Outcome: Bandeseminar 2012

1 

Outcome: Bandeseminar 2012 

Kontakt: Grundtvigs Højskole ved Søren Lerche Tlf. 50 48 81 92, soren@grundtvigs.dk 

1 

Bandeseminar 2012, Grundtvigs højskole 

Af cand.pæd.pæd.psyk. Camilla Sys Møller-Andersen 

& 

cand.scient. i socialgeografi, Lea Fuglsang, 

bistået af Anne Okkels Birk. 

Indholdsfortegnelse 

1. Præsentation ............................................................................................................................................. 2 

2. Den aktuelle situation................................................................................................................................ 2 

2.1. Danmark ved Kim Kliver, Chef for NEC ....................................................................................................... 2 

2.2. Norge ved Roger Stubberod, seniorrådgiver i Oslo politi ........................................................................... 3 

2.3. Sverige ved Amir Rostami, Stokholms Politi ............................................................................................... 4 

3. Det helhedsorienterede politiarbejde ....................................................................................................... 5 

3.1. Sverige ved Amir Rostami fra Stockholm politi .......................................................................................... 5 

3.2. Danmark, Jacob Vilner, Chef for bandeenheden under Københavns Politi & Marc Johansson, 

lokalbetjent på Nørrebro ................................................................................................................................... 5 

3.3. Norge ved Eirik Jensen, overpolitibetjent ved Oslo Politi .......................................................................... 6 

4. Personlige fortællinger relateret til de kriminelle grupperinger ............................................................... 6 

4.1. Lokalsamfundet som offer for bandekriminalitet ved Susanne – skudoffer fra Nørrebro ........................ 6 

4.2. Asmaa Abdol-Hamid – Tidligere borger og Socialrådgiver fra Vollsmose .................................................. 7 

5. Veje ind og ud af bandekriminaliteten ...................................................................................................... 8 

5.1. Peter, tidligere bandemedlem og Camilla Salazar Atias, kriminolog og forsker ........................................ 8 

5.2. Anonym, tidligere bandemedlem og Rafik Benchehk, leder af Gadepulsen + ........................................... 9 

6. Eksempler på exit-programmer ............................................................................................................... 10 

6.1. Erfaringer fra Oslo .................................................................................................................................... 10 

6.2. Exit-programmet ’Passus’ i Sverige .......................................................................................................... 10 

6.3. Kris-Danmark ............................................................................................................................................ 11 

6.4 Exit-tilbud for indsatte i de danske fængsler ............................................................................................. 12 

7. Eksempler på forebyggelse ...................................................................................................................... 14 

7.1. Friskolen ’UngArt’ ..................................................................................................................................... 14 

7.2. Rubinen, Sjælør: Om at drive ungdomsklub i et hårdt miljø .................................................................... 14 

7.3. Uformelt netværk mellem politi, socialarbejdere og borgere på Nørrebro ............................................. 15 

8. Opsummering .......................................................................................................................................... 15

2 



1. Præsentation 

Nærværende dokument er en sammenfatning af det fjerde bandeseminar afholdt på Grundtvigs Højskole. 

To dage i september 2012 blev der diskuteret arbejdsmetoder i forhold til forebyggelse og bekæmpelse af 

bandekriminalitet, og der blev erfaringsudvekslet mellem professionelle, forskere, politikere, frivillige og 

tidligere kriminelle, fra både ind- og udland. Sammenfatningen er skrevet i referatform, men der bliver 

løbende i dokumentet trukket paralleller og samlet pointer på tværs af de enkelte afsnit. 

Outcome er gennemlæst af arrangører og oplægsholdere inden offentliggørelse. Særligt tak til Anne Okkels 

og Line Lerche for grundig gennemgang. 

2 

2. Den aktuelle situation 

2.1. Danmark ved Kim Kliver, Chef for NEC 

Ifølge politiets Nationale Efterforsknings Center (NEC) handler den danske såkaldte bandekonflikt ikke om 

etnicitet, broderskab eller lignende. Den handler udelukkende om interne konflikter og territorielle kampe 

om de kriminelle markeder. Det ses dog, at enkelte konfliktepisoder er udsprunget af personlige 

kontroverser mellem grupperne. 

Faktuelt: I perioden august 2008 til april 2012 har der været 282 skudepisoder, der alle har fundet sted i det 

offentlige rum, her er 157 personer blevet såret og 14 personer dræbt. 

Udvikling af kriminalitet og antal af bande- og rockermedlemmer: Politiets såkaldte ”banderapport” fra 

2011 viser, at bande- og rockermedlemmer, som af NEC er registreret som niveau 1, er i gennemsnit sigtet 

tre gange for alvorlig kriminalitet. De, der er registreret som niveau 2, er gennemsnitligt sigtet to gange for 

alvorlig kriminalitet. Niveau 1 grupperne består af Hells Angels og Bandidos samt disse klubbers egentlige 

supportgrupper. Hertil kommer bandegrupperinger, der i lighed med rockergrupperne har en stærkere 

organisering, og som begår alvorlig organiseret kriminalitet, eksempelvis på tværs af politikredse eller 

landegrænser. Niveau 2 grupperne består af øvrige grupper og bander, der har en vis organiseringsgrad, og 

som lokalt begår alvorlig organiseret kriminalitet (Politiets banderapport 2011). 

I 2011 er der sammenlagt idømt ca. 750 års fængsel til bande- og rockermedlemmer, og på nuværende 

tidspunkt sidder der 307 personer fra bande-rockermiljøet fængslet, hvilket svarer til cirka 20 procent af 

miljøet. Narkotikahandel har været den primære kriminalitet (hash). Men de sidste fire år har 

efterforskning dog vist et mere blandet kriminalitetsbillede, hvor også kategorierne tyveri, afpresning, 

bedrageri og vold er en væsentlig del af sigtelserne. 

Der har været meget fokus på selve bedrageridelen, hvor personer på overførselsindkomst eksempelvis har 

etableret et firma, som tilbyder entrepriser til favorable priser. Der ansættes f.eks. en person, som skylder 

bande- eller rockergruppen penge, og vedkommende bliver så ansat som nedriver og kan derigennem 

arbejde sin gæld af og priserne kan holdes kunstigt nede. 

Antallet af registrerede medlemmer i 2011 var 1867 personer med tilknytning til bande- og rockermiljøet. I 

september 2012 er der registreret 1137 personer tilhørende rockergrupperne og 572 personer i banderne.

3 



Det vil sige, at der har været et samlet fald på ca. 150 personer siden 2011. Antallet af NEC-registrerede er 

en dynamisk størrelse, så et fald kan ses, da der løbende monitoreres på personernes relation og aktivitet. 

Når politiet monitorerer så tæt som de gør, er tallet meget dynamisk. Det afspejler dog ikke nødvendigvis 

antallet af konflikter, da der blot er tale om et øjebliksbillede. 

Ifølge politiet er deres systemer meget grundigt opbygget med hensyn til NEC-registreringer, hvorfor der 

efter deres mening ikke opstår fejlregistreringer. Selve NEC-registreringen og dennes betydning, er noget 

der blev drøftet gennemgående på bandeseminaret. 

Kim Kliver præsenterede kort Justitsministeriets rammemodel for exit fra bande- og rocker miljøet. Kliver 

aflivede myten om, at folk, der indgår i exit, skal ”stikke” deres gamle miljø. Politiet understregede, at det 

ikke er et krav, at en borger, der ønsker at indgå i et exitforløb, skal vidne mod tidligere venner e. lign. 

