som 

oftest om, at de historier, der 

bringes skal være sande. Eller i 

hvert fald faktuelt rigtige. For der 

er ikke længere mange journali- 

ster, der mener, at objektiviteten 

er mulig at opnå, når en artikel 

skal udvælges, vinkles, kilderne 

skal findes og historien skæres 

til. 

Det gælder også på nicheavi- 

sen, Information, der er kendt 

som en uafhængig avis, men 

med historier der oftest hører 

hjemme på en venstreorienteret 

dagsorden: 

- Vi gør meget ud af at være 

et uafhængigt medie. En opposi- 

tionsavis. Og det forsøger vi da 

at leve op til, uanset hvem der 

sidder i regeringen. Når det så er 

sagt, så positionerer alle aviser 

sig jo, og vi er jo en centrum- 

venstre avis, der giver stemme 

til venstrefløjen, hvor den nu 

ligger. Og det kan da mærkes i 

udvælgelsen af historier. Men 

når historien er valgt, er efter- 

kritikken af selve indholdet høj 

på avisen. Man får klar besked, 

hvis journalistikken ikke er god 

nok. Fx hvis man tager parti i 

historien og har glemt at høre 

modparten eller ikke har kilder 

nok, mener Palle Weis. 

Han synes, det vigtigste er, at 

læserne kan skelne mellem gen- 

rerne, dvs. hvad der meninger, 

og hvad der er fakta. Det sker, 

at tingene bliver blandet sam- 

men, men så er det vigtigt at få 

korrigeret med det samme for at

skal være fair 

JACOB EHRBAHn/POLFOTO 

bevare troværdigheden i forhold 

til læserne. 

Ingen mikrofonholdere tak 

Også på Aarhus Stiftstidende 

tager man læsernes tillid alvor- 

ligt. Særligt fordi læserne ”fysisk 

er meget tæt på”, som chefredak- 

tør Per Westergaard udtrykker 

det. Derfor har Stiften, ligesom 

de fleste andre dagblade, ned- 

skrevne regler for den gode jour- 

nalistik, ligesom den bliver dis- 

kuteret på den daglige efterkritik. 

- Vi har da et ønske om at lave en 

tilstræbt objektiv version af de 

ting, vi skriver om. Jævnligt dis- 

kuterer vi på vores redaktions- 

møder, hvor langt vi må gå med 


subjektive elementer i en artikel. 

Vi vil gerne holde styr på de 

journalistiske genrer, så menin- 

ger og fakta ikke bliver blandet 

sammen. Og så skal vi for alt i 

verden undgå at være mikro- 

fonholdere, siger Westergaard 

og tænker tilbage på en proble- 

matisk artikel, der blev bragt i 

Aarhus Stiftstidende for et års tid 

siden. 

Forsiden var prydet med et 

meget følelsesladet og dramatisk 

billede af en indvandrer, der var 

hospitalsindlagt, men blev hentet 

af politiet, fordi han skulle udvi- 

ses af Danmark. 

- Problemet var, at historien 

altoverskyggende byggede på, 

hvad ham i hospitalssengen 

sagde. Det var slet ikke lykke- 

des at komme igennem og få de 

offentlige myndigheders syn på, 

hvorfor han skulle udvises. Og 

så fremstår historien, som om 

vi alene optræder som, hvad jeg 

vil kalde nyttige idioter, fordi 

vi bliver spændt for en bestemt 

sag endda af en bestemt støt- 

teforening, der arbejder meget 

bevidst på at skabe et bestemt 

billede i medierne af, at nogle 

Chefredaktør Palle Weis med 

information, der i disse nedgangstider 

har et stabilt oplag. 

1


bestemte enkeltpersoner eller 

grupper bliver forfulgt. Men det 

dur bare ikke, fordi det skaber 

ridser i vores troværdighed, siger 

chefredaktøren, der beklager, at 

problemet først blev opdaget på 

redaktionen dagen efter, da avi- 

sen lå på bordet. 

- Læsernes skal kunne for- 

vente af os, at vi belyser sagen 

ud fra en elementær journalistisk 

fairness, hvor vi som minimum i 

sådan nogle følelsesladede eller 

kontroversielle sager søger for, at 

mindst to parter og gerne flere 

bliver hørt, så læseren bedre kan 

være med til at beslutte, hvad 

vedkommende selv skal mene 

om det, siger Per Westergaard. 

En stolt kunde i Pressenævnet 

Det samme gælder for formid- 

dagsbladet Ekstra Bladet, der 

ellers er kendt for at gå lige til 

stregen. Og nogle gange over 

den. Det er sket en håndfuld 

gange det sidste år, at avisen har 

fået ”én på tuden”, som chef- 

redaktør Bent Falbert udtrykker 

det, mens 15-16 pressenævns- 

sager er vundet af avisen. 

