25.07.2013 Views

“ ÆP [nr. 3 · sept. 2005] - XMO Brugerforening

“ ÆP [nr. 3 · sept. 2005] - XMO Brugerforening

“ ÆP [nr. 3 · sept. 2005] - XMO Brugerforening

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

V I N D E R N E A F L Æ S E R U N D E R S Ø G E L S E N<br />

R E D A K T Ø R E N S K L U M M E : „LUFT U N D E R V I N G E R N E<strong>“</strong><br />

D E F Ø R S T E 100 D A G E M E D <strong>ÆP</strong><br />

H U S K E S E D D E L F R A T I D S B E S T I L L I N G E N<br />

Æ S K U L A P B R U G E R F O R E N I N G<br />

[<strong>nr</strong>. 3 <strong>·</strong> <strong>sept</strong>. <strong>2005</strong>]


<strong>Brugerforening</strong>ens bestyrelse:<br />

Formand:<br />

Nicolai Swane Lund<br />

Langgade 5 <strong>·</strong> 4800 Nykøbing F.<br />

Tlf: 54 85 06 02 <strong>·</strong> Fax: 54 84 00 29<br />

e-mail: swane@dadlnet.dk<br />

Sekretær og speciallæge repræsentant:<br />

Ørelæge Ole Larsen<br />

Fisketorvet 4-6, 5 <strong>·</strong> 5000 Odense C<br />

Tlf: 66 14 04 87 <strong>·</strong> Fax: 66 14 04 87<br />

e-mail: ole.larsen@dadlnet.dk<br />

Fungerende kasserer:<br />

Nicolai Swane Lund<br />

Langgade 5 <strong>·</strong> 4800 Nykøbing F.<br />

Tlf: 54 85 06 02 <strong>·</strong> Fax: 54 84 00 29<br />

e-mail: swane@dadlnet.dk<br />

Software:<br />

Ivar Clemmesen<br />

Rådhusgade 9 <strong>·</strong> 6200 Aabe<strong>nr</strong>aa<br />

Tlf: 74 62 44 60 <strong>·</strong> Fax: 74 62 43 85<br />

e-mail: clemme@dadlnet.dk<br />

Attester:<br />

Niels Jørgen Ø. Stabel<br />

Teglværksvej 9 <strong>·</strong> 7323 Give<br />

Tlf.: 75 73 18 22<br />

e-mail: nista@dadlnet.dk<br />

Homepage:<br />

Michael Bjarnhof<br />

Nørregade 75 <strong>·</strong> 3390 Hundested<br />

Tlf: 47 98 25 25 <strong>·</strong> Fax: 47 98 25 35<br />

e-mail: monamichael@vip.cybercity.dk<br />

Suppleant:<br />

Jørgen Alf Nielsen<br />

Hovedvejen 154, lejl. 12 <strong>·</strong> 2600 Glostrup<br />

Tlf: 43 96 81 81 <strong>·</strong> Fax: 43 46 64 10<br />

e-mail: j.alf.nielsen@dadlnet.dk<br />

Suppleant:<br />

Anne Mette Mattson<br />

Assensgade 19 <strong>·</strong> 8000 Århus C<br />

Tlf.: 86 18 23 99 <strong>·</strong> Fax: 86 18 23 99<br />

e-mail: mette.mattson@dadlnet.dk<br />

<strong>Brugerforening</strong>ens bestyrelsesmedlem i Ascott A/S:<br />

Leo Thomsen, Aalborg.<br />

Tlf: 98 22 10 10<br />

e-mail: lt@dadlnet.dk<br />

Kursusudvalg<br />

Jørgen Alf Nielsen<br />

Niels Jørgen Ø. Stabel<br />

Thomas Rasmussen<br />

Amagerbrogade 175,1 – Lejl.102<br />

2300 København S<br />

Tlf.: 32 58 20 86 <strong>·</strong> Fax: 32 58 20 89<br />

E-mail: t.rasmussen@dadlnet.dk<br />

2 Æskulappen <strong>·</strong> September <strong>2005</strong><br />

Indhold<br />

• Vinderne af læserundersøgelsen .............................. side 3<br />

• Leder ..................................................................... side 4<br />

• Hvad viste læserundersøgelsen i sidste nummer? .... side 5<br />

• Redaktørens klumme ............................................. side 6<br />

• De første 100 dage med <strong>ÆP</strong> .................................. side 7<br />

• En kortlæser var bedre end jeg troede … ................ side 9<br />

• IT-kampagne – www.sundhed.dk ........................... side 10<br />

• Fra Nød til Nørd ................................................... side 11<br />

• <strong>Brugerforening</strong>ens hjemmeside .............................. side 12<br />

• Hvordan sende man meddelse på klinikken … ...... side 13<br />

• Æskulap programmets valg … ............................... side 14<br />

• Status på programudviklingen ................................ side 18<br />

• Se pt.’s aftaler fra Patientoplysninger ...................... side 20<br />

• <strong>Brugerforening</strong>ens årskursus 2006 ......................... side 21<br />

• Piratsoftware for milliarder … ............................... side 21<br />

• Huskeseddel udskrevet fra tidsbestilling ................. side 22<br />

• Dosisdispensering – et forslag til … ....................... side 23<br />

• Den besværelige attest ............................................ side 24<br />

Æskulap <strong>Brugerforening</strong>ens sekretariat<br />

c/o Lisbeth Nissen<br />

Forst Allé 45 <strong>·</strong> 6200 Aabe<strong>nr</strong>aa<br />

Fax: 54 82 50 85<br />

e-mail: aeskubruger@dadlnet.dk<br />

Deadlines:<br />

December:<br />

Deadline: 18. november – Udgivelse: 12. december<br />

April:<br />

Deadline: 17. marts – Udgivelse: 7. april<br />

Juni:<br />

Deadline: 26. maj – Udgivelse: 19. juni<br />

Æskulappen<br />

Indlæg, der ønskes bragt i Æskulappen fremsendes<br />

til redaktøren som e-mail eller på diskette.<br />

Eftertryk kun med tilladelse fra redaktionen.<br />

Oplag: 1000<br />

ISSN 1395-6884<br />

Ansv. redaktør for Æskulappen:<br />

Ivar Clemmesen<br />

Rådhusgade 9 <strong>·</strong> 6200 Aabe<strong>nr</strong>aa<br />

Tlf: 74 62 44 60 <strong>·</strong> Fax: 74 62 43 85<br />

e-mail: clemme@dadlnet.dk<br />

Lay-out:<br />

Ditte-Marie Clemmesen<br />

Brammersgade 2A, 2 <strong>·</strong> 8000 Århus C<br />

Tlf.: 86 20 10 40<br />

e-mail: deedee@ddsign.net <strong>·</strong> www.ddsign.net<br />

Tryk:<br />

WERKS OFFSET A/S <strong>·</strong> Tlf.: 86 27 54 91<br />

Vinderne af læserundersøgelsen<br />

Af Ivar Clemmesen<br />

Indledningsvis skal det bemærkes, at der selvfølgelig<br />

ikke har været nogen fra bestyrelsen, som har deltaget.<br />

Desværre oplyste jeg ikke nogen svarfrist for besvarelse<br />

og jeg fandt så deadline for dette blad passende.<br />

Men inden jeg fik mig samlet til den vigtige udtrækning,<br />

så kom endnu tre besvarelser. Alle kom naturligvis<br />

med i lodtrækningen – 71 i alt.<br />

Alle besvarelser blev spredt ud på gulvet, hvorpå<br />

den synet berøvede og aldeles ubestikkelige „Notarius<br />

Publicus<strong>“</strong> fremdrog de tre vindere:<br />

i denne rækkefølge:<br />

• Erik Bruun Nielsen, Løgstør<br />

• Bjarne Larsen, Langå<br />

• Bente Rosenskjold, Billund<br />

Bestyrelsen ønsker tillykke og takker alle aktive for<br />

indsatsen. Vinderne har fået præmierne tilsendt fra<br />

BACH’s Vin & Kage Kompagni.<br />

Æskulappen <strong>·</strong> September <strong>2005</strong> 3


Leder<br />

Af Nicolai Swane Lund<br />

Efter vel overstået sommerferie er Ascott nu i gang med<br />

de fortsatte konverteringer fra DOS til Windows. Efter<br />

hvad jeg har fået oplyst, er der nu en ventetid på op<br />

mod tre måneder, så konverteringerne skrider forsigtigt<br />

frem. Man er nu omkring halvdelen af de konverteringer,<br />

som man forventer, idet vi må se i øjnene at en vis<br />

gruppe aldrig vil blive konverteret. Der kan være tale<br />

om læger, som går på pension eller lukker helt ned. Det<br />

er forståeligt, at man ikke vil ofre penge og kræfter på<br />

en konvertering, hvis man står lige over for at holde<br />

op, men på den anden side gør det jo også praksis mere<br />

attraktiv såfremt EDB er up to date.<br />

Vi har håbet med det nye layout af Æskulappen at<br />

få lidt mere gang i skriverierne fra medlemmernes side.<br />

Hidtil har det jo været lidt af de gamle heste, som hele<br />

tiden er kommet med input og det har da forhåbentlig<br />

også vakt interesse, men vi kan jo ikke hele tiden finde<br />

på nye vinkler på et godt lægeprogram, uden at det vil<br />

kunne opfattes som utidig skamros.<br />

Vi håber, at andre vil sætte sig til tastaturet og<br />

komme med – måske kritiske – indlæg.<br />

Vi arbejder også målrettet mod at få en større sponsorering<br />

af bladet, hvis økonomi halter noget for tiden.<br />

Det er jo ikke helt politisk korrekt i disse tider at tale<br />

om sponsorater over for vores gruppe, men ved en bred<br />

vifte af sponsorer tror jeg, at det vil kunne accepteres.<br />

Yderligere kontingentforhøjelse vil vi søge at undgå på<br />

denne måde.<br />

Politisk har der været nogenlunde ro i forholdet til<br />

Ascott og VD. På en eller anden måde oplever vi nok,<br />

at man har mere forståelse for lægernes måde at anskue<br />

EDB verdenen på, men alligevel dukker der fortsat<br />

sager op, hvor man er faret ud med bål og brand over<br />

for læger, som ikke har forstået forskellige tekniske<br />

4 Æskulappen <strong>·</strong> September <strong>2005</strong><br />

løsninger, som er blevet stillet dem i udsigt, men som<br />

lægerne ikke kan genkende igen. Vi i bestyrelsen opfatter<br />

os som katalysatorer mellem de stridende parter.<br />

På det overordnede område er det naturligvis momsen,<br />

som har været det helt store problem, og dette problem<br />

er endnu ikke løst, idet det viser sig, at almindelige<br />

sygemeldinger og sygemeldinger til gymnasieelever<br />

alligevel skal fritages for momspligt. Årsagen fortaber<br />

sig vist i spidsfindige juridiske hjerner. Æskulap kan<br />

naturligvis håndtere skift mellem en momspligtig og en<br />

ikke momspligtig attest, men ved bogføringen må man<br />

være omhyggelig med at kontere beløbet korrekt.<br />

Til oktober vil en ny receptformular også blive introduceret<br />

for os indeholdende vores autorisations-ID.<br />

Det er særlige numre, som er udsendt til alle læger fra<br />

Sundhedsstyrelsen for et halvt års tid siden. Hvis det<br />

har forlagt sig, må man kontakte Sundhedsstyrelsen for<br />

yderligere oplysninger.<br />

Eftersom den nye recept blev varslet til april måned,<br />

var Æskulap langt hen ad vejen i gang med at udarbejde<br />

dette, men det viste sig, at ikke alle medspillere kunne<br />

være med, hvorfor det blev udsat. De erfaringer, som<br />

blev høstet dengang, kan forhåbentlig genbruges nu.<br />

Et større problem er at Personnumrene ændres.<br />

Personnumrets 10. ciffer fungerer i dag som et kontrolciffer<br />

efter modulus 11. På hver fødselsdag er der således<br />

mulighed for omkring 540 personer. Det har vist<br />

sig ikke at være tilstrækkeligt, så inden for en kortere<br />

tidshorisont vil der blive tildelt 10-cifrede personnumre<br />

uden det sædvanlige kontrolciffer. Man forventer, at<br />

det vil ske omkring 2006/2007. Men vi skal naturligvis<br />

være klar over, at der i starten kun vil være tale om<br />

ganske få personer i landet.<br />

Og hvad betyder det så for os. I Windows udgaven<br />

vil det ikke have betydning, men i DOS versionen<br />

kan der opstå store problemer, idet al registrering i<br />

programmet benytter det korrekte modulus 11 kontrollerede<br />

CPR-nummer. Jeg er imidlertid ikke i tvivl<br />

om, at programmørerne i Ascott vil kunne finde en<br />

løsning, som ikke vil medføre at DOS bliver ladt i stikken.<br />

DOS versionen kan jo fungere med fiktive numre<br />

for turister.<br />

Hvad viste læserundersøgelsen<br />

i sidste nummer?<br />

Af Ivar Clemmesen<br />

Et par himmelvendte øjne: „At du gider! Sådan noget<br />

er da uendelig kedeligt og ligegyldigt!<strong>“</strong> lød det opmuntrende.<br />

