Fem trin til artiklen

2
Fem trin
til artiklen
Indledning
Måske tænker du ikke over det, men til daglig gør du mange af
de samme ting, som en journalist gør i sit arbejde.
Du får idéer til, hvad du skal lave i din fritid, lige som journalisten
finder på idéer til, hvad der skal stå i avisen eller komme i
radio og på tv.
Hvis du har et problem, eller der er noget, du ikke forstår, taler
du med en, du tror, ved noget om det. Du kan også vælge at
læse dig til det i en bog eller på internettet.
Når der er noget, journalisten skal have svar på, interviewer
journalisten personer. Eller også leder journalisten efter svar på
sine spørgsmål i bøger, aviser eller på internettet.
Og hver gang du taler med andre, skriver en sms, en mail eller
en dansk stil, så formidler du et budskab, ligesom når journalisten
skriver sin artikel eller en tekst, der skal læses op på tv
eller i radioen.
Med andre ord: Journalistens arbejde består ikke af noget, du
ikke på en eller anden måde selv gør i din hverdag. Forskellen
er bare, at journalisten har trænet sin teknik i at få idéer, til at
interviewe og til at formidle. Det er det samme, du skal træne
og dermed blive bedre til.
Bare rolig - der er mange fif - og dem lærer du at kende på de
næste sider.
Senere kan du bruge det, du lærer i bogen, til meget mere end
at skrive artikler. Du bliver bedre til at få idéer, og du ved mere
om, hvordan du kan få besvaret spørgsmål. Samtidig bliver du
en bedre avislæser, fordi du ved, hvorfor en artikel er bygget op,
som den er.

Bogens opbygning
Denne bog vil i fem trin lære dig, hvordan du laver en artikel. Fra
idé til færdigt produkt. Når du derefter skal i gang med at skrive
din første artikel, kan du vende tilbage til bogen efter gode råd.
Hvert af de fem trin starter med en tekst, alle skal læse. Efter
teksten kommer der en rød, en gul, en grøn og en blå opgave. Du
kan bruge farverne til hurtigt at finde den type opgave, der
passer dig bedst. Du skal løse opgaverne i mindst en af farverne.
Gul er til dig, der lærer bedst gennem ord og billeder.
Grøn er til dig, der lærer bedst ved at arbejde med hænder,
computer og at spille spil.
Rød er til dig, der lærer bedst ved at bevæge sig, opleve ting og
eksperimentere.
Blå er til dig, der lærer bedst ved at lytte. Bogen er indtalt på en
cd.
Du behøver ikke at følge en bestemt farve gennem hele bogen.
Vælg for hvert trin den opgavetype, der passer dig bedst.
Når du har været de fem trin igennem, vil du være parat til at
gå i gang med at skrive en artikel.
Det er spændende at være journalist. Du vil komme til at tale
med mange forskellige slags mennesker, og du vil måske endda
være med til at afsløre ting eller få rejst spændende spørgsmål.
Når du skriver journalistik, skal du være opmærksom på, at du
ikke kommer til at skade andre mennesker med det, du skriver.
Derfor er det en god ide at læse afsnittet ”Presseetik”, som står
bagest i bogen.
God fornøjelse!
Andreas Hansen
3

4
IDÉ

Trin 1:
Idé
På dette trin skal du lære
– hvordan du får en idé
– hvad en vinkel er
– hvordan du formulerer din vinkel
– de fem nyhedskriterier
IDÉ
5

6
IDÉ
Idé. Det er et ord på tre bogstaver. Så småt og alligevel så
besværligt. For hvordan får man en god idé på kommando?
Måske er du en af de heldige personer, der altid har mange
gode idéer. Så gælder det bare om at lære at begrænse sig.
Måske er du en af dem, der har svært ved at få en idé. Så
gælder det om at lære at få dem.
Under alle omstændigheder er der gode råd på de følgende
sider. Du kan læse dem igennem først og så tage dem frem, når
du senere får brug for at komme på en idé. Du lærer også,
hvordan man arbejder videre med en idé.
En idé kan være svær at få. Særligt når man føler, at man skal
komme på en. Det er, fordi man let kommer til at forveksle en
idé med, at man skal finde på noget helt nyt. Men det skal man
ikke. Opfindere skal finde på nye ting. Journalister skal bare
undre sig over, hvorfor tingene er, som de er.

