Medier under pres, november 2007.pdf

danskedagblade.dk

Medier under pres, november 2007.pdf

Tema:

Medier under pres

Manipulerende

mediesatire

side 17

Når konkurrencen

udløser sjusk og

forvrængning

side 18

Når ordene

strejker

side 24

Indvandrere går altså

også til tandlægen

Langt de fleste danskere får deres viden om indvandrere

i medierne. Og der bliver de ofte fremstillet som skurke

eller rollemodeller. Læs mere side 6.

Avisen i Undervisningen nov. 2007


MEDIER UNDER PRES

Kirsten Holck Rantorp

Redaktør

Manipulation:

En påvirkning af nogen i en bestemt retning

uden at de selv er klar over det. Nudansk Ordbog

Historien skal hjem. Og den skal være godt skåret, for den

skal fange og fastholde travle menneskers opmærksomhed.

I løbet af et splitsekund. Ellers er vi videre. Vi svigefulde

læsere, seere og lyttere, som kan vælge og vrage i informationsjunglen.

Men hvad med den bedst mulige sandhed? Sætter den stigende

konkurrence og det hæsblæsende tempo den over styr i

jagten på sensationen, på dramaet, på den absolutte solonyhed?

Bliver nogle historier vinklet så spidst, at vi som modtagere

bliver manipuleret? Hvor går grænsen mellem den

skarpe vinkel og den bevidste manipulation?

Medierne er under pres. Og det samme er vi som mediebrugere.

Vi skal kunne forholde os kritisk til mediernes -

bevidste eller ubevidste - forvridninger og forenklinger. Det

forudsætter en viden om journalistik og om mediernes vilkår.

Den viden bør være en naturlig del af undervisningen.

På www.aiu.dk/prent er der opgaver til nogle af bladets

artikler.

Avisen i Undervisningen er navnet på alle danske avisers fælles tilbud til undervisningssektoren. Som en

del af dette tilbud udsendes bladet ‘prent‘ gratis til lærerne i grundskoler, ungdomsuddannelser og på

seminarier tre gange årligt. Se også Avisen i Undervisningens hjemmeside: www.aiu.dk

Avisen i Undervisningen. Skindergade 7, 1159 København K. Tlf. 3397 4000, Fax. 3314 2350.

Alle hverdage 8.30 - 16.15. Redaktion: Kirsten Holck Rantorp (ansvh.), Aslak Gottlieb og Louise Zabel. Layout: Lotte Kirkeby.

Tryk: Svendborgtryk. Oplag:1.600. Issn: 1603-9106.

541 - 072

Tryksag


Forsidfoto: Lars Nybøll

Tema:

Medier under pres

Side 17:

Manipulerende mediesatire

Side 18:

Side 4:

Den skarpe vinkel og

den manipulerede nyhed

Side 6:

Indvandrere

går altså

også til

tandlægen

Side 11:

Nyheder i øjenhøjde

Side 14:

Troværdighed i samarbejde med

læserne

Når konkurrencen udløser sjusk og forvrængning

Side 20:

Journalistik skal være fair

UndErviSning

Side 24: Når ordene strejker

AnMEldElSEr

Side 27: Den journalistiske rokade

Side 29: Bog med dybde og sammenhænge

Side 30: Svært at gå på tværs

MEDIER UNDER INDHOLD

PRES


MEDIER UNDER PRES

Den skarpe vinkel og

den manipulerede nyhed

Af kultursociolog og forfatter Finn Rasmussen

Ideen var god. Mogens Lykketoft ville fremlægge

elementer af partiets familiepolitik, mens han

besøgte en børnehave. Ved at invitere den svenske

partileder og statsminister Göran Persson med på

besøget, kunne der kastes lidt positivt lys ind over

begivenheden, der foregik i slutningen af valgkam-

pen i februar 2005. En valgkamp, der havde været

rigtig meget op ad bakke.

Som udgangspunkt gik det fint. Der var masser

af børn og forældre, og ikke mindst et stort pres-

seopbud. Men så blev Lykketoft forsinket af en

opkobling til direkte tv og stod og ventede forgæ-

ves uden for børnehaven, mens Göran Persson var

indenfor hos børnene. Akkurat dette bed en jour-

nalist fra DR1 sig fast i. Og producerede et langt

indslag til aftenens 21-nyheder, der portrætterede

Lykketoft som en kold person, der kun var interes-

seret i at komme i medierne. Et interview med en

mor, der sagde, at det virkede, som om Lykketofts

budskab ikke ”kommer fra hjertet”, slog pointen

fast.

TV2 var også ude at dække begivenheden. Deres

journalist gav et ganske andet billede af besøget i

børnehaven og fokuserede på Socialdemokratiets

familiepolitik og valgløftet om et 1000 kroners loft

for daginstitutionstakster.

Den stramme vinkel skaber drama

Eksemplet er et af mange, hvor én begivenhed fører

til forskellige historier i medierne, og som giver

anledning til at diskutere, hvad der en god jour-

nalistik, og hvad der er udtryk for manipulation.

Bliver der manipuleret med begivenheden i de to

indslag fra børnehaven? Og hvis det er manipu-

lation, hvilken af de to journalister er så skyldig i

dette? Journalisten fra DR1, der forholder sig kritisk

til det, at politikere iscenesætter sig i sympatiske

omgivelser, når de skal aflevere deres politiske

budskaber? Eller journalisten fra TV2, der skildrer

besøget, sådan som præmissen var tilrettelagt fra

Lykketoft og hans medierådgiveres side?

De fleste journalister vil hævde, at der ikke er

tale om manipulation i de to indslag. Det, som sker,

er blot, at journalisterne lægger to (vidt) forskel-

lige vinkler i skildringen af den samme begiven-

hed. Som den amerikanske medieforsker Michael

Schudson siger: Nyheder er ikke et spejl af virkelig-

heden. Alle nyheder er en repræsentation af virke-

ligheden, og alle repræsentationer er selektive.

Dækningen af Lykketofts besøg i børnehaven,

og specielt den tilgang DR1-journalisten vælger,

afspejler imidlertid en tendens, hvor journalister

ser det nødvendigt at stramme vinklen på deres

nyheder til det yderste og sortere informationer

og tilrettelægge historiens elementer, så de støtter

denne vinkel bedst muligt. Det er journalistik, der

honorer kravet om drama og sort/hvide konklu-

sioner, der kan engagere seerne, og som angiveligt

giver høje seertal, mange lyttere og flere læsere.

Manipulation for dramaets skyld

Men hvis de to indslag ikke er udtryk for manipu-

lation, hvad er så? Det er journalisten, der indbyg-

ger egne elementer ind i den virkelighed, han eller

hun skildrer.

I den danske medieverden er det seneste eksem-

pel på dette Jeppe Nybroes reportage fra Irak, hvor

danske soldater, der angiveligt var ved at forlade


Irak, faktisk var på vej ind (DR1 tv-

avisen, juli 2007).

Historien om den stærkt bevæb-

nede indvandrerbande Triple A,

der ville erobre Danmark, og som

viste sig at være en harmløs musik-

gruppe er et andet eksempel (TV2

Nyhederne, juli 2005). Fælles for

disse to eksempler

er, at der bevidst

manipuleres med

informationer. Det

er ønsket om at

komme igennem

med den gode

historie, der har

de rigtige elemen-

ter af spænding

og drama, der

motiverer denne manipulation. Et

ønske der anspores af behovet for

at styrke nyhedsprogrammet på et

marked, hvor der er en stadig større

konkurrence mellem medierne.

Det vil sige, at man teoretisk kan

adskille, hvad der er en skarp vinkling, og hvad der

er manipulation. I den første, bygger nyheden på

reelle informationer, i den anden er der bygget egne

elementer ind i historien. Men grænsen mellem de

to er bestemt ikke knivskarp. Som når en tv-jour-

nalist beder en interviewperson gentage sit svar

igen og igen, til akkurat den rigtige formulering og

Ude eller inde Mogens

Lykketofts besøg i

Ålsgårde Børnehave

under valgkampen

i februar 2005 gav

to meget forskellige

historier i TV-avisen og

Nyhederne.

På vej ind eller på vej

ud Jeppe Nybroe sagde

ét og viste noget andet

i reportagen fra Irak i

juli 2007.

MEDIER UNDER PRES

det rigtige udtryk

er kommet i kas-

sen. Eller når der

sorteres væsentlige

informationer fra i

tilrettelæggelsen af

en nyhed, der ville

have givet et andet

billede af det skete.

Derfor er der

brug for en konstant debat om, hvad der

er god journalistik, og hvor meget en

historie kan vinkles, før den glider over

mod manipulation. Det er en diskussion,

der føres til daglig i mange nyhedsre-

daktioner, og som ind imellem, når jour-

nalister overskrider det acceptable, også

bliver synlige for offentligheden. I form

af indlæg fra journalister og medieom-

budsmænd, der revser deres kolleger,

eller journalister og redaktører, der bliver

fyret.

En uvildig instans

Men er det nok? Skal denne diskussion

udelukkende overlades til medierne selv?

Ville det ikke være nyttigt, hvis personer

uden tilknytning til medieverdenen blan-

dede sig mere i denne debat? I lande som

England og USA eksisterer der organisa-

tioner, som har til formål at kigge medi-

erne (og politiske spindoktorer) i kortene

og pege på kritisable redaktionelle valg,

fejl og usandheder, når de forekommer. 1

Her i Danmark har der eksisteret lignen-

de initiativer, som www.spinnesiden.dk, der så på

politisk spin, og mediernes dækning af det politiske

stof. Det ville være interessant, hvis flere lignende

initiativer blev etableret i den danske virkelighed. n

KLAUS HOLSTInG/POLFOTO

1 www.factcheck.org; www.fair.org; mediamatters.org; og

www.spinwatch.org er eksempler på disse.


MEDIER UNDER PRES

Indvandrere går

altså også

til tandlægen

Uvidenhed og fordomme om indvandrere både i medierne og blandt

mange danskere kom på dagsordenen, da unge journalister med etnisk

baggrund var på besøg hos 8.A på Tre Falke Skolen på Frederiksberg.


Af journalist Louise Zabel

Fotos/ Lars Nybøll

Skoletaskerne ligger på bordet. En dreng har

pc’en stående tændt foran sig med tre kammera-

ter lænende ind over sig. Timen er startet, men

roen har endnu ikke indfundet sig til trods for,

at det ikke er dansklæreren, der står bag kate-

deret.

Det er i stedet Aydin Soei og Norma

MEDIER UNDER PRES

Martinez, der er på besøg for at tale om jour-

nalistik, presse og ikke mindst, hvordan de

danske medier behandler indvandrer- og inte-

grationsstoffet. De kommer fra foreningen for

”Journalister med Minoritetsbaggrund’, og det

er anden gang, de besøger klassen i denne uge,

så eleverne kender dem og tager det helt roligt

med at sætte sig ned. Som de plejer, lader det til.

Da bandet ’Outlandish’ bliver bragt på bane,

begynder de unge mennesker at lytte. Alle ken-


MEDIER UNDER PRES

der dem, alle har skrålet med på

’Aicha, aicha’. Identifikations-

kriteriet er opfyldt hos både de

stille piger og drengene, der ved,

hvordan håret skal sidde.