Eftertanke: „Er der nogen konklusionen med<br />

en besvarelse på ca. 7,1 %? – altså 71 besvarelser?<strong>“</strong> – Vi<br />

havde endda lokket med 3 x 3 fl. god rødvin!<br />

„Det er da rigtig flot!<strong>“</strong> synes andre. „Som regel kommer<br />

der kun ganske få besvarelse på den slags! Vidste du<br />

ikke det?<strong>“</strong> – „Nøøj, ikke såå’en. Jeg har ikke prøvet det<br />

før!<strong>“</strong>, måtte jeg indrømme. Men uanset stemmeprocenten<br />

så er jeg meget taknemmelig overfor dem, der har<br />

svaret. Svarene skal jo være vores værktøj og dokumentation<br />

i arbejdet med bladet fremover.<br />

Fakta<br />

De 71 svar er fra:<br />

– 60 læger, 2 speciallæger og 9 sekretærer.<br />

– Lægernes gennemsnitsalder er 53 år (38-63).<br />

– Af de 71 læser 45 bladet x 2-5 og 2 over x 5.<br />

Besvarelserne dækker i alt 166 personer:<br />

– 91 læger<br />

– 56 sekretærer<br />

– 14 sygeplejersker<br />

– 2 laboranter og sågar<br />

– 1‘EDB-ansvarlig’.<br />

Så er svarprocenten måske alligevel 9,1?<br />

Tilfredshed med bladet på karakterskalaen 0–10 er gennemsnittet<br />

7,5 (score: 5,0-10,0 – en giver ligefrem 13!).<br />

Kommentarer i svarene —<br />

i indkommen rækkefølge<br />

1. Gemmer til senere brug. Jeg finder det meget<br />

værdi fuldt at have et rigtigt ‘papir-blad’. Jeg ville<br />

ikke få læst bladet lige så konsekvent, hvis det var<br />

som e-mail.<br />

2. Meget læseværdigt. Altid aktuelt.<br />

3. Savner meget praktiske råd, som jeg ikke kan finde<br />

i ‘Hjælp’.<br />

4. Imponerende aktiv og udadvendt brugergruppe/<br />

bestyrelse. Bedst ved bladet er de små og store tips<br />

til den daglige brug. Man henfalder let til daglige<br />

uhensigtsmæssige rutiner ellers.<br />

5. Anvendes mest ved problemer.<br />

6. Godt at få gennemgået nogle gode råd m.m. i<br />

artiklerne.<br />

7. Veludført. Aktuel. Gode råd og fif.<br />

8. Som basisbruger (ikke kyndig): Pas på at indlæggene<br />

bevarer jordforbindelsen.<br />

9. Bevar endelig bladet.<br />

10. Bør fortsat udkomme. Må godt korte noget.<br />

11. Gode tips. Bliv ved med det.<br />

12. Jeg synes, at nogle artikler er nørdede og alt for<br />

tekniske.<br />

13. Gode tip til tastegenveje.<br />

14. Bruges også som opslagsværk.<br />

15. Bladet kan ikke undværes. Sommetider meget<br />

tekniske beskrivelser, som man skal være ‘nørded’<br />

for at forstå. Men OK, da der jo er læsere til det<br />

også (?)<br />

16. Jeg synes redaktionen lykkes godt med relevante<br />

artikler. Men det må også være et slid, når vi i<br />

læserskaren er så passive.<br />

17. Jeg synes Æskulappen med fordel kunne sendes<br />

elektronisk udelukkende.<br />

18. Endnu mere vægt på praktiske fif og vejledning – f.eks.<br />

Vedr. brug af nye funktioner – billedjournal o.l.<br />

19. Det er stadig godt med papir, som man hygger sig<br />

med hjemme i sofaen, frem for at alt er på skærmen.<br />

Annoncer OK som finansiering.<br />

20. Det er rart at læse på papir, selv om man er med på<br />

diskussionsforum – begge dele gavnligt.<br />

21. Fin måde at få information på. Mange indlæg læses<br />

overfladisk, da det drejer sig om tiltag for almen<br />

praksis (speciallæge).<br />

22. Gode artikler. Man bliver holdt àjour. Savner<br />

debat, men det falder jo tilbage på mig selv. Jeg kan<br />

ikke se, at I kan gøre det bedre.<br />

23. Godt med små artikler om ‘brugerfiduser’ Godt<br />

med orientering i korte træk om <strong>ÆP</strong> udviklingen.<br />

24. Nyttigt blad, som vi nødigt vil undvære.<br />

25. Jeg klipper tips ud og viser øvrige personale og<br />

læger hvis godt. Jeg læser mest om tips til bedre<br />

udnyttelse. Vi har problemer med genveje o.s.v.<br />

Så gerne flere ‘tips til almindelige husholdingsbrugere<br />

uden EDB-nørder’.<br />

26. Fortsæt med at lave Æskulappen.<br />

27. Der er mange gode fif at blive klog af.<br />

Konklusion<br />

Jeg har valgt alt gengive svarene usorteret og i fuld<br />

længde, så man selv kan vurdere, om mit forsøg på<br />

konklusion her er korrekt:<br />

fortsættes på side 6<br />

Æskulappen <strong>·</strong> September <strong>2005</strong><br />

5


fortsat fra side 5<br />

1. Gennemsnit på 7,5 – ingen under 5,0 – og alle har<br />

givet karakter! Man kan vidst ikke forlange mere<br />

med så mange forskelligartede krav til både bladet<br />

og Æskualpprogrammerne?<br />

2. Det jeg er allermest glad for er, at der ikke er én eneste<br />

direkte nedgørende, negativ kommentar! Jamen<br />

I aner ikke, hvor det gør godt! – når man, som på<br />

diskussionsforum, er vant til at få hug hen ad vejen<br />

(det hører jo med til jobbet der).<br />

3. „Nørd<strong>“</strong> får let en negativ klang og det var forventet,<br />

at de ville stå lidt for skud. Men det er også nørderne,<br />

der er skyld i, at vi har så godt et program!<br />

De er medvirkende til, at vi stadig er forrest i udviklingen!<br />

4. På den anden side, så er det krystal klart, at den<br />

store skare af ”ikke nørder” skal have stof og her er<br />

det først og fremmest tips og ideer, der efterspørges.<br />

Det vil også afspejles i bladet – jeg prøver allerede i<br />

dette nummer.<br />

6 Æskulappen <strong>·</strong> September <strong>2005</strong><br />

5. Den almindelige orientering, om udviklingen lige<br />

omkring os og som påvirker vores hverdag, vil fortsat<br />

være prioriteret i håb om, at den enkelte med øget<br />

indsigt vil være mindre frustreret over f.eks. offentlige<br />

påfund i mere end sidste øjeblik – hvilket synes at være<br />

den fremherskende arbejdsmetode hos vores ‘modparter’<br />

i øjeblikket.<br />

Jeg vil varmt takke dem, der gad svare. God læselyst i<br />

øvrigt!<br />

Redaktørens klumme:<br />

„Luft under vingerne<strong>“</strong><br />

Af Ivar Clemmesen<br />

Nu har redaktøren så sandelig fundet vej til spalterne!<br />

Egentlig har han gennem årene ejendommeligt nok slet<br />

ikke taget til orde, på trods af at han gentagne gange her<br />

i bladet er hængt ud for sin galgenhumor, ejendommelige<br />

opringninger på de mest ubelejlige tidspunkter, sin<br />

morbide sarkasme og ikke mindst sin trælse pågåenhed<br />

med, at dead-line skal overholdes.<br />

Klummen her skal primært gøre opmærksom på, at<br />

jeg i denne min nye egenskab, dels er meget bevidst om<br />

at have en anden kasket på og dels vil jeg gøre opmærksom<br />

på, at min levetid er begrænset! – Med andre ord,<br />

så spejder jeg efter, at en anden skal komme og melde<br />

sig til dette meget inspirerende job! Jo før, jo bedre! De<br />

mange positive meldinger fra læserundersøgelsen gør<br />

det også til en tryg post! Der er megen hjælp at hente<br />

fra bestyrelsen.<br />

Ved næste generalforsamling, 29. april 2006, på<br />

Munkebjerg vil der i bestyrelsen ske udskiftning på<br />

alle poster, der er på valg, hvor vi så også kommer til<br />

at mangle nye folk. Her tilbydes spændende indsigt i,<br />

hvor programmet bevæger sig hen med mulighed for<br />

maksimal indflydelse sammen med bestyrelsesarbejdet<br />

som helhed. Jo flere vi er om at hjælpe hinanden med<br />

arbejdet og udviklingen, jo bedre program (og blad) får<br />

vi – og vise versa!<br />

Så henvendelser fremover til Æskulapbrugere om at<br />

ville deltage i bestyrelsesarbejdet er meget seriøst ment!<br />

Ingen behøver at være beskedne og frivillige vil blive<br />

modtaget med tak. Jeg opfatter det for den enkelte som<br />

en chance, der i høj grad er bevidsthedsudvidende og<br />

inspirerende – især for det daglige lægearbejde. Helt<br />

generelt er det „luft under vingerne<strong>“</strong>.<br />

100 Af Thomas Rasmussen<br />

Jeg har været „Æskulapper<strong>“</strong> siden 1998, hvor jeg på<br />

grund af forskellige „uregelmæssigheder<strong>“</strong> med mit<br />

daværende systemhus ikke ønskede at fortsætte „samarbejdet<strong>“</strong>.<br />

Så skulle jeg finde et nyt system, og jeg valgte<br />

Æskulap – et valg som jeg aldrig har fortrudt.<br />

Hvorfor <strong>ÆP</strong>?<br />

Jeg har kørt Æskulap DOS indtil medio april 05, hvor<br />

jeg efter (over)modne overvejelser konverterede til <strong>ÆP</strong>.<br />

Jeg må ærligt medgive, at min tøven var udslag af ren<br />

egoisme: „Lad de andre dumme sig og gøre arbejdet<br />

med det nye, mens jeg selv ligger lunt i svinget med det<br />

gamle og velafprøvede<strong>“</strong>.<br />

At DOS ligger for døden og at det gamle Æskulap<br />

dermed ikke længere blev videreudviklet – samt at vi<br />

kan forudse mystiske CPR-numre (som DOS ikke kan<br />

håndtere), bidrog væsentligt til min beslutning. Det gjorde<br />

mine arbejdsstationers alder ligeledes (se nedenfor).<br />

Alle i denne kreds ved, at „<strong>ÆP</strong><strong>“</strong> står for Æskulap<br />

Professionel, altså Æskulap i Windowsudgaven. Stor<br />

var min overraskelse og undren, da ingen af de fremmødte<br />

repræsentanter for VD/Ascott vidste, hvad<br />

„<strong>ÆP</strong><strong>“</strong> var. Jeg forklarede mig så godt som muligt, og<br />

de lyste op i et „Nååårrh, Æskulap Windows!<strong>“</strong>. Og det<br />

hedder ikonet på skrivebordet således i dag.<br />

Tekniske forudsætninger<br />

Jeg benyttede lejligheden (og min gode kredit i banken)<br />

til at skrotte mine gamle arbejdsstationer (3 i alt: 2 stk<br />

W98SE, 4 år på bagen, 1 stk W95, 7 år på bagen og<br />

meget „træt<strong>“</strong>) og til at få opdateret Novell og Advantage<br />

samt at få lidt ekstra RAM i serveren. Der var ingen<br />

problemer med det tekniske incl. selve konverteringen.<br />

Konverteringen fra Æskulap (DOS) til <strong>ÆP</strong><br />

Klinikken var som anbefalet fra Ascott lukket på selve<br />

konverteringsdagen. Kort før frokost var det tekniske<br />

på plads og min sekretær og jeg kunne modtage undervisning<br />

i det nye, der var på skærmen, altså det nye<br />

Windows-baserede Æskulap.<br />

Det føltes lidt overvældende i begyndelsen, hvor vi<br />

blev „skøjtet rundt<strong>“</strong> i <strong>ÆP</strong>, som jeg for nemheds skyld<br />

kalder det fremover. Præsentationen var fin og meget<br />

pædagogisk. Underviseren (Helle) gav sig god tid til alle<br />

vore spørgsmål, også de dumme.<br />

Da jeg vaklede hjem, følte jeg mig lidt som „Palle<br />

alene i verden<strong>“</strong> … <strong>ÆP</strong> kunne bare så meget, men hvordan<br />

kunne jeg udnytte det næste dag, hvor det skulle<br />

De første<br />

dage med <strong>ÆP</strong><br />

stå sin ildprøve med ptt. sat til (godt nok med levende<br />

backup indtil middag)?<br />

1. dag live<br />

Før vi gik hjem, fik vi det gode råd, at „tænke DOS<strong>“</strong>.<br />

Det viste sig at være et godt råd den næste dag! Mange<br />

af de gamle velkendte DOS-kommandoer – for ikke at<br />

sige hovedparten – er de samme i <strong>ÆP</strong>. Der hedder de<br />

for mestendels vedkommende eller<br />

.<br />

De allerførste dage med <strong>ÆP</strong> var præget af lidt<br />

tastemæssig tøven fra min side. Men øvelse gør jo som<br />

bekendt mester.<br />

What’s up, Doc.. ?<br />

Selv om <strong>ÆP</strong> i vidt omfang lader sig betjene med „tillempede<br />