IDÉ
?
Spørge-Jørgen
Det gælder om at finde sin indre ”Spørge-Jørgen” frem.
Normalt tager man hurtigt meget for givet - særligt i vore
nære omgivelser.
Hvis priserne i skoleboden (eller kantinen) er høje, er det sådan,
det er. Og er der aldrig ryddet sne om vinteren, når man skal i
skole, må man bare tage bedre støvler på.
Det, det gælder om som journalist, er at undre sig over alt det,
der sker i hverdagen: „Hvorfor koster det mere i skoleboden end
i det lokale supermarked?“ „Hvorfor er der ikke ryddet sne?“
Selv hvis der ikke er noget galt, og alt er, som det bør være, kan
det være værd at undre sig over. I eksemplerne fra før kunne
det være:
„Hvordan kan skoleboden holde så lave priser?“
„Og hvem rydder altid sne, så det er til at gå på vejen?“
Bag alle disse spørgsmål, man kan stille sig selv i hverdagen, kan
der ligge gode historier og gemme sig. Om der gør det, finder du
ud af, når du begynder at undersøge historien nærmere på
næste trin (research). At undersøge en historie bliver kaldt: ”at
researche”.
Før du går videre med at undre dig, er det vigtigt, at du får at
vide, hvad man som journalist normalt mener, en god historie
skal indeholde. Der er fem kriterier:
7

IDÉ
Nyhedskriterier
aktualitet – ofte handler artiklerne i en avis om noget, der lige
er sket eller skal ske. Gør de ikke det, skal der stadig være en
grund til, at læserne skal læse om det nu.
væsentlighed – det kan godt være, at det er en nyhed, at du har
fået en ny mobiltelefon, men det skal også være væsentligt for
dem, der læser artiklen. Her skal du altså finde ud af, om dine
læsere også har interesse i det, du vil skrive om.
konflikt – har der været en slåskamp i skolegården, så ”er der
sket noget”. Journalister og læsere kan godt lide konflikter, fordi
der ”sker noget”. En god konflikt kan være to personer, der er
uenige om en bestemt ting. Det kan være politikere, der mener
det ene, hvor borgerne mener noget andet. En konflikt har
modsætninger. Noget passer ikke sammen. Konfliktstof fylder
meget i en avis og i radio og på tv.
identifikation – hvis læseren kan genkende det miljø eller de
problemer, du skriver om, så vil læseren være mere interesseret
i at læse, hvad der står. Som læser skal man gerne tænke: ”Godt,
det ikke er mig” eller ”Bare det var mig”.
sensation eller usædvanlighed – det mest brugte eksempel i
journalistik er, at det ikke er en nyhed, hvis en hund bider en
mand, men det er en nyhed, hvis en mand bider en hund. Sker
der noget helt usædvanligt eller sensationelt, er det normalt
noget, læserne kan lide at læse og høre om.
En god artikel opfylder så mange af disse kriterier som muligt.
Men mange artikler rummer kun et par af kriterierne. Er der
ingen af kriterierne, der er opfyldt, bør man ret hurtigt skrotte
sin idé.
På næste trin (research) skal du arbejde videre med de fem
8nyhed
kriterier. Lige nu er de gode at have med, når du undrer dig. For
i sidste ende gælder det om at få en idé, der kan ende i en
artikel. Og en artikel skal folk helst have lyst til at læse.

