Referat for hele Efterårssamlingen 2002 - Inatsisartut

cms.inatsisartut.gl

Referat for hele Efterårssamlingen 2002 - Inatsisartut

1. mødedag, fredag d. 20. september 2002...............................................................................................................

8

Dagsordenspunkt 5................................................................................................................................................

8

Valg af Landstingsformand. .................................................................................................................................. 8

(Den ældste af Landstingets nestorer) ................................................................................................................... 8

Dagsordenspunkt 6..............................................................................................................................................

10

Valg af første, anden, tredie og fjerde næstformand for Landstinget. ............................................................... 10

(Formandskabet) ................................................................................................................................................. 10

2. mødedag, mandag den 23. september 2002, kl. 13.00........................................................................................

23

Punkt 1. ............................................................................................................................................................... 24

Åbningsdebat. ...................................................................................................................................................... 24

(Landsstyreformanden) ....................................................................................................................................... 24

3. mødedag, onsdag den 25. september 2002, kl. 13.00.........................................................................................

84

3. mødedag, onsdag den 25. september 2002, kl. 13.01.....................................................................................

86

Dagsordenspunkt 2 ............................................................................................................................................. 86

Redegørelse for dagsordenen. ............................................................................................................................. 86

(Landstingets Formandsskab) ............................................................................................................................. 86

Dagsordenspunkt 3 ............................................................................................................................................. 94

Fastsættelse af tidspunkt for forårssamlingen 2003. ........................................................................................... 94

(Landstingets Formandsskab) ............................................................................................................................. 94

Dagsordenspunkt 63 ........................................................................................................................................... 97

Forslag til Finanslov for 2003. ............................................................................................................................ 97

(Landsstyremedlemmet for Økonomi) ................................................................................................................ 97

4. mødedag, torsdag den 26. september 2002, kl. 13:00.......................................................................................

156

Dagsordenspunkt 49 ......................................................................................................................................... 157

Hvad er Landsstyrets fremtidige politiske målsætning for og prioritering af hvilke indhandlings- og

produktionsmuligheder, der skal tilbydes de kystnære fiskere? ....................................................................... 157

(Mads Peter Grønvold) ...................................................................................................................................... 157

Dagsordenspunkt 92 ......................................................................................................................................... 161

Agter Landsstyret, at igangsætte tiltag, som kan sikre, at de byvise, regionsvise indhandlings- og

fabriksfaciliteter bliver udnyttet i forbindelse med nuværende og kommende

reformer af fiskeriet? ............. 161

(Jakob Sivertsen) ............................................................................................................................................... 161

Dagsordenspunkt 157 ....................................................................................................................................... 164

Hvorledes agter Landsstyret at skabe initiativer til den yderligere indsats for udvikling af landbaserede

erhverv, afledt af fiskeriet? ............................................................................................................................... 164

(Mads Peter Grønvold) ...................................................................................................................................... 164

Dagsordenspunkt 107........................................................................................................................................

168

Agter Landsstyret at igangsætte en undersøgelse af vilkårene for de grønlandske fisker og deres

besætningsmedlemmer, og om hvordan vi bedre end hidtil kan motivere de unge til at interessere sig for

fiskerierhvervet? ................................................................................................................................................ 168

Dagsordenspunkt 131........................................................................................................................................

171

Hvorledes vurderer Landsstyret mulighederne og behovet for at ledige der modtager sociale ydelser fra det

offentlige, skal yde en samfundsmæssig indsats til gengæld? .......................................................................... 171

(Ruth Heilmann) ................................................................................................................................................ 171

Dagsordenspunkt 138 ....................................................................................................................................... 174

Har Landsstyret grundigt overvejet deres forslag om betalt flytning af arbejdskraft for byer med

arbejdsløshed, til byer hvor der er mangel på samme. Er en centralisering af befolkningen ønskelig? ........... 174

(Anthon Frederiksen) ........................................................................................................................................ 174

Dagsordenspunkt 155 ....................................................................................................................................... 178

Hvilke initiativer agter Landsstyret at igangsætte til udnyttelse af uudnyttede erhvervsmuligheder

i bygder ?

........................................................................................................................................................................... 178

(Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundet) ..................................................................................................... 178

Dagordenspunkt 150.........................................................................................................................................

181

Agter Landsstyret i samarbejde med kommunerne og KNAPK at tilpasse Jagtbetjentordningen

i Grønland til

landets geografiske forhold og moderne jagtmetoder ved ansættelse

af flere jagtbetjente, der udstyres med

flere hurtiggående fartøjer til udførelse af overvågnings- og kontrolopgaver ? ............................................... 181

(Tommy Marø) .................................................................................................................................................. 181

Dagsordenspunkt 141 ....................................................................................................................................... 184

Har Landsstyret undersøgt behovet over mulighederne for ansættelse at en landsdækkende

ældrekonsulent.


........................................................................................................................................................................... 184

(Godmand Rasmussen, Asii Chemnitz Narup, Loritha Henriksen, Ruth Heilmann) ................................... 184

Dagsordenpunkt 156 ........................................................................................................................................ 186

Agter Landsstyret af fremlægge en tilbundsgående undersøgelse til debat i Landstinget, der belyser fordele og

ulemper for Grønland, hvis Grønland skulle blive medlem af EU? ................................................................. 186

(Mads Peter Grønvold) ...................................................................................................................................... 186

5. mødedag, fredag den 27. september 2002, kl. 13.00........................................................................................

188

Dagsordenpunkt 2.............................................................................................................................................

188

Redegørelse for dagsordenene. ......................................................................................................................... 188

(Landstingets Formandskab) ............................................................................................................................. 188

Dagsordenpunkt 87 .......................................................................................................................................... 189

Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyrets pålægges at arbejde for, at Qaanaaq

Kommune får en

større del af Landskassens skatteindtægter fra Pituffik - (Thule Air Base). ..................................................... 189

(Naimanngitsoq Petersen, Atassut) ................................................................................................................... 189

Dagsordenspunkt 88 ......................................................................................................................................... 205

Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at indføre en ny vakantboligordning

i forbindelse

med tiltrædelse på et nyt arbejde, i medfør af hvilke der fastsættes

faster takster for værdien af vakantboliger

afhængig af kvadratmeterstørrelse, antal rum og møblering. Medarbejderen beskattes af værdien af disse

takster, mens arbejdsgiveren

betaler den fulde vakantindkvartering. ............................................................... 205

(Mogens Kleist, Kandidatforbundet) ................................................................................................................ 205

Dagsordenspunkt 33 ......................................................................................................................................... 215

Rapport til Grønlands Landsting fra Arbejdsgruppen til revision af regler og vederlag og pension til

medlemmer af Grønlands Landsting og Landsstyre. ........................................................................................ 215

(Landstingets Formandsskab) ........................................................................................................................... 215

6. mødedag, mandag den 30. september 2002, kl. 13.00......................................................................................

221

Dagsordenspunkt 2............................................................................................................................................

221

Redegørelse for dagsordenen. ........................................................................................................................... 221

(Landstingets Formandskab) ............................................................................................................................. 221

Dagsordenspunkt 74..........................................................................................................................................

223

Forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om folkeskolen. .................................. 223

(Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke) ............................................................ 223

(1. behandling) .................................................................................................................................................. 223

Dagsordenpunkt 13...........................................................................................................................................

226

Forslag til landstingslov om frie grundskoler og undervisning i Hjemmet m.m. ............................................. 226

(Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke) ............................................................ 226

(1. behandling) .................................................................................................................................................. 226

Dagsordenspunkt 122 ....................................................................................................................................... 246

Forslag til landstingsbeslutning om, at Landstinget pålægger Landsstyret, at afsætte midler til at øge antallet af

initiativer for at forebygge sygdommen kræft som desværre er meget udbredt, herunder ikke mindst

initiativer, der er særligt rettet mod mænd, som har mavekræft. ...................................................................... 246

(Ruth Heilmanns, Siumut) ................................................................................................................................. 246

(1. behandling) .................................................................................................................................................. 246

Dagsordenspunkt 26 ......................................................................................................................................... 261

Beslutningsforslag om, at Landstinget beslutter, at pålægge Landsstyret at udarbejde forslag til, at en del af de

offentliges finansiering af boligbyggeri tværtimod traditionen bruges etablering af et finansieringsinstitut, der

skal have til formål gradvist at nedbringe forventningen om, at det offentlige står som bygherre ved

boligbyggeri, at mulighederne bliver mere ligeligt fordelt mellem flere mennesker og familier samt lige

muligheder for alle kommuner. ......................................................................................................................... 261

(Per Rosing-Petersen) ........................................................................................................................................ 261

(2. behandling) .................................................................................................................................................. 261

Dagsordenspunkt 85 ......................................................................................................................................... 264

Forslag til landstingslov om naturbeskyttelse. .................................................................................................. 264

(Landsstyremedlemmet for Sundhed og Miljø) ................................................................................................ 264

Dagsordenspunkt 137 ....................................................................................................................................... 286

Forslag til landstinsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at ændre gældende bekendtgørelse om fredning af

fugle, således at der åbnes op for, at man i islægsområderne som minimum kan jage fugle til eget forbrug. . 286

(Anthon Frederiksen) ....................................................................................................................................... 286

(1. behandling) .................................................................................................................................................. 286


Dagsordenspunkt 129 ....................................................................................................................................... 296

Forslag til forespørgselsdebat om miljøforberedende tiltag, herunder indførsel af miljøafgifter og

retursystemer. .................................................................................................................................................... 296

(Ole Lynge) ....................................................................................................................................................... 296

7. mødedag, onsdag den 2. oktober 2002, kl. 13.00.............................................................................................

304

Dagsordenspunkt 2............................................................................................................................................

304

Redegørelse for dagsordenen ................................................................................................................. 304

(Landstingets Formandskab) ............................................................................................................................. 304

Dagsordenspunkt 79 ......................................................................................................................................... 306

Forslag til landstingsforordning om hjælp til børn og unge. ............................................................................ 306

(Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked) ............................................................. 306

(1. behandling) .................................................................................................................................................. 306

Dagsordenspunkt 112 ....................................................................................................................................... 333

Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at foretage en dybtgående undersøgelse om

årsagerne til omsorgssvigt og seksuelt misbrug af børn og unge samt om mulighederne og behov for

forbedring af forholdene for disse børn og unge samt deres forældre, og at det pålægges Landsstyret at arbejde

for at afsætte midler til forebyggelse og behandling m.v. efter det konstaterede behov. ................................. 333

(Ruth Heilmann) ................................................................................................................................................ 333

(1. behandling) .................................................................................................................................................. 333

Dagsordenspunkt 77 ......................................................................................................................................... 354

Forslag til Landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om støtte til boligbyggeri. ................ 354

(Landsstyremedlemmet for Boliger og Infrastruktur) ....................................................................................... 354

(1.behandling) ................................................................................................................................................... 354

Dagsordenspunkt 68 ......................................................................................................................................... 358

Forslag til Landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om etablering af et boligselskab. ...... 358

(Landsstyremedlemmet for Boliger og Infrastruktur) ....................................................................................... 358

(1.behandling) ................................................................................................................................................... 358

8. mødedag, torsdag den 3. oktober 2002, kl. 13:00.............................................................................................

363

Dagsordenspunkt 2............................................................................................................................................

363

Redegørelse for dagsordenen. ........................................................................................................................... 363

(Landstingets Formandskab) ............................................................................................................................. 363

Dagsordenspunkt 97 ......................................................................................................................................... 365

Spørgsmål til Landsstyret: Med hvilken begrundelse har Landsstyret tilsidesat Grønlands interesser ved at

fremsætte en erklæring om, at Grønlands Landsstyre ikke betragter Thulebefolkningen som en særskilt

stamme i ILO-konvention nr. 169's forstand, på et tidspunkt hvor en højesteretssag om bl.a. dette spørgsmål

endnu verserer? ................................................................................................................................................ 365

(Naimanngitsoq Petersen) ................................................................................................................................. 365

Dagsordenspunkt 110 ....................................................................................................................................... 368

Spørgsmål til Landsstyret: Hvilke kommentarer har Landsstyret til nedenstående udsagn om, at mange

landbrugsdrivende bliver nødt til at indstille deres erhverv, idet Landskassen ikke har erstattet de midler, som

EF's landbrugstilskud gav til de landbrugsdrivende? Hvad er Landsstyrets planer for at løse disse problemer

med henblik på fremtiden? ................................................................................................................................ 368

(Finn Karlsen) ................................................................................................................................................... 368

Dagsordenspunkt 94 ......................................................................................................................................... 371

Spørgsmål til Landsstyret: Vil Landsstyret overveje at igangsætte biologiske undersøgelser af havområderne

ved Tasiilaq med det formål, at få afdækket størrelsen af bestandene af hellefisk, krabber og andre

kommercielt interessante arter. ......................................................................................................................... 371

(Godmand Rasmussen) ..................................................................................................................................... 371

Dagsordenspunkt 116 ....................................................................................................................................... 374

Spørgsmål til Landsstyret: Agter Landsstyret at igangsætte forsøgsfiskerier i de Østgrønlandske

fjordsystemer, eventuelt i samarbejde med Island, således at det kan afklares om der er basis for et

kommercielt bæredygtigt fiskeri i Tasiilaq og Ittoqqortoormiit? ...................................................................... 374

(Jakob Sivertsen) ............................................................................................................................................... 374

Dagsordenspunkt 95..........................................................................................................................................

377

Spørgsmål til Landsstyret: Hvor langt er man nået i sagen om udvidelse af Sisimiut havn, og hvornår kan man

regne med, at udbygningen kan realiseres........................................................................................................

377

(Godmand Rasmussen) ..................................................................................................................................... 377

Dagsordenspunkt 95 ......................................................................................................................................... 379


Vi går nu videre til punkt 96.Spørgsmål til Landsstyret om miljøundersøgelser af det forurenede området

omkring Thule Air Base. .................................................................................................................................. 379

(Mads Peter Grønvold) ...................................................................................................................................... 379

Dagsordenpunkt 104 ........................................................................................................................................ 383

Spørgsmål til Landsstyret: Agter Landsstyret at arbejde for, at der i byerne ansættes toldere, og at der

indsættes hashhunde i havnene? ....................................................................................................................... 383

(Godmand Rasmussen) ..................................................................................................................................... 383

Dagsordenspunkt 108........................................................................................................................................

385

Spørgsmål til Landsstyret: Hvilke resultater er der opnået ved undersøgelsen af forskellen i brandmændenes

materielle vilkår i Grønland? ............................................................................................................................ 385

(Finn Karlsen) ................................................................................................................................................... 385

Dagsordenspunkt 109 ....................................................................................................................................... 387

Spørgsmål til Landsstyret: Hvordan er det gået med undersøgelsen af afgiften på taxaerne samt en status på

eventuelle tiltag? ............................................................................................................................................... 387

(Finn Karlsen) ................................................................................................................................................... 387

9. mødedag, fredag den 4. oktober 2002, kl. 13:00..............................................................................................

389

Dagsordenspunkt 2............................................................................................................................................

389

Redegørelse for dagsordenen. ........................................................................................................................... 389

(Landstingets Formandskab) ............................................................................................................................. 389

9. mødedag, fredag den 4. oktober 2002...............................................................................................................

391

Dagsordenspunkt 57 ......................................................................................................................................... 391

Beslutningsforslag om Landstingets principielle tilslutning til ajourføring af den familieretlige

lovgivning i

Grønland. ........................................................................................................................................................... 391

(Landsstyreformanden) ..................................................................................................................................... 391

(1. behandling) .................................................................................................................................................. 391

Dagsordenspunkt 58 ......................................................................................................................................... 396

Beslutningsforslag om Landstingets udtalelse til anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om Den

International Straffedomstol. ............................................................................................................................. 396

(Landsstyreformanden) ..................................................................................................................................... 396

(1. behandling) .................................................................................................................................................. 396

Dagsordenspunkt 60 ......................................................................................................................................... 403

Beslutningsforslag om Hjemmestyrets udtalelse til ikraftsættelse for Grønland af Lov om produktansvar. ... 403

(Landsstyreformanden) ..................................................................................................................................... 403

(1. behandling) .................................................................................................................................................. 403

Dagsordenspunkt 61 ......................................................................................................................................... 409

Det er forslag til Landstingsbeslutning om Grønlands Hjemmestyrets udtalelse til ikraftsættelse for Grønland

af en ny lov om aktieselskaber, lov om anpartsselskaber, ny lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, ny

lov om erhvervsdrivende fonde. ........................................................................................................................ 409

(Landsstyreformanden) ..................................................................................................................................... 409

Dagsordenspunkt 62 ......................................................................................................................................... 417

Beslutningsforslag om Hjemmestyrets udtalelse til ikraftsættelse for Grønland af Lov om kontrol med

arbejder af ædle metaller. .................................................................................................................................. 417

(Landsstyreformanden) ..................................................................................................................................... 417

(1. behandling) .................................................................................................................................................. 417

Dagsordenspunkt 59 ......................................................................................................................................... 421

Forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om Grønlands inddeling i landsdele og kommuner.

(ændring af kommunegrænsen mellem Maniitsoq og Sisimiut kommuner) ..................................................... 421

(Landsstyreformanden) ..................................................................................................................................... 421

(1.behandling) ................................................................................................................................................... 421

Dagsordenspunkt 160........................................................................................................................................

424

Forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om Landstinget og Landsstyret. ................................. 424

(Landsstyreformanden) ..................................................................................................................................... 424

(1.behandling) ................................................................................................................................................... 424

Dagsordenspunkt 161. ....................................................................................................................................... 433

Forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om Grønlands Hjemmestyres budget. ........................ 433

(Landsstyremedlemmet for Økonomi) .............................................................................................................. 433

(1.behandling) ................................................................................................................................................... 433

Dagsordenspunkt 162........................................................................................................................................

451


Forslag til Landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om boligfinansiering. ....................... 451

(Landsstyremedlemmet for Boliger og Infrastruktur) ....................................................................................... 451

(1. behandling) .................................................................................................................................................. 451

10. mødedag, mandag den 7. oktober 2002, kl. 13:00..........................................................................................

455

Dagsordenspunkt 2............................................................................................................................................

455

Redegørelse for dagsordenen. ........................................................................................................................... 455

(Landstingets Formandskab) ............................................................................................................................. 455

Dagsordenspunkt 65..........................................................................................................................................

457

Forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om indkomstskat, 1. behandling. Her er det

landsstyremedlemmet for Økonomi der foreligger. .......................................................................................... 457

(Landsstyremedlemmet for Økonomi) .............................................................................................................. 457

(1. behandling) .................................................................................................................................................. 457

Dagsordenspunkt 66..........................................................................................................................................

465

.......................................................................................................................................................................... 465

Forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om afgift på rejer. ....................................................... 465

(Landsstyremedlemmet for Økonomi) .............................................................................................................. 465

(1. behandling) .................................................................................................................................................. 465

Dagsordenspunkt 78..........................................................................................................................................

475

.......................................................................................................................................................................... 475

Forslag til landstingsforordning om arbejdsformidling m.v. ............................................................................ 475

(Landsstyremedlemmet. for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked) ............................................................ 475

(1. behandling) .................................................................................................................................................. 475

Dagsordenspunkt 80..........................................................................................................................................

496

.......................................................................................................................................................................... 496

Forslag til Landstingsforordning om offentlig pension. ................................................................................... 496

(Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked) ............................................................. 496

(1.behandling) ................................................................................................................................................... 496

11. mødedag, onsdag den 9. oktober 2002, kl. 13:00...........................................................................................

521

Dagsordenspunkt 2............................................................................................................................................

521

Redegørelse for dagsordenen. ........................................................................................................................... 521

(Landstingets Formandskab) ............................................................................................................................. 521

Dagsordenspunkt 71 ......................................................................................................................................... 524

Forslag til landstingslov om ligestilling af mænd og kvinder. .......................................................................... 524

(Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked) ............................................................. 524

(1. behandling) .................................................................................................................................................. 524

Dagsordenspunkt 72 ......................................................................................................................................... 540

Landstingslov om ændring af landstingslov om Grønlands Ligestillingsråd...................................................

540

(Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked) ............................................................. 540

(1. behandling) .................................................................................................................................................. 540

Dagsordenspunkt 73 ......................................................................................................................................... 547

Beslutningsforslag om Hjemmestyrets udtalelse vedrørende forslag til ændring af lov nr. 295 af 4. juni 1986

om arbejdsmiljø i Grønland..............................................................................................................................

547

(Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked) ............................................................. 547

(1. behandling) .................................................................................................................................................. 547

Dagsordenspunkt 70..........................................................................................................................................

557

Redegørelse om nye rammer for styring af Nukissiorfiit. ................................................................................. 557

(Landsstyremedlemmet for Boliger og Infrastruktur) ....................................................................................... 557

Dagsordenspunkt 67 ......................................................................................................................................... 573

Beslutningsforslag om Hjemmestyrets udtalelse til forslag til anordning om dykkerarbejde og dykkermateriel

m.v. ................................................................................................................................................................... 573

(Landsstyremedlemmet for Boliger, Infrastruktur) ........................................................................................... 573

(1.behandling) ................................................................................................................................................... 573

Dagsordenspunkt 12 ......................................................................................................................................... 576

Forslag til Landstingslov om ændring af Landstingslov om arbejdsgiveres erhvervsuddannelsesbidrag. ...... 576

(Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke) ............................................................ 576

(1. behandling) ................................................................................................................................................. 576

Dagsordenspunkt 15 ......................................................................................................................................... 581

Forslag til Landstingsforordning om ændring af Landstingsforordning om erhvervsuddannelser og


erhvervsuddannelseskurser. .............................................................................................................................. 581

(Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke) ............................................................ 581

(1. behandling) .................................................................................................................................................. 581

Dagsordenspunkt 37 ......................................................................................................................................... 585

Forslag til landstingsbeslutning om, at der pålægges Landsstyret at søge renovering og udvidelse af skolen i

Qeqertaq optaget på landstingsfinansloven for 2003. ....................................................................................... 585

(Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke) ............................................................ 585

(2. behandling) .................................................................................................................................................. 585

Dagsordenspunkt 39 ......................................................................................................................................... 590

Forslag til landstingsbeslutningsforslag fra Asii Chemnitz Narup, Inuit Ataqatigiit om ændring af

landstingsforordning om hjælp fra det offentlige, med det formål, at muliggøre bistand til etablering af

selvhjælpsgrupper samt muliggøre etablering af forsøgsordninger. ................................................................ 590

(Asii Chemnitz Narup) ...................................................................................................................................... 590

(2. behandling) .................................................................................................................................................. 590

12. mødedag, torsdag den 10. oktober 2002, kl. 13:00.........................................................................................

593

Dagsordenspunkt 2............................................................................................................................................

593

Redegørelse for dagsordenen. ........................................................................................................................... 593

(Landstingets Formandskab) ............................................................................................................................. 593

Dagsordenspunkt 152........................................................................................................................................

595

Spørgsmål til Landsstyret: Hvilke ordninger har man til hensigt at indføre vedrørende anvendelsen af

ældrekollektiver for de mere selvhjulpne ældre? .............................................................................................. 595

(Loritha Henriksen) ........................................................................................................................................... 595

Dagsordenspunkt 153 ....................................................................................................................................... 598

Spørgsmål til Landsstyret: Hvilke muligheder er der for at forbedre løn - og arbejdsforholdene for

socialfagligt personale (socialrådgivere og pædagoger)? ................................................................................. 598

(Loritha Henriksen) ........................................................................................................................................... 598

Dagsordenspunkt 121 ....................................................................................................................................... 601

Spørgsmål til Landsstyret: Hvorledes vil Landsstyret sikre, at der sideløbende med Selvstyrekommissionens

arbejde kan føres en bred, folkelig debat om Grønlands selvstændighedsbestræbelser. Kunne dette formål

sikres ved oprettelse af en pulje på f.eks. 300.000,00 kr, hvorfra initiativ - og interessegrupper kunne søge

midler til finansiering af oplysningskampagner og andre aktiviteter? .............................................................. 601

(Per Rosing-Petersen) ........................................................................................................................................ 601

Dagsordenspunkt 132........................................................................................................................................

603

Spørgsmål til Landsstyret om status for projekter i Kangaatsiaq, Kangaamiut, Kangerluk m.fl. .................... 603

(Anthon Frederiksen) ........................................................................................................................................ 603

Dagsordenspunkt 139........................................................................................................................................

605

.......................................................................................................................................................................... 605

Spørgsmål til Landsstyret: Hvilke konsekvenser vil det få for kystens borgere, der har et ønske om at købe en

bolig via boligordningen "Fra lejer til ejer", når bankerne kun vil låne ud til bestemte byer? Hvilke

overvejelser har Landsstyret gjort sig i retning af at etablere en boligfond? .................................................... 605

(Olga Poulsen) ................................................................................................................................................... 605

Dagsordenspunkt 143 ....................................................................................................................................... 610

Spørgsmål til Landsstyret om forsøgsprojekter med sociale formål. ................................................................ 610

(Asii Chemnitz Narup) ...................................................................................................................................... 610

Dagsordenspunkt 144 ....................................................................................................................................... 613

Spørgsmål til Landsstyret om grønlændere i Danmark. .................................................................................... 613

(Asii Chemnitz Narup) ...................................................................................................................................... 613

Dagsordenspunkt 145 ....................................................................................................................................... 615

Spørgsmål til Landsstyret om mobilitetspuljens størrelse og administration. .................................................. 615

(Asii Chemnitz Narup) ...................................................................................................................................... 615

Dagsordenspunkt 146........................................................................................................................................

617

Spørgsmål til Landsstyret om etablering af kriseberedskab på skolerne. ......................................................... 617

(Asii Chemnitz Narup) ...................................................................................................................................... 617

Dagsordenspunkt 147........................................................................................................................................

620

Spørgsmål til Landsstyret om overgangen fra patientstatus til plejepatientstatus på landets sygehuse. .......... 620

(Asii Chemnitz Narup) ...................................................................................................................................... 620

Dagsordenspunkt 148 ....................................................................................................................................... 622

Spørgsmål til Landsstyret om opgørelse af antallet af de vidtgående handicappede her i Grønland. .............. 622


(Asii Chemnitz Narup) ...................................................................................................................................... 622

Dagsordenspunkt 149 ....................................................................................................................................... 624

Spørgsmål til Landsstyret om antallet af klienter, der står på venteliste til ”Aaqa”. ........................................ 624

(Asii Chemnitz Narup) ...................................................................................................................................... 624

Dagsordenspunkt 151........................................................................................................................................

625

Spørgsmål til Landsstyret: Vil Landsstyret overveje, at genvurdere betalingsniveauet for gebyr på anskaffelse

af jagtbevis i Grønland, således at betalingen står i et rimeligt forhold til de administrative udgifter, der er

forbundet med ordningens administration? ....................................................................................................... 625

(Tommy Marø) .................................................................................................................................................. 625

13. mødedag, fredag den 11. oktober 2002, kl. 13:00..........................................................................................

627

Dagsordenspunkt 2............................................................................................................................................

627

Redegørelse for dagsordenen. ........................................................................................................................... 627

(Landstingets Formandskab) ............................................................................................................................. 627

Dagsordenspunkt 117 ....................................................................................................................................... 629

Forslag til landstingsbeslutning om, at Landstinget pålægger Landsstyret i de kommende

bloktilskudsforhandlingerne med kommunerne, at der skal ydes et særskilt tilskud til de økonomisk svage

stillede kommuner til brandudstyr og brandmateriel. ...................................................................................... 629

(Per Berthelsen) ................................................................................................................................................. 629

(1. behandling) .................................................................................................................................................. 629

Dagsordenspunkt 118 ....................................................................................................................................... 639

Forslag til landstingsbeslutning om, at Landstinget pålægger Landsstyret at fremkomme med et forslag, så

brandmændenes uddannelsesniveau kan leve op til lovkravet. Ifølge en redegørelse er der her og nu behov for

et beløb svarende til 8 mio. kr. Og derudover skal der afsættes yderligere 2,5 mio. kr. i budgetoverslagsårene

til formålet. Af hensyn til landets økonomi bør det ske over en periode på tre år. .......................................... 639

(Per Berthelsen) ................................................................................................................................................. 639

(1. behandling) .................................................................................................................................................. 639

Dagsordenspunkt 28..........................................................................................................................................

649

Beslutningsforslag om opførelse af skole/uddannelsesinstitution for handicappede børn og unge i Illulissat

........................................................................................................................................................................... 649

(Anthon Frederiksen) ........................................................................................................................................ 649

(2. behandling) ................................................................................................................................................. 649

Dagsordenspunkt 29 ......................................................................................................................................... 653

Beslutningsforslag om at Landsstyret pålægges at arbejde for, at fiskere og fangere fra Diskobugten og

nordover til og med Upernavik kommune får samme mulighed for at anskaffe joller og fartøjer via

erhvervsstøtteordningen som alle andre borgere i resten af Grønland. ............................................................ 653

(Anthon Frederiksen) ........................................................................................................................................ 653

(2. behandling) .................................................................................................................................................. 653

Dagsordenspunkt 34..........................................................................................................................................

665

Beslutningsforslag om, at Landsstyre pålægges at søge midler på finansloven for 2003 til ansættelse af en

konsulent for fangere i islægsområderne. ......................................................................................................... 665

(Godmann Jensen) ............................................................................................................................................. 665

(2. behandling) .................................................................................................................................................. 665

Dagsordenspunkt 35..........................................................................................................................................

666

.......................................................................................................................................................................... 666

Beslutningsforslag om etablering af kirke i Qaarsut i Uummannaq Kommune...............................................

666

(Mikael Petersen) .............................................................................................................................................. 666

(2. behandling) .................................................................................................................................................. 666

14. mødedag, mandag den 14. oktober 2002, kl. 13:00 ....................................................................................... 669

Dagsordenspunkt 2............................................................................................................................................

669

Redegørelse for dagsordenen. ........................................................................................................................... 669

(Landstingets Formandskab) ............................................................................................................................. 669

Dagsordenspunkt 82 ......................................................................................................................................... 672

Forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om uddannelsesstøtte. ........................ 672

(Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke) ............................................................ 672

(1. behandling) .................................................................................................................................................. 672

Dagsordenspunkt 75 ......................................................................................................................................... 691

Forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om fangst og jagt. ...................................................... 691

(Landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst og Bygder) ................................................................................... 691


(1. behandling) .................................................................................................................................................. 691

Dagsordenspunkt 64..........................................................................................................................................

698

Forslag til landstingslov om Grønlands Hjemmestyres og kommunernes tjenestemænd i Grønland. ............ 698

(Landsstyremedlemmet for Økonomi) .............................................................................................................. 698

(1. behandling) .................................................................................................................................................. 698

Dagsordenspunkt 93 ......................................................................................................................................... 706

Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at arbejde for, at der sættes mindstepris på kr.

500,00 for indhandling af færdigbehandlede sælskind. .................................................................................... 706

(Landstingsmedlem Jakobs Sivertsen) .............................................................................................................. 706

(1. behandling) .................................................................................................................................................. 706

Dagsordenspunkt 158........................................................................................................................................

716

Forslag til landstingsbeslutning om, at der pålægges Landsstyret, at sikre at minimumsprisen til fangerne for

indhandlede skind ikke yderligere forringes i fremtiden. ................................................................................. 716

(Mads-Peter Grønvold) ..................................................................................................................................... 716

(1.behandling) ................................................................................................................................................... 716

15. mødedag, tirsdag den 15. oktober 2002, kl. 10:00..........................................................................................

735

Dagsordenspunkt 2............................................................................................................................................

735

Redegørelse for dagsordenen. ........................................................................................................................... 735

(Landstingets Formandskab) ............................................................................................................................. 735

Dagsordenspunkt 11 ......................................................................................................................................... 737

Beslutningsforslag om godkendelse af Landskassens regnskaber 2001. .......................................................... 737

(Landsstyremedlemmet for Økonomi) .............................................................................................................. 737

(2. behandling) .................................................................................................................................................. 737

1. mødedag, fredag d. 20. september 2002

Dagsordenspunkt 5

Valg af Landstingsformand.

(Den ældste af Landstingets nestorer)

Otto Steenholdt, mødeleder, den ældste af Landstingets nestorer, løsgænger.

I følge dagsordenen under åbningen af Landstingets efterårssamling er vi således nået til

dagsordenspunkt nr. 5; Valg af Landstingsformand.

I følge bestemmelserne i forretningsordenens ∋ 3, stk. 1 og 2 skal man være medlem af

Landstinget for at kunne blive valgt som Landstingsformand, samt at man bliver valgt af over

halvdelen af Landstingsmedlemmerne.

Jeg anmoder hermed om, at selvom der måske kun er én kandidat til Landstingsformandsposten,

at man stemmer om dette.

Partierne kan i følge deres størrelse foreslå en kandidat til Landstingsformandsposten.

Jeg giver hermed tilladelse til, at de partier, der sidder med et emne til

Landstingsformandsposten, om at meddele dette.

Ruth Heilmann, Siumuts ordfører.


Først og fremmest tak for velkomsten.

Siumutgruppen foreslår om at indsætte Daniel Skifte som Landstingsformand.

Otto Steenholdt, mødeleder, den ældste af Landstingets nestorer, løsgænger.

Efter Siumuts ordfører bliver det således hr. Godmand Rasmussens tur, Atassut.

Godmand Rasmussen, Atassuts ordfører.

Tak for velkomsten.

På vegne af Atassuts Landstingsgruppe foreslår jeg, at Daniel Skifte fortsætter som Landstingsformand.

Otto Steenholdt, mødeleder, den ældste af Landstingets nestorer, løsgænger.

Det var så Atassuts ordfører. Er der andre, der udover de 2 talere, ønsker ordet? Dette er ikke

tilfældet.

Vi har hørt fra Siumut og Atassut, at de foreslår den samme person som Landstingsformand,

og det er Daniel Skifte fra Atassut, hvorfor jeg vil anmode de Landstingsmedlemmer, der er

enig i forslaget om at rejse sig.

19.

Tak.

Ligeledes skal jeg hermed anmode de Landstingsmedlemmer, der er imod, at Daniel Skifte

fortsætter som Landstingsformand, om at rejse sig op.

10.

Til sidst skal jeg anmode de Landstingsmedlemmer, der ikke stemte på Daniel Skifte om at

rejse sig op.

2.

Således er der ingen tvivl om, hvem der bliver Landstingsformand i år, og det er Daniel Skifte

fra Atassut. Tillykke og velkommen.

Du kan nu sætte dig på din plads i Landstinget.

Daniel Skifte, mødeleder, Landstingsformand, Atassut.

Jeg takker Landstinget for at genvælge mig som formand og takker også for den viste tillid.

Vi har mange opgaver i nærværende valgperiode og skal løse mange store opgaver.

Vi skal behandle mange forslag, og jeg er ikke i tvivl om, at hele Landstinget vil være med til

at løse de store opgaver på anstændig vis.

Jeg er berørt og taknemlig for genvælgelsen som Landstingsformand.

Herved er dagsordenspunkt nr. 5 afsluttet, og vi skal videre til dagsordenens næste punkt, som

er punkt 6; Valg af første, anden, tredie og fjerde næstformand for Landstinget. Jeg skal


hermed anmode partierne, Kandidatforbundet samt løsgængerne om at fremkomme med deres

forslag.

1. mødedag, fredag d. 20. september 2002

Dagsordenspunkt 6

Valg af første, anden, tredie og fjerde næstformand for Landstinget.

(Formandskabet)

Mødeleder: Daniel Skifte, Landstingsformand, Atassut.

Daniel Skifte, mødeleder, Landstingsformand, Atassut.

Hermed går vi videre til dagensordenspunkt 6. I følge forretningsordenens ∋ 3, stk. 3 skal vi

vælge første, anden, tredie og fjerde næstformand for Landstinget.

Jeg skal derfor anmode om partierne, Kandidatforbundet samt løsgængerne om at fremkomme

med deres synspunkter vedr. dagsordenspunkt 6.

Først bliver det Ruth Heilmann, Siumut.

Ruth Heilmann, Siumuts ordfører.

Først vil jeg ønske Daniel Skifte tillykke med genvælgelsen som Landstingsformand.

Siumutgruppen indstiller hermed Anders Andreasen som 1. næstformand for Landstingsformanden

med Mikael Petersen som suppleant. Siumutgruppen indstiller herudover Lars-Karl

Jensen til Landstingsformand.

Daniel Skifte, mødeleder, Landstingsformand, Atassut.

Næste taler er Godmand Rasmussen Atassut.


Godmand Rasmussen, Atassuts ordfører.

Atassutgruppen støtter de af Siumut foreslåede kandidater til formandsposten samt 1.

suppleant og stedfortrædere - disse personer er Anders Andreassen, Mikael Petersen samt

Lars-Karl Jensen. Således støtter vi Siumut. Tak.

Daniel Skifte, mødeleder, Landstingsformand, Atassut.

Næste taler er Lars Sørensen, Inuit Ataqatigiit.

Lars Sørensen, Inuit Ataqatigiits ordfører.

Inuit Ataqatigiit foreslår, at Ole Lynge fortsætter som medlem af Landstingets Formandskab

med Lars Sørensen som suppleant.

Daniel Skifte, mødeleder, Landstingsformand, Atassut.

Næste taler er Mads-Peter Grønvold, Kandidatforbundet.

Mads-Peter Grønvold, Kandidatforbundet.

Kandidatforbundet foreslår Anthon Frederiksen med Mogens Kleist som suppleant.

Daniel Skifte, mødeleder, Landstingsformand, Atassut.

Er der andre, der ønsker at sige noget? Finn Karlsen, Atassut.

Finn Karlsen, Atassut.

Vores ordfører nævnte ikke, at det nuværende medlem af Landstingets Formandskab, Jakob

Siverthsen, fortsætter.

Daniel Skifte, mødeleder, Landstingsformand, Atassut.

Således er vi færdige med valg af Landstingsformand, og går videre til valg af 1. suppleant,

og Anders Andreassen og Lars-Karl Jensen er foreslået med henholdsvis Mikael Petersen og

Per Rosing-Petersen som suppleanter.

Inuit Ataqatigiit har foreslået Ole Lynge som formand med Lars Sørensen som suppleant.

Således har Kandidatforbundet foreslået Anthon Frederisen som formand med Mogens Kleist

som suppleant.

Atassut har foreslået, at Jakob Siverthsen fortsætter som medlem af Landstingets Formandskab.

Er der nogen, der ønsker ordet?

Nej.

I følge Landstingets forretningsorden skal valg af næstformænd foregå som foreskrevet i

forretningsordenen.

Således er vi ved vejs ende med punkt 6.

Før vi går videre til næste dagsorden, skal jeg lige nævne, at Formandskabet agter at sende en

hilsen til Hendes Majestæt Dronning Margrethe ), Statsminister Anders Fogh Rasmussen,

Folketingets formand Iver Hansen, Altingsformand Halldor Fonden samt Lagtingsformand


Edmond Johnsen, med ønske om et god samarbejde.

Vi skal videre til punkt 1; Landsstyreformandens velkomsttale.

1. mødedag, fredag d. 20. september 2002

Dagsordenspunkt 1

Åbningstale.

(Landsstyreformanden)

Mødeleder: Daniel Skifte, Landstingsformand, Atassut.

Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand, Siumut.

Denne efterårssamling bliver den sidste Landstingssamling inden det ordinære valg, der skal

afholdes inden den 16. februar 2003. Jeg vil i denne åbningstale redegøre for de udfordringer,

som vi står overfor, og resultaterne af den indsats, som vi i Landsstyret har prioriteret i denne

valgperiode, først i et samarbejde mellem Siumut og Inuit Ataqatigiit og senest i et samarbejde

mellem Siumut og Atassut. En rød tråd har samlet dette arbejde, nemlig at give borgerne

og virksomhederne større indflydelse og medansvar. Et arbejde hen imod større

selvbærenhed, ligesom det er skitseret i Landsstyrets redegørelse om strukturpolitik fra år

2000.

Økonomi

De lave priser på rejer på verdensmarkedet er en reel trussel mod vor økonomi. I to år er prisen

på rejer faldet. Vi har allerede mærket eftervirkningerne af dette i det kystnære fiskeri,

men også det havgående fiskeri er påvirket af priserne. Disse forhold gør, at vi fra Landsstyrets

side skal opfordre til forsigtighed og realisme. Selvom valgkampen for manges vedkommende

er startet, vil jeg mane til besindighed. For de beslutninger, vi træffer på denne samling,

vil få konsekvenser de næste mange år. Vi er nødt til at forholde os realistisk til landets

økonomiske formåen, når vi skal tage stilling til de mange forslag.

Kommunernes skatteindtægter var stigende i 2001, og foreløbig viser tallene for 2002 at denne

stigning fortsætter i år. Alligevel har flere kommuner en særdeles anstrengt økonomi. Det

skyldes til dels at enkelte kommuner ikke har haft lige så stor fremgang som andre. Udligningen

mellem kommunernes skatteindtægter sikrer imidlertid at kommuner med et lavt skattegrundlag

får andel i de mere velstillede kommuners skatteprovenu.


Der ser ud til at være en anden væsentlig årsag til problemerne: Kommunernes udgifter stiger

hurtigere end indtægterne. Mange kommuner budgetterer med et underskud i 2002, og flere

kommuner har så store problemer med styring af deres økonomi og likviditet, at det har været

nødvendigt at skærpe tilsynet med dem. I enkelte tilfælde har det været nødvendigt at give

disse kommuner adgang til at lånefinansiere deres likviditet.

Landsstyret og en række faglige organisationer har indgået en række overenskomster, der

giver arbejdsro i en periode på tre år. Målet er at holde udviklingen af lønninger og priser

under niveauet i udlandet for at forbedre vor konkurrenceevne. De nye overenskomster lever

også op til vort mål om at øge den private opsparing til pensioner. Det er vigtigt i en tid med

flere og flere ældre.Landsstyrets forslag til finanslov for 2003 tager udgangspunkt i de

faldende indtægter og vores målsætning om at blive mindre afhængige af bloktilskuddet fra

staten. Vi er nødt til at økonomisere med Landskassens midler, og ikke bruge hver en krone vi

tjener. Overskudsmålet på 40 mio. kr. lyder af meget, men faktisk svarer det kun til at vi

lægger én krone til side, hver gang Landskassen giver 100 kr. ud. Dette overskud skal bidrage

til at afdrage på vores udlandsgæld og de kommende års store udfordringer. Der skal blandt

andet være råd til at give det stigende antal ældre en tryg alderdom.

Selvom vi har begrænsede midler, har vi i Landsstyret i vort forslag til finanslov for

2003 valgt ekstraordinært at afsætte 25 mio kr. til indsatsen overfor børn og unge. Landsstyret

foreslår nemlig, at der etableres professionel familiepleje som et supplement til de

eksisterende institutioner for børn og unge. Institutionerne skal have tilført rammer og

værktøjer, så det bliver nemmere at holde budgettet. Desuden har Landsstyret indgået en

lønaftale, som giver personalet på institutionerne et rimeligt lønløft, fordi disse medarbejdere

gør en prisværdig indsats for de børn og unge, som af forskellige grunde har haft vanskelige

opvækstvilkår.

For to år siden fremlagde jeg fra denne talerstol Landsstyrets oplæg til en strukturpolitisk

handlingsplan. Vi er på rette spor. De fleste af de initiativer, som blev bebudet dengang, er nu

gennemført.Landsstyret har mødt stor velvilje fra erhvervslivet og organisationerne, der har

deltaget aktivt i analysearbejdet omkring tilpasningerne. Landsstyret vurderer sammen med

Royal Arctic Line og selskabets største kunder, hvad ændringerne på søfragt har betydet.

Resultaterne af disse undersøgelser vil indgå i Landsstyrets overvejelser om eventuelle

justeringer af fragttarifferne. Landsstyret ønsker at høste flere erfaringer, og foreslår derfor at

afskaffelsen af ensfragtafgiften udskydes med et år, så den træder i kraft den 1. januar

2004.Landsstyret arbejder fortsat med at optimere de hjemmestyreejede aktieselskaber til en

eventuel privatisering. Det skal dog understreges, at Landsstyret ikke alene har fokus på

selskabernes drift og økonomiske aktiviteter og

udviklingspotentiale.Bestyrelsesmedlemmerne og direktionerne varetager på samfundets

vegne forvaltningen af store offentlige investeringer, hvilket naturligt stiller store krav til

dem. Nogle tror, at Landsstyrets forslag om at oprette en ordning, der skal øge mobiliteten på

arbejdsmarkedet, går ud på at affolke bygderne. Andre tror, at ordningen vil gå ud over dem,

der står i boligkøen. Ingen af delene er rigtige. Oplægget om mobilitet går ud på, at de

kommuner, der mangler arbejdskraft med bestemte kompetencer, skal kunne rekruttere

medarbejdere fra andre steder. Familier, der ønsker at flytte og få arbejde et nyt sted, skal ikke

forhindres i det på grund af flytteomkostninger og bolig.

Formålet er altså at skabe ét samlet arbejdsmarked, og på den måde udnytte vore egne menneskelige

ressourcer bedre. Ordningen skal være frivillig, og vil kunne mindske behovet for

tilkaldt arbejdskraft. Der skal ikke gøres forskel på, om man bor i en by eller en bygd, om


man er ledig eller i arbejde, eller om man er enlig eller har familie.Kommunens egne

boligsøgende vil ikke blive stillet ringere ved ordningen, mens kommunen vil få en klar

gevinst: En god og motiveret medarbejder til en stilling som ikke ellers kunne besættes, og et

offentligt tilskud til at forøge kommunens boligmasse. Der arbejdes i øjeblikket på de

nærmere detaljer i ordningen. Kommunerne og arbejdsmarkedets parter vil naturligvis blive

inddraget i forbindelse med den nærmere udformning af ordningen.

Landstinget har vedtaget en række nye love på boligområdet. Disse initiativer skal smidiggøre

boligmarkedet, og allerede nu synes arbejdet at have båret frugt. Huslejereformen har betydet

mere omkostningsægte huslejer for den del af befolkningen, der har pæne husstandsindkomster.

Samtidig er boligsikringen blevet forbedret for de svageste grupper. For de velstillede

har det betydet at fordelen ved at bo i en offentligt ejet bolig ikke længere er så stor.

Landsstyret forventer derfor, at nogle af disse borgere vil vælge at bruge en del af deres

indtægt på at finansiere egen bolig. Dermed frigives den offentlige bolig til en borger på

ventelisten.Landsstyret lægger op til at udvikle beboerdemokratiet. Beboere, der har

indflydelse på forhold vedrørende boligen, føler også et større ansvar for at passe godt på den.

Med tiden vil mange boligafdelinger ønske at stå på egne ben, ved at lejerne køber deres

lejeboliger. På andelsboligområdet er det glædeligt at se, hvor mange borgere der har taget

denne boligform til sig. For yderligere at fremskynde denne udvikling vedtog Landstinget i

foråret en lovændring, der har gjort vilkårene for opførelse af andelsboliger mere smidige.Den

såkaldte 10/40/50-ordning er et godt tilbud i de byer, hvor det er muligt at opnå realkreditfinansiering.

Det er til gavn for hele samfundet, at virksomheder nu kan opnå finansiering

til opførelse af boliger, og at det ikke længere kræves at der skal være tale om enfamiliehuse.

Landsstyret vil fortsat arbejde for at øge tilvæksten af boliger, og vil have særligt fokus på de

steder, hvor boligmanglen er størst.Landsstyret har indført nye procedurer for at forbedre

planlægningen af bygge- og anlægsområdet fra 1. januar 2002. Alle nye projekter vil

fremover blive mere grundigt undersøgt, før der skal tages politisk stilling til dem. Denne

effektivisering vil kunne ses af en større indsats indenfor byggeri og renoveringer, hvilket vi

forventer sker allerede i 2003. Der er også skabt mulighed for at indgå særlige aftaler mellem

enkelte kommuner og hjemmestyret. Formålet er både at koordinere anlægsbyggeriet, og

samtidig at sikre at kommunerne får større indflydelse.Landsstyret fremlægger en række

lovgivningsinitiativer på boligområdet, der alle skal forbedre vilkårene for den enkelte borger.

Et forslag går for eksempel ud på at forlænge løbetiden for lån til husbyggeri. Et andet forslag

går ud på at indføre et maksimumloft for den kvadratmeterpris, der kan indgå i beregningen af

huslejen. A/S INI skal fremover primært tage sig af administration og vedligeholdelse af

boliger, og kommunerne får større frihed til selv at vælge, hvem der skal varetage

bygherrefunktionen.I Landsstyrets redegørelse om flytrafik skitserer vi en række trafikale

muligheder ud fra en samfundsmææssig helhedsbetragtning. Længere baner i Ilulissat og

Nuuk kan gøre det muligt at flyve med større moderne og billigere fly på de mest trafikerede

ruter. I den forbindelse skal det undersøges om Qaqortoq med fordel vil kunne indgå i den

fastvingede beflyvning.

Der skal foretages undersøgelser omkring muligheden for at flyve med mindre fly på de mindre

trafikerede strækninger. Derved kan der spares penge på driften af lufthavne. Samtidig

kan man undgå dyre investeringer i længere landingsbaner, når Dash 7 bliver for dyr i drift.

Landsstyret lægger ikke op til, at der skal tages endelige beslutninger på trafikområdet under

denne samling, fordi der stadig er en række uafklarede områder, som først skal

afdækkes.Landsstyret har taget initiativ til liberalisering af dele af telekommunikationen.

Formålet er at give virksomheder, der arbejder med IT og kommunikation mulighed for

handle med alle typer af terminaler. Det bliver spændende at se, om disse skridt vil skabe et


interessant marked for IT-virksomheder og andre handlende. Tele Greenland vil fortsat have

eneretten og forsyningspligten til telekommunikation og infrastruktur.Landsstyret arbejder for

at vi bliver mere selvforsynende på energiområdet, og samtidig reducere udslippet af CO2. En

række undersøgelser har vist at et vandkraftværk i Qorlortorsuaq er interessant, både

økonomisk og miljømæssigt. Derfor har Landsstyret indarbejdet et forslag om at bygge et

vandkraftværk, der skal forsyne Narsaq og Qaqortoq med elektricitet, i forslaget til finanslov

for 2003. Landsstyret foreslår at byggeriet skal startes op allerede i 2003.Landsstyret arbejder

målrettet på at forbedre rammerne for et dynamisk erhvervsliv, så det i højere grad kan

bidrage til at finansiere vort samfund. På Landstingets Forårssamling fik Landsstyret

tilslutning til redegørelsen om erhvervsfremme, og nu har vi igangsat en række konkrete

initiativer. Et eksempel på dette er, at Landsstyret foreslår en ajourføring af aktie- og

anpartsselskabslovene på denne samling.

På næste samling vil Landstinget også blive præsenteret for et forslag om ajourføring af den

finansielle lovgivning og patentlovgivningen. Landsstyret og KANUKOKA arbejder sammen

om et forslag til revision af loven om kommunernes erhvervsmæssige engagement og en

bedre arbejdsdeling mellem det offentlige og den private sektor.Greenland Tourism A/S -

Grønlands Turistrååd er ved at udarbejde et forslag til en ny strategi for turismebranchen, så

ansvaret for de konkrete initiativer i stigende grad kan varetages lokalt og regionalt.

Landsstyret lægger i Finanslovsforslaget op til at understøtte initiativer, der sigter på at

fremme samarbejder på tværs af kommunegrænserne. Inden for turismen er et samarbejde

mellem de sydgrønlandske kommuner ved at blive en realitet. Et gensidigt forpligtende

samarbejde er vejen frem i de kommende år.Et godt eksempel er udviklingen af

kunsthåndværk. Landsstyret har etableret Grønlands Kunstmærke, en mærkning af husflid og

kunsthåndværk fremstillet i Grønland. Denne mærkning skal medvirke til at øge salget af

ægte grønlandsk fremstillet kunsthåndværk på bekostning af importerede souvenirs. Vi er

ligeledes ved at etablere et samarbejde omkring salg af grønlandsk kunsthåndværk gennem

Internettet.Landbruget i Sydgrønland står overfor nogle store udfordringer, fordi erhvervet er

nødt til at forholde sig til den skærpede konkurrence indenfor fødevarebranchen. Oven i dette

har erhvervet oplevet meget kolde og regnfulde somre og lange vintre, og det kan mærkes på

økonomien ude hos den enkelte fåreholder.

Der er derfor behov for en konsolidering af fåreholdererhvervet. De første skridt i den retning

er taget, idet der gennem individuelle løsninger er skabt lettelser for de fåreholdersteder, som

har været hårdest ramt økonomisk. Dette har givet luft for de pågældende, men der er ikke

tale en samlet varig løsning for erhvervet. Landsstyret har derfor nedsat en arbejdsgruppe, der

i løbet af vinteren 2002/03 skal komme med et forslag til den fremtidige landbrugspolitik.

Landsstyret ser også en række udviklingsmuligheder for landbruget, for eksempel gennem

udvikling af nye produktioner og ved at satse på det store potentiale, der ligger indenfor

turismeerhvervet.I det hele taget er det Landsstyrets mål at opnå et bedre samspil mellem de

forskellige erhvervsgrene, og på den måde skabe vækst, enten på grund af landets naturlige

ressourcer eller den særlige viden, vi som er i besiddelse af her i landet, og eventuelt kan

udvikle sammen med andre.I Landsstyret er vi meget tilfredse med, at der fortsat er interesse

for efterforskning efter olie og gas i Grønland. Vor indsats og strategi har foreløbig resulteret

i, at vi allerede her i år forventer at underskrive en ny tilladelse til efterforskning i området ud

for det centrale Vestgrønland. Denne nye tilladelse til efterforskning er resultatet af den sidste

udbudsrunde tidligere i år. Statoil brugte omkring 350 mio. kr. på en enkelt prøveboring ved

Fyllas Banke i år 2000, en boring der ikke gav konkrete resultater. Efterfølgende har vi

gennemført endnu en udbudsrunde, og industrien tror stadig på at der er et potentiale indenfor


olie og gas. Landsstyret prioriterer fortsat at skabe størst mulig interesse for efterforskning her

i landet; men det er nødvendigt at bevare tålmodigheden, for der kan gå en rum tid før der

etableres en olieudvinding i Grønland.

Det tætteste vi i øjeblikket er på en ny mine, er Nalunaq, guldmineprojektet i nærheden af

Nanortalik. Der er foreløbig anvendt 130 mio. kr. på efterforskning og vurdering af lønsomheden

af guldforekomsten. Vi håber naturligvis, at projektet vil blive en succes. Projektet er nu

så fremskredent, at vi realistisk kan stile efter at give projektet en egentlig udnyttelsestilladelse

omkring årsskiftet.

Der regnes i givet fald ikke med en stor guldmine, som kan leve i mange år. Men alene det, at

en ny mine kommer i gang, vil have stor betydning for interessen i mineraler og

efterforskning her i landet. Både i befolkningen og blandt selskaberne i mineralindustrien. På

baggrund af de store forventninger til Nalunaq har Landsstyret åbnet for salg af aktierne i

Nuna Minerals, og vi er faktisk meget tilfredse med resultatet. Omkring 400 lokale investorer

købte næsten 10 % af aktiekapitalen i selskabet. Nuna Minerals er også blevet noteret på

Dansk Autoriseret Markedsplads, som er en børs for mindre vækstselskaber under tilsyn af

Finanstilsynet. Jeg har under Statsministerens besøg i sidste måned nævnt, at Landsstyret

finder tiden moden til en videre udvikling af råstofområdet. I 1998 indgik vi en ny aftale med

Danmark om forvaltningen af råstoffer, der blev overført til Grønlands Hjemmestyre. Vi

oprettede derfor et Råstofdirektorat. Folketinget er imidlertid stadig ansvarlig for

lovgivningen på området, og den danske regering er ansvarlig for administrationen.

Denne dobbeltadministration gør arbejdet unødigt langsommeligt. Landsstyret finder derfor,

at styringen og administrationen på råstofområdet i langt højere grad bør varetages i Hjemmestyret.

Det bør kunne løses på en måde, hvor vi kan bevare det nødvendige samarbejde

med Danmark. Landsstyret vil derfor tage dette op over for den danske Økonomi- og

Erhvervsminister.Landsstyret er opmærksom på de store problemer, der er indenfor fiskeriet

efter rejer. De mange koldtvandsrejer på eksportmarkedet betyder, at rejepriserne falder.

Priserne vil fortsat være lave eller falde yderligere de kommende år. Der er i år og til næste år

afsat midler til en generel modernisering og strukturtilpasning af det kystnære rejefiskeri.

Landsstyret kan ikke løfte hele denne opgave, men vi kan bidrage med vilkår, så bankerne

tilskyndes til at yde lån. Den nødvendige omstrukturering i det kystnære rejefiskeri er gået i

gang. De første kystnære fiskere er begyndt at producere rejer ombord, og det giver beskæftigelse

og øgede eksportindtægter. Der er dog lang vej endnu.Krisen har også ramt den

havgående trawlerflåde. Alle rederier har investeret hundreder af millioner kroner i nye og

større fartøjer, og erhvervet melder om røde tal på bundlinien. Landsstyret foreslår derfor, at

rejeafgiften sættes ned i de perioder, hvor der er lave indhandlingspriser for rejer.

Hellefiskebestandene omkring Grønland udnyttes og forvaltes fornuftigt, og priserne på markedet

er gode. Krabbefiskeriet har igen i år været et kærkomment alternativ for fiskerne. Men

vort kendskab til ressourcen er fortsat mangelfuld, og derfor har Landsstyret i år indført krav

til fiskerne, som skal bidrage til et øget kendskab til ressourcen.Der er tegn på torskens

begyndende tilbagekomst til vore farvande i år. Det er en nyhed, som giver anledning til både

glæde og bekymring. Vi ved af bitter erfaring, at torsken forsvinder igen fra vores farvande,

når temperaturen i havet falder. Vi må derfor tænke os godt om. Hvordan skal vi forvalte

torsken? Skal vi prøve at få bestanden til at vokse eller skal vi fiske den op, mens den er her i

sparsomme mængder? Landsstyret støtter tanken om at disse spørgsmål drøftes i Fiskerirådet.

Landsstyret har bemærket at EU ikke udnytter sine fiskerimuligheder omkring Grønland spe-


cielt meget. Det er bekymrende, fordi det kan få en negativ indflydelse på midtvejsevalueringen

af fiskeriaftalen med EU, der starter omkring årsskiftet. Grønland har en tilfredsstillende

fiskeriaftale med EU. Der er konsistens mellem de kvoter, EU har fået adgang til at fiske, og

den betaling EU erlægger.

Derfor vil Landsstyret gøre en ekstra indsats for at oplyse om disse forhold overfor EU. Det er

Landsstyrets vurdering, at de øvrige internationale aftaler og relationer omkring fiskeriet fungerer

tilfredsstillende. Det grønlandske fiskeri i russisk, norsk og færøsk farvand har ikke

afveget væsentligt i forhold til de foregående år.Hjemmestyret har, gennem et intensivt

arbejde på internationalt niveau, fået anerkendt vore rettigheder til fangst af vore levende

ressourcer. Naturinstituttet har dokumenteret, at langt de fleste af vore fangstdyr bliver

forvaltet på en god måde. Men vi ved også, at der er behov for konkrete tiltag for at sikre

bestandene af nogle bestemte arter. Det gælder for eksempel hvidhvalerne, hvalrosserne,

lomvierne og edderfuglene.Vi oplever også, at mange går på jagt uden at have nok viden om

jagtdyrene og jagtreglerne. Det er konstateret at nogen har problemer med at overholde

gældende jagtregler. I visse områder har jagt- og fiskeribetjentene konstateret ørredelve, der

er spærret med ørredgarn. I andre områder er der fundet skamskudte og efterladte fangstdyr.

Og det er fuldstændigt

uacceptabelt.Vi er i Landsstyret meget glade for den brede opbakning til kampagnen om de

levende ressourcer. Ravnen er blevet valgt som symbol for kampagnen, der ikke kommer til at

bestå af information fra eksperterne til den menige befolkning. Tværtimod vil udgangspunktet

være at skabe en dialog mellem ligeværdige deltagere.En af forudsætningerne for at løse disse

problemer er imidlertid, at der bliver skabt andre muligheder for indtjening for mange af dem,

der i dag er afhængige af fangst af vore levende ressourcer. Tilskuddene til fiskeriet og

fangerne skal tilrettelægges, så de ikke er med til at fastholde det nuværende mønster.

Landsstyret har derfor anmodet administrationen om at undersøøge alle de problem

νstillinger, der er omkring udnyttelsen af de levende ressourcer. Arbejdet skal munde ud i en

handlingsplan, der kan sikre en bæredygtig udnyttelse af de levende ressourcer. Sådan skal

det være, det skal der ikke være diskussion om. Vi må værne om vor natur og dens rigdomme,

vi har kun naturen til låns.Landsstyret har en række nye og reviderede regler omkring

udnyttelsen af de enkelte arter i høring, og embedsmændene har derfor holdt offentlige møder

i mange byer og bygder. Når dette arbejde afsluttes i løbet af efteråret, vil en ring samtidig

blive sluttet, fordi arbejdet resulterer i en række bestemmelser om regulering af fangsten af

stort set alle de arter, der udnyttes i dag.

For at opnå bæredygtig udnyttelse, er det dog ikke nok med bekendtgørelser og regler. Det er

Landsstyrets klare opfattelse, at alle voksne har et fælles ansvar for at lære vore børn og

teenagere, hvad bæredygtig udnyttelse af levende ressourcer har betydet for vore

bedsteforældres overlevelse og deres bedsteforældre igen, og hvad det især betyder for os og

vore

efterkommere.Vi skal med andre ord beskytte naturen og dens rigdomme, men vi skal

samtidig forsat kunne udnytte den på en bæredygtig måde. Derfor deltager vi aktivt i en

række forskellige regionale og internationale forvaltningsorganer, hvor der træffes

beslutninger, som har indflydelse på vort liv og vore muligheder.

Landsstyret vil på denne samling fremlægge et forslag til en ny naturbeskyttelseslov for at

samle al beskyttelse af planter og dyr i en lov. Med denne lov får vi forskellige værktøjer til

naturbeskyttelse, så vi kan følge op på de internationale aftaler vi har tiltrådt. Loven vil


synliggøre, hvilke opgaver kommunerne har. Der bliver mulighed for at anke afgørelser om

naturen til et uvildigt klageudvalg, og der kan oprettes et naturbeskyttelsesrååd. Lovforslaget

er udarbejdet på baggrund af et seminar, to høringsrunder, en debatavis og en

forespørgselsdebat i Landstingssalen. Landsstyret er ved at revidere affaldsområdet sammen

med kommunerne. Målet er at sikre et tidssvarende og ajourført beslutningsgrundlag for

affaldsområdet baseret på de nyeste tekniske og økonomiske analyser. På kort sigt skal

handlingsplanen sikre miljøet og sundheden. På lang sigt ønsker Landsstyret at sætte fokus på

minimering af affald, genbrug, alternativer til udledning og dumpning af organisk

affald.Indenfor kulturområdet er vi i Landsstyret meget forhåbningsfulde omkring det

kulturelle liv her i landet. Vi oplever gang på gang, hvor stærkt og flot et kulturliv, vi har.

Arrangementer som Arctic Winter Games, de mange udgivelser af bøger, film og musik, og

de flotte kunstudstillinger tegner godt for det vækstlag, der er indenfor kulturen.Landstinget

vedtog som bekendt en ny forordning om folkeskolen i foråret 2002. På denne baggrund har

Landsstyret fået udarbejdet en række bekendtgørelser. Landsstyret vil gøre alt for at sikre, at

der i den kommende tid bliver informeret grundigt om dette omfattende arbejde, så alle

aktørerne i den grønlandske folkeskole får de redskaber, der er nødvendige for at gennemføre

en reform af folkeskolen. Reformen skal jo være med til at sikre at vore børn får en

skolegang, der giver dem de redskaber, der skal til for at få en god uddannelse og et godt liv i

dette nye årtusinde.En af forudsætningerne for en god implementering af Atuarfitsialak er, at

læreruddannelsen bliver fornyet. Landsstyret har derfor nedsat en arbejdsgruppe med

repræsentanter for Ilinniarfissuaq, Inerisaavik og andre interessenter, som skal revidere

uddannelsen. Arbejdet skal munde ud i en redegørelse med forslag til en ny læreruddannelse,

som vil blive forelagt for Landstinget påå Forårssamlingen 2003, med henblik på start af den

ny læreruddannelse til august 2004.I de senere år er der sket en markant stigning i elevantallet

på vore gymnasiale uddannelser. Der er tre årsager til stigningen. Antallet af unge er steget,

flere unge har de kvalifikationer, der kræves for at blive optaget på en gymnasial uddannelse,

og endelig er frafaldet blevet reduceret. Det er en glædelig udvikling, at så mange unge søger

ind på GU, fordi vi vil opleve at uddannelsesniveauet stiger, og på lang sigt vil det betyde

støøre velstand og en mere selvbåren økonomi. Etableringen af HTX og HHX som et

supplement til GU, viser at tiltaget med at oprette andre gymnasiale uddannelser er berettiget,

set i lyset af den store

ansøgermængde.

Et stort antal præster går på pension de kommende år, og mange præster søger andet arbejde,

hvorfor Landsstyret i forslaget til Finansloven for 2003 og årene fremover har afsat midler til

en teologisk diplomuddannelse på Ilisimatusarfiks Teologiske Institut. Etableringen af denne

uddannelse i teologi vil sammen med den eksisterende bachelor νuddannelse ved

Ilisimatusarfik kunne dække menighedernes behov for præster med det fornødne faglige

niveau.Landsstyret foreslår også at uddannelse af læærere, socialråådgivere, journalister,

sygeplejersker og socialpædagoger får et løft og en akademisk forankring inden august 2005,

og at universitetsparken bliver rammen om nogle af disse uddannelser. Det kræver imidlertid,

at underviserne på disse institutioner får bedre kvalifikationer, og det kræver højere

kvalifikationer til de studerende, der optages på uddannelserne. Derfor bliver mulighederne

for at etablere forkurser for ansøgere, som ikke opfylder de formelle adgangskrav til

uddannelserne, samt mulighederne for videreuddannelse af underviserne nu

undersøgt.Analyseinstituttet for Forskning, KIIIP og Grønlands Statistik har sammen

udarbejdet en statistik over forskningen i Grønland i perioden 1995 til 2000. Undersøgelsen

viser at forskningen i Grønland var voksende frem til 1998, men siden er faldet. Den danske

forskningsindsats er faldet, hvorimod den grønlandske del er stigende. Spørgsmålet vil blive

forhandlet med de danske forskningsmyndigheder.Vi er i Landsstyret helt enige om, at der


skal en ekstra indsats til overfor børnene, de ældre og de handicappede. Landstinget drøftede

på efterårssamlingen i 2001 redegørelsen om børn og unge der hedder "Barnet i centrum".

På denne samling fremlægger Landsstyret et forslag til en ny forordning om hjælp til børn og

unge. Børnenes og de unges behov skal være udgangspunktet i dette arbejde. Derfor sætter

forordningen barnets basale behov i fokus. En umiddelbar konsekvens er, at der kan og skal

sættes ind på et tidligt tidspunkt i de børnefamilier, der har sociale problemer. En tidlig indsats

giver mulighed for, at problemerne ikke bliver for omfattende for barnet eller den unge,

og at problemerne ikke får lov at blive større og mere komplekse.På de seneste år har

pensionisternes økonomiske forhold været i fokus, og en uvildig undersøgelse har da også

vist, at der generelt er behov for at hæve pensionerne.