DOS-kommandoer<strong>“</strong>, er der tale om et program,<br />

der virker på en anden måde, og – frem for alt<br />

– kan meget mere i dagligdagen.<br />

Kommunikationen (EDI/@) er ændret, således, at<br />

hver pt. nu har sin egen indbakke – vi<br />

skal ikke længere ud i den „store<strong>“</strong> Kommunikation<br />

med for at finde epikrisen. Det ligner meget<br />

Outlook/Outlook Express, og det er dejligt overskueligt.<br />

Og den „globale indbakke<strong>“</strong> ( ligesom i<br />

DOS) giver et bedre overblik over ind- og udgående<br />

post af ethvert tilsnit end i DOS-tiden.<br />

En anden lækker detalje gik op for mig, at jeg efter<br />

tre ugers ferie hentede 205 epikriser ind. Modet sank<br />

i livet på mig. I DOS-tiden havde det været en kamp<br />

mod vejrmøller, for dengang stod epikriserne hulter til<br />

bulter, og den nødvendige diagnosekodning var meget<br />

besværlig. Nu kigger man i den enkeltes indbakke – og<br />

der står de, alle de syv kontakter til vagtlæge, skadestue<br />

og hospital, som pågældende har haft i ferien. Det letter<br />

overblikket i den grad og gør kodningen til en leg.<br />

„Den aktive aptient<strong>“</strong><br />

En anden dejlig funktionalitet er „den aktive patient<strong>“</strong>.<br />

I DOS skulle jeg huske CPR på patienten, hvis jeg<br />

ville have patient-kortet frem og have fuld adgang til<br />

journalen. I <strong>ÆP</strong> er det nok at være inde på f.eks. et<br />

ubehandlet lab-svar, at taste + og straks er<br />

man inde på patientkortet og kan frit navigere frem<br />

og tilbage som man har lyst til. En god ting, når man<br />

ikke husker så godt længere. Man behøver end ikke at<br />

finde patientkortet frem først, men kan på „den aktive<br />

patient<strong>“</strong> finde journal, medicin- og lab.kort direkte<br />

med .<br />

fortsættes på side 8<br />

Æskulappen <strong>·</strong> September <strong>2005</strong><br />

7


8<br />

Formularer<br />

fortsat fra side 7<br />

Formulardelen er noget, der bare virker. WinForm i<br />

DOS-tiden var da et fremskridt, når det vel at mærke<br />

gad virke. Min afsked med Winform var ganske følelseskold.<br />

Slut med mærkelige systemfejl og meddelelser<br />

om, at nu var der ikke plads til mere tekst o.s.v. I <strong>ÆP</strong><br />

hentes nye formular fra internettet hurtigt og nemt, og<br />

man afgør selv, hvilke formularer, der er relevante.<br />

Medicinkortet<br />

Medicinkortet ligner meget DOS-tidens. Jeg har haft<br />

noget bøvl med at få de enkelte kolonner tilpasset, og<br />

det er sværere at se på end i DOS-tiden. Men så er man<br />

til gengæld blevet online med Lægemiddelkataloget på<br />

de enkelte præparater med . Det er<br />

lækkert og ret vanedannende.<br />

What’s down, Doc .. ?<br />

Det var et par enkelte eksempler på, hvad <strong>ÆP</strong> kan. Der<br />

er også flere mangler, f.eks kan det ikke lade sig gøre at<br />

ICPC-kode en @-kons umiddelbart – og det savner jeg<br />

meget. Der skal jeg trykke , derefter opsøge<br />

det relevante notat og kode i ICPC. Det er uhensigtsmæssigt<br />

og ikke mindst meget besværligt. Men det kan<br />

der heldigvis gøres noget ved, og bl.a. i den forbindelse<br />

vil jeg fremhæve det samarbejde, som fungerer mellem<br />

<strong>Brugerforening</strong>en (i skikkelse af Clemme) og Ascott<br />

(i skikkelse af Erik Andersen). Der sker noget, og brugerne<br />

lades ikke i stikken. Så den lille detalje skal nok<br />

blive rettet, er jeg overbevist om.<br />

min-laege.dk<br />

Først nu har jeg fået tidsbestillingen til at virke med<br />

min-laege.dk. Det krævede et par opkald til Supporten,<br />

der havde svar på rede hånd. Noget med brevkartotek,<br />

hvor svarbrevene skulle laves – og så en sammenkodning,<br />

som jeg trods et par afteners banden og svovlen<br />

ikke kunne finde ud af selv. Jeg tør håbe på, at VD/<br />

danComm fremstiller en „kogebog<strong>“</strong> til fremtidige konvertitter,<br />

for det er der behov for.<br />

Scheduler<br />

Mail Manager hed det i DOS – nu hedder den<br />

Sceduler, og den er ikke særlig brugervenlig hvad angår<br />

min-laege.dk. Jeg har ofte brug for at lave en „akut”<br />

opdatering af tidsbestillingen op Internettet eller afsendelse/modtagelse<br />

af e-mails. For at kunne det, skal „kernen<strong>“</strong><br />

i Sceduleren lukkes ned – først da får man adgang<br />

til funktionerne. Og opdateringen af tidsbestillingen<br />

kan kun klares ved . Og naturligvis glemmer<br />

man at sætte tidsstyringen („kernen<strong>“</strong>) i gang efter<br />

manøvren. Og så er der kaos, når recepterne ikke bliver<br />

sendt o.s.v. Med andre ord: Flere knapper i bunden<br />

– og ikke kun én med „send/modtag<strong>“</strong>!<br />

Æskulappen <strong>·</strong> September <strong>2005</strong><br />

Oplevelser<br />

Jeg oplever med <strong>ÆP</strong> daglige „Aha-Erlebnisse<strong>“</strong>. Ved<br />

brug af hjælpefunktionen åbner der sig nye<br />

genveje, og tager man sig lidt tid, er det en betydelig<br />

lettelse af dagligdagen.<br />

Jeg er erklæret „muse-hader<strong>“</strong>, så jeg er kun til tastetryk.<br />

Og det agter jeg at blive ved med. Der er enkelte<br />

steder i <strong>ÆP</strong>, f.eks. ved den ugentlige generering af samleopgørelsen<br />

til sygesikringen, hvor jeg må „nedlade<strong>“</strong><br />

mig til at bruge mus – men det kan vel også rettes.<br />

100 dage<br />

„100 dage med <strong>ÆP</strong><strong>“</strong> – det lyder næsten som en historie<br />

fra USA, hvor den nye præsident bliver evalueret (af<br />

sig selv ?). Jeg kan kun sige, at den første periode med<br />

<strong>ÆP</strong> har været særdeles lærerig og også lidt turbulent.<br />

Vi har i klinikken ikke haft „tid til fordybelse<strong>“</strong>, men<br />

det er nok typisk for vort fag. Fordybelsen må man<br />

hente om aftenen og i weekender, og den lettes for mit<br />

vedkommende meget ved, at min NetOp til privat-<br />

PC’en nu virker med et langt bedre skærmbillede end<br />

i DOS-tiden.<br />

En genvej til fordybelse havde jeg givetvis fundet,<br />

hvis jeg havde meldt mig til „<strong>ÆP</strong>-forum<strong>“</strong> – men det lod<br />

