“ ÆP [nr. 3 · sept. 2005] - XMO Brugerforening
“ ÆP [nr. 3 · sept. 2005] - XMO Brugerforening
“ ÆP [nr. 3 · sept. 2005] - XMO Brugerforening
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
V I N D E R N E A F L Æ S E R U N D E R S Ø G E L S E N<br />
R E D A K T Ø R E N S K L U M M E : „LUFT U N D E R V I N G E R N E<strong>“</strong><br />
D E F Ø R S T E 100 D A G E M E D <strong>ÆP</strong><br />
H U S K E S E D D E L F R A T I D S B E S T I L L I N G E N<br />
Æ S K U L A P B R U G E R F O R E N I N G<br />
[<strong>nr</strong>. 3 <strong>·</strong> <strong>sept</strong>. <strong>2005</strong>]
<strong>Brugerforening</strong>ens bestyrelse:<br />
Formand:<br />
Nicolai Swane Lund<br />
Langgade 5 <strong>·</strong> 4800 Nykøbing F.<br />
Tlf: 54 85 06 02 <strong>·</strong> Fax: 54 84 00 29<br />
e-mail: swane@dadlnet.dk<br />
Sekretær og speciallæge repræsentant:<br />
Ørelæge Ole Larsen<br />
Fisketorvet 4-6, 5 <strong>·</strong> 5000 Odense C<br />
Tlf: 66 14 04 87 <strong>·</strong> Fax: 66 14 04 87<br />
e-mail: ole.larsen@dadlnet.dk<br />
Fungerende kasserer:<br />
Nicolai Swane Lund<br />
Langgade 5 <strong>·</strong> 4800 Nykøbing F.<br />
Tlf: 54 85 06 02 <strong>·</strong> Fax: 54 84 00 29<br />
e-mail: swane@dadlnet.dk<br />
Software:<br />
Ivar Clemmesen<br />
Rådhusgade 9 <strong>·</strong> 6200 Aabe<strong>nr</strong>aa<br />
Tlf: 74 62 44 60 <strong>·</strong> Fax: 74 62 43 85<br />
e-mail: clemme@dadlnet.dk<br />
Attester:<br />
Niels Jørgen Ø. Stabel<br />
Teglværksvej 9 <strong>·</strong> 7323 Give<br />
Tlf.: 75 73 18 22<br />
e-mail: nista@dadlnet.dk<br />
Homepage:<br />
Michael Bjarnhof<br />
Nørregade 75 <strong>·</strong> 3390 Hundested<br />
Tlf: 47 98 25 25 <strong>·</strong> Fax: 47 98 25 35<br />
e-mail: monamichael@vip.cybercity.dk<br />
Suppleant:<br />
Jørgen Alf Nielsen<br />
Hovedvejen 154, lejl. 12 <strong>·</strong> 2600 Glostrup<br />
Tlf: 43 96 81 81 <strong>·</strong> Fax: 43 46 64 10<br />
e-mail: j.alf.nielsen@dadlnet.dk<br />
Suppleant:<br />
Anne Mette Mattson<br />
Assensgade 19 <strong>·</strong> 8000 Århus C<br />
Tlf.: 86 18 23 99 <strong>·</strong> Fax: 86 18 23 99<br />
e-mail: mette.mattson@dadlnet.dk<br />
<strong>Brugerforening</strong>ens bestyrelsesmedlem i Ascott A/S:<br />
Leo Thomsen, Aalborg.<br />
Tlf: 98 22 10 10<br />
e-mail: lt@dadlnet.dk<br />
Kursusudvalg<br />
Jørgen Alf Nielsen<br />
Niels Jørgen Ø. Stabel<br />
Thomas Rasmussen<br />
Amagerbrogade 175,1 – Lejl.102<br />
2300 København S<br />
Tlf.: 32 58 20 86 <strong>·</strong> Fax: 32 58 20 89<br />
E-mail: t.rasmussen@dadlnet.dk<br />
2 Æskulappen <strong>·</strong> September <strong>2005</strong><br />
Indhold<br />
• Vinderne af læserundersøgelsen .............................. side 3<br />
• Leder ..................................................................... side 4<br />
• Hvad viste læserundersøgelsen i sidste nummer? .... side 5<br />
• Redaktørens klumme ............................................. side 6<br />
• De første 100 dage med <strong>ÆP</strong> .................................. side 7<br />
• En kortlæser var bedre end jeg troede … ................ side 9<br />
• IT-kampagne – www.sundhed.dk ........................... side 10<br />
• Fra Nød til Nørd ................................................... side 11<br />
• <strong>Brugerforening</strong>ens hjemmeside .............................. side 12<br />
• Hvordan sende man meddelse på klinikken … ...... side 13<br />
• Æskulap programmets valg … ............................... side 14<br />
• Status på programudviklingen ................................ side 18<br />
• Se pt.’s aftaler fra Patientoplysninger ...................... side 20<br />
• <strong>Brugerforening</strong>ens årskursus 2006 ......................... side 21<br />
• Piratsoftware for milliarder … ............................... side 21<br />
• Huskeseddel udskrevet fra tidsbestilling ................. side 22<br />
• Dosisdispensering – et forslag til … ....................... side 23<br />
• Den besværelige attest ............................................ side 24<br />
Æskulap <strong>Brugerforening</strong>ens sekretariat<br />
c/o Lisbeth Nissen<br />
Forst Allé 45 <strong>·</strong> 6200 Aabe<strong>nr</strong>aa<br />
Fax: 54 82 50 85<br />
e-mail: aeskubruger@dadlnet.dk<br />
Deadlines:<br />
December:<br />
Deadline: 18. november – Udgivelse: 12. december<br />
April:<br />
Deadline: 17. marts – Udgivelse: 7. april<br />
Juni:<br />
Deadline: 26. maj – Udgivelse: 19. juni<br />
Æskulappen<br />
Indlæg, der ønskes bragt i Æskulappen fremsendes<br />
til redaktøren som e-mail eller på diskette.<br />
Eftertryk kun med tilladelse fra redaktionen.<br />
Oplag: 1000<br />
ISSN 1395-6884<br />
Ansv. redaktør for Æskulappen:<br />
Ivar Clemmesen<br />
Rådhusgade 9 <strong>·</strong> 6200 Aabe<strong>nr</strong>aa<br />
Tlf: 74 62 44 60 <strong>·</strong> Fax: 74 62 43 85<br />
e-mail: clemme@dadlnet.dk<br />
Lay-out:<br />
Ditte-Marie Clemmesen<br />
Brammersgade 2A, 2 <strong>·</strong> 8000 Århus C<br />
Tlf.: 86 20 10 40<br />
e-mail: deedee@ddsign.net <strong>·</strong> www.ddsign.net<br />
Tryk:<br />
WERKS OFFSET A/S <strong>·</strong> Tlf.: 86 27 54 91<br />
Vinderne af læserundersøgelsen<br />
Af Ivar Clemmesen<br />
Indledningsvis skal det bemærkes, at der selvfølgelig<br />
ikke har været nogen fra bestyrelsen, som har deltaget.<br />
Desværre oplyste jeg ikke nogen svarfrist for besvarelse<br />
og jeg fandt så deadline for dette blad passende.<br />
Men inden jeg fik mig samlet til den vigtige udtrækning,<br />
så kom endnu tre besvarelser. Alle kom naturligvis<br />
med i lodtrækningen – 71 i alt.<br />
Alle besvarelser blev spredt ud på gulvet, hvorpå<br />
den synet berøvede og aldeles ubestikkelige „Notarius<br />
Publicus<strong>“</strong> fremdrog de tre vindere:<br />
i denne rækkefølge:<br />
• Erik Bruun Nielsen, Løgstør<br />
• Bjarne Larsen, Langå<br />
• Bente Rosenskjold, Billund<br />
Bestyrelsen ønsker tillykke og takker alle aktive for<br />
indsatsen. Vinderne har fået præmierne tilsendt fra<br />
BACH’s Vin & Kage Kompagni.<br />
Æskulappen <strong>·</strong> September <strong>2005</strong> 3
Leder<br />
Af Nicolai Swane Lund<br />
Efter vel overstået sommerferie er Ascott nu i gang med<br />
de fortsatte konverteringer fra DOS til Windows. Efter<br />
hvad jeg har fået oplyst, er der nu en ventetid på op<br />
mod tre måneder, så konverteringerne skrider forsigtigt<br />
frem. Man er nu omkring halvdelen af de konverteringer,<br />
som man forventer, idet vi må se i øjnene at en vis<br />
gruppe aldrig vil blive konverteret. Der kan være tale<br />
om læger, som går på pension eller lukker helt ned. Det<br />
er forståeligt, at man ikke vil ofre penge og kræfter på<br />
en konvertering, hvis man står lige over for at holde<br />
op, men på den anden side gør det jo også praksis mere<br />
attraktiv såfremt EDB er up to date.<br />
Vi har håbet med det nye layout af Æskulappen at<br />
få lidt mere gang i skriverierne fra medlemmernes side.<br />
Hidtil har det jo været lidt af de gamle heste, som hele<br />
tiden er kommet med input og det har da forhåbentlig<br />
også vakt interesse, men vi kan jo ikke hele tiden finde<br />
på nye vinkler på et godt lægeprogram, uden at det vil<br />
kunne opfattes som utidig skamros.<br />
Vi håber, at andre vil sætte sig til tastaturet og<br />
komme med – måske kritiske – indlæg.<br />
Vi arbejder også målrettet mod at få en større sponsorering<br />
af bladet, hvis økonomi halter noget for tiden.<br />
Det er jo ikke helt politisk korrekt i disse tider at tale<br />
om sponsorater over for vores gruppe, men ved en bred<br />
vifte af sponsorer tror jeg, at det vil kunne accepteres.<br />
Yderligere kontingentforhøjelse vil vi søge at undgå på<br />
denne måde.<br />
Politisk har der været nogenlunde ro i forholdet til<br />
Ascott og VD. På en eller anden måde oplever vi nok,<br />
at man har mere forståelse for lægernes måde at anskue<br />
EDB verdenen på, men alligevel dukker der fortsat<br />
sager op, hvor man er faret ud med bål og brand over<br />
for læger, som ikke har forstået forskellige tekniske<br />
4 Æskulappen <strong>·</strong> September <strong>2005</strong><br />
løsninger, som er blevet stillet dem i udsigt, men som<br />
lægerne ikke kan genkende igen. Vi i bestyrelsen opfatter<br />
os som katalysatorer mellem de stridende parter.<br />
På det overordnede område er det naturligvis momsen,<br />
som har været det helt store problem, og dette problem<br />
er endnu ikke løst, idet det viser sig, at almindelige<br />
sygemeldinger og sygemeldinger til gymnasieelever<br />
alligevel skal fritages for momspligt. Årsagen fortaber<br />
sig vist i spidsfindige juridiske hjerner. Æskulap kan<br />
naturligvis håndtere skift mellem en momspligtig og en<br />
ikke momspligtig attest, men ved bogføringen må man<br />
være omhyggelig med at kontere beløbet korrekt.<br />
Til oktober vil en ny receptformular også blive introduceret<br />
for os indeholdende vores autorisations-ID.<br />
Det er særlige numre, som er udsendt til alle læger fra<br />
Sundhedsstyrelsen for et halvt års tid siden. Hvis det<br />
har forlagt sig, må man kontakte Sundhedsstyrelsen for<br />
yderligere oplysninger.<br />
Eftersom den nye recept blev varslet til april måned,<br />
var Æskulap langt hen ad vejen i gang med at udarbejde<br />
dette, men det viste sig, at ikke alle medspillere kunne<br />
være med, hvorfor det blev udsat. De erfaringer, som<br />
blev høstet dengang, kan forhåbentlig genbruges nu.<br />
Et større problem er at Personnumrene ændres.<br />
Personnumrets 10. ciffer fungerer i dag som et kontrolciffer<br />
efter modulus 11. På hver fødselsdag er der således<br />
mulighed for omkring 540 personer. Det har vist<br />
sig ikke at være tilstrækkeligt, så inden for en kortere<br />
tidshorisont vil der blive tildelt 10-cifrede personnumre<br />
uden det sædvanlige kontrolciffer. Man forventer, at<br />
det vil ske omkring 2006/2007. Men vi skal naturligvis<br />
være klar over, at der i starten kun vil være tale om<br />
ganske få personer i landet.<br />
Og hvad betyder det så for os. I Windows udgaven<br />
vil det ikke have betydning, men i DOS versionen<br />
kan der opstå store problemer, idet al registrering i<br />
programmet benytter det korrekte modulus 11 kontrollerede<br />
CPR-nummer. Jeg er imidlertid ikke i tvivl<br />
om, at programmørerne i Ascott vil kunne finde en<br />
løsning, som ikke vil medføre at DOS bliver ladt i stikken.<br />
DOS versionen kan jo fungere med fiktive numre<br />
for turister.<br />
Hvad viste læserundersøgelsen<br />
i sidste nummer?<br />
Af Ivar Clemmesen<br />
Et par himmelvendte øjne: „At du gider! Sådan noget<br />