Undr dig
Det er altid godt at undre sig over, hvad du ser og hører i din
hverdag. Men du kan også sagtens bare sidde og undre dig.
Særligt hvis du læser i en bog eller en avis eller ser tv. At læse
eller høre noget kan sætte mange tanker i gang. Især hvis du
føler, at noget er uretfærdigt, forkert eller fantastisk og
interessant. Det kræver bare, at du tager stilling til, hvad det er,
du læser eller hører.
Læg mærke til, hvad du finder interessant. Hvis du læser en
artikel, og der er noget, du egentlig gerne ville have vidst ud
over det, du læste, så husk på det eller skriv det ned. For der er
en god chance for, at der også er andre, som gerne vil have svar
på det eller de spørgsmål, du har stillet.
En journalists arbejde er at komme på de spørgsmål, andre
gerne vil have svar på.
At undre sig er ikke noget, man behøver at gøre alene. Meget
ofte kan der opstå mange interessante spørgsmål og ideer,
mens man snakker med andre mennesker. Det kan være, mens
man diskuterer med en ven, men det kan også være, at man
kender nogen, der ved en masse om et bestemt emne. Her kan
man tit få meget at vide bare ved at spørge.
IDÉ
9

eksperter eller folk, der har et arbejde, hvor der sker ting, som
undr
10
IDÉ
Alle journalister har mundtlige kilder (en kilde er en person, der
har en viden, journalisten kan bruge). Det kan være politikere,
offentligheden – altså du og jeg – gerne vil vide.
Nu behøver du ikke straks at ringe til statsministeren for at høre,
om der sker noget nyt. Men kan du ikke selv finde på en idé, er
der i al fald noget, som slet ikke virker – og det er at sidde og kigge
ud i luften. Så må du lette bagdelen og komme ud at snakke med
nogen.
Skal du lave en avis på din skole, kan der altid komme en historie
ud af at snakke med en kammerat, bibliotekaren, pedellen,
sekretæren, en fra elevrådet eller en lærer. Start med at spørge
om, hvad nyt der er sket.
Hvis du har et emne, du skal finde på en idé til, så tænk på hvem
der har med det emne at gøre. Ring til dem eller opsøg dem på en
anden måde. Vær helt ærlig og fortæl, at du leder efter historier,
du skal skrive om. Forklar dem emnet. Under trin tre (interview)
vil du lære mere om, hvordan du kan interviewe personer. I den
her situation kan du spørge om, hvad der sker lige nu på det
område, de beskæftiger sig med. Det gælder om at få en fornemmelse
af, hvad det er, der optager de personer, du skal skrive til
eller om.
Stil spørgsmål til alt
Det er vigtigt, at du ikke begrænser dig selv, når du undrer dig.
Hver gang du støder på noget i din hverdag - enten i en avis
eller når du laver noget aktivt, så tænk på noget af følgende:
– hvorfor fungerer det på den måde?
– hvorfor står der det i avisen?
– hvorfor gør de personer sådan?
– hvordan er det sket?
– hvem sørger for det her?
– hvis der går noget galt her, hvad så?

Særligt det sidste spørgsmål, der starter med ordet „hvis“,
kan indeholde mange vigtige problemstillinger. Altså noget,
hvor der kan være en konflikt. På eksemplerne fra før om
snerydning og priser i skoleboden, kan du tilføje en masse
hvis’er:
„Hvis skoleboden ikke sælger godt nok, lukker den så? Sælger
den godt nok?“
„Hvis skoleboden lukker, hvor skal eleverne så købe frugt?“
„Hvis der ikke er ryddet for sne på skolens grund, hvem er så
ansvarlig, hvis nogen falder og brækker benet?“
Der kan findes på mange flere hvis’er. Derfor er det godt tit
at tænke: ”Hvad nu hvis...?”. Det kan give gode historier, når
de er undersøgt nærmere.
IDÉ
11

