Lovforslag - Inatsisartut

cms.inatsisartut.gl

Lovforslag - Inatsisartut

Det betyder, at det også fremover er muligt for personer, der driver et af de oprindelige småerhverv

at opfylde deres sikringspligt for ansatte og samtidigt at sikre sig selv i gruppeforsikringen, både for

ulykker og erhvervssygdomme.

Det vil imidlertid fremover være muligt for denne gruppe erhvervsdrivende at vælge sædvanlig forsikring

og tilmelding til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring til opfyldelse af sin forsikringspligt

i forhold til de ansatte samt eventuelt en frivillig forsikring efter samme regler for sig selv og

den medarbejdende ægtefælle.

Den erhvervsdrivende kan ikke vælge gruppeforsikringen for sig selv og sædvanlig forsikring for de

ansatte eller omvendt. Hvis den erhvervsdrivende vælger gruppeforsikringen, så er både den

erhvervsdrivende selv, den medarbejdende ægtefælle og de ansatte forsikret i gruppeforsikringen,

som fortsat dækker både ulykker og erhvervssygdomme. Dette skønnes nødvendigt af hensyn til en

hensigtsmæssig administration og et vist volumen i gruppeforsikringen og det svarer til princippet i

den gældende ordning.

Det foreslås, at personkredsen nærmere bestemmes i en bekendtgørelse, udstedt af Arbejdsskadestyrelsens

direktør efter forhandling med Grønlands Selvstyre, idet personkredsen derved bedre kan tilpasses

skiftende forhold i Grønland. Personkredsen for bestemmes nærmere af direktøren for Arbejdsskadestyrelsen

efter forhandling med Grønlands Selvstyre i en bekendtgørelse. Det præciseres

i loven, at erhvervsdrivende indenfor de angivne erhverv kan tilmelde sig gruppeforsikringen. Der

henvises til de specielle bemærkninger til lovforslagets § 69. Det er tanken, at videreføre medlemskredsen

efter den gældende anordning, indtil medlemskredsen efter forhandling med Grønlands

Selvstyre udvides eller indskrænkes.

Som følge af at administrationen af gruppeforsikringen gøres til en frivillig ordning og administrationen

overgår til Arbejdsskadestyrelsen, vil medlemskredsen og dermed kredsen af betalingsforpligtede

kunne afgrænses præcist, og det vil være muligt at inddrive skyldige præmier mere konsekvent

end tilfældet er efter den nugældende anordning. Det forventes derfor, at underskuddet vil

kunne nedbringes. Der vil dog også fremover være et underskud, idet ordningen fortsat er tænkt at

skulle være statsstøttet.

Regeringens forslag udmøntes i § 52, stk. 4 og §§ 67 – 69.

Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Det skønnes, at det offentlige vil have en årlig merudgift på 0,27 mio. kr. Det skønnes at forslaget

samlet set vil være udgiftneutralt for kommunerne. Det skal understreges, at beregningerne er forbundet

med meget betydelig usikkerhed. Beregningsusikkerheden betyder, at blot én erstatning

mere eller mindre kan forrykke resultatet meget betydeligt. Det betyder også, at der kan gå flere år,

før der opstår de beregnede merudgifter, eller omvendt at merudgifterne i et år bliver betydeligt højere.

Der er derfor overalt benyttet gennemsnitsbetragtninger, som set over tid må antages at give

det korrekte resultat. De offentlige merudgifter finansieres delvis ved en forhøjelse af gruppeforsikringspræmien

med ca. 300 kr. Indtægten herved anslås til ca. 120.000 kr. årligt. Den årlige merudgift

for staten udgør således netto 150.000 kr.

Følgende elementer i forslaget har økonomiske konsekvenser for det offentlige:

36

More magazines by this user
Similar magazines