er da uendelig kedeligt og ligegyldigt!<strong>“</strong> lød det opmuntrende.<br />
Eftertanke: „Er der nogen konklusionen med<br />
en besvarelse på ca. 7,1 %? – altså 71 besvarelser?<strong>“</strong> – Vi<br />
havde endda lokket med 3 x 3 fl. god rødvin!<br />
„Det er da rigtig flot!<strong>“</strong> synes andre. „Som regel kommer<br />
der kun ganske få besvarelse på den slags! Vidste du<br />
ikke det?<strong>“</strong> – „Nøøj, ikke såå’en. Jeg har ikke prøvet det<br />
før!<strong>“</strong>, måtte jeg indrømme. Men uanset stemmeprocenten<br />
så er jeg meget taknemmelig overfor dem, der har<br />
svaret. Svarene skal jo være vores værktøj og dokumentation<br />
i arbejdet med bladet fremover.<br />
Fakta<br />
De 71 svar er fra:<br />
– 60 læger, 2 speciallæger og 9 sekretærer.<br />
– Lægernes gennemsnitsalder er 53 år (38-63).<br />
– Af de 71 læser 45 bladet x 2-5 og 2 over x 5.<br />
Besvarelserne dækker i alt 166 personer:<br />
– 91 læger<br />
– 56 sekretærer<br />
– 14 sygeplejersker<br />
– 2 laboranter og sågar<br />
– 1‘EDB-ansvarlig’.<br />
Så er svarprocenten måske alligevel 9,1?<br />
Tilfredshed med bladet på karakterskalaen 0–10 er gennemsnittet<br />
7,5 (score: 5,0-10,0 – en giver ligefrem 13!).<br />
Kommentarer i svarene —<br />
i indkommen rækkefølge<br />
1. Gemmer til senere brug. Jeg finder det meget<br />
værdi fuldt at have et rigtigt ‘papir-blad’. Jeg ville<br />
ikke få læst bladet lige så konsekvent, hvis det var<br />
som e-mail.<br />
2. Meget læseværdigt. Altid aktuelt.<br />
3. Savner meget praktiske råd, som jeg ikke kan finde<br />
i ‘Hjælp’.<br />
4. Imponerende aktiv og udadvendt brugergruppe/<br />
bestyrelse. Bedst ved bladet er de små og store tips<br />
til den daglige brug. Man henfalder let til daglige<br />
uhensigtsmæssige rutiner ellers.<br />
5. Anvendes mest ved problemer.<br />
6. Godt at få gennemgået nogle gode råd m.m. i<br />
artiklerne.<br />
7. Veludført. Aktuel. Gode råd og fif.<br />
8. Som basisbruger (ikke kyndig): Pas på at indlæggene<br />
bevarer jordforbindelsen.<br />
9. Bevar endelig bladet.<br />
10. Bør fortsat udkomme. Må godt korte noget.<br />
11. Gode tips. Bliv ved med det.<br />
12. Jeg synes, at nogle artikler er nørdede og alt for<br />
tekniske.<br />
13. Gode tip til tastegenveje.<br />
14. Bruges også som opslagsværk.<br />
15. Bladet kan ikke undværes. Sommetider meget<br />
tekniske beskrivelser, som man skal være ‘nørded’<br />
for at forstå. Men OK, da der jo er læsere til det<br />
også (?)<br />
16. Jeg synes redaktionen lykkes godt med relevante<br />
artikler. Men det må også være et slid, når vi i<br />
læserskaren er så passive.<br />
17. Jeg synes Æskulappen med fordel kunne sendes<br />
elektronisk udelukkende.<br />
18. Endnu mere vægt på praktiske fif og vejledning – f.eks.<br />
Vedr. brug af nye funktioner – billedjournal o.l.<br />
19. Det er stadig godt med papir, som man hygger sig<br />
med hjemme i sofaen, frem for at alt er på skærmen.<br />
Annoncer OK som finansiering.<br />
20. Det er rart at læse på papir, selv om man er med på<br />
diskussionsforum – begge dele gavnligt.<br />
21. Fin måde at få information på. Mange indlæg læses<br />
overfladisk, da det drejer sig om tiltag for almen<br />
praksis (speciallæge).<br />
22. Gode artikler. Man bliver holdt àjour. Savner<br />
debat, men det falder jo tilbage på mig selv. Jeg kan<br />
ikke se, at I kan gøre det bedre.<br />
23. Godt med små artikler om ‘brugerfiduser’ Godt<br />
med orientering i korte træk om <strong>ÆP</strong> udviklingen.<br />
24. Nyttigt blad, som vi nødigt vil undvære.<br />
25. Jeg klipper tips ud og viser øvrige personale og<br />
læger hvis godt. Jeg læser mest om tips til bedre<br />
udnyttelse. Vi har problemer med genveje o.s.v.<br />
Så gerne flere ‘tips til almindelige husholdingsbrugere<br />
uden EDB-nørder’.<br />
26. Fortsæt med at lave Æskulappen.<br />
27. Der er mange gode fif at blive klog af.<br />
Konklusion<br />
Jeg har valgt alt gengive svarene usorteret og i fuld<br />
længde, så man selv kan vurdere, om mit forsøg på<br />
konklusion her er korrekt:<br />
fortsættes på side 6<br />
Æskulappen <strong>·</strong> September <strong>2005</strong><br />
5
fortsat fra side 5<br />
1. Gennemsnit på 7,5 – ingen under 5,0 – og alle har<br />
givet karakter! Man kan vidst ikke forlange mere<br />
med så mange forskelligartede krav til både bladet<br />
og Æskualpprogrammerne?<br />
2. Det jeg er allermest glad for er, at der ikke er én eneste<br />
direkte nedgørende, negativ kommentar! Jamen<br />
I aner ikke, hvor det gør godt! – når man, som på<br />
diskussionsforum, er vant til at få hug hen ad vejen<br />
(det hører jo med til jobbet der).<br />
3. „Nørd<strong>“</strong> får let en negativ klang og det var forventet,<br />
at de ville stå lidt for skud. Men det er også nørderne,<br />
der er skyld i, at vi har så godt et program!<br />
De er medvirkende til, at vi stadig er forrest i udviklingen!<br />
4. På den anden side, så er det krystal klart, at den<br />
store skare af ”ikke nørder” skal have stof og her er<br />
det først og fremmest tips og ideer, der efterspørges.<br />
Det vil også afspejles i bladet – jeg prøver allerede i<br />
dette nummer.<br />
6 Æskulappen <strong>·</strong> September <strong>2005</strong><br />
5. Den almindelige orientering, om udviklingen lige<br />
omkring os og som påvirker vores hverdag, vil fortsat<br />
være prioriteret i håb om, at den enkelte med øget<br />
indsigt vil være mindre frustreret over f.eks. offentlige<br />
påfund i mere end sidste øjeblik – hvilket synes at være<br />
den fremherskende arbejdsmetode hos vores ‘modparter’<br />
i øjeblikket.<br />
Jeg vil varmt takke dem, der gad svare. God læselyst i<br />
øvrigt!<br />
Redaktørens klumme:<br />
„Luft under vingerne<strong>“</strong><br />
Af Ivar Clemmesen<br />
Nu har redaktøren så sandelig fundet vej til spalterne!<br />
Egentlig har han gennem årene ejendommeligt nok slet<br />
ikke taget til orde, på trods af at han gentagne gange her<br />
i bladet er hængt ud for sin galgenhumor, ejendommelige<br />
opringninger på de mest ubelejlige tidspunkter, sin<br />
morbide sarkasme og ikke mindst sin trælse pågåenhed<br />
med, at dead-line skal overholdes.<br />
Klummen her skal primært gøre opmærksom på, at<br />
jeg i denne min nye egenskab, dels er meget bevidst om<br />
at have en anden kasket på og dels vil jeg gøre opmærksom<br />
på, at min levetid er begrænset! – Med andre ord,<br />
så spejder jeg efter, at en anden skal komme og melde<br />
sig til dette meget inspirerende job! Jo før, jo bedre! De<br />
mange positive meldinger fra læserundersøgelsen gør<br />
det også til en tryg post! Der er megen hjælp at hente<br />
fra bestyrelsen.<br />
Ved næste generalforsamling, 29. april 2006, på<br />
Munkebjerg vil der i bestyrelsen ske udskiftning på<br />
alle poster, der er på valg, hvor vi så også kommer til<br />
at mangle nye folk. Her tilbydes spændende indsigt i,<br />
hvor programmet bevæger sig hen med mulighed for<br />
maksimal indflydelse sammen med bestyrelsesarbejdet<br />
som helhed. Jo flere vi er om at hjælpe hinanden med<br />
arbejdet og udviklingen, jo bedre program (og blad) får<br />
vi – og vise versa!<br />
Så henvendelser fremover til Æskulapbrugere om at<br />
ville deltage i bestyrelsesarbejdet er meget seriøst ment!<br />
Ingen behøver at være beskedne og frivillige vil blive<br />
modtaget med tak. Jeg opfatter det for den enkelte som<br />
en chance, der i høj grad er bevidsthedsudvidende og<br />
inspirerende – især for det daglige lægearbejde. Helt<br />
generelt er det „luft under vingerne<strong>“</strong>.<br />
100 Af Thomas Rasmussen<br />
Jeg har været „Æskulapper<strong>“</strong> siden 1998, hvor jeg på<br />
grund af forskellige „uregelmæssigheder<strong>“</strong> med mit<br />
daværende systemhus ikke ønskede at fortsætte „samarbejdet<strong>“</strong>.<br />
Så skulle jeg finde et nyt system, og jeg valgte<br />
Æskulap – et valg som jeg aldrig har fortrudt.<br />
Hvorfor <strong>ÆP</strong>?<br />
Jeg har kørt Æskulap DOS indtil medio april 05, hvor<br />
jeg efter (over)modne overvejelser konverterede til <strong>ÆP</strong>.<br />
Jeg må ærligt medgive, at min tøven var udslag af ren<br />
egoisme: „Lad de andre dumme sig og gøre arbejdet<br />
med det nye, mens jeg selv ligger lunt i svinget med det<br />
gamle og velafprøvede<strong>“</strong>.<br />
At DOS ligger for døden og at det gamle Æskulap<br />
dermed ikke længere blev videreudviklet – samt at vi<br />
kan forudse mystiske CPR-numre (som DOS ikke kan<br />
håndtere), bidrog væsentligt til min beslutning. Det gjorde<br />
mine arbejdsstationers alder ligeledes (se nedenfor).<br />
Alle i denne kreds ved, at „<strong>ÆP</strong><strong>“</strong> står for Æskulap<br />
Professionel, altså Æskulap i Windowsudgaven. Stor<br />
var min overraskelse og undren, da ingen af de fremmødte<br />
repræsentanter for VD/Ascott vidste, hvad<br />
„<strong>ÆP</strong><strong>“</strong> var. Jeg forklarede mig så godt som muligt, og<br />
de lyste op i et „Nååårrh, Æskulap Windows!<strong>“</strong>. Og det<br />
hedder ikonet på skrivebordet således i dag.<br />
Tekniske forudsætninger<br />
Jeg benyttede lejligheden (og min gode kredit i banken)<br />
til at skrotte mine gamle arbejdsstationer (3 i alt: 2 stk<br />
W98SE, 4 år på bagen, 1 stk W95, 7 år på bagen og<br />
meget „træt<strong>“</strong>) og til at få opdateret Novell og Advantage<br />
samt at få lidt ekstra RAM i serveren. Der var ingen<br />
problemer med det tekniske incl. selve konverteringen.<br />
Konverteringen fra Æskulap (DOS) til <strong>ÆP</strong><br />
Klinikken var som anbefalet fra Ascott lukket på selve<br />
konverteringsdagen. Kort før frokost var det tekniske<br />
på plads og min sekretær og jeg kunne modtage undervisning<br />
i det nye, der var på skærmen, altså det nye<br />
Windows-baserede Æskulap.<br />
Det føltes lidt overvældende i begyndelsen, hvor vi<br />
blev „skøjtet rundt<strong>“</strong> i <strong>ÆP</strong>, som jeg for nemheds skyld<br />
kalder det fremover. Præsentationen var fin og meget<br />
pædagogisk. Underviseren (Helle) gav sig god tid til alle<br />
vore spørgsmål, også de dumme.<br />
Da jeg vaklede hjem, følte jeg mig lidt som „Palle<br />
alene i verden<strong>“</strong> … <strong>ÆP</strong> kunne bare så meget, men hvordan<br />
kunne jeg udnytte det næste dag, hvor det skulle<br />
De første<br />
dage med <strong>ÆP</strong><br />
stå sin ildprøve med ptt. sat til (godt nok med levende<br />
backup indtil middag)?<br />
1. dag live<br />
Før vi gik hjem, fik vi det gode råd, at „tænke DOS<strong>“</strong>.<br />
Det viste sig at være et godt råd den næste dag! Mange<br />
af de gamle velkendte DOS-kommandoer – for ikke at<br />