Chefredaktøren er stolt af, at 

være den største kunde hos 

Pressenævnet, der årligt har 

omkring 150 sager, hvoraf 20 til- 

falder Ekstra Bladet. Og han afvi- 

ser blankt at tale om at tilstræbe 

objektiviteten. Falbert vil hellere 

tale om fairness. 

- Vi tror ikke på tilstræbt 

GODE RÅD OM PRESSESKIK 

1. Vær kritisk over for dine kilder. Tjek motiver, afhængighed, viden og doku- 

mentation. 

2. Kom så tæt på sandheden som muligt. Se på sagen fra alle sider og tjek 

dine oplysninger med mindst to af hinanden uafhængige kilder. Kritik skal 

altid efterprøves, også af den der kritiseres. 

3. Alle har ret til en fair behandling, også dem vi ikke bryder os om. 

4. Gå direkte til kilden. Det er ikke nok at have hørt historien fra en anden. 

Undgå så vidt muligt anonyme kilder. 

5. Vi har ytringsfrihed, men ikke ytringspligt. Du behøver ikke fornærme 

andre, bare fordi du kan. 

6. Bring ikke billeder, du ikke selv ville være med på, med mindre vægtige 

grunde taler for det. 

7. Tag hensyn til sårbare kilder, der ikke kender virkningerne af deres 

udtalelser. 

8. Spil med åbne kort – og drop skjulte dagsordener over for kilderne. 

9. Lad være med at lyve, digte og dramatisere. Historien fortæller sig selv 

– hvis den er der. 

10. Bring først din historie, når du er helt sikker på, at den holder. 

Spørg hellere en gang for meget. Og hvis du laver fejl, så indrøm dem. 

Kilde: Centerleder Troels Mylenberg, Syddansk Universitet, lektor Asbjørn 

Slot Jørgensen, Danmarks Journalisthøjskole samt lektor Anne Lea Landsted, 

Roskilde Universitetscenter. 

Læs de tre journalistskolers 

bud på presseskik i deres fulde 

længde på: 

www.avisnet.dk/presseskik 

- Vi skal ikke optræde som 

nyttige idioter, siger chef- 

redaktør Per Westergaard, 

Århus stiftstidende. 

TOM InGVARDSEn/SCAnPIx

objektivitet. Jeg tror, det er 

ved at være mange år siden, 

man i medieteorien forlod den 

forestilling. Det kan ikke lade 

sig gøre. Alene af den grund, 

at når du vælger oplysninger 

i din artikel, så udelukker du 

nogle andre. 

Men hvad gør I så på Ekstra 

Bladet? 

- Det, du kan gøre, er at 

være fair. Man må gerne i 

Ekstra Bladet kunne se, hvem 

vi holder med i en eller anden 

konflikt. Når vi skælder ud på 

en virksomhed for at snyde 

forbrugerne, så kan man sag- 

tens se, at det er vinklet fra for- 

brugernes side. På den måde er 

vi ikke objektive. Det vigtige 

er, at vi spørger dem, vi ankla- 

ger, hvad de synes. Upartisk 

nej, fair ja. 

Fairness er blevet et overordnet 

paraplybegreb 

Og fairness er et begreb, chef- 

redaktørernesammenstem- mende kan nikke genken- 

dende til, når det drejer sig 

om den gode presseskik. Det 

viser en spritny undersøgelse, 

som to forskere fra Syddansk 

Universitet har foretaget denne 

sommer, og som bliver offent- 

liggjort i næste nummer af 

tidsskriftet ’Journalistica’. 

Med udgangspunkt i ame- 

rikansk forskning om fairness 

og en rundspørge blandt chef- 

redaktører på ti af Danmarks 

største dagblade, har de under- 

søgt, hvad redaktører mener, 

journalisten skal gøre for at 

lave ’fair’ journalistik. 

- Fairness bliver et meget bredt 

begreb. Chefredaktørerne læg- 

ger forskellige betydninger 

i det, så det bliver sådan et 

overordnet paraplybegreb, som 

kendetegner god journalistik”, 

siger den ene af undersøgel- 

sens forfattere, Lise Lyngbye, 

der er journalistisk lektor fra 

Syddansk Universitet, og fort- 

sætter: 

- Men grundlæggende er 

der tre ting, der går igen. Det 

ene er, at journalisten skal 

være neutral og på ingen måde 

lade sin egen mening skinne 

igennem. Det andet er, at artik- 

len skal være afbalanceret, 

sådan at flere forskellige parter 

bliver hørt, så virkeligheden 

ikke bliver fordrejet. Og ende- 

lig den tredje, at journalisten 

skal stræbe efter den største 

viden, så man kommer tættest 

på fakta. Det er ikke nok bare 

at høre for og imod. n 

Chefredaktør Bent Falbert 

på vej til østre Landsret til 

behandling af en af de sager, 

som ekstra Bladet vandt. 