IDÉ
At undre sig er noget, du kan træne, så du helt naturligt
undrer dig, når du møder noget nyt - eller undrer dig, når du
ikke møder noget nyt, eksempel: „Hvorfor gør man ikke det her
på en anden måde?“
Men en undring er også noget, der kan komme hurtigt, og som
du kan glemme lige så hurtigt. Derfor er det vigtigt, at du har
pen og papir med i lommen, så du lynhurtigt kan skrive en god
undring ned.
På den måde skaber du et lille lager af undringer, du senere
kan lave om til idéer og senere igen kan give en vinkel.
Vinkel – en vinkel er en påstand. Det kan
være:
– Jeg vil fortælle, at skoleboden er ved at
lukke, fordi ingen elever bruger den.
Det er en påstand om, at noget forholder
sig på en særlig måde. Ved at researche
skal man undersøge, om påstanden
passer. Passer påstanden ikke, må man
ændre den eller droppe idéen, og passer
den, så har man sin endelige vinkel.
For at lave en undring om til en vinkel,
skal du skrive en enkelt sætning, der
starter med ordene: „Jeg vil fortælle,
at...“. Før du kan skrive den sætning
færdig, har du ikke en vinkel på din idé.
vinkel
Det vil sige, at du ikke har fundet ud af,
hvad det præcist er, du først vil undersøge
og siden vil fortælle læseren.
12

l
At vinkle en idé er meget vigtigt i journalistik. Hvis du ikke har
en vinkel, bliver en idé ofte til, at du bare fortæller ”noget om”.
Det bliver kedeligt for læseren.
Du skal arbejde videre med at vinkle på både trin to og tre. Lige
nu gælder det om at undre sig. Så find en farve med opgaver,
der passer dig
IDÉ
13

14
IDÉ
GULE OPGAVER:
Hjernestorm
Du kan lave opgaverne alene, men det er
bedst at lave dem sammen med andre.
Vil du arbejde alene, så læs videre på
næste side under: ”1 person”. Er I flere, så
læs videre her.
1
Opgave 1
?
2-5 personer – pen, papir og evt. stopur
Find et sted, hvor I kan sætte jer i en
rundkreds. Hav pen og papir klar.
a) Uden at sige noget skriver den af jer,
der er ældst, et ord i en cirkel midt på
papiret. Det skal være et emne. Arbejder I
med et bestemt emne, så skriv emnet i
cirklen. Ellers må den ældste finde på et
emne.
Den, der har skrevet det første ord, giver
papiret videre til den, der sidder til højre.
I må ikke sige noget. Der skal være helt
stille, og I skal skynde jer. I har højst 30
sekunder hver.
b) Den næste tegner en streg ud fra
cirklen og skriver et spørgsmål eller en
undring, der har med emnet at gøre. Send
papiret videre. Personen her skriver et
spørgsmål til spørgsmålet – eller starter en
ny streg med et nyt spørgsmål, der har med
emnet at gøre.
Lad papiret gå rundt, indtil det er fyldt op.
c) Derefter er det den næstældstes tur
til at starte. Han kigger på de spørgsmål,
der er kommet på papiret og vælger et
ud. Spørgsmålet skrives i en cirkel på
midten af et nyt stykke papir, og igen
lader I papiret gå rundt, indtil papiret er
fyldt op med nye spørgsmål.
Er I mere end tre i gruppen, kan I lade to
papirer køre rundt samtidig, så alle i
gruppen hele tiden er i gang.
Gentag denne proces indtil alle har været
den, der starter med at vælge et spørgsmål.
Gå nu videre til opgave 2.