sige hovedparten – er de samme i <strong>ÆP</strong>. Der hedder de<br />
for mestendels vedkommende eller<br />
.<br />
De allerførste dage med <strong>ÆP</strong> var præget af lidt<br />
tastemæssig tøven fra min side. Men øvelse gør jo som<br />
bekendt mester.<br />
What’s up, Doc.. ?<br />
Selv om <strong>ÆP</strong> i vidt omfang lader sig betjene med „tillempede<br />
DOS-kommandoer<strong>“</strong>, er der tale om et program,<br />
der virker på en anden måde, og – frem for alt<br />
– kan meget mere i dagligdagen.<br />
Kommunikationen (EDI/@) er ændret, således, at<br />
hver pt. nu har sin egen indbakke – vi<br />
skal ikke længere ud i den „store<strong>“</strong> Kommunikation<br />
med for at finde epikrisen. Det ligner meget<br />
Outlook/Outlook Express, og det er dejligt overskueligt.<br />
Og den „globale indbakke<strong>“</strong> ( ligesom i<br />
DOS) giver et bedre overblik over ind- og udgående<br />
post af ethvert tilsnit end i DOS-tiden.<br />
En anden lækker detalje gik op for mig, at jeg efter<br />
tre ugers ferie hentede 205 epikriser ind. Modet sank<br />
i livet på mig. I DOS-tiden havde det været en kamp<br />
mod vejrmøller, for dengang stod epikriserne hulter til<br />
bulter, og den nødvendige diagnosekodning var meget<br />
besværlig. Nu kigger man i den enkeltes indbakke – og<br />
der står de, alle de syv kontakter til vagtlæge, skadestue<br />
og hospital, som pågældende har haft i ferien. Det letter<br />
overblikket i den grad og gør kodningen til en leg.<br />
„Den aktive aptient<strong>“</strong><br />
En anden dejlig funktionalitet er „den aktive patient<strong>“</strong>.<br />
I DOS skulle jeg huske CPR på patienten, hvis jeg<br />
ville have patient-kortet frem og have fuld adgang til<br />
journalen. I <strong>ÆP</strong> er det nok at være inde på f.eks. et<br />
ubehandlet lab-svar, at taste + og straks er<br />
man inde på patientkortet og kan frit navigere frem<br />
og tilbage som man har lyst til. En god ting, når man<br />
ikke husker så godt længere. Man behøver end ikke at<br />
finde patientkortet frem først, men kan på „den aktive<br />
patient<strong>“</strong> finde journal, medicin- og lab.kort direkte<br />
med .<br />
fortsættes på side 8<br />
Æskulappen <strong>·</strong> September <strong>2005</strong><br />
7
8<br />
Formularer<br />
fortsat fra side 7<br />
Formulardelen er noget, der bare virker. WinForm i<br />
DOS-tiden var da et fremskridt, når det vel at mærke<br />
gad virke. Min afsked med Winform var ganske følelseskold.<br />
Slut med mærkelige systemfejl og meddelelser<br />
om, at nu var der ikke plads til mere tekst o.s.v. I <strong>ÆP</strong><br />
hentes nye formular fra internettet hurtigt og nemt, og<br />
man afgør selv, hvilke formularer, der er relevante.<br />
Medicinkortet<br />
Medicinkortet ligner meget DOS-tidens. Jeg har haft<br />
noget bøvl med at få de enkelte kolonner tilpasset, og<br />
det er sværere at se på end i DOS-tiden. Men så er man<br />
til gengæld blevet online med Lægemiddelkataloget på<br />
de enkelte præparater med . Det er<br />
lækkert og ret vanedannende.<br />
What’s down, Doc .. ?<br />
Det var et par enkelte eksempler på, hvad <strong>ÆP</strong> kan. Der<br />
er også flere mangler, f.eks kan det ikke lade sig gøre at<br />
ICPC-kode en @-kons umiddelbart – og det savner jeg<br />
meget. Der skal jeg trykke , derefter opsøge<br />
det relevante notat og kode i ICPC. Det er uhensigtsmæssigt<br />
og ikke mindst meget besværligt. Men det kan<br />
der heldigvis gøres noget ved, og bl.a. i den forbindelse<br />
vil jeg fremhæve det samarbejde, som fungerer mellem<br />
<strong>Brugerforening</strong>en (i skikkelse af Clemme) og Ascott<br />
(i skikkelse af Erik Andersen). Der sker noget, og brugerne<br />
lades ikke i stikken. Så den lille detalje skal nok<br />
blive rettet, er jeg overbevist om.<br />
min-laege.dk<br />
Først nu har jeg fået tidsbestillingen til at virke med<br />
min-laege.dk. Det krævede et par opkald til Supporten,<br />
der havde svar på rede hånd. Noget med brevkartotek,<br />
hvor svarbrevene skulle laves – og så en sammenkodning,<br />
som jeg trods et par afteners banden og svovlen<br />
ikke kunne finde ud af selv. Jeg tør håbe på, at VD/<br />
danComm fremstiller en „kogebog<strong>“</strong> til fremtidige konvertitter,<br />
for det er der behov for.<br />
Scheduler<br />
Mail Manager hed det i DOS – nu hedder den<br />
Sceduler, og den er ikke særlig brugervenlig hvad angår<br />
min-laege.dk. Jeg har ofte brug for at lave en „akut”<br />
opdatering af tidsbestillingen op Internettet eller afsendelse/modtagelse<br />
af e-mails. For at kunne det, skal „kernen<strong>“</strong><br />
i Sceduleren lukkes ned – først da får man adgang<br />
til funktionerne. Og opdateringen af tidsbestillingen<br />
kan kun klares ved . Og naturligvis glemmer<br />
man at sætte tidsstyringen („kernen<strong>“</strong>) i gang efter<br />
manøvren. Og så er der kaos, når recepterne ikke bliver<br />
sendt o.s.v. Med andre ord: Flere knapper i bunden<br />
– og ikke kun én med „send/modtag<strong>“</strong>!<br />
Æskulappen <strong>·</strong> September <strong>2005</strong><br />
Oplevelser<br />
Jeg oplever med <strong>ÆP</strong> daglige „Aha-Erlebnisse<strong>“</strong>. Ved<br />
brug af hjælpefunktionen åbner der sig nye<br />
genveje, og tager man sig lidt tid, er det en betydelig<br />
lettelse af dagligdagen.<br />
Jeg er erklæret „muse-hader<strong>“</strong>, så jeg er kun til tastetryk.<br />
Og det agter jeg at blive ved med. Der er enkelte<br />
steder i <strong>ÆP</strong>, f.eks. ved den ugentlige generering af samleopgørelsen<br />
til sygesikringen, hvor jeg må „nedlade<strong>“</strong><br />
mig til at bruge mus – men det kan vel også rettes.<br />
100 dage<br />
„100 dage med <strong>ÆP</strong><strong>“</strong> – det lyder næsten som en historie<br />
fra USA, hvor den nye præsident bliver evalueret (af<br />
sig selv ?). Jeg kan kun sige, at den første periode med<br />
<strong>ÆP</strong> har været særdeles lærerig og også lidt turbulent.<br />
Vi har i klinikken ikke haft „tid til fordybelse<strong>“</strong>, men<br />
det er nok typisk for vort fag. Fordybelsen må man<br />
hente om aftenen og i weekender, og den lettes for mit<br />
vedkommende meget ved, at min NetOp til privat-<br />
PC’en nu virker med et langt bedre skærmbillede end<br />
i DOS-tiden.<br />
En genvej til fordybelse havde jeg givetvis fundet,<br />
hvis jeg havde meldt mig til „<strong>ÆP</strong>-forum<strong>“</strong> – men det lod<br />
sig ikke gøre p.g.a. skilsmisse, selvmedlidenhed, klynk<br />
o.s.v. Så den side af <strong>ÆP</strong> har jeg endnu til gode.<br />
Afslutning<br />
Summa sumarum: Min oplevelse af <strong>ÆP</strong> er absolut positiv.<br />
Det er et kanongodt program. Jeg kan kun anbefale<br />
konvertering til <strong>ÆP</strong>, for det er en ny verden, der åbner<br />
sig. Men denne nye verden er så stor, at det tager lang<br />
tid at komme det hele rundt. Man må prøve selv – og<br />
så i øvrigt ikke mindst deltage i <strong>Brugerforening</strong>ens<br />
Årskursus på Munkebjerg og de kurser, som Ascott/VD<br />
udbyder.<br />
Interessekonflikt: Medlem af kursusudvalget,<br />
Æskulap <strong>Brugerforening</strong>.<br />
En kortlæser var bedre, end jeg troede<br />
(og det er Min-laege måske også)<br />
Af Bent Co<strong>nr</strong>ad Pedersen<br />
Der er mere pres på i dagligdagen. Det tror jeg alle har<br />
oplever gennem de seneste 10 år. Givet er vi forskellige<br />
i arbejdstilrettelæggelsen og nogen er hurtigere end<br />
andre. Vi stressedes af køen ved lugen!<br />
I vores klinik – to læger, den ene på fast firedagsuge,<br />
1 deltids sekretær 22 timer og deltids laborant<br />
30 timer – kneb det at få hverdagen til at hænge<br />
sammen. Lægerne skriver kun lidt og båndene lå med<br />
henvisninger og dagsnotater. Ikke tit, men det stressede.<br />
Analyse<br />
Lugebetjeningen, opdagede vi, fyldte enormt. 15–20<br />
pt. i timen skal i spidsbelastningen 9:00–12:30 vise<br />
sygesikringskort, så sekretæren fik intet skrevet. Vi<br />
foretog en registrering af hvor mange, der var ved lugen<br />
for blot at vise kortet: 75-80 % !!!<br />
Vi besluttede derfor, at en kortlæser måtte være<br />
sagen og da vi samtidig besluttede os for at koble op på<br />
www.min-laege.dk og skulle have HOST’en i NetOp<br />
til at fungere igen (som beskrevet i sidste nummer),<br />
købte vi en VD-tekniker til at installere det hele – ’og<br />
så skulle det bare virke, når han gik‘.<br />
Installation<br />
Det gjorde kun NetOp og Min-laege. (Installation af<br />
både terminal og min-laege.dk kan man nu nemt selv<br />
klare med lidt hjælp fra supporten, hvor de jo er imponerende<br />
gode. Jeg er ofte lidt knurrende. De bevarer<br />
fatningen, er oftest engleblide – og jeg bliver i godt<br />
humør bagefter).<br />
Nå, men terminalen blev anbragt ved siden af lugen<br />
– mest hensigtsmæssigt. Dels komme folk der og dels<br />
var det nemmere at stikke hovedet ud af lugen, når der<br />
var enkelte, som skulle vejledes.<br />
Displayet minder om DOS-dagene med blå baggrund<br />
og teksten er ikke for god. (Det burde laves om).<br />
Terminalen kunne ikke skrive æ,ø,å. Der kom en i<br />
stedet for – og så slukkedes den hele tiden. Det første<br />
klarede supporten via NetOp. Jeg opdagede, at det var<br />
strømforsyningen der svigtede, så terminalen slukkede<br />
i tide og utide. En løs forbindelse i stikdåsen! Man skal<br />
kunne lidt af hvert. Så jeg kunne returnere den tilsendte<br />
terminal, <strong>nr</strong>. 2, som heller ikke fejlede noget!!<br />
Hvad kan terminalen så?<br />
Pt., som har tid, får besked på at sætte sig i venteværelset<br />
og deres tid vises. Det hjælper dem, som fra tid til<br />
anden kommer på den rigtige dag, men et forkert tidspunkt.<br />
På tidsplanen markeres nu rød dot for kommet.<br />
Har pt.’en ikke tid får de besked på at henvende sig ved<br />
lugen. Dem registrerer systemet ikke – desværre. Jeg<br />
kunne godt ønske mig, at de ptt. også dukkede op på<br />
skærmen hos sekretæren, så hun helt slap for at skulle<br />
håndtere kortet. Vel, vel.<br />
Der er en god plakat som vejleder ptt. i brug af<br />
terminalen. Kun få har skullet have hjælp.<br />
Ptt. er lidt imponerede over, at vi er med på det<br />
tekniske og det fungerer bare – også til ppt’s tilfredshed.<br />
Det bedste er, at sekretæren nu har mere tid at<br />
disponere over selv (den kan så bruges til at betjene<br />
henvendelserne på min-laege.dk).<br />
Men – og det er obligatorisk – prisen er lidt hamper.<br />
Den koster s’gu mere end en hel arbejdsstation.<br />
Æskulappen <strong>·</strong> September <strong>2005</strong><br />
9
IT-kampagne — www.sundhed.dk<br />
Af Leo Thomsen<br />