Pensionisternes vilkår blev behandlet på forårssamlingen, og nogle af disse punkter skal til 2.

behandling under denne samling. Landsstyret fremlægger også et forslag til en ny forordning

om offentlig pension. I forslaget tilgodeses ønsket om pension til de pensionister, som ikke

har personlig indtægt, uafhængig af eventuel ægtefælles eller samlevers indtægt.I

begyndelsen af 2000 startede Landsstyret en forsøgsordning, der gik ud på at kommunerne

selv kunne tage beslutning om hjælpeforanstaltninger til de handicappede, som er omfattet af

lovgivningen på området. På nuværende tidspunkt er ti kommuner med i forsøgsordningen, og

en evaluering er igangsat. Landsstyret har netop godkendt en forlængelse af denne

forsøgsordning med et år. Hvis ordningen eventuelt skal gøres permanent, er det vigtigt, at

store kommuner som Sisimiut og Nuuk deltager i forsøgsordningen.

Revisionen af Landstingsforordningen om hjælp til personer med vidtgående handicap vil

blive forberedt i 2003, og forventes at blive fremlagt på Landstingets Efterårssamling i 2003.

foranledning af Grønlands Ligestillingsråd fremlægger Landsstyret to forslag til

landstingslove på denne samling. Antallet af medlemmer af Ligestillingsrådet sættes ned for

at forbedre rådets muligheder for at arbejde mere effektivt, og samtidig ændres rådets

sammensætning. Landsstyret fremlægger også et forslag om landstingslov om ligestilling af

kvinder og mænd. Lovforslaget er det første lovforslag om ligestilling, som fremsættes i

Grønlands Landsting, en lov der ophæver den danske lov om dette. Landsstyret arbejder for at

skabe rammerne for, at der kan oprettes så mange varige arbejdspladser som muligt, så de

fleste borgere kan forsørge sig selv. Der er imidlertid behov for at gøre en ekstra indsats

overfor de unge, der ikke er kommet i gang med en uddannelse. Derfor er der nu forberedt en

indførelse af introduktionsskoler for denne gruppe unge, så de alligevel kan komme ind på

kompetencegivende uddannelser. Det nye forslag til en landstingsforordning om

arbejdsformidling vil bane vejen for dette initiativ.Som opfølgning på

arbejdsmarkedsreformen har Landsstyret etableret Suliaq for at kunne foretage statistiske

analyser på arbejdsmarkedsområdet. Suliaq skal udvikles til at blive en meget omfattende

vidensbank for flere direktorater. For at styrke arbejdsformidlingen, er der etableret en

landsdækkende IT-baseret jobbank, Isikkivik, som dog ikke er fuldt funktionsdygtig endnu.

Disse redskaber skaber grundlaget for en mere målrettet indsats og opfølgning på

arbejdsmarkedsreformen.Den grønlandske arbejdsmiljølov fra 1986 er ikke blevet ajourført

ligesom den danske løbende er blevet det. Landstinget vil på denne samling blive hørt om

forslaget til den nye arbejdsmiljølov, hvorefter lovforslaget kan fremsættes for Folketinget til

november 2002. Før lovændringerne træder i kraft den 1. maj 2003, skal der udarbejdes en

række bekendtgørelser. Det Grønlandske Arbejdsmiljøøråd har haft lovforslaget i høring, og

rådets anbefalinger er indarbejdet i forslaget.I Landsstyret er vi af den opfattelse, at vi alle -

hver især - har et stort ansvar for vor egen sundhed. Sundhedsvæsenet bør i højere grad


medvirke til at fremme den enkelte borgers mulighed for at foretage sunde valg for sig selv og

sine nærmeste. Men samtidig er vi nødt til at finde ud af, hvordan vi kan mindske

ventelisterne og mindske udgifterne til vikarbureauerne. Landsstyret har derfor iværksat en

undersøgelse af, hvordan man kan forbedre arbejdsbetingelserne for udvalgte faggrupper, så

som løn, kurser og nye ansættelsesformer.Landstyret finder det ikke hensigtsmæssigt at

uhelbredeligt kræftsyge samt andre meget syge patienter får en udsigtsløs behandling i

udlandet. Der må i stedet for arbejdes for, at der gives de mest syge de bedste vilkår her i

Grønland, så de sammen med deres pårørende og om muligt i eget hjem kan få en værdig

afslutning på livet i stedet for at måtte gennemgå anstrengende flytransporter, hotelophold og

behandling i udlandet, oftest uden ledsagelse af sine nærmeste.

Det gælder om at få indført en bedre hjemmesygepleje, en bedre smertebehandling og mulighed

for at de pårørende kan være sammen med den syge i vante omgivelser.Landsstyret vil

også se på de støttemuligheder, som der i dag tilbydes de pårørende for at søge orlov fra

arbejdslivet under passende økonomiske forhold, ligesom de ufaglærte hjemmehjælpere i

kommunerne gennem efteruddannelse lærer at gå ind i de ofte tunge plejeopgaver.For et år

siden blev USA udsat for et terrorangreb, der rystede verden, et angreb som i al sin gru viste

os, at vi ikke kan isolere os fra omverdenen, og at de internationale begivenheder påvirker os

alle. Det er ligesom om Verden bliver stadig mindre, og flere og flere beslutninger, der har

indflydelse på vores hverdag, træffes i det internationale samfund. Derfor er vi nødt til at

arbejde for vore interesser i det arktiske, det nordiske, det europæiske og det globale

samarbejde.

Det Vestnordiske samarbejde er i en ny fase. I foråret underskrev de vestnordiske regeringer

en ny samarbejdsaftale med Vestnordisk Råd for at styrke samarbejdet mellem parlamentarikerne,

Islands regering, Færøernes Landsstyre og vort landsstyre. Også de vestnordiske

topmøder er fra i år blevet genoptaget. Endelig er det glædeligt at landstinget ved sidste

samling tilkendegav, at der fremover skal præsenteres en redegørelse om det parlamentariske

samarbejde i Vestnorden. Det vil utvivlsomt gavne informationsniveauet, så vi ser frem til

større fokus på det vestnordiske samarbejde på næste samling.USAs udenrigsminister har

tilkendegivet, at vi kan få en løsning omkring Dundas. Landsstyret ser frem til, at der kan

indgås en aftale med Landsstyret som medunderskriver.Videre har Bush-administrationen

meldt, at 11. september ikke betyder nogen ændring for prioriteringen af missilforsvaret. USA

arbejder fortsat på en udvikling af systemet, og fører en dialog med de NATO-allierede om

det. Efter USAs opsigelse af ABM-traktaten har USA og Rusland i maj 2002 indgået en

traktat om nedskæring af de strategiske kernevåben for at skabe en ny ramme for international

stabilitet.

USA har ikke rettet konkret henvendelse til den danske regering om anvendelse af Thuleradaren

i missilforsvaret. Og der foreligger ikke nogen tilkendegivelse om eller hvornår en

sådan henvendelse kan forventes. Det er Landsstyrets klare krav, at hvis eller når der kommer

en sådan henvendelse, skal Grønland deltage i forhandlingerne. Regeringen og Folketinget

har bekræftet, at der skal føres en tæt dialog med Landsstyret om sagen.I forbindelse med det

danske formandskab for EU har der i sommerens løb været megen aktivitet. Landsstyret har

opnået forståelse for vort ønske om en i gåseøjne ΑPartnerskabs-aftale≅ fra Kommissionens

Præsident og den danske Statsminister. Forhandlingerne om aftalens form og indhold indledes

i den nærmeste fremtid i sammenhæng med forhandlingerne om midtvejsgennemgang af

fiskeriaftalen, som skal afsluttes medio 2003.

Kommissionen har på det seneste vist velvilje overfor vores tanker om at udbrede samarbejdet


til også at omfatte andre områder end fiskeri, selvom fiskeriaftalen fortsat vil udgøre et væsentligt

element af den samlede løsning.På OLT-området er arbejdet med at udmønte den nye

ordnings forskellige muligheder for programsamarbejde i fuld gang. Netop nu er alle OLTerne,

EU-medlemslandene og Kommissionen samlet på øen Bonaire i de hollandske Antiller,

hvor det første årlige kontaktmøde afholdes. Grønland er repræsenteret af landsstyremedlem

Jørgen Wæver Johansen. I forbindelse med årsmødet vil der også blive stiftet en OLTforening,

som skal bistå de enkelte OLT-er i forhold til kommissionen.I august var landsstyret

sammen med den danske regering vært for en EU-konference om "Den nordlige Dimension

og Det arktiske Vindue" i Ilulissat. Alle EU medlemslandene, de syv ansøgerlande, USA,

Canada, Island Norge, samt Nunavik og Nunavut var repræsenteret på konferencen, hvis

formål var at gøre opmærksom på den arktiske verdens vilje til at yde sit bidrag til

gennemførelsen af EU-politikken "Den nordlige Dimension". Landsstyret opnåede tilslutning

til sine tanker fra næsten alle de deltagende lande.

Der vil nu blive indarbejdet konkrete forslag til handlingsplanen om den nordlige dimension

for årene 2003-06. Konferencen i Ilulissat var meget vellykket, og jeg vil gerne rette en tak til

alle, der deltog i det store arbejde, og ikke mindst de lokale myndigheder og personer i Ilulissat.

Landsstyret var repræsenteret ved det første møde i FNs Permanente Forum for oprindelige

folks anliggender den 13.-24. maj 2002 i New York. Det er nu op til det Permanente Forum

og FN systemet, at der bliver fulgt op på anbefalingerne fra mødet. Men FN alene kan ikke

løse oprindelige folks problemer.

Regeringer og oprindelige folks organisationer må fortsat påtage sig ansvar og arbejde for at

fremme oprindelige folks rettigheder og deltagelse i en global bæredygtig udvikling. Derfor

har Grønland og Danmark lanceret et nyt Partnerskab om oprindelige folks rettigheder og

Bæredygtig udvikling.

Dette vil blive fulgt op med et seminar i tidlig 2003 hvor regeringer, internationale organisationer

og oprindelige folk skal mødes i København for at definere partnerskabets præcise

indhold og aktiviteter. Den positive ånd, som blev skabt om arbejdet for oprindelige folks

rettigheder i forbindelse med lanceringen af Partnerskabet, var således også medvirkende til at

det lykkedes landsstyrets og den danske regerings forhandlere under Verdenstopmødet at få

vedtaget en erklæring fra Verdenstopmødet om Bæredygtig Udvikling. Dermed har landsstyret

fået styrket sin platform for sit internationale samarbejde for at sikre at oprindelige folk

rettigheder og vilkår i en global bæredygtig udvikling.Landsstyret og Landstinget informerer

løbende om de nye tiltag i Hjemmestyret ved at udgive indstiksaviser og gennem udsendelser

i radioen. Det seneste år har vi ligeledes udvidet vores service overfor borgerne gennem en

intensiveret publicering af baggrundsmateriale gennem vores Internet hjemmeside. Fremover

vil vi også gerne kunne betjene borgerne med flere serviceydelser gennem Internettet. For

eksempel planlægger Landstingets Bureau et debatforum for de unge i forbindelse med en

grundlovsdebat, der vil blive sat i gang i det nye år.Senest har vi fået produceret en

engelsksproget DVD, der på halvanden time i lyd og billeder viser omverdenen, hvor

facetteret et samfund vi lever i. Desuden forsøger vi at udvikle vores kommunikation med

hele samfundet, blandt andet gennem et bedre samarbejde med pressen.Landsstyret er også

opmærksom på, at den direkte dialog med borgerne stadig er den allerbedste form for

kommunikation. Så vi gør alt hvad der er i vores magt for at holde møder med borgerne, når

vi rejser rundt i landet. Vi vil gerne sikre os, at borgerne har mulighed for følge med i det


omfattende arbejde, der udføres af medarbejderne her i centraladministrationen.Samtidig er vi

i Landsstyret af den overbevisning, at vi sagtens kan blive bedre til at administrere

hjemmestyret. Projektsekretriatet Sukaq har i to år gennemført analyser af arbejdsνgangene i

Hjemmestyret, og fire af direktoraterne er allerede i fuld gang med at effektivisere deres

arbejde. Nu skal Sukaq se nærmere på en ligeså vigtig opgave: en plan for, hvordan vi kan

fastholde og kompetenceudvikle lederne og medarbejderne i Hjemmestyret. Sideløbende med

dette er der blevet iværksat en uddannelse af alle ledere og mellemledere. For der er store

udfordringer i at være leder i Grønlands Hjemmestyre.Der er behov for snarest at få

gennemført nødvendige strukturændringer i kommunerne, hvad enten det drejer sig om

interne forhold i kommunen, eller det drejer sig om forvaltningssamarbejde, regionalisering

eller sammenlægninger. Der vil derfor i løbet af efteråret 2002 blive igangsat et

analysearbejde for at fremkomme med løsningsforslag, der kan sikre et fortsat kommunalt

selvstyre og en bedre service for borgerne. Målet er at sikre en bedre udnyttelse af de

offentlige ressourcer både i lokalsamfundet og centralt.I Landsstyret ser vi meget gerne, at

kommunerne også bidrager til, at vi bevæger os bort fra at tage udgangspunkt i særinteresser

og kassetænkning, så vi sammen kan finde løsninger, der er bedre ud fra et overordnet

samfundsmæssigt perspektiv. Dette indebærer ikke nødvendigvis en centralisering, eller at vi

vender os bort fra vor tradition og kultur. Men vi bør turde se på tingene med friske øjne, og

for eksempel udnytte de muligheder, som den moderne teknologi giver for at skabe ny

udvikling, også inden for vore traditionelle erhverv. Den nuværende bloktilskudsaftale med

den danske stat udløber ved udgangen af 2003. Derfor skal der i løbet af den kommende

vinter gennemføres forhandlinger om en ny aftale, som kan forelægges for det nye Landsting

forårssamlingen i 2003. Landsstyret forventer, at debatten i Landstinget om

principbetænkningen fra Selvstyrekommissionen vil kunne give inspiration til den kommende

bloktilskudsrunde, lige som landsstyret nøje overvejer Statsministerens forslag om at belyse

mulighederne for en styrkelse af det grønlandske erhvervsliv. Selvstyrekommissionen har

offentliggjort sin principbeslutning, en rapport der vil blive fulgt op af en egentlig

betænkning, når det første debatoplæg har været til diskussion. Selvstyrekommissionen

principbetænkning fortjener at få en seriøs tilbagemelding fra Landstingets medlemmer, og

jeg glæder mig til at deltage i drøftelserne under selve behandlingen af principbetænkningen,

når vi en hel dag skal drøfte indholdet af principbetænkningen under denne samling.

Landsstyret håber, at disse drøftelser vil komme til at handle om det egentlige indhold af

betænkningen, i stedet for som nu først og fremmest at handle om bygdernes fremtid. Landsstyret

overvejer på baggrund af Selvstyrekommissionens arbejde at arrangere en selvstyrekonference,

hvor relevante organisationer og partier kan drøfte substansen i de mange forslag i

løbet af år 2003.Til sidst.

Vi ønsker alle et samfund, som er godt at leve i: Hvert enkelt menneske skal have mulighed

for at udvikle sig og skabe et godt liv på sine egne forudsætninger, hvor den personlige frihed

og ansvaret for fællesskabet går hånd i hånd. Derfor ønsker vi et samfund, som respekterer det

enkelte menneske, som hjælper det enkelte menneske og som giver plads til forskelle på

mennesker og meninger. Vores samfund bygger på denne grundlæggende holdning, om frihed

og ansvar på én og samme tid. Derfor må det til stadighed være vores opgave, i Landstinget

og i Landsstyret, at udvikle samfundet ud fra disse værdier. Vores samfund, Grønland, skal

være et godt sted at leve for alle, uanset herkomst, race, sprog eller tro. Om man er født her i

landet, i Øst eller Vest, i Nord eller Syd, i by eller bygd, om man er voksen eller barn, så

tilhører man samfundet med de rettigheder og pligter, der følger med. Vores samfund er

derfor ikke blot 57.000 sjæle, der kun har til fælles, at vi har valgt at bo og leve på denne

verdens største ø. Det er langt mere. Det er et fællesskab af frie og lige mennesker, som tager


hånd om sin næste. Det er et samfund, som ønsker at klare sig selv, på de betingelser som vi

finder bedst her i landet. Vi har store problemer at slås med, ja det er sandt. Derfor ønsker vi

og vi kæmper for, at vi kan yde vores medborgere den hjælp de har brug for, til et godt liv

med mening og værdighed.Men til forskel fra så mange andre samfund i verden omkring os,

er det tillige med vores opgave i Grønland at udvikle samfundet i retning af større

selvstændighed og selvbestemmelse. Det er snart mange år siden, vi startede denne proces. Vi

må være indstillet på, at der kan gå lige så mange år eller flere til, før opgaven er fuldført.

Selvstyrekommissionens foreløbige betænkning viser med al ønskelig tydelighed, at selv om

mange mål er nået, i vores kamp for selvbestemmelse for befolkningen i Grønland, så står der

også store opgaver og forandringer foran os. Det er mit og landsstyrets ønske, at de

kommende års udvikling mod økonomisk uafhængighed og politisk selvbestemmelse skal ske

på en måde, som fastholder de værdier, som gør os glade og stolte ved at leve i Grønland:

Plads til os alle, plads til hver enkelt. Vi skal alle have mulighed for at deltage i samfundets

udvikling og yde hver vores bidrag til samfundets bedste. Vi skal alle kunne føle og vide, at vi

er en ligeværdig og ønsket del af fællesskabet, uanset herkomst, race, religion eller politisk

overbevisning. Lad mig derfor afslutte min åbningstale til denne landstingssamling med at

udtrykke mit inderlige håb om, at vi alle fortsat vil arbejde for en udvikling af Grønland, hvor

det, der bringer os sammen, er vigtigere end det, der gør os forskellige. Jeg ønsker

Landstinget god arbejdslyst i den samling, der begynder i dag, og jeg ser frem til en god

åbningsdebat her i salen på mandag. Tak.

Daniel Skifte, mødeleder, Atassut.

Vi siger tak til Landsstyreformanden for hans åbningstale, og dermed er vi færdige med dagsordenen

for Landstingssamlingen i dag.

Mandag den 23. september skal vi have følgende dagsordenspunkter:

Første punkt, debat om åbningstalen. Det andet er redegørelse for dagsordenen. Det tredje,

beslutning om tidspunktet for forårssamlingen for Landstinget 2003. Det fjerde, valg af medlemmer

og suppleanter til Landstingets Finansudvalg. 8 valg af medlemmer og suppleanter til

Landskassens Revisionsudvalg. Punkt 9; Valg af medlemmer og suppleanter til Landstingets

Udenrigs- og Sikkerhedsudvalg. Og når disse punkter er blevet debatteret, så skal Landstinget

afholde et lukket møde.

Og hermed er Landstingets møde for i dag færdigt.

2. mødedag, mandag den 23. september 2002, kl. 13.00

Mødeleder: Daniel Skifte, Landstingsformand, Atassut.

Daniel Skifte, Landstingsformand, Atassut.

Mødet er åbnet.

Og før indledningen af mødet vil jeg gerne byde Landstingsmedlem Anders Andreassen, som

hermed deltager i mødet velkommen. For det andet, forinden vi går til dagsorden, så skal jeg

lige ansøge overfor Landstinget, og vi skal hermed meddele at vi har modtaget telegram fra

Margrethe den 2 med vores hjertelige tak for den venlige hilsen sender prinsen og jeg vores

bedste ønsker for Landstingets arbejde i den kommende samling underskrevet af Margrethe


R.

Og nu går vi over til det første dagsordenspunkt, og det er punkt 12: Åbningsdebat. Og jeg

giver hermed ordet til partierne, til de partier der gerne vil sige noget først, værsgo, Mikael

Petersen, Siumut.

2. mødedag, mandag den 23. september 2002, kl. 13.00.

Punkt 1.

Åbningsdebat.

(Landsstyreformanden)

Mikael Petersen, ordfører, Siumut.

Landsstyreformandens åbningstale som sædvanligvis er indholdsrig, og som giver fingerpeg

om, at vi i samfundet skal have et fælles mål og det er vi stolte af, og byder det velkommen

fra Siumut.

Ærede landstingskollegaer og landsstyremedlemmer er vores begyndelse af efterårssamlingen

det sidste ordinære møde før valgperiodens udløb, og i dette i mente ønsker vi fra Siumut om

et godt samarbejde, og via dette, at vi generelt med Grønland under et og befolkningen ønsker

at vi opnår et godt resultat.

Siumut finder følgende som vigtigt at arbejde for, og ønsker, at dette skal være ståstedet i det

videre arbejde: At vi har til menneskene og tro på fremtiden, vi arbejder for at Grønland

bliver selvstændigt, og vi arbejder for at vi er åbne for alle andre, og vi arbejder for et rent

miljø, og bæredygtig udnyttelse, vi arbejder for, at demokratiet skal danne grundlaget for det

videre arbejde, og vi arbejder for et økonomisk selvbærenhed og en ny ordning, vi arbejder

for at samtlige borgere får ens muligheder, og vi arbejder for, at vi i samarbejde bærer

byrderne. Vi arbejder for, at vi har en kulturel frihed og at vi er åbne. Samarbejdet er essensen

i Siumuts arbejde.

Det vigtigste formål i Siumut er, at vi får skabt et samfund som hænger sammen, og ikke blot

lade tingene stå, men er vågne, og at vi i gensidig tillid til samfundet arbejdet for, at vi gerne

vil oprette et samfund, som ud fra de givne muligheder udnytter landets ressourcer, og at man

har en god udnyttelse af det, som er nødvendigt, som kommer udefra.

Man bør respektere menneskeværdighed, menneskets værdi, og derfor beskytter vi de grundlæggende

menneskerettigheder, hvilke som helst menneske bør også kunne være medbestemmende

i det daglige liv, også i samfundets opbygning. Vi vil gerne opnå et samfund der er

åbent for alt og alle, og som har behov for alt og alle, og som ikke udelukker nogen som helst.


Siumut ønsker hænger noget sammen med at vi har en god udnyttelse af det som samfundet

kan afgive. Vi arbejder for, at grønland bliver selvstændigt. Vi arbejder for, at ejendomsretten

til landet og dets ressourcer vil skabe et samfund som giver alle medborgere gode levevilkår

og lige muligheder. I Siumut er vi klar over, at vi har medborgere som gerne vil løsrive sig fra

Danmark snarest muligt uden først at løse nedarvede ordninger og problemer, uden først at

sikre et solidt økonomisk grundlag.

Fra Siumut skal vi gøre gældende, at vi ikke vel tage medansvar for ikke vil overveje selvstændighed.

Vi skal gøre gældende, at vort mål er selvstændighed med grobund i realiteterne,

når et skræddersyet samfundsordning samt et sikkert erhvervsmæssigt og økonomisk Grønland

er skabt.

Siumut er ikke i tvivl om, at vort lands selvstændighed kan risikere inden for Rigsfællesskabet

under samarbejde med respekt for hinanden. Fra Siumut skal vi allerede nu tilkendegive, at vi

er enige med Landsstyrets planer om konference om selvstændighed på baggrund af

Selvstyrekommissionens arbejde i løbet af 2003. Vi skal præcisere vores holdninger når

Landsstyreformanden forelægger Selvstyrekommissionens betænkning her i samlingen.

Fra Siumut ligger vi vægt på åbenhed i Udenrigspolitikken, og vi mener, at Landsstyret håndterer

Udenrigspolitikken godt i henhold til Landstingets krav. Og selvom der er begrænset

økonomiske midler og begrænset arbejdskraft er det lykkedes Landsstyret at opnå glædelige

resultater med hensyn til synliggørelse og forståelse fra omverdenen vedrørende vort land.

Derfor skal vi fra Siumut ikke undlade, at rette en særlig tak til Landsstyreformanden, det er

der grund til - ikke mindst når det gælder det spændende arbejde i forhold til EU som også

Landstinget står bag.

Landsstyreformanden nævnte i sin åbningstale, at USA Udenrigsminister har tilkendegivet, at

vi kan finde en løsning vedrørende Dundas. Det er glædeligt, at amerikanerne langt om længe

erklærer sig positivt og fra Siumut ønsker vi, at der opnås et resultat med Landsstyret som

medunderskriver inden der er gået 50 år efter tvangsflytningen og de 50 år vil være nået næste

år i år 2003. I denne forbindelse skal vi opfordre Landsstyret til som sædvanlig at arbejde tæt

sammen med Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Udvalg før en Dundas-aftale bliver realiseret.

I Siumut noterer vi os, at Landsstyreformanden i sin åbningstale nævner, at USA fastholder

sine planer om et missilforsvar, og agter at realisere dette. Samtidig noterer vi os, at amerikanerne

endnu ikke har forelagt officielt henvendelse om eventuelt udnyttelse af Thule-radaren i

denne sammenhæng. Fra Siumut skal vi imidlertid kræve, at Landsstyret snarest muligt skaber

et utvetydigt grundlag for en beslutning om NMD uden at afvente henvendelse fra USA. Vi

skal kræve, at dette arbejde gøres gennem nedsættelse af en mindre ekspert arbejdsgruppe

med henblik på oplysning om modstående interesser, således at det bliver nemmere for

Landsstyret og Landstinget at tage stilling til problematikken.

Fra Siumut ligger vi mærke til, at den danske regering har en stigende forståelse for vores

målsætning om større indflydelse på udenrigspolitikken. Ikke alene Landsstyrets faste holdning

i dette spørgsmål, men også Landstingets Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Udvalg stigende

samarbejde med det danske Folketing baner vejen for denne forståelse. Derfor er vi fra

Siumut parate til at være med til at skabe grundlag for udvidet samarbejde om sikkerhedspoli-


tikken.

Vi står overfor store udfordringer i de kommende år, vi oplever stadig tættere og hurtigere

global sammenkædning landene imellem, og den globale forretningsmæssige udvikling forandres

hurtigt. Vort land må være bedt til disse udfordringer, og være smidig ved beslutninger i

relation til disse globale økonomiske tendenser.

Vi arbejder for et rent miljø og god varetagelse af en politik vedrørende miljø og bæredygtig

udnyttelse af de levende ressourcer. Fra Siumut er vi godt tilfredse med Landsstyreformandens

åbningstale når det gælder naturbeskyttelse og bæredygtig udnyttelse af levende

ressourcer som er en meget klar udmelding.

Fra Siumut skal vi ikke undlade at udtrykke vores glæde over, at retten til udnyttelsen af de

levende ressourcer endelig langt om længe nu kan siges at være anerkendt af verdenssamfundet.

Men vi ved allesammen, at verdenssamfundet lytter intens og ser med skarpe øjne på,

hvorledes naturen, og de levende ressourcer udnyttes. Derfor er vi ganske enig med Landsstyreformanden

når han siger, at vi er nødt til at handle solidarisk og i forståelse med hinanden.

Derfor må vi bekæmpe den kedelige ulovlige udnyttelse af de levende ressourcer, som vi ofte

støder på - igennem grundig oplysning, og ved at stramme op i foranstaltningerne i tilfælde af

lovbrud.

Fra Siumut skal vi med vægt ligge vægt på, at vi vil arbejde for naturbeskyttelse med respekt

for den arktiske natur, og ikke blot med tomme ord. Siumut har et klart formål om bæredygtig

og fornuftig udnyttelse af levende og ikke levende ressourcer, det vil sige en bæredygtig udvikling.

Baggrunden herfor er, at miljøet spiller en stigende rolle i de nye politiske målsætninger.

I denne sammenhæng med et godt og bredt videnskabelig arbejde vil sikre et godt grundlag.

Siumut vil være med til at arbejde med vægt på når det gælder god beskyttelse af naturen og

miljøet som sådan, således at man respekterer samfundsudviklingen, de sociale vilkår på

baggrund af bæredygtig udnyttelse, og at fangstdyrene og faunaen kan bevares i vort land.

Derfor må vi alle samarbejde om og videreføre det arbejde som Landsstyrets har igangsat

vedrørende grundig oplysningskampagne.

Det politiske grundlag er viden og forståelse. Hvis man ønsker en velafbalanceret og fremadrettet

miljøpolitik. Derfor må oplysning og forarbejde være i højsædet og dette bær ske igennem

samarbejde mellem myndigheder, organisationerne, naturforskere og andre forskere, så

som biologer.

Siumut vil altid ligge vægt på at være med til at arbejde for det arktiske folks sundhed.

Siumut vil samarbejde med relevante organisationer med henblik på at løse det store globale

og regionale miljøproblemer der kan have negative virkninger på det arktiske dyreliv. Negativ

udnyttelse af ressourcerne må vendes om til en positiv udnyttelse, og derigennem må vi

reducere nytteløst udnyttelse af produkter og reducere affaldet.

Dårligt arbejdsmiljø resulterer i dårlig menneskelige problemer, så som arbejdsskader og

arbejdsbetingede sygdomme. Alt for mange bliver henvist til førtidspension, selvom dette


kunne være undgået. Det gode menneskelige og åndelige må sikres gennem krav og oplysning,

således at medarbejderne sikres mod livstruende situationer.

Medarbejdernes og deres helbredsbeskyttelse må gå forud for virksomhedens økonomi og

videreførelse, de der misligeholder miljøet og arbejdsmiljøet bør ikke kun idømmes bøde men

det at fratage medarbejderne friheden må virksomheden også bøde for. Derfor er Siumut helt

enig i Landsstyrets planer om at realisere revideringen af det igangværende arbejde i 2002.

Som et led i revideringen af arbejdsmarkedsområdet er det vigtigste anvendelse af den hjemmehørende

arbejdskraft i stedet for den tilkaldte arbejdskraft. Ikke mindst når det gælder de

højere stillinger, og vi skal hermed kraftigt opfordre Landsstyret til at arbejde for dette. Hvis

vi ikke arbejde for dette, så vil arbejdet for selvbestemmelse bliver bremset af for mange og

ikke komme videre. Vi kan jo ikke blive ved med at miste de værdifulde arbejdsmæssige

kundskaber. Vi har brug for dem i vort lands videreudvikling.

Landsstyreformanden fremsatte en målsætning om smidiggørelse af arbejdskraftens mobilitet.

Fra Siumut skal vi nøje vurdere målsætningerne som også vil indgå i behandlingen af finanslovsforslaget.

Vi ved alle, at der er en række ting der skal afklares, så som placeringen af

virksomheder nu og i fremtiden, børneinstitutionspladser, pladser i skolerne og ikke mindst

status hvad angår boligforsyningssituationen de steder som folk skal flytte til. Derfor er vi

glade for, at Landsstyret har nedsat en arbejdsgruppe om disse spørgsmål, således at arbejdet

kan foregå i tæt samarbejde med kommunerne, og fra Siumut skal vi understrege, at vi vender

tilbage til sagen i forbindelse med behandlingen af finanslovsforslaget.

Fra Siumut har vi god forståelse for Landsstyreformandens bemærkninger i sin åbningstale

om sikring af den økonomiske politik, og vil være med til debatten om dette - ikke mindst i

forbindelse med behandlingen af finanslovsforslaget. Men fra Siumut skal vi gøre gældende,

at der er en række store problemer indenfor fiskeriet og produktionen som er resulteret i stagnationen

i Landstingets indtægter, ligesom dette er resulteret i, at en række kommuner plages

af økonomiske problemer.

Derfor må hovedopgaven være rationalisering i de offentligtejede virksomheder, således at

vækstområderne vedrørende økonomi og erhvervsvirksomhed får bedre muligheder for

finansiering.

Et meget vigtigt forhold i forbindelse med fremtidig finansiering af erhvervslivet er selvforsyning

af daglige madvarer. Derfor er det nødvendigt tilstadighed, at forbedre landbrugs- og

husdyrsholdsområdet, således at dette kan blive det erhverv der er økonomisk attraktiv og

som kan hvile i sig selv. Der sker hurtigere klima forandringer i verden, og dette gælder ikke

mindst for klimaændringerne i arktisk, hvilket kræver, at vi tænker os godt om, og er mere

parate til ændring af vores levevilkår. Derfor skal vi fra Siumut giver tilsagn om, at vi agter at

være med til forbedring af fåreavlererhvervet, som i dag lever med svære økonomiske

problemer.

Vi kan heller ikke undgå, at arbejde for flere indtægter, idet det er sådan, at når nye initiativer

ikke kan realiseres umiddelbart, så må vi se nærmere på vores afgiftssystem vedrørende fremme

af vores enge produkter, sundhedsforhold, beskyttelse af miljøet med mere. Afgiftssystemet

kan tage pejling af sådanne hensyn, derfor skal vi fra Siumut udtale, at vi vil være med til

forøgelse af vores indtægter.


Fra Siumut vil vi jo skabe et samfund som kan klare sig selv økonomisk og som har evne til at

konkurrere med resten af verdenen. Vi vil skabe et samfund, hvor samfundsordningen er

funktionsdygtig, som kan gavner erhvervsudviklingen, trafikken, forsyningen og kommunikationen.

Siumut økonomiske politik går ud på, den enkelte borgers økonomi, virksomhedernes

økonomi og samfundets økonomi.

Vi kan kun sikre samfundet, landet, miljøet og beskæftigelsen igennem en politik som går ud

på udviklingen af økonomien, miljøbeskyttelse og selvbærenhed. De politiske folkevalgte

myndigheder skal fastlægge grundlaget for erhvervslivet, de miljømæssige vilkår for produkter

og produktionen, medarbejdernes arbejdsvilkår og andre levevilkår, at holde øje med monopol

virksomheder og internationale virksomheder samt ligelig fordeling af velstanden. Man

må snarest udarbejde politiske vilkår for virksomhederne, for at undgå at politikerne, embedsmændene

og lederne af hovedorganisationerne hele tiden skal give skylden for det skete. Fra

Siumut er vi parate til at være med til en sådan ordning.

I tillæg til dette må vi arbejde for at realisere indførelsen af et kontrolorgan vedrørende aftaler

om opgaverne som skal være gældende for alle offentlige virksomheder. Aftaler om opgaverne

vil fremme virksomhedernes økonomiske dispositioner, således at man kan fremme samarbejdet,

styring af udviklingen og samtidig sikre, at man realiserer opgaverne med et godt resultat.

Den økonomiske politik her i landet bedømmes med forskellige retninger og med forskellige

udgangspunktet, og det har vi også brug for, men de mange vurderinger og kritiske bemærkninger

er blevet stereotype igennem mange år, og dette er der ikke noget forunderligt i i sig

selv.

Hvis vi ikke ændrer de nedarvede ordninger og traditioner, og ikke reviderer dem vil den

økonomiske politik ikke blive ændret i sin grundsubstans. Penge i sig selv kan ikke ændre på

noget, men penge bruges i hele verden vedrørende nutidige og fremtidige levevilkår, og

spiller derfor en stor afgørende rolle. Derfor må økonomien styres via lovgivningen, hvor vi

alle må være medbestemmende i henhold til vores demokratiske rettigheder og ikke bruge

dem til ubillig magtkamp, og ikke bruge dem til ødelæggelse af miljøet og naturen, men bør

bruge dem til gavn for alle med respekt for vores menneskelige selvværd og vores

arbejdsevne.

Fra Siumut hilser vi Landsstyreformandens forelæggelse af erhvervsfremmende initiativer, da

disse er i harmoni med Siumuts målsætninger. Vi vil gå seriøst ind i udarbejdelsen af

konkrete tiltag i den henseende når disse fremsættes i Landstinget på et senere tidspunkt.

Men fra Siumut skal vi benytte lejligheden til at understrege følgende: Vi skal udvikle vores

fiskeproduktionsenheder, erhvervsvirksomheder med kapacitet til flersidet produktion og som

er konkurrencedygtige overfor omverdenen. Siumut vil sikre, at regionerne kan klare sig selv

med udgangspunkt i deres særkende, og de iboende værdier. Grønlands Hjemmestyre, kommunerne,

virksomhederne, organisationer og andre må i fællesskab skabe vækst og udvikling

for borgerne, for gode levevilkår for alle her i landet.

Efter Siumuts vurdering vil regionaliseringen have følgende virkninger: For det første, omstrukturering

af samfundsordningen. For det andet skabe grobund for bæredygtig erhvervsud-


vikling og for det tredje skabe afbalanceret vækst i alle regioner.

Fra Siumut er vi helt enig med Landsstyreformanden i, at det er på tide, at realisere tættere

samarbejde med hinanden nærliggende kommuner, dette kan vi ikke vente længere på. Derfor

skal vi udtale, at vi er parate til at medvirke til realiseringen i tæt samarbejde med

Kommunernes Landsforening. Man må styre virksomhedernes indbyrdes samarbejde,

samarbejdet mellem ledere og medarbejdere i de enkelte virksomheder, samarbejdet mellem

arbejdsmarkedets organisationer, samarbejdet mellem Grønlands Hjemmestyre og

kommunerne. Samfundet må styrke viljen og evnen hos erhvervsvirksomhederne.

Landsstyrets bestræbelser indenfor råstofudnyttelsen støtter vi fuldt ud fra Siumut, og vi må

fremhæve Landsstyreformandens personlige indsats på dette område. Selvom der i de senere

år ikke er igangsat konkrete tiltag, er der noget der tyder på en snarlig igangsætning af udvinding

af guld i Nalunaq, og at der igangsættes efterforskning efter olie i de kommende år.

Fra Siumut ønsker vi snarlig igangsætning af produktion af is og vand, idet det er vigtigt, at

de privates initiativer på området bærer frugt. Det drejer sig om lovende initiativer, og fra

Siumut skal vi seriøst være med til en forsvarlig udnyttelse af vores ikke levende ressourcer i

erhvervsmæssig henseende på et forsvarligt grundlag.

Fra Siumut er vi enig med Landsstyreformanden i, når han siger at den dobbelte

administrationen vedrørende råstoffer i Grønland mellem Danmark og Grønland må høre op.

Forstået på den måde, at administrationen entydigt må placeres i Grønland, således at man

undgå stillingsspørgen i Danmark, hvilket er tidsrøvende og fordyrende. Fra Siumut skal vi

opfordre Landsstyret til at indlede forhandling omkring dette snarest muligt.

Som nævnt tidligere har vi store problemer vedrørende fiskeri og fiskeindustrien, og der må

gøre et stort arbejde i de kommende år vedrørende strukturtilpasning på en retfærdig og velafbalanceret

måde - især i forhold til erhvervsfiskerne.

Siumut vil fortsætte sit arbejde for, at gøre fiskerierhvervet rentabelt, og derfor skal vi

medvirke til arbejdet omkring nyordning omkring det kystnære rejefiskeri, således at der

træffes retfærdige beslutninger, og vi skal også medvirke til rimelige strukturordninger for

rentabelt fiskeri efter hellefisk og andre fiskearter.

Uden at komme nærmere ind på detaljerne i denne omgang, vil vi komme med konkrete forslag

i forbindelse med behandlingen af finanslovsforslaget, men vi skal her og nu gerne udtale

os om forhold som vi mener, at landstingsmedlemmerne skal være opmærksomme på.

For det første mener vi fra Siumut, at man må stile henimod nytænkning vedrørende Royal

Greenlands fiskefabrikker, hvor man igennem flere år har arbejdet med struktilpasninger

tilsyneladende den positive resultater, selvom Royal Greenland sidste år har fået en ekstra

bevilling på 200 mio. kr. I denne forbindelse må man seriøst undersøge mulighederne for

privates overtagelse af visse fabrikker i enkelte byer, og realisere dette, hvis der er interesse

herfor.

For det andet kræver vi, at de enkelte produktionsenheder i NUKA A/S vurderes i de mange

bygder. Det kan jo godt være, at der er private der er interesseret i, at drive sådanne virksomheder

i samarbejde med bygdebefolkningen. Det kan jo også godt være, at bygdebefolknin-


gens vilje til at drive en lokal virksomheder i takt med erhvervelse af større viden om virksomhedsdrift.

På den måde kan det bane vejen for eksport og produktion til hjemmemarkedet,

igennem velordnede handelsordninger. Fra Siumut mener vi, at man ikke bør lukke af for

sådanne muligheder, men bane vejen for disse, hvis det kan ordnes på en forsvarlig måde.

I det videre arbejde er det vigtigt, at man har et fælles arbejdsmarked, og vi vil gerne ønske, at

Landsstyret baner vejen for en undersøgelse af dette, således at samtlige producenter, således

at man gøre de mange producenters ufleksible salgsordninger mere fleksible.

For det tredje, så sagde Landsstyreformanden klart i sin åbningstale, at man ikke skal tro på,

at rejepriserne vil stige i den kommende tid, men at man må regne med at priserne vil falde

yderligere. Derfor skal vi fra Siumut endnu engang opfordre til, at den ordning der har været

gældende for tilskud til rejepriserne med hensyn til strukturtilpasning af det kystnære rejefiskeri

i samarbejde med KNAPK og enkelte virksomheder bliver vurderet om den kan fortsættes

til næste år i forbindelse med vurderingen af prioriteringen til finanslovsforslaget.

For vi skal ligeledes opfordre til overfor Landsstyret, at man får undersøgt den havgående

flådes afsætning af midler til dækning af deres udgifter bliver nøje undersøgt. I forbindelse

med strukturtilpasningen af samfundet er det meget nødvendigt med undersøgelse af energiområdet,

idet Siumut arbejdet for, at man har et velafbalanceret udvikling.

I forbindelse med energiområdet er det nødvendigt at man har vedvarende energi, således at

man kan udnytte både vind, sol og vandenergi, og derfor vedrørende Landsstyrets planer om

realiseringen af vandkraftværk i Qorlortorsuaq vil vi arbejde for det fra Siumut, og hvordan

udformningen af finansieringen vil være, vil vi have forhandlinger med både partierne,

Kandidatforbundet og de enkelte partier i forbindelse med behandlingen af

finanslovsforslaget. I den forbindelse skal vi gøre opmærksom på, at vi finder det vigtigt, at

vandkraftværket finansierer sig selv, således at vandkraftværket ikke alene finansieres af

Landskassens midler. Fra Siumut skal vi gøre opmærksom på, at det kommende

vandkraftværk der har været planlagt placeret i Paqateq nord for Illulissat bliver revurderet,

og indarbejdet i finanslovsforslaget, således at alternativ energi kan træde ikraft i stedet for

den kendte energi.

Vi er meget enige om, at trafikale ordninger skaber forskellige problemer for regionerne.

Derfor skal vi her til vores samling i Landstinget, og som Trafikredegørelsen vil blive fremlagt

af Landsstyret, den ser vi frem til fra Siumut, således at vi derigennem kan fremsætte

vores meninger.

Med hensyn til de lufttrafikale forhold i Sydgrønland er der stor debat herom her og nu, og

ikke mindst omkring placeringen af lufthavnen i Qaqortoq og ikke mindst i forbindelse med

lukningen af Narsarsuaq. Fra Siumut skal vi gøre opmærksom på, at man i forbindelse med

nyordning af lufttrafikken for hele Grønland og udformningen af disse, og forinden arbejdet

er blevet færdigbehandlet her i Landstinget, så kan vi ikke udtale os om Narsarsuaq skal

lukkes eller om der skal oprettes en lufthavn i Qaqortoq til erstatning for lufthavnene i

Narsarsuaq, og derfor med hensyn til at lufttrafikken får en seriøst behandling, og

planlægningen sker således, at den bliver mere rentabel.

Jeg gentager det lige. Og derfor med hensyn til, at lufttrafikken bliver udarbejdet seriøst og

rentabelt, lad dette arbejde fortsætte uden at igangsætte nogle initiativer der gør, at samfundet


liver .. Vi skal fra Siumut gøre gældende, at man ikke skal regne med, at man blot skal udtale,

at Narsarsuaq skal kunne lukkes.

Fra Siumut skal vi også gøre opmærksom på i debatten om lukning af lufthavnene i Qarsarsuiq

overhovedet ikke er realistiske, og lufthavnen i Qarsarsuiq har jo også været bygget, og

man har brugt temmelig mange penge om bør udnyttes også i fremtiden, og hvis der er behov

for det, så også udbygge den i fremtiden. Siumut vil arbejde for en god og stabil lufttrafik.

Siumut vil sikre en up to date lufttrafik, således at man herigennem kan sikre, at samfundet og

erhvervene kører ordentligt, og dermed kan betale for nogle billetter, således at vi kan mødes

sammen, det kan betale sig.

Det som Landsstyremedlemmet nævnte omkring kultur, uddannelse, forskning og kirke, dem

hilser vi velkommen, og de nye initiativer omkring f.eks. læreruddannelsen og det der skal

ske omkring kirken og de gymnasiale uddannelser, og uddannelse af lærere, socialrådgivere

og journalister, sygeplejersker, socialpædagoger og det som Landsstyret foreslår, det vil vi

have et tæt samarbejde med fra Siumut.

Fra Siumut kan vi se, at der vil være mange præster der vil blive pensioneret i de kommende

år, som vil medvirke til, at der vil blive stor mangel på præster. Derfor er vi glade for, at

Landsstyret med hensigt for at undgå dette, vil lave nogle initiativer. Et af de glædelige ting

er, at de mange studerendes frafald bliver mindre i dag, og at der er mange der har lyst til at

tage en videregående uddannelse. Fra Siumut mener vi, at dette betyder, at vi på uddannelsesområdet

går i den rigtige retning.

Med hensyn til Atuarfitsialak bliver godt implementeret er vi alle sammen medansvarlige for,

og derfor vil vi gerne have, at vi har et samarbejde, således at alle arbejder for et godt resultat.

Derfor skal vi fra Siumut gøre opmærksom på, at samtlige skolebygninger bliver renoveret,

således at de er velegnede til implementeringen af Atuarfitsialak også i forbindelse med behandlingen

af finanslovsforslaget, fordi det jo stadig er gode skoler, der har behov for renovering

og udbygning og som ikke længere kan udskydes.

Tilbud om uddannelse som er spredt ud til landet, det må vi have, og de må også udbygges,

således at vi har gode og stærke uddannelsessteder, hvor det er viden og kvalitet der er essensen

i uddannelserne. For at have viden som er udsprunget ud fra forskning og for at kunne

bruge den, så må vi have medarbejdere som kan uddannes her i landet ved at få dem placeret

til uddannelsesstederne regionalt, og derved kan vi få nogle medarbejdere som vi stadig kan

have uanset hvor man på landet befinder sig, så skal det sikres, at kvaliteten opkvalificeres og

udbygges.

Siumut vil gerne have den målsætning, at alle generationer har en god uddannelse og viden,

og at flertallet har en uddannelse bag sig, og at det uddannelsestilbud, at det bliver spredt i

landet, og at man bruger dette som et værktøj, så kan vi sikre, at de folk som vi har tillid til, at

de bliver udnyttet til samfundets bedste.

De tiltag der er på forskellige uddannelsesmæssige retninger, de bør vurderes, og noget .. , og

med hensyn til politikerne i verden, og selvom vi bor i Arktisk, så kan vi ikke komme uden

om, at vi fortsat har en udvikling her i landet.

Derfor skal vi fra Siumut overfor Landsstyret komme med og opfordre til, at den i samarbejde


med den danske stat arbejdet for udbygning af forskning her i Grønland, og at forskning og

den viden der indhøstet vedrørende Arktisk laves en vidensbank her i Grønland.

Fra Siumut har vi til hensigt, at vi har en kontrolleret udvikling, for denne udvikling skal ske

ud fra samfundets ønsker og behov. At vi er grønlændere og at vi er stolte overfor landet, vi

elsker jo vort land som vi er født i, og vi har en forpligtigelse, at vi skal passe godt på det,

som vi har arvet.

Vort grønlandske sprog er grundstammen i Grønland, og at det første sprog tilstadighed her i

Grønland. Med hensyn til vores identitet og vores kulturidentitet er sproget jo af afgørende

betydning, og derfor med hensyn til de kommende år, så vil Siumut arbejde for, at man igennem

god uddannelse får placeret det grønlandske sprog som det allerførste i administrationen

her i Grønland.

Grønland er et af de få lande i verden som kan nævnes, at det er placeret særskilt, derfor er det

nødvendigt, at den grønlandske kultur bliver kendt i verdenen, og for at opnå dette, skal der

afsættes flere midler. Ved sådanne tiltag omkring turisme og omkring handel og eksport med

andre lande, det kan op på, og i sådanne tiltag er det nødvendigt, at erhvervsvirksomhederne

og kulturen skabes sammen, således at vi på kulturområdet får skabt et intim Grønland.

Gennem fritid og kulturel politisk tilbud så kan man ryste generationerne sammen, og at de

andre lande får bedre kendskab til vores børn og unge, og dermed bane vejen for at disse

kendskaber bliver udbygges. Og derfor skal vi fra Siumut gøre opmærksom på, at udviklingen

indenfor sporten, som i dag sker ved at man opnår gode resultater, der vil vi arbejde for, at

den tilstadighed bliver udviklet.

Ældre og handicappede og ikke mindst børn og unge er en af de områder som Landsstyreformanden

var inde på. Fra Siumut er det et af de områder, som vi i løbet af det sidste år har

foretaget tiltag for, og det er netop de områder som man også i Landstinget også hermed har

som hovedpunkter til fortsat tiltag i de forskellige direktorater som ovennævnte.

Pensionsordninger også indenfor de ufaglærtes områder er også en af de punkter som skal

forbedres i de nærmeste år. De sidste par år har vi tilstadighed været med til sådanne tiltag, og

det vil v fortsætte med i de næste par år.

Med hensyn til handicapområdet, så har kommunerne og Grønlands Hjemmestyre allerede på

nuværende tidspunkt haft nogle hovedpunkter at følge, og det er netop de punkter som vi også

i fremtiden vil forfølge, og se til at de punkter bliver gennemarbejdet og færdiggjort

Forældre der misrøgter deres børn er omsorgssvigt af forældrene overfor børnene er desværre

en tendens der er ved at udvikle sig i Grønland ligeledes. Vi vil være med til at arbejde for, at

sådanne forhold også får mulighed for at forbedres, således at man i samarbejde med kommunerne

og skolerne og inden for oplysningskampagner også får dette bekæmpet i fremtiden.

Befolkningen har som et samfund også et ansvar hermed også en sund tilværelse. Alle i befolkningen

må føle det som et ansvar, at de fører en sund og fornuftig tilværelse, og der burde

forestå muligheder for at føre en sådan tilværelse, og det er også et af de områder vi har kendskab

til som har et stort behov for at blive forbedret. Landsstyret har også kendskab til de

lange ventelister i sundhedsområdet, dermed føler vi også at vi endnu engang må slå fast, at


det er utroligt vigtigt at gøre en indsats for at nedsatte antallet på ventelisterne.

Derfor er det utroligt vigtigt, at man ud fra de punkter som tidligere nævnt, også bliver fundet

nogle målrettede retningslinier fra Siumuts side. Det er de ønsker vi også fra Siumut er klar

over, og vi vil gøre vores til, at de også bliver gennemført.

Det er utroligt vigtigt, at familien har de bedste vilkår for at fungere optimalt. Børn og børns

vilkår er nogle af de områder, som vi også har kendskab til skal forbedres. børneårene er de

år, hvor vi danner grundlag for en sund tilværelse. En sund tilværelse i børneårene er trygge

omgivelser, et trygt hjem som er utroligt vigtigt, for at danne grundlaget for resten af ens liv.

En klar familiepolitik, hvor familien har muligheden for at tage ansvaret for børnene, og hvor

de får tid og kræfter til at fremføre et familieliv er nogle af de ting som vi er nødt til at forbedre.

Muligheden for at forældrene kan give en tryg tilværelse for deres børn, er et af de punkter

i samfundet som er utrolig vigtigt at endnu engang at understrege. Det må det offentlige og

landsstyreområdet selvfølgelig også gøre en indsats for at opnå.

2003 bliver et familie år, det vil sige til næste år vil der være et kampagne år for familien,

hvor forskellige punkter for familien og familierelaterede områder vil blive prioriteret. Vi skal

derfor opfordre til at man tilsidesætter midler til sådanne tiltag til næste år.

Vi er fra Siumut enig i de nye tiltag indenfor bolig- og infrastruktur- og byggeriområdet. de

nye tiltag som Landsstyreformanden også var inde på er nogle af de ting som vi i Siumut også

er enig i . Vi er enig i, at det ikke kun er det offentlige der skal tage initiativ til nybyggeri,

men også at kommunerne har et større ansvar for at befolkningen også kan tage initiativ til

nybyggeri. Det støtter vi fra Siumut.

Boligbyggeri, og en klar politisk målsætning inden for boligområdet er nogle af de områder

som vi fra Siumut også er opmærksomme på er nødt til at blive fuldt op. I byerne og bygderne

hvor det offentlige og lejerne har et tæt samarbejde, er også nogle af de områder vi skal forbedre.

Ved nybyggeri er det utroligt vigtigt, at dette planlægges nøje i samarbejde med og i

samhørighed med miljøet.

Vi skal derfor fra Siumut gøre opmærksom på, at vi som parti i mange år har haft en klar

politisk melding om, at bygderne skal forblive. Siumut går ind for sammenhold, og at de som

har overskud også har mulighed for at hjælpe til i den mere svage del af samfundet. Vi føler,

at det er vigtigt, at gode pensionsordninger bliver bragt på banen, da de ældre er den generation

der har arbejdet hårdt hele livet, for at den næste generation kan have et godt liv, de må

belønnes, og derfor mener vi fra Siumut, at vi alle må samarbejde om bedre struktur også med

hensyn til pensionen.

Siumut går også ind for, at Grønland kommer ind i det nye århundrede, og at .... også i Grønland

føler vi at samfundet i de senere år er inde i nogle hårde år, hvor det er utroligt vigtigt, at

man også har et know how i alle områder. Derfor mener vi, at det er utroligt vigtigt, at uddannelse

og muligheden for en uddannelse er nogle af de grundlag som vi har i Grønland. Det er

igennem uddannelse og oplysning, at vi kan danne grundlag for et stærkere og mere selvstændig

samfund. Siumut vil gøre alt for, at ovennævnte punkter bliver etableret.

Landsstyreformanden - Tak for en flot åbningstale - vi går ind for alt der står skrevet i talen.

Daniel Skifte, mødeleder, Landstingsformand, Atassut.

Vi siger tak til Mikael Petersen, og den næste taler bliver finn Karlsen, Atassut.


Finn Karlsen, ordfører, Atassut.

Tak. Fra Atassut vil vi først takke Landsstyreformanden for hans fyldige åbningstale, som

tydeligt viser, hvor vort land er placeret i omverdenen, ligesom han nævnte, hvilke lovforslag

Landsstyret vil komme frem med under efterårssamlingen, som vi mener er en nytænkning i

denne sammenhæng.

Så længe vore egne største indtægter er baseret på fiskeriet, er det meget vigtigt at

økonomien styres meget stramt, og at det er lige så vigtigt at vi i overslagsårene altid satser på

at have overskud i kassen. At Landsstyret endnu engang understreger dette er vi i Atassut

meget tilfredse med, og vi opfordrer Landstinget til at støtte intentionerne.

Det er allerede mærkbart, at den økonomiske opsving allerede er stagneret, og alene denne

situation burde forpligte os til at stramme økonomien. At Landsstyreformanden understreger

vigtigheden af dette, mener vi i Atassut er på sin plads.

Selv om kommunerne stadig mærker stigning af skattekronerne, er der stadig flere kommuner,

der er i økonomiske vanskeligheder; og det er svært at gå uden om at formindske de kommunale

udgifter bland andet. i samarbejde med kommunerne.

Fra Atassut er vi ikke blinde for, at visse kommuner er økonomisk sværere placeret end andre,

flere års politiske spareår med brug af masser af kræfter, og tilbagefald i løbet af nogle år har

vi også set, at man brugte næste hele skatteindtægten til administrationen, og det er utilfredsstillende

set med fremtidens øjne; og derfor er det nødvendigt, at man finder frem til andre

løsningsmuligheder i samarbejde med kommunerne.

For at opnå konkurrencedygtighed overfor udlandet, måtte vi sørge for at løn og priser holdes

længere nede, og at Landsstyret i samarbejde med flere forbund har talt om situationen, er vi i

Atassut taknemlige for. Derfor sætter vi i Atassut meget pris på inflationsbegrænsende tiltag,

som gerne skulle være grundlaget for lønforhandlingerne. Nu kan man allerede se, at prisstigningerne

har været lave i år i forhold til sidste år, hvorfor vi er meget tilfredse med det.

At Landsstyret i sit finanslovsforslag til 2003 har taget højde for formindskelsen af indtægterne,

er vi i Atassut meget tilfredse med, idet vort land har brug for økonomisk stabilitet, hvorfor

det er nødvendigt, at vi ikke begynder at gnave af reservefonden, men at reservefonden

forøges ved rette lejligheder, således at vi er sikrede for de perioder, hvor

indtægtsmulighederne er begrænsede - sikres økonomiske forpligtelser. Derfor skal vi i

Atassut deltage trods mange ønsker, at vi holder os igen.

I den økonomiske afmatningsperiode er det nødvendigt at prioritere, ligesom man nøje gransker,

på hvilke områder vi kan formindske udgifterne ved ændring af administrationen.

Vi i Atassut mener, at det ikke kun er spørgsmålet, hvor store bevillingerne skulle være for at

forbedre administrationen, idet det er lige så vigtigt, at vi over for de eksisterende systemer,

som vi fast har holdt fast ved, har mod på til at ændre med fordele til følge.

Ændring af styringsmekanismen, der får stor indflydelse for samfundet, skal behandles meget

nænsomt og vi sætter pris stor pris på, at denne slags foretages kun efter en nødvendig analyse.


At man vil analysere grundigt om de sidste års ændringer af fragtpriserne og ikke mindst med

ændringerne af huslejepriserne for at se om de har fået den ønskede effekt, sætter vi meget

pris på, og analysen skal bruges til vurdering om ændringerne har fået den rigtige effekt og i

modsat fald måtte medføre nye justeringer.

At man vil se resultaterne efter fragtprisændringerne i forhold til forholdene før ændringerne,

er vi Atassut fuldstændig enige med.

At huslejepriserne analyseres er efter vores mening meget vigtig.

Efter de meldinger vi har fået fra forbrugerne ser det ud til, at flere af ændringerne til

justeringer genovervejes eksempelvis omkring alderspensionisterne, det hidtidige system,

hvor Hjemmestyret i alt for høj grad er ejer af store virksomheder, burde vi efterhånden gå

væk fra, og effektueringen af salget af Pisiffik til private virksomheder sidste år, burde

efterfølges af andre.

Vi i Atassut er tilfredse med, at Landsstyret satser på mindst at privatisere de

Hjemmestyreejede aktieselskaber. Disse intentioner støtter vi fuldt ud fra Atassut, og vi

mener det er meget vigtigt, at udviklingen af virksomhederne baseres først og fremmest i

samarbejde med de private initiativtagere, og at dette realiseres hurtigst muligt.

Det burde være sådan, at det skal kunne betale sig at arbejde i Grønland. Det er fuldstændig

uacceptabelt, at i forhold til fuldtidsarbejde på årsbasis, kunne betale sig at arbejde i et halvt

år, hvorefter man placerer sig som arbejdsløs for resten af tiden.

Hvis man for alvor skulle udvikle erhvervslivet i Grønland, burde det være således, at det

kunne betale sig at have et godt arbejde. Vi er klare over, at samfundsfordelingen ændres i

løbet af nogle år, idet arbejdsdygtige bliver færre end de, der skal nyde; og alene dette burde

forpligte os til at arbejdet kunne betale sig, idet at have arbejde burde være attraktivt for alle.

Vi i Atassut er tilfredse med, at Landsstyret har ændret proceduren for anlægsplanlægningen.

I en årrække har man kæmpet for at formindske boligsøgende ventelisters antal, som desværre

ikke lykkedes i de fleste tilfælde, og de initiativer Landsstyret har taget synes at give muligheder

for forbedring. Man kunne ikke gå uden om offentlig byggeri, men det burde være attraktivt

selv at bygge sit eget hus, og disse bestræbelser for fuld støtte fra Atassut, idet vi regner

med, at man på denne måde kunne opnå, at boligventelisterne formindskes.

Disse nødvendige anlægsopgaver kræver store ressourcer, og vi er vidende om, at vi ikke har

de nødvendige midler for at efterkomme alle ønskerne, hvorfor en prioritering med omtanke

er nødvendig.

De trafikale systemer, hvor det grønlandske samfund er spredt i deres store land, kunne ikke

undvære at have forbindelse med hinanden, hvorfor en fornuftig og god systematisering af

infrastrukturen er nødvendig, ikke mindst for erhvervsdrivende.

Hvis turismen, som påtænkt er et meget vigtig erhvervsgren, skulle udvikles fornuftigt, idet

Grønland investerer mange penge til formålet hvert år, hvorfor det er meget vigtigt trafikale

forhold burde arrangeres sådan, at man skulle kunne regne med de fungerer efter hensigten.


Man har vurderet, at energiforsyning ved hjælp af vandkraft er den mest rentable, hvorfor det

måtte undersøges, om det ikke bedre kunne betale sig, at Nukissiorfiit bygger op ved at

optage lån fra udlandet, i stedet for at de låner fra Landskassen.

Der er visse virksomheder, som ellers har fungeret i mange år, men som ikke kunne betegnes

som rentable i forhold til den ydede arbejdskraft, og hvis disse ikke skulle lukkes i de kommende

år, måtte man i samarbejde med de vedkommende rekonstruere forholdene, og at dette

arbejde allerede er i gang fra Landsstyret, er vi i Atassut tilfredse med.

Fiskeriet er meget vigtigt for Grønlands økonomi, hvorfor det er vigtigt, at de igangværende

rekonstruktioner af fiskeriet fuldføres snarest muligt. Og det er meget vigtigt, at man har

fuldstændig kendskab til sit erhverv, og at man ikke blot planlægger for dagen i morgen,

hvorfor det er meget vigtigt, at de muligheder man har i Grønland klargøres så godt som

muligt.

Vi i Atassut har store forventninger til igangsættelsen af Atuarfitsialak, og vi alle ønsker, at

flere og flere har taget en uddannelse, og opnåelsen af dette kan ske ved at opbygge forbedringer

allerede fra den tidligste skolegang. Vi i Atassut mener, at omgivelserne er meget medvirkende

til forøgede indsatser, hvorfor vi mener at skolerenoveringsopgaverne kontinuerligt

foretages, og at denne opgave er meget nødvendig.

Med udgangspunktet om hvor få vi egentlig er i Grønland, kan vi ikke have ressourcer til at

dække alle former for uddannelse, hvorfor vi må benytte højere uddannelsesmuligheder i

andre lande, eksempelvis i Danmark eller i udlandet.

Der bruges årligt mange penge til placering af børn uden for deres respektive hjem. Vi i Atassut

er vidende om, at placering af børn uden for deres respektive hjem er uundgåelig, men

anvendelsen af mulighederne burde være meget mindre end i dag. Derfor er vi i Atassut

fuldstændig enige med Landsstyret, da det ønskede at afsætte midler til afhjælpning af familiers

problemer meget tidligere, end vi har kunnet før.

I stedet for at placere børnene i døgninstitutioner på grund af familiernes problemer, burde

man ofre mere tid til at forebygge familiernes problemstillinger, og dette burde forberedes i

samarbejde med kommunerne.

At Landsstyret har meget åbne forhold til andre lande, er vi meget tilfredse med i Atassut, og

det er rigtigt, at globaliseringen har lige som har gjort verden mindre, hvorfor det er umuligt

at lukker af for udlandet.

Gennem Rigsfællesskabet med Danmark er mange døre åbnet for udlandet på meget fornuftig

måde og på denne måde blev kendskabet til Grønland udvidet på en meget god måde, og dette

arbejde burde også fortsætte i fremtiden. Eksempelvis som i intentionerne for at øge

samarbejde med EU

Aftalen om bloktilskuddet som gælder nu er kun gældende til slutningen af 2003, og opbygningen

en ny aftale er allerede påbegyndt. Statsministerens intentioner er, at der nedsættes et

udvalg med deltagelse fra Grønland og fra Danmark for at klarlægge for styrke erhvervene i

Grønland og for at klarlægge erhvervsmulighederne, har vi ikke noget imod fra Atassut, idet


vi mener, at det kun er godt, at man bruger flere øjne for at se mulighederne.

Selvfølgelig skal vi regne med, at de områder, hvor vi selv er allerede ansvarlige for ikke

ændres. Behovet for kapitaltilførselen i Grønland bliver ikke mindre, hvorfor vi opfordrer

Landsstyret om at stræbe efter, at bloktilskuddet ikke formindskes.

Landsstyrets planer om, når Hjemmestyrekommissionens betænkning er færdiggjort og når

den har været forelagt og drøftet blandt befolkningen, at der holdes et stort møde, er vi i Atassut

enig med.

Med disse ord, skal vi meddele, at vi tager Landsstyreformandens åbningstale til efterretning.

Daniel Skifte, mødeleder, Landstingsformand, Atassut.

Tak til Finn Karlsen. næste taler er Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit.

Josef Motzfeldt, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Det nye arbejdsår for Grønlands Landsting er begyndt. Inuit Ataqatigiit føler sig godt rustet til

det fortsatte arbejde efter at partiet har holdt landsmøde med deltagelse fra hele landet. Vi er

sledes fortrøstningsfulde til at udveksle meninger med de andre partier til ansvarsbevidst

imødegå de forskellige meninger.

Inuit Ataqatigiit mener at befolkningens ve og vel selvfølgelig bør være det vigtigste under

vort arbejde som lovgivere. Befolkningen har valgt os for at vi skal tjene befolkningen som

helhed i vort udstrakte land. Inuit Ataqatigiit udfører dette arbejde med det som det primære

mål, Inuit Ataqatigiit anset det som folkevalgte, at tjene hele landet ved at følges med befolkningen

ved vores lovgivning samt at befolkningen skal føle, at der er brug for dem også ved

en videreudvikling af deres kvalifikationer, og ved styrkelse af deres fællesskab samt fælles at

opmuntre til, at de som føler sig agterudsejlet, ikke glemmes når der skal udstikkes retningslinier

for samfundsstrukturen.

Landsstyreformandens åbningstale fredag den 20. september under Landstingets åbning til det

sidste arbejdsår i denne valgperiode var ikke den eneste tale der blev holdt. Vanen tro indledtes

åbningen med afholdelse af gudstjeneste i vort lutheranske domkirke. Inuit Ataqatigiit vil

ikke undlade at rakke præsten som i sin præken mindede os om det vi skal have i vores hjerte

under vores arbejde. Vi mindes om, at vi skal videreføre kærligheden, som at vi skal støtte

vores medmennesker.

Vi fik den formaning, at den kærlighed som er blevet givet os - ikke alene er blevet givet os

til os, men at vi ikke skal glemme vores næste, som også har brug for nogen at henvende sig

til.- da livet uden kærlighed medfører frit, som igen medfører ensomhed samt tab af selvtillid.

Endvidere mindes vi om, at vi i fælles indsats og igennem fælles tillid samt ved at tilkendegive

for hinanden, at vi bør have det mål, at have det ansvarlige forhold, samliv, bruge naturen

og dens ressourcer som vores forfædre ansvarsbevidst havde familiemæssigt og i forhold til

de andre mennesker som boede i samme bygd.

Ved slutningen af åbningstalen gav Landsstyret sin mening tilkende om friere ansvar, selvom

vi er enig med det, vil vi ikke undlade at komme med vores bemærkninger. Vi vil tage udgangspunkt

i Landsstyrets tilsyneladende hang til at være enig med Statsministerens mål for


at styrke erhvervslivet i vort land og i forhold til Landsstyrets kommende udmelding om folks

og de ansattes mobilitet.

Frihed handler ikke alene om den enkeltes ellers samfundets ret til at bestemme over sig selv.

Det handler heller ikke alene om, at modsætte sig de sidste rester af kolonialismen som er

hæmsko for den videre udvikling, men det handler også om en udmelding om vort behov for

at blive accepteret som en selvstændig nation.