?1 person – pen og papir
Tag pen og papir og find et godt sted at
sidde, hvor du ikke bliver forstyrret.
a) Midt på papiret skriver du et ord og
tegner en cirkel rundt om. Skal I arbejde
med et tema til jeres avis, så skriv
temaet i cirklen. Ellers så find på noget,
det kan være spændende at skrive om.
Det kan være alt muligt: ”Computere”,
”Film”, ”Kærester”, ”Sport”.
b) Ud fra cirklen sætter du en streg og
skriver et spørgsmål, der har med ordet
at gøre. hvis ordet er „Sne“, fx: „Hvilken sne
er bedst at lave snemænd af?“
Hvis et spørgsmål giver dig ideer til flere
spørgsmål, så sæt streger ud fra
spørgsmålet. Her kunne det være: „Er der
noget, der hedder snekvinder?“
Får du pludselig lyst til at tegne en
snekvinde i stedet for – så gør det. Ellers
så skriv.
c) Når du har fyldt papiret, så kig det
igennem. Find noget, du kunne tænke
dig at undre dig videre over. Tag et nyt
stykke papir, skriv en ting fra dit første
papir i en cirkel på midten og start
forfra. Efter et par sider – eller når du
føler, at du ikke kan finde på mere – så
stop og gå videre til opgave 2. Kan du
slet ikke finde på noget, må du finde
nogen at slå dig sammen med og så
følge instruksen til opgave 1: 2 – 5
personer.
2Opgave 2
Vinkel
a) Du/I har nu nogle papirer med
spørgsmål på. Kig dem igennem og find
frem til tre spørgsmål, der kunne være
interessante at undersøge nærmere.
Nu skal du/I forme spørgsmålet til en
sætning, der starter med: Jeg vil fortælle,
at…
Det kunne f.eks. være:
– Jeg vil fortælle, at lige meget hvor varmt
det er, får man ikke fri fra skole.
– Jeg vil fortælle, at mere end ti timers tv
om ugen er skadeligt.
– Jeg vil fortælle, at...
IDÉ
Denne sætning er en vinkel. Læs evt. på
side 12.
b) Når du/I har formuleret sætningen
ud fra et af spørgsmålene, så spørg dig/
jer selv, om det kunne være interessant at
undersøge. Læs eventuelt listen med de
fem kriterier for en god historie,
side 8.
Er der spørgsmål, der opfylder et eller
flere af kriterierne? Hvis ja, så fortsæt
med at lave det næste spørgsmål om til
en vinkel, og hvis nej, så find et nyt
spørgsmål at lave om.
Når du/I har fundet tre vinkler, er du/I
klar til at gå videre til trin 2.
15

16
IDÉ
GRØNNE OPGAVER:
Terningebattle
Opgave 1
3 personer – fire terninger – pen og papir
– stopur
I gruppen på tre skal to slå med ternin-
?
ger, mens den tredje holder øje med
tiden og skriver ned, hvad der bliver sagt.
I tre skiftes til at battle mod hinanden,
sådan at alle har prøvet at skrive ned.
Det vil sige, at en hel runde varer tre
battles.
De to, der skal kæmpe, får hver to
terninger.
Den ene terning skal bruges til at tælle
point med, den anden til at slå med.
Læg hver jeres ene terning foran jer, så
siden med seks prikker vender opad. Det
er jeres point. I starter således med seks
point hver.
Den, der skriver ned, vælger et tema. Det
kan enten være det, I har i klassen, eller
et tema I kunne tænke jer at skrive om.
De to battlere slår samtidig med deres
terning.
– Hvis terningerne ender på det
samme antal, slår man om.
– Hvis terningerne ikke ender på det
samme antal, skal den battler med
det laveste antal øjne komme med
en undring inden for 15 sekunder.
Undringen skal have med temaet at
gøre.
– Den, der noterer undringer ned,
holder også øje med tiden. Hvis
battleren ikke når at starte på en
undring, inden tiden er gået, mister
personen et point. Det samme sker,
hvis undringen ikke har med temaet
at gøre.
En undring skal være formet som et
spørgsmål. Hvis emnet er: ”Tro”, kan
spørgsmålene være:
„Hvilken religion er den næststørste i
Danmark?“
„Hvor mange er troende?“
„Hvor mange går i kirke i Danmark?“
Når den, der holder øje med tiden, har
skrevet undringen ned, kaster de to
battlere terningerne på ny – og spillet
fortsætter.