Endvidere kan Kliver ikke genkende de udmeldinger, der har været om, at der står flere hundrede personer 

i kø for at komme i exit 1 . 

Politiets primære samarbejdspartner er landets kommuner. Det er kommunerne, som hjælper med bolig, 

forsørgelse, uddannelse, misbrugsbehandling, mentorordninger, aftaler med SKAT vedr. afdragsordninger 

osv. Der har ifølge Rigspolitiet været 40 henvendelser om exit på landsplan, hvor alle har været igennem en 

screening. I ca. 20 tilfælde har der været grundlag for yderligere tiltag og heraf er ca. 15 blevet til regulære 

aftaler om exit. 

2.2. Norge ved Roger Stubberod, seniorrådgiver i Oslo politi 

Stubberod berettede, at Norge har en lidt anden forhistorie vedr. bandekriminalitet end Danmark. Det 

første banderelaterede drab i Norge var i 1988, hvor der foregik en konflikt mellem pakistanske bander. Det 

er stadig i dag de pakistanske bander, der er meget dominerende i Oslo-området. Det seneste 

banderelaterede drab var i august 2012, hvor et bandemedlem blev dræbt i det offentlige rum. Den ene 

part i dette bandeopgør tilhører en bande, hvor det er den selvsamme bandeleder, som også var involveret 

i det første drab i 1988. Så banderne og grupperingerne kan være meget vedholdende og statiske. 

Udover pakistanske bander er der ligeledes andre etniske grupper, der begynder at indtage de kriminelle 

markeder. Eksempelvis den vietnamesiske bande ”Red Dragons” samt grupper af unge somaliere. 

Grupperinger i Danmark og Sverige er langt mere blandede med hensyn til etnicitet. 

Der ses en helt ny tendens i Norge, hvor disse grupper dominerer i bestemte områder. Dette har ikke været 

tilfældet før. I Danmark har man set en lignende tendens efter drabet på Osman Nuri Dogan i Tingbjerg i 

2008, hvorefter geografiske områder i stigende grad kontrolleres med vagter, fordi de unge er bange for at 

fjender kommer ind og skyder på dem (f.eks. Blågårds Plads på Nørrebro, Tingbjerg, mv.). 

Oslo er den europæiske hovedstad som vokser hurtigst i indbyggertal, og der er 28,4 % indvandrere i Oslo 

(dette tal stiger pt. med 1 % pro anno). Banderne er ifølge Stubberod blevet et alvorligt samfundsproblem, 

som blandt andet skyldes, at en høj andel af befolkningen lever under fattigdomsgrænsen. Alene i Oslo 

lever 11.000 mennesker under fattigdomsgrænsen. Endvidere kan de eskalerende udfordringer med 

banderne delvist ses som et spørgsmål om kampen om ære og respekt. 

3 

1 Kriminalforsorgen kom i deres oplæg om exit med en udmelding om, at rigtig mange ønskede exit. Læs mere om 

Kriminalforsorgens exit på s. 15.

4 



Rockermiljøet i Norge består overvejende af klubberne Hells Angles, Bandidos, Outlaws og Coffin Cheaters. 

Andre rockergrupper har tidligere forsøgt at etablere sig, men uden held. Der er umiddelbart ingen 

konflikter mellem MC-grupperne, og de konfliktepisoder, der har været, har været på individ niveau. 

Medlemmerne er ældre end i Danmark og det har været vanskeligt at rekruttere nye; muligvis grundet 

rockermiljøets ringe tilgang til de økonomiske markeder. Det betyder at de norske rockermedlemmer ikke 

kan have den ekstravagante livsstil, som ledende rockere i Danmark udviser og som kan tiltrække yngre 

mænd. Der er således ikke forbundet den samme macho-status med at være rocker i Norge, som det ses i 

Danmark. Politiet frygter, at rockermiljøet i deres forsøg på at rekruttere unge mænd vil begynde at 

fokusere på spørgsmålet om etnicitet, for derigennem at tiltrække unge højreorienterede mænd, som det 

f.eks. er set i Danmark og Sverige. 

2.3. Sverige ved Amir Rostami, Stokholms Politi 

Ligesom i Danmark florerer bandekonflikt i Sverige mellem rockergrupper og gadebander. Banderne er ikke 

baseret på etnicitet, men der ses kriminelle netværk, som er opdelt på baggrund af etnicitet. Dog 

pointerede Rostami, at der ikke er forskning, der underbygger en klar sammenhæng mellem det at være 

relateret til en gadebande og være af anden etnisk baggrund end svensk.. 

Fra 1990’erne indtil i dag er der sket en ændring i strukturen i de kriminelle netværk. ”Crime-network” 

ændrede sig ved, at man begyndte at rekruttere de egenskaber, der var nødvendige i forhold til den 

kriminalitet, man ville begå. Så det var ikke selve individet banden var interesseret i, men personens 

kompetencer, så efter en opgave var afsluttet, splittede man op. I forstæderne var der unge, der så op til 

MC-grupperne og derfor begyndte de at danne deres egne grupper/bander. Seneste organisationstype 

ligner mere mafia-strukturer, hvor banden har mange tråde ud i samfundet. Disse bander har en pyramide 

struktur: 

Toppen af pyramiden: Politikere som er i kontakt med de kriminelle miljøer. Ikke kun politikere fra ét parti, 

men fordelt rundt på flere forskellige partier. Et voksende problem, som for politiet er meget udfordrende 

at håndtere. Der er endnu ikke iværksat nogen indsats overfor dette niveau, men der arbejdes fra politiets 

side på en langsigtet strategi. 

Midt af pyramiden: ”Eksperter” eksempelvis ældre medlemmer af gruppen, der har uddannelse og/ eller er 

i job, som f.eks. advokater. Personerne på dette niveau fungerer som strateger og er ikke udførende med 

de kriminelle og voldelige handlinger. 

Nederste lag i pyramiden: Her befinder de personer sig, der udøver volden og kriminaliteten. Politiet har 

haft stor succes med indsatsen på dette niveau. 

Bandernes måde at manifestere deres magt på har bl.a. været ved at affyre skud mod politistationer. 

Endvidere har banden Black Cobra forsøgt at blive anerkendt som en reel indflydelsesrig gruppe, hvorved 

de lovede politiet, at de ville stoppe konflikterne, hvis de modtog respekt og anerkendelse fra politiet. 

Herefter har Black Cobra opløst sig selv som gruppe i Sverige, angiveligt grundet for meget opmærksomhed 

fra både politi og medier. Personerne er dog ikke stoppet med deres kriminelle aktiviteter. 

Væsentlige tendenser som ses i Sverige: 

4

5 



5 

- Banderne nægter at de eksisterer. Forsøg på at fjerne fokus fra sig selv. 

- Lavere konfliktniveau mellem MC-grupper og gadebander. 

- Mere konflikt mellem MC-grupper. Bandidos er presset økonomisk og har netop fået inddraget et 

hus, de ikke kunne betale (på kun 2 millioner svenske kroner). 

- Der ses øgede investeringer i lovlige aktiviteter. 

3. Det helhedsorienterede politiarbejde 

3.1. Sverige ved Amir Rostami fra Stockholm politi 

Holistisk politiarbejde er stadig et nyt begreb i Sverige og er derfor stadig under udvikling. Der er 5 

variabler, der kendetegner den holistiske tilgang: problemorienteret, tilpasningsmulig, multidimensional, 

kontekstuel samt interventions baseret. Rostami fortæller, at den holistiske tilgang betyder: ”Lav en 

problemanalyse inden man går til problemet” (citat). 