Det er bemærkelsesværdigt, at Landsstyret giver sin mening tilkende om at have Statsministeren

som rådgiver under vores begyndende arbejde vedrørende selvstyre og selvstændig

efter 23 års hjemmestyre. Inuit Ataqatigiit bemærker også Statsministerens udtalelser om

nødvendigheden af vort lands økonomiske selvbårenhed under sit besøg i sommer. Danmarks

Statsminister og den nuværende EU=s formands udtalelse må man tage alvorligt.

Når det er sagt, at dette lands samt dets befolkning skal være økonomisk bæredygtig må forudsætningen

være at omtalte land og dets befolkning politisk gives dets frihed. Ved at gøre

dette vil samfundet gives en mulighed for fuld bestemmelse over landets muligheder. Inuit

Ataqatigiit vurderer dermed, at Landsstyret tilsyneladende sluger Statsministerens udtalelse

om styrkelse af erhvervslivet råt uden selv at stille krav, at dette må anses for en længsel til

kolonitiden. Men man må ikke stoppe her.

Hvis Statsministerens udtalelser skal have mest mulig gennemslagskraft er en af vejene

Folketinget. Hvis Folketinget skal have indflydelse på vort lands økonomiske selvbårenhed

må Folketinget godkende folketingsmedlem Kuupik Kleist kommende forslag på vegne af den

Nordatlantiske gruppe om retten til vort land. Og ikke mindst de danske partier og regeringskoalitionen,

det vil sige Venstre og De Konservative Folketing får derved et stort ansvar fra

Statsministeren i det omtalte spørgsmål.

Befolkningens og de ansattes mobilitet. Ideen ser tilsyneladende ud som om, at de er udtryk

for en centralistisk styre uden de store konsekvensanalyser. Hvis planen virkelig godkendes,

så vil en af følgerne være en udmelding om en tilsyneladende mistillid til kommunernes og

arbejdsgivernes evne til at selv at udføre opgaverne, som uden tvivl vil skade befolkningens,

kommunernes, arbejdsgivernes evne til selv at udføre opgaverne. Desuden vil kommunerne,

de folkevalgte samt de ansatte som økonomisk og arbejdsmæssigt allerede har nok at se, de

vil få yderligere administrative arbejdsbyrder.

Landsstyret bør uddybe hvilke ting Landstinget finder er vejen, og hvad de vil være herrer

over i forhold til det allerede påbegyndte indsats fra befolkningen til selv at søge deres

arbejde i forhold til deres kvalifikationer. F.eks. hvad skal deres gøres noget .... der fra

centralt hold økonomisk er blevet støtte til forflygtelse ikke evner opgaverne, hvem skal da

sørge for pågældende. Hvad har Landsstyret tænkt i så henseende. Dette kan jo ske når f.eks.

at vedkommende er blevet ansat,. og bliver nødt til at lukke, og det kan eksempelvis også ske,

at den tilflyttendes familie ikke kan finde indpas i den nye tilflytter by.

Hvornår og hvordan vil vi egentlige lære, at give ansvaret videre til befolkningen og andre

vedkommende. Hvorfor skal vi tage friheden fra befolkningen fra centralt hold, gøres som

centralt ansvarshavende samt økonomisk styring, som de eneste myndigheder som planlæggere.

Det er som om Landsstyret mener, at andre ikke kan tage stilling til noget som helst.

Man skulle ellers mene at vores medborgere som er arbejdsledige, virksomheder der mangler

arbejdskraft eller en aktiv kommune der prøver at etablere en arbejdsplads, som mangler kva-


lificeret arbejdskraft selv bedst ved hvordan man får løst dette.

Dette er jo frihed og medansvar som Landsstyreformanden i slutningen af sin tale er standset

ved.

Landstinget skal som lovgivere indtil videre give retningslinier for befolkningens pligter og

rettigheder. Efter af Landstinget har givet disse retningslinier er det befolkningens selv, kommunerne,

samt virksomhederne der skal videreføre realiseringen af dem - eksempelvis ved at

give befolkningen og de ansatte flere muligheder for at udvikle deres kvalifikationer ved videreuddannelser.

Mens vi snakker om dette er det ønskeligt, at vide om Landsstyreformanden

og hans partis bestyrelse indbyrdes forskellige argumentationer for folk og ansattes mobilitet.

Ved hans partis pressemeddelelse fremgår det som en god idé at man tilgodeser folk med

dårlige vilkår, de arbejdsledige, men i Landsstyrets tale henviser han til folk med særlige

kvalifikationer. Hvem er det egentlig man hentyder til her ?

Det er som om, at Landsstyrekoalitionen ikke rigtigt tror på Landsstyreformandens ..tale om,

at benævne dette som en fornyelse af arbejdskraftsfornidlingen. Der er anledning til utryghed

ved at man samtidig med at man snakker om enhver hvor som helst kan skaffe arbejde ved

hjælp af en computer som mål har planer om koncentration af befolkningen, og hvad er så de

egentlige intentioner.

Det er bekendt, at Inuit Ataqatigiit i vores hidtige arbejde har været med til at tydeliggøre, det

som vedrører den næste generation i debatten i Landstinget og i samfundet. Det er

selvfølgelig glædeligt, at Landsstyret har foreslået at forhøje finansieringen til formålet med

25 mio. kr., da det ikke er nævnt i talen til hvilket formål pengene skal bruges, og på hvilke

grundlag, og hvem der har været inddraget til disse foreslået midler er det vanskeligt at

kommentere de foreslåede finansieringer.

Til trods for det har Inuit Ataqatigiit tilstadighed samarbejdsvilje og på grundlag af disse

grundliggende synspunkter som vi har vil v bemærke vores samarbejdet således, at man skal

arbejde for forbedring af børn og unges vilkår ved perspektiver generelt, ved at man gør det

organiseret ved inddragelse af alle vedkommende. Og planerne skal tage udgangspunkt i børn

og unges generelle behov. Vi håber på at vores samarbejdsvilje tages positivt.

Inuit Ataqatigiit har deltaget i, at der holdes liv i debatten vedrørende problemerne på vilkårene

i døgninstitutionerne. Vi ser med beklagelse, at Landsstyret endnu ikke har fremlagt tilfredsstillende

forbedringer - ikke mindst omkring finansieringerne og kommunernes udgifter.

Inuit Ataqatigiit mener som en vigtighed, at vi har en pligt til at organisere og udvikle

samfundet, således at vi giver vores børn en mulighed for en sund udvikling. Vi har pligt til at

give samfundet grundlaget for at der åbne sig muligheder for at give børnene fysisk,

emotionel, åndeligt og sameksistensmæssig mulighed for udvikling. Alle og enhver har et

ansvar for omsorgssvigt af børn, også det offentlige - det er alt for let alene at give forældrene

ansvaret. Ved vores samfundsstruktur bliver der lagt basis for, at man giver forældrene

mulighed for den bedste varetagelse af deres ansvar. Derfor har vi politikere et stort ansvar

heri.

Ved at give børnefamilierne mærkbare forbedringer i deres vilkår kan man først forebygge

omsorgssvigt af børnene. Derfor må vi modprioritere for at opnå lige vilkår i enhver henseen-


de for familierne.

Det har længe været kotume blandt den nuværende Landsstyrekoalition, især i Siumut at det

nærtstående landstingsvalg, prøver at forbedre de ældres vilkår, f.eks. ved at man som om en

hurtigt indgang, fortielse, dyrtidsregulere pensionen, og dette lader man så benævne som en

forbedring af de ældres vilkår.

Ved Landstingets forårssamling blev det foreslået af Inuit Ataqatigiit, at de offentliges pensioner,

årligt pristalsreguleres. Til vores overraskelse nedstemtes vores forslag af Landsstyrekoalitionen

og dets bagland, da Landsstyret vil fremsætte et forslag til en generel ordning i den

nærværende efterårssamling.

Vi vil fremsætte vores generelle bemærkninger til Landsstyrets forslag vedrørende offentlige

pensioner når dagen oprinder. Til trods for det har vi ved en mindre gennemgang af forslaget

erfaret, at man specielt som det eneste vil forbedre vilkårene for ægtefæller og samlevende på

ca. 400 mio. kr. som har midler årligt på ca. 7,5 mio. kr. i Landskassen. Hvor er det som

Landsstyrekoalitionen har råbt op, at alle kommende ældre skal have lige pensioner ? Til de

kommende pensionister som ikke har en selvstændig indtægt, foreslås det af Landsstyret, at

man har i sinde, at tildele pension som kun svarer til 20 % af en enligs pension.

I forhold til Landsstyrets fremsatte generelle planer om forbedringer i forårssamlingen kan

man ikke sige, at der er store fortrøstninger. De foreslåede forbedringer af det forslag efter

nøje undersøgelser og afbalancering af de ældres generelle behov, såfremt dette er tilfældet,

hvad så med resten af de ældre.

Ved siden af den foreslået økonomiske forbedring har Landsstyret haft overvejelser om, at

give mulighed for styrkelse af de ældres åndelige og fysiske værdier, har man åbnet mulighed

for en mere organiseret udnyttelse af de ovennævntes viden og erfaringer i samfundet ?

Samtidig er det ønskeligt, at forespørge i forbindelse med forsøget med forbedringerne,

spørgsmålet om Socialreformkommissionens indstilling fra siden 1997 ved fastsættelse af

mindstegrænsen for pension uanset hvilken kommune de ældre kommer fra. Hvorfor

ignoreres disse vigtige beslutninger som Landstinget allerede har vedtaget ?

Man ligger mærke til, at Landsstyreformanden i sin åbningstale ikke nævner et ord om de

grundlæggende uddannelser i disse år med forbedrelsesfasen af selvstyret. Dette er ellers en

god mulighed for at åbne for en gradvis overtagelse af de tilkaldtes arbejdskraft. Det fremsættes

at de videregående uddannelser, som de tilsyneladende vigtigste. Inuit Ataqatigiit mener,

at det at have en uddannelse og behov for uddannelse er lige vigtige. Den meget dyre

Universitetspark er blevet medtaget i finanslovsforslaget som ikke viser noget om, at der er

fundet investorer udefra. Landsstyret bør orientere om, hvor langt man er nået, og

åbningstalen er ellers en god mulighed for at kunne gøre det.

Ved etableringen af den gode skole ved en rundrejse i vores land konstateres det, at det halter

med at renovere skolerne i mange byer og bygder. Derfor må der gøres rede for, hvorfor der

er øget tilskud til bygninger og renoveringer af skoler under halvdelen af det af ellers

Landsstyret foreslåede tilskud op til 80 mio. kr. om året.

Derfor skal man også forvente at vi fremlægger vores synspunkter også i lyset af vigtigheden

af den kommende prioritering i forbindelse med finanslovsdebatten.


Med hensyn til afhjælpningen af præstemanglen er det Landsstyreformandens eneste forhåbning,

at det er en teologisk baseret uddannelse i Ilinniarfisiafiq. Inuit Ataqatigiit skal blot

erindre om de studerendes bemærkninger om, at det at studere teologi ikke kun omfatter det at

læse til præst.

Kulturen. Som et eksempel på hvor stærkt og flot kulturliv vi har stiller Landsstyreformanden

Arktisk Winter Games samt de mange udgivelser af bøger, film og musik, og de flotte kunstudstillinger.

Inuit Ataqatigiit føler om vi overhovedet har grund til at rose vores kunstneres

kunnen ikke mindst når vi skal tænke på vores vældige dårlige arbejdsvilkår, hvor forfattere,

digter og andre udfoldere af kunst har. I forhold til vores naboer i andre lande er vores kunstneres

arbejdsbetingelser væsentlige ringere .- selvom vi hele tiden efterlyser større håndfast

støtte fra myndighederne.

Kunstnere og idrætsudøvere bør gives bedre betingelser til udøvelse af deres kunnen. Det er

ikke noget nyt, at vores skuespillere, filmskabere og idrætsudøvere må i gåseøjne Αtikke≅ sig

til udfoldelse i den internationale arena. Inuit Ataqatigiit finder det vigtigt i forhold til kulturen,

at forstærke indsatsen til udfolderne af de åndelige værdier samt at styrke indsatsen

overfor dem der styrker vores identitet. Idet vi i fællesskab må styrke kunstudfolderne

arbejder for at forhindre Landsstyret i deres bestræbelse for at nedlægge Kulturrådet.

Hvis vi skal have ordning på alle disse ting som er blevet nævnt, så skal vi selvfølgelig have

råd til dette. Derfor må Hjemmestyret, kommunerne, arbejdspladserne, sammen med befolkningens

forstærke indsatsen i forhold til erhvervsudviklingen samt udvikling af arbejdspladser.

Målet må i allerhøjeste grad være selvforsyning i vort land. Vores mening om, at vi skal have

alting i færdigpakket tilstand er den største grund til bloktilskuddet fra Danmark. Vi skal

huske på, at vi i dag i vort samfund har op til 6.000 førtidspensionister samt andre modtagere

at sociale ydelser og arbejdsløse som ellers kunne indgå i arbejdsstyrken. Selvfølgelig er der

også nogen som er nødt til at modtage sociale ydelser. Der er nogen der har formindsket arbejdsevne

som kan have et deltids arbejde, der er nogen af dem som er begyndt at føle sig

som overflødigt. Der er også nogen der på grund af alt for lang arbejdsløshed blot lader stå til.

At forholdene er sådan kan man blandt sige som sagt, at det at have nogle offentlige sociale

ydelser, at det bedre kan betale sig at få nogle ydelser i stedet for at arbejde. Og det der er

blevet sagt af dem som har lavet nogle undersøgelser, og hvis det er korrekt så blev det ikke

nævnt i Landsstyreformandens åbningstale.

og det er det man ikke kan komme uden om er, at vi blandt flertallet af disse ellers være dem

misunde, at de selv kan erhverve sig ved arbejde, fordi det at kunne forsørge sig selv er meget

bedre end at modtage sociale ydelser, og at kunne forsørge familien i stedet for at blot ukritisk

kan hente noget fra socialkontorerne. Hvis man har mistet evnen til at arbejde, så må man få

den styrket op igen. Som et eksempel, der er 4.500 at disse som ellers kan udføre arbejdet, så

skal de kunne være med til at have et meget stort samfundsøkonomisk omsætning.

Med hensyn til oprettelse af erhvervene, så skal man ikke have forskelsbehandling både i byer

og i bygder. Grunden til det er, at man ved uddannelse og medfinansiering og opstart af virksomheder

kan hjælpe til, men viljen bør tages fra enten fra bygdebefolkningen eller


egionerne til bybefolkningen.

Man skal prøve på, at lave de forskellige regioner muligheder, et billede, således at man kan

have et billede af et eller andet generelt. Med fårehold i Sydgrønland og fiskeri og fangst i

resten af landet.

Sundhedssektoren, de psykiske og fysiske vilkår ligger til grund for en menneskes sundhed. I

forebyggelsesarbejdet må sundheden være i centrum i planlægningen af landet som helhed.

Det er nødvendigt, at bevare Erhvervsrådet i stedet for at nedlægge det. Disse skal også

pålægges at arbejde for en bedre udnyttelse af grønlandsk proviant samt andre

fødevareprodukter i Grønland med økonomisk tilskud.

Endnu engang savner vi i talen varetagelse af sundhedssektoren, og hvor man er nået til.

Landstinget bør med sikkerhed vide, hvordan det går med ovennævnte som de er med til at

finansiere med op til 830 mio. kr.

Sundhedspersonalet prøver intens at følge med, derfor behøver Inuit Ataqatigiit at vide om

det udvalg som det daværende medlem for Sundhed i forbindelse med arbejdet med

Sundhedsreformen har oprettet, og såfremt om det endnu kører under det nuværende

landsstyremedlem, hvor det er nået til. Arbejdet med at etablere to regionalesygehuse, som

har været til omfattende debat, og som har medført en hel masse udgifter - kører det

stadigvæk ?

Landsstyret fremsatte i efteråret 2002 overfor Landstinget en nyordning omkring boligreformen.

Her var det hensigten at de mindrebemidlede dem der har mellemindkomster, det er dem

man skal afhjælpe. Inuit Ataqatigiit kom ind på ændringsforslag efter at man har holdt samråd

med 2 landsstyremedlemmer hele dagen og fået afklaret det der skulle afklares i den forbindelse.

Under forårssamlingen så krævede Inuit Ataqatigiit, at det nye landsstyremedlem i

forbindelse med ændringen af boligtilskud, at man skal have en ny undersøgelse, fordi i

henhold til de oplysninger vi har fået, og i henhold til de henvendelser fra de

mindrebemidlede og dem der har mellemindkomster blev det nævnt, at det tværtimod er deres

huslejer steget, og ikke blevet afhjulpet.

Inuit Ataqatigiit er parate til at såfremt Landsstyret har fremsat noget på forkert grundlag, at

være med til at man får lavet et nyt. At befolkningen får mulighed for at skaffe deres egen

bolig, og at man får mulighed for oprettelse af andelsboliger, det kom Landstinget ind på i

efterårssamlingen 2001, og i dag er nye love blevet gældende pr. 1. januar 2002, og kun været

gældende for de 4 vækstbyer i Vestgrønland. Vi har lavet en lov, der kun er gældende for en

del af landet, og ikke for resten af landet.

En lov med god hensigt er ikke gældende for hele landet. Inuit Ataqatigiit har i forbindelse

med forårssamlingen overfor Landstinget krævet, at man kræver overfor Landsstyret, at man

får det ændret, fordi det kan jo ikke være rigtigt, at man skal have en lovgivning, der kun er

gældende for en del af landet, og ikke for hele landet.

At man kun giver enkelte vækstbyer mulighed for udbygning på anlægsområdet, at det skal

kunne udbygges til resten af landet, det har vi sagt og nævnt, at kommunerne ligesom


tidligere står for finansieringen af anlæg, ligesom de har gjort det. Vi mener, at kommunernes

medfinansiering af anlægsområdet, at man har frataget dette. at det har medført at

anlægsområdet er blevet ugennemskueligt, og givet store problemer. Hvis vi genre vil give

kommunerne større selvbestemmelsesret, og hvis vi gerne vil have, at anlægget bliver

udbygget, så bør finansieringen for anlæg overgives fuldt ud til kommunerne. Dette vil

medføre et bedre og tryggere anlægsopgaver og ikke mindst bedre økonomiske muligheder

for kommunerne.

Inuit Ataqatigiit står fast ved en modernisering af skattelovgivningen. Der bør laves en tilpasning

af befolkningens skæve skattevilkår. Hvorfor skal de mere rige kommuner betale mindre

9i skat, mens de dårligst svage kommuner skal betale højere skat. Inuit Ataqatigiit mener, at

man bør skulle bærer byrderne mere solidarisk.

Med hensyn til bygderne, så følger Inuit Ataqatigiit med i debatten. Det er ligesom om, at det

er bygderne der er de forhalende. Inuit Ataqatigiit mener, at bygderne er et af de største

værdier i samfundet, hvor man blot har manglet at overgive værktøjer til større udbygning og

udvikling af bygderne, hvor det selv er bygderne der skal stå for prioriteringen. I dag er

debatten således,. at det beklageligvis ser ud som om det er bygderne der er for dårlige.

Baggrunden herfor er, at de ikke har haft mulighed for at bestemme selv. At man ikke har

nogle bestemmelsesret overfor sit eget liv medfører, at man blot lader stå til og blot falder i

søvn. Det er de rester der findes af kolonitiden, og som bør fjernes.

At kommunerne kan give yderligere bemyndigelse til bygderne trådte i kraft siden 1992 ved

en landstingslov, og dermed kan man gøre at bygdernes selvbestemmelsesret kommer op og

får bygderne op igen. Men heldigvis og selvom man ikke endnu ikke har taget beslutning

omkring det, så findes der stadig bygder som selv kan stå, og som selv står for at lave nogle

tiltag, det bør støttes og opmuntres. Inuit Ataqatigiit står fast ved, at man ved at give større

forpligtigelser, selvbestemmelsesret til bygdernes befolkning, så kan man opnå en bedre

virkekraft.

Ved at man går væk fra en centralisering af produktionsplanlægningen kan man opnå, at bygderne

får mere ejerskab til deres egne produktionssteder, og får ansvar for det, og dermed kan

opnå en større forsynings. Ved at man giver bygdebestyrelsen større beføjelser og ansvar, vil

det for det første medføre, at de selv kan være med, og at de får mulighed for at tage nogle

beslutninger i tæt samarbejde med befolkningen.

Ved at man kun giver de større byer mulighed for udbygning bør decentraliseres, hvis vi skal

få vort land op på fode igen, således at man skal føle at landet har behov for det, det vil sige,

at mere ansvar bør oprettes i bygderne, og først da kan v også få udbygget med ansvarlighed.

Med hensyn til det kystnære rejefiskeri har det i snart to år været behandlet omfattende i

Landstinget især omkring med henblik på at rejefiskeriet skal blive rentabelt, og at man skal

lave nogle strukturtilpasninger på rejeflåden. Vi arbejdet med i dette arbejde i Inuit Ataqatigiit

men uanset dette, så vil vi i forbindelse med finanslovsforslaget har man afsat 20 mio. kr. til

strukturtilpasning af det kystnære fiskeri, og vi skal ikke kun se på fiskeriet alene, men også

på fiskerne og borgerne, så vil Inuit Ataqatigiit ikke klage over, at disse mange penge ikke

bliver brugt til formålet, og blot ligger stille her ved slutningen af september.

Fiskeriorganisationerne og Direktoratet for Fiskeri, Fangst og Bygder, at den har et alt for

langsommelig arbejdsgang og at der klages, det kan vi forstå fuldt ud fra Inuit Ataqatigiits


side, og vi vil herfra, at Landsstyret afgiver en redegørelse til Landstinget omkring, hvorfor

man ikke har brugt disse midler.

Der er flere sager der blot står stille i Fiskeridirektoratet. Derfor vil vi gerne efterlyse, at man

skal lave nogle tiltag, således at direktoratet i stedet for blot at folde sagerne skal kunne

udføre flere arbejder.

Med hensyn til vores brug af fiskeressourcerne, så er det især rejer og krabber vi tjener penge

på. Inuit Ataqatigiit mener, at man har et ansvarligt og bæredygtig udnyttelse, så skal vi i

denne debat ikke undgå at nævne, at fisk og andre skaldyr, som vi ikke i dag udnytter bør man

kunne udnytte ved at gennemføre flere forsøgsfiskeri, og dermed afgive flere midler til forsøgsfiskeri

i stedet for den ansøgning om at få det formindsket.

Hvis ressourcerne skal udbygges, så skal man årligt og til hver eneste fartøj afgive kvote. Da

Landsstyreformanden udtalte sig glædeligt om vores EU-fiskeripolitik, så vil vi gerne sætte

spørgsmålstegn ved det, idet vi mener, at vi indgår i en fiskeriaftale med EU, at det sætter alt

for stor begrænsninger i vores egen udbygning af fiskeriet, og dermed lukker af for mulighederne.

Her kan man blot se eksempel med indsættelse af indhandlingsskibe, den arktiske vinter

bør ikke blot åbnes for dem, men den bør også åbnes fuldt ud.

Inuit Ataqatigiit er også med i den stadig efterlysning af nye virksomhedsformer, her skal

man også medtage frihed og ansvarlighed. Grunden er, at aktieselskabsformen i dag giver

begrænsninger i de enkelte befolkningers påvirkning. For andelsformerne bør være med til, at

de enkelte mænd, får et forhøjet ansvar. Her skal man sikre sig, at det offentlige og

virksomheder skal kunne overgår til et samfundsejet produktionssted. Her bør det være, at det

er samfundet der afhjælpes med sådanne nogle nye virksomhedsformer,

I forbindelse med åbningstalen nævnte Landsstyreformanden, at man i år i finanslovsforslaget

for år 2003 har et overskudsmål på 40 mio. kr., og at det skal bruges til at betale for vores

gæld. Vi mener at man bør have følgende hensigter til f.eks. forberedelse af xelvstændighed,

f.eks,. til de kommende medarbejdere, til de kommende erhverv, til opstart af virksomheder,

der skal man kunne afsætte midler samt at man skal sikre og udbygge vores grønlandske identitet,

og vores kulturelle identitet.

På udenrigsområdet og med hensyn til sikkerhedsområdet, er det ikke tiden at man skærper

kravene ? Men på den anden side, så skal man forstærke vores krav. I løbet af det år, og de

ting der er sket i løbet af året krævet at vi skal forstærke vores sikkerhedspolitiske overvejelser

især omkring at Pittufik kan bruges til et missilsforsvarsområde. Inuit Ataqatigiit har klart

nævnt, at ud fra de oplysninger vi har og ud fra den viden vi har, så bør vi sige nej til, at man

medtager Pituffik til missilsforsvarsområde. Her skal vi gøre det således at man skal kunne

høre på det, og vi skal gøre det i henhold til vores ansvarlighed.

Landsstyremedlemmet sagde i sin tale at USA=s Udenrigsminister har tilkendegivet, at vi kan

få en løsning omkring Dundas. Inuit Ataqatigiit er vidende om, at den danske Udenrigsminister

har haft flere samtale med USA=s Udenrigsminister, og hvor er så resterne af, at grønlænderne

skal være med til sådanne nogle samtaler, og i den forbindelse skal vi også gøre opmærksom

på Initaq53 og dens retssag i Danmark omkring tvangsflytning her er det spørgsmålet

om folkeretten, og vi mener stadigvæk, at vi skal vi skal skrotte forsvarsaftalen af 1951, og

få den erstattet med en hel ny.


Inuit Ataqatigiit mener i den forbindelse, at man genindfører en udenrigspolitisk redegørelse,

som er gjort således, at vi derigennem kan fremsætte vores meninger omkring udenrigspolitik

og sikkerhedspolitik.

På baggrund deraf har vi i Inuit Ataqatigiit til landsmødet for kort tid siden taget beslutning

om, at selvstændighed til udenrigspolitiske anliggender og sikkerhedspolitik skal have en

sådan hensigt erklæring i en kommende Landsstyrekoalition. Inuit Ataqatigiit arbejder for, at

man skal have et selvstændigt land, der udspringer af FN=s beslutninger. Der er det vigtigt i

den forbindelse, at man lavet en afstemning den 1. maj 2005. Her er det vigtigt, at få det præciseret,

det er vigtigt, at det er Grønlands egen afstemning, der viser om man vil have en

sådan en selvstændighed, og i den forbindelse har vi også nævnt for alle andre landes forhold,

som vi også skal kikke på.

Der kan vi ikke komme uden om, at så længe Danmark er placeret sådan som de er, fordi vi

regner med, at vi skal have nogle forhandlinger med dem, at de binder sig mere og mere til

EU, for i løbet af foråret kan forholdene blive sådan, at vores kommende forhandlinger omkring

selvstændighed enten vil kunne gennemføres enten i København, Nuuk eller ikke i

Nuuk eller København men i Bryssel. Selvfølgelig har vi nogle forpligtigelser, at kunne meddele

hvilke meninger vi har omkring vores kommende arbejde for selvstændighed.

Men uanset dette, så skal vi allerede her og nu meddele, at vi går henimod glædelige arbejder

og opgaver, at man forbereder økonomisk selvstændighed ved at man har politisk frihed. At

man skal stoppe Grundlovs-udarbejdelsen, og når alt dette er blevet realiseret, så skal vi have

nogle forhandlinger med andre partier, og i den forbindelse også med nogle der særskilt ønsker

at man får lavet et samarbejdsudvalg omkring det der skal afklares.

Daniel Skifte, mødeleder, Landstingsformand, Atassut.

Jeg siger tak til Josef Motzfeldt. Og den næste taler er Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundet.

Mads Peter Grønvold, ordfører, Kandidatforbundet.

Hvis vi ser på vort lands økonomiske situation sidste år kan vi konstatere, hvor urealistisk

nogle af direktoraterne har administreret deres bevillinger. Trods det, at det kan ses, at vores

økonomi er særdeles anstrengt, viser den manglende politiske aktion, at pengene ligesom bare

bliver smidt ud af vinduet. Og her kan tages et eksempel med huslejeindtægterne i den offentlige

boligmasse.

Når vi ser på lejeudgifterne i Grønlands Hjemmestyres direktorater og aktieselskaber kan det

konstateres, at der ihvertfald bliver brugt minimum 50 mio. kr. om året, og dette betyder at

man over en 10-årig periode har investeret rundt regnet 500 mio. kr. uden afkast af nogen art.

Ud over det bliver andre millioner brugt til leje af kontorfaciliteter, uden at eje med afkast af

nogen art, men resultatet ville have været helt anderledes, hvis Grønlands Hjemmestyre selv

havde bygget personaleboliger og kontorfaciliteter. På den måde ville man havde sparet 50

mio. kr. på årsbasis.

Vi mener i Kandidatforbundet, at Grønlands Hjemmestyre hurtigt muligt må finde en løsning

på nævnte område, og vi skal erindre om, at Kandidatforbundet tidligere ellers har stillet beslutningsforslag

om, at Grønlands Hjemmestyre selv bygger personaleboliger, og det er lige-


ledes en kendsgerning at Grønlands Hjemmestyre vil spare på byggeri ved en fælles administrationsbygning.

Hvis dette kan realiseres vil de sparede midler kunne bruges til renovering

af folkeskolen og en del lejeudgifter kan ligeledes til fremme af erhvervslivet langs kysten.

Når vi ser på fordelingen af vort lands økonomiske midler må vi erkende, at der er behov for

yderligere midler i flere direktorater, da det er kendsgerning at alene driftsudgifterne fortsat er

stigende, og det til trods for, at Landskassens indtægter ikke har været stigende. Det er som

allerede nævnt en kendsgerning at driftsudgifterne i Grønlands Hjemmestyres direktorater har

været konstant stigende det sidste år, selvom Landskassens indtægter har været faldende har

behovet for yderligere midler således været stigende.

Alt tyder således på, at det er nødvendigt at prioritere på baggrund af de muligheder som

Landskassen giver til investeringer. Behovet for yderligere midler er stigende i Direktoratet

for Kultur, Undervisning, Uddannelse og Kirke, men til trods for det har bevillingerne været

dalende.

Der er ikke råd til større renoveringer inden for folkeskoleområdet, det til trods for at Landstinget

støtter ideen om Atuarfitsialak - den gode skole. Og alt ting tyder på, at der bliver mindre

og mindre råd til renovering og nybyggeri inden for folkeskoleområdet, da Landskassen

simpelthen ikke har råd til disse investeringer. Det er også en kendsgerning, at Landsstyret i

år vil skære ned til tilskud til sporten, tilskud til foreninger og organisationer, og disse bliver

fuldstændigt ignoreret af Landsstyret, selvom de gør opmærksom på, at de har behov for aktuelle

tilskud. Vi mener i Kandidatforbundet, at frivillige fritidsaktører og andre aktive indenfor

forebyggelse skal støttes mest muligt af de politiske organer.

Direktoratet for Sundhed og Miljø har behov for endnu større midler, da det jo er en

kendsgerning, at behovet for midler vil være stigende når serviceringen af borgerne også

stiger. Når sundhedsområdet målsætninger bliver realiseret, skal den regionale servicering af

borgerne forbedres, og hvorvidt denne målsætning om forbedringer bliver en realitet vil der

blive behov for endnu mere personale.

Hvis der skal ydes hurtig hjælp til personer som har pådraget sig en eller anden form for sygdom

forbedringstiltagene indenfor sundhedsområdet foretages kontinuerligt. Og for at

iværksætte behandling af syge mens tid er, må der opstilles mere klare behandlingsmålsætninger.

Det mener vi i Kandidatforbundet. Der er simpelthen for mange der afgår ved døden på

grund af for sen behandling.

Investeringer til erhvervslivet har været drastisk faldende det sidste år. Tilskud til sælskind,

tilskud til anskaffelse af båd, tilskud til landbruget, tilskud til etablering af nye virksomheder,

tilskud til udvikling af nye produkter og andet kan nævnes ud over ovennævnte. For det første

taler vi politikere om udvikling af erhvervslivet, og for den andet barberer vi tilskuddene med

flere millioner, hvor er målsætningen ?

Denne reduktion af tilskud til udvikling af erhvervslivet har betydet, at vores evne til at kunne

konkurrere med udenlandske produkter er blevet forringet. Vi har opsat politiske målsætninger

om, at vi selv skal forsyne om med kødprodukter, men på den anden side reducerer vi

tilskuddene til fåreavlerne med den konsekvens, at deres evne til at konkurrere bliver forringet,

hvordan er det vi vil komme til at kunne konkurrere med import af kød udefra ?


I andre lande gives der betydelige tilskud for at forsvare egne produkter, for at på den måde at

sikre udkonkurreringen i vort land, skærer Landsstyret på tilskuddene i produktionssektoren,

og på denne måde har man reduceret muligheden for at konkurrere med udenlandske produkter.

Vi mener derfor i Kandidatforbundet, at vi fortsat mangler en klar politik omkring erhvervslivet.

Vi mener i Kandidatforbundet, at hvis vort land økonomi skal udvikles, så må fiskeriproduktionen

på land forstærkes. Vi har i løbet af de sidste dage endnu engang hørt igennem

medierne, at royal Greenland A/S=s landanlæg vil blive tvunget til at lukke, hvis Grønlands

Hjemmestyre ikke giver et ekstraordinært tilskud på 18 mio. kr. Vi mener i Kandidatforbundet,

at tiden er inde til at fortsat planlægning for at sikre Royal Greenland A/S=s eksistens

flere år frem. Vi mener i Kandidatforbundet, at tiden er inde til at løgnene overfor de ansatte i

Royal Greenland i løbet af de sidste år bliver stoppet.

Da Landstinget sidste år bevilgede 20 mio. kr. til strukturtilpasningen blev det meldt ud, at

man nu havde undgået fabrikslukninger i Qasigiannguit, Qeqertarsuaq og Paamiut, men hvad

skete der. Nu blev det meldt ud, at hvis Grønlands Hjemmestyre ikke giver et ekstraordinært

tilskud på 18 mio. kr., så bliver nævnte fabrikker lukket. Sig mig engang, hvad er det vort

lands Landsstyre vil ? Hvilken politik er det de vil have omkring produktion på land ?

Som konsekvens af privatiseringen af landproduktionen har vi i løbet af det sidste år kunne

konstatere, at eksport af ikke-bearbejdet produkter har været stigende, og det til trods for, at

Landsstyreformanden selv melder ud, at produktion på land skal videreudvikles, men de tilskud

der bliver givet politisk for at sikre produktion på land får slet ingen nævneværdige

konsekvenser. Vi mener i Kandidatforbundet, at de fisk der kan forædles på landanlæggene

skal bearbejdes. Vi mener i Kandidatforbundet, at uhæmmet eksport at ikke-bearbejdet produkter

skal stoppes.

Eksport af ikke-forædlede hellefiskeprodukter fanget i de kystnære områder har også været

stigende, og det til trods for, at landanlæggene i løbet af de sidste perioder har manglet råvarer.

Det er ligeledes et faktum, at flere og flere landanlæg i bygderne har været nødsaget til

at lukke, og det til trods for, at produktion sagtens kan blive en realitet, hvis disse anlæg

bliver opdateret.

Råvarer der ellers sagtens kan produceres på landanlæg bliver eksporteret uhæmmet, og det

hæmmer lønsomheden i bygderne, arbejderne på nævnte steder får frataget beskæftigelse,

potentielle skatteindtægter på disse steder mistes, elværkerne disse steder mister potentielle

indtægter, Landskassen mister skatteindtægter, levevilkårene på disse steder bliver forringet,

og arbejderne står uden beskæftigelse, hvilket giver stigning i de sociale udgifter, og det til

trods for, at der sagtens kan etableres rentable produktioner på nævnte steder.

rejefabrikkerne på land bliver lukket, og det til trods for at landinger af rejer det sidste år har

været stigende. Rejefiskerne i de kystnære områder har fået gevaldige indhandlings

vanskeligheder med den konsekvens at disse fiskere bliver tvunget til at være på land i

adskillige dage af gangen, hvis der skal etableres rentable fiskerier, så må muligheden for

kontinuerlig fiskeri sikres. Selvom rejeproduktionen kan ske på land bliver råvarer eksporteret

til andre lande, f.eks. til Danmark, hvorfor kan man dog ikke lade erfarne lokale arbejdere stå

for produktion af disse råvarer ? Hvad er den primære årsag til, at produktionen ikke kan

foretages her i vort land ?


Det er blevet meldt ud, at torskemængden har været stigende det sidste år, og selvom torsken

fortsat er lille er der dog gode årgang imellem, og indimellem bliver det også meldt ud, at der

er gode årgange imellem. Vi mener i Kandidatforbundet, at torskefiskeriet sagtens kan

etableres på forsvarlig vis. Fiskeri er vort lands vigtigste erhverv og indtægtskilde. Det er

derfor yderst vigtigt at der foregår smidigt fiskeri. Det er beklageligt, at Landsstyret ikke har

foretaget tiltag for at elimineret de indhandlingsvanskeligheder der er forvoldt fiskerne på de

kystnære områder.

Vi mener i Kandidatforbundet, at tiden er inde til at opstille målsætninger for at rette op på de

langsommelige årlige redningsaktioner, der foretages til sikring af fiskeriet. De kystnære

rejefiskere er blevet forvoldt betydelige indhandlingsvanskeligeheder i løbet af det sidste år,

og disse problemer vil være stigende i de kommende år. de kystnære hellehellefiskere på

bestemte områder er også blevet forvoldt indhandlingsvanskeligheder. Ligeledes er torskefiskerne

på kystnære områder også blevet forvoldt indhandlingsvanskeligheder i år.

Er det intentionen at vi her i vort land absolut skal sørge for udenlandske indhandlingsfartøjer

med udenlandsk bemanding i højsæsonen ? På baggrund af de vanskeligheder der er opstået

for det kystnære fiskeri, mener vi i Kandidatforbundet, at der må etableres tiltag til sikring af

mere kontinuerlig indhandlingsfaciliteter. Vi mener således også i Kattusseqatigiit, at hvis de

kystnære fiskeres evne til at passe deres økonomiske forpligtelser skal sikres, er tiden inde til

at eliminere deres tilbagevendende årlige indhandlingsvanskeligheder.

Forskerne har meldt ud, at der er tendenser til, at vore farvande bliver varmere, og vi mener i

Kattusseqatigiit, at der i takt med den tendens må foretages opdatering af produktionssektoren,

da vi er overbeviste om, at sikring af indhandlingsfaciliteter og arbejdspladser vil have

en positiv effekt på vort lands lønsomhed.

Når vi afholder borgermøder i bygderne som landstingsmedlemmer hører vi gentagne gange,

at disse af Landsstyret er blevet stilles i udsigt, at indhandlingsfaciliteterne vil blive opdateret,

når eksempelvis torsken vender tilbage til vore farvande, netop for at sikre produktionerne

lokalt.

Selvom vi kan konstatere, at lønsomheden i den udenskærs fiskerflåde er blevet forringet, vil

jeg dog betragte dette som en melding om, at anskaffelse af store trawlere til flere hundrede

millioner kr. øger risikoen for at disse selskaber går konkurs. Det er i orden med modernisering

af fiskeriflåden, men noget tyder dog på, at indhandlingspriser ikke altid følger for

mærkbar udvikling af fiskeriflåden med det resultat, at disses eksitstensgrundlag er blevet

forringet. Vi har da således også allerede hørt, at den udenskærs flåde ikke er i stand til at

betale rejeafgiften.

Landstinget har i år bevilget 20 mio. kr. til strukturtilpasning af de kystnære fiskeriflåde med

henblik på mer rentabel fiskeri. Og dette tiltag har efter høring haft den konsekvens, at flere

rejefartøjsejere efter samtale har fået meddelt, at deres fiskeri bliver indstillet ved årets udgang.

Disse udmeldinger om indstilling af fiskernes aktiviteter, kan vi i Kattusseqatigiit

overhovedet ikke tolere, da vi er bekendt med, at eksisterende vanskeligheder ikke skyldes

fiskerne alene.


Vi kan i Kattusseqatigiit på ingen måde acceptere Fiskeridirektoratets metoder for at indstille

visse fartøjers fiskeri. Vi vil her komme med et eksempel omkring hvordan flere fiskere er

blevet behandlet af Fiskeridirektoratet. Disse fiskere har besluttet, at anskaffe fartøjer, der kan

fiske året rundt.

Første eksempel: Da fartøjet blev leveret til fiskeren blev det konstateret, at fartøjet slet er

sødygtigt nok og at fartøjet er uegnet som fiskefartøjer og som konsekvens af dette blev fartøjet

forlænget på fiskerens regning for forlængelsen og det til trods for, at fiskeren slet ikke har

skyld i byggefejlene, men det betød, at fiskeren blev forvoldt yderligere anskaffelsesudgifter.

Næste eksempel: En kystnær fisker anskaffede sig et større fartøj. Et fartøj, der kan fiske året

rundt på de kystnære områder. Fartøjet tog på fisketur til Sisimiut-området, men umiddelbart

efter opstarten af fiskeriet sank fartøjet ved havnen. Det blev derefter konstateret, at skroget er

for skrøbeligt, og at en del af svellerne ikke er blevet fastgjort godt nok og til trods for dette,

at fartøjet er blevet godkendt til at fiske året rundt.

Fiskeren besluttede herefter, at ville anskaffe sig et andet fartøj, men han dog afslag på dette

af fiskeridirektoratet. Trods det, at kravene ikke er blevet opfyldt i forbindelse med anskaffelsen,

blev det meddelt, at fartøjet ikke kan leveres retur.

Hvordan kan de offentlige dog få sig selv til at fratage disse fiskere fartøjerne. Vi mener i

Kattusseqatigiit, at dette aldeles er uacceptabelt. Fiskerne kan på ingen måde behandles således

på denne måde. Vi kan som allerede nævnt på ingen måde tolerere fiskeridirektoratets

metoder. Det kan da umuligt være rigtigt, at fiskerne tager ansvaret for konsulenternes fejltagelser.

Vi mener i Kattusseqatigiit, at hvis økonomien på land skal konsolideres, er det Landsstyrets

pligt at sikre, at der bliver etableret kontinuerlige leverancer af råvarer til landanlæg. Tiden er

inde til, at disse årlige lukninger af produktionsstederne bliver indstillet. Dette mener vi i

Kattusseqatigiit.

Vi mener således også i Kattusseqatigiit, at der må opstilles klare målsætninger for at sikre

kontinuerlig produktion på landanlæggene.

På den måde kan vi konsolidere produktionen på land og ikke mindst vil forsøgene på udvikling

af landanlæggene blive sikret.

Årlige forsøg på sikring af produktionen på landanlæggene er ikke forsvarligt. Vi mener derfor

i Kattusseqatigiit, at tiden er inde til, at Landstinget opstiller klare retningslinier for produktionsanlæggenes

videre drift. Kun på denne måde kan vort lands økonomiske formåen

forbedres.

Vort land har ikke råd til uhæmmet eksport af råvarer. Vi finder det derfor vigtigt i Kattusseqatigiit,

at afhængigheden af bloktilskuddet fra staten bliver minimeret i løbet af de kommende

år.

Vi er i forvejen klar over, at den politiske anskuelse er, at det bliver en meget vanskelig proces.

Vi i Kattusseqatigiit betragter det derfor som yderst vigtigt, at der findes redskaber til at

sikre vort lands økonomiske selvforsyning, hvis selvstændighedstankerne skal realiseres. For


når vi skimmer vores økonomiske situation, kan vi se hvor store behov vi har for økonomiske

midler.

Intet land kan opnå selvstændighed, hvis deres økonomi er baseret på forsyning ude fra. Når

vi ser på færingernes bestræbelser på at opnå selvstændig, kan vi konstatere, hvor godt de forbereder

sig politisk - ikke mindst når vi ser på deres bestræbelser på at spare op, må vi derfor

konstatere, at de forberedte sig på bedste vis.

Uddannelsesmæssige resultater.

Resultaterne i bestræbelserne på at få lokal arbejdskraft og ikke mindst sikring af besættelse

af topposter med lokal arbejdskraft, mener vi i Katttusseqatigiit, er noget vi bør kunne lære af.

Hvis vort land skal opnå større selvbestemmelse eller selvstændighed er det nødvendigt med

en klar politisk planlægning. Der må ligeledes foretages analyse af, hvilke konsekvenser

eventuelt større selvbestemmelse eller selvstændig får for borgerne. Hvordan skal borgernes

indtjening sikres?

Hvilke konsekvenser vil dette få for borgernes daglige vilkår?

Hvis selvstændighed opnås, hvilke skattemæssige bestemmelser skal der så indføres?

Hvad skal bloktilskuddet erstattes med? Jeg mener, at flere spørgsmål sagtens kan opstilles og

jeg finder det i øvrigt yderst vigtigt, at tiden nu er inde til, at der bliver foretaget adskillige

analyser.

Til allersidst vil vi i Kattusseqatigiit påpege, at det er vigtigt med borgerdebat om emnet. Vi

skal huske på mange løfter i forbindelse med vort lands udmeldelse af EF aldrig er blevet

indfriet.

Hvis selvstændighed skal opnås, er det ikke nødvendigt med en gentagelse af dette. Det er

derfor stærkt nødvendigt med et stærkt folk og det er ligeledes nødvendigt, at der fortsat skal

være råd til at hjælpe de svageste i samfundet.

Vi mener i Kattusseqatigiit, at der er behov for yderligere offentlige opsamlinger for at undgå,

at flere børn bliver tvangsflyttet fra deres forældre. Det er ikke nok at finde indkvarteringsmuligheder

for disse grupper for at eliminere selve problemstillingen.

Det er Landsstyrets politik, at man i højere grad benytter sig af familiepleje og det til trods

for, at det er yderst vigtigt, at disse grupper bliver varetaget af uddannede. Dette tiltag viser,

at Landsstyret forsøger, at springe der, hvor gærdet er lavest.

Vi mener i Kattusseqatigiit, at børn og unge og at disses problemer vil ekskalere yderligere,

hvis ikke de får professionel hjælp. Det er yderst vigtigt, at barnet bliver opdraget under trygge

omgivelser.

Et barn, der får en tryg opdragelse, bliver en mønsterborger. Det kan derfor ikke undgås, at

forældre, der jo har ansvaret for opdragelsen, får mulighed for at passe deres børn. På denne

måde vil vi også i højere grad undgå tvangsflytninger.

Hvordan kan vi bedst undgå, at et barn bliver tvangsfjernet? Ved at yde større hjælp til familier

og ved i højere grad at hjælpe forældre, der har behov for hjælp, kan vi undgå tvangsfjernelser.

Det mener vi i Kattusseqatigiit.


Det lyder godt, når man hører argumenter for salg af aktieselskaber, men på baggrund af vort

lands økonomiske situation, finder vi i Kattusseqatigiit det betænkeligt, at man fortsat bestræber

sig på også at sælge velkonsoliderede aktieselskaber. Når vi ser på finanslovsforslaget for

2003, er der betydeligt behov for bevillinger. Men hvis velkonsoliderede aktieselskaber bliver

solgt til private hænder, vil landskassen miste nødvendige årlige afkast.

Da Pisiffik blev privatiseret blev det meldt ud, at aktiemajoriteten vil forblive i grønlandske

hænder og det blev ligeledes meldt ud, at de ansatte også vil blive medejere. Men hvad skete

der egentlig? De almindelige ansatte i Pisiffik fik ikke muligheden, borgerne ligeledes, kun de

velbjergede topembedsmænd fik mulighed for at købe aktier og det til trods for, at

selskaberne ejes af samfundet.

Aktieselskaberne har stor betydning for samfundet og da Pisiffik var ejet af Grønlands Hjemmestyre

blev overskuddet brugt til at sikre ensprisordningen. Så det blev sikret, at samme

varer blev solgt til samme pris, uanset om man bor i Kullorsuaq eller i Nuuk.

Men da en del af selskabet blev privatiseret opstod der på visse områder markante prisforskelle

og dette er helt klart en negativ konsekvens af privatiseringen.

Da Pisiffik blev privatiseret var der kun interesserer for de større byer og argumentet, at konkurrence

kun kan ske i disse større byer og det er således også et faktum, at mindre byer og

bygder, specielt står uden for kapitalmagtens interesser. Det er en fryd for ørerne, at høre om

privatiseringen. Men vil så arbejde på de steder, hvor privatiseringen umiddelbart ikke kan

realiseres?

Dette smager af, at intentionen er at affolke visse byer og bygder. En del af konsekvenserne af

privatiseringen har betydet, at serviceringen af borgerne visse steder er blevet forringet, specielt

i mindre byer - at mulighederne for at betale til de offentlige er blevet ringere.

Argumentet er, at de offentliges ydelser i mindre byer og bygder ikke længere er rentabelt.

Dette kan kun betragtes som et forsøg på affolkning af byer og bygder. Denne tendens kan vi

også konstatere, når vi ser på konsekvenser, vi sælger på visse produktionssteder. Det betyder

som regel, at råvarer uhæmmet blot bliver eksporteret ud af landet, men det er måske også en

del af Landsstyrets målsætning ved deres privatisering?

Hvad er de politiske målsætninger egentligt for vort land?

Da vi ser på ideen bag mobiliteten af arbejdskraften, når vi ser på den politiske administration

af vort land de sidste år, viser alene fejlplaceringer af produktionsstederne, at der bliver truffet

urealistiske beslutninger.

Eksempelvis bliver selskabers hovedkontorer placeret i Nuuk og det til trods for, at boligmanglen

de sidste mange år er blevet mere og mere markant, men ikke nok med det - flere og

flere hovedkontorer får hjemsted i Nuuk og det til trods for, at en del af disse sagtens kan

placeres på steder, hvor der er mindre boligmangel.

Vi mener i Kattusseqatigiit, at tiden er inde til, at der sker en flytning af disse offentligtfinansierede

hovedkontorer til andre kommuner, også for at sikre, at flere kommuner får økonomisk

gavn af de fordelte offentlige midler til administrative formål.


Vi er i Kattusseqatigiit bekendt med, at mangel på arbejdskraft visse steder er afstedkommet

af arbejdsvilkår.

Det er jo et faktum, at en god arbejdsplads altid har bedre forudsætninger for at beholde arbejdskraften

og det er lige så meget et faktum, at medarbejderne på en given arbejdsplads,

som ikke kører kontinuerligt har mindre motivation for at blive.

Vi mener derfor i Kattusseqatigiit, at det skal sikres, at der bliver etableret bedre vilkår for

arbejderne, hvis arbejdsgiverne skal sikre fast arbejdskraft.

Vi skal også huske på, at visse steder i højsæsonen er der stor mangel på arbejdskraft, hvorimod

der i vinterperioden er stor arbejdsløshed. Vi mener i Kattusseqatigiit, at byggevirksomheden

skal varetages af kommunerne. Vi mener i Kattusseqatigiit, at vi må bestræbe os på, at

Landstingets bevillinger på byggerier, der direkte har relation til kommunerne, bliver administreret

af kommunerne selv.

Vi mener ligeledes, at tiden er inde til at INI A/S=s servicering bliver vurderet nøje, da vi

mener, at kommunerne selv er bedre i stand til at servicere borgerne i boligmæssig henseende.

Når vi ser på vort lands økonomiske situation, mener vi i Kattusseqatigiit, at tiden ikke er inde

til etablering af en regional landingsbane i Qaqortoq, og det siger vi fordi de sydgrønlandske

borgmestre også selv har ytret ønske om, at Narsarsuaq fortsat bliver benyttet som lufthavn.

Turismen kan fortsat udvikles på nævnte område, landbrugsmulighederne er ligeledes optimale,

kan man sige.

Vi mener i Kattusseqatigiit, at en bedre planlægning af turismestrømmen fortsat vil animere

og sikre flere turister til at tage til sydgrønlandske områder og vi mener i Kattusseqatigiit, at

hvis turismen skal udvikles, er det nødvendigt med en langsigtet planlægning af beflyvninger

udefra, ligesom det også er nødvendigt med forbedring af det interne infrastruktur. På denne

måde vil man give turistaktørerne optimale muligheder for at planlægge bedre.

Når vi ser på de handelsmæssige og erhvervsmæssige muligheder, mener vi i Kattusseqatigiit,

at man ikke kan komme uden om, at landingsbanerne både i Ilulissat og i Nuuk bliver forlænget.

Det kan ikke undgås at vandkraftudnyttelsen bliver øget i de kommende år. Jeg kan

forstå, at der er tanker fremme om emnet både i Qaqortoq og Narsaq.

Det er derfor yderst vigtigt, at der bliver truffet fundamentale rigtige beslutninger til gavn for

alle. Noget tyder på, at fornyelsen af elværket i Narsaq ikke kan undgås. Da der i Qaqortoq

nogle år tilbage blev etableret et helt nyt elværk, var udnyttelsesgraden kun 40% og det er da

de offentliges overbevisning, at der foreløbig ikke opstår elforsyningsvanskeligheder på stedet.

Modsat vil udviklingen blive sat i stå, hvis elforsyningerne i Narsaq, Paamiut og Upernavik

ikke bliver optimeret. Da elværkerne ikke længere evner at dække nævnte steders elbehov.

Sig mig engang, hvor er Landsstyrets prioriteringer? Og her tænkes der naturligvis på nævnte

steders elforsyningsvanskeligheder. Vi finder det yderst mærkeligt i Kattusseqatigiit, at

Landsstyreformanden i sin åbningstale, slet ikke var inde på, at erhvervsudviklingen ikke

mindst på baggrund af, at man i løbet af de sidste år har skåret mærkbart ned på tilskud til


området.

Og det til trods for, at behovet for tilskud i erhvervslivet ikke har været dalende de sidste år.

Hvis vort lands økonomi skal rettes op, er det nødvendigt, at tilskud til erhvervslivet bliver sat

op. På denne måde vil man igen begynde at etablere vedvarende arbejdspladser. De fastboende

i vort land er bekendt med, at der findes mineralske råstoffer - antallet af disse rigdomme

er stødt stigende og alting tyder da også på, at udenlandske selskabers interesser for disse

også vil stige i de kommende år. Et godt eksempel er, at der i Nalunaq, Nuuk bliver brudt

guld.

Vi mener i Kattusseqatigiit, at det politisk skal sikres, at der bliver etableret et godt samarbejde

med olieselskaberne. Vi er i Kattusseqatigiit tilfreds med, at flere udenlandske olieselskaber

har vist interesse for efterforskningen af olie i vort land.

Vi finder det ligeledes vigtigt, at der i forbindelse med brydning af mineraler bliver tilført

flere midler til vores landsskasse. Man kan sige, at vores administration af levende ressourcer

foregår på bedste vis og det til trods for, at der ude fra kommer reaktioner om, at vi har et

overbrug af vore levende ressourcer.

Og selvom dyreværnsorganisationer påstår, at vi gør uhæmmet brug af vore leverende

ressourcer, har jeg ved mine private rejser og mine arrangementer af borgermøder kunnet

konstatere, at der intet fare er for at edderfugle og alke bliver udryddet.

I Qaanaaq kommune har jeg ved selvsyn af en af alkenes ynglesteder konstateret, at der ingen

grund er til at være ængstelig for eventuel udryddelse. Min konstatering er, at det vil være

aldeles - at udrydde så stor en bestand og jeg vil derfor sige, at det ikke har noget på sig, når

det påstås, at alkebestanden er i fare for at blive udryddet.

Vi er i Kattusseqatigiit tilfredse med, at samarbejde med udlandet har været stigende de sidste

år og det er da et faktum, at økonomisk og handelsmæssige vilkår også kan forbedres ved

engagementer i udlandet.

Det er yderst nødvendigt, at det politisk bliver sikret, at andre lande køber vore produkter,

indtægter fra EU på baggrund af fiskeriaftaler viser, hvor vigtigt det er, at vort land får indtægter

fra andre lande.

På den anden side mener vi i Kattusseqatigiit, at vi dog må arbejde for, at gældende stramme

EU-krav på produktionsområdet må få forenkles, da vi mener, at lempelse på disse krav vil

gavne eksportsektoren.

Når vi ser på produktionssektoren i Island, eksporterer de uden større synlige problemer. Her i

vort land er mindstekravet, at der bliver benyttet rustfrit udstyr i produktionssektoren.

Med disse bemærkninger tager vi åbningstalen til efterretning og skal samtidig melde ud med,

at vi sidder klar til at være med i debatten.

Anders Andreassen, mødeleder, Siumut.

Derefter er det Per Berthelsen og derefter Otto Steenholdt, men først Per Berthelsen.


Per Berthelsen, ordfører, Demokraterne.

Indledningsvis vil jeg takke Landsstyreformanden for hans åbningstale og vil knytte disse

korte bemærkning til denne.

Og jeg vil med det samme sige, at jeg i det store og hele er glad og tilfreds med indholdet af

åbningstalen. For jeg bemærker med glæde, at der i talen ligesom er en rød tråd igennem.

Fra starten af talen er der to små ord, der går igennem i resten af talen, nemlig forsigtig og

realisme.

Dette antyder og får en til at håbe, at disse ord ikke bare anvendes som floskler, men som

pejlingspunkter i helhedsbilledet. For i disse to små ord ligger der forankret en dybere antydning

om opstramning på visse områder, således at vi kan skue tiden frem på en mere betryggende

måde end det vi har oplevet gennem de sidste adskillige år.

En antydning om vilje til større ansvarlighed i det arbejde, der udføres for samfundet. I

forbindelse med udtalelsen om en reel betonet holdning til hvad, der rører sig, er jeg helt enig

i de områder, som den røde tråd går igennem.

Jeg har således selv inde i den klare appel, at vi skal udnytte rigdommene i vores natur på et

bæredygtigt grundlag for denne er af vigtig betydning, ikke bare omkring bevarelsen af et

bestemt niveaus bistand og mængde, men også for den anseelse vort land oplever fra omverdenen.

Den røde tråd går igennem sundhedsområdet og denne gang ikke bare med ytringer om flere

penge til området, men med en appel til den enkelte om at arbejde med sundheden gennem

øget egen-omsorg.

Den næste tema, som den røde tråd går igennem er et tema om, at skulle fjerne sig fra særinteresser

og kassetænkning med sikre på sammen at kunne finde løsninger, der er bedre set ud

fra et overordnet samfundsmæssigt perspektiv, så der kan arbejdes hen imod til at gøre vores

samfund til at være et godt sted at være for alle i. Disse udtalelser gør mig direkte glad.

Men hvis jeg dog for et lille øjeblik tager mine kritiske briller på, så savner jeg, at man ikke

nævner noget om hensigterne om at ville hæve Landsstyrets og Landstingets vederlag på den

ene side og mange befolkningsgruppers mildest tal elendige løn- og levevilkår på den anden

side.

Jeg savner, at man ikke på nogen måde nævner noget om planerne med at ville tvinge en

universitetspark igennem på den ene side og vores totalt forfaldne folkeskolebygninger på den

anden side.

Og sluttelig finder jeg det beklageligt, at man end ikke med et eneste ord nævner noget om

det kommende valg. Jordnære emner, som optager befolkningen i høj grad. I disse emner

ligger der nemlig også store krav om forsigtighed og realisme, så vi kan finde løsninger, som

er bedst tænkelige, set ud fra overordnede samfundsmæssige perspektiver.

Men jeg vil ikke lade min glæde over de generelle budskaber, der udtrykkes i Landsstyreformandens

åbningstale, drukne af de mangler, jeg måtte notere mig. Jeg håber virkelig, at man


vil efterleve de sagte. Jeg håber virkelig, at handlingerne vil afspejle det sagte, så vort land

kan blive et godt sted for alle, at være i, for det vil jeg meget gerne arbejde med i fremtiden.

Med disse ord tager jeg Landsstyreformandens åbningstale til efterretning og vil endnu

engang udtrykke min generelle tilfredshed med indholdet med denne.

Og mere omfattende fremlæggelse vil ske i forbindelse med finanslovsdebatten på onsdag, for

det er nok med sådanne nogle fremlæggelser, der har form af kæmpestore byger.

Anders Andreassen, mødeleder, Siumut.

Den næste bliver Otto Steenholdt, løsgænger.

Otto Steenholdt, løsgænger.

Landsstyreformanden åbnede Landstingets tale og nævnte og jeg har ikke brugt temmelig

meget lang tid til at forudvurdere hans ord, selvom jeg ellers ikke kan undgå at gøre sådan

som jeg plejer at være parat til.

I løbet af de mange år, jeg siden indførelsen af Grønlands Hjemmestyre har partiet Siumut,

som det største parti altid været den, der har ordet i Landstinget og oppositionen, der kalder

sig liberalistist - ikke hørt på deres krav, men når man ser på de seneste år, hvor der blev

fremsat om, at der skal komme selvstyre, så har jeg blot nævnt, at det blot var nogle floskler,

fordi dengang der har jeg sagt, at selv - hvis jeg ikke længere skal tvivle til

principbetænkningen, så skal man bruge temmelig mange ord og temmelig meget tid op den.

Når man åbner Folketinget i Danmark, så plejer Statsministeren, at meddele i sin åbningstale,

hvordan statens interne forhold er. Jeg mener præcis, at Landsstyreformanden i forbindelse

med åbningen af Landstingets efterårssamling også har sagt, hvordan de interne forhold er, i

det Grønland, der har hjemmestyre.

Hvordan økonomien er, da han sagde det, så kom han mere end på hovederhvervet i

Grønland, nemlig rejefiskeriet og sagde, at de lave priser på verdensmarkedet er en reel

trussel mod økonomien, og at disse forhold gør, at vi skal opfordre til forsigtighed og

realisme.

Landsstyreformanden har ikke alene bemærkes, at valget nærmer sig, således at dem, der skal

på valgkamp vil kunne sige skønne ord og komme i gang med deres valgkamp.

I denne forbindelse vil jeg ikke undlade at nævne det, som KNR-TV lavede en udsendelse

vedrørende ældre og forinden der kommer et landstingsvalg om, hvad de ældre gerne vil behandles

med og de valgfloskler, som sædvanlig ikke er blevet realiseret, hvor det blev vist, at

partierne skal erkende sig, at de har svigtet de ældre.

At valgfloskler ikke kan realiseres, dem har befolkningen lært af og det er meget trættende, at

blive brugt i valgkampen, men det man ikke kan skjule det er landsstyrekoalition og når man

er i opposition til dem og uanset hvor gode forslag, man fremstiller, så bliver de jo hele tiden

afslået og hvor vanskeligt det er, således at modstanden mod de skridt mod de meget store

partier, det kommer jeg lidt ind på her.


Her i åbningstalen med overskriften - et fælles samfund, der har jeg også set, at et enkelt, som

kan gøre de ældre tilfredse, om at de skal have offentlig pension og uanset, så vil jeg lige sige,

at det er meget skuffende, det man gør over for de ældre. Jeg har alvorligt fremsat forslag om

at få det løs, men indtil uden noget indtil videre. Når man ser på kommunernes økonomi, så

kan man sige, at de i løbet af de kommende år er blevet dårligere. Deres udgifter stiger i forhold

til deres indtægter og deres indtægter er blevet mindre og det er så det, man kan frygte.

Det blev godt nok tilladt at de kan låne og finansiere, men det er når man ikke længere - eller

når man ikke længere har råd til at betale lånet tilbage, så kommer der større byrder til den,

der har lånt. Dette bør vi også advare imod overfor kommunerne.

Det blev nævnt, at Landskassen gav et overskudsmål på 40 mio. kr. Det bør man sætte spørgsmålstegn

ved. Grunden til, at jeg sagde det er, at der er flere landsstyreområder, som i løbet af

flere år af de afsatte midler, som allerede er blevet godkendt og helt uden at tage hensyn overskrider

disse midlerne og at det bliver mere og mere generelt.

Landsstyret bør overfor finansudvalget eller Landstinget - og hvis de ikke laver noget hæderligt

arbejde i forbindelse med de afsatte midler, der skal bruges, det skal man gøre noget mere

omfattende overfor.

Forsorgen for børn og unge, så har man afsat 25 mio. kr. Det vil jeg gerne sige som en korrekt

vurdering og vil blot ønske, at størstedelen af disse midler som sædvanlig ikke skal bruges til

administration.

Men vores økonomi bliver dårligere og dårligere i disse år. Det er lige som om, at man ikke

ved, at der er nogle imellem os, der råber, at det tilskud Danmark plejer at give til vort land -

enten bør formindskes eller ophæves.

Den klare stemme som IA=s folketingsmedlem siger - råber op om, det er flere hver eneste

dag. Derfor bør IA=s formand helt klart overfor Landstinget utvetydigt præcisere om vi i dag

har råd til at undvære blot en lille del af disse såkaldte bloktilskud.

Disse mange midler, som vi også skal bruge, dem kender IA også og ved også, at - plejer også

at udtale sig og støtte, at det jo også skal betales. De skal bruges til uddannelse til socialhjælp

til sundhedsvæsenet og ikke mindst til boligområdet.

Jeg tager blot disse ud fra en hel masse andre, fordi det er helt klart disse, som man skal have

råd til, hvis det grønlandske samfund skal kunne køre forsvarligt.

Det tilskud, som vi plejer at modtage fra Danmark og dem, der siger, at det skal formindskes,

de har end ikke over for os klart udtalt hvorfra man skal tage erstatning af disse midler.

Inuit Ataqatigiit vil om tre år have en afstemning om selvstændighed og da de nævnte det, da

vil jeg inderligt kræve overfor Landsstyret omkring de midler, han har noget - som han kan

bruge i stedet for eller hvis han ikke har nogle midler, at han klart siger det, for IA mener

stadigvæk, at hvilket som helst land, der blot bliver selvstændig - om man kan sige, at den

stat, man har tilknytning til vil betale for selvstændigheden. Er det jeres mening, at Danmark

blot vil betale 3 mia. kr. hvert eneste år og betale for det.

Det er altså ikke 3 mio., men 3 mia., som Danmark betaler hvert eneste år til vores kommende


selvstyre. Man skal ikke blot sige, at man skal have selvstyre. Det er noget, der skal planlægges

meget tidligt, således at man også planlægger økonomien. Det skal ikke være økonomien,

de skal være den seneste.

Dengang da vi havde debatter om kulturen, så har jeg uden at sige forkert, sagt og jeg citerer

mig lidt: Hvem kan være stolte af sin kultur, når maven er tom? Og dem, der ønsker at vi skal

indføre selvstyre så hurtigt som muligt, da vil jeg også lige sige, at disse ord er meget

velegnede. At dem, der ønsker, at man skal ophæve det danske bloktilskud, selvom man ikke

kan komme med en erstatning for dette, så skal vi blot sige, hvem kan være stolte af et

selvstyrende land, når maven er tom.

Det, som folketingsmedlemmerne plejer at bruge i deres påpegninger - populisme - det er lige

som om, at IA=s folketingsmedlem bør tænke mere over om sådan en - om der er behov for

en stor debat blandt Grønland - om det blot skal siges eller om den blot kan realiseres uden

nogen som helst dokumentationer.

Men det er ikke kun IA=s folketingsmedlem. Jeg håber på, at hans parti kan være i stand til at

besvare disse.

Mobilitet, den har jeg snakket om for mange år siden. Det er lige som om, at man først nu vil

kunne få den realiseret og at man kommer med en undskyldning om, at man ikke kan forflytte

grønlandske medarbejdere til kysten fordi deres kommende tilflytningsby, så har de ikke nogen

boliger. Det har jeg hele tiden været imod, fordi dem, der plejer at sige sådan, de tilkalder

udefra kommende arbejdskraft samtidig med, at de har boliger klart til dem. Jeg håber helt

klart, at dem, der er veluddannede, at de bliver overflyttet til et sted langs kysten, hvor der er

behov for dem. Det er en god ordning og bør realiseres.