JOHnnY FREDERIKSEn/POLFOTO 

MEDIER UNDER PRES

MEDIER UNDERVISNING 

UNDER PRES 

Af cand. mag. journalist 

Søren Søgaard 

Kender du det? Du sidder foran din computer- 

skærm, og du ved egentlig godt, hvad du vil sige, 

men der kommer ingenting ud, eller også er det, 

der kommer ud, noget andet end det, du havde 

tænkt: for lidt, for tyndt, forkert. 

Visse pædagoger sætter spørgsmålstegn ved, 

om skriveblokeringer overhovedet findes, eller 

om det bare er en fiks måde at sno sig uden om 

en skriveopgave på, hvis man ikke er parat til den 

eller har lyst til at løse den. 

Men som englænderne siger: ”The proof of the 

pudding is in the eating.” Man skal ikke beskæf- 

tige sig med skrivning og skrivere i særlig lang tid, 

før det står klart, at skriveblokeringer er meget vir- 

kelige. Og det bliver også hurtigt klart, at de kan 

være af meget forskellig karakter og derfor skal 

behandles forskelligt. 

Ved en skriveblokering forstår vi her en tilstand, 

hvor du sådan set har evnen til at skrive, men hvor 

en eller anden psykologisk blokering forhindrer, at 

du kommer i gang eller gennemfører dit skrivepro- 

jekt. Der kan være grund til at skelne mellem fire 

hovedtyper: 

- OM SKRIVEBLOKERINGER OG SKRIVEANGST 

Når ordene 

strejker 

● En blokering, som skyldes almindelig forvirring 

● En blokering, som skyldes manglende fokus 

● En stofblokering, som i virkeligheden kan være 

beslægtet med den alvorligste, nemlig: 

● En egentlig skriveblokering eller skriveangst med 

deraf følgende undgåelsesadfærd 

For at tage det alvorligste problem først, nemlig 

skriveangst, ser det ud til, at problemet bunder i 

personlige oplevelser med indlæringen af skrift- 

sproget, som har gjort skrivningen ulystbetonet og 

angstfyldt. Det er det, Aksel Sandemose taler om i 

romanen En flygtning krydser sit spor: 

”Angsten for det urigtige havde forhindret mig 

i at skrive […] Jeg kan aldrig tilgive, hvordan mine 

første stile – som jeg skrev med lyst og glæde 

– blev sværtet til med røde streger af en dum 

mand. Han gjorde mig ulykkelig og ude afstand 

til at udtrykke mig. Stil kan man ikke lære et barn 

– man kan kun ødelægge den, som barnet allerede 

har.” 

Og ligesom ved andre fobiske tilstande, som f.eks. 

klaustrofobi eller socialfobi, udløser angsten en 

undgåelsesadfærd, som skal forhindre ubehaget 

og angsten. Vi kender disse skrivere som mini- 

malskrivere, dvs. skrivere, som skriver så lidt som

muligt, så kort som muligt og så sjældent som 

muligt for at begrænse ubehagets omfang. 

Stofblokeringen har berøringsflader med skrive- 

angsten på den måde, at fordybelse i stofindsam- 

ling og læsning kan være en undgåelseshandling. 

Så længe man læser og samler ind, kan man bilde 

sig selv ind, at man arbejder og får noget fra hån- 

den. Men samtidig hober stoffet sig op foran skrive- 

ren som en uoverstigelig hindring af informationer 

og tilgange, som gør det stadig mere umuligt at 

komme i gang. 

Stofblokeringer kan også udløses af de to første 

blokeringer, forvirring og manglende fokus, som 

har at gøre med den måde, skriveprocessen gribes 

an på. Mange skrivere har kun ringe indsigt i skri- 

veprocessen og har kun én skrivestrategi, som de 

oven i købet ikke nødvendigvis ved ret meget om, 

men accepterer som den måde, de nu engang gør 

tingene på. Forvirring er et resultat af, at skriveren 

forsøger at gøre alting på samme tid, hvilket man 

også kan kalde ”alt bøvlet på én gang”: Samtidig 

med at de vanskelige og meget definitive ord skal 

skrives på papiret eller tastes på computerskær- 

men, skal skriveren finde ud af, hvad han egentlig 

vil sige og hvorfor (fokus), hvilket stof, han vil 

anvende, hvordan teksten skal organiseres, og om 

det, han skriver, nu også er korrekt med hensyn 


UNDER PRES 

til alle de mekaniske konventioner som stavning, 

tegnsætning osv. Og hvis skrivningen starter uden 

et klart fokus, bliver hele processen som en hver- 

dagsmorgen på Helsingørmotorvejen. 