- Journalistik handler i høj grad

om dokumentation, lyder budska-

bet fra de unge foredragsholdere,

der bruger en artikel om boybandet til at vise,

hvordan journalister skriver historier uden at have

dokumentationen i orden. Og vinkler dem skarpere

på grund af fordomme om indvandrere.

Artiklen, der var bragt i B.T., handlede om DR’s

juleshow 2005, hvor Outlandish ifølge journalisten

havde krævet, at den norske sangerinde Herborg

Kråkevig skulle dække sine skuldre for ikke at

være for bar, og at hun skulle stå i den anden side

af scenen. Men det viste sig siden at bygge på en

misforståelse. Koncerten havde været planlagt flere

måneder før, og de fem prøver forinden havde

været præcis som koncerten, både hvad angik

musik, idé, tekst og påklædning.

Aydin Soei og Norma

Martinez’ pointe er, at fordi

journalisten havde en masse

fordomme om bandet samt en

iver for at skrive en konflikthi-

storie, blev historien vinklet

negativt mod nogle af sangernes

religiøse baggrund. Efter artik-

len at dømme skulle sangernes

synspunkter nærme sig ’sten-

aldersyn’ og ’islamisk funda-

mentalisme’ - uden journalisten

overhovedet har talt med dem

selv.

Uvidenhed skaber fordomme

- 80 procent af befolkningen har

ingen personlig kontakt med

minoritetsbefolkningen, så de får

deres viden om disse minoritetsgrupper og deres

religion gennem medierne. Når medierne dæk-

ker indvandrere i Danmark som stereotyper, der

enten er kriminelle eller

rollemodeller, så kommer

størstedelen af samfundet

aldrig til at se indvandrere

som almindelige menne-

sker”, forklarer Aydin Soei

til klassen, der efter tre

kvarter stadig forholder

sig nogenlunde i ro.

Særligt eleverne på de

første rækker er meget

diskussionslystne og stil-

ler mange spørgsmål. En

gut med store militærstøv-

ler, sorte ringe i ørerne, en

piercing i næsen og den

rustne overgangsstemme,

der præger mange af klas-

sens drenge, er træt af den

negative holdning over for

indvandrere:

- Det er jo ikke kun

6 Siderne er redigeret af Michael Olsen

TIRSDAG · 5. DECEMBER 2006 ! ! TIRSDAG · 5. DECEMBER 2006

1

1

HUN ER FOR BAR TIL OUTLANDISH

DR’s Juleshow bøjer sig for censur. En norsk

Af JACOB HEINEL JENSEN

Sony/BMG, valgte Danmarks Radio »Det var meningen, at det skulle det. Jeg har jo mange fans i Dan-

at flytte sangerinden til modsatte være to kulturer, der mødtes. Outlanmark,« siger hun.

tenalder-syn og islamisk fun- side af scenen.

dish sang »I Only Ask of God«, og så Et kvarter senere ringer hun tilbadamentalisme.

De muslimske

gik det over i Kråkeviks skønne ge til B.T. og siger, hun gerne vil

S pop-idoler, Isam Bachiri og

sang,« forklarer kilden til B.T.

afkræfte historien, lige efter hun har

Waqas Qadrii fra Outlandish synger, så Ja, det var noget med Outlandish er ofte fremstillet som talt med produceren fra DR, Lene

pigerne hviner. Deres folkelige succes

eksempelt på en fantastisk integrati- Sadolin.

er enorm. Men selv har de et forkvak- mine skuldre. Men vi onssucces.

Det forandrer dog ikke historien.

let forhold til kvinder.

De er rollemodeller, som politike- Outlandish var først tilfreds, da Her-

ordnede det

re og andre elsker at vise sig samborg Kråkevig stod tilpas langt fra

Danmarks Radio lod popstjernerne

Herborg Kråkevik, sanger

men med.

dem på scenen. Det fortæller den

udøve censur under optagelserne til

Men i virkeligheden er deres kvin- presseansvarlige for Outlandish i

DR’s store Juleshow i sidste uge. Et

de-syn langt fra det moderne billede Sony/BMG.

par bare kvinde-arme blev for meget

af kvinder, der hersker i Vest-Euro- »Jeg var der selv alle fire dage, så

for de stærkt muslimske pop-stjer- Først da hun var sikkert på afpa. jeg ved godt, hvad der skete. Det er

ner. Drengene fra Outlandish nægtestand, accepterede Outlandish at fort-

jo en del af deres religion,« siger

de simpelthen at stå for tæt på den sætte deres optræden i Juleshowet. Bekræfter episoden

Karina Fenn, og bekræfter dermed

norske sanger, Herborg Kråkevik, »Det skete efter generalprøven. Den norske sanger, Herborg hele episoden over for B.T.

fordi de mente, hun viste for meget Det var et eller andet med, at Waqas Kråkevik, som optræder i showet »Men jeg tror ikke, Herborg

bar hud.

helst så, Kråkevik dækkede skuldre- som solist med Outlandish, bekræf- Kråkevik havde noget imod lige at

Episoden fandt sted midt under ne mere. Det var jo deres sang, hun ter episoden overfor B.T.:

blive flyttet lidt,« tilføjer hun.

optagelserne til Juleshowet, der vi- skulle ind og optræde i,« siger en »Ja, det var noget med mine skuld- Outlandish har før været i medierses

i TV den 17. december. central kilde i DR, der var med under re. Men vi ordnede det. Jeg tror ikke, nes søgelys på grund af deres isla-

I følge Outlandish’ pladeselskab, hele showet.

det er så godt, jeg siger noget om miske tilhørsforhold. Teksterne på

deres tredje album »Closer Than

Veins« er stærkt anklagende over

for Vestens rolle i Mellemøsten.

Ingen kommentar

Stærkt religiøse

Desuden er det velkendt, at Outlandish

helst gennemførte koncerter

uden udskænkning af øl og

spiritus på grund af, at to af bandmedlemmerne,

Isam Bachiri og

DR afviser, at der skulle have været problemer

Waqas Qadri, er stærkt religiøse

muslimer. Bandets sidste medlem,

Af JACOB HEINEL JENSEN

mellem Outlandish og Herborg. Jeg pladeselskabet forklarer, at det handler Lenny Martínez er katolik.

ved det ikke. Men jeg har talt med om deres religion.«

Gruppen bad førhen ganske en-

er er ingenting om det. Så Herborg i dag, ja.

»Jamen, tal dog med dem så. Jeg kelt spillestederne holde barerne luk-

kontant er meldingen fra pro- »Men er det så ikke mærkeligt, at I er ikke bekendt med noget af det.« kede før og under koncerten af hen-

D duceren af DRs Juleshow, Le- ikke har talt om det. I talte jo sammen

syn til den del af fanskaren, der er

ne Sadolin, der forsøger at lægge låg lige efter, jeg havde talt med hende?« Plummer vil undersøge sagen

troende muslimer.

på historien om Outlandish’ rabiate »...Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige B.T. kontaktede i aftes DRs general- Men alligevel virkede det som

reaktion under Juleshowet.

til det.

direktør, Kenneth Plummer, der dog om, bandet var blødt op. I februar –

ikke ønskede at kommentere sagen: midt under Muhammed-krisen –

Hun afviser på det pureste, at der

»Jeg kender intet til sagen på meddelte de således, at alkoholpoli-

skulle have været problemer af no- Der har aldrig været nuværende tidspunkt. Derfor har jeg tikken blev justeret.

gen art.

ingen kommentarer. Det ville kræ- »Den seneste tids begivenheder

Men det står bare i skarp kontrast

ve, jeg lavede noget hjemmearbej- har medført en ophedet og polarise-

nogen konflikt

til, at interne ansatte på produktiode.«ret

debat, hvor vi alle hurtigt kan

nen fortæller om sagen. Og at Sony

Lene Sadolin, DR

»Har DR retningslinier for, om reli- tages til indtægt for holdninger, vi

selv erkender, at der var religiøse

gion må have indflydelse på program- ikke har eller har haft. Outlandish

problemer under optagelserne. »Hvorfor siger Herborg, at der var merne?«

ønsker først og fremmest at være

»Vi har ikke haft nogen proble- noget med hendes skuldre?«

»Det har jeg ikke noget kendskab kendt for sin musik og at kunne

mer. Der er ikke lavet om på noget af »Det må du spørge hende om. Der til. Men jeg vil gerne undersøge formidle denne musik til de menne-

sceneshowet for nogens skyld. er ikke nogen konflikt.«

sagen i morgen (i dag, red).«

sker, der holder af den,« skrev de i

Koreografien er den samme som fra »Er det ikke også mærkeligt, at

jhj@bt.dk en pressemeddelse.

starten. De står på samme scene. Og

Det er Radio Underholdnings Or-

der har aldrig været nogen konflikt,«

kestret, der præsenterer DRs Store

Lene Sadolin.

Juleshow, der bliver sendt på DR1

»Hvorfor afviser du noget, som an-

den 17. dec. kl. 20 og genudsendt

’Det er ren censur’

satte i DR og som Sony/BMG bekræf-

juleaften. Udover Outlandish optræter?«

»Beskæmmende, forkasteligt og de er urene.«

der blandt andet Thomas Helmig,

»Ingen kommentar.«

dybt problematisk.« Forkvinde i Hun er så rasende, at hun gerne Kim Wilde, Katie Melua og Il Divo.

»Hvorfor siger Herborg Kråkevik Kvinder for Frihed, Vibeke Manni- gennem B.T. vil spørge medlem-

jhj@bt.dk

først, at det handlede om hendes skuldche, er chokeret.

merne af Outlandish, hvorfor de

re. Efter hun så har ringet til dig, siger »Jeg mener, det er dybt proble- har problemer med kvinder, der

hun, hun hellere må afkræfte historimatisk. For det første chokerer viser hud på scenen.

en.«

det mig, at det er sådan et kvinde- »Er det fordi, de bliver op-

»Vi har ikke flyttet noget som syn Outlandish står for – og for det stemt? For ærlig talt, så synes jeg,

helst. Så må det være noget internt andet chokerer det mig, at DR går vi må til at kalde tingene, hvad de

med på den. Det er jo ren censur,« er. Det vil jeg enormt gerne have

Den norske san-

siger hun, og fortsætter:

svar på,« siger hun.

Outlandish er for deres

ger Herborg Hvad synes du om »Det viser jo bare, hvor vi er Desuden stiller hun spørgsmåls- stærke religiøse holdnin-

Kråkevik var ik- kravet fra Outlandish? henne. Dette muslismske korstog tegn til Outlandishs holdninger.

ger. Bl.a. har de ved tidligeke

tildækket

er blevet en glidebane, og vi må »Som forældre må vi nu til at re koncerter fået arrangø-

nok efter Out-

ikke ligge under for sådanne hold- spørge: Er det musik, vi gerne vil rerne til at lukke for udlandishs

smag.

skænkningen af alkohol,

SMS 1231 DITBT

Foto: All Over

mens de var på scenen.

Press-Getty

Arkivfoto: All Over Press-

Images Europe

Mail dit@bt.dk

Getty Images Europe

sanger blev flyttet fra scenen, fordi hun havde for bare skuldre

ninger. Hvorfor kunne Outlandish have, vores børn hører? Sådan et

ikke flytte sig? På den her måde kvindesyn skal mine børn ikke

sender man et signal til kvinder, at lære,« siger hun. Heinel

gamle damer, der er bange for dem. Det er også

unge mennesker, jeg kender, der går en bue uden-

om. Men hvis man siger, man ikke er racist, så skal

man da heller ikke være bange for dem. Man skal

tro på, at de er ligesom os, mener han.