Med hensyn til boligbyggeri, som er et nyt ordning, det har jeg udtalt rosende om via Grønlands

Radio. Landstinget har - man kan bladre i Landstingets referater, der kan man se, hvor

mange ord, jeg har udtalt mig om, at man skal have egen selvstændig bolig. At man har en

selvstændig bolig gør, at man i forhold til den landskassefinansierede ejer passer bedre på

den, fordi gad vide, hvor mange år kommunerne og Grønlands Hjemmestyre har brugt til at

kunne istandsætte hærværk, fordi det er jo sådan, at når folk bor i boliger, som de ikke selv

ejer, så udfører de i meget stort omfang hærværk, fordi de jo ikke selv har ansvaret for det.

Selvstændighed gør, at dette første er, at man skal have en selvstændig bolig. Det er meget

taknemligt og lige præcis det ord brugte landsstyremedlemmet i forbindelse med byggeri og

anlægsafsnittet. Min glæde over den, henhører til dette afsnit.

Infrastruktur, da jeg nu kommer til det afsnit, så vil jeg blot erindre til den, som jeg har sagt i

KNRs TV for 14 dage siden. Her har jeg sagt, at jeg er totalt imod, det som landsstyremedlemmet

har haft som målsætning omkring anskaffelse af landingsbaner. Jeg vil blot citere det,

som jeg har sagt: Lad os udnytte det allerede eksisterende og få det lyst, som skal lyses.

Lad os have en drift, hvor man skal have en veludnyttelse af det eksisterende og få det lyst,

som skal lyses, for man kan jo blot sige de mange rapporter, som er blevet udarbejdet

omkring lufttrafikken og er kan man blot, istedet for at lave nogle nye rapporter tage nogle

nye ideer fra disse. Luk aldrig Narsarsuaq. Et forlænget landingsbane i Nordgrønland og

uanset hvilke myndigheder, det kommer fra, men ud fra realismen, det skal tages fra. Det er


sådan nogen baggrund, man skal have.

En landingsbane i Diskobugten - et enkelt kan forlænges og som kan behandles eller bygges

billigere. Hvor findes den hende? En forlænget landingsbane - hvor findes den, som kan være

til gavn for samtlige kommuner i Diskobugten - det vil sige indtægter fra turismen og forstærkelse

af kommunens økonomi.

Det er også meget velegnet, at henvise til disse ord til kommunernes ønsker om samarbejde.

Udbyg vandkraftværket i Sydgrønland i velvurdering. Der blev det nævnt, hvor gavnligt et

energianlæg vil være for byerne, afhængig af placeringen.

Det er sådan nogle gode vurderinger, som kommunerne skal bruge i deres kommende samarbejde,

for det enkelte - ellers meget forståeligt tager udgangspunkt i, at det er dem, der helst

vil arbejde for. Det er nødvendigt, at tætte kommuner har større samarbejde. Fordi er det mon

rigtigt, at vi skal have temmelig mange kommunekontorer og temmelig mange borgmestre i

fremtiden.

Hvis og såfremt de tætte kommuner godt kan have en god samarbejde og en tid, hvor man kan

få det vurderet, så er det helt nødvendigt, at man bør tage denne mening frem på bordet og her

er det ikke kommunegrænserne, der skal sætte hindringerne.

Man plejer at snakke om råstofferne. Gad vide, hvornår man holder op med at snakke og gad

vide, hvornår vi får nogle indtægter derfra? Man plejer at sige, at man er ved at finde olie,

men man udvinder aldrig olie. Man har administrationen, som man bruger temmelig mange

udgifter på og når man har set på dette - hvorfor er det så kun dem, man skal have udgifter på.

Er det kun arbejdspladserne - er det kun lønmedarbejderne alene, der kan give nogle indtægter,

fordi administrationslederne skal jo have nogle midler.

Og når man blot hører på det, så er det dem, der plejer at øge finanser, dem der tror på dem, så

øger de jo finanserne til disse. Er det mon på sin plads, at de finansierer til nogle, som ikke

giver noget afkast. Det er lige som om, at de levende ressourcer bliver debatteret så klart her i

år. Beslutninger giver større byrde til fiskerne og fangerne.

Ja, det traditionelle grønlandske salg er blevet forbudt af sundhedsministeriet. Som et eksempel

kan man blot sige ørreder, som er røget af lyng. Hvorfor skal det være forbudt at kunne

sælge i de grønlandske brætter?

Sådanne nogle forhold gør, at vi blot har efterlignet alt for mange forhold fra Danmark. Det er

lige som om, at vi her nu bør sikre sådanne traditionelle, der ikke bare glemmes.

Vores egne ressourcer, som findes fra rene farvande. Der er alt for mange begrænsninger, at

vi ikke - således at vi næsten ikke kan sende dem til vores familier i Danmark. Landsstyret må

man have enighed inden for Rigsfællesskabet. Hvor er det henne? Hvorfor er det lige som om,

at I laver nogle - hvor man kan lave nogle oplysningskampagner overfor EU-medlemmerne

fra Danmark også fordi EU er jo et medlem i Danmark, som også er i Rigsfællesskab med

nogen, som ikke er medlem i EU.

Det er sådanne nogle debatoplæg, man må have af interesse, som nogle af vore

folketingsmedlemmer bør lave oplysningskampagner overfor EU-medlemmerne, i stedet for


lot at snakke om, at man skal have selvstyre så hurtigt som muligt og at man som det tredje

taler om, at bloktilskuddet skal ophæves, især samtidig med i tiden, hvor Danmark har

formandsskabet omkring EU.

Der skal jeg lige nævne landsstyremedlemmets gentagne møde med især EU=s øverste ledere

og danske ledere. Hvorfor har han ikke brugt ordet, for at nævne dette problem, fordi det er et

meget stort problem, når man har familie i Danmark, at denne begrænsning, at man ikke

sende grønlandsk proviant til Danmark. Det er ikke på sin plads og bør løses.

Lad mig kort komme ind på uddannelsen og det krav, der stilles til lærerne i en tid, hvor der

er lærermangel, så er det meget klart, for dem, der gerne vil være lærer, at det ikke længere er

attraktivt at være lærer, fordi de krav, der skulle stilles til læreren bør være, at læreren skal

have god tid til at afgive nogen viden til børn og unge. I dag er det blevet således, at der er

læreren blot er blevet passer af børn og blot skal afholde møder med forældrene og blot henvise

til at være en, der skal give nogen karakterer og ikke længere føler sig som en egentlig

lærer.

Men jeg skal advare imod, at man har sådanne væremåder overfor lærerne kan indebære, at

velkvalificerede lærere flytter til andre arbejdspladser og går væk fra deres lærerstilling. Hvis

man har en Atuarfitsialak, som blot har vikarer som lærere, det er jo ikke den hensigt, man

har.

I den forbindelse, der skal jeg lige sige, at da han nævnte i side 9 i sin åbningstale, at der er

mange præster, som flytter til andre arbejdsstillinger. Det er sådan nogle - det er lige som om,

at præsterne allerede er gået i gang med det, som man kan frygte, at lærerne kan bruge.

Med hensyn til sundheden, der skal jeg lige nævne, at der er alt for mange medarbejdere i

Grønlands Sundhedsvæsen, der er besat af medarbejdere fra vikarbureauerne i Danmark.

Dette er meget dyrt for landet og hvad skulle jeg så gøre og der er temmelig syge og der er

flere, der står på venteliste til at komme i behandling i Danmark.

Endnu engang vil planlagte - kan nogle tage en uddannelse i Grønland. Dem bør han sætte

spørgsmålstegn ved. Jeg vil gerne vende tilbage til, at hvis man har gode og kvalificerede

medarbejdere, så er der behov for god uddannelse, hvis man kigger på hvilken som helst virksomheder,

så har de altid tilkaldt arbejdskraft som ledere, fordi vi har ikke velkvalificeret

arbejdskraft til at kunne erstatte dem. Og nogle er blevet så grelt, at der er nogle tilkaldte

affaldspassere i nogle af byerne.

En af de seneste, som jeg skal udtale mig om og som man kan gætte på, det er at vi i henhold

til kutyme her i mødesalen, så er det Landsstyret og oppositionen som måske vil bruge hele

dagen med at beskylde hinanden, at de arbejder for dårligt.

I forbindelse med, at valgperioden er ved at slutte, så har Landsstyret haft forskellige landsstyremedlemmer

og nu er de så kommet i opposition og nogle, der arbejder så meget for at de

udtaler, at deres egne forkerte opgaver, som dengang de har udført, da de var landsstyremedlemmer,

at de så siger, at det er det siddende landsstyres arbejde. Lad os høre på dem alle

sammen.

Afslutningsvis - lad mig lige gentage det, som jeg har påbegyndt. Jeg mener fuldt ud, at

Landsstyreformandens udtalelser om, at han vurderer Grønlands interne forhold korrekt i sin


åbningstale.

Anders Andreassen, mødeleder, Siumut.

Ja, for at undgå misforståelser, så skal jeg lige præcisere, at taletiderne under 1. behandling,

så er det partierne og ordførerne er taletiden ubegrænset og i forbindelse med 2. behandling,

så har de 5 minutters taletid og 3. gang meget kort.

Og andre medlemmer, så har de mulighed både 1. og 2. gang - 5 minutter og 3. gang for en

kort bemærkning. Og denne regel er også gældende overfor andre landsstyremedlemmer og

her er det ∋47 pkt. 3 i vores forretningsorden, så står der eller: Det pågældende

landsstyremedlem kan kræve at tale, når landsstyremedlemmet ønsker det. Og det er også

gældende for Landsstyreformanden.

Værsgo= og samtlige medlemmer i 5 minutter i 1. og 2. omgang og 3. omgang for en kort

bemærkning. Og nu er vi kommet til, at det er Landsstyreformanden, der kommer med en

besvarelse til indlæggene.

Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand, Siumut.

Jeg er glad for, at det som jeg har sagt i forbindelse med min åbningstale blev kommenteret i

så stort omfang af partierne og Kandidatforbundet og enkeltmedlemmerne. Det siger jeg tak

for.

Og jeg har også forståelse for, at de bemærkninger, der faldt fra partierne, Kandidatforbundet

og løsgængerne og Demokraterne, at de har en mere klar forståelse af min tale.

Jeg skal udtale, at hvis jeg skal sige mere generelt omkring det indlæg, at det, som jeg har

nævnt, det blev dokumenteret og støttet, således at i forbindelse med sagernes gang i Landsstyret

og ud fra flertallets ønske, så står det helt klart - det vil jeg lige genoptage i det kommende

og så skal vi gennemføre større forhandlinger.

Mikael Petersen, Siumuts ordfører og forinden jeg kommenterer hans indlæg, så skal jeg lige

nævne, det som jeg er kommet ind på - Vi har sagt, at en af vores opgaver i den selvstændighed

i Grønland, det er noget, der er blevet gennemført i flere år. Det kan godt være, at den

skal kunne gennemføres. Jeg har overhovedet ikke sat nogen årstal eller klokkeslet omkring

denne.

Jeg har forestillet mig - jeg er glad for, at Siumut af samtlige partiers ordførere klart nævnte,

at Siumut overhovedet ikke er i tvivl om, at vi får et selvstyre inden for Rigsfællesskabet i

gensidig respekt. Jeg er fuldstændig enig i dette udsagn og uanset om vi har 117 FN-resolutioner,

så tror jeg på, at både Grønland og Danmark kan løse dette problem, hvis de har viljen

begge to, uden at blive forstyrret af alt for mange andre.

Og denne ordning - jeg er overbevist om, at denne ordning kan løses til gavn for grønlandsk

anorak. Derfor er jeg glad for, at Siumut klart nævnte og tror på, at man kan lave sådan en

ordning. At man kan have selvstyre i samarbejde med Danmark og man kan gennemføre selvstyre

i fuld forståelse med befolkningerne og det blev også klart nævnt fra Atassuts ordfører

Finn Karlsen.

Jeg kommer ind på Inuit Ataqatigiits ordførers indlæg på et senere tidspunkt omkring dette


forhold og i Siumuts ordførerindlæg, og som jeg er glad for. Det er som Landsstyret nævnte i

forbindelse med løsning omkring Dundas, at man kan glæde sig over dette. Det vil sige, at i

mange år, så har det været vanskeligt at komme til og fra Dundas og hvor vanskeligt det er at

have dialog med en meget ø-stærkt stat og nu forholdene er blevet ændret.

Det er ikke sådan, at menneskene er jo det samme som os, hvor gode og onde de er. Det er

verdens politiske forhold, der er blevet ændret og kolde krig er kommet over, Berlinmuren er

væltet, ligesom Jerikos mure også er væltet og verden er blevet ændret, men uanset, så er der

stadigvæk terror og statsterror og hvor Grønland inden for sikkerheden ikke er ønskeligt, at

Grønland blot skal sejle i sin egen sø, så skal vi også i forbindelse med vores sikkerhedsarbejde

have nogle samarbejdspartnere og have nogle aftaler mellem Danmark og USA. Det er vi

også vidende om, men vi skal heller ikke skændes om, at aftalen fra 1951 er meget gammel og

skal fornys og skal fornys og det står vi fast ved, således at vi i vores undersøgelser - vi og

Danmark i fællesskab kan danne baggrund i sådanne, som kan bruges til opstart. Og jeg håber

på, at vi derigennem kan få løst problemet, men at amerikanerne selv omkring deres - det har

jeg fastsat, at de gerne vil have noget missilforsvar og det kan vi nok ikke ændre. Vi skal

heller ikke blande os i det arbejde. Det er noget, som befolkningen har taget beslutning om for

at kunne beskytte sig selv.

Men hvordan Thuleradaren skal bruges - her er det, hvordan de skal bruge Thuleradaren. Det

er ikke sådan, at de skal bruges som et missilforsvar. Det er brugen af Thuleradaren. Når vi

har sagt dette, så skal vi få det undersøgt i tæt samarbejde med Landstingets udvalg og det er

så det næste der skal løses.

Og det som Siumut nævnte omkring EU, da de kommenterede dette. Det har .... andre også

kommenteret, men jeg kan godt kommentere den. Jeg mener, at EU=s dialog med Grønland

eller Grønlands dialog med EU, det er meget vigtigt og nødvendigt og vigtigt på den måde, at

der i en tid, hvor der er mange lande, der ønsker at blive medlemmer i EU, at vi så er kommet

på bordet, hvor vi har sagt, at vi er et Arktisk vindue og man har taget positivt imod vores

skridt. Det har også givet forhåbninger for, at vi i stedet for - at Grønland blot ikke skal sejle i

sin egen ø i de arktiske farvande, at man har nogle dialoger med dem. Det er meget vigtigt.

Det vurderer vi som meget vigtigt fra politisk hold og fra Landsstyrets side. Og jeg er også

glad for, at det skridt vi har taget i dag bliver støttet og siges som noget støtteværdigt.

Siumuts ordfører og andre, så skal jeg også lige nævne omkring vores økonomi. Dem skal vi

komme ind på i overmorgen og uden at komme mere end på det, så er vores økonomiske drift

i vort eget land, så er vi i gang med nogen - tynde ord, hvor vi er kommet ind på det efter, at

torsken forsvinder og rejeprisernes fald, men heldigvis så er hellefiskepriserne og krabbepriserne,

så kører det godt på hellefisk og krabbeprisområdet. Der må vi sige, at vores meddelelse

omkring fiskeriet......på det område. Jeg mener også, at det er også glædeligt det, der er

sket. Der er brug for udnyttelse af disse, fordi vi skal ikke skjule vores økonomiske problem

med at få drevet landet generelt, men vi skal også sige, at vi er bange for, at der er

1) kommunernes økonomiske placering, nogle af kommunernes økonomiske placering bør

være bedre og det kan man også se, når man kommer til dem og har dialog med dem, der har

man påpeget forskellige muligheder, som de kan, således at kommunerne kan lave nogle

løsninger i samarbejde med tilsynsrådet og i samarbejde med kommunernes revision og i

samarbejde med alle relevante parter og prøve på, at få deres økonomiske problemer.


I debatten omkring råstoffer og forinden jeg kommer væk fra Siumuts ordfører, der er jeg

også glad for, at jeg her fik mulighed for omkring finansieringen. Det nævnte de også og

omkring beslutningen vedrørende vandkraftværk, som Landsstyret har fremsat og hvordan

den skal kunne finansieres og der blev der også givet nogle finansieringsmuligheder, at man

kan få det finansieret udefra. Det er noget, der skal tages politisk stillingtagen til.

Selvfølgelig kan man bruge landets egne ressourcer for at kunne færdiggøre vandkraftværket i

Sydgrønland og det mener Landsstyret også, men at man skal have nogle

lovgivningsmuligheder udefra og det er også en af mulighederne. Og i den forbindelse i vores

kontakter med EU og vores møder, har vi fremsat fra Landsstyrets side i forbindelse med

mødet i Ilulissat og spurgt lige netop omkring dette spørgsmål om den europæiske

investeringsbank og præsidenten for dette, som vi kender, vil dengang da de var medlemmer,

spurgt vedkommende, da vi var deroppe sammen med Landsstyremedlemmet for Økonomi

om Grønland har nogle muligheder om låntagning i forbindelse med bygninger af

vandkraftværk fra den europæiske udviklingsfond og da han undersøgte besvarelsen, har vi

modtaget besvarelsen, at den europæiske investeringsbank er åben overfor lån finansiering,

hvis Grønland kræver at kunne få nogle lån og det er også en af mulighederne, hvis

Landstinget kan sige som en af mulighederne. Derfor kan jeg blot udtale, at vi også her, så har

Landsstyret allerede påpeget en af mulighederne, som også kan blive udnyttet. Det skal vi

også være sikre over for sådan nogle finansieringer til at kunne betale sig selv og det er

sikkert, at det betaler sig selv i løbet af årene.

Siumuts ordfører nævnt, kan jeg ikke kommentere samtlige hans ordførerindlæg, men vil blot

kommentere 2 forhold, som vedrører fiskeriet og produktionen. De påpegninger, der sket

omkring Royal Greenlands produktionssteder, som Mads Peter Grønvold har sagt klart og

kom ind på fra Kandidatforbundet. Der vil jeg lige komme ind på nogle besvarelser, således at

de nævnte byer, som var med i strukturtilpasningsordningen, som man også gav tilsagn om.

Det skal have en sikker leverance. Denne beslutning er stadig i kraft og netop i disse dage, så

er Landsstyret og Royal Greenland og NUKA A/S. Jeg regner med, at vi skal have en dialog

med disse i løbet af denne uge, således at de spørgsmål, der vedrører i de nævnte byer Qasigiannguit,

Qeqertarsuaq og Paamiut og NUKA både i Qaqortoq og Alluitsup Paa, at man tager

en løsning og at man så har en dialog med disse virksomheder i løbet af denne uge, således at

man skal få løst problemet. Det kan jeg udtale overfor både Kandidatforbundet og Siumut.

Jeg vil også lige medtage det, der blev kommenteret af flere, som også blev kommenteret af

Siumuts ordfører, som afslutning omkring omsorgssvigt af børn og det vil jeg lige kommentere

til sidst. Det kommer jeg ind på senere, men omkring omsorgssvigt af børn, der skal jeg

lige udtale det, der blev nævnt af Siumuts ordfører, at vi er enig med dem, nemlig at vi mener,

at man skal have en samarbejde, således at disse børn og uge, især opholder sig mere i dvs.

skolerne, klubberne og andre ting, som de kommer til at man skal have en samarbejde med

dem for at få løst, fordi det er meget vanskeligt at få løst sådanne nogle ved blot at øge nogle

midler, men at det, som Siumut også nævnte var, at kommunerne har taget nogle alvorligere

skridt, det er også noget, der baner vejen for uanset hvordan vi gør, så kan vi ikke komme

uden om, at det er forældre, der har børn, der har ansvar for barnet. Det kan ikke ændres, men

på den anden side, hvis der er behov for, at barnet skal hjælpes, hvis barnet er sygt eller

handicappet eller det har behov for hjælp på en anden måde, at vi så skal hjælpe fra de

offentlige. Det ligger der, men at det er forældre, der kan og vil har, at de har nogle

omsorgssvigt overfor deres børn, at det bliver påpeget, som noget uacceptabelt. Det er vi

fuldstændig enig i og vi skal nok få løst opgaven.


Jeg siger også tak til Finn Karlsen i hans indlæg. Klart nævnte omkring samfundsstrukturen

eller samfundsordningen, at man efter nødvendig undersøgelse, det som han har nævnt. Det er

rigtigt og det er ændringer, vi indtil nu har gennemlevet, da vil vi fra Landsstyrets side klart

udtale og præcisere og vi skal have nogle muligheder for at kunne præcisere, hvad det er og

derfor vil jeg bruge Tusagassiivik og Grønlands Hjemmestyres indlægsavis og hvilken

beslutninger og hvilken høring og hvordan sagerne pågår og alle disse ting og oplysninger til

samfundet. Det skal vi også virkeliggøre, men det er selvfølgelig ikke nok, men at man selv

har møder med dem og har en dialog med vedkommende. Det giver også muligheder for, at

man kan udnytte mulighederne. Og det, der blev nævnt omkring boligmanglen og som også

Siumuts ordfører kom ind på og som Finn Karlsen kom ind og det arbejder, der er igangsat, at

det er godt, at de arbejder, der er igangsat, som også Otto Steenholdt, løsgængeren i sit indlæg

nævnte, at man selv kan være med til selv bygger hus, og at man kan få eget bolig, det bliver

støttet.

Her er man vidende om, at folk udnytter denne mulighed i stort omfang og det er også

korrekt, som også Inuit Ataqatigiits Josef Motzfeldt også påpegede i sit indlæg, at man i de

fire byer, som også andre ordførerindlæg, så er de kun de fire vækstbyer, som

kreditforeningerne kan låne penge til. Derfor sådanne nogle politiske beslutninger, som også

kan føre, så kan man også bruge ordningen 10 for 50 eller andre ordninger og andelsboliger,

så kan man udnytte disse og få det vurderet. Og i forbindelse med de privates husbyggere, at

man også kan udnytte kreditforeningerne i visse byer, så kan man også få nogle afsat, så de

afsatte midler bruges til andre formål. Til dette skal jeg lige udtale, at denne mulighed er vi

meget årvågen over for fra Landsstyrets side.

Og det som Atassut kom ind på i forbindelse med uddannelsen, da vil jeg lige kommentere

dem, som også blev kommenteret fra andres indlæg. Når man ser på struktureringen af uddannelsesstederne

og brancheskolerne, så er det først nu, man er i gang med opgaven. Man plejer,

at regne med i Danmark, hvis jeg ikke tager fejl, så plejer der at være en gymnasium, når der

er 50.000 borgere - altså Danmark under et og uden at sidestille Grønland, så er vi i blandt

57.000 personer, ud over 3 gymnasier, så har vi 1 teknisk gymnasium - en anden gymnasie,

når man ser på dette, så er der gode tilbud til ungdommen og som er velfungerende. Og disse

tilbud, jeg mener, at vi er kommet til dem i tide, især på teknisk område og derfor med hensyn

til det, der blev sagt, at samtlige borgere i Grønland skal være uddannede, og at så vidt muligt

flertallet af de voksne skal have en videregående uddannelse, der kan man sige, at der har

man en reel målsætning. Og vi kan også sige, at hvis den bliver veludnyttet her i Grønland, så

kan man få god udbytte af den.

Med hensyn til Inuit Ataqatigiits glædelige indlæg, det vil jeg igen sige tak til. Der er også

nogle, der har brugt kritiske briller til at læse min åbningstale med, fordi der også er nogle,

hvor jeg kan være enig i fra Inuit Ataqatigiits side. Selvfølgelig kan vi også diskutere om,

hvordan Landsstyret forstår frihed, at Danmark er kommet så meget ind i EU, at den mister

selvbestemmelsesretten, således at Grønland i forbindelse med sit arbejde omkring selvbestemmelsesretten

om den først skal bruge spørge Bruxelles. Jeg forestiller mig overhovedet

ikke, at Danmark har sådanne nogle statelige drift. Danmark er en stat og vi er også danske

borgere og siden 1979, så har vi en egentlig dialog med Danmark omkring Grønlands egen

virke og uden at spørge Bruxelles først. Det kan man måske helt side i sådanne nogle udsagn,

som nærmest kan siges i spøg, men det optager jeg ikke som spøg, og den dialog vi har med

Danmark og er med i EU, og at man også flytter beslutningskompetencen til EU, som også


liver brugt af medlemslandene, og at man ved at komme forholdene i demokratiet, det bruges.

Dermed er der ikke nogle hindringer for at vi kan have nogle dialog med Danmark omkring

hvordan Grønland skal udvikles.

Med hensyn til mobilitet og befolkningen og de ansattes mobilitet, der skal jeg lige sige, at

dette spørgsmål ikke er noget nyt. Landsstyret har flere gange debatteret dette emne og den

har også været fremlagt her og det er ikke samtlige byer, man tænker på. Der er nogle byer i

Grønland, som mangler arbejdskraft og det er kvalificeret og ikke-faglært arbejdskraft. Det vil

jeg lige præcisere, at det er dem, der har muligheden - det er dem, man gerne vil give

mulighed. Derfor med hensyn til, at vi skal afsætte ca. 3 mio. kr., så skal de bruges til

forsøgsordningen eller på forsøgsbasis.

Men det er noget, der skal igangsættes og vi er også ikke i tvivl om, at det vil blive vellykket

og når den bliver vellykket, så kan man følge finansieringerne til børn og unge og skoler og

lignende til lettelser og derfor håber jeg på, at vi ikke længere skal diskutere den som et spøgelse

i forbindelse med affolkning af bygderne. Vi har jo ikke meget befolkningstal i Grønland.

Det er god udnyttelse af befolkningen, vi her efterlyser.

Og det er nogle arbejdsløse, som vi kender og uanset om det er faglærte eller ufaglærte, så

skal man give dem mulighed og tilbyde dem muligheder for at kunne flytte andre steder, hvor

de kan arbejde. Det er så essensen af hele forslaget og jeg håber ikke på, at vi skal have en

meget omfattende debat om dette emne.

Vi skal også vende tilbage til hensigterne og ikke mindst omkring finansieringen, når vi kommer

ind på de midler, der skal afsættes næste år og dertil er Landsstyret også parat. I Inuit

Ataqatigiits ordførerindlæg, som også blev nævnt af andre partier, som også blev kommenteret,

som også enkeltkandidat Otto Steenholdt kom ind på, det er de ældre og de tiltag som

Landsstyret har taget for at få løst omkring de ældres forhold, der mener man, at det er ikke

nok, hvis man kigger på de forhold eller de vilkår, de lever under. Det er et stort skridt, men

uanset om man er tilfreds med dem eller ej, så kan man bruge den som en mulighed og det er

også et oplagt forhandlingsemne.

Og med hensyn til den nye teologiske uddannelse, der skal startes pr. 1. januar, der skal jeg

lige - at de elever, der skal optages, det er dem, der skal oplæres til at kunne blive præster,

således at det også kan afhjælpe præstemanglen her i Grønland. Det er det primære formål.

Den skal også sikres, hvis de vil gerne bruge uddannelse til noget andet. Der blev der også

spurgt om nogle præster kan stile imod andre stillinger. Det plejer der også være tilfældet.

Præsterne plejer at prøve andre stillinger, fordi de ikke står i stampe i deres stillinger. De vil

også gerne bruge andre jobmuligheder. Det er også noget kutyme.

Og det som Josef Motzfeldt nævnte selv omkring erhvervslivet og det der blev nævnt der. Jeg

mener, at han her tænker på, at grunden til forholdene er, at det er mere - det er bedre at have

et - et offentligt ydelse end blot at have et arbejde. Jeg mener, at det er stadig der, hvor man er

noget. Jeg har også lagt mærke til den og så ønsket, at man får dokumenteret dette udsagn, for

jeg mener, at hvis forholdene er blevet sådan, at det kan bedre betale sig at få nogle sociale

ydelser end arbejde og når så dokumentation kommer, så skal man gøre noget ved det fra

Landsstyrets side, hvor man skal blive enige om, at hvis forholdene er blevet markant ændret

end vi har regnet med, så mener jeg også at man i stedet for blot at få det undersøgt, så skal vi

lave nogle løsninger for at komme ud over dette.


Og jeg mener, at dette arbejde er igangsat fra Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender

og med hensyn til at praktikpladserne, der skal jeg lige nævne, at det er meget vanskeligt, at

kunne følge med i hvilken stade, denne praktikpladssituation er nået. Og lige netop dette

spørgsmål har vi fra Landsstyret sagt, at vi i løbet af denne måned eller i næste måned, så vil

brancheskolerne og de...skolers høringssvar komme og jeg håber så på, at vi i den kommende

år omkring tilbud til eleverne på praktikplads kan komme mere udtømmende og klart redegørelse

og at man selv kan gennemføre efterlysning af praktikpladser, som Nuuk Kommune

har gode erfaringer med, at eleverne og dem, der har gennemført en videregående uddannelse

og dem, der har færdiggjort en uddannelse, og at de har haft et godt udbytte af den mulighed,

de har fået i Nuuk Kommune. Det vil jeg lige nævne i den forbindelse, at man også lige skal

følge med i dette arbejde.

Inuit Ataqatigiit, som også kom med en hel masse spørgsmål. Det kan jeg lige bemærke. Lad

mig lige nævne, at de spørgsmål, der blev fremført, at ordførerindlæg fra landstingsbureauet,

at man vil bane vejen for en mere smidig arbejdsform i forbindelse med fremlæggelse af

spørgsmål. Dertil kan jeg ikke komme med nogen besvarelser og jeg vil blot opfordre til, at

de fremsætter det som et forespørgsel til Landsstyret, således at vi derigennem kan få dem besvaret.

I forbindelse med det spørgsmål, der blev nævnt omkring sending af grønlandsk proviant til

Danmark, der skal jeg lige udtale, at der er kommet meget store restriktioner i forbindelse

med efter kogalskabskrisen, så blev der også nævnt, at både Island og Færøerne ikke er blevet

inddraget direkte i denne ordning, at man så har lavet sådan en særskilt ordning, men at dørene

er åbne, men som sagt, at da Danmark er medlem af EU og på nuværende tidspunkt har

formandsskabet, så har jeg haft en samtale med fødevareministeren i Danmark, at jeg skal

have en dialog i den kommende tid og han har godkendt, at man skal have en dialog omkring

disse emner.

Der vil jeg blot udtale, at vi endnu engang vil få undersøgt eller undersøge mulighederne fra

Landsstyrets side. Så med hensyn til, at man skal vente på retssagen, som Hingitaq har anlagt

i domsstolene, vi har taget en stilling i Landsstyret, vi er ikke kommet direkte ind i retssagen,

men vil gerne følge resultatet af domstolsafgørelsen, således at sagen kan komme videre, men

at det er politiske forhandlinger, der skal på nuværende tidspunkt omkring

Dundasspørgsmålet med amerikanerne, der regner vi med eller der har vi ellers regnet med, at

det kan blive løst i juli-august, men jeg har ikke deltaget i disse forhandlinger personligt, hvor

det er USA=s udenrigsminister Powell og Per Stig Møller i deres interne debat har nævnt

dette, at Powell har bedt om, at have en samtale med Pentagon, således at man kan lave en

løsning klar i juli, men det er allerede nu i september, men man kan også håbe på, at vi kan

høre noget godt i løbet af den kommende tid.

Omkring vores debat om selvstændighed, det glæder jeg meget til og derigennem, at vi skal -

vi kan blive enig om på hvilken retning vores selvstændighedssønske kan gå. Der skal jeg

allerede lige udtale, at vi - det er alt for tidligt at have en afstemning pr. 1. maj i 2005 og der

er mange andre datoer, man kan finde.

Jeg mener, at hvis det er alt for tidligt, at vi ikke har udarbejdet velplanlægning, så kan jeg

være - frygte for, at vi politisk også fordi jeg er politiker, at det kan blive tungere at gennemføre

denne opgave, fordi Færøerne har ved deres afstemning gjort, at den færøske befolkning


er blevet delt i to lejre og har vi kunnet blive enig om, sådanne nogle forhold eller emner her i

salen, og jeg håber på, at det, som vi kan fremsætte i fællesskab kan være med til at genoptage

dette spørgsmål og derfor kan jeg ikke sådan uden videre acceptere 1. maj 2005, sådan umiddelbart.

Af det, som Otto Steenholdt var inde på i sit indlæg og pegede på vedrørende bloktilskud, at

det skal formindskes. Det er jeg heller ikke enig med. Jeg mener heller ikke, at det er på tide

nu, at man skal formindske bloktilskuds størrelsen på dette tidspunkt. Der er snart gået 6 år

siden, dengang jeg kom tilbage som Landsstyreformand, at der har man allerede kommet ind

på dette forhold i starten af 90'erne, omkring at man skal have formindsket bloktilskuddene.

Det fremsætter de altid i hvert eneste samling. Jeg mener til stadighed at det ikke er tiden og

den levevis, vi er nået til, den kan vi ikke selv betale for fra Grønland. Og jeg mener, at de

opgaver i kvalitet og lønkvalitet, som er gældende i Danmark, dem er vi ikke nået endnu. Vi

kan blot se på sundhedsvæsenet.

Her er det stadig i forhold til andre borgere og når man ser på det om, hvordan kan man formindske

bloktilskuddet. Jeg mener ikke, at det er på tide nu, at gøre det. Jeg mener heller

ikke, det som blev sagt fra Atassut og andre ordførerindlæg også Kandidatforbundet - Mads

Peter Grønvold, som spurgte klart omkring dette og sådan nogle forhold, der fremføres - undskyld

mig, Mads, således at sådan nogle spørgsmål først skal undersøges og det som Mads

Peter Grønvold har fremsat, det medfører, at man skal bruge temmelig megen tid og det er

meget omfattende undersøgelser, der skal gennemføres. Det skal med sådan noget. Og jeg

skal lige kommentere 2 forhold, som Mads Peter Grønvold kom ind på i sit indlæg.

Det er forhold, der vedrører - kan jeg håbe på, at du er tilfreds med dette, at vi i løbet af

denne uge med hensyn til fabrikken, at vi kan have et møde omkring for at få løst

problematikken og det er ikke utvivlsomt, at vi nok skal få løst problematikken. Og jeg ved

ikke om Landsstyremedlemmet for Fiskeri vil have nogle tilføjelser.

Men med hensyn til det kystnære rejefiskeri, som Mads Peter Grønvold stillede spørgsmålstegn

om, der vil jeg lige udtale, at Landsstyret er i gang med at behandle sagen og at man

laver en strukturændring og at man får lavet større fartøjer om man får ændret andelsformen

eller ejerskabsformen. Det pågår og jeg mener heller ikke, at det er et problem, men et er

problemet, der, at der er nogle fartøjer, som ellers har kvote, der ikke har opfisket deres kvote,

hvor de ikke sælger deres kvote.

Det er sådan, at jeg har forstået på baggrund af den oplysning, jeg har fået af Landsstyremedlemmet

for Fiskeri, at salgsorganisationen med salg af kvoter til andre fartøjer, at det ikke får

solgt dem og videreføre fiskeriet. Da det blev sagt, så skal jeg lige udtale, at så er det kvoteforøgelsen

af Øst og når såfremt salgsarbejdet med kvotesalg ikke er struktureret, så må vi

også regne med, at disse kvoter vil blive kunne opfisket i forbindelse med forøgelsen af kvoten.

Det er den stade, som Landsstyret er nået til om.

Landsstyret har også ønsket, at dette forhold bliver undersøgt, således at vi har ønsket at det

bliver løst. Og du kommer ind på nogle forskellige fartøjer, som kan bruges som et eksempel.

Derfor er jeg meget glad for, at der blot var nogle fartøjer, der var sunket i havnen, at det er

sådanne forhold, som snarest muligt bliver videresendt til ankeinstanserne, således at disse

fartøjer snarest muligt eller disse opgaver, der vedrører disse fartøjer snarest muligt kan blive

løst.


Og med hensyn til de udtalelser, der faldt fra Demokraterne. Det vil jeg sige tak til. Det er

korrekt, at i forbindelse med sammenhængen af denne efterårs åbningstale, og økonomisk

hvilke muligheder, der findes i de kommende år. Det er jeg glad for, at Demokraterne har

forstået og vil blot sige til hans bemærkninger, at med hensyn til lønninger. Det er ikke mit

bord, det er på Landstingets bord og her har jeg ikke nogen muligheder for at kunne fremlægge

noget, men jeg ser også frem til at kunne være med i debatten.

Og derfor med hensyn til andre spørgsmål, der vedrører Ilimmarfik og Ilisimatusarfik, og at

man så vender tilbage til disse spørgsmål i behandlingen af disse. Det vil jeg sige. Jeg vil

gerne sige tak til løsgængeren Otto Steenholdt, til hans bemærkninger, at jeg mener, at han

nøjere har undersøgt min åbningstale. Jeg skal også udtale, at Landsstyret og IA og Siumut

omkring det offentliges virksomheder, at de fremlæggelser, de har kunnet fremlægge dem i

enighed med Landsstyret.

Men det, som bliver startet op nu, at man skal have en privat - privatisering. Som Mads Peter

Grønvold også pegede på, at uanset at man ser på privatisering, så har man gennemført handel

og er vidende omkring PRISCO, som Mads Peter Grønvold nævnte omkring handel, at de så

ved på hvilke områder, de kan have noget gavn af handel, at de så har gjort og det som jeg

kom ind på, det var Otto Steenholdts bemærkninger, som jeg er enig idet har jeg lige kommenteret.

Og med hensyn til anlæg af vandkraftværk og det han nævnte, da jeg allerede har besvaret

dem, vil jeg lige udtale til hans spørgsmål om olieefterforskning, så vil jeg sige, at administrationen

omkring olieefterforskning, så går den på dobbelt administration, men i og med, at vi

har indgået et sovesamtale med Greenland Contractors omkring efterlysning af virksomheder

og lignende, det som Greenland Contractors står for, men her er det i råstofkontoret, der alene

tager indholdet af forholdene og her skal jeg lige udtale, at Greenland Contractors rejse til

USA og andre lignende, kunne lave en handel, så har de jo sådan en. Det er noget, der ikke

bliver udført af nogle andre, men som er noget, som Greenland Contractors på vegne af os,

udfører. Og dermed henvender olieselskaberne sig til dem og jeg regner også med, at vi var

blevet enig om i vores møde i forgårs, at vi i midten af oktober- hvis jeg ikke husker forkert,

så er der en, der har givet tilsagn om, at gennemføre olieefterforskning og det vil sige, at i

midten af oktober, så skal den godkendes, således at olieefterforskningen kan opstartes næste

år og det er så koncessionerne til olieboringen alene, underskrives en aftale, der skal ske i

midten af oktober. Det er det, jeg lige vil påpege over for Otto Steenholdt og jeg vil gerne lige

benytte lejligheden til, at sådanne nogle spørgsmål er Landsstyret meget glad for at blive stillet.

I mit indlæg skal jeg afslutningsvis lige udtale, at jeg siger tak til bemærkningerne og jeg ser

også frem til vores finanslovsdebat, fordi et i et af mine indlæg i mit ordførerindlæg indeholder

noget vedrørende finanser til næste år. Det skal jeg lige udtale, at vi skal mane til forsigtighed

og realisme fra Landsstyrets side i disse år, hvor årene er magre, at man så vidt muligt

skal udnytte de midler, man har til gavn på et senere tidspunkt. Det er meget realistisk og i

den forbindelse, at man skal have en forståelse med kommunerne omkring forskellige stader,

som opgaverne er nået. Det skal der være noget forståelse for.

Men de, som jeg til afslutningsvis lige udtale, jeg mener, at det som Siumuts ordfører nævnte,

at de vante forhold, at vi blot følger disse, og at vi så skal gøre noget ud over disse vante for-


hold, det kan jeg forstå af andre ordførerindlæg. I forrige år, da vi sammen med IA, fremkom

med en strukturpolitisk handlingsplan, da vi startede opgaven, da var det, at vi selv skal bruge

vore egne midler i Grønland og bruge temmelig mange penge.

Dengang da statsministeren var her og det er også korrekt, som Josef Motzfeldt spurgte om,

så sagde han vedrørende erhvervsudbygningen, så stillede han spørgsmål vedrørende

erhvervsudbygningen, så sagde han - efter at have studeret strukturpolitisk handlingsplan, så

sagde han, ja, vi kan tage vel imod sådanne nogle - jeg vil gerne blive enig om, hvad det er,

som kan støtte det grønlandske erhvervsliv og det laver vi så en struktureret oplæg til,

hvordan statsministeren skal besvare opgaven.

Jeg vil heller ikke være tilbageholdende med om, hvordan partierne skal kunne have en diskussion

omkring dette. Der er nogle partier, der er mere forsigtige og der er nogle, der er mere

optimistiske. Jeg siger blot, at det er en af mulighederne. Det skal heller ikke forstås sådan, vi

skal heller ikke forstå det sådan, at Danmarks stat skal blande sig i grønlandske anliggender i

utide, men det er sådanne nogle, at vi forestiller os sådanne nogle planer, man kan have et

samarbejde om, således at når oplægget er færdigt, kan man færdiggøre opgaverne. Det vil jeg

lige meddele.

Afslutningsvis så skal jeg udtale et af de grønlandske digtere, Josva Kleist, der døde i 1938.

Et af hans glade digte var, at vi grønlændere, at vi er forsigtige med at tage nye skridt. Det vil

sige, at vi lige som er generte, at tage imod disse muligheder. Det nævnte han i et af sine digte

og jeg husker det så vidt muligt. Gad vide, hvor mange grønlændere, der siger, at det - hvad

kan det ændre livet her. Det er blot - lad os beholde det vante. At så nævnte han de undskyldninger,

man plejer at fremkomme med. Det er det, som Josva Kleist i sit digt har nævnt, at de,

som vi tager som traditioner eller kutyme, at vi så blot fortsætter med at bruge dem og mener,

at det er på sin plads, at man kan gennemføre mange økonomiske reformer af andre befolkningsmæssige

former og gøre folk mere glade. Det er sådan nogle. Derfor skal vi ikke være

usikre på eller generte for, at man kan lave nogle anderledes udformninger, som måske kan

give større udbytte bagefter.

Og derfor med hensyn til at vi skal have fiskeriet - konkurrence i fiskeriet til omverdenen og

derudover på produktionsområdet, jeg kom heller ikke ind på guldefterforskning eller udvinding

og vi håber på, at når undersøgelserne er færdige, at man kan gå i gang med udbygning

og så regner vi også med, at vi på finansområdet, så ser vi også frem til disse forhold fra

Landsstyrets side, men der skal ikke herske nogen tvivl om fra Landsstyrets side, at vi også

har viljen, at vi - som samles om en glæde om at udnytte dem, og at vi tager videre skridt i år

og skal mane til forsigtighed til sådan nogle ting, som kan skabe splittelse. Men jeg ser frem

til den debat, der skal ske her i salen.

Anders Andreassen, mødeleder, Siumut.

Vi siger tak til Landsstyreformanden. Den næste er Per Rosing-Petersen, Siumut. Før han

begynder, at holde tale, vil jeg opfordre til, at man højst holder tale i 5 minutter.Jeg har to

spørgsmål. Fra de nuværende planer skal vi være færdig klokken 18.00. Vi må regne med, at

vi kommer til at køre efter kl. 18.00 for at blive færdig med dagsordenen for i dag, så efter Per

Rosing-Petersen, er der 6 talere. Værsgo= Per Rosing-Petersen.

Per Rosing-Petersen, Landstingsmedlem, Siumut.

Tak. Første med hensyn til EU. Den danske stat har i større grad fået en større ansvar. Og jeg


har været inde på netop dette i mit indlæg og fremlæggelse, hvor man kan se, at afgjort kompetence

af EU også i den danske stat i løbet af de sidste par år, har den danske folketing - det

vil sige parlamentet har et større ansvar og derfor mener jeg også, at det er en af de områder,

hvor vi skal ind og have en dialog med hensyn til selvstyretanken.

Jeg mener, at man i - på side 2 - Siumut er ikke i tvivl om vort lands selvstændighed kan

realiseret indenfor Rigsfællesskabet under samarbejde med respekt for hinanden. I Siumut er

vi klar over, at vi har medborgere, som gerne vil løsrive sig fra Danmark snarest muligt, uden

først at løse nedarvede ordninger og problemer, uden først at sikre solidt økonomisk grundlag.

Vi skal fra Siumut gøre gældende, at vi ikke vil tage medansvar for ikke-velovervejet selvstændighed.

Vi skal gøre gældende, at vi i vort mål af selvstændighed med grobund i realiteterne,

når en skræddersyet samfundsordning samt en sikkert erhervsmæssigt økonomisk

grundlag er skabt.

Vi skal endvidere også gøre opmærksomhed på, at der er for store forhøjelse inden for den

negative og ulykkelige forhold - herunder selvmord og misrøgt. Det er nogle af de områder, vi

er nødt til at tage udgangspunkt i og gøre en indsats for at nedsætte tallet af de høje selvmordstal

for eksempel. Hvem kan sige imod det?

Det er vort land og vi er nødt til at tage ansvaret for vort land. Uddannelsesområdet og de

økonomiske områder. Til udvikling af selvstændighed er det netop de områder, vi er nødt til

at løsrive os fra, fra Danmark for at få et stærkere samfund. Sidste mandag var der en

udsendelse om, hvorvidt landet indbyrdes kan samarbejde også økonomisk. Det er et

økonomisk chockterapi, som andre her i salen er utrolig bange for. Det er netop det første

skridt til en ny ordning i et land.

Vi kan allerede se følgerne af hjemmestyre og for at tage det næste skridt, er vi nødt til at -

selvfølgelig er vi bange for forandring, men at være bange for forandring kan også være en

sovepude. Desværre er der også indtil videre for mange løgne, som vi har baseret vore grundlæggende

principper på.

Det ansvar vi har haft for længe siden, hvor mange år siden, er vi nødt til at tage tilbage. Vi

ved, at vi er nødt til at komme med ofre, men vi er nødt til at ofre, for at få et bedre samfund.

Tak.

Anders Andreassen, mødeleder, Siumut.

Tak til Per Rosing-Petersen. Dernæst er det Anthon Frederiksen fra Kandidatforbundet uden

for ordførerindlæggene.

Anthon Frederiksen, landstingsmedlem, Kandidatforbundet.

Tak. Selvstyre samt hjemmestyre har før i tiden og et mere selvstændigt land været betegnelser

for ansvar og det er også de ansvar, som ligger i de forskellige kommuner, som også har

kørt på forsvarlig vis. Nemlig kommunerne har haft større ansvar og større kompetence før i

tiden, men derimod da Hjemmestyret blev indført, har kompetencerne i kommunerne blevet

formindsket.

Den kompetence, som hjemmestyrene har besiddet før i tiden, er nu blevet overført til Hjemmestyret

og hjemmestyreejede selskaber. Dermed er selvstyretanken eller i hvert fald før


hjemmestyretanken været, at centraladministrationen skulle spredes ud.

Men vi har set, at det modsatte er sket. Selvom Hjemmestyret skulle medføre en mindre central

administrering. Dermed vil jeg også citere, hvordan og hvorledes er det, vi vil lære at give

ansvaret videre til befolkningen og samfundet.

Jeg mener, at det netop er de samme ord, som er utroligt betydningsfulde i selvstyredebatten.

Med hensyn til den administrerende sektor, har vi en utrolig dobbelt-administration. Lad mig

tage et eksempel: Med hensyn til hellefiskelicensen er ansøgningerne sendt til kommunen og

derefter bliver det sendt videre til Hjemmestyret til godkendelse.

Det er næsten sjovt at tænke på det. Det er næsten komisk at tænke over det. Når ansvaret

bliver langt ud til kommunen og arbejdet med de forskellige områder bliver givet videre til

kommunen, bliver de sendt tilbage til Hjemmestyret. Det er tidsspilde. Og i sidste ende bliver

godkendelsen sendt tilbage til kommunen og andre gange er det en ikke-godkendt bestemmelse,

der bliver sendt tilbage til kommunen.

Det er netop de beslutningskompetencer, der kunne sendes tilbage til kommunerne. Derved

vil man spare og dobbelt-administreringen vil blive formindsket. Det er netop også disse

områder, som vi kan tage og føle på i andre dele af Hjemmestyret og hjemmestyrets områder.

Som også tidligere debatteret, har vi også snakket om netop de punkter, og vi har fremlagt

disse punkter, også tidligere, så de ved, at de er klar over, hvilke overbevisninger vi har i

baglandet.

Med hensyn til selvstyretanken, så er det også utroligt vigtigt, at man har større tillid til, at

kommunerne har en større selvstændighed og kan opnå en større selvstændighed. Partiernes

ordførere, også fra Siumut og en del af deres fremlæggelser, vil jeg gerne tage lidt fra her,

hvor man fra Siumuts ordfører, hvor der blev sagt og jeg citerer:

ΑSiumuts grundlæggende målsætning er følgende: At skabe et samfund, der gennem optimal

ansvarlig udnyttelse af landets ressourcer, som gennem nødvendige tilførsler ude fra formår at

tage egen skæbne i egen hånd.≅

Men hvis vi ser på realiteterne, for eksempel i vore egne kommuneområder, så er der et eksempel,

nemlig hellefiskefiskeriet, som man også tidligere her har debatteret og som jeg også

tidligere har nævt her i salen, at det slet ikke er up-to-date, den måde de bliver behandlet på.

Anders Andreassen, mødeleder, Siumut.

Tak til Anthon Frederiksen. Næste taler er Edvard Geisler, som alle andre - højst 5 minutter.

Edvard Geisler, landsstyremedlemmet for Sundhed.

Til Inuit Ataqatigiits ordfører. Han efterlyser, hvorvidt sundhedsområdet er blevet effektiviseret.

Dette arbejde begyndte allerede i år 2000 - i foråret 2002, blev de videre tiltag allerede

udgivet og her kan man tydeligt læse sig frem til hvilke tiltag, der er inden for sundhedsområdet.

Med hensyn til de tiltag, der skal foretages i fremtiden inden for sundhedsområdet er, at de

regionale sektioner langs kysten skal realiseres. De tiltag, der er blevet foretaget indtil videre


inden for sundhedsområdet stopper her - økonomien stopper her.

Jeg skal præcisere, at de efterfølgende tiltag og de allerede eksisterende tiltag og forslag til

videre tiltag inden for sundhedsområdet stadigvæk kommer til at køre og der er stadigvæk

beviser på, at der bliver foretaget forandringer inden for sundhedsområdet, for eksempel i

Sydgrønland, har der været forandringer, som alle har været tilfredse med.

Også med hensyn til regionaliseringen, så er der også andre efterspørgsler, også inden for

sundhedsvæsenet og de forskellige områder, der er langs kysten, har der i regionaliseringensdebatten

været fremlagt, at regionaliseringen skal være budgetneutral. Jeg vil allerede sige, at

det bliver en vanskelig opgave i de slukne år vi har. Det bliver svært for befolkningen, at bære

sådan en tung byrde.

Alligevel er vi nødt til at samarbejde om, at bære ansvaret og det har vi også lagt vægt på,

også sundheden har vi lagt vægt, og derfor er det utroligt vigtigt, at sundhedsområdet også

tages alvorligt, også i forbindelse med regionaliseringen, synes vi, at opgaven kan udføres.

Men vi er nødt til at være realistiske og ikke overskride budgettet mere end nødvendigt ellers

er det umuligt at gennemføre de tiltag, der har været i gang.

Til trods for dette, har der i de forskellige kommuner også inden for Landsstyret og i samarbejde

med kommunerne, for eksempel i Qasigiannguit har vi sagt, at sundhedsvæsenet og

kommunen samarbejder, og at de samarbejder for at bane vejen for en bedre økonomisk vilkår

inden for sundhedsområdet. Og det er så nogle af de eksempler, som vi kan tage op til

revidering i resten af Grønland.

Der er mange efterspørgsler på en bedre budgettering. Ja, det er rigtigt. Efteruddannelse og

uddannelsesområdet, i det hele taget også inden for sundhedsområdet er utroligt vigtigt, og

det skal prioriteres, at der uddannes kompetence personale. Vi har alle et ansvar for at tingene

kører bedre end de har gjort hidtil.

Jeg kan komme med et eksempel. For nylig har der været oprettet en mulighed for salg af

tørret kød også kan sælges på de forskellige brætter langs kysten. Det er nogle af de tiltag,

som vi i fremtiden også kan se videre på med hensyn til vandressourcer og fly- og infrastrukturen

kan jo også benyttes hertil. Vi kan benytte den særegne situation, vi har i Grønland med

hensyn til fragtning af videresalg af vand, er nogle af de områder, vi kan se på.

Tak for, at jeg har haft muligheden for en sådan kort fremlæggelse.

Anders Andreassen, mødeleder, Siumut.

Vi siger tak. Og den næste ordfører, det er Josef Motzfeldt. Da han også er partiordfører, så

har han lov til at kunne tale lidt længere end her til 2. gang.

Josef Motzfeldt, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Jeg siger også tak til Landsstyreformanden for og også landsstyremedlemmet for Sundhed,

således at de kommenterer vores bemærkninger og jeg regner også med, at uanset - jeg kan

begynde med vores bemærkninger, at de så kom med nogle bemærkninger, møntet til os.

Og derfor Landsstyreformandens afsluttende bemærkninger og hans citat om Josva Kleists

digt, det at han opførte det som en nyhed, at det er nogen ting, som bliver fremført som noget


nyt, at de så er første gang, at andre hører det og selvfølgelig, at vi har en forpligtelse, at vi

har en forpligtelse overfor samfundet det er, at vi skal hele tiden fremføre helt nye ideer og at

vi så skal få ideerne til at kunne mødes sammen.

Ganske kort med hensyn til partiordførernes indlæg, der skal jeg lige udtale, at man snarest

muligt skal have selvstændig. Jeg forstod ikke hvad det var han mente med snarest muligt, at

vi først skal sikre økonomien og når alt er sikret, at vi så skal begynde på at tænke på selvstændighed.

Vi har kun en meget begrænset del af den politiske liv her i Grønland. Vi har ikke nogen

forhandlingsret til udlandet. Vi skal først høre danskerne, hvis vi skal optage lån ude fra, så

skal vi først høre Danmark, det vil sige den danske stat. Derfor med hensyn til Siumuts ordførers

indlæg, at indførelse af hjemmestyre og det er jo også derfor, vi i landsstyrekoalitionen

kom ind på, at vi skal have lavet en principbetænkning omkring selvstyrekommissionen.

Det er derfor, at vi har indført dette, således at vi ikke uden videre vil komme ind på det. Vi

skal først orientere folketinget og den danske regering. Og derfor med hensyn til, at når alt og

alle skal være parat før indførelse af selvstyre og det som man kommer ind på, det har vi også

hørt tidligere.

Det kan være, at Grønland blot holder ferie i forbindelse med selvstyrearbejdet. Det er så op

til os selv, at vi selv kan udføre opgaverne og økonomien selv. Det er det vigtigste. At vi skal

kunne løse problemerne internt i Grønland, at vi så siger skidt med dem også have selvstændighed.

Det er ikke det. Vi ønsker jo selv denne her for at kunne løse problemerne internt i

Grønland, at vi så siger skidt med dem og så have selvstændighed. Det er ikke det, vi ønsker

jo selv dette her for at kunne løse de interne grønlandske problemer.

Og Inuit Ataqatigiit, når vi snakker om ønsket om selvstændighed, så har vi hele tiden sagt, at

man ikke skal være i mod selvstændighedstanken, at vi skal have det roligt og have en velafbalanceret

debat. Det har vi også sagt til den danske stat. Hvis man ser på finansloven, at den

yder masser af flere millioner i udviklingsstøtte til tidligere stater i det daværende Soviet

Unionen og Danmark yder også blandt andet selv støtte til den alleryderste stat Østtimor til

udviklingsstøtte på flere millioner kroner.

Hvis Danmark ikke skal yde sådanne nogle tilskud, at den så yder noget, i stedet for disse her

bloktilskud, men i henhold til FN-konventionen, så har Danmark en forpligtelse til at yde

økonomisk og politisk støtte til en selvstændig koloni ifølge FN-konvention ∋ 73.

Derfor har man nogle gensidige oplysninger omkring bæredygtigt udnyttelse, der lød det også

sådan, at vi som har kendskab her i landet, at vi som har en forpligtelse at kunne drive sådan

et samarbejde med kommunen, at vi skal have nogle oplysningskampagner, selvom vi på den

anden side, at vi overhovedet ikke har nogle oplysninger eller som vi kan bruge og at omverdenen

forstår på os.

Fra Inuit Ataqatigiit finder vi det også yderst vigtigt, at denne oplysningskampagne vendes

udadtil mod omverdenen, også med hensyn til aktieselskabsomlægningen, selvfølgelig da

hjemmestyreordningen eller privatiseringen startede, det er ikke sådan, at hjemmestyret blot

skal holde op med at holde hånden om aktieselskaberne og blot give dem videre væk. Det er

vigtigt for Inuit Ataqatigiit, at man skal bane vejen for, at aktieselskaberne kan kunne omdannes

til folkeaktieselskaber.


Hvis eller når enkeltpersoner laver en opsparing i banken, så laver de nogle - vi har en lov

med skattebegunstiget opsparing. Vi kan måske eventuelt gøre det næsten det samme i forbindelse

med et nyt selskabsform, således at vi kan måske eventuelt tage en del af medarbejdernes

løn og så lige få dem opsparet til virksomheden selv.

Jeg har også sagt fra Siumuts og Atassuts ordførerindlæg, de påpegede jo, hvor mange skævheder,

der er på anlægsområdet, at finansieringen til Qorlortorsuaq, at den skal fuldt ud

finansieres af landsskassen og landingsbanebyggeriet i Qaqortoq, så siger de,

selvstyrekommissionen både venligt og stærkt kritisk imod. Det er også på sin plads.

Med hensyn til fiskeriet, som Atassut også kom ind på, at det forhold, der er gældende inden

for fiskeriet, at det kom jeg ind på, at de problemer, der er på hovederhvervet, men de kom

ikke ind på essensen af eller af essensen på problemerne.

Det er, at fiskerne ikke har nogen muligheder for at kunne indhandle fra dag til dag og det er

det, der har så stor betydning for samfundsøkonomien. Med hensyn til indsættelse af indhandlingsskibe

hvert eneste år, at man så skal skændes så meget om, det som vi blot skal være

vidende om, at de har med handel at gøre om hvordan erhvervet skal gennemføres. Det er så

det, de har behov for nogle briller til at kunne se på langt sigt.

Med hensyn til Kandidatforbundet omkring rationalisering, at man har lukket nogle

rejefabrikker, selvom at rejekvoten er blevet forhøjet og derudover, så har man fra

Landstingets side eller fra Landsstyrets side en del af rejefabrikkerne skal have en

strukturtilpasning, således at de passer til udgifterne.

Vi skal også huske på, at få ydelser af rejefabrikkerne ikke harmonerer med de krav, som

Landstinget har stillet tidligere. Otto Steenholdts tanker om fortjeneste, det vil jeg ikke kommentere

for han kan nok have forståelse for hvad hensigten er med det. Men med hensyn til

bloktilskuddet, så er han imod at det bliver formindsket.

Inuit Ataqatigiit går ind for, at man ophæver bloktilskuddet til Grønland. Det er ikke første

gang, at vi har sagt det, men uanset om vi vil eller ej og hvis man skal have en god planlægning

og velplanlagt økonomisk opretning, så er det, det såkaldte bloktilskud fra Danmark, der

skal formindskes, således at vi skal have det debatteret og forberedt i vort land, før vi kan

holde det.

Vi har i sommer sagt, at hvis Danmark forhøjer bloktilskuddet til Grønland, så har vi ikke

noget imod, at det så ikke skal bruges til administrationsdriften, men at det skal bruges til en

finansieringsbank, som skal kunne finansiere selvstyretanken. Det er det, vi har sagt.

Og derfor med hensyn til Otto Steenholdt og omkring Anders Fogh Rasmussens, at hvis vi

skal have økonomisk selvbårenhed i Grønland, så skal vi bruge samtlige værktøjer, som vi

kan få fra Danmark.

Otto Steenholdt, at det er sådan noget, der skal planlægges meget lang tid. Og vi bruger disse

ord for at kunne planlægge og for ikke at blive chokeret, i og med at vi skal have en ordentlig

udfasning af bloktilskuddet, at vi gerne vil have en afstemning om indførelse af selvstyre. Det

vil jeg ikke kommentere Otto Steenholdts bemærkninger, som sædvanlig.

Men han sagde, at FN ikke har noget at skulle have sagt, at det kun er Danmark, der skal, men


Danmark er jo også medlem af FN. Man skal også kunne følge de konventioner, der er taget.

Og FN har heller ikke noget, at skulle have sagt over for den danske stat. Og omkring hvad

den grønlandske befolknings flertals ønsker, vi skal først spørge statsministeren, før det går

videre.

Men i og med, at man er i gang med at kappe båndene over til staten, så har vi oprettet sådan

en kommission. Ja, vi har ellers troet, at man vil arbejde ordentligt og korrekt over for den, at

Nordatlantiske samarbejdsorgan har allerede lavet sådan et ekspertpanel, som skal få afklaret

sådanne forhold i forbindelse med, at man kapper i stedet for at man blot - Otto Steenholdt,

dengang han var folketingsmedlem ellers burde have været oven for, i stedet for blot at have

fuldt med i stormen. Du er jo politisk valgt, du kan jo ikke blot sidde stille bag en sten og

hvile dig, du er her for at kunne arbejde. Det er derfor, at vi skal hele tiden finde nogle udveje.

Det er det, vi er ude efter.

Og derfor skal vi hele tiden påpege, efter at vi er gået væk fra landsstyrekoalitionen, når en

landsstyre skal ikke sige, at vi ikke har noget, at skulle have sagt, når vi blot er kommet ud af

samarbejdet. Vi har en forpligtelse til at kunne fremføre sådan noget.

Og derfor med hensyn til Landsstyreformandens afsluttende besvarelse, som han kom ind på,

dem har jeg også lige kommenteret, at det står i FN=s konvention, at en stat, der har en

koloni, der har haft en koloni, er forpligtet til at hjælpe dem både økonomisk og andet, at

hjælpe dem til deres egen politiske selvbærenhed. Derfor om Danmark vil eftergive sin

forpligtelse sådan, det kan jeg ikke forestille mig, fordi Danmark bliver jo også bedømt af

andre lande.

Vi har alle sammen fået en forpligtelse og så må vi håbe, at Danmark bruger i ro og orden om,

at få udmøntet denne forpligtelse. Og vi kan ikke blot afvente med, at Danmark får lyst til at

gøre det. Danmark er en stat, som landsstyreformanden har sagt og når den grønlandske

landsstyre om 25 år indleder forhandlinger omkring selvstyre, så vil Danmark stadigvæk være

en stat, men selvom Danmark er en stat, så kommer den mere og mere ind i EU og det som

Danmark har haft forbehold over, det bliver mindre og mindre og om få år har den ikke flere

forbehold.

Og når der går 25 år, så er Danmarks statskompetence meget lille, så skal vi nok ikke engang

med i nogle forhandlinger til Bruxelles og hvis det er blevet tilfælde, så til den tid, så er det

20 medlemmers samtlige regeringer, vi skal forhandle om, altså først færdiggøre opgaven.

Det er derfor, vi har ønsket at vi skal have en principafstemning med hvilket grundlag vi skal

have. Vi har fundet det af hastende karakter.

Jeg mener, at det er vigtigt, at præcisere, at selvom debatten ikke er tale om en selvstyredebat,

så er det heldigvis, at man har taget beslutninger til vore ideer og meninger, også omkring

kommissionens principdebat og vi har også herigennem haft præciseret, hvad det var, således

at man også allerede går i gang med oplysningskampagnen overfor borgerne. Dem skal man

nok også komme til.

Anders Andreassen, mødeleder, Siumut.

Vi siger tak til ordføreren. Og det næste det er Mikael Petersen, Siumut for 2. gang for sit

parti.


Mikael Petersen, ordfører, Siumut.

Først vil jeg udtale, at jeg er glad for, at Landsstyreformandens åbningstale, giver medhold i

vores retningslinier og vores fremtidsplaner. Vi regner med, at han også fortsat vil have den

indstilling i fremtiden og vi er glad for, at den varme velkomst, vi har fået.

Med hensyn til det standpunkt, som vi er nået til i arbejdet inden for hjemmestyret, mener vi,

at vi er nødt til at tage det næste skridt. Jeg har også i flere år arbejdet i Siumut partiet og på

vegne af Grønlands Hjemmestyre har jo prøvet at gennemleve, de opgaver, der er blevet påbudt

mig og vi har alle i Landsstyret os det store ansvar, at prøve at udføre et godt arbejde på

bedste vis, som vi har kunnet formået hver især.

Vi har fået ansvar uddelt hver især og vi har prøvet at arbejde ud fra vores overbevisning. Og

med hensyn til missilforsvarsaftalen, så er der en masse spørgsmål, som ligger i luften. I hele

verden er der spørgsmål, som stadig mangler svar og vi føler derfor, at vi vil give forslaget til

landsstyret om, at man nedsætter et udvalg, som har ekspertise i området og dermed kan vi

også ty til deres udtalelser og meninger, som de har kompetence til at udtale om og vi kan så

trække fra deres viden.

Jeg mener derfor, at vi har stor mulighed for at udnytte deres ekspertise. Der er ingen begrænsninger

for, hvor mange udvalg, vi må have nemlig. Så det er en af de muligheder vi har

inden for Rigsfællesskabet, at vi også trækker på vores know-how hver især.

Med hensyn til vandkraftværk og ideerne bag dette, for eksempel Qorlortorsuaq, at en opløftende

ide med potentiale, Nukissiorfiit har som alle andre områder også en masse udgifter

med hensyn til kabler og m.v., hvis de skal påbydes i en 110 mio. kroners budget, oven på

deres nuværende udgifter, kan de ikke bære opgaven. Derfor mener jeg, at vi må have dette in

mente i vores videre overvejelser. Ud fra planlægningen, så håber jeg, at man kan få de 220

mio. kroner til at løbe op, således at det er en overskuelig opgave, vi skal have fuldført. Jeg

mener, det var bare det, jeg ville nævne.

Med hensyn til Atassut, da er der to punkter, som jeg er utrolig glad for at høre. Det er ikke

nogen nyhed, men jeg er enig i for det første med hensyn til uddannelsesområdet, så er vi

også nødt til inden for erhvervslivet - nødt til at have nogle uddannelser, som kan tages uden

for Grønland og det er svært - nogle af de områder inden for uddannelsen, som vi er nødt til at

samarbejde om med Island for eksempel og med andre lande. Vi er nødt til at samarbejde med

Skandinavien, vi kan ikke bære erhvervsområdets uddannelser her i Grønland alene. Vi kan

på den måde benytte os af samarbejde med andre lande, uden at oprette flere

uddannelsessteder.

Vi er nødt til at veje op på mulighederne. Vi er nødt til at se på de muligheder, vi har, også

med hensyn til samarbejdspartnere inden for uddannelsesområdet. Vi er godt klar over, at

man for eksempel i Danmark har nogle store virksomheder og store selskaber, som har stor

indflydelse på Grønland.

Vi siger for eksempel inden for boligbyggeri eller inden for byggeriområdet, at de har for stor

en magt. Det er nogle af de områder, vi så er nødt til at opveje og undersøge detaljeret, hvilke

konsekvenser har det, at så store selskaber har så stor en magt, hvis det er det, der er.

I stedet for at sidde og pege fingre ad instanser er vi nødt til at have en detaljeret undersøgelse

omkring vilkårene og forholdene inden for byggeriet.


Anders Fogh Rasmussen kom med et forslag, som jeg føler, at vi sagtens kan udnytte, i stedet

for at sige nej tak til hans forslag, føler jeg, at vi kan benytte os af denne mulighed. En samarbejde

med danskerne er ikke noget, vi skal gå bort fra blot fordi de er fra Danmark eller fordi

de er danskere.