Skriv skriv skriv 

Hvad kan den skriveblokeringsramte gøre? Først 

og fremmest rent faktisk at skrive. Fobier kureres 

bedst med eksponeringsterapi, dvs. at man i sti- 

gende doser udsætter sig selv for det angstfrem- 

kaldende, indtil man opdager, at det ikke er farligt, 

og at man godt kan håndtere det. Skriv derfor om 

hvad som helst hver dag på et bestemt tidspunkt og 

i et fastsat tidsrum. Skriv til dig selv uden at tænke 

på skrivningens kvalitet eller på mekanikken, men 

koncentrer dig om at få så meget som muligt ned 

på papiret (eller skærmen) i den afsatte tid. Skriv 

så hurtigt, du kan, så din indre kritiker ikke får lov 

til at lamme dig. Stofblokeringer kan også skrives 

væk: Specialeopgaver skal f.eks. ikke læses, men 

netop skrives, og skrivning bør være en del af 

arbejdsprocessen fra den første dag. 

Det vigtigste er ikke at skrive godt, det vigtigste er at 

skrive: 

● Skriv med det samme - vent ikke på inspiration eller 

tjek. 

Findes skriveblokeringer? Hvis 

du lider af sådan en, er du ikke 

i tvivl. Men hvor kommer de 

fra, og hvad kan man gøre ved 

dem? Svaret er ikke enkelt, men 

trøst dig: Du kan snakke og 

især skrive dig ud af dem.


UNDER PRES 

● Øv dig med fri skrivning. Skriv i 10 minutter hver 

dag om hvad som helst, som falder dig ind, eller som 

du har oplevet. Det er lettere, end du tror. 

● Skriv om noget, som interesserer dig, men gør det 

med slukket skærm, så du ikke bliver fristet til at gå 

tilbage og kritisere. Det er forbudt at gå i stå, men 

skulle det alligevel ske, skriver du bare om det, indtil 

tiden er gået. 

● Skriv logbog hver dag om dagens oplevelser og 

dine tanker og følelser i forbindelse med dem. 

● Skriv et brev til dig selv om din dag eller uge. 

● Skriv så hurtigt, du kan, og sæt dig kvantitative 

(sider eller tid)og ikke kvalitative (er det nu også godt 

nok?) mål. 

● Skriv altid der, hvor det er nemmest, og hvor du 

har mest at sige. 

● Del store opgaver op i mindre kasser og skriv i 

hver kasse for sig. 

● Bland aldrig skrivning og redigering sammen: 

Først skal du være kreativ, derefter kan du være kri- 

tisk. 

Bliv bevidst om skriveprocessen 

Det andet, en skriver kan gøre, er at 

blive mere procesbevidst, altså at lære 

mere om skrivning som et håndværk. 

En møbelsnedker vil aldrig finde på at 

save, lime, hamre og høvle på samme 

tid, men arbejde sig igennem sit pro- 

jekt fra begyndelsen til enden efter en 

fastlagt og gennemprøvet metode. For 

at sådan en arbejdsproces skal kunne 

fungere ordentligt, må snedkeren 

begynde med en klar idé om, hvad det 

er for et produkt, han ønsker at frem- 

bringe, hvilke metoder og redskaber 

han har til rådighed, hvilken frem- 

gangsmåde han vil følge, og hvilke 

færdigheder han er i besiddelse af. 

Eller sagt på en anden måde: Han må vide, 

hvad han gør, og hvordan han gør det i hver af 

arbejdsfaserne frem mod det færdige produkt, og 

sådan er det også med skrivere, uanset hvilken 

skrivestrategi, den enkelte skriver benytter sig af. 

Tips til afklaring af skriveprocessen: 

● Fortæl en person, som gider høre på, hvad du 

har at sige, om den måde, du skriver på. Afslut beret- 

ningen med at skitsere din skriveproces på et stykke 

papir. 

● Del din proces op i adskilte faser og sæt navn på 

dem. 

● Forklar hver enkelt fase i din skriveproces for en 

anden og gør rede for, hvilke værktøjer du har til at 

løse dine problemer med. 

● Skriv med slukket skærm i 10 minutter om, hvad 

du gerne ville lære at gøre bedre som skriver. 

Tal før du skriver 

Det tredje, en skriver kan gøre, er at tale med 

nogen om det, han eller hun er i færd med eller 

tænker på at gøre. Talesproget er tættere på tan- 

ken, og det, du gerne vil skrive og gøre, kan med 

fordel tales frem, før du forpligter sig på skrift. Jo 

mere du taler om din skrivning, før du udfører 

den, jo bedre bliver du, både til at fokusere og til 

at håndtere processens forskellige arbejdsfaser. 