Aydin Soei og Norma Martinez giver ham ret

7


og pointerer, at medierne i langt højere grad burde

bruge indvandrere som almindelige kilder, ligesom

alle andre danskere bliver brugt, når det eksempel-

vis handler om at finde den billigste tandlæge:

- Indvandrere går altså også til tandlægen,

understreger Aydin Soei, der kun kan ryste på

hovedet af de journalister, der med vilje fravæl-

ger indvandrere som kilder, fordi læserne ikke vil

bryde sig om det eller ikke kan identificere sig

med dem.

Tre uger med indvandrere som kilder

Sådanne fordomme er én af grundene til, at de to

unge journalister, sammen med yderligere to,

stiftede foreningen for ”Journalister med Minoritets-

baggrund” i foråret 2007. Konsekvensen af fordom-

mene er nemlig, at de unge indvandrere får fordom-

me om medierne. Og det gavner på ingen måder

integrationen:

- Vi vil gerne denne uvidenhed om de nye, frem-

MEDIER UNDER PRES

mede danskere til livs, og vi forsøger så at mane de

tungtvejende fordomme til jorden. Med afsæt i vores

fælles professionelle baggrund som journalister og

identiteten som ’de nye danskere’, ønsker vi at for-

tælle om en hverdag i medierne, som også lukker

op for muligheder og udfordringer, forklarer Aydin

Solei, da workshoppen er slut.

Og ifølge de to journalister er det meget forskel-

lige reaktioner, de får på de forskellige skoler rundt

om i landet. Nogle steder er eleverne meget over-

raskede over at opdage, hvordan medier og journa-

lister kan vinkle historier og dermed påvirke det

budskab, artiklerne sender. Andre steder, som her

på Frederiksberg, er eleverne godt klar over, at det

ikke er alt, hvad medierne skriver, som man skal tro

på. Slet ikke om indvandrere. Man skal i hvert fald

forholde sig kritisk til journalistikken.

- Jeg blev meget overrasket over at høre, at der er

nogen, der ikke stoler ligeså meget på, hvad kilder

og eksperter med anden etnisk baggrund siger, som

hvis de var ’danske’ kilder. Bare fordi de er ind- ➔


10

MEDIER UNDER PRES

Projektet

Medierne og

de nye danskere

– fordomme, fakta

og fiktion” er en

foredrags- og

workshoprække, der afholdes

af unge danske journalister med

minoritetsbaggrund. Aktiviteterne

henvender sig til unge i de dan-

ske folkeskoler og gymnasier

og omhandler fakta, fordomme

og fiktion i medierne relateret til

spørgsmål omkring ”de nye dan-

skere” og integration.

Projektet henvender sig til

elever fra 8. klassetrin i folke-

skolen til 3.g på gymnasierne

landet over.

For yderligere oplysninger, kon-

takt mjournalister@gmail.com

Om foredragsholderne

Til skolebesøg er der foreløbigt

tilknyttet fem journalistuddannede

foredragsholdere med minoritets-

baggrund og erfaring inden for


vandrere. Det har jeg tænkt meget

over siden, at det virkelig kan være

sådan, siger 14-årige Gyrithe.

Både hun og veninden Cathrine

på 13 år ser mange indvandrere i

deres hverdag i København, så de

synes ikke, at der er noget mærkeligt

ved dem. Cathrine foreslår,

at man tre uger i træk kun bruger

indvandrere som kilder i medierne,

for så vil uvidende danskerne forstå,

at de er helt almindelige mennesker.

n

OM ’JOURNALISTER MED MINORITETSBAGGRUND’

landsdækkende radio, tv og

aviser:

Aydin Soei er 25 år, journalist fra

Syddansk Universitet. Har arbejdet

halvandet år som journalist på

Dagbladet Information og et halvt

år på P3 nyheder. Har sammen

med Jesper Dehn Møller skrevet

”Skyld: Historien bag mordet

på Antonio Curra”, Lindhardt &

Ringhof.

Nagieb Khaja er 27 år, journalist

fra Syddansk Universitet. Har

været freelance-skribent, chefredaktør

på Döner Magazine samt

dokumentarist på DR Ung. Er nu

ansat på TV2 nyhederne.

Fikré Filali el-Gourfti er 29

år, journalist fra Danmarks

Journalisthøjskole. Har arbejdet to

år på Politiken og er nu freelancer.

Norma J. Martinez er 28 år, journalist

fra Roskilde Universitetscenter.

Har været journalistpraktikant på

Dagbladet Information i knapt et

år.

Helen Hajjaj er 26 år, journalist

fra Syddansk Universitet og i dag

ansat på Deadline, DR 2.


Af journalist Andrea Bak

Udbuddet af tv-nyheder er vokset og vokset de

seneste år. Hvor man førhen var nødt til at holde

sig til TV-avisen på DR, er det i dag muligt at se tv-

nyheder døgnet rundt, oven i købet på dansk.

Den 1. oktober 1988 sendte TV2 sin første

nyhedsudsendelse og brød dermed DRs monopol.

Dette kom til at betyde en helt ny måde at lave tv-

nyheder på.

- Hvor nyhedsformidlingen i 60’erne primært

handlede om at afspejle samfundet, og i 70’erne om

at bedrive undersøgende og kritisk journalistik,

handler det i dag i højere grad om at fortolke, siger

Stig Hjarvard, der er professor i film- og medievi-

denskab ved Københavns Universitet, og som har

analyseret nyhedsformidlingen i dansk tv gennem

mange år.

Men det handler i høj grad også om at indfange

seerne og holde deres fokus. Og det er ikke nemt i

en tid, hvor der lynhurtigt kan zappes over på en

anden kanal. Derfor er indholdet i TV-avisen og

TV2 Nyhederne i dag præget af en direkte fortæl-

leform, kilder, der kan levere et letfatteligt budskab

og en høj grad af identifikation hos seeren.

Birte og René

Nyheder

i øjenhøjde

- I midten af 90’erne overhalede TV2 Nyhederne

TV-avisen på seertal, og TV-avisen har siden prø-

vet at indhente efterslæbet hos konkurrenten. Det

har betydet, at de nu er begyndt at målrette deres

MEDIER UNDER PRES

Det er længe siden, at tv-nyheder blot informerede borgerne om samfundet.

Moderne tv-nyheder skal fænge og skabe genklang hos seeren, men uden at gå

på kompromis med hverken relevans eller kvalitet.

udsendelser mere direkte til seeren, siger Stig

Hjarvad.

TV-avisen målretter deres udsendelser klokken

18.30 og 21 mod henholdsvis ’Birte’ og ’René’, som

på hver deres måde skal repræsentere to forskellige

typer af mennesker, og to forskellige typer måder

at se nyheder på.

rer:

Henrik Keith Hansen, chef for TV-avisen, forkla-

- Vi oplevede et fald i seertallet til vores 18.30-

udsendelse, og især viste vores seerundersøgelser,

at vi havde for dårligt fat i folk i provinsen, i kvin-

derne og de lavtuddannede. Når vi spurgte folk,

så var svaret, at TV-avisen var abstrakt, tung og

gammeldags, og at den var svær at forstå. Det var

vi som public service kanal selvfølgelig nødt til at

tage seriøst, så der er noget for alle, siger han.

Han forklarer, at ’Birte’-modellen er en 49-årig

hjemmesygeplejerske fra Vejle, som bor i eget hus

sammen med sin mand, og som har to voksne

børn, som er flyttet hjemmefra. Hun interesserer

sig fortrinsvis for det nære, men også for interna-

tionalt stof, hvis det er formidlet konkret og for–

ståeligt. ’Birte’ er en af de seere, der er svære at ind-

fange og fastholde, for klokken 18.30 har hun travlt

med at lave mad og ordne ting derhjemme og ser

kun de indslag, der fanger hendes interesse.

’René’ derimod er nemmere at fange og fast-

holde. Han er 34 år, selvstændig erhvervsdrivende

og bor i Roskilde med sin kone og deres tre små

børn. Han har en travl hverdag, og klokken 21, når ➔

11


1

MEDIER UNDER PRES

START MED DET SAMME

Klik ind på ekstrabladet.dk/skole – så er du i gang! Dine elever kan enten

producere deres egen 4/8 siders avis med ‘Redaktionen’, det kræver mindst 5

undervisningsdage – eller de kan spille det virkelighedstro dilemmaspil ‘Velkommen

på forsiden’, hvor eleverne må tage stilling til nogle af de mange overvejelser, der

gøres på en rigtig avis, når forsiden skal skrues sammen – det kræver 4 lektioner.

Eller allerbedst: Start med ‘Velkommen på forsiden’ og fortsæt med ‘Redaktionen’.

ekstrabladet.dk/skole



der er ro i hjemmet, vil han gerne fordybe sig og

informeres om politik, erhvervsstof og internatio-

nale forhold.

Den tidlige TV-avis repræsenterer således bred-

den, og den sene dybden.

Højreb og sushi

Strategien er den samme hos TV2 Nyhederne, der

dog ikke opererer med de samme rollemodeller

som TV-avisen. Her bruger souchef Hans Peter

Blicher i stedet analogierne ’højreb’ om udsendel-

sen klokken 19 og ’sushi’ om udsendelsen klokken

22.

- Begge retter er lige gode, men meget forskelli-

ge, og de henvender sig til et forskelligt publikum,

siger han.

Udover klassiske journalistiske værdier inden

for nyhedsformidling som væsentlighed og identi-

fikation, opererer TV2 Nyhederne efter værdierne

nærhed, personlighed og handlekraft.

- Nærheden er især vigtig. Vi skal formidle

historien på en måde, så den bliver forståelig og

føles vedkommende, også selv om det måske ikke

kommer én direkte ved. Derfor bruger vi i høj grad

mennesker til at illustrere problemstillingerne,

fx får vi hellere en flygtning fra Myanmar, der

nu bor på Sydfyn, til at fortælle om forholdene i

Myanmar,” siger Hans Peter Blicher.

- Personlighed handler om udtrykket i en

nyhedsudsendelse – at mennesker taler til men-

nesker. Vi er som afsendere vigtige for budskabet,

og derfor synes vi fx, det er fantastisk at have en

personlighed som Ulla Terkelsen, siger han.

Tendens: Form over indhold

Hverken Stig Hjarvard, Henrik Keith Hansen eller

Hans Peter Blicher mener, at emnerne i nyhedsud-

sendelserne har ændret sig væsentligt.

Stig Hjarvard peger dog på, at der er kommet

MEDIER UNDER PRES

”Angsten for at kede seerne har rykket ved en delikat balance, og hr. og fru Danmark

gør klogt i at have de kritiske briller på til aftenkaffen og Nyhederne.”

Studievært Lasse Jensen i Jyske Bank Nyt 3/2007

mere kriminalstof og lignende emner, der lettere

kan gøres nærværende for seeren. Der bliver stadig

sat fokus på svære emner som fx EU, og det er pri-

mært vinklingen og formidlingen, der er anderle-

des end førhen.