Inuit Ataqatigiit var inde på selvstændighed og selvstyre. Jeg skal endnu engang gøre opmærksom

på, at det ikke er en nyhed inden for Siumut-partiet, at Grønland bliver nødt til at

kunne finansiere sig selv. Vi har længe stået og sagt, at Grønland også kan selv økonomisk.

Det er ingen nyhed.

Vi har længe sagt, at vi skal have et selvstændigt land, men vi er nødt til at følge med alle

sammen. Det er ikke Danmark, der holder os tilbage, vi kunne jo blive medlem af EU, sådan

fra den ene dag til den anden. Det er ikke Danmark, der holder os tilbage til at tage nye skridt.

Hvad er det - hvor er det problemet ligger?

Vi er klar, hvis vi har viljen. I morgen, Jonathan, hvis samfundet - hvis befolkningen er enig

og de siger, at de gerne vil have selvstyre - statsministeren får det at vide, så er jeg ikke i tvivl

om, at folketinget ville benægte os den.

Jeg føler, at det er for stor en opreklameret debat, at det er så besværligt at blive selvstændig

og et selvstyre. Det passer ikke. Jeg føler ikke, at vi er nødt til at holde krig for at blive selvstændig.

Vi kan holde en dialog i gang og gøre nye tiltag for at opnå et selvstyre på en fornuftig

måde, i stedet for at vi mundhugges.

Vi kan indbyrdes skændes om, hvilke retningslinier vi skal gå efter i selvstyretanken, men vi

er - jeg mener, at vi først indbyrdes skal blive enige før vi kan begynde at holde afstemning

om, hvorvidt vi skal have selvstyre eller ej.

Vi skal heller ikke forglemme samfundet og samfundets mening. Vi er nødt til at høre alle, vi

kan tale med, som et valgflæsk, men vi kan også se på tanken om selvstyre også kan være en

ide, som er værdig at have i tankerne, for vi er et selvstændigt og unikt samfund og befolkning.

Vi er nødt til at opveje, hvilke retningslinier, vi vil have i fremtiden om vi magter dette

og hvordan vi kan komme til at magte et selvstyre. Vi kan ikke få befolkningen til at tro, at vi

skærer ned på bloktilskuddet og så får vi selvstyre og så begynder vi at finde ud ad, hvordan

vi får det hele til at køre. Sådan kan vi altså ikke fremlægge realiteterne.

Realiteterne er en helt anden. Vi er nødt til at se konsekvenserne af og de gode sider af et

eventuelt selvstyre. Jeg er sikker på, at vi kommer til at holde en meget dybtgående debat

vedrørende selvstyre også senere hen.

Jeg vil ikke begynde - jeg vil ikke i detaljer begynde at kommentere alle fremlæggelser, men

selvom vi er enige eller mindre enige, så mener jeg til stadig, at fiskeriaftaler, som

Kattusseqatigiit/Kandidatforbundet også var inde på, men også inden for handelen, som

handelsaftaler, som Kattusseqatigiit også var inde på.

Vi er utroligt glade for disse udtalelser, I er kommet frem med og vi er enige i de udtalelser.

Når nu valget er på vej med hastige skridt, så lad os blive enige om, hvad vi kan samarbejde

om, i stedet for at mundhugges hele tiden.


Virksomheder og andre instanser skal have mulighed for at udvikle sig. Vi finansierede 200

mio. kr. til erhvervslivet sidste år. Vi er nødt til ikke at stå i stampe. Vi er nødt til at kunne

tage hurtige beslutninger og ikke bare sidde tilbage med nogle tilskud, som sagtens kunne

udnyttes.

Indhandlingssteder er for eksempel nogle af de steder, hvor vi er nødt til at blive mere fleksible.

Vi har nogle naturressourcer, som vi kan udnytte og vi er nødt til at samarbejde om, at

udarbejde nogle fleksible arbejdsformer.

Vi udtaler tit, at vi gerne vil tage nye tiltag, og jeg mener også, at man i byerne og i bygderne

og i indhandlingsstederne i disse områder også skal gøre flere tiltag for at få forholdene til at

gå bedre.

Inuit Ataqatigiit var også inde på ældre- og førtidspensionisterne. De kommentarer, der blev

udtalt, jeg føler, at de er for et pessimistisk synspunkt at have. Inuit Ataqatigiit har selv, mens

de selv var under landsstyrekoalitionen med til at tage de beslutninger, som vi går efter her.

For eksempel tjenestemandsstillinger, personer, der har stået i en tjenestemandsstilling, som

får sådan og sådan pensionsordning, at de ikke kan en socialpension af deres ægtemænd eller

hustruer kan få socialpension.

Det er nogle af de ordninger, som vi også er nødt til at foretage nye tiltag. At fordi man har

været gift med eller er gift med eller med en person, der har været i en tjenestemandsstilling,

at de så ikke kan få en eneste krone i pension fra det offentlige. Det er forkert. Det er vi nødt

til at gøre noget ved.

Socialområdet er nogle af de områder, som vi er nødt til at tage nye tiltag for, også med hensyn

til service af befolkningen. Jeg kunne komme ind på så mange ting, men vi er selvfølgelig

utroligt glade for, at de forslag, vi er fremkommet med er faldet på god jord hos de fleste

partier og ikke kun partier, men at landstingsmedlemmerne hver især har en overbevisning

om, at nogle af vores forslag er man enige i.

Så jeg er ikke i tvivl om, at vi i fremtiden måske ind i mellem kan have en livlig debat, men at

vi har en debat i fremtiden.

Anders Andreassen, mødeleder, Siumut.

Mikael Petersen, Siumut. Tak. Så er det Mads Peter Grønvold. Det er 2. gang.

Mads Peter Grønvold, ordfører, Kandidatforbundet.

Tak. Lige som vi nævnte fra Kandidatforbundet omkring Landsstyreformandens åbningstale,

så efterlyste vi nogle ting, hvor man opretter noget omkostningsneutralt. Det er så det, vi har

efterlyst klart.

Vi plejer at bruge temmelig mange midler hvert eneste år til leje af boliger og hvis vi skal

komme uden om dem, så skal vi bygge vores egne lejlighed og så få dem besat og få medarbejderne

til at betale for boligerne, for når man ser på vakante boligordninger, så er det dem,

der bor vakant, så betaler de ikke til husleje og når man ser på sådanne nogle forhold, der kan

vi samtidig med, at vi ser, at de bliver forværret, så er vores gratis vakantboligordning, det er

noget, som vi skal tænke over, fordi vi er ikke så økonomisk velfunderet. Vi har behov for


pengene.

Til forskellige organisationer og foreninger og andre interesseorganisationer, vi er i gang med

at fjerne støtten til disse. Før vi går i gang med at fjerne alle disse støtteordninger, så må vi

også kunne ofre noget og gøre noget på den anden side. Det er på den baggrund, at vi klart har

nævnt i vort indlæg, at vi også håber på, at vores indlæg også vil blive udnyttet i Landsstyrets

arbejde.

Med hensyn til Royal Greenland, der er jeg tilfreds med, at man har gjort noget, for som Siumuts

ordfører nævnte, så har man i de seneste år allerede betalt 200 mio. kr. Hvis vi afgav så

og så mange finanseringer til Royal Greenland, så skal vi sikre dens videre drift.

Når man ser på sundhedsvæsenet, så bruger man også et omfang af vikarer. Det er også dem,

de giver byrde for sundhedsvæsenets økonomi. Brugen af sådanne nogle vikarbureauer og for

at formindske brugen. Der vil vi gerne ønske, hvilke tiltag man gerne vil tage.

Når vi mangler så mange medarbejdere, for eksempel læger og lignende og de tilbud, vi kan

tilbyde og hvis vi mener, at hvis det er bedre, så kan vi lettere få det, vi har behov for og dermed

kommentere de fordyrende driftomkostninger. Det bliver også nævnt, at i de seneste år,

at efter at ventelisterne var gået i stå, at de så begynder at stige igen. Det finder vi

bekymrende fra Kandidatforbundets side.

Og tiltagene for at kunne undgå disse, det bør være omfattende og mere realistiske end blot at

tale om dem. Vi har jo talt om, hvad for nogle hensigtserklæringer, der skal opnås for at blive

sundere. Det har vi også nævnt, men forinden vi blev sundere, så kan vi se, at der er flere og

flere, der har behov for lægehjælp og for at modvirke sådanne nogle, så skal vi fremsætte

mere klare tiltag.

Med hensyn til tilpasningsordningen, der har vi også nævnt forskellige metoder, der har været

brugt. Jeg blev første gang landstingsmedlem i 1999, siden jeg blev medlem har jeg ikke

oplevet - ikke kun en, men flere sager, som ESU har behandlet ved at behandle fiskerne forkert

og jeg er også vidende om, hvem der var ESU-formand dengang og vi har haft det i fiskeriudvalget

og de medlemmer, der har været i fiskeriudvalget er vidende om, hvilke dårlige

konsekvenser de får og får hvilke dårlige fartøjer på baggrund af mangelfuld og dårlig rådgivning.

Og når de så har fundet ud af, at deres fartøjer er blevet bygget forkert, så har de givet afslag

for at kunne få disse fartøjer returneret, fordi det har allerede været betalt. Det er sådan noget,

der laver nogle begrænsninger. De har sagt, vi bliver nødt til at fratage dit fartøj. Sådanne

forhold kan vi overhovedet ikke acceptere fra Kandidatforbundet, selvom Landsstyreformanden

nævnte, at man kan lade sagerne gå videre til ankeinstanserne. Gad vide, hvor mange

sager, der bliver videreført og den daværende landsstyremedlem for fiskeri har jeg også selv

skrevet til personligt - ikke kun en eneste gang, også til forvaltningerne, til de berørte

kommuner. Gad vide, hvor hårde sagerne er af disse sager.

Efter at sådan nogle folk, der har arbejdet så alvorligt for at opnå dette, at de så bliver frataget

deres fartøjer, det kan jeg ikke acceptere som lovgiver. Det kan jeg overhovedet ikke acceptere.

De stadig gentagne årlige indhandlingsproblemer, dem plejer vi at høre om hvert eneste

år fra fiskerne. Vi bør kunne være mere fleksible for at kunne få løst dette problem.


Man skaber flere og mange arbejdspladser på land. Heldigvis både fra rejer og hellefisk og

heldigvis er torsken ved at vende tilbage. I stedet for blot at eksportere noget, der kan skabe

arbejdspladser, så bør vi gennemføre produktionssteder, men ikke alt. Men vi bør lave nogle

begrænsninger af den ubegrænsede eksport af råvarer.

Fordi et er dem eh...eksporterer jo sådan nogle råvarer, blot for at tjene så meget som muligt,

på så kort tid som muligt, men når man ser på, at det er de samfunds-ejede levende ressourcer,

at det ikke er til gavn for samfundet, at de så bliver eksporteret. Det er sådan noget, der giver

nogle betænkeligheder. Det bør kunne udnyttes til mere gavnligt for samfundet. Så bør samfundet

også arbejde mere med dem også rent økonomisk.

Vi har sagt, at de landinger, der sker til land, nu bliver de godt nok indhandlet hurtigere, selvom

der bliver sagt, at man bør lave en strukturtilpasning på de kystnære fartøjer, men uanset

der ikke er sket sådan en strukturtilpasning, så sker landingerne hurtigere, men mange fiskere

kan jo ikke indhandle i mange dage og det er på baggrund, at man har lukket af for fabrikkerne.

Det er ikke kun i bygderne, at man har lukket for produktionsstederne. Der er også sket

lukninger af fabrikker i byerne. Gad vide og vi er også vidende om, at Maniitsoq rejefabrik er

lukket og om få måneder, så vil det nok råbe højt om, at de mangler opgaver - nogle af bygderne.

Derfor bør vi nøje overveje om sådan ubegrænset eksport af fisk og andre, at hvilke konsekvenser,

det har, at vi bør gøre noget ved det, hvis vi skal forbedre samfundsøkonomien. Så

bør vi oprette arbejdspladser, i stedet for blot at have en ubegrænset eksport, for derigennem

kan vi have en sådan en økonomi. I løbet af de seneste dage - i løbet af de seneste måneder,

hvis man ser på Uummannaq kommune, så hørte vi hvad kommunalbestyrelsesmedlem Brummerstedt

udtalte sig i pressen, nemlig at fordi man eksporterede råvarerne ubehandlet fra

kommunen til andre lande, så mister kommunen indtægter.

Hvis vi ser på Upernavik kommune, så bliver samtlige hellefisk, der bliver landet eksporteret

ud af kommunen og der er ellers medarbejdere, der ellers kan beskæftiges med filettering og

lignende. De har ikke nogen mulighed for beskæftigelse. Det er sådanne nogle problemer, vi

må løse og lave nogle tiltag til, fordi samtidig med, at vi ser at økonomien bliver dårligere, så

vil det være alt for sent, hvis vi prøver på, at lave nogle økonomiske tiltag.

Vi bliver nødsaget til at løse disse forskellige ting og jeg er også meget tilfreds med den debat

her. Det er en stor opvarmning til vores onsdagsdebat og jeg håber på, at de nævnte til de

berørte landsstyremedlemmer også i deres via deres arbejde vil kunne arbejde med dem. Her

med hensyn til de kommende tiltag og de tiltag til strukturtilpasning af det kystnære fiskeri,

fordi fiskerne er jo ikke skyld i, at de på baggrund af en dårlig rådgivning efter anskaffelse af

fartøjer, at de så laver nogle drift - dårlig drift i deres farvande.

Det vi ønsker er, at man får lavet noget fra Kandidatforbundet.

Anders Andreassen, mødeleder, Siumut.

Den næste taler er Otto Steenholdt.

Otto Steenholdt, løsgænger.

Ja, man er allerede i gang med at se frem til debatten i onsdags, men når man ser på fremlæg-


gelsen, så bliver der sagt, at man skal ikke debattere mere således, at Grønland har et dårligt

økonomi og dårligt erhverv og gad vide, hvordan debatten vil føre hen. Men vores dag er, at

vi skal lave nogle besparelser, besparelser og vi skal spare og spare.

Og jeg regner heller ikke med, at vi skal have en omfattende debat...men løsningsforslag.

Det, som statsministeren kom ind på omkring selvstændig, det er at en selvstændig stat og

hvis den skal kunne betale sig, hvad skal man så først søge frem til. Og det er så erhvervet.

Selvom IA sagde, at det som jeg har sagt, at Danmark vil betale blot ved at smile 3 mia. kr.

hvert eneste år til selvstændighed. I stedet for at vi blot skal ønske, at det er nogle andre, der

kommer og skal betale for os og det som statsministeren nævnte, det kan vi nok forholde os

til, men det er nok vanskeligt.

Nej, jeg ønsker overhovedet - jeg er overhovedet ikke enig i, at man betragter efter selvstyre.

Først når vi har nogle økonomiske ressourcer, når vi har nogle varige arbejdspladser, som

kan danne grundlag for økonomien, så kan vi ikke - ikke før vi har oprettet disse, så kan vi

ikke oprette selvstændighed og vi skal nedsætte levevilkår under for befolkningen med

bloktilskuddet i tankerne, så bøjer jeg min hat, men det er økonomien, der er essensen.

At jeg støtter mobiliteten fra kysten. Det er godt, at bygdernes medborgere, vel-uddannede

borgere i bygderne blot står stille og ikke kan flytte sig. Det er bedre, at man får dem udnyttet

i byerne og får formindsket selvskabt arbejdskraft.

Jeg har ladet bemærke noget omkring de ældre og jeg er også enig i, at der laves små justeringer

i forbindelse med det kommende valg eller valgkampen, fordi vi er jo også vidende om, at

man blot har lavet nogle små justeringsløsninger for 400 ældre. Gad vide, hvad man så vil

tilbyde til alle de mange andre ældre. Vi kan se, at det er et meget lille skridt, men et skridt er

meget bedre end overhovedet ikke at tage et skridt frem.

Så jeg afslutter mit indlæg med, at de, der har dannet landsstyrekoalition, når de er blevet skilt

og kommer i opposition, at de skal jo i gang med at angribe og hvorfor. Som et eksempel skal

jeg spørge til IA. Da socialreformkommissionens indstillinger kom man ind på siden 1988 og

kom med nogle henstillinger. Hvorfor har I ikke løst de problemer, siden dengang i var med i

Landsstyret. Det er sådan nogle ting, som blot lyder godt, men hvor man blot kan sætte

spørgsmål ved. Hvorfor IA, hvorfor har I sørget for dem dengang? Det er det, som vi har

prøvet på, at gætte på, og som bliver en realitet.

Men den kommende universitetspark, det må jeg også lige kommentere. Baggrunden for, at

jeg var med til beslutningsafstemningen, det var, at man skal have nogle midler fra fondene

og så og så mange midler fra fondene. Så må jeg sætte spørgsmålstegn ved om, om det er

korrekt og udsættelsen har medført, at vi ikke har indhøstet penge nok. Jeg håber på, at man

tager forslaget op igen og så vil jeg også godt være med i debatten, hvis man medtager alle

disse.

Med hensyn til det vilkår, som kunstere og bogudgivere og lignende, har - det er jeg fuldstændig

enig med IA, men det er vores dårlige samfundsøkonomi, der gør, at vi giver så lidt til

sådanne nogle kunstnere.

Kuupik Kleist har sagt, at grønlænderne er parate til selvstyre i folketinget. Det skal ikke


forstås, at jeg blot prale af, at jeg har været i så lang tid i folketinget. Nej, det er på baggrund

af erfaringer....Jeg skal da heller ikke sige, at dem, der hvisker om selvstyre, det er dem, der

taler i det skjulte. Lad dem komme frem og sige med hvilken baggrund, de udtaler sig....

Anders Andreassen, mødeleder, Siumut.

Og vi siger tak til Otto Steenholdt, fordi han har talt langt over sin taletid. Og den næste er så

Hans Enoksen, landsstyremedlem for fiskeri. Maximum 5 minutter.

Hans Enoksen, landsstyremedlem for fiskeri.

Tak. Jeg kommer på talerstolen, især på baggrund af Inuit Ataqatigiits ordførers indlæg og jeg

har også forståelse for den kritik, den fremførte, for når man ser på fiskeridirektoratets, så er

deres servicering placeret på en anstrengt område på baggrund af, at medarbejderne er alt for

få og dette har baggrund i, at vi på baggrund af landstingets finanslov, at man har taget et

antal medarbejdere og derfor vil jeg gerne anmode IA, at vi skal være med til et stort

afhjælpning til at få besat stillingerne. Og erhvervet bliver serviceret langsommeligt på

baggrund af, at medarbejderne er for få i direktoratet og det kan jeg ikke skjule.

Men med de midler, der bliver afsat til vores direktoratet, har vi en forpligtelse til at have

disse medarbejdere. Dertil kan vi ikke forøge antallet. Og hvis man kan gøre det, så man først

gøre det via finanslovsforslaget og jeg har ikke nogen bemyndigelse til at forøge antallet af

medarbejdere, uden at der er godkendt finansiering til disse.

Og vores fiskeriaftaler med udlandet. Man siger, at det begrænser vores muligheder i fiskeriet

her i landet, for eksempel hvis vi skal fiske laks, så skal de fiskes i henhold til fiskeriaftalen

og medarbejderne skal så til udlandet for at lave nogle forhandlinger, selvom der er masser af

opgaver her.

Da man sagde, at man ikke vil have laksefiskeri, så er det fiskeridirektoratet, der fik skylden.

Med hensyn til rødfisk og hellefisk og rejer, der skal fiskes i Østkysten, det er noget, der skal

op til forhandling og når mine medarbejderressourcer er så begrænsede, så bliver vores

service over for samfundet meget begrænset.

Jeg håber, at landstinget har en forståelse for, at der skal hjælp til at medarbejdere i fiskeridirektoratet

bliver forøget. For eksempel kan man tage Nuuk kommune som et eksempel og

hvis man sidestiller vores fiskeridirektorat, så har den mange flere erhervsmedarbejdere. Vi

har nogle medarbejdere, som arbejder ud over deres kunnen og at de simpelt hen bliver som

nogle forhalere og det er meget vanskeligt at skulle acceptere for mig og jeg håber, at Inuit

Ataqatigiit, at hvis deres klage skal være berettiget, at de så arbejder ihærdigt for at rette op

på disse forhold.

De efterlyser også, hvorfor man ikke har brugt disse 20 mio. kroner. Det er, at man har haft

dialog med samtlige rejefartøjsejede og i det såkaldte Enoksens arbejde og deres indstillinger

og ud fra deres indstillinger, så er man gået i gang med struktureringer og man har haft dialog

med fiskerne i henhold til disse indstillinger og dem, der holder op med at fiske og dem, der

vil gå videre i fiskeriet og dem, der vil fusionere, dem er vi også gået i gang med at rådgive,

men på baggrund af, at der er for få begrænsede medarbejdere, så sker der mange forhalinger.

Og i næste uge, så skal man udstikke rammerne i Landsstyret og på baggrund af disse

rammer, så skal man udmønte opgaverne. Det er sådan nogle strukturtilpasninger, som er


alvorlig, som ikke sådan uden videre kan udmøntet og at man skal også sikre, at fabrikkerne

har en varig opgave. Det er sådan nogle ting, vi arbejder nøje sammen med. Direktoratet alene

kan ikke løse opgaven. Samtlige landstingsmedlemmer bør - kan være med i løsningen af

dette og jeg tror på, at, dem, der har viljen til at få løst problemet vil arbejde for det.

Med hensyn til det, som Mads Peter kom ind på, det, der vedrører enkeltfartøjer. Det vedrører

enkeltsager, men det er sådanne nogle opgaver, som skal behandles i direktoratet og jeg

håber, at man kan have nogle løsninger med gode resultater.

Inuit Ataqatigiits ordfører kom også ind på beslutninger fra dag til dag, at man bør stoppe

med det. Jeg er fuldstændig enig i, at når fiskeripolitiske tiltag er så alvorlige, så bør sådan

nogle beslutninger fra dag til dag stoppe og jeg stopper her fordi min taletid er forbi.

Anders Andreassen, mødeleder, Siumut.

Vi siger tak til Landsstyremedlemmet for Fiskeri og dermed er der ikke andre, der har bedt

om ordet og dermed er vi færdige med åbningsdebatten og forinden vi går videre, så vil jeg

gerne lige spørge overfor Landstinget, hvilken af disse muligheder, de gerne vil følge.

For det første, at man fortsætter mødet, og går igennem vores dagsorden for i dag. Og den

anden mulighed er, at dagsordenspunkt 2 Redegørelse for dagsordenen, punkt 3 Fastsættelse

af tidspunkt for Forårssamlingen 2003, at disse to punkter bliver udsat til på onsdag, men

punkt 7, 8, 9 og punkt 4 færdiggøres her hurtigt, fordi det kan gennemføres hurtigt på baggrund

af forberedelserne, men på baggrund af nogle møder, der skal afholdes i morgen, så

skal disse punkter færdiggøres i dag.

Derfor vil jeg gerne spørge over for Landstinget. Skal vi færdiggøre opgaverne eller kan vi

bruge den anden mulighed? Det vil jeg gerne have, at partierne kommenterer.

Siumuts gruppefører, Ruth Heilmann.

Ruth Heilmann, gruppefører, Siumut.

Fra Siumut har vi ikke noget imod, at punkterne 2 og 3 bliver udsat til på onsdag og at punkterne

7, 8 og 4 bliver behandlet.

Anders Andreassen, mødeleder, Siumut.

Vi siger tak til Ruth Heilmann. Godmand Rasmussen fra Atassut. Den næste er så Lars Sørensen,

Inuit Ataqatigiit.

Godmand Rasmussen, gruppefører, Atassut.

Og vi er enig med Siumuts ordfører, uden at lave et langt indlæg.

Anders Andreassen, mødeleder, Siumut.

Så er det Lars Sørensen, Inuit Ataqatigiit og den næste er løsgænger.

Lars Sørensen, gruppefører, Inuit Ataqatigiit.

Fra Inuit Ataqatigiit går vi også ind for Landstingsformandens forslag.

Anders Andreassen, mødeleder, Siumut.

Vi siger tak til Lars Sørensens indlæg. Den næste bliver så Kandidatforbundet og


Kandidatforbundet og Otto Steenholdt.

?, Kandidatforbundet.

Vi er også enig med det, det der blev fremført.

Anders Andreassen, mødeleder, Siumut.

Således er dagsordenspunkt 2 og 3 udsat til behandling på onsdag. Den næste bliver så punkt

7

Punkt 7 Valg af medlemmer og suppleanter til Landstingets Finansudvalg og henhold til forretningsordenen

og i henhold til forberedelserne, der skal jeg udtale, hvem, der blev valgt og

dem, vi har sagt bliver valgt fra partierne og så regne med, at hvis der er noget misforhold, at

der så kan komme nogen rettelser.

Mikael Petersen med Tommy Marø som suppleant.

De nævnte navne, det er så Finansudvalgsmedlemmer og deres suppleanter.

Således er vi færdig med punkt 7 og punkt 8.

Punkt 8 Valg af medlemmer og suppleanter til Landstingets Udvalg til Revision af Landsskassens

Regnskaber.

Og her har vi så ud fra den modtagne, så er det Per Rosing-Petersen, Siumut med Simon Olsen

suppleant.

Godmand Jensen fra Atassut og Jakob Sivertsen som suppleant.

Lars Karl Jensen, Siumut med Tommy Marø som suppleant og

Lars Sørensen, Inuit Ataqatigiit med Josef Motzfeldt som suppleant og endelig

Mogens Kleist fra Kandidatforbundet og med Mads Peter Grønvold som suppleant.

Når de så konstituerer sig i morgen, så fastsætter de selv deres egen formand. Nej, der er ikke

nogen kommentarer til punkt 8.

Dermed er den færdigbehandlet og vi går over til punkt 9

Punkt 9 Valg af medlemmer og suppleanter til Landstingets Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske

Udvalg.

Og her skal vi udtale, at vi har modtaget følgende fra Siumut.

Anders Andreassen fra Siumut med Ruth Heilmann som suppleant

Mikael Petersen fra Siumut med Tommy Marø som suppleant

Naimanngitsoq Petersen, Atassut med Finn Karlsen som suppleant

Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit med Maliinannguaq M. Mølgaard som suppleant og endelig

Mogens Kleist, Kandidatforbundet med Anthon Frederiksen som suppleant.


Og der er ikke nogen bemærkninger. Nej. Således er denne dagsordenspunkt færdig og dermed

er Landstingets åbne samling og vi videre til et lukket møde.

3. mødedag, onsdag den 25. september 2002, kl. 13.00

Mødeleder: Anders Andreassen, 1. næstformand, Siumut.

Anders Andreassen, mødeleder, 1. næstformand, Siumut.

Mødet er åbnet. Det er 3. dag, onsdag den 25. september 2002. Forinden vi går videre i dagsordenen,

skal jeg byde Landsstyremedlem Jørgen Wæver Johansen velkommen.

Og vi har følgende dagsorden:

Punkt 2: Redegørelse for dagsordenen ved Landstingets Formandsskab.

Punkt 3: Fastsættelse af tidspunkt for forårssamling 2003, ligeledes fra Landstingets Formandsskab

og;

Punkt 63: Forslag til Finanslov for 2003. Det er ved Landsstyremedlemmet for Økonomi,

Augusta Salling.

Vi starter med Redegørelse for dagsordenen, ved formanden for Landstinget.


3. mødedag, onsdag den 25. september 2002, kl. 13.01

Dagsordenspunkt 2

Redegørelse for dagsordenen.

(Landstingets Formandsskab)

Daniel Skifte, Landstingsformand, Atassut.

Tak. Til behandling på EM 2002 er indkommet 79 mødeforslag fra landstingsmedlemmer.

Som bekendt blev 39 beslutningsforslag under FM 2002 udskudt til 2. behandling under EM

2002.

Tilsammen med Landsstyrets forslag betyder den store mængde af medlemsforslag, at dagsorden

for efterårssamlingen 2002 vil omfatte i alt 159 dagsordenspunkter. Landstingets efterårssamling

afsluttes typisk omkring den 15. november. I år må EM 2002 nødvendigvis udstrækkes

til mindst at omfatte perioden til og med den 29. november 2002. Selv med en nogen

længere samling end sædvanlig har længden af samlingens forløb givet anledning til store

vanskeligheder. Der er simpelthen for mange forslag til behandling til de begrænsede antal

mødedage.

Denne situation har nødvendiggjort en meget nøje vurdering af de indkomne forslag behandlingsform

for at sikre samlingens afslutning inden november måneds udgang. En forlængelse

af samlingen ud over den 29. november vil skabe store vanskeligheder både for kommunernes

budgetlægning og for forberedelserne af bloktilskudsforhandlingerne. Det har betydet, at et

større antal beslutningsforslag og forslag til forespørgselsdebatter end sædvanlig er indstillet

til behandling som spørgsmål til Landsstyret.

Således er den 25. septembers punkter flyttet til den 27. september, og punkterne den 27.

september er flyttet til den 25. september. Dette kan ses i redegørelsen for dagsordenen som

blev omdelt fra sidste gang,

I følge dette, så skal beslutningsforslag vedrørende trafikforholdene blive fremlagt senere til

debat. Dette skyldes især den nylige fremkomst af en supplerende redegørelse om flytrafikstrukturen.

Under hensyn til de seneste dages udvikling indstiller Formandsskabet, at der

arrangeres en særskilt redegørelse fra Landsstyreformanden på denne samling om forholdene

i forbindelse med tilbagelevering til Grønland af Dundas-området. Den nærmere fastsættelse

af tidspunktet søges koordineret med Landsstyret.

Under hensyn til denne samling meget presset program skal Formandsskabet udtale en

forhåbning om, at partigrupper og kandidatforbund lægger stor vægt på at tilkendegive sig til

de enkelte forslag fortrinsvis leveres af de udpegede ordførere.

Anders Andreassen, mødeleder, 1. næstformand, Siumut.

Nu er det partiernes og Kandidatforbundets ordførere. Først er det Ruth Heilmann, Siumut.

Ruth Heilmann, ordfører, Siumut.

Vi har følgende bemærkninger til redegørelsen for dagsordenen fra Formandsskabet. Vi skal


fra Siumut bemærke, at de beslutningsforslag som er udskudt til efterårssamlingen fra forårssamlingen

har været til behandling i de forskellige fagudvalg.

Vi har lagt vægt på, at disse betænkninger skal udarbejdes fyldestgørende, således at vi allesammen

har lettere ved at behandle disse sager. Dette spørgsmål vil vi fra Siumut vende tilbage

til under debatten omkring Forretningsordenen. Der er flere sager der skal genbehandles

her i efterårssamlingen, der ligesom gør, at vi har flere punkter end sædvanlig. Vi har godt

nok mange punkter til behandling og det er godt for Landstinget, for det viser en vilje til at

arbejde her i Tinget.

Vi har stor forståelse for den længde der er besluttet med hensyn til samlingen, også fordi det

ikke er så lige til at skulle arbejde seriøst. Siumut mener, at Formandsskabet forslag i redegørelsen

bør forsøges, og da vi fra Siumut tidligere har foreslået, at man får et antal dage med

spørgsmål til Landsstyret skal vi udtrykke vores tilfredshed med at det nu realiseres. Da vi

allerede fra Siumut tidligere har givet udtryk for, at vi mener, at vi mener, at man ikke skal

overdrive med at behandle punkter med næsten samlet indhold samlet er Siumut tilfredse

med, at Formandsskabet har forsøgt at undgå dette i forbindelse med planlægning.

Da vi også vil vende tilbage til redegørelsen for dagsordenen her i salen på senere tidspunkter

skal vi fra Siumut udtale, at vi lægger vægt på at ved at opnå og udvise smidighed når partierne

med mere via deres repræsentanter i Formandsskabet ønsker ændringer i dagsordenen med

det håb, at de andre medlemmer er åbne herfor.

Fra Siumut har vi lagt mærke til at punkt 69; Redegørelse om strukturen i lufttrafikken skal

behandles fredag den 27. september. Fra Siumut ønsker vi, at punktet udsættes til et senere

tidspunkt, idet vi mener, at redegørelserne skal behandles senere, hvorimod det er vigtigere at

have god tid til behandling af lovforslagene.

Siumut finder det meget positivt, at der i løbet af foråret været et møde mellem samtlige udvalgsformænd,

og ønsker et lignende møde under denne samling hurtigst muligt. Landsstyret

har efter omdeling af dagsordenen den 10. september 2002 fremsendt yderligere 3 forslag,

som vi enige med Formandskabet i, at disse også optages på dagsordenen, da vi finder dem

nødvendige.

Med disse bemærkninger håber vi at Landsstyret og Landstinget vil drage omsorg for at den

samling v nu har indledt, og som bliver lang bliver gennemført smidigt med god hjælp fra

vores partier, tolke, oversættere og pressen.

Afslutningsvis vil jeg gerne benytte denne anledning til at sige mange tak til dem vi har mødt

og talt med i kommunerne i forbindelse med vores fagudvalgsrejser i løbet af sommeren, og

ikke mindst for de input vi har fået. Vi håber, at disse møder også vil blive fulgt med interesse

fra kysten som sædvanligt. Tak.

Anders Andreassen, mødeleder, 1. næstformand, Siumut.

Inden vi går videre til næste ordfører, så har deres været en procedure fejl i begyndelsen,

nemlig i redegørelsen for dagsordenen, så har Formanden for Landstinget forbigået

indsigelsen i sin fremlæggelse. Jeg håber, at han så kan rette fejlen senere hen.


Dernæst er det Godmand Rasmussen, Atassut. Dernæst er det Ole Lynge, Inuit Ataqatigiit.

Godmand Rasmussen, ordfører, Atassut.

Vi har følgende bemærkninger fra Atassut vedrørende redegørelsen for dagsordenen. vi går

ind for redegørelsen, og det der vedrører punkt 69 og 113, det står vi går har vi stor forståelse

for. For vi skal netop alle afvente med at vurdere situationen, og vi har slet ikke noget imod

det fra Atassut når så tunge sager skal vurderes, så må vi også indsamle oplysninger inden, og

det vil være bedst for samfundet.

Hvad angår redegørelsen for dagsordenen, så har jeg en lille bemærkning. jeg regner helt

bestemt med, at et forslag som jeg har fremsendt i følge Forretningsordenen som ikke er blevet

medtaget, og det er vedrørende tolkefunktionen her i Grønland, altså fordi forslaget vedrører

bekæmpelse af brugen af rusmidler her i Grønland, og det er derfor jeg anmoder Formandsskabet

om at genvurdere sin beslutning.

Med disse bemærkninger går vi ind for redegørelsen for dagsordenen. Tak.

Anders Andreassen, mødeleder, 1. næstformand, Siumut.

Dernæst er det Ole Lynge, Inuit Ataqatigiit, og dernæst er det Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

Ole Lynge, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Generelt har vi følgende bemærkninger vedrørende redegørelse for dagsordenen, at vi tager

det til efterretning, og de forhold, der er fremkommet i dag, og vi skal i denne forbindelse

anmode Formandsskabet om at fastholde deres prioritering af punkterne under samlingen.

Selvfølgelig vil vi være med til at snakke om eventuelle ændringer i dagsordenen.

Med disse bemærkninger tager vi redegørelsen for dagsordenen til efterretning.

Anders Andreassen, mødeleder, 1. næstformand, Siumut.

Dernæst er det Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet, og efterfølgende er det Per Berthelsen,

løsgænger.

Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.

Vi går grundlæggende ind for redegørelsen for dagsordenen. Hvad angår punkt 69, nemlig

den fremtidige flystruktur, og udsættelse af punktet, det har vi sat spørgsmålstegn ved, idet ud

fra de oplysninger vi har fået, så drejer det sig om en sag, også fordi Kandidatforbundet

allerede har forberedt sig til behandlingen på fredag, men på grund af den aktuelle situation,

så har man måtte acceptere udsættelse af punktet.

Men vil dog fra Kandidatforbundet kræve overfor Landstinget og Landsstyret, at denne slags

sager som er væsentligt for samfundet, og hvis der skal ændres så skal man også kunne informere

om det og omdele punkterne til landstingsmedlemmerne tidligere.

Med disse korte bemærkninger tager vi redegørelsen for dagsordenen til efterretning. Tak.

Anders Andreassen, mødeleder, 1. næstformand, Siumut.

Dernæst er det Per Berthelsen, løsgænger.


Per Berthelsen, løsgænger.

Jeg har et par ting, som jeg gerne vil påpege i forbindelse med redegørelsen for dagsordenen.

Det er meget frustrerende, at når man skal forberede de sager der i punkterne, især når det

drejer sig om tunge, og det er derfor, at jeg maner til forsigtighed med denne form for ændringer.

Hvad angår punkt 69, jeg finder det meget mærkeligt, at man lavet en sådan en ændring på et

så sent tidspunkt. Det er ligesom om, at jeg for fremtiden må påpege kraftigt denne form for

disposition, idet jeg ellers har forberedt mig til punkt 69 redegørelsen om den fremtidige flystruktur,

hvor man som et meget væsentligt punkt, nemlig at finanslovsforslaget bliver fremskyndet,

som er meget væsentligt for samfundet, også fordi vi har meninger som vi vil fremkomme

med her i salen. Også fordi vi tager det alvorligt med vores arbejde her i Landstinget,

og det er ligesom om, at der er behov for at vi kan tage mere hensyn til os, som også har vores

egne meninger.

Hvad angår flytrafikstrukturen som så skal udsættes til et senere tidspunkt, og så er der en

disposition, som er så sen, at vi må vurdere situationen.

Anders Andreassen, mødeleder, 1. næstformand, Siumut.

Dernæst er det Otto Steenholdt, løsgænger.

Otto Steenholdt, løsgænger.

Jeg er imod en længere debat vedrørende redegørelsen for dagsordenen. derfor har jeg ingen

yderligere bemærkninger, dog vil jeg gerne sige, at vi som ikke er repræsenteret i Formandsskabet,

og som er alene om arbejdet - hurtigt skal få informationer om disse ændringer.

Jeg har andre steder hørt, at der er sket en udsættelse. Derfor skal jeg anmode om, at vi får

same behandling som andre selvom vi er løsgængere eller enegængere. Begrundelsen er at vi

ikke har repræsentanter i Formandsskabet. Uanset hvad vi siger her i salen, og beder om en

støtte, så har vi ingen repræsentanter i Formandsskabet, der kan varetage vores interesser. Idet

medlemmer i Formandsskabet er dem der går ind for deres partiers synspunkter. Det er svært

når man ikke er repræsenteret.

Med hensyn til ændringerne - uanset hvad vi siger, så vil der altid være ændringerne, og

derfor har jeg ikke yderligere bemærkninger, men når der sker ændringer med 1 dags varsel,

så må alle kunne forstå, at et lovforslag skal kunne forberedes med bedre tidsfrister. Og lad

det ikke ske igen i fremtiden, og jeg vil undlade at sige noget om udsættelsen af punkt 69,

men jeg blev glad da Formanden sagde, at partierne og Kandidatforbundet, og dem der ikke

står i et enkelt parti, at de enkelte forslag fortrinsvis bliver leveret af de udpegede ordførere.

Tak.

Anders Andreassen, mødeleder, 1. næstformand, Siumut.

Uden for partiordførerne er det Finn Karlsen, Atassut, som er den næste.

Finn Karlsen, Atassut.

Selvom vores partiordfører har sagt, at vi går ind for redegørelsen for dagsordenen, men jeg

vil dog lige efterlyse i henhold til ∋ 35 i Forretningsordenen, som jeg har fremsat et forslag


om, og alligevel har brugt en anden formulering.

Jeg blev ikke forundret, hvis forslaget er blevet fremsat som en forespørgselsdebat, og det er

derfor, at jeg gerne vil returnere mit forslag tilbage til Formandsskabet, og anmode dem om at

genvurdere mit forslag.

Anders Andreassen, mødeleder, 1. næstformand, Siumut.

Og nu er det Landstingsformanden med en besvarelse.

Daniel Skifte, Landstingsformand, Atassut.

Først siger jeg tak til ordførerne. Jeg må også beklage min fejl, også fordi jeg har forbigået en

hel side. det siger jeg undskyld for den fejl jeg har begået.

Uden at læse indholdet af selve teksten, så kan jeg fortælle hvad det drejer sig om. Side 2 er

allerede omdelt. Den indeholder mange forslag fra 21 medlemsforslag, som er indstillet til en

anden behandlingsform end den ønsket af de 11 forslagsstiller. Vi har ellers vurderet situationen,

og det er godt, at vi har forskellige meninger om det, men dette skyldes, at vi bliver nødt

til at forlænge samlingen her helt frem til den 10. september.

Det er derfor, at vi har stillet forslagene fra kl. 13.00 til 15.00, således at Landsstyret får mulighed

for at besvare forespørgslerne. Det er derfor vi skal holde møder mandag, onsdag,

torsdag og fredag de næste uger.

Og til sidst blev det bemærket, det drejer sig også om punkt 61 og 60 som er for sent indleveret

fra Landsstyret, så er det Siumuts ordfører der går ind for redegørelsen, det siger jeg tak

for. Også fordi Formandsskabet under sine prioriteringer også har taget hensyn til Siumuts

ønsker.

Jeg siger også tak til Godmand Rasmussen, Atassut for hans grundlæggende accept af redegørelsen.

Hvad angår punkt 104, der til skal bemærkes, at 11 landstingsmedlemmer er blevet

tilskrevet den 10. september, og her i skrivelsen har man vent dette nævnte punkt, og også det

der bliver sagt fra Finn Karlsen.

Altså hvis vi skal kunne afslutte samlingen den 29. november, at vi må acceptere, at nogle af

landstingsmedlemmerne må trække deres forslag tilbage og omlægge dem til forespørgsel.

disse medlemmer har kunne acceptere denne fordelingssituationen. Og jeg håber, at denne

besvarelse vil blive modtaget til efterretning.

Og Inuit Ataqatigiits støtte, og deres anbefaling om, at vi såvidt muligt ikke ændrer på dagsordenspunkterne,

og det vil jeg tage til efterretning, idet ændringerne allerede fra begyndelsen

medfører forlængelse af samlingen.

Anthon Frederiksen går ind for mit forslag, det er jeg glad for. Per Berthelsen og Otto Steenholdt

vil jeg sammen besvare, selvom de har forskellige bemærkninger. Baggrunden for at

besvare samlet besvarelse er, at de i deres tilkendegivelser er meget gode, nemlig, at de der

ikke er repræsenteret i Formandsskabet, at de har mere behov for, at få informationer om

eventuelle ændringer, og det skal vi prøve på at sætte kød på.


Hvad angår punkt 69, det er på baggrund af et tillæg som vi har modtaget forleden dag, og så

er der væsentlige grunde til denne form for en udsættelse, hvis Landstinget skal kunne

gennemlæse dette papir. Det er baggrunden for Formandsskabets beslutning.

Hvad angår Finansloven og ændringen af datoen for fremlæggelsen, det skal jeg også lige

komme ind på. Den 10. september under mødet blev det besluttet, at Forslaget skal fremskyndes

fra fredag til onsdag, det var altså en beslutning den 10. september, og jeg regner med, at

Formandsskabet at dem der har repræsentanter i Formandsskabet også har fået besked om det

af deres respektive repræsentanter.

Med denne besvarelse vil jeg heller ikke undlade at nævne, at det der bliver sagt af Otto Steenholdt,

nemlig at det kan lyde således: At partigrupper og Kandidatforbund ikke kan stole på

tilkendegivelser til de enkelte forslag, at de så har flere muligheder. Dertil skal det siges, at

det ikke er tilfældet. Ordførerne skal kunne fremkomme med deres tilkendegivelser, det skal

de ikke forhindres i at gøre det, vi skal følge de regler og retningslinier som vi har.

Vi vil vende tilbage til Finn Karlsens anmodning og genvurdere sagen, hvis det ønskes. Tak

for Jeres ordførerindlæg. Tak.

Anders Andreassen, mødeleder, 1. næstformand, Siumut.

Tak. Dernæst er det Jakob Sivertsen, Atassut uden for partiordførerne.

Jakob Sivertsen, Atassut.

Tak. For en kort bemærkning. Eftersom det er noget nyt, at Formandsskabet har haft denne

form for dispositioner, så har jeg svært ved at acceptere det.

I vores Forretningsorden har de misforstået ∋ 40, blandt andet står der: Finder Landstingets

Formandsskab, at et forslag, en forespørgsel eller et spørgsmål fra et medlem af Landstinget

ikke kan behandles i overensstemmelse med sit eget indhold meddeler Formandsskabet skriftligt

medlemmet, hvorledes Formandsskabet agter at indstille forslaget eller forespørgslen

behandlet eller om forslaget indstilles afvist.

Det er den paragraf der betyder, at et medlem, hvis medlemsforslag ikke er regnet, så skal

Formandsskabet anmode om at ændre på forslaget. Hvad angår mit eget forslag som vedrører

forespørgselsdebatten, nemlig om fiskeriundersøgelser i Tasiilaqområdet, jeg har ellers fundet

denne forespørgselsdebat meget væsentligt, da det debatteres meget intens, og i stedet har jeg

fået 4 minutter til at fremlægge mit forslag - i stedet for.

Også fordi det er påkrævet, at forespørgselsdebatter skal begrundes, og det er ligesom om, at

der er meget der ligesom ikke hænger sammen, derfor skal jeg anmode Formandsskabet om,

at genvurdere de væsentlige forslag, der er indkommet.

Som mangeårig medlem kan jeg altså ikke acceptere en sådan form for ændring med en så

kort tidsfrist.

Anders Andreassen, mødeleder, 1. næstformand, Siumut.

Tak. Dernæst er det Landstingets Formand med en besvarelse.

Daniel Skifte, Landstingsformand, Atassut.


Jeg skal blot gentage, at jeg har stor forståelse for den reaktion jeg har fået fra landstingsmedlemmerne,

men vi har haft en stor procentuel stigning i vores sager i efterårssamlingen, og for

at minimere tidsforbruget, så har vi sat disse begrænsninger, så vi konstaterer også fra Formandsskabet,

at man også kan afvise sager, som tidligere er blevet behandlet. Som vi ikke

blot skal give afslag, så har vi også fremsat sådanne forslag.

Hvad angår misbrug af ∋ 40 fra et medlem. Det er ikke korrekt. Vi har foretaget vores vurderinger,

og de medlemmer der bliver berørt af disse afvisninger - er blevet tilskrevet den 10.

september. Så hvis de finder det væsentligt, så må de også tage sagen op igen, men der har

altså ikke været nogen reaktioner, der begrunder en yderligere stramning.

Som sagt så har et landstingsmedlem reageret på en skrivelse som er typisk med de andre

skrivelser til de andre medlemmer.

Ordet misbruge er stærkt ord, og det er derfor jeg bliver nødt til at fremkomme med disse

bemærkninger for at kunne besvare denne form for en udtalelser, også fordi jeg har givet min

besvarelse tidligere.

Anders Andreassen, mødeleder, 1. næstformand, Siumut.

Dernæst er det Otto Steenholdt for 2. gang. Og efterfølgende er det Mogens Kleist, Kandidatforbundet.

Otto Steenholdt, løsgænger.

Hvad angår længden af samlinger, det har vi debatteret her i salen, og dengang har jeg sagt, at

lade være med at sætte en bestemt dato for afslutningen på samlingen. Ja vi snakker om forskellige

tidsfrister, hvor vi så tager nogle af forslagene væk, og tager nogle væk igen. Det er

vigtige sager, ligesom tilskud til kommunerne og andre økonomisk relaterede sager, lad det gå

videre.

Når vi så har behandlet samtlige forslag som er indkommet, så kan efterfølgende sige formanden,

så har vi ikke mere at snakke om, og efterfølgende kan så man blot kræve at afslutte

mødet.

Anders Andreassen, mødeleder, 1. næstformand, Siumut.

Dernæst er det Mogens Kleist, Kandidatforbundet.

Mogens Kleist, ordfører, Kandidatforbundet.

Det er ligesom om, at vi diskuterer startsvanskeligheder her i år, som tidligere år, hvor nogle

forslag er blevet afvist, og andre er blevet omlagt til andre former for forslag. Vi har

repræsentanter i Formandsskabet, lad os benytte denne mulighed, og få informationer

igennem disse repræsentanter.

Derfor skal jeg anmode Atassut om at indhente informationer, fordi de netop har formanden i

Formandsskabet. Derfor mener jeg, at vi skal stoppe denne form for debat, og lade os starte

med behandlingen af vores sager, og lad os tage forslaget til Finansloven til drøftelse.

Anders Andreassen, mødeleder, 1. næstformand, Siumut.

Jeg skal lige understrege, at de forslag der bliver henvist her under debatten til Formandsska-


et, dem skal vi nok tage op i Formandsskabet, og vi har også sagt allerede tidligere, at vi skal

gennem gå redegørelsen for dagsordenen senere hen.

Der er ikke flere talere. Så er altså punkt 2; Redegørelse for dagsordenen foreløbig afsluttet,

men skal tilbage til Formandsskabet.

Vi er så kommet til punkt til 3; Fastsættelse af tidspunkt for forårssamlingen 2003.


Dagsordenspunkt 3

Fastsættelse af tidspunkt for forårssamlingen 2003.

(Landstingets Formandsskab)

Daniel Skifte, Landstingsformand, Atassut..

Landstingets Formandsskab skal hermed indstille, at Landstingets forårssamling 2003 starter

fredag den 25. april 2003.

Med denne startsdato umiddelbart efter påske skulle det være muligt at afslutte forårssamlingen

2002 inden pinse.

Anders Andreassen, mødeleder, 1. næstformand, Siumut.

Tak. Det er klart. Er der nogle bemærkninger her til. Der er ingen der har markeret, det er

ligesom om, der er tilslutning til notatet.

Forårssamlingen starter den 25. april 2003.

Og forinden vi går over til næste dagsordenspunkt, så har vi lige en lykønskning. Vi siger

hjertelig tillykke til Landsstyreformanden på hans fødselsdag i dag.

Og vi går over til næste dagsordenspunkt. Og det næste dagsordenspunkt er: Forslag til

Finanslov 2003. Og behandlingen af denne kan også blive forlænget, selvom man her har

taget beslutning om, at mødet skal slutte kl. 18.00, men det bliver afhængigt af behandling,

hvor lang tid mødet vil tage.

Og i den forbindelse så skal jeg lige nævne tidsfristerne for taletiderne. Det er partier og Kandidatforbundet,

og deres ordførerindlæg kan i deres 1. indlæg bruge en halvtid, 2. behandlingen

15 minutter og 3. behandlingen ganske kort. Og Kandidatforbundet 1. og 2. gang 10 minutter

og 3. gang for en kort bemærkning, og andre landstingsmedlemmer og det samme med

landsstyremedlemmerne og dem der skal forelægge det er noget helt andet.

Og her er det så Landsstyremedlemmet for Økonomiske Anliggender der vil fremlægge.

Anders Andreassen, mødeleder, 1. næstformand, Siumut.

Forinden vi starter har løsgængeren Otto Steenholdt bedt om ordet.

Otto Steenholdt, løsgænger.

Det er i debatten foregår og under 2. behandlingen, så har jeg fuldstændigt regner med, at på

grund af jeg er løsgænger, og fordi jeg er ordfører, at man skal regne med at jeg skal være

ordfører ligesom partiordførerne, ligesom partiordførerne og Kandidatforbundets ordfører,

men så bliver det påpeget ganske kort fra Formandsskabet, at jeg ikke kan have samme mulighed.

Derfor har jeg læst ganske hurtigt Forretningsordenen, og siger jeg tak for at det der blev læst,

at jeg mener, at vi der ligger i mindretal, men at vi som ordførere kan genoptage vores bemærkninger

og komme med noget kritik til partierne, at vi skal behandles ens i stedet for, at


vi får mindre taletid. Det er noget helt andet, f.eks. til andre. Hvis det skal være gældende for

andre menige landstingsmedlemmer så er det helt i orden, men hvis vi skal kommentere disse

mange lange indlæg, så bør vi også have samme mulighed ligesom partiordførerne.

For hvis det ikke bliver tilfældet, så er demokratiets beslutninger om, at man skal forsvare

mindretallet ikke blevet realiseret.

Anders Andreassen, mødeleder, 1. næstformand, Siumut.

Og Landstingsformanden med en ganske kort bemærkning til kritikken.

Daniel Skifte, Landstingsformand, Atassut.

Jeg kan komme med en ganske kort bemærkning. Nemlig at der ordfører mulighed, det står

klart i Forretningsordenen for Grønlands Landsting, men i den sidste udgave af Forretningsordenen,

så er 1 linie blevet fjernet i forbindelse med taletiden og i årene fra 1999 har man ikke

lagt mærke til den er blevet fjernet.

Men det nye Formandsskab har så fundet ud af, at fjernelse af en linie i teksten, og på baggrund

heraf har man i forbindelse med vurderingen, ligesom mødelederen sagde i foregår fra

taletiden, at Landstingets partiers ordførerindlæg, skal have så og så lang taletid, og ordfører

uden for partierne og Landsstyret og løsgængere, da de ikke er partiordførere eller ordførere

fra Kandidatforbundet, at man nævner deres taletider, at man så nævnte 5 minutter så var der

ikke nogen kritik fra Landstingets side.

Og i efterårssamlingen, så holdt vi 3-4 timers møder i forgår undskyld, derfor man har brugt

denne forretningsgang, så er det den der har været gældende i Forretningsorden for Grønlands

Landsting af 1996, den er blevet ændret, og dermed er den blevet ændret, at partier og Kandidatforbundet

i henhold til ∋ 10 i vores Forretningsorden, at de har så og så lang taletider, det

står helt klart, at enkelte partier eller enkelte kandidater eller løsgængere, dem har man undgået

at lave nogle regler om, og for at undgå dette, så har man ud fra mødelederen redegørelse

til Formandsskabet, så har Landstinget haft en debat.

Det er ikke således at løsgængere er blevet gjort til partier eller man har forlænget løsgængeres

taletider som partiernes ordførerindlæg. Det er så besvarelse ud over vores dagsordenspunkt

for i dag.

Anders Andreassen, mødeleder, 1. næstformand, Siumut.

Tak. Jeg skal også bemærke, at hvis der nogen kritik, at man for så vidt muligt skriftligt meddeler

det til Formandsskabet, og her er det så mødelederen, der kan give tilladelse til at man

taler fra talerstolen, og mødelederens indstillinger skal samtlige landstingsmedlemmer følge.

Og her med hensyn til ekstraordinært fremlæggelse, så skal man også lige klart udtale, at de

taletider der er, de er meget klare, og Formanden for Landstinget har lige her præciseret dette,

og jeg vil gerne anmode den næste taler Otto Steenholdt om at komme med et meget kort

indlæg.

Otto Steenholdt, løsgænger.

Til Landstingsformandens redegørelse, så sagde han, og hvis jeg ikke misforstod ham, at man

har sprunget en linie eller en sætning over. Vi skal ikke have nogen Forretningsorden der

fejlbehandler, og den må så ophæves, og til næste møde, så kan man så fremlægge en korrekt


udformet Forretningsorden, som vi allesammen skal følge.

Anders Andreassen, mødeleder, 1. næstformand, Siumut.

Jeg skal præcisere, at samtlige landstingsmedlemmer har godkendt Forretningsordenen, og

ligeledes Otto Steenholdt, og derfor mener jeg, at hvis der er nogle kritikpunkter, så bør man

have orienteret Formandsskabet meget straks.

Jeg mener, at vi skal gå videre, og det næste vi kommer til, det er punkt 63. Forslag til Finanslov

for år 2002.

Og den bliver fremlagt af Landstingsmedlemmet for Økonomiske Anliggender.


3. mødedag, onsdag den 25. september 2002

Dagsordenspunkt 63

Forslag til Finanslov for 2003.

(Landsstyremedlemmet for Økonomi)

Augusta Salling, Landsstyremedlem for Økonomi, Atassut.

På Landsstyrets vegne skal jeg hermed fremlægge Forslag til Landstingsfinanslov for 2003.

I de seneste år har vi haft en positiv økonomisk udvikling, men der er tegn på vigende konjunkturer.

Denne situation bør være udgangspunktet her i Landstinget når vi diskuterer forslag

til Landstingsfinanslov 2003 på denne samling. De vigende konjunkturer viser sig ved, at der

er stagnation i skatte- og afgiftsindtægterne og faldende indtjening i dele af fiskeriet.

Hvis den stagnerende indtjening i fiskeriet fører til en egentlig øget arbejdsløshed må der

forventes et pres på de sociale udgifter. Endnu er der dog lav ledighed i Grønland - dog med

store geografiske forskelle. På trods af de lave verdensmarkedspriser på rejer er beskæftigelsen

i fiskeriet fortsat høj, på grund af de høje kvoter, og beskæftigelsen er også god i hellefiskefiskeriet.

Det er Landsstyrets vurdering, at vi kan forvente at gå ind i en periode præget af økonomisk

stagnation, men det er ikke kun Grønland alene der befinder sig i denne situation. Der er fortsat

tegn på afmatning i den globale økonomi og dette har naturligvis betydning for Grønland,

specielt i forhold til afsætning af eksportvarer.

Denne situation har bevirket, at Landsstyret har udarbejdet et mådeholdent Forslag til Landstingsfinanslov

2002 med et overskudsmål på 40 mio. kr.

En mådeholdende finanslov skal være med til at ruste grønland til en eventuel lavkonjunktur,

ved at føre en forsvarlig økonomisk politik med overskud i Landskassen. Et overskud der i

fremtiden kan være med til at holde hjulene i gang, hvis beskæftigelsen falder meget.

Anlægs- og renoveringsfonden kan også være med til at skave beskæftigelse i en lavkonjunktur,

kraft af de uforbrugte midler der ligger i fonden grundet forsinkelser byggeriet.

I forhold til erhvervsudviklingen i Grønland er der flere aktiviteter der er med til gøre erhvervslivet

i Grønland bredere og dermed stærkere på sigt. Krabbefiskeriet er i udvikling og

krabber er i dag en væsentlig eksportvare for Grønland. Dette krabbefiskeri skaber vigtige

arbejdspladser i samfundet.

Der sker fortsat stigning i turismen, og der er kommet tegn på at olieefterforskningen i Grønland

kan fortsættes.

Jeg vil nu opsummere på reformerne i strukturpolitikken og omtale de kommende projekter.


Landsstyret ønsker at fortsætte den langsigtede udviklingsproces, der blev præsenteret i den

strukturpolitiske handlingsplan i efteråret 2002. Men vil samtidig følge op på og eventuelt

justere de reformtiltag der allerede nu er gennemført.

Søfragtreformen blev igangsat den 1. januar 2002. Landsstyret er i øjeblikket ved at gennemføre

en vurdering af søfragtreformens konsekvenser indtil nu, i samarbejde med det berørte

erhvervsliv. Men Landsstyret ønsker en større erfaringsbase at drage sine konklusioner på end

et halvt år. Derfor foreslås næste etape af Søfragtreformen udsat til 1. januar 2004. Dermed

får vi bedre mulighed får at vurdere reformens virkninger.

På landstingssamlingerne i efteråret 2002 og foråret 2002 har Landstinget vedtaget en række

nye love på boligområdet. Formålet med boligreformen er at skabe et mere fleksibel

boligmarked og samtidig gøre ventelisterne til de offentlige boliger kortere.

Boligreformen tilskynder visse grupper til at skaffe egen bolig. Dette opnås gennem mere

kostægte husleje i de offentlige udlejningsejendomme. Samtidigt opnår vi gennem en bedre

boligsikring, at huslejestigningerne ikke rammer dem der ikke har råd til stigningen.

Leger-til-ejer ordningen giver mulighed for at lejere overtager deres offentlige lejede boliger

og dermed bliver Αherre i eget hus≅. De nye ejere får dermed mere indflydelse i boligafdelingen

og påtager sig samtidig i fællesskab at passe godt på ejendommen.

På andelsområdet er der i øjeblikket gang i udviklingen. Flere og flere ønsker at stifte andelsboligforeninger,

både eksisterende byggeri, men også nybyggeri. De ændrede regler betyder,

at bygherre kan opfører andelsboliger uden nødvendigvis at have købere fra starten. Dermed

kan nybyggeriet igangsættes tidligere.

De nye regler på 10/40/50-ordningen giver gode muligheder for at øge boligmassen, da det nu

er muligt for alle, både private og erhvervsliv, at låne til finansiering af boliger.

Landsstyret vil derfor fortsat arbejde for at forøge tilvæksten af boliger, og vil gøre en særlig

indsats de steder hvor boligmanglen er størst, og vil søge at anvende de midler der afsættes til

boligbyggeri med størst mulig effektivitet.

Boligreformen bliver fuldt nøje af Landsstyret, og vil på denne samling invitere Social- og

Arbejdsmarkedsudvalget og Infrastruktur- og Boligudvalget til en orientering om de foreløbige

erfaringer. Umiddelbart ser det ud til, at det skal vurderes nærmere på de nye regler om

boligsikring og konsekvenserne for pensionisterne.

I år er der sket meget på erhvervsfremmeområdet. Landsstyret har på forårssamlingen

fremlagt en redegørelse for erhvervsfremme og har efterfølgende udarbejdet en flerårig

strategi- og handlingsplan på erhvervsfremmeindsatsen.

Formålet med erhvervsfremmeindsatsen er at øge Grønlands politiske selvstændighed gennem

større økonomisk selvbærenhed. Dette kræver at der samtidig arbejdes for, at der skabes en

bredere erhvervsstruktur i Grønland.

Erhvervsfremmeindsatsen skal målrettes en række områder. Der skal ske en generel forbedring

af rammevilkårene for Grønlands erhvervsliv. Der skal ske en øget kompetenceopbyg-


ning i erhvervslivet. Der skal findes risikovillig, langsigtet investeringskapital. Der skal ske

en bedre organisering af indsatsen for erhvervsfremme. Initiativer skal målrettes enkelte

sektorer eller projekter.

Landsstyret fremlægger på denne samling også et forslag om en molitetsfremmende ydelse.

Formålet er ganske simpelt, nemlig, at udnytte vores egen arbejdskraft bedst muligt, der hvor

der er behov for den.

Vi har jo en situation i dag hvor der er ledighed visse steder i landet og mangle på

arbejdskraft andre steder i landet. Ideen med en mobilitetsfremmende ydelse er, at ansøgere

kan opnå flyttetilskud. Men der er flere krav der skal opfyldes for at få dette flyttetilskud.

Man skal have fundet et permanent job i tilflytterkommunen og der må ikke findes ledig kompetent

arbejdskraft til stillingen i tilflytterkommunen. Samtidig skal tilflytterkommunen tilbyde

passende bolig til tilflytteren.

For ikke at sprænge ventelisterne der hvor ansøgeren flytter til arbejdes med, at give kommunen

tilskud til at kunne opføre en bolig til erstatning for den tilflytteren overtager. Der er afsat

en bevillingsramme på 35 mio. kr. til byggetilskuddet. Til denne mobiltetsfremmende ydelse

er der afsat 3,8 mio. kr. som en forsøgsordning. Landsstyret arbejde i øjeblikket på at uddybe

ordningen nærmere.

I det kystnære fiskeri er det vigtigt, at vi fortsætter arbejdet med at øge effektiviteten, sådan at

også dette fiskeri kan blive mere rentabel. Strukturtilpasningen er sat igang i år, men kommer

sikkert til at strække sig længere. Der er derfor reserveret et beløb på den strukturpolitiske

pulje til den fortsatte strukturudvikling i det kystnære rejefiskeri i 2003. det undersøges i

øjeblikket hvor stort behovet er, efter at de første udtalt i 2002 bliver gennemført.

Jeg vil nu gennemgå hovedtallene i Forslag til Landstingsfinanslov 2002.

Indtægterne forventes at udgøre ca. 5,4 mia. kr. Heraf udgør Statens bloktilskud og

fiskeriaftalen med EU ca. to tredjedele og skatter og afgifter plus en række mindre indtægter

udgør den sidste tredjedel.

De samlede driftsudgifter udgør i alt ca. 4,6 mia. kr. inkl. 788 mio. kr. til lovbundne udgifter

som eksempelvis pensioner og uddannelsesstøtte.

Til anlægs- og renoveringsopgaver foreslås anvendt i alt 752 mio. kr. 468 mio. kr. går til anlægsprojekter

og 384 mio. kr. til renoveringsprojekter. I følge Hjemmestyrets renoveringsaftale

med den danske stat er Grønlands Hjemmestyre forpligtet til at anvende over 275 mio. kr

årligt til renovering. Aftalen med staten ophører med udgangen af 2003. Landsstyret finder

det dog vigtigt, at renoveringsindsatsenfastholdes på et højt niveau og at

vedligeholdelsesindsatsen øget.

Der vil blive fremsat ændringsforslag til anlægsprojektet for Universitetsparken i Nuuk. Det

er stadigvæk meningen, at der skal skaffes ekstern medfinansiering til gennemførelse af

projektet. Sådan som Landstinget har besluttet det på efterårssamlingen 2001. Det skal

oplyses, at Landsstyret vil fremsende forslag til, at finansieringsplanen for Universitetsparken

udskydes i et år med senere fremlæggelse for Landstinget i forbindelse med efterårssamlingen


2003.

Der foreslås opført et vandkraftværk i Qorlortorsuaq til el- og varmeforsyning i Narsaq og

Qaqortoq. Den samlede anlægspris forventes at blive ca. 220 mio. kr. Vandkraftværket forventes

at kunne være i drift i 2007. Vi mener, at det er vigtigt at udnytte vores vedvarende

energikilder, og dermed kan afhængigheden af importerede brændsler mindskes.

Der er igangsat byggeri af kollegiværelser og kollegilejligheder i Illulissat, Sisimiut og Nuuk.

Der er specielt i disse byer stor mangel på indkvarteringsmuligheder for de studerende. De

nuværende løsninger med at leje værelser og boliger på det private boligmarked er for dyrt.

Det er positivt, at det er de stigende antal uddannelsessøgende der skaber behovet for flere

kollegier.

Landsstyret finder, at der på skoleområdet ligger en stor opgave foran os. Flere steder er skolerne

små, set i lyset af den befolkningstilvæks der har været. andre steder trænger skolerne til

en grundig renovering. Der er i forslaget til Finansloven specielt afsat midler til projektering

til en ny skole i Nuuk i Qinqorput, til renovering og udvidelse af skolen i Illulissat samt renovering

og udvidelse af skole og skolehjem i Qaanaaq.

Landsstyret mener, at rejeafgiften skal afspejle situationen i erhvervet med baggrund i de lave

verdensmarkedspriser på rejer fremlægger Landsstyret et forslag til en fleksibel rejeafgift.

Når verdensmarkedspriserne er lave betales en tilsvarende lav eller slet ingen rejeafgifter. Når

verdensmarkedspriserne til gengæld er høje betales en højere afgift.

Landsstyret mener, at Børn- og Unge-området skal styrkes. Der tilføres ekstra 18,3 mio. kr. til

området. Midlerne skal primært anvendes til en tidlig og helhedsorienteret indsats i familien,

professionel familiepleje, som suppleant til institutionerne og en rimelig løn for at tiltrække

og fastholde personale på området. Samtidig foreslår Landsstyret, at det bygge en

handicapinstitution i Paamiut.

Landsstyret fremlægger på denne samling en reform af alderspensioner. Formålet er at gøre

alderspension mere fleksibel. Reformen medfører, at der bliver en højere grænse for indtægt

ved siden af pensionen, før der sker en reduktion i pensionen, og at der bliver en ret til en

basispension som bliver uafhængig af en ægtefælles indkomst. Der er afsat 7,5 mio. kr. til

reformen.

Kapacitetstilpasningsaftalen med Royal Greenland A/S udløber med udgangen af 2002.