Derfor bør du aldrig skrive noget, før du har talt 

med nogen om det. 

Tips til at tale skrivningen i gang: 

● Fortæl en anden om din tur til indkøbscentret. Skriv 

derefter din fortælling ned. 

● Fortæl en anden, hvilket fokus din opgave skal 

have. Skriv det derefter ned som et ultrakort resume 

eller et hovedspørgsmål, som skal besvares. 

● Fortæl en anden, hvilket stof du har tænkt dig at 

inddrage, og hvorfor. Opstil derefter en liste over stof- 

fet. 

● Fortæl en anden om den måde, du har tænkt dig 

at organisere din tekst på. Lav derefter en skitse over 

tekstens struktur. 

Det vigtigste er at gå i gang! Og for resten: Hvis du mang- 

ler noget at skrive om og en form at skrive i, kan du roligt 

gå i gang med de journalistiske genrer. Det bedste middel 

mod skriveblokeringer er nemlig at skrive om virkelighe- 

den! n

Af lektor, forfatter og journalist Bo Tao Michaëlis 

Læg mærke til undertitlens drilske, underfundige 

ordspil – klassiske nyheder! Typisk John Chr. Jørgensen, 

der godmodigt godt kan lide at drille sin læser, og 

netop gør det her med elegance, raffinement. En nyhed 

kan jo i bund og grund aldrig være klassisk, hvis ordet 

skal tages for pålydende, noget forbilledligt, eksem- 

plarisk og med et k som i kanon, rettesnor og regelsæt. 

Hver nyhed er da sin egen, stil, sprog, lejlighed? 

Spøg til side, ’Journalistik med stil’ er just en bog, 

som handler om det faktum, at flere og flere journali- 

ster bliver forfattere med hensyn til at skrive. Ikke kun 

journalistiske forfattere, såsom Leif Davidsen, Hanne- 

Vibeke Holst og Morten Sabroe, men også i deres 

metier, deres daglige gøren og laden ved bladhusets 

skærme og skrivetøj. At forfatte er jo at fortælle, 

og vejen ad hvilken til denne trend og udvikling er 

kernen i Jørgensens både velskrevne og velturnerede 

(lære)bog. 

Vi begynder selvfølgelig med de klassiske nyheder, 

reporteren som viser sagen uden at sætte den for 

dagen i et episk og fortolkende design, som ligner 

tonen i novelle eller roman. Så kommer vi frem 

til ’ new Journalistik og litterær journalistik’ altså 

hele 1960ernes gonzo-æra og frem, den journalistiske 

new yorker-skole fra Columbia-universitetet 

og omegn ude på Østkysten med alle dens hurtigskrivende 

drengerøve m/k. 

Det er flotte og informative 25 sider, som 

sætter skolen på skinner, peger dens fordele og 

mangler ud og udstikker dens danske elever fra 

hardcore fundamentalister til mere fragile og 

blide medløbere. Vi nævner ikke navne, men de 

der alle, dem som vi herhjemme forbinder med 

stilen, hvor det gælder om at vise, ikke fortælle. 

Og så bliver det alligevel måske mere det sidste 

end det første. 

Jørgensen ser nemlig den periodes og tids 

MEDIER ANMELDELSE 

UNDER PRES 

Den journalistiske rokade 

fortællende journalistik som en modstrøm, et skelsættende 

skridt i en anden retning end både den jegfortællende 

new journalism og dens lillesøster i sympatisk 

tomgang og parfumeret smalltalk, den causerende 

journalistik. Således er der i Jørgensens optik og 

fokus klart tale om en rokade i både stil, indhold og 

placering. 

Historisk kan han således med tungen lige i munden 

konstatere, at Politiken har rykket sin leder om på 

forsiden. Der stod den faktisk fra start, indtil Henrik 

Cavling i 1905 flyttede den ind i anden sektion. Og 

det er ikke alt. nyhederne overlader man med hensyn 

til spot og spontanitet, den hurtige kommentar, den lige 

så hurtige oversigt til de senmoderne medier, fjernsyn 

og IT. 

Til gengæld er aviserne nu i gang med noget, vi 

kunne kalde for eksponeret og episk sammenhængskraft. 

Hvordan hænger tingene sammen, både i den 

korte novelleform og som den store fortælling? Det er 

fint lagt ud og eksemplarisk stillet op. Jørgensen tager 

ikke markant stilling til, om udviklingen er entydig og 

udelukkende positiv. Det kan du læse mellem linierne, 

og der står faktisk 

næsten lige så 

meget, som i den 

åbenbare og begavede 

gennemgang, 

der står fejret og 

pudset direkte på 

bogens linier og 

sider. 

n John Chr. 