Den, der først mister sine seks point, har
tabt. Den anden vinder så med det antal
prikker, han har tilbage på sin terning.
Skriv tallet ned.
Nu skifter I, så en anden kan notere
undringer ned. Prøv at fortsætte med
samme tema. Især hvis I snart skal i
gang med et avisprojekt, er det godt at
få mange undringer til det tema.
Når alle har prøvet at skrive ned, skal I
tælle point sammen. Vinderen er den
med flest point. Han bliver battlemaster.
Opgave 2
Find tre vinkler
IDÉ
Kig nu spørgsmålene igennem sammen.
Find tre, der kunne være interessante at
undersøge nærmere.
Nu skal I lave spørgsmålene om til en
vinkel, læs eventuelt side 12.
Hvis I vælger spørgsmålet med ”Hvor
mange går i kirke i Danmark?”, kan en
vinkel være:
– Jeg vil fortælle, at danskere er begyndt
at gå mere i kirke.
Vælg noget, I tror passer. Det er en
påstand, som I ved hjælp af research kan
undersøge nærmere.
Lav vinkler til alle tre spørgsmål. Læs
eventuelt side 8 for at finde de fem
kriterier for en god historie.
Opfylder jeres vinkler mindst et og helst
flere af kriterierne fra listen? Hvis de gør
det, er I klar til at fortsætte. Hvis ikke, så
find nye spørgsmål fra papirerne, lav nye
vinkler og tjek igen kriterierne for en god
historie.
Når I har fundet tre vinkler, er I klar til at
gå videre til trin 2.
17

18
IDÉ
RØDE OPGAVER:
Mesterspørger
Opgave 1
2 personer – ialt fem A4 ark – pen, saks og
papir
a) Gå sammen to og to.
b) Find i alt fire A4-ark. Det skal være til
at kende forskel på arkene, så vælg to
linierede og to ternede – eller noget
andet, der gør, I kan se forskel.
Bøj nu hver især jeres to A4 ark på langs,
på tværs og på langs igen.
c) Klip hver jeres 16 firkanter ud, så der
i alt er 32 firkanter. Det er jeres spillebrikker.
d) Tag et A4-ark og klip det over til to
halve. I skal bruge en halvdel per spil.
e) Vælg et emne eller et tema. Hvis I er
i gang med et avisprojekt, har projektet
sikkert et overordnet tema.
Har I ikke et overordnet emne eller
tema, så find på et, det kunne være
spændende at skrive om. Det kunne
være ”Computere”, ”Film”, ”Kærester”,
”Sport” eller noget helt fjerde.
f) Skriv emnet eller temaet på det
halve A4-ark og læg det på gulvet.

Så går spillet i gang.
I har 16 spillebrikker hver. I skal begge
skrive spørgsmål ud fra det tema eller
emne, I har valgt.
Har I valgt: ”Kærlighed” som emne, kan
det være: ”Hvornår er man forelsket?”
eller ”Hvorfor kan kærlighed gøre ondt?”.
Kortene lægger I ud for det halve A4-ark.
Får I lyst til at bygge videre på et
spørgsmål fra et kort, der allerede er
skrevet, så læg det nye kort ud for det
gamle. Et nyt spørgsmål kunne være
”Hvor gør det ondt henne?”. Det lægger I
ud for kortet: ”Hvorfor kan kærlighed
gøre ondt?”.
Opgave 2
vinkl
Det gælder om at få brugt alle sine
spillebrikker først. Det vil altså sige, at
det gælder om hurtigst muligt at
komme på 16 spørgsmål.
Hvis man kommer til at skrive et
spørgsmål, der er skrevet før, eller som
ikke har med emnet at gøre, har man
tabt brikken. Det samme gælder, hvis
man skriver noget, der slet ikke er et
spørgsmål. Man fjerner så kortet enten
med det samme, eller når der skal tælles
point bagefter. Taber man mere end fire
brikker, har man automatisk tabt spillet.
Det giver 1 point at blive først færdig.
Hvis den anden ikke er færdig senest to
minutter efter, får vinderen 2 point
mere.
Hvert kort, man har lagt på bordet, og
som ikke er tabt, giver 1 point.
Vinderen bliver kåret som Mesterspørger.
Tre vinkler
IDÉ
Læs kortene fra Mesterspørger-spillet.
Vælg de tre kort ud, som har de spørgsmål,
I gerne vil have svar på. Nu skal I lave de
tre kort om til en vinkel, læs eventuelt
side 12.
Hvis I vælger kortet med ”Hvor gør det
ondt henne?”, kan en vinkel (altså en
påstand) være:
- Jeg vil fortælle, at kærlighed gør ondt i
hjertet.
Det er en påstand, som kan researches -
altså undersøges - nærmere. Er det
virkelig i hjertet, kærlighed gør ondt?
Når I har tre vinkler, så se kriterierne for
en god historie på side 8. Opfylder jeres
vinkler mindst et og helst flere af
kravene? Hvis ja, så er I klar til at gå videre
til trin 2.
Hvis nej, så find andre spørgsmål fra
papirerne, lav nye vinkler og tjek igen,
om de opfylder kriterierne for en god
historie.
19