Landsstyret har reserveret 7 mio. kr. til finansiering af en opfølgning på kapacitetstilpasningsaftalen.

Kapacitetstilpasningsaftalen har været i gang i 5 år. Der er ikke blevet skabt varige

arbejdspladser igennem kapacitetstilpasningsaftalen. Der bliver derfor behov for at skabe et

vist aktivitetsgrundlag i de byer der er berørt af kapacitetstilpasningsaftalen.

I bestræbelserne på at udarbejde et mådeholdent Forslag til Landstingsfinanslov 2003, har

Landsstyret fundet det nødvendigt at indarbejde en række besparelser.

På Sundhedsområdet bliver der fremsat ændringsforslag til udmøntning af en besparelse på 15

mio. kr. Besparelsen betyder at sundhedsvæsenet i 2003 har samme budget som forbruget

2001. Landsstyret har lagt vægt på, at der være tale om besparelser, der ikke forringer patientbehandlingen.


Der foreslås sparet 5 mio. kr. på indhandlingstilskuddet til sælskind. Vurderingen er at priserne

for de enkelte sælskind kan fastholdes og at Great Greenland A/S også kan få det nødvendige

antal skind til produktionen, på trods af besparelsen.

I flytrafikken foreslås der spares 5 mio. kr. i 2003 og 10 mio. kr i budgetoverslagsårene. Besparelserne

skal primært findes ved en vurdering af blandt andet trafikmængden i lufthavnene

og det lokale behov for lufttransport og en efterfølgende nedgradering af udvalgte lufthavne.

Der foreligger nye vurdering af behovet for den selektive fragtstøtte, og der kan derfor spares

2 mio. kr. på dette område.

Landsstyret ønsker at gå forrest i bestræbelserne på at begrænse administrationsudgifterne og

der er derfor bliver der sparet 7 mio. kr. i 2003 og 12 mio. kr. i budgetoverslagsårene på

Landsstyrets administration.

Forhandlingerne mellem Hjemmestyret og KANUKOKA om bloktilskuddet har i år varet

længere end normalt. Det skyldes primært at der ikke har kunne opnås enighed om børn- og

ungeområdet og herunder specielt døgninstitutionerne.

De lange forhandlinger betyder, at konsekvenserne af en bloktilskudsaftale for forslaget til

Landstingsfinanslov bliver fremsat i budgetneutrale ændringsforslag til 2. behandlingen af

finanslovsforslaget.

Behandlingen af forslaget til Landstingsfinanslov har i år fået en tidlig start. Jeg har på Landsstyrets

vegne orienteret Landstingets Finansudvalg om Forslaget til Finanslov i august måned,

og Landsstyret har allerede haft muligheden for at svare på en række spørgsmål fra Landstingets

Finansudvalg.

Det er min faste overbevisning, at det gode samarbejde kan fortsætte under hele behandlingen

og jeg håber, at debatten her i Landstingssalen vil være præget af et fælles ønske om at tage

stilling til de overordnede linier i den fremtidige samfundsøkonomi.

Landsstyrets Finanslovsforslag bærer præg af økonomisk tilbageholdenhed, udfra en vurdering

af de forventninger der nu er for den økonomiske udvikling. en stram økonomisk politik

skal blandt andet være baggrund for strukturtilpasningen og dermed en større økonomisk

uafhængighed. Det var Landstingets Finansudvalg enige i i Finansloven for 2002 og det håber

jeg, at vi kan blive enige om i Landstinget når vi behandler Forslaget til Landstingsfinanslov

2003.

Der er til denne landstingssamling fremsat mange enkeltforslag fra medlemmerne af

Landstinget som kan få store økonomiske konsekvenser for Landskassen. Jeg vil derfor gerne

opfordre Landstingets medlemmer til at udvise mådehold når både Forslaget til Finanslov og

enkeltforslagene bliver behandlet her i Landstinget.

For det er jo sådan, at når man prioriterer noget ind på en finanslov er der samtidig andre

formål, som skal prioriteres ned. Og hvis man prioriterer for mange nye udgifter ind uden af

spare andre steder, så er konsekvensen at man nedprioriterer den fremtidige økonomiske

handlefrihed.


Landsstyret er fast besluttet på, at den endelige Finanslov for 2003 skal være både fornuftig

og mådeholden, så vi kan aflevere Landskassen i god stand til det Landsting, der skal

fortsætte arbejde efter landstingsvalget.

Med disse ord overlader jeg Forslaget til Landstingsfinanslov 2002 til Landstingets behandling.

Tak.

Anders Andreassen, mødeleder, 1. næstformand, Siumut.

Tak. Det er nu partiordførerne, Kandidatforbundet og løsgængerne. Først er det Siumuts Mikael

Petersen.

Mikael Petersen, ordfører, Siumut.

Jeg skal allerede sige til at begynde med, at hvis jeg ikke blive færdig med min fremlæggelse,

så vil jeg fremlægge resten til 2. behandlingen. jeg har jo 30 minutter til rådighed.

Forslag til Landstingsfinanslov 2003. Vi starter her med at behandle som sædvanlig Landsstyrets

spændende forslag til Landstingsfinanslov for 2003, og de kommende år. Vi harm

gennem de sidste flere år deltaget i arbejdet med Grønlands positive økonomiske udvikling,

som på forskellige områder har haft et positivt resultat for samfundet. Men som det er os alle

bekendt, og som Landsstyret nævner det, så er der nu tegn på vigende konjunkturer, og dette

afspejles i stagnerende indtægter for Landskassen, og i en stagnerende økonomisk udvikling i

kommunerne.

Fra Siumuts side er vi enige i Landsstyrets krav om, at vi under behandlingen af Finanslovsforslaget

selvfølgelig skal være omhyggelige om foretage nøje overvejelser. Men det er Siumuts

opfattelse, at vi også skal foretage omhyggelige overvejelser af besparelsesforslag i

forslaget til Landstingsfinansloven. Såfremt de seneste snart 4 år landstingsbeslutninger i fuld

omfang skal gennemføres, så har vi omfattende opgaver, som vi igennem Finanslovsforslaget

skal have løst. Også hvis Landsstyrets mangeartede forslag til flerårlig finansiering skal

gennemføres.

Nogle af forhandlingsemnerne i Landstinget som vi i Siumut betragter som væsentlige bliver

løst er følgende:

Tilpasninger i det kystnære fiskeri, tilpasning på erhvervsfremmeområdet, tilpasninger på

beskæftigelsesbevillingerne. Reformarbejdet med børn, ældre og handicappede på

socialområdet. Forhold omkring uddannelse, fritid og kultur. Stillingtagen til bevillinger på

sundhedsområdet samt mere hensigtsmæssig fordeling af anlægsbevillingerne.

Vi er i Siumut vidende om, at Grønlands økonomisk politik bliver kraftigt begrænset at materielle,

organistoriske vilkår. Derfor skal vi omhyggeligt arbejde for at organisationen tilpasses,

og gøre fleksibel efter evner, kapacitet og behov. Ikke mindst med hensyn til erhvervslivet,

gennem særskilt drift af fiskeriet, administrativ betjening fra myndighederne og fra de

store selskaber, trafikmæssig betjening af borgerne, borgernes betjening på forsyning og handel,

borgernes betjening socialt- og sundhedsmæssigt, borgernes betjening på uddannelse og

kulturel o.s.v.

Det er nu nødvendigt at bevillingerne til at erhvervsfremme får ny form igennem Finansloven,

således at en øget indtjening i erhvervslivet etableres. Vi skal fra Siumut komme med opfor-


dring til Landsstyret, at investeringen til erhvervsfremme skal fordeles på landets regioner,

det vil sige til Nordgrønland, Midtgrønland, Sydgrønland og Østgrønland., således at

finansiering i samarbejde med kommunerne kan udformes og udmøntes med en større

formålsorientering.

Fiskeriproduktionen i Upernavik kommune drives i dag med et monopol af Upernavik Seafood

til trods for at monopolet er afskaffet i andre kommuner. Derfor skal vi opfordre Landsstyret

til at finde en løsning, således at Upernavik Seafoods monopol i Upernavik kommune

snarest muligt ophæves. Selskaber ønsker i samarbejde med bygdebefolkningen af overtage

de lukkede produktionsanlæg, således de lukkede anlæg kan komme befolkningen til gavn.

Vi mener i Siumut, at det skal være muligt at igangsætte produktionen af is og vand hurtigere,

og derfor skal vi opfordre til, at med Grønlands Hjemmestyre og kommunerne som igangsættere

og medejere, at starte produktionen, samt tilvejebringe etableringen af en fælles eksportør.

Vi skal anmode Landsstyret om, at tilvejebringe, at turismen sker med udgangspunkt i regionerne

med henblik på at de årlige bevillingerne på op til 20 mio. kr. kan få større virkning

langs hele kysten.

Under sidste års debat krævede vi fra Siumut, at man skal følge søfragtsreformen, som blev

igangsat i indeværende år, da denne har stor indvirkning på vareprisrne samt byggepriserne.

Vi skal fra Siumut anmode Landsstyret om at analysere om den forventede prisnedsættelse på

transport af byggematerialer over Atlanten til Grønland også reel er sket, og hvis dette ikke

forholder sig således, skal vi kræve at Landsstyret sørge for at dette opfyldes. Vi skal endvidere

fra Siumut meddele, at vi er en enige med Landsstyret i, at den kommende reform af

godstransport langs Grønland udskydes med 1 år, således at de nødvendige anlæggelser af

kajanlæg til container i nogle byer kan påbegyndes i henhold til Landsstyrets plan om udvikling

af havnene.

Vi skal endvidere fra Siumut opfordre Landsstyret til med henblik på ophævelsen af den

unødvendige toldkontrol af grønlandske transportprodukter til EU, herunder til Danmark, som

koster grønland store udgifter skal indlede forhandlinger med den danske regering.

Vi har formål i at fremme råstofudvindingen og har formål i at udvide de grundlæggende

forundersøgelser på olie. Vi har i Siumut den opfattelse, at der til Råstofkontoret i Grønland

skal tilføres mere hensigtsmæssige bevillinger til gennemførelse af de nødvendige opgaver.

Derfor skal vi opfordre Landsstyret til, at dette analyseres, da det kan mærkes, at det er nødvendigt,

at forøge de foreslået bevillinger med hensyn til de grundlæggende forundersøgelser

på olie.

Vi ligger vægt på i Siumut, at indeværende års bevilling på 20 mio. kr. til strukturtilpasningen

af det kystnære fiskeri vil medføre hensigtsmæssige resultater, og derfor må bevillingerne

realiseres med henblik på, at det kystnære rejefiskeri og hellefiskefiskeri bliver mere

rentabelt, således at vi kan sikre at arbejdet om at fiskefartøjsejerne får en hensigtsmæssig

vurdering, og at dette kan fortsætte. Endvidere skal vi overfor Landsstyret kræve, at

grundprincipper i ESU tilpasses med øje for fartøjernes strukturtilpasning.

Jeg undskylder at jeg mangler den fjerde side. Endvidere skal vi overfor Landsstyret ræve, at


grundprincipperne i ESU tilpasses med øje for fartøjernes strukturtilpasning. Vi kræver fra

Siumut, at indeværende års tilskud på 22,.3 mio. kr. til de lave rejepriser i det kystnære fiskeri

skal fortsættes, og bevilges i næste år 2003 og at bevillingen søges finansieret inden 2. behandlingen.

Vi skal fra Siumut til Landsstyret kræve, at der foretages en undersøgelse af formodningen

om, at nogle af producenterne under deres eksport har prøvet at tilegne sig flere og større

profit.

Endvidere skal vi opfordre Landsstyret til, at indeværende års bevilling til etablering af

KNAPK=s oplysningsfond snarest muligt gennemføres. Selvfølgelig får KNAPK i

samarbejde med producenterne, således at de kan fortsætte oplysningsarbejdet til fiskerne. Vi

vil også fra Siumut meddele, at vi vil deltage i arbejdet med en lille forøgelse af bevillingen

til forsøgsfiskeri, og til udvikling af produkter.

Det er nødvendigt, at produktionen med sælskind i Grønland i samarbejde med Great Greenland

fortsat udvikles, da endnu mange egnede sælskind ikke bliver udnyttet. Derfor skal vi fra

Siumut kræve, at der arbejdes på, at sælskind uden tilskud skal kunne indhandles af fritidsjægerne

langs hele kysten, i samarbejde med Great Greenland. Sålænge sælpriserne på sælskind

er på det leje er vi i Siumut tilfredse med, at der fortsat gives indhandlingstilskud på sælskind

til erhvervsfangerne.

Vi ønsker at Landsstyret skal arbejde for at tilvejebringe, at sælskind i større grad indgår i

produktionen, i dette tilfælde, at arbejdet udføres i samarbejde med KNAPK. Vi vil endvidere

have muligheden for, at ideen om at producere hundefoder samt hundefoder med sælkød som

det allerede praktiseres i Norge i samarbejde med disse undersøges.

Vi har et mål at fåreholderdriften skal køres mere rentabelt, og i henhold til det vi kan forstå i

Siumut er disse muligheder i dag blevet meget begrænsede, blandt andet at nogle fåreholdere

er begyndt at tænke, at stoppe deres drift på trods af, at mange unge i dag ellers har viljen til

at erhverve sig ved landbrug, og med husdyrbrug. Vi m¨å rette op på disse forhold, som ikke

harmonerer med vores forhold om, at Grønland skal være selvforsynende. Derfor skal vi opfordre

Landsstyret til, at udvalget for fåreholder driftens fortsatte eksistens snarest fremkommer

med en indstilling.

Ledigheden set under et i Grønland har ikke ændret sig meget flere år. Alligevel er der stadigvæk

en stor sæsonmæssig ledighed. Derfor må de seneste års beskæftigelsesmæssige tiltag

omkring virksomheder vinterpauser i samarbejde med kommunerne gennemføres, således at

de årlige bevillinger mere sikkert kan fastsættes.

Vi vil også indstille til, at kommunale STI-skoler i større grad benyttes til forberedelsested for

senere uddannelse, og som kursussted for arbejdere. Fra Siumuts side accepterer vi Landsstyrets

bevilling på 18,3 mio. kr. til børn og unge, og ligeledes accepterer vi bevillingen til

pensionsreformarbejdet. I den forbindelse skal vi fra Siumut understrege, at vi fra Siumut vil

deltage i udformningsarbejdet omkring Landstingets behandling af offentlig pension, og vi

skal ligeledes fremlægge, at vi har et ønske om, at med deltagelse af flertallet af Landstinget

kan opnå et bedre resultat end Landsstyret ligger op til.

Da det er nødvendigt med fortsat udvikling indenfor arbejdet med handicappede, er det


ønskeligt at kommunerne tilfredsstillende forsøgsordninger underkastes grundige

undersøgelser, og dermed også således at vores tilpasning af bevillingerne til kommunerne

kan ske i henhold til ansvar og forpligtigelser.

Vi vil opfordre til at realisere målet med at øge kursusvirksomheden for de unge utrættelige

sociale medarbejdere i hele kysten. Landsstyrets forslag om en besparelse på 15 mio. kr. på

sundhedsområdet skal vi anmode Finansudvalget om at nøje at foretage en vurdering af. Der

skal her især lægges vægt på sundhedsvæsenets behov for medarbejdere, også at der banes vej

for at de mange ventelistepatienter fra kysten snarest kan blive behandlet.

Indtil Atuarfitsialak lovmæssige ikrafttræden næste år skal vi opfordre til, at koordineringen,

administration, efteruddannelse af lærerne sker efter en hensigtsmæssigt tilpasning og i henhold

til de kommende års finanslovsformåen. En god skole frigør styrke og ressourcer til

samfundet. Derfor ser vi det som meget væsentligt, og vil indstille fra Siumut, at vi i samarbejde

med andre partier, at der fortsat arbejdes på lærermanglen på skolerne, og udviklingen

af lærerbøger på grønlandsk.

Med hensyn til uddannelsesreformen er vi fra Siumut vågen overfor, at der skal følge midler

med. Siumut arbejder fortsat på at vilkårene under studiet at leve for uddannelsesstøtten skal

være gode for uddannelsessøgende med dette grundlag som væsentligt, da kulegravningen af

de uddannelsessøgendes vilkår kører fortrøstningsfuldt.

Som det vigtigste skal nævnes, at uddannelsesvederlag skal tilpasses efter forholdene ikke

mindst med hensyn til byggeri af kollegier, og gennem veltilrettelagte renoveringer af uddannelsesstederne.

Vi skal understrege, at vi lægger vægt på, at vi har som mål, at finde sikker og

fremtidsorientering løsning, og på den måde forebygge og undgå formålsløse ordninger. Siumut

lægger på, at man igennem en fleksibel ordning vil være vågen overfor stillinger som

samfundet mangler eller vil komme til at mangle.

Vi skal med hensyn til virksomhederne med en stor mangle på uddannet arbejdskraft henvise

til den vellykkede ordning omkring den decentral læreruddannelse.

Med udgangspunkt i Landstingets krav om ekstern medfinansiering af Universitetsparken,

skal vi fra Siumut meddele, at starten på byggeriet må udsættes et år, da fremskaffelsen af

ekstern medfinansiering ikke er fuldført. Vi er i Siumut fast besluttet på at Universitetsparken

skal realiseres. Derfor skal vi opfordre Landsstyret til at arbejde bedre og mere intensivt på at

finde ekstern medfinansiering.

Vi er i Siumut vågne overfor, at erhvervsarbejde ikke kan være uden åndelige støtte og fritidsaktiviteter.

Kulturmæssig udvikling i samfundet betragter vi som meget væsentligt, hvorfor vi

lægger vægt på, at de samlede organisationer og foreninger styrkes. Hvis organisationerne

med forskellig formål er åbne for alle eller igennem sporten har deltagende aktører i internationale

mesterskaber vil Siumut igennem økonomisk formåen og hensigtsmæssige besparelser

yde støtte.

Derfor støtter vi i Siumut interessegrupper, foreningers og organisationers ønsker om, at der

ikke sker en besparelse. Vi er i Siumut vidende om, at sportsudøvelse igennem sunde fritidsaktiviteter

er med til at forebygge, og derfor er vi stolte over at have ydet støtte til den succesfulde

Arctic Winter Games, der blev afholdt i Nuuk i 2002. Endvidere vil vi fra Siumut opfor-


dre til, at mange virksomheder også det offentlige yder støtte til sporten og til andre kulturelle

aktiviteter.

Et samfund der udvikler sig kulturelt har altid behov for at indsatsen koordineres. Derfor vil

vi fra Siumut opfordre til, at der igennem en økonomisk formåen og besparelser - ydes

tilpasning og støtte til det nyligt etableret kulturrådsarbejde.

forøgelsen af præsentation af vores kultur til verdenssamfundet som vi i vores økonomiske

udvikling har gavn af vil vi fra Siumut indstille til, at der bevilges midler til etablering af et

kulturelt Team Grønland. Vi vil kræve, at der politisk sikres at et kulturelt Team Grønland

bliver finansieret af de grønlandske virksomheder samt af vores handelspartnere i andre lande.

Vi har i de seneste år flere gange drøftet, at der inden for Grønlands økonomiske rammer skal

arbejdes særskilt for at øje Landskassens indtægter. Og derfor vil vi fra Siumut kræve, at man

grundigt igen arbejder på denne og indleder en undersøgelse. Vi skal fra Siumut opfordre

Landsstyret til, at alle Grønlands Hjemmestyres direktorater bliver afkræves at analysere muligheden

for at opnå større indtægter, og når analysearbejdet er færdigt, at Landsstyret i

samarbejde med Landstingets Finans- og Skatteudvalg færdiggøre arbejdet.

Vi vil for nuværende fra Siumut opfordre til, at gældens indfrielse med mindst forringelse af

vilkårene undersøges, således at vi med henblik på tilpasning af forholdene kan foretage justeringer.

Landsstyret foreslår til anlægs- og renoveringsopgaver, at der anvendes 752 mio. kr. Dette i

sig selv kan der siges noget imod, men vi vil fra Siumut kræve, at alle anlægsopgaver, dette i

sig selv kan det ikke siges noget imod, men vi vil fra Siumut kræve, at alle anlægsopgaver

bliver vurderet af Finansudvalget i samarbejde med Landsstyret, da vi mener, at det er nødvendigt

med tilpasninger på kysten med største behov.

Med forståelse for Landsstyreformandens besparelse af vores fremlæggelse af finansieringen

af vandkraftværket i Qorlortorsuaq under vores åbningsdebat skal vi hermed kræve at Finansudvalget

i samarbejde med Landsstyret baner vej for, at finansieringen af vandkraftværket i

Qorlortorsuaq skal ske med ekstern låntagning.

Vi skal i Siumut deltage i arbejdet på, at anlæggelse af en lufthavn i Paamiut bliver realiseret.

Og i den forbindelse skal vi kræve, at lufthavnen i Paamiut tilpasses efter den fremtidige

udformning af den sydgrønlandske lufttrafik, således at tvivlsspørgsmål omkring den

sydgrønlandske lufttrafik, såvidt muligt løses koordineret.

Vi skal endvidere indstille til, at der lægges vægt på følgende: At de med størst behov for

renoveringen af skolerne på kysten tages med under bevillingerne. Her skal alle skoler i byer

og bygder vurderes. At der til de enkelte få byer med alderdom der har størst behov for renovering

gives mulighed for renovering. At der findes løsning for børneinstitutioner med de

største behov for udvikling. At der findes løsning for renovering og nybyggeri inden for handicapinstitutioner.

Bevillinger til anlægs og renoveringer skal tilpasses efter steder med det

største behov. At der findes løsning for renovering af kirker som der tidligere er foretaget en

vurdering på samt at det videre udviklingsarbejde med servicehuse og forsamlingshuse i bygderne

fortsættes.


Finanslovsforslaget som efter sædvane vil have virkninger på alle borgere i Grønland. Og

som man med spænding lytter med på, vil vi fra Siumut med omhygge deltage i.

Med disse bemærkninger og med henvisning til vores bemærkninger under åbningsdebatten

af Landsstyreformandens tale, vil v indstille til, at der inden 2. behandlingen af Landstingets

Finanslovsforslag, at det bringes til behandling i Finansudvalget.

Anders Andreassen, mødeleder, 1. næstformand, Siumut.

Tak. Næste taler er Jakob Sivertsen, Atassut.

Jakob Sivertsen, ordfører, Atassut.

Tak. Vedrørende Finanslovsforslaget for 2003. Vi har sædvanlig tro i Atassut ventet spændt

på Finanslovsforslaget som blev præsenteret af Landsstyremedlemmet for Økonomi med

forventet overskud på 40 mio. kr. Atassut ser frem til en interessant og levende debat om

Finanslovsforslaget.

Landets økonomiske situation fordrer, at vi i Atassut behandler Finanslovsforslaget for 2003

meget omhyggeligt. Atassut har i Landsstyrekoalitionen understreget vigtigheden om en omhyggelig

styring af finanserne samt brug af bevillingerne efter hensigten, da intet land i

verden kan udvikles uden penge, og da en god styring af finanserne giver grundlag for et trygt

samfund. Atassut er tilhænger af en stram økonomisk styring. Specielt i betragtning af, at 60

% af budgettet stammer fra statstilskuddet, og da det er meget vigtigt at bevillingerne bruges

efter hensigten.

Derfor mener vi i Atassut, at det ikke er tiden er inde til at reducere de næsten 3 mia. kr. som

den danske stat giver i tilskud. Tværtimod mener vi, at tilskuddet bør forøges, da rigsfællesskabet

ånd fordrer, at alle i Riget bør have de samme levevilkår.

Som eksempel kan jeg citerer følgende fra FN=s ældreår i 1999. ΑRetten til selvstændighed

skal forstås således, at ældre skal have en indkomst, som er nok til selvforsørgelse≅, det er et

citat.

Atassut er tilhænger af Rigsfællesskabet, og om det er grønlændere eller danskere der bor i

Grønland eller Danmark har vi efter Grundloven lige rettigheder, som vi også er forpligtet til

at rette os efter, og det koster mange penge for os allesammen.

Derfor er det meget beklageligt at Grundlovens bestemmelser ikke følges, da ældre på langt

de fleste områder har bedre kår i Danmark end i Grønland. det resulterer desværre i, at flere

og flere ældre flytter til Danmark, selvom vi har hårdt brug for de ældre her i landet. Da

problemstillingen er alvorlig vil vi henstille til Landsstyret, at de tager emnet til diskussion

med regeringen i Danmark. Hvis bloktilskuddet i fremtiden skal reduceres, indstiller vi til

Landsstyret, at dette gøres klogt og ansvarligt.

Vi er udmærket klar over, at vi ikke i fremtiden kan fortsætte med at regne med

bloktilskuddet fra staten, da mere selvstændighed kræver økonomisk uafhængighed af andre.

Vi må arbejde for økonomisk uafhængighed i fremtiden, og dette kan kun lade sig gøre ved

samfundsreformer.

For det første, det er på tide, at samfundsudviklingen ændres, således at udnyttelsen af havets


essourcer økonomisk og beskæftigelsesmæssigt optimeres. Manglende indhandlingsmuligheder

skal overvindes, da sådanne problemer hindringer for en sundhed udvikling for et erhverv.

Derfor skal fiskeriet, fabrikkerne, indhandlingsanlæggene og de tekniske hjælpemidler udvikles

i et bæredygtig erhverv for fiskerne også er medregnet.

For det andet, vi må satse alvorligt på forædling af vores produkter i landet, i stedet for at

eksportere råvarerne til udlandet. Derfor skal vi satse på flere vandkraftværker der kan levere

billigere strøm til fiskefabrikker, således at vi bliver mere konkurrencedygtig i verdenshandlen.

For det tredje, vore fiskeri, fåreholderes og fangeres erhverv giver grundlag for mange andre

familiers økonomi, derfor skal disse erhverv fortsat udvikles og stabiliseres. Vi kan på denne

måde sikre at blive konkurrencedygtige, og give erhvervsdrivende mulighed for at planlægge

og udvikle deres erhverv.

For det fjerde: Vi skal til at bruge mere af vore levende ressourcer, såsom kød og fisk. Hoteller,

passagerskibe, alderdomshjemme, uddannelsesinstitutioner, lufthavne m.fl., skal animeres

til at bruge mere hvalkød, sælkød, rensdyrkød, moskusoksekød, fisk, i stedet for den importerede

kød og fisk fra andre lande.

For det femte: Der skal satses mere på produktion af vand. I vores forsøg på at finde nye indtægtskilder

og erhvervsmuligheder skal vi satse meget mere på udnyttelsen af vore ubegrænsede

vandressourcer. Vi har nok af vand, vi mener i Atassut at vi ikke mere bare kan importere

vand fra andre lande, når vi har noget af det reneste vand. Der skal findes

eksportmuligheder i verdenen, hvor vand altid er en mangelvare. Vi mener fortsat i Atassut at

der skal støtte til de nuværende igangsættere, det kan vi ikke se bort fra, den ubegrænsede

import af varer fra udlandet.

Så har vi nogle kommentarer til udvalgets poster i finanslovsforslaget 2003. Atassut støtter

fuldt ud forslaget om forhøjelse af bevilling af hjælpeforanstaltninger for børn og unge for 25

mio. kr., som gør det muligt at sætte hjælpeforanstaltninger for børn og unge, som vi ynder at

sige er vores fremtid, medens tiden er inde. Vi konstaterede ydermere med tilfredshed at der

bevilges midler til institution for handicappede i Paamiut.

Vi konstaterede også med tilfredshed at kommunerne og hjemmestyret er nået til enighed

omkring ansvarsfordelingen, der unødvendigt tvister hvem der har ansvaret, har sinket nødvendige

indsats for børn og unge. Det er derfor vi er meget tilfredse med de indgåede aftaler

imellem KANUKOKA og hjemmestyret, i den seneste tid.

tvister hvem der har ansvaret, har sinket nødvendige indsats for børn og unge. Det er derfor vi

er meget tilfredse med de indgåede aftaler imellem KANUKOKA og hjemmestyret, i den

seneste tid.

Vedrørende bevillinger til at fremme støtte af hjemmehørende arbejdskraft for 2003, Atassut

er fuldstændig enig i tiltag til større brug af hjemmehørende arbejdskraft, ved at bevilge 28, 8

mio. kr., nemlig 3,8 mio.kr. til dette omkostninger samt 25 mio. kr. til opførelse af boliger.

Sådan en ordning er ny, anbefaler vi at disse mobilitetsfremmende foranstaltninger arrangeres

i tæt samarbejde med de berørte kommuner.

Vedrørende opførelse af vandkraftværk i Sydgrønland. Atassut har altid støttet opførelse af

vandkraftværker, og giver derfor hermed sin støtte til opførelsen af vandkraftværk som skal

forsyne de tungtførende strøm. Før planlægningen kommer godt i gang, kræver Atassut at de

3 muligheder vurderes nøje, nemlig Qorlortorsuaq, en sø nær Narsaq, samt Motzfeldtip tassia.


Derfor kræver Atassut at der finansieres i muligheder gennem lån i udlandet, undersøges nøje

for at spare på landets likvide midler.

Genvurdering af Ilimmarfik, Universitetsparken, set i lyset af vanskellige økonomiske .. hilser

vi Landsstyrets lovede ændringsforslag om udsættelse af Ilimmarfik til 150 mio. kr. velkommen.

Vi er helt enige i at pengene skal bruges til renovering og vedligeholdelse af skolerne,

således at de bedre kan leve op til Atuarfitsialak=s ånd.

Vedrørende fonden for anlægsopgaver og renovering. Det er glædeligt at fonden giver

beskæftigelse og skatteindtægter, hvorfor Atassut vil udtrykke vigtigheden af at midlerne

tilfalder alle kommunerne, og vi skal hermed opfordre alle kommuner til at bruge denne

mulighed om anlægs- og renoveringsfonden.

Det er vigtigt at have egen bolig, det menneskets rettighed at have egen bolig. Alle mennesker

som fiskere, fangere, lønmodtagere har brug for et trygt hjem, og alle kender værdien at have

et hjem hvor man kan hvile sig efter arbejde, i trygge omgivelser. Det er en forudsætning for

at passe et arbejde ordentligt, at man har et godt og et trygt hjem, hvor man kan trives og hvile

sig. Atassut er glad for at have været med til at finde flere muligheder for at skaffe boliger,

for eksempel andelsboliger samt 10 / 40 / 50 huse, som er nye muligheder i vore dage. Disse

muligheder gælder kun i bestemte byer. Atassut mener at det er på tide at vurdere om man

ikke også i middelstore byer skal kunne bygge andelsboliger efter lignende fordelingsnøgle

som 10 / 40 / 50.

Vedrørende nye planer for anlæggelse af lufthavne. Med hensyn til kontinuiteten i trafikken

på kysten, hvor den planlagte lufthavn i Paamiut tilpasses forholdene og anlægges. Vi har

været vidne til kampen om lufthavne i Sygrønland gennem pressen, således har vi også røster

om at lukke lufthavnen i narsarsuaq, som ligger i et af de dejligste pletter i Grønland, og som

har mange dygtige ansatte, vi skal hermed meddele at Atassut ikke er tilhænger af lukningen

af lufthavne i Narsarsuaq. Lad os bruge det vi har, i stedet for at lægge planer om andre

muligheder, som vi ikke har råd til.

Forbedring af alderspensionen. Vi hilser med glæde Landsstyrets forslag om forbedring af

pensionerne. Siumut og Atassut har i deres samarbejdsaftale, forbedring af pensionerne som

emne, eller som et punkt. Selv om alle pensionister ikke får den ønskede forbedring betragter

vi i Atassut forslaget som første skridt til forbedring af ældres pengeforhold.

Vedrørende Hjemmestyrets likvide midler, ved årskiftet 2001 Β 2002, var der 892 mio. kr. i

likvide midler, og af disse er 423,5 mio. kr. allerede øremærket til anlægsopgaver og renovering.

Hvorefter der bliver 468,5 mio.kr. i likvide midler. Når likvide midler bliver færre,

bliver det mere og mere vigtigt med en prioritering af anlægsopgaver, som vi er med for at

præciseret.

Vedrørende Landskassens gæld, Landskassen havde en gæld på 881 mio. kr. i 1997, og i løbet

af 2001 er der afdraget 728 mio. kr., hvor efter restgælden bliver 153 mio. kr. Vi er stolte i

Atassut over at, siden vi indgik i Landsstyrekoalitionen i 1995 har været med til at reducere

Landskassens gæld, så meget.

Vedrørende administrationen, vi er vidner om at man i Hjemmestyreadministrationen er i

gang med at rationalisere, og vi giver rationaliseringen fuld støtte fra Atassut. Når man ser at


administrationen er sat til 402,8 mio. kr. i 2003, er det reelt reduktion af administrationsudgifter

med knap 10 mio. kr i forhold til 2002. Men 20,5 mio. kr. flere i forhold til 1999. For at

administrere landets 56.000 indbyggere bruges der på årsbasis ca. 800 mio. kr., derfor mener

vi fortsat i Atassut at det er alt for meget, og at der vedvarende skal reduceres i udgifterne,

især i nabokommunerne gennem delvis at dele administrationen, som det har været hensigten

gennem flere år.

Vedrørende sundhedsvæsenet. Vi vil i Atassut vurdere grundigt, og garantere at besparelser

på 15 mio. kr. ikke påvirker ventelisterne. Især inden for sundhedsområdet er det meget dyrt

at bruge vikarer her i landet i meget kort tid. Det er efterhånden de syntes som om at grupper

fagfolk fundet en niche hvor der kan skovles penge ind. Der betales mange penge, som kunne

have været brugt til patienterne. Det giver anledning til at vurdere hvordan vi kan fastholde

personalet i længere tid, i vores system. I det vi har stærkt brug for af fagfolk inden for sundhedsområdet,

som vi også kan få gavn af, her i Grønland. Vi mener i Atassut at der er en

problemstilling som kan tages op med den danske regering, for at kunne finde en mere holdbar

løsning. Vi opfordrer Landsstyret til at vurdere hvor ansattes ansættelsesforhold, for at

beholde dem i længere tid ad gangen.

Vedrørende tilskud til sælskindspriser: Vi accepterer reduktionen af tilskud til sælskindspriser

efter at have fået garanti for at fangerne ikke mister noget ved det. Man skal blandt andet

stoppe med at bruge afsatte sælskindstilskud til helt andre formål.

Ψ det kystnære rejefiskeri, skal allerede nu være revideret. Det er tvingende nødvendigt , hvis

det kystnære rejefiskeri skal kunne blive rentabel. De 20 mio. kr. der er afsat til projekter, skal

fordeles retfærdigt. Vi skal fra Atassut opfordre til at der undersøges, om det er muligt at lde

tilskuddet til rejefiskeriet kunne fortsætte endnu, da rejepriserne er så lave, og fordi

strukturtilpasningen ikke er tilendebragt endnu. Vi vil endvidere anbefale Landsstyret at

færdiggøre forberedelserne til etableringen af KNAPK=s oplysningsfond, da fiskerne

forventer at få etableret sådan en fond.

Landsstyrets planer om at erstatte rejeafgiften havgående trawlere med lettere afgift hilses

velkommen fra Atassut. Det er nødvendigt at stabilisere denne, for landets økonomi, meget

vigtige erhverv, eksistensmuligheder.

Vedrørende Hjemmestyre ejede selskaber, for hel eller delvist Hjemmestyre ejede selskaber,

har fejlslagne dispositioner været dyre for skatteyderne, da Hjemmestyret har garanteret for

deres lån. Landskassen har ikke råd til at smide så mange millioner til selskaberne.

Erfaringerne viser med al tydelighed at hjemmestyret ikke skal engagere sig økonomisk da

det kun har resultat i enorme udgifter. Så længe de offentlige er involveret i erhvervslivet, så

må også Landskassen regne at sætte udgifter til disse formål. Vi skal derfor fra Atassut=s side

opfordre til privatisering af, først og fremmest Royal Greenland A/S og Nuka A/S, fremmes

snarest. Vi skal endvidere opfordre at produktionsanlæggene i Qasigianguit, Qeqertarsuaq,

Qaqortoq, Alluitsup Paa samt Paamiut vurderes sagligt, også med henblik på om de kan

privatiseres.

Vedrørende landbrug og husdyrhold: Økonomisk rentabelt drift af landbrug og dyrehold har

været meget vanskelligt i det seneste år, så svært at de har måttet kvitte deres erhverv. Vi skal

derfor fra Atassut anbefale at Landsstyret i tæt samarbejde med Savatillit peqatigiit Suleqatigiissut

prøve at finde muligheder for fortsat drift af landbrug og dyrehold. Samtidig skal vi


anbefale at mulighed for forsyning af Grønlandske landbrugsvarer undersøges.

Vedrørende uddannelse: Hvis Selvstyrerevisionen ikke bare skal være et tomt ord, skal der

satses på stadig bedre uddannelse. Vi skal uddanne vore børn og unge til at kunne beklæde

også ledestillingerne i samfundet, og hvem er uddannet, og er der uddannelser. Derfor vil vi

understrege vigtigheden af gode færdigheder i fremmedsprog for vore børn og unge. Ved

gode sprogfærdigheder er en meget vigtig del af en uddanelse, for vejen til år 2100, er det

meget vigtigt at vi ikke isolerer os, hvor andre lande finder sammen i forskellige

samarbejdsorganisationer, vi skal derfor fra Atassut opfordre vore unge til at tage en

uddanelse, også i udlandet.

Med disse bemærkninger, som andre partiers bemærkninger, glæder vi os til arbejde videre

med Finanslovforslaget for 2003, i udvalget før 2. behandling her i Tinget.

Vi siger tak til Jakob Sivertsen, den næste er så Josef ≅Tuusi≅ Motzfeldt fra IA

Josef Motzfeldt, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Inuit ataqatigiit mener at befolkningen i vort land ikke bør koncentreres i de få byer der af

myndighederne allerede er udviklede. I sin tid er vore forfædre samlet i dele af landet, hvor

der var gode fangstmuligheder. De levende ressourcer som kom til bestemte dele af vort land,

kan man ikke mere henvise til i vore dage. Da myndighederne, ikke mindst i de foregående år,

i forskellige erhverv, at de bevilgende myndigheder, at de forbygger til dels til tilfældige blevet

i stand til at usikkert at stå på egene ben. Derfor skal Finansloven være et redskab i større

omfang og mest spredt som muligt at sikre en udvikling. Dertil er kun spørgsmålet om

politisk modtage sådanne initiativer, og have tillid til regionernes muligheder, og selvfølge er

det derfor det mest afgørende spørgsmål, at de folkevalgte regioner, med deres gode evner og

villighed inddrager befolkningen. Hvis man oprigtigt erkender at målet ikke er et koncentreret

befolkning i ganske få byer, som det er tilfældet er i dag, hvor man slår fast at realisere en

spredt og mere balanceret finansiering. Hvis man oprigtigt mener at man må dele byrderne på

skuldrene og give lige muligheder må man realisere dette beskatningsmæssigt, ved at gøre

noget ved kommunernes alt for store skatteprocentforskelle. Som bekendt er en servicering af

befolkningen på mest mulig vilkår, en vigtig faktor i landets befolknings følelse af samhørighed,

hvad enten der er tale om børn, ældre, førtidspensionister m.m.

I dag er det sidste store forskelle i befolkningens indtægtsmæssige muligheder væsentligt i

deres kommunale beskatninger. I de kommunerne hvor man i større omfang ikke har øget

tilskud fra centralt regi, til arbejdspladser og erhvervsmuligheder, er 1 procent af skatteindtægterne

på 250.000 kr., hvor de højeste er 1 procent af skatteindtægterne er op til 20 mio. kr.

Det kan ikke kaldes at optræde ærligt at sådanne forhold medfører at de kommuner der har

mindre muligheder i deres bestræbelser, for bare at gøre deres pligt overfor deres befolkning,

på den mest tilfredsstillende, af dem der højst betaler i skat. De få kommuner som i dag har

gode økonomiske muligheder, som allerede kører på fuld tryk, må udnytte deres kræfter på

bedste vis. Såfremt Landstiget skal sikre at vort land som helhed fungere godt, at det, de kommuner,

der ellers har ønsket om at fungere på bedste vis, og som ikke har fået større muligheder

i højere grad af Hjemmestyret, vi skal koncentrere os om at udvikle. Såfremt vi oprigtigt

vil give muligheder for et stærkt samfund, og som er fundamentet for slevstændighed, mener

Inuit ataqatigiit at vi koncentrere os om de svagest stillede.

Hvor er svaghederne i vores forvaltning og hvordan kan vi løse dem. Der er flere eksempler.


Landsstinget har allerede indtil nu øget tilskud 100 mio. kr. eller over 100 mio. kr. til turismen,

i dag er det Greenland Tourism som skal udvikle turismen, mest koncentreret om dem

der allerede fungerer godt. Man skulle ellers tro at Grennland Tourism tager dem der har

behov forrest.

Et andet eksempel; det største tilskud til bygge- og anlægsvirksomhed er til dem der allerede

kører på fuld tryk, ved at man udvikler dem der allerede går på fuldt tryk, og som i det fleste

tilfælde har boligmangel, skaber også samlivsproblemer, ved at man selv trækker folk som en

magnet.

Et andet eksempel; de få byer er også dem der giver mulighed for boligbyggeri, og tildeling af

lejeboliger til ejerboliger,

Et andet eksempel, når man vurdere en lovgivningsmæssige tiltag i boligbyggeriet, ved et

tilbageblik, kan vi ikke lade være med at tænke på 10/40/50 mulighed for en andelsbolig, har

man givet ulige muligheder for, ved at bane vejen for lejer til ejer. Det er jo i disse større byer

man kun har muligheder for at kunne realkreditlån. I de resterende dele af landet er de

umuligt at optage realkreditlån. Oven på alt dette har Landsstyret sat som mål at bygge flere

boliger i disse større byer via landskassen ad lejer til ejer indtægterne.

Da Landstingsloven ikke har det til formål at forskelsbehandle befolkningen, opfordrer Inuit

ataqatigiit til at der kan gives muligheder, til det byer uden for de større byer, at optage lån i

stil med realkreditlån, via bygge- og anlægsfonden. Lånefonden kan blandt andet finansieres

ved indtægter fra køb af lejerboliger til ejerboliger, i det største byer.

Ved at blive med at øge tilskud til de største byer i den størrelsesorden som i dag, medfører

blandt andet ufuldførte boligbyggerier halter i så stort grad bagud, samt at byggerier bliver

dyrere og dyrere.

Afslutningsvis er det glædeligt for Inuit ataqatigiit ved behandling af disse forhold, at kunne

konstatere at Landsstyret i nærværende forsamling har i sinde at fremlægge for de forskellige

udvalg, det krav som Inuit ataqatigiit har sat i forårssamlingen, om at vurdere en Ψ af huslejerne

egentligt har haft en fordel for dem som har sat i mål som mere generelt.

På trods af at de er beklageligt for os at konstatere Landsstyret ikke har i sinde at realisere det

krav om vurdere tiltag for samfundsstrukturen generelt som det ellers lovede i Landstingets

efterårssamling i fjor. Hvorfor har man ikke kunnet færdiggøre det? Selv om der er grænser

for færdiggøre boligbyggeriet, vil Inuit ataqatigiit opfordre finansudvalget om at undersøge

grunden til at byggeriet ikke kan føle med i finansieringerne. Landstinget har ellers bevilget

penge til Direktoratet for boliger og infrastruktur for at kunne arbejde smidigere og hurtigere,

hvad har fordelene været for det? Dertil hvor delene af landet, må bevillingerne er samt hvordan

midlerne bruges hos den der har gang i byggeriet i hele landet, samt hvordan midlerne

kan bruges mere generelt, det ønsker vi bliver undersøgt af finansudvalget.

I foråret fremlagde Landsstyret et forslag der sigter på at fremme erhvervsudviklingen, hvor

vi gik ud fra at dette forslag vil være med til at hjælpe på samfundsøkonomien, og

spørgsmålet er om hvordan dette forslag er planlagt, og endvidere om der er bevilget 1,7 mio.

kr. der er afsat til arbejdet, har resulteret i nogle forslag om emnet, og om disse skal

reevalueres, hvilket vi kan opfordre til.


Idet vigtigste af vores virksomheder skal arbejde på en fornuftigt måde hjælper det ikke at

Landsstyret siksakker i sager vedrørende virksomhederne, alt efter hvorhen vinden drejer og

om hvem der råber højest, hvilket vi er være stærkt imod denne fremgangsmåde.

Krabbe-, hellefisk-. Og rejefiskeriet er ellers alle på fuld tryk, Landsstyret må nu erkende at

priser og samfundspålagte opgaver, og råvarer som vi endnu ikke udnytter er med til at underminere

erhvervet i udnyttelsens navn. Én af ordningerne med hensyn til det kystnære rejefiskeri,

er at man uddanner ejernes arbejdsgivere, også for fremtiden. Og det er noget som fiskeriorganisationerne

skal være med til at forordne.

Endvidere mener vi i Iniut ataqatigiit at vi ud af det 2000 besætningsmedlemmer i den havgående

trawlerflåde, er 300 af dem af fremmed herkomst som vi overveje at man gør noget ved,

og trawlerejerne som har en stor forpligtelse for samfundet bør opfølge dette endnu mere.

Hertil sidst hvor vi diskuterer erhvervsudviklingen, vil vi komme med et forslag til finansudvalget,

at de 2 erhvervsudviklingsselskaber, der ejes af Grønlands hjemmetyre, nemlig Greenland

ressources og Sulisa skal revurderes. Selskabernes målsætninger er således at det er nærliggende

at fusionere de 2 selskaber. I stedet for at disse 2 selskaber skal have deres egne

bestyrelser, direktioner og kontorerfaciliteter. Inuit ataqatigiit mener at nu hvor der er så stor

usikkerhed vedrørende Sulisa A/S, er det nærliggende at tænke på fusion.

I forbindelse med besparelserne på uddannelsesområdet, vil vi gerne vurdere om denne har en

negativ indvirkning på uddannelsesområdet. I stedet for at spare direkte på uddannelsesområdet

mener vi at pengene kan hentes på uddanelsesboligområdet. I forbindelse med

fremlæggelsen af kollegieadministrationens økonomiske rapport mener vi at finansudvalget

og uddannelsesudvalget bør tage en renovering af området.

Ved debatten med udgangspunkt i åbningstalen har vi mærket, at Landsstyrets tiltag til folk

og arbejdskraftens mobilitet samt bevillingerne dertil, ikke er ordentligt gennemovervejede, at

behovene ikke er blevet undersøgt samt der ikke engang er optegnelse over, hvor mange dele

af bevillingerne vil blive brugt til administration af tiltagene. Og mener, at udvalget også bør

undersøge disse meget nøje.

Med hensyn til reform af pensionen og da vi påpegede dette i forbindelse med åbningstalen,

så kom vi mere ind på, hvordan om finansieringerne er mere hensigtsmæssige. Det, som vi

har prøvet på, det er, at et af Landsstyretkoalitionens medlemmer sagde og har givet tilsagn

om, at man bør behandle samtlige pensionister ens og det bør vi påpege.

På trods af, at Landsstyret har bemærket, at besparelserne inden for sundhedssektoren ikke vil

ramme patienterne på venteliste, kan man ved gennemgang af besparelsesemnerne konstatere,

at det ikke er tilfældet. Dertil kan man også konstatere, at Dronning Ingrids Hospital er blevet

beordret til at købe mere udstyr, forslag til beskæring af specialbistand, beskæring af tilskud

til behandling i Danmark m.m.

Og nu da planerne om etablering af universitetsparken er blevet udsat, idet forventningerne

om investorer fra udlandet ikke er blevet realiseret vil vi kræve, at finansudvalget vurderer om

besparelsen til disse i stedet kan bruges til forøgning af renovering af skolerne, renovering af

kollegierne i Skipperskolen i Paamiut samt en renovering og udvidelse af GU-kollegierne i


Aasiaat.

Uden yderligere kommentarer mener Inuit Ataqatigiit, at en behov for udsættelse af etablering

af universitetsparken er strengt nødvendigt. Ved videreførelse af anlæg af lufthavne, fastholder

Inuit Ataqatigiit, at anlæggelsen af lufthavnen i Paamiut realiseres, at bevillingerne til

anlæg af lufthavne i resten af byerne kun er blevet brugt til en mulig anvendelse af lufthavnen

i Qaqortoq, finder Inuit Ataqatigiit det kritisabelt, at Landstingets krav ved bevillingerne er

blevet tilsidesat.

Dertil i forbindelse med landsstyremedlemmet for Infrastruktur er kommet frem med sin faste

holdning om lukning af Narsarsuaq, vil vi sammenligne hans parti og Landsstyreformanden er

kommet frem til en anden holdning. Der er formodentlig en god samarbejde mellem partiet og

Landsstyret.

Med debatten med en udgangspunkt i åbningstale må man konstatere, at

Landsstyreformanden og partiets ordfører fastholder deres mål om, at bevare Narsarsuaq som

hidtil. I henhold til Air Greenlands udtalelse om, at alle rejsende fra Sydgrønland til udlandet

skal gennem Kangerlussuaq, vil det formodentlig koste 15 mio. kr. Hvem skal så betale dette?

De rejsende? Såfremt dette er tilfældet vil en billet til en person blive op til 1000 kr. dyrere.

Trafikken vil blive mere besværlig samt at de folk, der kører turisme og udvikling i

Sydgrønland vil blive totalt udelukket i deres erhverv.

Det vi med klar understregning efterlyser er hvad det egentlige formål er med lufttrafikken fra

Grønland til udlandet. Ved at forlænge tre lufthavne op til 1200 mio. kr. vil man så gøre Keflavik

som udgangspunkt i rejser til udlandet. Såfremt dette er formålet har man så haft en

tilbundsgående undersøgelse af hvad konsekvenserne vil blive for arbejdspladserne og

indtægterne i Grønland.

Såfremt dette er Landsstyrets eller Landsstyremedlemmet for Trafiks oprigtige formål bør det

vides om Landsstyret eller landsstyremedlemmet taler om, at dette kun er lukning af

Narsarsuaq, men også Kangerlussuaq det egentlige formål.

Ved søgen efter besparelse kan man ikke komme uden om, at fastholde Landstingets allerede

bevillinger til tjenesteboliger. I dag er Landsskassens udgifter til vakantboliger, hovedsagelig

i Nuuk, ca 60 mio. kr. årligt.

Inden vi afslutter, vil vi forespørge Landsstyret eller Landsstyrekoalitionen om beskæringerne

af rådene. Der er planer om, at nedlægge Ernæringsrådet. Der er planer om, at beskære ligestillingsrådet

økonomisk. Der er planer om, at nedlægge Kulturrådet. Der er planer om, at

nedlægge Erhvervsrådet for hele landet uden yderligere kommentarer. Der er planer om, at

bevare Alkohol- og Euforiserende Råd.

Det, at have et råd af fagfolk, som er besat af folk, som er hensigtsmæssigt med tanken om

medbestemmelse. Hvad er der lagt grund til prioriteringen eller nedprioriteringen af disse fra

Landsstyret?

Hertil sidst har vi bemærket en forbedring i Finansudvalgets arbejdsgang, da der i forbindelse

med Landsstyrets finanslov allerede i begyndelsen af august har været muligt, at mødes med

Landsstyremedlemmet for Økonomi, hvilket er et skridt i den rigtige retning. Hvilket også har


medført, at Finansudvalget allerede i begyndelsen af september kunne stille spørgsmål og

fremlægge forslag til Landsstyremedlemmet, også efter at have diskuteret dette med de andre

forskellige, berørte udvalg.

Da vi allerede har været med til at udarbejde et brev med spørgsmål og løsningsforslag til de

forskellige landsstyremedlemmer, og da vi regner med, at udvalgets medlemmer er gået til

deres respektive grupper med disse spørgsmål, vil vi ikke bruge mere tid på denne. Alle disse

vil blive fremlagt af Finansudvalget i forbindelse med 2.behandlingen af forslagene.

Hermed vil vi tage den samlede Finanslov til nærmere overvejelse. I bestræbelserne på at

færdiggøre Finanslovsforslaget, vil vi i Finansudvalget være med til at gøre vores bedste for

samfundet.

Daniel Skifte, mødeleder, Landstingsformand, Atassut.

Vi siger tak til Josef Tuusi Motzfeldt og den næste er Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundet.

Mads Peter Grønvold, ordfører, Kandidatforbundet.

Efter nøje gennemgang af Landstingets Finanslov for 2003, har Kattusseqatigiit følgende

bemærkninger til 1.behandlingen.

Bemærkninger til Landsstyrets økonomiske politik de sidste år. I løbet af de sidste år har vi

fra Kattusseqatigiits side, gjort de stiftende Landsstyre opmærksom på, at der skal føres en

fornuftig økonomisk politik.

Selvom Landsstyret har meldt med, at der skal føres en stram politik eller, at der skal føres en

endnu mere stram politik i landsstyreområdet, men da denne udmelding ikke har været fulgt

af enkelte landsstyreområder, skal vi fra Kattusseqatigiit udtale vores utilfredshed.

Hvis de beslutninger om den udøvende magt beslutter skal have nogen mening, må Landsstyret

følge disse beslutninger. Kun på denne måde vil Landsstyret være i stand til at føre en

fornuftig økonomisk politik.

I løbet af de sidste par års tid har man ved redegørelse vedrørende den økonomiske situation

udtalt, at hvis Landsstyret ikke ændrer den førte økonomiske politik, vil de stigende driftsudgifter

skade vort lands økonomi.

Det kan konstateres, at Landsstyret fortsat fører denne politik. Vi mener i Kattusseqatigiit, at

Landsstyret må finde initiativer til at stoppe Landsstyrets aktuelle politik.

Økonomi.

Der blev udtalt, at Landsskassens indtægter er faldende, og at det må påregnes, at indtægterne

fortsat vil falde i de kommende år.

Selvom Landsstyret er klar over, at vort lands økonomiske situation er forringet, viser Landsstyret

manglende aktion, at Landsstyret ikke er indstilles på, at rette op på økonomien.

Landsstyret er klar over, at vi går økonomisk trange år i møde. Derfor reagerer Landsstyret på

ingen måde for at rette op på økonomien og det mener vi i Kattusseqatigiit er utilfredsstillen-


de. Vi mener i Kattusseqatigiit, at Landsstyret må finde på andre indtægtskilder, ikke mindst

på baggrund af stigende behov midler i de enkelte landsstyreområder.

Hvis der ikke findes andre indtægtskilder må vi regne med, at Landstinget vil få mindre råderum

til at finansiere kommende projekter. Der må nu etableres initiativer for at rette disse

forhold, i stedet kun at vente på, at det hele går galt.

Vi mener i Kattuseqatigiit, at man ikke kun skal fokusere på afgifter for at finde alternative

indtægtskilder, da vi i Kattusseqatigiit mener, at man i højere grad bør finde på alternativer

ved etablering af arbejdspladser.

Vi mener i Kattusseqatigiit, at der må etableres nye arbejdspladser, da vi på denne måde vil få

bedre muligheder for skatteindtægter til Landsskassen.

Når vi skimmer på kysten er antallet af aktive fartøjer dalende og når torskefiskeriet kommer

rigtigt i gang, vil der opstå mangel på fiskefartøjer. Her tænkes specielt på aftagernes krav.

Det er et faktum, at vor Landsskasse ikke har råd til udskiftning af den eksisterende flåde.

Landsstyret har selv ved selvsyn konstateret, at der er blevet sparet mærkbart på midlerne til

nyanskaffelser.

Selvom fiskeriet er vort lands største og vigtigste økonomiske fundament, må vi konstatere, at

området ikke bliver støttet af Landsstyret.

Når vi siger det i Kattusseqatigiit, så skyldes det, det faktum, a der er blevet skåret væsentligt

ned på midlerne til nyanskaffelser og det samme er tilfældet i andre erhverv.

Hvis vort lands økonomi skal udvikles, må der etableres mulighed for at eksempelvis - Nuka

A/S kører rentabelt, Royal Greenland A/S satser på produktion af rejser, hellefisk og krabber.

Hvis Nuka A/S skal producere rentabelt, må dens produktion af torsk udvikles og hvis denne

skal blive mulig, er det nødvendigt, at produktionssteder bliver moderniseret eller at der foretages

nyt byggeri.

Vi mener i Kattusseqatigiit, at der bør investeres i ny byggeri. Da vi i Kattusseqatigiit mener,

at vort lands ringe økonomi skal rettes op, må der indføres alternativer i form af udvikling af

erhvervslivet. Det er således nødvendigt hurtigst muligt, at foretage politiske tiltag for at skaffe

de nødvendige midler.

De gode økonomiske tider er ved at rinde ud og behov for yderligere midler er stigende og når

vi ser på forslaget til finansloven, er det værd at konstatere, at der lægges op til mærkbare

besparelser i forskellige konti.

Hvis der skal foretages besparelser uden først at finde på andre alternativer, vil dette resultere

i, at der ikke vil være midler i rådighed i flere og flere konti. Hvis der skal afsættes midler i

kontierne, mener vi i Kattusseqatigiit, at Landsstyret i højere grad må finde på flere

alternative indtægtsmuligheder.

Der blev udtalt, at der er mulighed for, at arbejdsløsheden, erhverv-, fiskeri- og landbrug. Det

blev udtalt, at der er mulighed for, at arbejdsløsheden på land vil stige og hvis de strukturtil-


passede fabrikkers produkters aftagelse ikke bliver sikret politisk, vil endnu flere blive arbejdsløse.

Vi har i Kattusseqatigiit i løbet af de sidste år gentagne gange rettes direkte henvendelse til

Landsstyret for at gøre opmærksom på de risici, der er ved uhæmmet eksport af hellefisk.

Hellefisken har i de sidste år haft stor positiv effekt på Landskassens indtægter og når vi ser

på verdensmarkedspriserne på hellefisk har disse været stabile de sidste år. At verdensmarkedspriserne

på hellefisk har været stabile, har dette betydet, at eksportørerne har haft gode

vilkår.

Vi mener i Kattusseqatigiit, at hellefiskens gode afkast må opvejes af forbedrede produktionsmuligheder.

Hellefisken vil bedre beskæftigelse, hvis produktionen optimeres på land.

Hellefisken, som er en af vort lands vigtigste råvarer de sidste år, har givet god beskæftigelse

uden for vort lands grænser og til trods for, at større forædling af hellefisken vil give større

beskæftigelse til gavn for vor økonomi, må vi konstatere, at den politiske vilje for sådanne

tiltag ikke er til stede.

Heldigvis fisker jollefiskerne aktivt til trods for, at deres vilkår de sidste år ikke har været de

bedste. Da det jo er en kendsgerning, at jollefiskerne har fået frataget deres

tilskudsmuligheder ved anskaffelse af en ny jolle.

Vi mener i Kattusseqatigiit, at tiden er inde til, at Landsstyret indser, at jollefiskeriet har stor

positiv effekt på beskæftigelsen, da en stor del af råvarerne bliver indhandlet af jollefiskerne.

De producerende selskabers uhæmmede eksport af råvarer uden større effekt på beskæftigelsen

på land må stoppes og til gengæld må forædlingen på land optimeres. Det mener vi i Kattusseqatigiit.

På den måde vil man etablere vedvarende arbejdspladser og det vil ligeledes have positiv

effekt på kommunernes og landsskassens skatteindtægter.

For at imødegå vort lands forringede økonomiske situation, må eksisterende muligheder i

erhverslivet, som endnu ikke bliver benyttet, etableres. Når vi ser på muligheder inden for

landbruget i Sydgrønland, må der arbejdes for at øge vort lands eget forsyning, mener vi i

Kattusseqatigiit.

Hvis den interne erhvervsliv ikke bliver udviklet, må vi regne med, at vort land de kommende

år i højere grad vil blive afhængig af forsyning udefra og på den måde vil vi ikke være i stand

til at lade økonomien cirkulere i vort land.

Vi mener i Kattusseqatigiit, at vi ved seriøs udnyttelse af interne produktmuligheder kan få

forbedre vort lands økonomiske situation. Vi ynder at gentage, at vi i højere grad må udnytte

egne produkter. Vi mener således i Kattusseqatigiit, at tiden er inde til, at vi i højere grad

udvikler produktion af fangst og fiskeråvarer med henblik på salg i forretninger.

Ved selvforsyning af varer, vil landets økonomi blive konsolideret. Og på den måde vil man

også udvikle den interne produktion. Vi mener i Kattusseqatigiit, at der må findes alternative

indtægtskilder, hvis vi skal have råd til de stigende driftsudgifter.


Ved at tilføre midler til hovedkonto 10.13 vedrørende erhvervsmuligheder, må vi udvikle de

interne indtægtsmuligheder, mener vi i Kattusseqatigiit.

For at modvirke de forringede økonomiske vilkår, må vi etablere alternative indtægtsmuligheder,

mener vi i Kattusseqatigiit og for at eliminere indhandlingsproblemer i det kystnære fiskeri,

må der foretages tiltag. I løbet af de sidste år er fiskerne blevet forvoldt større og større

indhandlingsproblemer og det til trods for, at det offentlige i højere grad kræver, at fiskerne

passer deres økonomiske forpligtigelser.

Selvom fiskerne er indstillet på at fiske aktivt, er deres muligheder for fiskeri blevet stoppet

på grund af indhandlingsproblemer. Vi mener derfor i Kattusseqatigiit, at

indhandlingsvanskeligheder for fiskerne skal elimineres.

Selvom fiskerne er indstillet på at fiske aktivt, er deres muligheder for fiskeri blevet stoppet

på på grund af indhandlingsproblemer. En del af de kystnære rejefiskere har indstillet deres

fiskeri på grund opfiskning af deres kvoter, bliver flere og flere tvunget til at være på land.

Vi skal benytte lejligheden til, at anbefale Landsstyret for fiskeriet til at finde på muligheder

for at tildele fiskerne yderligere kvoter inden for TAC=en.

Hovedkonto 50.06.18 Serviceaftale produktionsselskabet NUKA A/S.

For at komme ud af indhandlindsvanskelighederne for fiskerne, som har verseret de sidste år,

må der bevilges midler til NUKA A/S til brug for udvikling af indhandlingsfaciliteterne. Det

mener vi i Kattusseqatigiit.

Hovedkonto 50.07.16 Indhandlingstilskud - sælskind.

Vi kan i Kattusseqatigiit ikke acceptere, at der er blevet sparet 5 mio. kr. på indhandlingstilskud

til sælskind, da man i forvejen også har sparet på disse i løbet af de sidste par år.

Vi mener i Kattusseqatigiit, at argumenterne for besparelserne ikke er fyldestgørende, da

Landsstyret selv har meldt ud, at antallet af aftagere til sælskind er øget. Vi mener ikke i Kattusseqatigiit,

at tiltaget har at gøre med øget antal af aftagere, idet det jo er en kendsgerning,

at en del af aftagerne stopper.

Vi kan i Kattusseqatigiit ikke acceptere, at erhvervsfangerne flere steder på kysten bliver ramt

af denne besparelse, da vi er overbeviste om, at tilskuddet er vigtigt for erhvervsfangerne,

ligeledes også for fiskere, som på grund af fiskeri også indhandler sælskind. Vi mener således

i Kattusseqatigiit, at der ikke bør spares på tilskud til sælskind.

Hovedkonto 50.85.20 Servicehuset - bygder.

Selvom midler til servicehuse bør øges, kan det konstateres, at bevillingen til servicehuset i

Upernavik Kujalleq er blevet sparet væk. Vi mener i Kattusseqatigiit, at bevillingen bør genoptages

i finansloven.

Da det jo er et faktum, at der er stor behov for servicehuset på nævnte sted. Ved rejser har jeg

selv ved selvsyn konstateret, at der er behov for renovering af eksisterende servicehuse i bygderne.


Vi mener i Kattusseqatigiit, at tidligere opførte servicehuset må underlægges yderligere vurdering.

Den sociale sektor.

Vi har under vores rejser som landstingsmedlemmer besøgt flere institutioner for børn og

unge. Jeg har selv ved selvsyn konstateret, hvor vigtigt det er, at institutionspladserne for børn

og unge får præg af et egentligt hjem. Eksempel: Vi har kunnet konstatere, at den velopførte

institution for børn og unge i Uummannaq har haft en yderst positiv effekt for beboere.

Aktive medarbejdere. Der bliver etableret aktiviteter for børn både sommer og vinter. Det er

et godt hjem for børn, velegnet for både børn og unge.

At Landsstyret nu lægger op til familiepleje på grund af mangel på pladser til tvangsfjernede

børn og unge, finder vi det betænkeligt i Kattusseqatigiit, idet tvangsfjernede børn og unge

har stor behov for hjælpeforanstaltninger.

Hvis familier, der får plejetilladelse ikke har de nødvendige kvalifikationer, vil dette sætte en

begrænsning på børns og unges videre udvikling. Vi mener derfor i Kattusseqatigiit, at der

bør etableres tiltag for at minimere antallet af placeringer til familier og ikke mindst på

placeringer til døgninstitutioner.

Vi mener således, at der bør gøres mere brug af familiebehandlingssteder, som er blevet lukket

i løbet af de seneste år og udnytte disse bedre. Det er faktum, at vilkårene for børn og

unge, der er placeret på institutioner bør forbedres, idet en del af pladserne i vort land ikke er

tidsvarende.

Det er i løbet af de sidste år blevet mere synligt, at den hastige udvikling visse steder har

betydet mere arbejde for socialforvaltningen. Der er mangel på børneinstitutioner og

medarbejdere, ligesom der også er mangel på sociale medarbejdere i udviklingsstederne. Det

har betydet, at man ikke har kunnet yde den nødvendige hjælp.

Vi finder det i Kattusseqatigiit vigtigt, at der ydes offentlig hjælp til familier inden problemerne

tager overhånd. Udviklingen må tilpasses rekruttering af medarbejdere. Det mener vi også

i Kattusseqatigiit.

Der er flere steder stor mangel på personale, uddannet inden for det sociale område. I mindre

byer er behovet for uddannede personalet stigende og hvis den sociale service ikke skal

forringes, må der etableres politiske tiltag for at eliminere problemerne, mener vi i

Kattusseqatigiit, for at komme disse problemer til livs.

Ældre- og førtidspensionister.

Ældre- og førtidspensionister har i løbet af de seneste år blevet lovet bedre økonomiske forhold.

Det har vi fra Kattusseqatigiit sendt forslag om til Landstinget og hvis vi ser på de forhold

i de seneste par år, er de økonomiske forhold blevet forværret.

De penge, der bliver givet til de ældre er nødt til at være tidsvarende. Det mener vi i Kattusseqatigiit.

Derfor mener vi stadigvæk, at de penge, som ikke har fuldt med i den nye økonomiske

situation i Grønland ikke er tidssvarende længere. I løbet af forårssamlingen har der været


løfter om fra Landstinget om, at der skal være lettelser for ældre- og førtidspensionister og

langtidsoordninger er også blevet lovet, men dette er ikke sket.

For at de langtsigtede ordninger, hvorfor har kun nogle af grupperne af de ældre fået lettelser.

Arbejdspladser.

Atter er arbejdsledige forøgede. Man må derfor bekæmpe arbejdsledigheden. Det mener vi i

Kattusseqatigiit. Inden for Grønlands grænser må der etableres nye produktudviklinger, der

må udarbejdes planer og ikke kun blive ved med tom snak, som det har været indtil videre.

Det mener vi i Kattusseqatigiit.

I løbet af de sidste par år har debatten været omkring dette, dog uden resultat. Det er vigtigt

med flere arbejdspladser til lands, især produktionssteder til udlandet, da disse resulterer i

flere arbejdspladser.

Derfor mener vi, at produktudvikling må til stadighed udvikles. Det mener vi i Kattusseqatigiit.

