“ ÆP [nr. 3 · sept. 2005] - XMO Brugerforening

fortsat fra side 5
1. Gennemsnit på 7,5 – ingen under 5,0 – og alle har
givet karakter! Man kan vidst ikke forlange mere
med så mange forskelligartede krav til både bladet
og Æskualpprogrammerne?
2. Det jeg er allermest glad for er, at der ikke er én eneste
direkte nedgørende, negativ kommentar! Jamen
I aner ikke, hvor det gør godt! – når man, som på
diskussionsforum, er vant til at få hug hen ad vejen
(det hører jo med til jobbet der).
3. „Nørd“ får let en negativ klang og det var forventet,
at de ville stå lidt for skud. Men det er også nørderne,
der er skyld i, at vi har så godt et program!
De er medvirkende til, at vi stadig er forrest i udviklingen!
4. På den anden side, så er det krystal klart, at den
store skare af ”ikke nørder” skal have stof og her er
det først og fremmest tips og ideer, der efterspørges.
Det vil også afspejles i bladet – jeg prøver allerede i
dette nummer.
6 Æskulappen · September 2005
5. Den almindelige orientering, om udviklingen lige
omkring os og som påvirker vores hverdag, vil fortsat
være prioriteret i håb om, at den enkelte med øget
indsigt vil være mindre frustreret over f.eks. offentlige
påfund i mere end sidste øjeblik – hvilket synes at være
den fremherskende arbejdsmetode hos vores ‘modparter’
i øjeblikket.
Jeg vil varmt takke dem, der gad svare. God læselyst i
øvrigt!
Redaktørens klumme:
„Luft under vingerne“
Af Ivar Clemmesen
Nu har redaktøren så sandelig fundet vej til spalterne!
Egentlig har han gennem årene ejendommeligt nok slet
ikke taget til orde, på trods af at han gentagne gange her
i bladet er hængt ud for sin galgenhumor, ejendommelige
opringninger på de mest ubelejlige tidspunkter, sin
morbide sarkasme og ikke mindst sin trælse pågåenhed
med, at dead-line skal overholdes.
Klummen her skal primært gøre opmærksom på, at
jeg i denne min nye egenskab, dels er meget bevidst om
at have en anden kasket på og dels vil jeg gøre opmærksom
på, at min levetid er begrænset! – Med andre ord,
så spejder jeg efter, at en anden skal komme og melde
sig til dette meget inspirerende job! Jo før, jo bedre! De
mange positive meldinger fra læserundersøgelsen gør
det også til en tryg post! Der er megen hjælp at hente
fra bestyrelsen.
Ved næste generalforsamling, 29. april 2006, på
Munkebjerg vil der i bestyrelsen ske udskiftning på
alle poster, der er på valg, hvor vi så også kommer til
at mangle nye folk. Her tilbydes spændende indsigt i,
hvor programmet bevæger sig hen med mulighed for
maksimal indflydelse sammen med bestyrelsesarbejdet
som helhed. Jo flere vi er om at hjælpe hinanden med
arbejdet og udviklingen, jo bedre program (og blad) får
vi – og vise versa!
Så henvendelser fremover til Æskulapbrugere om at
ville deltage i bestyrelsesarbejdet er meget seriøst ment!
Ingen behøver at være beskedne og frivillige vil blive
modtaget med tak. Jeg opfatter det for den enkelte som
en chance, der i høj grad er bevidsthedsudvidende og
inspirerende – især for det daglige lægearbejde. Helt
generelt er det „luft under vingerne“.
100 Af Thomas Rasmussen
Jeg har været „Æskulapper“ siden 1998, hvor jeg på
grund af forskellige „uregelmæssigheder“ med mit
daværende systemhus ikke ønskede at fortsætte „samarbejdet“.
Så skulle jeg finde et nyt system, og jeg valgte
Æskulap – et valg som jeg aldrig har fortrudt.
Hvorfor ÆP?
Jeg har kørt Æskulap DOS indtil medio april 05, hvor
jeg efter (over)modne overvejelser konverterede til ÆP.
Jeg må ærligt medgive, at min tøven var udslag af ren
egoisme: „Lad de andre dumme sig og gøre arbejdet
med det nye, mens jeg selv ligger lunt i svinget med det
gamle og velafprøvede“.