Jørgensen: 

Journalistik med stil. 

Fra klassiske nyheder 

til fortælling. 

Ajour 2007 139 sider 

Pris: 248 kroner

MEDIER ANMELDELSE UNDER PRES 

Pris til bog om journalistik 

- Jeg har nok lidt af et lærer-gen i mig, da 

min mor er folkeskolelærer, siger den 30- 

årige journalist, Andreas Hansen, hvis bog 

”Fem trin til artiklen” landede på en delt 

andenplads i kampen om Undervisnings- 

middelprisen 2007. Prisen blev overrakt 

af undervisningsminister Bertel Haarder på 

Dansk Skolemuseum i København. 

Andreas Hansen skrev første del af 

bogen som hovedopgave på Danmarks 

Journalisthøjskole. Oplægget sendte han 

til Avisen i Undervisningen, som straks så 

bogens kvaliteter. 

- Det er faktisk meget enkelt, siger den 

unge forfatter. Hvis noget af det, jeg skri- 

ver, giver mig en forkert mavefornemmelse, 

så går jeg ud fra, at det samme vil ske hos 

Andreas Hansen (tv) fik 10.000 kroner for den 

delte andenplads. 

min læser. 

”Fem trin til artiklen” var oppe imod 33 

indsendte materialer fra 20 forskellige for- 

lag. n 

Læs mere og download trin1: www.aiu.dk 

NYHED 

IDE 

RESEARCH 

INTERVIEW 

FORMIDLING 

LAYOUT 

De fem trin fører eleverne 

frem til en færdig nyhedsartikel. 

Eleverne kan vælge opgaver, 

som tager hensyn til, at de 

lærer på forskellig måde. 

Bogen er indtalt på to cd’er, 

som er placeret i lommer 

på indersiden af omslaget. 

For elever fra 6. klasse og 

opefter. 

Pris: 105 kr. 25% rabat ved 

bestilling af 20 stk. og derover. 

Bestil bogen 

Fem trin til artiklen 

på www.aiu.dk/udgivelser 

Avisen i Undervisningen 

Skindergade 7 

1159 København K 

Telefon: 3397 4000 

Bøger om journalistik, medier og verden 

www.djh.dk/ajour 

FOTO/JAKOB CARLSEn

Bog med dybde 

og sammenhænge 

Af lektor Henrik Adrian, Herlev Gymnasium 

Massemedier indgår som tema i flere af gymnasiets 

fag. 

Finn Rasmussen er kultursociolog og har i mange 

sammenhænge arbejdet med medier, udviklingsforhold 

og informationsvirksomhed. Han har tidligere skre- 

vet en grundbog til samfundsfagsundervisningen om 

”Massemedier- nyhedsformidling og menings- 

dannelse” (Columbus 1996) og sammen med 

Birgitte Tufte: ”Tæt på medier og samfund” 

(Columbus 2001), der er en kortfattet tema- 

bog om moderne medier og deres politiske 

betydning. Begge fremstillinger var skrevet for 

elever uden større forudsætninger og gav et 

skub til egne analyser og skabte interesse for 

at gå videre med feltet. 

”Massemedier og politisk kommunikation” 

er en langt mere omfattende og grundig frem- 

stilling og når langt omkring medietemaet og 

de politiske sammenhænge. Fremstillingen er 

stadig let læselig, men er fagligt uddybende 

og anvender de mange begreber, som indgår 

i den mere seriøse del af mediediskussionen. 

når man har hørt på Lasse Jensens 

”Mennesker og medier” (P1) eller set på 

”Jersild og Spin”(DR2) er det på tide at bruge bogen og 

selv lade klassen gennemføre egne analyser. 

Fremstillingen er inddelt i 8 hovedafsnit, der delvis 

kan læses uafhængigt af hinanden efter behov i under- 

visningen. 

Afsnittene ”Valgkampagner og hverdagsspin”, 

”Interesseorganisationer og strategier for politisk ind- 

flydelse” og ”Mediebrug og meningsdannelse” er helt 

opdaterede med modeller og ny viden fra undersø- 

gelser og den faglige mediediskussion. Det er nu klart, 

at vi i Danmark besidder uddannelse og forskning i 


UNDER PRES 

mediesammenhænge med både udblik og forståelse 

for de komplekse sammenhænge mellem politikere og 

partier, vælgere og medier og forskellige former for 

medieejere. Det er spændende at læse Finn Rasmussens 

mange eksempler, og selvom antallet af modeller og 

teoretiske begreber ind i mellem tager overhånd for en 

mere utrænet læser, er det fremragende forsknings- og 

spindoktorformidling, der her præsteres. 