En af forskellene på den traditionelle polititilgang og den holistiske er, at målet ikke er at anholde folk, men 

at opbygge den sociale kapital i de områder, hvor man arbejder. Dvs. hjælpe folk til at ændre deres liv væk 

fra kriminaliteten og ikke blot f.eks. at opløse en bande. 

Målet er at få medlemmerne ud af grupperingen. Det er ikke alene målet at få dem ud af kriminalitet. 

Undersøgelser har vist, at det at komme ud af banden i sig selv vil medføre et betydeligt fald i personens 

begåede kriminalitet. Dette er en vigtig pointe i den holistiske tilgang. Endvidere er det vigtigt at vælge 

metode ud fra problemstillingen, og ikke være fastlåst i metodevalg fra start. 

Spørgsmål: ”Overvejer I magtbalancen inden I iværksætter en indsats”? 

Rostami bekræfter at det gør de altid. De ser ikke en tendens til, at nye grupper tager over, hvis en anden 

gruppe elimineres. I Sverige har der f.eks. været meget fokus på Bandidos og ikke så meget på HA. Primært 

fordi Bandidos har været lettere at gå til og mere gennemskuelige. 

3.2. Danmark, Jacob Vilner, Chef for bandeenheden under Københavns Politi & 

Marc Johansson, lokalbetjent på Nørrebro 

Den nationale strategi for politiets arbejde fastsættes af politikerne. Der er seks punkter i 

resultatkontrakten for 2012, som sætter fokus på rocker-/bandeproblematikker. Det er således et område, 

der prioriteres højt. 

Politiet har lavet gode indsatser og dårlige indsatser - og lært af processerne. En ting, de har lært er, at der 

skal foretages grundig analyse, for at vurdere om der reelt er et problem, eller om der er tale om en diskurs 

i samspil med mediernes retorik, som har fået blæst et givent problems omfang op. Endvidere er det 

erfaringen, at en del indsatser skal laves med en større samfundsmæssig mobilisering eksempelvis i 

samarbejde med andre myndigheder (f.eks. med SKAT i den såkaldte ’Al Capone’ metode). De dele, der 

handler om den politimæssige indsats, når bandekriminaliteten skal bekæmpes, handler meget om at gå 

efter pengene, da det er grundlæggende for at eliminere deres aktiviteter.

6 



Der skal desuden kun arbejdes med én gruppe eller én konflikt ad gangen, da det ellers kan være vanskeligt 

at få et reelt billede af en konflikt, fordi grupperne er meget dynamiske og der hurtigt kan ske ændringer i 

deres konstellationer og/eller konfliktens karakter. 

3.3. Norge ved Eirik Jensen, overpolitibetjent ved Oslo Politi 

Det vigtigste i den norske tilgang er det tværfaglige samarbejde. En erkendelse og forståelse af problemet 

er første skridt – tilsvarende det danske og svenske politis tilgang med at starte med at analysere 

problematikken. Erfaringer fra 25 år i Oslo viser, at indsatser kun lykkes når lægges flere vinkler på 

problemstillingen. Også det norske politi understreger, at bandekriminalitet er et samfundsproblem, som 

derfor skal håndteres som sådan og ikke kun som en politisag. 

Et løbende fokusområde for politiet i Oslo er både internt og eksternt, hvad der er acceptabel adfærd og 

hvor grænser for dette sættes. Politiet har udviklet en dialogpyramide i forhold til, hvem de taler med i en 

kriminel organisation. Politiet melder desuden tydeligt ud, hvilke konkrete kriminelle handlinger, som vil 

medføre en umiddelbar reaktion: eksempelvis er det udmeldt, at det er uacceptabel adfærd at afpresse 

værtshuse i Oslo for penge. Derfor ved de grupperingerne, at afpresning medfører en umiddelbar 

politiaktion imod dem, hvis adfærden udvises. Politiet i Oslo forsøger at indgå dialog med grupperne, når 

problemstillinger skal løses. 

6 

”Vold er ofte den dialog, som aldrig kom i gang, 

eller sluttede før den burde”, citat Inge Eidsvåg. 

4. Personlige fortællinger relateret til de kriminelle grupperinger 

4.1. Lokalsamfundet som offer for bandekriminalitet ved Susanne – skudoffer fra 

Nørrebro 

Susanne har været på anti-depressiv medicin siden hun for 8 år siden blev et uskyldigt offer for et 

banderelateret skudattentat. Hun har søgt hjælp hos en del forskellige psykologer og har fået diagnosen 

posttraumatisk stress syndrom. Efter episoden blev hun erklæret 25 % uarbejdsdygtig, men arbejder i dag 

(8 år efter) på fuld tid og har et normalt, velfungerende liv.. 

Susanne har haft mange store oplevelser og har altid tidligere haft mod på livet og tiltro til sine omgivelser. 

Hun har bl.a. lavet feltarbejde i Guinea-Bissau i forbindelse med sit speciale. Hun lavede som 

færdiguddannet et feltarbejde blandt unge i Kokkedal og skrev derefter rapporten ”Konflikt på Gadeplan” 

med fokus på interkulturelle konflikter, som i dag bruges på politiskolen. Rapporten beskriver etniske 

grupper i Danmarks konflikt med samfundet. Det var i egenskab af sin uddannelse som antropolog, at 

Susanne var på Nørrebro den aften hun blev skudt. Hun skulle undersøge, hvordan de etniske unge kunne 

inkluderes i Københavns Kommunes miljøfestival. 

Susanne står i en gade sammen med en mand fra lokalmiljøet, som hun arbejdede med, da hun tror der 

bliver affyret fyrværkeri. Hun opdager, at hun er blevet skudt i hånden. Hun er klar over, at det er manden 

som hun står sammen med, de skyder efter, men er bange for at blive skudt yderligere, fordi hun nu har 

været vidne til episoden. Hun løber væk fra gerningsmanden og gemmer sig i en port, hvor hun står indtil

7 



ambulancen kommer. Efter episoden er hun blevet bange for mennesker på gaden, trækker sig fra venner 

osv. I 2011, otte år efter episoden, var første gang hun kunne opleve fyrværkeri en nytårsaften uden frygt. 

Susanne ønsker at møde gerningspersonen personligt for a få indblik i, hvad der driver et menneske til at 

begå sådan en handling gerningsmanden er aldrig blevet fundet. 

4.2. Asmaa Abdol-Hamid – Tidligere borger og Socialrådgiver fra Vollsmose 

Abdol-Hamid var inviteret på seminaret for at give en status på den aktuelle situation i Vollsmose. Særligt 

efter det skyderi, der fandt sted ved Eid-festen i august 2012, var der stort fokus på Vollsmose. 

I Vollsmose bor der 10.000 mennesker med 78 forskellige nationaliteter, og de lever til dagligt sammen 

helt uproblematisk. En del af de problemer, som man hører Vollsmose har, er ifølge Abdol-Hamid, ikke en 

lokal problemstilling, men et bandeproblem i storbyer generelt, som så viste sig netop i forbindelse med 

Eid-festen. 

Denne episode var usædvanlig, da skyderier for første gang kom meget tæt på Vollsmose. I forbindelse med 

Eid-festen var der et tivoli i bydelen og den omtalte skudepisode skete, mens børn og familier var i tivoli. 

Mange flygtede, da episoden skete og der opstod kaos. En del børn sad fastspændte i tivoliets forlystelser 

og de kunne ikke komme væk, men blev i stedet fanget i en situation, hvor de blev vidner til en voldsom 

episode. 