Sundhed.dk sætter nu fokus på en stor offentlig kampagne<br />
om elektronisk selvbetjening.<br />
De praktiserende læger har hele tiden været de primære<br />
målgrupper i opbygning af Sundhed.dk’s tjenester,<br />
her under har de elektroniske selvbetjeningsydelser<br />
været diskuteret som en mulighed.<br />
Sundhed.dk har netop udarbejdet en oversigt over<br />
andel klinikker der tilbyder e-ydelser:<br />
E-ydelser pr. amt<br />
Manuelt optalt af sundhed.dk pr. 30. august <strong>2005</strong><br />
E-<br />
Klinikker ydelser Andel<br />
Bornholms<br />
Regionskommune 16 7 43,75<br />
Frederiksberg Kommune 50 6 12,00<br />
Frederiksborg Amt 130 56 43,08<br />
Fyns Amt 176 64 36,36<br />
Københavns Amt 325 69 21,23<br />
Københavns Kommune 282 38 13,48<br />
Nordjyllands Amt 184 65 35,33<br />
Ribe Amt 88 15 17,05<br />
Ringkøbing Amt 85 27 31,76<br />
Roskilde Amt 99 40 40,40<br />
Storstrøms Amt 100 30 30,00<br />
Sønderjyllands Amt 90 22 24,44<br />
Vejle Amt 121 33 27,27<br />
Vestsjællands Amt 105 30 28,57<br />
Viborg Amt 87 22 25,29<br />
Århus Amt 269 57 21,19<br />
I alt 2207 581 26,33<br />
E-ydelser pr. amt<br />
Manuelt optalt af sundhed.dk pr. 30. august <strong>2005</strong>.<br />
Sundhed.dk tilbyder, at der kan sendes sikker e-mail<br />
og aftaler til patienterne, hvis lægen og patienten logger<br />
på Sundhed.dk med en digital signatur. Det er dog<br />
funktioner, der i sundhed.dk ikke er integreret med<br />
Æskulap.<br />
min-laege.dk<br />
Ascott har tidligt med www.min-laege.dk introduceret<br />
det, som sundhed.dk har intentioner om: „Den sikre<br />
10 Æskulappen <strong>·</strong> September <strong>2005</strong><br />
e-mail konsultation, tids- og medicinbestilling<strong>“</strong>. Disse<br />
funktioner er her fuldt integreret med Æskulap. Minlaege.dk<br />
udbygges løbende. Jeg vil nedenfor beskrive<br />
mine erfaringer.<br />
E-mail-konsultationen<br />
Er fantastisk god og kan klart anbefales. Der er to dele<br />
af E-mail-funktionen.<br />
Den ene er svarafgivelse, hvor e-mail-konsultationen<br />
har sin helt stærke side. Når der er indløbet et svar<br />
på patientens laboratoriekort og der er anmodet om<br />
e-mail-svar, så kommer systemet automatisk op og<br />
siger, at patienten har anmodet om e-mail-svar og spørger,<br />
om der skal svares nu? Der spørges også, om der<br />
skal laves regning! Ved svarafgivelsen kan man vedhæfte<br />
prøvesvar, hvis man har lyst til det (med eller uden normalområder),<br />
men det er ikke obligatorisk. Patienterne<br />
oplever det som en utrolig stor lettelse og som et klart<br />
forbedret servicetilbud til dem.<br />
Den anden er henvendelse fra patienten, som jo kan<br />
besvares i den udstrækning, man selv skønner, at det<br />
er indenfor rammerne af e-mail-konsultation. Frygten<br />
for at blive „rendt over ende<strong>“</strong> af e-mail konsultationer,<br />
mener jeg, er ubegrundet. Det baserer sig på min egen<br />
erfaring, men svarer fuldstændig til den undersøgelse,<br />
der netop er offentliggjort i „Månedsskrift for praktisk<br />
lægegerning<strong>“</strong>, Juli <strong>2005</strong>, p. 773 – 796.<br />
Tidsbestillingen<br />
Fungerer fint, finder automatisk hen til den tid, der er<br />
anmodet om og det er let at give patienten svar. Der er<br />
et ønske fra nogen om, at en tid skal blokeres på minlaege.dk<br />
lige så snart en patient bare har anmodet om<br />
den. Det vil være en fordel, hvis det kan være en valgfri<br />
funktion om tiden blokeres.<br />
Medicinbestillingen<br />
Er lidt tungere, da den ikke er fuldt udbygget efter min<br />
mening. Når patienten anmoder om et præparat, kan<br />
man forny ved at gå ind i medicinkortet. Hvis man<br />
går direkte ind fra medicinbestillingen har man dog<br />
ikke direkte mulighed for at bevæge sig rundt i medicinkortet<br />
på samme måde, som hvis patienten ringer<br />
telefonisk. Der er dog en god genvejstast ,<br />
som fører ind i det egentlige medicinkort, hvor man så<br />
har fuld bevægelsesfrihed.<br />
Et problemer i min-laege.dk er at genkende udleveringsnavnene<br />
på apotekerne i Æskulap, Det er uendelig<br />
svært at synkronisere navnene imellem Æskulap og<br />
min-laege.dk. Ideelt set burde der være en eksport fra<br />
Æskulap til min-laege.dk, således at de apotekernavne,<br />
der er oprettet i Æskulap automatisk overføres til<br />
min-laege.dk og genbruges der.<br />
fortsættes på side 17<br />
Fra Nød til Nørd<br />
Af Anne Mette Mattson<br />
Da vi sidste år indførte Windows udgaven af Æskulap i<br />
klinikken, skete der en markant ændring i min tilgang<br />
til IT. Jeg har bestemt aldrig været nogen super IT ekspert.<br />
DOS udgaven kunne jeg håndtere til husbehov,<br />
men derudover var E-mails nok det mest udfordrende<br />
IT, jeg havde stiftet bekendtskab med.<br />
Men ved indførelsen af Windows udgaven påbegyndte<br />
jeg den lange vandring fra en middelmådig Nød til<br />
noget, der på et tidspunkt gerne skulle kunne måle sig<br />
med en IT Nørd.<br />
I de kommende numre af Æskulappen vil jeg indvie<br />
læserne i min rejse fra „Nød<strong>“</strong> til „Nørd<strong>“</strong> og i dette nummer,<br />
vil jeg fortælle om den åbenbaring, jeg oplevede,<br />
da jeg lærte at bruge:<br />
Diagnosekoder<br />
I mange måneder har jeg syntes, at vi i klinikken var<br />
blevet temmelig gode og hurtige til at gennemgå epikriser<br />
fra sygehusene og vagtlægen. Vi læste epikriserne<br />
igennem og med et par tryk på ESCAPE tasten var den<br />
sag ordnet.<br />
Hvad vi ikke vidste, var at man i Æskulap ikke kan<br />
bruge sygehusenes diagnoser, selv om de faktisk ligger<br />
gemt i journalerne til evt. senere brug – hvis man<br />
ved overførslen markerer, at de skal gemmes. Der er<br />
nemlig ikke sammenhæng mellem Æskulap’s ICPC<br />
og sygehusenes ICD-10 diagnose systemer. (Den sammenhæng<br />
ligger uden for Æskulaps regi). Så hvis den<br />
praktiserende læge ikke selv registrerer nogen ICPCkode<br />
på patientens diagnose, kan man ikke senere søge<br />
på denne diagnose.<br />
Fordele<br />
ICPC-koderne har netop den fordel, at hvis en patient<br />
henvender sig om „ondt i ryggen<strong>“</strong>, så kan man registrere<br />
dette i form af en diagnosekode – L02. Så kan man sene-<br />
re lave opslag på alle de gange, patienten har henvendt<br />
sig i klinikken, hos vagtlægen, på skadestuen eller på en<br />
hospitalsafdeling med diagnosen „ondt i ryggen<strong>“</strong>. Man<br />
slipper altså for at skulle bladre igennem et langt forløb af<br />
journaler og epikriser for at gennemskue, hvornår patienten<br />
sidst har henvendt sig om „ondt i ryggen<strong>“</strong>.<br />
Det er så let!<br />
Når man bakker ud af en epikrise fra f.eks. en<br />
speciallæge, kommer der en diagnose frem. I stedet<br />
for at bakke ud af denne diagnose, skal man nu med<br />
F5 oprette en aktiv diagnose, som består af en kombination<br />
af et bogstav og en talkode (ICPC). Bogstavet<br />
indikerer typen af diagnosen (f.eks P for psykisk eller A<br />
for almen). Talkoden fortæller diagnosens art. Talkoder<br />
mellem 01 og 29 er patientens egen klage eller bekymring,<br />
mens en talkode mellem 70 og 99 først bruges,<br />
når lægen har en verificeret diagnose.<br />
Man kan søge diagnoser med F5, blandt patientens<br />
faste diagnoser eller søge blandt patientens tidligere<br />
diagnoser. Man kan også søge alfabetisk blandt alle<br />
ICPC-diagnoser. Efter nogen tids øvelse kan man huske<br />
de fleste gængse diagnosekoder.<br />
Når man har valgt den korrekte diagnose trykker<br />
man F12 og VUPTI – så er diagnosen registreret på<br />
patienten. Hvis man trykker Enter, så får man forskellige<br />
sproglige diagnosemuligheder (det hedder ICPC-e<br />
= nogen af sygehusenes diagnoser i ord), men ICPCkoden<br />
er den samme.<br />
Ret fikst<br />
Næste gang patienten henvender sig om ondt i ryggen,<br />
kan man så søge på diagnosekoden med F7 og så har<br />
man et hurtigt overblik over de gange, patienten har<br />
henvendt sig med „ondt i ryggen<strong>“</strong> og F6 viser så alle<br />
disse notater som en „køkke<strong>nr</strong>ullejournal<strong>“</strong>. Fikst – ikke<br />
sandt? Husk derfor at sætte diagnosekoder på enhver<br />
kontakt uanset om der er tale om en konsultation, telefonkonsultation,<br />
epikrise fra sygehus, vagtlæge epikrise<br />
eller epikriser fra speciallæger.<br />
Jeg har i hvert fald haft megen fornøjelse af, at<br />
jeg nu kan gennemskue, om henvendelsen blot er en<br />
enlig svale eller om der er tale om et tilbagevendende<br />
problem.<br />
Æskulappen <strong>·</strong> September <strong>2005</strong> 11<br />
Æskulappen <strong>·</strong> September <strong>2005</strong> 11
<strong>Brugerforening</strong>ens hjemmeside<br />
Af Michael Bjarnhof, webmaster<br />
Hjemmesiden www.aeskulabruger.dk er et efterhånden<br />
temmelig stort site. På hjemmesiden findes mange nyttige<br />
(+ en del unyttige ;-) ) oplysninger.<br />
F.eks findes alle numre af Æskulappen tilbage til<br />
december 2002.<br />
Af andre ting kan nævnes:<br />
• En rubrik med læsernes tricks og tips. (Kom endelig<br />
med flere!)<br />
• Masser af nyttige links<br />
• Oplysninger om brugerforeningen<br />
Siden er udstyret med en søgefunktion og en printfunktion.<br />
VD reklame<br />
For at kunne bruge siden kræver det et brugernavn<br />
og password, som alle medlemmer kan bestille hos webmaster<br />
via hjemmesiden www.aeskulabruger.dk<br />
Hvordan sender man meddelelse<br />
på nettet i klinikken med <strong>ÆP</strong>?<br />
Af Ivar Clemmesen<br />
På diskussionsforum kom der 1. juni en forespørgsel i<br />
forbindelse med en mail fra Tyge Krabbe, som havde<br />
skrevet om <strong>ÆP</strong>: „Har du en ‘kogebog’ for, hvordan man<br />
får det interne sendesystem til at fungere? Det er nemlig<br />
et stort savn i windowsversionen. mvh Toni Aalund<br />
Moeskjær, Grenaa<strong>“</strong>.<br />
Primært er problemet, at meddelelser på nettet i<br />
DOS er en ren DOS-relateret funktion, som ikke<br />
umiddelbart kan kopieres til windows.<br />
Tyge Krabbes svar på, hvordan man via Novell kan<br />
sende besked, bringes her i en lidt udvidet form med<br />
enkelte forklarende kommentarer og billeder.<br />
1. Man hø-klikker på det røde ‘N’ til højre på<br />
basislinien (‘Start’ linien).<br />
2. Vælger: ”NetWare Utilities” -> ”Send Message” -><br />
”To Users”.<br />
3. På det fremkaldte billede dobbeltklikker man på<br />
iconet for serveren – her ”SERVER03”:<br />
4. Så fremkommer de forskellige maskiner på en liste<br />
og man kan sende omgående beskeder:<br />
5. Man beholder så det fremkaldte billede hele dagen<br />
og gentager proceduren, når maskinen har været<br />
lukket ned. Det er en meget nyttig funktion som<br />