sig ikke gøre p.g.a. skilsmisse, selvmedlidenhed, klynk<br />

o.s.v. Så den side af <strong>ÆP</strong> har jeg endnu til gode.<br />

Afslutning<br />

Summa sumarum: Min oplevelse af <strong>ÆP</strong> er absolut positiv.<br />

Det er et kanongodt program. Jeg kan kun anbefale<br />

konvertering til <strong>ÆP</strong>, for det er en ny verden, der åbner<br />

sig. Men denne nye verden er så stor, at det tager lang<br />

tid at komme det hele rundt. Man må prøve selv – og<br />

så i øvrigt ikke mindst deltage i <strong>Brugerforening</strong>ens<br />

Årskursus på Munkebjerg og de kurser, som Ascott/VD<br />

udbyder.<br />

Interessekonflikt: Medlem af kursusudvalget,<br />

Æskulap <strong>Brugerforening</strong>.<br />

En kortlæser var bedre, end jeg troede<br />

(og det er Min-laege måske også)<br />

Af Bent Co<strong>nr</strong>ad Pedersen<br />

Der er mere pres på i dagligdagen. Det tror jeg alle har<br />

oplever gennem de seneste 10 år. Givet er vi forskellige<br />

i arbejdstilrettelæggelsen og nogen er hurtigere end<br />

andre. Vi stressedes af køen ved lugen!<br />

I vores klinik – to læger, den ene på fast firedagsuge,<br />

1 deltids sekretær 22 timer og deltids laborant<br />

30 timer – kneb det at få hverdagen til at hænge<br />

sammen. Lægerne skriver kun lidt og båndene lå med<br />

henvisninger og dagsnotater. Ikke tit, men det stressede.<br />

Analyse<br />

Lugebetjeningen, opdagede vi, fyldte enormt. 15–20<br />

pt. i timen skal i spidsbelastningen 9:00–12:30 vise<br />

sygesikringskort, så sekretæren fik intet skrevet. Vi<br />

foretog en registrering af hvor mange, der var ved lugen<br />

for blot at vise kortet: 75-80 % !!!<br />

Vi besluttede derfor, at en kortlæser måtte være<br />

sagen og da vi samtidig besluttede os for at koble op på<br />

www.min-laege.dk og skulle have HOST’en i NetOp<br />

til at fungere igen (som beskrevet i sidste nummer),<br />

købte vi en VD-tekniker til at installere det hele – ’og<br />

så skulle det bare virke, når han gik‘.<br />

Installation<br />

Det gjorde kun NetOp og Min-laege. (Installation af<br />

både terminal og min-laege.dk kan man nu nemt selv<br />

klare med lidt hjælp fra supporten, hvor de jo er imponerende<br />

gode. Jeg er ofte lidt knurrende. De bevarer<br />

fatningen, er oftest engleblide – og jeg bliver i godt<br />

humør bagefter).<br />

Nå, men terminalen blev anbragt ved siden af lugen<br />

– mest hensigtsmæssigt. Dels komme folk der og dels<br />

var det nemmere at stikke hovedet ud af lugen, når der<br />

var enkelte, som skulle vejledes.<br />

Displayet minder om DOS-dagene med blå baggrund<br />

og teksten er ikke for god. (Det burde laves om).<br />

Terminalen kunne ikke skrive æ,ø,å. Der kom en i<br />

stedet for – og så slukkedes den hele tiden. Det første<br />

klarede supporten via NetOp. Jeg opdagede, at det var<br />

strømforsyningen der svigtede, så terminalen slukkede<br />

i tide og utide. En løs forbindelse i stikdåsen! Man skal<br />

kunne lidt af hvert. Så jeg kunne returnere den tilsendte<br />

terminal, <strong>nr</strong>. 2, som heller ikke fejlede noget!!<br />

Hvad kan terminalen så?<br />

Pt., som har tid, får besked på at sætte sig i venteværelset<br />

og deres tid vises. Det hjælper dem, som fra tid til<br />

anden kommer på den rigtige dag, men et forkert tidspunkt.<br />

På tidsplanen markeres nu rød dot for kommet.<br />

Har pt.’en ikke tid får de besked på at henvende sig ved<br />

lugen. Dem registrerer systemet ikke – desværre. Jeg<br />

kunne godt ønske mig, at de ptt. også dukkede op på<br />

skærmen hos sekretæren, så hun helt slap for at skulle<br />

håndtere kortet. Vel, vel.<br />

Der er en god plakat som vejleder ptt. i brug af<br />

terminalen. Kun få har skullet have hjælp.<br />

Ptt. er lidt imponerede over, at vi er med på det<br />

tekniske og det fungerer bare – også til ppt’s tilfredshed.<br />

Det bedste er, at sekretæren nu har mere tid at<br />

disponere over selv (den kan så bruges til at betjene<br />

henvendelserne på min-laege.dk).<br />

Men – og det er obligatorisk – prisen er lidt hamper.<br />

Den koster s’gu mere end en hel arbejdsstation.<br />

Æskulappen <strong>·</strong> September <strong>2005</strong><br />

9


IT-kampagne — www.sundhed.dk<br />

Af Leo Thomsen<br />

Sundhed.dk sætter nu fokus på en stor offentlig kampagne<br />

om elektronisk selvbetjening.<br />

De praktiserende læger har hele tiden været de primære<br />

målgrupper i opbygning af Sundhed.dk’s tjenester,<br />

her under har de elektroniske selvbetjeningsydelser<br />

været diskuteret som en mulighed.<br />

Sundhed.dk har netop udarbejdet en oversigt over<br />

andel klinikker der tilbyder e-ydelser:<br />

E-ydelser pr. amt<br />

Manuelt optalt af sundhed.dk pr. 30. august <strong>2005</strong><br />

E-<br />

Klinikker ydelser Andel<br />

Bornholms<br />

Regionskommune 16 7 43,75<br />

Frederiksberg Kommune 50 6 12,00<br />

Frederiksborg Amt 130 56 43,08<br />

Fyns Amt 176 64 36,36<br />

Københavns Amt 325 69 21,23<br />

Københavns Kommune 282 38 13,48<br />

Nordjyllands Amt 184 65 35,33<br />

Ribe Amt 88 15 17,05<br />

Ringkøbing Amt 85 27 31,76<br />

Roskilde Amt 99 40 40,40<br />

Storstrøms Amt 100 30 30,00<br />

Sønderjyllands Amt 90 22 24,44<br />

Vejle Amt 121 33 27,27<br />

Vestsjællands Amt 105 30 28,57<br />

Viborg Amt 87 22 25,29<br />

Århus Amt 269 57 21,19<br />

I alt 2207 581 26,33<br />

E-ydelser pr. amt<br />

Manuelt optalt af sundhed.dk pr. 30. august <strong>2005</strong>.<br />

Sundhed.dk tilbyder, at der kan sendes sikker e-mail<br />

og aftaler til patienterne, hvis lægen og patienten logger<br />

på Sundhed.dk med en digital signatur. Det er dog<br />

funktioner, der i sundhed.dk ikke er integreret med<br />

Æskulap.<br />

min-laege.dk<br />

Ascott har tidligt med www.min-laege.dk introduceret<br />

det, som sundhed.dk har intentioner om: „Den sikre<br />

10 Æskulappen <strong>·</strong> September <strong>2005</strong><br />

e-mail konsultation, tids- og medicinbestilling<strong>“</strong>. Disse<br />

funktioner er her fuldt integreret med Æskulap. Minlaege.dk<br />

udbygges løbende. Jeg vil nedenfor beskrive<br />

mine erfaringer.<br />

E-mail-konsultationen<br />

Er fantastisk god og kan klart anbefales. Der er to dele<br />

af E-mail-funktionen.<br />

Den ene er svarafgivelse, hvor e-mail-konsultationen<br />

har sin helt stærke side. Når der er indløbet et svar<br />

på patientens laboratoriekort og der er anmodet om<br />

e-mail-svar, så kommer systemet automatisk op og<br />

siger, at patienten har anmodet om e-mail-svar og spørger,<br />

om der skal svares nu? Der spørges også, om der<br />

skal laves regning! Ved svarafgivelsen kan man vedhæfte<br />

prøvesvar, hvis man har lyst til det (med eller uden normalområder),<br />

men det er ikke obligatorisk. Patienterne<br />

oplever det som en utrolig stor lettelse og som et klart<br />

forbedret servicetilbud til dem.<br />

Den anden er henvendelse fra patienten, som jo kan<br />

besvares i den udstrækning, man selv skønner, at det<br />

er indenfor rammerne af e-mail-konsultation. Frygten<br />

for at blive „rendt over ende<strong>“</strong> af e-mail konsultationer,<br />

mener jeg, er ubegrundet. Det baserer sig på min egen<br />

erfaring, men svarer fuldstændig til den undersøgelse,<br />

der netop er offentliggjort i „Månedsskrift for praktisk<br />

lægegerning<strong>“</strong>, Juli <strong>2005</strong>, p. 773 – 796.<br />

Tidsbestillingen<br />

Fungerer fint, finder automatisk hen til den tid, der er<br />

anmodet om og det er let at give patienten svar. Der er<br />

et ønske fra nogen om, at en tid skal blokeres på minlaege.dk<br />

lige så snart en patient bare har anmodet om<br />

den. Det vil være en fordel, hvis det kan være en valgfri<br />

funktion om tiden blokeres.<br />

Medicinbestillingen<br />

Er lidt tungere, da den ikke er fuldt udbygget efter min<br />

mening. Når patienten anmoder om et præparat, kan<br />

man forny ved at gå ind i medicinkortet. Hvis man<br />

går direkte ind fra medicinbestillingen har man dog<br />

ikke direkte mulighed for at bevæge sig rundt i medicinkortet<br />

på samme måde, som hvis patienten ringer<br />

telefonisk. Der er dog en god genvejstast ,<br />

som fører ind i det egentlige medicinkort, hvor man så<br />

har fuld bevægelsesfrihed.<br />

Et problemer i min-laege.dk er at genkende udleveringsnavnene<br />

på apotekerne i Æskulap, Det er uendelig<br />

svært at synkronisere navnene imellem Æskulap og<br />

min-laege.dk. Ideelt set burde der være en eksport fra<br />

Æskulap til min-laege.dk, således at de apotekernavne,<br />

der er oprettet i Æskulap automatisk overføres til<br />

min-laege.dk og genbruges der.<br />

fortsættes på side 17<br />

Fra Nød til Nørd<br />

Af Anne Mette Mattson<br />

Da vi sidste år indførte Windows udgaven af Æskulap i<br />

klinikken, skete der en markant ændring i min tilgang<br />

til IT. Jeg har bestemt aldrig været nogen super IT ekspert.<br />

DOS udgaven kunne jeg håndtere til husbehov,<br />

men derudover var E-mails nok det mest udfordrende<br />

IT, jeg havde stiftet bekendtskab med.<br />

Men ved indførelsen af Windows udgaven påbegyndte<br />

jeg den lange vandring fra en middelmådig Nød til<br />

noget, der på et tidspunkt gerne skulle kunne måle sig<br />

med en IT Nørd.<br />

I de kommende numre af Æskulappen vil jeg indvie<br />

læserne i min rejse fra „Nød<strong>“</strong> til „Nørd<strong>“</strong> og i dette nummer,<br />

vil jeg fortælle om den åbenbaring, jeg oplevede,<br />

da jeg lærte at bruge:<br />

Diagnosekoder<br />

I mange måneder har jeg syntes, at vi i klinikken var<br />

blevet temmelig gode og hurtige til at gennemgå epikriser<br />

fra sygehusene og vagtlægen. Vi læste epikriserne<br />

igennem og med et par tryk på ESCAPE tasten var den<br />

sag ordnet.<br />

Hvad vi ikke vidste, var at man i Æskulap ikke kan<br />

bruge sygehusenes diagnoser, selv om de faktisk ligger<br />

gemt i journalerne til evt. senere brug – hvis man<br />

ved overførslen markerer, at de skal gemmes. Der er<br />

nemlig ikke sammenhæng mellem Æskulap’s ICPC<br />

og sygehusenes ICD-10 diagnose systemer. (Den sammenhæng<br />

ligger uden for Æskulaps regi). Så hvis den<br />

praktiserende læge ikke selv registrerer nogen ICPCkode<br />

på patientens diagnose, kan man ikke senere søge<br />

på denne diagnose.<br />

Fordele<br />

ICPC-koderne har netop den fordel, at hvis en patient<br />

henvender sig om „ondt i ryggen<strong>“</strong>, så kan man registrere<br />

dette i form af en diagnosekode – L02. Så kan man sene-<br />

re lave opslag på alle de gange, patienten har henvendt<br />

sig i klinikken, hos vagtlægen, på skadestuen eller på en<br />

hospitalsafdeling med diagnosen „ondt i ryggen<strong>“</strong>. Man<br />

slipper altså for at skulle bladre igennem et langt forløb af<br />

journaler og epikriser for at gennemskue, hvornår patienten<br />

sidst har henvendt sig om „ondt i ryggen<strong>“</strong>.<br />

Det er så let!<br />

Når man bakker ud af en epikrise fra f.eks. en<br />

speciallæge, kommer der en diagnose frem. I stedet<br />

for at bakke ud af denne diagnose, skal man nu med<br />

F5 oprette en aktiv diagnose, som består af en kombination<br />

af et bogstav og en talkode (ICPC). Bogstavet<br />

indikerer typen af diagnosen (f.eks P for psykisk eller A<br />

for almen). Talkoden fortæller diagnosens art. Talkoder<br />

mellem 01 og 29 er patientens egen klage eller bekymring,<br />

mens en talkode mellem 70 og 99 først bruges,<br />

når lægen har en verificeret diagnose.<br />

Man kan søge diagnoser med F5, blandt patientens<br />

faste diagnoser eller søge blandt patientens tidligere<br />

diagnoser. Man kan også søge alfabetisk blandt alle<br />

ICPC-diagnoser. Efter nogen tids øvelse kan man huske<br />

de fleste gængse diagnosekoder.<br />

Når man har valgt den korrekte diagnose trykker<br />

man F12 og VUPTI – så er diagnosen registreret på<br />

patienten. Hvis man trykker Enter, så får man forskellige<br />

sproglige diagnosemuligheder (det hedder ICPC-e<br />

= nogen af sygehusenes diagnoser i ord), men ICPCkoden<br />

er den samme.<br />

Ret fikst<br />

Næste gang patienten henvender sig om ondt i ryggen,<br />

kan man så søge på diagnosekoden med F7 og så har<br />

man et hurtigt overblik over de gange, patienten har<br />

henvendt sig med „ondt i ryggen<strong>“</strong> og F6 viser så alle<br />

disse notater som en „køkke<strong>nr</strong>ullejournal<strong>“</strong>. Fikst – ikke<br />