Efter skudepisoden tog 70-80 unge - her iblandt nogle bevæbnede - mænd til hospitalet, hvor den 

skudramte var indlagt, med ønske om at hævne handlingen, hvorfor der opstod tumult da så stor en 

gruppe mennesker skabte uro på hospitalet. Abdol-Hamid påpeger i den forbindelse, at der gik rigtig lang 

tid før de børn og familier, der var vidne til skudepisoden, fik tilbudt krisehjælp, hvorimod 

hospitalspersonalet fik psykologhjælp med det samme. Man skal holde sig for øje, at beboerne - inklusiv de 

børn der sad ufrivilligt fastspændt i forlystelserne - var lige så traumatiserede som hospitalspersonalet, 

siger hun. Karina Lorenzen fra retsudvalget tilføjede at hun havde hørt fra folk i boligområdet, at omfanget 

af skader på hospitalet er overdrevet og at antallet af personer, der tog til hospitalet, nærmere er 20-30 

personer. Abdol-Hamid svarede, at hun også har hørt, at der ikke var så mange. Men at det må forblive i 

det uvisse og være påstand mod påstand. Dog er den overordnede problemstilling mediernes dækning af 

sagen. 

Abdol-Hamid påpeger, at det er vigtigt ikke at gøre denne form for uro i boligkvarterer til en etnisk konflikt, 

men huske at det er en bandekonflikt, hvor mange almindelige borgere i f.eks. Vollsmose også rammes og 

bliver utrygge. Abdol-Hamid ser det som en del af løsningen, at beboerne skal tage deres bydel tilbage. Et 

eksempel, på at beboerne faktisk prøver at forholde sig positivt og konstruktivt til konflikterne, var, da en 

gruppe beboere efter skudepisoden i deres bydel tog på hospitalet og delte blomster og slik ud, for at vise 

at de også var berørte af situationen, og sympatiserede med personalet. Denne aktion var der dog ingen 

medier, der skrev om. 

7 

”Vollsmose er plaget af projektmageri, projekter der starter og 

slutter, intet vedholdende arbejde”, citat Asmaa Abdol-Hamid. 

”Bander og kriminalitet er ikke et etnisk- eller et 

integrationsproblem, men et socialt problem”, 

citat Asmaa Abdol-Hamid.

8 



En tilhører fra Århus universitet spørger: ”Hvad er det, der trækker de unge ud i de kriminelle miljøer?”. 

Kim Kliver havde i sit oplæg peget på, at det blandt andet er de mange penge og dertilhørende livsstil, der 

tiltrækker de unge. Abdol-Hamid fandt, at de unge har haft så mange nederlag i skole, familie og samfund, 

at de søger anerkendelse andre steder. Og her bliver det så anerkendelse for deres kriminelle 

kvalifikationer, som er en mulighed. Abdol-Hamid har gode erfaringer med, at de unge involveres i frivilligt 

arbejde i lokalområdet, herigennem kan de unge opleve anerkendelse. Abdol-Hamid efterlyser exitprogrammer 

for de unge i Vollsmose. 

8 

5. Veje ind og ud af bandekriminaliteten 

5.1. Peter, tidligere bandemedlem og Camilla Salazar Atias, kriminolog og 

forsker 

Peter fortæller om en problematisk barndom, hvor han er opvokset hos sin mor og papfar, hvor hjemmet 

var præget af alkoholisme. Peter havde massive problemer i skolen, hvor han følte sig udenfor og ikke 

kunne koncentrere sig. Peters biologiske far vil genoptage kontakten, da Peter er 13 år, hvilket var svært, 

da han havde afskrevet ham og ikke havde haft kontakt til ham i mange år. Peter begynder at se sin far i 

weekenderne. Faren laver økonomisk kriminalitet og drikker. Moren får to børn mere og bliver syg. Peter 

starter med at stjæle cykler og sælge dem. Det accelererer herfra og bliver til tyveri af biler og både, til at 

begå røveri mm. 

Peter får anerkendelse gennem kriminaliteten. Men når man begår kriminalitet skal man lære at 

tilsidesætte sine følelser, fordi man godt ved man laver ting, der ikke er ok. Dette kan gøres ved at tage 

stoffer, så Peter fik et eskalerende stofmisbrug. 

En bande henvender sig til ham, da de havde hørt gode ting om ham og at han var god til kriminalitet, og 

gerne vil have ham med i deres gruppe. Han får følelsen af at være en speciel person og går med. I 2006 

bliver Peter idømt fire års fængsel. I fængsel søger han om opstart på en uddannelse og får bevilliget et 

seks måneders forløb. Den undervisningsansvarlige gjorde ham opmærksom på, at hans bandetilknytning 

kunne få ham ud af uddannelsesprogrammet, så Peter måtte tage sig sammen og gøre en ekstra indsats, 

hvis han skulle have en chance. I forbindelse med en voldsepisode kommer Peter i en måneds isolation. Det 

er under isolationen, at Peter søger hjælp hos fængselspersonalet til at forlade banden. Han kom i 

exitforløb via Fryshuset 2 . Peter blev løsladt i april 2009 og flyttede fra Göteborg til Stokholm. Ved 

løsladelsen skrev han et brev til sin gamle bandeleder. Det var en meget følsom oplevelse, hvor han græd 

meget, da banden havde udgjort hans sociale netværk i ni år. I dag er Peter ansat som mentor i Fryshuset 

og hjælper andre bandemedlemmer ud af deres miljø. Peter siger, at det allervigtigste for at komme ud af 

miljøet er at få et nyt socialt netværk. 

2 Læs mere om Fryshusets exit-program ”Passus” på s. 12.

9 



5.2. Anonym, tidligere bandemedlem og Rafik Benchehk, leder af Gadepulsen + 

X er en ung mand, som stadig lever, arbejder og dagligt færdes i sit gamle lokalområde, efter at han har lagt 

de kriminelle aktiviteter bag sig. X har formået at forlade banden på en positiv måde, hvor han kan blive 

boende i sit gamle kvarter, men nu indtager han en ny og mere positiv position. Med X’s fortælling blev det 

tydeligt, at der må differentieres mellem forståelserne af exit: Mellem den traditionelle forståelse af exit, 

som repræsenterer et miljø-skifte med geografisk flytning væk fra byen, og dermed et totalt og endeligt 

farvel til sit gamle fællesskab og denne mere nuancerede forståelse af exit, hvor personen gradvist bevæger 

sig imod at indtage en ny position i samme lokalområde og miljø, hvor banden har tilhørssted. 

X fortæller om en opvækst på Nørrebro, hvor kriminaliteten startede som 13-årig. X ville egentlig gerne 

tage uddannelse, men kunne ikke få praktikplads pga. sin plettede straffeattest. X endte i fængsel og 

tankerne om, hvad den kriminelle løbebane kunne føre til begyndte at melde sig. Efter afsoning fik x 

kontakt til Rafik, som på det tidspunkt var med i exit-enheden i Københavns kommune. X kom i 

løntilskudsarbejde, og X er begyndt at blive set og anerkendt som rollemodel. X’s gamle gruppering har 

accepteret hans exit og han har ikke oplevet afpresning eller repressalier på den baggrund. Han møder dem 

ind imellem. X indgår nu i et borgernetværk 3 , hvor han er med til at arrangere tryghedsskabende aktiviteter 

i lokalområdet. 