i min praksis bruges af alle mange gange om dagen.<br />
6. Et sidste fif, hvis man skal sende samme besked til<br />
flere (som på billedet): Modtagerne markeres med<br />
musen (venstre klik) samtidig med, at holdes<br />
nede (en almindelig windowsfunktion). Slip <br />
og tryk på ”Send”.<br />
Æskulappen <strong>·</strong> September <strong>2005</strong> 13
14<br />
Æskulap programmets valg<br />
– forhistorie og teknik.<br />
Af Ivar Clemmesen<br />
I maj – juni <strong>2005</strong> var der på diskussionsforum nogen<br />
udmeldinger omkring Æskulap programmet samt<br />
”Novell” versus Microsofts „Windows Server<strong>“</strong> fra såvel<br />
læger som en ingeniør (læge ægtefælle), som gjorde, at<br />
jeg fandt det nødvendigt samlet at placere de forskellige<br />
begreber korrekt, både i forhold til tekniske som historiske<br />
fakta – også med det formål at jeg og andre har en<br />
faktuel redegørelse at vise tilbage til, når der næste gang<br />
igen dukker andre diskussioner op om samme emne.<br />
Inden jeg nåede det, kom et diskussions-<br />
indlæg fra Ole Klitgaard, som jeg finder det<br />
relevant at medbringe her:<br />
Ole Klitgaard:<br />
Nu synes jeg lige at diskussionen er ved<br />
at køre lidt af sporet. Jeg er helt uenig<br />
i de seneste indlæg omkring server og<br />
Advantage.<br />
Et par facts:<br />
1. Æskulap DOS kan køre uden Advantage, enten på en<br />
Novell server eller på en Microsoft server. Men datasikkerheden<br />
er bedre med Advantage.<br />
2. Æskulap windows kan køre på en Novell server eller<br />
en Microsoft server. Måske er hastigheden lidt langsommere<br />
på en Microsoft server. Men Advantage skal<br />
man have. Hele Æskulap databasen ligger i en SQL<br />
database fra Advantage.<br />
Hvorfor har Ascott valgt denne lidt mindre leverandør<br />
af en SQL-database? Hvorfor har de ikke valgt Microsofts<br />
SQL-database eller Borland eller Oracle og hvad alle<br />
giganter hedder? Mig bekendt er årsagen, at prisen er<br />
lavere for Advantage databaseprogrammet. Jeg mener også,<br />
at Ascott har givet nogle tekniske begrundelser for dette<br />
valg - men der er vi ude i eksperternes område, som jeg<br />
ikke kan vurdere.<br />
Vurdering<br />
For mig at se, har jeg det godt med, at vi ikke er totalt<br />
underlagt Microsoft. Om man vælger Microsoft eller<br />
Novell server, bestemmer man selv. Min erfaring er,<br />
at Novell servere er noget af det mest stabile man kan<br />
Æskulappen <strong>·</strong> September <strong>2005</strong><br />
… For mig at se, har<br />
jeg det godt med, at vi<br />
ikke er totalt underlagt<br />
Microsoft. Om man vælger<br />
Microsoft eller Novell<br />
server, bestemmer man<br />
selv …<br />
opdrive. Risikoen for virusangreb er mindre på en Novell<br />
server end på en<br />
Windows server. De er altså heller ikke så indviklede,<br />
som nogen vil påstå. Som ren amatør<br />
har jeg efterhånden installeret 4-5 Novell servere.<br />
Nyeste Novell server 6.5 er lige så let at installere som<br />
Microsoft windovs server. Men hovedsagen er, at Ascott har<br />
valgt en database fra Advantage.<br />
Det, der er vigtigt for os brugere, er dette:<br />
1. Programmet – kan det de ting vi ønsker, og har brug<br />
for? Er det brugervenligt?<br />
2. Er der brugerindflydelse på programudviklingen, og<br />
hvor meget ?<br />
3. Total prisen, ligger den på niveau med de andre lægeprogrammer<br />
?<br />
Jeg mener vi kan svare ja til<br />
alle tre spørgsmål. Det vigtigste for<br />
mig er den store brugerindflydelse på<br />
programmet. Det er der mig bekendt<br />
ikke andre, der har i samme grad.<br />
Så diskussionen omkring<br />
Advantage database kontra Microsoft<br />
database er ret irrelevant. Ascott har<br />
truffet et valg udfra forskellige præmisser.<br />
Jeg mener det er et fornuftigt<br />
valg. Men man skal vide temmelig<br />
meget på dette område for at kunne gå ind i en mere teknisk<br />
diskussion om, hvilken database der er bedst.<br />
For dem som vil vide lide mere om Advantage databasen<br />
kan klikke ind på: http://resolution.extendedsystems.<br />
com/ADS/default.htm<br />
Mvh.<br />
Ole Klitgaard<br />
Ivar Clemmesen :<br />
Kære alle.<br />
Først tak til Ole Kligaard for et sobert og relevant indlæg,<br />
som afklarer det centrale og yderligere diskussion<br />
er egentlig irrelevant.<br />
Diskussionsforum<br />
Men, denne diskussions udvikling på forum her gør, at<br />
jeg nødvendigvis må tage spørgsmålet om diskussionsforums<br />
indhold op – det har været diskuteret før. Det<br />
er meningen, at forum skal indeholde forhold og emner<br />
af faktuel karakter, der er relevante for den almindelige<br />
bruger i relation til Æskulap programmet. Naturligvis<br />
rimeligt frit fortolket.<br />
Altså er personlige mishagsytringer og gisninger på<br />
tvivlsomt eller direkte forkert grundlag diskussionsforum<br />
aldeles uvedkommende. Man bør ordentligvis<br />
med sådanne forhold selv henvende sig på rette sted.<br />
Vi har desværre eksempler både på brugere, der ikke<br />
har tilmeldt sig forum og andre, som har meldt sig ud<br />
af forum p.g.a. indholdet og tonen i nogen af meningsudvekslingerne,<br />
som føles mere end ubehagelige. Det<br />
er ikke til gavn for nogen. Vi skulle gerne bevare forum<br />
som frit – men det er naturligvis frihed under ansvar.<br />
Indlæg<br />
For diskussionen her er det meget forplumrende, at man<br />
ikke præciserer, om man snakker om Æskulap DOS (ÆD)<br />
eller windowsudgaven ÆskulapProf. (<strong>ÆP</strong>). Vurderet ud<br />
fra tidl. mails her, så taler både CS og HN udelukkende<br />
om erfaringer fra ÆD, hvorfor indsigten i <strong>ÆP</strong> må være<br />
mindre end minimal og derfor med en naturlig tilsvarende<br />
adkomst til at udtale sig om det system.<br />
Til HN vil jeg sige, at du som ingeniør jo på dette<br />
forum kan komme med mange tekniske udspil, hvor<br />
du ikke kan få et fagligt modspil – vi er jo kun læger.<br />
Selv om jeg forsøger at forklare her<br />
nedenfor, så er det kun på lægeniveau<br />
med snart 10 års samarbejdserfaring<br />
med Ascott. Men du kan i kraft af<br />
dit fag sprede megen usikkerhed her<br />
til ingen nytte. Jeg vil opfordre dig<br />
til at henvende dig hos Ascott med<br />
dine gode ideer og tekniske overvejelser,<br />
hvor jeg er sikker på, at Erik<br />
Andersen gerne vil tage imod dem.<br />
Det plejer han da. Input og spørgsmål<br />
på diskussionsforum, som holdes på brugerniveau,<br />
er selvfølgelig velkomne.<br />
Imidlertid har der nu været så meget forskelligt<br />
fremme, sammen med udokumenterede udtryk som<br />
„dybt uforståeligt<strong>“</strong>, at jeg mener, at det for den almindelige<br />
bruger er nødvendigt at gøre noget forståeligt.<br />
Det prøver jeg med en samlet, forklarende oversigt, som<br />
indeholder hele problematikken – sådan som den er<br />
dags dato og så vidt som jeg er orienteret. Der er mange<br />
forhold at tage i betragtning, men jeg skriver dette ud<br />
fra ønsket om at undgå disse meningsløse og uroskabende<br />
diskussioner, hvor forskellige mener sig berettiget<br />
til i en håndevending at være meget klogere end det<br />
grundlag, der er skabt af et mangeårigt, seriøst arbejde i<br />
Ascott – i tæt samarbejde med <strong>Brugerforening</strong>en:<br />
Oversigt:<br />
Den korte udgave<br />
1. Novell blev primært i 1988 valgt pga. sin stadig<br />
uovertrufne driftsikkerhed.<br />
… Spørgsmålene om<br />
kring DOS/<strong>ÆP</strong>, Client-<br />
Server og serverstyringssystemerneNovell/Windows<br />
har i årenes løb<br />
været belyst udtømmende,<br />
til hudløshed …<br />
2. ÆD kan i <strong>2005</strong> fungere på både Novell og tilsyneladende<br />
erfaringsmæssigt også på windows „Server<br />
2003<strong>“</strong>, men ÆD er kun dokumenteret over for<br />
Novell. HW kan man købe hvor som helst.<br />
3. ÆD incl. Advantage er et spørgsmål om, hvilken<br />
datasikkerhed, man ønsker. (Advantage er det eneste<br />
brugbare ClientServer systen, der i dag reelt<br />
kan håndtere både Novell og Windows – et ganske<br />
væsentligt forhold for Æskulap brugergruppen som<br />
helhed).<br />
4. <strong>ÆP</strong> skal ubetinget have et ClientServer program<br />
at fungere på og HW står en frit for at vælge selv<br />
– inden for specifikationskravene naturligvis.<br />
5. <strong>ÆP</strong> – tilmed incl. Advantage – er i årligt abonnement<br />
og omkostninger fortsat landets absolut billigste for<br />
sammenlignelige programmer – ligesom DOS.<br />
Den forklarende udgave<br />
Spørgsmålene omkring DOS/<strong>ÆP</strong>, ClientServer og serverstyringssystemerne<br />
Novell/Windows har i årenes<br />
løb været belyst udtømmende, til hudløshed - både<br />
her og i Æskulappen – og man burde være orienteret,<br />
mener jeg. Men da det åbenbart er<br />
gået i glemmebogen visse steder og da<br />
man heller ikke forholder sig til, hvad<br />
der var muligt hvornår, så skal jeg da<br />
gerne skal gentage:<br />
Novell versus ...<br />
Primært kan man ikke diskutere seriøst<br />
for og imod Novell uden både at<br />
have historien med sig og uden at se<br />
på de krav, som brugergruppen som<br />
helhed har og dem som læger normalt stiller til datasikkerhed.<br />
Alle brugere skal selvfølgelig tilgodeses. Hvis<br />
man mener andet, så taler det for sig selv.<br />
Æskulap startede som lægeprogram i 1988. Alle, der<br />
har været med fra før ca. år 2000 bør kunne erindre, at<br />
datasikkerheden og stabiliteten i dagligdagen ubetinget<br />
er kravene over alle andre. Derfor faldt valget helt fra<br />
Æskulaps start naturligt på Novell, hvis stabilitet stadig<br />
er legendarisk og DOS programmeringen indrettede sig<br />
i de år selvfølgeligt efter Novell. Windows’ NT-serverløsning<br />
fra sidst i 90’erne var ubrugelig for selv entusiastiske<br />
nørder. Alle brugere – også dem, der her på forum angiver<br />
utilfredshed – har rigtig mange, uforstyrrede arbejdstimer<br />
(= indtægt) i praksis at takke Novell og Æskulaps<br />
programmering for. Det er simple fakta.<br />
DOS<br />
I takt med, at der efter NT dukkede andre og mere<br />
stabile serverløsninger op fra Microsoft, så har Ascott<br />
tilrettet ÆD, så det også kan fungere her. Men da det<br />
fortsættes på side 16<br />
Æskulappen <strong>·</strong> September <strong>2005</strong> 15
fortsat fra side 15<br />
først sker efter, at <strong>ÆP</strong> er frigivet (01.04.03), så har<br />
Ascott fortsat kun dokumenteret ÆD over for Novell<br />
(se „<strong>ÆP</strong>, 2. afsnit<strong>“</strong>). Valg af system til serveren må den<br />
enkelte bruger selv afgøre i forhold til datasikkerheden<br />
og man kan vælge sig den HW-virksomhed, som man<br />