sandt? Husk derfor at sætte diagnosekoder på enhver<br />

kontakt uanset om der er tale om en konsultation, telefonkonsultation,<br />

epikrise fra sygehus, vagtlæge epikrise<br />

eller epikriser fra speciallæger.<br />

Jeg har i hvert fald haft megen fornøjelse af, at<br />

jeg nu kan gennemskue, om henvendelsen blot er en<br />

enlig svale eller om der er tale om et tilbagevendende<br />

problem.<br />

Æskulappen <strong>·</strong> September <strong>2005</strong> 11<br />

Æskulappen <strong>·</strong> September <strong>2005</strong> 11


<strong>Brugerforening</strong>ens hjemmeside<br />

Af Michael Bjarnhof, webmaster<br />

Hjemmesiden www.aeskulabruger.dk er et efterhånden<br />

temmelig stort site. På hjemmesiden findes mange nyttige<br />

(+ en del unyttige ;-) ) oplysninger.<br />

F.eks findes alle numre af Æskulappen tilbage til<br />

december 2002.<br />

Af andre ting kan nævnes:<br />

• En rubrik med læsernes tricks og tips. (Kom endelig<br />

med flere!)<br />

• Masser af nyttige links<br />

• Oplysninger om brugerforeningen<br />

Siden er udstyret med en søgefunktion og en printfunktion.<br />

VD reklame<br />

For at kunne bruge siden kræver det et brugernavn<br />

og password, som alle medlemmer kan bestille hos webmaster<br />

via hjemmesiden www.aeskulabruger.dk<br />

Hvordan sender man meddelelse<br />

på nettet i klinikken med <strong>ÆP</strong>?<br />

Af Ivar Clemmesen<br />

På diskussionsforum kom der 1. juni en forespørgsel i<br />

forbindelse med en mail fra Tyge Krabbe, som havde<br />

skrevet om <strong>ÆP</strong>: „Har du en ‘kogebog’ for, hvordan man<br />

får det interne sendesystem til at fungere? Det er nemlig<br />

et stort savn i windowsversionen. mvh Toni Aalund<br />

Moeskjær, Grenaa<strong>“</strong>.<br />

Primært er problemet, at meddelelser på nettet i<br />

DOS er en ren DOS-relateret funktion, som ikke<br />

umiddelbart kan kopieres til windows.<br />

Tyge Krabbes svar på, hvordan man via Novell kan<br />

sende besked, bringes her i en lidt udvidet form med<br />

enkelte forklarende kommentarer og billeder.<br />

1. Man hø-klikker på det røde ‘N’ til højre på<br />

basislinien (‘Start’ linien).<br />

2. Vælger: ”NetWare Utilities” -> ”Send Message” -><br />

”To Users”.<br />

3. På det fremkaldte billede dobbeltklikker man på<br />

iconet for serveren – her ”SERVER03”:<br />

4. Så fremkommer de forskellige maskiner på en liste<br />

og man kan sende omgående beskeder:<br />

5. Man beholder så det fremkaldte billede hele dagen<br />

og gentager proceduren, når maskinen har været<br />

lukket ned. Det er en meget nyttig funktion som<br />

i min praksis bruges af alle mange gange om dagen.<br />

6. Et sidste fif, hvis man skal sende samme besked til<br />

flere (som på billedet): Modtagerne markeres med<br />

musen (venstre klik) samtidig med, at holdes<br />

nede (en almindelig windowsfunktion). Slip <br />

og tryk på ”Send”.<br />

Æskulappen <strong>·</strong> September <strong>2005</strong> 13


14<br />

Æskulap programmets valg<br />

– forhistorie og teknik.<br />

Af Ivar Clemmesen<br />

I maj – juni <strong>2005</strong> var der på diskussionsforum nogen<br />

udmeldinger omkring Æskulap programmet samt<br />

”Novell” versus Microsofts „Windows Server<strong>“</strong> fra såvel<br />

læger som en ingeniør (læge ægtefælle), som gjorde, at<br />

jeg fandt det nødvendigt samlet at placere de forskellige<br />

begreber korrekt, både i forhold til tekniske som historiske<br />

fakta – også med det formål at jeg og andre har en<br />

faktuel redegørelse at vise tilbage til, når der næste gang<br />

igen dukker andre diskussioner op om samme emne.<br />

Inden jeg nåede det, kom et diskussions-<br />

indlæg fra Ole Klitgaard, som jeg finder det<br />

relevant at medbringe her:<br />

Ole Klitgaard:<br />

Nu synes jeg lige at diskussionen er ved<br />

at køre lidt af sporet. Jeg er helt uenig<br />

i de seneste indlæg omkring server og<br />

Advantage.<br />

Et par facts:<br />

1. Æskulap DOS kan køre uden Advantage, enten på en<br />

Novell server eller på en Microsoft server. Men datasikkerheden<br />

er bedre med Advantage.<br />

2. Æskulap windows kan køre på en Novell server eller<br />

en Microsoft server. Måske er hastigheden lidt langsommere<br />

på en Microsoft server. Men Advantage skal<br />

man have. Hele Æskulap databasen ligger i en SQL<br />

database fra Advantage.<br />

Hvorfor har Ascott valgt denne lidt mindre leverandør<br />

af en SQL-database? Hvorfor har de ikke valgt Microsofts<br />

SQL-database eller Borland eller Oracle og hvad alle<br />

giganter hedder? Mig bekendt er årsagen, at prisen er<br />

lavere for Advantage databaseprogrammet. Jeg mener også,<br />

at Ascott har givet nogle tekniske begrundelser for dette<br />

valg - men der er vi ude i eksperternes område, som jeg<br />

ikke kan vurdere.<br />

Vurdering<br />

For mig at se, har jeg det godt med, at vi ikke er totalt<br />

underlagt Microsoft. Om man vælger Microsoft eller<br />

Novell server, bestemmer man selv. Min erfaring er,<br />

at Novell servere er noget af det mest stabile man kan<br />

Æskulappen <strong>·</strong> September <strong>2005</strong><br />

… For mig at se, har<br />

jeg det godt med, at vi<br />

ikke er totalt underlagt<br />

Microsoft. Om man vælger<br />

Microsoft eller Novell<br />

server, bestemmer man<br />

selv …<br />

opdrive. Risikoen for virusangreb er mindre på en Novell<br />

server end på en<br />

Windows server. De er altså heller ikke så indviklede,<br />

som nogen vil påstå. Som ren amatør<br />

har jeg efterhånden installeret 4-5 Novell servere.<br />

Nyeste Novell server 6.5 er lige så let at installere som<br />

Microsoft windovs server. Men hovedsagen er, at Ascott har<br />

valgt en database fra Advantage.<br />

Det, der er vigtigt for os brugere, er dette:<br />

1. Programmet – kan det de ting vi ønsker, og har brug<br />

for? Er det brugervenligt?<br />

2. Er der brugerindflydelse på programudviklingen, og<br />

hvor meget ?<br />

3. Total prisen, ligger den på niveau med de andre lægeprogrammer<br />

?<br />

Jeg mener vi kan svare ja til<br />

alle tre spørgsmål. Det vigtigste for<br />

mig er den store brugerindflydelse på<br />

programmet. Det er der mig bekendt<br />

ikke andre, der har i samme grad.<br />

Så diskussionen omkring<br />

Advantage database kontra Microsoft<br />

database er ret irrelevant. Ascott har<br />

truffet et valg udfra forskellige præmisser.<br />

Jeg mener det er et fornuftigt<br />

valg. Men man skal vide temmelig<br />

meget på dette område for at kunne gå ind i en mere teknisk<br />

diskussion om, hvilken database der er bedst.<br />

For dem som vil vide lide mere om Advantage databasen<br />

kan klikke ind på: http://resolution.extendedsystems.<br />

com/ADS/default.htm<br />

Mvh.<br />

Ole Klitgaard<br />

Ivar Clemmesen :<br />

Kære alle.<br />

Først tak til Ole Kligaard for et sobert og relevant indlæg,<br />

som afklarer det centrale og yderligere diskussion<br />

er egentlig irrelevant.<br />

Diskussionsforum<br />

Men, denne diskussions udvikling på forum her gør, at<br />

jeg nødvendigvis må tage spørgsmålet om diskussionsforums<br />

indhold op – det har været diskuteret før. Det<br />

er meningen, at forum skal indeholde forhold og emner<br />

af faktuel karakter, der er relevante for den almindelige<br />

bruger i relation til Æskulap programmet. Naturligvis<br />

rimeligt frit fortolket.<br />

Altså er personlige mishagsytringer og gisninger på<br />

tvivlsomt eller direkte forkert grundlag diskussionsforum<br />

aldeles uvedkommende. Man bør ordentligvis<br />

med sådanne forhold selv henvende sig på rette sted.<br />

Vi har desværre eksempler både på brugere, der ikke<br />

har tilmeldt sig forum og andre, som har meldt sig ud<br />

af forum p.g.a. indholdet og tonen i nogen af meningsudvekslingerne,<br />

som føles mere end ubehagelige. Det<br />

er ikke til gavn for nogen. Vi skulle gerne bevare forum<br />

som frit – men det er naturligvis frihed under ansvar.<br />

Indlæg<br />

For diskussionen her er det meget forplumrende, at man<br />

ikke præciserer, om man snakker om Æskulap DOS (ÆD)<br />

eller windowsudgaven ÆskulapProf. (<strong>ÆP</strong>). Vurderet ud<br />

fra tidl. mails her, så taler både CS og HN udelukkende<br />

om erfaringer fra ÆD, hvorfor indsigten i <strong>ÆP</strong> må være<br />

mindre end minimal og derfor med en naturlig tilsvarende<br />

adkomst til at udtale sig om det system.<br />

Til HN vil jeg sige, at du som ingeniør jo på dette<br />

forum kan komme med mange tekniske udspil, hvor<br />

du ikke kan få et fagligt modspil – vi er jo kun læger.<br />

Selv om jeg forsøger at forklare her<br />

nedenfor, så er det kun på lægeniveau<br />

med snart 10 års samarbejdserfaring<br />

med Ascott. Men du kan i kraft af<br />

dit fag sprede megen usikkerhed her<br />

til ingen nytte. Jeg vil opfordre dig<br />

til at henvende dig hos Ascott med<br />

dine gode ideer og tekniske overvejelser,<br />

hvor jeg er sikker på, at Erik<br />

Andersen gerne vil tage imod dem.<br />

Det plejer han da. Input og spørgsmål<br />

på diskussionsforum, som holdes på brugerniveau,<br />

er selvfølgelig velkomne.<br />

Imidlertid har der nu været så meget forskelligt<br />

fremme, sammen med udokumenterede udtryk som<br />

„dybt uforståeligt<strong>“</strong>, at jeg mener, at det for den almindelige<br />

bruger er nødvendigt at gøre noget forståeligt.<br />

Det prøver jeg med en samlet, forklarende oversigt, som<br />

indeholder hele problematikken – sådan som den er<br />

dags dato og så vidt som jeg er orienteret. Der er mange<br />

forhold at tage i betragtning, men jeg skriver dette ud<br />

fra ønsket om at undgå disse meningsløse og uroskabende<br />

diskussioner, hvor forskellige mener sig berettiget<br />

til i en håndevending at være meget klogere end det<br />

grundlag, der er skabt af et mangeårigt, seriøst arbejde i<br />

Ascott – i tæt samarbejde med <strong>Brugerforening</strong>en:<br />

Oversigt:<br />

Den korte udgave<br />

1. Novell blev primært i 1988 valgt pga. sin stadig<br />

uovertrufne driftsikkerhed.<br />

… Spørgsmålene om<br />

kring DOS/<strong>ÆP</strong>, Client-<br />

Server og serverstyringssystemerneNovell/Windows<br />

har i årenes løb<br />

været belyst udtømmende,<br />

til hudløshed …<br />

2. ÆD kan i <strong>2005</strong> fungere på både Novell og tilsyneladende<br />

erfaringsmæssigt også på windows „Server<br />

2003<strong>“</strong>, men ÆD er kun dokumenteret over for<br />

Novell. HW kan man købe hvor som helst.<br />

3. ÆD incl. Advantage er et spørgsmål om, hvilken<br />

datasikkerhed, man ønsker. (Advantage er det eneste<br />

brugbare ClientServer systen, der i dag reelt<br />

kan håndtere både Novell og Windows – et ganske<br />

væsentligt forhold for Æskulap brugergruppen som<br />

helhed).<br />

4. <strong>ÆP</strong> skal ubetinget have et ClientServer program<br />

at fungere på og HW står en frit for at vælge selv<br />

– inden for specifikationskravene naturligvis.<br />

5. <strong>ÆP</strong> – tilmed incl. Advantage – er i årligt abonnement<br />

og omkostninger fortsat landets absolut billigste for<br />

sammenlignelige programmer – ligesom DOS.<br />

Den forklarende udgave<br />

Spørgsmålene omkring DOS/<strong>ÆP</strong>, ClientServer og serverstyringssystemerne<br />