X har oplevet, at politiets bandeenhed stadig kan finde på at kontakte ham på samme måde som tidligere, 

fordi X stadig er registreret som bandemedlem hos rigspolitiet. Dette sker også selvom han er på arbejde, 

og færdes sammen med kollegaer og de lokale borgere, som han arbejder med. Denne NEC-registrering er 

ifølge X en alvorlig begrænsning i hans exit-forløb. Det er svært at få lov at exitte, når politiet fastholder 

dette prædikat. X fortæller, at han ofte støder på forhindringer grundet NEC-registreringen. 

NEC-registreringen bruger Rigspolitiet til at monitorere antallet af rocker- og bandemedlemmer. 

Rigspolitiet følger og registrerer tæt de personer, som bliver antruffet og/eller er direkte involveret, når der 

opstår kriminelle hændelser, der er banderelaterede. Som tidligere beskrevet er en exit-proces ikke entydig 

og der er flere måder en sådan proces kan tilrettelægges på. X bliver i det boligområde, hvor hans gamle 

bande stadig befinder sig, så derved er der stor sandsynlighed for, at politiet træffer X sammen med hans 

tidligere ”brødre”, selvom han ikke direkte er involveret i de kriminelle aktiviteter. X oplever således, at 

hans tilstedeværelse bliver registreret og at politiet måske på det grundlag vedholder NEC-registreringen af 

ham, som værende en del af bandemiljøet. Således synes der en diskrepans til politiets udmelding ovenfor 

om, at politiet alene NEC-registrerer ud fra sigtelser, og at det justeredes løbende. Der er dog set eksempler 

på, at en borger exitter i det miljø hvor banden er tilknyttet, men gennem flere år ikke er blevet antruffet af 

politiet i nogen hændelser, og så er NEC-registreringen blevet fjernet. 

En anden udfordring er, at der er områder, hvor X endnu ikke kan komme, selvom han er udtrådt af sin 

gamle bande. De gamle rivaliserende grupper ved måske ikke, at han ikke længere er involveret, så han ved 

ikke, om de stadig er efter ham. 

9 

3 Læs mere om borgernetværket på s. 18. 

”Jeg kan ikke komme ind på diskotek pga. dette stempel. 

Jeg får aldrig chancen for at leve som andre unge mennesker”, citat X.

10 



Rafik pointerer, at det er problematisk, at en del kvarterer er meget lukkede omkring sig selv. Den 

manglende omgang med det omgivende samfund, viser ikke de unge, at der kan være andre muligheder i 

livet. De bliver derved ikke præsenteret for andre netværk end de kriminelle. Rafik ser opbygning af 

alternative netværk som en del af løsningen, så de unge kan etablere nye venskaber og møde andre folk fra 

f.eks. uddannelsesinstitutioner og lignende. Så de unge, der ønsker at bryde med deres kriminelle miljøer, 

skal tilknyttes en mentor, som kan hjælpe den unge med at skabe netværk, som forgrener sig bredt ud i 

samfundet, så de får lysten til, og muligheden for, at blive medborgere og føle, at de bidrager positivt til 

samfundet og fællesskabet. 

Der opstod en debat om, hvorvidt det er hensigtsmæssigt at exitte i eget miljø. Fra politiets side er det 

problematisk, da politiet således ikke kan registrere at personen er ude, fordi han observeres i samme miljø 

og evt. med samme mennesker. For de unge, der er opvokset i et område og føler sig trygge i netop dette 

område, er det dog en fordel, at man kan blive i samme miljø, hvor der er nære relationer med lang 

historik. Det kan ikke sammenlignes med rocker-borge, hvor medlemmerne kommer fra nær og fjern og 

ikke har en tilknytning til kvarteret, men kun til matriklen/klubhuset. 

10 

6. Eksempler på exit-programmer 

6.1. Erfaringer fra Oslo 

Norge startede med exit-programmer for højreorienterede grupperinger i Oslo i midt 90’erne. Der var fokus 

på ”Empowerment conversations”, hvor politiet gør det klart for ekstremister, at når de er klar til at forlade 

det ekstremistiske miljø, så står politiet og andre samarbejdspartnere parat til at hjælpe dem ud. 

Det var erfaringen, at forældrene til ekstremisterne ofte følte sig alene med den problematik deres familie 

var i. Politiet startede derfor et forældrenetværk, hvor formålet var at oplyse forældrene om hvilket miljø, 

deres barn var en del af. Viden skaber et godt fundament for en åben og nysgerrig dialog, og forældrene får 

derved bedre mulighed for, at præge deres børn i en anden retning end den ekstremistiske, gennem en 

dialog præget af viden og nysgerrighed i stedet for foragt og misinformation. 

”Anerkend ikke deres handlinger, men anerkend dem som individer 

og hjælp dem videre en efter en”. 

6.2. Exit-programmet ’Passus’ i Sverige 

Camilla Salazar Atias arbejder i Fryshuset og har læst kriminologi i New York, hvor hun har studeret bander 

og fulgt dem via sit feltarbejde. Fryshuset har et exit-program kaldet Passus, et program relateret til 

hooliganisme og et program for unge i udsatte boligområder. Det har vist sig, at der var sammenfaldende 

problemstillinger i arbejdet med de tre programmer. Man fandt flere ens elementer i de unges opvækst og 

baggrund. Man ville fokusere på disse sammenfald, da Fryshuset vurderede, at vejen til at tackle alle 

problematikker på var ved at tage et mere strukturelt syn på de udfordringer, som var gældende for alle tre 

målgrupper. 

Exit-programmet Passus er parat til at støtte folk, der ønsker at forlade bander og danne grundlag for en ny 

identitet og en ny meningsfuld tilværelse.

11 



Ved indskrivningen i Passus bliver der etableret en personlig udviklingsplan. Udviklingsplanen er grundlaget 

for det fremtidige arbejde og den følges stringent som en rød tråd gennem hele processen. Der bliver lige 

fra start koblet en kontaktperson på exitsagen, og det er den samme kontaktperson, der følger borgeren 

tæt i hele exitforløbet. 

Resocialiseringsarbejdet er baseret på en kognitiv tilgang. Støtten fra den enkeltes kontaktperson og den 

personlige udviklingsplan betyder, at borgeren gradvist vænner sig til de forskellige sociale miljøer, får 

hjælp og værktøjer til at kunne affinde sig med sin fortid, forarbejdning af had og aggression, lærer at tage 

ansvar for egne handlinger, at kunne samarbejde og får træning i sociale færdigheder, metoder til at 

håndtere modgang og stress, lærer at løse konflikter uden vold, og lærer at stole på andre mennesker igen. 

Passu’s rolle er kort sagt at fungere som en sikker base og målet er at forberede borgeren til et liv uden 

kriminelle forhold. 

Fryshusets exit-program, Passus, startede i 2010. Der er fem coaches/støttepersoner ansat. Nogle har en 

baggrund som tidligere kriminelle og andre har en socialfaglig baggrund. Det er et krav, at personen er 

motiveret for at forlade banden eller allerede har gjort det. Endvidere at der skal arbejdes med hele 

familien, eks. hvis den, der skal exitte har kone og børn. Der arbejdes kun med en af gangen, da man ikke vil 

risikere at tidligere medlemmer af rivaliserende grupper møder hinanden. Hver sag er individuel i forhold til 

trusler, netværk, job osv. Også for Fryshuset er tværsektorielt samarbejde meget vigtigt. Ofte skal den der 

exitter genopbygge tilliden til de forskellige instanser i samfundet. 