Alle tre er også enige om, at nutidens nyhedsud-

sendelser klart er at foretrække frem for fx 70’ernes

TV-aviser, der af mange kritikere fremhæves som

værende meget bedre.

- Det er ulideligt at se en nyhedsudsendelse fra

dengang. Det var højrøvet og bedrevidende tv, og

det var slet ikke så kritisk, som det får skyld for af

mange i dag. Meget af det var ren mikrofonholder-

journalistik og ’undskyld hr. minister, må jeg stille

Dem et spørgsmål?’, siger Hans Peter Blicher.

- Jeg har lavet tv-nyheder siden 1985, og jeg er

meget imponeret over de unge journalister. Der

forlanges meget mere af dem. Produktionspresset

er større, og det er mere kompliceret at lave

nyheder, for dem vi interviewer, fx politikere og

erhvervsledere, bliver hele tiden dygtigere til at

håndtere medierne, siger han.

- Men det stigende fokus på formen i udsen-

delserne har alligevel en slagside, mener Stig

Hjarvard.

- Jo mere vægt der lægges på formen, at det skal

være dynamisk og underholdende, jo mere nedto-

nes diskussionen af årsag og virkning, siger han.

Og sagen om TV-avisens journalist, Jeppe

Nybroe, der bevidst løj for åben skærm og efterføl-

gende mistede sit job, er også direkte udsprunget

af denne tendens.

- Igen er det formen, der får lov at bestemme, så

reporteren som person bliver vigtigere end det, der

rapporteres om, siger Stig Hjarvard og tilføjer:

- Det er en svær balancegang at fortælle noget

væsentligt og samtidig holde fast i publikum. Det

nytter jo ikke at fortælle en masse væsentligt, hvis

der ikke er nogen, der gider lytte. n

1


1

MEDIER UNDER PRES

Af chefredaktør Lisbeth Knudsen,

Berlingske Tidende

Troværdighed

i samarbejde med

Aldrig nogensinde har det været så nemt som i dag

at tjekke troværdigheden af de danske medier og

holde journalisterne i ørerne, fordi mange kilder

selv er blevet publicister på nettet. Aldrig nogensin-

de er nyheder og rygter vandret så hurtigt fra medie

til medie verden rundt som i dag. Aldrig nogen-

sinde har der været anvendt så sofistikerede meto-

der til - og aldrig nogensinde har der været så hård

konkurrence om - at få adgang til den eftertragtede

plads i mediebilledet. Og aldrig nogensinde har de

danske medier kæmpet så indædt med at gennem-

skue manipulation, spin og medielobbyisme som i

dag. Der ansættes flere og flere journalister med det

formål at påvirke andre journalister. Virksomheder,

organisationer og institutioner udarbejder kom-

munikationsstrategier og vælger ledere efter medie-

mæssig gennemslagskraft som aldrig før. Og samti-

dig opstår der flere og flere nyhedskanaler uden om

de professionelle medier, fordi pladsen er trang i de

foretrukne og attraktive, rigtige medierum.

Troværdighed er det vigtigste vi har i de profes-

sionelle, seriøse medier. Det bliver mere og mere

vores rolle at certificere og verificere nyheder og

informationer, som svømmer rundt i et mere uauto-

riseret medielandskab af ikke-professionelle eller

nyhedsudbydere, der ikke er bundet af den frie

presses sædvanlige etiske standarder. Borgerne

søger hen til medier, meningsmagere og nyhedsudbydere,

som de har tillid til. Men opgaven med tro-

værdigheden og uafhængigheden er voksende, og

vi presses af de uautoriserede nyhedskanaler.

Direkte og indirekte pres

I medierne arbejder vi med begreber som

kildekritik, dokumentation, vidner og

interessenter. Vi dyrker stadig den

klassiske sandhedssøgende metier

uden hensyntagen til, at verden

omkring os er forandret.

I moderne medielobbyisme

arbejder man med, hvordan man

indirekte kan påvirke medierne

gennem skjulte ambassadører

for en sag, som ikke er tilknyttet

den organisation eller det

parti, der gerne vil have sagen

frem. Hvordan man kan sætte

en sag på dagsordenen med brug af

indirekte fortalere eller menneskelige

eksempler, som kan vække interesse for

emnet, for at partiet eller interesseorganisationen

dernæst kan gå ud og gribe bolden og sende

den i mål ved at stå frem som dem, der kan løse

problemet.

Der arbejdes med, hvordan man via patientorganisationer,

såkaldte vidneudsagn eller forbrugerudsagn

kan understøtte et konkret produkt i offentligheden

og nedbryde muren i forhold til at få produktomtale

i de uafhængige, betydningsfulde

medier.

De unge medieforbrugere søger til netsider som


læserne

ILLUSTRATIOn LOTTE KIRKEBY

My Space og You Tube, hvor brugerne selv leverer

deres nyheder, video-stumper og indslag af dagens

fortællinger verden rundt i konkurrence med de

professionelle, og hvor professionelle sniger sig ind

med deres materiale for at fange de unges opmærk-

somhed og blande sig i det nye medieunivers. Det

MEDIER UNDER PRES

samme gælder

blogs, som også

i høj grad har en

tiltrækningskraft

på unge med lyst til

at kende holdningerne

bag nyhederne. De mest

kendte bloggere bliver nu

tilbudt astronomiske summer

for at opgive deres uafhængighed

og blive en del af det professionelle

meningsunivers.

Åbenhed og dialog er vejen frem

Hvad gør vi i de professionelle medier ved udfor-

dringerne? Vi må revurdere hele vores kontakt til

omverdenen, til læserne, lytterne og seerne. Lige

som vi kommer til at indlemme borgerne mere

direkte i tilblivelsen af historierne og i selv at levere

nyheder og historier ind til aviserne, så må vi også ➔

1


1

MEDIER UNDER PRES

Tilbud til eleverne på 3.–8. klassetrin

Spencer Platt, USA, Getty Images

En af de måder, hvorpå vi lærer om verdens

begivenheder, er gennem de fotografier vi ser

i avisen. World Press Photo er verdens bedste

pressefotos. Billederne tager os med gennem

forfærdelige, smukke og fascinerende begivenheder.

Se & lær

Fotojournalistik spiller en vigtig rolle i udviklingen

af vores opfattelse af verden. Til World

Press Photo udstillingen er der udarbejdet

skolemateriale for de 8-12 årige som hjælper

eleverne på vej med at tage stilling og forholde

sig til billederne.

Se udstillingen og få

undervisningsmateriale

til hele klassen

for 20 kr. pr. elev.

Koordineret tilmelding på tlf. 33 29 81 19

i udstillingens åbningstid eller på

email: recep@oeksnehallen.dk

WPP samt særudstillingen

Politikens Øjenvidner

2. november-16. december

Mandag-søndag 11-18, onsdag 9-21

Øksnehallen, Halmtorvet 11, København V

www.oeksnehallen.dk


aktivt involvere læserne og brugerne i åbenhed

omkring vores journalistiske mellemregninger,

vores vanskelige valg og vores prioriteringer.

Hvis vi kigger på tendensen i udlandet bruger

stærke seriøse medier nu aktivt samspillet med

læserne på nettet i den kulegravende journali-

stik til at afsløre ting, som nogen gerne vil holde

skjult. Og bagsiden af den medalje er, at det

faktisk også er aktive borgergrupper på nettet,

der i et par konkrete tilfælde i USA har afsløret

medier og journalister i at snyde på vægten og

manipulere med sandheden i historier eller bil-

leder.

Et lille antal på godt 100 aviser verden over

har valgt at løse udfordringen med troværdig-

heden ved at ansætte en læsernes ombudsmand

eller læsernes redaktør til at kigge selvkritisk og

grundigt på det pågældende medies etik og prio-

riteringer og til at besvare kritiske henvendelser

fra kunderne. Jeg tror ikke, at det er vejen frem.

Jeg tror, at vi skal tage fat på at realisere en hel

ny dialog og åbenhed i forhold til læserne, som

giver kunderne en adgang til at kigge os nærme-

re efter i kortene, og som forpligter både journa-

lister og redaktører til at være meget mere åbne,

end vi er i dag, om vores arbejde. På Berlingske

Tidende arbejder vi med nye ideer om, hvordan

vi kan involvere læserne direkte i baggrund og

tilblivelse af vores større satsninger og med ideer

om at lægge dokumentationsmateriale, svære

etiske valg og diskussioner ud til debat med

læserne i større udstrækning.

Vi bliver nødt til at erkende, at læserne i

mange tilfælde på konkrete specialer er klogere

end os. At mange har en indsigt, som vi kunne

have stor glæde af at trække på. At mange pro-

blemstillinger er så komplicerede i dag, at der

ikke er en nem sort og hvid side af sagen. Derfor

tror vi på, at læserinvolvering i fremtiden ikke

bare handler om at have en rulle kørende med

meningstilkendegivelser til dagens historie. Vi

tror på, at aviser i fremtiden vil få aktiv glæde af,

at læserne føler et ægte fællesskab med produk-

tet, og at det ikke kun er en hvilken som helst til-

budsvare på hylderne i mediesupermarkedet. n


Af mediesociolog

Ida Schultz, RUC

”The Colbert Report”

ligner et talkshow som så

mange andre. Vi er i et

elegant kongeblåt studie.

Foran et skrivebord prydet

med et logo der spejler det amerikanske flag sid-

der værten, Stephen Colbert. Mørkhåret, diskrete

briller, autoritativ fremtoning og ulasteligt klædt i

jakkesæt, skjorte og slips.

Stephen Colbert er konservativ kommentator.

Eller rettere. Skuespilleren Stephen Colbert spiller

den ultra konservative og højreorienterede vært

Stephen Colbert, der i mistænkelig grad ligner den

politiske kommentator Bill O’Reilly fra Fox news.

Talkshowet er hårdt, kontant, og gæsterne bliver

flået. Ingen får lov til at besøge The Colbert Report,

uden deres blødsødne holdninger bliver konfronteret.

”Angrebsjournalistik” har Stephen Colbert

kaldt det. ”En kynisk, manipulativ demagog” er

figuren Colbert blevet kaldt af en af forfatterne til

showet. Herhjemme kan vi opleve Stephen Colbert,

når han gæster Jon Stewart i ”The Daily Show” der

sendes langt over sengetid på DR 2. ”Fake news”

hedder genren.

I sidste måned var Bjørn Lomborg inviteret i

studiet for at tale om sin nye bog ”Cool it”.

”Global opvarmning?” siger Stephen Colbert

nedladende, da Lomborg begynder at fortælle om

bogen, og fortsætter: ”Jeg tror, at du og jeg har

den samme holdning til global opvarmning: Ja. Det

sker.”, og i en ironisk tone med opgivende arme

“Big deal?!”.

Lomborg svarer ”Jamen, det ER et problem”. Det

KLUMME

Manipulerende mediesatire

MEDIER UNDER PRES

lader Colbert sig dog ikke gå på af. “Og hvad så?

Jeg bor ikke i Arktis”. Bjørn Lomborg siger ”Men..”

og Colbert afbryder ham og ser ud på publikum:

”nogen andre der bor i Arktis?”. ”Polarbjørne”

svarer Lomborg ikke uden humor, hvorefter Colbert

hånligt efterligner et grædende barn og siger

”Polarbjørne buuhuuhuuu”. Bjørn Lomborg forsøger

tappert at komme igen. ”Min pointe er, at der VIL

være problemer…”. ”Hvad” råber Colbert, før

Lomborg har nået at forklare sig. ”Vent..” siger

Lomborg, men Colbert er allerede over ham igen.