Novell/Windows har i årenes<br />

løb været belyst udtømmende, til hudløshed - både<br />

her og i Æskulappen – og man burde være orienteret,<br />

mener jeg. Men da det åbenbart er<br />

gået i glemmebogen visse steder og da<br />

man heller ikke forholder sig til, hvad<br />

der var muligt hvornår, så skal jeg da<br />

gerne skal gentage:<br />

Novell versus ...<br />

Primært kan man ikke diskutere seriøst<br />

for og imod Novell uden både at<br />

have historien med sig og uden at se<br />

på de krav, som brugergruppen som<br />

helhed har og dem som læger normalt stiller til datasikkerhed.<br />

Alle brugere skal selvfølgelig tilgodeses. Hvis<br />

man mener andet, så taler det for sig selv.<br />

Æskulap startede som lægeprogram i 1988. Alle, der<br />

har været med fra før ca. år 2000 bør kunne erindre, at<br />

datasikkerheden og stabiliteten i dagligdagen ubetinget<br />

er kravene over alle andre. Derfor faldt valget helt fra<br />

Æskulaps start naturligt på Novell, hvis stabilitet stadig<br />

er legendarisk og DOS programmeringen indrettede sig<br />

i de år selvfølgeligt efter Novell. Windows’ NT-serverløsning<br />

fra sidst i 90’erne var ubrugelig for selv entusiastiske<br />

nørder. Alle brugere – også dem, der her på forum angiver<br />

utilfredshed – har rigtig mange, uforstyrrede arbejdstimer<br />

(= indtægt) i praksis at takke Novell og Æskulaps<br />

programmering for. Det er simple fakta.<br />

DOS<br />

I takt med, at der efter NT dukkede andre og mere<br />

stabile serverløsninger op fra Microsoft, så har Ascott<br />

tilrettet ÆD, så det også kan fungere her. Men da det<br />

fortsættes på side 16<br />

Æskulappen <strong>·</strong> September <strong>2005</strong> 15


fortsat fra side 15<br />

først sker efter, at <strong>ÆP</strong> er frigivet (01.04.03), så har<br />

Ascott fortsat kun dokumenteret ÆD over for Novell<br />

(se „<strong>ÆP</strong>, 2. afsnit<strong>“</strong>). Valg af system til serveren må den<br />

enkelte bruger selv afgøre i forhold til datasikkerheden<br />

og man kan vælge sig den HW-virksomhed, som man<br />

ønsker. Man skal blot huske, at DOS som programmeringssprog<br />

ikke er „Plug and play<strong>“</strong> og man skal selv<br />

stå for integreringen.<br />

Hvis nogen synes, at ÆD er „autodidakt<strong>“</strong>, så forstår<br />

jeg ikke, at man ikke skifter til <strong>ÆP</strong>? Det er for længst<br />

annonceret fra brugerforeningens side, at DOS synger<br />

på sidste vers. Det man her argumenterer reelt for er<br />

at kunne fungere på et (hvis jeg må citere) „outdated<br />

program<strong>“</strong>. Jeg forstår ikke sammenhængen i argumentationen,<br />

når man primært håner Novell som et<br />

outdated program?<br />

ClientServer (Advantage)<br />

Ganske enkelte installationer havde sidst i 90’erne<br />

problemer med datatab. Med bagklogskaben i dag, så<br />

må vi sige, at årsagen ikke har været<br />

i hverken Æskulap eller Novell, men<br />

nok har ligget i Windows 98’s ustabilitet<br />

– men da fortalte Microsoft intet<br />

og vi andre måtte slås med overvejelserne!<br />

Det, heldigvis aldrig realiserede<br />

spøgelse, om de mulige store datatab<br />

martrede alle os, der havde ansvar for<br />

systemet. Sikkerhedskopi blev ligesom<br />

i dag til bevidstløshed tævet ind<br />

i hovederne på brugerne.<br />

I vores lægehus fik vi med installationen af Advantage<br />

primært en hurtigere programafvikling (nok pga at<br />

vi har et meget stort system) – jeg har beskrevet det<br />

i Æskulappen dec. 99, som kan læses på http://www.<br />

aeskulabruger.dk/. Men det væsentlige var datasikkerheden<br />

– et meget afgørende punkt, som man i dagens<br />

diskussion tilsyneladende ganske nonchelant forbigår.<br />

Det er ikke fair.<br />

Med til at bestemme valget var også, at Advantage<br />

kunne bruges sammen med de udviklingsværktøjer,<br />

Ascott benyttede til DOS (ÆD) og at det kunne køre<br />

på Novell (som fortsat er det eneste server system,<br />

der dokumenteret af Ascott understøttes til ÆD).<br />

Advantage havde desuden den gode egenskab, at vi også<br />

kunne bruge det sammen med de udviklingsværktøjer<br />

Ascott planlagde at bruge til Windows (<strong>ÆP</strong>). Tilmed<br />

kunne det samtidig også køre på Windows servere.<br />

Man kunne således med andre ord garantere en problemfri<br />

opdatering af databasen i forbindelse med skiftet<br />

fra ÆD til <strong>ÆP</strong>. Der findes den dag i dag ingen andre<br />

databaser på markedet som opfylder alle disse krav.<br />

At serversystemerne i dag, efter erfaringer rundt<br />

16 Æskulappen <strong>·</strong> September <strong>2005</strong><br />

… Man kunne således<br />

med andre ord garantere<br />

en problemfri<br />

opdatering af databasen<br />

i forbindelse med skiftet<br />

fra ÆD til <strong>ÆP</strong> …<br />

omkring, synes at være blevet så meget bedre, at der<br />

erfaringsmæssigt, tilsyneladende ikke er problemer<br />

– det er da kun godt, at ÆD fungerer på dem. Men<br />

når man snakker Advantage her, så er det stadig spørgsmålet<br />

om, hvilken datasikkerhed den enkelte bruger<br />

ønsker. Der er jo forskel på, hvad den enkelte selv går<br />

og pusler med for egen regning og risiko, evt. via kyndig<br />

familie og venner og så hvad man som firma kan stå<br />

inde for og kan dokumentere, når man skal rådgive den<br />

almindelige bruger.<br />

Advantage er blot billigere end de andre ClientServer<br />

løsninger. Det er stabilt og passer faktisk sig selv.<br />

Tilmed er det omfattet af <strong>ÆP</strong>’s abonnement, der stadig<br />

er landets billigste. At VD har fået Advantage hjem,<br />

så det er endnu billigere for brugerne end normalt, er<br />

kun godt købmandskab, som man vel ikke kan være<br />

utilfreds med?<br />

Muligvis er der nogen, der mener (jf. indlæggene),<br />

at blot vi kører „Windows 2003 Server<strong>“</strong>, så behøver<br />

man ikke en database som Advantage. Man fremfører,<br />

at man „kan nøjes med de indbyggede funktioner i<br />

Windows og en almindelig filbaseret database, som<br />

den Æskulap bruger til DOS (der er<br />

jo ingen datatrafik på netværket og<br />

derfor ingen indekser som kan blive<br />

smadret)<strong>“</strong>.<br />

Til det kan man kun sige, at alle<br />

nyere systemer (= ikke DOS) i dag<br />

bygges op omkring en eller anden<br />

form for SQL database og databasen<br />

til DOS er heller ikke en sådan. Der<br />

er mange grunde til at bruge SQL.<br />

Portabilitet af programmet er vel nok den væsentligste.<br />

Selv om der ingen datatrafik er på netværket, så<br />

garanterer en database som Advantage stadig dataintegritet<br />

– beskyttelse af data i tilfælde af programnedbrud<br />

(behøver ikke nødvendigvis at være en fejl i programmet).<br />

Det får man ikke med en filbaseret løsning som<br />

den i DOS og derfor er det stadig korrekt, at Ascott<br />

anbefaler Advantage til ÆD. Sikkerheden omkring<br />

patientjournaldata prioriteres jo normalt meget højt<br />

af læger .<br />

<strong>ÆP</strong><br />

<strong>ÆP</strong> programmeringen startede i år 2000-01 og man<br />

måtte da forholde sig til de muligheder, der fandtes<br />

vvvandre firmaer? Et seriøst program som <strong>ÆP</strong> ryster<br />

man som antydet ikke lige ud af ærmet i løbet af en<br />

efterårsferie. Blot for at sætte tingene lidt i relief: I<br />

1997 var <strong>Brugerforening</strong>ens bestyrelse i London for at<br />

se på windowsprogrammer. Chefen for et større system<br />

forklarede os da, at et system, sådan som vi ønskede det,<br />

ville tage minimum tre år at udvikle og det ville koste<br />

minimum kr. 15 MIO i manpower!<br />

Forskelligheder<br />

I 2000-01 fandtes „Windows server SW<strong>“</strong> end ikke i<br />

fremmedordbogen (med mindre, at man tænker på<br />

NT?). Windows „Server 2003<strong>“</strong> er selvsagt heller ikke<br />

gammel og har først kunne testes ordentligt i løbet af<br />

2004 – et tidspunkt hvor det dels var obsolet at bruge<br />

programmeringsmæssige ressourcer på at dokumentere<br />

og dels fandtes de for <strong>Brugerforening</strong>en nødvendige<br />

testfaciliteter i marken heller ikke mere.<br />

Tænkes der med „Windows server SW<strong>“</strong> på at programmere<br />

op mod Microsofts som det fremhæves ”gratis”<br />

ClientServer „MySQL<strong>“</strong>, så er det gratis udelukkende<br />

til privat brug. For professionelle erhvervsdrivende, som<br />

læger jo er, falder betalingshammeren altså! Vedr. <strong>ÆP</strong> er<br />

det teknisk ikke nødvendigt at programmere om helt fra<br />

bunden for at kunne komme til at køre på MySQL (det<br />

har i hele programmeringen været vigtigt ikke at lukke<br />

af for muligheder). Men efter Ascotts vurdering, som jeg<br />

fint kan følge, er det ikke forsvarligt at basere et lægesystem<br />

som ÆSKULAP på et open source projekt som<br />

„MySQL<strong>“</strong>, hvor der i realiteten ikke er en professionel<br />

organisation til at bakke op (Extended Systems), når<br />

(ikke hvis!) der opstår spørgsmål og problemer. MySQL<br />

mangler desuden stadig flere tekniske faciliteter, som<br />

allerede er til stede i Advantage (og har været der i mange<br />

år). Der er da mig bekendt heller ingen lægesystemer, der<br />

benytter MySQL, hvis man ser det fra den synsvinkel.<br />

Tænker man på ClientServer systemet „Oracle<strong>“</strong> (som<br />

har stoppet for support til Novell), så har det en størrelse<br />

som passer til f.eks. Den Danske Bank. Det er dyrt<br />

og kræver vedligeholdelse. Hvem snakker om at skyde<br />

gråspurve..?<br />

SQL<br />

Alle nyere systemer i dag bygges som anført op omkring<br />

en eller anden form for SQL database (databasen til<br />

DOS er ikke en sådan). Man kan så som udviklingsfirma<br />

vurdere, om man skal vælge at programmere op<br />

mod dyre, besværlige og servicekrævende løsninger,<br />

f.eks Oracle, Borland o.s.v., hvis brugerens pengepung<br />

er til det. (Se f.eks Darwin med „Oracle<strong>“</strong> og Medicare<br />

med ”Microsoft SQL-server” (MSQL.) og MedWin<br />

kører Btrieve (nu Pervasive SQL). Det må vel også være<br />

relevant at orientere sig om, hvad andre lægesystemer<br />

bruger? – og hvor autodidakte de er?)<br />

Sammenfatning<br />

Afslutningsvis vil jeg sige, at <strong>ÆP</strong> programmet i dag er<br />

et meget facetteret program, som i vuggegave har fået<br />

ÆD’s stabilitet. Begrebet „nedbrud af <strong>ÆP</strong><strong>“</strong> har været<br />

ukendt helt fra starten. Allerede i dag mener jeg, at <strong>ÆP</strong><br />

er uden for al sammenligning såvel brugsmæssigt som<br />

økonomisk. Men med den udvikling, som vi har planlagt<br />

i den kommende tid, vil det være „second to none<strong>“</strong><br />

i lang tid fremover.<br />

Dette er i „al korthed<strong>“</strong>, hvad jeg i juni <strong>2005</strong> ved som<br />

softwareansvarlig i <strong>Brugerforening</strong>en og som sådan må<br />

jeg uden blusel sige, at det gennemgående samarbejde<br />

med Ascott siden 1999 har været forbilledligt og at<br />

<strong>Brugerforening</strong>ens indflydelse på brugerfladen i programmet<br />