ønsker. Man skal blot huske, at DOS som programmeringssprog<br />
ikke er „Plug and play<strong>“</strong> og man skal selv<br />
stå for integreringen.<br />
Hvis nogen synes, at ÆD er „autodidakt<strong>“</strong>, så forstår<br />
jeg ikke, at man ikke skifter til <strong>ÆP</strong>? Det er for længst<br />
annonceret fra brugerforeningens side, at DOS synger<br />
på sidste vers. Det man her argumenterer reelt for er<br />
at kunne fungere på et (hvis jeg må citere) „outdated<br />
program<strong>“</strong>. Jeg forstår ikke sammenhængen i argumentationen,<br />
når man primært håner Novell som et<br />
outdated program?<br />
ClientServer (Advantage)<br />
Ganske enkelte installationer havde sidst i 90’erne<br />
problemer med datatab. Med bagklogskaben i dag, så<br />
må vi sige, at årsagen ikke har været<br />
i hverken Æskulap eller Novell, men<br />
nok har ligget i Windows 98’s ustabilitet<br />
– men da fortalte Microsoft intet<br />
og vi andre måtte slås med overvejelserne!<br />
Det, heldigvis aldrig realiserede<br />
spøgelse, om de mulige store datatab<br />
martrede alle os, der havde ansvar for<br />
systemet. Sikkerhedskopi blev ligesom<br />
i dag til bevidstløshed tævet ind<br />
i hovederne på brugerne.<br />
I vores lægehus fik vi med installationen af Advantage<br />
primært en hurtigere programafvikling (nok pga at<br />
vi har et meget stort system) – jeg har beskrevet det<br />
i Æskulappen dec. 99, som kan læses på http://www.<br />
aeskulabruger.dk/. Men det væsentlige var datasikkerheden<br />
– et meget afgørende punkt, som man i dagens<br />
diskussion tilsyneladende ganske nonchelant forbigår.<br />
Det er ikke fair.<br />
Med til at bestemme valget var også, at Advantage<br />
kunne bruges sammen med de udviklingsværktøjer,<br />
Ascott benyttede til DOS (ÆD) og at det kunne køre<br />
på Novell (som fortsat er det eneste server system,<br />
der dokumenteret af Ascott understøttes til ÆD).<br />
Advantage havde desuden den gode egenskab, at vi også<br />
kunne bruge det sammen med de udviklingsværktøjer<br />
Ascott planlagde at bruge til Windows (<strong>ÆP</strong>). Tilmed<br />
kunne det samtidig også køre på Windows servere.<br />
Man kunne således med andre ord garantere en problemfri<br />
opdatering af databasen i forbindelse med skiftet<br />
fra ÆD til <strong>ÆP</strong>. Der findes den dag i dag ingen andre<br />
databaser på markedet som opfylder alle disse krav.<br />
At serversystemerne i dag, efter erfaringer rundt<br />
16 Æskulappen <strong>·</strong> September <strong>2005</strong><br />
… Man kunne således<br />
med andre ord garantere<br />
en problemfri<br />
opdatering af databasen<br />
i forbindelse med skiftet<br />
fra ÆD til <strong>ÆP</strong> …<br />
omkring, synes at være blevet så meget bedre, at der<br />
erfaringsmæssigt, tilsyneladende ikke er problemer<br />
– det er da kun godt, at ÆD fungerer på dem. Men<br />
når man snakker Advantage her, så er det stadig spørgsmålet<br />
om, hvilken datasikkerhed den enkelte bruger<br />
ønsker. Der er jo forskel på, hvad den enkelte selv går<br />
og pusler med for egen regning og risiko, evt. via kyndig<br />
familie og venner og så hvad man som firma kan stå<br />
inde for og kan dokumentere, når man skal rådgive den<br />
almindelige bruger.<br />
Advantage er blot billigere end de andre ClientServer<br />
løsninger. Det er stabilt og passer faktisk sig selv.<br />
Tilmed er det omfattet af <strong>ÆP</strong>’s abonnement, der stadig<br />
er landets billigste. At VD har fået Advantage hjem,<br />
så det er endnu billigere for brugerne end normalt, er<br />
kun godt købmandskab, som man vel ikke kan være<br />
utilfreds med?<br />
Muligvis er der nogen, der mener (jf. indlæggene),<br />
at blot vi kører „Windows 2003 Server<strong>“</strong>, så behøver<br />
man ikke en database som Advantage. Man fremfører,<br />
at man „kan nøjes med de indbyggede funktioner i<br />
Windows og en almindelig filbaseret database, som<br />
den Æskulap bruger til DOS (der er<br />
jo ingen datatrafik på netværket og<br />
derfor ingen indekser som kan blive<br />
smadret)<strong>“</strong>.<br />
Til det kan man kun sige, at alle<br />
nyere systemer (= ikke DOS) i dag<br />
bygges op omkring en eller anden<br />
form for SQL database og databasen<br />
til DOS er heller ikke en sådan. Der<br />
er mange grunde til at bruge SQL.<br />
Portabilitet af programmet er vel nok den væsentligste.<br />
Selv om der ingen datatrafik er på netværket, så<br />
garanterer en database som Advantage stadig dataintegritet<br />
– beskyttelse af data i tilfælde af programnedbrud<br />
(behøver ikke nødvendigvis at være en fejl i programmet).<br />
Det får man ikke med en filbaseret løsning som<br />
den i DOS og derfor er det stadig korrekt, at Ascott<br />
anbefaler Advantage til ÆD. Sikkerheden omkring<br />
patientjournaldata prioriteres jo normalt meget højt<br />
af læger .<br />
<strong>ÆP</strong><br />
<strong>ÆP</strong> programmeringen startede i år 2000-01 og man<br />
måtte da forholde sig til de muligheder, der fandtes<br />
vvvandre firmaer? Et seriøst program som <strong>ÆP</strong> ryster<br />
man som antydet ikke lige ud af ærmet i løbet af en<br />
efterårsferie. Blot for at sætte tingene lidt i relief: I<br />
1997 var <strong>Brugerforening</strong>ens bestyrelse i London for at<br />
se på windowsprogrammer. Chefen for et større system<br />
forklarede os da, at et system, sådan som vi ønskede det,<br />
ville tage minimum tre år at udvikle og det ville koste<br />
minimum kr. 15 MIO i manpower!<br />
Forskelligheder<br />
I 2000-01 fandtes „Windows server SW<strong>“</strong> end ikke i<br />
fremmedordbogen (med mindre, at man tænker på<br />
NT?). Windows „Server 2003<strong>“</strong> er selvsagt heller ikke<br />
gammel og har først kunne testes ordentligt i løbet af<br />
2004 – et tidspunkt hvor det dels var obsolet at bruge<br />
programmeringsmæssige ressourcer på at dokumentere<br />
og dels fandtes de for <strong>Brugerforening</strong>en nødvendige<br />
testfaciliteter i marken heller ikke mere.<br />
Tænkes der med „Windows server SW<strong>“</strong> på at programmere<br />
op mod Microsofts som det fremhæves ”gratis”<br />
ClientServer „MySQL<strong>“</strong>, så er det gratis udelukkende<br />
til privat brug. For professionelle erhvervsdrivende, som<br />
læger jo er, falder betalingshammeren altså! Vedr. <strong>ÆP</strong> er<br />
det teknisk ikke nødvendigt at programmere om helt fra<br />
bunden for at kunne komme til at køre på MySQL (det<br />
har i hele programmeringen været vigtigt ikke at lukke<br />
af for muligheder). Men efter Ascotts vurdering, som jeg<br />
fint kan følge, er det ikke forsvarligt at basere et lægesystem<br />
som ÆSKULAP på et open source projekt som<br />
„MySQL<strong>“</strong>, hvor der i realiteten ikke er en professionel<br />
organisation til at bakke op (Extended Systems), når<br />
(ikke hvis!) der opstår spørgsmål og problemer. MySQL<br />
mangler desuden stadig flere tekniske faciliteter, som<br />
allerede er til stede i Advantage (og har været der i mange<br />
år). Der er da mig bekendt heller ingen lægesystemer, der<br />
benytter MySQL, hvis man ser det fra den synsvinkel.<br />
Tænker man på ClientServer systemet „Oracle<strong>“</strong> (som<br />
har stoppet for support til Novell), så har det en størrelse<br />
som passer til f.eks. Den Danske Bank. Det er dyrt<br />
og kræver vedligeholdelse. Hvem snakker om at skyde<br />
gråspurve..?<br />
SQL<br />
Alle nyere systemer i dag bygges som anført op omkring<br />
en eller anden form for SQL database (databasen til<br />
DOS er ikke en sådan). Man kan så som udviklingsfirma<br />
vurdere, om man skal vælge at programmere op<br />
mod dyre, besværlige og servicekrævende løsninger,<br />
f.eks Oracle, Borland o.s.v., hvis brugerens pengepung<br />
er til det. (Se f.eks Darwin med „Oracle<strong>“</strong> og Medicare<br />
med ”Microsoft SQL-server” (MSQL.) og MedWin<br />
kører Btrieve (nu Pervasive SQL). Det må vel også være<br />
relevant at orientere sig om, hvad andre lægesystemer<br />
bruger? – og hvor autodidakte de er?)<br />
Sammenfatning<br />
Afslutningsvis vil jeg sige, at <strong>ÆP</strong> programmet i dag er<br />
et meget facetteret program, som i vuggegave har fået<br />
ÆD’s stabilitet. Begrebet „nedbrud af <strong>ÆP</strong><strong>“</strong> har været<br />
ukendt helt fra starten. Allerede i dag mener jeg, at <strong>ÆP</strong><br />
er uden for al sammenligning såvel brugsmæssigt som<br />
økonomisk. Men med den udvikling, som vi har planlagt<br />
i den kommende tid, vil det være „second to none<strong>“</strong><br />
i lang tid fremover.<br />
Dette er i „al korthed<strong>“</strong>, hvad jeg i juni <strong>2005</strong> ved som<br />
softwareansvarlig i <strong>Brugerforening</strong>en og som sådan må<br />
jeg uden blusel sige, at det gennemgående samarbejde<br />
med Ascott siden 1999 har været forbilledligt og at<br />
<strong>Brugerforening</strong>ens indflydelse på brugerfladen i programmet<br />
er uden sidestykke. Som almindelig bruger<br />
kan jeg heller ikke ønske mig mere, sådan som Ole<br />
Klitgaard skriver.<br />
Skulle nogen have behov for yderligere teknisk<br />
udredning/forklaring, så må man henvende sig hos<br />
Ascott og jeg vil hermed afslutte denne diskussion her<br />
på forum.<br />
Deadline december<br />
18. november<br />
fortsat fra side 10<br />
Ascott oplyser, at de er opmærksomme på problemet og<br />
arbejder på en løsning. Evt. rettelser vil dog, så længe<br />
Æskulap DOS eksisterer, i et vist omfang være begrænset<br />
af mulighederne her, da både DOS og Windows<br />
benytter det samme interface til min-laege.dk!<br />
Patienternes oplevelse<br />
Patienterne oplever generelt, at det er en fordel, at der<br />
findes mulighed for at kontakte lægen over internettet.<br />
Jeg har dog haft patienter, som har haft problemer<br />
med at åbne mails, muligvis pga. deres egen firewall.<br />
Forbavsende nok kan selv velbegavede patienter have<br />
svært ved at finde ud af både at skulle taste både CPRnummer<br />
ind og tekst, samt trykke på send. Men der<br />
synes jeg, at man med fordel kan give patienterne en<br />
kort vejledning, hvis de har problemer. Det viser sig<br />
faktisk altid, at det er misforståelser, som er lette at<br />
rette op på.<br />
Jeg kan på det kraftigste opfordre til, at der sker en<br />
større tilslutning til min-laege.dk.<br />
Der er mange fordele, blot man iagttager de nævnte<br />
begrænsninger, samtidig med at Ascott opfordres til at<br />
videreudvikle programmet.<br />
Og jo flere der bruger programmet jo større mulighed<br />
for forbedring og udvikling i programmet.<br />
Æskulappen <strong>·</strong> September <strong>2005</strong><br />