”Hvad er det værste, der vil ske?”. Lomborg prøver

at begynde forfra. ”Global opvarmning ER faktisk

et problem. Det er bare ikke verdens undergang.”

Manipulerende? Ja. I hvert fald manipulerende

over for gæsterne. Så manipulerende at Bjørn

Lomborg bruger mere tid på at argumentere for,

at global opvarmning er et problem, end på at

argumentere for synspunkterne i hans bog. Hvorfor

går Lomborg med til det? Måske fordi The Colbert

Report har omkring 1 million seere hver aften.

Måske fordi seerne ikke er hvem som helst. The Pew

Center har undersøgt amerikaneres vidensniveau

og nyhedsforbrug. Konklusionen er klar. De mest

velinformerede ser The Colbert Report og The Daily

Show, hvorimod de mennesker med den ringeste

viden om fx politik og samfundsforhold ser Fox

news og lokale nyheder.

Manipulerende? Ja. Stephen Colbert manipulerer

groft med sandheden, med sine gæster og med

rollen som mediekommentator. Men manipulerer

han med sit publikum? nej. nutidens nyhedsforbrugere

kan sagtens gennemskue ironi og sarkasme

– og bliver måske endda klogere af det.

1


1

MEDIER UNDER PRES

Når konkurrencen

udløser sjusk

og forvrængning

Af journalist Erik Valeur

Danske nyhedsmedier har i mange år konkurreret

med hinanden på to måder, der kan synes para-

doksale:

En defensiv, der har med forsigtighed, vane

og traditioner at gøre og derfor fastholder mange

stivnede, traditionelle strukturer i aviser, radio og

fjernsyn.

En offensiv, der sigter mod udvikling af den

enkelte artikel eller udsendelse inden for den tra-

ditionelle ramme, idet man i ofte desperat kapløb

med konkurrenterne forsøger at gøre formen og

indholdet særlig appetitvækkende, dramatisk og

iøjnefaldende.

Jeg har selv været ansat på både aviser, radio

og fjernsyn, og vi journalister har ofte grinet af

det, der prægede et klassisk formiddagsredakti-

onsmøde: Vi havde alle sammen skimmet konkur-

renternes medier igennem for at sikre os, at de ikke

havde udsendt noget, vi ikke selv havde tænkt på

- eller talt med kilder, vi også kunne have talt med.

Fra redaktørens bordende var strategien – år ud

og år ind – at følge de samme hovedstrømme som

konkurrenterne, dække de samme stofområder

og ’opruste’ med de samme sektionstyper på de

samme ugedage og tilføje de samme nye ’platfor-

me’ (fx internet) i næsten samme opsætning.

I den tradition forsøger medierne at ligne hin-

anden så meget som muligt, og det skyldes dels

mange mediechefers frygt for risikoen ved at lave

noget ’uforudsigeligt’ – for tænk hvis det gav bag-

slag – dels at mange mediefolk grundlæggende

opfatter læsere, lyttere og seere som mere tung-

nemme, end de reelt er, og derfor ikke regner med,

de vil forstå vanskeligere, grundigere eller mere

eksperimenterende formater med et mere dristigt

og anderledes indhold, end de er vant til.

Medier er med andre ord hamrende konserva-

tive, når det gælder de store linjer.

Overlevelseskrig og manipulationer

Men man skal jo stadig forsøge at overgå konkur-

renterne. Og her opstår mediernes særlige problem.

Det, der nemlig sker i den hårde konkurrence på

mediemarkedet, er, at vi overfører konkurrence-

momentet til den enkelte artikel eller indslag. Her

forsøger alle medier – med snart sagt alle midler

– at overgå konkurrenterne med ’solonyheder’, der

indeholder stadig større dramatik og tættere per-

soncentrering i mere og mere forenklede problem-

stillinger.

Denne udvikling suppleres med et krav om

endnu kortere enheder, hvor nyhederne altså skal

fortælles på stadig færre artikellinjer og indslagsse-

kunder. Det skal endelig gøres i et højere og højere

tempo, hvor den enkelte journalists produktivitet i

øjeblikket stiger år for år på de allerfleste medier,



Løgnehistorier

Mors-sagen

”Det tager børn da ikke skade af” blev vist på

DR1 i 2003. Udsendelsen handlede om privat

børneparkering i puljepasningsordninger på

Mors og viste klip af et barn, der fik en lussing.

Senere blev det afsløret, at klippet var manipu-

leret. Barnet blev ikke slået, og DR undskyldte.

triple A-sagen

TV2-Nyhederne havde den 17. og 18. juli 2005 et

indslag om indvandrerbanden Triple A. I udsen-

delsen viftede et bandemedlem med et gevær

og sagde: ”Vi overtager fucking Sjælland og

København”.

Efterfølgende trak hovedkilderne deres udsagn til-

bage, og politiet benægtede bandens eksistens. TV2

fastholdt sin historie. Efter længere tids forsøg på

at dokumentere historien måtte nyhedschef Michael

Dyrby beklage, at TV2 havde


bragt de to indslag. Souschef Lotte

Mejlhede gik af.

mens ’fejlfinderne’ på redigeringssiden får stadig

dårligere betingelser. Kvantiteten og fejlmængden

øges, kvaliteten og pålideligheden daler.

Når Danmark er særlig sårbar over for heftig

mediekonkurrence, skyldes det vores lidenhed

som nation og sprogområde. Et dansk medie opnår

sjældent noget stort publikum rent antalsmæssigt,

og ressourcerne til hver enkelt avisside eller ind-

slagsminut er derfor forholdsvis skrabede. I de rene

overlevelseskrige som p.t. hersker på både avismar-

kedet og blandt de elektroniske medier, øger man

tempoet og produktiviteten for at spare hårdt på

bemandingen og omkostningerne. Sammenholdt

med kravet om mere spænding, dramatik og ’rama-

sjang’ i de enkelte indslag og artikler får man en

særdeles eksplosiv cocktail, der oftere og oftere

resulterer i to ting: Sjusk eller ren manipulation.

MEDIER UNDER PRES

Der har i de senere år været flere store sager som

Mors-sagen i DR og Triple A-sagen i TV 2, hvor

konkurrencemomentet udløste deciderede løgnehi-

storier. I det daglige er der masser af overdrivelser

og stramninger, fordi medierne gør alt og af og til

lidt mere for at fange deres publikums opmærk-

somhed. Når flere og flere kilder i de senere år er

begyndt at bede om at få det, de har sagt, til gen-

nemlæsning og godkendelse, inden avisen trykker

det, skyldes det desværre ikke kun en øget fokus

på at styre og ’spinne’ medierne, men i høj grad

også at medierne ofte strammer udtalelser, klipper

vigtige nuancer fra, eller bare i deres hastværk mis-

forstår det, der er blevet sagt.

Det kritiske stof forsvinder

Det øgede sjuskeri opstår naturligt nok som følge

af tempoforøgelsen. Det særlige er, at produktfejl

i medier ikke så nemt kan opdages af kunderne,

mens en skofabrik, der sendte støvletter ud med

hængende hæle, hurtigt ville gå rabundus og der-

for måtte højne kvaliteten i stedet for. Medier kan

komme afsted med en del sjusk og forvrængninger,

fordi modtagere uden særlig indsigt ikke opdager,

der er noget galt. Ofte er det umuligt for modtager-

ne at kræve den kvalitet, de kunne have fået, men

ikke får, fordi de fleste medier netop på overfladen

ligner hinanden.

Lige nu betyder konkurrencen, at den grundige

journalistik, den kritiske og undersøgende, som er

dyr og tidskrævende at lave, lever et pauvert liv.

Det paradoksale er, at det er den type journalistik,

der altid bruges til at begrunde tilstedeværelsen

af en fri presse. Samtidig optager medierne mere

og mere reklamestof fra både spindoktorer og

erhvervsvirksomheder, fordi det giver nemme, hur-

tige og gratis nyheder. n

Erik Valeur er forfatter til bogen

”60 skarpe skud mod pressen”, Ajour 2007.

www.djh.dk/ajour

1


MEDIER UNDER PRES

0

Af journalist Louise Zabel

Billedet på fjernsynsskærmen

viser en konvoj med de sidste

danske soldater, der kører ud

af lejren i Irak. Eller var de på

vej ind i Irak? Historien om tv-

journalisten Jeppe Nybroe, der

manipulerede med billederne til

et indslag i TV-avisen den 29.juli

2007 om den danske tilbagetræk-

ning af soldater i Irak, buldrede

hen over medierne i sensom-

meren.

Selv om medieeksperter

ikke mente, der var tale om

grov manipulation, herskede

der alligevel ingen tvivl om, at

DRs troværdighed havde lidt et

ordentligt knæk. Og episoden er

desværre bare en del af en kede-

lig tendens, mener chefredaktør

Palle Weis fra Information.

- Jeg synes da, de journalis-

tiske dyder generelt er under

pres, fordi vi oplever en ekstrem

konkurrence i de her år. Især de

elektroniske medier, hvor der

GOD PRESSESKIK

Journalistik

’Tilstræbt objektivitet’ har længe været et helligt begreb i journalistikken, for nyheder skal

da tale sandhed. Men i den virkelige verden træffer journalisterne valg, når de vinkler,

finder kilder og i det hele taget bestemmer, hvad indholdet skal være. Derfor er der mere

mening i at tale om fairness, balance og dokumentation, mener tre chefredaktører fra hhv.

Ekstra Bladet, Information og Aarhus Stiftstidende

har været nogle eksempler på

det seneste. Det er meget nemt at

sige, at det bare er et spørgsmål

om Jeppe Nybroes personlige

moral og etik. Men det er det

jo ikke. Det er jo en fødekæde,

og selv Jeppe Nybroe kan være

under pres, mener Weis og hen-

tyder til den øgede konkurrence

om at være først og skarpest.

Skelnen mellem

opinion og information

Når journalister taler om journa-

listiske dyder, handler det som

oftest om, at de historier, der

bringes skal være sande. Eller i

hvert fald faktuelt rigtige. For der

er ikke længere mange journali-

ster, der mener, at objektiviteten

er mulig at opnå, når en artikel

skal udvælges, vinkles, kilderne

skal findes og historien skæres

til.

Det gælder også på nicheavi-

sen, Information, der er kendt

som en uafhængig avis, men

med historier der oftest hører

hjemme på en venstreorienteret

dagsorden:

- Vi gør meget ud af at være

et uafhængigt medie. En opposi-

tionsavis. Og det forsøger vi da

at leve op til, uanset hvem der

sidder i regeringen. Når det så er

sagt, så positionerer alle aviser

sig jo, og vi er jo en centrum-

venstre avis, der giver stemme

til venstrefløjen, hvor den nu

ligger. Og det kan da mærkes i

udvælgelsen af historier. Men

når historien er valgt, er efter-

kritikken af selve indholdet høj

på avisen. Man får klar besked,

hvis journalistikken ikke er god

nok. Fx hvis man tager parti i

historien og har glemt at høre

modparten eller ikke har kilder

nok, mener Palle Weis.