er uden sidestykke. Som almindelig bruger<br />

kan jeg heller ikke ønske mig mere, sådan som Ole<br />

Klitgaard skriver.<br />

Skulle nogen have behov for yderligere teknisk<br />

udredning/forklaring, så må man henvende sig hos<br />

Ascott og jeg vil hermed afslutte denne diskussion her<br />

på forum.<br />

Deadline december<br />

18. november<br />

fortsat fra side 10<br />

Ascott oplyser, at de er opmærksomme på problemet og<br />

arbejder på en løsning. Evt. rettelser vil dog, så længe<br />

Æskulap DOS eksisterer, i et vist omfang være begrænset<br />

af mulighederne her, da både DOS og Windows<br />

benytter det samme interface til min-laege.dk!<br />

Patienternes oplevelse<br />

Patienterne oplever generelt, at det er en fordel, at der<br />

findes mulighed for at kontakte lægen over internettet.<br />

Jeg har dog haft patienter, som har haft problemer<br />

med at åbne mails, muligvis pga. deres egen firewall.<br />

Forbavsende nok kan selv velbegavede patienter have<br />

svært ved at finde ud af både at skulle taste både CPRnummer<br />

ind og tekst, samt trykke på send. Men der<br />

synes jeg, at man med fordel kan give patienterne en<br />

kort vejledning, hvis de har problemer. Det viser sig<br />

faktisk altid, at det er misforståelser, som er lette at<br />

rette op på.<br />

Jeg kan på det kraftigste opfordre til, at der sker en<br />

større tilslutning til min-laege.dk.<br />

Der er mange fordele, blot man iagttager de nævnte<br />

begrænsninger, samtidig med at Ascott opfordres til at<br />

videreudvikle programmet.<br />

Og jo flere der bruger programmet jo større mulighed<br />

for forbedring og udvikling i programmet.<br />

Æskulappen <strong>·</strong> September <strong>2005</strong><br />

17


18<br />

Status på programudviklingen <strong>sept</strong>. <strong>2005</strong><br />

Af Ivar Clemmesen<br />

Efter sidste opdatering – den med momsen 01-04-05<br />

– har Ascott for alvor taget fat med tættekammen på<br />

alle indkomne brugerønsker. Mange ting er for så vidt<br />

„bagateller<strong>“</strong>, som i sig selv kun tager under én dag at<br />

programmere. Men med mange hundrede ønsker i den<br />

kategori er det alligevel en betydelig post, som man<br />

har måtte vente med, til det kunne gribes rationelt<br />

an. Enhver kan forestille sig, at det har været en logistisk<br />

opgave af dimensioner at gruppere og rangordne.<br />

Jeg har ikke set programmeringsresultaterne endnu,<br />

men jeg glæder mig til at se næste opdatering – efter!<br />

1. oktober – se nedenfor.<br />

Næste opdatering<br />

Opdateringen indeholder den nye recept med<br />

Sundhedsstyrelsens nye „autorisations-ID<strong>“</strong>, som alle<br />

har fået tilsendt. Egentlig var vi også ved at have den<br />

klar til 1. april, men andre programmer kunne ikke nå<br />

det, så det blev udskudt med meget kort varsel. Vi kan<br />

allerede nu sige, at for Æskulaps vedkommende er den<br />

nye recept færdig til 1. oktober Men de andre EDIFACT<br />

medspillere er ikke færdige før denne dato! Med andre<br />

ord: Vi har ingen chancer for at teste samspillet i hele<br />

kommunikationskæden før efter 1. oktober !!! – hvorfor<br />

brugerne først vil modtage opdateringen herefter, hvilket<br />

Ascott og <strong>Brugerforening</strong>en kun kan opfatte som forsinket.<br />

Opdateringen skal ubetinget være grundigt testet før<br />

release, så brugerne ikke mærker noget til overgangen!<br />

Men det nytter ikke noget, at Ascott overholder tidsfristerne,<br />

incl. aftestning, når andre parter i kommunikationen<br />

ikke gør det. For nogle år siden, i en lignende situation,<br />

brugte man ligefrem som undskyldning, at man<br />

havde glemt at indkalkulere sommerferien! Jo ørerne kan<br />

gå længe til vands, før de kommer hankeløse hjem.<br />

Der er kommet en ny epikrise, Psykologepikrise.<br />

Den har fået tildelt „Type Z<strong>“</strong>, memoteknisk: [zykolog].<br />

Den er ligesom den nye recept med autorisations-ID<br />

også implementeret i næste DOS opdatering.<br />

DOS — testere ?<br />

Sidst skrev jeg om problemerne med, at ukorrekte<br />

CPR-numre efter Modulus-11 vil optræde efter<br />

1. januar 2006. Dette har Ascott arbejdet på at løse<br />

Æskulappen <strong>·</strong> September <strong>2005</strong><br />

også, men vi tør ikke slippe løsningen ud i en almindelig<br />

opdatering, da vi ikke kan teste. Problemet er, at denne<br />

problematik omkring CPR ikke kan testes „i marken<strong>“</strong>,<br />

før den første patient med et „ukorrekt<strong>“</strong> CPR-nummer<br />

melder sig. Derfor vil løsningen være, at den læge, der<br />

får en sådan patient, kontakter Ascott, som vil foretage<br />

konverteringen og derefter vil denne læge være „tvangsindlagt<strong>“</strong><br />

tester på dette område. Indtil konverteringen<br />

er foretaget, så må denne patient oprettes som turist.<br />

Nogen vil givet være utilfredse med denne løsning, men<br />

der findes ikke andre, forsvarlige måder!<br />

Et endnu større problem er, at vi helt reelt er ved<br />

at løbe tør for DOS-testere. Det er endnu et tegn på,<br />

at vi nærmer os det punkt, hvor DOS kun kan holdes<br />

nødtørftigt i live – som lagt i respirator, hvor kun de<br />

basale livsfunktioner er til stede. Man bedes derfor i<br />

egen interesse melde sig som tester, selv om det opfattes<br />

ufrivilligt! „Sorte oktober 98<strong>“</strong> hænger til stadighed i al<br />

sin grumhed over vores hoveder.<br />

Krav udefra<br />

Momsen fik vi jo ud til tiden, men med et enormt<br />

tids- og arbejdspres hos programmører og nogle mageløse<br />

testere, der ikke kan få superlativer nok ! Bøj Jer<br />

af taknemmelighed i støvet, når I møder et af disse<br />

myreflittige mennesker! At vi så i disse dage oplever,<br />

at sygemeldinger, der primært var momsfrie, derefter<br />

skulle momsbelægges, nu igen skal være momsfrie gør,<br />

at man spørger sig selv, om det er voksne mennesker,<br />

man har med at gøre? Hvis det er, så ser jeg ikke andre<br />

forklaringer end skjulte dagsordener eller der er nogen,<br />

der ikke deres stilling voksen, demonstrerende et totalt<br />

manglende over blik over og indsigt i, hvad der sker for<br />

andre mennesker som konsekvens af deres beslutninger.<br />

Vid, at dette er meget diplomatisk sagt fra min side !<br />

Attestudvalget<br />

24-08-05 svarede den stakkels Kresten Nielsen mig på<br />

en mail om ovenstående kaos:<br />

Kære Ivar<br />

Da jeg i går tirsdag den 23. august <strong>2005</strong> kom hjem<br />

fra nogle møder i København, lå der en mail til mig<br />

fra Told- og Skattestyrelsen, hvori det blev meddelt, at<br />

Skatteministeriet havde truffet afgørelse om, at lægeerklæring<br />

ved sygdom til arbejdsgiver og studerendes<br />

attest i forbindelse med sygeeksamen er momsfritagne pr.<br />

1. <strong>sept</strong>ember <strong>2005</strong>.<br />

Jeg sendte tirsdag aften en mail til Told- og Skattestyrelsen<br />

og stillede heri en række spørgsmål – bl.a. om hvorledes<br />

lægerne får besked om dette og om hvorledes situationen<br />

vil være for de læger, som efter 1. <strong>sept</strong>ember <strong>2005</strong> fortsætter<br />