Med Danmark som 

krigførende part har for- 

fatteren afslutningsvis et 

afsnit om ”Krig, konflikt 

og mediernes rolle”. 

Der er selvfølgelig også 

mere traditionelle over- 

vejelser om nyhedskriter- 

ier og journalisternes 

arbejdsform. 

Bogen sikrer, at vi 

nu til hf- og gymna- 

sieundervisningen i 

samfundsfag har en 

fremstilling, der giver 

både dybde, teoretiske 

sammenhænge og 

velovervejede modeller, som læserne selv kan arbejde 

videre med. Bogen er uundværlig for både lærere, 

elever der skriver selvstændige opgaver i feltet og for 

de politikere og opinionsskabere, der lige har brug for 

en opdatering og en kort oversigt. 

Der er fine litteraturhenvisninger og et indeks, der 

kunne være bedre, til hjælp. 

n Finn Rasmussen: 

Massemedier og politisk kommunikation 

Columbus 2007 205 sider 

Pris: 190,25 kr.


UNDER PRES 

0 

Af Henrik Poulsen, 

forfatter og direktør for Semandus 

Svært at gå 

verdens foranderlighed aflæses tydeligst i medi- 

erne. Halveringstiden på eksisterende medieforma- 

ter, -platforme og -netværk er kraftigt indskrænket, 

og mens dette skrives, kommer nye former til. 

Medierne har ændret karakter, de er blevet 

flydende og foranderlige, og de går på tværs, og 

den traditionelle autoritet er brudt ned. Alle har 

adgang. Frem og tilbage. Det massekommunike- 

rende samfund har ændret sig til et netværks- 

samfund. Derfor er medieforskningen en af vores 

væsentligste tilgange til at forstå vores samtid. 

På tværs af medierne er en antologi, bestående 

af 13 artikler fra forskningsmiljøer og innovative 

mediehuse, der forsøger at fange fuglen i flugten. 

Læseren bringes gennem syv temaer: 

Definitioner, Management, strategier & udfor- 

dringer, Produktion, organisation & redaktion, 

Fiktionsunivers & brugssynergier, Sprog & udtryk 

samt Værktøjer – der tilsammen danner en ramme 

om bogens emne: tværmedialitet. Begrebet dæk- 

ker over det fænomen, at medier konvergerer, både 

på formater, platforme, netværk med henblik på at 

styrke mediestrategierne. Hver artikel er udstyret 

med en lille præambeltekst, og det er fint. 

Gennem casestudier og rapporter fra store 

mediehuse som fx NRK indkredses emnet, men 

dog uden at et samlet overblik skabes. Dertil er 

bogen både for ambitiøs og for lidt ambitiøs. Den 

vil dække flest mulige aspekter gennem konkrete 

cases og analyser, men jeg savner en introduktions- 

artikel, der binder det hele sammen, og jeg savner 

et register, der gør det muligt for den læser, der vil 

gå på tværs i artiklerne, at finde sammenhænge. 

Et eksempel er anvendelsen af Bolter & Grusins 

begreber om immediacy, hypermediacy og reme- 

diation. Flere af artiklerne henviser hertil, og netop 

derfor ville det være fint, hvis læseren med afsæt i 

et register kunne afsøge deres placering i tværme- 

diale landskab. 

Det er ofte vilkårene for den type udgivelser, 

der sammensættes af papers, bundet op på kon- 

krete forskningsprojekter og udviklingsarbejder, 

at redaktionen indskrænkes til at sammensætte 

buffeten. Når jeg anfører dette selvindlysende fak- 

tum, skyldes det, at bogen anmeldes i et blad, der 

henvender sig til undervisere i ungdomsuddan- 

nelserne. 

Med artiklerne får vi både medieproducen- 

tens, medieorganisatorens, mediefortolkerens og 

medieanalytikerens eksempler på tværmedialitet. 

Artiklerne er skrevet af (overvejende norske) prak- 

tikere, der teoretiserer, og af (overvejende danske) 

teoretikere, der dykker ned i praksis. Det er på en 

gang bogens styrke og svaghed. Den tegner alt 

efter smag og behag et diversivt eller et kaotisk bil- 

lede af emnet. 

når dette er sagt, skal jeg understrege, at de 

enkelte artikler er spændende og aktuel læsning. 

Ikke mindst er det interessant at følge, hvordan de 

store tunge mediehuse forsøger at vende super- 

tankeren, så de kan imødekomme de nye behov. 