Også i bygderne må dette tilgodeses. Kattusseqatigiit støtter al produktion i Grønland, for

eksempel SIKU BLOK. De har været i gang med forberedelserne i mange år med hensyn til

SIKU BLOK uden større videresalg i Grønland eller til udlandet til dags dato. Selvom ideen

er god og støtteværdig, har støtten fra de offentlige været manglende.

Hvis dette blev støttet på en bedre måde, vil vi også kunne høste gode indtægtskilder fra dette

projekt. Det mener vi i Kattusseqatigiit må tilgodeses noget mere i fremtiden. Det kan være

med til at etablere varige arbejdspladser.

Hvis Grønlands Hjemmestyres virksomheder kan videreetableres langs kysten, må man også

have samme muligheder for private investeringer. Det mener vi i Kattusseqatigiit, da det ikke

er personaleboliger, der er mangel på langs kysten uden for Nuuk.

Folkeskolen og uddannelse.

Hvis Atuarfitsialak og de smukke planer skal blive til virkelighed, er vi nødt til at se på de

realiteter, der er langs kysten, for eksempel i Nuuk i ASK har den nye skole - den gode skole

ikke gode vilkår. Den er helt uegnet til den funktion, Atuarfitsialak har.

Omtalte skole har været under renovering, men der har til stadighed ikke i helhed været indsats

for at ordne forholdene i skolen. Der er folkeskoler langs kysten, som stadig trænger til

en renovering, som vi bare ser på, uden at tage initiativ til at dette bliver udført.

Hvis den gode skole - Atuarfitsialak stadigvæk skal køre efter planerne, er vi nødt til at

etablere nye og større skoler. Hvis vi ser på finansloven, er der ikke forøgede tilskud til

hovedkonto 84.40.10 til kommunernes renovering af skolerne.

Vi mener i Kattusseqatigiit, at folkeskolerne langs kysten trænger til en renovering. Derfor

mener vi, at man fra ovennævnte hovedkonto lægger flere tilskud til renovering af skolerne

langs kysten.

Selvom folkeskolerne langs kysten kommer til at koste renovering og dette kommer til at

koste 1,5 til 2 mia. kr., mener vi alligevel, at vi allerede på nuværende tidspunkt må

planlægge at finde midler til dette. For eksempel i Siorapaluk og Kullorsuaq eller

Qasigiannguit folkeskole, hvornår er det, der bliver taget initiativer til renovering af disse?


Børnene er nødt til at gå i skole og har jakker på inden døre. Hvornår er det, man forbedrer

forholdene?

Langs kysten er der i folkeskolerne stadig forhold, der er helt uacceptable og alligevel har vi

planer om, at etablere helt nye uddannelsessteder. Er det realistisk? Hvis vi på den anden side

ikke vil give tilskud til renovering af eksisterende folkeskoler, hvorfor skal vi så have en

universitetspark?

Med hensyn til uddannelse, mener vi med hensyn til uddannelsesstøtten, at vi ikke bør få

dårligere forhold, at være uddannelsessøgende. Hvis vi ser på besparelserne, prøver man at

spare på, at de uddannelsessøgende kan have familie og fragt med til uddannelsespladserne.

Studerende har ind imellem en masse fragt med hensyn til en start af en uddannelse, da det

ind imellem er længerevarende uddannelser.

Hovedkonto 40.14.13 Tilskud til sporten.

I løbet af de sidste år har - er det ikke et ukendt fænomen, at man langs kysten får sportsforeninger

har dårlige vilkår. For eksempel ved de årlige grønlandsmesterskaber, er der en del,

som ikke når frem til mesterskaberne på grund af manglende midler. Tai Kwon Do er for

eksempel et område, som vi kan se på. De har gode resultater og dette bør vi også se på i

fremtiden. Også håndboldholdene har gode resultater og det må vi også se på i fremtiden også

med hensyn til andre fritidsaktiviteter.

Hvis den gode udvikling, der er inden for idrætten ikke skal svækkes, er vi nødt til at have

flere tilskud til ovennævnte område.

Hovedkonto 40.14.16 Kultur- og fritidsarrangementer og tilskud til disse.

Foreninger og organisationer har også mærket sparekniven. Hårdt. Det har endda ind imellem

været svært for foreninger og organisationer at fortsætte. Vi er nødt til at skære ned på besparelserne

på de områder. Det mener vi i Kattusseqatigiit. Vi mener nemlig, at foreninger og

organisationer er nødt til at have flere tilskud og ikke mindre tilskud.

Sundhedsvæsenet.

I sundhedsvæsenet er der besparelser, som vi fra Kattusseqatigiit slet ikke kan acceptere. Hvis

der skal være besparelser på 15 mio. kr. Hvem er det, det går ud over? Hvad er det for nogen

grundprincipper, man har i de ideer om besparelser?

Vi mener, at sundhedsvæsenet i helhed fungerer, men på den anden side, så kan vi også se, at

ventelisterne bliver længere og patienterne en lang ventetid på at komme til lægen. man ser

også en større dødelighed, netop fordi der ikke er mulighed for at diagnosticeret sin sygdom.

Inden for sundhedsvæsenet har vi et formål med sundhed for alle. Hvordan skal kunne vi gøre

det? Hvis vi ikke får ventelisterne kortere og hvordan skal vi alle blive sunde, hvis der ikke er

mulighed for at komme til lægen, når man er syg. Hvornår er det, man vil standse årlige planlægninger?

Vi er nødt til at være realistiske, hvornår er det, at Landstinget vil tilkendegive

langtsigtede planer, også inden for sundhedsvæsenet?

Inden for sundhedsvæsenet og inden for personaleområdet inden for samme område, har man


i de senere år været nødsaget til at tage udlandet til hjælp med hensyn til personaleansættelser.

Og det mener vi ikke er rigtigt i Kattusseqatigiit.

Vi mener i Kattusseqatigiit, at man er nødt til at have flere udenlandske læger, som har svært

ved at blive ansat i det danske rige og give dem mulighed, netop at vi også selv har brug -

netop fordi vi selv har så stor en lægemangel.

Trafikale sktrukturer.

I løbet af de sidste par år har der i for eksempel i lufthavnsområdet været mange besparelser. I

takt med forhøjede takster har det gået ud over turismen, da billetpriserne også er forhøjet. På

den anden side har vi også embedsmedførlige rejseaktiviteter, som også er steget i priserne og

dette har i helhed ramt administrative udgifter.

Hvornår vil man forbedre disse forhold? Man har eksempelvis sagt, for eksempel i Qeqertarsuup

området, i sin tid, da det stadigvæk hed Grønlandsfly, at man også vil have mulighed for,

at give Air Alpha mulighed for at tage nogle af flyruterne og derved få taksterne ned og selvom

dette er sket, er priserne - flypriserne stadigvæk stigende. Hvornår er det, at planlægningerne

vil gå efter planerne?

Daniel Skifte, mødeleder, Landstingsformand, Atassut.

Jeg skal nu sige, at taletiden er overskredet, og at vi stadigvæk mangler to sider og jeg vil

foreslå, at du fremlægger disse to sidste sider til 2.behandling. De tidligere talere har også fået

lov til at holde i over en halv time. Jeg er nødt til at stå fast ved min beslutning. Derfor

stopper jeg din tale her.

Det er vigtigt, at Finansloven og udtalelser til denne, at alle får mulighed for at udtale sig.

Derfor har du også fået mulighed for at udtale dig, endda 4 minutter over den halve time.

Næste taler er Per Berthelsen, løsgænger.

Per Berthelsen, ordfører, Demokraterne.

Tak. Jeg skal lige sige, at penge er roden til alt ondt. Ja, det vil jeg blot bemærke og så har vi

snart ikke mere at frygte for i Grønland, da vi snart løber tør for disse, hvis vi kører videre,

som vi gør nu.

Aldrig har driftsudgifterne været så store som i det foreliggende finanslovsforslag og aldrig

har flere påtrængende behov måttet udsættes på grund af Landsstyrets prioriteringer.

I foråret sammenlignede jeg Finansloven med....bevillinger, hvorfor det er nødvendigt, at

prioritere mellem behov, der ellers alle kan være støtteværdige. Landsstyret har nu fremlagt

sine økonomiske prioriteringer og viser os dermed, hvad der kunne.....mere interessante, hvad

der ikke kunne blive plads til i kufferten.

Vi oprettede en rationaliseringspulje for FL 2000 - Finansloven 2000. Pengene blev udmøntet

i et andet ..projekt, som nu kører på - er det 3 år? Sekretariatet er nedsat. De har produceret et

par rapporter, men er servicen forbedret? Har det sænket administrationsudgifterne? Tja, den

sidste del af svaret fik vi under forårssamlingen, hvor såvel kultur- og uddannelses-, som

socialdirektoratets administrationer viste os, hvilket forhold, de har til borgernes penge.

Rationaliseringspuljen forhenværende hovedkonto 20.11.52, den er nu pistforsvundet i det


nye finanslovsforslag. Det er lidt ærgerligt, at puljen nedlægges netop nu, hvor pengene er

brugt og hvor anstrengelserne skulle udmøntes i millionbesparelser for administrationen.

Al for store ressourcer spildes i den offentlige sektor. Vi mener ikke nødvendigvis, at der er

for mange ansatte. Vist skulle der skæres, men kræfterne kunne også målrettes, så vi får mere

rationelle arbejdsgange og bedre service for det samme - måske endda færre penge.

Vi må derfor forlange af os selv, at vi tænker strategisk, når Hjemmestyrets mange aktiviteter

evalueres og nye skal bringes på bane. Hvad er formålet med aktiviteten? Er den fornuftig?

Hvordan skal indsatsen tilrettelægges, hvis målet skal nås og hvilke konkrete kvalitets... og

hvilke effektiviseringsgevinster forventer vi at opnå med aktiviteten.

Det er blandt andet derfor, at vi er her og for Landsstyret er det, den primære opgave, nemlig

at skabe rammerne for økonomisk vækst og derved fastholde eller øge borgernes oplevelse af

serviceniveauet. Og det helst uden skattestigninger, tak.

Jeg ser for mig en række påtrængende problemsstillinger, hvis løsninger ikke prioriteres i det

fremlagte finanslovsforslag. Så hvis finanslovsforslaget er et forslag til, hvordan man pakker

sin kuffert, så må jeg sige, at jeg har en noget anderledes forestilling om, hvordan kufferten

skal pakkes.

Jeg ønsker som alle andre, at borgerne i 2010 må opfatte samfundet, som fremtidsorienteret.

Belært af erfaringen fastholder jeg imidlertid, at vores samfund skal bygges fra grunden. Arven

er til dels solgt bort fra...bundløs gæld har og tilbage står hverdagens hårde slid.

Store beslutninger er igen i morgen truffet af mytomaner? uden blik for fundament, som bygningen

Grønland skal hvile på. Med fundamentet henviser jeg til samfundsbærende struktur,

hvor uddannelse er den væsentligste brik. Folkeskolen skal prioriteres, for den er

fundamentet, men også gymnasiet trænger. Vejen mod selvstændighed går gennem højnelse

af uddannelsesniveauet. Ikke en kold tyrker eller andre forslag uden reelle indhold.

Hvad vil de egentlig sige, at være selvstændig og hvordan hænger økonomi og

selvstændighed sammen? Vore driftsudgifter er steget eksplosivt de senere år. Indtægterne er

fuldt med, men er på seneste bøjet af. Driftsudgifterne ser ud til at skulle fortsætte i

opadgående retning.

Vi ser, at stadig flere kommuner får økonomiske vanskeligheder og fiskeriet er fortsat glemt,

såvel trawlere, små fiskere, som får arbejde i fiskeindustrien, melder om vanskelige tider.

Truslen omkring krig eller skærpelse af konflikterne i Mellemøsten giver udsigt til stigende

oliepriser.

Jeg har gennem årene været ganske rundhåndet og derfor bliver det fortsat vanskeligere, at få

det økonomiske puslespil til at gå op. Lettere bliver det ikke, når Landsstyret har vanskeligt

ved at beskære i de bestående eller siger nej til nye driftsudgifter og når Landsstyret siger nej

til de rigtige og ja til de forkerte udgiftsposter. Jo, så skal opgaven blive umådelig vanskelig.

Landsstyret sagde først ja, så sagde de ja, men det koster mere, for straks efter at sige nej. Ja,

jeg taler om personaleboligerne, der er pillet ud af finanslovsforslaget.


Er der pludselig nok vakantboliger til alle, er der færre ansatte. Hvorfor gennemføres

projektet ikke, når der kan spares - når det kan spare samfundet på driften til 17 mio. kr. årligt

i sparede vakantboligudgifter. Vores økonomi kunne altså have det bedre.

Tiderne har været gode. Det er det ikke mere og indtægterne har været voldsomt stigende i de

senere år. Det er det ikke mere. Vi kunne have sparet op. Vi kunne have investeret i

fremtiden. Vi kunne have skabt anstændige rammer for for eksempel børnene og ungdommen

og de mennesker, som arbejder med dem.

Men hvad skete der? Vi øger forbruget i stedet for at investere langtsigtet i en styrkelse af de

bærende samfundstrukturer og i stedet for at tage hul på løsningen af de tungere sociale problemer.

Pengene er nu brugt og det nytter ikke at græde. Regningen fortsætter dog med at

strømme ind og har man først sagt ja til en driftsudgift, ja, så har kun få politikere valget og

modet til at foreslå dem beskåret.

Og som de penge, som endnu ikke er brugt, de er beklageligvis fundet i anlægsprojekter, som

Landsstyret ikke kan finde ud af at få udviklet. Prioritering, ja, det lyder spændende, men er

det nu nødvendigt? Ja, i allerhøjeste grad. Vi, de kommende Demokrater, skal være de første

til at trække i arbejdstøjet, når målet er at sikre Grønland det fornødne finansielle rygstød til

at modstå en periode, hvor indtægter ikke fortsætter himmelflugten, men stigningen i

driftsudgifterne synes at fortsætte upåagtet. Ergo skal driftsudgifterne holdes nede.

Men visse området bør faktisk tilføres flere ressourcer. Demokraterne ønsker derfor en strategisk

omprioritering af bevillingerne i finanslovsforslaget, så vi kan påløfte en række tunge

opgaver i den grønlandske samfund.

Opgaver, der skal løses som forberedelse for en forestående tid...ud af. Det er nu, der skal

handles. Det er nu vi skal forberede os grundigt, for megen tid er allerede gået til spilde. Jeg

formoder, at faldskærmspringere uden faldskærm kommer slemt til skade.

Næ, vi tror på processen og på, at gennem forøget ansvarlighed kan fremme processen, så vi

mentalt er parate, når det formelle spring engang skal tages. Kufferten skal pakkes på den

rigtige måde, hvis vi ønsker en fornuftig selvstændighedsproces.

Demokraterne lokker ikke befolkningen med løfter om, at selvstændigheden ligger lige om

hjørnet, for er man overhovedet flyttet hjemmefra, hvis det er far og mor, der betaler for

lejligheden og billetten til koncertbilletten, kosten og øllerne.

Hvor er det så vi vil sætte ind op og omprioritere? Et demokratisk samfund kendes for, hvordan

det behandler sine mindretal og de svage grupper. De er derfor bemærkelsesværdigt, at

Grønland med et Siumut ved magten har formodet at skabe et samfund, hvor der er så mange,

der har så lidt og så få, der har så meget.

Vi tror på, at initiativet vokser frem og blomstrer lokalt, hvis Hjemmestyret formår at skabe

de rigtige rammer. Hjemmestyret synes imidlertid, at lide af den opfattelse, at tingene

fungerer bedst, når Landsstyret agerer overformynder og fastholder såvel befolkningen som

sig selv i illusionen, at Hjemmestyret alene vide, hvad der er godt.

Landsstyrets finanslovsforslag præges af store projekter i for eksempel energiforsyningen,

lufttrafikken og på uddannelsesområdet, men det løser ingen ting, at de grundlæggende problemer

i samfundet. Spørgsmålet er om projekterne er andet end lir for dyre drenge.


Jeg er derfor kommet til den konklusion, at Landsstyrets finanslovsforslag er et udmærket

eksempel på, hvorfor den franske filosof Rosseau var gal på den, når han mente, at

magthavernes beslutninger var udtryk for folkets generelle vilje.

Det frelser også befolkningen for et ansvar, som vi vil give tilbage til befolkningen. Vi tror

nemlig på, at de offentlige systemer er til for at hjælpe og vejlede befolkningen til at træffe

deres egne valg, ikke for at træffe valgene for befolkningen.

Vi er derfor af den opfattelse, at forud for stort opslåede prestigeprojekter kommer reparationen

af de strukturer, der skal sikre en hensigtsmæssig samfundsudvikling.

Det er prioriteringen af den slags initiativer, vi skal drøfte og på sigt realisere, hvis det skal

gøres tillokkende for vore unge at vende tilbage til Grønland efter endt uddannelse i Danmark

og udlandet.

Jeg tror, at mange ønsker at vende tilbage, men undlader, fordi vi i Grønland ikke har formået

at skabe et samfund, der kan konkurrere med andre lande og her tænker jeg ikke på universitetsparker,

men på mere trygge rammer i hverdagen.

Vi ønsker derfor omprioritering af de frigjorte bevillinger mere fornuftigt anvendt på folkeskoler

og børneinstitutioner. Men der bør også sættes ind i andre steder. For eksempel havnefaciliteterne

er forringet mange steder som i Nanortalik, hvor kajen slet ikke er gearet til al

den trafik, der opstår med guldminen, krabbefabrikken og den almindelige godstrafik, der

stiger som følge af minefolkene tilstedeværelse i byen. Hvem har sovet i timen? Den slags

skal koordineres.

Vi føler og ikke sikre på, at det er sket i tilfældet Nanortalik og finde grundene for, at tildele

koordineringen mellem Landsstyreområdernes kontakt - karakteren, forbedring ønskelig.

Vi forventer derfor, at Landsstyret bestræber sig på at koordinere aktiviteterne, uden at de

forskellige landsstyreområder, så borgerne kan få en oplevelse af Hjemmestyret som et

professionelt organ, der understøtter en sund udvikling.

Vi starter jo med at ønske os verdens bedste folkeskole med et strejf af realisme. Rammen til

debatten som mundede ud i lokalet Atuarfitsialak - den gode skole. Vi antager, at de fysiske

rammer har betydning for børnenes indlæring. Det er derfor så meget desto tristere, at

de...relativt beskedne bevillinger, Landsstyret formår at afsætte til et område, der skal producere

fremtidens pille og velfungerende borgere.

Der skal årligt anvendes godt 80 mio. kr. for renovering og nybyggeri, hvis det ønskede niveau

for folkeskolens skal nås over en periode på 15 år. I sig selv en absurd tanke, at det vil

tage 15 år at gennemføre den ønskede renovering og modernisering.

Salige er de, der afstår levets goder. Thi de skal få deres løn i himmelen. Nej, jeg tror ikke på,

at den almindelige borger tænker sådan. Nogen kommer i sandhed til at vente på

forbedringerne og de kommer til at vente længe.

Vi vil gerne vide, hvordan målet kan nås for den halve pris, for det er hvad Landsstyret afsæt-


ter i finanslovsforslaget. Måske Landsstyret satser mere på den værktuelle? folkskole, for

mursten og tage, det bliver der vist ikke råd med de afsatte bevillinger.

Måske har Landsstyret måttet sande, at utopien om den gode skole med de perfekte anlægsrammer

ikke kan lade sig gøre, fordi økonomien er for stramt eller måske er prioriteringerne

bare ikke faldet ud til fordel for vore unge.

Det er også magtpålæggende, at understrege folkeskolens nøgleposition i den løbende reproduktion

af vort samfundsstrukturer. Det er i denne livsbane, at de unge mennesker lærer at

gebærde sig socialt og det er i denne fase, vi grundlægger deres færdigheder, som senere

åbner eller afskærer dem deres muligheder for videreuddannelse.

Vi er på det foreliggende grundlæg ikke enig i Landsstyrets nedprioritering af anlægsrammen

til folkeskolen og opfordrer Landsstyret til åbent at drøfte konsekvenserne af den foreslåede

prioritering. Vi vil fastholde Landsstyret på, at vi skal til et løft til folkeskolen. Folkeskolen

skal prioriteres op i finanslovsforslaget. Det er ganske enkelt, hvis det er, at vore unge mennesker

skal kunne klare sig videre frem. Det er også nødvendigt, hvis vi ønsker at tiltrække og

fastholde kvalificerede lærerkræfter og veluddannelse i vores land.

De senere år har kostet samfundet dyre lektioner, men har vi lært af dem? Hvis krydstogtturisme

med M/S Disko havde været en god forretning, så ville private investorer have kappet og

bides om, at skyde kapital i projektet.

Hvis sælpølser kunne sælges i de forventede mængder, vil private investorer nok stået på

nakken af hinanden for at få del i den profitable nyskabelse. Men ak, investorerne stod ikke i

for at deltage. Hvorfor nu ikke det? Det kunne jeg spinde en længere kvæde om, men i

stedet må vi rette projektøren mod en ny potentiel skandalehistorie.

Historien om Ilimmarfik - universitetsparken. Ilimmarfik, babeltårnet er nu mere passende til

- er et eksempel på partiernes bevidstløse leflen for en fremskridtstanke, hvis

utilstrækkeligheder. vi kloge af skade, burde være bekendt med.

Babeltårnet skulle samle folket, men endte med at nedbryde det. Så galt går det nok ikke for

os, men med realiseringen af dagdrømmernes legeplads Ilimmarfik, vil ende som endnu et

kurs, vi må lide under. Og mistede vi interesse, om jeg så må spørge?

Jeg ser muligheder i en universitetspark. Problemet er bare om min mission har en lille tidsforskydning

i forhold til Landsstyrets, sådan cirka 15-20 år. Altså hvis vi skal have nytte af

den.

Og vi skal heller ikke glemme, at projektets realisering vil ske på bekostning af andre presserende

anlægsrenoveringer og nybyggerier, i eksempel folkeskolen og den sociale sektor,

som eller har behov, der kun udspringer fri fantasi, men af faktiske forhold.

Kontorerne er endnu potentielle skandaletoner og når snakken rettes mod lufttrafikken, skal vi

have en ny landingsbane i Qaqortoq og skal Narsarsuaq nedlægges? Ja, siger Landsstyret, der

har fået udarbejdet sin egen rapport om problemsstillingen.

Tidligere professor ved Ilisimatusarfik Gorm Winther har på foranledning af en lang række


sydgrønlandske kommuner, undtagen Qaqortoq kommune, udfærdiget en anden rapport, som

viser en nedlæggelse af lufthavnen i Narsarsuaq vil koste samfundet et trecifret millionbeløb.

Nu igen fristes man til at sige: Hvem kan vi egentlig stole på? Heldigvis er intet dog konkret

på finansloven endnu. Det er derimod lufthavnen i Paamiut. Nogen må snart sige stop i den

sag. Skal vi fortsætte med at drøfte et projekt, hvis realisme er uden for rimelighedens grænser?

Vi risikerer, at oprette en struktur så dyr, at den bliver såvel dyrere som ringere, end den forhåndenværende

løsning, hvor Paamiut har to ugentlige forbindelser til nord og syd. Vi går

ikke ind for anlæggelse af samfundets økonomisk-skabende og belastende projekter, med

mindre det virkelig indebærer kvalitets- og effektivitetsforhøjelser og det er vanskeligt, at se i

de foreslåede løsning for såvel Paamiut som Qaqortoq.

Vi har ikke behov for virkelighedsflugt for at finde opgaver, vi gider at beskæftige os med,

for opgaverne springer nærmest en i øjnene hver dag og under hver by- og bygdebesøg.

Misligeholdte børneinstitutioner, skoler med frost i klasselokalerne om vinteren. Faldefærdige

havneanlæg, for slet ikke at tale om den menneskelige forarmelse, der gør en helt ekstraordinært

indsats fra vores side.

Vi kan tage som et eksempel af en nordisk? vurdering, hvor man snakkede om 60 mio. kr.

Hvad er det så, der er så attraktivt med hensyn til Qorlortorsuaq? Er det ikke med mere sund

fornuft, hvis den indarbejdes i landsplanen, så den kan bruges i forbindelse med prioriteringen

i de politiske kredse.

Til 2.behandlingen fremlægger jeg derfor en række ændringsforslag, der viser hvor

prioriteringen på en række nøgleområder, som vil sikre en mere forsvarlig samfundsudvikling

under de givne økonomiske betingelser.

Hvem er det, der har fremsat disse ønsker? Hvem er det, der har fremsat disse luftkasteller. Ja,

jeg mener, hvem kan besvare dette spørgsmål. Det er de mennesker. Ja, det er netop de mennesker,

der selvbelært, at projekterne ikke lykkes, kan tage hjem med en billet.

Mennesker, der slet ikke har noget i klemme i forbindelse med disse projekter. Og vi har

forfaldne folkeskoler og vi har børneinstitutioner, som slet ikke svarer til vore dage, men det -

vi har jo ellers en hel masse - jeg snakker om en lærersag?, men lad os stoppe med det.

Jeg ser den almindelige borger med masser af udgifter, hvor politikkerne som bare søger efter

andre udgiftsposter. Man kan altså ikke uden - at lave en politik, uden at prioritere. Demokraterne

kan først nye af partistøtte fra nytåret. Det er derfor, at vi foreslår en tilpasning af de

faktiske behov og de faktiske udgifter.

Vi har ikke behov for virkelighedsflugteri. Vi efterlyser de reelle opgaver, som vi kan tage fat

om i alle bygder og i alle byer. Misligholdte børneinstitutioner, skoler med frost i klasselokaler

om vinteren, faldefærdige havneanlæg, for slet ikke at tage om den menneskelige

forarmelse, der kræver en helt ekstraordinær indsat fra vores side.

Til 2.behandlingen fremlægger jeg derfor en række ændringsforslag, der viser vore


prioriteringer for en række nøgleområder, som vil sikre en mere forsvarlig samfundsudvikling

uden de givne økonomiske betingelser.

At Landsstyret ikke har formået, at stramme op på driftsomkostningerne, der sidste år kostede

os cirka 88% af vores indtægter. Det burde vække en vis bekymring, særligt når man ønsker

at etablere flere kostbare anlæg som billedligt øger landsskassens driftsudgifter.

Yderligere, først så vil Landsstyret...manglende konsekvens på forårssamlingen, hvor lovbrud

blev tilgivet som dug forsvinder ved solens berøring. Nu bevilliger vi en Årshuspolitik?, hvor

Siumut fører an og Atassut agerer i halen på hunden.

Stort og fint skal det være. De store vil...på anlægsområdet synes ikke at have grænser...gældende.

Nu er det kun spændende, hvor mange gamle politiske cirkusheste, der har

kostet samfundet dyrt, gennem tiderne agter at gøre come-back i grønlandsk politik. Til næste

valg, for nogle skal der jo være.

Samtidig har vi en række uløste og underprioriterede opgaver, som trænger til en kapitalindsprøjtning

og mon ikke også Royal Greenland skal tilføres kapital snart igen og jeg vil gerne

mine bange anelser har grobund i virkeligheden.

Vejen frem mod 2004 synes således brolagt med risiko for skattestigninger og det finder vi

absolut ikke tilfredsstillende, når forslaget samtidigt behændigt undlader at forhandle sig til

de virkelige problemer i vores samfund.

Det er derfor med overforventning om en konstruktiv debat, at jeg overlader ordet til den

næste taler.

Daniel Skifte, mødeleder, Landstingsformand, Atassut.

Og vi siger tak til Per Berthelsen og den næste taler er Otto Steenholdt.

Otto Steenholdt, løsgænger.

Jeg, som en gammel politiker skal jeg også starte med et indlæg således og håber fuldt ud, at

mine ord gøres så forvirrede her i denne sal, at det skal ligne - have den samme konsekvens,

som dengang babelstårnet brasede sammen.

Men når man læser forslaget, kan man ikke undgå at sige til sig selv. Ja, det er rigtigt, at vores

økonomi i disse år er så vanskelig. Jeg er overbevist om, som jeg også sagde det i går under

debatten om Landsstyreformandens åbningstale, at der er tale ikke lette vilkår, som vi i disse

år lever under i, som Landsstyreformanden også kort udtalte.

Det, man skal være ekstra påpasselig med er, at da indtægterne nu er blevet så begrænsede, at

man er tilbageholdende med, at fremsætte forslag efter forslag, som koster midler og som vil

formindske indtægter, selvom disse blandt andet kan være nødvendige.

Ethvert, som er så vigtigt for landets erhverv som er så vigtigt for landets økonomi, som danner

grundlag for oprettelse af arbejdspladser, da indtægterne for disse bliver mindre - bliver

mere begrænsede, som også er så vigtigt for skatte og for landets indtægter, selvfølgelig også

vil blive formindsket. Det er jo også disse, som vi i disse klart vil komme til at føle.


Fiskerierhvervet, som forståeligt, især i de seneste år, at priserne er alt for lave, idet de kommende

indtægter for fiskeriet ikke længere er nok til betaling af lån, brændstof, redskaber,

proviant samt besætning, så kan fiskeriet ikke længere blive rentabelt.

Såfremt samtlige erhverv drives med offentligt tilskud, vil disse også på den anden side udhule

landets økonomi. Derfor bør man være tilbageholdende på alle disse forhold. Da vi fjernede

tilskuddene for et par år siden, sagde jeg, har jeg udtalt disse, som Landstinget nok har dømt

med følgende tillæg. Hvis vi skal lave disse beskæringer, vil der fortsat være nogle erhverv,

som vil have behov for tilskud.

Når disse begynder at indtjene økonomi nok, vil disse også blive til en stor hjælp for vores

økonomi. Det er den øgede globalisering, der også rammer vore eksportvarepriser.

Det vil nok også synes at være mærkeligt, at når der findes så mange rejser i vore farvande,

men dette har jo en dårlig konsekvens på den anden side, at der også kommer mange rejer fra

andre lande til vore egne markeder, således at de indtægter, vi ellers har regnet med bliver

mindre. Det vil sige, når hvilken som helst ressource bliver større eller flere, så daler priserne

også.

De midler, der er blevet afsat til anlæg og renovering, dem tyr man til, da de midler, der ikke

er blevet brugt forbliver i renoveringsfonden - heldigvis jo er blevet til reserve i dag.

Krabbefiskeriet kører bedre end forventet og med større økonomi og hvis såfremt en

bæredygtig fiskeri af disse, skal være en ressource i fremtiden, så bør man også undersøge

ressourcerne endnu bedre. Jeg vil ligeledes sige det samme, at med hensyn til den forøgede

hellefiskefiskeri i Nordgrønland, så bør man lave en mere nøje undersøgelse af denne fisk, for

hvis denne fisk skal være en gavnlig ting, bæredygtig økonomi i fremtiden.

De hellefiskefelter, som man fisker løs af, findes alle sammen i Nordgrønland. De byer, hvor

hellefisken findes, burde ellers være dem, der også bliver afhjulpet på økonomien af disse

ressourcer. Disse byer burde ellers have hellefiskefabrikker alle sammen og fordi borgerne i

disse byer mærkværdigvis er ledige, selvom der er temmelig mange hellefisk lige uden for,

hvor det end ikke bliver landet til deres byer, men blot eksporteres udefra.

Disse byer har jo også børn og unge, som også har taget stilling til, at være med i fiskerierhvervet.

Men hvordan kan de så spare sammen til indskud til deres nye fartøjer, når der ikke

findes arbejdspladser i deres by. Det siger jeg, fordi husstandens opsparing indebærer også, at

man får et fartøj.

Det vil synes at være mærkeligt, hvis man siger, at hellefisk i kommunerne i fællesskab, også

som selvstændige kommuner klart over for det offentlige meddeler, at deres ressourcer ikke

skal eksporteres af udefra kommende, men at deres kommuner, der jo også ejer ressourcerne,

også bør have fortjeneste fra fiskeriet. Det vil sige fra de andres fiskeri.

Gad vide, hvor mange tons hellefisk, der bliver fanget i disse kommuner? Det kan heller ikke

være mærkeligt, at hvis disse kommuner ønsker en vis procentdel af indtægterne tilfalder

deres kommuner. Dette kan man prøve på at opnå, hvis man vil lave nogle hårdt, så kan kommunerne

kræve, at der ikke længere skal være fiskeri af udefra kommende. Det vil sige det,

som man skal have som indtægt, indtil det bliver til gavn for en selv.


I den - det som jeg har tænkt i de seneste år, som har en vis tilknytning til dette, det er som

Qaanaaq kommune i disse dage har fremført. Det vil sige, at deres kommuner, at de kan få

nogle økonomiske midler fra en meget stort lufthavn, som der tjenes mange penge på, som

også ligger inde i deres kommuner, at de også kan få noget.

Et af de, som jeg tænker på, det er dengang da Marmorilik i drift, at den har været meget

gavnlig for Uummannaq kommune på økonomisiden. Man bør undersøge økonomien eller

ønske nøje, især når man sammenstiller forholdene, der har været i Uummannaq og Qaanaaq

som de er i dag.

Når vi begynder at debattere forslaget, der vedrører dette forslag, så har jeg fremsat mine

ønsker eller mine meninger meget kort.

Turismen er også et af noget, som man tyr sig til. Derfor lad mig blot gentage som jeg har

sagt i åbningsdebatten. En lufthavn, der kan blive forlænget til den bedst - eller til den billigst

mulige og som kan være udgangspunkt for de besøgende og så lad dem blive et

udgangspunkt. Også fordi da det er i ånden i kommunernes fællesskab, således at besøgende

også kan lægge økonomien der.

At - som jeg også kommenterede lejer til ejerordningen gør jo, at når man har sit eget hus, så

vil også være mere påpasselig med at få den renoveret og passe bedre på den. Heldigvis er

lyden om, at man skal have eget hus, som bliver højere og højere. Ja, heldigvis er forståelsen

endelig kommet.

Og forhåbningerne er jo så blevet så høje, at selv, uden at have hørt om der er nogen, der

ønsker at have deres egen bolig, at man allerede er gået i gang med at bygge boliger. Det vil

sige samfundets gammelkendte ønsker, at de vil have nogle ønsker, som man har været tilbageholdende

i alt for lang tid, nu er ved at blive forstået.

Når man selv vil have egen bolig eller egen lejlighed, så vil finansieringsmidlerne klappe

deres hænder med meget stor glæde og i den forbindelse, vil - i den forbindelse skal Landsstyret

så arbejde for, at de skal have en dialog med lånefinansieringsmulighederne, således at

man kan få spredt lånene til et længere årrække, og at renten bliver og mindre og andre og

andet.

Ja, hvordan - hvor er denne tilsagn om, at nedsætte renten på realkreditlån. Hr. Daniel Skifte,

dengang da du var landsstyremedlem, kom du med disse tilsagn. Da du ikke længere - kom

ud i landsstyrekoalitionen og kom i opposition sagde du, at du var blevet - trådt med at udføre

et arbejde, som du ikke let nok har udført og nu er du kommet i landsstyrekoalitionen igen.

Vil du så tage tilsagnet op igen for at få den realiseret?

Jeg håber på, at han hører på i sit kontor. Dem, der har med skolemiljøerne kommer klart med

et ønske om at få renoveret de dårlige skoler. Jeg kan fuldt ud forstå, at såfremt den gode

skole ikke kan opnås, når man har så dårlige skoler og uden at gentage mine ord fra dengang,

så vil jeg blot sige, at da forholdene da er gældende for lærerne er så vanskeligt, at endelige så

kender Landsstyret det.

Og med hensyn til den kommende universitetspark, så vil mine bemærkninger og spørgsmål


ikke blive besvaret i går, selvom jeg har været tilbageholdende dengang til beslutningen, så

har jeg har sagt ja. At der er mange fonde, som blot vil øge mange penge til den og det har

man nærmest slås om. Og udsættelsen af anlægget gør, der må være noget galt med finansieringen.

Ja, det er også noget, som Landsskassen også vil komme til at betale i en tid, hvor

landets økonomi har det dårligt.

Dette er ikke hensigtsmæssigt. Landsstyret, der gav tilsagn i forbindelse med Landstingets

behandling dengang og i dag bør man fremsætte reelle forhold til Landstinget. Vi vil komme

til en lille lettelse af de pensionisters vilkår, men mit ønske om, at man ikke skal beskatte

pensionen, blev ikke godkendt. Men Landsstyret har til hensigt, at pensionisterne kan lette på

vilkårene, således at disse kan tjene lidt ved siden af.

Jeg vil til det blot sige, at jeg håber, at der er nogle af landstingsmedlemmerne vil give mig

støtte. De ældres indtægter ved deres egen arbejde og fiskeri eller fangst. Lad dem aldrig blive

beskattet som en straf. Jeg skal ikke kommentere forslagene om besparelserne. Det er på baggrund

af al den prioritering, det vil indebære.

Ja, de arbejdspladser, der vil blive ramt, de vil råbe højt. Det kan jeg fuldt ud forstå, men

vores økonomiske drift i dag er så vanskelig, at hvis vi ikke har nogen klart og stærkt gøremåde,

så kan man næsten meddele, at vores økonomi går konkurs og dette ønsker jeg overhovedet

ikke bliver tilfældet.

Afslutningsvis skal jeg undskylde, at vores formand sidder i ro og mag og leder mødet. Jeg

kom til at kritisere ham.

Daniel Skifte, mødeleder, Landstingsformand, Atassut.

Vi siger tak til Otto Steenholdt. Den næste taler bliver så Landsstyremedlemmet med en besvarelse.

Augusta Salling, Landsstyremedlemmet for Økonomi, Atassut.

Jeg siger tak til partierne, Kandidatforbundet og løsgængerne.

Til deres bemærkninger om besparelser til Landsstyrets forelæggelsesnotat om Landstingsfinanslov,

så må jeg også udtale, at man har brugt temmelig mange ord og man tilsidesatte også

behovene i forhold til forslagene og kom ind på nogle ønsker, som man gerne vil have bliver

finansieret.

Næsten samtlige ordførere - jeg har lagt mærke til, at næsten alle ordførere ønsker, at der er

nogle ting, der trænger til at blive refinansieret. Det er måske især, hvilke anlægsopgaver,

som man anser mener er mindre vigtige og det er meget klart og i den forbindelse skal jeg

udtale, at det vil være meget vigtigt i forbindelse med det videre arbejde med lovforslaget, at

man i god dialog skal have en prioritering. Hvilke opgaver, Landstinget vurderer, som skal

videreføres, for som jeg allerede har sagt og som jeg har erkendt. Det kan jeg forstå, at vores

økonomiske muligheder er meget begrænsede.

Vore indtægter er holdt op med at stige og i den forbindelse er det ikke kun skatteindtægterne,

der ikke længere stiger.

I dag har vi endnu ikke sikret, at de tilskud, der skal ydes til renovering fra den danske stat


om den kan fortsætte - om disse kan fortsætte, fordi den kan ikke gå videre i 2004 og

derudover. At de midler, som man betaler af til leje bliver stoppet - til indtægter, således at

vore muligheder, som vi også kan bruge til anlæg bliver allerede begrænset på det område.

Og indtægterne på baggrund af skat, som hovederhvervet fiskeriet, som har vanskeligheder på

prisområdet, især da rejepriserne er så lave, har påvirket og jeg har også sagt, at dette har ikke

haft indvirkning på beskæftigelsen, idet rejemassen i dag er så stor, at vi er placeret ordentligt

på beskæftigelsesområdet.

Men såfremt forholdene ændres og begynder at få indvirkning på beskæftigelsen, og at disse

kommer til at hænge sammen, så kan vi forestille os, så vil social - så vil vi også have sikret

de kommende sociale udgifter i dag og derfor er det vigtigt, at vi har nogen økonomisk indtjening

og bedre reserver og det er på baggrund, at Landsstyret i deres budgettering har udarbejdet

de overskudsmål på 40 mio. kr.

At når disse vigtige ønsker bliver selvfølgelig sagt, at man indtil 2.behandlingen og hvis og

såfremt der fremsættes ændringsforslag og man skal ikke være i tvivl om, at det vil blive

tilfældet, at da man ikke regner med, at opgaverne vil blive løst i den foreliggende form. Og

hvilke kommende behandling, så er der 3 forhold, som man skal være årvågen over for.

For det første, at driftsreserven, den kan man ikke undgå. Det ved vi alle sammen, at hvis der

plejer at ske et eller andet i løbet af året, som vi skal have afsat reserver til, som for eksempel

her til finanslovsudarbejdelsen for 2003, så kan den ske i løbet af næste år, så skal vi være

parate til at kunne finansiere de uforudsete udgifter.

Vi ønsker?, at man afsætter 46 mio. kr. til driftsreserven fra Landsstyrets side. Det skal blive

mærkbart mindre, mener jeg, at det ikke kan forsvares, idet at der sker noget pludseligt i driften

i dag og jeg mener, hvis vi skal placere driftsreserven på så lav stade, vil vi begynde at

udhule de kommende fortjenester og det skal man være ængstelig over for. Vi kan ikke sikre,

at man skal have et overskud og hvis vi skal være økonomisk selvbærende og hvis landets

økonomi skal forbedres, så kan vi ikke undgå at vi nu skal fortsætte, at man afsætter reserver.

Ja, i løbet af årene, så har vores indtægter steget, men på den anden side så har vi også ladet

vores udgifter stige. Det kan vi her klart se, at de skatteindtægter må man regne med, at de vil

balancere, at de ikke længere stiger. Ja, så må man også trække bremserne i udgifterne og

dem har man talt om siden for flere år siden og det må nu se at blive realiseret. At man bør

begrænse driftsudgifterne.

Og derfor kan man ikke komme uden om prioriteringen her til 2.behandlingen og til

3.behandlingen. Ja, alle de forskellige bemærkninger, der faldt i den forbindelse, dem kan jeg

ikke kommentere alle sammen, for det bliver fremsat hele dagen, men jeg kan også føle, at

Landstinget også ønsker og det er også nogle vigtige, at de også bliver nøje vurderet, at man

gør dem til genstand for en forhandling mellem Landsstyret og udvalget inden

2.behandlingen. Det skal man gennemføre inden 2.behandlingen.

Men det man ikke kan komme uden om, at uanset hvor meget I slås for, det skal blive realiseret,

at vi bliver nødt til at lave nogen budgetter ud fra vores betalingsevne og hvis vi ikke

gør det, så skal vi ikke længere have råd til noget, som vi skal sørge for i fremtiden og jeg

mener og jeg er overbevist, om at landstingsmedlemmerne i deres beretninger her, selvom de


nævnte mange ønsker klart har påvist, at de har fuld forståelse for dette og dette vil jeg sige

mange tak for på vegne i Landsstyret, idet jeg mener, at ved behandling af finansloven og den

røde tråd, vi skal følge, den har vi fundet og hvis vi gør det med at følge denne røde tråd, så

kan vi finde en god og ordentlig finanslov.

Og derfor med hensyn til de forskellige spørgsmål eller ikke spørgsmål eller forslag, så trænger

til at blive nøjere overvejet. Det vil jeg indstille og at det gøres til genstand for en debat

mellem udvalgene og at det er på baggrund af dialog med Landsstyret med hensyn til vigtige

opgaver. Dem kan man komme hen til, men jeg vil lige komme med to præciseringer, nemlig

det, der blev nævnt af Atassut med hensyn til ældres vilkår i Danmark, at man kom ind på, at

det er noget som Danmark har en forpligtelse, der skal jeg lige gøre opmærksom på, at sociallovgivningen

bliver udarbejdet her i Grønland, og at socialområdet, det har Grønland overtaget,

således at vi kan ikke lade problemet tilføres til Danmark, men vi i princippet skal have

meget mere ens vilkår, så kan vi have en principdialog med Danmark og det skal vi prøve på

at opnå.

Med hensyn til det, der blev nævnt fra Inuit Ataqatigiit, at med hensyn til vakantboliger, at

man skal fastholde Landstingets allerede afsatte midler, at man ikke kan komme uden om,

selv tjenesteboliger, så nævnte han, at Landsskassens udgifter til vakantboliger er over 60

mio. kr. Jeg skal lige komme med en præcisering til dette.

I meget klare oplysninger til Finansudvalget, har jeg givet og jeg vil blot henvise, at de fastholder

, at det er omkring 10 mio. kr., vi har udgifter til vakantboliger, men selvfølgelig disse

spørgsmål, som også blev nævnt, så kan landsstyremedlemmet for sundhed, da man kom ind

på sundhedsområdet, at det jo ikke vedrører økonomien, så kan landsstyremedlemmet for

boliger selv komme med en præcisering.

Og landsstyreområderne kan jo komme med nogle besparelser. Det er Landsstyrets ressourceområde

er blevet berørt og ramt og i de oplysninger, som jeg fremførte, da mente jeg, at man

også kan tage redegørelserne til disse forslag og uden at gentage dem, så vil jeg sige tak til

den kommende behandling af finansudvalget, så har Landsstyret givet nogle grundlag.

Og fra Landsstyret vil jeg give tilsagn om, at vi skal have et godt samarbejde til færdiggørelsen

af forslaget.

Daniel Skifte, mødeleder, Landstingsformand, Atassut.

Vi siger tak til Landsstyremedlemmet for Økonomi og inden vi går videre, så skal jeg lige

præcisere, at det er altså landsstyremedlemmet for økonomi, der sidder på vegne af Landsstyret

og vedkommende kan så tale uden begrænsninger, men andre landsstyremedlemmer har

samme taletider som andre landstingsmedlemmer.

Og den næste, som har ønsket ordet, det er Landsstyreformanden.

Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand, Siumut.

Jeg siger også tak. Ligesom Landsstyremedlemmet for Økonomi, at de mange tunge og alvorlige

bemærkninger, at hvis man ser dem generelt, at det, som Landsstyret har fremsat vil danne

udgangspunkt i dialogen, at man så betragter denne som sådan og at man her i prioriteringen,

der blev det nævnt, at hvilke, man fra partierne, fra kandidaterne og løsgængeren og

Demokraterne, hvad man har lagt især vægt på i de kommende videre arbejdet.


Det er korrekt, at man har prøvet på, at fremlægge finansloven på så tidligt som muligt, således

at udvalget også kan kommentere de spørgsmål, der blev fremlagt, men at man på en

lettere, smidigere og mere fleksibel måde kan blive behandlet. Det har man så prøvet på at

gøre det og det er så blevet tilfældet.

Spørgsmål til Landsstyret til skriftlige spørgsmål, som også Finn Karlsen fremkom med, så

har Landsstyret fået mulighed for at få besparelse og jeg mener, at det er lettelse af

arbejdsbyrderne. Og derfor med hensyn til ældre, skoler og børn og unge-området, som man

finder vigtigt og udover disse, at noget, der kan øge vores økonomiske indtjening, som også

blev påpeget for eksempel, at man kan have et bedre samarbejde med Upernavik Seafood

eller man kan bruge en del af deres fabrikker der og de opgaver, der blev nævnt, så er det

Landsstyret og tilpasningsudvalget, der behandler og i forbindelse med god udvikling, så har

man ikke medtaget en grad af byggeri eller havneudvidelse i Nanortalik her i finansloven.

Vi har stadigvæk ikke set ønsket eller anmodningen om, hvordan denne skal udformes. Vi

regner med, at i løbet af når ansøgningen om udmeldingen kommer, så kan man tage beslutning

om dette, men indtil dato, forestiller jeg mig ikke at både Qeqertaq og Nanortalik og

udvikling af havne ka blive udviklet, men man forestiller sig, at der skal være eget havn i

Nalunaq?, og derfor skal udvindingen udskibes.

Og det blev også nævnt, at Greenland Ressources og Sulisa kan fusioneres. Det er den vurdering

på nuværende tidspunkt, men vi har også føle, at både Greenland Ressources og Sulisas

opgaver er meget forskelligartede. Når man ser på Sulisa, så plejer de, at have over 170

henvendelser og ud af disse 80, der vedrører en landanlæg - landbaserede virksomheder om,

hvordan man kan opstarte landvirksomheder. Det bliver så registreret der. Det vil sige, at man

modtager over 170 henvendelser og hvis 80%, så har man prøvet på at give muligheder for at

det kan blive opstartet.

Greenland Ressources opgaver er helt anderledes. Som et eksempel, hvis guldudvindingen

skal startes, så skal man ikke have nogle medarbejdere både internt og udefra land. Det er en

af deres opgaver, og uden at komme ind på det, at man kan have en fælles bestyrelse, så kan

man billiggøre det og lette det noget og det arbejde pågår og man prøver få løst administrationsspørgsmålet.

Det er således ikke med i Sulisa, men det er Greenland Ressources og råstofkontoret, at de

kan have en fælles administration. Det er det man får undersøgt om det kan blive tilpasset.

Der bliver også nævnt temmelig mange andet, som kan blive udvalgsundersøgt, som Landsstyremedlemmet

for Økonomi nævnte og nogle spørgsmål, der vedrører udvalgene, det skal

også blive vurderet.

Jeg regner med, at man kan vende tilbage til det sidste. Jeg vurderer ligesom andet, at man er

parat til dialog, ud fra det vi har fremlagt og vi håber og har tiltro til, at kunne arbejde med

dette.

Daniel Skifte, mødeleder, Landstingsformand, Atassut.

Vi siger tak til Landsstyreformanden og den næste er Landsstyremedlemmet for Uddannelse

og Kirke.


Lise Skifte Lennert, Landsstyremedlemmet for Uddannelse og Kirke, Siumut.

Ligesom Landsstyremedlemmet for økonomi i sin besvarelse har sagt, så vil vi få mulighed

inden for vort resortområde, at fremkomme med nogle besparelser og det er derfor, at jeg vil

benytte denne lejlighed.

Jeg kan ikke fremkomme med enkelte besvarelser til de enkelte partier. Det er derfor, at jeg

vil komme med en generel besvarelse.

For det første vil jeg gerne sige har Siumut og Kattusseqatigiit/Kandidatforbundet vedrørende

kulturen og fritidsvirksomhed og et bredt efterlyst om vi kan vende tilbage til de besparelser,

vi har fremsat som forslag og i denne forbindelse vil jeg gerne sige, at Landsstyremedlemmet

i sin fremlæggelse sagt, at vi skal regne med, at da vi er præget af en økonomisk stagnation og

det er det, vi skal have i baghovedet og derudover så er vi bekendte, så har jeg inden for mit

direktorat lavet omprioriteringer for 15 mio. kr. således at der lige som om, at der er nogle,

som ønsker at vende tilbage disse spørgsmål.

Jeg kan altså sige, at jeg ikke kan lave disse omrokeringer. Hvad angår uddannelsesstøtten, så

har jeg også denne finansiering i en form, at resortområde og som sagt fra

Landsstyreformanden for lidt siden, så de forhandlinger blev igangsat og er igangsat og

eftersom også de forskellige fagudvalgt kan vende tilbage til disse sager, så kan vi kun

forvente hvilke ting, der kan ske, men jeg håber, at jeg bliver forstået på den måde.

Hvad angår Ilimmarfik - universitetspark, så kan jeg generelt sige, at Landstinget har allerede

fået meldingen, hvilket planer vi har indenfor dette område i Landsstyret. Jeg kan dog sige, at

vores efterlysning i Danmark har stoppet til dette punkt, men sagen kører videre og i forbindelse

med den videre sagsbehandling, så vil vores undersøgelser fortsætte og give - altså, at vi

får mulighed for at forlænge perioden med et år.

Hvad angår skolebygningerne, så er det næsten alle ordførere, der efterlyser vore planer i

denne sammenhæng og i den sammenhæng skal jeg også henvise til Landsstyremedlemmet

for Økonomis udmeldinger, som vi også kan vende tilbage til i 2.behandlingen.

Så er det Josef Tuusi Motzfeldt fra Inuit Ataqatigiit, som har efterlyst med hensyn til

udsættelsen af anlæggelsen af universitetsparken, så han nævnte Søfartsskolen i Paamiut og

de bygninger, der eksisterer der og om vi kan bruge disse bygninger til formålet og i den

forbindelse skal jeg sige, at en eventuel ordning i den sammenhæng eksisterer allerede eller er

indarbejdet i forslaget.

Daniel Skifte, mødeleder, Landstingsformand, Atassut.

Vi siger tak til Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse og Kirke. Dernæst er det Landsstyreformanden

for Boliger og Infrastruktur.

Jørgen Wæver Johansen, Landsstyreformanden for Boliger og Infrastruktur, Siumut.

Tak. Jeg vil så vidt muligt prøve på, at besvare de samtlige partiordførere, som vedrører mit

område.

Det er derfor, jeg vil fremkomme med en besvarelse i to omgange. Det er Mikael Petersen,

Siumut, som vil have undersøgt fragtpriserne i søfragten. Om der virkelig er sket en nedsættelse

af fragten. Disse undersøgelser er tilendebragt. Det er således, at Royal Arctic Line har


undersøgt hvilke konsekvenser de har haft og hvad der sker nu - vurderer sammen med de

største brugere af denne ordning.

Ja, hvis der skal ske tilpasninger, så vil vi også være med i arbejdet i sådanne tilpasninger,

også fordi, da Landsstyret mener, at disse forslag skal kunne realiseres. Hvad angår Siumuts

indlæg om anlægsområdet, og at Finansudvalget og Landsstyret i samarbejde skal kunne udlægge

til kysten og det vil jeg tage til efterretning og i den forbindelse kan jeg også nævne,

hvad angår skolebygninger og børneinstitutioner og ældreinstitutioner, så er det finansudvalget,

som har meget opfattende arbejde, som har tilført mit landsstyreområde og så vil vi snarest

muligt fremkomme med en besvarelse til finansudvalget desangående.

Jeg konstaterer Siumuts holdning vedrørende anlæggelse af en lufthavn i Paamiut, a der sker

en ordning, som er tilpasset forholdene og jeg kan også på vegne af Landsstyret sige, at vi er

enig med denne betragtning og det vil vi også være med i arbejdet i finansudvalget.

Hvad angår Atassuts ordfører, der vil jeg gerne sige, at det er mig en glæde, at jeg konstaterer,

at Atassut går ind for en opførelse af en vandkraftanlæg i Sydgrønland, men ligeledes er der et

ønske om, at disse tre steder skal være vurderet nøje, nemlig Qorlortorsuaq, en sø ved Narsaq

og Motzfeldt Sø. Disse vurderinger er allerede foretaget, nemlig at man - ydeevnen ved Narsaq

er godt nok billigere, men den er ikke mere attraktiv i forhold til Qorlortorsuaq.

Hvad angår Motzfeldt Sø, det er den største sø med ydeevne. Det er en af de største her i

Grønland, men hvad angår realiseringen, så kommer det til at koste lidt over 1 mia. kr. 1,2 -

1,7 mia. kr. - opførelsen af sådant et værk.

Det er derfor på baggrund af de forskellige vurderinger, at Landsstyret har indarbejdet et forslag

på baggrund af disse vurderinger og jeg kan også nævne, at Finansudvalget er allerede

orienteret om disse tiltag. Ja, hvis Finansudvalget har behov for yderligere informationer, det

skal vi også kunne se, at få indarbejdet? fra direktoratet.

Atassut er glad for, hvad angår boligområdet, at der er forbedrede muligheder for anskaffelse

af egen bolig og det er også os en glæde, fordi det er et formål, vi har sat os på og det er også

en glæde for os, at vi også har flere muligheder for at etablere sådanne boliger.

Jeg kan fortælle, at nogle finansieringsinstitutter er begyndt at yde lån, uanset hvilket bosted,

man bor i. Ja, hvis altså der er nogle, der er sammen om at etablere andelsboliger, så er de

villige til at yde lån.

Ja, det er så altså op til dem at vurdere hvilken økonomisk situation disse forskellige initiativtagere

har. Så er der også en 30-års periode, som er gældende for disse foreninger eller

andelsboligforeninger, nemlig at man kan godt sige, at disse muligheder er stærkt forøgede og

det er de så også fra Landsstyret et ønske, at disse ønsker vil blive benyttet.

Hvad angår 10/40/50 til husene, så har vi en sagsbehandling i gang desangående, således at vi

kan vende tilbage til sagen inden denne samling er slut. Det er derfor jeg vil afvente disse

undersøgelser inden jeg uddyber emnet nærmere.

Hvad angår Paamiuts lufthavn, så konstaterer jeg, at Atassut er enig i forslaget, men samtidig

ønsker at lufthavnen skal tilpasses den fremtidige situation og forhold. så er det Atassut som

også har været inde på, hvad angår Narsarsuaq, ja så har vi også mulighed for at drøfte dette


nærmere til den tid, og i denne forbindelse skal jeg også understrege, at en eventuelt forlængelse

af nogle af lufthavnenes landingsbaner, så er Landsstyret, hvad angår Finansloven de

har fremsat det er udelukkende yderligere undersøgelser. Det er det vi ansøger om.

Ja det vil altså sige, at vi ikke har fremsat et ønske om etablering og realisering af disse

planer. Vi ønsker blot yderligere midler til yderligere undersøgelser, og når vi så kommer til

spørgsmålet igen, så kan vi også vende tilbage til spørgsmålet.

Hvad angår Inuit Ataqatigiit ordfører med hensyn til de forskellige muligheder indenfor anlægsområdet,

så har de nogle betragtninger som de har fremført. I denne forbindelse konstaterer

jeg, at disse midler der skal tilføres fra lejer til ejer, at man ikke går ind for de forslag

eller betragtninger som er fremkommet fra Landsstyret, nemlig brugen af de midler der er

fremkommet herved til brug i kommunerne.

Det er altså en landstingsbeslutning i foråret, det er altså ikke kun Landsstyret der har denne

betragtning, det er altså flertallet i Tinget her, som har noget frem til dette. Hvad angår de

forskellige spørgsmål indenfor anlægsområdet, så blev det også fremsat, og jeg vil jeg der

også henvise til den besvarelse jeg har afgivet til Atassut i denne sammenhæng. Hvad angår

de andre spørgsmål dem vender vi tilbage til under samlingen her, og vil derfor vende tilbage

til disse efterfølgende.

Hvad angår de allerede bevillinger til anlægsområdet, så er der nogle der efterlyser hvilken

stade de ligger i, de ligger i en redegørelse om anlægs- og renoveringsfonden fra foråret. Resten

vil jeg vende tilbage til i en anden besvarelse.

Anders Andreassen, 1. næstformand for Landstinget, Siumut.

Vi siger tak til Landsstyremedlemmet for boliger og Infrastruktur. Inden vi går videre skal jeg

lige oplyse, at mødet her går videre til efter kl.18.00, og det er derfor der viol være en frokost

nedenunder. Men mødet fortsætter uændret uden afbrydelser.

Dernæst er det Landsstyremedlemmet for Fiskeri og Fangst, Hans Enoksen, værsgo.

Hans Enoksen, Landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst og Bygder, Siumut.

Tak. De forhold der vedrører fiskeriet bliver ikke mærkeligt fremført her, og det er også på

sin plads at gøre det. Vores dage på fiskeriet i dag korrekt, og også i disse år arrangeret med

sommeren i dag, så har der været store problemer på det, og for at overvinde disse problemer

som også har kostet mange midler. Og hvis det skal løses, så må vi have nogle nye løsninger,

som vi i fællesskab skal prøve på at finde.

Hvis vi skal tage udgangspunkt i partiernes ordfører, så sagde Inuit Ataqatigiits ordfører, at

man især, at dem der råber højest det er dem man har hørt mere på, og det er heller ikke mærkeligt.

På indhandlingsområdet både i bygder og byerne, så har forholdene været meget vanskelige

eller problematiske selvom der har været nogle problemer i de tidligere år, så må man

sige at vi har større problemer i dag, fordi torsken er ved at komme igen, og på baggrund

deraf, så har der været indført store restriktioner i forbindelse med indhandling af disse i bygderne.

Og det er især ikke mærkeligt, at det er dem der råber højest, som siger, at det har taget

den største tid, og selvfølge fordi man må åbne muligheden for deres indtjening, selvom det

vil koste, vil man lave en løsning på indhandlingsområdet for disse.


Det er heller ikke mærkeligt, at man især på hellefiskeområdet, så har der været nogle problemer

i Nordgrønland. Det vil sige indhandlingsstedet i Saqqaq efter den brændte, så har bygdebefolkningen

haft store indhndlingsproblemer, det har man prøvet på at afhjælpe, og heldigvis

er det lykkedes, selvom dette er et stort mundhuggeri, men man skal have et sikkert indhandlingsmulighed

for fiskerne, så har man kunne løse det i forståelse.

Og derfor er jeg meget glad som Landsstyremedlem, at det der blev nævnt fra Inuit Ataqatigiit,

at besætningsmedlemmerne i de havgående trawlerfiskere, at man skal gøre bedre udnyttelse

af de hjemmegående besætningsmedlemmer, her er jeg fuldstændigt enig i, og det daværende

Landsstyremedlem har jo startet denne opgave, og den pågår, ved at man laver en

høring til organisationer og de berørte parter, og den skal utvivlsomt behandles i Fiskerirådet,

og det er også hensigten.

Men man skal også igennem temmelige mange midler, så uanset om man ønsker, at dette skal

løses hurtigt, så ønsker man en sikker løsning, så skal dette løses i god og godt samarbejde, og

det er det vi stiler imod ud fra Landsstyret, således at organisationerne KNAPK, APK og

private producenter, Royal Greenland, Polar Seafood og andre skal have et godt samarbejde,

det er jo vigtigt, at have et godt samarbejde med disse, og det skal jeg udtale.

Og med hensyn til det der blev fremført fra Kandidatforbundet, at fiskerne ikke har fået en

servicering fra politisk hold i de seneste år, at det har været forstyrrende at servicere fiskerne,

Ja det er korrekt. den politiske servicering for fiskerne har været meget forstyrrende overfor

fiskerne i de seneste år, men man skal ikke sige, at man er ligeglad med disse.

Og når man ser på bevillingerne i de seneste år med hensyn til ESU, og med hensyn til ekstraordinært

afhjælpning og løsning på indhandlingsområdet, muligheder til NUKA A/S området

og muligheder for sælskindsområdet samt midler til det kystnære fiskeri, og hvis man ligger

dem samling, så har man i en sammen, så har man i en 5-årig periode brugt mellem 800-900

mio. kr. til disse formål. Derfor kan man ikke sige, at man politisk ikke servicere fiskerne,

men prøver på at servicere dem alvorligt, men uheldigvis er de midler man har behov for, dem

har man ikke kunne få alle disse midler som man ellers har behov for.

Som et eksempel, at man i en 2-årig forbedring af indhandlingsområderne på bygderne og

drift af NUKA A/S, så har man brugt 170 mio. kr for at sikre at fiskerne har indhandlingsmuligheder.

Og når man ser på Royal Greenland, så har Landskassen ydet 469 mio. kr. til Royal

Greenland for at sikre beskæftigelse til medarbejderne og indhandlingsmuligheder til fiskerne.

Med hensyn til sælskindstilskud og hvis man ser på de sidste 2 år, så har man betalt 73 mio.

kr. til indhandling til sælskind, således at man kan sikre indhandlingsmuligheder for fangerne,

og derfor kan man ikke sige, at fiskerne og fangerne ikke bliver støttet af Landsstyret, det kan

man overhovedet ikke sige, og jeg mener, at man returnere dette udsagn. Man har ydet stor

støtte både fra Landsstyret og Landstingets side, og jeg mener, at vi i stedet for at tvistes om

dette, så bør vi have et samarbejde omkring dette.

Især når man ser på fiskepriserne for i år, så er der gode priser på hellefisk og krabber. Men

vores hovederhverv, det er nemlig rejefiskeriet har meget store problemer, og her er der tale

om meget lave priser, og hvis fiskeriets skal gøres rentabelt, så må måske Landskassen også

ofre nogle midler, men det er det Landstinget selv skal tage beslutning om.

Og i de seneste dage har man fra KNAPK råbt uafbrudt om, at man bør øge midler til mistet


prisfastsættelse på rejer. Men det skal vi se i forbindelse med færdiggørelsen af Finansloven,

hvilken løsning man tager. Men man skal regne med at der vil komme store problemer, såfremt

der ikke ydes ekstraordinære midler, og disse vil også medføre, at forholdene på beskæftigelsesområdet

også vil blive mindre, og fiskernes forhold og vilkår, besætningernes og

ejernes indtjening vil falde, og på den anden side, de opkrævninger som fiskerne skal betale,

de vil blive endnu tungere.

Og derfor med hensyn til, at vi ikke støtter, så har vi en god hensigt mod hovederhvervet, så

støtter vi fuldt ud, men de midler vi har til det, de er også begrænsede, men vi håber på forståelse

fra alle.

Men selvfølgelig andre bemærkninger med hensyn til deres udtalelser om bæredygtighed, det

er jeg fuldstændigt enig i, nemlig at hellefisk og den fremtid, hvis fiskeriet fortsætter i fremtiden,

så kan vi nå et stade, hvor det kan blive farligt.

Og det der blev nævnt, der kan jeg sige i enighed, at hvis vi skal udforme vores fremtid sikkert,

at vi passer på levende ressourcer, at man så vidt muligt sammen med dem der har viden

fiskerne, organisationerne og ikke mindst biologerne, at man skal have et godt samarbejde

med disse, så skal vi gennemføre dette. Og derudover, at hvis man ser på krabbefiskeriet, så

bliver de krabber der bliver fisket op mindre og mindre, og man er også allerede kommet,

hvor der er nogle steder, hvor der ikke er så mange krabber længere, og derfor mener jeg, at

man skal have et meget velafbalanceret i fuldt enighed krabbefiskeri, hvor man blandt andet

kan komme ind på tunge restriktioner eller begrænsninger, som eventuelt kan medføre alvorligt

fiskerne.

Det kan man komme ud, fordi det er jo ikke kun os, der skal have en udnyttelse, men det er

også vores kommende efterkommere der skal have en sikker udnyttelse, og det skal vi prøve

på at sikre.

Da min taletid er udløbet, dette er blevet meddelt, så stopper jeg her, og jeg siger tak, og jeg

kan komme med en kort bemærkning ikke også ?

Anders Andreassen, 1. næstformand for Landstinget, Siumut.

Den næste er Siumuts ordfører Mikael Petersen som har bedt om ordet endnu engang. Og den

anden der skal være på 2. behandling, det er Landsstyremedlemmet for Boliger og infrastruktur.

Mikael Petersen, ordfører, Siumut.

For det første skal jeg lige understrege, hvad angår partiordførerne, Kandidatforbundet og

løsgængerne, og ud fra de meldinger vi har fået, at vi er foranlediget til at tror, at vi har meget

sammenfaldende betragtninger vedrørende Finanslovsforslaget fra Landsstyret.

Det er altså samarbejdet, som vi kan fortsætte, og at vi kan realisere dette, idet jeg konstaterer,

at der er meget sammenfaldende betragtninger, især med hensyn til fiskeriet, og især med

hensyn til erhvervet, især med hensyn til det sociale område, uddannelse og sundhedsektoren,

og med hensyn til anlægsområdet, således at de kan lave en omprioritering, således at de kan

lave en omprioritering med hensyn til de anlægsopgaver vi har.

Det er et meget klar udmelding fra de medlemmer der har været fremme. Det konstaterer vi


fra Siumut, og arbejdet bliver omfattende mellem Landsstyret og landstingsmedlemmerne,

især med hensyn til Finansudvalget er der store krav der vil blive stillet overfor udvalget, og

vi vil være ved det, og bruge kræfterne på det.

Ikke mindst med hensyn til Landsstyreformandens besvarelse, så er det meget glædeligt, at

det der bliver sagt fra ham, at han sagde om produktionsanlæggene i Upernavik kommune, at

her skal man stoppe en af koncessionerne, og det er glædeligt, og vi er taknemlig for det.