17
18<br />
Status på programudviklingen <strong>sept</strong>. <strong>2005</strong><br />
Af Ivar Clemmesen<br />
Efter sidste opdatering – den med momsen 01-04-05<br />
– har Ascott for alvor taget fat med tættekammen på<br />
alle indkomne brugerønsker. Mange ting er for så vidt<br />
„bagateller<strong>“</strong>, som i sig selv kun tager under én dag at<br />
programmere. Men med mange hundrede ønsker i den<br />
kategori er det alligevel en betydelig post, som man<br />
har måtte vente med, til det kunne gribes rationelt<br />
an. Enhver kan forestille sig, at det har været en logistisk<br />
opgave af dimensioner at gruppere og rangordne.<br />
Jeg har ikke set programmeringsresultaterne endnu,<br />
men jeg glæder mig til at se næste opdatering – efter!<br />
1. oktober – se nedenfor.<br />
Næste opdatering<br />
Opdateringen indeholder den nye recept med<br />
Sundhedsstyrelsens nye „autorisations-ID<strong>“</strong>, som alle<br />
har fået tilsendt. Egentlig var vi også ved at have den<br />
klar til 1. april, men andre programmer kunne ikke nå<br />
det, så det blev udskudt med meget kort varsel. Vi kan<br />
allerede nu sige, at for Æskulaps vedkommende er den<br />
nye recept færdig til 1. oktober Men de andre EDIFACT<br />
medspillere er ikke færdige før denne dato! Med andre<br />
ord: Vi har ingen chancer for at teste samspillet i hele<br />
kommunikationskæden før efter 1. oktober !!! – hvorfor<br />
brugerne først vil modtage opdateringen herefter, hvilket<br />
Ascott og <strong>Brugerforening</strong>en kun kan opfatte som forsinket.<br />
Opdateringen skal ubetinget være grundigt testet før<br />
release, så brugerne ikke mærker noget til overgangen!<br />
Men det nytter ikke noget, at Ascott overholder tidsfristerne,<br />
incl. aftestning, når andre parter i kommunikationen<br />
ikke gør det. For nogle år siden, i en lignende situation,<br />
brugte man ligefrem som undskyldning, at man<br />
havde glemt at indkalkulere sommerferien! Jo ørerne kan<br />
gå længe til vands, før de kommer hankeløse hjem.<br />
Der er kommet en ny epikrise, Psykologepikrise.<br />
Den har fået tildelt „Type Z<strong>“</strong>, memoteknisk: [zykolog].<br />
Den er ligesom den nye recept med autorisations-ID<br />
også implementeret i næste DOS opdatering.<br />
DOS — testere ?<br />
Sidst skrev jeg om problemerne med, at ukorrekte<br />
CPR-numre efter Modulus-11 vil optræde efter<br />
1. januar 2006. Dette har Ascott arbejdet på at løse<br />
Æskulappen <strong>·</strong> September <strong>2005</strong><br />
også, men vi tør ikke slippe løsningen ud i en almindelig<br />
opdatering, da vi ikke kan teste. Problemet er, at denne<br />
problematik omkring CPR ikke kan testes „i marken<strong>“</strong>,<br />
før den første patient med et „ukorrekt<strong>“</strong> CPR-nummer<br />
melder sig. Derfor vil løsningen være, at den læge, der<br />
får en sådan patient, kontakter Ascott, som vil foretage<br />
konverteringen og derefter vil denne læge være „tvangsindlagt<strong>“</strong><br />
tester på dette område. Indtil konverteringen<br />
er foretaget, så må denne patient oprettes som turist.<br />
Nogen vil givet være utilfredse med denne løsning, men<br />
der findes ikke andre, forsvarlige måder!<br />
Et endnu større problem er, at vi helt reelt er ved<br />
at løbe tør for DOS-testere. Det er endnu et tegn på,<br />
at vi nærmer os det punkt, hvor DOS kun kan holdes<br />
nødtørftigt i live – som lagt i respirator, hvor kun de<br />
basale livsfunktioner er til stede. Man bedes derfor i<br />
egen interesse melde sig som tester, selv om det opfattes<br />
ufrivilligt! „Sorte oktober 98<strong>“</strong> hænger til stadighed i al<br />
sin grumhed over vores hoveder.<br />
Krav udefra<br />
Momsen fik vi jo ud til tiden, men med et enormt<br />
tids- og arbejdspres hos programmører og nogle mageløse<br />
testere, der ikke kan få superlativer nok ! Bøj Jer<br />
af taknemmelighed i støvet, når I møder et af disse<br />
myreflittige mennesker! At vi så i disse dage oplever,<br />
at sygemeldinger, der primært var momsfrie, derefter<br />
skulle momsbelægges, nu igen skal være momsfrie gør,<br />
at man spørger sig selv, om det er voksne mennesker,<br />
man har med at gøre? Hvis det er, så ser jeg ikke andre<br />
forklaringer end skjulte dagsordener eller der er nogen,<br />
der ikke deres stilling voksen, demonstrerende et totalt<br />
manglende over blik over og indsigt i, hvad der sker for<br />
andre mennesker som konsekvens af deres beslutninger.<br />
Vid, at dette er meget diplomatisk sagt fra min side !<br />
Attestudvalget<br />
24-08-05 svarede den stakkels Kresten Nielsen mig på<br />
en mail om ovenstående kaos:<br />
Kære Ivar<br />
Da jeg i går tirsdag den 23. august <strong>2005</strong> kom hjem<br />
fra nogle møder i København, lå der en mail til mig<br />
fra Told- og Skattestyrelsen, hvori det blev meddelt, at<br />
Skatteministeriet havde truffet afgørelse om, at lægeerklæring<br />
ved sygdom til arbejdsgiver og studerendes<br />
attest i forbindelse med sygeeksamen er momsfritagne pr.<br />
1. <strong>sept</strong>ember <strong>2005</strong>.<br />
Jeg sendte tirsdag aften en mail til Told- og Skattestyrelsen<br />
og stillede heri en række spørgsmål – bl.a. om hvorledes<br />
lægerne får besked om dette og om hvorledes situationen<br />
vil være for de læger, som efter 1. <strong>sept</strong>ember <strong>2005</strong> fortsætter<br />
med at opkræve moms, fordi de ikke er blevet informeret.<br />
Lægeforeningen har ikke mulighed for med et så uanstændigt<br />
kort varsel at orientere lægerne. Det er påpeget<br />
overfor Told- og Skattestyrelsen, som i øvrigt må have<br />
informationspligten. Det har taget næsten et år at forklare,<br />
at der er moms pr. 1. april <strong>2005</strong>.<br />
Nu afventer jeg en reaktion på min mail. Indtil videre<br />
må det være business as usual.<br />
Med venlig hilsen<br />
Kresten Nielsen<br />
Lægelig konsulent ved Attestudvalget.<br />
LÆ255<br />
Var det så bare en enlig svale. Den nye LÆ255 har<br />
haft tilsvarende hovedløs oprindelse. Jeg havde mailet<br />
min uforbeholdne mening til Attestudvalget, som<br />
den nærmeste, jeg kunne lade min galde gå ud over.<br />
29. juni <strong>2005</strong> svarede den tålmodige Kresten Nielsen:<br />
Kære Clemme<br />
Der ER højere magter bag dette, nemlig det danske<br />
Folketing, som medio maj <strong>2005</strong> vedtog en ændring af<br />
dagpengeloven, hvorefter de pågældende attester SKAL<br />
anvendes pr. 1. juli <strong>2005</strong>.<br />
Lægeerklæring om Uarbejdsdygtighed blev af Attestudvalget<br />
fremsendt til Arbejdsmarkedsstyrelsen<br />
om kring 1. november 2004 og LÆ 251/LÆ 255 fik<br />
Arbejdsmarkedsstyrelsen 16. december 2004. Siden har<br />
vi gentagne gange rykket for godkendelse, men det kunne<br />
ikke lade sig gøre at få denne før efter lovens vedtagelse.<br />
Vi modtog Arbejdsmarkedsstyrelsens godkendelse omkring<br />
9. juni <strong>2005</strong>, og så hurtigt som det kunne lade sig gøre,<br />
skete der udsendelse til edb-systemhusene. Vi har været<br />
hurtigere end kommunerne, for de har ikke modtaget den<br />
før i går (i elektronisk version og på KL’s hjemmeside, som<br />
næppe alle kommuner checker), og den trykte udgave er<br />
endnu ikke færdig. Så sent som i dag har jeg kommunikeret<br />
detaljer med KL, idet Kommuneinformation i første<br />
omgang havde lavet en del fejl i opsætningen.<br />
Vi har arbejdet så hurtigt som overhovedet muligt, idet<br />
vi ikke har kunnet videregive noget, som ikke var godkendt<br />
af Arbejdsmarkedsstyrelsen.<br />
Honorarforhandlingen med KL blev afsluttet for fem<br />
dage siden – og med et udmærket resultat.<br />
Bemærk, at der straks blev lagt information på<br />
Attestnøglen – herunder PDF-format af blanketterne samt<br />
vejledning til LÆ 251/LÆ 255.<br />
Der er ikke nogen autoriseret vejledning til Lægeerklæring<br />
om uarbejdsdygtighed, men der kommer en redegørelse i<br />
den blå publikation Attesttakster, som denne gang udsendes<br />
i august. Udsendelsen måtte udskydes på grund af<br />
ovennævnte.<br />
Med venlig hilsen<br />
Kresten”<br />
Egentlig er det dødkedelig læsning for læger, der så<br />
kan sidde bittersødt og fundere over, hvor megen tid<br />
der bliver til overs til, at vi kan bruge vores egentlige<br />
uddannelse? Eller hvornår programmørerne kan få lov<br />
til at lave noget, der kan hjælpe med administrationen<br />
af den egentlige lægebehandling? – som f.eks at få samordnet<br />
ICPC i DOS og <strong>ÆP</strong>.<br />
Dosisdispensering<br />
Nicolai giver andetsteds i bladet et udmærket forslag<br />
til, hvordan man efter de for-hånden-værende-søms<br />
princip kan forsøge at administrere dosisdispensering<br />
– uden at skulle have det for mig helt uacceptable papir<br />
liggende på hver enkelt patient – sådan som jeg ved,<br />
man har på nogen af de meget entusiastiske steder. I<br />
Aabe<strong>nr</strong>aa Kommune har jeg været med til et projekt<br />
om emnet. Det endte med at konkludere, at det for<br />
hjemmeplejens vedkommende var yderst få patienter<br />
i eget hjem, hvor det var relevant. Hovedsagelig havde<br />
dosisdispenseringen forvoldt meget ekstraarbejde og<br />
man kunne ikke se nogen besparelser – tvært imod – så<br />
det er man direkte holdt op med igen. Man er herefter<br />
gået i gang med at vurdere udvalgte patienter på plejehjem<br />
og det er ikke afsluttet endnu.<br />
En af grundpillerne i alle medicinjournaler, pakningsstørrelsen,<br />
er irrelevant i sammenhæng med dosisdispensering,<br />
men vi kan i dag ikke ordinere medicin<br />
uden at angive en pakningsstørrelse, som jo sammen<br />
med ordinationen giver en slutdato. Derfor skal medicinjournalen<br />
have tilføjet et dosisdispenseringsmodul,<br />
hvor der stilles helt andre krav til nøgleregistreringsdata.<br />
Det kræver nyprogrammering helt fra bunden<br />
samt et betydeligt testarbejde, som de ovennævnte<br />
offentlige „julelege<strong>“</strong> ikke har levnet os tid til. Jeg har<br />
hidtil og vil stadig fremover personligt sige blankt nej<br />
til at deltage i dosisdispensering, da mit medicinkort<br />
så ikke opfylder det minimumskrav, at kunne vise<br />
nøjagtig, hvad patienten får. Et er, at man naturligvis<br />
i den enkelte klinik kan aftale, at „vi nok kan klare os<br />
med<strong>“</strong>. Men jeg kan som programansvarlig ikke gå ud og<br />
sige, at det kan bruges generelt, for et grundkrav er, at<br />
alt skal fremgå tydeligt på skærmen så enhver med en<br />
sundhedsuddannelse skal kunne bruge systemet sikkert<br />
efter ganske kort tid.<br />
Men i mellemtiden vil alle forslag og ideer til, hvordan<br />
man ud fra egne erfaringer kan klare situationen i<br />
