Det bornholmske landbrug - Bornholms Museum

1
Det bornholmske landbrug
På de følgende sider kan du få et indtryk
af, hvordan det bornholmske landbrug
har udviklet sig igennem de sidste
hundrede år.
Du kan også finde en række opgaver
om landbrugets historie.
Landbrugsmuseet Melstedgård -
En gammeldags bondegård

Kvinder (tre generationer?) i tidstypisk påklædning ved bindingsværkshus
omkring år 1900.
2

Pløjning på Skovvang i Olsker omkring år 1900.
Der var langt flere mennesker på gårdene i begyndelsen af nittenhundredetallet
end i dag - og der var arbejde nok til alle.
3

4
Før maskinernes tid såede man i hånden. Kurven, som manden bærer,
kaldtes på gammelt bornholmsk for en ”sæløvv” - dvs. ”sædløb”.
”Intet måtte gå til spilde”. Derfor blev kvinder sat til at rive det hø
sammen, som lå tilbage, efter at mændene havde opsamlet hø med
høtyve.

5
Hjemme ved gården eller
ejendommen blev høet lagt
på loftet. Høet skulle fungere
som foder for dyrene.
”Marken mejes” i starten af nittenhundredetallet på Risegård i Åker.

Der høstes hø på Østbornholm omkring år 1900.
Damptærskning på Brogård i Åker omkring 1905.
6

Randkløvegård i Østermarie 1907. Foran døren (midt for) ses gårdejer
Valdemar Olsen. Han ses sammen med kone, barn og gårdens
folkehold.
7
Familie og folkehold på gård i Østermarie i starten af nittenhundredetallet.

Høstgilde på Dams Gård i Åkirkeby 1903.
Høstgilde på Loftsgård i Østermarie ca. 1900.
8

Tærskeselskab på vej mellem Østermarie og Svaneke ca. 1910.
Tærskeselskabet ”skovbroen”. Tærskeværket
fra Holbæk blev trukket
af en gammel Ford-traktor. Tærskeselskabet
var fra Smålyngen,
Pedersker.
9

10
Damptærskning på St. Myregård omkring 1920. Proprietær Dam står
mellem dampmaskinens hjul. Resten er fyrbøder, ilægger, karle og
husmænd.
Roekørsel på Billegravsgård i Pedersker
i 1929. Til venstre står gårdens ejer Sofus
Larsen - her sammen med familie
og gårdens to piger og forkarl.

11
Traktor (Heider) på Loftsgård i Østerlars ca. 1920. En af de første
traktorer på Bornholm. De var ikke gode, men forhandlerne var gode
til at sælge dem.
Cleveland bæltetraktor - formentlig den eneste der nogensinde har
kørt på Bornholm. Den blev anskaffet af Proprietær Hjort i Østermarie
omkring 1918.

12
Tærskning i Nylars omkring 1934. Traktoren er fra 1921 med støbte
betonhjul for at gøre den tungere.
Tærskning omkring 1948.

Hestetrukket såmaskine ved Hasle omkring 1940.
Rivning i Egeby foran Egeby Stubmølle 1955.
13

14
Pløjning på det bornholmske bondeland. Ploven er lavet på Bornholm
- de blev ellers normalt produceret i England.
Leen stryges under kornhøsten.
Vestermarie 1951.

Tærskning i Nylars - formentlig i midten af halvtredserne. Tærskeværket
er fra Brødrene Bedix i København.
Pløjning med Ferguson traktor på Dammegård i Østerlars omkring
1951.
15

Kartoffelsortering 1973 i Rønne.
Kartoffelsortering 1973 i Rønne.
16

Majetærskning 1990.
Moderne maskineri på Tornegård i Bodilsker 1993.
17

Opgave 1:
18
Opgaver
På side to ses billedet ”Kvinder (tre generationer?) i tidstypisk påklædning
ved bindingsværkshus omkring år 1900.”
• Gør dig nogle tanker om, hvordan den lille piges liv kommer til
at forme sig. Tror du, at hendes liv bliver anderledes end hendes
mors og bedstemors liv? Hvordan tror du, at hendes mor og bedstemors
liv har set ud?
• Hvis pigen på billedet bliver 70 år gammel, og således dør omkring
1965, hvor meget tror du så, at landbruget har udviklet sig i
den periode? Er Danmark stadigvæk et landbrugsland i 1965? Er
Danmark et landbrugsland i dag?
Opgave 2:
På side tre (øverst) ses billedet ”Pløjning på Skovvang i Olsker omkring
år 1900.”
• Manden på billedet er ved at pløje - hvordan ville man pløje en
mark i dag?
• Tror du, at manden på billedet er en rig eller fattig bonde? Hvorfor?
Opgave 3:
På side tre (nederst) ses billedet ”Der var langt flere mennesker på
gårdene i begyndelsen af nittenhundredetallet end i dag - og der var
arbejde nok til alle.”
• Hvorfor tror du, at landbrugsarbejde i begyndelsen af nittenhundredetallet
krævede så mange folk? Kræver landbrugsarbejde
færre folk i dag? Hvorfor?