På to et halvt år har 50 personer været gennem Fryshusets program Passus. Få af dem, der har været 

gennem programmet, er vendt tilbage til kriminalitet. Årsagen vurderes primært at være, at de er gået for 

hurtigt i gang med arbejde og har arbejdet så meget, at de ikke har fået arbejdet tilstrækkeligt med sig selv. 

Atias mener, at det er vigtigt, at der kastes et blik på hvad ”vi” som samfund kan gøre og ikke kun hvad det 

enkelte individ skal gøre. Atias pointerer, at hvis vedkommende mistænkeliggøres eller fremmedgøres af 

omgivelserne, så fastholdes personen i banden. De skal inviteres ind i det omgivende samfund og ikke 

stigmatiseres og ekskluderes yderligere. Fængslet bør ses som en oplagt mulighed for at arbejde med at 

forandre folk. 

I nogle boligområder i Sverige har 50-70% af de unge ikke afsluttet skolen. Mange af de unge er i kontakt 

med mange forskellige faggrupper: præster, pædagoger, fængselssystem, osv. Men disse taler ikke 

sammen, så der foretages ikke en sammenhængende vurdering og forståelse af den unges situation. 

Fryshuset tager derfor initiativ til at danne netværk omkring de unge, som de arbejder med. Fryshuset har 

desuden taget initiativ til, at en økonom har udregnet hvad det koster at have et bandemedlem i 

samfundet. En kriminel person i en rocker-/bandegruppering koster samfundet 23 millioner svenske kroner 

(Lundmark & Nilsson, 2012). 

6.3. Kris-Danmark 

Oplægget blev holdt af souschef Birgit Rieck og psykolog Philip Maleschyn. KRIS står for Kriminelles 

Revanche I Samfundet, og formålet med kriminalitetsprogrammet i KRIS er, at give kriminelle effektive 

redskaber til at ændre deres livsstil og opbygge et ansvarligt og værdigt liv. KRIS-Danmark arbejder 

kognitivt/narrativt. 

KRIS har hovedafdeling i Københavns Nordvest-kvarter og har ligeledes en afdeling i Jylland. KRIS- 

Danmark består af undervisningstilbud, en fængselsgruppe og socialrådgivere. Undervisningen er 

11

12 



kerneydelsen i KRIS-Danmark, og varetages af uddannet personale. Den foregår i grupper og finder sted i 

København. Fængselsgruppen forestår opsøgende arbejde i danske fængsler og arresthuse med henblik på 

rekruttering af deltagere til undervisningsforløb. Fængselsgruppen formidler endvidere oplysning og 

markedsføring af KRIS-Danmarks tilbud til målgruppen af kriminelle, fængselspersonale samt andre 

professionelle på området. Socialrådgiverne i KRIS-Danmark forestår visitation til undervisning samt 

botilbud. Endvidere står socialrådgiverne til rådighed for deltagerne med almen rådgivning og er 

behjælpelige med udarbejdelse af handleplaner. 

Den røde tråd som ses hos brugerne af KRIS, er en manglende anerkendelse gennem livet. De blev ikke 

mødt i øjenhøjde. Megen adfærd er ”programsat” i en meget tidlig alder. Derfor arbejdes med en 

”omprogrammering” af en masse vaner og adfærdsmønstre. Det kan være ganske almindelige sociale 

færdigheder som skal trænes. F.eks. at tale pænt til en ekspedient i en forretning. Alle de sociale 

færdigheder som vi har programmeret, tager ca. 21 dage at ændre og der arbejdes meget med forandring 

af handlemønstre. 

6.4 Exit-tilbud for indsatte i de danske fængsler 

Trine Bruun, som er uddannet socialrådgiver og har været ansat mange år i Kriminalforsorgen, har siden 

foråret 2011 arbejdet med planlægning og udførelse af Justitsministeriets rammemodel for exit fra rocker 

og bandemiljøet, i Kriminalforsorgens regi. Rekha Larsen, som ligeledes er ansat i Kriminalforsorgen holdt 

oplægget sammen med Bruun. 

Exit i Kriminalforsorgen betragtes som en indsats og ikke et program, da der ikke fra kriminalforsorgens side 

kan tilbydes nogle særlige ydelser i forbindelse med et exit. 

Rammemodellen sigter mod dem, som er registreret som niveau 1 og 2 medlemmer, dvs. dem som politiet 

vurderer, har grupperingstilknytning. Kriminalforsorgen er dog ikke begrænset af rammemodellen, idet de 

både kan arbejde med dem, som er dækket af rammemodellen og dem som ikke er. Bruun pointerer dog, 

at det er langt nemmere at hjælpe unge med at exitte inden de bliver NEC-registreret, da en sådan 

registrering medfører en række udfordringer eksempelvis i forhold til, hvilket fængsel man placeres i. 

Direktoratet har udarbejdet en visitationsprocedure, hvor det centrale er den ærlige snak. Det vurderes på 

baggrund af visitationen om den indsatte reelt er på vej ud af banden samt en afdækning af, hvilken 

motivation der ligger til grund for exit beslutningen. Det er meget vigtigt med en grundig afdækning af 

motivation og egnethed, da et ønske om exit kan dække over skjulte hensigter, som eks. at blive flyttet til 

et andet fængsel. Kriminalforsorgen har set eksempler på, at et rockermedlem ytrede ønske om exit, men 

hensigten var reelt, at han skulle vige pladsen i fængslet til fordel for en ”bror”, som var højere oppe i 

gruppens hierarki. Det er selvfølgelig attraktivt at være placeret i et fængsel, der ligger tæt på den indsattes 

families bopæl og derfor presses de laveste i hierarkiet til at vige pladsen. 

Fra august 2011 til juli 2012 har Direktoratet fået 86 henvendelser fra indsatte, som var interesserede i exit. 

Det er en høj andel af de 309 registrerede rocker/bandemedlemmer, som for nuværende sidder fængslet. 

Kriminalforsorgens exitaftaler er ikke de samme som de exitaftaler, der bliver udarbejdet i kommunerne i 

samarbejde med politiet. På landsplan er der underskrevet 20 samarbejdsaftaler i de kommunale 

exitenheder mellem borgeren, den respektive kommune og politi. Derudover er der indgået 20 exitaftaler 

mellem indsatte og Kriminalforsorgen, dvs. 40 exitaftaler i alt på landsplan. 

12

13 



Der kan ske en overlevering af en exitsag, som er udarbejdet af Kriminalforsorgen under afsoning til den 

respektive kommune ved løsladelse. Derved ses det samarbejde, som står centralt i rammemodellen. Der 

er dog ikke fastsat en lovmæssig procedure for dette samarbejde, så en sådan overlevering sker ikke i alle 

tilfælde. 

Overordnet set siger rammemodellen, at de indsatte i exit ikke må få særlige tilbud. Der må således ikke 

ske en prioritering foran andre indsatte. Bruun påpeger det dilemma, der er omkring placering af de 

indsatte, hvor indsatte placeres ud fra deres gruppetilhørsforhold (NEC-registrering) uanset om de er på vej 

ud af banden eller ej. Derudover har Direktoratet sin egen registrering, dvs. de indsatte behøver ikke 

nødvendigvis at være NEC-registreret hos politiet for at ende på bandeafdelingerne, men qua den indsattes 

opførsel under tidligere afsoninger, registrerer Direktoratet et muligt gruppetilhørsforhold. Indgår en indsat 

i Kriminalforsorgens exit-forløb placeres vedkommende dog efter de normale principper indenfor 

Kriminalforsorgens institutioner. 

Kriminalforsorgen vil gerne have kontakt til dem, der vil i exit, mens de er i varetægt – altså inden de ender 

på særafdelinger. 