Der er store ressourcer i den meget langstrakte Upernavik kommune, det er ikke kun hellefiskere

vi snakker om, og vi snakker ikke udelukkende om hellefiskere men også om andre

levende ressourcer i området, det har vi arbejdet for at de udnyttes i snart mange år. netop et

erhverv, som også er blevet udviklet i andre kommuner, som også trænger til udvikling i

Upernavik kommune. Jeg håber derfor at Landsstyret vil opnå resultater i denne sammenhæng,

således at forskellige interessenter med forskellige selskaber i Upernavik kommune

kan igangsættes.

Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse m.m. i sin besvarelse sagde hun, at de tilskud

der tilfalder organisationer, og foreninger, det har jeg hæftet mig med. Netop hendes udmelding

om, at hun ikke kan gå videre med sit forehavende med hensyn til de forskellige bevillinger.

Hvis et flertal her i Landstinget siger eller giver ordre til det, så bliver hun nødt til at

efterleve det.

Hvis altså økonomien er så stram indenfor kulturområdet, så må vi også prøve på at rette op

på det, det er helt rigtigt. Hvis altså Landstinget fremsætter et krav om en eventuelt omprioritering

mellem de forskellige landsstyreområder, det må vi også kunne efterleve. Det er sådanne

forholdene er, og jeg mener også, at det ikke er et særtilfælde, at dette sker under udarbejdelse

af Finanslovsforslaget.

Hvad angår Landsstyremedlemmet for Boliger og Infrastruktur, og hvad angår transport af

gods, så sagde han blandt andet, at vurderingen allerede er tilendebragt med hensyn til priserne.

Jeg er ikke i tvivl om, at Finansudvalget vil tage sagen op til senere genvurdering. Og jeg

kan også anmode om, at denne vurdering tilgår Finansudvalget, fordi landstingsmedlemmerne

skal have mulighed for at undersøge disse nærmere.

I denne forbindelse vil jeg også gerne lige sige ved indførelsen af en nyordning efter den 1.

januar 2002, så der er sket noget også indenfor Royal Arctic Line, fordi Royal Arctic Line har

en koncession i forbindelse med transport af gods. Altså det de laver krav som de også fortsat

vurderer.

Vi har også hørt noget alvorligt fra anlægsområdet, derfor har vi taget det med i vores ordførerindlæg.

Før den ordning trådte i kraft, så har de materialer indenfor anlægsområdet, der

er altså op til 20 % fragt med hensyn til de materialer der bliver indkøbt til Grønland, og

efterfølgende er der sket en stigning på op til 45 %. Det er disse tilstande vi skal undersøge

nærmere. Det er derfor meget godt, at vi kan se disse undersøgelsesresultater.

Hvad angår Atassuts ordfører, Jakob Sivertsen, så har jeg ingen yderligere kommentarer til

hans indlæg, da jeg mener, at vi har meget sammenfaldende interesser i det videre arbejde,

men jeg vil godt lige nævne en ting, nemlig rejeafgiften. rejeafgiften skal behandles her i

Landstinget. Atassuts ordfører sagde helt klart, at de også går ind for en eventuelt omprioritering

eller nyordning for rejeafgiften.


Vi har lavet en ændring for ikke så længe siden, og det er derfor vi er meget spændt på det der

bliver fremlagt fra Landsstyret, og i den forbindelse kan vi fra Siumut ikke sige nu, om det vil

blive forelagte i sin foreliggende form. Det er altså en lov der skal behandles her i Landstinget.

Når man så har udformet et lovforslag, så skal man også kunne finde den finansiering, der vil

følge herefter. Vi konstaterer også allesammen, at der afsat nogle millioner kroner til

formålet, så vidt jeg husker 7 mio. kr. måske lidt over.

Der er altså forskellige forhold der skal undersøges nærmere og Siumut har også krævet, at

hvad angår de selskaber der driver fiskeri og deres eksportvirksomheder, at der skal ske en

afdækning der eksisterer i disse selskaber, også fordi vi har erfaret, at de sælger deres produkter,

de producerende fartøjer til deres selskaber her i Grønland, som sælger det videre til Danmark,

og som så sælger det videre til udlandet, og det er alle disse forhold der skal afdækkes,

det kan godt være, at man også kan finde noget, som kan være kommet til Landskassen.

Hvad Inuit Ataqatigiits ordfører angår så har jeg snart ikke mere tid. Der er 2 forhold som jeg

er enige med dem i. Der er altså 300 besætningsmedlemmer som kan udskiftes med hjemmehørende.

De er besat fra udlandet, og det er det forhold, som vi har snakket om i snart mange

år, hvis altså tager det alvorligt, så er det ligesom om, at vi kan finde frem til en løsning. altså

hvis de private selskaber ikke kan finde en frem til en tilfredsstillende løsning, hvad med

vores eget selskab Royal Greenland, hvad med at snakke med dem, og så starte derfra ? Også

fordi vi har nogle bestyrelsesmedlemmer siddende i selskabet. Sammen med Landsstyremedlemmet

må vi overfor Royal Greenland kræve, at starte sådan en sag.

Og det andet, som de også er inde på, det er, at Greenland ressources synes skal stramme

arbejdet. Det er helt i tråd med det vi har fremlagt i år fra Siumut. Med hensyn til de øvrige

koncerner og hjemmestyreejede virksomheder, f.eks. Nukissiorfiit, Lufthavnsvæsenet og

andre som f.eks. Royal Greenland og Greenland Ressources, det er det vi skal vurdere nærmere,

og jeg er også bekendt med, at Landsstyret foretager disse vurderinger, altså fusioneringer

som kan medføre mindre udgifter, som også kan optimere deres effektivitet. Jeg er jeg

enig med dem i disse betragtninger.

Andre forhold som vi også kan mundhugges om, det kan vi komme ind på senere under samlingen

her, det vil jeg ikke komme nærmere ind på i denne sammenhæng.

Hvad angår Kandidatforbundet, det er ligesom om, at vi har lavet en aftale omkring mange

forskellige ting, det har vi ikke gjort, men vi er altså enige og det forbavser mig. Selvfølgelig

er vi helt enige med Landsstyremedlemmet i Fiskeri også fordi han er enige med Kandidatforbundet,

at vi snakker hele tiden om den laden så til inden for fiskeri og fangst.

Ja Kandidatforbundet følger også med i udviklingen, også fordi de har et medlem i Finansudvalget,

og det er også godt med i samarbejdet også med hensyn til godkendes af eventuelle

ansøgninger til fiskerne. Ja det drejer sig nemlig om tilskud på 22,3 mio. kr, til fiskerne.

Hvad angår vandkraftværket i Qorlortorsuaq, og en eventuelt finansiering fra udlandet, om de

eventuelt kan gå ind for det. Det er derfor, at det er væsentligt, at Siumut, Atassut og Kandidatforbundet

har samme mening om denne sag, og jeg håber, at vi kan realisere vores planer.


Hvad angår løsgængerne, hvad angår Per Berthelsens bemærkninger ved Qorlortorsuaq, det

vil jeg også lige kommentere. Selvfølgelig går han ind for en venlig energikilde, men kan ikke

gå ind for igangsætning af projektet. Altså hvis vi ikke kan starte på et eller andet tidspunkt,

så kan vi heller ikke realisere planerne. Buksefjordens vandkraftværk i Buksefjorden er

allerede igang, det næste kan vi også komme igang med, og så kan vi også starte med vores

projekter i Tasiilak.

Det er glædelige ting, her viser vi at vi har viljen, at vi har en energivilje, en energikilde i de

arktiske områder, det må vi også kunne påvise for omverdenen, hvis vi altså kan finde bevillingerne

til disse formål, uden at det bare er den tomme snak.

Otto Steenholdt betragtninger om forskellige betragtninger, dem går jeg også ind for, og jeg

vil godt lige kommentere et punkt. At hans påstand om, at vi skal være påpasselige med

etableringen af samtlige bygder i hellefiskeområderne, det skal vi være påpasselige med. Vi

skal også tage hensyn til hele landets formåen, altså når hellefiskebestanden bliver truet, så

kan vi måske heller ikke komme uden om, at lave regler indenfor dette område.

Anders Andreassen, 1. næstformand for Landstinget, Siumut.

Tak. Dernæst er det Landsstyremedlemmet for Boliger og Infrastruktur, og dernæst er det

Kandidatforbundets ordfører, Mads Peter Grønvold.

Jørgen Wæver Johansen, Landsstyremedlem for Boliger og Infrastruktur, Siumut.

Jeg starter fra det stade, hvor jeg er nået. Jeg skal sige, at med hensyn til Inuit Ataqatigiits

ønske om anlæggelse af lufthavn i Paamiut, men det man også efterlyser fra Inuit Ataqatigiit

om hvilken hensigt man har med lufttrafik til og fra Grønland.

Og i den forbindelse skal vi sige, at vores hensigter er, at vi skal have en god rådgivning med

dem der har med så noget med det daglige at gøre, så har vi haft et seminar. Resultaterne af de

indstillinger der var på det seminar der blev gennemført her i Nuuk i marts måned, og samtlige

indstillinger er, og ud over de islændinge der deltog.

Og det er, at Kangerlussuaq bør være indfaldsport for den centrale lufttrafik til og fra Grønland.

Og derudover skal man have 3 regionale lufthavne med minimum 1200 meter baner

både i Illulissat og Nuuk, og ud over de eksisterende lufthavne, og de der skal oprettes, så skal

disse beflyves efter behov. Og det er så de indstillinger og forslag der blev fremført at dem

der har med det arbejde at gøre i det daglige, og det er så det der danner grundlaget for det

videre arbejde i Landsstyret. Og det er det, der er blevet indstillet til Grønland generelt.

Og jeg kan sige, at samtlige partier og Kandidatforbundet har haft en repræsentant i det seminar

som blev gennemført i starten af marts, og Kandidatforbundet kritisere også ret hårdt de

priser der er gældende for lufttrafikken, men jeg mener at vi må erkende, at vi altid skal have

de meget høje lufttrafikomkostninger her i Grønland på grund af det meget udstrakte land vi

bor i, fordi er en lille befolkning.

Men vi skal også huske på, at priserne vil være endnu højere, såfremt vi ikke har haft nogle

aftaler de steder, hvor der er indgået serviceaftaler og de servicekontrakter vi har. Vedrørende

de 100 mio. kr. til Landskassen i år, og såfremt man ikke betaler til disse servicekontrakter fra

Landskassen vil priser for lufttrafik blive endnu højere.


Og hvilken struktur man skal have i lufttrafikken så forespurgte Kandidatforbundet, og jeg vil

uden at gentage de bemærkninger jeg har sagt til IA=s ordfører, så vil jeg blot henvise til

disse.

Og med hensyn til anlægsområdet, så vil jeg lige rette Kandidatforbundets ordførerindlæg,

fordi der var en fejl. Hans sagde, at anlægsarbejderne ikke er steget, men fra 2002 til 2001 og

de midler vi har, der er der sket en stigning på ca. 6 mio. kr., og vi regner med, at de også vil

stige i år, men vi ved selvfølgelig ikke, hvor meget da året stadigt pågår. Og derudover, at

man skal færdiggøre bygge- og anlægsopgaverne mere smidigt.

Så har vi i forhandlingen i aftalen omkring bloktilskud med KANUKOKA står der skrevet, at

man kan indgå flerårlige anlægskontrakter, og så har vi opfordret til kommunerne, at hvis de

kan og hvis de mener, at de selv kan udføre det, at de kan ansøge om, hvorfor de udfører det

selv, men det er et krav at det skal gennemføres ved indgåelsen af en kontrakt, og jeg kan sige

at den første kontrakt er ved at blive færdigbehandlet, og når den er blevet færdigbehandlet, så

kan det bliver til en realitet, når det er blevet godkendt i Finansudvalget.

Og man forenklet planlægningen pr. 1. januar, således at i det første år som Landstinget så

skal finansiere, det er så planlægningen, og finansieringen når bioverslaget er færdigbehandlet,

så skal det fremlægges til Landstinget om det skal bygges.

Det vil så sige at år 2003 skal betegnes som et overgangsår, og med hensyn til nyanlæg, så

skal man jo igangsætte nyplanlægninger og sikre finansiering, og det kommende Landsting til

næste år, så vil det kommende Landsting, vende tilbage til det som Landsstyret har fremsat

skal blive realiseret.

Jeg må også lige nævne, at fra Finansudvalget, så har man så nøje stillet spørgsmål vedrørende

dette, og dette arbejde pågår, og det vil også tilgå Finansudvalget i nært fremtid, og dermed

ordføren fra Kandidatforbundet mulighed for at få det undersøgt med hensyn til oprettelsen af

vandkraftværk i Qorlortorsuaq kan jeg mærke, at både Kandidatforbundet og Atassut og Siumut

mener, at man skal undersøge finansieringen af dette vandkraftværk og derfor har Økonomidirektoratet

og mit direktorat et samarbejde.

På vegne af løsgængerne og Per Berthelsens indlæg, så vil jeg lige udtale, at med hensyn til

lufthavne, så kan man tage de beslutninger som vi allesammen har set. Det er Landstinget, at

tage en beslutning. Jeg håber blot på, at man laver en meget mere fornuftig løsning ud fra

landets økonomi, at vi så peger på den ordning, det er derfor, at vi har ansøgt om midler til at

kunne gennemføre mere nøje undersøgelser og analyser, således at Landstinget forinden beslutning

kan have nogle nøje undersøgte beslutningsforslag.

Med hensyn til landsplanlægning der skal være gældende for flerårlige planlægninger, det

kom Per Berthelsen også ind på, og her kom han også ind på vandkraftværk og havne. Jeg kan

sige, at man er igang med at udarbejde med hensyn til havnene, så skal vi prøve på at finde

den bedst mulige prioritering med hensyn til landets økonomi, og det skal være færdigt inden

færdigbehandlingen af Finansloven, så har Landsstyret og Finansudvalget fordelt sagen eller

den bliver fordelt forinden færdiggørelsen af Finanslovsforslaget.

Med hensyn til anlæggelse af vandkraftværk og deres planlægning, og hvordan


planlægningerne kan prioriteres i en 10-årig periode, og disse sager vil blive fremlagt i løbet

af 2003, og det er altså de planlægninger man har lagt.

Med hensyn til løsgænger Otto Steenholdt, så vil jeg lige sige en tak til ham, at vores reform

omkring man skal have ejet hus, og at han så støtter dem, der vil jeg rette en takt. Jeg tror

også på, at i og med, at man giver folk et større ansvar, så opnår man mere, og i sådanne

opgaver, og det er den hensigt man har.

Afslutningsvis vil jeg lige udtale, at fra mit direktorat, fra mit Landsstyreområde, så ser vi

frem til færdiggørelsen af Finanslovsforslaget, at Landstinget og i henhold til behov kan have

et samarbejde med Finansudvalget. Mange tak for den mulighed jeg har.

Anders Andreassen, 1. næstformand for Landstinget, Siumut.

Og forinden vi går til den næste ordfører, så skal jeg lige udtale, at jeg som mødeleder, at

partierne, Kandidatforbundet og løsgængerne, selv har udtalt i enighed, og at de har vilje til

samarbejde, og ønsket, at de kom frem med deres ordførerindlæg, og at flertallet ønsker at det

først skal behandle i Finansudvalget, så håber jeg på at løsgængerne som ikke er repræsenteret

i Finansudvalget, at deres bemærkninger også vil indgå i Finansudvalgets opgaver.

Og det er så Mads Peter Grønvold fra Kandidatforbundet.

Mads Peter Grønvold, ordfører, Kandidatforbundet.

Jeg havde heller ikke regnet med, at jeg ved at bruge talerstolen skal igang med en tvistighed

mellem Landsstyremedlemmerne og undertegnet, men jeg vil komme med vores bemærkninger,

og komme med nogle klare bemærkninger her til 1. behandlingen af Finansloven. Omkring

de forskellige ting som har været sket i løbet af sidste år, og når man ser på erhvervet og

de midler der bliver afsat til erhvervene og tilskud de seneste år, så har de været faldende, og

de falder stadigvæk, og det påpeger vi.

Og med hensyn til forskellige produktionssteder, som f.eks. hjemmestyreejede virksomheder,

at de på baggrund af den dårlige drift fra det offentliges side, så har Landstinget været nødsaget

til at bevilge flere penge, ligesom vi har ydet 200 mio. kr. sidste år på baggrund af enkeltpersoners

fejldisposition.

At vores udnyttelse af ressourcerne, og vi ser på dem, så sker der en overfiskning på enkelte

områder i de seneste, så er der sket overfiskning på baggrund af indsættelse af indhandlingsskibe,

og der var stort pres på fiskeriet på Uummannaq-fjorden, så har man indhandlet fiskefabrikkerne

og dette har medført, at hellefiskebestanden er blevet mindre i Uummannaqfjorden.

Og Uummannaq-Seafood skib blev placeret i Torsartudeq (?) i år, så mange fiskere fra

Uummannaq-fjorden tog til fiskeri der, og fiskede effektivt i Disko-bugten selvom fiskefeltet

ikke er så stort. At sådanne tilladelser til fiskeri, så kan vi også se, at man gennemføre et ikke

bæredygtigt fiskeri på enkelte områder, og det kan have nogle dårlige konsekvenser. Vi har

allerede set at hellefiskevirksomhederne næsten ikke kan køre på baggrund af deres

problemer med tilførsel af hellefiskeråvarer til dem.

Og vores udnyttelse af vores levende ressourcer, hvis vi ikke er påpasselige med dem, så kan

vi på et senere tidspunkt se de dårlige konsekvenser, og det er for at undgå dette, at man bør


have mere omfattende tiltag og initiativer.

Fra Kandidatforbundet kom vi også ind på, at der er flere indhandlingssteder og produktionssteder

der er blevet lukket både i bygderne og byerne, og det kan hvem som helst se, at problemerne

på indhandlings- og produktionsområdet er blevet større og større. Det som er påpeget

fra Kandidatforbundet.

Det er ikke således, og vi sagde heller ikke, at Landsstyret overhovedet ikke har givet nogle

midler, men det er det, at f.eks. afsatte midler til ESU der har været til brugt til nyanskaffelser

af fartøjer, at man på baggrund af besparelserne, at vi så er fremkommet med en hård kritik,

selvom man på den anden side, at det har været hensigten at det kan finansieres udenfor, og

uden at sikre finansieringsområdet, at man så har fjernet midlerne, det er det vi har påpeget

kraftigt.

Det er sådanne nogle fejldispositioner som ellers burde kunne været undgået, at vi så har

påpeget disse. Og vores eget selskab som vi ejer, at man i forbindelse med oprettelse af et

datterselskab, så er ejeren oprettet et selskab som de selv skal eje, og sælger sine ejendomme

til sit lille datterselskab til en meget stor værdi. sådanne ting vil ikke gøre det lettere for fiskerne.

Man kan ellers give højere priser for fiskerne, sådanne låntagninger til udlandet gør at

forpligtigelserne bliver større og udgifterne til renterne bliver større også fordi de jo skal betale

af på deres låntagninger.

Og derfor mener jeg ikke, at der er grund til, at vi skal have nogle tvister her under 1. behandlingen

af Finansudvalget, så har vi nogle klare meldinger fra Kandidatforbundet, som i

Finansudvalget, så har partierne, Kandidatforbundet, Demokraterne og løsgængerne fremførelse,

det skal vurderes i Finansudvalget, ligesom Michael har sagt, så hvis et flertal i

Finansudvalget tager en beslutning, så kan man ikke komme uden om når flertallet af medlemmerne

i Finansudvalget tager en beslutning.

Anders Andreassen, 1. næstformand for Landstinget, Siumut.

Den næste ordfører det er Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit.

Josef Motzfeldt, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Jeg skal lige kommentere de enkelte landsstyremedlemmers besvarelser. Så har jeg ikke først

nogle bemærkninger til Landsstyremedlemmet for Økonomis besvarelser, men jeg kan forstå,

at hun ligesom mangler støtte fra sin Landsstyre kollegaer med hensyn til at der er sket et fald

fra 60 til 20 mio. kr. i vakantboligudgifterne, så er de rigtige omkring 55-56 mio. kr., og uanset

om de er faldet med 20 mio. kr., så mener vi at det er et ufornuftig disposition eller brug,

og det er heller ikke nogen fornuftig udtalelse.

Og med hensyn til Landsstyremedlemmet for Uddannelse, at der renoveret boliger for Skipperskolen

i Paamiut, og man skal have 4,2 mio. kr. til renovering, men det er kun små renovering

af vinduer og vandanlæg, det er det. Jeg ved ikke om Landsstyremedlemmet for Uddannelse

har set disse boliger for de trænger til meget renovering.

Og til Landsstyremedlemmet for Boliger og Infrastruktur omkring ejer til lejerordninger, og

de indtæger man får og de hensigter man har. Det er korrekt, at Landstinget har taget en

beslutning, men hvis og såfremt man kan få ændret beslutningerne og lovgivningen, og når

man kikker tilbage, så er det mærkeligt, at vi kan lave em lovgivning som har til sigte, at man


laver en forskelsbehandling af befolkningen. Jeg mener, at det burde være en mulighed.

Efterfølgende er jeg fuldstændig enig med Landsstyremedlemmet for fiskeri, at man skal

støtte fiskerne, selvfølgelig hvis det havde været et andet tilfælde, så vil dette være det. Og til

Landsstyremedlemmet for Trafik, man skal have en god rådgivning, det er vidt og til og fra

Atlantbeflyningen at Kangerlussuaq skal være indfaldsporten. Hvad så med den

arbejdsgruppe der er ansat på vegne af Landsstyret ? Hvilken mening vil det have, jeg mener,

at hvis der var nogle andre besættelser i arbejdsgruppen, så ville man kunne tage en anden

beslutning.

Nu ved jeg ikke rigtigt, hvor langt jeg er noget, men med hensyn til partiordførernes indlæg

her til dagen. Fra Siumut det der er blevet bemærket fra Siumut, det er noget som er en hård

kritik til Landsstyret, og som man også skal gøre noget ved, at man skal sprede filerne, det er

vi også fuldstændigt enig i.

Også med hensyn til Uummannaq-Seafood, at den gennemfører et monopol på hellefiskefiskeriet,

der er nogle andre der laver nogle hindringer, og Landsstyret burde så have godkendt,

at privatejet skib, der fisker krabbefiskeri der oppe på forsøgsfiskeri. Og fiskerne i Kangersuatsiaq

ser på, og så er det kun skibets kammerater - 4 der har lov til at indhandle til det. Og

det er så forsøgsfiskeriet, og det er ellers samtlige fiskeaktører som skal være med i en sådan

ordning. Hvorfor har Landsstyret godkendt et så stærkt monopol tiltag.

Hvis der har været tale om forsøgsfiskeri til krabbefiskeriet, så burde Landsstyret have vurderet

dette. Og nu når man har afsat 20 mio. kr. til det kystnære rejefiskeri, så har jeg forstået,

at det er ca. 20 kuttere, der har afgivet kvoter til direktoratet, og direktoratet har så solgt kutterne,

og vi regner så med, og vi vil gerne vide, med hvilken baggrund man gør sådan, og

hvem styrer det, og kan Landsstyret komme med en redegørelse. Man har ikke hørt på Fiskeriudvalget.

Men vi ved, at en embedsmand bestemmer hvem der kan købe disse kuttere, og

selvfølgelig burde han have nogle retningslinier fra Landsstyremedlemmet.

Man har bevilget midler til tilpasning af det kystnærerejefiskeri på 20 mio., kr. blev indført

for at bane vejen for mindre omkostninger, og gå væk fra den tilskudsstøtte man har været

nødsaget til. men indtil nu, så har vi først set ansøgninger om disse 20 mio. kr. først i går i

Finansudvalget.

Og derfor endnu til Atassut, at de er taknemlig for at staten yder bloktilskud til Grønland.

Men de som vi prøver på med hjertesuk fra IA, det er ekstra beskæftigelse og størstedelen af

disse 2,3 mia. kr. kommer tilbage næsten at blive brugt her i Grønland. Det er rigtigt. Vi

mener ikke, at vi i stedet bruger for meget tale til at bruge interne midler her i Grønland, at vi

ikke diskutere midler fra andre lande til Grønland i og med at vi kom ind på Rigsfællesskabet,

at vi skal have ens vilkår, både på ældreområdet og andet.

Jeg mener, at det er en forkert mening omkring Rigsfællesskabet. Rigsfællesskabet så er vi 3

landet, som er på forskellig stade. Nogle af dem ser på omkring kolonitiden, og derfor har vi

ikke ens vilkår i Rigsfællesskabet, Og at man har afsat 2 mio. kr. til Grønland

KNAPK=s oplysningsfond, at der er behov for de midler der bliver tilført fra Landstinget, at

der var nogle krav til dem. Et af kravene er, at andre fiskeorganisationerne skal betale det

samme. Er det den hindring man har, er det uden at sikre dette, at Landsstyret har afgivet 2


mio. kr. Og hvis og såfremt dette har været en hindring, så er det meget forstyrrende, at man

stadig har indefrosset disse 2 mio. kr.

Og endelig til Kandidatforbundet, at økonomien bliver undersøgt, ikke kun internt, men også

andre udenlandske midler, det støtter vi. Og med hensyn til Landsstyrets forslag til mobilitet,

så er vi fuldstændigt enig med Kandidatforbundet og det der blev nævnt, at der kommer en

stor ledighed afhængighed afhængig af året. Om sommeren sker der meget store anlægsaktiviteter,

når disse så stiger ledigheden, og det skal man huske på.

Og fra Kandidatforbundet som det blev bemærket, det er noget interessant, at virksomheder

som Grønlands Hjemmestyre selv har bestyrende magt, at de kan spredes ud til landet, i stedet

for at samle velkvalificeret medarbejdere her i den store by, så kan man sprede både beskæftigelse

og medarbejderne og virksomhederne til kysten.

Og med hensyn til vandkraftmiljøet, at hvis den første siger, at det skal koste 2 mio. kr. så

skal man købe dem, jeg håber at vi kan have konkurrence mellem lande der har kendskab til

noget, at vi har nogle rådgivere fra Danmark, som ikke har nogle store elværk og sådan noget,

vi burde have nogle rådgivere både fra Canada og Norge, som har erfaring med disse. Og med

hensyn til Qorlortorsuaq, man kan undersøge andre muligheder udover Qorlortorsuaq, det er

det, som man kan ty til i en tid hvor økonomien er smal.

Ja med disse korte bemærkninger, og det vi lagde vægt på i vores indlæg, det er, at anlægsfinansieringer

som vi kender og i Landsstyret, at man i og med, at vi godkender anlægsopgaver

til storbyer, så kan de aldrig bliver færdiggjort. Vi kan så kommer med nogle anlægsrenoveringer,

det er lige før der sker noget alvorligt på området, derfor at disse bliver spredt til

kysten samt at med de eksisterende boliger, så burde man jo have ens behandling af

befolkningen, det skal vi have i mente.

Anders Andreassen, 1. næstformand for Landstinget, Siumut.

Og den næste er Ruth Heilmann Siumut udover partiordførerne, og dernæst er det Landsstyremedlemmet

for Økonomi.

Ruth Heilmann, Siumut.

Jeg har nogle korte bemærkninger, også fordi jeg under åbningen i morges har sagt, at det er

ligesom om, at der mangler nogle bemærkninger på sigt. Hvis vi skal optimere økonomien i

fremtiden, at vi ikke kan undgå udvikling af turismen.

Landsstyremedlemmet for Økonomi har sagt, at der er stagnerende konjunktur også i verdenssamfundet,

og det har også indvirkning her i vores land. Men at vi også skal tænke på andre

indtjeningsmuligheder, og dertil kan jeg også sige, at turismen i andre lande er opretgående,

og der sker også visse økonomiske forbedringer indenfor turismen.

Det er derfor jeg mener, at vi skal effektivisere trafikken her i Grønland. Vi har haft en længere

drøftelse om emnet i foråret, og hvilke konsekvenser vil de forhøjede billetpriser medføre.

Det giver ændring økonomi for sundhedsområdet og uddannelsessøgende har også mærket

det, også fordi de bruger trafikken meget, og det har også haft negative konsekvenser. Det

er derfor jeg mener, at vi sal undersøge nærmere, hvilke positive konsekvenser der vil være,

hvis altså billetpriserne bliver nedsat, også med hensyn til turismen.

Det er derfor jeg anmoder Landsstyremedlemmet om at undersøge om der kan afsættes midler


til tilskud til nedbringelse af billetpriserne. Det er også fordi der slet ikke er noget materiale

her, som vi kan se i den retning. Det er derfor jeg mener, at vi til 2. behandlingen skal have

lavet disse undersøgelser.

Anders Andreassen, 1. næstformand for Landstinget, Siumut.

Og nu er det Landsstyremedlemmet for Økonomi, og efterfølgende er det Landsstyremedlemmet

for Fiskeri og Fangst.

Augusta Salling, Landsstyremedlem for Økonomi, Atassut.

Tak. Jeg vil godt lige fremkomme med nogle bemærkninger til de talere der har været her.

Hvad angår etablering af vandkraftværker og fremskaffelse af midler fra udlandet. Det er altså

jeg konstaterer at flertallet går ind for denne ordning. Vi er bekendt med, at der er interessenter

i udlandet, og som er interesseret i finansieringen, men da vi så har lavet en prioritering

med hensyn til anlægsudgifterne i forbindelse med etableringen af vandkraftværker, der har vi

ment, at det er Landskassens midler der skal bruges til etableringen.

Også fordi hvis vi skal hente udenlandske investorer, så skal vi også have en forsikring for, at

vi til dette formål, således at også udgifter til renter kan også være mere favorable. Det er

derfor vi har fremsat et sådan forslag fra Landsstyret. Men samtidig er vi også bekendt med,

at hvis altså der interesse fra udefrakommende kapital, altså mulighederne er åbne, det er på

baggrund af de forskellige oplysninger vi skal tage en beslutning. Det er spørgsmålet som kan

forhandles mellem Landsstyret og udvalget.

Hvad angår Universitetsparken med en 1-årig udsættelse, og hvad de midler så skal bruges til,

det er Josef Motzfeldt der har fremkommet med et forslag om, at disse midler skal bruges til

renovering af folkeskolen. I vores samarbejdsaftale med KANUKOKA har vi en klausul om,

at Landsstyret fremkommer med et forslag til 17 mio. kr. pr. år - altså de midler der ikke er

forbrugt i forbindelse med Universitetsparken. De midler skal kunne bruges - altså hvis der er

tilslutning fra Landstinget her. Altså de midler der vil blive frigivet ved udsættelsen på 1 år.

Hvad angår boliger og vakantboliger til sundhedspersonalet, og de udgifter forbundet hermed,

de midler på 26 midler kr. ud fra de beregninger vi har lavet, og det er også mange penge, og

vi er allerede i gang i Landsstyret om at finde frem til bedre ordninger for dem der bor vakant.

Også fordi vi er bekendt med, at de midler også kan bruges til andre formål, og det er derfor

jeg kan oplyse, at vi har større initiativer i gang for at finde frem til en form for en eller anden

ordning.

Og med henvisning til de 15 mio. kr. som skal spares, og de indgår også i disse betragtninger.

Vi kan altså ikke være uenige i, at disse vakantudgifter er alt for høje. Hvordan vi så kan forbedre

brugen af disse udgifter, og vi er derfor meget taknemmelige i Landsstyret, også fordi

Landstinget har viljen til at tage spørgsmålet op.

Josef Motzfeldt har været inde på, ligesom jeg har sagt det, at det er som om jeg er ensom i

mit arbejde som Landsstyremedlem i forbindelse med udarbejdelse af landstingssager eller

landstingsforslag. Jeg mener, at Landsstyret i enighed har udarbejdet Finanslovsforslaget,

også fordi vi ønsker et godt samarbejde i Landstinget, så har vi lige efter udarbejdelsen har

jeg fremlagt forslaget til Landstingsudvalget, således at de allerede dengang kunne begynde

arbejdet i samråd med de forskellige landstingsmedlemmer.


Status quo er med hensyn til forslaget, at Landsstyret har tilendebragt deres arbejde, så er det

landstingsmedlemmerne, som skal videreføre arbejdet. Det jeg fremhæver er , og det som

også er vigtigt for Landsstyret, at vores stramninger indenfor forskellige områder, det er

derfor jeg håber at arbejdet her i Landstinget, på baggrund af de forslag om stramninger. Jeg

skal understrege, at der er enighed Landsstyret, at vi også skal være parate til de fremtidige år

som kan være dårlige år.

Jeg mener også. at jeg må fremkomme med en bemærkning, hvad angår anlægsprioriteringerne.

Det er ikke de steder, vi skal snakke om. Det er de faktiske behov der skal danne grundlag

for beslutninger, hvor mangler vi boliger indenfor sundhedsområdet, og hvor mange børneinstitutioner,

og det er på baggrund af disse forhold vi skal arbejde videre. Og jeg håber også

der vil være noget samarbejde i den sammenhæng.

Hvad angår Ruth Heilmanns bemærkninger omkring turismen, og de trafikale forhold her i

Grønland. Ruth har helt ret i, at de trafikale forhold har også en stor indvirkning på turismen,

og det er derfor vi skal prøve på at tilrettelægge trafikken, således at det er det bedste for alle.

Og de andre landsstyremedlemmer er også enige i den betragtning.

Med hensyn til de lavere billetpriser. Selvfølgelig har Landsstyret ønsket at sænke

billetpriserne, men vi har i Landsstyret måtte prioritere også fordi vi i Landsstyret har haft

mange ønsker som koster noget, og vi har så måtte prioritere og slutte på baggrund af det.

Men hvad angår anlægsopgavernë, så er det selvfølgelig et spørgsmål der skal drøftes her i

Landstinget yderligere. Og når vi så kommer ind i trafikområdet, så kan vi også her i Tinget

drøfte hvilke forhold vi vil leve under indenfor trafikområdet i fremtiden. Og vi ser frem til

det. Tak.

Anders Andreassen, 1. næstformand for Landstinget, Siumut.

Nu er det Landsstyremedlemmet for Fiskeri og Fangst for 2. gang, og efterfølgende er det

ordføren fra Atassut, Jakob Sivertsen.

Hans Enoksen, Landsstyremedlem for fiskeri, Fangst og Bygder.

For en kort bemærkning til Josef Motzfeldts bemærkninger med hensyn til forsøgsfiskeriet i

Upernavik. Ja samtlige ansøgninger er imødekommet. Det er Polar Seafood, Arctic Fish og

Ikamiut Seafood. De har allesammen fået mulighed for til et forsøgsfiskeri. Men det er et krav

fra Landsstyret, at de skal have en biolog om bord. Muligheden er altså åben for dem allesammen,

og jeg konstaterer, at Polar Seafood driver fiskeri i området på baggrund af den imødekommelse.

Med hensyn til det kammerateri, det kan jeg ikke blande mig i, men jeg er bekendt med, at

fiskerne fra Upernavik-området er med i dette forsøgsfiskeri.

Hvad angår KNAPK=s oplysnings- og uddannelsesfond, sagen er ved at være tilendebragt.

Det forslag der er fremkommet fra Landsstyret om 2 mio. kr., hvis KNAPK skal overtage

denne virksomhed, så må der også tilføres yderligere 2 mio. kr., og det har vi så kunne opnå,

det er delt med KNAPK. Da Landstinget vedtog Finanslovsforslaget så var der også et krav

som også skal opfyldes. Det er det, som vi har opfyldt, men heldigvis er disse krav ved at

være opfyldt i dag, det meddelte KNAPK i d sidste dage til os.


Med hensyn til de rejer eller rejekvoter, de omsættelige rejekvoter, det kan vi nemlig ikke

gøre noget ved. Det er retningslinierne indenfor administrationen som skal følges, man skal

ikke via ... for søge om disse antal, det er så for en kort bemærkning vedrørende disse

spørgsmål.

Anders Andreassen, 1. næstformand for Landstinget, Siumut.

Så er det Jakob Sivertsen, Atassut, og dernæst er det Anthon Frederiksen uden for ordførerne.

Jakob Sivertsen, ordfører, Atassut.

Jeg har ellers ikke tænkt mig at komme her op på talerstolen igen, men IA=s bemærkninger

giver anledning til et par bemærkninger om at vi indynder os hos staten, altså de mider vi

bruger her over halvdelen af de midler er tilført fra staten. Hvorfor skal vi beskyldes for at

være indyndere hos staten. I den forbindelse har vi sagt, at de tilskud vi får de skal bruges

mere ansvarligt, vi sagde ikke at vi indyndere os hos staten. Der skal også være krav

forbundet hermed.

Men vi har ikke andre veje indenfor Rigsfællesskabet, hvid vi skal være taknemmelige, så

skal vi også være taknemmelige, og hvis vi skal kritisere nogen, så må vi også kritisere nogen.

Men henvisning til den film som blev vist forleden dag om de faktiske forhold. Når vi skal så

eksportere alt for mange ældre, så vil der også eventuelt komme problemer efterfølgende til

os. Det er derfor at vi fra Atassut har sagt, der kan opstå problemer i forbindelse med tilflytning

af ældre til Danmark. Også fordi der er grønlændere i Danmark som har store problemer,

således at vi ikke øger problematikken i Danmark.

Med hensyn til bemærkningerne om støtte med hensyn til yderdistrikterne og de mindre byer,

det er ligesom om at de visse steder ikke er blevet fokuseret. Det er GT det drejer sig om. Der

skal sker forskellige tiltag for at fremme erhvervet i bestemte steder. Det vi vil opnå det er

også de mindrebemidlede også skal være med i udviklingen af turismen.

Hvad angår energi, især med hensyn til vandenergi, vi finder det væsentligt, altså der også at

konkurrenceevnen i de forskellige virksomheder, og hvis vi ser på de udgifter som de har, det

dyreste er omkring 6 kr., hvis vi ser på Nuuk, så er der 72 øre i udgifter. Det er derfor vi har

grundlag for at udbygge yderligere indenfor lavenergiområdet. Derfor vil jeg som ordfører for

Atassut, så vil jeg ikke fokusere på Qorlortorsuaq, men også tænke andre steder på kysten i

andre byer. Det er det vi ønsker, også fordi vi kan se, at vi nu kan lave en meget billig energiforsyning.

Anders Andreassen, 1. næstformand for Landstinget, Siumut.

Den næste ordfører er Anthon Frederiksen fra Kandidatforbundet ud over partiordførerne, og

den næste bliver en fra Siumut ud over partiordførerne.

Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

I sit indlæg så fremdrog Landsstyremedlemmet for Økonomi, at vores økonomi er blevet

dårligere ved at sige blandt andet, og jeg citerer lige hende ΑDe vigende konjunkturer viser at

der er stagnation i skatte- og afgiftsgrundindtægter og faldende indtægter i en del af

fiskeriet≅, citat slut.

Også i år med hensyn til den økonomiske redegørelse fra 2001 fra Landsstyret som er blevet


uddelt til samtlige landstingsmedlemmer og denne har også været debatteret, og et af det som

jeg har svært ved at forstå det er at på side tal på skatte- og afgiftsområdet og jeg citerer ΑI

budgettet for de kommende 10 år vil skatteindtægterne, så regner man med at skatteindtægterne

vil stige med 2 % og derfor vil man have en god tiltro, og så må man også regne med, at

stigningen i økonomien vil fortsætte samt at der vil ikke komme stagnation≅, citat slut.

Det er ligesom de modsiger hinanden disse to forhold, nemlig der står jo i redegørelsen for

økonomi, at med hensyn til skatteindtægterne, at de vil stige med 2 % i de kommende 10

budgetår. Derfor vil jeg gerne have at der kommer en klar redegørelse omkring dette, for at

undgå misforståelser. Fordi de oplysninger vi får skriftligt, dem skal vi gerne have tiltro til.

Og med hensyn til de drøftede udgifter, som vi her har debatteret i flere år, de bliver højere, så

vil man gerne have, at man tænker nøje på en meget centralistisk styring og dobbeltadministration

om det ikke snart skal ophøre, og det er noget som vi skal overveje i Landstinget. Vi

kan tage anlægsområdet, som et eksempel. Vi afgiver midler til anlæg hver eneste, og ved

gennemsnit så er der omkring 100 mio. kr. uforbrugte anlægsmidler, som går over til skufferne

i ΑOnkel Joachims pengetank≅ i gåseøjne.

Og her er jeg vidende om, at vi her i Landstinget i fuld enighed med hensyn til, at der skal ske

et større forbrug af anlægsmidlerne, det er vi blevet enige om, og i og med, at vi selv spænder

ben for os, det kan vi snart se her, fordi vi har fået en Budgetlov, og forstå, at denne også er

forhalende med hensyn til forbruget af anlægsmidlerne.

Og derfor vil jeg gerne have, at man erindre temmelig nøje omkring vores Budgetlov, om vi

ikke skal have nogle forskellige overvejelser, at når vi godkender midler på Finansloven,

hvorfor vi ikke giver større ansvar til kommunerne, for vi ved hvor mange anlægsmidler der

bliver tilført til kommunerne, således at kommunerne i deres planlægning og drift ikke hele

tiden skal spørge Grønlands Hjemmestyre, og dermed sikre en hurtigere sagsbehandling i og

med at de får et større ansvar, og måske undgår en dobbeltadministration.

Det er sådanne forhold som vi nøje bør overveje, der er besparelser på administrationsområdet,

og Landsstyret har ved fremlæggelsen af lovforslaget selv foreslået, at man skal spare 7

mio. kr. og mere end disse 7 mio. kr. på administrationsområdet. Men vi konstaterer også her

i samlingen her, at Fiskeridirektoratet mangler medarbejdere, vi kan ikke klare opgaverne.

Selvfølgelig kan de ikke klares når de slev prøver på at have en central styring af alt det som

ellers kommunerne kan sørge for. Hvis de kan uddelegere opgaverne til kommunerne, så kan

de også mindste deres egne driftsudgifter.

Og man kom også ind på skatteindtægterne i Qaanaaq, det er også noget der trænger til stor

overvejelse, det er ligesom om, at man gerne vil have debatten flyttet hen til, at de skatteindtægter

som eller kan tages fra Pituffik eller Dundas, at de skal hentes fra andre kommuner, og

jeg håber her, at man kan stoppe den fordrejelse.

Og med hensyn til bæredygtighed, så bør man nøje overveje, at man her fra talerstolen, at

man i stedet for blot at komme med floskler, at man korrekt skal at det skal være gældende.

Man kom ind på hellefiskefiskeriet ved Illulissat som .. selv har sagt i talerstolen, at der er

mange små hellefiskefelter, der er temmelig mange fiskere som slås om dem, og det har vi

påpeget flere gange over for Landsstyremedlemmet for Fiskeri, men til dato er der intet sket,

sådanne nogle forhold bør stoppe også med hensyn til bæredygtigheden af de levende

ressourcer.


Og derfor med hensyn til uddelegering af ansvar fra centralt hold til kysten, så kan man opnå

meget store besparelser, og gennemføre en meget nøje forsvar af miljøet, fordi det at man skal

spørge centrale myndigheder, det tager meget stor tid og kræfter. Jeg kan tage et eksempel, at

da Grønlands Hjemmestyre før det blev til Grønlands Hjemmestyre, så var man blevet træt af

at man skulle spørge Danmark hele tiden, og nu er det samme tilfældet med kommunerne og

Grønlands Hjemmestyre, og det må man overvinde, fordi den frem og tilbage spørgen, den

bruger man temmelig meget tid på, og vi finder at den må overvindes.

Anders Andreassen, 1. næstformand for Landstinget, Siumut.

Og nu er det Vittus Johansen, Siumut ud over ordførerindlæggene.

Vittus Johansen, Siumut.

Jeg vil gerne til medlemmerne i Siumut, til partiordførerne og andre Siumut med hensyn til

beskyttelse af fangernes erhverv, at jeg har fremsat noget på side 4, fordi det står klart, at jeg

håber på at samtlige ordførerindlæg nævnte, at de er ikke tilfredse med nedgangen af tilskuddene

til sælskindspriser.

Men det man klart nævnte det er, at man kan prøve, at sælge kødet til hundefoder, og eventuelt

producerer det, og det er så det, at Landsstyret gerne vil have undersøgt i samarbejde med

KNAPK, således at en hundefoderproducent i Norge, så kan man undersøge at samarbejde

med dem.

Og jeg vil gerne have at partierne og andre partiordfører skal ligge mærke til dette udsagn,

fordi under vores forårssamling her, så var der nogle fra Norge som gerne vil købe 800 tons

sælkød til brug for hundefoder. Det blev sagt, at vi desværre ikke har så meget til hundefoder,

men det der blev nævnt, så plejer vi hver eneste år, at diskutere sælskindspriser og tilskud til

disse.

Og derfor man er gået i stampe, så kan man først komme ud over dette, hvis man kan producere

kødet. Som et eksempel, så er det hele Grønland, så er det hundefoder som kaldes

arktisk, så bruger man 300-400 tons årligt, f.eks. i vores kommune i Tasiilak, så kommer der

minimum 35 tons importeret hundefoder, selvom vi på den anden side i Grønland er et

fangererhverv, og hvis fangeren skal have nogle indtægter så må man smide ....

...... i løbet af 2003, og det er så de planlægninger man har lagt.

Med hensyn til løsgænger Otto Steenholdt, der vil jeg lige sige, og vil rette en tak til ham, at

vores reform omkring at man skal have ejet hus, og at han så støtter det, det vil jeg rette en tak

til ham. Jeg tror også på, at i og med, at man giver folk et større ansvar, så opnår man mere,

og i sådanne opgaver, og det er den hensigt man har. Afslutningsvis vil jeg lige udtale, at fra

mit direktorat, fra mit Landsstyreområde, så ser vi frem til færdiggørelsen af

Finanslovsforslaget, at Landstinget og i henhold til behov kan have et samarbejde med

Finansudvalget, mange tak for den mulighed jeg har.

Anders Andreassen, 1. næstformand for Landstinget, Siumut.

Og forinden vi går til den næste ordførertaler, så skal jeg lige udtale, at jeg som mødeleder, at

partierne, Kandidatforbundet og løsgængerne, selv har udtalt i enighed, at partierne skal ligge

mærke til dette udsagn, fordi under vores forårssamling her, så var der nogle fra Norge som


gerne vil købe 800 tons sælkød til brug for hundefoder. Det blev sagt, at vi desværre ikke har

så meget til hundefoder, men det der blev nævnt, så plejer vi hver eneste år, at diskutere sælskindspriser

og tilskud til disse.

Og derfor man er gået i stampe, så kan man først komme ud over dette, hvis man kan producere

kødet. Som et eksempel, så er det hele Grønland, så er det hundefoder som kaldes

arktisk, så bruger man 300-400 tons årligt, f.eks. i vores kommune i Tasiilak, så kommer der

minimum 35 tons importeret hundefoder, selvom vi på den anden side i Grønland er et

fangererhverv, og hvis fangeren skal have nogle indtægter så må man smide sælkødet væk,

men der er ingen krav til sundshygiejniske krav til at lave en hundefodervirksomhed.

At Siumut fremkommer med et sådan forslag, så mener jeg personligt som en der kommer fra

fangererhvervet, at i stedet for at fokusere på sælskind alene, så kan vi gå videre, at Landsstyret

i samarbejde med kommunerne kan lave et løsningsforslag omkring produktion af hundefoder.

Anders Andreassen, 1. næstformand for Landstinget, Siumut.

Ja sidste, nej ikke den sidste. Det er Landsstyremedlemmet for Boliger og Infrastruktur, undskyld.

Jørgen Wæver Johansen, Landsstyremedlem for Boliger og Infrastruktur, Siumut.

Ganske kort med en præcisering. Jeg er vidende om, at lejer til ejerordningen, så er der forskellige

meninger til den, og at nogle gerne vil have den ændret, men vi skal huske på, at de

midler til der skal bruges til deres kommune, det er de kommuner, hvor der er størst boligmangel,

og derfor tog Landstinget denne beslutning dengang.

Og til Inuit Ataqatigiits ordfører vil jeg lige præcisere, at i trafikseminaret, så er der ikke kun

1 rådgiver, men samtlige berørte deltog, det vil sige Air Grønland, ir Alpha, SAS, Island Air ,

Island, Lufthavnsvæsenet, Greenland Turisme, og Landstingets berørte udvalg. og dem der

kan deltage og deres repræsentanter deltog. Det er ikke således, at vi kun har haft en enkelt

rådgiver, at vi så kom med en sådan indstilling. det er samtlige rådgivere, som vi kan få fra

Grønland, som vi har gjort brug af til denne opgave.

Med hensyn til kommende vandkraftanlæg, at man kan bruge andre rådgivere, altså ikke kun

danske, det er man selvfølgelig også opmærksom på, det er derfor, at man forestiller sig, at

dette vandkraftværk kan udliciteres til dem der kan bygge vandkraftværk i hele Europa, således

at lande der har større erfaring kan få større muligheder for at give bud.

Og jeg må sige, at Anthon Frederiksen har ret i, at de anlægsmidler der bliver afsat, at når de

kommer tilbage til eller putte ind i Anlægs- og renoveringsfonden, så træder Budgetloven i

kraft, og derfor kan man ikke sådan uden videre tage dem tilbage, og det skal man erindre om.

Og derfor med hensyn til, at kommunerne skal have større ansvarlig og has forslag, det er en

mulighed, og det har vi også fremført flere gange her fra.

Anders Andreassen, 1. næstformand for Landstinget, Siumut.

Og den sidste der kommer med en besvarelse er Landsstyremedlemmet for Økonomi.

Augusta Salling, Landsstyremedlem for Økonomi.


Tak. Først med hensyn til Anthon Frederiksen, så vil jeg gerne lige sige denne redegørelse,

for ikke at komme med en forkert besvarelse, da der ikke er nogen mulighed til den, så vil jeg

blot sige, at min fremlæggelse sagde, at i de seneste år har vi haft en positiv økonomisk tegn,

og der er nu tegn på vigende konjunkturer. Og forskellige undersøgelser har vidt, at forholdene

ved at ændre sig, og man kan ikke sidde det overhørigt, dem der har fuldt med, at vores

økonomi ændres, og ikke mindst især på hovederhvervet på rejefiskeriet, der er små priser, og

dette baner vejen for, at vi skal være mere påpasselige.

Og derfor med hensyn til det du nævnte, jeg mener, at hvordan vores kommende udvikling og

hvilken forvaltning man har, og her er det ud fra vores drift på det seneste, og såfremt udviklingen

fortsætter uden ændringer, så vil vores indtægter stige med 2 % årligt, og her er også

det vigtigste som du ikke kom ind på, og som også bliver diskuteret, at hvis vi fortsætter vores

drift i dag, så vil vores udgifter blive så høje, at de bliver højere end vores indtægter, og det er

også derfor vi har sagt, at vi skal være mere påpasselige, og det er det vi har fremsat på baggrund

af disse rapporter.

Og endelig at man kan bruge sælkød til hundefoder, og at Landsstyret bør undersøge muligheden,

til det vil jeg gerne svare. Og nu pågår der en undersøgelse om man kan bruge sælkød til

hundefoder om der kan ske en konkurrence til importeret hundefoder, det vil sige fabrikkerne

i Maniitsoq laver nogle undersøgelser sammen med SULISA. Jeg mener at arbejdet pågår så

meget, at vi ikke har behov fra Landsstyrets side har behov for at komme med en ny undersøgelse

oven på den undersøgelse der pågår.

Vi håber på, at dem der undersøger vil få held og lykke i deres undersøgelse. Også fordi vi

har en alt for stor import af hundefoder, selvom vi selv kan producere dette.

Anders Andreassen, 1. næstformand for Landstinget, Siumut.

Som allersidste taler, det er Landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst og Bygder for en kort

bemærkning, da det er for 3. gang.

Hans Enoksen, Landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst og Bygder.

Tak. Det er med hensyn til det som Anthon fremsatte omkring udnyttelsen af

hellefiskefiskeriet, at det er steget enormt meget, og at selvom der er få fiskefelter, så er der

temmelige mange fiskere der fisker på det, og at der ikke sker noget.

Ja man prøver på at løse disse problemer, men uanset vi landsstyremedlemmer vil lave en

løsning så hurtig som muligt, så er fiskerne ikke nogen begrænsninger i at skulle fiske hvor

som helst, den er åben, vi kan ikke se, at fordi du kommer fra Sisimiut eller Kullorsaq, at du

ikke kan fiske der, det har vi ikke nogen mulighed for at gøre det. Det er som et eksempel at

jeg nævner dette.

Og ud over dette med hensyn til den bemærkning omkring administration. Det er jeg

fuldstændigt enig i, men bør lade en ordning som er udformet i tæt samarbejde med kommuner,

fordi jeg tvivler på at kommunerne vil overtage dette sådan uden videre, hvis der ikke er

finanser med, også fordi hvis opgaverne skal flyttes, så skal midlerne også flyttes med.

sådanne sager som du ellers nævnte kan desværre ikke løses så hurtigt, som du siger, idet man

skal have kontakt med berørte parter forinden man gør det. Tak.


Anders Andreassen, 1. næstformand for Landstinget, Siumut.

Afsluttende; Landsstyremedlemmet for Økonomi.

Augusta Salling, Landsstyremedlem for Økonomi.


Jeg har konstateret at der ikke er flere der har bedt om ordet, og derfor vil jeg gerne ønske

overfor Landstinget, at de er med i et godt samarbejde i den opgave at vi allesammen skal

have godt samarbejde omkring løsningen af dette lovforslag, idet vi jo har gode forhåbninger

til at vi allesammen kan fremkomme med en Finanslov til alles tilfredshed, den sidste Finanslov

i denne valgperiode, og at vi kan have et godt samarbejde, og jeg siger tak for det.

Anders Andreassen, 1. næstformand for Landstinget, Siumut.

Tak. Og jeg skal præcisere, at det vi har behandlet er forslag til Finanslov for år 2003, og det

er 1. behandling, og denne vil først blive behandlet i Finansudvalget, med de faldne bemærkninger

her i salen.

Og ved 2. behandlingen vil der blive fremført en betænkning, og dette vil nok også medfører

mange forskellige ting og store debatter til 2. behandlingen, og derfor vil jeg også håbe, at I

vil have et godt samarbejde allesammen med Finansudvalget.

Og til i morgen, så er det dagsordenspunkterne, det er spørgsmål allesammen, det er spørgedag

i morgen til Landsstyret. Og jeg siger numrene punkt 89, 92, 157, 107, 131, 138, 155,

150, 141 og endelige 156.

Og spørgerunden starter i morgen kl. 13.00 torsdag og kører indtil kl. 15.00 i morgen, og

efterfølgende så vil jeg gerne at man også husker, at der skal være et foredrag i møde. det er

altså H. C. Petersen, der holder foredrag i KIIIP=s mødesal, og det foregår fra kl. 16.00.

Og dermed er vi igennem vores dagsordenspunkter for i dag, og mødet er så hævet.

4. mødedag, torsdag den 26. september 2002, kl. 13:00

Ole Lynge, mødeleder, 2. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

I dag torsdag, den 26. september 2002 er dagsordenen for Landstingets behandling 10 punkter

og det er samtlige, skriftlige spørgsmål til Landsstyret.

Og vi skal gøre opmærksom på, at en del af de spørgsmål, der skal forelægges og behandles i

dagens møde i sin skriftlige formulering er både lange og velbegrundede.

Spørgere og landsstyremedlemmer skal derfor gøres opmærksom på, at forretningsordenens

taletider vedrørende spørgsmål under alle omstændigheder skal overholdes. Spørgeren har

således 4 minutter til rådighed til den mundtlige forelæggelse og Landsstyremedlemmet har 6

minutter til besvarelse af spørgsmålet og i henhold til ∋36 i forretningsordenen og i henhold til

behov, så har andre medlemmer mulighed for at tale i 2 minutter.


Med hensyn til lyttere, så skal man gøre opmærksom på, at med hensyn til redegørelsen, som

Landstinget godkendte i år, så er en del af disse spørgsmål blev fremlagt som til

forespørgselsdebatter, men i henhold ti godkendelse fra Landstinget, så er de blevet godkendt

til at behandlet som de er foreslået.

Og vi går over til første punkt. De første punkt, det er punkt 49 og jeg skal lige gøre opmærksom,

at jeg siger overskrifterne her og selve spørgsmål fremlægge af spørgeren selv.

4. mødedag, torsdag den 26. september 2002

Dagsordenspunkt 49

Hvad er Landsstyrets fremtidige politiske målsætning for og

prioritering af hvilke indhandlings- og produktionsmuligheder, der

skal tilbydes de kystnære fiskere?

(Mads Peter Grønvold)

Mads Peter Grønvold, forespørger, Kandidatforbundet.

Baggrund for mit forslag er min holdning til de kystnære fiskeres problemer omkring

indhandlinger og produktion af deres fangst i disse år, nemlig at problemerne bør løses fra

Landsstyrets side.

Der træffes beslutning om, at etablere indhandlingssteder og produktionssteder, ligeledes

indsættelse af indhandlingsskibe og derved sikres fiskernes indhandlingsmuligheder og det

tales der fra Landsstyrets side.

Og dermed sikres, at fiskerne får indhandlingssteder. De kystnære fiskere har gennem de

seneste år haft alvorlige indhandlingsproblemer, for eksempel har de kystnære rejefiskere

indhandlingsproblemer hvert eneste år. Det gælder også de kystnære hellefiskefiskere.

Der er nu gået 2 år siden man varslede torskens tilbagekomst, uden at der blev gjort noget

særligt fra politisk side, selvom man derfra er vidende om de manglende indhandlings- og

produktionsmuligheder.

Eksempelvis produceres torsken flere steder hos NUKA A/S, men det siges, at NUKA A/S

ikke kan finansiere udvidelse af produktionsstederne, ligesom det fra politisk side vides, at

NUKA A/S får bevilling fra Landstinget, og at NUKA A/S siger, at denne bevilling ikke kan


dække udvikling af produktionsstederne.

Rejefabrikkerne til det kystnære rejefiskeri er i de seneste år - har i de seneste år været

kapacitetstilpasset. Selvom råvarermængden af rejer gennem de seneste år har været stigende.

De kystnære rejefiskere siger, at deres økonomi er yderst dårlig, blandt andet fordi der

indføres indhandlingsbegrænsninger.

De kystnære fiskere kan i visse steder kun indhandle en gang om ugen, selvom de kan klare,

at indhandle flere gange om ugen. Det samme problem gør sig gældende for de kystnære

hellefiskefiskere, hvor de kan vente i flere dage for at indhandle fangsten og der indføres

ligeledes begrænsninger i de indhandlede mængder.

Ser man på de fartøjer, der bruges ved de kystnære fiskeri, er de kun i brug en del af året,

blandt andet på grund af islæg om vinteren i Nordgrønland. Derfor er det yderst vigtigst, at

fiskerne får mulighed for at fiske i den isfrie sæson for at kunne opretholde indtjeningen. Jeg

mener, at de kystnære fiskeri skal have bedre indhandlingsmuligheder. For at opnå det, er det

nødvendigt med en endnu tydeligere politisk målsætning. Det vil sige hos Landstinget og

Landsstyret.

Der må tages en politisk beslutning om, hvilke indhandlindgsmuligheder, der skal satses på i

fremtiden. Det mærkes jo i dag, at Landsstyret er splittet i denne sag. Nogle af landsstyremedlemmerne

er for indhandlingsskibe og nogle er for landbaserede anlæg.

Jeg mener, at man fra politisk side klart må tage stilling til, hvad der skal være af

indhandlings- og produktionsmuligheder i fremtiden. Kun derved kan man udvikle landanlæg

eller indhandlingsskibe.

Jeg er selv betænkelig som landstingsmedlem med den stigende eksport af uforædlede produkter

uden begrænsning, selv andre lande i de seneste år.

Ole Lynge, mødeleder, 2. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Ja, beklageligvis har han talt meget uden om taletiden og så er det Landsstyremedlemmet for

Fiskeri, Fangst og Bygder.

Hans Enoksen, Landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst og Bygder, Siumut.

Tak. Landstingsmedlem Mads Peter Grønvold kom i sin forespørgsel ind på nogle meget

vigtige problemer indenfor indhandling og produktion samt de kystnære fiskeres indhandlingsmuligheder.

Landstingsmedlemmet foreslår, at Landstinget og Landsstyret må yde økonomisk støtte til

udøvelse af indhandlingsmuligheder i Grønland. Landsstyret mener, at landets økonomi disse

år er anstrengt, at Landskassen ikke råd til at yde økonomisk støtte til udvidelse af indhandlingsmulighederne.

Såfremt en sådan økonomisk støtte skal ydes, kan dette kun ske ved rokeringer

mellem forskellige konti, hvilket vil påvirke andre nødvendige tiltag negativt.

Det er Landsstyrets mening, at udvidelse af indhandlingsmuligheder er produktionsselskabernes

ansvar. Landsskassen har i de sidste mange år ydes tilskud og betalt kapitalindskud til

Hjemmestyrets fiskerirelaterede selskaber.


Det er derfor Landsstyrets holdning, at disse tilskud over kapitalindskud burde have været

medvirkende til, at konsolidere disse selskaber, således selskaberne kan tilpasse sig det til

enhver tid skiftende forhold, betingelser i fiskeriet og på verdensmarkedet.

Vi er alle vidende om, at det går ud over de kystnære rederiers økonomi. Når der indføres

indhandlingsbegræsninger i rejefabrikkerne. Dette er specielt synligt, når Royal Greenland er

så lave som tilfældet har været i de sidste par år.

Som bekendt opstår problemerne med indhandlingen af rejer i sommersæsonen. Bygning af

flere rejefabrikker vil selvfølgelig være med til at afhjælpe indhandlingsproblemerne i denne

korte periode som højsæsonen varer.

Spørgsmålet i denne forbindelse er om selskabernes økonomi og samfundsøkonomien kan

bære, at der derved skabes overkapacitet i rejeproduktionen i størstedelen af året. Før der

tages tiltag til at udvide nogen form for produktionskapacitet, er det Landsstyrets holdning, at

der skal ske en gennemgribende analyse for at undgå negative økonomiske konsekvenser for

selskaberne og samfundet.

Landsstyret har haft løbende dialog med Royal Greenland A/S om indhandlingsproblemerne.

Royal Greenland A/S har meddelt Landsstyret, at selskabet til højsæsonen i 2003 vil udvide

produktionskapaciteten i rejefrabikkerne i Narsaq, Sisimiut og Ilulissat og der i hver fabrik vil

blive indsat yderligere 2 rejepillemaskiner.

På den baggrund vil Landsstyret afvente virkningerne af disse udvidelser, før eventuelle nybygninger

af rejefabrikker analyseres.

Der er flere begrænsende aspekter i NUKA A/S=s produktion i bygderne. For det første er det

de fysiske rammer i mange bygdeproduktionsanlæggene så begrænsede, at en produktion i

større målestok ikke er muligt. For det andet er udvidelse af produktionsanlæggene mange

gange ikke mulig på grund af manglende kapacitet for el og vand.

Dette sætter desværre mange gange begrænsninger i udvidelsesmulighederne. Ved analyse af

udvidelsesmulighederne, må man også tage arbejdskraftsituationen i bygderne i betragtning.

Det vil derfor være nødvendigt, at analysere situationen i hver enkelt bygd.

Torsken ser ud til at være vendt tilbage til vore farvande. Der er dog usikkerhed om

ressourcegrundlaget og hvor længe torsken vil være i vore farvande. På den baggrund har

Landsstyret i første omgang valgt, at godkende indsættelse af indhandlingsskibe, som skal

indhandle til os. For at undgå fejlinvesteringer, vil en dialog med NUKA A/S om eventuel

udvidelse af produktionsanlæg i større omfang, derfor først ske, når biologerne har større

viden om torskens tilstedeværelse i vore farvande.

Hr. Mads Peter Grønvold skriver i sin forespørgsel, at visse producenter har koncentreret sig

om at eksportere uforarbejdet fisk til udlandet. Der kan være mange grunde til, at

producenterne vælger en større eller mindre forædlingsgrad. Generelt er situationen den, at

producenterne vælger forædlingsgraden efter efterspørgslen fra kunderne. Hver

markedssituation, som priserne på de forskellige produkter i verdensmarkedet.

Forædlingsgraden kan også være bestemt af hvilke autorisationer selskaberne har i de enkelte


produktionsender. Med hensyn til hellefiskeproduktionen er der specielt i mange bygdeanlæg

kun autorisation til produktion af såkaldte japan-cut.

Produktionsanlæggenes fysiske rammer og tilgængeligheden af vand er mange gange bestemmende

for, hvilken form for autorisation, selskaberne har i de enkelte produktionsenheder.

Ole Lynge, mødeleder, 2. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Nu har vi også brugt tiden. Vi siger tak. Jeg skal lige endnu engang understrege for samtlige

forespørgere blev informeret, hvilke taletider, der gælder for debatterne her. Og vi skal så vidt

muligt overholde disse tider.

Nu er det forespørgeren Mads Peter Grønvold.

Mads Peter Grønvold, forespørger, Kandidatforbundet.

Efter at jeg ellers har fremsendt nogle dagsordenspunkter som vigtige, at det så bliver forelagt

som blot spørgsmål til Landstinget. Jeg kan forstå, at det er ikke tilfredsstillende og jeg kan

mærke, at det er lige som om, man gør folk usikre, at man sender spørgsmål til spørgsmål

samtidig med, at man har ret så store begrænsninger i taletiderne. Det gør, at folk bliver usikre

- forvirrede undskyld.

Ole Lynge, mødeleder, 2. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Ja, jeg skal endnu engang gøre opmærksom på, at den 10. september, så har Mads Peter

blandt andet fået en skriftlig besvarelse om, hvordan man behandler disse

forespørgselsdebatter og han burde have besvaret i rette tid. Og jeg skal lige gøre opmærksom

på, at hvis og såfremt de næste talere er forberedt, så - hvis de mener, at de ikke kan acceptere

dagsordenspunkterne bliver behandlet som sådan, at de så går i gang med skriftlig kritik til

Formandsskabet. Men det er i henhold til beslutningen, at vi kører sådan og overholder disse

taletider.

Selvfølgelig kan vi føle, at der er nogle spørgsmål, som er meget lange i deres fremlæggelse,

men det er så forespørgeren 4 minutter og besvarende 6 minutter, der har til rådighed til at

tale.

Ja, vi går videre til den næste og den næste er punkt 92.


4. mødedag, torsdag den 26. september 2002

Dagsordenspunkt 92

Agter Landsstyret, at igangsætte tiltag, som kan sikre, at de byvise,

regionsvise indhandlings- og fabriksfaciliteter bliver udnyttet i

forbindelse med nuværende og kommende reformer af fiskeriet?

(Jakob Sivertsen)

Jakob Sivertsen, forespørger, Atassut.

Tak. Jeg skal forkorte spørgsmålet.

I de seneste år er der mange indhandlingssteder, der bliver lukket og man har planer om at

lukke mange produktionssteder eller fabrikker. Man bygger og etablerer produktionssteder for

så og så mange millioner kroner, for så at lade dem ligge ubenyttet hen, selvom de mange

råvarer blot venter på at blive hentet lige uden for og det er på tide, at vi gør noget alvor for at

udnytte disse.

Det er yderst beklageligt, at der ikke er sket nogen reformer og tilpasninger inden for vores

vigtigste erhverv, også på det økonomiske område og eksporten, nemlig fiskeriet og fangsten.

Det bevirker, at man ikke udnytter vore levende ressourcer 100%, selvom vore nærmeste

naboer, Island og Færøerne, udnytter hellefisken også...til gavn for økonomien og

beskæftigelsen. Med hensyn til de levende ressourcer i Tasiilaq-området, findes der en

fiskefabrik i Kuummiut og der findes også store hellefiskebestande, som bygderne ikke

udnytter, fordi fiskefabrikken er ude af drift.

De store hellefiskeforeko