IDÉ
BLÅ OPGAVER:
Ping Pong
Opgave 1
kunne være:
2 personer – pen og papir – ur
Mad:
Gå sammen to og to.
„Hvad er sundest?“
Sæt jer over for hinanden.
„Hvem ved, hvad der er sundt?“
Hav pen og papir med.
„Ved kokke, hvad der er mest sundt?“
Skriv hinandens navne på papiret.
„Er kokke altid kloge på mad?“
Den yngste af jer holder øje med tiden. I „Hvordan kan kokke synes, det er skægt at
skal bruge fire minutter.
leve af at lave mad?“
Den ældste starter med at vælge et tema Man skal finde på et nyt spørgsmål
eller et emne. Skal I til at arbejde med et inden for femten sekunder.
tema i klassen, så brug det.
Den, der først går i stå, får en streg. Det
Nu skal den anden stille et spørgsmål til vil sige, at den anden sætter en streg ud
temaet eller emnet.
for navnet på den, der er gået i stå.
Herefter skal den ældste finde på et Nu siger personen, der har fået en streg,
spørgsmål, der bygger videre på det, den emnet eller temaet højt igen, og sådan
anden har spurgt om.
fortsætter I, indtil de fire minutter er
gået.
Tæl streger op. Den, der har fået færrest
streger, har vundet.
Tænk jer godt om. Hvilke spørgsmål kan I
bedst huske? Skriv tre ned på et stykke
papir.
Spil spillet igen. Vælg et af spørgsmålene
fra papiret og lad den yngste sige
det højt. Sådan kører I videre, til I har
spillet Ping Pong tre gange.
I vil nu tre gange have skrevet tre
spørgsmål ned. Med lidt hovedregning
vil det sige, at I har ni spørgsmål. Vælg
tre ud.
20?Det
20

Opgave 2
Spørgsmål til vinkel
Nu skal I lave spørgsmålene om til en
vinkel, læs eventuelt side 12 eller hør
nummer YY på cd’en.
?
IDÉ
Hvis I vælger spørgsmålet ”Hvordan kan
kokke synes, det er sjovt at leve af at lave
mad?”, kan en vinkel være:
– Jeg vil fortælle, at kokke synes, det er
skægt at lave mad, fordi de er vilde med at
spise.
Vælg noget, I tror passer. Det er en
påstand, som I ved hjælp af research kan
undersøge nærmere.
Lav vinkler til alle tre spørgsmål. Læs
eventuelt på side 8 eller lyt til cd’en
nummer YY om de fem kriterier for en
god historie.
Opfylder jeres vinkler mindst et og helst
flere af kriterierne fra listen? Hvis ja, så
er I klar til at gå videre. Hvis nej, så find
nye spørgsmål fra papirerne, lav nye
vinkler og tjek igen kriterierne for en god
historie.
Når I har fundet tre vinkler, kan I
begynde på trin 2.
21