med at opkræve moms, fordi de ikke er blevet informeret.<br />

Lægeforeningen har ikke mulighed for med et så uanstændigt<br />

kort varsel at orientere lægerne. Det er påpeget<br />

overfor Told- og Skattestyrelsen, som i øvrigt må have<br />

informationspligten. Det har taget næsten et år at forklare,<br />

at der er moms pr. 1. april <strong>2005</strong>.<br />

Nu afventer jeg en reaktion på min mail. Indtil videre<br />

må det være business as usual.<br />

Med venlig hilsen<br />

Kresten Nielsen<br />

Lægelig konsulent ved Attestudvalget.<br />

LÆ255<br />

Var det så bare en enlig svale. Den nye LÆ255 har<br />

haft tilsvarende hovedløs oprindelse. Jeg havde mailet<br />

min uforbeholdne mening til Attestudvalget, som<br />

den nærmeste, jeg kunne lade min galde gå ud over.<br />

29. juni <strong>2005</strong> svarede den tålmodige Kresten Nielsen:<br />

Kære Clemme<br />

Der ER højere magter bag dette, nemlig det danske<br />

Folketing, som medio maj <strong>2005</strong> vedtog en ændring af<br />

dagpengeloven, hvorefter de pågældende attester SKAL<br />

anvendes pr. 1. juli <strong>2005</strong>.<br />

Lægeerklæring om Uarbejdsdygtighed blev af Attestudvalget<br />

fremsendt til Arbejdsmarkedsstyrelsen<br />

om kring 1. november 2004 og LÆ 251/LÆ 255 fik<br />

Arbejdsmarkedsstyrelsen 16. december 2004. Siden har<br />

vi gentagne gange rykket for godkendelse, men det kunne<br />

ikke lade sig gøre at få denne før efter lovens vedtagelse.<br />

Vi modtog Arbejdsmarkedsstyrelsens godkendelse omkring<br />

9. juni <strong>2005</strong>, og så hurtigt som det kunne lade sig gøre,<br />

skete der udsendelse til edb-systemhusene. Vi har været<br />

hurtigere end kommunerne, for de har ikke modtaget den<br />

før i går (i elektronisk version og på KL’s hjemmeside, som<br />

næppe alle kommuner checker), og den trykte udgave er<br />

endnu ikke færdig. Så sent som i dag har jeg kommunikeret<br />

detaljer med KL, idet Kommuneinformation i første<br />

omgang havde lavet en del fejl i opsætningen.<br />

Vi har arbejdet så hurtigt som overhovedet muligt, idet<br />

vi ikke har kunnet videregive noget, som ikke var godkendt<br />

af Arbejdsmarkedsstyrelsen.<br />

Honorarforhandlingen med KL blev afsluttet for fem<br />

dage siden – og med et udmærket resultat.<br />

Bemærk, at der straks blev lagt information på<br />

Attestnøglen – herunder PDF-format af blanketterne samt<br />

vejledning til LÆ 251/LÆ 255.<br />

Der er ikke nogen autoriseret vejledning til Lægeerklæring<br />

om uarbejdsdygtighed, men der kommer en redegørelse i<br />

den blå publikation Attesttakster, som denne gang udsendes<br />

i august. Udsendelsen måtte udskydes på grund af<br />

ovennævnte.<br />

Med venlig hilsen<br />

Kresten”<br />

Egentlig er det dødkedelig læsning for læger, der så<br />

kan sidde bittersødt og fundere over, hvor megen tid<br />

der bliver til overs til, at vi kan bruge vores egentlige<br />

uddannelse? Eller hvornår programmørerne kan få lov<br />

til at lave noget, der kan hjælpe med administrationen<br />

af den egentlige lægebehandling? – som f.eks at få samordnet<br />

ICPC i DOS og <strong>ÆP</strong>.<br />

Dosisdispensering<br />

Nicolai giver andetsteds i bladet et udmærket forslag<br />

til, hvordan man efter de for-hånden-værende-søms<br />

princip kan forsøge at administrere dosisdispensering<br />

– uden at skulle have det for mig helt uacceptable papir<br />

liggende på hver enkelt patient – sådan som jeg ved,<br />

man har på nogen af de meget entusiastiske steder. I<br />

Aabe<strong>nr</strong>aa Kommune har jeg været med til et projekt<br />

om emnet. Det endte med at konkludere, at det for<br />

hjemmeplejens vedkommende var yderst få patienter<br />

i eget hjem, hvor det var relevant. Hovedsagelig havde<br />

dosisdispenseringen forvoldt meget ekstraarbejde og<br />

man kunne ikke se nogen besparelser – tvært imod – så<br />

det er man direkte holdt op med igen. Man er herefter<br />

gået i gang med at vurdere udvalgte patienter på plejehjem<br />

og det er ikke afsluttet endnu.<br />

En af grundpillerne i alle medicinjournaler, pakningsstørrelsen,<br />

er irrelevant i sammenhæng med dosisdispensering,<br />

men vi kan i dag ikke ordinere medicin<br />

uden at angive en pakningsstørrelse, som jo sammen<br />

med ordinationen giver en slutdato. Derfor skal medicinjournalen<br />

have tilføjet et dosisdispenseringsmodul,<br />

hvor der stilles helt andre krav til nøgleregistreringsdata.<br />

Det kræver nyprogrammering helt fra bunden<br />

samt et betydeligt testarbejde, som de ovennævnte<br />

offentlige „julelege<strong>“</strong> ikke har levnet os tid til. Jeg har<br />

hidtil og vil stadig fremover personligt sige blankt nej<br />

til at deltage i dosisdispensering, da mit medicinkort<br />

så ikke opfylder det minimumskrav, at kunne vise<br />

nøjagtig, hvad patienten får. Et er, at man naturligvis<br />

i den enkelte klinik kan aftale, at „vi nok kan klare os<br />

med<strong>“</strong>. Men jeg kan som programansvarlig ikke gå ud og<br />

sige, at det kan bruges generelt, for et grundkrav er, at<br />

alt skal fremgå tydeligt på skærmen så enhver med en<br />

sundhedsuddannelse skal kunne bruge systemet sikkert<br />

efter ganske kort tid.<br />

Men i mellemtiden vil alle forslag og ideer til, hvordan<br />

man ud fra egne erfaringer kan klare situationen i<br />

dag være velkomne som indlæg her i bladet.<br />

Æskulappen <strong>·</strong> September <strong>2005</strong> 19


20<br />

Se pt.’s aftaler fra Patientoplysninger<br />

Af Ivar Clemmesen<br />

Hvor mange har glemt fra Patientoplysninger?<br />

Jeg ved det ikke, men en del stykker er det, har jeg<br />

konstateret.<br />

I dagligdagen melder spørgsmålet sig tit: ”Hvornår<br />

pt. var her sidst?”. – Det står såmænd nederst til venstre<br />

i Patientoplysninger!<br />

– „Jo, men så forrige gang eller gangen før! Var det ikke<br />

før sommerferien?”.<br />

Her kan man selvfølgelig kigge i OverblikJournalen<br />

med F10, men der kan jo være kommet meget andet til<br />

ind imellem, som umiddelbart slører netop dette overblik,<br />

hvor man så først skal sortere via F3/F7.<br />

Hvis man i Patientoplysninger i stedet trykker<br />

, så ændrer „Aftaler/reminder<strong>“</strong> feltet udseende:<br />

Her ser man så alle tidligere aftaler i Tidsbestillingen<br />

– og det er vel at mærke fra alle kolonner i tidsbestillingen!<br />

F.eks her, hvor den 17-08-05, kl. 10:10 fore-<br />

kommer to gange, fordi pt. står i både min kolonne og<br />

Hjemme-BT apparatets.<br />

Ved at scrolle op kan jeg hurtigt gætte, at det aktuelle,<br />

som jeg søger, startede den 14-06-05. ”Hvad stod<br />

der egentlig af oplysninger i Tidsbestillingen?”<br />

Her dobbeltklikker jeg bare på tidsangivelsen, hvorpå<br />

der automatisk slås op i Tidsbestillingen:<br />

Den samme procedure, at klikke på aftaleangivelsen<br />

i ”Aftaler/reminder<strong>“</strong> benyttes, hvis pt. skal have ændret<br />

en aftale. Man får tiden direkte og slipper således for<br />

at søge.<br />

<strong>Brugerforening</strong>ens årskursus 2006<br />

Af Thomas Rasmussen, Kursusudvalget<br />

Kursusudvalget er i gang med planlægningen af næste<br />

kursus på Munkebjerg Hotel.<br />

Vi overvejer bl.a.<br />

– en opfølgning på sidste års plenum, hvor repræsentanter<br />

for SSI, Sundhedsstyrelsen, Arbejdsskadestyrelsen<br />

m.m. gjorde rede for visioner for fremtidig elektronisk<br />

kommunikation. Hvordan er det gået, er der<br />

fremskridt? Eller står det i stampe?<br />

– en formiddag, hvor vore sekretærer/sgpl kan boltre<br />

sig med PC’erne i kælderen i ”fri dressur” under<br />

kyndig vejledning.<br />

– Et indslag om ICPC-kodning og det dertil hørende<br />

”datafangst-modul” – noget, som ikke mange af os<br />

ved ret meget om.<br />

P iratsoftware<br />

Men der er sikkert mange andre emner af interesse.<br />

Så hvis I har nogle, vil vi bede jer om at maile snarest.<br />

Andre forslag er naturlig også mere end velkomne. Det<br />

er altid godt med gode inputs!<br />

På forhånd tak t.rasmussen@dadlnet.dk<br />

for milliarder i danske virksomheder<br />

Af Søren Mikkel Berg tirsdag 13. <strong>sept</strong>ember <strong>2005</strong> ,<br />

kl. 14:34 — http://www.comeon.d<br />

Over en fjerdedel af al software i danske virksomheder<br />

er ulovlig. Det viser en ny rapport fra antipiratorganisationen<br />

BSA.<br />

Danske virksomheder ligger inde med piratsoftware<br />

for 1,3 milliarder kroner. Det viser den årlige undersøgelse<br />

fra Business Software Alliance (BSA), som fastslår,<br />

at 27 procent af den danske virksomhedssoftware er<br />

ulovlig. Det skriver Politiken.<br />

„Det store omfang skyldes sjusk og travlhed hos ITcheferne,<strong>“</strong><br />

siger Trude Berg, der er formand for BSA<br />

Danmark. Hun fortæller, at de danske IT-chefer ofte er<br />

pressede, og at det derfor er fristende blot at installere<br />

den software, man har liggende i skuffen i stedet for at<br />

bestille nye licenser.<br />

Samtidig understreger hun, at det også er et ledelsesansvar<br />

at gøre op med softwarepirateriet. „De admi-<br />

nistrerende direktører må prioritere IT-området højere.<br />

Når der skal lægges budget, er IT det område, der får<br />

penge, hvis der er nogen tilovers, og det, som bliver<br />

skåret, hvis der mangler penge,<strong>“</strong> siger hun og påpeger,<br />

at administrerende direktører faktisk kan risikere op til<br />

seks års fængsel for ulovlig software i virksomheden.<br />

Sidste år var 26 procent af den danske virksomhedssoftware<br />

ulovlig, hvilket vil sige, at der i løbet af det sidste<br />

år kun er sket en ganske lille procentuel stigning i det<br />

danske softwarepirateri. Den lille stigning skal dog ses<br />

i forhold til, at der samtidig har været en stor stigning i<br />

mængden af software, og derfor er den samlede værdi af<br />

piratsoftware steget med hele 300 millioner kroner.<br />

På verdensplan er 39 procent af al virksomhedssoftware<br />

ulovlig.<br />

Æskulappen <strong>·</strong> September <strong>2005</strong> Æskulappen <strong>·</strong> September <strong>2005</strong> 21


Huskeseddel udskrevet fra tidsbestilling<br />

Af Ivar Clemmesen<br />

På den huskeseddel, som vi nu i mange år har givet<br />

patienten med tidspunkt for næste konsultation, har<br />

vi altid skrevet tidspunktet ud i hånden. Men hos mig<br />

fungerer det ikke altid gnidningsfrit, når en patient<br />

møder op på et forkert tidspunkt – i forhold til<br />

Tidsbestillingen altså.<br />

I sådanne tilfælde har jeg den absolutte formening,<br />

at „det må være nogen, der efterligner min håndskrift!<strong>“</strong><br />

– om end min troværdighed næppe er iøjnefaldende.<br />

Jeg har faktisk det problem som ordblind, at jeg uden<br />

blusel kan bytte om på tal. Eksempelvis da jeg kom<br />

tilbage fra ferie den 15.08. måtte jeg kontakte og undskylde<br />

over for en patient, der var mødt op „Tirsdag<br />

den 09.08<strong>“</strong>. Han står godt nok i tidsbestillingen til<br />

”Torsdag den 08.09.” og jeg må mellem venner indrømme,<br />

at mit håndskrevne „Torsdag<strong>“</strong> ikke ligefrem<br />

oser af ikke at være „Tirsdag<strong>“</strong>.<br />

Det problem slipper jeg for nu, fordi vi nu med<br />

opdateringen 1. april <strong>2005</strong> kan skrive en huskeseddel<br />

ud direkte fra tidsbestillingen til f.eks. den lokale laserprinter.<br />

Det er bare lykken!!!<br />

I Æskulap hedder en sådan huskeseddel en „Bon<strong>“</strong>.<br />

Opsætningen finder man under: „Vedligehold – opsætning<br />

af brevkartotek<strong>“</strong>:<br />

Min opsætning (via F6=Ret brev) ser således ud:<br />

Til højre kan man frit vælge mellem mulighederne,<br />

så oplysningerne overføres automatisk fra Æskulap (det<br />

er dem med ‘%’ foran). Man skal blot med musen trække<br />

f.eks „Postnummer<strong>“</strong> over i dokumentet (hold venstre<br />

museknap nede og flyt musen til dokumentet og slip<br />

knappen). Resten af teksten har jeg selv skrevet, hvor<br />

man frit kan redigere – også i typografien. Huskesedlen<br />

skriver jeg ud på en A6 = 1/4 A4.<br />

Man skal huske at sætte bon’en op i sine udskrifter<br />

også via Vedligehold –> Brugerkartotek.<br />

Jeg har en lille stak A6 liggende ved printeren og<br />

når jeg har trykket , så passer det lige med,<br />

at jeg har tid til at tage et stykke papir og stikker det<br />

i den manuelle fødebakke. Patienterne er faktisk vildt<br />

imponerede og jeg er lykkelig ved tanken om, at jeg<br />

ikke har skrevet forkert!<br />

Dosisdispensering —<br />

et forslag til en registrering i Æskulap<br />

Af Nicolai Swane Lund<br />

Begrebet dosisdispensering farer rundt i hjemmeplejen<br />

overalt i landet som det store dyr i åbenbaringen.<br />

Der skal spares mange penge og nogle steder har man<br />

allerede inden indførelsen af dette princip reduceret i<br />

antallet af sygeplejersker.<br />

Man har heller ikke alle steder taget lægerne med på<br />

råd, om de nu vil være med på denne løsning. Det er<br />

politisk og den enkelte læge må naturligvis selv afgøre,<br />

om han eller hun vil deltage i dette.<br />

Nedenfor skal jeg blot komme med et forslag til,<br />

hvordan man kan håndtere det i Æskulap.<br />

Jeg vil foreslå, at man på forsiden som en reminder<br />

angiver, hvornår Dosisdispensering er oprettet. Man<br />

kunne såmænd lige så godt angive ophørsdatoen og så<br />

vinge den af for at det skal poppe op. Man skal blot i<br />

klinikken blive enige om hvilken model der benyttes.<br />

Startdatoen kan ændres, når der sker doseringsændringer<br />

eller lignende.<br />

Tryk CTRL+M efterfulgt af F5 (opret) (Billede 1)<br />

Gå derefter til medicinkortet og når recepterne<br />

udskrives til apoteket med henblik på at påbegynde<br />

dosisdispensering kan man tilføje nogle kommentarer<br />

ved det enkelte præparat. Jeg har ikke hidtil fundet<br />

anden anvendelse for disse muligheder.<br />

Herefter har man et udmærket overblik over de<br />

præparater som bliver dosisdispenseret (de 3 gule mærkater)<br />

og de som ikke dosisdispenseres (Billede 4)<br />

22 Æskulappen <strong>·</strong> September <strong>2005</strong> Æskulappen <strong>·</strong> September <strong>2005</strong> 23


Den besværlige attest<br />

Af Ivar Clemmesen<br />

Jeg har en patient – typen er sikkert velkendt for alle<br />

– hvor jeg bliver så træt, når hans navn dukker op på<br />

tidsbestillingen. Han er udlænding – har været i landet<br />

i over 20 år og han mener ikke, at en tolk er nødvendig.<br />

Når det (alt for tit) lykkes ham at dukke op uden tolk,<br />

er kommunikationen så svært hæmmet, at jeg ind imellem<br />

føler, at mine tiltag nærmer sig noget, der retteligen<br />

hører hjemme på den Veterinære Landbohøjskole, da<br />

jeg ikke altid kan sende ham af sted igen med uforrettet<br />

sag. Han har en arbejdsskadet, en flere gange kirurgisk<br />

behandlet skulder, som giver rig lejlighed til forviklinger.<br />

Et blik ned over hans OverblikJournal giver da også<br />

indtryk af en „mangefold problematik<strong>“</strong> – udeblivelser,<br />

Hypertension, BMI >30 og alt andet „godt<strong>“</strong> i den gade<br />

krydret med diagnoser af social karakter. Da der så dukkede<br />

en anmodning op om en attest vedr. skulderens<br />

totale sygdomsforløb, så var jeg parat til at gå ned i<br />

kælderen og græmme mig og søge ansættelse ved kommunens<br />

grønne områder.<br />

Diktafonen lå helt ufølsom og afventede mit næste<br />

træk, så jeg greb den, klappede PC’en blidt og sagde:<br />

„Nu kommer du på arbejde bette ven!<strong>“</strong>. Se, hvad der<br />

så skete:<br />

og markering af to diagnoser:<br />

som frembragte 49 notater siden 1998, hvorpå<br />

jeg med lavede min køkke<strong>nr</strong>ullejorunal vedr.<br />

skulderen – i alt 41 skærmsider!, som stadig er noget<br />

uoverskuelig. Her hjælper :<br />

og fik kogt det hele ned til:<br />

Hvert notat kan åbnes/lukkes med . Så<br />

kunne jeg let diktere en oversigt med de væsentligste<br />

punkter og vedlægge relevante epikriser.<br />

– De grønne områder må vidst klare sig lidt endnu<br />

uden mig.

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!