Spørgsmål/ kommentar: Det kan være svært at få øje på fordelene ved at gå i exit for den indsatte. Er det 

ikke grundlovsproblematisk, at politiet bare kan registrere folk som rocker/bandemedlemmer, når det har 

en stor konsekvens for disse mennesker i flere henseender? Hvad kunne I ønske jer i Kriminalforsorgen? 

Bruun: For os handler det om mere samarbejde med eksempelvis kommuner, f.eks. på tværs af 

kommunegrænser, så en borger kan flytte til anden kommune ved løsladelse. Endvidere er det et stort 

problem, at de indsatte ikke må komme foran andre indsatte i forhold til f.eks. placering i et konkret 

fængsel. Hvordan selve registreringen foregår, som mange på seminaret har ytret bekymring for, er ikke et 

stort problem for Kriminalforsorgens praksis omkring exit. 

13 

Spørgsmål: På hvilken baggrund foregår registreringen hos politiet? 

Bruun understreger at dette er politiet der kan svare, hvordan den formelle procedure lyder, men at det er 

hendes opfattelse, at hvis man ikke laver noget kriminelt eller mistænksomt i meget lang tid, kan en 

registrering fjernes. Men hvis man er synlig i ens gamle området tager det meget lang tid, da politiet derved 

registrerer en stadig tilknytning til området. Kliver udtrykte dog alene registreringerne, som værende koblet 

sammen med pågældendes sigtelser. Hvordan den reelle praksis fungerer, stod derfor aldrig helt tydeligt 

frem på seminaret, trods mange deltageres fokus på emnet. 

Spørgsmål: Hvordan visiterer I de indsatte i Kriminalforsorgen? 

Bruun: Vi har opsat nogle kriterier og derefter beror det på en socialfaglig vurdering. Man skal kunne 

modstå et vist pres og kunne forstå, at når man beslutter sig for et exit, så har det nogle konsekvenser, som 

rækker frem i tiden. Derefter skal der kunne spores en seriøs motivation. Det har tidligere været et 

kriterium, at man skulle sidde i frivillig isolation i en periode for at bevise ens vilje. Sådan er det ikke mere, 

men der kan være fængsler, som stadig udtrykker dette som et krav. Der arbejdes i dag på, at man kun skal 

sidde isoleret indtil, der er fundet en hensigtsmæssig placering. Placeringerne er dog vanskelige, da 

fængslerne ikke ligefrem står på spring for at tage imod indsatte, som ønsker exit.

14 



14 

7. Eksempler på forebyggelse 

7.1. Friskolen ’UngArt’ 

Oplægget blev holdt af lederen af ’UngArt’, David Kliba. ’UngArt’ er en friskole i Malmø for unge med 

komplekse behov og vanskeligheder. ’UngArt’ arbejder med de unge på områder såsom ART (Aggression 

Replacement Training), social færdighedstræning, vredeshåndtering, problemløsning, kognitive 

adfærdsændringer osv. Arbejdet tager udgangspunkt i evidensbaserede og dokumenterede erfaringer samt 

i læringspsykologien. Fleksibilitet, tilgængelighed og nærhed til de unges dagligdags miljøer er styrkerne i 

’UngArt’. Mottoet er "lev hvad du prædiker", den drivende kraft er troen på, at alle kan og vil udvikle sig i 

en positiv retning. 

Da skolen startede, var der et særligt fokus på vold, da volden sås som en årsag til mange af de problemer, 

som de unge kom ud i, bl.a. rekruttering til bandemiljøet. I dag arbejdes der med helheden - individet, 

familien og netværk. Men det primære fokus er stadig på forebyggelse af vold. 

”If angry is a feeling – violence is a choice”, citat Kliba. 

Arbejdet er baseret på en ressourcetilgang i stedet for en problemorienteret tilgang. Man skal vise 

mulighederne for de unge, hvis man vil nå en forandring med dem og der skal være konsekvenser. Man må 

arbejde både med de unge, familien og netværket for at det lykkes. 

7.2. Rubinen, Sjælør: Om at drive ungdomsklub i et hårdt miljø 

Christian Roikjer er afdelingsleder af Rubinen, som ligger i den københavnske bydel Sjælør. I 2007 var der 

udfordringer med den såkaldte Sjælør-banden (’Sjælør original gangsters’), som kom meget i 

ungdomsklubben og røg hash. Gruppen udviste ingen respekt for de øvrige unge i klubben eller overfor for 

de ansatte, hvilket betød at mange medlemmer meldte sig ud. Da Roikjer overtog ledelsen af klubben, 

havde der været en massiv nedgang i medlemstallet og der var kun 69 medlemmer tilbage. Der skulle 

derfor arbejdes med klubbens fremadrettede rammer, med personalets sammensætning samt med den 

pædagogiske tilgang. 

Man meldte ud til de unge, at selve klubhuset ville lukke 1. april og først åbne igen efter sommerferien. 

Man ville flytte alle klubaktiviteterne ud i sommermånederne, ud fra en tanke om at, hvis de unge ikke 

kommer i klubben, kommer klubben ud til de unge. Klubaktiviteterne blev flyttet rundt i lokalområdet, så 

klubben var et nyt sted hver dag. Dette skabte forandring og der blev skabt en øget kontakt til særligt 

pigerne i området, som ellers ikke kom i den gamle klub. Ved at være synlige på Mozarts Plads håbede man 

desuden på, at reducere det salg af hash, der var på stedet, hvilket var succesfuldt. Klubben er 

kontingentfri. 

I øjeblikket forsøger deres gadeplansindsats at markere sig på gaden for at reducere bandernes 

rekruttering og afpresning af de unge, som eksempelvis er blevet presset til at begå røverier for at sikre 

økonomisk indtægt til f.eks. ”Sjælør-banden”. Klubben har f.eks. installeret en idrætscontainer i området. 

Klubben har meldt åbent ud, at hvis de ser våben eller narkotika, så inddrages politiet. Alle må i øvrigt 

komme i klubben, hvis de indgår på de fastsatte vilkår.

15 



Effekten af disse forandringer siden 2007 er en massiv tilgang til alle afdelingerne. Vurderingen er at 

tilgangen skyldtes, at det er tydeligt, hvad de står for og der opleves tryghed ved at komme der. Dem over 

18 år er der også kommet en fin kontakt til og de kommer i klubben, som en form for ”helle-sted” fra 

gaden. 

7.3. Uformelt netværk mellem politi, socialarbejdere og borgere på Nørrebro 

Lisbeth Bryhl er ansat som kulturmedarbejder i Medborgerhuset på Blågårds Plads, hvor der bl.a. laves 

folkekøkken hver uge med 300 spisende gæster. Ditte Clemen er journalist og bor på Nørrebro. Hun har 

stiftet Gadepressen, som er et webmedie, som bringer Nørrebro-nyheder. 

I efteråret 2012 opstår et samarbejde mellem Gadepulsen, et værested for områdets unge under 18 år, og 

medborgerhuset på Blågårds plads. De unge brugere af Gadepulsen bliver inviteret til at deltage i 

madlavningen for at gøre de unge synlige i lokalområdet, samt for at skabe positiv kontakt mellem de unge 

og beboerne i området. Dette gøres ud fra tanken om, at øget kendskab medfører øget tryghed. Desuden 

håber man, at de unge opnår kompetencer ved deltagelse i folkekøkkenet, som kan være med til at gøre de 

unge arbejdsmarkedsparate. 