Han synes, det vigtigste er, at

læserne kan skelne mellem gen-

rerne, dvs. hvad der meninger,

og hvad der er fakta. Det sker,

at tingene bliver blandet sam-

men, men så er det vigtigt at få

korrigeret med det samme for at


skal være fair

JACOB EHRBAHn/POLFOTO

bevare troværdigheden i forhold

til læserne.

Ingen mikrofonholdere tak

Også på Aarhus Stiftstidende

tager man læsernes tillid alvor-

ligt. Særligt fordi læserne ”fysisk

er meget tæt på”, som chefredak-

tør Per Westergaard udtrykker

det. Derfor har Stiften, ligesom

de fleste andre dagblade, ned-

skrevne regler for den gode jour-

nalistik, ligesom den bliver dis-

kuteret på den daglige efterkritik.

- Vi har da et ønske om at lave en

tilstræbt objektiv version af de

ting, vi skriver om. Jævnligt dis-

kuterer vi på vores redaktions-

møder, hvor langt vi må gå med

MEDIER UNDER PRES

subjektive elementer i en artikel.

Vi vil gerne holde styr på de

journalistiske genrer, så menin-

ger og fakta ikke bliver blandet

sammen. Og så skal vi for alt i

verden undgå at være mikro-

fonholdere, siger Westergaard

og tænker tilbage på en proble-

matisk artikel, der blev bragt i

Aarhus Stiftstidende for et års tid

siden.

Forsiden var prydet med et

meget følelsesladet og dramatisk

billede af en indvandrer, der var

hospitalsindlagt, men blev hentet

af politiet, fordi han skulle udvi-

ses af Danmark.

- Problemet var, at historien

altoverskyggende byggede på,

hvad ham i hospitalssengen

sagde. Det var slet ikke lykke-

des at komme igennem og få de

offentlige myndigheders syn på,

hvorfor han skulle udvises. Og

så fremstår historien, som om

vi alene optræder som, hvad jeg

vil kalde nyttige idioter, fordi

vi bliver spændt for en bestemt

sag endda af en bestemt støt-

teforening, der arbejder meget

bevidst på at skabe et bestemt

billede i medierne af, at nogle

Chefredaktør Palle Weis med

information, der i disse nedgangstider

har et stabilt oplag.

1


MEDIER UNDER PRES

bestemte enkeltpersoner eller

grupper bliver forfulgt. Men det

dur bare ikke, fordi det skaber

ridser i vores troværdighed, siger

chefredaktøren, der beklager, at

problemet først blev opdaget på

redaktionen dagen efter, da avi-

sen lå på bordet.

- Læsernes skal kunne for-

vente af os, at vi belyser sagen

ud fra en elementær journalistisk

fairness, hvor vi som minimum i

sådan nogle følelsesladede eller

kontroversielle sager søger for, at

mindst to parter og gerne flere

bliver hørt, så læseren bedre kan

være med til at beslutte, hvad

vedkommende selv skal mene

om det, siger Per Westergaard.

En stolt kunde i Pressenævnet

Det samme gælder for formid-

dagsbladet Ekstra Bladet, der

ellers er kendt for at gå lige til

stregen. Og nogle gange over

den. Det er sket en håndfuld

gange det sidste år, at avisen har

fået ”én på tuden”, som chef-

redaktør Bent Falbert udtrykker

det, mens 15-16 pressenævns-

sager er vundet af avisen.

Chefredaktøren er stolt af, at

være den største kunde hos

Pressenævnet, der årligt har

omkring 150 sager, hvoraf 20 til-

falder Ekstra Bladet. Og han afvi-

ser blankt at tale om at tilstræbe

objektiviteten. Falbert vil hellere

tale om fairness.

- Vi tror ikke på tilstræbt

GODE RÅD OM PRESSESKIK

1. Vær kritisk over for dine kilder. Tjek motiver, afhængighed, viden og doku-

mentation.

2. Kom så tæt på sandheden som muligt. Se på sagen fra alle sider og tjek

dine oplysninger med mindst to af hinanden uafhængige kilder. Kritik skal

altid efterprøves, også af den der kritiseres.

3. Alle har ret til en fair behandling, også dem vi ikke bryder os om.

4. Gå direkte til kilden. Det er ikke nok at have hørt historien fra en anden.

Undgå så vidt muligt anonyme kilder.

5. Vi har ytringsfrihed, men ikke ytringspligt. Du behøver ikke fornærme

andre, bare fordi du kan.

6. Bring ikke billeder, du ikke selv ville være med på, med mindre vægtige

grunde taler for det.

7. Tag hensyn til sårbare kilder, der ikke kender virkningerne af deres

udtalelser.

8. Spil med åbne kort – og drop skjulte dagsordener over for kilderne.

9. Lad være med at lyve, digte og dramatisere. Historien fortæller sig selv

– hvis den er der.

10. Bring først din historie, når du er helt sikker på, at den holder.

Spørg hellere en gang for meget. Og hvis du laver fejl, så indrøm dem.

Kilde: Centerleder Troels Mylenberg, Syddansk Universitet, lektor Asbjørn

Slot Jørgensen, Danmarks Journalisthøjskole samt lektor Anne Lea Landsted,

Roskilde Universitetscenter.

Læs de tre journalistskolers

bud på presseskik i deres fulde

længde på:

www.avisnet.dk/presseskik

- Vi skal ikke optræde som

nyttige idioter, siger chef-

redaktør Per Westergaard,

Århus stiftstidende.

TOM InGVARDSEn/SCAnPIx


objektivitet. Jeg tror, det er

ved at være mange år siden,

man i medieteorien forlod den

forestilling. Det kan ikke lade

sig gøre. Alene af den grund,

at når du vælger oplysninger

i din artikel, så udelukker du

nogle andre.

Men hvad gør I så på Ekstra

Bladet?

- Det, du kan gøre, er at

være fair. Man må gerne i

Ekstra Bladet kunne se, hvem

vi holder med i en eller anden

konflikt. Når vi skælder ud på

en virksomhed for at snyde

forbrugerne, så kan man sag-

tens se, at det er vinklet fra for-

brugernes side. På den måde er

vi ikke objektive. Det vigtige

er, at vi spørger dem, vi ankla-

ger, hvad de synes. Upartisk

nej, fair ja.

Fairness er blevet et overordnet

paraplybegreb

Og fairness er et begreb, chef-

redaktørernesammenstem- mende kan nikke genken-

dende til, når det drejer sig

om den gode presseskik. Det

viser en spritny undersøgelse,

som to forskere fra Syddansk

Universitet har foretaget denne

sommer, og som bliver offent-

liggjort i næste nummer af

tidsskriftet ’Journalistica’.

Med udgangspunkt i ame-

rikansk forskning om fairness

og en rundspørge blandt chef-

redaktører på ti af Danmarks

største dagblade, har de under-

søgt, hvad redaktører mener,

journalisten skal gøre for at

lave ’fair’ journalistik.

- Fairness bliver et meget bredt

begreb. Chefredaktørerne læg-

ger forskellige betydninger

i det, så det bliver sådan et

overordnet paraplybegreb, som

kendetegner god journalistik”,

siger den ene af undersøgel-

sens forfattere, Lise Lyngbye,

der er journalistisk lektor fra

Syddansk Universitet, og fort-

sætter:

- Men grundlæggende er

der tre ting, der går igen. Det

ene er, at journalisten skal

være neutral og på ingen måde

lade sin egen mening skinne

igennem. Det andet er, at artik-

len skal være afbalanceret,

sådan at flere forskellige parter

bliver hørt, så virkeligheden

ikke bliver fordrejet. Og ende-

lig den tredje, at journalisten

skal stræbe efter den største

viden, så man kommer tættest

på fakta. Det er ikke nok bare

at høre for og imod. n

Chefredaktør Bent Falbert

på vej til østre Landsret til

behandling af en af de sager,

som ekstra Bladet vandt.

JOHnnY FREDERIKSEn/POLFOTO

MEDIER UNDER PRES


MEDIER UNDERVISNING

UNDER PRES

Af cand. mag. journalist

Søren Søgaard

Kender du det? Du sidder foran din computer-

skærm, og du ved egentlig godt, hvad du vil sige,

men der kommer ingenting ud, eller også er det,

der kommer ud, noget andet end det, du havde

tænkt: for lidt, for tyndt, forkert.

Visse pædagoger sætter spørgsmålstegn ved,

om skriveblokeringer overhovedet findes, eller

om det bare er en fiks måde at sno sig uden om

en skriveopgave på, hvis man ikke er parat til den

eller har lyst til at løse den.

Men som englænderne siger: ”The proof of the

pudding is in the eating.” Man skal ikke beskæf-

tige sig med skrivning og skrivere i særlig lang tid,

før det står klart, at skriveblokeringer er meget vir-

kelige. Og det bliver også hurtigt klart, at de kan

være af meget forskellig karakter og derfor skal

behandles forskelligt.

Ved en skriveblokering forstår vi her en tilstand,

hvor du sådan set har evnen til at skrive, men hvor

en eller anden psykologisk blokering forhindrer, at

du kommer i gang eller gennemfører dit skrivepro-

jekt. Der kan være grund til at skelne mellem fire

hovedtyper:

- OM SKRIVEBLOKERINGER OG SKRIVEANGST

Når ordene

strejker

● En blokering, som skyldes almindelig forvirring

● En blokering, som skyldes manglende fokus

● En stofblokering, som i virkeligheden kan være

beslægtet med den alvorligste, nemlig:

● En egentlig skriveblokering eller skriveangst med

deraf følgende undgåelsesadfærd

For at tage det alvorligste problem først, nemlig

skriveangst, ser det ud til, at problemet bunder i

personlige oplevelser med indlæringen af skrift-

sproget, som har gjort skrivningen ulystbetonet og

angstfyldt. Det er det, Aksel Sandemose taler om i

romanen En flygtning krydser sit spor:

”Angsten for det urigtige havde forhindret mig

i at skrive […] Jeg kan aldrig tilgive, hvordan mine

første stile – som jeg skrev med lyst og glæde

– blev sværtet til med røde streger af en dum

mand. Han gjorde mig ulykkelig og ude afstand

til at udtrykke mig. Stil kan man ikke lære et barn

– man kan kun ødelægge den, som barnet allerede

har.”

Og ligesom ved andre fobiske tilstande, som f.eks.

klaustrofobi eller socialfobi, udløser angsten en

undgåelsesadfærd, som skal forhindre ubehaget

og angsten. Vi kender disse skrivere som mini-

malskrivere, dvs. skrivere, som skriver så lidt som


muligt, så kort som muligt og så sjældent som

muligt for at begrænse ubehagets omfang.

Stofblokeringen har berøringsflader med skrive-

angsten på den måde, at fordybelse i stofindsam-

ling og læsning kan være en undgåelseshandling.

Så længe man læser og samler ind, kan man bilde

sig selv ind, at man arbejder og får noget fra hån-

den. Men samtidig hober stoffet sig op foran skrive-

ren som en uoverstigelig hindring af informationer

og tilgange, som gør det stadig mere umuligt at

komme i gang.