At DOS ligger for døden og at det gamle Æskulap
dermed ikke længere blev videreudviklet – samt at vi
kan forudse mystiske CPR-numre (som DOS ikke kan
håndtere), bidrog væsentligt til min beslutning. Det gjorde
mine arbejdsstationers alder ligeledes (se nedenfor).
Alle i denne kreds ved, at „ÆP“ står for Æskulap
Professionel, altså Æskulap i Windowsudgaven. Stor
var min overraskelse og undren, da ingen af de fremmødte
repræsentanter for VD/Ascott vidste, hvad
„ÆP“ var. Jeg forklarede mig så godt som muligt, og
de lyste op i et „Nååårrh, Æskulap Windows!“. Og det
hedder ikonet på skrivebordet således i dag.
Tekniske forudsætninger
Jeg benyttede lejligheden (og min gode kredit i banken)
til at skrotte mine gamle arbejdsstationer (3 i alt: 2 stk
W98SE, 4 år på bagen, 1 stk W95, 7 år på bagen og
meget „træt“) og til at få opdateret Novell og Advantage
samt at få lidt ekstra RAM i serveren. Der var ingen
problemer med det tekniske incl. selve konverteringen.
Konverteringen fra Æskulap (DOS) til ÆP
Klinikken var som anbefalet fra Ascott lukket på selve
konverteringsdagen. Kort før frokost var det tekniske
på plads og min sekretær og jeg kunne modtage undervisning
i det nye, der var på skærmen, altså det nye
Windows-baserede Æskulap.
Det føltes lidt overvældende i begyndelsen, hvor vi
blev „skøjtet rundt“ i ÆP, som jeg for nemheds skyld
kalder det fremover. Præsentationen var fin og meget
pædagogisk. Underviseren (Helle) gav sig god tid til alle
vore spørgsmål, også de dumme.
Da jeg vaklede hjem, følte jeg mig lidt som „Palle
alene i verden“ … ÆP kunne bare så meget, men hvordan
kunne jeg udnytte det næste dag, hvor det skulle
De første
dage med ÆP
stå sin ildprøve med ptt. sat til (godt nok med levende
backup indtil middag)?
1. dag live
Før vi gik hjem, fik vi det gode råd, at „tænke DOS“.
Det viste sig at være et godt råd den næste dag! Mange
af de gamle velkendte DOS-kommandoer – for ikke at
sige hovedparten – er de samme i ÆP. Der hedder de
for mestendels vedkommende eller
.
De allerførste dage med ÆP var præget af lidt
tastemæssig tøven fra min side. Men øvelse gør jo som
bekendt mester.
What’s up, Doc.. ?
Selv om ÆP i vidt omfang lader sig betjene med „tillempede
DOS-kommandoer“, er der tale om et program,
der virker på en anden måde, og – frem for alt
– kan meget mere i dagligdagen.
Kommunikationen (EDI/@) er ændret, således, at
hver pt. nu har sin egen indbakke – vi
skal ikke længere ud i den „store“ Kommunikation
med for at finde epikrisen. Det ligner meget
Outlook/Outlook Express, og det er dejligt overskueligt.
Og den „globale indbakke“ ( ligesom i
DOS) giver et bedre overblik over ind- og udgående
post af ethvert tilsnit end i DOS-tiden.
En anden lækker detalje gik op for mig, at jeg efter
tre ugers ferie hentede 205 epikriser ind. Modet sank
i livet på mig. I DOS-tiden havde det været en kamp
mod vejrmøller, for dengang stod epikriserne hulter til
bulter, og den nødvendige diagnosekodning var meget
besværlig. Nu kigger man i den enkeltes indbakke – og
der står de, alle de syv kontakter til vagtlæge, skadestue
og hospital, som pågældende har haft i ferien. Det letter
overblikket i den grad og gør kodningen til en leg.
„Den aktive aptient“
En anden dejlig funktionalitet er „den aktive patient“.
I DOS skulle jeg huske CPR på patienten, hvis jeg
ville have patient-kortet frem og have fuld adgang til
journalen. I ÆP er det nok at være inde på f.eks. et
ubehandlet lab-svar, at taste + og straks er
man inde på patientkortet og kan frit navigere frem
og tilbage som man har lyst til. En god ting, når man
ikke husker så godt længere. Man behøver end ikke at
finde patientkortet frem først, men kan på „den aktive
patient“ finde journal, medicin- og lab.kort direkte
med .
fortsættes på side 8
Æskulappen · September 2005
7