Borgernetværket er startet af en lokalbetjent på Nørrebro, som efter erfaringsudveksling med Manchester, 

har taget initiativ til at samle et netværk af frivillige, som brænder for at gøre noget særligt for Nørrebro. 

Netværket er skabt for at drøfte muligheder og udveksle erfaringer indenfor det sociale felt. Bryhl og 

Clemen deltager i borgernetværket. 

Det er vigtigt, at der er tillid mellem dem, som indgår i netværket, så det opleves som okay at man i dette 

forum drøfter problemstillinger. I netværket diskuteres der aldrig enkeltsager, men tendenser og konkrete 

løsningsforslag til aktuelle problemstillinger af særlig følsom karakter. Der drøftes meget det som kaldes 

”den omvendte rekruttering”. Dette skal ses som, at den unge inviteres ind i et nyt og bredere netværk, 

som via forskellige tiltag skaber en ny relation til en ressourcestærk voksen, som kan være et positivt 

forbillede. Dette kan være med til, at de unge opbygger nogle relationer som kan være medvirkende til, at 

de har noget at miste, hvilket kan mindske personens kriminelle aktiviteter. Desuden opbygges 

relationerne, så der opstår en form for positiv social kontrol i området. 

Borgernetværket har været med til at afholde et borgermøde for Folkets Hus, som efter mange år som et 

slags uofficielt medborgerhus, var endt i en uheldig situation med indbrud i huset og en del problematikker 

i Folkets Park, hvor huset ligger. Borgermødet blev afholdt grundet en konkret sag hvor en turist var blevet 

udsat for et knivstikkeri i Folkets Park. På mødet deltog betjenten fra lokalpolitiet, lederen af Gadepulsen + 

og borgere på Nørrebro samt frivillige i Folkets Hus. Ifølge borgernetværket gør dialog og initiativ 

forskellen. 

15 

8. Opsummering 

”Borgernetværket ser sig som en væsentlig aktør i problemløsning på 

mikroplan”, citat Bryhl.

16 



Bandeseminaret 2012 på Grundtvigs Højskole gav rig lejlighed til udveksling af erfaringer på tværs af Norge, 

Sverige og Danmark – især med hensyn til: 

16 

Politiets erfaringer og læring 

Ofre for bandekriminalitet 

Exit og exit-programmer 

Politiets arbejde blev beskrevet af både forskere og ledere i politiet og der blev især lagt vægt på, at: 

Det er afgørende vigtigt at analysere et problem før man skrider til handling. Fra Danmark blev det 

nævnt, at man må skelne mellem mediernes fortælling om problemet og hvad der faktisk sker i 

miljøet. Fra Sverige blev der rapporteret om flere års arbejde med holistisk politiarbejde, hvilket 

meget kort kan udtrykkes som: ”Lav en problemanalyse inden man går til problemet”. 

Bandeproblemer er et samfundsproblem, ikke en politisag (Norge). Holistisk politiarbejde – som 

blev beskrevet fra Sverige – indebærer andre mål end traditionelt politiarbejde. I stedet for at 

fokusere på antallet af anholdelser bliver det væsentlige at skabe social kapital i et boligområde - 

man ser på det større formål med politiet (tryghed, mindre kriminalitet) i stedet for på typiske 

aktiviteter (anholdelser, sigtelser) 

Bandekonflikter ikke handler om broderskab eller etnicitet, men om kriminelle markeder 

(Danmark). I Norge og Sverige var der en tydelig etnisk opdeling ved nogle grupper, men der er ikke 

forskning, der viser en klar sammenhæng mellem at have anden etnisk baggrund og at være 

bandemedlem. 

I Sverige er der sket en udvikling fra ad hoc-organiserede netværk mod bander og endelig mere 

mafia-lignende aktiviteter, hvor banderne skaber kontakter ind i andre lag af samfundet (f.eks. 

blandt politikere) 

Det norske politi arbejder med en dialogpyramide, der beskriver hvem de kommunikerer med om 

hvad – det indbefatter også at skabe klar kommunikation om at bestemt adfærd vil medføre 

politiaktioner mod grupperne. 

Ofrene for bandekriminalitet bliver ofte ikke hørt i mediernes dækning af bandekonflikter. Det blev 

understreget af to oplæg. For det første kan andre ikke vide, hvad ofrene oplever og ønsker, medmindre de 

rent faktisk spørger ofrene. Det blev illustreret af en persons ønske om at møde gerningspersonen – og 

bevidsthed om at andre ikke nødvendigvis ville føle ligedan. For det andet var de mange familier med børn, 

der var udsat for et bandeskyderi ved et tivoli i forbindelse med Eid i 2012 stort set fraværende i mediernes 

dækning. Opmærksomheden gik til uroligheder på Odense Universitetshospital, mens børnene og deres 

familier blev ignoreret. 

Med hensyn til exit var der særligt følgende pointer: 

Det er ikke nok at arbejde med den enkelte – man skal også arbejde med familie og netværk. Det 

blev blandt andet pointeret af UngArt i Malmø, som desuden nævnte, at man skal være varsom 

mht. start på arbejde. De tilfælde, hvor exit ikke var lykkedes, var kendetegnet af at den unge var 

kommet hurtigt i gang med arbejde, arbejdede meget og dermed ikke fik arbejdet nok med sig selv. 

Netop netværk kan det være vanskeligt at opbygge. I Borgernetværket på Nørrebro i København

17 



17 

taler man derfor om ’omvendt rekruttering’, så den unge bliver inviteret ind i et bredere, ikkekriminelt 

fællesskab og får relationer til ressourcestærke voksne. 

For nogle banderelaterede kan det være relevant at exitte fra den kriminelle gruppering, men blive 

boende i samme område. Det gælder særligt, hvis familien og det øvrige (ikke-kriminelle) netværk 

findes i samme område. Det giver dog andre udfordringer, særligt mht. at slippe af med politiets 

registrering som banderelateret 

Fra svensk politi blev det nævnt at det kan betale sig at få folk ud af bander, også selvom de ikke 

stopper helt med kriminalitet. 

Svenske Fryshuset havde konstateret, at de bande-relaterede havde meget til fælles med deres 

målgruppe blandt hooligans og unge i socialt udsatte boligområder. 

Et emne blev diskuteret på tværs af foredrag og workshops, nemlig betydningen af at få bande- eller 

rocker-stemplet i Danmark. Dette kaldes også NEC-registrering, da registreringen foretages af det Nationale 

EfterforskningsCenter (NEC). Det blev særligt nævnt, at: 

Personer i exit kan opleve det som meget vanskeligt at slippe af med bandestemplet – og det kan fx 

give problemer i retning af at blive stoppet af politiet og udspurgt når vedkommende er på arbejde. 

Det er særligt vanskeligt at slippe af med bandestemplet i de situationer, hvor en person exitter 

men bliver boende i samme område som før (jf. ovenfor) 

NEC-registreringen kan give udfordringer for en kommune, der har en person i exit-program, da 

registreringen gør det vanskeligt at indgå i nye sociale sammenhænge (eks. job), hvis politiet 

betragter exit-personen som stadig meget kriminel. 

Der findes flere forskellige registreringer, da Kriminalforsorgen ud over at bruge NEC’s 

registreringer også kan vælge at vurdere en person som relateret til en bande. Det kan have 

betydning for, hvilken afdeling personen bliver placeret på.

Outcome: Bandeseminar 2012 - Grundtvigs Højskole

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

Outcome: Bandeseminar 2012 - Grundtvigs Højskole

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

Delete template?

Save as template ?