Stofblokeringer kan også udløses af de to første

blokeringer, forvirring og manglende fokus, som

har at gøre med den måde, skriveprocessen gribes

an på. Mange skrivere har kun ringe indsigt i skri-

veprocessen og har kun én skrivestrategi, som de

oven i købet ikke nødvendigvis ved ret meget om,

men accepterer som den måde, de nu engang gør

tingene på. Forvirring er et resultat af, at skriveren

forsøger at gøre alting på samme tid, hvilket man

også kan kalde ”alt bøvlet på én gang”: Samtidig

med at de vanskelige og meget definitive ord skal

skrives på papiret eller tastes på computerskær-

men, skal skriveren finde ud af, hvad han egentlig

vil sige og hvorfor (fokus), hvilket stof, han vil

anvende, hvordan teksten skal organiseres, og om

det, han skriver, nu også er korrekt med hensyn

MEDIER UNDERVISNING

UNDER PRES

til alle de mekaniske konventioner som stavning,

tegnsætning osv. Og hvis skrivningen starter uden

et klart fokus, bliver hele processen som en hver-

dagsmorgen på Helsingørmotorvejen.

Skriv skriv skriv

Hvad kan den skriveblokeringsramte gøre? Først

og fremmest rent faktisk at skrive. Fobier kureres

bedst med eksponeringsterapi, dvs. at man i sti-

gende doser udsætter sig selv for det angstfrem-

kaldende, indtil man opdager, at det ikke er farligt,

og at man godt kan håndtere det. Skriv derfor om

hvad som helst hver dag på et bestemt tidspunkt og

i et fastsat tidsrum. Skriv til dig selv uden at tænke

på skrivningens kvalitet eller på mekanikken, men

koncentrer dig om at få så meget som muligt ned

på papiret (eller skærmen) i den afsatte tid. Skriv

så hurtigt, du kan, så din indre kritiker ikke får lov

til at lamme dig. Stofblokeringer kan også skrives

væk: Specialeopgaver skal f.eks. ikke læses, men

netop skrives, og skrivning bør være en del af

arbejdsprocessen fra den første dag.

Det vigtigste er ikke at skrive godt, det vigtigste er at

skrive:

● Skriv med det samme - vent ikke på inspiration eller

tjek.

Findes skriveblokeringer? Hvis

du lider af sådan en, er du ikke

i tvivl. Men hvor kommer de

fra, og hvad kan man gøre ved

dem? Svaret er ikke enkelt, men

trøst dig: Du kan snakke og

især skrive dig ud af dem.


MEDIER UNDERVISNING

UNDER PRES

● Øv dig med fri skrivning. Skriv i 10 minutter hver

dag om hvad som helst, som falder dig ind, eller som

du har oplevet. Det er lettere, end du tror.

● Skriv om noget, som interesserer dig, men gør det

med slukket skærm, så du ikke bliver fristet til at gå

tilbage og kritisere. Det er forbudt at gå i stå, men

skulle det alligevel ske, skriver du bare om det, indtil

tiden er gået.

● Skriv logbog hver dag om dagens oplevelser og

dine tanker og følelser i forbindelse med dem.

● Skriv et brev til dig selv om din dag eller uge.

● Skriv så hurtigt, du kan, og sæt dig kvantitative

(sider eller tid)og ikke kvalitative (er det nu også godt

nok?) mål.

● Skriv altid der, hvor det er nemmest, og hvor du

har mest at sige.

● Del store opgaver op i mindre kasser og skriv i

hver kasse for sig.

● Bland aldrig skrivning og redigering sammen:

Først skal du være kreativ, derefter kan du være kri-

tisk.

Bliv bevidst om skriveprocessen

Det andet, en skriver kan gøre, er at

blive mere procesbevidst, altså at lære

mere om skrivning som et håndværk.

En møbelsnedker vil aldrig finde på at

save, lime, hamre og høvle på samme

tid, men arbejde sig igennem sit pro-

jekt fra begyndelsen til enden efter en

fastlagt og gennemprøvet metode. For

at sådan en arbejdsproces skal kunne

fungere ordentligt, må snedkeren

begynde med en klar idé om, hvad det

er for et produkt, han ønsker at frem-

bringe, hvilke metoder og redskaber

han har til rådighed, hvilken frem-

gangsmåde han vil følge, og hvilke

færdigheder han er i besiddelse af.

Eller sagt på en anden måde: Han må vide,

hvad han gør, og hvordan han gør det i hver af

arbejdsfaserne frem mod det færdige produkt, og

sådan er det også med skrivere, uanset hvilken

skrivestrategi, den enkelte skriver benytter sig af.

Tips til afklaring af skriveprocessen:

● Fortæl en person, som gider høre på, hvad du

har at sige, om den måde, du skriver på. Afslut beret-

ningen med at skitsere din skriveproces på et stykke

papir.

● Del din proces op i adskilte faser og sæt navn på

dem.

● Forklar hver enkelt fase i din skriveproces for en

anden og gør rede for, hvilke værktøjer du har til at

løse dine problemer med.

● Skriv med slukket skærm i 10 minutter om, hvad

du gerne ville lære at gøre bedre som skriver.

Tal før du skriver

Det tredje, en skriver kan gøre, er at tale med

nogen om det, han eller hun er i færd med eller

tænker på at gøre. Talesproget er tættere på tan-

ken, og det, du gerne vil skrive og gøre, kan med

fordel tales frem, før du forpligter sig på skrift. Jo

mere du taler om din skrivning, før du udfører

den, jo bedre bliver du, både til at fokusere og til

at håndtere processens forskellige arbejdsfaser.

Derfor bør du aldrig skrive noget, før du har talt

med nogen om det.

Tips til at tale skrivningen i gang:

● Fortæl en anden om din tur til indkøbscentret. Skriv

derefter din fortælling ned.

● Fortæl en anden, hvilket fokus din opgave skal

have. Skriv det derefter ned som et ultrakort resume

eller et hovedspørgsmål, som skal besvares.

● Fortæl en anden, hvilket stof du har tænkt dig at

inddrage, og hvorfor. Opstil derefter en liste over stof-

fet.

● Fortæl en anden om den måde, du har tænkt dig

at organisere din tekst på. Lav derefter en skitse over

tekstens struktur.

Det vigtigste er at gå i gang! Og for resten: Hvis du mang-

ler noget at skrive om og en form at skrive i, kan du roligt

gå i gang med de journalistiske genrer. Det bedste middel

mod skriveblokeringer er nemlig at skrive om virkelighe-

den! n


Af lektor, forfatter og journalist Bo Tao Michaëlis

Læg mærke til undertitlens drilske, underfundige

ordspil – klassiske nyheder! Typisk John Chr. Jørgensen,

der godmodigt godt kan lide at drille sin læser, og

netop gør det her med elegance, raffinement. En nyhed

kan jo i bund og grund aldrig være klassisk, hvis ordet

skal tages for pålydende, noget forbilledligt, eksem-

plarisk og med et k som i kanon, rettesnor og regelsæt.

Hver nyhed er da sin egen, stil, sprog, lejlighed?

Spøg til side, ’Journalistik med stil’ er just en bog,

som handler om det faktum, at flere og flere journali-

ster bliver forfattere med hensyn til at skrive. Ikke kun

journalistiske forfattere, såsom Leif Davidsen, Hanne-

Vibeke Holst og Morten Sabroe, men også i deres

metier, deres daglige gøren og laden ved bladhusets

skærme og skrivetøj. At forfatte er jo at fortælle,

og vejen ad hvilken til denne trend og udvikling er

kernen i Jørgensens både velskrevne og velturnerede

(lære)bog.

Vi begynder selvfølgelig med de klassiske nyheder,

reporteren som viser sagen uden at sætte den for

dagen i et episk og fortolkende design, som ligner

tonen i novelle eller roman. Så kommer vi frem

til ’ new Journalistik og litterær journalistik’ altså

hele 1960ernes gonzo-æra og frem, den journalistiske

new yorker-skole fra Columbia-universitetet

og omegn ude på Østkysten med alle dens hurtigskrivende

drengerøve m/k.

Det er flotte og informative 25 sider, som

sætter skolen på skinner, peger dens fordele og

mangler ud og udstikker dens danske elever fra

hardcore fundamentalister til mere fragile og

blide medløbere. Vi nævner ikke navne, men de

der alle, dem som vi herhjemme forbinder med

stilen, hvor det gælder om at vise, ikke fortælle.

Og så bliver det alligevel måske mere det sidste

end det første.

Jørgensen ser nemlig den periodes og tids

MEDIER ANMELDELSE

UNDER PRES

Den journalistiske rokade

fortællende journalistik som en modstrøm, et skelsættende

skridt i en anden retning end både den jegfortællende

new journalism og dens lillesøster i sympatisk

tomgang og parfumeret smalltalk, den causerende

journalistik. Således er der i Jørgensens optik og

fokus klart tale om en rokade i både stil, indhold og

placering.

Historisk kan han således med tungen lige i munden

konstatere, at Politiken har rykket sin leder om på

forsiden. Der stod den faktisk fra start, indtil Henrik

Cavling i 1905 flyttede den ind i anden sektion. Og

det er ikke alt. nyhederne overlader man med hensyn

til spot og spontanitet, den hurtige kommentar, den lige

så hurtige oversigt til de senmoderne medier, fjernsyn

og IT.

Til gengæld er aviserne nu i gang med noget, vi

kunne kalde for eksponeret og episk sammenhængskraft.

Hvordan hænger tingene sammen, både i den

korte novelleform og som den store fortælling? Det er

fint lagt ud og eksemplarisk stillet op. Jørgensen tager

ikke markant stilling til, om udviklingen er entydig og

udelukkende positiv. Det kan du læse mellem linierne,

og der står faktisk

næsten lige så

meget, som i den

åbenbare og begavede

gennemgang,

der står fejret og

pudset direkte på

bogens linier og

sider.

n John Chr.

Jørgensen:

Journalistik med stil.

Fra klassiske nyheder

til fortælling.

Ajour 2007 139 sider

Pris: 248 kroner


MEDIER ANMELDELSE UNDER PRES

Pris til bog om journalistik

- Jeg har nok lidt af et lærer-gen i mig, da

min mor er folkeskolelærer, siger den 30-

årige journalist, Andreas Hansen, hvis bog

”Fem trin til artiklen” landede på en delt

andenplads i kampen om Undervisnings-

middelprisen 2007. Prisen blev overrakt

af undervisningsminister Bertel Haarder på

Dansk Skolemuseum i København.

Andreas Hansen skrev første del af

bogen som hovedopgave på Danmarks

Journalisthøjskole. Oplægget sendte han

til Avisen i Undervisningen, som straks så

bogens kvaliteter.

- Det er faktisk meget enkelt, siger den

unge forfatter. Hvis noget af det, jeg skri-

ver, giver mig en forkert mavefornemmelse,

så går jeg ud fra, at det samme vil ske hos

Andreas Hansen (tv) fik 10.000 kroner for den

delte andenplads.

min læser.

”Fem trin til artiklen” var oppe imod 33

indsendte materialer fra 20 forskellige for-

lag. n

Læs mere og download trin1: www.aiu.dk

NYHED

IDE

RESEARCH

INTERVIEW

FORMIDLING

LAYOUT

De fem trin fører eleverne

frem til en færdig nyhedsartikel.

Eleverne kan vælge opgaver,

som tager hensyn til, at de

lærer på forskellig måde.

Bogen er indtalt på to cd’er,

som er placeret i lommer

på indersiden af omslaget.