Opgave 4:
19
Opgaver
På side fire (øverst) ses billedet ”Før maskinernes tid såede man i
hånden. Kurven, som manden bærer, kaldtes på gammelt bornholmsk
for en ”sæløvv” - dvs. ”sædløb”.”
• I baggrunden af billedet ses en gård. Tror du, at det er gårdens
ejer, der er i gang med at så marken? Hvem tror du, at manden
er?
• Hvem tror du, at børnene på billedet er?
Opgave 5:
På side fire (nederst) ses billedet ””Intet måtte gå til spilde”. Derfor
blev kvinder sat til at rive det hø sammen, som lå tilbage, efter at
mændene havde opsamlet hø med høtyve.”
• Var det normalt på denne tid (starten af nittenhundredetallet), at
kvinderne arbejdede i marken? Hvad lavede kvinderne på gården?
Hvad lavede mændene?
• Billedteksten siger, at ”intet måtte gå til spilde”. Hvorfor var det
så vigtigt, at man fik samlet al høet op?
Opgave 6:
På side seks (øverst) ses billedet ”Der høstes hø på Østbornholm omkring
år 1900.”
• Hvordan tror du, at landskabet på billedet har ændret sig frem til
i dag? Hvis man tog et billede samme sted i dag - hvad tror du så,
at man ville kunne se på billedet?

Opgave 7:
20
Opgaver
På side seks (nederst) ses billedet ”Damptærskning på Brogård i Åker
omkring 1905.”
• Hvad vil det sige at tærske?
• Hvordan kan en dampmaskine hjælpe med at tærske?
• Hvornår begyndte man at bruge dampmaskiner?
• Hvordan fungerer en dampmaskine?
Opgave 8:
På side syv (øverst) ses billedet ”Randkløvegård i Østermarie 1907.
Foran døren (midt for) ses gårdejer Valdemar Olsen. Han ses sammen
med kone, barn og gårdens folkehold.”
• Hvad er et folkehold?
• Hvor boede gårdens folkehold?
• Har alle på billedet stemmeret? Hvem har ikke stemmeret? Hvornår
fik kvinder stemmeret?
Opgave 9:
På side ni (øverst) ses billedet ”Tærskeselskab på vej mellem Østermarie
og Svaneke ca. 1910.”
• Hvad er et tærskeselskab?

Opgave 10:
21
Opgaver
På side elleve (øverst) ses billedet ”Traktor (Heider) på Loftsgård i
Østerlars ca. 1920. En af de første traktorer på Bornholm. De var ikke
gode, men forhandlerne var gode til at sælge dem.”
• Traktoren på billedet var ikke særligt god, men hvad betød traktoren
og andre maskiner for landbruget?
Opgave 11:
På side tretten (øverst) ses billedet ”Hestetrukket såmaskine ved Hasle
omkring 1940.”
• Billedet er således fra omkring besættelsestidspunktet (den tyske
besættelse af Danmark 9. april 1940). Prøv at finde ud af, hvordan
det danske (og bornholmske) landbrug klarede situationen
under den Anden Verdenskrig?
Opgave 12:
På side tretten (nederst) ses billedet ”Rivning i Egeby foran Egeby
Stubmølle 1955.”
• Møllen på billedet er en såkaldt stubmølle. Hvilke andre slags
møller findes der?
• Hvad tror du denne mølle er blevet brugt til?
• Der findes stadigvæk tre stubmøller på Bornholm - hvor?
• For år tilbage fandtes der mange stubmøller på Bornholm. Hvorfor
tror du, at der er så få tilbage?
• Hvorfor tror du, at man begyndte at lave møller?

Opgave 13:
22
Opgaver
På side sytten (øverst) ses billedet ”Majetærskning 1990.”
• Hvad har det betydet for landbruget, at det er blevet maskiniseret
igennem de sidste hundrede år?
• På hvilke måder har landbruget ændret sig?
• I slutningen af attenhundredetallet var ca. halvdelen af den danske
befolkning beskæftiget ved landbruget. Hvor mange er beskæftiget
ved landbruget i dag? Hvor mange bornholmere er beskæftiget
ved landbruget i dag? Er der en forskel?
• Danmark er ikke mere et landbrugsland. Hvad er det så? Findes
der lande i verden i dag, der stadigvæk er et landbrugsland?
(Definitionen på et landbrugsland er, at flere end 20 % af befolkningen
er beskæftiget ved landbruget)