Interessante eksempler på en omformatering af 

nyhedsbegrebet er de to afsluttende artikler, der 

begge tager udgangspunkt i det forhold, at medie- 

husene nu rummer adskillige medieplatforme, der 

selvfølgelig kalder på forskellige nyheder. 

Tilsammen anskueliggør artiklerne emnets 

kompleksicitet fra den enkelte medieteksts præg 

af remediation (fx Bo Kampmann Walther: Jack is 

back (i alle medier) – og han har travlt) til tværme- 

dialitetens nedslag i mediehusets ledelse og organi-

på tværs 

sation (fx Ivar John 

Erdal: Lokomotiver 

og sugerør: Om 

medieplattfor- 

menes roller i en 

allmennkringka- 

stersnyhetsorgani- sasjon). 

Bogens vinkel 

er absolut pro- 

ducentens eller 

kommunikations- 

designerens. Kun i 

ringe grad belyses 

brugernes profiler. 

Hele det mediean- 

tropologiske felt, 

der omfatter hver- 

dagsstudier (hvem 

og hvornår og hvordan anvendes mobiltelefonen i 

den tværmediale kommunikation?) berøres kun i 

meget begrænset omfang. Især når bogen henven- 

der sig til ”studerende ved journalistuddannelser 

samt medievidenskabelige og kommunikative 

uddannelser”, er dette felt ikke uinteressant. Det er 

i sidste ende brugernes adfærd og medievaner, der 

ligger bag bestræbelserne på at skabe tværmedia- 

litet. 

i afdelingen for definitioner optræder to artik- 

ler (Anja Bechmann Petersen: Tværmedialitet som 

kommunikationsform og Bo Hovgaard Thomasen: 

Tværmedial kommunikation i flermedie-koncep- 

ter), hvis opgave er at udrede de grundlæggende 

begreber. 

Tværmedialitet drejer sig om samspil mellem 

medierne, en slags arbejdsdeling, så den gensidige 

MEDIER UNDER ANMELDELSE 

PRES 

kommunikation, der ønskes, tilrettelægges i bedst 

mulig overensstemmelse med medieplatformenes 

muligheder og brugernes adfærd. Det handler altså 

ikke om at sende det samme på flere kanaler. 

Begge artikler tager udgangspunkt i analyser 

af eksisterende tværmedial kommunikation (DR 

Spam og DR Boogie). De leverer på hver deres 

måde grundlaget for at forstå tværmedialitetens 

karakter, men det bliver op til læseren selv at fast- 

holde systematikken herfra i de følgende artikler, 

da de beskriver emnet ud fra andre udgangspunk- 

ter. 

n Anja Bechmann Petersen & 

Steen K. Rasmussen (red.): 

På tværs af medierne 

Forlaget Ajour 2007 

323 sider 

Pris: 268 kr. 

Bogen er absolut værd at læse til selvstudium. 

Stoffet er aktuelt og den aktuelle medieunder- 

visning trænger til fornyelse. Men der forestår et 

større bearbejdningsarbejde for den lærer, der vil 

bruge nogle bogens pointer i sin undervisning. n 

1

undervisnings 

Ny 

undervisningsavis 

om vores mad 

Der er mange ting at tænke over, når 

vi skal afgøre, hvad vi putter i munden. 

Især hvis: 

• vi gerne vil være sunde og slanke. 

• vi gerne vil undgå, at maden er fyldt 

med bakterier, der gør os syge. 

• vi har det bedst med vores samvittighed, 

når det kød, vi spiser, ikke 

kommer fra dyr, der har lidt, eller 

når vores grøntsager ikke er blevet 

behandlet med sprøjtegifte. 

Undervisningsavisen vores mad er 

skrevet til samfundsfag og biologi i 

8.- 9. klasse og giver viden om det, 

vi spiser og drikker. 

Undervisningsavisen 

• Temabaseret avis på 16-24 sider 

• Billigere end fotokopiering 

• I øjenhøjde med eleverne 

• Aktuelt og alsidigt 

Se alle undervisningsaviser på 

www.undervisningsavisen.dk. 

Her findes også gratis opgaver, oplæg 

til undervisningsforløb, kvalitetskontrollerede 

links og medieliste. 

NAVN 

Kr. 450,- ex moms 

for klassesæt med 30 eks. 

SKOLE 

avisen 

Ja tak, jeg vil gerne købe ___ stk. klassesæt af vores mad 

ADRESSE 

POSTNR./BY 

Sendes til Klareboderne 5 • 1001 Kbh. K. • Bestil også på tlf. 33 75 55 60 • fax 33 75 57 22 

eller køb direkte på www.gyldendal.dk/uddannelse og få 4% online-rabat! 

undervisningsavisen 

fra Gyldendal og Politiken

Medier under pres, november 2007.pdf

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?