For elever fra 6. klasse og

opefter.

Pris: 105 kr. 25% rabat ved

bestilling af 20 stk. og derover.

Bestil bogen

Fem trin til artiklen

på www.aiu.dk/udgivelser

Avisen i Undervisningen

Skindergade 7

1159 København K

Telefon: 3397 4000

Bøger om journalistik, medier og verden

www.djh.dk/ajour

FOTO/JAKOB CARLSEn


Bog med dybde

og sammenhænge

Af lektor Henrik Adrian, Herlev Gymnasium

Massemedier indgår som tema i flere af gymnasiets

fag.

Finn Rasmussen er kultursociolog og har i mange

sammenhænge arbejdet med medier, udviklingsforhold

og informationsvirksomhed. Han har tidligere skre-

vet en grundbog til samfundsfagsundervisningen om

”Massemedier- nyhedsformidling og menings-

dannelse” (Columbus 1996) og sammen med

Birgitte Tufte: ”Tæt på medier og samfund”

(Columbus 2001), der er en kortfattet tema-

bog om moderne medier og deres politiske

betydning. Begge fremstillinger var skrevet for

elever uden større forudsætninger og gav et

skub til egne analyser og skabte interesse for

at gå videre med feltet.

”Massemedier og politisk kommunikation”

er en langt mere omfattende og grundig frem-

stilling og når langt omkring medietemaet og

de politiske sammenhænge. Fremstillingen er

stadig let læselig, men er fagligt uddybende

og anvender de mange begreber, som indgår

i den mere seriøse del af mediediskussionen.

når man har hørt på Lasse Jensens

”Mennesker og medier” (P1) eller set på

”Jersild og Spin”(DR2) er det på tide at bruge bogen og

selv lade klassen gennemføre egne analyser.

Fremstillingen er inddelt i 8 hovedafsnit, der delvis

kan læses uafhængigt af hinanden efter behov i under-

visningen.

Afsnittene ”Valgkampagner og hverdagsspin”,

”Interesseorganisationer og strategier for politisk ind-

flydelse” og ”Mediebrug og meningsdannelse” er helt

opdaterede med modeller og ny viden fra undersø-

gelser og den faglige mediediskussion. Det er nu klart,

at vi i Danmark besidder uddannelse og forskning i

MEDIER ANMELDELSE

UNDER PRES

mediesammenhænge med både udblik og forståelse

for de komplekse sammenhænge mellem politikere og

partier, vælgere og medier og forskellige former for

medieejere. Det er spændende at læse Finn Rasmussens

mange eksempler, og selvom antallet af modeller og

teoretiske begreber ind i mellem tager overhånd for en

mere utrænet læser, er det fremragende forsknings- og

spindoktorformidling, der her præsteres.

Med Danmark som

krigførende part har for-

fatteren afslutningsvis et

afsnit om ”Krig, konflikt

og mediernes rolle”.

Der er selvfølgelig også

mere traditionelle over-

vejelser om nyhedskriter-

ier og journalisternes

arbejdsform.

Bogen sikrer, at vi

nu til hf- og gymna-

sieundervisningen i

samfundsfag har en

fremstilling, der giver

både dybde, teoretiske

sammenhænge og

velovervejede modeller, som læserne selv kan arbejde

videre med. Bogen er uundværlig for både lærere,

elever der skriver selvstændige opgaver i feltet og for

de politikere og opinionsskabere, der lige har brug for

en opdatering og en kort oversigt.

Der er fine litteraturhenvisninger og et indeks, der

kunne være bedre, til hjælp.

n Finn Rasmussen:

Massemedier og politisk kommunikation

Columbus 2007 205 sider

Pris: 190,25 kr.


MEDIER ANMELDELSE

UNDER PRES

0

Af Henrik Poulsen,

forfatter og direktør for Semandus

Svært at gå

verdens foranderlighed aflæses tydeligst i medi-

erne. Halveringstiden på eksisterende medieforma-

ter, -platforme og -netværk er kraftigt indskrænket,

og mens dette skrives, kommer nye former til.

Medierne har ændret karakter, de er blevet

flydende og foranderlige, og de går på tværs, og

den traditionelle autoritet er brudt ned. Alle har

adgang. Frem og tilbage. Det massekommunike-

rende samfund har ændret sig til et netværks-

samfund. Derfor er medieforskningen en af vores

væsentligste tilgange til at forstå vores samtid.

På tværs af medierne er en antologi, bestående

af 13 artikler fra forskningsmiljøer og innovative

mediehuse, der forsøger at fange fuglen i flugten.

Læseren bringes gennem syv temaer:

Definitioner, Management, strategier & udfor-

dringer, Produktion, organisation & redaktion,

Fiktionsunivers & brugssynergier, Sprog & udtryk

samt Værktøjer – der tilsammen danner en ramme

om bogens emne: tværmedialitet. Begrebet dæk-

ker over det fænomen, at medier konvergerer, både

på formater, platforme, netværk med henblik på at

styrke mediestrategierne. Hver artikel er udstyret

med en lille præambeltekst, og det er fint.

Gennem casestudier og rapporter fra store

mediehuse som fx NRK indkredses emnet, men

dog uden at et samlet overblik skabes. Dertil er

bogen både for ambitiøs og for lidt ambitiøs. Den

vil dække flest mulige aspekter gennem konkrete

cases og analyser, men jeg savner en introduktions-

artikel, der binder det hele sammen, og jeg savner

et register, der gør det muligt for den læser, der vil

gå på tværs i artiklerne, at finde sammenhænge.

Et eksempel er anvendelsen af Bolter & Grusins

begreber om immediacy, hypermediacy og reme-

diation. Flere af artiklerne henviser hertil, og netop

derfor ville det være fint, hvis læseren med afsæt i

et register kunne afsøge deres placering i tværme-

diale landskab.

Det er ofte vilkårene for den type udgivelser,

der sammensættes af papers, bundet op på kon-

krete forskningsprojekter og udviklingsarbejder,

at redaktionen indskrænkes til at sammensætte

buffeten. Når jeg anfører dette selvindlysende fak-

tum, skyldes det, at bogen anmeldes i et blad, der

henvender sig til undervisere i ungdomsuddan-

nelserne.

Med artiklerne får vi både medieproducen-

tens, medieorganisatorens, mediefortolkerens og

medieanalytikerens eksempler på tværmedialitet.

Artiklerne er skrevet af (overvejende norske) prak-

tikere, der teoretiserer, og af (overvejende danske)

teoretikere, der dykker ned i praksis. Det er på en

gang bogens styrke og svaghed. Den tegner alt

efter smag og behag et diversivt eller et kaotisk bil-

lede af emnet.

når dette er sagt, skal jeg understrege, at de

enkelte artikler er spændende og aktuel læsning.

Ikke mindst er det interessant at følge, hvordan de

store tunge mediehuse forsøger at vende super-

tankeren, så de kan imødekomme de nye behov.

Interessante eksempler på en omformatering af

nyhedsbegrebet er de to afsluttende artikler, der

begge tager udgangspunkt i det forhold, at medie-

husene nu rummer adskillige medieplatforme, der

selvfølgelig kalder på forskellige nyheder.

Tilsammen anskueliggør artiklerne emnets

kompleksicitet fra den enkelte medieteksts præg

af remediation (fx Bo Kampmann Walther: Jack is

back (i alle medier) – og han har travlt) til tværme-

dialitetens nedslag i mediehusets ledelse og organi-


på tværs

sation (fx Ivar John

Erdal: Lokomotiver

og sugerør: Om

medieplattfor-

menes roller i en

allmennkringka-

stersnyhetsorgani- sasjon).

Bogens vinkel

er absolut pro-

ducentens eller

kommunikations-

designerens. Kun i

ringe grad belyses

brugernes profiler.

Hele det mediean-

tropologiske felt,

der omfatter hver-

dagsstudier (hvem

og hvornår og hvordan anvendes mobiltelefonen i

den tværmediale kommunikation?) berøres kun i

meget begrænset omfang. Især når bogen henven-

der sig til ”studerende ved journalistuddannelser

samt medievidenskabelige og kommunikative

uddannelser”, er dette felt ikke uinteressant. Det er

i sidste ende brugernes adfærd og medievaner, der

ligger bag bestræbelserne på at skabe tværmedia-

litet.

i afdelingen for definitioner optræder to artik-

ler (Anja Bechmann Petersen: Tværmedialitet som

kommunikationsform og Bo Hovgaard Thomasen:

Tværmedial kommunikation i flermedie-koncep-

ter), hvis opgave er at udrede de grundlæggende

begreber.

Tværmedialitet drejer sig om samspil mellem

medierne, en slags arbejdsdeling, så den gensidige

MEDIER UNDER ANMELDELSE

PRES

kommunikation, der ønskes, tilrettelægges i bedst

mulig overensstemmelse med medieplatformenes

muligheder og brugernes adfærd. Det handler altså

ikke om at sende det samme på flere kanaler.

Begge artikler tager udgangspunkt i analyser

af eksisterende tværmedial kommunikation (DR

Spam og DR Boogie). De leverer på hver deres

måde grundlaget for at forstå tværmedialitetens

karakter, men det bliver op til læseren selv at fast-

holde systematikken herfra i de følgende artikler,

da de beskriver emnet ud fra andre udgangspunk-

ter.

n Anja Bechmann Petersen &

Steen K. Rasmussen (red.):

På tværs af medierne

Forlaget Ajour 2007

323 sider

Pris: 268 kr.

Bogen er absolut værd at læse til selvstudium.

Stoffet er aktuelt og den aktuelle medieunder-

visning trænger til fornyelse. Men der forestår et

større bearbejdningsarbejde for den lærer, der vil

bruge nogle bogens pointer i sin undervisning. n

1


undervisnings

Ny

undervisningsavis

om vores mad

Der er mange ting at tænke over, når

vi skal afgøre, hvad vi putter i munden.

Især hvis:

• vi gerne vil være sunde og slanke.

• vi gerne vil undgå, at maden er fyldt

med bakterier, der gør os syge.

• vi har det bedst med vores samvittighed,

når det kød, vi spiser, ikke

kommer fra dyr, der har lidt, eller

når vores grøntsager ikke er blevet

behandlet med sprøjtegifte.

Undervisningsavisen vores mad er

skrevet til samfundsfag og biologi i

8.- 9. klasse og giver viden om det,

vi spiser og drikker.

Undervisningsavisen

• Temabaseret avis på 16-24 sider

• Billigere end fotokopiering

• I øjenhøjde med eleverne

• Aktuelt og alsidigt

Se alle undervisningsaviser på

www.undervisningsavisen.dk.

Her findes også gratis opgaver, oplæg

til undervisningsforløb, kvalitetskontrollerede

links og medieliste.

NAVN

Kr. 450,- ex moms

for klassesæt med 30 eks.

SKOLE

avisen

Ja tak, jeg vil gerne købe ___ stk. klassesæt af vores mad

ADRESSE

POSTNR./BY

Sendes til Klareboderne 5 • 1001 Kbh. K. • Bestil også på tlf. 33 75 55 60 • fax 33 75 57 22

eller køb direkte på www.gyldendal.dk/uddannelse og få 4% online-rabat!

undervisningsavisen

fra Gyldendal og Politiken

More magazines by this user
Similar magazines