dag være velkomne som indlæg her i bladet.<br />
Æskulappen <strong>·</strong> September <strong>2005</strong> 19
20<br />
Se pt.’s aftaler fra Patientoplysninger<br />
Af Ivar Clemmesen<br />
Hvor mange har glemt fra Patientoplysninger?<br />
Jeg ved det ikke, men en del stykker er det, har jeg<br />
konstateret.<br />
I dagligdagen melder spørgsmålet sig tit: ”Hvornår<br />
pt. var her sidst?”. – Det står såmænd nederst til venstre<br />
i Patientoplysninger!<br />
– „Jo, men så forrige gang eller gangen før! Var det ikke<br />
før sommerferien?”.<br />
Her kan man selvfølgelig kigge i OverblikJournalen<br />
med F10, men der kan jo være kommet meget andet til<br />
ind imellem, som umiddelbart slører netop dette overblik,<br />
hvor man så først skal sortere via F3/F7.<br />
Hvis man i Patientoplysninger i stedet trykker<br />
, så ændrer „Aftaler/reminder<strong>“</strong> feltet udseende:<br />
Her ser man så alle tidligere aftaler i Tidsbestillingen<br />
– og det er vel at mærke fra alle kolonner i tidsbestillingen!<br />
F.eks her, hvor den 17-08-05, kl. 10:10 fore-<br />
kommer to gange, fordi pt. står i både min kolonne og<br />
Hjemme-BT apparatets.<br />
Ved at scrolle op kan jeg hurtigt gætte, at det aktuelle,<br />
som jeg søger, startede den 14-06-05. ”Hvad stod<br />
der egentlig af oplysninger i Tidsbestillingen?”<br />
Her dobbeltklikker jeg bare på tidsangivelsen, hvorpå<br />
der automatisk slås op i Tidsbestillingen:<br />
Den samme procedure, at klikke på aftaleangivelsen<br />
i ”Aftaler/reminder<strong>“</strong> benyttes, hvis pt. skal have ændret<br />
en aftale. Man får tiden direkte og slipper således for<br />
at søge.<br />
<strong>Brugerforening</strong>ens årskursus 2006<br />
Af Thomas Rasmussen, Kursusudvalget<br />
Kursusudvalget er i gang med planlægningen af næste<br />
kursus på Munkebjerg Hotel.<br />
Vi overvejer bl.a.<br />
– en opfølgning på sidste års plenum, hvor repræsentanter<br />
for SSI, Sundhedsstyrelsen, Arbejdsskadestyrelsen<br />
m.m. gjorde rede for visioner for fremtidig elektronisk<br />
kommunikation. Hvordan er det gået, er der<br />
fremskridt? Eller står det i stampe?<br />
– en formiddag, hvor vore sekretærer/sgpl kan boltre<br />
sig med PC’erne i kælderen i ”fri dressur” under<br />
kyndig vejledning.<br />
– Et indslag om ICPC-kodning og det dertil hørende<br />
”datafangst-modul” – noget, som ikke mange af os<br />
ved ret meget om.<br />
P iratsoftware<br />
Men der er sikkert mange andre emner af interesse.<br />
Så hvis I har nogle, vil vi bede jer om at maile snarest.<br />
Andre forslag er naturlig også mere end velkomne. Det<br />
er altid godt med gode inputs!<br />
På forhånd tak t.rasmussen@dadlnet.dk<br />
for milliarder i danske virksomheder<br />
Af Søren Mikkel Berg tirsdag 13. <strong>sept</strong>ember <strong>2005</strong> ,<br />
kl. 14:34 — http://www.comeon.d<br />
Over en fjerdedel af al software i danske virksomheder<br />
er ulovlig. Det viser en ny rapport fra antipiratorganisationen<br />
BSA.<br />
Danske virksomheder ligger inde med piratsoftware<br />
for 1,3 milliarder kroner. Det viser den årlige undersøgelse<br />
fra Business Software Alliance (BSA), som fastslår,<br />
at 27 procent af den danske virksomhedssoftware er<br />
ulovlig. Det skriver Politiken.<br />
„Det store omfang skyldes sjusk og travlhed hos ITcheferne,<strong>“</strong><br />
siger Trude Berg, der er formand for BSA<br />
Danmark. Hun fortæller, at de danske IT-chefer ofte er<br />
pressede, og at det derfor er fristende blot at installere<br />
den software, man har liggende i skuffen i stedet for at<br />
bestille nye licenser.<br />
Samtidig understreger hun, at det også er et ledelsesansvar<br />
at gøre op med softwarepirateriet. „De admi-<br />
nistrerende direktører må prioritere IT-området højere.<br />
Når der skal lægges budget, er IT det område, der får<br />
penge, hvis der er nogen tilovers, og det, som bliver<br />
skåret, hvis der mangler penge,<strong>“</strong> siger hun og påpeger,<br />
at administrerende direktører faktisk kan risikere op til<br />
seks års fængsel for ulovlig software i virksomheden.<br />
Sidste år var 26 procent af den danske virksomhedssoftware<br />
ulovlig, hvilket vil sige, at der i løbet af det sidste<br />
år kun er sket en ganske lille procentuel stigning i det<br />
danske softwarepirateri. Den lille stigning skal dog ses<br />
i forhold til, at der samtidig har været en stor stigning i<br />
mængden af software, og derfor er den samlede værdi af<br />
piratsoftware steget med hele 300 millioner kroner.<br />
På verdensplan er 39 procent af al virksomhedssoftware<br />
ulovlig.<br />
Æskulappen <strong>·</strong> September <strong>2005</strong> Æskulappen <strong>·</strong> September <strong>2005</strong> 21
Huskeseddel udskrevet fra tidsbestilling<br />
Af Ivar Clemmesen<br />
På den huskeseddel, som vi nu i mange år har givet<br />
patienten med tidspunkt for næste konsultation, har<br />
vi altid skrevet tidspunktet ud i hånden. Men hos mig<br />
fungerer det ikke altid gnidningsfrit, når en patient<br />
møder op på et forkert tidspunkt – i forhold til<br />
Tidsbestillingen altså.<br />
I sådanne tilfælde har jeg den absolutte formening,<br />
at „det må være nogen, der efterligner min håndskrift!<strong>“</strong><br />
– om end min troværdighed næppe er iøjnefaldende.<br />
Jeg har faktisk det problem som ordblind, at jeg uden<br />
blusel kan bytte om på tal. Eksempelvis da jeg kom<br />
tilbage fra ferie den 15.08. måtte jeg kontakte og undskylde<br />
over for en patient, der var mødt op „Tirsdag<br />
den 09.08<strong>“</strong>. Han står godt nok i tidsbestillingen til<br />
”Torsdag den 08.09.” og jeg må mellem venner indrømme,<br />
at mit håndskrevne „Torsdag<strong>“</strong> ikke ligefrem<br />
oser af ikke at være „Tirsdag<strong>“</strong>.<br />
Det problem slipper jeg for nu, fordi vi nu med<br />
opdateringen 1. april <strong>2005</strong> kan skrive en huskeseddel<br />
ud direkte fra tidsbestillingen til f.eks. den lokale laserprinter.<br />
Det er bare lykken!!!<br />
I Æskulap hedder en sådan huskeseddel en „Bon<strong>“</strong>.<br />
Opsætningen finder man under: „Vedligehold – opsætning<br />
af brevkartotek<strong>“</strong>:<br />
Min opsætning (via F6=Ret brev) ser således ud:<br />
Til højre kan man frit vælge mellem mulighederne,<br />
så oplysningerne overføres automatisk fra Æskulap (det<br />
er dem med ‘%’ foran). Man skal blot med musen trække<br />
f.eks „Postnummer<strong>“</strong> over i dokumentet (hold venstre<br />
museknap nede og flyt musen til dokumentet og slip<br />
knappen). Resten af teksten har jeg selv skrevet, hvor<br />
man frit kan redigere – også i typografien. Huskesedlen<br />
skriver jeg ud på en A6 = 1/4 A4.<br />
Man skal huske at sætte bon’en op i sine udskrifter<br />
også via Vedligehold –> Brugerkartotek.<br />
Jeg har en lille stak A6 liggende ved printeren og<br />
når jeg har trykket , så passer det lige med,<br />
at jeg har tid til at tage et stykke papir og stikker det<br />
i den manuelle fødebakke. Patienterne er faktisk vildt<br />
imponerede og jeg er lykkelig ved tanken om, at jeg<br />
ikke har skrevet forkert!<br />
Dosisdispensering —<br />
et forslag til en registrering i Æskulap<br />
Af Nicolai Swane Lund<br />
Begrebet dosisdispensering farer rundt i hjemmeplejen<br />
overalt i landet som det store dyr i åbenbaringen.<br />
Der skal spares mange penge og nogle steder har man<br />
allerede inden indførelsen af dette princip reduceret i<br />
antallet af sygeplejersker.<br />
Man har heller ikke alle steder taget lægerne med på<br />
råd, om de nu vil være med på denne løsning. Det er<br />
politisk og den enkelte læge må naturligvis selv afgøre,<br />
om han eller hun vil deltage i dette.<br />
Nedenfor skal jeg blot komme med et forslag til,<br />
hvordan man kan håndtere det i Æskulap.<br />
Jeg vil foreslå, at man på forsiden som en reminder<br />
angiver, hvornår Dosisdispensering er oprettet. Man<br />
kunne såmænd lige så godt angive ophørsdatoen og så<br />
vinge den af for at det skal poppe op. Man skal blot i<br />
klinikken blive enige om hvilken model der benyttes.<br />
Startdatoen kan ændres, når der sker doseringsændringer<br />
eller lignende.<br />
Tryk CTRL+M efterfulgt af F5 (opret) (Billede 1)<br />
Gå derefter til medicinkortet og når recepterne<br />
udskrives til apoteket med henblik på at påbegynde<br />
dosisdispensering kan man tilføje nogle kommentarer<br />
ved det enkelte præparat. Jeg har ikke hidtil fundet<br />
anden anvendelse for disse muligheder.<br />
Herefter har man et udmærket overblik over de<br />
præparater som bliver dosisdispenseret (de 3 gule mærkater)<br />
og de som ikke dosisdispenseres (Billede 4)<br />
22 Æskulappen <strong>·</strong> September <strong>2005</strong> Æskulappen <strong>·</strong> September <strong>2005</strong> 23
Den besværlige attest<br />
Af Ivar Clemmesen<br />
Jeg har en patient – typen er sikkert velkendt for alle<br />
– hvor jeg bliver så træt, når hans navn dukker op på<br />
tidsbestillingen. Han er udlænding – har været i landet<br />
i over 20 år og han mener ikke, at en tolk er nødvendig.<br />
Når det (alt for tit) lykkes ham at dukke op uden tolk,<br />
er kommunikationen så svært hæmmet, at jeg ind imellem<br />
føler, at mine tiltag nærmer sig noget, der retteligen<br />
hører hjemme på den Veterinære Landbohøjskole, da<br />
jeg ikke altid kan sende ham af sted igen med uforrettet<br />
sag. Han har en arbejdsskadet, en flere gange kirurgisk<br />
behandlet skulder, som giver rig lejlighed til forviklinger.<br />
Et blik ned over hans OverblikJournal giver da også<br />
indtryk af en „mangefold problematik<strong>“</strong> – udeblivelser,<br />
Hypertension, BMI >30 og alt andet „godt<strong>“</strong> i den gade<br />
krydret med diagnoser af social karakter. Da der så dukkede<br />
en anmodning op om en attest vedr. skulderens<br />
totale sygdomsforløb, så var jeg parat til at gå ned i<br />
kælderen og græmme mig og søge ansættelse ved kommunens<br />
grønne områder.<br />
Diktafonen lå helt ufølsom og afventede mit næste<br />
træk, så jeg greb den, klappede PC’en blidt og sagde:<br />
„Nu kommer du på arbejde bette ven!<strong>“</strong>. Se, hvad der<br />
så skete:<br />
og markering af to diagnoser:<br />
som frembragte 49 notater siden 1998, hvorpå<br />
jeg med lavede min køkke<strong>nr</strong>ullejorunal vedr.<br />
skulderen – i alt 41 skærmsider!, som stadig er noget<br />
uoverskuelig. Her hjælper :<br />
og fik kogt det hele ned til:<br />
Hvert notat kan åbnes/lukkes med . Så<br />
kunne jeg let diktere en oversigt med de væsentligste<br />
punkter og vedlægge relevante epikriser.<br />
– De grønne områder må vidst klare sig lidt endnu<br />
uden mig.